Bacheloropgave i økonomistyring Aalborg Universitet 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bacheloropgave i økonomistyring Aalborg Universitet 2008"

Transkript

1 Forord Der er nu næsten gået tre år, hvor der er blevet afviklet i alt seks semestre på HA-almen. Her bliver denne opgave punktummet, for det der udgør bachelorgraden i erhvervsøkonomi ved Aalborg Universitet. Vores fælles interesse for økonomistyring gjorde, at valget faldt naturligt for at skive i netop dette fag. Der blev i alt udbudt seks forskellige valgfag, som hver udgør en efterfølgende cand.merc.-retning. Vores valg blev som sagt økonomistyring, hvor Jakob Vangsgaard afholdt fire forelæsninger og tre øvelseslektioner under temaet: Virksomhedens budgettering og omkostningsregnskab. Undervisningen lagde vægt på at introducere såvel nye som ældre metodikker til udarbejdelse af et budget samt at give kendskab til hvorledes en budgetprocedure planlægges og gennemføres. Derudover demonstrerede han hvorledes omkostningsregnskabet, og de principper som dette indeholder for fordeling af omkostninger, indgår i budgetproceduren. I øvelseslektionerne kombinerede vi den teoretiske viden med den praktiske kunnen ved at arbejde i Excel med casevirksomheden Egholm Maskinfabrik A/S. Som vejleder er vi blevet tildelt lektor Henrik Find Fladkjær, som også fungerer som koordinator for cand.merc.-retningen: Økonomistyring og Informatik. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for vejledermøderne samt inspiration og bevarelse af de problemstillinger, som opstod undervejs i projektskrivningen. Henrik Hjort Nielsen Tue Jensen 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse Indledning Metode... 5 Videnskabsteoretiske overvejelser om projektets grundlag... 5 Strategiske overvejelser om design... 6 Praktisk-tekniske overvejelser om metodik... 7 Problemformulering... 9 Afgræsning Økonomistyring Økonomistyring i et historisk perspektiv Den danske og amerikanske opfattelse af økonomistyring Økonomistyring i et strategisk perspektiv Sammenfatning Budgetopfattelse Forskellige budgetopfattelser Sammenfatning Vores vurdering Virksomhedens fundament Markedsøkonomiens udvikling Globalisering af markeder og konkurrence Forandringsledelse Sammenfatning Traditionel budgettering Budgettets plads i virksomheden Budgetprocedurens fire faser Budgettets rolle og opgaver

3 Kritik af traditionel budgettering Budgetteringen er for tung og ressourcekrævende Anvendeligheden af budgettet formindskes over tid Målstyringen skaber problemer med motivationen Bonusordningerne kan føre til snyd og manipulation Mange forskellige interessenter danner suboptimering Budgetteringen sætter begrænsninger for de enkelte enheder Delkonklusion Beyond Budgeting Historien Elementerne i Beyond Budgeting Beyond Budgetings løsningsforslag Rullende budgetter Jævn og rigelig ressourcefordeling Performancemåling og budgettet holdes adskilt Belønning på gruppe niveau Kritik af Beyond Budgeting Græsset er altid grønnere på den anden side Amerikansk managementlitteratur og skandinavisk tilpasning Problematisk bevillingsstyring Benchmarking som svært måleelement Ukonkrete implementeringsplaner Dårlig budgettering eller dårligt design Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Internet

4 Indledning Den enkelte virksomhed prøver at tilrettelægge et handlingsprogram for dens fremtidige udvikling, for på bedst mulig måde, at opfylde såvel interne som eksterne interessenters målsætning. Således forsøger virksomheden at skabe et overblik over dens nuværende situation og fremtidige muligheder. I denne planlægning indgår budgettering som en nøglesten i virksomhedens økonomistyring. Der bliver anvendt mange ressourcer på budgettering, hvilket underbygges af, at det har vidtrækkende konsekvenser ned igennem hele organisationen. Virksomhederne kan vælge at være meget aktive i deres budgetprocedurer, hvor de derved opnår en reel chance for, at anvende budgettet som styringsværktøj. Anderledes kan virksomhederne også vælge at budgettere passivt, hvor ovenstående mulighed derved forsvinder. Denne opgave tager netop udgangspunkt i budgettet som et strategisk styringsværktøj, og undersøger derfor, om den traditionelle budgettankegang stadig udfylder sin tiltænkte rolle i virksomheden. Budgettet skal ses som et led i en større sammenhæng, da det direkte er et produkt af virksomhedens valgte strategi og politikker, som påvirkes af både interne og eksterne forhold. På den måde oplever planlæggeren et dilemma, da de traditionelle budgetlægningsprocedurer var grundlagt på et tidspunkt, hvor markedstendenserne og konkurrencevilkårene var anderledes end i dag. Udviklingstendenserne er tydelige, hvis man kigger på andre elementer i virksomheden, som for eksempel organisationsudformningen, ledelsesstil eller medarbejderkvalifikationer. Alt ændrer sig i hast med globaliseringen og de skærpede konkurrencevilkår. Spørgsmålet er derfor, om budgettet og deraf økonomistyring kan blive ved med at indsamle, systematisere og anvende data samt viden hvis det ikke også kontinuerligt formår at tilpasse sig omverdenen. Det seneste skud på stammen af regnskabskritik kommer fra Jeremy Hope og Robin Fraser i bogen Beyond Budgeting. Opgaven her er dog ikke tilsigtet, at tage stilling til argumenterne for eller imod at indføre Beyond Budgeting, men derimod at belyse de fordele og ulemper, der er forbundet med den traditionelle tankegang kontra dette nye tiltag. Derved vurderes det, om nogle af de problemstillinger som virksomheden i dag står overfor, kan løses eller suppleres med elementer af Beyond Budgeting. 4

5 Metode Metodeafsnittet vil tage sit teoretiske udgangspunkt i Ole Riis Samfundsvidenskab i praksis Introduktion til anvendt metode (2005) og Methodology for Creating Business Knowledge (1997) af Ingeman Arbnor og Björn Bjerke. I efterfølgende afsnit vil der blive redegjort for vores overvejelser og valg af metode samt lagt vægt på den praktiske anvendelse. Derfor vil der ikke være en generel gennemgang af de enkelte metodetilgange. Der er taget afsæt i metodevalgets tre niveauer: Videnskabsteoretiske overvejelser om projektets grundlag, Strategiske overvejelser om design og Praktisk-tekniske overvejelser om metodik. 1 Videnskabsteoretiske overvejelser om projektets grundlag Som det fremstår af nedenstående figur, er de ultimative antagelser af verden, og hvordan vi opfatter den, det der danner vores paradigmatiske grundlag. Antagelserne er vores grundforudsætninger, og er afgørende for, hvilken metodetilgang vi benytter, og derfor også hvordan vi praktisk anvender metode i projektet. Nedenstående figur illustrerer, at vores ultimative antagelser kan sammenfattes af de fire elementer; Ontologi, Epistemologi, Idealer og Etik, som tilsammen udgør vores paradigme. Figur 1: Elementer i metode Videnskabs -teori Metode Ultimative antagelser Paradigme Ontologi Epistemologi Idealer Etik Metodetilgang Analytisk System Aktør Operativt paradigme Metodisk procedure Metodik Undersøgelsesområde Kilde: Egen tilvirkning af Arbnor & Bjerke (1997), s Riis (2005), s. 16 5

6 Ontologi er, hvordan man anskuer verden, og vi ser den samfundsvidenskabelige verden som et komplekst system. Derfor mener vi ikke, at kunne generalisere ud fra videnskabelige forsøg, hvilket for eksempel er hensigten med den analytiske metodetilgang. Vores opfattelse er mere nuanceret, da vi arbejder med mennesker, systemer samt sammenspillet dem imellem. Vi tilkender os ontologien i systemtilgangen, hvilket er et holistisk helhedssyn. Det vil sige, at man ser på alle delene af et system og synergien imellem dem. Epistemologi er, hvordan man ser på viden. Da projektet er teoretisk funderet, vil det ikke indeholde empirisk data, men derimod en alsidig teoretisk diskussion af det traditionelle budgets forsatte anvendelighed kontra Beyond Budgeting. De inddragede bøger og artikler opfattes som unikke og kvalitative. Netop karakteristisk for systemtilgangen er, at viden og empiri opfattes som kvalitativt. Derudover har systemtilgangen en objektiv virkelighedsopfattelse, hvilket stiller os i et metodisk dilemma, da budgettet må opfattes som en subjektiv vurdering af forventningerne til fremtiden. I understående afsnit om Strategiske overvejelser om design, vil vi argumenterer for, hvordan vi afhjælper denne metodiske problemstilling. Idealer kunne eksempelvis være The Economic Man 2, som har egenskaber som værende rational, selvcentreret, undgår unødigt arbejde, og kun tænker i egen vinding. Vi tror derimod på et mere sofistikeret individ, som har social tilknytning og drives af mere end bare økonomisk succes. Etik er typisk mere relevant i empiriske analyser, hvor der skal argumenteres for, at de anvendte data er indsamlet på etisk vis. 3 Da dette projekt ikke bygger på empiri, har det ikke den store indflydelse her. Strategiske overvejelser om design Vi har nu defineret vores paradigme, og kan derfor bevæge os over i det operative paradigme, hvilket består af to dele, henholdsvis metodiske procedurer og metodik. Metodiske procedurer vil sammen med designet blive behandlet i dette afsnit, hvor der vil blive redegjort for Metodik i det efterfølgende. Indarbejdelse og tilpasning af tidligere teknikker og teorier betegnes som metodiske procedurer. Der er derfor kun tale om metodiske procedurer, når man bevidst anvender udvalgte 2 Adam Smiths overvejelser i The Wealth of Nations fra Arbnor & Bjerke (1997), s. 15 6

7 modeller og teknikker. Metode er nemlig netop læren om, hvordan man sammensætter forskellige modeller og teknikker ud fra det bevidste valg. 4 Grundtanken er at arbejde ud fra en systemtilgang, hvor vi ser på de enkelte dele som led i en større helhed. Det vil sige, at forklaringer skal findes i de funktionelle sammenhænge mellem de forskellige aktører. Vi opfatter budgettet som en kamparena, hvor de forskellige interessenter har hver deres interesse, og derfor påvirker det i hver deres retning. På den måde er budgettet og selve økonomistyringen både påvirket af virksomhedens interne og eksterne forhold samt den generelle samfundsudvikling. Systemtilgangen ser netop på sammenspillet mellem de forskellige aktører og synergieffekten imellem dem. Derudover vil vi benytte os af en teknik fra aktørtilgangen til at analysere de enkelte artikler og indlæg fra de forskellige skribenter. Teknikken som aktørtilgangen arbejder med, er det enkelte individ og dets subjektive virkelighedsopfattelse. I forhold til systemtilgangens objektivistiske og rationalistiske metodesyn benytter aktørtilgangen sig af subjektivistiske og relativistisk opfattelser af verden. 5 Det vil derfor løse vores ovenstående metodiske dilemma ved inddragelse af denne teknik fra aktørtilgangen. Dette skal understrege, at vi er opmærksomme på, at forfatterne kan have forskellige opfattelser af det samme emne, samt at indlægget eventuelt kan have et bestemt sigte. Ved at inddrage elementer fra forskellige metodetilgange giver det et mere retvisende billede af virkeligheden og en mere alsidig og videnskabelig diskussion af traditionel budgettering og Beyond Budgeting. Begrebet traditionel budgettering er i sig selv en ukonkret størrelse, og det vil derfor blive uddybet og konkretiseret i afsnittet om det traditionelle budget. Praktisk-tekniske overvejelser om metodik Paradigmet er blevet operativt, efter vi har foretaget vores bevidste valg om anvendelsen af de forskellige metodiske procedurer. Vi mangler nu de praktiske og tekniske overvejelser om metodik, hvilket er den røde tråd igennem projektet. Metodik er videreførelsen af de metodiske procedurer, hvormed menes hvordan de rent faktisk er inkorporeret og anvendt i undersøgelsesdesignet. 6 Undersøgelsesdesignet tager udgangspunkt i den valgte problemformulering, hvorefter de metodiske overvejelser bliver gennemgået. Herefter vil tre teoretiske afsnit følge; Økonomistyring, Budgetopfattelse og Virksomhedens fundament. De skal i en systematisk sammenhæng være med til 4 Arbnor & Bjerke (1997), s Arbnor & Bjerke (1997), s Arbnor & Bjerke (1997), s. 17 7

8 at belyse, hvilke elementer der har betydning for problemformuleringen. Derved udgør de et teoretisk grundlag, for at kunne diskutere, hvad der er essentielt for virksomhedens budgetteringsprocedure. I nedenstående figur er selve undersøgelsesdesignet skitseret: Figur 2: Undersøgelsesdesign Problemformulering Metode Økonomistyring Budgetopfattelse Virksomhedens fundament Traditionel budgettering Beyond Budgeting Konklusion Perspektivering Kilde: Baseret på egne overvejelser om design Først vil der være en kort gennemgang af økonomistyring, hvor der vil blive lagt vægt på forskellen mellem den danske og amerikanske skole. Derved defineres opfattelsen af hvilken rolle økonomistyring har, samt hvilke opgaver det har til formål at løse for virksomheden. Efterfølgende vil budgetopfattelsen indeholde en systematiseret teoretisk diskussion af de forskellige tilgange, hvor der bliver taget udgangspunkt i de førende forskere og skribenter. De vil blive inddraget og analyseret for at lave en selvstændig og videnskabelig vurdering af de forskellige opfattelser af budgettet, der kan have indvirkning på, hvorledes man anvender budgettet. Afsnittet rundes af med vores egen opfattelse af det moderne budget, og hvad det skal bidrage med til virksomheder i det 21. århundrede. Til sidst vil vi beskrive virksomhedens fundament, som skal redegøre for de interne og eksterne påvirkninger. Her vil blandt andet markedsøkonomiens udvikling og globaliseringen, 8

9 samt overvejelser om forandringsledelse blive analyseret. Det vil derved give det bedste fundament for at diskutere og analysere vores to hovedafsnit; Traditionel budgettering og Beyond Budgeting. Det traditionelle budget vil blive belyst med Vagn Madsen (1970) og (1976) for den overordnede gennemgang samt budgettets rolle i virksomhedens strategiske udvikling. Andersen og Rhode (2001) vil beskrive nogle af de mere tekniske overvejelser omkring selve udformningen af det traditionelle budget. Til Beyond Budgeting vil vi anvende hovedværket fra Hope og Fraser (2003) samt indlæg fra forskellige debattører af emnet. Begge afsnit vil blive behandlet med de inddragede artikler og publikationer, hvor der vil blive lagt vægt på fordele og ulemper. Derved skulle vi gerne opnå en alsidig og nuanceret diskussion af emnerne for at belyse deres svagheder og styrker. Den afsluttende sammenfatning af emnerne vil også tage stilling til, om den ene budgetplanlægningsmetode udelukker den anden, eller om de kan supplere hinanden. Til sidst vil projektet munde ud i en konklusion, som vil sammenholde de enkelte sammenfatninger i afsnittene, for derved at besvare problemformuleringen. Afslutningsvis vil perspektiveringen indeholde en videre diskussion af de øvrige overvejelser vi har gjort os under projektforløbet. Rent teknisk vil vi arbejde deduktivt, da vi tager udgang i den anvendte teori, hvortil vi har opstillet en hypotese i form af vores problemstilling. Da det er et rent teoretisk funderet projekt, vil hypotesen ikke blive empirisk efterprøvet. Vi vil i stedet foretage den mest videnskabelige og forskerbaserede dækning og diskussion og af emnet, som vi som 6. semester studerende er i stand til. Konklusionen af vores undersøgelse vil derfor blive at afkræfte eller bekræfte hypotesen, samt muligheden for at den kun gælder under visse betingelser. Derved er det vores vurdering af hvilket svar der er mest plausible og dækkende for den valgte problemformulering. 7 Problemformulering Selve problemstillingen er de første overvejelser om hvilke emner, vi gerne vil undersøge. Vores problemstilling omhandler hvad opfattelsen af budgettet er, og hvordan den har ændret sig over tid. Hensigten med budgettet da det blev introduceret i det 19. århundrede, stemmer ikke længere overens med virksomhedernes øgede konkurrenceforhold og globaliserede markedsvilkår i dag. Problemformuleringen skal modsat problemstillingen koncentrere sig om et enkelt emne og afgrænse problemet i tid og rum. Desuden skal der argumenteres for, at det valgte emne er videnskabeligt relevant. Her henvises til litteraturlisten, hvor mængden af udgivet artikler og 7 Riis (2005), s

10 publikationer afslører at, der bliver forsket dybdegående i emnet. Ordlyden af vores endelige valg af problemformulering er: Hvilke fordele og ulemper er der ved det traditionelle budget kontra Beyond Budgeting, og hvordan kan disse supplere hinanden? Herved analyserer vi såvel det traditionelle budget som Beyond Budgeting. Det vil sige, at der vil blive udarbejdet et afsnit af kritik af begge budgetplanlægningsmetoder for at ensarte analysen. Som problemformuleringen lægger op til, behøver den ene metode ikke nødvendigvis at udelukke den anden. Vi vil derfor i konklusionen tage stilling til, ved hjælp af analysen og de inddragede videnskabelige artikler, hvilke elementer vi mener, at man med fordel kan uddrage fra Beyond Budgeting. Afgrænsning Da projektet bygger på en udelukkende teoretisk diskussion, vil der ikke forekomme videnskabelige forsøg, interviews eller blive inddraget empiri på anden vis. Derfor vil vi heller ikke benytte os af dybdegående casestudier, men enkelte steder fremhæve praktiske eksempler, hvor vi finder dem relevante til at konkretisere teoretiske påstande. Projektet er desuden begrænset i tid og rum af de givne tidsrammer og forventninger, som er tilrettelagt til bacheloropgaven i den gældende studieordning. Herudover afgrænser vi os fra, at uddybe hvordan man rent praktisk udfærdiger delbudgetterne samt hvordan de teknisk stykkes sammen til det samlede budget. Derfor vil der heller ikke forekomme udregningerne eller på anden vis optræde matematiske eksempler i projektet. Budgettet skal som begreb anses for at være et strategisk ledelsesredskab til styring af virksomheden, og netop dette danner baggrund for vores problemformulering. Den anvendte litteratur tager udgangspunkt i de afholdte forelæsninger på de seks semestre og den tilhørende litteratur. Derudover er der suppleret med vejlederens henvisninger samt vores egen vurdering af relevante bøger og artikler. 10

11 Økonomistyring Dette afsnit tager udgangspunkt i at redegøre for økonomistyring samt dennes opgaver. En kort historisk gennemgang vil belyse udviklingen af begrebet over tid, hvorefter forskellen mellem den danske og amerikanske opfattelse vil blive gennemgået. Til sidst vil der blive lagt vægt på økonomistyringen som led i et strategisk perspektiv, samt hvad vi ser som økonomistyringens centrale opgaver i dag. Økonomistyring i et historisk perspektiv Helt tilbage til det romerske rige og måske endda før kan man finde afskygning af, hvad vi i dag opfatter som elementer af økonomistyring. De såkaldte skrivere skulle dengang ved optællinger holde styr på imperiernes rigdomme og erobrede skatte. Op igennem tiden er der set eksempler på mere eller mindre detaljerede lister over råvarer og løn til arbejderne i forskellige afskygninger. Imellem og 1600-tallet ses de første overvejelser omkring produktivitet ved udfærdigelser af simple budgetter til opgørelse af ressourcer. 8 I sammenhæng med udviklingen op til det 19. århundrede steg behovet for en mere beslutningsorienteret information til virksomhedsledelsen, og budgettering blev derfor mere detaljeret, samtidig med at omkostningerne kunne henføres til enkelte produkter. Nogle af de første til at benytte disse metoder, var de amerikanske jernbaneselskaber, hvor de således, kunne estimere prisen på jernbaneordrerne. De anvendte kvantitative og finansielle data til måling af organisationens præstation, som derved kunne hjælpe dem med prisfastsættelsen. 9 Dette udgjorde herved et såkaldt omkostningsregnskab, hvilket ofte opfattes som forgængeren for økonomistyring. I starten af det 20. århundrede ønskede større virksomheder, som eksempelvis den masseproducerende bilproducent General Motors, at kunne måle mere detaljerede effekter fra de enkelte afdelinger i organisationen. Økonomistyringen udviklede sig således til at berette ledelsesinformation om afkastningsgraden og præstationsmålinger fra de forskellige afdelinger. Derved stillede ledelsen en række nye krav til økonomistyringsinformationen samt organisationens udformning, hvilket blandt andet affødte funktionsorganisationen. 10 Denne organisationsform er kendetegnet ved at gruppere medarbejderne efter faglige kvalifikationer eksempelvis ved at opdele 8 Kaplan m.fl. (2004), s. 5 9 Kaplan m.fl. (2004), s Bakka & Fivelsdal (2004), s

12 dem i produktions-, salgs- og indkøbsafdeling. Efterfølgende fra 1920 erne og til i dag har økonomistyringens væsentlige opgaver haft tæt tilknytning til samfundsudviklingen. For eksempel i højkonjunkturen omkring i 1960 erne havde virksomhederne mere fokus på den fremtidige planlægning, da de var økonomisk velstillet, og derfor kunne koncentrere sig om strategiske investeringer. For General Motors vedkommende kom økonomistyringen i 1970 erne til at dreje sig om omkostningsminimering på grund af den stigende konkurrence fra de japanske automobilforhandlere. 11 Man kan derfor argumentere for, at der overordnet har været nogle grundlæggende forudsætninger, som altid har været gældende for økonomistyringens rolle. Økonomistyring har udviklet sig i tæt samspil med organisationernes tilblivelse og deres ønske om et strategisk styringsredskab. Når det har været omkostningsminimering som har været i fokus, har økonomistyring udviklet sig til at levere ledelsesinformation til dette. Desuden har udviklingen i datateknologi gjort, at virksomhederne i dag har mulighed for at få flere og mere detaljerede data end nogensinde. Til sidst skal det understreges, at gældende for al økonomistyring set i et historisk perspektiv er det essentielt, at det tilfører værdi til organisationen. En ikke-profitskabende proces tjener ikke virksomheden, hvorfor der ikke er noget formål med at afholde den. I efterfølgende afsnit uddybes selve opfattelsen af økonomistyringen, hvor der skelnes mellem to udlægninger. Den danske og amerikanske opfattelse af økonomistyring Til at illustrere den danske skole er der taget udgangspunkt i litteratur fra Hansen (1983), Melander (1998) samt Andersen og Rohde (2001), hvor den amerikanske skole bliver repræsenteret ved Kaplan m.fl. (2004). Af ovenstående skal det udledes, at der ikke yderligere er blevet taget højde for, om eventuelle andre danske eller amerikanske skribenter skulle konflikte med dette. Både i den danske og amerikanske litteratur skelner man mellem management accounting og financial accounting 12, hvilke vi på dansk kender som henholdsvis internt og eksternt regnskabsvæsen. Udover udformningen af informationen udskiller de sig ved at have vidt forskellige målgrupper. Det eksterne regnskab henvender sig til de eksterne stakeholders som aktionærer, kreditorer og skattevæsenet, hvor det interne regnskab henvender sig til de ansatte og lederne. Ydermere er financial accounting ex post, hvilket betyder at tidsperspektivet er historisk, 11 Kaplan m.fl. (2004), s Kaplan m.fl. (2004), s. 4 12

13 hvorimod management accounting er ex ante, og derfor baseret på nutiden og fremtiden. Det eksterne regnskab er underlagt de gældende regler for den regnskabsstandard, som virksomheden agerer under. Hvorimod det interne regnskab ikke er underlagt nogen regulering, og brugerne bestemmer derfor selv formen og indholdet af information. 13 Til analyse af den amerikanske opfattelse benytter vi Kaplan m.fl., der beskriver management accounting som: A value-adding continuous improvement process of planning, designing, measuring, and operating both nonfinancial information systems and financial information systems that guides management action, motivates behavior, and supports and creates values necessary to achieve an organization s strategic, tactical and operating objectives. 14 De lægger vægt på, at informationen både skal indeholde økonomiske såvel som ikke-økonomiske aspekter. Det vil sige, at parametre som kundetilfredshed, medarbejderkvalifikationer og innovationsgrad nu også kan optræde som nødvendig ledelsesinformation, alt efter hvilken branche man opererer i. Derudover understreger citatet, at økonomistyringen foregår på tre niveauer; det strategiske, taktiske og operationelle niveau. Til den danske udlægning af management accounting anvendes Preben Melanders opfattelse, som defineres således: De ledelsesprocesser og ledelsesforanstaltninger, som man i en virksomhed sætter i værk for at påvirke, samordne og udvikle organisationsdeltagernes beslutninger og handlinger med henblik på at forbedre udnyttelsen af virksomhedens knappe ressourcer målt i forhold til opfyldelsen af interessenternes mål. 15 Melanders udlægning påpeger, at økonomistyring er et ledelsesinstrument der under hensynstagen til virksomhedens knappe ressourcer, har til formål at opfylde de tidligere omtalte eksterne stakeholders forventninger. Det iøjefaldende ved dette citat er, at økonomistyringen ikke blot opfattes som et statisk planlægningsinstrument, men derimod som et dynamisk ledelsesredskab. Derfor kan økonomistyringen, udover at producere de nødvendige økonomiske informationer til ledelsen, også være med til at udvikle og motivere medarbejderne til strategisk at arbejde samlet mod virksomhedens vision. Økonomistyring i et strategisk perspektiv Både den amerikanske og danske tilgang arbejder på tre beslutningsniveauer i virksomheden, hvilket må siges at være sammenfaldende for de to udlægninger. Beslutningerne skal være 13 Kaplan m.fl. (2004), s Kaplan m.fl. (2004), s Melander (1998), s

14 Bacheloropgave i økonomistyring Aalborg Universitet 2008 målrettede og bevidste, før at man kan tale om reel styring. Herved får økonomistyringen karakter af en proces der kræver koordination mellem de enkelte personer og persongrupper i virksomheden. 16 Processen foregår imellem de tre beslutningsniveauer i virksomheden; det strategiske, taktiske og operationelle niveau. 17 illustreret i figuren til højre er det strategiske niveau placeret øverst i hierarkiet, beslutninger bliver taget. 18 De forskellige styringsniveauer har individuelle tidsdimensioner, og her vil beslutninger taget på øverste niveau have indflydelse på virksomheden og dens virke i mange år fremover. Her findes eksempelvis markedsorienterede beslutninger og større finansielle investeringer. Derudover vil visionen og strategien blive udviklet her, og det er dermed ledelsen eller sågar bestyrelsen, der agerer dette niveau. Det er individuelt fra virksomhed til virksomhed, hvor meget de tre niveauer kommer i spil. I mindre firmaer som befinder sig i et stort set uforanderligt miljø, vil det strategiske niveau ikke have samme indflydelse, som ved internationale foretagender der er underlagt global konkurrence. I hurtigudviklende markedsområder som nanoteknologi, medicinalindustrien eller softwarebranchen er det svært, at lave langsigtede planer, og det strategiske niveau vil derfor, i stedet kunne udnyttes til at opbygge relationsnetværk og strategiske alliancer mellem virksomhederne. Nederst af de tre beslutningsniveauer, er det operationelle niveau. Her beslutninger fra øverste beslutningsniveau ofte realiseret via de enkelte medarbejdere. De operationelle beslutninger bliver udført på samme tid, som beslutningen finder sted, og har derfor en tidsdimension fra dag til dag. De strategiske beslutninger som er truffet på øverste niveau, skal ligge til grund for disse. Mellem de to ovenstående styringsniveauer er det taktiske, hvilket skal fungere som bindeled imellem dem. Karakteristisk for dette niveau er at omdanne beslutningerne, så de bliver operative og anvendelige, og derved kan udføres på det operationelle niveau. De har herved en tidsdimension imension på enten kvartaler eller måneder, og skal afspejle de beslutninger der truffet på det strategiske niveau. 19 På det taktiske niveau opererer man med to forskellige former for Som hvor de langsigtede Stategisk niveau Taktisk niveau Operationelt niveau bliver de strategiske 16 Andersen & Rohde (2001), s Hansen (1983), s Figur 3: Virksomhedens målhierarki.. Kilde: Egen tilvirkning af Andersen & Rohde (2003), s Hansen (1983), s

15 beslutninger; Procesbeslutninger og Periodebeslutninger. 20 Procesbeslutninger omhandler de forskellige processer i virksomheden, som for eksempel udarbejdelse af styklister samt udarbejdelse af handlingsplaner for de enkelte produktioner. Periodebeslutningerne er de planer som vedrører de enkelte perioder. Her forstås alt hvad der vedrører planlægning indenfor virksomheden, og dermed også budgettering. Formålet med det taktiske beslutningsniveau er, at virksomheden gerne skulle blive i stand til, at træffe mere målopfyldende beslutninger, end hvis de udelukkende benyttede det strategiske og operationelle niveau. Dette sker gennem planlægning af de enkelte beslutninger på det operationelle niveau, muligheden for inddragelse af flere personer i beslutningsprocessen samt muligheden for tidsmæssigt at kunne styre hele virksomheden ud fra de strategiske beslutninger. 21 I nedenstående figur ses Madsens definition af organisations forskellige funktioner. Af figuren kan det udledes, at den valgte målsætning sætter sine spor ned igennem hele organisationen: Figur 4: Organisationens funktioner Målsætning Strategi Politikker Planer Budgettet Handling Registrering Rapportering Kilde: Egen tilvirkning af Madsen (1971), s. 26 Derfor bliver økonomistyring netop et strategisk styringselement, da den skal sammenfatte de udførte handlinger i registreringer som rapporteres tilbage til ledelsen. Af denne rapportering skal det kunne udledes, at handlinger er udført under hensynstagen til de definerede politikker og i overensstemmelse med virksomhedens strategi. I modsætning til Madsens oprindelige figur, har vi valgt at sætte strategi før politikker. Dette begrunder vi med, at ledelsen ud fra målsætningen 20 Andersen & Rohde (2001), s Andersen & Rohde (2001), s

16 definerer, hvordan denne skal opnås i strategierne, og først derefter udvikler virksomhedens politikker. De skal opfattes som retningslinjer, der skal overholdes ved opfyldes af målsætningen, hvilket eksempelvis kan være et bestemt kvalitetskrav til et givet produkt. 22 Sammenfatning Det er tydeligt, at begge tilgange ser økonomistyring som et redskab for ledelsen til styring af virksomheden mod interessenternes mål. Ved hjælp af implementering af økonomistyring på de tre niveauer, sikres kursen bedst muligt mod den nedfældede vision. Der hvor de to opfattelser adskiller sig fra hinanden, er blandet andet, at den amerikanske opfattelse lægger knap så meget vægt på det driftsøkonomiske perspektiv som den danske model. I den danske tilgang er dybden i budgetterne og omkostningskontrol i fokus under forudsætning af virksomhedens knappe ressourcer. Den amerikanske model lægger modsat den danske op til præstationsevaluering, og opfattes derfor som af mindre driftsøkonomisk karakter. Med kontrol af præstationsmålingerne får den amerikanske opfattelse karakter af et værktøj til motivation af medarbejderne til yderligere profitskabelse. Den danske model tilsigter mere, at økonomistyring ses i relation til den overordnede strategi, hvor beslutningsalternativer opstilles mod hinanden, for virksomheden derved kan træffe de rigtige valg. Vores vurdering er derfor, at de mest succesfulde virksomheder i dag, er dem formår indsamle, systematisere og anvende viden og datateknologi på bedst mulig måde. Dette er også indbegrebet af, hvilken rolle økonomistyring har, eller burde have i virksomheden. Som illustreret i ovenstående figur fra Madsen er økonomistyringen nemlig det centrale element i vurderingen af, om de udførte handlinger er i overensstemmelse med virksomhedens strategi. Hvis ikke ledelsen er i besiddelse af denne information, er det som at navigere uden kort, og chancen for at ramme den fremsatte målsætning eller destination er derfor minimal. 22 Madsen (1971), s

17 Budgetopfattelse Budgettet har ligeså mange tilgangsvinkler, som der er forfattere, og følgende afsnit er derfor tilsigtet at tage udgangspunkt i de forskellige opfattelser af budgettets formål, samt uddybe hvilken rolle budgettet spiller i virksomheden. Hensigten er at analysere definitionerne for at belyse forfatternes forskellige udgangspunkter, og ydermere se om begrebet har udviklet sig over tid. Afsnittet vil blive rundet af med en stillingtagen til budgetbegrebet og dets formål i en moderne virksomhed. Forskellige budgetopfattelser Den første inddragede definition til analyse er fra 1970, hvor den danske professor i økonomi Vagn Madsen beskriver budgettet som følgende: Budgettets opgave er at udtrykke forventningerne til den fremtidige udvikling i indtægter og udgifter med henblik på, at ledelsen herudfra kan bedømme, om der kan opnås balance mellem de forventede indtægter og udgifter. 23 Han lægger vægt på, at budgettet er et ledelsesinstrument, som skal sørge for at de fremtidige omkostninger harmonerer med de forventede indtægter. Til trods for at det er defineret helt tilbage i 1970, indkredser Vagn Madsen essensen af den kompleksitet som budgettet indeholder. Set i lyset af spændet i tid udtrykker Kaplan m.fl. det næsten ligeledes i 2003: A quantitative expression of the money inflows and outflows that reveal whether the current operating plan will meat the organization s financial objectives. 24 Derved kan man sammenfatte, at Madsens definition stadig har relevans den dag i dag. Ligeledes er det karakteristisk for begge betegnelser, at de fokuserer på indtægter og udgifter, hvorved at betegnelserne udelukkende bliver af driftsøkonomiskkarakter. Selve budgettet kommer derved til at fremstå som en økonomisk syntese, for hvordan ledelsens fremtidige plan realiseres til succes under givne omstændigheder. I 1998 definerer den danske professor Preben Melander budgetbegrebet som: Et dokument indeholdende en i tid og rum defineret handlingsplan, samt dennes forventede konsekvenser, udtrykt i økonomiske termer og baseret på visse udtrykte forudsætninger gældende for en given periode. 25 Denne definition adskiller sig fra de to ovenstående ved at inddrage tid og rum, hvor han derved lægger vægt på at budgettet udgør forventningerne for en bestemt periode. I den traditionelle 23 Madsen (1970), s Kaplan m.fl. (2004), s Melander (1998), s

18 budgetplanlægning var det forudsat at man budgetterede for et regnskabsår frem, men Melander påpeger i ovenstående, at det ikke nødvendigvis er en bestemt defineret periode, og derfor kan strække sig på tværs regnskabsåret. Derudover anvender Melander begrebet handlingsplan, hvilket understreger modsat de to tidligere definitioner, at budgettet ikke kun behøver at koncentrere sig om økonomiske nøgletal. På samme vis opfattede Zakken Worre i 1997 budgetbegrebet, hvor han definerede følgende: Ved budgettering forstås et periodisk valg af handlingsprogram ledsaget af en periodisk økonomisk konsekvensprognose. 26 Han vælger at understrege, at hvis budgettet ikke overholdes får det konsekvenser i enten negativ eller positiv forstand for virksomheden, hvilket ikke direkte er nævnt i de andre definitioner. Horngren m.fl. udleder i 2002 følgende definition: A quantitative expression of a proposed plan of action by management for a future time period and is an aid to the coordination and implementation of the plan. It can cover both financial and non-financial aspects of these plan and acts as a blueprint for the company follow in the forthcoming period. 27 Forskelligt fra de tidligere begrebsdefinitioner inddrager de parametre som koordination og implementering af det forventede budget. Dette har ingen af de forrige betegnelser været omkring, hvilket er essentielt for virksomheden, for at kunne uddelegere og inkorporere det fremsatte budget på tilfredsstillende vis. Desuden nævner både økonomiske og ikke-økonomiske aspekter som relevante elementer for budgettet. Det samme er også gældende for Hope og Fraser, som definerer deres budgetbegreb i 2003: A plan expressed in financial terms, a basis for controlling performance, an allocation of resources, an entitlement to spend, and a commitment to a financial outcome. 28 Ifølge deres betegnelse er de enige med de tidligere inddragede forfattere om, at budgettet er en plan udtrykt i økonomiske termer. Derudover beskriver de fire punkter, for hvad de mener, budgettet burde anvendes til, hvilket særligt adskiller denne definition fra de øvrige. Deres opfattelse er, at budgettet kan være med til at kontrollere medarbejdernes præstation, holde styr på ressourcerne, berettige de forventede udgifter samt forpligtige til at stræbe efter en bestemt økonomisk målsætning. I forhold til Madsens tidligere definition er der her tydelige forskelle. De to amerikanere kan opfattes som radikale, og derfor mere yderliggående end den danske Madsen. De lægger vægt på præstationsmålinger og belønningssystemer, som ligger væsentligt udenfor den generelle opfattelse af budgettet. Madsen beskriver budgettet mere konservativt og konkret, som det bliver opfattet i 26 Worre (1997), s Horngren m.fl. (2002), s Hope & Fraser (2003), s

19 driftsøkonomiskforstand kontra den meget managementorienterede tilgang, som Hope og Fraser repræsenterer. Karakteristisk for Horngren m.fl. samt Hope og Fraser er, at de tager fat i andre elementer end blot det driftsøkonomiske perspektiv. Derved understreger de, at deres opfattelse af budgettet er mere end et ledelsesinstrument til beskrivelse af udviklingen i indtægter og udgifter. Ved at inddrage begreber som koordinering og implementering i definitionen, udtrykker de vigtigheden af, at hele organisationen i virksomheden har en rolle i at nå det fremsatte budget. Derfor bliver det ikke kun en kontrolrapport for ledelsen, som derved kan følge op på, om de enkelte afdelinger når deres budget. Sammenfatning Overordnet kan man argumentere for, at siden Madsens definition af budgettets rolle, er der ikke sket en revolutionerende udvikling af begrebet. I større eller mindre grad tilkender de anvendte definitioner også det, som Madsen allerede omtalte i Dog kan man påpege, at opfattelsen af hvad budgettet er, har udvidet sig over tid. Forstået på den måde at begrebsdefinitionen er blevet bredere, og derfor inddrager flere aspekter. Fra udelukkende at være koncentreret om fremtidige indtægter og udgifter er budgettet udvidet med såvel ikke-økonomiske aspekter som indikatorer for den fremtidige udvikling. Forskellen er tydeligst mellem Madsens klassiske opfattelse og Hope og Frasers meget præstations- og salgsorienterende opfattelse. Dette understreger, at deres opfattelse af hvad budgettet har til hensigt, er vidt forskellig. Dette kan føres tilbage til deres individuelle og subjektive forståelser. Hvor Madsen ser budgettet som et strategisk element i styringen af virksomheden, kan Hope og Frasers opfattelse være et symbol på nogle skiftende samfundstendenser. Blandt andet kan man argumentere for, at den meget managementorienterede tilgang er mere udbredt i USA end Danmark, hvilket kan være forklaringen på Hope og Frasers anderledes virkelighedsopfattelse. Samtidigt skal nævnes, at der stort set i alle former for virksomheder og erhverv ses tendenser til dette i Danmark, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved at belønningssystemer og andre former for individuelle provisionsordninger Børsen (2006) 19

20 Vores vurdering Vores vurdering af budgettet er, at der er elementer fra alle definitionerne, som findes relevante i forhold til at beskrive budgettets formål. Det er mærkbart, at de individuelle aktører lægger vægt på forskellige aspekter, hvilket tydeliggør deres subjektive forståelser. Vi tilslutter os antagelsen af, at budgettet er en handlingsplan for en given periode, der i økonomiske termer beskriver de forventede indtægter og udgifter for virksomheden. Ydermere finder vi det også relevant, at inddrage såvel ikke-økonomiske som økonomiske nøgletal, da de også fungerer som nødvendige styringsredskaber for virksomhedens fremtidige udvikling. Det er derfor vigtigt, at budgettet og dets rolle for virksomheden, ikke kommer til at tage form som en regneprocedure, men i langt højere grad bliver en målsætning med mange involverede parter. På den måde mener vi, at man opnår de bedst mulige handlingsalternativer for at udføre budgettering i virksomhedens regi. Opfattelsen af budgettering som en detaljeret regneproces for økonomistabens medarbejdere, er en undervurdering af, hvad budgettet kan bidrage med. Ved den korrekte implementering og uddelegering fra ledelsens side, kan budgettet være med til at lede, vurdere og organisere medarbejderne til at yde deres bidrag til virksomhedens aktivitetsstyring. Derfor er det netop ledelsens opgave, at gøre målsætningen operationel ud i budgettet under hensynstagen til virksomhedens politikker. Denne proces blev både belyst i figur 3 og 4 i forrige afsnit, og af den simple grund, at vi mener, at budgettet er virksomhedens vigtigste ledelsesværktøj ved korrekt anvendelse. 20

Budgettering i et samfundsperspektiv

Budgettering i et samfundsperspektiv Budgettering i et samfundsperspektiv Bachelorprojekt i økonomistyring Forår 2006 Gruppe 50 Berit Bundgaard Nielsen Elena K. Nielsen Susanne Lund Olesen Vejleder: Per Nikolaj Bukh Forord Bachelorprojektet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 Et bud på en lukket sløjfe model fra Mission, Vision og strategi til daglig opfølgning Summering: Følgende note er nogle tanker omkring, og et forslag til, at styre

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/2014 Institution International Business College, Fredericia - Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 6.8.2010 - juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Erhvervsøkonomi C Claus Thøgersen Hold 294010316 Oversigt over planlagte

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forandringsledelse. Erhvervskonference

Forandringsledelse. Erhvervskonference Forandringsledelse. Erhvervskonference Lindø Industripark den 21. august 2014 Agenda Præsentation af ego Kort præsentation af Training Gallery ApS Management/leadership Forandringsprocessens mål og indhold

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser.

Titel 1 Introduktion til Erhvervsøkonomi og Virksomheden: etablering og omgivelser. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Vest Esbjerg afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF - valgfag

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Sælgerprofil Navn Virksomhed

Sælgerprofil Navn Virksomhed Sælgerprofil Navn Virksomhed Indhold PeopleTools Sælgerprofil Anvendelse af PeopleTools PeopleTools Kompetencehjul Fem sælgerroller Definitioner Udfordrende sælger Selvkørende sælger Problemløsende sælger

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Forfatter: Rasmus Samsø Nielsen. Vejleder: Jørgen Lægaard. Budget

Forfatter: Rasmus Samsø Nielsen. Vejleder: Jørgen Lægaard. Budget HD(R) 8. semester Institut for regnskab, finansiering og logistik HD-afhandling Forfatter: Rasmus Samsø Nielsen Vejleder: Jørgen Lægaard Budget - Budgettering er egnet som ledelsesværktøj i økonomistyringen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur?

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur? DIAS 1 PersonaleLEDELSE Nordjysk 6. april 2011 Af Karin Hindkjær Hvordan skaber man en stærk performancekultur? HVAD ER PERFORMANCE 28. OKTOBER 2010 DIAS 2 KMDLIB-#1039536-V1D KMD fra offentligt til privatejet

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

XYZ Gruppe-Rapport Marts, 2010 Sammenfatning af resultater fra 102 respondenter, inklusiv:

XYZ Gruppe-Rapport Marts, 2010 Sammenfatning af resultater fra 102 respondenter, inklusiv: Eksempel På Rapport XYZ Gruppe-Rapport Marts, 2010 Sammenfatning af resultater fra 102 respondenter, inklusiv: 6 Overordnede Chefer 32 Sideodnede Kolleger 64 Underordnede Medarbejdere 7 Selv Copyright

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Stillingsprofil. Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark. Stillingen refererer til Head of Finance and Project Control, Signalprogrammet.

Stillingsprofil. Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark. Stillingen refererer til Head of Finance and Project Control, Signalprogrammet. Stillingsprofil Stilling Arbejdssted Reference til Ansvarsområde Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Stillingen refererer til Head of Finance and Project

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere