UTTERSLEV MOSE - FØR OG NU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UTTERSLEV MOSE - FØR OG NU"

Transkript

1 UTTERSLEV MOSE - FØR OG NU Af Henning Jensen Denne artikel om Utterslev Mose er sammenfattet fra et stort antal tidsskrifter, bøger, rapporter m.v., oplysninger fra mange personer, og personlige observationer i mosen i 60 år, men jeg har kun citeret enkelte kilder i teksten. Jeg ved selvfølgelig godt, at I ved det meste i forvejen, men jeg tror også, at nogle kan finde nye oplysninger om livet i mosen, og så må I undskylde, at jeg ikke altid er politisk korrekt, men kalder en spade for en spade. L IDT OM MIN BAGGRUND Mit navn er Henning Aptrup Jensen. Jeg blev født på Stånumgård i landsbyen Stånum, 7 km. syd for Randers, den 10.marts 1934 kl Stånum er ikke en verdens metropol med fire gårde, fem huse og en smed, der lukkede for årtier siden. Gården er på 42 ha. og igamle dage med græs-, korn- og roemarker, to skove, og en stor eng der grænser til Brusgård Møllebæk, hvor der var masser af ål, gedder, aborrer og bækørreder i min barndom, så der var ofte fisk på menuen. Jeg skød gedder med en salonriffel, og far satte ruser og fangede store mængder af ål, som blev solgt til Møller's fiskehandel i Randers som stadigvæk eksisterer. Her solgte jeg også en havørred på 5 kg" som jeg havde fanget i Alling Å. Senere blev de mange sving rettet ud til en lige kanal, og totalt forurenet af mælkevand fra Moeslund Mejeri, og så var bækken total død. Min kone og jeg besøgte gården sidste år, hvor markerne nu er en stor majs mark, hvor der dårligt nok kan yngle et par sanglærker, men nu ser bækken ud til at være nogenlunde ren igen. Her blev min interesse for fugle vakt, og jf. min mor kendte jeg som femårig fuglene i Helm s tre bøger om danske fugle, før jeg kunne læse om dem. Det gjorde David Lukas også, som skriver om dyreliv i Lonely Planet! Som treårig begyndte jeg at udforske verden sammen med min tro følgesvend svip, en lille foxterrier. Engang observerede nogle, at vi var på vej til Randers I km. fra gården, og de ringede og fortalte mor det, så vi fik vendt snuderne hjemad igen! Udforskningen af verden er fortsat op til nutiden, hvor min kone og jeg har besøgt 98 lande på alle syv kontinenter for at studere fugle, kultur m.v. Som lille levede jeg livet farligt. En dag var jeg væk, og mor fandt mig stående under bugen på en stor sort tyr som stod tøjret ude på marken, og mor turde ikke hente mig, før jeg forlod min store ven frivilligt. Vi havde fire store jyske heste, hvor jeg stod mellem bagbenene og rykkede dem i halen. Under gravning af tørv var jeg pludselig væk, og karlene så, at jeg stod på bunden, og jeg overlevede alle eventyrerne. Jeg besøgte ofte den store Paderup Mose, som var og er et mere eller mindre uigennemtrængeligt vildnis med tæt krat og store tørvegrave. Her samlede jeg æg af hættemåger, som man kunne lave lækker røræg af. Senere gik jeg på jagt sammen med min far i mosen. Den gang gik andejagten ind den I. august, men vi gik først derned om formiddagen med hunden, som fandt de anskudte og døde ænder, som jægerne uden hunde havde efterladt. Ofte havde vi 5-10 ænder med hjem, uden at havde løsnet et eneste skud. Jeg har lige skrevet en artikel om mosens historie og fugleliv, som Østjysk Biologisk Forening vil publicere på internettet. 1

2 Her havde jeg som sagt en lykkelig barndom, og på gården boede der ni mennesker inklusive to karle og to tjenestepiger. Vi spiste varm mad kl. 12, altid to retter, og smørrebrød og evt. rester fra middagen kl. 18 præcis, og ingen sagde et ord under spisningen, som var overstået på I 0 minutter. Jeg var igennem enhver rask drengs udviklingen på landet med slangebøsse, flitsbue, luftbøsse, salonriffel og jagtgevær, hvor jeg gik på jagt med min far. Gik først i den lokale skole i Munkdrup, hvor de to lærere brugte tiden til undervisning og ikke til forberedelse og møder, som lærerne bruger mest tid på nu om dage. Jeg gik ned over engen, krydsede Brusgård Møllebæk på en fjæl, og videre over markerne til skolen. Senere gik jeg i en privatskole i Rander s, hvor jeg stod op kl. 5 og hentede køerne nede i marken, malkede 10 køer og cyklede 7 km. til Randers året rundt, ofte i en snestorm, hvor skolebørn nu bliver kørt til og fra i taxa! Ingen fjernsyn og kun arbejde og læse lektier. Ingen lege kammerater. Som 17-årig rejste jeg til København, til min mors store bekymring, hvor jeg har boet de seneste 40 år i Søborg. Jeg arbejdede på Søborg Postkontor, indtil for 19 år siden, hvor jeg sagde farvel og tak efter 42 år i P &T's tjenes te, så jeg kunne hellige mig mere seriøse interesser! Jf. ovenfor var jeg også med til at grave tørv i 1940'erne i min fars eng. De blev kun brugt i kakkelovnen i dagligstuen og i komfuret i køkkenet, hvor der var sort af fluer. De blev fanget på fluefangere, eller i et glas med sprit, hvorpå der var lagt et stykke rugbrød med hul i midten, og sukker på undersiden. Når fluerne kravlede ned igennem hullet til sukkeret, besvimede de og faldt ned i spritten. Det var min farmors opfindelse! Resten af stuehusets 10 rum uden isolering var iskolde om vinteren med rim på dynerne om morgenen. Badevandet var også iskoldt, så afvaskningen gik hurtigt. Jeg lå også ude under køerne og drak mælk direkte fra ko patten indsmurt i kolort, hvor jeg fik alt det skidt, som jeg havde behov for, og slap for alle former for allergi senere i livet med galvaniserede tarme! Lokum i enden af kostalden, og når tønden var fuld, og med hundredvis af hvide larver, blev den tømt ud på møddingen midt ude på gårdspladsen. MIT LIV SOM AUTODIDAKT ORNITOLOG Jeg begyndte at se på fugle i al almindelighed i Utterslev Mose i 50'eme, hvor Ella Adelholt var min lærermester, men det var først i 1962, at jeg begyndte med mere seriøse studier af de verdensberømte grågæs, og det er fortsat op til nutiden, hvilket jeg skønsmæssigt har brugt timer på. I årene foretog jeg sammen med andre meget grundige undersøgelser af fuglelivet i Kagsmosen med farveringmærkning af mange arter. Den første fugl, en solsort hun, blev ringmærket den 13. maj 1969, og indtil 1976 ringmærkede jeg 46 arter og fugle, hvor den mest talrige var 286 rørsangere. Om mine ornitologiske iagttagelser m.v. har jeg skrevet en bog, et tillæg til bogen og 88 artikler og mindre meddelelser i 16 tidsskifter, som jeg har set refereret 191 gange i 56 tidsskrifter, bøger og rapporter, omtalt 79 gange i 7 tidsskrifter, og jeg har nok ikke set dem alle sammen! Jeg fik anmodninger om 61 særtryk fra 17 lande lige fra Japan til Chile, så det var ikke helt forgæves! I Feltornitologen 1:1968 udskrev Ornitologi sk Forening en konkurrence om at beskrive fuglelivet i bymæssig bebyggelse. Den besvarede jeg med 40 A4 sider og 80 skitser, figurer og tabeller, mange i A3 format, indsat i et ringbind om fuglelivet i Kagsmosen Jeg vandt førstepræmien på 200 kr.!. Der blev anvendt 774 timer, og iagttaget I06 fugle arter og optalt fugle hvor den almindeligste var hættemåge og de sjældneste var fugle som bjergvipstjert, blå kærhøg, rørdrum og pletnæbbet and (Anas poecilorhyncha), som givetvis var en undsluppet fangenskabsfugl. Senere så 2

3 jeg den ægte vare den i Mai Po, Hong Kong! Jeg modtager over 50 tidsskrifter, og jeg har et lille bibliotek på ca. 70 hyldemeter, og et fjernarkiv på loftet og i et skur! UTTERSLEV MOSE - HISTORISK SET Der har ofte hersket tvivl, om mosen hedder Søborg Mose eller Utterslev Mose, for på ældre kort kan man se begge navne anført. De ældste kilder tilbage i middelalderen kalder den Søbjerg Sø, som refererer til den stejle skråning fra Buddinge ned til den oprindelige sø. Altså, søen ved bakken. Københavns Kommune ønskede et Københavnsk navn, Utterslev, efter den oprindelige landsby i Brønshøj sogn, som blev indlemmet i København i Når der skete forbrydelser i mosen, mange likvideringer i "den blodige mose" under besættel sen, seksualforbrydelser m.v" så blev den altid kaldt Søborg Mose i hoved stadspressen, for uhyggelige ting i mosen tillægges Søborg. Københavnerne brød sig ikke om, at Utterslev blev udtalt U-terslev med tryk på ter! På historiske kort kan man ikke se, hvordan mosen har set ud årtusinder tilbage, men det formodes, at den har været en langstrakt, lavvandet sø, der blev dannet, da isen for år siden smeltede bort fra Sjælland og efterlod en tilfældig udformning af landskabet, som man kalder et bundmorænelandskab. Den gang var der ingen hysterisk klimadebat, der nærmest er Jesus genkomst værdig, men hvor klimaet fik lov til at gå sin gang, hvor nutidens mennesker forgæves prøver at lave det om! I Middelalderen tilhørte mosen områdets største gods "Hovedgården i Otterslef ' (Utterslev). Den lå i Støvnæs Herred, som Biskop Absalon fik af Valdemar den Store i ca. I 166. Mennesker har sikkert haft bopladser omkring mosen, selvom der i Husum kun findes en enkelt gravhøj. Der kom tidligt en tæt bebyggelse omkring de to herregårde, Husoma (Husum) og Emendrop (Emdrup), som biskop Absalon ejede, samt Brønshøj Kirke, der menes at være bygget i I 150 af bispen Svend Norman, da København kun eksisterede som et lille fiskerleje. I årenes løb var bønderne omkring mosen begyndt at tage sig nogle friheder ved at hente tørv til brænde, græs og tagrør til tagdækning og ikke mindst fisk, som der var mange stridigheder om mellem Brønshøj og Husums bymænd i første halvdel af det 17. århundrede. Det var derfor imod bøndernes interesse, når Københavns vandforsyning opretholdt en høj vandstand, for at skabe et vandreservoir. Bønderne klagede, men en kongelig kommission afgjorde, at Vandvæsenet ejede søen. Efter mange stridigheder og klager blev der i 1810 indgået et forlig, hvor bønderne fik ret til at hente "græs, siv og flæg" i mosen som typisk var pindsvineknop og sødgræs. Tørveskæringen, som ophørte i 1846, nåede bønderne aldrig at få tilladelse til. I slutningen af tallet forsøgte byen også at få fingre i mosens tørv, og man ønskede, at bortforpagte hele området som tørveskær, hvor der kunne bortgraves læs tørv om året i 50 år, men der var ingen, der turde påtage sig opgaven, så det forekommer mig lidt uklart, hvor mange tørv der blev opgravet. Der var også mange retssager, især i det gamle Utterslev, som vidner om mange mørkets gerninger ude i mosen. Galgen stod på Bispebjerg Bakke, hvor Grundtvigskirken nu ligger. Omkring 1640 købte en byskriver ved navn Arent Berents en gård i Brønshøj. Han anlagde et tegl værk, og det er sandsynligvis det, som der findes rester af ude på Teglholmen i mosens vestlige del, hvor vandet tidligere blev rødt, når man gravede i mosen. Svenskerne ødelagde det i 1659 under deres belejring af København. På grund af misvækst omkring 1650 opstemmede nogle bønder vandet i Utterslev Sø, som mosen hed den gang, hvor 8 bønder fik deres marker og enge oversvømmet. De fik ret i deres klage, så forsøget måtte opgives. 3

4 Natten mellem den 10. og 11. februar 1659 kom svenskerne, efter deres mislykkede storm på København, ud til Brønshøj, hvor de slog lejr på Brønshøj Bakke ned mod mosen. Svenskekongen boede på en gård i Utterslev, og de stjal dyr, fødevarer og indbo på gårdene. For ca. 50 år siden stod der endnu et stort gammelt piletræ ud for det sted, hvor en lille sti førte fra Brønshøj Kirke ud i mosen. Pilen kaldtes Karl Gustavs Træ, fordi sagnet fortalte, at Svenskekongen havde bundet sin hest til dette træ, som det desværre blev nødvendigt at fælde, fordi det gik ud. I 1587 befalede Kong Frederik den 2. "at udgrave og rydde Otterslev Sø", og vandstanden blev samtidig hævet ved bygning af en dæmning og sluse i markskellet mellem Buddinge og Emdrup, for at få stabile leverancer af fisk til "kongens bord". Det var der, hvor Søborghus Kro lå på Frederiksborgvej, der fik kongeligt privilegium i 1657, og kromanden var både kongelig damvogter og fiskemester. Der hørte rejsestald til, og der blev danset og spillet amatørteater, og i kro haven ned mod mosen var der en forlystelsespark med gynger og karruseller o.s.v. Karl Øby var opvokset i Buddinge, hvor han var "Karl" (landbrugsarbejder) på den store proprietærgård Marielyst, hvor gårdens tre karle startede dagens arbejde kl. 3 om morgenen. Når han skulle more sig, foregik det på Søborghus Kro, hvor han bl.a. dansede med Angelica Pierri, grevinden af Bagsværd, der drak whisky som postevand! Hun blev født i 1870 og voksede op som plejebarn i en beværtning på Nørrebro. Hun var gift mange gange og blev en rig dame, som i 1900 købte Aldershvile Slot, og efter et ægteskab fik hun grevinde titel brændte Aldershvile Slot, og så gik det ned ad bakke, indtil hun begik selvmord i 1914, efterladende sig en gæld på kr. Hendes ydmyge gravsten står ved ruinen i Aldershvileparken. Kroen og kro haven forsvandt i 1940, men navnet Søborghus Kro blev i årtier bevaret af restauranten på hjørnet af Frederiksborgvej og Gladsaxevej, men senere afløst af forskellige "etniske" navne. Da villaudstykningerne begyndte i de første tiår af 1900-tallet, var grundene billige i Gladsaxe, for adgangsforholdene var ret dårlige. Man kunne f.eks. stå af sporvognen for enden af Borups Alle og fra Frederikssundsvej dreje til højre ad Otterslevvej ved Brønshøj apotek, og den store hvide bygning ligger der endnu, og har nok ligget rent alene dengang. Herfra over stok og sten til Otterslev gadekær, gennem haveforeningen Fælleseje (nuværende Horsebakken) ad en markvej og langs en engkant og over en dæmning, hvorefter man nåede en træbro, der førte til Søborgmagle. For brave vandrere skulle det kun tage 15 minutter, men det vil jeg ikke påtage mig! VANDET I UTTERSLEV MOSE OG DETS ANVENDELSE Vandets kvalitet har betydning for planter, vandinsekter, fisk m.v., der igen har stor betydning for fuglelivet. Otterslev Mose fik tidligt en central rolle for at sikre vandforsyningen til København, hvor Søborghus oprindelig var skiftende slusemestres bolig, for det gamle Københavns beliggenhed, uden naturlige søer i umiddelbar nærhed, gjorde det nødvendigt at foretage store udgravninger i tallet, for at finde ferskvand til den voksende bys drikkevandsbehov, drive byens vandmøller og forsyne voldgraven med vand. Vandet kom fra Harrestrup Å, (dengang kaldet Ovre Å), Grøndals Å, Lygteåen, Damhusåen og Ladegårds Å samt Utterslev Mose og Damhussøen, hvor det vestlige vandløbssystem var oplandet til Harrestrup Å, og det østlige vandløbssystem var området omkring den nuværende Utterslev Mose, for at skabe nogle varige søer i de lave enge udenfor byen. 4

5 Det østlige system blev dannet, da Rosbækkens naturlige udløb fra det nordøstlige hjørne i Utterslev Mose til Øresund blev opdæmmet ved anlæggelse af Kongevejen til Frederiksborg Slot, Fredensborg og Kronborg iværksat af Frederik den 2. i Ved dette dæmningsbyggeri blev den højt beliggende Emdrup Sø dannet. Utterslev Mose, der havde afløb igennem Rosbækken, ledte nu vand til Emdrup Sø og videre igennem Lersøen og Lygteåen. Ved Bispeengen blev Lygteåen forenet med Grøndalsåen, som fik vand fra Damhussøen. Herfra løb vandet videre i den gravede Ladegårds Å ind til engarealet, hvor Peblinge Sø blev anlagt, og herfra i trærør (pipholdt) videre til Sortedam Sø og byens brønde, hvorfra man kunne pumpe vandet op. Oprindelig havde disse naturlige vandløb, mose og søer "monopol" på vandforsyningen, men allerede for mange hundrede år siden begyndt man at grave render, kanaler og bassiner såsom Gentofterenden, Søborghusrenden og Ålekistebassinet. Der blev opført pumpestationer, og man kom snart til at skelne mellem mere eller mindre naturlige vandløb og menneskeskabte rørlagte vandløb. Tilledningen af vand fra Emdrup blev meget vigtig, fordi dennes vandspejl ligger så højt, at alene trykket sørgede for en lind strøm af vand til beboerne i København, og det såkaldte springvand, ledtes ligeledes i pipholdt fra Emdrup Sø til bl.a. springvandskummen, Caritas-brønden, på Gi.Torv omkring 1580 og senere til Rosenborg Slot. I løbet af 1700 tallet oprettedes en række private springvandskompagnier, som for egen bekostning fik privilegium på at lede springvand fra Emdrup Sø til deres gårde i byen. En brøndmester eller vandkigger skulle vedligeholde renderne og indberette defekter. Brønde udgjorde dog indtil for et par hundrede år siden en væsentlig del af Københavns vandforsyning, og Christian den Fjerde ønskede også gode brønde som værn mod ildløs. I 1681 havde byen indenfor voldene 503 brønde, 1727:643, 1732:434, 1750:505, 1793:376 og 1805:361. Men, der var også problemer. En præst kritiserede i 1668, at der alt for ofte fandtes lig af hore børn smidt i brøndene, og Resen udarbejdede i 1679 en oversigt over stadens brønde, hvor han flygtede for brøndenes levering af drikkevand på grund af de mange ådsler, der ofte fandtes deri. Men, en analyse fra Absalons Brønd viste, at vandet var "frisk og havde en tiltalende smag" I 1691 fik husstand for husstand på Købmagergade vand, som Nørreports Vandkompagni forestod. Men vandet - heller ikke dengang - var den rene fornøjelse. I J. C. Langes bog fra 1756 "Lære om de naturlige Vande", hvor han bl.a. kaldte vandet "det usunde drikke", for ivandet blev der fundet vandlopper, vandlus m.fl., og siden både levende og døde fisk (1842). Spildevandet fra Frederiks Hospitals lighus var nok heller ikke ligefrem særlig lækkert, så man forstår bedre de mange smitsomme sygdomme, der boltrede sig, især i 1800-tallet. Husk også den amerikanske filmkomiker W. C. Fields begrundelse for at drikke whisky i stedet for vand, for om vand sagde han "Fisk boller i det"! For at sikre en ligelig fordeling af det sparsomme vand, var der anbragt en opstander fra ledningerne til hver aftager, som var forsynet med en hane og markeret med kompagniets indebrændte mærke. Den, som lod sin post underbore, og anbragte hanen lavere, skulle uden "disputation og rettergang have sin rende afhugget foran døren og miste vandet ". Ville han have det igen, kostede det l 00 daler. Der var ikke så meget pjattet tolerance med snydepelse den gang! 5

6 I 1702 blev Utterslev Mose oprenset på foranledning af Ole Rømer, og i 1745 blev der efter kongelig resolution påbudt oprensning af Emdrup Sø og udgravning af en grøft i Utterslev Mose. Kongen stillede 500 soldater til rådighed for arbejdet. Nu trænger mosen også til en stor oprensning, men nu om dage er det meget sværere at få gennemført! I 1760 blev der dannet et rummeligt reservoir, efter at vandvæsenet havde iværksat skæring af tørv og oprensning af mosen. I 1880'er fik Utterslev Mose en ny rolle, da den sammen med opførelsen af Vestvolden, , indgik i et stort oversvømmelsesanlæg til beskyttelse af hovedstaden. I 1859 fik København sit første store vandværk, og anvendelsen af mosevandet som drikkevand ophørte. Men helt frem til 1950'erne blev mosens vand brugt i industrien, bl.a. til papirproduktion på Nørrebro. Der blev indrettet wc'er (water closet) i lejlighederne, og altså ikke opkaldt efter før omtalte filmkomikers to første initialer! Da franskmanden Louis Pasteur og andre videnskabsmænds opdagelse af bakterier og smitsomme sygdommes betydning i slutningen af 1800-tallet, nåede man frem til erkendelse af hygiejnens og dermed det rene vands betydning for sundheden. UTTERSLEV MOSE DE SIDSTE 100 ÅR Nu skal hovedstadens åer graves frem efter næsten 100 år i rør under jorden. Grøndals Å og Lygte Å vil snart sno sig igennem byen, og den tidligere Ladegårds Å, der løber under Åboulevarden, bliver frilagt. I 2008 blev Søborghus Rende omdannet til et naturligt vandløb, men om det har forbedret leveforholdene for fisk og smådyr ved jeg ikke, men den er blevet smuk kere at se på! I 1900 blev Utterslev Mose sammen med byerne Brønshøj, Utterslev, Husum og Vanløse indlemmet i Københavns Kommune, hvor mosen var et stort mosedrag domineret af kær og rørskov. Allerede i 1908 var tanken om en park med i en byudviklingskonkurrence. I 1925, og igen i 1939, besluttede Københavns Kommune at mosen skulle omdannes til en naturpark, hvor mosen var så tilgroet, at der kun var åbent vand i den vestlige del, og mosen var omdannet til en losseplads. Det var den senere stadsingeniør 0. Forchhammers ide, der lå bag denne beslutning, og man brugte her for første gang i Danmark ordet naturpark. I 1939 behandlede København s Borgerrepræsentation det endelig forslag om at anvende 1Y2 mio. kr. til parkanlæg i Utterslev Mose. Mosens areal er 221 ha., inklusiv Gyngemosen og Kirkemosen. I 1991 opmålte Kampsax Geoplan sø- og sivarealerne jf. et brev af til Stadsingeniørens Direktorat. Arealet var 91.3 ha. fordelt på 60.5 ha. vandareal og 41 øer på 30.8 ha. Mosen ligger meter over havet, 3.4 km. lang og har en strandlinje på ca. 7 km. Volumen m3 og en vanddybde på meter, max 2 meter i Midtmosen. Jeg vedlægger 3 kort over mosen med navne på øerne og vanddybder, selvom I sikkert har dem i forvejen. Jeg har i øvrigt mange kort, hvor nogle er så store, op til ca. 60 x 90 cm., at de kræver en kopimaskine, der kan kopiere A1. I I blev store dele af rørskoven gravet op, der blev udført af en flydende gravemaskine, som i folkemunde kaldtes "Mosegrisen", der gav Utterslev Mose det udseende, som vi kender i dag med store åbne søer, og kanaler langs bredderne. 400 arbejdsløse fra storbyens stenbro fik hænderne op af lommerne. Man anlagde 17.5 km. cykel- og gangstier, store græsplæner, 6 fodboldbaner m.v. og mosen fik en ret "hårdhændet " behandling, idet man dels gravede kanaler omkring hele den fugtige del af mosen, og forøgede vandarealet 6

7 fra at være 2-3 ha til ca. 35 ha., og endelig blev vanddyb den forøget til ca m i hele mosen. Kanalerne forhindrer - stort set - at ræve, hunde og mennesker får adgang til rørskovene, der blev omdannet til øer efter kanaliseringen. Det hele blev lavet efter en plan af stadsgartner Jacob Bergmann, Købehavns Kommune, og kommunegrænsen mod Gladsaxe blev flyttet, så hele mosen nu ligger i Københavns Kommune undtagen Gyngemosen. Den fattige Gladsaxe Kommune var glad for at slippe for besværet og anlægsudgiften, og man kunne nu svine mosen til med spildevand helt op til nutiden uden problemer! I Bakkelandet nordvest for mosen var der landbrug til høsten 1962, hvor 53 ha., Høje Gladsaxe Park i Gyngemosen, som hører under Gladsaxe Kommune, blev friholdt for byggeri, undtagen ghettoen Høje Gladsaxe. Forureningen af mosen startede, da Søborg skulle kloakeres i 1908, hvor man byggede en gigantisk septiktank i mangel af en hovedkloakledning. Efter at spildevandet havde passeret den, blev kloakvandet udledt i Utterslev Mose, og først i 1931 kom kloakeringen helt i orden i Søborg, men det skulle gå helt anderledes. Først troede man, at et biologisk renseanlæg var tilstrækkeligt, og man byggede Gyngemoseværket i 1956, som ledte store mængder spillevand ud i mosen. Men, det blev værre i 1960'erne, da Høje Gladsaxe bebyggelsen blev opført og industrikvarteret i Buddinge Mørkhøj ekspanderede, og forskubbede balancen i søerne. Spillevandet indeholdt store mængder fosfor, der virkede som gødning for algerne i søerne, og da vandgennemstrømningen var lav, steg koncentrationen af næringsstoffer, som begyndte i begyndelsen af 1962, hvor vandet begyndte at lugte, og i vinteren indtrådte den første iltmangel katastrofe i mosen, da man fandt mange døde fisk i foråret 1963, som fortsatte i I eftersommeren 1968 kulminerede forureningen, da der forekom en bundvending i mosen på grund af iltmangel, samt en heraf følgende udvikling af metan og svovlbrinte. Jeg har set metan boble op på Svalbard! Dette medførte en næsten total udryddelse af fiskebestanden. I juli 1994 blev der fundet i hundred vis af skaller, suder, aborre og gedder døde i kanalen ved Vest volden, fordi kloakkerne blev oversvømmet efter en tordenskylle. Samtidig blev forholdene særdeles gode for bakterien Clostridium botulinum, (høj temperatur, iltfattige forhold og rigeligt organisk materiale), der producerer det giftstof, som forårsager botulisme (pølseforgiftning). Dette bevirkede, at ca. 50% af mosens bestand af svømmefugle døde. Så begyndte myndighederne efterhånden at vågne op! Den 10. og fandt jeg en syg gråand i Kagsmosen, som jeg sendte ind til Statens Veterinære Serumlaboratorium til undersøgelse, og den havde botulismetoksin type C i lever og tarmindhold, og de bad mig om at indsende fire vandprøver fra fire forskellige lawandede steder i nærheden af, hvor jeg fandt ænderne. I tre af prøverne blev bakterien fundet. Der foregår ingen naturlig til ledning af vand til mosen fra vandløb, og den eneste naturlige tilførsel af vand kommer fra regnvand og via grundvandet. Den mest omfattende vandtilførsel har derfor foregået ad unaturlig vej ved udledning af spildevand fra Gyngemoseværket og ved overløb fra kloaksystemerne under store regnskyl. Da spildevands tilførslen reduceredes faldt vandstanden i mosen i sommerperioderne. For at modvirke dette, påbegyndtes en oppumpning af vand op i voldgraven fra Harrestrup Å i 1980, der gennemsnitligt udleder en ½ million m 3 vand årligt til mosen. Vandet ledes af fæstningskanalen langs Vestvolden og ind i mosen ved Åkandevej. Herfra ledes vandet ind i Vestmosen, hvorfra det føres videre igennem Midt - og Østmosen. Ved Grønnemose Alle ledes vandet langs Moseparken (Højmosen) gennem 7

8 Søborghusrenden, og videre gennem Emdrup Sø, rørlagte åer, Peblinge Sø, via voldgraven omkring Kastellet og ud i havnen ved Langelinie. I I998 blev der anlagt et "grønt rensningsanlæg" (rodzoneanlæg), med ti års dispensation efter naturbeskyttelsesloven, i den østlige del af Vestmosen med det formål at rense kloaknettets spildevand for næringsstoffer, inden det udledes ud i mosen, og det fjerner årligt 500 kg. næringsstoffer fra vandet. De infame gæs åd dog toppene på de tagrør, man bruger til at rense vandet med, så man måtte importere tagrør fra Polen. Så blev området indhegnet! Der blev også i 1993 etableret et rørbassin-anlæg ved Pilesvinget på 30x30 meter med en kapacitet på m3 til opsamling af det regnvandsfortyndende spildevand, der er forbundet med det grønne renseanlæg. Over 200 vognlæs, det vil sige lastbiler med anhænger, blev kørt bort. Kommunen blev advaret mod følgerne af beboerne på vejen, fordi det ville give store oversvømmelser, da vandet ikke kan trænge ned ved stadig regn, og advarslerne viste sig at være berettigede. Hvis vandet i det løber over, ledes det således igennem renseanlægget først, så det ikke løber direkte ud i mosen. Overløbsvandet bliver renset for 90% fosfor, 70-80% kvælstof og 90% organisk stof I 1990'erne blev udledningen fra kloaknettet reduceret med 85%, men der er langt igen, inden vandet bliver lige så rent som f eks. i Gentofte Sø og Damhussøen. I dagens Danmark må der ellers være ledige hænder nok, til at fjerne et tykt lag slam i mosen, hvilket ikke ville koste ekstra. Men, det er nok ikke meningsfyldt arbejde for fattige Carina og dovne Robert! I juni 1968 var mosen særdeles næringsstofbelastet, og der blev kun fanget 4 fiskearter. Karusse, regnløje, nipigget hundestejle og aborre, hvor de 3 førstnævnte arter er relativet hårdføre og tåler forurening og dårlige iltforhold. J maj 1975 fangede man gedde, regnløje, karusse, aborre og ål, som ikke er fanget siden 1975, for på grund af opstemningen ved mosens udløb i Søborg Rende kan åle ynglen ikke komme op i mosen, men private folk har ved flere lejligheder udsat ål i mosen. I 1985 blev der fanget 9 arter, hvor skalle, rudskalle, suder og sølvkarusse var nye. Der blev fanget en enkelt brasen imaj 1988, 62 cm. lang, vejede over 3 kg og var 15 år gammel. Jeg ved ikke, om der siden da er fanget flere. At sølvkarussen (guldfisk) først blev opdaget i 1985 skyldes, at vildformen er meget vanskelig at skelne fra karussen. Først ved fangst af kulturfarvede eksemplarer blev det klart, at der gennem år har været en bestand af denne art i mosen, og disse er udsat i mosen fra akvarier og have damme. Det er svært at forstå, hvorledes disse farvestrålende fisk har kunnet vokse op i en periode, hvor geddebestanden var vokset fra 7 til 13% af den samlede fiskebiomasse, men det skyldes måske den dårlige sigtbarhed i vandet. Det skyldes sikkert også, at når guldfisk yngler, bliver noget af afkommet gult og andet får vildformens farve. Gule unger har ingen chancer for at gemme sig for gedderne, så kun de sølvfarvede unger vokser op. Jeg læste i Ekstra Bladet den , at Anders Lund Madsen blev ringet op af "Buster". Han havde stjålet 150 guldfisk for 15 år siden i en dam på Teknisk Skole på Tuborgvej, som han skulle bruge som levende agn til fangst af gedder i Utterslev Mose, hvor han fangede en på op imod 10 kg. Da han blev træt af det, slap han guldfiskene ud i mosen, så det er måske forklaringen på de store guldfisk i mosen, hvor en på næsten 2 kg. kom til Danmarks Akvarium. Nu har jeg ikke den store tiltro til Anders Lund Madsen. Han deltog på en del af Galathea Ekspeditionen fra til , hvor han udstillede sin åndelig fattigdom, idet han intet begreb havde om forskning. Jeg begriber ikke, at de tog sådan en nar med, og når han dukker på mit TV, så slukker jeg eller zapper væk! 8

9 Ved en fiskeundersøgelse i 1998 blev der fanget 7 arter: Skalle, regnløje, aborre, gedde, rudskalle, suder og karusse. Mosen har en af Danmarks største bestande af gedder, og jeg har set flere gange, at når en and kommer med små ællinger, så lyder der et plask imellem dem, og der er en ælling mindre! Den største gedde der er fanget i mosen vejede 14 kg. og 129 cm. lang. Skalle og regnløje er såkaldte "skidtfisk", og de lever i meget stor udstrækning af dyreplanton, og når dette udryddes, er der ingen til at æde algerne, som nu kan vokse uhæmmet og fylde vandmassernes øverste lag ud. Dette bevirker igen, at der ikke kan nå lys ned til bunden, og at der derfor ikke kan gro undervandsplanter, som er nødvendige for en god økologisk tilstand i søer. Selvom der er mange gedder i mosen, kan de ikke hold bestanden af skidtfisk nede. Nu er man endelig klar over, at der skal gennemføres en biomanipulation. dvs. opfiskning af fredfisk = skidtfisk for 4. mio. kr. om nogle år, se TM16, jf senere. Der findes også mange arter muslinger, snegle, krebsdyr og insekter i Utterslev Mose, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her, og det gælder også pattedyr. Jf litteraturen forekom odderen i Københavnsområdet op til 30'erne, men siden dengang er den ikke officielt registreret i København, men det betyder ikke, at den ikke fandtes. I blev der skudt flere oddere i Nordsjælland og øst for Roskilde Fjord. I en undersøgelse blev den kun fundet enkelte steder i det nordvestlige Sjælland. Under en sejltur i Utterslev Mose den fandt N.O.Preuss og N.Th. Rosenberg to døde grågæs, 1788 og 2372, på rederne i Østmosen og 2335 død på reden i Midtmosen. Man fandt også flere reder som var plyndret for æg. De formodede, at det var en odder der var synderen, og man indsamlede nogle hår. På samme tidspunkt konstaterede jeg også odder i Kagsmosen, men det var der vist ikke nogen som troede på. Amatører skal ikke blive alt for kålhøgne, hvilket jeg har oplevet mange gange i jantelovens hjemland ' Odderen er væk, men nu er minken kommet i stedet for. Ifølge Vandområdeplanen fra 2003 skal mosen rumme et alsidigt dyre - og planteliv. Vandet skal være klart, fiskesammensætningen skal være fordelt på rovfisk og karpefisk i god balance, og der skal være et udbredt dække af undervandsplanter. Utterslev Mose lever i dag ikke op til sin målsætning på nogen af punkterne, og hvis jeg skal være helt ærlig, så sker dette desværre aldrig, for der er ingen politisk vilje til at føre det ud i livet, ligesom så mange andre ting i dagens Danmark! Og endelig, smed Jørgen Nash hovedet af Den Lille Havfrue i Utterslev Mose ud for Pilesvinget 21, nogle år efter at han skar det af den ? Utterslev Mose gemmer på mange hemmeligheder! JAGT OG FISKERI I UTTERSLEV MOSE OG KIRKEMOSEN Fiskeriet var forbeholdt kongen, der herfra fik leveret "herrefisk" til sit taffel. Dvs. gedder, karper og sudere. Embedsmanden Caspar Paselick fik i 1568 en særlig tilladelse til at fiske i Gentofte og Utterslev Søer med Togger og Ruser, men ikke med store Vaad. Indtil 1857 havde vekslende konger eneret på jagt i Utterslev Mose, og Chr. den 7. byggede en jagthytte, Sokkelundlille, i 1770 som lå og ligger på Utterslev Tov 9, hvor der idag er bømekulturhus. Det var derimod uklart, hvem der havde ret til at skære rør og hente græs i mosen. Dette førte til en del stridigheder, når bønderne klagede over oversvømmelser. Det hører vi også om i vore dage! I 20'eme ejede lodsejerne græs - og rørskæret, Københavns Kommune grunden, vandet og jagten og staten fiskeriet, så ingen kunne blive enige om noget som helst. Noget lignende har været tilfældet i Gentofte Sø, som Gentofte Kommune ejer, undtaget 9

10 vandet som Københavns Kommune ejede. Efter mange års betænkningstid har Gentofte Kommune for nylig også købt vandet. Lund skrev i 1907 ( Flora og Fauna 9:91-92), at rørhøgen ikke yngler mere i Utterslev Mose, og grunden er indlysende. Langs mosens nord kant ses noget der ligner en stor høstak, men det var en maskeret skydehytte. En halv snes meter derfra var der stukket et vissent træ i jorden, for at rovfuglene skal slå sig ned og give et lettere skud. Mellem hytten og træet var der tøjret en stor hornugle for at lokke dem til. Der var flere af den slags i mosen. Nedenfor Holmevej ligger Langholmen som en halvø ud i mosen, men i gamle dage hed den Jægerholmen eller Bechers høj. Dette skyldtes overretssagfører Carl Becker ( ), som i begyndelsen af 1900-tallet havde forpagtet jagtretten i Utterslev Mose. Han var medlem af Borgerrepræsentationen og formand Og så var han en passioneret jæger og jagtrådets første formand og æresmedlem af Dansk Jagtforening. Da naturparken blev anlagt, tog jagtforeningen initiativ til at rejse et mindesmærke i paradisgranit med et portrætrelief i marmor for Carl Becker på Jægerholmen, udført af billedhugger Harald Erik Einar Quistgaard ( ). Afsløringen fandt sted i 1941, da den nye naturpark blev dannet, men mindesmærket blev hurtigt glemt, for det er upassende i en naturpark. I 1947 blev det besluttet på en jægerkongres, at flytte stenen til Jagt - og Skovbrugsmuseet i Hørsholm, hvor den nu står, og så hedder Jægerholmen atter Langholmen. En ældre, nu afdød, herre, fortalte mig for mange år siden, at om lørdagen kom Becker kørende i en stor Nash ad markvejen ud til mosen. Medens jægerne gik på jagt, passede han på bilen, for hvilket han fik 2 kr., en stor pose bolsjer og et par ænder til hans mor. Når de var ude af syne, løb han hjem, men når de kom tilbage efter jagten, så stod han trofast ved bilen og holdt vagt! Han fortalte også en anden historie. Mindesmærket var blevet sprængt i luften under krigen, fordi man påstod, at Carl Becher plejede omgang med tyskerne, men det var en skrøne. Jette Baagøe, Dansk Jagt- og skovbrugsmuseum, Hørshohn, har venligst oplyst, at mindesmærket indtil 1997 havde hæderspladsen midt for museets hovedindgang, hvor de fik nye adgangsforhold. I den anledning blev han flyttet til en mere beskeden plads i museets have, hvor han stadig står. l årtier har naturen på Langholmen fået lov til at passe sig selv, og bænken derude var mødested for ornitologer om foråret, for at bl.a. se fiskeørne og traner trække mod nord. Men nu er der en række ildsjæle, såkaldte "naturplejere", rykket ind med leer i fuglenes yngletid, jf senere. Det troede jeg ellers, at kommunens gartnere have eneret på som beskæftigelsesterapi? Carl Becker oplyste på et jagtmøde , at forholdene i Utterslev Mose er meget indviklede, idet lodsejerne ejer græs- og rørskæret, Københavns Kommune grunden, vandet og jagten, og staten ejer fiskeriet. Fiskerne voldte også dengang mange problemer, ligesom i dag, hvorfor han også lejede fiskeriet, og det kostede en hård kamp at befri mosen for ulovlige både, og ved en enkelt razzia optoges således 23 ulovlige både. En dag blev Becker ringet op af en mand fra Naturfredningsforeningen som ugenert spurgte, hvornår hans jagtkontrakt udløb, fordi mosen skulle fredes! Han havde dog ikke penge til at sikre freden, og så fortalte Becker ham, at der i løbet af få år kun ville være måger og krybskytter i mosen. Det forbavsede ham meget, og siden hørte man ikke mere om, at mosen skulle fredes, og det tog også sin tid! Fredningsnævnet for København rejste 14.februar 1959 fredningssag for Utterslev Mose, og Københavns kommune gjorde det den 25.juni 1998 og kendelsen om fredningen kom den 13.juli Alting tager sin tid, når det offentlige arbejder! Så skulle 10

11 man tro, at fredningen var til for dyrelivets skyld, men jeg har nu erfaret, at menneskelige aktiviteter sættes højere end dyrelivets ve og vel. Da mosen blev omdannet til naturpark ophørte jagten på foranledning af direktør Manniche, selvom der i træk tiden ligger ænder. Det gør der ikke mere, men jeg har set for mange år siden, at der tidligt om morgenen kom skønsmæssigt 5000 troldænder og landede i mosen, men det var der ingen der troede på! I Frederiksberg Have skød man stadigvæk gråænder (Winge 1944)! Før oprensningen i , var Utterslev Mose tæt bevokset med siv og rør, men i Kirkemosen var der en åben sø. Jagtretten omkring 1920 havde Marius Nielsen, Præstegårds Alle 23, se billede. Fuglejagt i Brønshøj Kirkemose omkring Dengang havde Marius Nielsen, Præstegårds Allé 23 jagtretten til Kirkemosen. Han sidder som nr. 2 i fra venstre i båden. FUGLENE I UTTERSLEV MOSE Hvor mange fugle arter er der set i Utterslev Mose? Det er et godt spørgsmål, som man siger, når man ikke kan svare på det! Ifølge DOFbasen er der set 221 fuglearter og racer i del 1, II og III, men i del I (Vestmosen) alene er der set 226 arter! I del 2 (Midtmosen) er der set 208 arter og i del 3 (Østmosen) er der set 202 arter. I Højmosen er der set 108 arter og i Kirkemosen er der set 91 arter. Der er dog set mange flere arter, for jeg kan tilføje nogle arter/racer til listen. I gamle dage havde de fleste ornitologer med respekt for sig selv en fugle- og ægsamling, og jeg var ingen undtagelse! En englænder var på en omfattende æg samler tur i det meste af Danmark i to uger i maj Han blev ledsaget af de danske ornitologer pastor F. Theobald og Afred Benzon, som hjalp ham med oplysninger om sjældne ynglefugle. Alfred Benzon ejede Danmarks første medicinalfabrik, og hans sønnesøn var storvildtjægeren Bøje Benzon. Dette selskab besøgte også Utterslev Mose, hvor de indsamlede æg af sorthalset lappedykker og rørhøg, men de mange sortterner havde endnu ikke begyndt æglægningen (Meltofte 2006) 11

12 Der er igennem årene skrevet en del om fuglelivet i Utterslev Mose. I 1908 begyndte ornitologerne at interessere sig for mosen, hvor Niels Christiansen skrev ( Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift 2: ). "Dersom man islutningen af Marts Maaned begiver sig fra Bispebjærg af Landevejen ned mod Søborghus Kro, kan man fra Bakken, som ligger mellem de to nævnte Steder, mod Nordvest se ud over Størstedelen af Mosen, som på denne Årstid snarest tager sig ud som en Sø med spredte Bevoksninger af fjorgamle tagrør og hængesækøer ". Han fandt 25 ynglende fuglearter ude i mosen, hvor mange navne og latinske navne ikke er de samme som i dag. Han nævner lille rørsanger, Acrocephalus arundenaceus. Lille rørsanger er en helt anden art, som i Europa kun yngler i Rumænien, og A. arundenaceus hedder nu drosselrørsanger, som han kaldte Acrocephalus turdinus og som ynglede i mosen den gang. Hans lille rørsanger hedder nu rørsanger, Acrocephalus scirpaceus. Tidligere ynglede rørhøg, men nu skydes den kun på trækket fra kragehytten! Men, den har igen ynglet nogle gange i de seneste år. Han have mistanke om, at dobbeltbekkasin og brushane ynglede. Han fandt også krikand ynglende, men ikke troldand og taffeland, men de ynglede senere i mosen, hvilket bl.a. også er tilfældet med toppet lappedykker og grågås som indvandrede senere jf. nedenfor. Siden 1908 er troldand, taffeland, grågås, sorthalset lappedykker, toppet lappedykker, gøg og kærsanger begyndt at yngle, medens rødben og sortterne er forsvundet. Nu yngler der 29 fuglearter i mosen, og med mosens nærmest tilliggender, bliver antallet ca. 55 arter. (Gernaa, 1936). Den tørre eftersommer 1937 fik vandet i mosens vestlige del til at fordampe, så på en mindre dyndbanke sås den 30. september rødben, sortklire, 3 store præstekraver, dværgryle, alm. ryle, 2 krumnæbbede ryler og 2 kærløbere. ( Gernaa 1938) Det sker aldrig mere, men for år siden, har jeg set vadefugle på dyndbanker i Vestmosen, f.eks. sortklire den , rødben , mudderklire og krumnæbbet ryle den Jeg har også set unger af mudderklire, men af hensyn til mit gode rygte, taler jeg ikke højt om det! Overlærer Svend Kaulberg nævnte 151 arter i hans bog, Søborg Mose ( Kaulberg 1947). Den blev der indviet en tavle med naturvejledning af overborgmester H.P.Sørensen og viceskoleinspektør Poul Egede Andersen som står uden for restaurant Mosehuset, Mosesvinget 3, som åbnede i Den lukkede i år og blev overtaget af Storkøbenhavns Jagtforening den Overborgmesteren oplyste, at der var set 208 fuglearter i mosen, hvoraf de 44 ynglede i mosen. Oplysningerne blev givet af Ella Adelholt, som jeg lærte meget af som ornitologisk novice, jf foran. Jeg havde en lignende tavle i Kagsmosen med lidt mere relevant information, se senere. Ella Adelholt ( ) fortjener et par ord med på vejen. Hun boede i en lejlighed i Skydebanegade, hvor hun afholdt nogle studiekredse i 50eme, og senere under aftenskoleloven i Biologisk Samling i Brønshøj. Hun var kasserer i Dansk Arbejdsmands Forbund og blev medlem af DOF i Hun samlede ivrigt på avisklip og havde en stor samling af brystben. Hun arrangerede utallige fuglebure, ofte for ganske få deltagere, og hun var yderst aktiv i forbindelse med etableringen af de feltornitologiske udvalg og senere ved etableringen af Natur og Ungdom. I slutningen af 50eme arrangerede hun fugleture hver søndag morgen i Utterslev Mose sammen med Erik Petersen, hvor nogle af nutidens kendte ornitologer deltog, og jeg mødte også op hver søndag 12

13 morgen. Hun deltog i den internationale ornitologkongres i Itaca, USA i 1962, hvor hun blandede sig meget aktivet i diskussionerne. Hun døde alt for tidligt af en hjernesvulst i oktober Konservator Erik Petersen, Zoologisk Museum, mødte jeg som sagt også ofte i mosen udover søndag morgen. Han kom altid med kikkert, kamera og båndoptager, indviklet i læderremme, og engang bad han mig om at finde hans pibe, tobak og tændstikker i en inderlomme, som han ikke kunne få at i. medens jeg skulle fortælle om forskelle på måger og terner! Hans død var også tragisk, for han døde på "Noona Dan" ekspeditionen den på grund af en udsæd vanlig overfølsomhed over for en hvepsegift (Anafylaktisk chok). Han var heller ikke så politisk korrekt, for han sagde, at hvis du ser en sjælden fugl, så skyd den for helvede, for ellers er der ingen der tror på det, og det havde han ganske ret i, hvilket jeg har oplevet mange gange både i Danmark og udlandet. For blot at give et par eksempler af mange, så fandt jeg den første rede af østlig hvepsevåge Pernis ptilorhynchus i Sri Lanka den , som blev forkastet, for der skulle æg eller unger på bordet. Ham der forkastede observationen, fandt senere den første rede! Jeg var så uheldig at fange og ringmærke en korttået træløber i Kagsmosen den , hvor arten endnu var meget sjælden på Sjælland. Tommy Dybbro nævnte observationen ihans bog :" Oversigt over danske fugle" 1978, hvor en vis herre slap løs i Laksegade! En nævenyttig person forelagde min observation for sjældenhedsudvalget, hvor observationen selvfølgelig blev forkastet, og Bernt Løppenthin skrev, at et "lille tilfældighedsmord" havde været på sin plads, Erik Petersen havde ret! Så, nu bliver mine iagttagelser af sjældne fugle verden over, herunder nye for landene, registreret i min database, og kun der med en enkelt undtagelse. Den så jeg en kratsanger Scotocerca i11q1deta ved Les Cedres, Libanon, og det var først mange år senere, da der kom fugle bøger om området, at jeg kunne se, at arten ikke var set i Libanon før, men pyt med det. Men, da en franskmand tog æren for den første observation i 2002, kom jeg på banen, og miraklet skete. Jeg står nu som observatør af den første kratsanger i Libanon (Sandgrouse vol. 26(1) 2004:32)! Jeg har følgende bøger og artikler om fuglene i Utterslev Mose oplistet fra de ældste. Christiansen, N Fugleliv i Søborg Mose ved København. Dansk Om. Foren. Tidsskr. 2: Gernaa, I Fuglelivet i Utterslev Mose i Dansk Om. Foren. Tidsskr. 30: Gernaa, I Interessant Fugleliv i Utterslev Mose ved København. Dansk. Om. Foren. Tidsskr.32: Gernaa, I Supplerende meddelelser om fuglelivet i Utterslev Mose ved København. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 33: Winge, Ø Myrderi af vildænderne i Frederiksbeg Have. Dansk Jagttidende 60: _ Kaulberg, S Søborg Mose. P.Haase & Søns Forlag. Galsgård, M Grågæs og hættemåger i Utterslev Mose. Natur og Ungdom 3:5-7. (Oplysningerne om grågåsen er det rene vrøvl!) Olesen, G.R Fuglelivet i Utterslev Mose - Københavns naturpark. Natur og Ungdom 7:

14 Løppenthin, B Danske ynglefugle i fortid og nutid. Odense Universitetsforlag. Jennov, J.G værre end en forbrydelse, en dumhed " Jagt og Fiskeri 12:1968: Ferdinand, L Utterslev Mose. Meddelel ser fra fællessekretariatet for N aturfredningsrådet og statens Naturfrednings - og Landskabskonsulent. Nr. 1. Andersen-Harild, P Utterslev Mose. Feltornithologen 12: Teibel, E Fuglelivet ved Utterslev Mose. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 64: Ferdinand, L Større danske fuglelokaliteter. I del. Dansk Ornitologisk Forening. Preuss, N. O Grågæssene i Utterslev Mose. Dansk Vildtforskning : Secher, A Mosen i storbyen. Martin. Ferdinand, L Fuglene i landskabet. Større danske fuglelokaliteter. Bind II. Dansk Ornitologisk Forening. Gregersen, J Grågæs med følge. Dansk Jagt 5: 1 986: Christensen, K.O" Brøgger-Jensen, S" Horsted, S.J. & Nielsen, T.G Utterslev Mose - En oase i storbyen. Kaskelot 89: Jensen, H Grågass i storstaden. Anser 37: mange artikler i danske og udenlandske tidsskrifter. Kampp, K & Preuss, N The Greylag Geese of Utterslev Mose. A long term population study of wild geese in an urban setting. Dan sk Om. Foren. Tidsskr. 99:1-78. (Fyldt med konkrete fejl) Meltofte, H Ornitologi med jagtgevær og ægsamlerkasse. Fugle og Natur 03:06: dem som jeg glemt! Der er udgivet en lang række rapporter om fuglelivet i Utterslev Mose. I årene skrev Vibeke Tofte hvert år en udførlig rapport. Lars Nørgaard Andersen skrev en rapport 1984 og Zoologisk Museum for Hovedstadsrådet Stadsingeniørens direktorat , bortset fra 1996, hvor den ikke udkom. Er ikke udkommet siden 2000, hvor der ikke var ressourcer til at udgive den mere. Efter den kraftige forurening af mosen i 60'erne, og spildevandstilførslen blev standset, opblomstrede fuglelivet i , og mosen fik landets største bestand af lille lappedykker og troldand, og den næststørste bestand af sorthalset lappedykker. Under Zoologisk Museums meget beklagelig sejlads den , lå der 27 sorthalset lappedykker uden for Store Landø, jf senere. Sorthalset lappedykker ynglede i mosen indtil 1990, men i 2008 ynglede et par i Midtmosen _ Der var måske også Europas største koloni af hættemåger, og tætheden af blishøns blev den tætteste, som overhovedet er kendt for arten_ I 1975 blev kanalerne opgravet igen, hvorefter det fosfatheldige bundslam kom i kontakt med mosevandet, og forureningen tog igen til med negative konsekvenser for flora og fauna. I 1978 blev der konstateret et kraftigt angreb af botulisme type C i mosen, og i august fandt man 172 døde fugle_ Jeg konstaterede botulisme i Kagsmosen i 1968, hvor to gråænder døde, og jeg sendte vandprøver ind til Statens Veterinære Serumlaboratorium, jf foran. 14

15 15

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter. sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Banen Flotte resultater af klubbens juniorer 3 Hole in One på 3 dage Resultater fra SuperSenior 14. NYHEDSBREV 22. september 2011 Banen Banen skal klippes

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014 lesifatan spurningar til tekstatilfarið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

LIDT OM NOGLE UDVALGTE FUGLEARTER I MOSEN GRÅGÅSENS INDVANDRING TIL UTTERSLEV MOSE.

LIDT OM NOGLE UDVALGTE FUGLEARTER I MOSEN GRÅGÅSENS INDVANDRING TIL UTTERSLEV MOSE. LIDT OM NOGLE UDVALGTE FUGLEARTER I MOSEN GRÅGÅSENS INDVANDRING TIL UTTERSLEV MOSE. Af Henning Jensen Lad mig indlede med, at kunstneren Merete Jürgensen i 1995 udsmykkede gavlen på Zoologisk Museum med

Læs mere