Råstofgravning i norddjurs kommune bemærkninger til kommende råstofplan, ting som skal overvejes i overordnet og detailplanlægning

Transkript

1 Råstofgravning i norddjurs kommune bemærkninger til kommende råstofplan, ting som skal overvejes i overordnet og detailplanlægning INDLEDNING Råstof er en del af grundlaget for den økonomiske vækst. I Norddjurs Kommune indvindes følgende naturlige råstoffer: Sten, sand, grus, rødler og spagnum. Norddjurs Kommune har udarbejdet disse vejledende retningslinier. Retningslinierne omhandler de hensyn og interesser, som skal varetages i forbindelse med råstofindvinding. Ansvarsfordeling mellem Regionen og Norddjurs Kommune Regionen er ansvarlig for al administration af råstofloven. Regionen er dog forpligtet til at hører kommunen i forbindelse med nye og fornyelser af eksisterende tilladelser. Planlægningsmæssige interesser og hensyn i det åbne land I det åbne land er der ofte mange interesser og hensyn der skal varetages. Råstoffer er på den ene side en vigtig ressource i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. På den anden side medfører indvindingen store ændringer i landskab og natur og kan endvidere være en gene for naboer og påvirke grundvandet. De mange hensyn og interesser i det åbne land, der skal varetages under og efter en råstofindvinding er grundvandsbeskyttelse, miljøbeskyttelse, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, jord- og skovbrugsmæssige interesser, rekreative formål, infrastrukturanlæg, sandflugtsbekæmpelse, kystsikkerhed og ulemper for luftfarten. Efterbehandling af råstofområderne Når indvindingen i råstofgravene er afsluttet, åbnes muligheden for at efterbehandle og nyskabe det anvendte landskab. Tidligere fastlagde lovgivningen, at områderne skulle tilbageføres til landbrug, hvor man i dag tager flere overvejelser og hensyn i betragtning. Dertil ser Region Midtjylland gerne en varieret efterbehandling. I forbindelse med at der meddeles tilladelse til råstofindvinding, skal der udarbejdes en efterbehandlingsplan, hvis mål er at sikre en fornuftig udformning samt anvendelse af råstofgraven efter endt råstofindvinding. Det er Norddjurs Kommunes holdning, at der i efterbehandlingen skal tages højde for de eksisterende naturforhold og andre planmæssige interesser og hensyn i det åbne land. Råstofgrave er en del af vores kulturlandskab, hvor hver eneste del af det danske landskab er påvirket af mennesker og derfor er under stadig forandring. Indvinding af råstoffer vil altid sætte sine spor i landskabet, som et voldsomt indgreb, der efter endt indvinding efterlader landskabet med store huller. Norddjurs Kommunens holdning er, at dette påvirkede landskab derfor ikke kan og skal reetableres som det tidligere landskab eller gemmes væk, men anvendes som et historisk aktiv, hvis specielle terrænforhold kan fremvises og anvendes til diverse nye formål. Norddjurs Kommunes retningslinier Gener for naboer 1. Af hensyn til eventuelle naboer må råstofindvinding normalt ikke finde sted nærmere end 100 meter fra omkringliggende boliger. 2. Af hensyn til risiko for sætningsskader og vibrationsskader fra indvindingsmaskineri på omkringliggende bygninger, må der kun graves i en afstand til bygningernes fundament på 25 meter + 2x gravedybden i hældningsskrænt (fra bygningsfundament til råstofgrav bund). Beskyttelse af grundvandet

2 3. Råstofgravning må normalt ikke finde sted nærmere end 300 meter fra vandværksboringer og 100 meter fra private brønde og boringer. 4. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening gælder særlige vilkår, hvis området er udlagt til OSD område (Område med Særlige Drikkevandsinteresse). Her skal færdiggravede arealer, hvor der graves i nærheden af grundvandsspejlet, efterbehandles til ikke forurenende naturformål, rekreative formål eller ekstensiv landbrugsdrift uden gødskning og brug af pesticider. 5. Ved råstofgravning skal der, hvis der er stillet vilkår om maksimal gravedybde i forhold til grundvandspejlet, altid pejles grundvandsstand minimum to gange årligt, således grundvandsstanden overvåges. 6. Opbevaring af brændstof, olie, kemikalier samt andre fremmedstoffer skal opbevares udenfor graven og må ikke medtages i graven med mindre dette tjener et stedsbestemt formål i graven. 7. Der må i graveperioden indtil reetablering er gennemført ikke foregå anden virksomhedsdrift i graven end sådanne som er direkte relateret til gravens aktiviteter. Landskabelige interesser og rekreative interesser 8. Efter endt indvinding skal 50 % af arealet efterbehandles til naturformål, rekreative formål eller ekstensiv landbrugsdrift uden gødskning og brug af pesticider. Her må ikke ske tilbageførelse af overjord. 9. Efter endt indvinding kan der i råstofgrave bevares geologisk interessante skrænter (profiler), ud fra en konkret afvejning af interesser og færdselssikkerheden. 10. Hvor råstofindvindingen ligger i nærheden af bymæssig bebyggelse, søges området efterhandlet til bynære rekreative formål. Beskyttelse af natur 11. Som udgangspunkt er det ikke muligt at få indvindingstilladelse til råstofgravning i et naturbeskyttet område. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation til råstofgravning i eller i nærheden af beskyttede naturtyper, når man ved efterbehandlingen og den efterfølgende drift kan sikre, at områdets samlede naturmæssige værdier forbedres. Et krav er, at der skal etableres erstatningsnatur i forholdet 1: Som udgangspunkt er det ikke muligt at få indvindingstilladelse til råstofgravning i et Natura område. Hvis arealet ligger indenfor eller nær et Natura 2000-område, skal der udarbejdes en foreløbig vurdering af påvirkningen af arter og naturtyper (jf. Habitatbekendtgørelsen). Det skal sikres, at der kan udelukkes at ske skader på Naura 2000-området fra projektet, førend projektet kan tillades. 13. Som udgangspunkt er det ikke muligt at få indvindingstilladelse til råstofgravning i et område, der er et raste- og yngleområde for arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Der kan dog i nogle tilfælde og for de mere almindelige bilag IV-arters vedkommende gives tilladelse til at udføre et projekt, hvis man laver afværgeforanstaltninger. Bemærkninger til retningslinier Gener for naboer Vedr. retningslinie 1. Indvindingen af råstoffer kan i nogle tilfælde afstedkomme gener (i form af støj og støv) for omkringliggende boliger. Råstofindvinding må derfor normalt ikke finde sted nærmere end 100 meter fra omkringliggende boliger. Fastsættelse af afstanden til nabobeboelser vil imidlertid bero på en konkret vurdering. Vedr. retningslinie 2. Den foreskrevne afstand på formel er ingen garanti for at undgå sætnings- og vibrationsskader fra udgravning, men med den opsatte minimums afstand vil risiko for skader på nærvedliggende bebyggelse blive minimeret. En stedsspecifik risikovurdering kræver en stedspecifik undersøgelse. Nedenunder er vist et forklarende diagram for formlen: Beskyttelse af grundvandet Sand- og grusforekomsterne findes ofte i områder, hvor der også er gode grundvandsforekomster. Det er derfor vigtigt, at der træffes foranstaltninger for at undgå forurening af grundvandet både i forbindelse med selve indvindingen og ved den efterfølgende arealanvendelse.

3 Vedr. retningslinie 3. Indvinding og efterbehandling skal altid ske under hensyntagen til grundvandet. Indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden væsentligt. Afstandskravet til almene boringer er fastsat til 300 meter. Der har været praksis for en beskyttelseszone på 300 meter, dette er med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 22. Hvis en afstand til almene boringer er mindre end 300 meter, skal der foretages en konkret vurdering af råstofindvindingens påvirkning af drikkevandsboringen. Afstandskravet til private boringer fastsættes til 100 meter ligesom afstandskravet til boliger, da private boringer og bolig oftest ligger nær hinanden. Hvis en afstand til en privat boring er mindre end 100 meter, skal der foretages en konkret vurdering af råstofindvindingens påvirkning af drikkevandsboringen. Vedr. retningslinie 4. Efterbehandling af afsluttede råstofgrave skal muliggøre, at området igen kan anvendes til andre formål. Tidligere foreskrev landbrugsloven, at råstofgrave skulle efterbehandles til landbrug. I dag er der åbnet op for flere muligheder, og hvis området er OSD udlagt, skal der tages særligt hensyn i efterbehandlingen. I Norddjurs ligger enkelte graveområder ved Glesborg i Område med Særlig Drikkevandsinteresse (OSDområde). Ved råstofindvinding i de øvre jordlag, dvs. ved indvinding af spagnum og ved gravning efter det øverste ler, er der ikke krav til efterbehandlingen ud fra hensynet til drikkevandskvalitet, når de beskyttende lag ikke har været gennemgravet. I dag foreskriver råstofloven, at opfyldning af tidligere grave med fyldjord, ikke længere er en mulighed. For at beskytte grundvandet mod forurening har der siden 1997 været forbud mod at tilføre jord til grusgrave og andre råstofgrave. Forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave gælder såvel forurenet som uforurenet jord. Det som i daglig tale kaldes råjord eller fyldjord, og som antages at være ren. Forbuddet er nu indarbejdet i jordforureningsloven, jf. lovens 52. Forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave omfatter den fyldjord, som tilføres råstofgraven udefra. Det muldlag og den overjord, der afgraves på det aktuelle graveareal, og som normalt indgår i efterbehandlingen af råstofgraven, må fortsat anvendes som opfyldning og som almindelig ny jordoverflade i forbindelse med efterbehandlingen af det pågældende graveareal. Regionsrådet har mulighed for at dispensere fra forbuddet, hvis der er en samfundsmæssig begrundelse for det, og hvis der ikke er risiko for forurening af grundvand. I Norddjurs Kommune har enkelte graveområder i Glatvedområdet en dispensation fra 52. Vedr. retningslinie 5. Grundvandsstanden skal overvåges for at kontrollere, at de givne vilkår fra indvindingstilladelsen om en maksimal afstand til grundvandsspejlet overholdes. Da en pejling altid foretages i en boring, kan der stilles vilkår om, at en egnet boring etableres. Vedr. retningslinie 6 og 7. I graveperioden er afstanden til grundvandet ofte lav, og graveområder udgør derfor en større risiko for forurening af grundvandet. Derfor er udgangspunktet, at der ikke må ske andre aktiviteter i graveområderne end indvindings relaterede aktiviteter. For at minimere risikoen for forurening af grundvandet i forbindelse med indvindingen stilles vilkår om at sikre oplag af olie og andre kemikalier, der anvendes i forbindelse med indvindingen. Landskabelige interesser og rekreative interesser

4 Vedr. retningslinie 8. Norddjurs Kommune ønsker en varieret efterbehandling i afsluttede råstofgrave. Se afsnittet Efterbehandling af råstofområderne i indledningen i dokumentet. Vedr. retningslinie 9. Ved råstofgravning kan der blotlægges geologisk interessante profiler. I sådanne tilfælde bør det tilstræbes, at profilet bevares, jævnfør kommuneplanens afsnit om områder af særlig geologisk interesse. Vedr. retningslinie 10. I Norddjurs Kommune er det Glesborg og Glatved/Hoed, der er tale om. Beskyttelse af natur Lovgivningen på naturområdet er generelt meget restriktiv, hvilket bl.a. bevirker, at der altid vil være behov for omfattende vurderinger af en ansøgt indvindings konsekvenser for naturen. Indvinding på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, Natura 2000 eller, hvor der er potentielle yngle og rastesteder for bilag IV arter, kan således kun tillades ved meget særlige tilfælde efter en konkret vurdering (jf. Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven og for bilag IV arter (sidste er under udarbejdelse) i Norddjurs Kommune). I det omfang, myndigheden ikke umiddelbart har adgang til de for sagsbehandlingen nødvendige oplysninger, vil myndigheden i en konkret sag kunne pålægge ansøger at tilvejebringe disse oplysninger, forudsat at der er hjemmel hertil. Vedr. retningslinie 11. Naturbeskyttede områder er heder, moser, vandhuller, ferske enge, strandenge og overdrev, der alle er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Et projekt i naturbeskyttede områder kan undtagelsesvis tillades, hvis der er tale om projekter af større samfundsmæssig interesse. Hvis der gives dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3, og projektet påvirker naturområder, vil der altid blive stillet krav om, at der skal etableres erstatningsnatur i forholdet 1:2. Vedr. retningslinie 12. Hvis det vurderes i den foreløbige vurdering, at projektet påvirker udpegningsgrundlaget for Natura-2000-området væsentligt, skal der laves en konsekvensvurdering (jf. Habitatbekendtgørelsen og Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 ). Vedr. retningslinie 13. Afværgeforanstaltningerne skal medføre, at man ikke skader arternes yngle- eller rasteområder og de skal være etablerede og fungere efter hensigten, før man påbegynder det ansøgte projekt (dette kan tage flere år). Hvis en plan eller projektet alligevel overvejes gennemført på trods af en negativ påvirkning, kan dette kun ske på grundlag af fravigelsesbestemmelsen i Habitatbekendtgørelsens 12 (se afsnit 6.7 Fravigelser og klage). Der skal i givet fald være opfyldt en række skrappe betingelser, før beskyttelsen kan fraviges, og sagen skal have været forelagt Naturstyrelsen til udtalelse, før der træffes afgørelse. Anmeldte rettigheder En række områder i Norddjurs Kommune er omfattet af såkaldte anmeldte rettigheder. Begrebet stammer fra den første råstoflov fra 1972, hvor det blev bestemt, at eksisterende og påtænkte indvindinger ikke skulle have en særlig tilladelse, hvis de blev anmeldt til og godkendt af amtsrådet. Råstofloven blev senere ændret, således at de anmeldte rettigheder for sand, grus og sten udløb i For ler, moler, kalk og spagnum har indehaveren af en anmeldt ret frem til 2028 som udgangspunkt krav på at få en gravetilladelse, hvis der søges herom. Hvis tilladelse nægtes, har ejeren via en domstolsafgørelse mulighed for at kræve erstatning fra staten. Størstedelen af de arealer i Norddjurs Kommune, hvorpå der er anmeldte rettigheder ligger inden for graveområdet ved Glatved Hoed. Dog findes også anmeldte rettigheder på arealer, der ikke er omfattet af et råstofgraveområde.

5 Konkrete anbefalinger til efterbehandling: 1. Aldrig muld Det værste, man overhovedet kan gøre for den truede natur i en råstofgrav, er at påføre overjord eller muld. Råstofgravenes særlige naturværdier skyldes netop fraværet af næringsrig overjord. 2. Prioriter sydvendte skrænter Nordvendte, skyggeprægede skrænter vil ofte være fugtigere og vegetationen mere frodig end på de sydvendte skrænter, hvor der i hovedparten af vækstsæsonen vil være tørkestress. Tørken reducerer væksten, og i kombination med en reduceret tilgængelighed af næringsstoffer går tilgroningen meget langsomt. På de sydvendte skrænter findes ofte partier med blottet mineraljord enten i egentlige brinker eller på jævnt skrånende arealer. Mineraljord er af stor betydning for en lang række varmekrævende arter. Det gælder f.eks. hovedparten af de vilde bier og gravehvepse, som graver ynglegange i jorden. Et andet og i allerhøjeste grad overset - argument er, at man får rigtig meget natur på skrænter. En skrænt med en hældning på 45 grader har et areal, der er 1,4 gange større end en plan flade. Der giver ganske enkelt flere levesteder. Man bør derfor bevare skrænter også for digesvalernes skyld. 3. Indtænk omgivelserne Det er af stor betydning, at afstanden til nærmeste kildepopulationer af såvel planter som insekter er så lille som mulig, når en råstofgrav skal omdannes til natur. Råstofgrave, som ligger klos op ad naturområder, kan opnå et fantastisk naturindhold, mens en række arter ikke vil indvandre, hvis graven ligger blot få hundrede meter fra andre naturområder. Det handler derfor ikke om at holde råstofgrave væk fra naturområder i planlægningen, men om at lade råstofgrave komme så tæt på, at den funktionelt bliver en del af naturområdet. I praksis ligger grave dog, hvor de gør, og så kan man lade naturen selv råde. 4. Tidlige udviklingstrin En råstofgravs væsentligste egenskab er partier med bar mineraljord, hvor der kan ske en langsom primær succession af planter. Efter endt gravning vil arealerne normalt gro til, men hvis man efterlader skrænter med en vis hældning, vil der ligesom på kysten til stadighed opstå nye flader med sand, sten eller grus pga. erosion, f.eks. jordskred som følge af kraftig regn. eller tøbrud. Bar mineraljord bør prioriteres for at sikre råstofgraven som levested i en lang periode. 5. Uensartet materiale Opmagasineret materiale fra gravningen, der ikke skal benyttes, er af stor værdi, hvis det efterlades i sorteret tilstand. En bunke meget store sten, bunker af sand, ler eller småsten vil alle tilbyde et mikroklima og en jordbundstype, som man ikke finder i en blandet jord. Jo mere specielt og afvigende jordbundstypen er, des mere specielle arter kan trives der. 6. Periodiske pytter og søer I en del råstofgrave findes periodiske pytter eller egentlige søer med rent vand. Det gælder generelt, at selv små vandhuller kan have stor betydning for biodiversiteten, og i periodiske pytter kan der ligefrem indvandre særdeles specialiserede dyr som f.eks. fe-rejer og muslingekrebs. En art som strandtudsen trives kun godt i småsøer, der tørrer ud hen på sommeren. De små periodiske søer, som evt. kun holder vand i våde perioder, er af stor vigtighed for den samlede biodiversitet i graven.

6 Permanente søer i råstofgrave er ofte meget dybe og har klart og rent vand med en tilhørende flora og fauna af rentvandsarter. Pga. dybden vil søerne kun i et vist omfang tiltrække svømmeænder som gråand, mens troldanden generelt vil være hyppigere. Efterlader gravearbejdet en ø, vil det fremme ynglemulighederne for en række vandfugle markant, som nævnt i afsnittet om fugle. Giver efterbehandlingen mulighed for at etablere lavvandede zoner, vil de det også fremme mulighederne for såvel frøer, tudser og vandfugle. 7. Pleje Som nævnt er de vegetationsfattige flader af afgørende betydning for en lang række arter af planter og dyr. Afhængig af næringsmængden vil områderne dog gro naturligt til efterhånden. Ønsker man at fastholde de dyr og planter, som ynder nærings- og vegetationsfattige steder, kan man pleje dem ved f.eks. at fjerne buske som pil og andre, så der ikke dannes sammenhængende og skyggende krat. Man kan efter behov maskinelt fjerne det øverste lag af græs m.v. med års mellemrum, ligesom man kan holde skrænterne rene for vegetation med maskine. De vegetationsfrie skrænter med deres jordlagsprofiler giver også mulighed for at formidle geologi til et interesseret publikum, f.eks. i samarbejde med Geologiens Dag. 8. Ingen andefodring Andefodring i rene vandhuller er ødelæggende for biodiversiteten, idet den massive tilførsel af næringsstoffer gør vandhullet ubeboeligt for rentvandskrævende insekter. Har man f.eks. jagtinteresser, bør man hellere søge at skabe så naturligt tillokkende forhold for ænder som muligt, f.eks. øer hvis søerne er store nok - og lavtvandszoner. På den måde vil ænderne komme helt af sig selv.