Den organiserede forvaltning Politik, viden og værdier i samspil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den organiserede forvaltning Politik, viden og værdier i samspil"

Transkript

1 Den organiserede forvaltning Politik, viden og værdier i samspil Redigeret af Hanne Foss Hansen Forlaget Politiske Studier 2006

2 Hanne Foss Hansen (red.): Den organiserede forvaltning. Politik, viden og værdier i samspil. Copyright Forfatteren og Forlaget Politiske Studier Udgivet af: Forlaget Politiske Studier 2006 c/o Institut for Statskundskab Øster Farimagsgade København K Tlf Fax forlag@ifs.ku.dk Layout på omslag: Forlaget Politiske Studier Trykt af Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter ISBN

3 Forord Dette festskrift Den organiserede forvaltning. Politik, viden og værdier i samspil er udarbejdet til professor Torben Beck Jørgensen i anledning af hans 60-års dag 7. marts Bogen indeholder bidrag fra en kreds af forskere i ind- og udland, som Torben på den ene eller anden måde har samarbejdet med gennem årene. Bogen fremtræder i overensstemmelse med forlagets politik ydmygt. Anderledes er det med indholdet. Bidragsyderne har søgt at følge fødselaren s kvalitetsbegreb og lagt vægt på grundighed og soliditet men også tænksom og inspirerende kreativitet. Ideen til og arbejdet med bogen har mødt stor støtte. Først og fremmest vil jeg vil gerne sige tak til bidragsyderne, der ved siden af mange andre gøremål fandt tid også til denne opgave. Tak også til Mikkel Vedby Rasmussen og Laila Rasmussen fra Forlaget Politiske Studier. Uden Lailas hjælp, ihærdighed og omhyggelighed, var bidragene aldrig blevet omdannet til et sammenhængende manuskript. Hanne Foss Hansen, København, februar

4 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Kvalitet, kreativitet og pluralisme 7 Hanne Foss Hansen Kapitel 2 Ikke mange offentlige organisationer i Andeby New Public Manangement og offentlig organisationsteori 19 Carsten Greve Kapitel 3 Politik og organisation, organisation og politik 35 Jørgen Grønnegård Christensen Kapitel 4 Strukturreform, forandringsperspektiver og offentlig sektor værdier 63 Karsten Vrangbæk Kapitel 5 Evidens under udvikling forandringer i samspillet mellem vidensproduktion, forvaltning og politik 75 Hanne Foss Hansen & Olaf Rieper Kapitel 6 Utvärdering som megatrend, gigatrend och fyra böljer 105 Evert Vedung Kapitel 7 Udfordringer til forvaltningspolitikken i det postindustrielle samfund og efter New Public Management-æraen når forvaltningspolitikken bør afspejle hele samfundets værdiudvikling 151 Preben Melander Kapitel 8 Public Value Mapping: An Outline of Normative Method 173 Barry Bozeman Kapitel 9 Transnationalt energiforskningssamarbejde hvor går grænsen 193 Birte Holst Jørgensen 5

6 Kapitel 10 Historical Perspective on National Traditions of Governance 211 Walter J. M. Kickert Forfattere 239 6

7 Kvalitet, kreativitet og pluralisme Hanne Foss Hansen Denne bog analyserer forandringer i forvaltninger og offentlige organisationer i et historisk, nutidigt og fremadrettet perspektiv. Historisk sættes der fokus på udviklingen af de europæiske staters forvaltningssystemer samt på lighedstræk og variationer i de reformer disse har gennemgået. Nutidigt sættes der fokus på offentlige organisationers samspil med omgivelserne, på New Public Management inspirerede reformers skæbne, på strukturreformen, på evalueringsbølger, på evidensbevægelsen samt på transnationalt forvaltningssamarbejde. Fremadrettet diskuteres det hvilke udfordringer de kommende års forvaltningspolitik står overfor set i lyset af samfundsudviklingen, og der udvikles en metode til værdibaseret evaluering. Bogen indeholder analytiske bidrag, metodeudviklende bidrag samt provokerende og dagsordenssættende bidrag. Bogen er skrevet som et festskrift i anledning af Torben Beck Jørgensen s 60 års dag. Den er inspireret af de bidrag, som Torben gennem en årrække har tilført forvaltningsforskningen, herunder blandt andet offentlig organisationsteori, forandringsteori samt tænkning om værdiprofiler og disses betydning. Det første jeg husker at have læst fra Torbens hånd er et bidrag i feltet, hvor den store sociologi og demokratiteorien forenes, konkret en publikation om Habermas og hans begreb om borgerlig offentlighed, skrevet tilbage i midten af 1970 erne (Beck Jørgensen, 1976). Dengang som nu var mange optaget af Habermas s tænkning om systemverden, livsverden og kommunikativ rationalitet. Torben valgte ikke at specialisere sig yderligere i Habermas men kastede sig over forvaltningsforskning mere konkret. Når man ser på, hvad Torben gennem årene har tilført dette område, må man på forvaltningsforskningens vegne sige tak for det. Interessen for Habermas blev, længe før det blev moderne at tale om netværk, udskiftet med en interesse for interorganisatorisk teori (Beck Jørgensen, 1977). Samspillet mellem interesseorganisationerne og centraladministrationen blev udsat for analyse (i samarbejde med Egil Fivelsdal og Poul-Erik Daugaard Jensen, 1979), og det også den gang særdeles aktuelle samfundsmæssige tema besparelser i 7

8 den offentlige sektor kom under nådesløs lup (Beck Jørgensen, 1981). Sidstnævnte blev i øvrigt efterfølgende fulgt op blandt andet i en lærebog om udgiftspolitik og budgetlægning (Beck Jørgensen og Mouritzen, 1993). I første del af 1980 erne tog Torben aktivt del i det såkaldte FORSTYR projekt. Forskningsstyring, blandt andet i form af et forslag om indførelse af særskilt og detaljeret forskningsbudgettering, fik en række forskere på Institut for Organisation og Arbejdssociologi på Handelshøjskolen i København (i dag CBS) til at iværksætte et projekt, hvor forskningens organisering og dens udviklingsbetingelser kom i fokus for analyse. Gruppen af initiativtagere bestod af Flemming Agersnap, Egil Fivelsdal, Preben West Hansen, Torben Beck Jørgensen, Bøje Larsen og Olaf Rieper, mens undertegnede var så heldig at blive tilbudt jobbet som forskningsassistent. To bøger fra projektet opnåede ganske stor opmærksomhed. I den første Forskningsstyring og forskningsmiljø (Agersnap m.fl., 1982) havde Torben tre bidrag. Kapitlet Forskeren og forskningsprojektet, eller: Den unge forskers lidelser har mange ph.d. stipendiater gennem årene trøstet sig med, når deres projekt drillede. I kapitlet Den lukkede virkelighed som arbejdsvilkår for samfundsforskningen reflekterer Torben over relationen mellem samfundsforskningen og virkeligheden. Der formuleres en typologi (Torben har gode gener for opstilling af typologier) over forskellige typer af forskning: sund forskning, elfenbensforskning, systembekræftende forskning, engangsforskning og pseudo forskning. Begreberne taler næsten for sig selv. Argumentet er, at hverken for megen skolastik og ensidig teoretisering eller for stor tæthed til eller omklamring af virkeligheden skaber god samfundsforskning. Idealet, som Torben altid selv har efterlevet, er kvalitet, hvorved han forstår: For mig indebærer kvalitet egenskaber som grundighed og soliditet men også tænksom og inspirerende kreativitet. Et forskningsprodukt, som har kvalitet, kan bestå. Det kan overleve, indtil der eventuelt kommer et problem eller en beslutningsanledning, for hvilken det er relevant (Beck Jørgensen, 1982b: 315). Torbens tredje bidrag til den første FORSTYR-bog, der er forfattet i samarbejde med Bøje Larsen, er den danske version af den berømte 8

9 styringstypologi, hvor en række styringsprincipper præsenteres og deres samspil illustreres (se også Carsten Greve s omtale i kapitel 2). I den anden FORSTYR-bog (Fivelsdal, 1985) bidrog Torben med et kapitel, der reflekterer over forskningens følelsesmæssige og psykiske side (Beck Jørgensen, 1985). Her findes indsigt i forskningens udfordringer og der gives gode råd til, hvordan udfordringerne kan mødes. Rådene har vist sig langtidsholdbare, og Torben har i skrivende stund en bog i trykken, der følger op på hans 80 er bidrag til erfaringsbaseret forskningspsykologi. I 1986 publicerede Torben Magtens spejl. I denne bog analyseres relationerne mellem forvaltningen og borgeren med afsæt i skønlitteraturen fra Holberg, Kafka og Dostojevskij til P.C. Jersild, Herdis Møllehave og Vita Andersen, for nu blot at nævne enkelte. Nogle centrale stikord er dialoger, labyrint, ansvar og etik. At tage afsæt i skønlitteraturen var i datidens forvaltningsforskning modigt men frem for alt kreativt. I midten af 1980 erne var Torben med til at tage initiativ til et projekt om Offentlig Organisation og Ledelse (POOL) og senere det efterfølgende tværinstitutionelle Center for Offentlig Organisation og Styring (COS). I dette regi blev der gennemført flere omfattende empiriske projekter under ledelse af Torben i samarbejde med Preben Melander. I 1992 resulterede dette i bogen Livet i offentlige organisationer, der, som titlen indikerer, præsenterer en offentlig organisationsteori med fokus på samspillet mellem offentlige organisationer og deres omverden (Beck Jørgensen & Melander, 1992). Også i denne sammenhæng blev kreativiteten sluppet løs. Almindelige metoder i forvaltningsforskningen såsom anvendelse af dokumentarisk materiale og interviews blev suppleret med organisationsfotografering ved Jette Beck Jørgensen. Anvendelse af fotos i forvaltningsforskning tvinger forskeren til se og åbner dermed sanser, der ellers sjældent aktiveres. Torben s metodologiske position er, som det er fremgået, pluralistisk. Alle sanser bør tages i brug i forvaltningsforskning: dokumentarmateriale, deltagerobservation, fotografering, lyde og lugte, interviews, feltdeltagelse, surveys, eksperimenter og skønlitteratur (Beck Jørgensen, 2004). Den offentlige organisationsteori blev som nævnt udviklet med afsæt i en kvalitativ metodologi, men den blev efterfølgende videreudviklet ved hjælp af kvantitative surveydata (Beck Jørgensen m.fl., 1996 og 1998; Nexø Jensen, 1997). Senere kom forandringsteorien til (Antonsen og Beck 9

10 Jørgensen, 2000) og i de senere år har Torbens indsats særligt været relateret til værdianalyse (Beck Jørgensen, 2003). Læsere, der er interesseret i en mere fyldig version af den historie henvises til Carsten Greve s bidrag i kapitel 2. Denne bog følger Torbens kvalitetsbegreb. Den er ikke ensidig teoretisk og lader sig ej heller omklamre af virkeligheden. Den analyserer virkeligheden med distance. Fælles for bidragene er, at de understreger værdien af de tilgange til forvaltningsanalysen, som Torben har udviklet og arbejdet med. Alligevel håber vi, at Torben også finder den inspirerende kreativ. Bogens opbygning Bogen er struktureret i 10 kapitler. I kapitel 2 diskuterer Carsten Greve tre sider af Torben Beck Jørgensens omfattende forfatterskab, nemlig den offentlige organisationsteori, forandringsteorien og indsatsen vedrørende værdianalyse, og ser på om og hvordan teoriudviklingen på disse områder er blevet påvirket af reformer og forandringer i den offentlige sektor. Der sættes fokus primært på perioden fra 1990 og fremefter og dermed på den periode hvor iværksættelsen og diskussionen af New Public Management (NPM) inspirerede styringsprincipper har været særligt intensiv. Analysen viser, at den offentlige organisationsteori dels har været formuleret op imod den klassiske forvaltningsteori med dens fokus på bureaukratiteori dels har været lanceret som et alternativ til policyanalysen. Der argumenteres for, at selvom den offentlige organisationsteori i en periode blev skubbet i defensiven både på grund af NPM tænkningen og på grund af det hastigt fremmarcherende governancebegreb, så tilbyder den fortsat en særdeles frugtbar ramme for analyse og diskussion af den offentlige sektors udvikling og styringsbetingelser. Kort sagt: Den offentlige organisationsteori, som TBJ er dansk fadder til, lever i dag i bedste velgående. I kapitel 3 forfølger Jørgen Grønnegaard Christensen samme spor ikke med afsæt i historiefortælling men derimod med afsæt i empirisk analyse af tre højaktuelle cases: Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriet samt Banedanmark. Kapitlet sætter fokus på relationen mellem politik og organisation. Det illustreres hvor store variationer der kan være i offentlige organisationers og forvaltningssystemers reaktioner på ændringer i deres omgivelser. 10

11 Udlændingestyrelsen karakteriseres som en ekstremt politisk lydhør forvaltning. Organisationen tilpasser sig skiftende politiske dagsordener, som en vejrhane tilpasser sig skiftende vindretninger. Resultater er blandt andet, at strategier og handlingsplaner ændres radikalt fra den ene dag til den anden. Også Udenrigsministeriet karakteriseres som en politisk lydhør organisation, men her lykkes det ledelsen at forene politisk lydhørhed med refleksioner og satsninger af mere grundlæggende organisatorisk, strategisk karakter. Banedanmark derimod karakteriseres som uimodtagelig for politisk påvirkning. Trods betydelig politisk opmærksomhed og gentagne kulegravninger, reproduceres driftsproblemer, kommunikationsproblemer og en nærmest ikke eksisterende økonomisk styring i en stadigt vedvarende reprise. Stærke organisatoriske normer, som ikke forandres på trods af gentagne omlægninger af organisationsstruktur og ditto ledelsesudskiftninger, synes at være årsagen til den onde cirkel. De tre cases illustrerer kraftfuldt organisationssociologiens og den offentlige organisationsteoris potentiale i forvaltningsanalysen. De klassiske politologiske forestillinger giver ikke tilstrækkelig forklaringskraft. Hverken forestillingen om den friktionsløse parlamentariske styringskæde, forestillingen om de kyniske bureaukraters egeninteressevaretagelse eller en mere makroorienteret korporatismeforankret forestilling kan forklare udviklingen i de tre cases. Den offentlige organisationsteori derimod giver et nuanceret bud på det komplekse samspil mellem organisation og omgivelser. Kapitel 4 af Karsten Vrangbæk sætter fokus på Danmarkshistoriens største reform, den pågående strukturreform. Reformen indebærer som bekendt omfattende forandringer i både den kommunale, regionale og statslige forvaltning og i samspillet mellem niveauerne. Bidraget diskuterer de meget aktuelle spørgsmål: Hvordan er strukturreformen blevet til? Hvordan vil den blive implementeret? Og hvilke offentlige værdier vil reformen fremme henholdsvis hæmme? Analysen tager afsæt i de forandrings- og værditypologier, som Torben gennem de seneste år har udviklet i samarbejde med en række kolleger. Bidraget dokumenterer, at der er et betydeligt analytisk potentiale i disse typologier. Strukturreformens tilblivelse havde på en og samme tid træk af at være en rationel planlagt proces besluttet i det politiske centrum og en mere kaotisk proces, hvor mange forskellige forandringsimpulser og aktører interagerede. 11

12 På tilsvarende vis er det forventeligt, at forskellige reformelementer, som der jo er mange af, vil blive implementeret på ganske varierende vis. Vrangbæk forudser et samspil mellem top-down og bottom-up processer, mellem rationelt planlagte processer og interessekampe. At vi kommer til at se eksempler på symbolsk implementering kan heller ikke afvises. Bidraget afsluttes med en diskussion af strukturreformens påvirkning af værdiprofilen i dansk forvaltning. Det konkluderes, at reformen svækker nærdemokratiske værdier og styrker værdier knyttet til effektivisering og valgfrihed. Reformen bygger på forestillingen om borgerne som forbrugere snarere end som demokratisk aktive borgere. Da strukturreformen er under implementering, kan de rejste spørgsmål, som forfatteren også selv anfører, selvsagt ikke besvares præcist på nuværende tidspunkt. Vrangbæk s kapitel kan derfor til dels læses som et forskningsprogram. Strukturreformen er også en enestående anledning til via forskning og evaluering at skabe mere viden om komplekse reformplaners skæbne. Kapitel 5 sætter fokus på en mere snigende reform af den offentlige sektor. Hanne Foss Hansen s og Olaf Rieper s bidrag handler om den omsiggribende globale evidensbølge. Evidensbaseret politik, evidensbaseret forvaltning, evidensbaseret ledelse og evidensbaseret praksis er i de senere år blevet plusord. Evidensbasering handler om at udarbejde politik, forvaltning, praksis m.v. med afsæt i den bedst mulige viden om hvilke indsatser og interventioner, der virker. Evidens produceres blandt andet via udarbejdelse af forskningsoversigter, og der er i de senere år etableret flere internationale organisationer med afdelinger i Danmark og Norden, der til formål at løfte denne opgave. Mest kendt er Cochrane samarbejdet på det medicinske område og Campbell samarbejdet på områderne velfærd, uddannelse og kriminologi. Kapitlet præsenterer den metodologiske vifte, som litteraturen tilbyder når det gælder arbejdsformer til udarbejdelse af forskningsoversigter. Herefter analyseres Cochrane og Campbell samarbejdernes arbejdsform. Det vises hvordan de to evidensproducenter har valgt metodologiske idealer og praksisser, der er relativt snævre set i lyset af litteraturens typologier. De to evidensproducenter udarbejder helst deres forskningsoversigter på basis af resultater fra primærstudier, der har været tilrettelagt som lodtrækningsforsøg, og hvor resultaterne af disse kan bearbejdes statistisk ved hjælp af metaanalyse. Med dette metodologiske afsæt certificerer evidensproducenterne visse former for viden med deraf følgende risiko for at andre former for viden marginaliseres. 12

13 Institutionaliseringen af den beskrevne praksis har da også ført til en genopblusning af den gamle metodestrid mellem logisk-empirisk orienterede positivister på den ene side og konstruktivister og hermeneutikere på den anden. Kvantitativ metode versus kvalitativ forskning. Den metodologiske diskussion om evidensbasering er således intensiv. Men diskussionen af evidensbasering er herudover også en diskussion om forvaltningspolitik. Når evidensbasering spredes som et plusord i disse år er baggrunden blandt andet, at evidensproducenterne tilbyder en vidensform, der matcher den form for forvaltningspolitik, der er moderne i disse år. Den viden, som evidensproducenterne stiller til rådighed, har et potentiale som beslutningsgrundlag i prioriteringen af hvilke typer af indsatser og behandlingsformer, der skal tilbydes borgerne. Derved indskriver evidensbevægelsen sig også i den evalueringsbølge, der vægtlægger kvalitetsudvikling og resultatorientering. Tematisk lægger kapitel 6 sig så at sige i kølvandet på og perspektiverer kapitel 5, idet Evert Vedung her diskuterer evalueringsbølgen eller rettere de fire evalueringsbølger, der er svømmet ind over de nordiske lande i sidste knap 50 år. Bølgerne benævnes den videnskabelige, den nyliberale, den direkte demokratiske og den evidensbaserede bølge. Analysen viser, hvordan det, der i udgangspunktet var en enkel ide om evaluering, over tid er blevet til at stadigt mere mange facetteret fænomen. Evaluering tilskrives stadigt flere og til tider modstridende formål. Mange evalueringsmodeller er udviklet. Særlige evalueringsorganer og professionelle netværk er vokset frem. Analysen viser også hvordan en vifte af internationale organisationer har påvirket udviklingen. Også i kapitel 7 rettes sigtekornet mod forvaltningspolitiske ideologier og reformer. Med afsæt i en diskussion af de forandringer samfundet undergår i disse år samt en status over NPM-æraen, diskuterer Preben Melander, hvorvidt den herskende forvaltningspolitiske ideologi vil være bæredygtig fremover. Der argumenteres for, at globaliseringen, vidensamfundets kompetencekrav samt oplevelsesøkonomiens udfordringer stiller nye krav til den offentlige sektor og forvaltningspolitikken. Forvaltningspolitikkens nuværende blanding af tiltagende markedsstyring (herunder udlicitering, offentlig selskabsdannelse og brugerbetaling) og hierarkistyring (herunder koncernmodellens mål- og resultatstyring samt industriorienterede styringskoncepter som f.eks. aktivitetsbaserede 13

14 omkostningsregnskaber og balanced scorecard) er utilstrækkelige til at løfte de kommende års udfordringer. Der er behov for et paradigmeskifte. En fremtidig bæredygtig forvaltningspolitik bør i langt højere grad inddrage uformelle, emotionelle og grænsebrydende påvirkningsmedier og ikke som i dag alene basere sig på formelle og rationelle sprog, normer og påvirkningsmedier. Public Value Mapping (PVM) som Barry Bozeman udvikler i kapitel 8 kunne måske være et sådant påvirkningsmedium. På skuldrene af Torben og Barry s samarbejde om analyse af offentlige værdier udvikles i PVM en metode til værdibaseret evaluering af programmer, organisationer og institutioner. PVM har til formål at karakterisere og vurdere politiske valg og resultater med afsæt i offentlige værdikriterier. Offentlige værdier, der defineres som resultater hele samfundet har en interesse i, inkluderer f.eks. miljømæssig bæredygtighed, sundhed og tilvejebringelse af basale fornødenheder såsom bolig, mad, varme m.v. Udviklingen af PVM tager afsæt i en kritik af begrænsningerne i de kendte økonomiske evalueringsmodeller, der alene sætter fokus på effektivitet. Hvor de økonomiske evalueringsmodeller kan afdække markedsfejl, kan PVM afdække offentlige værdifejl ( public value failure ). PVM synes at være en lovende metode. Det bliver interessant at se den eksemplificeret i praksis i de kommende år. Kapitel 9 tager et sektorspecifikt udgangspunkt. Birte Holst Jørgensen s bidrag sætter fokus på potentialer og udfordringer i transnational forvaltning med det nordiske energiforskningssamarbejde som case. I et rationelt perspektiv er potentialet i transnationalt samarbejde frem for alt muligheden for at høste stordrifts- og samspilsfordele. De nationale grænser betragtes som broer til samarbejde og dermed som forudsætningen for at skabe synergi mellem forskellige systemer. I det konkrete case kan de relativt små forskningsmiljøer i de nordiske lande poole ressourcer og kompetencer i en fælles indsats inden for prioriterede områder. I et rationelt perspektiv er udfordringen at dokumentere at samarbejdet giver value for money såvel i form af omkostningsbevidst og effektiv forvaltning af ressourcerne som i form af projektresultater. Det rationelle perspektiv tegner imidlertid kun et partielt billede af potentialer og udfordringer i transnational forvaltning. Forfatteren vælger derfor at supplere dette med et lærende perspektiv samt et netværksperspektiv. Disse perspektiver tilbyder en forståelse af de 14

15 komplekse omgivelser, der er kendetegnende for transnational forvaltning. Mange interessenter skal tages i ed, hvis strategiske prioriteringer skal opnå legitimitet. Dette fordrer åbne dialogprocesser og strategiske alliancer med nationale forvaltningssystemer, forskningsmiljøer og industrier. Brobygning bliver dermed en forvaltningsmæssig kernekompetence. Bogens sidste kapitel 10 af Walter J. M. Kickert giver udsyn og sætter de øvrige bidrag ind i en historisk, forvaltningspolitisk kontekst. Argumentet er, at nutidige forvaltningsmæssige forandringer og reformer kun kan forstås, hvis de betragtes i et historisk, institutionelt perspektiv, der inkluderer en analyse af såvel statstyper, politiske system karakteristika, regeringstraditioner og samfundsstrukturer. Med dette afsæt fortælles historien om de europæiske staters udvikling fra statsbygning og enevælde over retsstatsudvikling og til New Public Management. Der sættes fokus på fællestræk i reformernes indhold og retorik men frem for alt på variationerne i deres implementering og gennemslagskraft. Der gøres en afstikker til USA. Og betydningen af variationer landene imellem i opbygningen af juridiske systemer og udmøntningen af juridiske traditioner diskuteres. Budskabet er, at forandringer skal studeres i deres kontekst samt, at hypotesen om at de europæiske landes forvaltningssystemer i disse år skulle konvergere på ingen måde holder vand. 15

16 Litteratur Agersnap, Flemming m.fl. (1982). Forskningsstyring og forskningsmiljø. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Antonsen, Marianne & Torben Beck Jørgensen (red.) (2000). Forandringer i teori og praksis. Skiftende billeder fra den offentlige sektor. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Beck Jørgensen, Torben (1976). Introduktion til Habermas & borgerlig offentlighed. København: Handelshøjskolen. Beck Jørgensen, Torben (1977). Samspil og konflikt mellem organisationer. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Beck Jørgensen, Torben (1981). Når staten skal spare. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Beck Jørgensen, Torben (1982a). Den lukkede virkelighed som arbejdsvilkår for samfundsforskningen, i Flemming Agersnap m.fl. (1982). Forskningsstyring og forskningsmiljø. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, pp Beck Jørgensen, Torben (1982b). Forskeren og forskningsprojektet, eller: Den unge forskers lidelser, i Flemming Agersnap m.fl. (1982). Forskningsstyring og forskningsmiljø. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, pp Beck Jørgensen, Torben (1985). Forskning og følelser, i Egil Fivelsdal (red.) (1985). Nærbilleder af forskning. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Beck Jørgensen, Torben (1986). Magtens spejl. Myndighed og borger i skønlitteraturen. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Beck Jørgensen, Torben (2004). Som man råber i skoven. Lidt om, hvordan man også kan studere offentlig forvaltning, i Jens Blom-Hansen m.fl. (red.). Politisk ukorrekt. Århus: Aarhus Universitetsforlag, pp Beck Jørgensen, Torben (red.) (2003). På sporet af en offentlig identitet. Værdier i stat, amter og kommuner. Magtudredningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Beck Jørgensen, Torben & Bøje Larsen (1982). Styring et forsøg på teoridannelse, i Flemming Agersnap m.fl. (1982). Forskningsstyring og forskningsmiljø. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, pp Beck Jørgensen, Torben & Preben Melander (red.) (1992/1999). Livet i offentlige organisationer. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Beck Jørgensen, Torben & Poul Erik Mouritzen (1993/2001). Udgiftspolitik og budgetlægning. Århus: Systime. 16

17 Beck Jørgensen, Torben; Hanne Foss Hansen, Marianne Antonsen & Preben Melander (1996). Offentlige organisationer mellem politik og produktion, Nordisk Administrativt Tidsskrift, 77. årgang, nr. 1, pp Beck Jørgensen, Torben, Hanne Foss Hansen, Marianne Antonsen & Preben Melander (1998). Public Organiztions, multiple constituencies and governance, Public Administration, vol. 76, no. 3, pp Fivelsdal, Egil (red.) (1985). Nærbilleder af forskning. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Fivelsdal, Egil, Torben Beck Jørgensen & Poul-Erik Daugaard Jensen (1979). Interesseorganisationer og centraladministration. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Nexø Jensen, Hanne (1997). Offentlige organisationer mellem tradition og fornyelse. København: Forlaget Politisk Studier. 17

18 18

19 Ikke mange offentlige organisationer i Andeby! New Public Management og offentlig organisationsteori Carsten Greve Indledning Torben Beck Jørgensen (TBJ) har mangfoldige interesser og en af dem er Anders And! Egentlig er det mærkeligt. For der er ikke mange synlige offentlige organisationer i Andeby. Anders And selv lever sit byliv på bedste beskub med Andersine og Rip, Rap og Rup. Fætter Højben smigrer sig igennem livet i private organisationer og Onkel Joakim er en fæl kapitalist og pengepuger. Den øvrige del af Andebys univers foregår på landet hos Fætter Guf og Bedstemor And eller hos andre farverige karakterer som Bjørnebanden og Hexia de Trick. Offentlige myndighedspersoner, skrankepaver eller moderne offentlige ledere er for det meste ude af syne. Spørgsmålet er om offentlige organisationer er ved at blive som i Andeby: negliceret og ude af syne til fordel for viden om livet i private og privatiserede organisationer? Dette kapitel undersøger, hvilke styringsprincipper den offentlige sektor er blevet forandret ud fra i nyere tid, og diskuterer hvordan forandringerne indvirker på den offentlige organisationsteori. 1 Hvordan kan der laves en teori specifikt om offentlige organisationer? Det har været et af de hovedspørgsmål, som TBJ har arbejdet med i sin forskning. Den offentlige forvaltning kan ikke kun ses a priori som en bureaukratisk institution underlagt politiske instrukser og indlejret i en historisk udviklet retsstat. I stedet må offentlige organisationers aktiviteter analyseres empirisk, og det må holdes åbent, hvilke faktorer, der påvirker styringen, ledelsen og livet i offentlige organisationer (Beck Jørgensen & Melander, red., 1992/1999). Det kan være politiske forhold, men det kan også være professionsbestemte faktorer eller påvirkninger fra markedet. 1 Forfatteren til denne artikel havde TBJ som ph.d. vejleder på sit projekt om Styring og demokratisk kontrol af statslige aktieselskaber, der blev forsvaret i 1997 på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, og var siden kollega med TBJ på samme institut i årene

20 Samtidig med denne teoretiske bestræbelse blev udfoldet i 1990 errne og frem, undergik den offentlige sektor store forandringer. Det var TBJ bl.a. selv med til at slå fast i den antologi, som han og Marianne Antonsens redigerede om forandringer i den offentlige sektor, der udkom i 2000 (Antonsen & Beck Jørgensen, red., 2000). Den offentlige sektors modernisering er fortsat indtil i dag (Ejersbo & Greve, 2005). Internationalt er udviklingen med forandring af offentlige organisationer bekræftet i talrige analyser (se f.eks. Pollitt & Bouckaert, 2004). I løbet af det sidste årti blev diskussionen om forandringer på mange måder fanget op med begrebet New Public Management (NPM) (Hood, 1991). Der var to hovedingredienser i NPM: anvendelse af markedsmekanismer og anvendelse af ledelsesmetoder fra den private sektor med henblik på at frigøre muligheden for offentlig ledelse. En af effekterne af NPM var bl.a. en øget opsplitning af den offentlige sektors organisation i kontraktstyrelser, statslige aktieselskaber, udliciteret offentlig servicelevering og frit valgs-ordninger. Siden 1990 erne har diskussionen om udviklingen af en offentlig organisationsteori og NPM kørt. Hvordan har den offentlige organisationsteori klaret udfordringerne fra forandrings- og moderniseringsbølgen, som NPM kodificerede og forstærkede? Har den offentlige organisationsteori overlevet som teori, eller har NPM revet og flået så meget i de offentlige organisationer, så der er ikke er intakte offentlige organisationer tilbage at lave teorier om? Relationen mellem NPM og den offentlige organisationsteori er sjældent blevet direkte ekspliciteret, men TBJ har skrevet intensivt om begge dele, så derfor tager dette kapitel udfordringen op, og søger at beskrive forholdet mellem de to diskussioner og dermed mellem to sider af TBJ s omfattende og væsentlige forfatterskab. NPM: en form for ny offentlig kapitalisme? Begrebet om NPM blev lanceret af Hood (1991) i en nu berømt artikel A Public Management for All Seasons (Hood, 1991). 2 I 2006 har NPM været 2 TBJ havde kontakt til Christopher Hood på LSE, og fik dermed igennem, at jeg kunne få mit udlandsophold i ph.d. studiet på LSE. Det skete i 1994, hvor diskussion om NPM for alvor var ved at gå i gang. Et af spørgsmålene jeg havde til Hood var: Is public management possible in a world populated by quangos (halv-offentlige organisationer). Som svar på det spørgsmål viste Hood mig 2 af de papers han aktuelt var i gang med, hvoraf det ene var det paper, hvor han skrev om the headless chicken state som mulig 20

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udfordringer på evalueringsfronten i Danmark. Olaf Rieper forskningschef AKF Anvendt Kommunal Forskning

Udfordringer på evalueringsfronten i Danmark. Olaf Rieper forskningschef AKF Anvendt Kommunal Forskning Udfordringer på evalueringsfronten i Danmark Olaf Rieper forskningschef AKF Anvendt Kommunal Forskning Tanker om titlen Udfordringer i to betydninger: Hvilke krav og forudsætninger stiller udviklingen

Læs mere

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65 Indhold Søren Kaj Andersen: Indledning................ 11 DEN ANALYTISKE FORANKRING 1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

POLITI. Verdens bedste POLITIREFORMEN I DANMARK Jurist- og Økonomforbundets Forlag

POLITI. Verdens bedste POLITIREFORMEN I DANMARK Jurist- og Økonomforbundets Forlag FLEMMING BALVIG, LARS HOLMBERG & MARIA PI HØJLUND NIELSEN Verdens bedste POLITI POLITIREFORMEN I DANMARK 2007-2011 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Verdens bedste politi Politireformen i Danmark 2007-2011

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Velkommen til statskundskab

Velkommen til statskundskab københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Kampen om evidens ANMELDELSE

Kampen om evidens ANMELDELSE Anmeldt af ledelseskonsulent Egon Petersen EP-Consulting, epconsulting@mail.dk og ekstern lektor på Aalborg Universitet. Hanne Kathrine Krogstrup Kampen om Evidens. Resultatmåling, effektevaluering og

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere