MADE IN COPENHAGEN FORSLAG TIL EN NY ERHVERVSPOLITIK I KØBENHAVN 2/19

Transkript

1

2 MADE IN COPENHAGEN FORSLAG TIL EN NY ERHVERVSPOLITIK I KØBENHAVN København er en vækstmotor for Danmark. Derfor er det altafgørende, at man udnytter vækstmulighederne i hovedstaden optimalt. Faktum er imidlertid, at København i dag har et åbenlyst, uudnyttet potentiale også selvom hovedstaden i disse år vokser i et historisk højt tempo. I en tid, hvor 65 % af verdens BNP skabes i storbyer, er et af de mest presserende spørgsmål herhjemme derfor, hvordan man øger produktiviteten og skaber flere arbejdspladser i København. Til gavn for hovedstaden og for resten af landet. Overborgmester Frank Jensen inviterede os i marts 2011 til at deltage i Copenhagen Business Task Force for at svare på det spørgsmål. Opdraget lød på nye konkrete bidrag til Københavns erhvervspolitik og bud på, hvordan man løser problemerne med lange sagsbehandlingstider, en tung organisation og ikke mindst et dårligt image blandt virksomheder, der tøver med at placere arbejdspladser og investeringer i København eller føler sig dårligt serviceret. I Copenhagen Business Task Force takkede vi alle ja til opgaven med et ønske om at give erhvervspolitikken i København et serviceeftersyn fra kælder til kvist. Vi har derfor det seneste halve år set på Københavns vækstudfordringer og erhvervspolitik fra forskellige vinkler. Dette papir er Copenhagen Business Task Forces forslag til, hvordan Københavns Kommune kan løse nogle af de største udfordringer og styrke indsatsen for at nå målet om 5 % årlig gennemsnitlig vækst i BNP frem mod Vi har valgt at samle forslagene under to hovedtemaer: 1) København som Nordeuropas bedste erhvervsmetropol. Københavns Kommune har et dårligt ry blandt virksomheder. Der tales om en tung organisation, om lange sagsbehandlingstider og om en ufokuseret erhvervspolitik. Københavns Kommune bør i langt højere grad påtage sig opgaven som serviceorgan over for byens virksomheder. Det kan bl.a. ske ved at oprette én indgang for byens erhvervsliv, rydde op i meningsløse afgifter og sørge for, at byen bliver mere åben både for udenlandske virksomheder og for udenlandsk arbejdskraft. 2/19

3 Danmarks hovedstad skal yde professionel service over for såvel danske som internationale virksomheder, der er interesserede i at drive forretning eller investere i København. Det betyder også, at byen skal være mere tilgængelig. I hovedstaden spildes timer om dagen på at holde i bilkø det koster erhvervslivet 11 mia. kr. i tab af produktive timer hvert år. Virksomhederne og væksten er afhængige af en velfungerende infrastruktur, der sikrer nem adgang til København og god mobilitet i byen. Det handler bl.a. om vejnettet, kvaliteten af den kollektive trafik, international infrastruktur og om et sammenhængende trafiksystem, som udnytter moderne informations- og kommunikationsteknologi. Det kræver en havnetunnel, som kan dirigere den tunge trafik hurtigere og mere effektivt uden om Københavns centrum. Der er behov for at sætte hele hovedstadens infrastruktur under lup, udarbejde ambitiøse handleplaner og bringe den nyeste teknologi i spil. Københavns Kommune bør opstille ambitiøse mål for at udvikle Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) og gøre det nemmere for virksomhederne, medarbejderne og varerne at komme rundt i byen. Samtidig kan København være et udstillingsvindue for ny teknologi inden for trafik, infrastruktur og grønne løsninger. 2) Åbenhed for internationale virksomheder og ansatte. Hvis regeringen skal indfri sine ambitioner om at øge væksten i Danmark, er den afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Det samme gælder København. Københavns placering som verdens ottende bedste kongresby bringer hvert år kongresdeltagere til byen. Og dermed er hovedstaden mange virksomheders, udenlandske erhvervslederes og potentielle arbejdstageres første møde med Danmark. Dét skal gerne være et positivt møde en oplevelse af en åben by, som ønsker et blomstrende erhvervsliv, og som arbejder hårdt for at hjælpe nyankomne medarbejdere. Derfor bør Københavns Kommune bl.a. udvikle sin service over for udenlandske medarbejdere og deres familier. Det gælder f.eks. en satsning på internationale skoler. Vi har i Copenhagen Business Task Force valgt ikke at være optaget af barrierer og kortlægning af alle eksisterende initiativer. I stedet har vi tænkt i muligheder og løsninger for både kommune og erhvervsliv. Med vores forslag håber vi at inspirere til en erhvervspolitisk nytænkning i København. Forslag, som forhåbentlig kan bidrage til at indfri målene om vækst, produktivitet og arbejdspladser i Danmarks hovedstad. Vi vil også gerne opfordre Københavns Kommune til at fortsætte de mange initiativer, der er omkring bl.a. grøn vækst, og opfordre andre aktører til at bakke op om væksten i København. 3/19

4 MEDLEMMER AF COPENHAGEN BUSINESS TASK FORCE Leif Beck Fallesen // Formand for Copenhagen Business Task Force og fhv. chefredaktør for Børsen // Jukka Pertola // Adm. direktør i Siemens // jukka.pertola@siemens.com Bente Overgaard // Koncerndirektør i Nykredit // beo@nykredit.dk Torben Möger Pedersen // Adm. direktør i PensionDanmark // tmp@pension.dk 4/19

5 1. TEMA: NORDEUROPAS BEDSTE ERHVERVS- METROPOL Budskab1) Få styr på kerneforretningen. Københavns Kommune skal efter Copenhagen Business Task Forces opfattelse først og fremmest fokusere på tre områder af kerneforretningen for byens erhverv: Bedre resultater hos virksomheder, besparelser og bedre image for kommunen For mange indgange til kommunen. Det er ikke nogen hemmelighed, at Københavns Kommune kæmper med et imageproblem i erhvervslivet. Kommunen har arbejdet aktivt med at styrke sin erhvervsservice, men der er fortsat lang vej igen. En af barriererne er, at kommunen lider under en myndighedskultur. Den skal laves om til en servicekultur. Københavns Kommunes organisering giver åbenlyse udfordringer. Det er svært at gennemskue, hvilken forvaltning eller enhed man som virksomhed skal henvende sig til for at få behandlet sin sag. Erhvervsledere, der løber spidsrod mellem forskellige enheder, sker for ofte. Hertil kommer utilfredshed med sagsbehandlingens kvalitet, tempo og informationsniveau. Copenhagen Business Task Force foreslår en mere smidig og gennemskuelig service til hovedstadens erhvervsliv. Løsning: København skal etablere én indgang for erhvervslivet. København skal udvikle sig fra at have en regulerende myndighedskultur til at blive en serviceorienteret organisation. En af Københavns Kommunes store succeser de senere år er oprettelsen af Borgerservice, hvor københavnerne kan få lavet pas og kørekort og få hjælp til kommunale spørgsmål ét sted. Kommunen skal gøre det samme for byens erhvervsliv ved at oprette én indgang i form af en Copenhagen Business Service, hvor virksomheder kan blive hjulpet med alle deres udfordringer og kommunale tilladelser. København skal: Oprette Copenhagen Bussiness Service én indgang for byens erhvervsliv som har åben hver dag fra og på nettet 24 timer i døgnet. Indføre mål for sagsbehandlingstider med udgangspunkt i erhvervslivets behov. Virksomheden skal have en kvittering på, at en sag behandles samt hvor længe sagsbehandlingen vil vare senest tre dage efter en sag er indsendt. Enkle sager skal afsluttes på en uge. Komplicerede sager skal afsluttes inden for maksimalt fire uger. Den samlede sagsbehandlingstid på de helt store opgaver skal nedsættes med 25 % 5/19

6 Sørge for, at virksomheder, der har en kompliceret sag med behov for længere sagsbehandling, får én kontaktperson. Indføre løbende brugertilfredshedsmålinger i erhvervslivet og sætte mål for dem, f.eks. at 90 % af kommunens erhvervskunder skal være tilfredse med kvalitet, serviceniveau og hastighed. Investere i et fælles kommunalt Customer Relationship Management-system (CRMsystem), så det er muligt at følge virksomheder og lave customized brugerservice. Etablere udgående sagsbehandlere, så det er muligt at få godkendelse ude på den enkelte virksomhed. Forpligte sig til at undersøge, hvordan en virksomhed, der får afslag på en ansøgning om en tilladelse, lettest, billigst og hurtigst kan bringe sig selv i en situation, hvor tilladelsen kan opnås. Sagsbehandleren skal sætte sig ind i virksomhedens forhold og lede efter den bedste løsning, så virksomheder ikke bliver ladt i stikken i forbindelse med et afslag. Oprette uddannelsesprogrammer, som hjælper medarbejderne til at forstå ændringen fra myndighedskultur til servicekultur. Give virksomheder en mere synlig klagemulighed. Digitalisere og automatisere services, hvor det er muligt. Uigennemskuelige regler og afgifter. Mange virksomheder i København kæmper med uforståelige regler og afgifter, som direkte påvirker deres økonomi. Hvis virksomheden ikke forstår den afgift, den pålægges, eller den regel, den underlægges, kan det være med til at forværre kommunens image. Uforståelige regler og afgifter er derfor et problem både for erhvervslivet og for kommunen. Løsning: København skal fjerne administrative byrder. København skal gennemføre et serviceeftersyn af alle regler og afgifter med henblik på at lave et mere tidssvarende og gennemskueligt regelsæt, der giver erhvervslivet større indsigt i, hvorfor de skal betale en bestemt afgift eller et bestemt gebyr. Det vil give mindre bureaukrati og bedre resultater. København skal: 6/19

7 Formulere en ambition om at være blandt de ti laveste på grundskyld og dækningsafgift. Det vil matche, at Københavns Kommune i dag har landets niende laveste skatteprocent på personskatter. Tage målrettet fat i statslige myndigheder med henblik på at få dem til at ændre i de regelsæt, som kommunen forvalter i det daglige og som volder vrksomhederne problemer. Budskab 2) Sæt ambitiøse mål for infrastruktur og trafik. Investeringer i infrastruktur er afgørende for vækst. Infrastruktur er en af de vigtigste rammebetingelser for erhvervslivet. I hovedstaden spildes timer om dagen på at holde i bilkø, hvilket koster erhvervslivet 11 mia. kr. i tab af produktive timer hvert år. En velfungerende og ekspansiv lufthavn er helt afgørende for at øge væksten. Lufthavnens internationale tilgængelighed er udfordret på grund af fald i interkontinentale flyruter. Copenhagen Connected er en fond, der har til formål at øge antallet af nye interkontinentale flyruter til København. Nye interkontinentale ruter åbner for, at københavnske virksomheder i højere grad kan skabe samarbejdsrelationer med virksomheder på de nye destinationer. Det foreløbige resultat af Copenhagen Connected er tre nye flyforbindelser til Toronto, Shanghai og Dubai. En ny undersøgelse fra Copenhagen Capacity viser, at udbygningen af 10 nye ruter til Miami, Los Angeles, San Francisco, Seattle, Boston, Hong Kong, Shanghai, Dubai, New Delhi og Beirut vil skabe værdi for over 1,5 mia. kr. Løsning: København skal investere i teknologi og infrastruktur. Anlægsinvesteringer i infrastruktur skal færdiggøres hurtigere. Københavnere og erhvervslivet skal informeres bedre om anlæg af infrastruktur. København skal arbejde på at tilslutte Danmark det europæiske højhastighedstognet og tiltrække flere flyruter til Københavns Lufthavn. København skal: Udarbejde en mobilapplikation med en liveopdateret oversigt over trafik- og parkeringssituationen i København med udgangspunkt i vejarbejde, vejrforhold og alle andre begivenheder, der påvirker trafikken. Udgangspunktet er Københavns Kommunes egne data samt data fra trafikradio, parkeringsanlæg, tog, fly etc. Arbejdet skal færdiggøres inden for et halvt år. Udbygge metronettet yderligere (bl.a. med metrolinje til Nordhavn og anlæg af havnetunnel). Fremme moderne løsninger til facilitering af virksomheders/uddannelsesinstitutioners behov for trafikforsyning ( mobility management ). F.eks. i form af adgang til at etablere direkte busforbindelser mellem nærmeste s-togstation og erhvervsområder 7/19

8 i morgen- og aftenmyldretider. Fremskynde infrastrukturprojekter og satse på f.eks. metro, havnetunnel og korridorer for den tunge trafik både til havnen og til andre områder i byen. Ud over trafikkorridorer, modulvogntog skal der ske markante forbedringer af den kollektive trafik gennem yderligere udbygning af metronettet og natdistribution, f.eks. med elbiler, der ikke støjer så meget. Skabe bedre parkeringsforhold på s-togstationer for både cykler og biler i form af busprioriteringsbaner og park and drive, hvor der etableres bedre p-faciliteter ved omegnskommunernes s-togsstationer (f.eks. Flintholm). Styrke sin interesse i Copenhagen Connected ved f.eks. at øge sit bidrag til fonden det samme bør staten, Malmø og Region Skåne. Københavns Kommune skal være vært for arrangementer i forbindelse med åbning af nye flyruter. Lufthavnen skal ses som en del af et integreret trafiksystem for hele landet, som hænger logistisk sammen med andre trafikknudepunkter. Arbejde på at etablere en højhastighedstogforbindelse fra København til Hamborg med et mål om en rejsetid på to timer. Det nuværende mål om en rejsetid på 3,5- time er for uambitiøst. Højhastighedstognetværk skal yderligere udvides til Aarhus, Stockholm og Oslo. Budskab 3) Vurdér alle beslutninger på vækst. Københavns Kommune har via sine betydelige investeringer og indkøb mulighed for at påvirke væksten. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at dokumentere, om investeringer, indkøb og andre politiske initiativer bidrager til BNP, arbejdspladser, CO2-reduktion m.v. Løsning: København skal udarbejde vækstvurderinger. København udarbejder en vækst- og beskæftigelsesvurdering af alle relevante forslag i Borgerrepræsentationen, som kan give et overblik over afledte effekter både på kort og lang sigt. Vækstvurderingen skal forbedre det politiske beslutningsgrundlag. Budskab 4) Byg hurtigere, og udnyt stordriftsfordele. København er en af Danmarks største indkøbere og har i disse år et historisk stort anlægsbudget på 11,9 mia. kr. fra Hovedstaden vokser med borgere hver eneste måned. København bygger nye daginstitutioner og skoler og står bag en lang række infrastrukturprojekter som f.eks. den 8/19

9 nye Nordhavnsvej. Fælles for infrastrukturprojekterne er, at de tager lang tid at beslutte og gennemføre. Københavns Kommune er nødt til at blive en endnu mere krævende bygherre over for developere og entreprenører. Kravet om hurtigere levering til samme pris vil fremme produktiviteten i byggeriet, der traditionelt er et område med lav produktivitet. København halter også bagud på Offentlig-Private Partnerskab (OPP). Det skaber stor utålmodighed og skepsis blandt regionale erhvervsledere. Erhvervslederne efterspørger en konkret handlingsplan med ambitiøse målsætninger og tidsplaner for fremtidens OPP. Det vil øge væksten. Københavns Kommunes rolle i OPP som både partner og myndighed skal defineres mere klart. Løsning: København skal sætte nye mål for anlæg. Et stærkere fokus på bygge- og reparationstider uden at give køb på priserne vil i sig selv være vækstfremmende, idet det baner vej for en fremrykning af kommunale investeringer. Københavns Kommune skal sikre en hurtigere beslutningsproces og sagsbehandlingstid. København skal: Sætte nye og mere ambitiøse mål for fast track i byggesager. Skal fastsætte mål om at forkorte beslutningsprocessen og anlægstiden med 25 %. Byggetiden på f.eks. en børnehave bør nedbringes til fra 24 måneder til 18 måneder. Igangsætte mere nattearbejde, så der arbejdes i døgndrift på alle infrastruktur- og anlægsprojekter. Indføre incitamenter til hurtigere anlægstid i kontrakter. F.eks. skal betalingen falde i rater og holdes tilbage, hvis anlægsarbejdet forsinkes. Derudover bør bonus fees ved hurtig gennemførelse indføres. Løsning: København skal udnytte stordrift og finde nye veje, bl.a. med OPP og indkøb. Københavns Kommune skal tage initiativ til flere Offentlig-Private Partnerskabsprojekter og finde nye veje i samarbejdet mellem det offentlige og det private. Det er oplagt at lave konsortier på byggeriet af de mange børnehaver og skoler. Konsortier, som også kan drive bygningerne, når de står færdige. Flere konsortier kan øge innovation og produktivitet i kommunens bygge- og anlægsprojekter. I ambitiøse OPP er kan nye grønne og pædagogiske principper mødes. København skal: Udnytte sine stordriftsfordele til hurtigere og bedre byggeri. Når der skal bygges flere institutioner eller skoler, bør kommunen, hvis muligt, gennemføre ét udbud i stedet for flere. Med ambitiøse konsortiedannelser opnår virksomhederne derudover spidskompetencer, der kan bruges andre steder i landet og til eksport. 9/19

10 Tage ansvar for at skabe vækst ved at købe klogere ind i den private sektor. Brancher, der er stærkest i regionen grøn teknologi, it, sundhed, life science og kreative erhverv bør prioriteres. Fortsætte det gode arbejde og skabe endnu flere partnerskaber inden for grøn vækst og sund vækst og bruge sine indkøb aktivt, f.eks. ved at udarbejde en ny handlingsplan for kommunens samarbejde med den private sektor. Udarbejde en partnerskabsmanual. Manualen kan bruges som skabelon for at indgå OPP-aftaler. København skal også indgå i langt flere ESCO-projekter, som er et samarbejde mellem en privat energitjenestevirksomhed og en offentlig myndighed med fokus på planlægning og udførelse af energibesparelser i offentlige bygninger. Budskab 5) Hold byen åben 24 timer i døgnet. København er en lukket by. Københavns førende kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater og Operaen holder lukket gennem sommeren. Det er stort set umuligt at spise ude efter kl i København. Mange turister bliver mødt af lukkede butikker, hvis de er på weekendophold i København. Kommunen er ingen undtagelse. Der er en lang række regler, hvis man vil bygge eller lave støjende aktiviteter i byen. Kommunen kan ikke tilbyde fuld service på forskellige sprog og skiltningen i byen er kun på dansk. Løsning: København skal være mere åben. København brander sig allerede som Open. Brandingen bør dog styrkes, og København bør også gøre mere for at fremstå åben. Der er behov for at lave en række tiltag for at øge byens åbenhed og få København på niveau med andre metropoler. København skal: Udvide åbningstiderne sammen med andre offentlige institutioner. På nettet skal det være muligt at ordne en kommunal forretning 24 timer i døgnet. Opfordre byens kulturinstitutioner, restaurationer og erhvervsliv til øget åbningstid. Give flere tilladelser til erhvervsaktiviteter i morgen-, aften- og nattetimerne. Opfordre byens detailhandel til at udnytte liberaliseringen af lukkeloven, så der holdes åben, når der er folk i gaderne, eller når det f.eks. er højsæson for krydstogsturismen. 10/19

11 Budskab 6) Tag hånd om de unge. Unge københavnere skal uddannes bedre. Alle prognoser viser, at der i fremtiden vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft og overskud af ufaglærte. Det er derfor en fælles udfordring både for det politiske niveau og for erhvervslivet at sikre, at alle unge får en uddannelse. I dag begynder de fleste på en uddannelse, men mange falder fra især på de erhvervsfaglige uddannelser. Et af de største problemer er mangel på praktikpladser. Løsning: København skal samarbejde mere med erhvervslivet om uddannelse. Det københavnske erhvervsliv er en oplagt samarbejdspartner, når det kommer til unges uddannelse. Mange virksomheder føler og bør føle et socialt ansvar for at hjælpe unge på vej uddannelsesmæssigt. København skal: Styrke samarbejdet med de enkelte virksomheder om unges uddannelse. Opfordre hovedstadens erhvervsorganisationer og store virksomheder til hurtigst muligt at skabe 500 ekstra praktikpladser, så alle unge får mulighed for at få en praktikplads. Opfordre store virksomheder til at efterkomme hårde sociale klausuler om at have unge i praktik, som dem Københavns Kommune indførte i Udbygge sit fokus på at skaffe praktikpladser til unge f.eks., ved en ny ungejobpakke med ekstra praktikpladser. Vidensdele med Nordsjælland og Nordjylland, som med succesfulde kampagner har fremskaffet flere praktikpladser. Copenhagen Business Task Force opfordrer virksomhederne i København til at indgå i samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner om praktikpladser eller løsning af konkrete studenteropgaver. Knytte alle 56 skoler i Københavns Kommune til en virksomhed eller en gruppe virksomheder. Københavns Kommune udarbejder konceptet og sikrer samtidig rammerne for flere såkaldte profilskoler, hvor virksomheder samarbejder med en af kommunens folkeskoler. Budskab 7) Følg befolkningsvæksten byg boliger. København vokser eksplosivt. De nyeste befolkningsprognoser viser, at der frem mod år 2025 bliver flere københavnere. Næsten dobbelt op i forhold til tidligere prognoser. Det sætter ekstra skub i udviklingen af 11/19

12 byen med større arbejdsstyrke og privatforbrug. Den kraftige vækst i befolkningstallet skyldes flere forhold. Der fødes mange nye københavnere, der flytter flere unge til byen, og flere børnefamilier vælger at blive i byen. Der skal derfor bygges op mod nye boliger med varierende ejerformer, størrelser og priser, for at der er boliger nok til alle. Løsning: København skal udarbejde en boligstrategi, der følger med befolkningsudviklingen. En udbygning af eksisterende og nye bydele er en langvarig og krævende proces. Det er derfor vigtigt, at man fra politisk side hurtigt vedtager en langsigtet strategi for, hvordan der i lyset af de konkrete vækstmål kan skabes de nødvendige udbygningsmuligheder i København. København skal overveje, hvorvidt den nuværende boligstrategi fortsat er holdbar og prioritere boligstrategien højt i den kommende kommuneplanlægning. En liberalisering af lejeloven vil sikre mobilitet på boligmarkedet. København skal: Hurtigst muligt udvide arealudlæg til boliger og tilhørende infrastruktur svarende til den øgede befolkningsprognose i kommuneplanlægningen. Sikre rettidig investering i de nødvendige kommunale kerneydelser såsom infrastruktur, skoler, daginstitutioner og fritidstilbud for at stimulere et øget boligbyggeri. Gøre det lettere at bygge p-pladser i forbindelse med boligbyggeri, da p-pladser er afgørende for lysten til at investere i familieboliger. Understøtte byggeaktivitet ved at skabe og formidle et totalt overblik over kommende kommunale og private investeringer og byggemuligheder i byområder, der kan udbygges. Indgå i tættere dialog med byens investorer, så de oplever investorsikkerhed og fuld politisk opbakning til at håndtere den forventede befolkningsudvikling. Udnytte den eksisterende boligmasse endnu bedre, så antallet af tomme boliger reduceres, og flere uudnyttede tag-etagekvadratmeter kommer i spil. Gå i dialog med staten om muligheden for at modernisere lejeloven. 12/19

13 2. TEMA: ÅBENHED FOR INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER OG ANSATTE Budskab 8) Udnyt og udbyg Øresundsregionen. Internationalt set er København en lille by, så der er behov for at styrke de interregionale og internationale forbindelser i Øressundsregionen og mod Hamborg. Øresundsregionen er afgørende for væksten og er internationalt set en unik region med (på sigt) fire mio. købestærke indbyggere og over 10 universiteter. Med etableringen af European Spallation Source (ESS), der er en europæisk forskningsenhed inden for materialevidenskab, i Lund/København tiltrækkes internationale studerende, højtuddannet arbejdskraft og internationale investeringer, som vil bidrage til øget produktivitet. Men vi skal tænke Øresundsregionen endnu større, end vi er vant til. Femernbæltforbindelsen vil styrke adgangen mellem Europa og Skandinavien, og København har derfor potentialet til at blive et centralt knudepunkt i en stor region. Løsning: København skal øge fokus på Øresundsregionen og rette blikket mod Hamborg. København skal fastholde sit fokus på Øresundsregionen og samtidig knytte tættere bånd til Hamborg. Hvis regionen skal udfolde sit potentiale, kræver det både en fortsat satsning på integration i Øresundsregionen og en udbygning af infrastrukturen. København skal: Halvere prisen for pendlere, som rejser over Øresund. Opfordre f.eks. turisme- og erhvervsorganisationer til at følge Københavns Kommunes erfaringer med fusion af organisationer på tværs af sundet. Udarbejde en proaktiv indsats for at tiltrække studerende, arbejdskraft og investeringer i forbindelse med afholdelse af konferencer, kongresser og events i Øresundsregionen. Lave en plan for at tage imod og huse de tusindvis af vidensarbejdere, der ankommer om kort tid for at arbejde med ESS. Der skal i samarbejde med Malmö etableres en naturfaglig ESS/Øresundsfolkeskole for ESS-forskere og øresundsborgere i København. 13/19

14 Øge samarbejdet mellem jobcentrene i Region Hovedstaden og Region Skåne for at sikre et sammenhængende arbejdsmarked, og jobpendlingen skal øges med 25 %. Budskab 9) Fasthold udlændinge i København. En del af de udenlandske medarbejdere, som kommer til Danmark, rejser igen allerede efter et enkelt år. Årsagen er ofte, at de selv eller deres familier ikke falder til eksempelvis på grund af manglende internationale skoletilbud til børnene. Det er en meget uheldig udvikling, som kan blive skæbnesvanger for hovedstadens muligheder for at øge væksten. Danmark er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, hvis produktiviteten skal øges. Den internationale arbejdskraft er også central for tiltrækning og fastholdelse af regionens internationale virksomheder. Københavns Kommune har arbejdet målrettet med at forbedre sin internationale borgerservice, bl.a. med etableringen af International Citizen Service men det kan blive bedre endnu. Løsning: København skal byde verden velkommen. København skal arbejde for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder. Det gælder også på sociale parametre. Forbedring af Copenhagen Business Service for internationale virksomheder og en mere velkommende attitude over for udenlandske borgere, der vælger at arbejde i København, vil bidrage til vækst. København skal: Arbejde for, at staten afskaffer gebyr på Green Card. Udarbejde en ambitiøs international skolestrategi med fokus på at sikre internationale kompetencer blandt eleverne. Arbejde for, at der kan eksamineres på engelsk i folkeskolen. Sikre, at de største virksomheder tilbyder internationale internships, som fastholder udenlandske studerende i København efter endt uddannelse. Fokusere på kinesiske skoler, kinesiske hoteller og tiltrækning af kinesiske flyselskaber. Udbygge den foreslåede Copenhagen Business Service med et internationalt kontor, hvor kvalificerede medarbejdere alene tager sig af udenlandske virksomheder. Etablere en regional besøgsservice, som varetager henvendelser fra internationale besøgsdelegationer. Styrke sin internationale profil i gaderne med mere engelsksproget information. 14/19

15 Blive en katalysator for en styrket engelsksproget mediedækning (f.eks. net-tv), som sikrer omtale af internationale tilbud i byen, især skoleforhold og tværkulturelle arrangementer. Arbejde for en mentorordning for medfølgende expats. Fokusere på flere erhvervsevents og medfinansiere f.eks. to årlige events med fokus på at tiltrække arbejdskraft og investeringer inden for Københavns styrkepositioner. Oprette en pulje til megaevents. Rekruttere flere udenlandske frivillige i CPH Volounteers korps, der bruges ved store begivenheder. Løsning: København skal have en Europaskole. Staten og Københavns Kommune skal etablere en international skole efter Europaskolemodellen i København i tilknytning til en eksisterende folkeskole. Med en Europaskole får København og Region Hovedstaden et stærkt internationalt skoletilbud, som styrker de naturvidenskabelige og internationale kompetencer hos både danske og udenlandske elever. Tilknytningen til en folkeskole giver de internationale borgere mulighed for at skabe det netværk med københavnerne, der er afgørende for at de falder til og bliver i Danmark. Budskab 10) Gør København til fremtidens by. Hvis København for alvor skal øge væksten, sker det ikke uden nytænkning på det digitale område. Digitalisering er et middel til at øge produktiviteten og hovedstaden halter bagud netop her. Det bør være i hovedstaden, at nye teknologiske muligheder afprøves til gavn for borgere og erhvervsliv. Regeringen har siden 2001 haft en målsætning om at lette erhvervslivets administrative byrder, og det har skabt resultater i stort set alle ministerier. Københavns Kommune har et stort potentiale ved at digitalisere kommunens virksomhed og byrum. Løsning: København skal være en digital hovedstad. København skal helt i front på digitale løsninger. Det betyder, at københavnerne altid skal have adgang til brugervenlige, digitale platforme, når de skal i kontakt med kommunen. Og det gælder på velfærdsområdet såvel som på borgerbetjening. Københavns Kommune arbejder allerede i dag med velfærdsteknologi indenfor f.eks. telemedicin og sårbehandling i ældresektoren. København skal satse endnu stærkere på denne udvikling og finde nye veje til digitalisering af de kommunale opgaver. Mere digitalisering vil give produktivitetsgevinster i den kommunale forvaltning samt øget kundetilfredshed bl.a. fordi det på erhvervsområdet kan give virksomhederne mulighed for 15/19

16 at lave administrativt arbejde 24 timer i døgnet. Københavnerne og byens turister skal mærke, at Danmarks hovedstad er en teknologisk frontløber. Løsning: København skal være digital first mover. Platforme for nye digitale byløsninger danner grobund for nye services og forretninger. Disse løsninger skal bruges internationalt på samme måde som grøn vækst til at brande København og gøre byen til et udstillingsvindue for ny teknologi. København skal: Udvikles til et 24 timers digitalt hotspot, hvor turister og københavnere kan få gratis adgang til internettet døgnet rundt. Opsætte digitale infostandere i byen med turistinformation, web-dialog med kommunen, mulighed for at afprøve nye digitale funktioner i byrummet mv. Styrke sin brug af it i kommunens kerneopgaver som f.eks. telemedicin, sundhedforbyggelse og myndighedsbehandling. Oprette i regi af Copenhagen Business Service én indgang til erhvervslivet på nettet, hvor al korrespondance mellem virksomhed og kommune findes, og hvor virksomheden har nem adgang til sine sagsakter. Formulere en række mål for at lette erhvervslivets administrative byrder ligesom det er sket på nationalt plan. Bruge sin rolle som indkøber til at skabe mere digital innovation i et samarbejde med byens it-virksomheder. Stille digitale informationer og kommunale databaser i anonymiseret form til rådighed for innovative virksomheder og iværksættere. Budskab 11: Store virksomheder i København fortjener noget særligt. Hvis København skal lykkes med sin vækststrategi, er det helt afgørende, at store virksomheder fortsat placerer deres hovedkvarterer i hovedstaden. Kontakten mellem ledelserne i de store virksomheder og ledelsen i København er for ringe i dag. Tættere relationer mellem Københavns Kommune og den enkelte virksomhed vil kunne gøre virksomhederne til ambassadører for København som et oplagt sted at placere et hovedkvarter. 16/19

17 Løsning: København skal servicere store virksomheder. Der er behov for en systematisk dialog med de store virksomheder i hovedstadsregionen, så deres behov kan opfanges tidligt og indgå i byplanlægningen. København bør styrke sin indsats over for store virksomheder med systematisk opfølgning. København skal: Afholde et årligt Copenhagen Business Forum og etablere en løbende og systematisk bilateral kontakt til byens store virksomheder. Arbejde for konkurrencedygtige rammevilkår både lokalt, nationalt og internationalt. Budskab 12: Sats på klynger som nøgle til vækst. København bør satse på de erhvervsområder, hvor hovedstaden allerede er stærk. Derfor skal København gå forrest for at gentænke hovedstadens klynger og arbejde fokuseret på at styrke dem. Det er vigtigt, at der satses på de rigtige klynger, og det kræver et målrettet arbejde. København har med det grønne fokus vist, hvor langt man kan komme med en målrettet indsats. Hele Ørestadsregionen gerne ned til Hamborg vil have gavn af flere klynger. København skal især satse på it/finans, cleantech, life science, det maritime samt de kreative erhverv. Løsning: København skal satse målrettet. Finansrådet foreslog umiddelbart før finanskrisen, at København skulle være nordisk it/finanscenter. Målet er at skabe og fastholde arbejdspladser med høj viden og høje indkomster, som vil gavne den kommunale vækst og det kommunale budget. Synergi med digitalisering og grøn og sund vækst i såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor er f.eks. oplagt. Nørre Campus udbygges. Formålet er at styrke væksten ved at skabe vidensdeling og tiltrække iværksætteri. København skal fastholde og styrke dette arbejde via bl.a. en helhedsplan med Bygningsstyrelsen. Den maritime klynge er en meget dynamisk sektor, som står for 25 % af den danske eksport og ti % af den samlede produktion. Gennemsnitslønnen blandt de ca ansatte i sektoren, er hele 25 % højere end i samfundet som helhed. Rederierne omkring den maritime klynge i København tæller 95 % af alle danske skibe herhjemme. Dette skal København udnytte til mere vækst og større international opmærksomhed. Kreative erhverv spiller en vigtig rolle i forbindelse med vækstskabelse i København. De kreative erhverv i København har ifølge en OECD-rapport fra 2009 et stort uudnyttet vækstpotentiale. Størstedelen af de kreative erhverv består af mikrovirksomheder (1-3 mandsvirksomheder). Derudover spiller de kreative erhverv en hel central rolle i forhold 17/19

18 til vækstskabelse via tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft og internationale investeringer. Særligt er der et stort potentiale inden for mode, design, arkitektur, film/ TV og computerspil. Danmark er et globalt center for handel med minkpelse og har samtidig en stærk position inden for smykker og mode. De tre brancher (pelse, smykker og mode) er allerede ved at udvikle et samarbejde og er interesserede i at skabe et netværk af mindre virksomheder, designere og iværksættere. København skal støtte samarbejdet ved at stille eksisterende bygninger til rådighed. København skal: Kortlægge og markedsføre regionens mest centrale klynger. Efterspørge løsninger i klyngerne f.eks. inden for it eller intelligente velfærdsydelser. Igangsætte et arbejde med henblik på at udpege områder i byen for som er af særlig interesse for klyngerne. Etablere inkubatormiljøer for nye virksomheder i samarbejde med klyngerne i de ovennævnte udpegede klyngeområder. F.eks. for vidensiværksættere i Nørre Campus. Undersøge muligheden for at stille lokaler med lav husleje til rådighed for iværksættere. Styrke erhvervssamarbejdet med Hamborg med udgangspunkt i centrale klynger i samarbejde med resten af Danmark. 18/19

19