Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram Evaluation of the Cereal Network 1 st Framework Programme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram 1996-2001. Evaluation of the Cereal Network 1 st Framework Programme 1996-2001"

Transkript

1 Cerealienetværket Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram EVALUERINGSRAPPORT (bevilling i henhold til loven om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri mm.) Evaluation of the Cereal Network 1 st Framework Programme EVALUATION REPORT

2 Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram EVALUERINGSRAPPORT Udarbejdet for: Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret Kampmannsgade 3 DK-1870 København V. Tlf.: Fax: Internet: Red.: Johannes Ravn Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Forfattere: Peter Olesen, Koncernforskningsdirektør, Christian Hansen A/S Anne Busk-Jensen, Direktør, Øresund Food Network Carl Åge Pedersen, Chefkonsulent, Landbrugets Rådgivningscenter Kurt Hjortsholm, Direktør, Foreningen af Danske Sortsejere Jesper Munch Jespersen, Fuldmægtig, Direktoratet for FødevareErhverv Johannes Ravn Jørgensen, Forsker, Danmarks JordbrugsForskning Henrik Egelyng, Chefkonsulent, Kvistgaard Consult Lise Brock, Konsulent, Kvistgaard Consult Lene Lange, Professor, Novozymes A/S Jørgen Larsen, Laboratoriechef, Carlsberg Forskningscenter Alan Schulman, Professor, MTT Agrifood Research Finland + University of Helsinki Michael Sjöström, Professor, Umeå University

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag af styregruppens konklusioner og anbefalinger... 5 Sammenfattende vurdering... 6 Evalueringsrapporter... 6 Den grundlagsskabende forskning... 6 Det erhvervsmæssige udbytte og samarbejdet mellem forskningen og industrien... 7 Netværkskonstruktionens egnethed... 7 Anbefalinger... 7 Resume af evalueringens konklusioner og anbefalinger Den grundlagsskabende forskning Effekter af netværkssamarbejdet Virksomhedernes udbytte Produktudvikling Markedsudvikling og afsætningsfremme Styrkelse af fødevarekvalitet Miljøpåvirkninger Kompetenceopbygning og vidensdeling Netværkskonstruktionens egnethed Anbefalinger Medlemmer af styregruppen Videnskabelig evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram Erhvervsfaglig evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram ISBN

4 Forord Cerealienetværkets 1. rammeprogram er bevilget i henhold til loven om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri m.m. og var baseret på bevillinger fra Strukturdirektoratet (nu Direktoratet for FødevareErhverv), tilskud fra Promilleafgiftsfonden samt egne bidrag fra deltagende kommercielle partnere og forskningsinstitutioner. Rammeprogrammet tog udgangspunkt i et 7-måneders forprojekt med det formål, at skabe et vertikalt netværk indenfor den danske kornsektor, omfattende forskning, forædling, fremstilling, forarbejdning og afsætning. Hensigten med netværket var at styrke kvalitet og miljøhensyn i hele kornproduktionens værdikæde. Forprojektets konklusion: at denne målsætning bedst fremmes ved en væsentligt øget forskningsindsats, resulterede i etablering af et 5-årigt rammeprogram for et koordineret forsknings- og udviklingssamarbejde på cerealieområdet. Programmet strakte sig over perioden og omfattede 16 projekter og delprojekter dækkende hele spektret fra grundforskning over målforskning til produktudvikling. I 2002 besluttede bevillingsnævnet for produktudviklingsordningen at gennemføre en evaluering af rammeprogrammet med henblik på en samlet vurdering af de forskningsfaglige og erhvervsmæssige resultater samt af netværkskonstruktionens egnethed i denne sammenhæng. En styregruppe nedsat af Direktoratet for FødevareErhverv har ledet og gennemført evalueringen i perioden fra oktober 2002 til marts Der er som led i evalueringsforløbet udarbejdet 2 delrapporter, som tilsammen beskriver de forskningsfaglige og erhvervsmæssige effekter af rammeprogrammet samt kommer med anbefalinger til brug for beslutningen om den fremtidige indsats. Med nærværende evalueringsrapport sammenfatter styregruppen de opnåede resultater og fremsætter sine anbefalinger til Direktoratet for FødevareErhverv. Derudover er rapporterne med den videnskabelige og erhvervsfaglige evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram inkluderet som selvstændige afsnit. Peter Olesen Koncernforskningsdirektør, PhD. Formand for Styregruppen 4

5 Sammendrag af styregruppens konklusioner og anbefalinger 5

6 Sammenfattende vurdering Dansk cerealieforskning og landbrugets cerealieproduktion har stor samfundsmæssig betydning for fødevarekvalitet og for opretholdelsen af et bæredygtigt landbrug baseret på et samspil mellem på den ene side et stort kornareal med hovedvægt på foderproduktion og på den anden side kornarealets betydning for en miljørigtig omdannelse af store mængder husdyrgødning. Kornproduktionen udgør således det ressourcemæssige grundlag for de animalske produkters langt højere værdiandele af den danske landbrugsproduktion. Det er styregruppens vurdering, at skabelsen af Cerealienetværket og den betydelige offentlige støtte til netværkets første rammeprogram har haft en unik betydning for den nødvendig styrkelse af kvalitet og miljøhensyn gennem hele cerealieproduktionens værdikæde. Det vurderes ligeledes, at rammeprogrammet i meget betydelig grad har resulteret i en udbygning af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen og derved på afgørende vis medvirket til målsætningen om at styrke og udvikle den nationale cerealieproduktion ved hjælp af en øget forskningsindsats. Evalueringsrapporter Der er i evalueringsforløbet udarbejdet 2 delrapporter, som baggrundsmateriale til nærværende sammenfattende rapport: Evaluation of the Cereal Network 1st Frameworkprogramme Scientific Evaluation Report. Rapporten er udarbejdet i februar 2003 af et panel bestående af 2 udenlandske og 2 danske forskere og inkluderer et kort dansk resumé. Erhvervsfaglig Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram. Rapporten er udarbejdet i februar 2003 af Kvistgaard Consult og inkluderer et kort engelsk resumé. Den grundlagsskabende forskning Det er styregruppens vurdering, at netværksprogrammet i betydelig grad har resulteret i en horisontal udbygning af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen, og derved har medvirket til målsætningen om at styrke og skabe muligheder for yderligere at udvikle den nationale cerealieproduktion gennem en øget forskningsindsats indenfor de områder, som industrien finder af høj relevans. Der er herved skabt en større kritisk masse af tilfredsstillende kvalitet i den danske cerealieforskning, og de opnåede resultater og erfaringer har været udnyttet af flere af aktørerne som platform til at tiltrække mere ekstern (og international) støtte til fortsat forskning indenfor området. 6

7 I forhold til rammeprogrammets formål har forskningsindsatsen ført til en række særdeles tilfredsstillende resultater og viden, som både giver betydelige muligheder for løbende at kvalitetsudvikle cerealieproduktionen og samtidig kan omsættes til konkrete miljømæssige fordele for produktion og forarbejdning af kornprodukter i Danmark. Forskningsindsatsen har endvidere ført til et tilfredsstillende antal publikationer, heraf dog kun relativt få i internationale videnskabelige tidsskrifter. Indsatsens indhold af forskeruddannelse vurderes i hovedsagen som tilfredsstillende og har ført til et relativt højt antal PhD-afhandlinger. Internationalt forskningssamarbejde og beskyttelse af opnåede resultater via patentering har kun fundet sted i mindre omfang. Det erhvervsmæssige udbytte og samarbejdet mellem forskningen og industrien Overordnet set vurderes det, at rammeprogrammet har resulteret i den ønskede tværfaglige oprustning af den danske forsknings- og udviklingskompetence på cerealieområdet. Denne oprustning har fundet sted på tværs af faglige områder, discipliner og institutioner og dækker hele spektret fra grundforskning til produktudvikling. Resultaterne har haft effekt hos de kommercielle partnere og har øget det vertikale samarbejde mellem partnere i værdikæden. Kun få af rammeprogrammets projekter er endnu nået så langt i kommercialiseringsprocessen, at det er relevant at tale om egentlig produktudvikling, prototyper eller afsætningsfremme. Imidlertid har flere af projekterne skabt resultater, som med rimelighed kan forventes at give anledning til markedsføring af nye produkter set i et lidt længere tidsperspektiv. Resultaterne har således mere karakter af prækompetitiv produktudvikling, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med rammeprogrammets målsætning og konstruktion. Det vurderes, at rammeprogrammets projekter har bidraget væsentligt til en styrkelse af både den generelle fødevarekvalitet på cerealieområdet og til kornproduktionens miljømæssige funktion. Set i sammenhæng med det store danske kornareals meget vigtige rolle i miljørigtig omdannelse af husdyrgødning må det dog påpeges, at rammeprogrammet med fordel kunne have haft større fokus på forskning rettet mod yderligere nedbringelse af miljøbelastningen fra husdyrproduktion. Selvom der ses kvalitative forskelle på effektbedømmelsen hos de enkelte virksomheder, vurderes alle projekter i rammeprogrammet at have haft en tilfredsstillende effekt på såvel vidensdelingen mellem offentlige forskere og erhvervsaktører som på kompetenceopbygning i virksomhederne. 7

8 Netværkskonstruktionens egnethed Netværksmodellen har fungeret som et velegnet instrument til at fremme forskning og innovation, herunder især til styrkelse af de offentlig-private samarbejdsrelationer. Konstruktionen vurderes at have været afgørende for gennemførslen af den tværgående forsknings- og udviklingsindsats, som var rammeprogrammets overordnede målsætning. Kontraktdannelsen mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder er foregået uden væsentlige konflikter, men har dog været kompliceret af ejerskifte i en del af virksomhederne. Rammeprogrammets projekter har øget samarbejdet mellem offentlige institutioner og private virksomheder, og der er etableret nye vertikale samarbejdsformer mellem alle værdikædens forskellige led (forædling, produktion og afsætning). Disse nye kontakt- og samarbejdsflader som både forædlings- og industriprojekterne har skabt, vurderes at have stor positiv betydning for såvel offentlige forskere som private virksomheder. Rammeprogrammets forløb bekræfter erkendelsen af, at vejen fra forskning til industrielle produkter primært fremmes via iterative forsknings- og udviklingssamarbejder, og at netop netværksmodellen har et stort potentiale til at styrke de mere iterative innovationsprocesser. Anbefalinger Ud fra en samlet vurdering af den grundlagsskabende forskning, det erhvervsmæssige udbytte og samarbejdet mellem forskningen og industrien samt af netværkskonstruktionens funktion finder styregruppen anledning til at fremsætte følgende fem overordnede anbefalinger: 1. Begrundet i den overordnede samfundsmæssig betydning for fødevarekvalitet og bæredygtigt landbrug bør dansk cerealieforskning og -produktionsudvikling også fremover støttes med offentlige midler. 2. Den fremtidige støtte bør tage udgangspunkt i og videreudvikle det nu etablerede, meget velfungerende cerealienetværk, der bygger på en bred horisontal platform, hvor erfaringer, angrebsvinkler og kompetencer fra sektorforskningsinstitutioner, universiteter og erhvervsliv har et væsentligt synergipotentiale. 3. Den fremtidige indsats bør koncentreres om den grundlagsskabende forskning og baseres på en netværksmodel for fortsat at sikre en prækompetitiv kompetenceopbygning men undgå at skabe forventninger om en direkte vej fra forskning til produktudvikling indenfor et enkelt (ramme)program. 4. Fremtidige programmer bør i væsentlig højere grad inddrage forskning i foderkvalitet, såvel hvad angår forarbejdningsprocesser og slutprodukter som i produktdifferentiering og 8

9 herunder give høj prioritet til forskning rettet i særlig grad mod yderligere nedbringelse af miljøbelastningen fra næringsstoffer. 5. Sådanne programmer bør også fortsat omfatte forskning i øget cerealiekvalitet uden for foderstofområdet med særligt henblik på fremme af eksportprodukter baseret på sikre og sunde fødevarer af tilstrækkelig høj kvalitet, der er konkurrencedygtige både nationalt og internationalt. I forbindelse med den konkrete udformning af et nyt rammeprogram anbefaler styregruppen endvidere særlig vægt lagt på: at der ved programmets tilblivelse gøres brug af en åben partnerskabsdannelse baseret på interessetilkendegivelser (partnere og projekter) og efterfølgende evaluering heraf evt. via internettet at der mht. ledelsesstruktur, rapporteringssystem og budgetopfølgning skabes bedre muligheder for ændringer i prioritering og ressourceallokering samt for inddragelse af ekstern ekspertise og lægges mindre vægt på formel rapportering eksempelvis ved indsættelse af en programkomite med tilsvarende kompetencer og beføjelser at rammebevillingens budget differentieres med særskilte poster til publikationer, kompetenceudvikling, patentering og internationale workshops samt inddragelse af international ekspertise at deltagende virksomheder opfylder en række minimumskrav hvad angår intern kapacitet og har formaliserede procedurer for innovation herunder klare krav til (ene)rettigheder. at der søges tidlig afklaring i relation til rettighedsaftaler (kommercialiseringsrettigheder, data-deling m.v.) og etableres formaliserede procedurer for F&U i relation til innovation at rollefordelingen med virksomheder som projektledere aftales og tydeliggøres, men med fortsat forankring af projekterne i forskningsinstitutioner og universiteter at man tilstræber en højere grad af direkte brugerrepræsentation (erhvervspartnere(n)) til løbende og kvalitativ monitering både af målopfyldelsen og fremdriften i forskningsprojekterne at industrifokus og -bidrag bruges på en måde, så produktionen af videnskabelige resultater intensiveres og stimuleres 9

10 at mulighederne for en regelforenkling, som vil gøre det nemmere for især små virksomheder at opfylde kravene til værdisætning af eget-bidrag og regnskabsføring og dermed sænke barriererne for programdeltagelse undersøges Resume af evalueringens konklusioner og anbefalinger Den grundlagsskabende forskning Formålet med evalueringen er at vurdere rammeprogrammets resultater og effekt ud fra de projektansvarliges sammenfattende selvevalueringer, faglige artikler og publikationer samt ved besigtigelser hos projektdeltagerne. Baggrund: Cerealienetværket er en vertikal ramme omfattende forskning, forædling, fremstilling, forarbejdning og afsætning inden for alle dele af den danske kornsektor. Det 5- årige rammeprogram er udformet som et koordineret forsknings- og udviklingsprogram med det formål at styrke kvalitet og fremme miljøhensyn i kornproduktionens værdikæde, og det spænder over hele spektret fra grundforskning over målforskning til produktudvikling. Konklusioner: Sammenfattende konkluderes det, at rammeprogrammet i betydelig grad har resulteret i en horisontal styrkelse af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen, og derved i væsentligt omfang har bidraget til at opfylde målsætningen om at udvikle og udbygge den danske cerealieproduktion ved en øget forskningsindsats. Selv om programmets midler i forholdsvis stort omfang har været allokeret til projekter med relativt lavt videnskabeligt indhold, er der opnået en større kritisk masse i alle led i den danske cerealieforskning, ligesom de opnåede resultater og erfaringer har været udnyttet af flere af aktørerne som platform til at tiltrække mere national (og international) støtte til fortsat forskning indenfor området. Vigtigste resultater: Betydelige videnskabelige resultater er opnået i flere af netværkets aktiviteter, hvoraf følgende skal fremhæves: I projektet vedrørende reduceret fosfatbelastning af miljøet fra dyrefoder (hvede og byg) er der fra DJF og Risø opnået resultater af høj international kvalitet i form af funktionelt fytase enzym udtrykt i både plante og endosperm, ligesom der er fremstillet en række muterede genotyper med blokeret fytin-syntese. Den kemometriske forskning på KVL i kvalitetsanalyser på enkeltkerneniveau har ført til værdifulde nye angrebsvinkler, datagrundlag og mange publikationer på højt fagligt niveau. DTU s arbejde med udvikling af hurtigmetoder til kornanalyse baseret på en kombination af massespektrometri og 2D-gelelektroforese har ligeledes været af høj kvalitet og medført mange gode publikationer. I markør-teknologi projektet har Århus Universitet gjort en solid grundvidenskabelig indsats på frontforskningsniveau med resistensgen-analoger. Endelig har Risø s arbejde med transgen overekspression af patogenese-relaterede (PR) proteiner ført til 10

11 opsigtsvækkende foreløbige resultater med delvis resistens mod meldug og to andre svampesygdomme. Videnskabelig produktion: Den 6-årige periode siden netværksprogrammets start har medført et forholdsvis ringe antal videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter med refeeree, mens der derimod har været stor aktivitet mht. publikationer i non-refereed tidsskrifter. Programmet gav anledning til et relativt højt antal PhD afhandlinger - i alt 10 - men kun en enkelt patentansøgning. Anbefalinger: Baseret på den samlede videnskabelige evaluering af cerealienetværkets 1. Rammeprogram anbefaler evalueringspanelet, at der gives økonomisk støtte til at iværksætte et 2. Rammeprogram, som i særlig grad tager hensyn til følgende: at programmets fokus bliver foderkvalitet herunder såvel forarbejdningsprocesser og slutprodukter som differentiering af slutprodukter at programmet fortsat funderes på en fagligt bred videnskabelig platform, hvor erfaringer, angrebsvinkler og kompetencer fra sektorforskningsinstitutioner, universiteter og erhvervslivet har et væsentligt synergipotentiale at industrifokus og -bidrag bruges på en måde, så produktionen af videnskabelige resultater intensiveres og stimuleres at der ved programmets tilblivelse gøres brug af en åben partnerskabsdannelse baseret på interessetilkendegivelser (partnere og projekter) og efterfølgende evalueringer heraf evt. via internettet at rammebevillingens budget differentieres med særskilte poster til publikationer, kompetenceudvikling, patentering og internationale workshops samt inddragelse af international ekspertise at der mht. ledelsesstruktur, rapporteringssystem og budgetopfølgning skabes bedre muligheder for ændring i prioritering og ressourceallokering samt for inddragelse af ekstern ekspertise og lægges mindre vægt på formel rapportering Effekter af netværkssamarbejdet Formålet med evalueringen var også at få erhvervets vurdering og dermed belyse det mere kommercielle udbytte af programmet i forhold dels til den overordnede målsætning for produktudviklingsordningen, dels til fremme af afsætningen og dels til styrkelse af fødevarekvaliteten og samarbejdsrelationerne mellem virksomheder og forskningsinstitutioner med henblik på at opbygge et bredt vidensgrundlag, som virksomhederne kan støtte sig til. Metode: Evalueringen er gennemført som en programevaluering med fokus på effekter og målopfyldelse og med et fremadrettet perspektiv. Evalueringen bygger på semi-strukturerede interviews med netværkets 14 erhvervsaktører samt med en udenforstående virksomhed. Interviewene er baseret på forudgående desk-research på basis af rapporter, dokumenter, 11

12 informationsbreve, databaser og andre relevante informationer. Evalueringens teoretiske baggrund bygger på en opfattelse af innovation som en ikke-lineær, kumulativ process og antager således, at der ikke er en lineær kausal sammenhæng fra forskning til produkt. Konklusioner: Overordnet set for så vidt angår såvel videnskabeligt udbytte som netværkskonstruktion vurderes det, at rammeprogrammet har resulteret i den ønskede tværfaglige, vertikale oprustning af al den danske forsknings- og udviklingskompetence på cerealieområdet. Oprustningen, der har fundet sted på tværs af faglige områder, discipliner og institutioner, dækker hele spektret fra grundforskning til produktudvikling. Resultaterne har haft en klar effekt hos de kommercielle partnere og har øget det vertikale samarbejde mellem parterne i værdikæden. Kun få af rammeprogrammets projekter er endnu så langt fremme i en kommercialiseringsproces, at det er relevant at tale om produktudvikling, prototyper eller afsætningsfremme. Imidlertid har flere af projekterne skabt resultater, som set i et lidt længere tidsperspektiv med rimelighed kan forventes at give anledning til markedsføring af nye produkter. Resultaterne har således især karakter af prækompetitiv produktudvikling, hvilket vurderes at være i god overensstemmelse med rammeprogrammets målsætning og konstruktion. Virksomhedernes vurdering 1. Produktudvikling Kornsorter til dyrkning uden pesticider (miljørigtig kornproduktion): Målet om at fremavle og markedsføre færdige nye sorter indenfor et 5-årigt forskningsprogram forekommer særdeles urealistisk og er ikke nået. Derimod er der opnået resultater, som på længere sigt vil være en hjælp til kornforædlerne, og dermed delvis indfri deres forventninger om skabelse af et grundlag for hurtigere og mere effektiv frembringelse af sorter med nye egenskaber. Det vurderes, at to delprojekter ikke har leveret tilstrækkelig konkrete resultater (resistensgener og markører) i forhold til forædlernes forventninger. Foderkvalitet i relation til miljørigtig produktion: Målsætningen om at få et funktionelt fytaseenzym i planter og at udvikle muterede genotyper med blokeret fytinsyntese er nået. Det er det eneste projekt i rammeprogrammet, der har resulteret i en patentansøgning. Materialet skal nu videreføres gennem langvarige forædlingsprogrammer, men der skønnes at være skabt et særdeles godt potentiale for at bringe nye og mindre fosfor-krævende byg- og hvedesorter på verdensmarkedet i løbet af 5 år. Hurtigmetoder til kvalitetsbestemmelse: Projekterne har haft succes med kemometriske og korrelative/prediktive spektroskopiske angrebsvinkler i analyser af kendte og ukendte faktorer, som påvirker komplekse sammenhænge. Typisk for denne angrebsvinkel er, at den teknologiske anvendelighed løber forud for erkendelsen af resultaternes kausale forklaring. Resultaterne heraf er et eksempel på, at udviklingstiden fra avanceret og teoretisk 12

13 grundlagsskabende forskning til industriel anvendelse i nogle tilfælde kan være kort. Både offentlige aktører og erhvervsaktører er fortsat aktive med henblik på udvikling af prototyper af konkrete analyseinstrumenter. Bagekvalitet: Brødprojekterne har ikke resulteret i egentlig produktudvikling eller andre direkte effekter, men har ført til en række prøveproduktioner. Hos kiksfabrikanterne har projektet medvirket til at skabe en videnseffekt og deraf følgende produktionsmæssig parathed, der kan udnyttes i samme øjeblik bestemte enzymer godkendes til brug på det danske marked. Dette vurderes, at være et erhvervsrelevant og brugbart resultat. 2. Markedsudvikling og afsætningsfremme Fra og med år 2000 vurderes alle nye markedsførte sorter i Danmark i forhold til to nye kvalitetsparametre udviklet i rammeprogrammet: konkurrenceevne overfor ukrudt og resistens mod udsædbårne sygdomme. Både dette resultat og den fremtidige udvikling i anvendelse af dobbelthaploider vurderes at medvirke til afsætningsfremme via produktdifferentiering, som er en afgørende faktor for virksomhedernes konkurrenceevne. Resultaterne vedrørende hurtigmetoder til kvalitetsanalyser vurderes at have givet helt ny grundlagsskabende viden i relation til potentiel produktion/markedsføring af en ny generation af intelligente analyseinstrumenter til fødevaremarkedet med mulighed for hurtig, præcis og teknologisk sand vurdering af en række kvalitetsegenskaber. Snarere end egentlig afsætningsfremme er der her tale om opdyrkning af et helt nyt marked for hurtigmetoder og avancerede multiinstrumenter. Brødprojekterne har bidraget til markedsudvikling i både industrien og i forædlingsleddet via adgang til sorter, som er kortlagt for en række kvalitetsparametre i forhold til bagekvalitet. Muligheden for produktion af nye kiks-egnede hvedesorter vurderes at have større potentielle effekter på eksportmarkedet end det aktuelt har i Danmark. Den forventede fremkomst af nye sorter med varmestabile fytaser eller nedsat fytinindhold vil formentlig vinde betydelige markedsandele på grund af de store foder- og miljømæssige aspekter. Hvad disse effekter angår, er de delvist uafhængige af GMO-situationen i Europa, idet den indgivne patentansøgning også retter sig mod de amerikanske og canadiske markeder. Styrkelse af fødevarekvalitet Samtlige af rammeprogrammets projekter har omfattet en målsætning om fremme af fødevarekvalitet. Det gælder forædlingsprojekterne, der alle har medvirket til at udvikle nye kvaliteter af plantemateriale, eller som har sigtet på at synliggøre eksisterende kvaliteter, markedet ikke i dag har mulighed for at honorere. Det gælder hurtigmetodeprojekterne, hvor 13

14 synliggørelse og måling af kvalitet er selve omdrejningspunktet i projekterne. Endelig gælder det både rugbrødsprojektet og kiksprojektet, der begge sigter på at bestemme en lang række nye kvalitetsparametre og at udvikle metoder til at identificere disse på såvel sortsniveau som i brødproduktionen. Det vurderes, at samtlige projekter har bidraget væsentligt til denne målsætning. Miljøpåvirkninger Baggrund: I både europæisk og global sammenhæng er den danske kornproduktion usædvanlig ved at ca. 70% anvendes til foder og derved udgør det ressourcemæssigt vigtigste grundlag for den animalske produktions høje værdiandel af landbrugseksporten. I såvel Danmark som på verdensplan har det sidste ti-år vist en markant stigning i anvendelse af kornprodukter til dyrefoder. I miljømæssig sammenhæng har det store kornareal en helt afgørende kredsløbsfunktion via dets rolle i omdannelse af de store mængder husdyrgødning. Sammenholdt med at der især i Vesteuropa sker en lovmæssig stramning af miljøkravene, bl.a. til anvendelse og udledning af kvælstof og fosfor, bliver denne produktion derfor af stadig større betydning. Cerealienetværkets rammeprogram skal således også vurderes i lyset af, at kornets miljøegenskaber (gødningsbehov og sygdomsresistens såvel som effekter efter dyrenes fordøjelse) må forventes at blive en endnu stærkere kvalitetsparameter. Rammeprogrammets målsætning og de opnåede resultater skal derfor også ses som et meget positivt bidrag til en større (national såvel som europæisk) forskningsindsats for at udvikle kornprodukter til foder med egenskaber, der er konkurrencemæssigt fordelagtige sammenlignet med importeret foder, og som samtidig er dyrket med lavt ressourceforbrug og minimal miljøpåvirkning. Det vurderes, at der i forhold til programmets målsætninger, burde have været lagt større vægt på foderkvalitet end det har været tilfældet, idet der kun har været tilstrækkelig fokus herpå i fytase/fytin projektet. Resultater: Rammeprogrammet har givet værdifulde resultater og viden med en betydelig mulighed for at blive omsat til konkrete miljø- og kvalitetsmæssige fordele for produktion og forarbejdning af kornprodukter i Danmark. Perspektiverne er: - nedsat fosforudledning som resultat af større biotilgængelighed af fosfat i foder - nedsat herbicidforbrug som følge af bedre konkurrenceevne overfor ukrudt - nedsat fungicidforbrug som følge af forbedret sygdomsresistens - nedsat forbrug af kemikalier til bejdsning og andre former for frø-coating - hurtigere opnåelse af disse effekter via anvendelse af dobbelt-haploider - øget holdbarhed i brødprodukter og dermed mindre spild - substituering af tilsætningsstoffet sulfit med enzymer (arbejdsmiljø og kemikalieforbrug) - udvidede genpuljer til forædling for kvalitetsparametre. 14

15 Kompetenceopbygning og vidensdeling Baggrund: Den fortsatte globalisering betyder stadig stigende udfordringer for de danske fødevareerhverv med hensyn til konkurrenceevne, herunder hurtig omstilling til skiftende konkurrencevilkår. Ikke mindst den danske planteforædlingssektor finder, at afgørende faktorer er at kunne følge den teknologiske udvikling og konstant at kunne opgradere forædlingsprogrammerne. Den bioteknologiske udvikling er meget omkostningstung at følge med i, hvilket for den enkelte virksomhed medfører en fare for at miste konkurrenceevne. Samarbejdsrelationer: Netværksprogrammet har bidraget væsentligt til et øget samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder og derved medvirket til at fremme samarbejdsrelationer på tværs af institutionsgrænser og discipliner. Rammeprogrammets samarbejdsaftaler har tilsvarende øget mulighederne for et gnidningsløst samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Endelig er der etableret nye vertikale samarbejdsflader mellem værdikædens forskellige led (forædling, produktion og afsætning). Kompetenceudvikling: Netværksprogrammet har i betydelig grad resulteret i en horisontal styrkelse af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen, og har derved medvirket til at nå målsætningen om at styrke og udbygge den nationale cerealieproduktion gennem en øget forskningsindsats. Netværksprogrammet har også haft en positiv indflydelse på den højere uddannelse på kandidat- og PhD-niveau, og har bl.a. resulteret i 10 PhD-afhandlinger. Den opnåede større kritiske masse i den danske cerealieforskning og de fremkomne resultater og erfaringer har været udnyttet af flere af aktørerne, som platform til at tiltrække mere national (og international) støtte til fortsat forskning indenfor området. Vidensdeling og teknologioverførsel: Ved netværkets start blev der afholdt et partnerskabsmøde, som vurderes at have været effektivt mht. at bringe de forskellige mulige aktører og projektideer sammen og som har haft stor betydning for den generelle opfattelse i kornsektoren af, at ingen har været udelukket fra deltagelse. Selvom der er kvalitative forskelle på effektbedømmelsen hos de enkelte virksomheder, vurderes alle projekter at have bidraget i væsentligt omfang til at opbygge vidensgrundlaget hos erhvervsaktørerne. Der har desuden været eksempler på direkte brobygning mellem mere basale forskningsresultater og praktisk anvendelse i forædlingsindustrien (resistenser, ukrudt og foderkvalitet). På dette vidensgrundlag vil forædlerne kunne udvikle nye sorter via nye forædlingsprogrammer, som kan tage op til 10 år. Samarbejdet mellem KVL og DTU i analyseprojekterne er et godt eksempel på effektiv horisontal teknologioverførsel. Der er desuden sket en betydelig vidensopbygning selv hos de virksomheder, som har haft en mere begrænset rolle som leverandører af forsøgsmateriale med videre. Netværkets årsmøder og Newsletters har haft stor betydning for vidensdelingen i programmet. Netværksaktiviteterne har også været brugt effektivt som platform for offentlig vidensdeling og information om bioteknologi og genteknologi. 15

16 Resultatbeskyttelse: At rammeprogrammet - set ud fra en nuværende best practice synsvinkel vedrørende patentbeskyttelse af resultater fremkommet via offentlige forskningsbevillinger - kun i meget begrænset omfang har gjort brug heraf, vurderes at have flere forklaringer. Siden programmets start er der via lovgivning og i bevillingstilsagn blevet lagt betydeligt mere vægt på sikring af ophavsret til opfindelser mv. og givet incitamenter hertil. Hertil kommer at den danske patenteringsaktivitet traditionelt er relativt lav på fødevareområdet, hvor der på trods af en væsentlig øget forskningsindsats i de seneste 10 år ikke er set en tilsvarende stigning i patenteringen. Desuden er netop dette forædlingsområde karakteriseret ved en mere udbredt anvendelse af sortsbeskyttelse, som typisk først finder sted efter mere langvarige forædlingsprogrammer, hvor de grundlagsskabende resultater søges udnyttet. Rammeprogrammets forskningsresultater og det tætte forædlersamarbejde indenfor netværket forventes derfor på en 5-10 års horisont, at føre til en række nye sortsbeskyttede produkter. Netværkskonstruktionens egnethed Formålet med denne del af evalueringen var at vurdere, om netværkskonstruktionen er en fordelagtig måde at fremme intentionerne bag produktudviklingsordningen og med produktudvikling i det hele taget. Generelt har forskere og virksomhedsrespondenter oplevet netværkets etablering som en åben proces. Det forhold, at alle potentielt interesserede fra begyndelsen har haft mulighed for at deltage i programmet, har formentlig bidraget til at netværket i dag er forankret i samtlige relevante erhvervsaktører. Det vurderes derfor, at alle erhvervspartnere, som har ønsket at deltage i programmet, har haft mulighed herfor. Det konkluderes, at netværksmodellen har været velegnet som instrument til at fremme forskning og innovation, og dermed i sin helhed været afgørende for at levere den tværgående forsknings- og udviklingsindsats, som ansøgningen lovede. Grundlaget for denne konklusion er først og fremmest de effekter som rammeprogrammet og netværksmodellen har bidraget til at skabe, jf. ovenstående delkonklusioner. Tilsvarende har interviewundersøgelsens respondenter samstemmende fundet netværksmodellen særdeles egnet til at fremme rammeprogrammets målsætninger. Erhvervsaktørerene har ligeledes samstemmende udtrykt overordnet tilfredshed med netværksmodellen og rammeprogrammets udformning som koncept og instrument til at fremme offentlig-privat samarbejde omkring forskning og innovation. Både de offentlige forskere og erhvervsaktører giver en meget positiv vurdering af de ny kontakt- og samarbejdsflader, som projekterne har skabt. Alle parter værdsætter i høj grad disse ny flader, hvilket gælder for såvel forædlingsprojekterne som for industriprojekterne. 16

17 Netværkskonstruktionen er præget af en høj grad af kompleksitet og den grundlæggende bevillingsmodel har bevirket, at styringsmæssige beslutninger vedrørende ændringer i forhold til de oprindelige planer primært har fundet sted indenfor de enkelte projekter. Den overordnede ledelsesgruppe har således kun haft meget begrænsede muligheder for at foretage ændringer af prioriteringer, inddragelse af yderligere (ekstern) ekspertise, budgetallokeringer og lignende. Dette vurderes at være en afgørende årsag til, at international ekspertise og deltagelse kun har været udnyttet i meget begrænset omfang. Cerealienetværkets sekretariat har været værdsat for dets effektivitet og brugervenlighed. Kravet om løbende afrapportering angives af enkelte parter som meget krævende, og især den finansielle afrapportering har været besværlig og angives at være ud over det rimelige for de industrielle partnere. Det vurderes dog, at utilfredsheden med omfanget af rapporteringen ikke kan relateres til netværksmodellen, idet kravene er formelt betingede (af hensyn til regler om revisions- og tilbagebetalingspligt) og derfor også ville være gældende i andre tilsvarende samarbejdsmodeller. Kontraktdannelse mellem de offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder er foregået uden store konflikter, dog har virksomhedernes ejerskifte kompliceret dette. Cerealienetværkets 5-årige rammeprogram har haft et samlet budget på ca. 82 millioner kroner, hvoraf erhvervsandelen udgjorde 12%. Den danske fødevarieindustris bidrag til forskningssamarbejdsprojekter er derimod i runde tal på %. Dette reciprokke forhold viser, at rammeprogrammet i stil med andre typer af overvejende offentligt finansierede forskningsprogrammer typisk har sin produktudviklingsfremmende virkning på det prækompetitive niveau hvorimod erhvervsaktørerne løfter deres del af samfundets forskningsindsats, når denne bevæger sig tættere på egentlig produktudvikling indenfor virksomhedernes kerneområder. I forhold til såvel den virksomhedsinterne som den generelle samfundsmæssige kompetenceopbygning konkluderes det, at også resultaterne fra rammeprogrammet bekræfter den gradvist ændrede opfattelse af, at vejen fra forskning til produkt ikke følger en sekventiel logik, men primært foregår via et iterativt forsknings- og udviklingssamarbejde. Ikke mindst i denne sammenhæng er en af netværksmodellens største fordele, at udgøre den nødvendige ramme og strukturelle basis for den iterative proces. Anbefalinger På baggrund af den erhvervsfaglige evaluerings vurderinger og konklusioner vedrørende virksomhedernes direkte og indirekte udbytte samt netværksmodellens egnethed og rammeprogrammets målopfyldelse, giver Kvistgaard Consult følgende fire overordnede anbefalinger: 17

18 1. Såfremt dansk kornforskning og de danske kornproducenter ikke i fremtiden formår at levere foderkorn til konkurrencedygtige priser og i de kvaliteter som danske husdyravlere efterspørger, kan resultatet blive omfattende systemændringer med skærpede krav i husdyrsektoren. På denne baggrund anbefales det, at dansk kornforskning også fremover støttes med offentlige midler. 2. Et fremtidigt rammeprogram baseret på offentlige midler anbefales som den bedste løsning til at fastholde og videreudvikle det værdifulde cerealienetværk, der er skabt. Et netværk uden forankring i fælles forskningsaktiviteter og fælles ressourcer risikerer på sigt at medføre et tilbagefald til situationen 5-6 år tilbage, hvor udviklingen i dansk cerealieforskning ville være for langsom til at sikre et bæredygtigt produktionssystem. 3. Et fremtidigt rammeprogram bør koncentrere sin indsats om den grundlagsskabende forskning i en netværksmodel for fortsat at sikre en prækompetitiv kompetenceopbygning og undgå at skabe forventninger om en direkte vej fra fra forskning til produktudvikling indenfor et enkelt rammeprogram. 4. Et fremtidigt rammeprogram bør i væsentlig højere grad inddrage forskning i foderkvalitet med særlig henblik på at nedbringe miljøbelastningen fra foder efter passage af husdyrenes fordøjelsessystemer. I forbindelse med den konkrete udformning af et rammeprogram for den nødvendige nye indsats anbefaler Kvistgaard Consult endvidere: o at undersøge mulighederne for en regelforenkling, som kan gøre det nemmere for små virksomheder at opfylde kravene til værdisætning af egen-bidrag og regnskabsføring, og dermed sænke barriererne for program-deltagelse o at tilstræbe at reglerne i videst muligt omfang, tager hensyn til forskelle i administrativ kapacitet små og store virksomheder imellem, herunder at begrænse kravene om virksomhedsbidrag i grundlagsskabende rammeprogrammer til de medarbejdertimer og råvarer som indgår i projekterne (og så vidt muligt forenkle afregningen af disse virksomhedsinput) o at tilstræbe en højere grad af direkte brugerrepræsentation (erhvervspartneren) til løbende og kvalitativt at monitere målretningen og fremdriften i forskningsprojekterne o at søge tidlig afklaring i relation til rettighedsaftaler (data-deling, kommercialiseringsrettigheder), og herunder formaliserede procedurer for F&U og innovation o at indføre kodificerede frem for personificerede procedurer for samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder o at fremme en rollefordeling med virksomheder som projektledere, men med fortsat forankring af projekter i forskningsinstitutioner og universiteter 18

19 o at deltagende virksomheder opfylder en række minimumskrav hvad angår intern kapacitet og formaliserede procedurer for innovation, herunder i relation til enerettigheder. Medlemmer af Styregruppen for evalueringen af Cerealienetværkets 1. Rammeprogram, 2003 Peter Olesen, Christian Hansen A/S, formand Anne Busk-Jensen, Øresund Food Network (tidligere LMC) Carl Åge Pedersen, Landbrugets Rådgivningscenter Kurt Hjortsholm, Foreningen af Danske Sortsejere Jesper Munch Jespersen, Direktoratet for FødevareErhverv Faglig sekretær for styregruppen: Johannes Ravn Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Medlemmerne i styregruppen er udpeget af Direktoratet for FødevareErhverv. 19

20 20

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen Velkommen til DTU og Seniorforsker Henning Jørgensen Biorefinery approach beyond bioenergy Energy Fermentation or Separation Purification Materials and chemicals Sugar Protein enzyme catalysed processes

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Porteføljestyring. IDA Proces. Maj 2015 Henrik Hajslund

Porteføljestyring. IDA Proces. Maj 2015 Henrik Hajslund Porteføljestyring IDA Proces Maj 2015 Henrik Hajslund hha@peakconsulting.dk Om Henrik Hajslund Cand.merc SOL fra CBS Har arbejdet som konsulent i >10 år. Fokus på Projekt- Portefølje- og Ressourcestyring.

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? CENTRE OF EXPERTISE FOR FOOD MICROBIOLOGY Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? Anne Elsser-Gravesen ISI Protection Januar 2015 follow us on w w w. i s i f o o d p r o t e c

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

Vejen til EU-finansiering. Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011

Vejen til EU-finansiering. Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011 Vejen til EU-finansiering Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011 Innovayt PROFIL Full-service innovations-konsulenthus Offentlige støtteprogrammer i Danmark og Europa 10 ansatte på kontorer i København og

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen 140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Virkemidler og særlige strategiske aspekter

Virkemidler og særlige strategiske aspekter Virkemidler og særlige strategiske aspekter Per Kudsk Medlem af Programkomiteen for sundhed, fødevarer og velfærd 19. marts 2012, Nationalmuseet, København Særlige strategiske aspekter - Strategisk kvalitet

Læs mere

Skovgaard International In Denmark and Abroad

Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International ApS is an independent consulting company specialised in strategic planning and designing modern pig production units. Curriculum Vitae

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Horizon2020 (2014-2020): budget of just over 70 billion EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Nikolaj Helm-Petersen nikhel@um.dk Innovation Centre Denmark Munich. Danish research attaché

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

GUDP Handlingsplan 2017

GUDP Handlingsplan 2017 GUDP Handlingsplan 2017 Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2017. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2017, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Bo Cerup-Simonsen Direktør, Center for Olie og Gas DTU Baggrund Kilde: ENS, Quartz 2013 Baggrund Raison d etre The centre is part of the

Læs mere

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? V. Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Dias 1 Strategisk forskning Udfordringsorienteret tilgang snarere end disciplinbaseret

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Agenda Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Roadmap for forudsætninger Indsatsområder 1 2 Vision og rammefortælling 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 Digital

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Korn. Dyrkning, kvalitetssikring, brød, novel food og bioenergi. Cerealienetværkets årsmøde 2006 i samarbejde med Dansk Cerealforening

Korn. Dyrkning, kvalitetssikring, brød, novel food og bioenergi. Cerealienetværkets årsmøde 2006 i samarbejde med Dansk Cerealforening Korn Dyrkning, kvalitetssikring, brød, novel food og bioenergi Cerealienetværkets årsmøde 2006 i samarbejde med Dansk Cerealforening 2. - 3. november 2006 Hotel Frederik d. II Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation

Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation Hvem er EuroCenter? Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med

Læs mere

EU s rammeprogram FP7

EU s rammeprogram FP7 EU s rammeprogram FP7 EU-tilskud til transportforskning Anders Bjerrum EU-konsulent EU-tilskud til transportforskning anders.bjerrum@fp7consult.dk 1 Disposition Oversigt over programmerne i EU s rammeprogram

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Udvikling af den danske offshore vind kompetence

Udvikling af den danske offshore vind kompetence April 28 2009 Udvikling af den danske offshore vind kompetence Morten Holmager Offshore Center Danmark The copyright of this entire presentation vests by Offshore Center Danmark. All rights reserved. The

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

The Arctic Dimension, Horizon 2020

The Arctic Dimension, Horizon 2020 Strategisk satsning Aktiviteter Det skal du være klar til at give Tid Det vigtigste parameter for at lykkes med en satsning er at der afsættes tid og ressourcer til at planlægge og afvikle de ønskede aktiviteter.

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Velkommen til Grønt Center

Velkommen til Grønt Center Velkommen til Grønt Center Program Præsentation/introduktion Grønt Center historie medarbejdere bestyrelse virksomhed formål aktiviteter Alsidighed og klyngeaktiviteter PP Rundtur fokus på alternative

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere