Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram Evaluation of the Cereal Network 1 st Framework Programme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram 1996-2001. Evaluation of the Cereal Network 1 st Framework Programme 1996-2001"

Transkript

1 Cerealienetværket Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram EVALUERINGSRAPPORT (bevilling i henhold til loven om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri mm.) Evaluation of the Cereal Network 1 st Framework Programme EVALUATION REPORT

2 Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram EVALUERINGSRAPPORT Udarbejdet for: Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret Kampmannsgade 3 DK-1870 København V. Tlf.: Fax: Internet: Red.: Johannes Ravn Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Forfattere: Peter Olesen, Koncernforskningsdirektør, Christian Hansen A/S Anne Busk-Jensen, Direktør, Øresund Food Network Carl Åge Pedersen, Chefkonsulent, Landbrugets Rådgivningscenter Kurt Hjortsholm, Direktør, Foreningen af Danske Sortsejere Jesper Munch Jespersen, Fuldmægtig, Direktoratet for FødevareErhverv Johannes Ravn Jørgensen, Forsker, Danmarks JordbrugsForskning Henrik Egelyng, Chefkonsulent, Kvistgaard Consult Lise Brock, Konsulent, Kvistgaard Consult Lene Lange, Professor, Novozymes A/S Jørgen Larsen, Laboratoriechef, Carlsberg Forskningscenter Alan Schulman, Professor, MTT Agrifood Research Finland + University of Helsinki Michael Sjöström, Professor, Umeå University

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag af styregruppens konklusioner og anbefalinger... 5 Sammenfattende vurdering... 6 Evalueringsrapporter... 6 Den grundlagsskabende forskning... 6 Det erhvervsmæssige udbytte og samarbejdet mellem forskningen og industrien... 7 Netværkskonstruktionens egnethed... 7 Anbefalinger... 7 Resume af evalueringens konklusioner og anbefalinger Den grundlagsskabende forskning Effekter af netværkssamarbejdet Virksomhedernes udbytte Produktudvikling Markedsudvikling og afsætningsfremme Styrkelse af fødevarekvalitet Miljøpåvirkninger Kompetenceopbygning og vidensdeling Netværkskonstruktionens egnethed Anbefalinger Medlemmer af styregruppen Videnskabelig evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram Erhvervsfaglig evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram ISBN

4 Forord Cerealienetværkets 1. rammeprogram er bevilget i henhold til loven om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri m.m. og var baseret på bevillinger fra Strukturdirektoratet (nu Direktoratet for FødevareErhverv), tilskud fra Promilleafgiftsfonden samt egne bidrag fra deltagende kommercielle partnere og forskningsinstitutioner. Rammeprogrammet tog udgangspunkt i et 7-måneders forprojekt med det formål, at skabe et vertikalt netværk indenfor den danske kornsektor, omfattende forskning, forædling, fremstilling, forarbejdning og afsætning. Hensigten med netværket var at styrke kvalitet og miljøhensyn i hele kornproduktionens værdikæde. Forprojektets konklusion: at denne målsætning bedst fremmes ved en væsentligt øget forskningsindsats, resulterede i etablering af et 5-årigt rammeprogram for et koordineret forsknings- og udviklingssamarbejde på cerealieområdet. Programmet strakte sig over perioden og omfattede 16 projekter og delprojekter dækkende hele spektret fra grundforskning over målforskning til produktudvikling. I 2002 besluttede bevillingsnævnet for produktudviklingsordningen at gennemføre en evaluering af rammeprogrammet med henblik på en samlet vurdering af de forskningsfaglige og erhvervsmæssige resultater samt af netværkskonstruktionens egnethed i denne sammenhæng. En styregruppe nedsat af Direktoratet for FødevareErhverv har ledet og gennemført evalueringen i perioden fra oktober 2002 til marts Der er som led i evalueringsforløbet udarbejdet 2 delrapporter, som tilsammen beskriver de forskningsfaglige og erhvervsmæssige effekter af rammeprogrammet samt kommer med anbefalinger til brug for beslutningen om den fremtidige indsats. Med nærværende evalueringsrapport sammenfatter styregruppen de opnåede resultater og fremsætter sine anbefalinger til Direktoratet for FødevareErhverv. Derudover er rapporterne med den videnskabelige og erhvervsfaglige evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram inkluderet som selvstændige afsnit. Peter Olesen Koncernforskningsdirektør, PhD. Formand for Styregruppen 4

5 Sammendrag af styregruppens konklusioner og anbefalinger 5

6 Sammenfattende vurdering Dansk cerealieforskning og landbrugets cerealieproduktion har stor samfundsmæssig betydning for fødevarekvalitet og for opretholdelsen af et bæredygtigt landbrug baseret på et samspil mellem på den ene side et stort kornareal med hovedvægt på foderproduktion og på den anden side kornarealets betydning for en miljørigtig omdannelse af store mængder husdyrgødning. Kornproduktionen udgør således det ressourcemæssige grundlag for de animalske produkters langt højere værdiandele af den danske landbrugsproduktion. Det er styregruppens vurdering, at skabelsen af Cerealienetværket og den betydelige offentlige støtte til netværkets første rammeprogram har haft en unik betydning for den nødvendig styrkelse af kvalitet og miljøhensyn gennem hele cerealieproduktionens værdikæde. Det vurderes ligeledes, at rammeprogrammet i meget betydelig grad har resulteret i en udbygning af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen og derved på afgørende vis medvirket til målsætningen om at styrke og udvikle den nationale cerealieproduktion ved hjælp af en øget forskningsindsats. Evalueringsrapporter Der er i evalueringsforløbet udarbejdet 2 delrapporter, som baggrundsmateriale til nærværende sammenfattende rapport: Evaluation of the Cereal Network 1st Frameworkprogramme Scientific Evaluation Report. Rapporten er udarbejdet i februar 2003 af et panel bestående af 2 udenlandske og 2 danske forskere og inkluderer et kort dansk resumé. Erhvervsfaglig Evaluering af Cerealienetværkets 1. rammeprogram. Rapporten er udarbejdet i februar 2003 af Kvistgaard Consult og inkluderer et kort engelsk resumé. Den grundlagsskabende forskning Det er styregruppens vurdering, at netværksprogrammet i betydelig grad har resulteret i en horisontal udbygning af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen, og derved har medvirket til målsætningen om at styrke og skabe muligheder for yderligere at udvikle den nationale cerealieproduktion gennem en øget forskningsindsats indenfor de områder, som industrien finder af høj relevans. Der er herved skabt en større kritisk masse af tilfredsstillende kvalitet i den danske cerealieforskning, og de opnåede resultater og erfaringer har været udnyttet af flere af aktørerne som platform til at tiltrække mere ekstern (og international) støtte til fortsat forskning indenfor området. 6

7 I forhold til rammeprogrammets formål har forskningsindsatsen ført til en række særdeles tilfredsstillende resultater og viden, som både giver betydelige muligheder for løbende at kvalitetsudvikle cerealieproduktionen og samtidig kan omsættes til konkrete miljømæssige fordele for produktion og forarbejdning af kornprodukter i Danmark. Forskningsindsatsen har endvidere ført til et tilfredsstillende antal publikationer, heraf dog kun relativt få i internationale videnskabelige tidsskrifter. Indsatsens indhold af forskeruddannelse vurderes i hovedsagen som tilfredsstillende og har ført til et relativt højt antal PhD-afhandlinger. Internationalt forskningssamarbejde og beskyttelse af opnåede resultater via patentering har kun fundet sted i mindre omfang. Det erhvervsmæssige udbytte og samarbejdet mellem forskningen og industrien Overordnet set vurderes det, at rammeprogrammet har resulteret i den ønskede tværfaglige oprustning af den danske forsknings- og udviklingskompetence på cerealieområdet. Denne oprustning har fundet sted på tværs af faglige områder, discipliner og institutioner og dækker hele spektret fra grundforskning til produktudvikling. Resultaterne har haft effekt hos de kommercielle partnere og har øget det vertikale samarbejde mellem partnere i værdikæden. Kun få af rammeprogrammets projekter er endnu nået så langt i kommercialiseringsprocessen, at det er relevant at tale om egentlig produktudvikling, prototyper eller afsætningsfremme. Imidlertid har flere af projekterne skabt resultater, som med rimelighed kan forventes at give anledning til markedsføring af nye produkter set i et lidt længere tidsperspektiv. Resultaterne har således mere karakter af prækompetitiv produktudvikling, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med rammeprogrammets målsætning og konstruktion. Det vurderes, at rammeprogrammets projekter har bidraget væsentligt til en styrkelse af både den generelle fødevarekvalitet på cerealieområdet og til kornproduktionens miljømæssige funktion. Set i sammenhæng med det store danske kornareals meget vigtige rolle i miljørigtig omdannelse af husdyrgødning må det dog påpeges, at rammeprogrammet med fordel kunne have haft større fokus på forskning rettet mod yderligere nedbringelse af miljøbelastningen fra husdyrproduktion. Selvom der ses kvalitative forskelle på effektbedømmelsen hos de enkelte virksomheder, vurderes alle projekter i rammeprogrammet at have haft en tilfredsstillende effekt på såvel vidensdelingen mellem offentlige forskere og erhvervsaktører som på kompetenceopbygning i virksomhederne. 7

8 Netværkskonstruktionens egnethed Netværksmodellen har fungeret som et velegnet instrument til at fremme forskning og innovation, herunder især til styrkelse af de offentlig-private samarbejdsrelationer. Konstruktionen vurderes at have været afgørende for gennemførslen af den tværgående forsknings- og udviklingsindsats, som var rammeprogrammets overordnede målsætning. Kontraktdannelsen mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder er foregået uden væsentlige konflikter, men har dog været kompliceret af ejerskifte i en del af virksomhederne. Rammeprogrammets projekter har øget samarbejdet mellem offentlige institutioner og private virksomheder, og der er etableret nye vertikale samarbejdsformer mellem alle værdikædens forskellige led (forædling, produktion og afsætning). Disse nye kontakt- og samarbejdsflader som både forædlings- og industriprojekterne har skabt, vurderes at have stor positiv betydning for såvel offentlige forskere som private virksomheder. Rammeprogrammets forløb bekræfter erkendelsen af, at vejen fra forskning til industrielle produkter primært fremmes via iterative forsknings- og udviklingssamarbejder, og at netop netværksmodellen har et stort potentiale til at styrke de mere iterative innovationsprocesser. Anbefalinger Ud fra en samlet vurdering af den grundlagsskabende forskning, det erhvervsmæssige udbytte og samarbejdet mellem forskningen og industrien samt af netværkskonstruktionens funktion finder styregruppen anledning til at fremsætte følgende fem overordnede anbefalinger: 1. Begrundet i den overordnede samfundsmæssig betydning for fødevarekvalitet og bæredygtigt landbrug bør dansk cerealieforskning og -produktionsudvikling også fremover støttes med offentlige midler. 2. Den fremtidige støtte bør tage udgangspunkt i og videreudvikle det nu etablerede, meget velfungerende cerealienetværk, der bygger på en bred horisontal platform, hvor erfaringer, angrebsvinkler og kompetencer fra sektorforskningsinstitutioner, universiteter og erhvervsliv har et væsentligt synergipotentiale. 3. Den fremtidige indsats bør koncentreres om den grundlagsskabende forskning og baseres på en netværksmodel for fortsat at sikre en prækompetitiv kompetenceopbygning men undgå at skabe forventninger om en direkte vej fra forskning til produktudvikling indenfor et enkelt (ramme)program. 4. Fremtidige programmer bør i væsentlig højere grad inddrage forskning i foderkvalitet, såvel hvad angår forarbejdningsprocesser og slutprodukter som i produktdifferentiering og 8

9 herunder give høj prioritet til forskning rettet i særlig grad mod yderligere nedbringelse af miljøbelastningen fra næringsstoffer. 5. Sådanne programmer bør også fortsat omfatte forskning i øget cerealiekvalitet uden for foderstofområdet med særligt henblik på fremme af eksportprodukter baseret på sikre og sunde fødevarer af tilstrækkelig høj kvalitet, der er konkurrencedygtige både nationalt og internationalt. I forbindelse med den konkrete udformning af et nyt rammeprogram anbefaler styregruppen endvidere særlig vægt lagt på: at der ved programmets tilblivelse gøres brug af en åben partnerskabsdannelse baseret på interessetilkendegivelser (partnere og projekter) og efterfølgende evaluering heraf evt. via internettet at der mht. ledelsesstruktur, rapporteringssystem og budgetopfølgning skabes bedre muligheder for ændringer i prioritering og ressourceallokering samt for inddragelse af ekstern ekspertise og lægges mindre vægt på formel rapportering eksempelvis ved indsættelse af en programkomite med tilsvarende kompetencer og beføjelser at rammebevillingens budget differentieres med særskilte poster til publikationer, kompetenceudvikling, patentering og internationale workshops samt inddragelse af international ekspertise at deltagende virksomheder opfylder en række minimumskrav hvad angår intern kapacitet og har formaliserede procedurer for innovation herunder klare krav til (ene)rettigheder. at der søges tidlig afklaring i relation til rettighedsaftaler (kommercialiseringsrettigheder, data-deling m.v.) og etableres formaliserede procedurer for F&U i relation til innovation at rollefordelingen med virksomheder som projektledere aftales og tydeliggøres, men med fortsat forankring af projekterne i forskningsinstitutioner og universiteter at man tilstræber en højere grad af direkte brugerrepræsentation (erhvervspartnere(n)) til løbende og kvalitativ monitering både af målopfyldelsen og fremdriften i forskningsprojekterne at industrifokus og -bidrag bruges på en måde, så produktionen af videnskabelige resultater intensiveres og stimuleres 9

10 at mulighederne for en regelforenkling, som vil gøre det nemmere for især små virksomheder at opfylde kravene til værdisætning af eget-bidrag og regnskabsføring og dermed sænke barriererne for programdeltagelse undersøges Resume af evalueringens konklusioner og anbefalinger Den grundlagsskabende forskning Formålet med evalueringen er at vurdere rammeprogrammets resultater og effekt ud fra de projektansvarliges sammenfattende selvevalueringer, faglige artikler og publikationer samt ved besigtigelser hos projektdeltagerne. Baggrund: Cerealienetværket er en vertikal ramme omfattende forskning, forædling, fremstilling, forarbejdning og afsætning inden for alle dele af den danske kornsektor. Det 5- årige rammeprogram er udformet som et koordineret forsknings- og udviklingsprogram med det formål at styrke kvalitet og fremme miljøhensyn i kornproduktionens værdikæde, og det spænder over hele spektret fra grundforskning over målforskning til produktudvikling. Konklusioner: Sammenfattende konkluderes det, at rammeprogrammet i betydelig grad har resulteret i en horisontal styrkelse af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen, og derved i væsentligt omfang har bidraget til at opfylde målsætningen om at udvikle og udbygge den danske cerealieproduktion ved en øget forskningsindsats. Selv om programmets midler i forholdsvis stort omfang har været allokeret til projekter med relativt lavt videnskabeligt indhold, er der opnået en større kritisk masse i alle led i den danske cerealieforskning, ligesom de opnåede resultater og erfaringer har været udnyttet af flere af aktørerne som platform til at tiltrække mere national (og international) støtte til fortsat forskning indenfor området. Vigtigste resultater: Betydelige videnskabelige resultater er opnået i flere af netværkets aktiviteter, hvoraf følgende skal fremhæves: I projektet vedrørende reduceret fosfatbelastning af miljøet fra dyrefoder (hvede og byg) er der fra DJF og Risø opnået resultater af høj international kvalitet i form af funktionelt fytase enzym udtrykt i både plante og endosperm, ligesom der er fremstillet en række muterede genotyper med blokeret fytin-syntese. Den kemometriske forskning på KVL i kvalitetsanalyser på enkeltkerneniveau har ført til værdifulde nye angrebsvinkler, datagrundlag og mange publikationer på højt fagligt niveau. DTU s arbejde med udvikling af hurtigmetoder til kornanalyse baseret på en kombination af massespektrometri og 2D-gelelektroforese har ligeledes været af høj kvalitet og medført mange gode publikationer. I markør-teknologi projektet har Århus Universitet gjort en solid grundvidenskabelig indsats på frontforskningsniveau med resistensgen-analoger. Endelig har Risø s arbejde med transgen overekspression af patogenese-relaterede (PR) proteiner ført til 10

11 opsigtsvækkende foreløbige resultater med delvis resistens mod meldug og to andre svampesygdomme. Videnskabelig produktion: Den 6-årige periode siden netværksprogrammets start har medført et forholdsvis ringe antal videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter med refeeree, mens der derimod har været stor aktivitet mht. publikationer i non-refereed tidsskrifter. Programmet gav anledning til et relativt højt antal PhD afhandlinger - i alt 10 - men kun en enkelt patentansøgning. Anbefalinger: Baseret på den samlede videnskabelige evaluering af cerealienetværkets 1. Rammeprogram anbefaler evalueringspanelet, at der gives økonomisk støtte til at iværksætte et 2. Rammeprogram, som i særlig grad tager hensyn til følgende: at programmets fokus bliver foderkvalitet herunder såvel forarbejdningsprocesser og slutprodukter som differentiering af slutprodukter at programmet fortsat funderes på en fagligt bred videnskabelig platform, hvor erfaringer, angrebsvinkler og kompetencer fra sektorforskningsinstitutioner, universiteter og erhvervslivet har et væsentligt synergipotentiale at industrifokus og -bidrag bruges på en måde, så produktionen af videnskabelige resultater intensiveres og stimuleres at der ved programmets tilblivelse gøres brug af en åben partnerskabsdannelse baseret på interessetilkendegivelser (partnere og projekter) og efterfølgende evalueringer heraf evt. via internettet at rammebevillingens budget differentieres med særskilte poster til publikationer, kompetenceudvikling, patentering og internationale workshops samt inddragelse af international ekspertise at der mht. ledelsesstruktur, rapporteringssystem og budgetopfølgning skabes bedre muligheder for ændring i prioritering og ressourceallokering samt for inddragelse af ekstern ekspertise og lægges mindre vægt på formel rapportering Effekter af netværkssamarbejdet Formålet med evalueringen var også at få erhvervets vurdering og dermed belyse det mere kommercielle udbytte af programmet i forhold dels til den overordnede målsætning for produktudviklingsordningen, dels til fremme af afsætningen og dels til styrkelse af fødevarekvaliteten og samarbejdsrelationerne mellem virksomheder og forskningsinstitutioner med henblik på at opbygge et bredt vidensgrundlag, som virksomhederne kan støtte sig til. Metode: Evalueringen er gennemført som en programevaluering med fokus på effekter og målopfyldelse og med et fremadrettet perspektiv. Evalueringen bygger på semi-strukturerede interviews med netværkets 14 erhvervsaktører samt med en udenforstående virksomhed. Interviewene er baseret på forudgående desk-research på basis af rapporter, dokumenter, 11

12 informationsbreve, databaser og andre relevante informationer. Evalueringens teoretiske baggrund bygger på en opfattelse af innovation som en ikke-lineær, kumulativ process og antager således, at der ikke er en lineær kausal sammenhæng fra forskning til produkt. Konklusioner: Overordnet set for så vidt angår såvel videnskabeligt udbytte som netværkskonstruktion vurderes det, at rammeprogrammet har resulteret i den ønskede tværfaglige, vertikale oprustning af al den danske forsknings- og udviklingskompetence på cerealieområdet. Oprustningen, der har fundet sted på tværs af faglige områder, discipliner og institutioner, dækker hele spektret fra grundforskning til produktudvikling. Resultaterne har haft en klar effekt hos de kommercielle partnere og har øget det vertikale samarbejde mellem parterne i værdikæden. Kun få af rammeprogrammets projekter er endnu så langt fremme i en kommercialiseringsproces, at det er relevant at tale om produktudvikling, prototyper eller afsætningsfremme. Imidlertid har flere af projekterne skabt resultater, som set i et lidt længere tidsperspektiv med rimelighed kan forventes at give anledning til markedsføring af nye produkter. Resultaterne har således især karakter af prækompetitiv produktudvikling, hvilket vurderes at være i god overensstemmelse med rammeprogrammets målsætning og konstruktion. Virksomhedernes vurdering 1. Produktudvikling Kornsorter til dyrkning uden pesticider (miljørigtig kornproduktion): Målet om at fremavle og markedsføre færdige nye sorter indenfor et 5-årigt forskningsprogram forekommer særdeles urealistisk og er ikke nået. Derimod er der opnået resultater, som på længere sigt vil være en hjælp til kornforædlerne, og dermed delvis indfri deres forventninger om skabelse af et grundlag for hurtigere og mere effektiv frembringelse af sorter med nye egenskaber. Det vurderes, at to delprojekter ikke har leveret tilstrækkelig konkrete resultater (resistensgener og markører) i forhold til forædlernes forventninger. Foderkvalitet i relation til miljørigtig produktion: Målsætningen om at få et funktionelt fytaseenzym i planter og at udvikle muterede genotyper med blokeret fytinsyntese er nået. Det er det eneste projekt i rammeprogrammet, der har resulteret i en patentansøgning. Materialet skal nu videreføres gennem langvarige forædlingsprogrammer, men der skønnes at være skabt et særdeles godt potentiale for at bringe nye og mindre fosfor-krævende byg- og hvedesorter på verdensmarkedet i løbet af 5 år. Hurtigmetoder til kvalitetsbestemmelse: Projekterne har haft succes med kemometriske og korrelative/prediktive spektroskopiske angrebsvinkler i analyser af kendte og ukendte faktorer, som påvirker komplekse sammenhænge. Typisk for denne angrebsvinkel er, at den teknologiske anvendelighed løber forud for erkendelsen af resultaternes kausale forklaring. Resultaterne heraf er et eksempel på, at udviklingstiden fra avanceret og teoretisk 12

13 grundlagsskabende forskning til industriel anvendelse i nogle tilfælde kan være kort. Både offentlige aktører og erhvervsaktører er fortsat aktive med henblik på udvikling af prototyper af konkrete analyseinstrumenter. Bagekvalitet: Brødprojekterne har ikke resulteret i egentlig produktudvikling eller andre direkte effekter, men har ført til en række prøveproduktioner. Hos kiksfabrikanterne har projektet medvirket til at skabe en videnseffekt og deraf følgende produktionsmæssig parathed, der kan udnyttes i samme øjeblik bestemte enzymer godkendes til brug på det danske marked. Dette vurderes, at være et erhvervsrelevant og brugbart resultat. 2. Markedsudvikling og afsætningsfremme Fra og med år 2000 vurderes alle nye markedsførte sorter i Danmark i forhold til to nye kvalitetsparametre udviklet i rammeprogrammet: konkurrenceevne overfor ukrudt og resistens mod udsædbårne sygdomme. Både dette resultat og den fremtidige udvikling i anvendelse af dobbelthaploider vurderes at medvirke til afsætningsfremme via produktdifferentiering, som er en afgørende faktor for virksomhedernes konkurrenceevne. Resultaterne vedrørende hurtigmetoder til kvalitetsanalyser vurderes at have givet helt ny grundlagsskabende viden i relation til potentiel produktion/markedsføring af en ny generation af intelligente analyseinstrumenter til fødevaremarkedet med mulighed for hurtig, præcis og teknologisk sand vurdering af en række kvalitetsegenskaber. Snarere end egentlig afsætningsfremme er der her tale om opdyrkning af et helt nyt marked for hurtigmetoder og avancerede multiinstrumenter. Brødprojekterne har bidraget til markedsudvikling i både industrien og i forædlingsleddet via adgang til sorter, som er kortlagt for en række kvalitetsparametre i forhold til bagekvalitet. Muligheden for produktion af nye kiks-egnede hvedesorter vurderes at have større potentielle effekter på eksportmarkedet end det aktuelt har i Danmark. Den forventede fremkomst af nye sorter med varmestabile fytaser eller nedsat fytinindhold vil formentlig vinde betydelige markedsandele på grund af de store foder- og miljømæssige aspekter. Hvad disse effekter angår, er de delvist uafhængige af GMO-situationen i Europa, idet den indgivne patentansøgning også retter sig mod de amerikanske og canadiske markeder. Styrkelse af fødevarekvalitet Samtlige af rammeprogrammets projekter har omfattet en målsætning om fremme af fødevarekvalitet. Det gælder forædlingsprojekterne, der alle har medvirket til at udvikle nye kvaliteter af plantemateriale, eller som har sigtet på at synliggøre eksisterende kvaliteter, markedet ikke i dag har mulighed for at honorere. Det gælder hurtigmetodeprojekterne, hvor 13

14 synliggørelse og måling af kvalitet er selve omdrejningspunktet i projekterne. Endelig gælder det både rugbrødsprojektet og kiksprojektet, der begge sigter på at bestemme en lang række nye kvalitetsparametre og at udvikle metoder til at identificere disse på såvel sortsniveau som i brødproduktionen. Det vurderes, at samtlige projekter har bidraget væsentligt til denne målsætning. Miljøpåvirkninger Baggrund: I både europæisk og global sammenhæng er den danske kornproduktion usædvanlig ved at ca. 70% anvendes til foder og derved udgør det ressourcemæssigt vigtigste grundlag for den animalske produktions høje værdiandel af landbrugseksporten. I såvel Danmark som på verdensplan har det sidste ti-år vist en markant stigning i anvendelse af kornprodukter til dyrefoder. I miljømæssig sammenhæng har det store kornareal en helt afgørende kredsløbsfunktion via dets rolle i omdannelse af de store mængder husdyrgødning. Sammenholdt med at der især i Vesteuropa sker en lovmæssig stramning af miljøkravene, bl.a. til anvendelse og udledning af kvælstof og fosfor, bliver denne produktion derfor af stadig større betydning. Cerealienetværkets rammeprogram skal således også vurderes i lyset af, at kornets miljøegenskaber (gødningsbehov og sygdomsresistens såvel som effekter efter dyrenes fordøjelse) må forventes at blive en endnu stærkere kvalitetsparameter. Rammeprogrammets målsætning og de opnåede resultater skal derfor også ses som et meget positivt bidrag til en større (national såvel som europæisk) forskningsindsats for at udvikle kornprodukter til foder med egenskaber, der er konkurrencemæssigt fordelagtige sammenlignet med importeret foder, og som samtidig er dyrket med lavt ressourceforbrug og minimal miljøpåvirkning. Det vurderes, at der i forhold til programmets målsætninger, burde have været lagt større vægt på foderkvalitet end det har været tilfældet, idet der kun har været tilstrækkelig fokus herpå i fytase/fytin projektet. Resultater: Rammeprogrammet har givet værdifulde resultater og viden med en betydelig mulighed for at blive omsat til konkrete miljø- og kvalitetsmæssige fordele for produktion og forarbejdning af kornprodukter i Danmark. Perspektiverne er: - nedsat fosforudledning som resultat af større biotilgængelighed af fosfat i foder - nedsat herbicidforbrug som følge af bedre konkurrenceevne overfor ukrudt - nedsat fungicidforbrug som følge af forbedret sygdomsresistens - nedsat forbrug af kemikalier til bejdsning og andre former for frø-coating - hurtigere opnåelse af disse effekter via anvendelse af dobbelt-haploider - øget holdbarhed i brødprodukter og dermed mindre spild - substituering af tilsætningsstoffet sulfit med enzymer (arbejdsmiljø og kemikalieforbrug) - udvidede genpuljer til forædling for kvalitetsparametre. 14

15 Kompetenceopbygning og vidensdeling Baggrund: Den fortsatte globalisering betyder stadig stigende udfordringer for de danske fødevareerhverv med hensyn til konkurrenceevne, herunder hurtig omstilling til skiftende konkurrencevilkår. Ikke mindst den danske planteforædlingssektor finder, at afgørende faktorer er at kunne følge den teknologiske udvikling og konstant at kunne opgradere forædlingsprogrammerne. Den bioteknologiske udvikling er meget omkostningstung at følge med i, hvilket for den enkelte virksomhed medfører en fare for at miste konkurrenceevne. Samarbejdsrelationer: Netværksprogrammet har bidraget væsentligt til et øget samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder og derved medvirket til at fremme samarbejdsrelationer på tværs af institutionsgrænser og discipliner. Rammeprogrammets samarbejdsaftaler har tilsvarende øget mulighederne for et gnidningsløst samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Endelig er der etableret nye vertikale samarbejdsflader mellem værdikædens forskellige led (forædling, produktion og afsætning). Kompetenceudvikling: Netværksprogrammet har i betydelig grad resulteret i en horisontal styrkelse af den danske vidensbase indenfor cerealieforskningen, og har derved medvirket til at nå målsætningen om at styrke og udbygge den nationale cerealieproduktion gennem en øget forskningsindsats. Netværksprogrammet har også haft en positiv indflydelse på den højere uddannelse på kandidat- og PhD-niveau, og har bl.a. resulteret i 10 PhD-afhandlinger. Den opnåede større kritiske masse i den danske cerealieforskning og de fremkomne resultater og erfaringer har været udnyttet af flere af aktørerne, som platform til at tiltrække mere national (og international) støtte til fortsat forskning indenfor området. Vidensdeling og teknologioverførsel: Ved netværkets start blev der afholdt et partnerskabsmøde, som vurderes at have været effektivt mht. at bringe de forskellige mulige aktører og projektideer sammen og som har haft stor betydning for den generelle opfattelse i kornsektoren af, at ingen har været udelukket fra deltagelse. Selvom der er kvalitative forskelle på effektbedømmelsen hos de enkelte virksomheder, vurderes alle projekter at have bidraget i væsentligt omfang til at opbygge vidensgrundlaget hos erhvervsaktørerne. Der har desuden været eksempler på direkte brobygning mellem mere basale forskningsresultater og praktisk anvendelse i forædlingsindustrien (resistenser, ukrudt og foderkvalitet). På dette vidensgrundlag vil forædlerne kunne udvikle nye sorter via nye forædlingsprogrammer, som kan tage op til 10 år. Samarbejdet mellem KVL og DTU i analyseprojekterne er et godt eksempel på effektiv horisontal teknologioverførsel. Der er desuden sket en betydelig vidensopbygning selv hos de virksomheder, som har haft en mere begrænset rolle som leverandører af forsøgsmateriale med videre. Netværkets årsmøder og Newsletters har haft stor betydning for vidensdelingen i programmet. Netværksaktiviteterne har også været brugt effektivt som platform for offentlig vidensdeling og information om bioteknologi og genteknologi. 15

16 Resultatbeskyttelse: At rammeprogrammet - set ud fra en nuværende best practice synsvinkel vedrørende patentbeskyttelse af resultater fremkommet via offentlige forskningsbevillinger - kun i meget begrænset omfang har gjort brug heraf, vurderes at have flere forklaringer. Siden programmets start er der via lovgivning og i bevillingstilsagn blevet lagt betydeligt mere vægt på sikring af ophavsret til opfindelser mv. og givet incitamenter hertil. Hertil kommer at den danske patenteringsaktivitet traditionelt er relativt lav på fødevareområdet, hvor der på trods af en væsentlig øget forskningsindsats i de seneste 10 år ikke er set en tilsvarende stigning i patenteringen. Desuden er netop dette forædlingsområde karakteriseret ved en mere udbredt anvendelse af sortsbeskyttelse, som typisk først finder sted efter mere langvarige forædlingsprogrammer, hvor de grundlagsskabende resultater søges udnyttet. Rammeprogrammets forskningsresultater og det tætte forædlersamarbejde indenfor netværket forventes derfor på en 5-10 års horisont, at føre til en række nye sortsbeskyttede produkter. Netværkskonstruktionens egnethed Formålet med denne del af evalueringen var at vurdere, om netværkskonstruktionen er en fordelagtig måde at fremme intentionerne bag produktudviklingsordningen og med produktudvikling i det hele taget. Generelt har forskere og virksomhedsrespondenter oplevet netværkets etablering som en åben proces. Det forhold, at alle potentielt interesserede fra begyndelsen har haft mulighed for at deltage i programmet, har formentlig bidraget til at netværket i dag er forankret i samtlige relevante erhvervsaktører. Det vurderes derfor, at alle erhvervspartnere, som har ønsket at deltage i programmet, har haft mulighed herfor. Det konkluderes, at netværksmodellen har været velegnet som instrument til at fremme forskning og innovation, og dermed i sin helhed været afgørende for at levere den tværgående forsknings- og udviklingsindsats, som ansøgningen lovede. Grundlaget for denne konklusion er først og fremmest de effekter som rammeprogrammet og netværksmodellen har bidraget til at skabe, jf. ovenstående delkonklusioner. Tilsvarende har interviewundersøgelsens respondenter samstemmende fundet netværksmodellen særdeles egnet til at fremme rammeprogrammets målsætninger. Erhvervsaktørerene har ligeledes samstemmende udtrykt overordnet tilfredshed med netværksmodellen og rammeprogrammets udformning som koncept og instrument til at fremme offentlig-privat samarbejde omkring forskning og innovation. Både de offentlige forskere og erhvervsaktører giver en meget positiv vurdering af de ny kontakt- og samarbejdsflader, som projekterne har skabt. Alle parter værdsætter i høj grad disse ny flader, hvilket gælder for såvel forædlingsprojekterne som for industriprojekterne. 16

17 Netværkskonstruktionen er præget af en høj grad af kompleksitet og den grundlæggende bevillingsmodel har bevirket, at styringsmæssige beslutninger vedrørende ændringer i forhold til de oprindelige planer primært har fundet sted indenfor de enkelte projekter. Den overordnede ledelsesgruppe har således kun haft meget begrænsede muligheder for at foretage ændringer af prioriteringer, inddragelse af yderligere (ekstern) ekspertise, budgetallokeringer og lignende. Dette vurderes at være en afgørende årsag til, at international ekspertise og deltagelse kun har været udnyttet i meget begrænset omfang. Cerealienetværkets sekretariat har været værdsat for dets effektivitet og brugervenlighed. Kravet om løbende afrapportering angives af enkelte parter som meget krævende, og især den finansielle afrapportering har været besværlig og angives at være ud over det rimelige for de industrielle partnere. Det vurderes dog, at utilfredsheden med omfanget af rapporteringen ikke kan relateres til netværksmodellen, idet kravene er formelt betingede (af hensyn til regler om revisions- og tilbagebetalingspligt) og derfor også ville være gældende i andre tilsvarende samarbejdsmodeller. Kontraktdannelse mellem de offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder er foregået uden store konflikter, dog har virksomhedernes ejerskifte kompliceret dette. Cerealienetværkets 5-årige rammeprogram har haft et samlet budget på ca. 82 millioner kroner, hvoraf erhvervsandelen udgjorde 12%. Den danske fødevarieindustris bidrag til forskningssamarbejdsprojekter er derimod i runde tal på %. Dette reciprokke forhold viser, at rammeprogrammet i stil med andre typer af overvejende offentligt finansierede forskningsprogrammer typisk har sin produktudviklingsfremmende virkning på det prækompetitive niveau hvorimod erhvervsaktørerne løfter deres del af samfundets forskningsindsats, når denne bevæger sig tættere på egentlig produktudvikling indenfor virksomhedernes kerneområder. I forhold til såvel den virksomhedsinterne som den generelle samfundsmæssige kompetenceopbygning konkluderes det, at også resultaterne fra rammeprogrammet bekræfter den gradvist ændrede opfattelse af, at vejen fra forskning til produkt ikke følger en sekventiel logik, men primært foregår via et iterativt forsknings- og udviklingssamarbejde. Ikke mindst i denne sammenhæng er en af netværksmodellens største fordele, at udgøre den nødvendige ramme og strukturelle basis for den iterative proces. Anbefalinger På baggrund af den erhvervsfaglige evaluerings vurderinger og konklusioner vedrørende virksomhedernes direkte og indirekte udbytte samt netværksmodellens egnethed og rammeprogrammets målopfyldelse, giver Kvistgaard Consult følgende fire overordnede anbefalinger: 17

18 1. Såfremt dansk kornforskning og de danske kornproducenter ikke i fremtiden formår at levere foderkorn til konkurrencedygtige priser og i de kvaliteter som danske husdyravlere efterspørger, kan resultatet blive omfattende systemændringer med skærpede krav i husdyrsektoren. På denne baggrund anbefales det, at dansk kornforskning også fremover støttes med offentlige midler. 2. Et fremtidigt rammeprogram baseret på offentlige midler anbefales som den bedste løsning til at fastholde og videreudvikle det værdifulde cerealienetværk, der er skabt. Et netværk uden forankring i fælles forskningsaktiviteter og fælles ressourcer risikerer på sigt at medføre et tilbagefald til situationen 5-6 år tilbage, hvor udviklingen i dansk cerealieforskning ville være for langsom til at sikre et bæredygtigt produktionssystem. 3. Et fremtidigt rammeprogram bør koncentrere sin indsats om den grundlagsskabende forskning i en netværksmodel for fortsat at sikre en prækompetitiv kompetenceopbygning og undgå at skabe forventninger om en direkte vej fra fra forskning til produktudvikling indenfor et enkelt rammeprogram. 4. Et fremtidigt rammeprogram bør i væsentlig højere grad inddrage forskning i foderkvalitet med særlig henblik på at nedbringe miljøbelastningen fra foder efter passage af husdyrenes fordøjelsessystemer. I forbindelse med den konkrete udformning af et rammeprogram for den nødvendige nye indsats anbefaler Kvistgaard Consult endvidere: o at undersøge mulighederne for en regelforenkling, som kan gøre det nemmere for små virksomheder at opfylde kravene til værdisætning af egen-bidrag og regnskabsføring, og dermed sænke barriererne for program-deltagelse o at tilstræbe at reglerne i videst muligt omfang, tager hensyn til forskelle i administrativ kapacitet små og store virksomheder imellem, herunder at begrænse kravene om virksomhedsbidrag i grundlagsskabende rammeprogrammer til de medarbejdertimer og råvarer som indgår i projekterne (og så vidt muligt forenkle afregningen af disse virksomhedsinput) o at tilstræbe en højere grad af direkte brugerrepræsentation (erhvervspartneren) til løbende og kvalitativt at monitere målretningen og fremdriften i forskningsprojekterne o at søge tidlig afklaring i relation til rettighedsaftaler (data-deling, kommercialiseringsrettigheder), og herunder formaliserede procedurer for F&U og innovation o at indføre kodificerede frem for personificerede procedurer for samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder o at fremme en rollefordeling med virksomheder som projektledere, men med fortsat forankring af projekter i forskningsinstitutioner og universiteter 18

19 o at deltagende virksomheder opfylder en række minimumskrav hvad angår intern kapacitet og formaliserede procedurer for innovation, herunder i relation til enerettigheder. Medlemmer af Styregruppen for evalueringen af Cerealienetværkets 1. Rammeprogram, 2003 Peter Olesen, Christian Hansen A/S, formand Anne Busk-Jensen, Øresund Food Network (tidligere LMC) Carl Åge Pedersen, Landbrugets Rådgivningscenter Kurt Hjortsholm, Foreningen af Danske Sortsejere Jesper Munch Jespersen, Direktoratet for FødevareErhverv Faglig sekretær for styregruppen: Johannes Ravn Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Medlemmerne i styregruppen er udpeget af Direktoratet for FødevareErhverv. 19

20 20

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? CENTRE OF EXPERTISE FOR FOOD MICROBIOLOGY Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? Anne Elsser-Gravesen ISI Protection Januar 2015 follow us on w w w. i s i f o o d p r o t e c

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab. Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Vejen til EU-finansiering. Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011

Vejen til EU-finansiering. Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011 Vejen til EU-finansiering Kenneth Glarbo Børsen, 16. juni 2011 Innovayt PROFIL Full-service innovations-konsulenthus Offentlige støtteprogrammer i Danmark og Europa 10 ansatte på kontorer i København og

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Administration af EU-finansierede forskningsprojekter

Administration af EU-finansierede forskningsprojekter Videncenter for Innovation og Forskning Region Hovedstaden Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Administration af EU-finansierede forskningsprojekter Besøg os på www.regionh.dk/vif

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Bent F. Sørensen Afdelingen for Materialeforskning Risø National Laboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien Workshop 3: Hvad kan forskning og ny teknologi bidrage med? Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien v/ Stina Frosch, Lektor, DTU Fødevareinstituttet, Afd. I GUDP

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

PÅ FASTE OMKOSTNINGER?

PÅ FASTE OMKOSTNINGER? SAMLER DU PÅ FASTE OMKOSTNINGER? Medicologic A/S Milnersvej 7 DK-3400 Hillerød Denmark (+45) 48 24 51 13 contact@medicologic.dk www.medicologic.dk CVR-no. 26 68 63 93 KØB KUN DET DU MANGLER! En foranderlig

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Strategisk partnerskab mellem KMD og SAP

Strategisk partnerskab mellem KMD og SAP DIAS 1 Strategisk partnerskab mellem KMD og SAP Jan Hesthaven Afdelingsdirektør SAP Strategic Partner Management Størrelsesforholdet mellem KMD og SAP AG DIAS 2 KMD er store i Danmark og i Norden Omsætning

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Matematikken former morgendagens satellitter

Matematikken former morgendagens satellitter Matematikken former morgendagens satellitter Michael Lumholt Adm. Direktør ml@ticra.com "Fremtidens matematik" Maj 2014, KU/DTU Page 1 Agenda Kort introduktion til TICRA Eksempler på hvordan vi arbejder

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere