Den russiske hær støder på hård modstand i den anden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den russiske hær støder på hård modstand i den anden"

Transkript

1 KOMMUNISTISK POLITIK Collage: KP Øresund - brolagt med euro Nr årg jan kr. TEMA: FRA ROMTRAKTAT TIL PARISAFTALE Magt og kolonier s. 2 l Arbejdsglæden der ikke var s. 3 l Fra Romtraktat til Parisforlig s. 4 l Ny OK-ramme: Hvem skummer fløden? s. 8 l Produktudvikling s.9 l Ved en et års fødselsdag s.10 l Tvangsarbejde på samlebånd s.11 l Børn snydes på arbejdsmarkedet s. 11 l Livsglædens ret på jorden s. 12 l Aktionærernes guldregn s.14 l Baskerlandet og dets kamp s. 16 l Prisen for et barn s. 19 l Hva mæ kulturen s. 21 l Debat s. 22 l Nytårshilsen: En fyreseddel s. 24

2 Side 2 Arbejdere i alle lande, forén jer! Magt og kolonier KOMMUNISTISK POLITIK Det nu svundne århundredes sidste store symbolske handling nærmest druknede i euforien omkring årtusindskiftet og de opskruede forventninger til år-2000 computerfejlen, som fortonede sig som en fuser i krudttågerne i alverdens hovedstæder - en megadyr fuser, der i lang tid gav IT-aktierne nye lift opad. Den store symbolske handling var den endelige og formelle afslutning på kolonialismen. Efter Englands overdragelse af Hongkong, fulgte 13 dage før årtusindskiftet Portugals overdragelse af Macao til Kina - og USA s formelle overdragelse af Panamakanalen til Panama. De store kolonirigers storhedstid kulminerede i det 19. århundrede. Ved indgangen til det 20. var verden territorialt opdelt mellem stormagterne, i første række de europæiske stormagter. 1. verdenskrig var en kamp om nyopdeling af verden mellem dem. Og sådan startede også den anden. USA - kapitalismens førende land - trådte in på den globale arena som erklæret modstander af kolonialismen - i håbet om at frarøve de andre stormagter kontrollen over deres kolonier under antikolonialismens maske og i tillid i første række til dets egen vældige økonomiske magt. Det var imidlertid kolonifolkenes egen rejsninger og opstande, der i kølvandet på Oktoberrevolutionen og igen efter den 2. globale krig, tvang de gamle kolonimagter til at anerkende deres ret til selvstændighed og til at afvikle deres regimer. Apartheidregimet i Sydafrika var i realiteten den gamle kolonialismes sidste bastion på de afrikanske kontinent. Nogle enkelte steder står endnu tilbage. Som Taiwan, et særligt kapitel i kolonialismens og imperialismens historie - eller Irland, med hvis undertrykkelse det engelske koloniimperiums storhedstid begyndte, og som endnu ikke er helt. Men kolonierne afvikles også endeligt, fordi imperialismen for længst har vist, at den kan klare sig uden den direkte kolonialisme; den behøver ikke de afhængige landes formelle politiske underkastelse for at sikre den fortsatte udbytning og udplyndring af dem. Imperialistmagternes og de store transnationale koncernernes økonomiske magt, understøttet af deres politiske og militære magt, og af de store fællesimperialistiske mekanismer, som IMF, Verdensbanken, WTO o.s.v., har tvunget de formelt uafhængige lande tilbage i imperialismens kløer. Og konkurrencen mellem imperialistmagterne indbyrdes om den dominerende indflydelse, eller om deling af indflydelsen over lande eller hele kontinenter eller subkontinenter foregår usvækket. Som FNs årsrapport om menneskelig udvikling fra 1999 fastslog koncentreres magten og velstanden hos en eksklusiv gruppe af personer, nationer og koncerner, mens resten marginaliseres. Verdens tre rigeste mænd ejer ligeså meget som verdens 35 fattigste lande og deres 600 millioner indbyggere tilsammen. Den russiske hær støder på hård modstand i den anden beskidte krig mod Tjetjenien. Det er også en krig om økonomi dominans, om genopretning af det gamle tsaristiske imperium som basis for nutidens russiske imperialisme. I sin nytårstale trådte Jeltsin tilbage (selvom han kunne have holdt et par måneder endnu) og overlod præsidentposten til Vladimir Putin. Dermed tog han endnu et skridt for at sikre, at hans borgerlige klan også sidder på flæsket efter præsidentvalget. Putins første embedshandling var at garantere den kriminelle og korrupte Jeltsin mod retsforfølgelse i nutid og al fremtid. Hans anden en lynvisit til Tjetjenien for at uddele hædersbevisninger (jagtknive!) til soldaterne: Denne krig drejer sig ikke kun om Ruslands ære og værdighed, erklærede han. Det væsentlige er at sætte en stopper for den russiske føderations opløsning. Jeltsin trådte ned overdænget af den internationale kapitalismes udelte taknemmelighed. Den lovpriste hans historiske indsats - for at sikre og øge undertrykkelsen og udbytningen af det russiske folk, og fylde bankboksene i Schweiz og andre steder med stjålne værdier. Den tidligere efterretningsofficer Putin (udstationeret af KGB i Tyskland i 15 år frem til 1990, først i Vesttyskland, hvorfra han udvistes, senere i DDR) er ikke bare Jeltsins valg, men nu også den internationale kapitals favorit. Den ny tids russiske helt. Det ny århundrede er begyndt... Redaktionen den 10. januar 2000 KOMMUNISTISK POLITIK - Hver 14. dag - Udgives af OKTOBER - partiforberedende kommunistisk organisation Adresse: c/o Oktober Forlag Willemoesgade 58 E, 2100 København Ø. Tlf Fax Homepage: home8.inet.tele.dk/oktober Redaktion og abonnement: Hverdage: Ansv<Ingen>arshavende redaktør: Klaus Riis Deadline for indlæg til næste nr. 14. januar 2000 ISSN: Abonnementspriser: Halvår (13 nr.) 125 kr. År (26 nr.) 225 kr. Betales til: Foreningen Oktober Forlag Giro '

3 Side 3 Arbejdsglæden der ikke var Det er blevet en forsidehistorie i Politiken, at danskerne ikke har det godt med deres arbejde - de af dem, der altså er så heldige at have noget. En undersøgelse foretaget af et firma, der kalder sig noget så fornemt som Time Manager International har udspurgt i alt ansatte i europæiske virksomheder, heraf 6000 danskere, om deres forhold til jobbet. Det må kaldes en endog overordentlig repræsentativ undersøgelse. Med seks gange så mange deltagere som i de normale opinionsundersøgelser. Yderligere er folk blevet spurgt, når de har været på kurser, betalt af firmaet, for TMI lever først og fremmest af at arrangere sådanne kurser, der både forudsætter og skal skabe en glad og tilfredsarbejdskraft. Men, som avisen, skriver: Konklusionen er klar: Otte ud af ti ansatte føler ikke noget for deres arbejde. Hver 10. er på vej væk fra deres nuværende job. Det er altså ikke bare dansk arbejdsglæde, som er helt i bund (som overskriften på artiklen lyder), det står skralt til med arbejdsglæden over hele Den europæiske Union. Undersøgelsesresultatet er ikke opmuntrende hverken for virksomhedsledelserne eller for TMI og dens direktør Claus Møller. For det løfter en smule af sløret for de faktiske forhold, som eller så omhyggeligt holdes skjult i de borgerlige medier, der fremstiller lønarbejderne som glade og tilfredse, og arbejdsgiverne som besjælet af bestræbelsen for, at deres ansatte skal have det godt, skal trives, være trygge, osv. Dette billede understøttes ihærdigt af Sonofon-piger og andre friske og lykkelige medarbejdere, der af deres firmaer sættes til at sælge deres produkter i dyre annoncer: Det er Sonofon - dybt godnat! Direktør Møller har en bovlam og tam forklaring på den manglende arbejdsglæde hos de lønarbejdere, hans kursusvirksomhed skal inspirere til at føle øget arbejdsbegejstring og styrke deres firmaloyalitet. Han siger, at virksomhederne alt for ofte glemmer den menneskelige faktor. Overtager de en konkurrent, er der styr på jura, økonomi og IT - men det at få medarbejderne til at fungere, KOMMENTAR glemmer virksomhederne ofte. Det giver utilfredse ansatte, hvilket smitter af på virksomhedernes resultat. Det har man ligesom hørt før. Og der er ligefrem en hel industri, som Claus Møllers firma er en del af, som lærer arbejderne at være tilfredse. De er det bare ikke alligevel. Derfor henter avisen en anden ekspert, en professor ved Handelshøjskolen i København frem, for at give en lidt dybere forklaring på det foruroligende fænomen. Han hedder Henrik Holt Larsen - og han går helt galt i byen: Forholdet mellem virksomheder og de ansatte forandrer sig. Medarbejderen er i stigende grad loyal mod sin arbejdsopgave - ikke mod virksomheden. Derfor bliver der flere og flere midlertidige ansættelser, deltidsjob og flere jobskifter, forklarer han. Sandheden er den enkle, at arbejdet under kapitalismen er noget lort. Det er hårdt, stressende, nedslidende. Og det er berøvet for mening, for fabriksarbejderen er simpelthen et vedhæng til sin maskine, kontoristen til sin computer, kassedammen til kassen, buschaufføren til sit rat, og McDonalds-medarbejderen til burgeren og smilet. Og så kan de fysiske arbejdsforhold ellers være så gode, som loven eller overenskomsten kræver - hvad de i øvrigt langt fra altid er. Og så kan firmaet komme stikkende med juleoverraskelser og personalefester, alt det de vil. Glæden vil aldrig indfinde sig. Kapitalismen kræver også af arbejderen, at han/hun ustandselig skal omstille sig og sælge sin arbejdskraft til stadig nye arbejdsgivere. Intet er sikkert eller varigt i en arbejders liv, andet end at arbejdskraften skal sælges, igen og igen. Derfor bliver han/hun loyal mod sin arbejdsopgave - og ikke mod firmaet; går altså op i at kunne det, han/hun ansættes til. Hvor uforståeligt - for en professor! Den gode mand lyver helt enkelt, når han hævder, at det er arbejderne, der vil have deltidsansættelser osv. Det er noget, der udvikles med den stadig større fleksibilitet, kapitalen kræver af sin arbejdskraft. Det kapitalistiske systems tilhængere har ledt med lys og lygte efter arbejdernes tilfredshed og arbejdsglæde i mere end hundrede år, og særlig intenst i de sidste år, hvor man har forstået, at tilfredse medarbejdere giver bedre resultater. Uden at de nogensinde har fundet dem, og nogensinde vil finde dem. -lv

4 Side 4 Unionsstaten Fra Romtraktat til Parisforfatning Af Lisbeth Nielsen Europas Forenede Stater ligger forfærdende nær som en realitet få år inde i det nye årtusinde. Det er resultatet af en plan udtænkt af den europæisk storkapital. Politikernes og medieverdenens tilstræbte moderne argument for Unionen er, at verden er blevet så globaliseret, at hvis vi ikke beskytter os ved hjælp af Unionen, så får vi påtvunget lovløshed m.h.t. arbejdsmiljø, arbejdstider og underbetaling. Sten Gade og hans Det ny Europas argument er, at EU er en civiliseret udgave af kapitalismen med et menneskeligt ansigt. Hvis ikke arbejderne bruger Unionen til at få nogle fælles regler, vil vi være prisgivet den mere rå verdenskapitalisme som den amerikanske og den japanske, hedder det. De åbent borgerlige politikere samt Socialdemokratiet påstår simpelthen at EU er en naturlov på grund af, at alt er blevet internationalt. Schlüters år 2000: Nationalstatens tid er forbi På en måde kan man sige, at den klassiske nationalstat er for stor til at løse mange af morgendagens problemer, som bedre kan klares på regionalt plan. Det, der er tilbage, kan ikke i det lange løb opretholde nationalstaten, som vi har kendt den i Vesteuropas industrielle æra. Fra Schlüters tale Europa på vej mod år 2000 holdt ved æresmiddagen for The American-European Community Association i The Reform Club i London - sep Argumenterne holder ikke. Kapitalismen er længe før EU blevet til verdensomspændende imperialisme. Monopolerne slås for maksimalprofit og for andele af verdensmarkedet.. Kapitalismens udvikling følger sin indre lovmæssighed. Unionen er ikke et uafvendeligt resultat af den internationale udvikling. Unionen er kapitalens bevidste forsøg på at styrke sine positioner økonomisk, politisk og militært - over for sine konkurrenter, USA og Japan, over for fattige lande, som de vil udnytte, især Østeuropa, og over for sin klassefjende: den udbyttede arbejderklasse. Kapitalismens iboende modsætninger og dårligdomme, de tilbagevendende kriser, krige, arbejdsløshed m.v. kan ikke løses af kapitalisterne selv de kan kun løses af arbejderklassen ved hjælp af socialismen - men ved at gennemføre en bestemt politik, Unionspolitikken, kan kapitalismen redde sig mest muligt, på størst mulig bekostning af arbejderne og de fattige lande. Det forholder sig derfor omvendt af, hvad Gade, Meyer Carlsen, Antorini m.v. præker. Jo mere national Artiklen er den første i en række artikler, som hver især vil bidrage med en gennemgang af væsentlige argumenter mod Unionsstaten. Den Unionsstat, som den igangværende regeringskonference arbejder på, skal styrkes i en ny traktat i december dette år. Det er samtidig et led i kampagnen mod ØMU en, der kan komme til afstemning enten til efteråret midt i regeringskonferencen om den ny traktat eller i begyndelsen af Den første artikel giver et resumé af, hvor langt Unionen er nået indtil nu. Kommende artikler vil gå dybere i emner som den militære opbygning, EU som imperialistmagt, ØMU en m.v. OKTOBER og Kommunistisk Politik tager hermed hul på år 2000 s modstandskampagne mod EURO og Unionsstat.

5 Side 5 Cheferne for de otte euroæiske børser efter underskrivelsen af en samarbejdsaftale, der skal styrke EU på de internationale kapitalmarkeder. selvstændighed, selvbestemmelse for nationalstaterne, jo bedre kan arbejderklassen i hvert enkelt land forsvare sig. Unionen er ikke nogen internationalistisk solidaritetsforanstaltning det er en superchauvinistisk fæstning for monopolerne. Unionen er deres redskab til at sikre den størst mulige udbytning af arbejderne, den størst mulige lovløshed a la amerikanske/japanske tilstande for at vinde rivaliseringen om verdensmarkedet. Arbejderklassen har brug for et udviklet internationalt samarbejde på trods af og imod EU ikke ved brug af EU-apparatet. Gammel monopoldrøm Opbygningen af Europas Forenede Stater har stået på kapitalens dagsorden gennem hele det netop forgangne århundrede. Under 1. verdenskrig udvikledes for første gang en intensiv propaganda for Europas Forenede Stater, da de nydannede store tyske koncerner rullede deres krigsmaskine frem for at skabe tysk herredømme i Europa. Lenin skrev i 1915 Naturligvis er midlertidige overenskomster mellem kapitalisterne og mellem magterne mulige. I denne forstand er Europas Forenede Stater også en mulighed, som en overenskomst mellem de europæiske kapitalister om hvad? Ene og alene om med forenede kræfter at undertrykke socialismen i Europa, om med forenede kræfter at forsvare de røvede kolonier. Op til 2. verdenskrig udkom i Tyskland bogen Det nye Europa. Heri stod alle de ideer og argumenter, som vi siden har hørt om EF. Men da de tyske koncerners krigsmaskine endnu engang havde lidt nederlag, og USA fremstod som den dominerende magt i verden, dannede USA i 1949 NATO og støttede samtidig ideen om udviklingen af et europæisk fællesmarked. Såvel amerikanske koncerner direkte som CIA donerede penge til formålet. Siden er USA s økonomiske magt blevet svækket. USA, Japan og EU står over for hinanden som rivaliserende blokke. EU er i dag verdens største handelsblok. EU er ikke længere underlagt USA, men har selv ambitionen om at blive den stærkeste økonomiske magt i verden. Traktaten om det Europæiske Kulog Stålfællesskab fra 1951 og Romtraktaten (om det Europæiske Økonomiske Fællesskab) fra 1957 var det grundlag, Danmark blev medlem på 1. januar Også dengang benægtede magthaverne og tilhænger-politikerne hele den udvikling, vi siden har været vidne til, og stemplede den som ondsindet propaganda. Først 1985 kom der for alvor skred i udviklingen i EF. Indtil da havde rivaliseringen mellem de enkelte landes kapitalgrupper været for stor. De højtidelige erklæringer om den europæiske Union, de økonomiske og politiske ideer lå der, men der blev ikke handlet på det. Imidlertid ramte den kapitalistiske krise hårdt i Europa, konkurrencen med USA og Japan tilspidsedes. Hvis de europæiske monopoler skulle klare sig i konkurrencen, måtte de opnå en betydelig større kapitalkoncentration. Hvilket krævede, at de nationale grænser blev nedbrudt. Det grænseløse EF blev kapitalens krav. EF-pakken I 1983 stiftedes European Roundtable of Industrialist af EF s mest fremtrædende industri- og finansgrupper. De

6 Side 6 forfattede en plan Europe 1990, som blev afleveret til Kommissionen. Denne blev i 1985 næsten uændret vedtaget af EF s regeringsledere med titlen EF s Hvidbog. Det blev fremlagt som EF-pakken til folkeafstemning i Danmark 27. februar EF-pakken traktatfæstede opbygningen af den politiske Union som målet. Den indførte en ny Traktat om det europæiske udenrigspolitiske samarbejde samt indførte de omfattende bestemmelser om det indre marked i Romtraktaten. Det blev indført, at en lang række beslutninger fremover kunne træffes med kvalificeret flertal, og Danmark fik tildelt en stemmevægt på 3 stemmer ud af 76. Det indre marked, som skulle indføres inden 1992, handlede om at skabe ét stort hjemmemarked for EUkapitalen, som der stod i Hvidbogen : et fleksibelt marked, hvor ressourcerne, det være sig menneskelige eller materielle ressourcer eller kapital- og investeringsressourcer, strømmer til områder, som tilbyder de største økonomiske fordele. Det var EF-pakken og det indre marked, der igangsatte nedbrydningen af den såkaldte nordiske velfærdsmodel. Nu kunne udviklingen gå stærkt hvilket den har gjort og fortsat gør. Kapitalkoncentrationen er øget betydeligt gennem fusioner, opkøb mv. European Roundtable har fortsat sin meget direkte påvirkning af EU s udvikling og de nye traktater, med rapporter om udbygning af infrastrukturen inden for EU og mellem EU og Østeuropa (broer, motorveje, højhastighedstog), om et nyliberalt arbejdsmarked, hvor centrale lønaftaler, normalarbejdsdagen, regler for social tryghed mv. afskaffes, rapporter om den økonomiske Union og centralbanken osv. osv. Maastricht Næste store spring blev taget med Maastricht-traktaten, som trådte i kraft Det var første ufærdige udgave af en statsforfatning for Unionsstaten, med indførelse af Unionsstatsborgerskab, den fælles mønt og centralbank og en traktatfæstet økonomisk politik, øget udenrigs- og militærpolitik, samt øget brug af flertalsafgørelser på bekostning af enstemmighed landene imellem. Maastricht-traktaten var skridtet ind i en politisk Union, og derfor blev der stemt nej den 2. juni Man fortsatte med at forhandle om udvidelsen af Schengenaftalen, som indebærer, at grænserne nedlægges. Samtidig satsede EU på en ideologisk nedbrydning af grænsen som symbol for nationalstaten og ideen om selvbestemmelse gennem massiv støtte til oprettelsen af regioner. Under store Nyrup-løfte: Der kommer ikke mere Union Må jeg sige om Unionsspøgelset: I denne traktat kommer der ikke mere union, men der kommer et bedre samarbejde. I denne traktat - også til spørgeren - er der kommet en hel ny sætning ind, som er meget interessant, der står her, og det er nyt: Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet. Det betyder, at snakken om at vi mister vores selvbestemmelse, er fuldstændig forkert. Poul Nyrup Rasmussen i TV 2 s afslutningsdebat Det sidste ord, 27.maj protester blev der således indført en Region med Regionsråd på tværs af grænsen mellem Tyskland og Danmark. Øresundsregionen er led i samme plan. Regionerne har også det aldeles kapitalistiske formål at åbne for større mobilitet af de vandrende arbejdstagere. Ideologisk forsøger man at gøre Unionsstaten til et forbund af regioner fremfor et forbund af tidligere stater, simpelthen i bestræbelserne på at danne Europas forenede Stater, uden at den eksisterende store folkelige modstand kommer til udbrud. Amsterdamtraktaten, som vi stemte om 28. maj 1998, var skridtet videre i udarbejdelsen af en statsforfatning og en egentlig statsdannelse. Her blev det grænseløse fælles område traktatfæstet, idet Schengen-aftalen blev indarbejdet i traktaten, og dermed også EU som fæstning mod omverdenen med fælles flygtninge- /indvandrerpolitik, retspolitik og politi. Samt ikke mindst den øgede militæropbygning og flertalsbeslutninger i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der blev indført en EU-udenrigsminister, hvortil EU sidenhen udpegede Solana, den tidligere NATO-chef. Unionsborgerskabet blev drastisk udvidet,, da menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdsmarkedsrettigheder blev indarbejdet i traktaten. ØMU en 3. fase blev sat på skinner og er nu trådt i kraft. Beskæftigelsespolitik blev traktatfæstet. Med hensyn til miljøgarantien blev det gjort glasklart, at det er EU-kommissionen, der har vetoret mod landenes miljøpolitik. Som resultat af Amsterdamtraktaten besluttede EU-topmødet i december 1999, at der skal opbygges en egentlig Unionshær, som inden udgangen af 2003 skal være i stand til at operere helt uafhængigt af NATO. Det er omtrent sammenfaldende med, at EUR- O en er endegyldigt indført, og de nationale mønter og pengesedler ikke længere eksisterer. En økonomisk supermagt i svøb har brug for en krigsmaskine for at virkeliggøre stormagtsdrømmene. Paris-traktaten Arbejdet med en Unionsforfatning er dog endnu ikke færdiggjort. Det, der især står tilbage fra Maastricht- og Amsterdam-traktaten, er de formaliserede traktatbestemmelser om de store landes magt. Det drejer sig om ændrede stemmevægte, f.eks. har Danmark i dag 3 stemmer ud af 87, om fuldstændig afskaffelse af enstemmighed i beslutningsprocessen, således at de store lande i alle beslutninger på nær ganske få kan træffe en flertalsafgørelse, samti-

7 Side 7 Fra demo en i København mod EF dagen før folkeafstemningen den 2. oktober 1972 Fra 2.oktoberdemonstrationen i København 1982 dig med at de små lande med endnu mindre stemmevægte forhindres i at slutte sig sammen til en flertalsbeslutning. Amsterdamtraktatens megen hokus pokus med de såkaldte 3 søjler vil da (i overvejende grad) være en saga blot. Hvilket betyder, at de to søjler, som man påstod indebar en opretholdelse af den nationale selvbestemmelse, vil forsvinde ind under den totale Unionsstats myndighed. Det er dette, der af de danske aviser og politikere bliver kaldt justeringer af Amsterdamtraktaten. Med sædvanlig bedrageriske bagatellisering udtrykker Nyrup og avislederne samstemmende, at Paris-traktaten ikke behøver komme til folkeafstemning, det drejer sig jo kun om justeringer. I øvrigt er justeringerne uomgængelige da man ellers umuliggør optagelsen af de østeuropæiske lande. Imidlertid ønsker de stærke kapitalkredse, at der tages endnu større skridt. Med Prodi som talsmand foreslås en opdeling af den nuværende traktat i to dele. En helt traditionel statsforfatning, hvor hovedprincipperne er opført, og en del med alle de konkrete bestemmelser om det indre marked, landbrug, beskæftigelse og meget andet. Denne anden del skal kunne ændres hurtigt og uden den besværlige procedure med, at traktatændringer skal godkendes af landenes parlamenter. Forslaget herom kommer fra en ekspertgruppe under ledelse af den tidligere belgiske premierminister Jean-Luc Dehaene. Da regeringskonferencen kun har et år at løbe på fra januar til december i dette år, er det næppe sandsynligt, at opdelingen sker i denne omgang. Men den ny traktattekst vil formodentlig lægge op til en mere smidig procedure for kommende ændringer. Dette historiske resumé af et århundredes bestræbelser på at bygge Europas Forenede Stater fører til to konklusioner: Bestræbelserne er uhyggeligt tæt på at være realiserede. Og arkitekterne, ophavsmændene, har hele vejen igennem været finanskredsene i Europa, især i Tyskland, en overgang også fra USA. Unionsstaten er således kapitalens værk skabt til kapitalens formål.

8 Side 8 Den ny OK-ramme: Aktionærer vil skumme fløden Det var i stor harmoni, at topforhandlerne forlod den første officielle forhandlingsrunde tirsdag den 4. januar, der skal munde ud i en ny overenskomst for omkring ansatte i industrien. I alt forhandles ny overenskomst for omkring arbejdere i den private sektor; men det er Dansk Industri og CO-Industri, der er absolut toneangivende for det samlede resultat. Max Bæhring og Willy Strube (CO- Industri) var tydeligvis de bedste venner med Hans Skov Christensen og Jørgen Hansen (Dansk Industri), da de tonede rent flag overfor den samlede danske presse. Begge parter må siges at være godt forberedt. De foregående 10 uger var nemlig brugt til såkaldt tekniske forhandlinger. Indholdet af disse kunne da heller ikke skjules. Den nye overenskomst for industriens ansatte er med en bred pensel allerede på plads, og den er tydeligvis farvet efter storkonflikten for 2 år siden, som frem for alt skal undgås i år: * Den 6. ferieuge vil blive givet i form af 5 feriefridage. Det er en imødekommelse til arbejdsgiverne, da de så kan falde, når det passer arbejdsgiveren bedst. Desuden er det realistisk, at alle 5 dage først slår fuldt igennem, når OK-perioden er færdig, hvilket kan betyde i løbet af 3-4 år. Der er derudover i virkeligheden kun tale om 3 feriefridage, da sidste OK-fornyelse udløste 2 til alle, samt 3 omsorgsdage til arbejdere med børn - ligesom mange arbejdspladser på egen hånd tilkæmpede sig en regulær 6. ferieuge. * Pensionsbidragene sættes lidt op, hvilket først og fremmest er til fordel for de personer (bl.a. de faglige ledere), som administrerer de enorme formuer i pensionskasserne. På arbejdspladsen vil man hele se pengene i posen nu og her. Lønforhøjelser og den 6. ferieuge er solgt for en slik Nogle feriefridage, forhøjet pensionsbidrag, yderligere fleksibilitet og færre OK-fornyelser bliver indholdet i en ny minusoverenskomst * En række bløde indrømmelser, som eksempelvis forbedringer/bestikkelse til tillidsrepræsentanter. * Måske fuld løn under barsel til de relativt få, der mangler * Forlængelse af overenkomstperioden til 3 eller 4 år. Det er virkelig en håndsrækning til arbejdsgiverside, som naturligvis profiterer fedt ved en halvering af OK-fornyelser. * Mere fleksibilitet. Præcis hvordan fortoner sig i det uvisse. I dag er mange overenskomster lagt til rette, så arbejdstiden udregnes over ½ år - perioden kan forlænges til 1 år? En anden mulighed er at fjerne arbejdernes vetoret i forbindelse med fastsættelse af den ugentlige arbejdstid udover 37 timer. Det kan i dag ske under forudsætning om, at der lokal enighed. En fjernelse af den lokale enighed som forudsætning kan let blive en bombe under resultatet - ikke mindst fordi LO og DA netop er blevet enige om at implementere EU s arbejdstidsdirektiv, som kan give op til 48 timers ugentligt arbejde. Således ser skabelonen ud. Den famøse 6. ferieuge gives på baggrund af sidste storkonflikt - men i en vanskabt form, som gør den endnu billigere for arbejdsgiverne. Mange arbejdspladser tilkæmpede sig den ved sidste OK-fornyelse. Arbejdsgiverne er kompenseret til overflod for de i virkeligheden kun 3 ekstra feriefridage. Og lønforhøjelser vil være absolut minimale, hvilket Max Bæhring allerede inden forhandlingerne gjorde klart: - Det endelige resultat skal være billig for arbejdsgiverne, trøstede han eventuelle foruroligede aktionærer. Konsekvensen er, at udgiftsrammen holdes indenfor DA s krav om max. 3% stigning, som er brugt på øvrige krav. Summa summarum: Med inflationen taget i betragtning er der igen tale om en klækkelig minusoverenskomst, som tilligemed fremover kun skal forhandles hver 3. eller 4. år. Skuespil eller pantomime Den resterende forhandling vil udelukkende være skuespil for folket, da der kun skal fyldes nogle enkelte huller op. Skuespil er måske for meget sagt: Topforhandlerne har nemlig understreget, at de vil foregå bag hermetisk tillukkede døre, under nedrullede gardiner. Intet vil blive lukket ud, inden forhandlingerne er helt færdige. Pantomime er nok et bedre ord. Køreplanen siger, at de er færdige allerede den 10. februar. Det er i nyere dansk tid rekord over alle rekorder. Det understreger samtidig, at alt væsentligt allerede er aftalt. Meningen med det hurtige forhandlingsforløb er dels at tage arbejderklassen på sengen, med bukserne nede, og dels at sikre sig nye forhandlingsrunder evt. med forligsmanden, hvis resultatet skulle blive stemt ned igen i år. Faglige ledere og arbejdsmarkedsforskere har allerede truet med at gøre den danske aftalemodel til historie, hvis arbejderne igen stemmer nej. - Så er fagbevægelsen jo ikke i stand til at administrere overenskomstforhandlinger, og det kan EU sandelig ikke leve med, lyder det. OK-konferencen i Århus Fredag den 14. januar afholdes en Overenskomstkonference i Århus for tillidsfolk på landsplan. Behovet for et landsdækkende tillidsmandsmøde, hvor rævekagerne kan afsløres, og planerne imod dem kan lægges, er skrigende stort; men ifølge LO-Århus, som er arrangør, så er det ikke formålet med konferencen:

9 Side 9 - Formålet er at sikre den fornødne opbakning til vores forhandlere, så de kan stå fast på vores krav om den 6.ferieuge, udtaler Hans Halvorsen, formand for LO-Århus, til Kommunistisk Politik. - Hvorvidt ferieugen gives som feriefridage og kombineres med en forlængelse af overenskomstperiodens længde samt forøget fleksibilitet tror jeg ikke medlemmerne vil være fremmed overfor. Hans Halvorsen understreger, at arbejdsgiverne i forvejen stort set har al den fleksibilitet, som de kan ønske sig. Den lokale LO-formand har dog et par kritikpunkter af forløbet: - Jeg mener, at vore forhandlere burde udvise en større åbenhed, mens forhandlingerne foregår; men det får vi nok ikke lavet om på. Desuden er jeg bekymret for normallønsområdet, som ikke er sikret lokale lønforhandlinger. De rekordstore aktiekurser indikerer, at der er råd til mere i løn, siger Hans Halvorsen. Christian Uldal, SiD-tillidsmansd fra Radiometer i København, er meget på linie med LO-Århus: - En fuld 6.ferieuge og forbedringer af pensionen vil være nok til at få de industriansatte til at stemme et overenskomstforlig hjem ved en urafstemning, udtaler Christian Uldal til NET-Redaktionen på SiD s hjemmeside. Christian Uldal peger i øvrigt på, at lokale lønforhandlinger let kan føre til konflikter, hvis ikke arbejdsgiverne lokalt kommer til tegnebogen. Initiativet OK 2000 var senest på banen med en konference i efteråret - 99, hvor man på et landsdækkende tillidsmandsmøde blandt andet besluttede en storstilet kampagne for indfrielse af den 6.ferieuge. Siden har initiativer været påfaldende anonymt, hvilket måske skal forklares med, at kræfterne bag mener sig dækket ind af de signaler, topforhandlerne har givet om det kommende resultat. Det vides endnu ikke; men tilbage står, at de mange kritiske røster fra OK 2000-konferencen, som ønskede mere aktivitet bag større krav, holdningsmæssigt ikke er dækket ind af de nuværende aktører og initiativtagere. Det vil kræve en anden dagsorden. -gri Produktudvikling Forleden dag mødte jeg en af mine gamle kollegaer uden for Fakta på Nørrebrogade. Hun slæbte ikke bare på et par bæreposer foruden en proppet rygsæk. De mange poser i hver hånd så ud, som om bunden ikke holdt helt hen til cyklen. Og så fik jeg ellers hele historien om de mange poser. Som gammel hjemmehjælper kunne hun ikke holde ud at skulle styrte ind og ud af folks lejligheder, at der hverken var tid til den nødvendige ro og omsorg. Det var bare blevet værre og værre. Derfor havde hun lavet sin egen rationaliseringsplan. Nu startede hun sin dag ved Fakta hver morgen klokken 8, hvor hun købte ind til tre hjem på én gang. Dagen i forvejen havde hun samlet indkøbslister og penge ind til indkøbene. Og nu her lidt i kl var hun så på vej til sit første besøg. Alle varerne blev knoklet med rundt, slæbt op og ned fra cykel og op og ned af trapperne. Stakkels hende og alle de andre. Ikke om jeg ville tilbage som fast sygehjælper i det job igen. Hendes ide om at spare tid på indkøb og derved få en time mere fordelt på de samme tre hjem er jo fin nok. Bortset fra, at hun kommer til at knokle mere for den lille løn. Derudover er det fyringsgrundlag, hvis hjemmeplejebasen finder ud af det. Hvad sker der den dag, hun selv bliver syg, og der kommer en afløser på, der følger kommunens dagsplan? Egentlig havde jeg tænkt mig bare at bruge denne første formiddag af min friuge til bare at ose lidt rundt i forretninger. Men jeg kunne ikke få min gamle kollega og hendes rationaliseringsplan ud af hovedet. Nu er vi altså derhenne hvor man presses ud i at lave sine egne individuelle løsninger. Endda løsninger, som ville fryde enhver tidsstudiebureaukrat, der lynhurtig ville forvandle den sparede tid til endnu flere hjemmebesøg per dag. Og som ikke skal regne ud, hvor mange kilo indkøbsposer der skal til for at knække en hjemmehjælpers ryg. Der er alt for lidt uddannet personale til det antal ældre, der hver dag sidder og håber og venter på, at der nu kommer en, og helst deres faste hjemmehjælper. Hvor tit har jeg ikke hørt et befriende suk, når jeg dukkede op: Hvor er det dejligt, du kommer. I går måtte jeg undvære hjælp, fordi min egen var syg, og hjemmeplejen ikke havde andre, de kunne sende. Men nu har en kommune oppe i Nordsjælland indført privatisering af hjemmeplejen - Jysk Rengørings Selskab. Hvilken uddannelse har de inden for pleje af mennesker? Det vides ikke. Men borgmesteren fra samme kommune udtaler: De er billigere, og så har vi fået en masse tilfredse klienter. Ja tak, for det første er det løntrykkeri, da disse folk får op til 20 kr. mindre i timen. Så det med de tilfredse klienter handler nok mere om tilfredse firmaejere. Mere ønskeligt ville det være, om hjemmeplejen fandt en løsning, der hed samarbejde med et rengøringsselskab, så hjemmeplejen tog sig af plejen, og rengøringspersonalet gjorde rent. Vi mangler også masser af rengøringsfolk på plejehjemmene. Kommunens løsning med at fyre al rengøringspersonale og pålægge sygehjælperne at gøre rent i stedet for har som forventet vist sig ikke at være videre genial. Hverken for renligheden, sygehjælperne eller beboerne, som tiden er taget fra. Og de rengøringsfolk, der blev fyret, de kan nu komme tilbage som ansatte i et privat selskab med 20 kr. mindre i timen og en tidsstudieakkord-plan, der får den højere matematik til at blegne. Det er rationalisering af det enkelte individ sat i system og i masseproduktion. Produktudvikling og koncept. NV

10 Side 10 SÅDAN ER KAPITALISMEN Ved en et-års fødselsdag DER ER EN ALTOVERskyggende grund til, at den nye møntfod og den monetære union er blevet indstiftet. Det er ønsket om skabe en europæisk supermagt. Den monetære union er det, der skal binde de europæiske stater sammen i et skæbnefællesskab, der ikke bare er papir og fælles institutioner. Det kan lade sig gøre, fordi den fælles mønt bliver en rytme, som alle de nationale økonomier må indordne sig under. Lige som den tilbagevendende verdenskrise angiver grundtakten i den kapitalistiske økonomi, kan man sige, at de valutasamarbejder, der eksistere, angiver sektioner af instrumenter, der falder ind samtidig. Og skal vi blive i billedet, kan man så sagtens forestille sig den muzak, der vil opstå, hvis instrumenter med den samme stemme ikke spiller i takt. En lang række lande i Sydamerika har for eksempel op gennem 90erne bundet deres møntfod til en fast dollarkurs. Det har vist sig at være en meget midlertidig løsning på et lands økonomiske problemer, fordi verdenskrisen først og fremmest har ramt de fattigste lande. Og den kapitalistiske spekulationsøkonomi inden for landets egne grænser har den meget ædle hensigt at overføre hele udgiften forbundet med krisen til den arbejdende befolkning. Bundløs statsgæld og fornyet valuta krise har været den brasilianske befolknings lektie efter 7 år bundet til dollaren. EN AF DE METODER, DER BRUges til at vælte krisens byrde over på arbejderne, er inflationen. Herhjemme har man den lidt forenklede måde at beregne inflationen på, at man siger, at den er lig med forbrugerprisindekset. Kostede et rugbrød og en bakke leverpostej 25 kr. sidste år, og koster det f.eks 25,5 kr. i år, svarer det til en inflation på 2%. Man medregner altså generelt ikke, hvor relativt billigere det er at producere gennem rationaliseringer m.m. Der er selvfølgelig også en lang række andre faktorer, der gør, at den Et år med den elektroniske møntfod, euro, har ikke fået den til at forsvinde i EDB-kaos. Men den kan heller ikke siges at havde sandsynliggjort sin eksistensberettigelse. Tværtimod. løn, man får udbetalt, rækker relativt mindre og mindre, i forhold til det arbejde, der bliver præsteret. Her virker staten med dens opkrævning af skatter og afgifter som et af de betydeligste instrumenter til at begrænse den mængde penge, folk rent faktisk har at råde over. En møntfods værdi er i virkeligheden et udtryk for, hvor mange mønter der er i omløb i forhold til behovet. Og inflation er så et udtryk for, at der stedse bliver trykt lidt flere pengesedler, end der egentlig er brug for. Leverpostej og rugbrød bliver ikke mere værd år efter år, men pengene bliver mindre værd. Under krise er der ikke brug for så mange penge som under højkonjunktur. Nationalbankens opgave er da, hvis den vil sikre møntfodens værdi, at samle de overflødige pengesedler ind. For at den monetære union skal fungere efter hensigten må man altså forestille sig, at alle lande spiller smukt sammen, fordi antallet af penge i omløb nu bestemmes på EU-plan og ikke på nationalt plan. Når behovet for penge i de forskellige lande, der har bundet sig til den samme møntfod, forandrer sig ujævnt, kan der hurtigt opstå det fænomen, at man kan købe relativt mere for sine penge i nabolandet. Teoretisk skal prisniveauet og ikke mindst prisen på en arbejdstime altså være stort set den samme i hele EU, og udvikle sig til at blive mere og mere ens. I praksis vil der være en lang række forskelle mellem de forskellige lande, forskelligt industrielt udviklingstrin og forskellig størrelse på økonomien - forskelle, som euroen ikke vil afhjælpe - tværtimod. De små lande og de fattigste regioner vil ved at underlægge sig den fælles mønt vedblive med at være fattige, og de rigeste regioner, der har den største betydning for møntfodens værdi, vil blive endnu rigere. Pris og lønforskel mellem de rigeste og de fattigste vil blive uddybet - ikke udjævnet. Fordi en møntfods værdi naturligvis bestemmes af dem, der har de største aktiver i den % af de penge, der flyver rundt, er koncentreret omkring de store industri- og finansmonopoler. Den fælles mønt vil kun styrke kapitalens koncentrationen i de største og rigeste lande. Det handler ikke om arbejdspladser og de arbejdende massers levevilkår, men om hvordan storkapitalen kan sikre sig selv og sine fremtidige interessesfærer. Samarbejde mellem europæiske imperialistmagter er gennem den monetære union kommet op på et nyt niveau og har allerede virket ind på en række andre beslutninger, der går i samme retning: stadig mere union. Først og fremmest har de store lande intensiveret deres forsvarssamarbejde. Centralt i den moderne amerikanske krigsmaskine er et satellitbaseret navigationssystem- det bruges af alle, fly, skibe, køretøjer, missiler, osv. Som et centralt punkt på efterårets EU-topmøde mellem krigsministre, stod opbygningen at et europæisk parallel- satellitsystem, med dertil hørende ny udvikling at egne fly og missilsystemer. DEN SNIGENDE MANER, DEN elektroniske mønt er kommet på, er et træffende eksempel på hvordan unionen udvikler sig i det skjulte. Der har ikke været nogen lyst til at inddrage befolkningen i integrationsprojektet; tværtimod spiller man stadig på de nationale dyder: Skal Danmark skal klare sig i konkurrencen, må lønnen ned og tempoet op. Euroen har i forhold til omverdenen, stort set, overtaget de impliceredes landes långivning, handel og kreditter til tredjelande. Det er med til at styrke EU-landenes indflydelse som sådan i verden, at de med en fælles valuta kan insistere på, at handel skal afregnes i euro og ikke i dollar. Men det er en indflydelse, der sker på bekostning af arbejderklassen og de fattige lande - og i skærpet rivalisering med de øvrige imperialistmagter. FSK

11 SÅDAN ER KAPITALISMEN Side 11 Tvangsarbejde på samlebånd bistandsmodtagere arbejder i dag i aktivering. Tallet stiger støt. Ligesom selve antallet af bistandsmodtagere i disse år forøges kraftigt med arbejdsløse, der ryger ud af a-kasserne. Den del af arbejdsmarkedsreformen er nu for alvor ved at slå igennem. Der kommer stadig flere eksempler frem på, at aktivering bruges til at slå bunden ud af den ufaglærte del af arbejdsmarkedet. I samme periode som aktiveringen er antallet af ufaglærte offentlige ansatte alene indenfor SID faldet med 8000 arbejdere. Nakskov: Aktiverede lavede i september gartnerarbejde for kommunen, der har nedlagt fem gartnerstillinger i det seneste år. Slagelse: Aktiverede blev sidste vinter sat på et kommunalt snerydningsprojekt. I år vil de tvangsaktiverede kunne få udleveret støvler og tøj til snerydningen. Dog kun hvis de ikke selv har det i forvejen. Hillerød: Efter de tvangsaktiverede på Colo-plast selv aktionerede mod firmaets brug af dem til normalt pakkearbejde er projektet blev kendt ulovligt og lukket. Frederiksværk: Aktiverede pakker skruer for Firmaet Expandet Screw Anchor. Der er tale om ordinært arbejde. Ølstykke: En gruppe aktiverede har fået kommunen til at stoppe en lignende projekt med samme firma som i Frederiksværk. Herning: En gruppe aktiverede bistandsmodtagere blev sat til at arbejde med giftig maling, uden instruktion eller beskyttelse. Timeløn for almindelige arbejdstider i 1996 Beklædningsområdet Børn snydes på arbejdsmarkedet Skotøjsindustrien Bagerbutikker Rengøring i bageri Butikker, kiosker, kontorer Sukker/chokoladefabrik Biskuit/kage/brødfabrik Restauration/grillbar/cafeteria Supermarked Burgerkæde Træindustrien Vaskeri Bude Avisbude/København Avisbude/provinsen Tankstationer Landbrug Kilde: HK-Handel Kapitalen har brug for så billig og fleksibel arbejdskraft som muligt. Officielt arbejder børn og unge under 18 år med erhvervsarbejde ved siden af deres skolegang. I klasse har 3 ud af 4 elever arbejde efter skole. I følge HK-Handel undlader halvdelen af arbejdsgiverne at overholde loven, når det gælder skriftlige ansættelseskontrakter om løn, arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår. Mange arbejdsgivere glemmer, når der er tale om børnearbejde at : - udbetale tillæg for f.eks. overarbejde, skæve arbejdstider, lørdag-søndage. - udbetale feriepenge. De siges i stedet for at være indregnet i den almindelige løn. - udbetale sygedagpenge og erstatning ved arbejdsskader. - udlevere sikkerhedsudstyr og overholde arbejdsmiljøloven. - overholde arbejdstidsregler, varsling af overarbejde, samt de særlige regler for, at unge under 18 ikke må arbejde alene efter kl.20.00

12 Side 12 William Heinesen 100 år Livsglædens ret Drage vil jeg til havet hvor skoven sortnende ender. Her mellem nøgne klipper, skuret af frost og brænding - her under strenge stjerner - her vil jeg truende synge om lysets magt over mørket, om godheds ukuelige vælde, om livsglædens ret på jorden. Sådan skrev William Heinesen, forfatteren, maleren, færingen, der den 15. januar ville være blevet et hundrede år. Kan det være sandt? spørger man sig selv, for ingen, der er blevet indfanget af hans musikalske tryllekreds af lys og ord slipper nogensinde ud igen. Den er der bare, og Heinesen er der bare, selvom han faktisk blev født som et af de allerførste børn i året 1900, og levede sit liv jævnaldrende med sit århundrede. Forhåbentlig bliver han fejret med manér på hans elskede klippeknolde i Atlanterhavet, der et øjeblik, ligesom hvalen,/guds ensomme barn/, der nyser så trøstigt i ødet, vil mindes den store landsmand, der fik placeret sine øer på den moderne verdenslitteraturens søkort. Forhåbentlig vil en flok tossede spillemænd og andet færøsk godtfolk give deres nys fra sig og i dagens anledning synge truende sange om godhedens ukuelige vælde og livsglædens ret på jorden. Af det 20. århundredes dansksprogede forfattere var der to, som fortjente Nobelprisen: Martin Andersen Nexø og William Heinesen. Ingen af dem fik den. De var begge to i den grad hjemme på jorden, hjemme hos menneskene, hos arbejderne, hos deres egne folk, hos verdens folk, for meget i pagt med fremtiden, til at de kunne opnå den samtidens allerhøjeste litterære udmærkelse. Det svenske Akademis strenge litterære klassedomstol fradømte dem. Heinesen brugte alle litteraturens genrer, fra den store roman til det udsøgte digt, til at afsøge sin verden og sin tid. De er allerede klassisk litteratur - romanerne fra Noatun og Blæsende Gry over den forrygende skildring af øerne under verdenskrigen Den sorte gryde til den om spillemændene og den om Det gode håb fra de gamle dage; og lyrikken fra Arktiske elegier til Hymne og harmsang, en af de helst store digtsamlinger i det 20. århundredes dansksprogede lyrik. For de gamle romere var det nødvendigt at sejle. Vigtigere end at leve, end noget liv. Fremragende fortællere som Joseph Conrad eller Bruno Traven har behandlet havet og dets besejlere under kapitalismen. Titanics skæbne er blevet mytisk. Men Heinesen besejlede ikke havet, han boede i det. Han så derfor, at vi alle er øboer for Vorherre. Fælles beboere på den søsatte Ark. I værk efter værk næsten trekvart århundrede igennem gjorde han det begribeligt, mens han besang jorden og dyrene og menneskene og musikken, tryllede med sine papirklip og fangede lyset og livet med sin pensel. Sådan møder han moderen og barndommens hjem: Så er jeg hjemme igen. Mælken smager af hø og tørverøg. Kedlen syder sagligt over ilden. Udenfor synger ubegribeligt mange millioner tons vand. Udenfor jager vinterstærenes aftenkåde flokke. Fårene går til hvile på fjeldet med dug og nordlys i pelsen. ( ) William H Oliemaleri af Jør Og stenbideren - anilinrød og galdegrøn og lilla, som en forfrossen hånd og usaligt blåsort som koldbrand i en fod og med lupus på maven og spedalsk på ryggen og med to kanyler i hovedet - har suget sig fast til en sten på bunden, har bidt sig fast til planeten Tellus, og leger den er så skøn en blomst som nogen i himlen og i helvede!

13 Side 13 Den hellige tyr på jorden einesen gen Buch Og hvad med hundestejlens unge, der er så lille som det mindste komma i åbenbaringen, Og hvad med hvalen, det store ensomme Guds barn, der nyser så trøstigt i ødet? Ak moder, når vi har spist og tal og undret os mætte, går vi hvert til vort: jeg til min seng, hvor jeg tankespredt åbner for søvnens tidløse sluse - du til din grav, hvor græsset hjemligt hvisker med mulm og evighed i mælet. For dem, der ikke nåede at læse Heinesen i sidste århundrede, er tiden inde til det nu! Det er en berigelse. I mindedigtet over digterkollegaen Einar Benediktson lader han den døde hilse de levende og sit folk med uigenkaldelige slutord: Vær hilset i min sidste stund, du dorske, magtsyge Leviathan, du Mammon, Báal, Jahve. Med løftelse skal jeg snart se dit herskersyge manddraberblik opløse sig i urnatten du kom fra! Vær hilset i min undergangs time, I drenge og piger på jorden! Være det mit afskedsønske at I må bevare jeres unge kroppe, i hvis ufordærvede vædsker begyndelsen endnu syder mere stolt end Atlantens brænding! At I må bevare sjælens lys I eders hjerter og ordets fyrige skabemagt og ubønhørlige sværdsod I eders munde! At godhed, vrede, håb og trods må blomstre som ukuelig duftende timian altid, altid på denne klippe i havet! Det kapitalistiske barbari er endnu ikke opløst i urtågerne; vi ser stadig forventningsfuldt frem mod det. På Heinesens klipper, og alle menneskenes øer, blomstrer den ukuelige, duftende timian. -ko Hornet og tungt er dit hoved. Blodsprængt og bælgøjet er dit blik. Din brede pande har rynker og runer Og grum mystik og vildskab. Dine næsebor er grådige og lystne. Fæisk og forfærdelig er du som du står dér hjerteløs og imbecil og savlende af blodtørst. Sådan er du, Hornede gud - Du Báal og Molok, Magnaters og krigsmænds og forøderes Urgamle ørkesløse gud! Du vil krig og hærværk, Du vil gøre al videnskab til en morder. Du vil gøre al fremgang til en dødens træl. Du vil hjælpe de rige med at plyndre de fattige. Du vil bistå underkuerne mod de underkuede. Frygteligst er du når din offerpræst lægger sin velsignende hånd på det unge menneskeoffers hoved og du brummer uheldsvangert og forrykt, mens han i ekstase råber: Modtag i miskundhed denne menneskesøn Og lad hans blod sone vor synd! Se i nåde til os! Giv os frihed og fred, at det må gå os godt og vi må leve længe i landet!

14 Side 14 Aktionærernes guldregn Børserne jubler! Børserne ryster! Men 1999 blev endnu et yderst gyldent år for aktionærerne, ikke mindst indenfor for IT- og mediebranchen. De store IT-virksomheder i USA som Microsoft, Intel og Cisco Systems har i 1999 haft kronede dage. Den gennemsnitlige stigning har for de virksomheder, hvor aktiekurserne er steget, været på godt 150 pct. De amerikanske investorer i ITbrancen har scoret milliarder af dollars i det forløbne år. En tilsvarende udvikling har der været i EU-landene, herunder i de nordiske lande, hvor det er aktionærerne i IT-giganterne Nokia og Ericsson, der har ført an i aktieejernes forrygende fest, der - selvfølgelig - forventes at fortsætte i år En lang række mediekoncerner er blevet trukket med af aktieboomet indenfor IT-branchen, såsom Rupert Murdoch-firmaet British Sky Broadcasting, Pearsen, der udgiver aviserne Financial Times og The Economist, Reuters Bureau, det franske Canal Plus og Silvio Berlesconis italienske tv-selskab Mediaset. I Danmark er det A.P. Møller-koncernen, der bortset fra et par nye, mindre IT-firmaer, der har indkasseret de højeste kursstigninger. Jubel - og rystelser Denne positive udvikling, set med aktionærernes og børsspekulanternes øjne, løb i begyndelsen af det nye år ind i et alvorligt tilbageslag. På en dag, den 5. januar, faldt Nasdag-indekset - indekset for de teknologiske virksomheder, IT-branchen - i USA med hele 5,6 pct. Et advarselstegn om, at auktionærenes guldfest hverken har fast grund under fødderne eller bygger på reelle værdier. Også Dow Jones-indekset, der rummer alle de større traditionelle amerikanske virksomheder, oplevede et fald, på 3,22 %, det fjerdestørste i dets historie. Der var dog fuld kontrol over situationen, hævdes det. Der har været tale om, at vi har haft det for godt, derfor opfører markedet sig irrationelt, lyder det fra en af de førende børsspekulanter, porteføljechef i investeringsfirmaet Farr Miller & Washington. Nedturen for Nasdag-indekset, der sidste år steg med hele 86 pct., var det kraftigste fald på en enkelt dag i indexets historie og skyldes frygten for kommende rentestigninger både på det amerikanske og det europæiske marked. Nedturen ramte også børserne i Europa, hvor frygten for kommende rentestigninger, og frygten for dårlige nyheder fra en række store virksomheder mv., førte til et blodbad. Tirsdagen sluttede med det største fald på én dag i 15 måneder. Dow Jones-indekset over de 50 største europæiske virksomheder faldt med 4,14 pct. I Tyskland faldt indekset med 5,47 pct., og det var de store banker og forsikringsselskaber, der kom ind som de store tabere. Holland kom ind på nedturens andenplads, hvilket især skyldes krisen hos Europas næststørste producent af software til industrien, Baan, der oplevede et fald på 33 pct. Den finske Tele-gigant Nokia, som oplevede et kæmbeboom sidste år på 200 pct., løb ind i et tab på 8,9 pct., mens det danske KFX-index faldt med 2,41 pct. De danske børsspekulanter betegner faldet som en sund korrektion. Det var gået for stærkt de sidste par måneder for specielt teknologiaktier. Faldet var ventet, bedyres det. Børsspekulanterne regner med fortsat fremgang for aktionærerne indenfor IT-branchen i de næste to år - men på et betydeligt lavere niveau end i Denne branche vil fortsat være det økonomiske lokomotiv. Frygten for, at spekulationsboblen vil briste - med en voldsom børskrise og ny rystelser af verdensøkonomien som følge - lurer dog under overfladen. Nye investeringsmarkeder Fremgangen for investeringen i aktier i 1999 har været stærkest i Cypern og Tyrkiet, hvor tilfangetagelsen af lederen af den kurdiske befrielsesorganisation PKK, Abdullah Öcelan, og EUs accept af Tyrkiets kandidatur til medlemskab af den europæiske union har spillet en væsentlig rolle. Regimets brutale økonomiske politik, officielt betegnet som reformpolitik, har ramt den tyrkiske arbejderklasse hårdt, mens undertrykkelsen af den kurdiske del af befolkningen er tiltaget, hvilket har fået aktionærernes tillid til Tyrkiet som investeringsland til at vokse. På en tredieplads kommer Finland, hvor fremgangen skyldes landets helt dominerende virksomhed, Nokia, som er verdens største producent af mobiltelefoner. Nokias aktier ligger højest i Europa og er mere end tredoblet i På de næste pladser følger Rusland og Brasilien og lidt længere en række sydamerikanske og asiatiske lande. IMF og investeringslysten Det sidste hænger sammen med landenes vilje til at følge den internationale valutafonds, IMFs, krav til den økonomiske politik. Som Brasilien, der har ført en såkaldt inflationsbekæmpende politik, der har medvirket til at holde lønstigningerne nede og barbere de sociale udgifter - og derigennem sikret den internationale kapital så gode investeringsmuligheder som mulig. Krigen i Tjetjenien har ikke haft nogen negativ effekt på storkapitalens investeringslyst i Rusland. De imperialistiske lande har i vage vendinger fordømt krigen og dermed støttet magthaverne i Kreml og de politiske kræfter i dumaen, det russiske parlament, der støtter de økonomiske reformer, som imperialismen/imf ønsker gennemført. Prisen for den IMF-styrede økonomiske reformpolitik betales af den russiske befolkning, som det er tilfældet for befolkningen i den tredje verden. Det sker i form af sociale nedskæringer, privatisering af offentligt arbejde, faldende realløn, øget fattigdom mm. Det er arbejderklassen, der betaler prisen for aktionærernes jubelfest.

15 Side 15 Også tabere Som sagt var det aktionærerne i de store IT-selskaber, der tjente mest på aktiernes himmelfart i Nasdaq-indeksets rekordstigning med 84 % var den voldsommeste stigning på et enkelt år for noget amerikansk aktieindeks - og sikkert også ny verdensrekord. Dow Jones-indekset steg i 99 med 25 pct. - altså et aktieværdihop på en fjerdel - mens aktieindekserne for de mindre aktieselskaber fremviste 19 pct. stigning. Bag tallene skjuler der sig imidlertid, at der er stor forskel på aktieudviklingen for de forskellige brancher og firmaer. Aktiefesten inddrog imidlertid kun halvdelen af de børsnoterede virksomheder - og tallene dækker over store udsving mellem virksomhederne, hvilket har fået analytikere til at advare mod snæverheden i den nuværende udvikling. Kun omkring halvdelen af aktierne i Nasdag-indekset steg i løbet af året (til gengæld til alle tiders rekord) mens de øvrige aktier faldt. Det gennemsnitlige fald har været på godt 30 pct. Mange aktier satte bundrekord i løbet af december måned - og fortsatte som bundpropper den famøse 5. januar. Den glade IT-fest Det er Internettet, kommunikationsudstyr, chips og chips-relaterede produkter, software samt som følgerne af udviklingen af Internettet, medier og reklamer, der boomer. IT-effekten ses lige så kraftigt på udviklingen indenfor store virksomheder som indenfor de små. Men ser man bort fra IT-firmaerne, så har de mindre virksomheder oplevet et kursfald på 14 pct. Mens især mange aktionærer indenfor IT-brancen mere end har fordoblet deres formue som følge af de kraftigt stigende aktiekurser, er det gået helt modsat for aktieejerne indenfor en lang række andre brancher. Blandt de amerikanske tabere er miljøvirksomhederne, tobakskoncernerne, producenterne af kontormøbler og autoudstyr, fødevareproducenter - og sparekasser! Guldrandede medieaktier Udviklingen i Europa minder meget om USA. IT-brancen er absolut topscorer med en kursstigning på 72 pct. siden oktober Den økonomiske fremgang for IT-brancen har trukket mediebrancen med sig opad - med en kursstigning på 53 pct. til følge. Tv-stationer, aviser og reklamebureauer har levet højt på IT-fremgangen. Også verdens store medieforretninger, som Zenith Media forventer ny fest og fremgang i år 2000 og de kommende år. Man forventer, at der vil blive brugt 319 milliarder dollars på reklamer i år. Det er en stigning på 6,5 pct. I 2001 ventes en stigning på 6,2 pct., og i pct. Udviklingen af Internettet har betydet en kraftig udvidelse af medieselskabernes aktiviteter indenfor et nyt område, hvor de har opnået fede profitter, mens de nye internetselskaber har annonceret for et stadigt voksende beløb i de traditionelle medier. Det eneste rene danske medie-aktieselskab, Søndagsavisen, hører ikke til blandt de rigtigt forgyldte mediekoncerner. Aktierne er kun steget med 5,6 pct. Anderledes forholder det sig med den engelske mediemastodont, British Sky Broadcasting, der ejer Sky News og Playboy Channel og flere andre tvkanaler og kontrolleres af den australske multi-milliardær Rupert Murduch. Alene i løbet af 1999 er aktionærerne blevet 105 pct. rigere. Den nordiske aktiefest I Norden var det ikke mindst Nokia og Ericcson, der festede. Nokia-aktierne steg i 1999 med hele 200 pct. De forventes at stige yderligere 60 pct. i år. Nokia er i særklasse den største virksomhed i Finland og udgør godt 65 pct. af den samlede finske børsværdi. Sammen med firmaerne Sonera og Helsinki Telephone Corp. i alt hele 80 pct. I intet andet land er en enkel branche/firma så altdominerende for økonomien. Aktionærerne i den svenske koncern LM Ericcson blev næsten lige så forgyldte som aktionærerne i Nokia. Kursstigningen var på 170 pct. Også næste år ventes virksomheden at blive topscoreren med en forventet stigning på 30 pct. I Danmark var det to af de nye børsnoterede virksomheder, IT-virksomheden Navision Software og vindmøllefabrikken Vestas, der oplevede årets største kursstigninger på henholdsvis 328 og 284 pct. Derudover var det A.P. Møllerkoncernen, der igen vandt. Det A.P. Møller-ejede Dampskibsselskabet af 1912 opnåede en stigning på 95,5, mens dampskibsselskabet Svendborg steg med 90,7 pct. Der var tale om et yderst indbringende år for de to selskaber, en milliardgevinst, der bl.a. skyldes de stigende oliepriser på verdensmarkedet, samt en kraftig udvidelse af A.P. Møllers rederiaktiviteter via opkøb af det amerikanske rederi Sea Land og det sydafrikanske rederi Safmarine. De danske storbanker, Den danske Bank og UniDanmark, havde et skidt år med et aktiekursfald på henholdsvis 5,3 pct. og 9,5 pct., men endnu værre gik det for to af de største danske virksomheder, Carlsberg (- 23,9) og Danisco - 16,5 pct.). Aktiefesten indenfor IT-branchen har resulteret i en række nye medlemmer af milliardærklubben i Danmark, såsom de tre stiftere af firmaet Navision. Det holder liv i myten om, at bare man får den rigtige ide, og skaffer den fornødne kapital til at starte sit eget firma, så er mulighederne åbne for at blive milliardær i løbet af få år. Ikke mindst indenfor IT. Mo/Od

16 Side 16 Det spanske baskerland: Kampen om Euzkadi Nu, hvor ETA har erklæret ophør af den våbenhvile, som den har holdt siden sidste år, synes vi, at det er væsentligt at videregive den opfattelse, som vore spanske kammerater fra den kommunistiske organisation Octubre har. De spanske kammerater har, siden stiftelsen af PCE (m-l), det marxistisk- leninistiske parti, som de kommer fra, altid anerkendt det baskiske folks ret til selvbestemmelse. De er samtidig været tilhængere af en føderal position, fordi den gør det muligt at forbinde det, man kalder den baskiske forskel (galicisk eller katalansk) med den klasseidentitet, som forudsætter den kampbagage, der er fælles for de spanske folkeslag. Men vi har også altid sagt, at enhver afgørelse af denne art bør underkastes folk fra forskellige nationaliteter. Den væbnede kamp i og om Baskerlandet, Euzkadi, på grænsen mellem Spanien og Frankrig, er blusset op igen. Ingen politiske fremskridt er sket. De spanske og franske kommunisters syn på denne kamp har særlig intersse. Vi bringer her en artikel fra La Forge, de franske marxistleninisters blad. Heri fremlægges og citeres også de spanske kommunisters holdning. Dette spørgsmål angår også os, de franske kommunister og de franske arbejdere, fordi det spanske og franske politi i fællesskab aldrig er holdt op med at jage ETAs medlemmer og alle, der mistænkes for at støtte dem, konstant og uforandret i årevis, uanset hvilken regering, der sidder i hvert af landene. I øvrigt har bekendtgørelsen af våbenhvilens ophør medført en voldsom politiaktivitet på begge sider af grænsen. Euzkadi - den politiske løsning: selvbestemmelse OCTUBRE - de spanske kommunisters organisation Spaniens Kommunistiske Parti (ml) blev stiftet i 1964 under det frankistiske fascistdiktatur for at give den spanske arbejderklasse og folkeslag en kommunistisk ledelse i deres kampe. Det spillede en væsenlig rolle i kampen mod Franko-diktauret, for den folkelige føderative Republik. Et mål som det nedfældede i sit principprogram. Det har givet stødet til skabelsen af den antifascistiske og patriotiske front FRAP i begyndelsen af 70 erne. Den 27.september 1975 henrettede det frankitiske regime, der lå på sit dødsleje, 3 medlemmer af FRAP og to bastiske patrioter. Likvideringen af Spaniens Kommunistiske Parti (ml) i begyndelsenaf 90erne var et hårdt slag for de spanske kommunister. Organisationen Octobre fortsætter modigt dets arbejde. De følgende citater stammer fra bladet Octubre, de spanske kommunisters blad: Nr. 48, september-oktober 1999: Det er snart et år siden, ETA erklærede en ensidig våbenhvile. Håbet om en politisk løsning på det nationale problem, som denne våbenhvile gav anledning til, stødte på en mur af sten, nemlig den afvisning, det mødtes med fra den parafascistiske spanske nationalisme, som PP-PSOE-fronten er et udtryk for (Aznars højreparti, der i øjeblikket er ved magten, og Felipe Gonzales socialistparti, La Forge s note) vægringen ved af at indrømme, at der kan eksistere et nationalt problem i Baskerlandet (såvel som i Katalonien og i Galicien) som har sine rødder i historien, og at man ikke vil løse det ved at ignorere det, eller som det sker i Euzkadi ved at lade politiet besvare de voldsomme udslag af denne konflikt. Idet de påviser mangelen på logik i holdningen hos partierne bag den spanske nationalistiske front - som anerkender de nationale realiteter i Bosnien og i Kosova, men fornægter den, når det gælder Baskerlandet, fastslår de spanske kommunister: Der eksisterer forskelle mellem nationaliteterne, som har udkrystalliseret i tidens løb og som rækker betydeligt længere end kulturelle og sproglige forskelle. Modsætningsforhold, som ikke løses på det politiske område af en bred autonomi, som den 1978-forfatningen gav (der blev forkastet med stort flertal af det baskiske folk, som det kunne forventes). Den sigtede ikke på at vende bladet, for ikke at rokke ved en af frankismens støttepiller, nemlig Spaniens enhed. Når det nationalistiske borgerskab, som i øvrigt er det centralistiske oligarkis trofaste allierede, hvor det gælder om at likvidere arbejdernes rettigheder, udnytter det nationale spørgsmål til at overbevise de folkelige klasser om sit nationale sindelag, tager det blot sin tilflugt til metoder, som er typiske for dets klassenatur,

17 Side 17 Og det er ikke ene herom; det spanske borgerskab er ligeså, om ikke mere, nationalistisk end Baskerlandets, Kataloniens eller Galiciens; det betjener sig af de samme metoder og støtter sig til de samme elementære følelser hos masserne. De spanske kommunister fastslår: Det første skridt mod en løsning på konflikten består i at anerkende Euzkadis, Kataloniens og Galiciens ret til selvbestemmelse. Man ser i dag helt klart, at grunden til at problemet fortsat eksisterer, ligger i den politiske holdning hos de reaktionære og nationalmonarkistiske kræfter, som er parate til fortsætte det blodbad, der er foregået de seneste år, for at forevige deres drømme om det kejserlige Spanien. Mens de ansvarlige i GAL og deres chefer på højeste niveau nyder en de facto straffrihed, konkluderer de spanske kommunister i Octubre, at før eller siden, og jo hurtigere jo bedre for alle folkeslag, må den national-monarkistiske front forhandle, uden forhåndsbetingelser. Den 18. bekendtgjorde ETA en ensidig og ubegrænset våbenhvile. Denne politiske platform blev efterfulgt af en lovgivningsaftale som knyttede de underskrivende politiske kræfter sammen, fra højre såvel som fra venstre, i perioden med det formål at administrere det autonome baskiske fællesskab. Der etableredes kontakt mellem Aznar-regeringen og ETA, men regeringen prøvede nærmest at give indtryk af at ville forhandle, snarere end reelt at gøre det. I øvrigt opfatter denne kun våbenhvilen som en manøvre fra ETAs side, som skal gøre det muligt for den at genetablere sin militære styrke. Den 31. maj gik de baskiske fagforeninger i generalstrejke for 35 timers arbejdsuge, imod overarbejde og andre krav. Denne strejke, som havde stor tilslutning, havde også til formål at vise, at fagbevægelsen ligeledes arbejdede for at finde politiske og sociale løsninger på Baskerlandets problemer. Ved valget den 13. juni 1999 blev Euskal Herritarrok den næststørste Den nordirske proces er stof til diskussion til spørgsmålet om Baskerlandets fremtid. Det bør også noteres at de baskiske venstreorganisationer, som Herri Batasuna, klart fordømte NATOs krig mod Jugoslavien. Det bør nævnes at folkeafstemningen om Spaniens tilslutning til NATO, i 1986, var en sejr for nej et i Baskerlandet (62,79%). Temaet var for Baskerlandets selv-stændighed, nej til NATO. Tilbage til det nationale spørgsmål: Det interview, der blev lavet med ETAs ledere i maj 99, viser hovedelementerne i denne politiske og militære organisations opfattelse af den nationale kamp, som den fører. Det patriotiske venstres strategi begrænsede sig til forhandling mellem ETA og den spanske stat, og mens man ETAs våbenhvile På initiativ af det baskiske patriotiske venstre (Euskal Herritarrok) underskrev en koalition den 12. september 1998 med deltagelse af Herri Batasuna, Baskerlandets politiske partier, faglige og sociale organisationer etc. en platform kendt under navnet Lizarra-Garazi-aftalen, som anbefalede en løsning, der var rent politisk, demokratisk og forhandlingsmæssig, på den væbnede konflikt for retten til det baskiske folks selvbestemmelse. politiske magtfaktor, efter PNV (det højrenationalistiske baskiske parti) og PP. Hvis man tilføjer alle de stemmer, der faldt på de organisationers lister, som var medunderskrivere af Lizarra-Garazi-aftalen, når man op på 54% af stemmerne. Ved de kommunale valg fik højrefløjen (PP, UPN) valgt 545 kandidater, PSOE 473 og uafhængige 984. Euskal Herritarrok har også en Europaparlamentariker. Disse resultater vidner om, hvor fast forankret det nationale baskiske krav, som afvises af alle spanske regeringer, er. ventede på denne forhandling, trådte opbygningen af Baskerlandet i baggrunden, det drejede sig at gøre modstand. Det er her, forandringen er sket, man er gået fra modstand til opbygning, uden at ændre tankegang eller redskaber.... Det er ud fra denne synsvinkel, man bør analysere de forskellige politiske aftaler, der er indgået af de baskiske politiske og sociale kræfter, der, som ETA siger, indtil nu har fulgt modsatte veje. For nogles vedkommende, især PNV, deltagelse i de institutioner, der er oprettet indenfor

18 Side 18 rammerne af den baskiske autonomi, for andre kritik af disse institutioner. Deres tilslutning til Lizarra-Garazi-platformen og oprettelsen af Forsamlingen af Baskerlandets kommuner udgør de første skridt i denne opbygning. Denne Forsamling kommer på en eller anden måde til at ligne kimen til et baskisk parlament. ETAs ledere lægger ikke skjul på, at de har fulgt den nordirske proces med stor opmærksomhed, og mere generelt skabelsen af nye stater i Europa: Lad os et øjeblik forestille os at tiden er kommet til at anerkende vores ret til selvbestemmelse. Hvad skulle vi gøre? Vi havde jo ikke bygget vores hus. Lad os bygge det. Denne ide om at opbygge en økonomisk, social, kulturel og politisk enhed, og om, at en institutionel form i sidste ende ville sætte kronen på værket ved at føde en baskisk stat, bryder med en i det væsentlige militær vision om at erobre selvbestemmelsen gennem væbnet kamp. Vi som kæmper i en imperialitisk og kolonialistisk stat berøres direkte af de nationale problemer og deres løsning. Det nationale spørgsmål har i de senere år antaget et nyt omfang, samtidig med at det dækker over meget forskellige fænomener. Man kan ikke behandle det palæstinensiske folks kamp på samme måde som de kaukasiske folks kamp for deres krav. Man skal ikke give disse kampe karakter, men i hvert tilfælde gå til den konkrete analyse. Denne ide har tydeligvis taget det spanske borgerskab på sengen. Det reducerer alting til spørgsmålet om baskisk terrorisme og behandler det batiske problem som et problem for politiet og domstolene - samtidig med, at det tramper på det borgerlige demokratis regler (med bortførelse, tortur, mord camufleret som selvmord, GAL). (...) Som vore kammerater fra Octobre forsvarer vi franske kommunister de undertrykte folks ret til selvbestemmelse lige til den yderste konsekvens, nemlig oprettelsen af en separat stat. Men ligesom dem, og i vores egenskab af kommunister, går vi ud fra klassekriteriet og ikke det nationale kriterium. Det nationale kriterium udvander klassekriteriet. I bladet Octobre (Nr. 45, marts 1999) præsiserer de spanske kammerater deres holdning, som vi franske kommunister deler: Som kommunister har vi altid forsvaret retten til selvbestemmelse, de historiske nationaliteters ret til selvbestemmelse. Og for at den kan udøves, tilråder vi et republikansk, føderativt folkeligt alternativ, for vi mener, at de forskellige arbejdere/masser fra de forskellige nationaliteter deler en fælles historie af klassekamp mod reaktionen. Vores idé er således en klasseidé. Vi er tilhængere af at bevare de fælles træk som affødes af klasseidentiteten hos alle den spanske stats arbejdere. Vi støtter ikke valget af uafhængighed, fordi den sætter nationen i forgrunden i stedet for klassen. Når dette er sagt, er selvbestemmelse en ret, som i sig selv rummer mulighed for at vælge løsrivelse. Som kommunister betragter vi dette som forkert, men må og vil respektere det. Det er når retten til selvbestemmelse - med alle dens konsekvenser - praktiseres, at den nationale konflikt slutter. Det er vigtigt at tilføje at kammeraterne deltager aktivt over hele Spanien med at styrke den folkelige bevægelse Republikken baseret på borgernes manifest for Republikken og dets platform. La Forge, nr. 392, december Overs. CH. Til læserne! Plakat til minde om Franco-fascismens sidste dødsdomme - kæmpende antifascister, heriblandt baskiske kommunister fra PCE(ml), nu Octubre. Kommunistisk Politik nr. 2, 2000 udkommer allerede den 28. januar. Det ny nummer af Orientering med programudkast for Arbejderklassens Kommunistiske Parti er forsinket i produktionen - men følger med dette nummer.

19 Side 19 Prisen for et barn Af Jonas Ørting Den ubetinget bedste mad for babyer er modermælk. Det indeholder antistoffer, der styrker barnets imunforsvar og beskytter mod mange af de almindeligste børnesygdomme. Det er sterilt, har altid den rigtige temperatur, og næsten alle mødre har nok til deres barn. Når børn får modermælkserstatning kræver det rent vand, mulighed for at opvarme blandingen til den rigtige temperatur - for slet ikke at tale om steriliseret udstyr. Det kræver at man kan læse blandingsforholdene på pakken, og selvfølgelig skal man have råd til overhovedet at købe erstatningspulveret. I mange u-lande har man ikke rent vand. Brændsel er ikke noget man har særligt meget af - hvis man overhovedet har noget. Analfabetisme er meget udbredt, og de færreste svømmer i penge. Alligevel får flere og flere børn modermælkserstatning. Børnedødeligheden i u-landene er gange højere blandt børn, der har fået modermælkserstatning, end blandt børn, der er blevet ammet! Verden over sælges modermælkserstatning i enorme mængder. Over $ omsættes der for årligt. Resultatet er gigantiske profitter for de få, og lige så gigantiske omkostninger for verdens arbejdere og deres børn... Hvert 30. sekund dør et barn pga. af kombinationen -profit og fattigdom. Det er altså over en million børn der hvert år må betale til storkapitalens pengepung med deres liv! Nestlé Nestlé er verdens suverænt største fødevareproducent, og de er nr. 36 på listen over verdens støste firmaer. I 1998 havde de en omsætning på næsten 52 mia. $, og et overskud på 3,1 mia $. Til sammenligning var Danmarks bruttonationalprodukt samme år 177 mia. $. Kun 45 lande overgår Nestlé s omsætning! Deres produkter dækker alt fra modermælkserstatning, is, hundemad og mineralvand til kaffe, chokolade, iste og pasta - og kosmetik (L Oreal). Med mærkevarer som Nescafé, Nestea og Perrier er de kendt over det meste af verden. (Prøv engang at kigge godt efter næste gang, du køber pasta eller pulversuppe...). Ikke mindst modermælkserstatning er en god forretning. Nestlé har en markedsandel på næsten 50% - eller $. Gratis modermælkserstatning? En hovedstrategi inden for markedsføringen af modermælkserstatning er gratis uddeling af prøver på hospitaler og fødselskliniker. Det er især i u-lande, de gratis prøver bruges, men også i det civiliserede vesten er der kamp om forbrugerne. I Canada endte det som en veritabel auktion, da de største producenter ville byde på at blive eneleverandør af gratis modermælkserstatning til landets største fødeklinik, med beløb op til can$. Men hvorfor er producenterne så ivrige efter at give deres produkter væk gratis? For det første er det den nemmeste måde at få forældrene til at kende produktet. Det der er bedst for ens baby på hospitalet, er vel også bedst derhjemme. Kombineret med aggressive og løgnagtige reklamekampagner mister forældre tilliden til rigtig modermælk. Fortsættes næste side

20 Side 20 Fortsat For det andet bliver babyer, der får modermælkserstatning meget dårligere til at patte, og deres mødre producerer mindre mælk, så babyerne får endnu mere erstatningsmælk, så de bliver endnu dårligere til at patte, mødrene laver endnu mindre mælk osv. osv. Født til diarré Det er ikke tilfældigt, at det netop er i u-landene markedsføringen er størst. Manglen på uddannelse og ordentlig lægehjælp, gør folk endnu mere modtagelige for de løgnagtige reklamekampagner, og i områder, hvor maden er sparsom, har store plakater med fede, lyse babyer indtryk. Resultatet er, at mange babyer mades med modermælkserstatning blandet op i inficeret vand. Uden modermælk er deres immunforsvar endnu svagere overfor infektioner, og diarré, opkastning, fejlog underernæring pga. modermælkserstatning, er så udbredt at det har fået et navn: Bottle Baby Disease. En sygdom der ofte har dødelig udgang. Boykot - og boykotstop I 1977 startede en international boykot mod Nestlé p.g.a. deres totale mangel på respekt for menneskers liv og levned. Det førte til, at WHO (verdenssunhedsorganisationen) og UNICEF (FN s børneorganisation) i 1981 måtte vedtage et internationalt regelsæt for markedsføring og salg af modermælkserstatning. Først 3 år senere tilsluttede Nestlé sig regelsættet - med det resultat, at boykotten stoppede. Men Nestlé havde - selvfølgelig, ingen planer om at følge reglerne. De havde efterhånden tabt op mod 6 mio. $ i omsætning, og da regelsættet ikke var/er andet end nogle etiske retningslinjer, som ingen kan straffes med, var det begrænset, hvad de kunne tabe. Men organisationerne bag kampagnen troede på Nestlé (og FN), og boykotten blev stoppet. Nestlé har ikke ændret sine metoder siden. Tværtimod er de begyndt at bestikke hospitalsarbejdere, regeringer og eksperter endnu mere åbenlyst. Det førte til en ny boykot i 1988, men Nestlé fortsætter ufortrødent deres produktion, alt imens de smiler og bruger WHO og UNICEF som reklamesøjler for dem selv og deres produkter! Nestlé s metoder Nestlé er ikke anderledes end andre multinationale selskaber, heller ikke hvad angår beskidte tricks og forbryderiske metoder. Deres markedsføring - især hvad angår modermælkserstatning - taler for sig selv: I 1989 lækkedes en plan fra firmaet, der beskrev, hvordan de skulle bekæmpe de amerikanske organisationer, som arbejdede for en international boykot af Nestlé. Organisationerne skulle infiltreres og overvåges for siden at blive miskrediteret gennem kampagner i medierne. En national TV-kanal, der sender til amerikanske skoler, skulle sponseres - med den betingelse at Nestlé satte dagsordenen. Nestlé har oprettet den såkaldte Muskie Commission. En såkaldt uafhængig kommission, der udelukkende finansieres af Nestlé selv. Kommissionen laver undersøgelser, der viser hvor vidunderlige Nestlés produkter er - undersøgelser der bruges af WHO og UNICEF. I 1991 anbefalede den engelske kirke at boykotte Nestlé. Det fik Nestlé til at sende breve til præster, hvori de stemplede kampagnegrupperne som løgnere, og fremstillede sig selv som alle børns frelser! I USA måtte et af Nestlés datterselskaber trække deres 100% ren æblejuice tilbage, da det blev afsløret at det var sukkervand blandet op med en giftig kemikaliecocktail. Nestlé tilbyder rutinemæssigt penge, lægeudstyr eller sponsoraftaler til gengæld for at måtte levere modermælkserstatning til hospitaler. Specielt i u-lande oversvømmer Nestlé og deres konkurenter fødselsgangene med gratis prøver. Under apartheid-styret havde Nestlé 10 fabrikker i Sydafrika. De påstod det var for at hjælpe de sorte! Frelse? Eller profitabel dødshjælp!

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere