Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram Evaluation of the Cereal Network 1 st Framework Programme

Transkript

1 Cerealienetværket Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram EVALUERINGSRAPPORT (bevilling i henhold til loven om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri mm.) Evaluation of the Cereal Network 1 st Framework Programme EVALUATION REPORT

2 Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram EVALUERINGSRAPPORT Udarbejdet for: Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret Kampmannsgade 3 DK-1870 København V. Tlf.: Fax: dffe@dffe.dk Internet: Red.: Johannes Ravn Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Forfattere: Peter Olesen, Koncernforskningsdirektør, Christian Hansen A/S Anne Busk-Jensen, Direktør, Øresund Food Network Carl Åge Pedersen, Chefkonsulent, Landbrugets Rådgivningscenter Kurt Hjortsholm, Direktør, Foreningen af Danske Sortsejere Jesper Munch Jespersen, Fuldmægtig, Direktoratet for FødevareErhverv Johannes Ravn Jørgensen, Forsker, Danmarks JordbrugsForskning Henrik Egelyng, Chefkonsulent, Kvistgaard Consult Lise Brock, Konsulent, Kvistgaard Consult Lene Lange, Professor, Novozymes A/S Jørgen Larsen, Laboratoriechef, Carlsberg Forskningscenter Alan Schulman, Professor, MTT Agrifood Research Finland + University of Helsinki Michael Sjöström, Professor, Umeå University

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag af styregruppens konklusioner og anbefalinger... 5 Sammenfattende vurdering... 6 Evalueringsrapporter... 6 Den grundlagsskabende forskning... 6 Det erhvervsmæssige udbytte og samarbejdet mellem forskningen og industrien... 7 Netværkskonstruktionens egnethed... 7 Anbefalinger... 7 Resume af evalueringens konklusioner og anbefalinger Den grundlagsskabende forskning Effekter af netværkssamarbejdet Virksomhedernes udbytte Produktudvikling Markedsudvikling og afsætningsfremme Styrkelse af fødevarekvalitet Miljøpåvirkninger Kompetenceopbygning og vidensdeling Netværkskonstruktionens egnethed Anbefalinger Medlemmer af styregruppen Videnskabelig evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram Erhvervsfaglig evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram ISBN

4 Forord Cerealienetværkets 1. rammeprogram er bevilget i henhold til loven om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri m.m. og var baseret på bevillinger fra Strukturdirektoratet (nu Direktoratet for FødevareErhverv), tilskud fra Promilleafgiftsfonden samt egne bidrag fra deltagende kommercielle partnere og forskningsinstitutioner. Rammeprogrammet tog udgangspunkt i et 7-måneders forprojekt med det formål, at skabe et vertikalt netværk indenfor den danske kornsektor, omfattende forskning, forædling, fremstilling, forarbejdning og afsætning. Hensigten med netværket var at styrke kvalitet og miljøhensyn i hele kornproduktionens værdikæde. Forprojektets konklusion: at denne målsætning bedst fremmes ved en væsentligt øget forskningsindsats, resulterede i etablering af et 5-årigt rammeprogram for et koordineret forsknings- og udviklingssamarbejde på cerealieområdet. Programmet strakte sig over perioden og omfattede 16 projekter og delprojekter dækkende hele spektret fra grundforskning over målforskning til produktudvikling. I 2002 besluttede bevillingsnævnet for produktudviklingsordningen at gennemføre en evaluering af rammeprogrammet med henblik på en samlet vurdering af de forskningsfaglige og erhvervsmæssige resultater samt af netværkskonstruktionens egnethed i denne sammenhæng. En styregruppe nedsat af Direktoratet for FødevareErhverv har ledet og gennemført evalueringen i perioden fra oktober 2002 til marts Der er som led i evalueringsforløbet udarbejdet 2 delrapporter, som tilsammen beskriver de forskningsfaglige og erhvervsmæssige effekter af rammeprogrammet samt kommer med anbefalinger til brug for beslutningen om den fremtidige indsats. Med nærværende evalueringsrapport sammenfatter styregruppen de opnåede resultater og fremsætter sine anbefalinger til Direktoratet for FødevareErhverv. Derudover er rapporterne med den videnskabelige og erhvervsfaglige evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram inkluderet som selvstændige afsnit. Peter Olesen Koncernforskningsdirektør, PhD. Formand for Styregruppen 4

5 Sammendrag af styregruppens konklusioner og anbefalinger 5

6 Sammenfattende vurdering Dansk cerealieforskning og landbrugets cerealieproduktion har stor samfundsmæssig betydning for fødevarekvalitet og for opretholdelsen af et bæredygtigt landbrug baseret på et samspil mellem på den ene side et stort kornareal med hovedvægt på foderproduktion og på den anden side kornarealets betydning for en miljørigtig omdannelse af store mængder husdyrgødning. Kornproduktionen udgør således det ressourcemæssige grundlag for de animalske produkters langt højere værdiandele af den danske landbrugsproduktion. Det er styregruppens vurdering, at skabelsen af Cerealienetværket og den betydelige offentlige støtte til netværkets første rammeprogram har haft en unik betydning for den nødvendig styrkelse af kvalitet og miljøhensyn gennem hele cerealieproduktionens værdikæde. Det vurderes ligeledes, at rammeprogrammet i meget betydelig grad har resulteret i en udbygning af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen og derved på afgørende vis medvirket til målsætningen om at styrke og udvikle den nationale cerealieproduktion ved hjælp af en øget forskningsindsats. Evalueringsrapporter Der er i evalueringsforløbet udarbejdet 2 delrapporter, som baggrundsmateriale til nærværende sammenfattende rapport: Evaluation of the Cereal Network 1st Frameworkprogramme Scientific Evaluation Report. Rapporten er udarbejdet i februar 2003 af et panel bestående af 2 udenlandske og 2 danske forskere og inkluderer et kort dansk resumé. Erhvervsfaglig Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram. Rapporten er udarbejdet i februar 2003 af Kvistgaard Consult og inkluderer et kort engelsk resumé. Den grundlagsskabende forskning Det er styregruppens vurdering, at netværksprogrammet i betydelig grad har resulteret i en horisontal udbygning af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen, og derved har medvirket til målsætningen om at styrke og skabe muligheder for yderligere at udvikle den nationale cerealieproduktion gennem en øget forskningsindsats indenfor de områder, som industrien finder af høj relevans. Der er herved skabt en større kritisk masse af tilfredsstillende kvalitet i den danske cerealieforskning, og de opnåede resultater og erfaringer har været udnyttet af flere af aktørerne som platform til at tiltrække mere ekstern (og international) støtte til fortsat forskning indenfor området. 6

7 I forhold til rammeprogrammets formål har forskningsindsatsen ført til en række særdeles tilfredsstillende resultater og viden, som både giver betydelige muligheder for løbende at kvalitetsudvikle cerealieproduktionen og samtidig kan omsættes til konkrete miljømæssige fordele for produktion og forarbejdning af kornprodukter i Danmark. Forskningsindsatsen har endvidere ført til et tilfredsstillende antal publikationer, heraf dog kun relativt få i internationale videnskabelige tidsskrifter. Indsatsens indhold af forskeruddannelse vurderes i hovedsagen som tilfredsstillende og har ført til et relativt højt antal PhD-afhandlinger. Internationalt forskningssamarbejde og beskyttelse af opnåede resultater via patentering har kun fundet sted i mindre omfang. Det erhvervsmæssige udbytte og samarbejdet mellem forskningen og industrien Overordnet set vurderes det, at rammeprogrammet har resulteret i den ønskede tværfaglige oprustning af den danske forsknings- og udviklingskompetence på cerealieområdet. Denne oprustning har fundet sted på tværs af faglige områder, discipliner og institutioner og dækker hele spektret fra grundforskning til produktudvikling. Resultaterne har haft effekt hos de kommercielle partnere og har øget det vertikale samarbejde mellem partnere i værdikæden. Kun få af rammeprogrammets projekter er endnu nået så langt i kommercialiseringsprocessen, at det er relevant at tale om egentlig produktudvikling, prototyper eller afsætningsfremme. Imidlertid har flere af projekterne skabt resultater, som med rimelighed kan forventes at give anledning til markedsføring af nye produkter set i et lidt længere tidsperspektiv. Resultaterne har således mere karakter af prækompetitiv produktudvikling, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med rammeprogrammets målsætning og konstruktion. Det vurderes, at rammeprogrammets projekter har bidraget væsentligt til en styrkelse af både den generelle fødevarekvalitet på cerealieområdet og til kornproduktionens miljømæssige funktion. Set i sammenhæng med det store danske kornareals meget vigtige rolle i miljørigtig omdannelse af husdyrgødning må det dog påpeges, at rammeprogrammet med fordel kunne have haft større fokus på forskning rettet mod yderligere nedbringelse af miljøbelastningen fra husdyrproduktion. Selvom der ses kvalitative forskelle på effektbedømmelsen hos de enkelte virksomheder, vurderes alle projekter i rammeprogrammet at have haft en tilfredsstillende effekt på såvel vidensdelingen mellem offentlige forskere og erhvervsaktører som på kompetenceopbygning i virksomhederne. 7

8 Netværkskonstruktionens egnethed Netværksmodellen har fungeret som et velegnet instrument til at fremme forskning og innovation, herunder især til styrkelse af de offentlig-private samarbejdsrelationer. Konstruktionen vurderes at have været afgørende for gennemførslen af den tværgående forsknings- og udviklingsindsats, som var rammeprogrammets overordnede målsætning. Kontraktdannelsen mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder er foregået uden væsentlige konflikter, men har dog været kompliceret af ejerskifte i en del af virksomhederne. Rammeprogrammets projekter har øget samarbejdet mellem offentlige institutioner og private virksomheder, og der er etableret nye vertikale samarbejdsformer mellem alle værdikædens forskellige led (forædling, produktion og afsætning). Disse nye kontakt- og samarbejdsflader som både forædlings- og industriprojekterne har skabt, vurderes at have stor positiv betydning for såvel offentlige forskere som private virksomheder. Rammeprogrammets forløb bekræfter erkendelsen af, at vejen fra forskning til industrielle produkter primært fremmes via iterative forsknings- og udviklingssamarbejder, og at netop netværksmodellen har et stort potentiale til at styrke de mere iterative innovationsprocesser. Anbefalinger Ud fra en samlet vurdering af den grundlagsskabende forskning, det erhvervsmæssige udbytte og samarbejdet mellem forskningen og industrien samt af netværkskonstruktionens funktion finder styregruppen anledning til at fremsætte følgende fem overordnede anbefalinger: 1. Begrundet i den overordnede samfundsmæssig betydning for fødevarekvalitet og bæredygtigt landbrug bør dansk cerealieforskning og -produktionsudvikling også fremover støttes med offentlige midler. 2. Den fremtidige støtte bør tage udgangspunkt i og videreudvikle det nu etablerede, meget velfungerende cerealienetværk, der bygger på en bred horisontal platform, hvor erfaringer, angrebsvinkler og kompetencer fra sektorforskningsinstitutioner, universiteter og erhvervsliv har et væsentligt synergipotentiale. 3. Den fremtidige indsats bør koncentreres om den grundlagsskabende forskning og baseres på en netværksmodel for fortsat at sikre en prækompetitiv kompetenceopbygning men undgå at skabe forventninger om en direkte vej fra forskning til produktudvikling indenfor et enkelt (ramme)program. 4. Fremtidige programmer bør i væsentlig højere grad inddrage forskning i foderkvalitet, såvel hvad angår forarbejdningsprocesser og slutprodukter som i produktdifferentiering og 8

9 herunder give høj prioritet til forskning rettet i særlig grad mod yderligere nedbringelse af miljøbelastningen fra næringsstoffer. 5. Sådanne programmer bør også fortsat omfatte forskning i øget cerealiekvalitet uden for foderstofområdet med særligt henblik på fremme af eksportprodukter baseret på sikre og sunde fødevarer af tilstrækkelig høj kvalitet, der er konkurrencedygtige både nationalt og internationalt. I forbindelse med den konkrete udformning af et nyt rammeprogram anbefaler styregruppen endvidere særlig vægt lagt på: at der ved programmets tilblivelse gøres brug af en åben partnerskabsdannelse baseret på interessetilkendegivelser (partnere og projekter) og efterfølgende evaluering heraf evt. via internettet at der mht. ledelsesstruktur, rapporteringssystem og budgetopfølgning skabes bedre muligheder for ændringer i prioritering og ressourceallokering samt for inddragelse af ekstern ekspertise og lægges mindre vægt på formel rapportering eksempelvis ved indsættelse af en programkomite med tilsvarende kompetencer og beføjelser at rammebevillingens budget differentieres med særskilte poster til publikationer, kompetenceudvikling, patentering og internationale workshops samt inddragelse af international ekspertise at deltagende virksomheder opfylder en række minimumskrav hvad angår intern kapacitet og har formaliserede procedurer for innovation herunder klare krav til (ene)rettigheder. at der søges tidlig afklaring i relation til rettighedsaftaler (kommercialiseringsrettigheder, data-deling m.v.) og etableres formaliserede procedurer for F&U i relation til innovation at rollefordelingen med virksomheder som projektledere aftales og tydeliggøres, men med fortsat forankring af projekterne i forskningsinstitutioner og universiteter at man tilstræber en højere grad af direkte brugerrepræsentation (erhvervspartnere(n)) til løbende og kvalitativ monitering både af målopfyldelsen og fremdriften i forskningsprojekterne at industrifokus og -bidrag bruges på en måde, så produktionen af videnskabelige resultater intensiveres og stimuleres 9

10 at mulighederne for en regelforenkling, som vil gøre det nemmere for især små virksomheder at opfylde kravene til værdisætning af eget-bidrag og regnskabsføring og dermed sænke barriererne for programdeltagelse undersøges Resume af evalueringens konklusioner og anbefalinger Den grundlagsskabende forskning Formålet med evalueringen er at vurdere rammeprogrammets resultater og effekt ud fra de projektansvarliges sammenfattende selvevalueringer, faglige artikler og publikationer samt ved besigtigelser hos projektdeltagerne. Baggrund: Cerealienetværket er en vertikal ramme omfattende forskning, forædling, fremstilling, forarbejdning og afsætning inden for alle dele af den danske kornsektor. Det 5- årige rammeprogram er udformet som et koordineret forsknings- og udviklingsprogram med det formål at styrke kvalitet og fremme miljøhensyn i kornproduktionens værdikæde, og det spænder over hele spektret fra grundforskning over målforskning til produktudvikling. Konklusioner: Sammenfattende konkluderes det, at rammeprogrammet i betydelig grad har resulteret i en horisontal styrkelse af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen, og derved i væsentligt omfang har bidraget til at opfylde målsætningen om at udvikle og udbygge den danske cerealieproduktion ved en øget forskningsindsats. Selv om programmets midler i forholdsvis stort omfang har været allokeret til projekter med relativt lavt videnskabeligt indhold, er der opnået en større kritisk masse i alle led i den danske cerealieforskning, ligesom de opnåede resultater og erfaringer har været udnyttet af flere af aktørerne som platform til at tiltrække mere national (og international) støtte til fortsat forskning indenfor området. Vigtigste resultater: Betydelige videnskabelige resultater er opnået i flere af netværkets aktiviteter, hvoraf følgende skal fremhæves: I projektet vedrørende reduceret fosfatbelastning af miljøet fra dyrefoder (hvede og byg) er der fra DJF og Risø opnået resultater af høj international kvalitet i form af funktionelt fytase enzym udtrykt i både plante og endosperm, ligesom der er fremstillet en række muterede genotyper med blokeret fytin-syntese. Den kemometriske forskning på KVL i kvalitetsanalyser på enkeltkerneniveau har ført til værdifulde nye angrebsvinkler, datagrundlag og mange publikationer på højt fagligt niveau. DTU s arbejde med udvikling af hurtigmetoder til kornanalyse baseret på en kombination af massespektrometri og 2D-gelelektroforese har ligeledes været af høj kvalitet og medført mange gode publikationer. I markør-teknologi projektet har Århus Universitet gjort en solid grundvidenskabelig indsats på frontforskningsniveau med resistensgen-analoger. Endelig har Risø s arbejde med transgen overekspression af patogenese-relaterede (PR) proteiner ført til 10

11 opsigtsvækkende foreløbige resultater med delvis resistens mod meldug og to andre svampesygdomme. Videnskabelig produktion: Den 6-årige periode siden netværksprogrammets start har medført et forholdsvis ringe antal videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter med refeeree, mens der derimod har været stor aktivitet mht. publikationer i non-refereed tidsskrifter. Programmet gav anledning til et relativt højt antal PhD afhandlinger - i alt 10 - men kun en enkelt patentansøgning. Anbefalinger: Baseret på den samlede videnskabelige evaluering af cerealienetværkets 1. Rammeprogram anbefaler evalueringspanelet, at der gives økonomisk støtte til at iværksætte et 2. Rammeprogram, som i særlig grad tager hensyn til følgende: at programmets fokus bliver foderkvalitet herunder såvel forarbejdningsprocesser og slutprodukter som differentiering af slutprodukter at programmet fortsat funderes på en fagligt bred videnskabelig platform, hvor erfaringer, angrebsvinkler og kompetencer fra sektorforskningsinstitutioner, universiteter og erhvervslivet har et væsentligt synergipotentiale at industrifokus og -bidrag bruges på en måde, så produktionen af videnskabelige resultater intensiveres og stimuleres at der ved programmets tilblivelse gøres brug af en åben partnerskabsdannelse baseret på interessetilkendegivelser (partnere og projekter) og efterfølgende evalueringer heraf evt. via internettet at rammebevillingens budget differentieres med særskilte poster til publikationer, kompetenceudvikling, patentering og internationale workshops samt inddragelse af international ekspertise at der mht. ledelsesstruktur, rapporteringssystem og budgetopfølgning skabes bedre muligheder for ændring i prioritering og ressourceallokering samt for inddragelse af ekstern ekspertise og lægges mindre vægt på formel rapportering Effekter af netværkssamarbejdet Formålet med evalueringen var også at få erhvervets vurdering og dermed belyse det mere kommercielle udbytte af programmet i forhold dels til den overordnede målsætning for produktudviklingsordningen, dels til fremme af afsætningen og dels til styrkelse af fødevarekvaliteten og samarbejdsrelationerne mellem virksomheder og forskningsinstitutioner med henblik på at opbygge et bredt vidensgrundlag, som virksomhederne kan støtte sig til. Metode: Evalueringen er gennemført som en programevaluering med fokus på effekter og målopfyldelse og med et fremadrettet perspektiv. Evalueringen bygger på semi-strukturerede interviews med netværkets 14 erhvervsaktører samt med en udenforstående virksomhed. Interviewene er baseret på forudgående desk-research på basis af rapporter, dokumenter, 11

12 informationsbreve, databaser og andre relevante informationer. Evalueringens teoretiske baggrund bygger på en opfattelse af innovation som en ikke-lineær, kumulativ process og antager således, at der ikke er en lineær kausal sammenhæng fra forskning til produkt. Konklusioner: Overordnet set for så vidt angår såvel videnskabeligt udbytte som netværkskonstruktion vurderes det, at rammeprogrammet har resulteret i den ønskede tværfaglige, vertikale oprustning af al den danske forsknings- og udviklingskompetence på cerealieområdet. Oprustningen, der har fundet sted på tværs af faglige områder, discipliner og institutioner, dækker hele spektret fra grundforskning til produktudvikling. Resultaterne har haft en klar effekt hos de kommercielle partnere og har øget det vertikale samarbejde mellem parterne i værdikæden. Kun få af rammeprogrammets projekter er endnu så langt fremme i en kommercialiseringsproces, at det er relevant at tale om produktudvikling, prototyper eller afsætningsfremme. Imidlertid har flere af projekterne skabt resultater, som set i et lidt længere tidsperspektiv med rimelighed kan forventes at give anledning til markedsføring af nye produkter. Resultaterne har således især karakter af prækompetitiv produktudvikling, hvilket vurderes at være i god overensstemmelse med rammeprogrammets målsætning og konstruktion. Virksomhedernes vurdering 1. Produktudvikling Kornsorter til dyrkning uden pesticider (miljørigtig kornproduktion): Målet om at fremavle og markedsføre færdige nye sorter indenfor et 5-årigt forskningsprogram forekommer særdeles urealistisk og er ikke nået. Derimod er der opnået resultater, som på længere sigt vil være en hjælp til kornforædlerne, og dermed delvis indfri deres forventninger om skabelse af et grundlag for hurtigere og mere effektiv frembringelse af sorter med nye egenskaber. Det vurderes, at to delprojekter ikke har leveret tilstrækkelig konkrete resultater (resistensgener og markører) i forhold til forædlernes forventninger. Foderkvalitet i relation til miljørigtig produktion: Målsætningen om at få et funktionelt fytaseenzym i planter og at udvikle muterede genotyper med blokeret fytinsyntese er nået. Det er det eneste projekt i rammeprogrammet, der har resulteret i en patentansøgning. Materialet skal nu videreføres gennem langvarige forædlingsprogrammer, men der skønnes at være skabt et særdeles godt potentiale for at bringe nye og mindre fosfor-krævende byg- og hvedesorter på verdensmarkedet i løbet af 5 år. Hurtigmetoder til kvalitetsbestemmelse: Projekterne har haft succes med kemometriske og korrelative/prediktive spektroskopiske angrebsvinkler i analyser af kendte og ukendte faktorer, som påvirker komplekse sammenhænge. Typisk for denne angrebsvinkel er, at den teknologiske anvendelighed løber forud for erkendelsen af resultaternes kausale forklaring. Resultaterne heraf er et eksempel på, at udviklingstiden fra avanceret og teoretisk 12

13 grundlagsskabende forskning til industriel anvendelse i nogle tilfælde kan være kort. Både offentlige aktører og erhvervsaktører er fortsat aktive med henblik på udvikling af prototyper af konkrete analyseinstrumenter. Bagekvalitet: Brødprojekterne har ikke resulteret i egentlig produktudvikling eller andre direkte effekter, men har ført til en række prøveproduktioner. Hos kiksfabrikanterne har projektet medvirket til at skabe en videnseffekt og deraf følgende produktionsmæssig parathed, der kan udnyttes i samme øjeblik bestemte enzymer godkendes til brug på det danske marked. Dette vurderes, at være et erhvervsrelevant og brugbart resultat. 2. Markedsudvikling og afsætningsfremme Fra og med år 2000 vurderes alle nye markedsførte sorter i Danmark i forhold til to nye kvalitetsparametre udviklet i rammeprogrammet: konkurrenceevne overfor ukrudt og resistens mod udsædbårne sygdomme. Både dette resultat og den fremtidige udvikling i anvendelse af dobbelthaploider vurderes at medvirke til afsætningsfremme via produktdifferentiering, som er en afgørende faktor for virksomhedernes konkurrenceevne. Resultaterne vedrørende hurtigmetoder til kvalitetsanalyser vurderes at have givet helt ny grundlagsskabende viden i relation til potentiel produktion/markedsføring af en ny generation af intelligente analyseinstrumenter til fødevaremarkedet med mulighed for hurtig, præcis og teknologisk sand vurdering af en række kvalitetsegenskaber. Snarere end egentlig afsætningsfremme er der her tale om opdyrkning af et helt nyt marked for hurtigmetoder og avancerede multiinstrumenter. Brødprojekterne har bidraget til markedsudvikling i både industrien og i forædlingsleddet via adgang til sorter, som er kortlagt for en række kvalitetsparametre i forhold til bagekvalitet. Muligheden for produktion af nye kiks-egnede hvedesorter vurderes at have større potentielle effekter på eksportmarkedet end det aktuelt har i Danmark. Den forventede fremkomst af nye sorter med varmestabile fytaser eller nedsat fytinindhold vil formentlig vinde betydelige markedsandele på grund af de store foder- og miljømæssige aspekter. Hvad disse effekter angår, er de delvist uafhængige af GMO-situationen i Europa, idet den indgivne patentansøgning også retter sig mod de amerikanske og canadiske markeder. Styrkelse af fødevarekvalitet Samtlige af rammeprogrammets projekter har omfattet en målsætning om fremme af fødevarekvalitet. Det gælder forædlingsprojekterne, der alle har medvirket til at udvikle nye kvaliteter af plantemateriale, eller som har sigtet på at synliggøre eksisterende kvaliteter, markedet ikke i dag har mulighed for at honorere. Det gælder hurtigmetodeprojekterne, hvor 13

14 synliggørelse og måling af kvalitet er selve omdrejningspunktet i projekterne. Endelig gælder det både rugbrødsprojektet og kiksprojektet, der begge sigter på at bestemme en lang række nye kvalitetsparametre og at udvikle metoder til at identificere disse på såvel sortsniveau som i brødproduktionen. Det vurderes, at samtlige projekter har bidraget væsentligt til denne målsætning. Miljøpåvirkninger Baggrund: I både europæisk og global sammenhæng er den danske kornproduktion usædvanlig ved at ca. 70% anvendes til foder og derved udgør det ressourcemæssigt vigtigste grundlag for den animalske produktions høje værdiandel af landbrugseksporten. I såvel Danmark som på verdensplan har det sidste ti-år vist en markant stigning i anvendelse af kornprodukter til dyrefoder. I miljømæssig sammenhæng har det store kornareal en helt afgørende kredsløbsfunktion via dets rolle i omdannelse af de store mængder husdyrgødning. Sammenholdt med at der især i Vesteuropa sker en lovmæssig stramning af miljøkravene, bl.a. til anvendelse og udledning af kvælstof og fosfor, bliver denne produktion derfor af stadig større betydning. Cerealienetværkets rammeprogram skal således også vurderes i lyset af, at kornets miljøegenskaber (gødningsbehov og sygdomsresistens såvel som effekter efter dyrenes fordøjelse) må forventes at blive en endnu stærkere kvalitetsparameter. Rammeprogrammets målsætning og de opnåede resultater skal derfor også ses som et meget positivt bidrag til en større (national såvel som europæisk) forskningsindsats for at udvikle kornprodukter til foder med egenskaber, der er konkurrencemæssigt fordelagtige sammenlignet med importeret foder, og som samtidig er dyrket med lavt ressourceforbrug og minimal miljøpåvirkning. Det vurderes, at der i forhold til programmets målsætninger, burde have været lagt større vægt på foderkvalitet end det har været tilfældet, idet der kun har været tilstrækkelig fokus herpå i fytase/fytin projektet. Resultater: Rammeprogrammet har givet værdifulde resultater og viden med en betydelig mulighed for at blive omsat til konkrete miljø- og kvalitetsmæssige fordele for produktion og forarbejdning af kornprodukter i Danmark. Perspektiverne er: - nedsat fosforudledning som resultat af større biotilgængelighed af fosfat i foder - nedsat herbicidforbrug som følge af bedre konkurrenceevne overfor ukrudt - nedsat fungicidforbrug som følge af forbedret sygdomsresistens - nedsat forbrug af kemikalier til bejdsning og andre former for frø-coating - hurtigere opnåelse af disse effekter via anvendelse af dobbelt-haploider - øget holdbarhed i brødprodukter og dermed mindre spild - substituering af tilsætningsstoffet sulfit med enzymer (arbejdsmiljø og kemikalieforbrug) - udvidede genpuljer til forædling for kvalitetsparametre. 14

15 Kompetenceopbygning og vidensdeling Baggrund: Den fortsatte globalisering betyder stadig stigende udfordringer for de danske fødevareerhverv med hensyn til konkurrenceevne, herunder hurtig omstilling til skiftende konkurrencevilkår. Ikke mindst den danske planteforædlingssektor finder, at afgørende faktorer er at kunne følge den teknologiske udvikling og konstant at kunne opgradere forædlingsprogrammerne. Den bioteknologiske udvikling er meget omkostningstung at følge med i, hvilket for den enkelte virksomhed medfører en fare for at miste konkurrenceevne. Samarbejdsrelationer: Netværksprogrammet har bidraget væsentligt til et øget samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder og derved medvirket til at fremme samarbejdsrelationer på tværs af institutionsgrænser og discipliner. Rammeprogrammets samarbejdsaftaler har tilsvarende øget mulighederne for et gnidningsløst samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Endelig er der etableret nye vertikale samarbejdsflader mellem værdikædens forskellige led (forædling, produktion og afsætning). Kompetenceudvikling: Netværksprogrammet har i betydelig grad resulteret i en horisontal styrkelse af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen, og har derved medvirket til at nå målsætningen om at styrke og udbygge den nationale cerealieproduktion gennem en øget forskningsindsats. Netværksprogrammet har også haft en positiv indflydelse på den højere uddannelse på kandidat- og PhD-niveau, og har bl.a. resulteret i 10 PhD-afhandlinger. Den opnåede større kritiske masse i den danske cerealieforskning og de fremkomne resultater og erfaringer har været udnyttet af flere af aktørerne, som platform til at tiltrække mere national (og international) støtte til fortsat forskning indenfor området. Vidensdeling og teknologioverførsel: Ved netværkets start blev der afholdt et partnerskabsmøde, som vurderes at have været effektivt mht. at bringe de forskellige mulige aktører og projektideer sammen og som har haft stor betydning for den generelle opfattelse i kornsektoren af, at ingen har været udelukket fra deltagelse. Selvom der er kvalitative forskelle på effektbedømmelsen hos de enkelte virksomheder, vurderes alle projekter at have bidraget i væsentligt omfang til at opbygge vidensgrundlaget hos erhvervsaktørerne. Der har desuden været eksempler på direkte brobygning mellem mere basale forskningsresultater og praktisk anvendelse i forædlingsindustrien (resistenser, ukrudt og foderkvalitet). På dette vidensgrundlag vil forædlerne kunne udvikle nye sorter via nye forædlingsprogrammer, som kan tage op til 10 år. Samarbejdet mellem KVL og DTU i analyseprojekterne er et godt eksempel på effektiv horisontal teknologioverførsel. Der er desuden sket en betydelig vidensopbygning selv hos de virksomheder, som har haft en mere begrænset rolle som leverandører af forsøgsmateriale med videre. Netværkets årsmøder og Newsletters har haft stor betydning for vidensdelingen i programmet. Netværksaktiviteterne har også været brugt effektivt som platform for offentlig vidensdeling og information om bioteknologi og genteknologi. 15

16 Resultatbeskyttelse: At rammeprogrammet - set ud fra en nuværende best practice synsvinkel vedrørende patentbeskyttelse af resultater fremkommet via offentlige forskningsbevillinger - kun i meget begrænset omfang har gjort brug heraf, vurderes at have flere forklaringer. Siden programmets start er der via lovgivning og i bevillingstilsagn blevet lagt betydeligt mere vægt på sikring af ophavsret til opfindelser mv. og givet incitamenter hertil. Hertil kommer at den danske patenteringsaktivitet traditionelt er relativt lav på fødevareområdet, hvor der på trods af en væsentlig øget forskningsindsats i de seneste 10 år ikke er set en tilsvarende stigning i patenteringen. Desuden er netop dette forædlingsområde karakteriseret ved en mere udbredt anvendelse af sortsbeskyttelse, som typisk først finder sted efter mere langvarige forædlingsprogrammer, hvor de grundlagsskabende resultater søges udnyttet. Rammeprogrammets forskningsresultater og det tætte forædlersamarbejde indenfor netværket forventes derfor på en 5-10 års horisont, at føre til en række nye sortsbeskyttede produkter. Netværkskonstruktionens egnethed Formålet med denne del af evalueringen var at vurdere, om netværkskonstruktionen er en fordelagtig måde at fremme intentionerne bag produktudviklingsordningen og med produktudvikling i det hele taget. Generelt har forskere og virksomhedsrespondenter oplevet netværkets etablering som en åben proces. Det forhold, at alle potentielt interesserede fra begyndelsen har haft mulighed for at deltage i programmet, har formentlig bidraget til at netværket i dag er forankret i samtlige relevante erhvervsaktører. Det vurderes derfor, at alle erhvervspartnere, som har ønsket at deltage i programmet, har haft mulighed herfor. Det konkluderes, at netværksmodellen har været velegnet som instrument til at fremme forskning og innovation, og dermed i sin helhed været afgørende for at levere den tværgående forsknings- og udviklingsindsats, som ansøgningen lovede. Grundlaget for denne konklusion er først og fremmest de effekter som rammeprogrammet og netværksmodellen har bidraget til at skabe, jf. ovenstående delkonklusioner. Tilsvarende har interviewundersøgelsens respondenter samstemmende fundet netværksmodellen særdeles egnet til at fremme rammeprogrammets målsætninger. Erhvervsaktørerene har ligeledes samstemmende udtrykt overordnet tilfredshed med netværksmodellen og rammeprogrammets udformning som koncept og instrument til at fremme offentlig-privat samarbejde omkring forskning og innovation. Både de offentlige forskere og erhvervsaktører giver en meget positiv vurdering af de ny kontakt- og samarbejdsflader, som projekterne har skabt. Alle parter værdsætter i høj grad disse ny flader, hvilket gælder for såvel forædlingsprojekterne som for industriprojekterne. 16

17 Netværkskonstruktionen er præget af en høj grad af kompleksitet og den grundlæggende bevillingsmodel har bevirket, at styringsmæssige beslutninger vedrørende ændringer i forhold til de oprindelige planer primært har fundet sted indenfor de enkelte projekter. Den overordnede ledelsesgruppe har således kun haft meget begrænsede muligheder for at foretage ændringer af prioriteringer, inddragelse af yderligere (ekstern) ekspertise, budgetallokeringer og lignende. Dette vurderes at være en afgørende årsag til, at international ekspertise og deltagelse kun har været udnyttet i meget begrænset omfang. Cerealienetværkets sekretariat har været værdsat for dets effektivitet og brugervenlighed. Kravet om løbende afrapportering angives af enkelte parter som meget krævende, og især den finansielle afrapportering har været besværlig og angives at være ud over det rimelige for de industrielle partnere. Det vurderes dog, at utilfredsheden med omfanget af rapporteringen ikke kan relateres til netværksmodellen, idet kravene er formelt betingede (af hensyn til regler om revisions- og tilbagebetalingspligt) og derfor også ville være gældende i andre tilsvarende samarbejdsmodeller. Kontraktdannelse mellem de offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder er foregået uden store konflikter, dog har virksomhedernes ejerskifte kompliceret dette. Cerealienetværkets 5-årige rammeprogram har haft et samlet budget på ca. 82 millioner kroner, hvoraf erhvervsandelen udgjorde 12%. Den danske fødevarieindustris bidrag til forskningssamarbejdsprojekter er derimod i runde tal på %. Dette reciprokke forhold viser, at rammeprogrammet i stil med andre typer af overvejende offentligt finansierede forskningsprogrammer typisk har sin produktudviklingsfremmende virkning på det prækompetitive niveau hvorimod erhvervsaktørerne løfter deres del af samfundets forskningsindsats, når denne bevæger sig tættere på egentlig produktudvikling indenfor virksomhedernes kerneområder. I forhold til såvel den virksomhedsinterne som den generelle samfundsmæssige kompetenceopbygning konkluderes det, at også resultaterne fra rammeprogrammet bekræfter den gradvist ændrede opfattelse af, at vejen fra forskning til produkt ikke følger en sekventiel logik, men primært foregår via et iterativt forsknings- og udviklingssamarbejde. Ikke mindst i denne sammenhæng er en af netværksmodellens største fordele, at udgøre den nødvendige ramme og strukturelle basis for den iterative proces. Anbefalinger På baggrund af den erhvervsfaglige evaluerings vurderinger og konklusioner vedrørende virksomhedernes direkte og indirekte udbytte samt netværksmodellens egnethed og rammeprogrammets målopfyldelse, giver Kvistgaard Consult følgende fire overordnede anbefalinger: 17

18 1. Såfremt dansk kornforskning og de danske kornproducenter ikke i fremtiden formår at levere foderkorn til konkurrencedygtige priser og i de kvaliteter som danske husdyravlere efterspørger, kan resultatet blive omfattende systemændringer med skærpede krav i husdyrsektoren. På denne baggrund anbefales det, at dansk kornforskning også fremover støttes med offentlige midler. 2. Et fremtidigt rammeprogram baseret på offentlige midler anbefales som den bedste løsning til at fastholde og videreudvikle det værdifulde cerealienetværk, der er skabt. Et netværk uden forankring i fælles forskningsaktiviteter og fælles ressourcer risikerer på sigt at medføre et tilbagefald til situationen 5-6 år tilbage, hvor udviklingen i dansk cerealieforskning ville være for langsom til at sikre et bæredygtigt produktionssystem. 3. Et fremtidigt rammeprogram bør koncentrere sin indsats om den grundlagsskabende forskning i en netværksmodel for fortsat at sikre en prækompetitiv kompetenceopbygning og undgå at skabe forventninger om en direkte vej fra fra forskning til produktudvikling indenfor et enkelt rammeprogram. 4. Et fremtidigt rammeprogram bør i væsentlig højere grad inddrage forskning i foderkvalitet med særlig henblik på at nedbringe miljøbelastningen fra foder efter passage af husdyrenes fordøjelsessystemer. I forbindelse med den konkrete udformning af et rammeprogram for den nødvendige nye indsats anbefaler Kvistgaard Consult endvidere: o at undersøge mulighederne for en regelforenkling, som kan gøre det nemmere for små virksomheder at opfylde kravene til værdisætning af egen-bidrag og regnskabsføring, og dermed sænke barriererne for program-deltagelse o at tilstræbe at reglerne i videst muligt omfang, tager hensyn til forskelle i administrativ kapacitet små og store virksomheder imellem, herunder at begrænse kravene om virksomhedsbidrag i grundlagsskabende rammeprogrammer til de medarbejdertimer og råvarer som indgår i projekterne (og så vidt muligt forenkle afregningen af disse virksomhedsinput) o at tilstræbe en højere grad af direkte brugerrepræsentation (erhvervspartneren) til løbende og kvalitativt at monitere målretningen og fremdriften i forskningsprojekterne o at søge tidlig afklaring i relation til rettighedsaftaler (data-deling, kommercialiseringsrettigheder), og herunder formaliserede procedurer for F&U og innovation o at indføre kodificerede frem for personificerede procedurer for samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder o at fremme en rollefordeling med virksomheder som projektledere, men med fortsat forankring af projekter i forskningsinstitutioner og universiteter 18

19 o at deltagende virksomheder opfylder en række minimumskrav hvad angår intern kapacitet og formaliserede procedurer for innovation, herunder i relation til enerettigheder. Medlemmer af Styregruppen for evalueringen af Cerealienetværkets 1. Rammeprogram, 2003 Peter Olesen, Christian Hansen A/S, formand Anne Busk-Jensen, Øresund Food Network (tidligere LMC) Carl Åge Pedersen, Landbrugets Rådgivningscenter Kurt Hjortsholm, Foreningen af Danske Sortsejere Jesper Munch Jespersen, Direktoratet for FødevareErhverv Faglig sekretær for styregruppen: Johannes Ravn Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Medlemmerne i styregruppen er udpeget af Direktoratet for FødevareErhverv. 19

20 20