MADE IN COPENHAGEN FORSLAG TIL EN NY ERHVERVSPOLITIK I KØBENHAVN 2/19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MADE IN COPENHAGEN FORSLAG TIL EN NY ERHVERVSPOLITIK I KØBENHAVN 2/19"

Transkript

1

2 MADE IN COPENHAGEN FORSLAG TIL EN NY ERHVERVSPOLITIK I KØBENHAVN København er en vækstmotor for Danmark. Derfor er det altafgørende, at man udnytter vækstmulighederne i hovedstaden optimalt. Faktum er imidlertid, at København i dag har et åbenlyst, uudnyttet potentiale også selvom hovedstaden i disse år vokser i et historisk højt tempo. I en tid, hvor 65 % af verdens BNP skabes i storbyer, er et af de mest presserende spørgsmål herhjemme derfor, hvordan man øger produktiviteten og skaber flere arbejdspladser i København. Til gavn for hovedstaden og for resten af landet. Overborgmester Frank Jensen inviterede os i marts 2011 til at deltage i Copenhagen Business Task Force for at svare på det spørgsmål. Opdraget lød på nye konkrete bidrag til Københavns erhvervspolitik og bud på, hvordan man løser problemerne med lange sagsbehandlingstider, en tung organisation og ikke mindst et dårligt image blandt virksomheder, der tøver med at placere arbejdspladser og investeringer i København eller føler sig dårligt serviceret. I Copenhagen Business Task Force takkede vi alle ja til opgaven med et ønske om at give erhvervspolitikken i København et serviceeftersyn fra kælder til kvist. Vi har derfor det seneste halve år set på Københavns vækstudfordringer og erhvervspolitik fra forskellige vinkler. Dette papir er Copenhagen Business Task Forces forslag til, hvordan Københavns Kommune kan løse nogle af de største udfordringer og styrke indsatsen for at nå målet om 5 % årlig gennemsnitlig vækst i BNP frem mod Vi har valgt at samle forslagene under to hovedtemaer: 1) København som Nordeuropas bedste erhvervsmetropol. Københavns Kommune har et dårligt ry blandt virksomheder. Der tales om en tung organisation, om lange sagsbehandlingstider og om en ufokuseret erhvervspolitik. Københavns Kommune bør i langt højere grad påtage sig opgaven som serviceorgan over for byens virksomheder. Det kan bl.a. ske ved at oprette én indgang for byens erhvervsliv, rydde op i meningsløse afgifter og sørge for, at byen bliver mere åben både for udenlandske virksomheder og for udenlandsk arbejdskraft. 2/19

3 Danmarks hovedstad skal yde professionel service over for såvel danske som internationale virksomheder, der er interesserede i at drive forretning eller investere i København. Det betyder også, at byen skal være mere tilgængelig. I hovedstaden spildes timer om dagen på at holde i bilkø det koster erhvervslivet 11 mia. kr. i tab af produktive timer hvert år. Virksomhederne og væksten er afhængige af en velfungerende infrastruktur, der sikrer nem adgang til København og god mobilitet i byen. Det handler bl.a. om vejnettet, kvaliteten af den kollektive trafik, international infrastruktur og om et sammenhængende trafiksystem, som udnytter moderne informations- og kommunikationsteknologi. Det kræver en havnetunnel, som kan dirigere den tunge trafik hurtigere og mere effektivt uden om Københavns centrum. Der er behov for at sætte hele hovedstadens infrastruktur under lup, udarbejde ambitiøse handleplaner og bringe den nyeste teknologi i spil. Københavns Kommune bør opstille ambitiøse mål for at udvikle Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) og gøre det nemmere for virksomhederne, medarbejderne og varerne at komme rundt i byen. Samtidig kan København være et udstillingsvindue for ny teknologi inden for trafik, infrastruktur og grønne løsninger. 2) Åbenhed for internationale virksomheder og ansatte. Hvis regeringen skal indfri sine ambitioner om at øge væksten i Danmark, er den afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Det samme gælder København. Københavns placering som verdens ottende bedste kongresby bringer hvert år kongresdeltagere til byen. Og dermed er hovedstaden mange virksomheders, udenlandske erhvervslederes og potentielle arbejdstageres første møde med Danmark. Dét skal gerne være et positivt møde en oplevelse af en åben by, som ønsker et blomstrende erhvervsliv, og som arbejder hårdt for at hjælpe nyankomne medarbejdere. Derfor bør Københavns Kommune bl.a. udvikle sin service over for udenlandske medarbejdere og deres familier. Det gælder f.eks. en satsning på internationale skoler. Vi har i Copenhagen Business Task Force valgt ikke at være optaget af barrierer og kortlægning af alle eksisterende initiativer. I stedet har vi tænkt i muligheder og løsninger for både kommune og erhvervsliv. Med vores forslag håber vi at inspirere til en erhvervspolitisk nytænkning i København. Forslag, som forhåbentlig kan bidrage til at indfri målene om vækst, produktivitet og arbejdspladser i Danmarks hovedstad. Vi vil også gerne opfordre Københavns Kommune til at fortsætte de mange initiativer, der er omkring bl.a. grøn vækst, og opfordre andre aktører til at bakke op om væksten i København. 3/19

4 MEDLEMMER AF COPENHAGEN BUSINESS TASK FORCE Leif Beck Fallesen // Formand for Copenhagen Business Task Force og fhv. chefredaktør for Børsen // Jukka Pertola // Adm. direktør i Siemens // Bente Overgaard // Koncerndirektør i Nykredit // Torben Möger Pedersen // Adm. direktør i PensionDanmark // /19

5 1. TEMA: NORDEUROPAS BEDSTE ERHVERVS- METROPOL Budskab1) Få styr på kerneforretningen. Københavns Kommune skal efter Copenhagen Business Task Forces opfattelse først og fremmest fokusere på tre områder af kerneforretningen for byens erhverv: Bedre resultater hos virksomheder, besparelser og bedre image for kommunen For mange indgange til kommunen. Det er ikke nogen hemmelighed, at Københavns Kommune kæmper med et imageproblem i erhvervslivet. Kommunen har arbejdet aktivt med at styrke sin erhvervsservice, men der er fortsat lang vej igen. En af barriererne er, at kommunen lider under en myndighedskultur. Den skal laves om til en servicekultur. Københavns Kommunes organisering giver åbenlyse udfordringer. Det er svært at gennemskue, hvilken forvaltning eller enhed man som virksomhed skal henvende sig til for at få behandlet sin sag. Erhvervsledere, der løber spidsrod mellem forskellige enheder, sker for ofte. Hertil kommer utilfredshed med sagsbehandlingens kvalitet, tempo og informationsniveau. Copenhagen Business Task Force foreslår en mere smidig og gennemskuelig service til hovedstadens erhvervsliv. Løsning: København skal etablere én indgang for erhvervslivet. København skal udvikle sig fra at have en regulerende myndighedskultur til at blive en serviceorienteret organisation. En af Københavns Kommunes store succeser de senere år er oprettelsen af Borgerservice, hvor københavnerne kan få lavet pas og kørekort og få hjælp til kommunale spørgsmål ét sted. Kommunen skal gøre det samme for byens erhvervsliv ved at oprette én indgang i form af en Copenhagen Business Service, hvor virksomheder kan blive hjulpet med alle deres udfordringer og kommunale tilladelser. København skal: Oprette Copenhagen Bussiness Service én indgang for byens erhvervsliv som har åben hver dag fra og på nettet 24 timer i døgnet. Indføre mål for sagsbehandlingstider med udgangspunkt i erhvervslivets behov. Virksomheden skal have en kvittering på, at en sag behandles samt hvor længe sagsbehandlingen vil vare senest tre dage efter en sag er indsendt. Enkle sager skal afsluttes på en uge. Komplicerede sager skal afsluttes inden for maksimalt fire uger. Den samlede sagsbehandlingstid på de helt store opgaver skal nedsættes med 25 % 5/19

6 Sørge for, at virksomheder, der har en kompliceret sag med behov for længere sagsbehandling, får én kontaktperson. Indføre løbende brugertilfredshedsmålinger i erhvervslivet og sætte mål for dem, f.eks. at 90 % af kommunens erhvervskunder skal være tilfredse med kvalitet, serviceniveau og hastighed. Investere i et fælles kommunalt Customer Relationship Management-system (CRMsystem), så det er muligt at følge virksomheder og lave customized brugerservice. Etablere udgående sagsbehandlere, så det er muligt at få godkendelse ude på den enkelte virksomhed. Forpligte sig til at undersøge, hvordan en virksomhed, der får afslag på en ansøgning om en tilladelse, lettest, billigst og hurtigst kan bringe sig selv i en situation, hvor tilladelsen kan opnås. Sagsbehandleren skal sætte sig ind i virksomhedens forhold og lede efter den bedste løsning, så virksomheder ikke bliver ladt i stikken i forbindelse med et afslag. Oprette uddannelsesprogrammer, som hjælper medarbejderne til at forstå ændringen fra myndighedskultur til servicekultur. Give virksomheder en mere synlig klagemulighed. Digitalisere og automatisere services, hvor det er muligt. Uigennemskuelige regler og afgifter. Mange virksomheder i København kæmper med uforståelige regler og afgifter, som direkte påvirker deres økonomi. Hvis virksomheden ikke forstår den afgift, den pålægges, eller den regel, den underlægges, kan det være med til at forværre kommunens image. Uforståelige regler og afgifter er derfor et problem både for erhvervslivet og for kommunen. Løsning: København skal fjerne administrative byrder. København skal gennemføre et serviceeftersyn af alle regler og afgifter med henblik på at lave et mere tidssvarende og gennemskueligt regelsæt, der giver erhvervslivet større indsigt i, hvorfor de skal betale en bestemt afgift eller et bestemt gebyr. Det vil give mindre bureaukrati og bedre resultater. København skal: 6/19

7 Formulere en ambition om at være blandt de ti laveste på grundskyld og dækningsafgift. Det vil matche, at Københavns Kommune i dag har landets niende laveste skatteprocent på personskatter. Tage målrettet fat i statslige myndigheder med henblik på at få dem til at ændre i de regelsæt, som kommunen forvalter i det daglige og som volder vrksomhederne problemer. Budskab 2) Sæt ambitiøse mål for infrastruktur og trafik. Investeringer i infrastruktur er afgørende for vækst. Infrastruktur er en af de vigtigste rammebetingelser for erhvervslivet. I hovedstaden spildes timer om dagen på at holde i bilkø, hvilket koster erhvervslivet 11 mia. kr. i tab af produktive timer hvert år. En velfungerende og ekspansiv lufthavn er helt afgørende for at øge væksten. Lufthavnens internationale tilgængelighed er udfordret på grund af fald i interkontinentale flyruter. Copenhagen Connected er en fond, der har til formål at øge antallet af nye interkontinentale flyruter til København. Nye interkontinentale ruter åbner for, at københavnske virksomheder i højere grad kan skabe samarbejdsrelationer med virksomheder på de nye destinationer. Det foreløbige resultat af Copenhagen Connected er tre nye flyforbindelser til Toronto, Shanghai og Dubai. En ny undersøgelse fra Copenhagen Capacity viser, at udbygningen af 10 nye ruter til Miami, Los Angeles, San Francisco, Seattle, Boston, Hong Kong, Shanghai, Dubai, New Delhi og Beirut vil skabe værdi for over 1,5 mia. kr. Løsning: København skal investere i teknologi og infrastruktur. Anlægsinvesteringer i infrastruktur skal færdiggøres hurtigere. Københavnere og erhvervslivet skal informeres bedre om anlæg af infrastruktur. København skal arbejde på at tilslutte Danmark det europæiske højhastighedstognet og tiltrække flere flyruter til Københavns Lufthavn. København skal: Udarbejde en mobilapplikation med en liveopdateret oversigt over trafik- og parkeringssituationen i København med udgangspunkt i vejarbejde, vejrforhold og alle andre begivenheder, der påvirker trafikken. Udgangspunktet er Københavns Kommunes egne data samt data fra trafikradio, parkeringsanlæg, tog, fly etc. Arbejdet skal færdiggøres inden for et halvt år. Udbygge metronettet yderligere (bl.a. med metrolinje til Nordhavn og anlæg af havnetunnel). Fremme moderne løsninger til facilitering af virksomheders/uddannelsesinstitutioners behov for trafikforsyning ( mobility management ). F.eks. i form af adgang til at etablere direkte busforbindelser mellem nærmeste s-togstation og erhvervsområder 7/19

8 i morgen- og aftenmyldretider. Fremskynde infrastrukturprojekter og satse på f.eks. metro, havnetunnel og korridorer for den tunge trafik både til havnen og til andre områder i byen. Ud over trafikkorridorer, modulvogntog skal der ske markante forbedringer af den kollektive trafik gennem yderligere udbygning af metronettet og natdistribution, f.eks. med elbiler, der ikke støjer så meget. Skabe bedre parkeringsforhold på s-togstationer for både cykler og biler i form af busprioriteringsbaner og park and drive, hvor der etableres bedre p-faciliteter ved omegnskommunernes s-togsstationer (f.eks. Flintholm). Styrke sin interesse i Copenhagen Connected ved f.eks. at øge sit bidrag til fonden det samme bør staten, Malmø og Region Skåne. Københavns Kommune skal være vært for arrangementer i forbindelse med åbning af nye flyruter. Lufthavnen skal ses som en del af et integreret trafiksystem for hele landet, som hænger logistisk sammen med andre trafikknudepunkter. Arbejde på at etablere en højhastighedstogforbindelse fra København til Hamborg med et mål om en rejsetid på to timer. Det nuværende mål om en rejsetid på 3,5- time er for uambitiøst. Højhastighedstognetværk skal yderligere udvides til Aarhus, Stockholm og Oslo. Budskab 3) Vurdér alle beslutninger på vækst. Københavns Kommune har via sine betydelige investeringer og indkøb mulighed for at påvirke væksten. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at dokumentere, om investeringer, indkøb og andre politiske initiativer bidrager til BNP, arbejdspladser, CO2-reduktion m.v. Løsning: København skal udarbejde vækstvurderinger. København udarbejder en vækst- og beskæftigelsesvurdering af alle relevante forslag i Borgerrepræsentationen, som kan give et overblik over afledte effekter både på kort og lang sigt. Vækstvurderingen skal forbedre det politiske beslutningsgrundlag. Budskab 4) Byg hurtigere, og udnyt stordriftsfordele. København er en af Danmarks største indkøbere og har i disse år et historisk stort anlægsbudget på 11,9 mia. kr. fra Hovedstaden vokser med borgere hver eneste måned. København bygger nye daginstitutioner og skoler og står bag en lang række infrastrukturprojekter som f.eks. den 8/19

9 nye Nordhavnsvej. Fælles for infrastrukturprojekterne er, at de tager lang tid at beslutte og gennemføre. Københavns Kommune er nødt til at blive en endnu mere krævende bygherre over for developere og entreprenører. Kravet om hurtigere levering til samme pris vil fremme produktiviteten i byggeriet, der traditionelt er et område med lav produktivitet. København halter også bagud på Offentlig-Private Partnerskab (OPP). Det skaber stor utålmodighed og skepsis blandt regionale erhvervsledere. Erhvervslederne efterspørger en konkret handlingsplan med ambitiøse målsætninger og tidsplaner for fremtidens OPP. Det vil øge væksten. Københavns Kommunes rolle i OPP som både partner og myndighed skal defineres mere klart. Løsning: København skal sætte nye mål for anlæg. Et stærkere fokus på bygge- og reparationstider uden at give køb på priserne vil i sig selv være vækstfremmende, idet det baner vej for en fremrykning af kommunale investeringer. Københavns Kommune skal sikre en hurtigere beslutningsproces og sagsbehandlingstid. København skal: Sætte nye og mere ambitiøse mål for fast track i byggesager. Skal fastsætte mål om at forkorte beslutningsprocessen og anlægstiden med 25 %. Byggetiden på f.eks. en børnehave bør nedbringes til fra 24 måneder til 18 måneder. Igangsætte mere nattearbejde, så der arbejdes i døgndrift på alle infrastruktur- og anlægsprojekter. Indføre incitamenter til hurtigere anlægstid i kontrakter. F.eks. skal betalingen falde i rater og holdes tilbage, hvis anlægsarbejdet forsinkes. Derudover bør bonus fees ved hurtig gennemførelse indføres. Løsning: København skal udnytte stordrift og finde nye veje, bl.a. med OPP og indkøb. Københavns Kommune skal tage initiativ til flere Offentlig-Private Partnerskabsprojekter og finde nye veje i samarbejdet mellem det offentlige og det private. Det er oplagt at lave konsortier på byggeriet af de mange børnehaver og skoler. Konsortier, som også kan drive bygningerne, når de står færdige. Flere konsortier kan øge innovation og produktivitet i kommunens bygge- og anlægsprojekter. I ambitiøse OPP er kan nye grønne og pædagogiske principper mødes. København skal: Udnytte sine stordriftsfordele til hurtigere og bedre byggeri. Når der skal bygges flere institutioner eller skoler, bør kommunen, hvis muligt, gennemføre ét udbud i stedet for flere. Med ambitiøse konsortiedannelser opnår virksomhederne derudover spidskompetencer, der kan bruges andre steder i landet og til eksport. 9/19

10 Tage ansvar for at skabe vækst ved at købe klogere ind i den private sektor. Brancher, der er stærkest i regionen grøn teknologi, it, sundhed, life science og kreative erhverv bør prioriteres. Fortsætte det gode arbejde og skabe endnu flere partnerskaber inden for grøn vækst og sund vækst og bruge sine indkøb aktivt, f.eks. ved at udarbejde en ny handlingsplan for kommunens samarbejde med den private sektor. Udarbejde en partnerskabsmanual. Manualen kan bruges som skabelon for at indgå OPP-aftaler. København skal også indgå i langt flere ESCO-projekter, som er et samarbejde mellem en privat energitjenestevirksomhed og en offentlig myndighed med fokus på planlægning og udførelse af energibesparelser i offentlige bygninger. Budskab 5) Hold byen åben 24 timer i døgnet. København er en lukket by. Københavns førende kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater og Operaen holder lukket gennem sommeren. Det er stort set umuligt at spise ude efter kl i København. Mange turister bliver mødt af lukkede butikker, hvis de er på weekendophold i København. Kommunen er ingen undtagelse. Der er en lang række regler, hvis man vil bygge eller lave støjende aktiviteter i byen. Kommunen kan ikke tilbyde fuld service på forskellige sprog og skiltningen i byen er kun på dansk. Løsning: København skal være mere åben. København brander sig allerede som Open. Brandingen bør dog styrkes, og København bør også gøre mere for at fremstå åben. Der er behov for at lave en række tiltag for at øge byens åbenhed og få København på niveau med andre metropoler. København skal: Udvide åbningstiderne sammen med andre offentlige institutioner. På nettet skal det være muligt at ordne en kommunal forretning 24 timer i døgnet. Opfordre byens kulturinstitutioner, restaurationer og erhvervsliv til øget åbningstid. Give flere tilladelser til erhvervsaktiviteter i morgen-, aften- og nattetimerne. Opfordre byens detailhandel til at udnytte liberaliseringen af lukkeloven, så der holdes åben, når der er folk i gaderne, eller når det f.eks. er højsæson for krydstogsturismen. 10/19

11 Budskab 6) Tag hånd om de unge. Unge københavnere skal uddannes bedre. Alle prognoser viser, at der i fremtiden vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft og overskud af ufaglærte. Det er derfor en fælles udfordring både for det politiske niveau og for erhvervslivet at sikre, at alle unge får en uddannelse. I dag begynder de fleste på en uddannelse, men mange falder fra især på de erhvervsfaglige uddannelser. Et af de største problemer er mangel på praktikpladser. Løsning: København skal samarbejde mere med erhvervslivet om uddannelse. Det københavnske erhvervsliv er en oplagt samarbejdspartner, når det kommer til unges uddannelse. Mange virksomheder føler og bør føle et socialt ansvar for at hjælpe unge på vej uddannelsesmæssigt. København skal: Styrke samarbejdet med de enkelte virksomheder om unges uddannelse. Opfordre hovedstadens erhvervsorganisationer og store virksomheder til hurtigst muligt at skabe 500 ekstra praktikpladser, så alle unge får mulighed for at få en praktikplads. Opfordre store virksomheder til at efterkomme hårde sociale klausuler om at have unge i praktik, som dem Københavns Kommune indførte i Udbygge sit fokus på at skaffe praktikpladser til unge f.eks., ved en ny ungejobpakke med ekstra praktikpladser. Vidensdele med Nordsjælland og Nordjylland, som med succesfulde kampagner har fremskaffet flere praktikpladser. Copenhagen Business Task Force opfordrer virksomhederne i København til at indgå i samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner om praktikpladser eller løsning af konkrete studenteropgaver. Knytte alle 56 skoler i Københavns Kommune til en virksomhed eller en gruppe virksomheder. Københavns Kommune udarbejder konceptet og sikrer samtidig rammerne for flere såkaldte profilskoler, hvor virksomheder samarbejder med en af kommunens folkeskoler. Budskab 7) Følg befolkningsvæksten byg boliger. København vokser eksplosivt. De nyeste befolkningsprognoser viser, at der frem mod år 2025 bliver flere københavnere. Næsten dobbelt op i forhold til tidligere prognoser. Det sætter ekstra skub i udviklingen af 11/19

12 byen med større arbejdsstyrke og privatforbrug. Den kraftige vækst i befolkningstallet skyldes flere forhold. Der fødes mange nye københavnere, der flytter flere unge til byen, og flere børnefamilier vælger at blive i byen. Der skal derfor bygges op mod nye boliger med varierende ejerformer, størrelser og priser, for at der er boliger nok til alle. Løsning: København skal udarbejde en boligstrategi, der følger med befolkningsudviklingen. En udbygning af eksisterende og nye bydele er en langvarig og krævende proces. Det er derfor vigtigt, at man fra politisk side hurtigt vedtager en langsigtet strategi for, hvordan der i lyset af de konkrete vækstmål kan skabes de nødvendige udbygningsmuligheder i København. København skal overveje, hvorvidt den nuværende boligstrategi fortsat er holdbar og prioritere boligstrategien højt i den kommende kommuneplanlægning. En liberalisering af lejeloven vil sikre mobilitet på boligmarkedet. København skal: Hurtigst muligt udvide arealudlæg til boliger og tilhørende infrastruktur svarende til den øgede befolkningsprognose i kommuneplanlægningen. Sikre rettidig investering i de nødvendige kommunale kerneydelser såsom infrastruktur, skoler, daginstitutioner og fritidstilbud for at stimulere et øget boligbyggeri. Gøre det lettere at bygge p-pladser i forbindelse med boligbyggeri, da p-pladser er afgørende for lysten til at investere i familieboliger. Understøtte byggeaktivitet ved at skabe og formidle et totalt overblik over kommende kommunale og private investeringer og byggemuligheder i byområder, der kan udbygges. Indgå i tættere dialog med byens investorer, så de oplever investorsikkerhed og fuld politisk opbakning til at håndtere den forventede befolkningsudvikling. Udnytte den eksisterende boligmasse endnu bedre, så antallet af tomme boliger reduceres, og flere uudnyttede tag-etagekvadratmeter kommer i spil. Gå i dialog med staten om muligheden for at modernisere lejeloven. 12/19

13 2. TEMA: ÅBENHED FOR INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER OG ANSATTE Budskab 8) Udnyt og udbyg Øresundsregionen. Internationalt set er København en lille by, så der er behov for at styrke de interregionale og internationale forbindelser i Øressundsregionen og mod Hamborg. Øresundsregionen er afgørende for væksten og er internationalt set en unik region med (på sigt) fire mio. købestærke indbyggere og over 10 universiteter. Med etableringen af European Spallation Source (ESS), der er en europæisk forskningsenhed inden for materialevidenskab, i Lund/København tiltrækkes internationale studerende, højtuddannet arbejdskraft og internationale investeringer, som vil bidrage til øget produktivitet. Men vi skal tænke Øresundsregionen endnu større, end vi er vant til. Femernbæltforbindelsen vil styrke adgangen mellem Europa og Skandinavien, og København har derfor potentialet til at blive et centralt knudepunkt i en stor region. Løsning: København skal øge fokus på Øresundsregionen og rette blikket mod Hamborg. København skal fastholde sit fokus på Øresundsregionen og samtidig knytte tættere bånd til Hamborg. Hvis regionen skal udfolde sit potentiale, kræver det både en fortsat satsning på integration i Øresundsregionen og en udbygning af infrastrukturen. København skal: Halvere prisen for pendlere, som rejser over Øresund. Opfordre f.eks. turisme- og erhvervsorganisationer til at følge Københavns Kommunes erfaringer med fusion af organisationer på tværs af sundet. Udarbejde en proaktiv indsats for at tiltrække studerende, arbejdskraft og investeringer i forbindelse med afholdelse af konferencer, kongresser og events i Øresundsregionen. Lave en plan for at tage imod og huse de tusindvis af vidensarbejdere, der ankommer om kort tid for at arbejde med ESS. Der skal i samarbejde med Malmö etableres en naturfaglig ESS/Øresundsfolkeskole for ESS-forskere og øresundsborgere i København. 13/19

14 Øge samarbejdet mellem jobcentrene i Region Hovedstaden og Region Skåne for at sikre et sammenhængende arbejdsmarked, og jobpendlingen skal øges med 25 %. Budskab 9) Fasthold udlændinge i København. En del af de udenlandske medarbejdere, som kommer til Danmark, rejser igen allerede efter et enkelt år. Årsagen er ofte, at de selv eller deres familier ikke falder til eksempelvis på grund af manglende internationale skoletilbud til børnene. Det er en meget uheldig udvikling, som kan blive skæbnesvanger for hovedstadens muligheder for at øge væksten. Danmark er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, hvis produktiviteten skal øges. Den internationale arbejdskraft er også central for tiltrækning og fastholdelse af regionens internationale virksomheder. Københavns Kommune har arbejdet målrettet med at forbedre sin internationale borgerservice, bl.a. med etableringen af International Citizen Service men det kan blive bedre endnu. Løsning: København skal byde verden velkommen. København skal arbejde for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder. Det gælder også på sociale parametre. Forbedring af Copenhagen Business Service for internationale virksomheder og en mere velkommende attitude over for udenlandske borgere, der vælger at arbejde i København, vil bidrage til vækst. København skal: Arbejde for, at staten afskaffer gebyr på Green Card. Udarbejde en ambitiøs international skolestrategi med fokus på at sikre internationale kompetencer blandt eleverne. Arbejde for, at der kan eksamineres på engelsk i folkeskolen. Sikre, at de største virksomheder tilbyder internationale internships, som fastholder udenlandske studerende i København efter endt uddannelse. Fokusere på kinesiske skoler, kinesiske hoteller og tiltrækning af kinesiske flyselskaber. Udbygge den foreslåede Copenhagen Business Service med et internationalt kontor, hvor kvalificerede medarbejdere alene tager sig af udenlandske virksomheder. Etablere en regional besøgsservice, som varetager henvendelser fra internationale besøgsdelegationer. Styrke sin internationale profil i gaderne med mere engelsksproget information. 14/19

15 Blive en katalysator for en styrket engelsksproget mediedækning (f.eks. net-tv), som sikrer omtale af internationale tilbud i byen, især skoleforhold og tværkulturelle arrangementer. Arbejde for en mentorordning for medfølgende expats. Fokusere på flere erhvervsevents og medfinansiere f.eks. to årlige events med fokus på at tiltrække arbejdskraft og investeringer inden for Københavns styrkepositioner. Oprette en pulje til megaevents. Rekruttere flere udenlandske frivillige i CPH Volounteers korps, der bruges ved store begivenheder. Løsning: København skal have en Europaskole. Staten og Københavns Kommune skal etablere en international skole efter Europaskolemodellen i København i tilknytning til en eksisterende folkeskole. Med en Europaskole får København og Region Hovedstaden et stærkt internationalt skoletilbud, som styrker de naturvidenskabelige og internationale kompetencer hos både danske og udenlandske elever. Tilknytningen til en folkeskole giver de internationale borgere mulighed for at skabe det netværk med københavnerne, der er afgørende for at de falder til og bliver i Danmark. Budskab 10) Gør København til fremtidens by. Hvis København for alvor skal øge væksten, sker det ikke uden nytænkning på det digitale område. Digitalisering er et middel til at øge produktiviteten og hovedstaden halter bagud netop her. Det bør være i hovedstaden, at nye teknologiske muligheder afprøves til gavn for borgere og erhvervsliv. Regeringen har siden 2001 haft en målsætning om at lette erhvervslivets administrative byrder, og det har skabt resultater i stort set alle ministerier. Københavns Kommune har et stort potentiale ved at digitalisere kommunens virksomhed og byrum. Løsning: København skal være en digital hovedstad. København skal helt i front på digitale løsninger. Det betyder, at københavnerne altid skal have adgang til brugervenlige, digitale platforme, når de skal i kontakt med kommunen. Og det gælder på velfærdsområdet såvel som på borgerbetjening. Københavns Kommune arbejder allerede i dag med velfærdsteknologi indenfor f.eks. telemedicin og sårbehandling i ældresektoren. København skal satse endnu stærkere på denne udvikling og finde nye veje til digitalisering af de kommunale opgaver. Mere digitalisering vil give produktivitetsgevinster i den kommunale forvaltning samt øget kundetilfredshed bl.a. fordi det på erhvervsområdet kan give virksomhederne mulighed for 15/19

16 at lave administrativt arbejde 24 timer i døgnet. Københavnerne og byens turister skal mærke, at Danmarks hovedstad er en teknologisk frontløber. Løsning: København skal være digital first mover. Platforme for nye digitale byløsninger danner grobund for nye services og forretninger. Disse løsninger skal bruges internationalt på samme måde som grøn vækst til at brande København og gøre byen til et udstillingsvindue for ny teknologi. København skal: Udvikles til et 24 timers digitalt hotspot, hvor turister og københavnere kan få gratis adgang til internettet døgnet rundt. Opsætte digitale infostandere i byen med turistinformation, web-dialog med kommunen, mulighed for at afprøve nye digitale funktioner i byrummet mv. Styrke sin brug af it i kommunens kerneopgaver som f.eks. telemedicin, sundhedforbyggelse og myndighedsbehandling. Oprette i regi af Copenhagen Business Service én indgang til erhvervslivet på nettet, hvor al korrespondance mellem virksomhed og kommune findes, og hvor virksomheden har nem adgang til sine sagsakter. Formulere en række mål for at lette erhvervslivets administrative byrder ligesom det er sket på nationalt plan. Bruge sin rolle som indkøber til at skabe mere digital innovation i et samarbejde med byens it-virksomheder. Stille digitale informationer og kommunale databaser i anonymiseret form til rådighed for innovative virksomheder og iværksættere. Budskab 11: Store virksomheder i København fortjener noget særligt. Hvis København skal lykkes med sin vækststrategi, er det helt afgørende, at store virksomheder fortsat placerer deres hovedkvarterer i hovedstaden. Kontakten mellem ledelserne i de store virksomheder og ledelsen i København er for ringe i dag. Tættere relationer mellem Københavns Kommune og den enkelte virksomhed vil kunne gøre virksomhederne til ambassadører for København som et oplagt sted at placere et hovedkvarter. 16/19

17 Løsning: København skal servicere store virksomheder. Der er behov for en systematisk dialog med de store virksomheder i hovedstadsregionen, så deres behov kan opfanges tidligt og indgå i byplanlægningen. København bør styrke sin indsats over for store virksomheder med systematisk opfølgning. København skal: Afholde et årligt Copenhagen Business Forum og etablere en løbende og systematisk bilateral kontakt til byens store virksomheder. Arbejde for konkurrencedygtige rammevilkår både lokalt, nationalt og internationalt. Budskab 12: Sats på klynger som nøgle til vækst. København bør satse på de erhvervsområder, hvor hovedstaden allerede er stærk. Derfor skal København gå forrest for at gentænke hovedstadens klynger og arbejde fokuseret på at styrke dem. Det er vigtigt, at der satses på de rigtige klynger, og det kræver et målrettet arbejde. København har med det grønne fokus vist, hvor langt man kan komme med en målrettet indsats. Hele Ørestadsregionen gerne ned til Hamborg vil have gavn af flere klynger. København skal især satse på it/finans, cleantech, life science, det maritime samt de kreative erhverv. Løsning: København skal satse målrettet. Finansrådet foreslog umiddelbart før finanskrisen, at København skulle være nordisk it/finanscenter. Målet er at skabe og fastholde arbejdspladser med høj viden og høje indkomster, som vil gavne den kommunale vækst og det kommunale budget. Synergi med digitalisering og grøn og sund vækst i såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor er f.eks. oplagt. Nørre Campus udbygges. Formålet er at styrke væksten ved at skabe vidensdeling og tiltrække iværksætteri. København skal fastholde og styrke dette arbejde via bl.a. en helhedsplan med Bygningsstyrelsen. Den maritime klynge er en meget dynamisk sektor, som står for 25 % af den danske eksport og ti % af den samlede produktion. Gennemsnitslønnen blandt de ca ansatte i sektoren, er hele 25 % højere end i samfundet som helhed. Rederierne omkring den maritime klynge i København tæller 95 % af alle danske skibe herhjemme. Dette skal København udnytte til mere vækst og større international opmærksomhed. Kreative erhverv spiller en vigtig rolle i forbindelse med vækstskabelse i København. De kreative erhverv i København har ifølge en OECD-rapport fra 2009 et stort uudnyttet vækstpotentiale. Størstedelen af de kreative erhverv består af mikrovirksomheder (1-3 mandsvirksomheder). Derudover spiller de kreative erhverv en hel central rolle i forhold 17/19

18 til vækstskabelse via tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft og internationale investeringer. Særligt er der et stort potentiale inden for mode, design, arkitektur, film/ TV og computerspil. Danmark er et globalt center for handel med minkpelse og har samtidig en stærk position inden for smykker og mode. De tre brancher (pelse, smykker og mode) er allerede ved at udvikle et samarbejde og er interesserede i at skabe et netværk af mindre virksomheder, designere og iværksættere. København skal støtte samarbejdet ved at stille eksisterende bygninger til rådighed. København skal: Kortlægge og markedsføre regionens mest centrale klynger. Efterspørge løsninger i klyngerne f.eks. inden for it eller intelligente velfærdsydelser. Igangsætte et arbejde med henblik på at udpege områder i byen for som er af særlig interesse for klyngerne. Etablere inkubatormiljøer for nye virksomheder i samarbejde med klyngerne i de ovennævnte udpegede klyngeområder. F.eks. for vidensiværksættere i Nørre Campus. Undersøge muligheden for at stille lokaler med lav husleje til rådighed for iværksættere. Styrke erhvervssamarbejdet med Hamborg med udgangspunkt i centrale klynger i samarbejde med resten af Danmark. 18/19

19

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Force. Gruppen har siden nærstuderet Københavns vækst- og erhvervspolitik. Nu præsenterer Copenhagen Business Task Force sine

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Bilag 1. Oplæg om en samlet erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune. Økonomiudvalget den 17. juni 2014

Bilag 1. Oplæg om en samlet erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune. Økonomiudvalget den 17. juni 2014 Bilag 1 Oplæg om en samlet erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune Økonomiudvalget den 17. juni 2014 Hvorfor en samlet erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune? Bidrage til at realisere

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og Indikatorer i erhvervs- og vækstpolitikken

BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og Indikatorer i erhvervs- og vækstpolitikken BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og Indikatorer i erhvervs- og vækstpolitikken Nedenstående tabel viser en oversigt over indsatsområder og indikatorer i den kommende erhvervs- og vækstpolitik for

Læs mere

Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund

Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund 2 af sporene fra konference om kvalificeret arbejdskraft Claus Steen Madsen, direktør teknik, miljø og erhverv Fra konferencen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og indikatorer i Erhvervs- og Vækstpolitikken

BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og indikatorer i Erhvervs- og Vækstpolitikken BILAG 2: Oversigt over indsatsområder og indikatorer i Erhvervs- og Vækstpolitikken Indsatsområder Vækstfaktor: Erhvervsservice og omkostninger for erhvervslivet 1. at styrke Én indgang for erhvervslivet

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013 18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

KØBENHAVNERFORTÆLLINGEN 2.0

KØBENHAVNERFORTÆLLINGEN 2.0 www.kk.dk KØBENHAVNERFORTÆLLINGEN 2.0 Side 1 Side 2 / Københavnerfortællingen Livskvalitet Vækst - Sundhed - Viden - Miljø/energi - Innovation - Mangfoldighed - Beskæftigelse - Tryghed Afdelingens navn

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Én indgang for erhvervslivet. læs om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed

Én indgang for erhvervslivet. læs om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed Én indgang for erhvervslivet læs om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed Én indgang Københavns Erhvervsservice er erhvervslivets indgang til Københavns Kommune. Vores opgave er at gøre det nemt at starte

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

ERHVERVS POLITIK 2015-2017

ERHVERVS POLITIK 2015-2017 ERHVERVS POLITIK 2015-2017 Høringsudkast Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt for vækst er godt. Vi har i dag ca. 40.000 arbejdspladser, og vores indbyggerantal vokser årligt med 400-500 personer. Vores

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010

Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010 Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010 IDEKATALOG FRA ERHVERVSKONFERENCE DEN 27. MAJ I FURESØ MARINA 1. Bedre muligheder for væksterhverv Oprette en accountmanager / erhvervsmentor som indgang

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Flere job i København

Flere job i København Flere job i København Nye arbejdspladser er helt afgørende for, at vi kan få råd til fx bedre skoler, daginstitutioner og ældrepleje i København. Selvom København har klaret sig bedre gennem krisen end

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Hillerød Nordsjællands Vækstcentrum 2020

Hillerød Nordsjællands Vækstcentrum 2020 Handlingsplan 2014-15 Hillerød Nordsjællands Vækstcentrum 2020 1. Indledning Økonomiudvalget og Byrådet godkendte i januar 2013 erhvervsstrategien Hillerød Nordsjællands vækstcentrum 2020. Det blev herunder

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Hillerød Nordsjællands vækstcentrum. Erhvervsstrategi 2013-2020

Hillerød Nordsjællands vækstcentrum. Erhvervsstrategi 2013-2020 Hillerød Nordsjællands vækstcentrum Erhvervsstrategi 2013-2020 Indhold Forord... 3 Hillerød - Nordsjællands vækstcentrum 2020... 4 Indledning... 5 Målsætning 1: En hurtig, effektiv og udviklingsorienteret

Læs mere

Temamøde om erhvervsudvikling

Temamøde om erhvervsudvikling Temamøde om erhvervsudvikling Indledning For at kridte banen op til arbejdet med den nye erhvervs- og vækststrategi inviterede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07/11/2016 Byrådet til en temadrøftelse

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen Kultur- og Fritidsforvaltningen er af forvaltningen den

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere