Idékatalog til sygepleje til pårørende til organdonorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idékatalog til sygepleje til pårørende til organdonorer"

Transkript

1 Idékatalog til sygepleje til pårørende til organdonorer Intern vejledning fra neurointensivafdeling, Aarhus Universitetshospital Udarbejdet af Inge Haahr Langdahl og Mette Berner Stausholm neurointensivafdeling, Aarhus Universitetshospital. Begge har beskæftiget sig med emnet i forbindelse med afsluttende opgave på Specialuddannelsen i intensivsygepleje og Master i klinisk sygepleje. Følgende skrift kan anvendes som inspiration til at hjælpe pårørende til organdonorer gennem donationsforløbet. Det kan enten opfattes som inspiration til en faglig snak eller som konkrete råd i de forskellige faser af forløbet. Det er ikke tanken, at den skal læses og følges kronologisk, men er opstillet i punktform, så man kan bruge de ting, der giver mening i det enkelte forløb. Det er vigtigt at understege, at alle pårørende er forskellige, og de kan have forskellige behov for information, støtte og vejledning. Før konstatering af hjernedøden Mange pårørende har svært ved at forstå hjernedøden. Da der for de pårørende ikke er nogle visuelle tegn på, at patienten er død, kræver det tillid til hospitalspersonalet at tro på, at hjernedøden er indtrådt. Mange har derfor et behov for at få en grundig forklaring på, hvad det vil sige at være hjernedød. Interviewundersøgelser med pårørende viser, at mange har glæde af at overvære én eller begge hjernedødsundersøgelser, for at erkende at døden er indtrådt. Lægerne der udfører hjernedødsundersøgelsen skal selvfølgelig sige god for de pårørendes deltagelse, før de forespørges. Det anbefales, at man tilbyder de pårørende at være med til 2. hjernedødsundersøgelse, da man dér også har en fornemmelse af, om der fremkommer hjernestammereflekser. Vælger man at tilbyde de pårørende at overvære en hjernedødsundersøgelse, er det vigtigt, at man forbereder dem grundigt. Herunder fortælle dem om hvad man undersøger og hvordan, risikoen for hjernestammereflekser, hvad hjernestammereflekser er (dette skal man altid gøre), og at 2 læger udfører de 2 undersøgelser med en times mellemrum. Derudover skal de selvfølgelig informeres om, at de til en hver tid kan forlade rummet, hvis ikke de ønsker at overvære resten. Man bør sikre sig at enten lægen eller sygeplejersken har mulighed for at forklare de forskellige undersøgelser undervejs, og at der er en, der har mulighed for at drage omsorg for den/de pårørende undervejs (evt. tilkalde en sygeplejerske fra Udrykningsholdet ). Flere undersøgelser viser, at mange af dem, der ikke har overværet hjernedødsundersøgelserne alligevel visualiserer den. F.eks. tolker de på, at hovedpuden er våd (efter isvand), og tankerne, om hvorfor hovedpuden er blevet våd, opstår. Flere interviewundersøgelser viser, at de pårørende giver udtryk for, at overværelsen var en stor hjælp i erkendelsen af dødens indtræden og anså det for at være en god oplevelse. Pårørende informeres løbende om patientens tilstand. Informationerne gives så vidt muligt af den samme sygeplejerske og tilpasses den enkelte familie. 1

2 Efter konstatering af hjernedøden Mange undersøgelser viser, at flere pårørende selv vælger et tidspunkt, de anser for at være dødstidspunktet. Det ligger ofte før den officielle konstatering af døden (2. hjernedødsundersøgelse), og kan f.eks. være tidspunktet for ophørt respiration, tidspunktet for ulykken eller i forbindelse med den voldsomme stigning i det intrakranielle tryk. Undersøgelser viser, at erkendelsen af hjernedøden først foregår på et intellektuelt niveau, og først senere kommer den emotionelle erkendelse. Derfor er denne tidsperiode præget af mange paradokse følelser. Man har intellektuelt forstået, at patienten er død, men alle ens sanseindtryk fortæller, at kroppen er levende hjertet slår, vejret bliver trukket, kroppen er varm og kinderne er røde. For at hjælpe den følelsesmæssige erkendelse på vej, er det vigtigt, at lave en rituel markering af, at der er sket en overgang fra at være levende til at være død. En rituel markering kan både være spontan og mere planlagt. Spontane ritualer er symbolske handlinger, der opstår naturligt for de pårørende. Det kan f.eks. være at smøre afdøde ind i afdødes vanlige creme, synge en sang der betyder noget for familien, læse et digt, skrive et brev, se familiens sommerferiebilleder igennem, give afdøde personlige genstande/gaver med i hånden, klippe en hårtot, rede håret, afspille et musikstykke fra cd eller andet. Mange af disse handlinger kan ligesåvel foregå i hjemmet som ved afdøde. De mere planlagte ritualer har ofte religiøs karakter. Her er det vigtigt, at plejepersonalet er behjælpelig med at skabe rammerne, f.eks. om muligt tilbyde enestue, sætte elektriske stearinlys frem, åbne et vindue, tilbyde en hospitalspræst, foreslå at kontakte deres lokale præst eller finde sangtekster på nettet. Er afdøde af anden religion end kristendom, kan plejepersonalet være behjælpelige med at indkalde eller fremskaffe telefonnumre på relevante religiøse overhoveder. Ønsker de pårørende en mere planlagt højtidelighed, findes der et Vejledende ritual ved organdonation, der er udarbejdet af danske biskopper og sygehuspræster. Højtideligheden ledes af sygehuspræsten. Der er udformet en særlig bøn til organdonation, og der er mulighed for at individualisere ritualet, ved at familien kan ønske en bestemt sang, salme eller digt inddraget. (Ritualet kan findes på DCO s hjemmeside under fagstof). Mange pårørende giver udtryk for, at hospitalsomgivelserne ikke indbyder til højtideligheder eller afsked. I den forbindelse har plejepersonalet en vigtig rolle i at forsøge at skabe så personlige omgivelser som muligt. Dette kan f.eks. gøres ved at flytte patienten på enestue, flytte nabopatienterne ud fra stuen, dække op med dug, blomster, personlige ejendele, billeder, de elektriske stearinlys osv. I forbindelse med et ritual, både de spontane og mere planlagte, åbnes der op for at bearbejde stærke følelser, det være sig både socialt, psykologisk og eksistentielt. Pårørende informeres i denne periode om, at der løbende skal foretages diverse prøver, undersøgelser og tiltag for at holde organerne egnede til donation. Pårørende informeres om, at der kan være forhold, der gør, at ikke alle ønskede organer kan doneres. Pårørende informeres om, at ventetiden indtil afdøde skal donere kan tage op til 12 timer, dette skyldes, at det tager lang tid at forberede en organdonation. Pårørende informeres om, at selve donoroperationen tager 4-6 timer afhængigt af, hvor mange organer, der skal udtages. Siger man ja til donation af knogler, tager operationen op til 4 timer yderligere. Igen er det vigtigt med tydelig information om, at dødstidspunktet er efter 2. hjernedødsundersøgelse eller efter opløbs a-grafi. 2

3 Generelt vedrørende sygepleje til afdøde og dennes pårørende Det er vigtigt at afdøde gennem hele forløbet ser pæn og velsoigneret ud. Billedet af, hvordan afdøde ser ud i de sidste timer, sidder dybt i dem bagefter. Omsorgen for de pårørende må ikke tilsidesættes for den instrumentelle den af sygeplejen i donorforløbet. Undersøgelser viser, at sygeplejerskernes omsorg har stor betydning for de pårørendes samlede oplevelse af donationsforløbet, og at det betyder meget for de pårørende, at plejepersonalet udviser værdighed og respekt omkring afdøde. Dette kan f.eks. gøres ved, at spørge de pårørende om, hvilken person afdøde var, minder omkring afdøde, små ting som at få afklaret om de bruger afdødes fulde navn, eller afdøde har et andet kalde navn (f.eks. Jørgen i stedet for Hans Jørgen), de hellere vil have, vi skal bruge. Når afdøde er erklæret død, er det vigtigt, vi skifter fra at tale til afdøde til at tale om afdøde, for at behandle afdøde som død, og ikke som en patient, der kan høre og forstå. Det er vigtigt at alle aftaler med de pårørende dokumenteres tydeligt, så den der overtager vagten kan videreføre forløbet ud fra de pårørendes ønsker. Afskeden (før donor kører til donation) Med afskeden før donation henvises til perioden fra konstatering af hjernedøden til afdøde køres til donoroperation. Undersøgelser viser, at denne periode kan opleves særlig svær for de pårørende. De kan føle sig rastløse og have svært ved at beslutte sig for, om de skal blive eller tage hjem. Flere undersøgelser viser, at nogle pårørende oplever en forventning fra personalets side om, at de skal blive i afdelingen. Det er vigtigt, at plejepersonalet støtter de pårørende i, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, men de skal vælge den løsning, der opleves rigtigt for dem. Undersøgelser viser, at der er grænser for, hvor længe man kan sige farvel. Ofte har de pårørende været igennem et længere indlæggelsesforløb, og flere føler, de allerede har taget afsked på nuværende tidspunkt. Nogle pårørende vælger derfor at tage hjem for at være samlet med familien, få ordnet praktiske ting, få hvilet eller få stykket hændelsesforløbet sammen. Vælger de pårørende at tage hjem, kan plejepersonalet tilbyde de pårørende at være behjælpelige ved at holde dem orienteret omkring de forskellige faser i forløbet. De pårørende skal selvfølgelig også informeres om, at de til en hver tid kan kontakte afdelingen telefonisk eller komme igen. Vælger de pårørende at blive i afdelingen, viser flere undersøgelser, at de pårørende kan have brug for at blive guidet undervejs i, hvor og hvordan de kan sige farvel. Plejepersonalet kan i den forbindelse være opmærksomme på at tilbyde de pårørende at sidde ved eller ligge i sengen sammen med afdøde. Hvis muligt flyttes afdøde på en enestue, eller nabopatienterne flyttes fra stuen. Undersøgelser viser, at det kan være meget forstyrrende for de pårørendes afsked, at de kan høre de andre patienter på stuen, og de kan have en oplevelse af, at andre patienter lytter med i deres afsked med afdøde. Plejepersonalet skal være opmærksomt på at respektere, at de pårørende har brug for privatliv og at have uforstyrret tid hos afdøde. Flyttes afdøde på enestue, kan det være svært at skabe et privat rum for de pårørende, da det er nødvendigt, at der er en sygeplejerske tilstede. Ligger afdøde som den eneste på en tresengsstue, er det muligt at trække gardinerne for og gå lidt mere til og fra afdøde. I den forbindelse er det 3

4 vigtigt, at vi som plejepersonale respekterer, at det er de pårørendes private rum, og at vi banker på, før vi træder ind i rummet. Pårørende informeres om, hvordan afdøde ser ud efter donoroperationen. Respiratoren er koblet fra, alle invasive katetre er fjernet, afdøde har forbinding på brystet og er nu kølig og bleg. Pårørende informeres om, at der efter donoroperationen vil være mulighed for at tage afsked med afdøde, og evt. være med til at gøre afdøde i stand. Følelsesmæssigt og forståelsesmæssigt kan det være vigtigt at se afdøde efter donoroperationen. Der kan for nogle være stor forskel på at se afdøde varm og med bankende hjerte og efterfølgende kold og bleg. Afskeden (efter donoroperationen) Det er meget forskelligt, om de pårørende ønsker at se afdøde efter donoroperationen. Nogle ønsker at se afdøde i afdelingen og være med til istandgørelsen. Pårørende kan i den forbindelse opfordres til at medbringe det tøj, de ønsker afdøde skal iklædes. Nogle pårørende ønsker ikke at tage del i istandgørelsen, men ønsker først at se afdøde i kapellet. Ønskes det at se afdøde i kapellet, kan plejepersonalet være behjælpelige med telefonnumre, kapellets åbningstider og information om, hvor kapellet ligger. For mange pårørende er det betydningsfuldt at se afdøde i afdelingen eller kapellet efter donoroperationen. Dette giver også mulighed for, at flere pårørende og nærtstående kan se afdøde og støtte hinanden i afskeden. For nogle findes det først her naturligt at anvende de mere kendte ritualer, som f.eks. at lægge blomster, tænde lys, synge en sang og give personlige gaver med ud på den sidste rejse. De pårørende informeres inden de forlader afdelingen om, at de kan blive informeret omkring organerne hvis de ønsker denne information. Da flere pårørende giver udtryk for, at de er kede af, de har svært ved at huske, hvilke organer der kunne bruges, kan det være en god idé, at opfordre dem til at skrive oplysningerne fra samtalen ned. For de fleste pårørende er opringningen ventet og en glæde i sorgen at høre om recipienterne og de donerede organer. Enkelte kan dog blive skuffede, hvis en stor del af organerne ikke kunne bruges, eller der er opstået komplikationer efterfølgende. Derudover tilbydes de pårørende at blive ringet op af en sygeplejerske, der har været en del af forløbet, fire uger senere. Der udleveres et opringningskort med dato og navn på den sygeplejerske, der foretager opringningen. I samtalen vil der bl.a. blive spurgt ind til, hvordan de pårørende har det, hvordan begravelsen/bisættelsen er gået, og om de pårørende har spørgsmål til forløbet, de ønsker besvaret. Har de pårørende mange spørgsmål til forløbet, kan de tilbydes en opfølgende samtale på afdelingen. Det er opringende sygeplejerskes ansvar at tage kontakt til den læge, der har været involveret i forløbet og arrangere tidspunkt og lokale til samtalen. Inden de pårørende forlader afdelingen, informeres de om, at de kan få hjælp til alle de praktiske ting omkring en begravelse/bisættelse ved at kontakte en bedemand. Desuden udleveres pjecen Når et menneske dør. Familien (kun Region Midt og Region Nord) informeres om, at de ca. 3 uger efter donationen modtager et takkebrev fra hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital. Det skal i den 4

5 forbindelse afklares, hvem der er nærmeste pårørende og dermed hvem, der skal modtage takkebrevet. Referencer Langdahl, I. (2011) Ritualers betydning for pårørendes afsked og mestring af, at deres kære er hjernedød og skal være organdonor. Afsluttende opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Berner, M. (2012) Den svære afsked - en kvalitativ interviewundersøgelse af pårørendes oplevelser af donationsprocessen. Afdelingen for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, Aarhus. Bellali, T., Papazoglou, I., Papadatou, D (2007) Empirically based recommandations to support parents facing the dilemma of paediatric cadaver organ donation. Intensive anf Critical Care Nursing. 23, s Blok, G.A. (2005) The impact of changes in practice in organ procurement on the satisfaction of donor relatives. Patient Education and Counseling, 58, s Bøgh, L. L. (2006) En meningsfuld belastning: Interview om pårørendes oplevelse af beslutningsprocessen om organdonation. Afdelingen for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, Aarhus. Coyle, M. A., Meeting the needs of the family: the role of the specialist nurse in the management of brain death. Intensive and Critical care Nursing, 16 (1), s Colarusso, C., Giving back to donor families: the thank you letter package insert project. Progress in Transplantation, 16 (1), s Evans, D. (1995) Brain death: the family in crisis. Intensive and Critical Care Nursing, 11, s Frid, I., Bergbom, I., Haljamäe, H. (2001) No going back: narratives by close relatives of the braindead patient. Intensive and Critical Care Nursing, 17, s Frid, I., Haljamäe, H., Öhlén, J., Bergbom, I., Brain death: close relatives use of imagery as a descriptor of experience. Journal of Advanced Nursing, 58 (1), s Haddow, G. (2004) Donor and nondonor families accounts of communication and relations with healthcare professionals. Progress in Transplantation, 14 (1), s Jacoby, L.H., Breitkopf, C.R., Pease, E.A. (2005) A Qualitative Examination of the Needs og Families Faced With the Option of Organ Donation. Dimens Critical Care Nursing, 24 (4), s

6 Jensen, Anja M. B. (2011) Orchestrating an exceptional death: donor family experiences and organ donation in Denmark. Department of Anthropology, University of Copenhagen. Jensen, Dorthe. Idékatalog til sygepleje til den potentielle organdonor og dennes pårørende. Johannson, I., Hildingh, C., Fridlund B. (2002) Coping strategies when an next-of-kin/close friend is in critical care: a grounded theory analysis. Intensive and Critical Care Nursing, 18, s Long, T., Sque M., Addington-Hall, J. (2008) What does a diagnosis of brain death mean to family members approached about organ donation? A review of the literature. Progress in Transplantation, 18 (2), s Manuel, A., Solberg, S., MacDonald, S. (2010) Organ donation experiences of family members. Nephrology Nursing Journal, 37 (3). Merchant, S.J., Yoshida E.M., Lee, T.K., Richardson, P., Karlsberg, K.M., Cheung, E. (2008) Exploring the psychological effects of deceased organ donation on the families of the organ donors. Clinical Transplant, 22: Ormrod, J.A., Ryder, T., Chadwick, R.J., Bonner, S.M. (2005) Experiences of families when a relative is diagnosed brain stem dead: understanding of death, observation of brain stem death testing and attitudes to organ donation. Anaesthesia, 60, s Pelletier, M. (1992) The organ donor family members perception of stressful situations during the organ donation experience. Journal of Advanced Nursing, 17, s Pugh, J., Clarke, L., Gray, J., Haveman, J., Lawler, P., Bonner, S. (2000). Presence of relatives during testing for brain death: Questionaire study. BMJ. Vol. 321, s Sque, M., Payne, S.A., (1996) Dissonant Loss: The Experience of Donor Relatives. Social Science Medicine, 43 (9), s Stifoss-Hanssen, Hans, Kallenberg Kjell. (1999) Livssyn, sundhed og sygdom teoretiske og kliniske perspektiver. København: Hans Reitzels Forlas a/s. Stouder, D.B., Schmid, A., Ross, S.S., Ross, L.G., Stocks, L. (2009) Family, friends, and faith: how organ donor families heal. Progress in Transplantation, vol. 19, No. 4, s (www.etiskraad.dk/da-dk/om-raadet/links.aspx) Vejledende ritual ved organdonation 6

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers Når et menneske dør Praktisk information til de pårørende Regionshospitalet Randers Mødet med døden er et møde med det ukendte. Fornuften siger, at døden er en naturlig del af livet, men vores følelser

Læs mere

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Gentofte Hospital Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Bearbejdet april 2005 efter materiale fra Skadestuen af Sygehuspræst Tove Gade Klinisk udviklingssygeplejerske Kristina Bartholin

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-7 Yderligere ønsker/oplysninger... 8-9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

Vejledning til pårørende ved dødsfald

Vejledning til pårørende ved dødsfald Vejledning til pårørende ved dødsfald 1 Forord Et sidste farvel...4 Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre... 5 Sorgens udtryksformer...5 Hvad hjælper på sorgen?...6 Sorgen tager tid...7 men

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 Organdonationskorpsets udrykningsfunktion Baggrund Formål Retningslinjer / opgaver Aktivitet i 2013 Forsøgsordningen i ØST bistand fra udrykningssygeplejerskerne

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143

Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143 Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143 Indledning og formål På Rigshospitalets intensive afdelinger i Hjertecentret, RT 4141 og B 2143, vil vi optimere samarbejdet med

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION r-das, Regional Donations Ansvarlig Sygeplejerske Dansk Center for Organdonation Intensiv sygeplejerske Neurointensiv afd. 2093 Rigshospitalet Lisa Lykke Jensen 30.05.2013 - 80 donorer i 2014, 63 i 2013

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet

En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet - En rapport baseret på resultaterne fra casebaseret audit CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N En beskrivelse

Læs mere

Intensiv Terapiklinik ITA 4131

Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Denne pjece er udarbejdet af: Intensiv Terapiklinik ITA 4131, Rigshospitalet Foto: Fotograf Karina Blicher og fotograf Tomas Bertelsen Oktober 2006 (revideret Maj 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke Obduktion og transplantation A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Tilknyttede love og vejledn. LBK nr. 95 af 7/2-2008, Sundhedsloven,

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Årsplan 2014. Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014.

Årsplan 2014. Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014. Årsplan 2014 Indledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte i foråret 2013 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en handlingsplan for organdonation. Dels for at styrke den indsats,

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Velkommen til Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Velkommen til Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Velkommen til Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Vi vil med denne pjece gerne byde Velkommen til Intensivt Afsnit Personalet består af sygeplejersker,

Læs mere

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole OmSorg Handleplan Sønderholm skole Sorg/krise handleplan på Sønderholm skole. Skal opfattes som et beredskab, der kan støtte og fastholde os alle i at gøre noget, så børn har nogen at dele sorgen med,

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere om,

Læs mere

Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød

Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Modul 13 Valgfag 1 Fra det akutte patientforløb til at leve med kronisk sygdom ECTS-point teoretisk klinisk Sygepleje 4 6 Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14,

Læs mere

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

En verden til forskel Når lysene er slukket Tal sammen. Bedemanden Kister og urner Blomster Dødsannonce Nekrolog og mindeord

En verden til forskel Når lysene er slukket Tal sammen. Bedemanden Kister og urner Blomster Dødsannonce Nekrolog og mindeord Indhold 10 14 24 Indledning Kapitel 1 Kapitel 2 En verden til forskel Når lysene er slukket Tal sammen 34 42 52 58 64 Praktik Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Bedemanden Kister og urner

Læs mere

ORGAN DONATION. Etiske overvejelser og anbefalinger

ORGAN DONATION. Etiske overvejelser og anbefalinger ORGAN DONATION Etiske overvejelser og anbefalinger 2008 Organdonation Etiske overvejelser og anbefalinger Det Etiske Råd 2008 Organdonation Etiske overvejelser og anbefalinger Det Etiske Råd 2008 ISBN:

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

60673_Organ-for+ryg_2002 16/12/02 17:06 Side 2. Organdonation. Manual til nøglepersoner

60673_Organ-for+ryg_2002 16/12/02 17:06 Side 2. Organdonation. Manual til nøglepersoner 60673_Organ-for+ryg_2002 16/12/02 17:06 Side 2 Organdonation Manual til nøglepersoner 2003 60673 Faneblade 16/12/02 17:07 Side 1 Forord Introduktion Del 1 Nøglepersonernes opgaver Hvordan udføres opgaven?

Læs mere

På job med døden. Oplæg ved Finn Ekenberg og Carsten Sauer, Vågetjenesten i Aarhus. Oplæg ved kapelassistent Betina Stege, Aarhus Universitetshospital

På job med døden. Oplæg ved Finn Ekenberg og Carsten Sauer, Vågetjenesten i Aarhus. Oplæg ved kapelassistent Betina Stege, Aarhus Universitetshospital På job med døden Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 29. januar 2015 kl. 9:00-15:00 Antal deltagere: 92 Arrangør: Lægesekretæreleverne, hold 40, Odder Handelsfagskole Referenter: Helle

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

OmSorgHandleplan Gedved skole

OmSorgHandleplan Gedved skole OmSorgHandleplan Gedved skole Et gammelt kinesisk ordsprog siger: "Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår". Revideret juni 2013

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9. Hjernedød og hjertedød / 10. Et transplantationsforløb / 12

Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9. Hjernedød og hjertedød / 10. Et transplantationsforløb / 12 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Transplantation og organdonation - stillingtagen / 6 Hvad er etik / 7 Etik og organdonation / 8 Hvorfor organdonation? / 9 Hjernedød og hjertedød / Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2015 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Sådan gør du, når en pårørende dør

Sådan gør du, når en pårørende dør Sådan gør du, når en pårørende dør Når man mister en af sine pårørende, står man ikke kun med en personlig sorg. Der er også en række praktiske problemer omkring begravelsen, man skal tage stilling til.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG

Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder

Læs mere

Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og 10.-klasser.

Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og 10.-klasser. ETISK FORUM FOR UNGE Organdonation - LIVET OG DØDEN Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9.- og.-klasser. ETISK FORUM FOR UNGE Etisk Forum for Unge 2011 Organdonation - livet og døden ISBN: 978-87-91112-93-5

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere