Repræsentantskab, bestyrelse og administration. ATP-husets virksomhedsgrundlag, vision og værdier 3. Hovedoversigt 4. Ledelsens beretning 5

Transkript

1 D e n S æ r l i g e P e n s i o n s o p s p a r i n g Å r s r a p p o r t

2 I n d h o l d S P Repræsentantskab, bestyrelse og administration ATP-husets virksomhedsgrundlag, vision og værdier 3 Hovedoversigt 4 Ledelsens beretning 5 P E N S I O N S V I R K S O M H E D E N Bidrag, indestående og administration 7 I N V E S T E R I N G S V I R K S O M H E D E N Retningslinier for SP s investeringer 11 Tilfredsstillende resultat i turbulent år 12 R E G N S K A B Regnskabsberetning 20 Påtegninger 22 Anvendt regnskabspraksis 23 Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Pengestrømsopgørelse 28 Noter 29 Aktivoversigt: Afkast, valuta og geografi 31 SP s aktiver pr. 31. december Obligationer 33 Aktier 34

3 R e p r æ s e n t a n t s k a b Formand Bestyrelsesformand Knud Heinesen Arbejdsgiverrepræsentanter Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening Købmand Niels Fog Adm. direktør Thorkild Juul Jensen Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen Konsulent Lise Bardenfleth Købmand, cand.psych. Lis Sass Adm. direktør Svend Aage Nielsen Direktør Jørgen Vorsholt Udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Gårdejer Jens Lorenzen Adm. direktør Nils Juhl Andreasen Udpeget af Finansministeren Adm. chef Lene Larsen Udpeget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening Direktør Steen A. Rasmussen Udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen Udpeget af Kommunernes Landsforening Borgmester Erik Fabrin Udpeget af København og Frederiksberg kommuner Winnie Larsen-Jensen, MB Lønmodtagerrepræsentanter Udpeget af Landsorganisationen i Danmark Formand Hans Jensen Næstformand Tine A. Brøndum Konsulent Ingerlise Buck Forbundsformand Lillian Knudsen Forbundsformand Poul Winckler Forbundsformand Max Bæhring Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen Forbundsformand John Dahl Forbundsformand Kirsten Nissen Forbundsformand Henry Holt Jochumsen Udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Formand Anker Christoffersen Direktør Jens Kragh Formand Bente Sorgenfrey Udpeget af FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark Adm. direktør Svend Askær Udpeget af Akademikernes Centralorganisation Formand Svend M. Christensen A d m i n i s t ra t i o n Direktion Lars Rohde Andre medlemmer af Ledelsesgruppen Thor Kleif, ATP, SP, DMP, LG, LD, Arbejdsmiljøafgift, Kompensation og Finansieringsbidrag Keld Nicolaisen, AER, AES og FerieKonto Flemming Tovdal Schmidt, PensionService Bjarne Graven Larsen, Fonds Karen Lis Nielsen, IT Lilian Mogensen, Personale og Intern Service Lars Damgaard Sørensen, Økonomi Ansvarshavende aktuar Ole Haugaard Nielsen ATP s Ankenævn Holmens Kanal København K

4 B e s t y re l s e Formand Bestyrelsesformand Knud Heinesen Arbejdsgiverrepræsentanter Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening Købmand Niels Fog Adm. direktør Thorkild Juul Jensen Lønmodtagerrepræsentanter Udpeget af Landsorganisationen i Danmark Formand Hans Jensen Næstformand Tine A. Brøndum Repræsentantskab Administration Bestyrelse Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen Konsulent Ingerlise Buck Forbundsformand Lillian Knudsen Udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Gårdejer Jens Lorenzen Formand Anker Christoffersen Udpeget af Finansministeren Udpeget af Akademikernes Centralorganisation Adm. chef Lene Larsen Formand Svend M. Christensen Udpeget af Kommunernes Landsforening Borgmester Erik Fabrin Forretningsudvalg Knud Heinesen Jørn Neergaard Larsen Tine A. Brøndum

5 ATP-husets virksomhedsgrundlag, vision og værdier Virksomhedsgrundlag Vi løser pensions- og sikringsopgaver for arbejdsmarkedets parter Vision Vi skal være den førende danske udbyder af administrative løsninger inden for pension og sikring Vores formueforvaltning skal være af højeste internationale kvalitet Værdier Troværdig Vi har respekt for, at vi administrerer andres midler Vi er åbne om vores handlinger Vi tager ansvar for vores valg Nyskabende Vi tager initiativ og går nye veje Vi anvender den nyeste teknologi, når det er kundernes behov Vi udvikler nye kompetencer Konkurrencedygtig Vi sætter kunden først Vi leverer kvalitet til lave priser Vi tager afsæt i stor viden og erfaring Arbejdsglæde Vi viser respekt og stiller krav Vi har indflydelse og tager ansvar Vi gør hver især en forskel.. og så skal det være sjovt at gå på arbejde SP ÅRSRAPPORT

6 Hovedoversigt Oversigten indeholder udvalgte hovedtal samt udvalgte nøgletal. Af de i alt 11 obligatoriske nøgletal for pensionssektoren er kun de 5 nedenstående meningsfulde for SP. HOVEDTAL I MIO. KR Periodiserede indbetalinger Omkostninger vedr. kontoadministration Omkostninger vedr. investeringsvirksomhed Resultat af investeringsvirksomhed Pensionsafkastskat Kontohavernes indestående i alt Aktiver i alt Kontohavere (i 1.000) NØGLETAL Afkastnøgletal Afkast før pensionsafkastskat (i pct.) 14,1 5,9-2,4 Afkast efter pensionsafkastskat (i pct.) 13,1 4,7-2,0 Omkostningsnøgletal Omkostningsprocent 0,1 0,3 0,4 Omkostninger beregnet som rentemarginal (i pct.) 0,3 0,2 0,2 Omkostninger pr. kontohaver (i kr.) Nøgletallene er udarbejdet i henhold til Finanstilsynets vejledning. 4 SP Å RSRAPPORT 2001

7 Ledelsens beretning Året 2001 blev globalt set et meget turbulent år med store udsving og aktiekursfald. For SP blev der tale om tab, idet investeringsresultatet blev negativt. Det negative afkast skal naturligvis ses i lyset af de meget store aktiekursfald, som har præget især andet halvår af SP s markedsmæssige afkast udgjorde -433 millioner kr., og det svarer til en forrentning af formuen på -2,8 pct. SP s obligationer og børsnoterede aktier gav et afkast på -2,6 pct., hvilket er på niveau med det markedsbaserede målepunkt, som bestyrelsen fastsatte i december Trods negativt afkast finder bestyrelsen i lyset af den meget negative markedsudvikling at der er tale om et tilfredsstillende investeringsresultat. Investeringsresultatet er selvsagt negativt påvirket af tab på aktieporteføljen, der under ét gav et afkast på -13,4 pct. Obligationsporteføljen har derimod bidraget positivt med et afkast på 7,2 pct. Det regnskabsmæssige resultat for 2001 udgjorde millioner kr., hvoraf millioner kr. udgør indbetalte bidrag. Resultatet af investeringsvirksomheden blev et tab på 357 millioner kr. Det betyder, at SP må nedskrive hver enkelt kontohavers indestående pr. 31. december 2001 med 2,8 pct. Det samlede indestående på individuelle konti udgjorde herefter millioner kr. ved udgangen af SP s samlede administrationsomkostninger udgjorde 54,0 millioner kr. i Det svarer til 17 kr. om året pr. kontohaver heraf 10 kr. til kontoadministration og 7 kr. til formueforvaltning. SP udbetalte i 2001 i alt 45,0 millioner kr. til kontohavere, der fyldte 67 år, og 41,5 millioner kr. til dødsboer efter afdøde kontohavere. Alle SP s kontohavere har i 2001 modtaget pensionsoversigter. Information til kontohavere SP vil i 2002 fastholde informationsindsatsen over for kontohaverne. Kontohaverne vil i foråret 2002 modtage oplysninger om indestående, indbetalinger, afkast og udbetaling ved pensionsalderen. For at give et bedre pensionsmæssigt overblik udsendes informationen sammen med tilsvarende oplysninger vedrørende ATP og Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP). Ændrede rammer for ordningen Omfordelingen i SP indebærer i dag, at ca. 50 pct. af SP s kontohavere får godskrevet mere på deres SP-konto, end de har indbetalt, mens ca. 30 pct. får godskrevet mindre end det indbetalte. De sidste ca. 20 pct. får godskrevet stort set samme beløb, som de har indbetalt. Ledelsen har noteret sig, at regeringen har fremsat et lovforslag, der indebærer, at den særlige omfordeling, som er indeholdt i SP-ordningen, afskaffes. Efter det foreliggende lovforslag fjernes denne omfordeling med virkning både for de bidrag, der er indbetalt i 2001, og for de fremtidige bidrag. SP indgår i dag sammen med folkepensionen og ATP i den grundlæggende pensionsdækning. Ledelsen noterer sig, at efter lovforslaget bliver SP s rolle i det samlede pensionssystem en anden, idet SP-ordningen ændres til en obligatorisk, individuel opsparingsordning. Ledelsen har endvidere noteret sig, at lovændringen vil indebære, at kontohavernes indestående i DMP overføres til SP. Det betyder, at udbetaling af kontohavernes indestående ved pensionering eller ved død fremover vil ske fra SP. Ændringen vil alt andet lige medføre en forenkling af det flerstrengede danske pensionssystem. SP Å RSRAPPORT

8 Investeringsstrategi i 2002 Investeringsstrategien for 2002 indeholder en forøgelse af rentefølsomheden på obligationsbeholdningen samt en forøgelse af den geografiske risikospredning ved at placere flere investeringer i udlandet. Andelen af aktier skal i 2002 ifølge strategien udgøre 51,5 pct., hvoraf 1,5 pct. placeres i unote rede aktier, mens andelen af obligationer skal udgøre 48,5 pct. Forventninger til fremtiden Omkostningerne til kontoadministration forventes i 2002 at falde fra 10 kr. til 7 kr. pr. kontohaver for året som helhed, mens SP s omkostninger til investeringsvirksomhed forventes at stige fra ca. 7 kr. til 14 kr. årligt pr. kontohaver. Stigningen på ca. 7 kr. pr. kontohaver skyldes udvidelse og fortsat udvikling af SP s formueforvaltning samt omkostninger i forbindelse med en ny depotaftale. I de anførte tal indgår ikke omkostninger til implementering af nye rammer for ordningen som følge af eventuelle lovændringer. SP s markedsmæssige afkast udviser betydelige udsving fra år til år i takt med markedsudviklingen. Med udgangspunkt i rente- og kursniveauet ved udgangen af 2001 har SP beregnet et forventet markedsmæssigt afkast for 2002 på 6,0 pct. Det skal understreges, at der er tale om en rent teknisk fremskrivning, der dels forudsætter et uændret renteniveau i forhold til den 31. december 2001, dels et normalafkast for aktiesiden på ca. 2 pct. over renten på en 10-årig statsobligation. Knud Heinesen formand Lars Rohde direktør 6 SP Å RSRAPPORT 2001

9 Bidrag, indestå ende og administration Den Særlige Pensionsopsparing (SP) er en opsparingsordning med en omfordeling på indbetalingssiden. Omfordelingen sker i hovedtræk mellem indkomstgrupper, erhvervsgrupper, aldersgrupper og køn. SP er uden forsikringselementer og uden rentegaranti. Ordningen blev etableret som led i den såkaldte Pinsepakke i 1998 med virkning fra 1. januar SP administreres som en selvstændig ordning inden for rammerne af ATP-loven. Ved udgangen af 2001 havde SP knap 3,2 millioner kontohavere, og heraf har ca. 3,1 millioner indbetalt bidrag for Det svarer til 87 pct. af befolkningen mellem 16 og 67 år. De første udbetalinger fra SP fandt sted ultimo januar Antal lønmodtagere og selvstændige med indbetalinger i 2000 Antal x over 60 Alder Selvstændige Personer som både er lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere Bidrag I 2001 modtog SP millioner kr. i bidrag. Heri indgår et beløb på 173 millioner kr., som vedrører regulering af bidrag for tidligere år. SP-bidrag betales af lønmodtagere, honorarlønnede og selvstændige, der er pligtige til at svare arbejdsmarkedsbidrag. Bidraget udgør 1 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst. SPbidrag betales endvidere af personer, som modtager visse former for overførselsindkomst. Kontohavere Ultimo 2001 havde SP i alt kontohavere. Alle, der har betalt bidrag til SP, bliver kontohavere i ordningen, og bidrag, der indbetales til SP, godskrives efter omfordeling til individuelle konti. Imidlertid finder godskrivningen først sted ultimo året efter indbetalingsåret. Bidrag, der er indbetalt i 2001, overføres således først til individuelle konti ultimo Derfor er kontohaverne ultimo 2001 kun de personer, som har betalt bidrag i 1999 og/eller i Omfordeling og godskrivning december 2001 For bidrag indbetalt i 2000 fandt godskrivningen til individuelle konti sted i december De samlede bidrag for 2000 udgjorde millioner kr. Det maksimale beløb, en person kunne opnå ved godskrivningen i 2001, blev kr. Ved godskrivningen opstod et overskud på 162 millioner kr. Det overskydende beløb stammer fra selvstændige og lønmodtagere med beskedent beskæftigelsesomfang, som har indbetalt et bidrag til SP, der er højere end maksimumbeløbet for godskrivning. Det overskydende beløb indgår i den godskrivning, der skal finde sted i december Omfordelingen i forbindelse med godskrivningen af SP-bidrag indebærer, at nogle kontohavere bliver godskrevet et større beløb på SP-kontoen, end der er indbetalt, mens andre bliver godskrevet et mindre beløb på SP-kontoen, end der er indbetalt. Bidraget til SP-ordningen afhænger af indkomsten. Det betyder, at bidragene i forhold til alder og køn nøjagtigt afspejler ind- SP Å RSRAPPORT

10 Omfordelingen i SP SP godskriver de indbetalte bidrag til individuelle konti for alle bidragydere på grundlag af indberetninger fra Told Skat, a-kasser, kommuner og arbejdsformidlingskontorer. SP modtager først indberetninger fra Told Skat i november året efter indbetalingsåret. Derfor finder godskrivningen først sted ultimo året efter indbetalingsåret. Ved godskrivningen på individuelle konti sker samtidig en omfordeling af bidragene. Omfordelingen sker efter to hovedprincipper: 1) Hvor det er muligt, fordeles de indbetalte bidrag på individuelle konti med udgangspunkt i indbetalerens beskæftigelsesomfang. 2) For det enkelte bidragsår kan højst godskrives et beløb svarende til det beløb, som ved fordelingen under 1) godskrives en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Det første hovedprincip er en fordeling efter beskæftigelsesomfang. For at opnå lave administrationsomkostninger i SP anvendes den enkeltes ATP-bidrag i indbetalingsåret som mål for beskæftigelsesomfanget. ATP-bidragets størrelse for lønmodtagere afhænger af beskæftigelsesomfanget (inkl. ledighedsperioder mv.), og kan derfor anvendes til fordeling af SP-bidraget. Lønmodtagere betaler imidlertid ATP-bidrag efter forskellige satser A-, B- og C-bidrag og visse grupper, som modtager overførselsindkomst, betaler dobbelt ATP-bidrag. For at kunne anvende ATPbidraget som mål for beskæftigelsesomfanget skal der derfor inden omfordelingen i SP foretages en normering (omregning) af den enkeltes ATP-bidrag. Det normerede ATP-bidrag udgør uanset om det er A-, B-, C- eller dobbeltbidrag et brugbart mål for det bagvedliggende beskæftigelsesomfang (inkl. ledighedsperioder mv.). Det andet hovedprincip er det maksimale beløb, som kan godskrives på den enkeltes individuelle konto. Dette beløb svarer til det beløb, som ved fordelingen efter beskæftigelsesomfang godskrives en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Maksimumbeløbet beregnes hvert år i forbindelse med omfordelingen. I store træk betyder omfordelingen for lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster, at der betales bidrag i forhold til indkomst og godskrives i forhold til beskæftigelsesomfang. Således får alle lønmodtagere med samme beskæftigelsesomfang godskrevet ens beløb på kontoen, uanset størrelsen af det indbetalte SP-bidrag. Der er dog to undtagelser, hvor det ikke er muligt at anvende beskæftigelsesomfanget som grundlag for omfordelingen. 1) Det gælder bidragydere med et normeret ATP-bidrag under 895 kr. under 1/3 ATP-bidrag. Denne gruppe omfatter personer med et beskedent beskæftigelsesomfang eller personer med flere samtidige beskæftigelsesforhold, men med få ugentlige arbejdstimer hos den enkelte arbejdsgiver. Bidragydere i denne gruppe får godskrevet det SP-bidrag, de har indbetalt, det vil sige krone til krone. 2) Endvidere betaler selvstændige normalt ikke ATP-bidrag af deres indkomster. Deres SP-bidrag godskrives derfor også krone til krone. Maksimumbeløbet nævnt ovenfor gælder også for disse to grupper. Derfor medfører loftet, at der opstår et overskud ved omfordelingen i det enkelte år. Dette overskud bliver overført til godskrivningen i det efterfølgende år. Godskrivningen i 2001 Antal kontohavere Gns. indbetalt bidrag (2000) Gns. godskrevet beløb Kvinder kr kr. Mænd kr kr. Alle kr kr. Det maksimalt godskrevne beløb kr. komstfordelingen på arbejdsmarkedet. Denne variation udjævnes ved godskrivningen på de individuelle konti i forhold til beskæftigelsesomfanget. Da kvinder i forhold til mænd gennemsnitligt har en lavere indkomst for samme beskæftigelsesomfang, betyder omfordelingen, at der sker en overførsel af bidrag fra mænd til kvinder. Da kvinder har en større andel af deltidsarbejdet blandt specielt de yngste og ældste på arbejdsmarkedet, vil kvinder i disse årgange få tilskrevet relativt mindre. Forskellen mellem, hvad kvinder og mænd gennemsnitligt får godskrevet, er derfor relativt større i disse årgange. Gennemsnitsindkomsten blandt midaldrende og ældre er højere, end den er blandt yngre. Derfor sker der en omfordeling fra midaldrende og ældre kontohavere til yngre kontohavere. Omfordelingen i 2001 betød, at knap 1,6 millioner personer fik godskrevet et større beløb end det bidrag, de har betalt. Knap 1 million personer fik godskrevet mindre, end de har betalt i bidrag, mens godt 0,5 millioner 8 SP Å RSRAPPORT 2001

11 Gennemsnitligt indbetalt og godskrevet SP-bidrag for 2000 Kr kontohavere fik godskrevet et beløb, der stort set svarer til det bidrag, de har betalt. Under ét fik ca. 70 pct. af samtlige kontohavere godskrevet et beløb, der er større end eller lig med det bidrag, de har betalt. Ca. 30 pct. fik godskrevet et beløb, der er mindre end det bidrag, de har betalt. Bidrag og godskrivning i forhold til indkomst i 2000 Kr over 60 Alder Kvinder - Gns. indbetalt Kvinder - Gns. godskrevet 2 3 Gns. godskrevet beløb Gns. bidrag Indkomstklasser (deciler) Mænd - Gns. indbetalt Mænd - Gns. godskrevet 9 10 Regulering Indeståendet på de individuelle konti i SP er ultimo 2001 tilskrevet et negativt formueafkast på i alt -390 millioner kr. Det svarer til en reguleringsprocent for 2001 på -2,8 pct. Baggrunden for den negative regulering er de markante kursfald, som har præget både det danske og det udenlandske aktiemarked i Indeståender og formue Ultimo 2001 udgjorde kontohavernes samlede indestående i SP millioner kr. SP s samlede formue ultimo 2001 omfatter ud over det samlede indestående på individuelle konti også bl.a. det tidligere omtalte overskud fra omfordelingen på 162 mio. kr. og acontobidrag indbetalt i De samlede aktiver udgjorde ultimo 2001 i alt millioner kr. Udbetaling fra SP Udbetalingen af det individuelle indestående i SP begynder, når kontohaveren når folkepensionsalderen. Udbetalingen sker i månedlige rater over 10 år. Beløb under kr. udbetales dog som en engangssum, mens indestående mellem kr. og kr. udbetales i ti årlige rater. Da SP-ordningen er ny, vil udbetalingerne også i 2002 ske i form af engangssummer. Ved dødsfald udbetales indeståendet på afdødes konto til boet. Bidrag indbetalt i dødsåret tilbagebetales krone for krone til dødsboet. Konti, der udbetales i løbet af året, forrentes fra årsskiftet og frem til udbetalingsdagen med en rentesats, der på forhånd er fastsat med udgangspunkt i SP s budget for det pågældende år. Bestyrelsen besluttede i december 2001, at udbetalingsrenten i 2002 er 4,0 pct. p.a. Udbetalingsrenten var 4,5 pct. p.a. i SP Å RSRAPPORT

12 Pensionsudbetalinger i 2001 I alt Gns. udbetaling Antal mio. kr. Kr. Udbetalinger til kontohavere, der fyldte 67 år , Udbetalinger til dødsboer efter kontohavere, der afgik ved døden , Udbetalinger i alt , Løbende ydelser fra SP er indkomstskattepligtige. Indestående udbetalt som engangsbeløb og udbetaling til dødsboer er afgiftspligtige. Der er i 2001 udbetalt i alt 86,5 millioner kr. til kontohavere og dødsboer. Information og administration SP har i 2001 udsendt pensionsoversigter til 3,1 millioner kontohavere. Pensionsoversigterne, der indeholder oplysning om indbetalinger, indestående, regulering og forventet udbetaling ved alder 67/65 år, er udsendt sammen med tilsvarende oplysninger for ATP og Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP). Fælles udsendelse giver bedre overblik for den enkelte kontohaver samtidig med, at SP sparer portoomkostninger. SP sender også i 2002 pensionsoversigter ud til kontohaverne. Oplysninger om SP er i øvrigt tilgængelige på internettjenesten SP har i 2001 etableret en fælles udbetalingskanal i samarbejde med ATP. Kontohavere kan fremover i stedet for en check få deres SPindestående udbetalt til den samme bankkonto, som ATP-pensionen udbetales til. Denne enkle udbetalingsform gør det nemmere for modtagerne og medfører samtidig sparede administrationsomkostninger, idet kontooverførsler er væsentlig billigere end checkudbetalinger. SP har desuden i 2001 etableret et skifteretssystem sammen med DMP. Systemet smidiggør udbetalingen til dødsboer efter afdøde kontohavere, idet systemet sikrer en fælles, samtidig henvendelse til skifteretten fra de to ordninger. SP's omkostninger i 2001 I alt mio. kr. Pr. kontohaver Kr. Til kontoadministration 31,1 10 Til investeringsvirksomhed 22,9 7 Samlet 54,0 17 Opkrævning af bidrag Told Skat opkræver SP-bidraget for lønmodtagere, honorarlønnede og selvstændige som et forhøjet arbejdsmarkedsbidrag. Told Skat overfører løbende de opkrævede bidrag til ATP som acontobeløb. ATP opkræver SP-bidraget for personer, som modtager overførselsindkomst, hos a-kasser og kommuner. For ikke-forsikrede lønmodtagere, der modtager tilskud til voksenuddannelse mv., opkræver ATP bidraget hos 14 udvalgte arbejdsformidlingskontorer 10 SP Å RSRAPPORT 2001

13 Retningslinier for SP s investeringer Bestyrelsens retningslinier for forvaltningen af de samlede fondsmidler i SP (sammenfatning) Fondsmidlerne skal anbringes og forvaltes således, at de bliver til størst mulig gavn for SP. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt den højst mulige forrentning. Bestyrelsen fastsætter i forbindelse med et årligt aktiv-passiv studie rammer for fordeling af fondsmidlernes anbringelse i aktiver af forskellig art, sikkerhed, varighed, valutaenhed mv. Bestyrelsen fastsætter i samme forbindelse et målepunkt for porteføljeforvaltningen. Endelig vedtager bestyrelsen en liste over, hvilke værdipapirtyper og eventuelle andre finansielle instrumenter, som kan anvendes i porteføljeplejen. Direktøren har det daglige ansvar for, at fondsmidlerne i overensstemmelse med disse rammer anbringes, så de bliver til størst mulig gavn for SP. Forretningsudvalget kan, efter indstilling fra direktøren, give bemyndigelse til mindre afvigelser fra de vedtagne rammer, såfremt sådanne afvigelser i årets løb viser sig at være til større gavn for SP. Ved anbringelsen af fondsmidlerne skal det tilstræbes ikke at bidrage til forstyrrelse på kapitalmarkedet. Valutakurs- og renterisiko i SP Højst 20 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan udækket foretages i rentebærende fordringer, der ikke er denomineret i danske kroner eller i euro, og i aktieselskaber og andre kapitalandele, der udstedes af selskaber, der ikke har hjemsted i Danmark eller et af euro-landene. Højst 10 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan foretages uden for zone A-landene (lande der er medlem af EU, EØS og OECD samt Saudi-Arabien). Højst 10 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan udækket foretages i et enkelt af følgende zone A-lande: USA og Storbritannien. Højst 5 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan udækket foretages i et enkelt af de øvrige zone A-lande uden for euroområdet. Højst 1 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan foretages i et enkelt land uden for zone A-landene. For at styre renterisikoen fastsættes der i forbindelse med bestyrelsens årlige fastsættelse af rammer for fondsmidlernes anbringelse grænser for varigheden på beholdningen af rentebærende fordringer, inkl. godkendte afledte instrumenter, der anvendes i porteføljeplejen, hvor varigheden udtrykkes ved den korrigerede varighed. Behandling af etiske temaer i forbindelse med SP s investeringer Udgangspunktet for SP s investeringer er ATP-lovens bestemmelser om, at bestyrelsen ved fondsmidlernes anbringelse skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning. God etik er oftest en forudsætning for en varig, god indtjening og dermed for bevarelse af aktieinvesteringernes realværdi. Det er således vigtigt for virksomhedernes udvikling, at de tilpasser sig love, etik og moral i de lande og på de markeder, hvor de virker. Det indgår derfor som en integreret del af SP s investeringspolitik at vurdere de etiske temaer, der knytter sig til enhver aktieinvestering. SP køber ikke aktier i virksomheder, der bevidst og gentagende bryder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor virksomheden arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse. SP køber ikke aktier i virksomheder i lande, som er genstand for en handelsblokade, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark. SP Å RSRAPPORT

14 Tilfredsstillende resultat i turbulent å r Porteføljesammensætning ultimo % 33% 26% 19% 19% 13% 33% Porteføljesammensætning ultimo % Danske nominelle obligationer Nominelle obligationer i fremmed valuta 13% Børsnoterede danske aktier 42% Børsnoterede udenlandske aktier Unoterede aktier Afkast fordelt på aktivtyper Det er Den Særlige Pensionsopsparings formål at sikre kontohaverne det højst mulige afkast. Formueforvaltningen skal samtidig ske på en sådan måde, at der tages hensyn til den risiko, der er forbundet med investeringerne. Indbetalingerne til ordningen blev påbegyndt i begyndelsen af De månedlige indbetalinger er stadig store i forhold til selve porteføljen. De store indbetalinger er den væsentligste årsag til forøgelsen af porteføljens størrelse i det forløbne år. De første udbetaling - Portefølje Afkast Afkast 2001 ultimo 2001 SP SP Målepunkt mio. kr mio. kr. pct.* pct.** Obligationer ,2 7,1 Nominelle obligationer i danske kroner ,2 7,2 Nominelle obligationer i fremmed valuta ,3 6,7 Børsnoterede aktier ,4-12,5 Hjemsted i Danmark ,9-11,8 Hjemsted uden for Danmark ,6-13,2 Obligationer og børsnoterede aktier ,6-2,8 Valutaafdækning af udenlandske aktier ,2 Ovenstående aktiver ,8 Andre aktiver ,3 Unoterede aktier ,3 Investeringsaktiver*** ,8 * Afkast er beregnet tidsvægtet på daglig basis ** De anvendte målepunkter er anført på side 32 *** Heri indgår likviditet på 375 millioner kr. er fra ordningen fandt sted primo SP s porteføljemålsætning for 2001 blev fastlagt, så afkast og risiko i og mellem de forskellige aktivtyper samt ordningens lange udbetalingshorisont blev tilgodeset. Den væsentligste ændring i forhold til året før var beslutningen om at øge målsætningen for den børsnoterede aktieandel til 50 pct. fra 45 pct. i Den geografiske risikospredning ønskedes endvidere øget såvel i aktie- som obligationsporteføljen. Målsætningen for fordelingen mellem indenlandske og udenlandske aktier blev ændret fra 50:50 til 40:60, mens målsætningen for fordelingen mellem danske nominelle obligationer og obligationer i fremmed valuta blev ændret fra 80:20 til 75:25. Endelig var der fastsat en målsætning for investeringer i unoterede aktier på 1,5 pct. Ordningen har ikke tidligere investeret i unoterede aktier. Årets afkast SP s investeringsaktiver gav i 2001 et samlet markedsmæssigt tab før skat på 433 millioner kr. Det svarer til en forrentning på 2,8 pct. Stor turbulens og samlet kursfald på aktiemarkederne prægede årets afkast. Beholdningen af børsnoterede aktier gav et tab på 13,4 pct. Beholdningen af unoterede aktier gav et tab på 5,3 pct. Tabene på aktiebeholdningen blev delvist opvejet af et positivt afkast på 7,2 pct. på beholdningen af obligationer. Afkast på niveau med markedet trods svære markedsvilkår Årets afkast kan ikke betragtes isoleret, men skal sammenholdes med den generelle markedsudvikling for de enkelte investeringstyper. Endvidere bør sammenligningen ske for en flerårig periode. Grundlaget for en sammenligning med markedet er den overordnede sammensætning af porteføljen, som SP s bestyrelse har fastlagt for I sammenhæng med beslutningen om den overordnede porteføljesammensætning har bestyrelsen fastlagt et ambitiøst målepunkt baseret på markedsindeks under hensyntagen til de investeringsmæssige begrænsninger, SP er underlagt. Dette målepunkt danner grundlag for sammenligning af SP s afkast med markedsafkastet. Målepunktet omfatter alene porteføljen af obligationer samt børsnoterede aktier. SP fik på 12 SP Å RSRAPPORT 2001

15 disse aktiver et tab på 2,8 pct. Med henblik på at overholde SP s valutaplaceringsregler har det været nødvendigt delvist at afdække valutapositionen på aktier. Denne afdækning gav et negativt afkastbidrag til det samlede afkast på 0,2 pct. Korrigeret for dette forhold blev afkastet af obligationer og børsnoterede aktier -2,6 pct., mens målepunktet viste et tab på 2,8 pct. Renteudviklingen i 2001 Pct Positivt bidrag fra den taktiske porteføljesammensætning Bestyrelsens målepunkt udtrykker SP s langsigtede strategiske porteføljesammensætning. Den er bl.a. baseret på historiske erfaringer omkring udviklingen i markedsafkast. I forhold hertil har den mere kortsigtede taktiske porteføljesammensætning til formål at drage nytte af forventninger til markedsudviklingen på 6-12 måneders sigt. Indgangen til 2001 var præget af usikkerhed omkring den økonomiske udvikling samt risikoen for et korterevarende økonomisk tilbageslag. På den baggrund nedvægtede SP beholdningens aktieandel til fordel for placeringer i obligationer. Dette var et godt valg set i lyset af den efterfølgende markedsudvikling. Obligationsmarkederne gav således moderate positive afkast i Udviklingen blev præget af en betydelig udvidelse af renteforskellen mellem obligationer med lang og kort restløbetid. Mens renten på obligationer med lang restløbetid var omtrent uændret over året som helhed, faldt renten på obligationer med kort restløbetid kraftigt. Rentefaldet var stærkest i USA, men i forhold til Tyskland klarede de danske obligationer sig generelt bedst. Samtidig oplevede aktiemarkederne turbulens og markante kursfald. Således gav det globale aktiemarked over hele året et tab på 12,8 pct. målt ved MSCI All World i danske kroner. 1 December Januar Februar Marts April Rente på dansk statsobligation med 10 års restløbetid Danmarks Nationalbanks styringsrente (reporente) Rente på amerikansk statsobligation med 10 års restløbetid Maj Juni Blandt de større markeder gav japanske aktier det svageste afkast med et tab på 25,6 pct. opgjort i danske kroner, mens vesteuropæiske aktier gav et tab på 15,8 pct. Det amerikanske marked viste et mere moderat tab på 8,1 pct. Danske aktier gav et tab på 12,3 pct. målt ved Københavns Fondsbørs totalindeks inklu- Juli August September Den amerikanske centralbanks styringsrente (fed funds rate) Rente på tysk statsobligation med 10 års restløbetid Indekseret aktiekursudvikling i 2001 opgjort i danske kroner Pct December Januar Danmark Europa Februar Marts April USA Japan Maj Juni Juli August Fjernøsten (ekskl. Japan) Latinamerika September Verden Oktober Oktober November November December December SP ÅRSRAPPORT

16 SP's afkast på nominelle obligationer Pct Obligationsportefølje ultimo % 9% 29% 14% 26% Obligationsportefølje ultimo % Danske kreditobligationer Danske statsobligationer % 47% Kreditobligationer i fremmed valuta Statsobligationer i fremmed valuta sive udbytte. Dermed er det andet år i træk, at aktier generelt viste faldende kurser, hvilket i historisk perspektiv er usædvanligt. Såvel amerikanske som europæiske aktier faldt markant i perioden op til terrorangrebet den 11. september som følge af den globale konjunkturafmatning. I perioden efter 11. september faldt kurserne med yderligere 15 pct. på bare to uger. I løbet af fjerde kvartal vendte stemningen på aktiemarkederne, således at en del af det tabte blev genvundet. Amerikanske og europæiske aktier steg i årets sidste kvartal med omkring 20 pct. målt i danske kroner. SP s beslutning om at undervægte aktier gennem årets første tre kvartaler har haft en væsentlig positiv effekt på det samlede afkast, grundet Afkast på aktiemarkeder i danske kr. i 2001 Pct Verden USA Europa Japan Fjernøsten (ekskl. Japan) Latinamerika Danmark Kilder: Danmark Københavns Fondsbørs totalindeks tillagt udbytte Øvrige MSCI de store afkastforskelle, der har været mellem aktier og obligationer. Set over hele året har denne taktiske porteføljesammensætning givet et positivt afkastbidrag på ca. 0,7 procentpoint til det samlede afkast. På de underliggende kategorier opnåede beholdningen af obligationer et afkast på niveau med målepunktet, mens aktiebeholdningen gav et svagere afkast end målepunktet. Obligationsafkast Samlet set gav beholdningen af obligationer et afkast på 7,2 pct. eller 589 millioner kr. Dette er på niveau med målepunktet, der gav et afkast på 7,1 pct. I forhold til målepunktet har SP gennem året haft en overvægt af obligationer i fremmed valuta på bekostning af andelen af danske nominelle obligationer. Dette gav et svagt negativt afkastbidrag, idet obligationer i fremmed valuta gav et svagere afkast end de danske alternativer. Beholdningen af danske nominelle obligationer gav et afkast på 7,2 pct. svarende til afkastet af målepunktet. Danske statsobligationer gav et afkast på 6,4 pct. eller 0,3 procentpoint mere end målepunktet, mens danske kreditobligationer gav et afkast på 7,7 pct. mod målepunktets afkast på 7,9 pct. Beholdningen af obligationer i fremmed valuta gav et afkast på 7,3 pct. inkl. valutaafdækning mod målepunktets afkast på 6,7 pct. Obligationsafkast fordelt på obligationstyper Afkast Obligationstype SP Målepunkt Pct. Pct. Nominelle obligationer 7,2 7,1 I danske kroner 7,2 7,2 Kreditobligationer 7,7 7,9 Statsobligationer 6,4 6,1 I fremmed valuta 7,3 6,7 I alt 7,2 7,1 Afkastforskellen skyldes bl.a., at amerikanske obligationer med fordel var overvægtet i en periode, hvor de på grund af rentebevægelserne gav et attraktivt afkast i forhold til euro-obligationer. Aktieafkast Beholdningen af aktier gav et samlet tab på 993 millioner kr. svarende til -13,4 pct. Re- 14 SP Å RSRAPPORT 2001

17 sultatet ligger 0,9 procentpoint under målepunktet. Beholdningen af danske aktier gav et tab på 12,9 pct. mod målepunktets tab på 11,8 pct. SP s målepunkt er korrigeret i forhold til Københavns Fondsbørs totalindeks. Selskaber med hjemsted i udlandet er taget ud. Samtidig er vægten af det enkelte selskab reduceret, så vægten for et enkelt selskab ikke udgør mere end to pct. af SP s samlede formue. For at sikre dette korrigeres målepunktet hver måned på baggrund af de aktuelle kurser. Store kursudsving mellem selskaberne har i 2001 medført ændringer i sammensætningen af målepunktet, som porteføljen har haft vanskeligt ved at matche. Til sammenligning med SP s målepunkt viste Københavns Fondsbørs totalindeks tillagt udbytte et samlet tab i 2001 på 12,3 pct. Afkastforskellen på 1,1 procentpoint mellem porteføljen og målepunktet på danske børsnoterede aktier forklares primært ud fra vægtningen af de enkelte selskaber i porteføljen set i forhold til målepunktet. Porteføljens afkast blev positivt påvirket af en relativ stor vægt i Novo Nordisk, der med et afkast på godt 21 pct. klarede sig markant bedre end markedet set under ét. Det Afkast af SP s vesteuropæiske aktieportefølje Vægt ultimo 2001 Afkast 2001 Portefølje Målepunkt Portefølje Målepunkt MSCI sektor pct. pct. pct. pct. var ligeledes positivt, at porteføljen havde en lav vægt eller ingen vægt i nogle af de selskaber, der klarede sig relativt dårligt. Det drejer sig bl.a. om I-data og RTX Telecom. I modsat retning trak en højere vægt i selskaber, der klarede sig svagere end markedet. Det vedrørte bl.a. Vestas og GN Store Nord. SP s udenlandske aktier gav et tab på 14,6 pct. mod et tab på 13,2 pct. af målepunktet. Beholdningen af vesteuropæiske aktier viste et tab på 16,8 pct. mod et tab på 15,8 pct. af målepunktet. Usikkerhed om virksomhedernes indtjening fik investorerne til at søge i retning af såkaldte defensive aktier, det vil sige aktier med stabil indtjening og lille konjunkturfølsomhed. Dette gav store udsving i afkastet mellem brancherne. Således klarede sundhedspleje- og fødevareaktier sig bedre end det totale marked. Samtidig faldt teknologiaktier voldsomt i kurs som følge af de skuffende indtjeningsudsigter. På vesteuropæiske aktier klarede SP s portefølje sig svagere end målepunktet i første halvår, hvor både valget af sektorer og af selskaber bidrog negativt til det samlede afkast. Derimod opnåede porteføljen et bedre afkast end målepunktet under de turbulente vilkår i andet SP's aktieafkast Pct % % 3%1% 10% 2001 Børsnoteret aktieportefølje ultimo % 42% Børsnoteret aktieportefølje ultimo 2000 Danmark Vesteuropa USA Japan Fjernøsten (ekskl. Japan) Latinamerika 4% 2% 0% 35% 42% Energi 9,3 10,5-0,3-0,3 Materialer 4,9 4,7-0,7-0,9 Industri 9,4 6,4-8,1-17,8 Forbrugsgoder 8,9 10,5-12,4-13,4 Konsumentvarer 7,7 9,0-4,3-2,5 Sundhedspleje 12,2 11,9-9,2-8,7 Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed 24,6 26,1-20,8-16,4 Informationsteknologi 8,0 6,5-45,5-42,8 Telekommunikation og serviceydelser 10,9 10,0-26,6-27,6 Forsyningsselskaber 4,1 4,4-9,8-10,1 I alt 100,0 100,0-16,8-15,8 SP Å RSRAPPORT

18 SP s formueforvaltere pr. 31. december 2001 Mandat Aktieafkast fordelt på regioner Afkast Region SP Målepunkt Pct. Pct. Danmark -12,9-11,8 Udland -14,6-13,2 Vesteuropa -16,8-15,8 Eksternt forvaltede -9,9-9,3 USA -8,0-8,1 Japan -28,3-25,6 Fjernøsten (ekskl. Japan) 6,4 2,5 Latinamerika 6,2 4,2 I alt -13,4-12,5 Forvalter Obligationer Danske nominelle obligationer SP Nominelle obligationer i fremmed valuta SP High yield obligationer Pimco High yield obligationer Morgan Stanley Aktier Danske aktier SP Vesteuropæiske aktier SP Amerikanske aktier (indeksportefølje) Danske Invest Institutional Japanske aktier Danske Invest Institutional Fjernøsten (ekskl. Japan) Nordea Invest Engros Latinamerikanske aktier Danske Invest Institutional Andre aktiver Unoterede aktier Innovationsforeningen ATP Private Equity halvår. Her gav især et godt selskabsvalg et positivt afkastbidrag. Set over hele året klarede SP sig bedre end markedet i halvdelen af de 10 europæiske sektorer. Udviklingen dækker imidlertid over meget store forskelle mellem de enkelte sektorer. SP s aktiebeholdninger uden for Europa forvaltes eksternt som følge af SP s investeringsfilosofi. Forvaltningen foretages i særskilte afdelinger af danske engrosinvesteringsforeninger. Samlet set gav disse porteføljer i 2001 et tab på 9,9 pct. Investeringerne i amerikanske aktier sker gennem en bred markedsportefølje, som derfor følger markedsudviklingen tæt. Porteføljen gav et tab på 8,0 pct., hvilket er på niveau med målepunktet. De øvrige porteføljer investeres efter et bredere mandat med sandsynlighed for større afvigelser i forhold til målepunktet. På det japanske marked blev SP s tab 28,3 pct. mod målepunktets tab på 25,6 pct. I Fjernøsten (ekskl. Japan) opnåede porteføljen et afkast på 6,4 pct., hvilket var 3,9 procentpoint bedre end målepunktet. Den latinamerikanske portefølje klarede sig ligeledes bedre end målepunktet med et afkast på 6,2 pct. mod et afkast af målepunktet på 4,2 pct. Andre aktiver Beholdningen af andre aktiver består af investeringer i unoterede aktier. SP s investeringer i unoterede aktier er påbegyndt i løbet af året. Disse gav et tab på 2 millioner kr. svarende til -5,3 pct. 16 SP Å RSRAPPORT 2001

19 SP s porteføljemålsætninger Formuens fordeling på investeringstyper er af afgørende betydning for det samlede investeringsafkast og for risikoen på langt sigt. Fordelingen mellem aktier, obligationer og andre aktiver vil typisk være mere afgørende end præcis, hvilke aktier eller obligationer, der investeres i. Aktieandelens betydning for pensionens købekraft Købekraft på pensioneringstidspunkt for medlem på 35 år Forventet årlig pension som andel af løn Pct pct pct. Analysemetode til fastlæggelse af den langsigtede porteføljemålsætning Til fastlæggelse af den overordnede sammensætning af formuen anvender SP en analysemetode, der tager udgangspunkt i de historiske afkast og udsvingene heri for aktier, obligationer og andre aktiver. Udgangspunktet for beregningerne er et stort antal 500 forudsatte forløb for udviklingen i bl.a. renter, aktieafkast og inflation op til 30 år frem i tiden. Analysen tager hensyn til samvariationen i afkastene mellem de forskellige investeringstyper og til, at SP s investeringshorisont er meget lang, da de fleste medlemmer vil forblive i ordningen mange år frem. Metoden, der er blevet videreudviklet i 2001, bygger således ikke kun på gennemsnitsbetragtninger. Den er derfor også velegnet til at belyse udsving i afkastene og dermed risiciene ved forskellige investeringsstrategier. Fastsættelsen af den overordnede formuesammensætning i SP afspejler en afvejning af forventet afkast og risiko. I den forbindelse tilstræbes det, at både unge og ældre generationer kan se frem til et rimeligt forhold mellem afkast og risiko. Afkastet af en bestemt investeringsstrategi opgøres som købekraften af pensionen ved pensionering på tværs af de 500 forløb. Risikoen udtrykker, hvor lavt afkastet kan forventes at blive i de dårligste scenarier. Mere præcist opgøres risikoen som den forventede købekraft af pensionen i de 50 dårligste af de 500 forløb pct. 0 4,50 4,25 4,00 3,75 Risiko: Pensionsudbetaling i de dårligste 10 pct. af scenarierne Pct. Købekraft på pensioneringstidpunkt for medlem på 55 år Forventet årlig pension som andel af løn Pct. 1,75 1,70 1,65 1,60 1,55 1,50 10 pct. 70 pct. 0 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 Risiko: Pensionsudbetaling i de dårligste 10 pct. af scenarierne Pct. Aktieandelen i SP s formue er udtryk for en afvejning i forhold til de forskellige aldersgruppers profil med hensyn til afkast og risiko. Bag SP s investeringsstrategi ligger en analyse af 500 forudsatte forløb for udviklingen i bl.a. renter, aktieafkast og inflation op til 30 år frem i tiden. Figuren viser, hvordan forskellige aktieandele kan påvirke pensionens købekraft ved pensioneringstidspunktet for henholdsvis et 35-årigt og et 55-årigt medlem med gennemsnitsindkomst. Købekraften er væsentlig større for det 35-årige medlem, fordi opsparingsperioden og investeringshorisonten er længere. Den lodrette akse viser det forventede afkast opgjort som den forventede årlige købekraft af pensionen over de 500 kapitalmarkedsscenarier, SP-analysen bygger på. Beregningen er foretaget ved at omregne det opsparede beløb i hvert af de 500 scenarier til en 10-årig annuitetsbetaling set i forhold til det inflations korrigerede lønniveau. Der beregnes en 10-årig annuitet, fordi SP-pensionen udbetales over 10 år. Den vandrette akse viser risikoen købekraften i de dårligste 10 pct. af de 500 scenarier. Jo længere mod nordvest, man befinder sig i figuren, jo bedre for medlemmet. For yngre medlemmer er det fordelagtigt at have mange aktier i porteføljen. Op til en aktieandel på ca. 30 pct. opnås både højere forventet købekraft og lavere risiko, når aktieandelen forøges. Øges aktieandelen herudover, bliver risikoen større, men risikoforøgelsen er begrænset i forhold til stigningen i det forventede afkast. Det taler for en høj aktieandel for yngre medlemmer. For de lidt ældre medlemmer er der også et større forventet afkast forbundet med en større aktieandel, men stigningen i risikoen er relativt set noget større end for yngre medlemmer. Der er dermed ikke helt samme stærke begrundelse for en meget høj aktieandel for ældre medlemmer. SP Å RSRAPPORT

20 Analysen af afkast og risiko ved forskellige formuesammensætninger foretages for forskellige aldersgrupper (se figuren). Hovedparten af SP s medlemmer vil være i ordningen mange år fremover. Analysen viser, at disse medlemmer typisk vil have fordel af en langsigtet afkastorienteret investeringsstrategi, hvor såvel aktieandelen som rentefølsomheden på obligationsbeholdningen er forholdsvis høj. Dette svarer ganske godt til, hvad man kan forvente: Med lang tidshorisont kan det betale sig at investere i aktier og obligationer med høj kursfølsomhed, som nok er præget af udsving i afkastet på kortere sigt, men som på langt sigt giver et merafkast i forhold til mere kursstabile investeringer som f.eks. obligationer med kort restløbetid. Også for de lidt ældre medlemmer, som har en kortere horisont end 30 år, er der fordele ved at placere en ret betydelig del af for muen i aktier og obligationer med høj rentefølsomhed. Meget høje aktieandele det vil sige tæt på lovgivningens maksimum på 70 pct. er dog næppe optimalt for medlemmer med relativ kort tid til pensionering. Analysen viser desuden på tværs af aldersgrupper, at en betydelig grad af risikospredning af formuen er ønskværdig. Det drejer sig såvel om den geografiske og branchemæssige spredning af formuen som forøgelsen af investeringerne i andre aktiver, herunder unoterede aktier. SP s bestyrelse vurderer den overordnede formuesammensætning minimum én gang om året på baggrund af denne metode. I tilfælde af større strukturelle ændringer på de finansielle markeder eller ændringer i lovreglerne for ordningen vil disse indgå i analysen og derigennem blive afspejlet i den overordnede formuesammensætning. SP s bestyrelse har i 2001 fastlagt en langsigtet porteføljemålsætning, som afspejler de ovenstående overvejelser. SP s investeringer i 2002 SP s bestyrelse har endvidere fastlagt en porteføljemålsætning for 2002, der er i overensstemmelse med den langsigtede porteføljemålsætning. Hovedelementerne i strategien er: En forøgelse af rentefølsomheden på den nominelle obligationsbeholdning til ca. 8 mod 18 SP Å RSRAPPORT 2001