Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab. Kandidatuddannelsen i medievidenskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet 18. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Kriterium 1 Akkrediteringsrådet bemærker, at universitetet ikke anvender dialogen med dimittender til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Kriterium 4 Akkrediteringsrådet bemærker, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem adgangskravene for uddannelsen og det faglige niveau. Det sikres ikke, at der i realiteten er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelemen- 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 ternes læringsmål. I forlængelse heraf bemærker Akkrediteringsrådet, at det ikke er sandsynliggjort, at alle studerende vil kunne nå kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i medievidenskab Cand.mag. i medievidenskab og [tilvalg] Master of Arts (MA) in Media Studies Master of Arts (MA) in Media Studies and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6726 AUDD 6726

3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for medievidenskab. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 11. januar 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Den et-faglige profil på kandidatuddannelsen i medievidenskab: Bacheloruddannelse med medievidenskab som centralt fag (SDU) (retskrav). Bacheloruddannelse med medievidenskab som centralt fag (andre universiteter) Bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation og medier med 45 ECTS i mediefag samt et mediefags-relevant BA-projekt Bacheloruddannelse med tilvalg i medievidenskab Bacheloruddannelse med min. 45 ECTS i mediefag. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Den to-faglige profil på kandidatuddannelsen i medievidenskab: Bacheloruddannelse med medievidenskab som centralt fag (SDU) (retskrav). Bacheloruddannelse med medievidenskab som centralt fag (andre universiteter) Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UBST. Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 4/4 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i medievidenskab Syddansk Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for medievidenskab Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for medievidenskab Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i medievidenskab består af: Kernefaglig ekspert Professor Göran Bolin, Institutionen för kultur och kommunikation, Södertörns Högskola Aftagerrepræsentant Forskningschef Lars Thunø, DR Medieforskning Studerende Stud.mag. Kirstine Fabricius, kommunikation og psykologi, Roskilde Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 8. marts 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. meritaftale med multimediedesigneruddannelsen sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsernes kompetenceprofiler 11. marts 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. første møde i aftagerpanelet (referat udleveret i forbindelse med akkrediteringspanelets besøg) 23. marts 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. optag af multimediedesignere på bacheloruddannelsen 7. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. STÅ-optjening på bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 11. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 12. maj 2011 Høringssvar modtaget 27. maj

10 Gælder kun for bacheloruddannelsen Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP er er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 10. juni

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i medievidenskab på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetet ikke anvender dialogen med dimittender til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans, herunder at universitetet mangler information om, hvorfor så få bachelordimittender fortsætter på kandidatuddannelsen i medievidenskab. 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i medievidenskab på Syddansk Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetet ikke anvender dialogen med dimittender til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet der kun i nogen grad er sammenhæng mellem adgangskravene for uddannelsen og det faglige niveau. Det betyder, at det ikke sikres, at der i realiteten er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. Dermed vurderer akkrediteringspanelet, at det ikke er sandsynliggjort, at alle studerende vil kunne nå kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer. 8

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 9

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Odense Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencemål: Dimittenden skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne anvende fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt niveau 7. kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag 8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper. 12. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Viden Dimittenden har: viden om specifikke medier, herunder især audiovisuelle medier, med henblik på en analytisk, teoretisk og metodisk forståelse for nye, konvergerende medier Dimittenden kan reflektere over kulturelle, historiske og analytiske dimensioner i forhold til konvergerende medier forstå sammenhængen mellem historiske og aktuelle medier forstå og kritisk perspektivere produktionsarbejde i forhold til relevant analyse, teori og metode Færdigheder Dimittenden kan anvende produktionsmæssige værktøjer til medieprojekter analysere og perspektivere konvergerende medier kritisk redegøre for og diskutere sammenhænge mellem de metodiske dimensioner af produktion, herunder den studerendes egen, og de analytiske dimensioner af denne anvende og vurdere relevant teori samt metode i relation til udarbejdelse eller analyse af konvergerende medier demonstrere praktiske færdigheder indenfor produktion Kompetencer Dimittenden kan: håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer (Bilag 1, s. 5f) 11

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencemål: Kandidaten skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau 2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau 7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog 8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper. 12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog 16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Viden Kandidaten har: viden om konvergerende medier, som på udvalgte, centrale områder indenfor det medievidenskabelige felt er baseret på højeste internationale forskning Kandidaten kan: reflektere over læringsdimensioner i forhold til konvergerende medier forstå sammenhængen mellem medialiseret læring og medieoplevelser indenfor skabende, analyserende og projekterende dimensioner forstå og forholde sig kritisk til medievidenskabelige problemstillinger Færdigheder Kandidaten kan: anvende eksempler på produktionsmæssige værktøjer til medieprojekter analysere og perspektivere konvergerende medier vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse og faglig problemløsning selvstændigt kritisk redegøre for og diskutere sammenhænge mellem de metodiske og projektorienterede dimensioner af produktion, herunder den studerendes egen, og de analytiske dimensioner af denne anvende og kritisere relevant teori og metode i relation til udarbejdelse eller analyse af konvergerende medier kommunikere om faglige problemer både til specialister og til almenkyndige formulere og analysere videnskabelige problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig metode forstå og kritisk perspektivere eksempler på projektarbejde i forhold til relevant analyse, teori og metode forestå udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder 12

17 Kompetencer Kandidaten kan: styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (Bilag 2, s. 7f) 13

18 Bacheloruddannelsens struktur Note: Figuren viser de i alt 135 ECTS-point, som udgør bacheloruddannelsens centrale fag. Uddannelsens resterende 45 ECTS-point udgøres af et tilvalg, som er fordelt med 15 ECTS-point på 5. semester samt 30 ECTS-point på 6. semester. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 27 Kandidatuddannelsens struktur Kilde: Dokumentationsrapport, s

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen De medievidenskabelige uddannelser har fra begyndelsen haft tæt kontakt til aftagere, idet der i 2004 blev oprettet et uddannelsesråd med repræsentation af relevante aftagere (Dokumentationsrapport, s. 3). Rådet er siden blevet nedlagt til fordel for de to aftagerpaneler, som Det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet oprettede i 2005, og som omfattede alle de humanistiske uddannelser på universitetet. Blandt emner, som de fakultære aftagerpaneler har diskuteret, er muligheden for at gennemføre projektorienterede forløb, og denne mulighed er nu indføjet i studieordningerne for både bachelor- og kandidatuddannelsen. Desuden har aftagerpanelerne drøftet uddannelsernes kompetenceprofiler, som de fremgår af eksamensbeviserne, hvilket har ført til, at sprogbrugen i kompetenceprofilerne er ændret til en mere aftagerrettet og mindre universitær form (Dokumentationsrapport, s. 3). Et ønske om et tættere samspil mellem aftagerpanel og de enkelte studier har dog gjort, at der i sommeren 2010 blev nedsat en række mere uddannelsesnære aftagerpaneler for de humanistiske uddannelser, som er forankret på studie- eller institutniveau (Dokumentationsrapport, s. 3). I efteråret 2010 har studienævnet for dansk, litteratur, kultur og medier derfor etableret et aftagerpanel for uddannelserne i litteraturvidenskab, kultur og formidling, medievidenskab og dansk. Ifølge kommissoriet for aftagerpanelet lægges der vægt på at lokalisere nye arbejdsområder for bachelorer og kandidater inden for litteratur, kultur og medier og de deraf afledte behov for nye kompetencer, der kan udmøntes i udvikling af nye uddannelser. Panelet inddrages i forbindelse med såvel forslag til som udformning af nye uddannelser og i større revisioner af eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer. (Bilag 3). Aftagerpanelet består af repræsentanter fra den private og den offentlige kulturelle, litterære og mediemæssige sektor, fortrinsvis i region Syddanmark, samt VIP- og studenterrepræsentanter fra uddannelserne. De eksterne medlemmer af panelet vælges for en periode på fire år med mulighed for genvalg, dog afgår halvdelen af medlemmerne hvert andet år. Det betyder, at syv af de nuværende medlemmer sidder indtil januar 2013, mens de resterende seks sidder indtil januar Aftagerpanelet mødes to gange om året (Bilag 3). De eksterne medlemmer af panelet er: Jakob Holm, Chefredaktør, Gyldendals Bogklubber Birgitte Bjerrum Hjerrild, Studiechef, Designskolen Kolding Torben Grøngaard Jeppesen, Museumschef, Odense Kommune Marianne Wulff Lundholt, Kommunikationsrådgiver, Danfoss Karsten Rimmer Larsen, Kulturkonsulent, Trekantsområdets Litteraturfestival Finn V. Andersen, Forlagschef, Munksgaard Helle Hougaard Jørgensen, underviser, University College Lillebælt Leslie Schmidt, Leder, Brandts Formidlingscenter Erling Petersson, Rektor, Esbjerg Gymnasium Palle Strøm, programdirektør, TV2 15

20 Peter Hagmund, Kulturredaktør, Fyens Stiftstidende Peter Bjørn Thomsen, Publikumschef, Odense Centralbibliotek Anders Kinch-Jensen, Kanalchef, DR1 (Bilag 3. ACE Denmark har markeret de personer, der deltog i panelets første møde, jf. supplerende dokumentation, 11. marts 2011) På panelets første møde i februar 2011 var der fokus på de generelle retningslinjer for panelets arbejde samt på de specifikke forhold for bachelor- og kandidatstuderende på medievidenskab (Dokumentationsrapport, s. 2). Ifølge referatet fra mødet blev panelets ønsker til uddannelsen drøftet med henblik på, hvad repræsentanterne kan bruge de færdige kandidater til. Der var bred enighed om, at udadvendte menneskelige egenskaber giver job. Der opfordres til at medtænke dette i uddannelsen. Det er vigtigt, at opfordre de studerende til at involvere sig i netværksskabende aktiviteter i deres fritid ( ) Studierelevante jobs samt frivilligt studierelevant arbejde giver job bagefter ( ) Der var også enighed om, at det er meget vigtigt, at kandidaterne kan skrive ordentligt: stave, sætte komma, tilpasse til målgruppen. (Supplerende dokumentation, 11. marts 2011). På besøget fortalte ledelsen, at de studerende på et stormøde er blevet orienteret om aftagerpanelets drøftelser, og på baggrund af panelets anbefalinger er der generelt sket en opstramning i karrierevejledningen af de studerende. Desuden fremgik det af mødet med underviserne, at de i forbindelse med eksamen efter 1. semester i vinteren 2011 på eget initiativ gav de studerende individuel feedback på deres opgaver med særligt fokus på skriftlighed, herunder opbygningen af opgaver og argumentationskæder samt kommatering. Med hensyn til dialogen med andre aftagere nævner universitetet, at censorformandskabet får nye studieordninger og større studieordningsændringer til gennemsyn, samt at dialogen med censorformandskabet sammen med censorindberetninger udgør en vigtig form for feedback i forhold til udvikling af uddannelserne (Dokumentationsrapport, s. 3). Derudover fremhæves det, at en række af underviserne på uddannelserne har mere eller mindre formaliseret kontakt med aftagerinstitutioner, eksempelvis i form af praktikaftaler med en række offentlige og private virksomheder og via karrierevejsarrangementer. Underviserne bruger ofte deres kontakter til at skabe case-orienterede forløb i undervisningen (Dokumentationsrapport, s. 3f). På mødet med de studerende fremgik det, at kontakten til aftagere primært foregår på kandidatuddannelsen, eksempelvis via karrieremodulet på 3. semester hvor de studerende gennemfører et projektorienteret forløb. De bachelorstuderende gav udtryk for, at de savner at have mere kontakt til relevante aftagere, herunder dimittender fra uddannelsen, idet dette vil hjælpe dem til at skabe klarhed over, hvad de kan bruge uddannelsen til. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret en løbende dialog med aftagerpaneler og med andre aftagere, og at dialogen er blevet anvendt i udviklingen af uddannelserne. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet gennemfører hvert tredje år en dimittendundersøgelse, som omfatter alle bachelorer og kandidater, der er dimitteret inden for de seneste tre år. I undersøgelsen afdækkes en lang række områder af relevans for de enkelte studiers uddannelsesplanlægning og aftagerrelevans. Det drejer sig bl.a. om kompetencematch mellem tillærte og efterspurgte kompetencer, job og branchetyper, overgangsledighed og vejen til det første job. (Dokumentationsrapport, s. 4). Den seneste undersøgelse blev gennemført i Der henvises i dokumentationsrapporten til, at undersøgelserne kan ses på universitetets hjemmeside, men der er på hjemmesiden ikke redegjort særskilt for dimittender fra medievidenskab. Af mødet med ledelsen fremgik det, at der kan trækkes separate tal for både bachelor- og kandidatuddannelsen via en central database, men der er hverken i dokumentationsmaterialet eller på besøget givet eksempler på, at dette er gjort. Endvidere fremgår det i dokumentationsrapporten, at universitetet har gennemført en særskilt undersøgelse af dimittendernes beskæftigelsessituation i uge 48 og 49 med henblik på at dokumentere, at deres beskæftigelse er relevant, jf. nedenfor. Akkrediteringspanelet bemærker, at dimittendundersøgelsen burde kunne erstatte en sådan undersøgelse, ligesom panelet bemærker kritisk, at undersøgelsen ikke omfattede bachelordimittender på 16

21 trods af, at mellem 14% og 24% af disse i perioden fortsatte i beskæftigelse efter endt uddannelse (se tabel 1.1. nedenfor). Til dette anfører universitetet i høringssvaret følgende: Universitetet er enig i akkrediteringspanelets vurdering af, at dimittendundersøgelsen burde kunne erstatte den særskilte undersøgelse af kandidaternes beskæftigelse. Grunden til, at der i dokumentationsrapporten ikke er anvendt data/udtræk fra Dimittendundersøgelsen 2009 på trods af, at dette træk blev foretaget i forbindelse med udarbejdelse af dokumentationsrapporten, er imidlertid følgende: Dimittendundersøgelse 2009 blev udsendt til kandidater og bachelorer uddannet i perioden 2. oktober 2004 til 1. maj I den periode blev der uddannet 17 kandidater i medievidenskab, hvoraf 6 valgte at svare på undersøgelsen (svarprocent 35). Af disse 6 har 2 angivet jobfunktion og ansættelsessted. For at give et mere nuanceret billede af om kandidaterne finder relevant beskæftigelse blev der derfor i stedet udarbejdet den omtalte særskilte undersøgelse, som omfattede alle kandidater uddannet siden de første dimitterende i 2007 og frem til og med 2010, i alt 42. Af disse 42 var det muligt at finde jobfunktion og ansættelsessted for 26 kandidater. (Høringssvar, s. 1f). En anden kanal til dialog med dimittender er SDU s centrale alumneportal, som blev lanceret i april På portalen kan dimittenderne oprette en profil, som automatisk vil indgå i et netværk baseret på uddannelsesretning, ligesom dimittenderne selv kan oprette og indgå i valgfri netværk. Portalen indeholder desuden information om nyheder og arrangementer på det tidligere studium og universitetet generelt. Formålet med portalen er at bibeholde og vedligeholde en fortsat kontakt til universitetets alumner. Ved tilmelding til alumnenetværket Alumnet kan alumnerne tilkendegive, om de vil være ressourcepersoner for universitetet, og om de f.eks. vil være mentor for en studerende. Ressourcepersoner vil være de alumner, som har lyst til at gæsteforelæse, fortælle om karriereveje, indgå i aftagerpaneler og styregrupper mm. (Dokumentationsrapport, s. 4f). I november 2010 havde 19 dimittender fra medievidenskab tilmeldt sig. Af mødet med ledelsen fremgik det, at alumneportalen endnu ikke anvendes aktivt, og at det pt. overvejes, hvordan den kan anvendes i forhold til uddannelsen. I dokumentationsrapporten nævnes det desuden, at der årligt afholdes Karrierevejsarrangementer, både i regi af medievidenskab samt i regi af Institut for Litteratur, Kultur og Medier. Begge arrangementer er karakteriseret ved, at aftagere fra forskellige områder fortæller om deres arbejde og mulighederne for ansættelse, og dimittender fortæller om deres vej til første job (Dokumentationsrapport, s. 5). Et yderligere eksempel på, at uddannelsen indgår i dialog med dimittender, er de årlige specialeseminarer. Fakultetet begyndte i 2009 at afholde seminarer for de kommende specialestuderende, hvorfor de lokale specialeseminarer er skåret ned i omfang. I forbindelse med medievidenskabs specialearrangement har vi haft dimittender på besøg. De kunne fortælle de studerende om, hvad det ville sige at skrive speciale på medievidenskab, men samtidig fik vi et nyttigt indblik i, hvordan vi kan blive endnu bedre til at hjælpe de studerende igennem specialeprocessen, og for eksempel er specialevejledning, i og med de erfaringer som dimittender har formidlet, siden blevet taget op til drøftelse på fagkollegiemøderne. (Dokumentationsrapport, s. 5). Derudover har underviserne online kontakt med flere af de tidligere studerende. På besøget fortalte de, at denne kontakt eksempelvis anvendes til at få dimittender til at afholde gæsteforelæsninger eller møde op til Åbent Hus. Undervisere har også henvist nuværende studerende til dimittender, som sidder forskellige steder i erhvervslivet, og det blev nævnt, at dialogen med dimittender er blevet anvendt konkret i undervisningen, idet underviseren er blevet inspireret til at anlægge nye vinkler, som ellers ikke vil være kommet med. Der er i dokumentationsrapporten og på besøget udelukkende givet eksempler på dialog med dimittender fra kandidatuddannelsen, men ikke fra bacheloruddannelsen. Som nævnt ovenfor fortsætter en forholdsvis stor andel af bachelordimittenderne i beskæftigelse. Af besøget fremgik det endvidere, at dimittenderne kun i begrænset omfang vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen i medievidenskab, og ledelsen fortalte, at fem bachelordimittender fra 2010 fortsatte på kandidatuddannelsen. De øvrige bachelordimittender fortsætter på 17

22 andre kandidatuddannelser, såsom international virksomhedskommunikation. Der er ikke indsamlet information om, hvorfor der ikke er flere bachelordimittender, som ønsker at fortsætte på den tilknyttede kandidatuddannelse, men ledelsen forklarede, at der er opmærksomhed på problemstillingen. En række initiativer for at øge andelen af bachelordimittender på kandidatuddannelsen vil således blive iværksat, blandt andet vil tilvalgets placering på bacheloruddannelsen blive flyttet til 4. og 5. semester, så de studerende er i tæt kontakt med uddannelsesmiljøet på deres afsluttende 6. semester. Til dette anfører universitetet i høringssvaret følgende: Universitetet er enig i, at det bør afdækkes, hvorfor kun en lille del af bachelordimittenderne vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen og ledelsen har, som det også fremgik af panelmødet (akkrediteringsrapport s. 16) fokus på problemstillingen. Desværre fremgår denne problemstilling og årsagerne hertil ikke eksplicit af dimittendundersøgelsen, der også på bachelorniveau led under en lille svarprocent. Således havde 21 bachelorer i medievidenskab af 61 mulige respondenter svaret på undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 34. Dermed ligger medievidenskab meget lavere end den samlede undersøgelses svarprocent, der var på 42%. Vi vil derfor snarest tage initiativ til at få indsamlet informationer om hvorfor kun en lille del af bachelordimittenderne vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen. Som det fremgår af akkrediteringsrapporten s. 16 er studieledelsen allerede i gang med at undersøge og iværksætte mulige initiativer til at øge andelen af bachelordimittender på kandidatuddannelsen. Samtidig er vi opmærksom på, at dialogen med dimittender indtil nu har været gennemført løbende, men ikke systematisk via en række initiativer, jf. dokumentationsrapporten s. 5 og akkrediteringsrapporten s. 16. Vi er enige med akkrediteringspanelet i, at den løbende dialog med dimittender skal udbredes til i højere grad at tage udgangspunkt i universitetets dimittendundersøgelse samt alumnenetværk. Således vil vi indgå i en dialog med Karrierecentret om hvordan de problemstillinger, der er særlige for uddannelserne i medievidenskab kan afdækkes af dimittendundersøgelsen, og sideløbende vi vil tage initiativ til fastsættelse af en proces hvormed det sikres, at dimittendundersøgelsens konklusioner vurderes af studieledelse og studienævn med henblik på kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. (Høringssvar, s. 2). Akkrediteringspanelet fastholder på den baggrund sin vurdering af, at dimittenddialogen på nuværende tidspunkt ikke er blevet anvendt til at udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans. Panelet bemærker positivt, at universitetet vil iværksætte en række initiativer, som skal forbedre og systematisere den løbende dialog med uddannelsernes dimittender, herunder afdække årsagerne til at kun få bachelordimittender vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen. Ligeledes bemærker panelet positivt, at en række undervisere har etableret en uformel dialog med tidligere kandidatstuderende, som også konkret er blevet anvendt. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Nedenstående tabel 1.1 viser beskæftigelsessituationen for bachelordimittender i perioden fra medievidenskab. Tabel 1.1. Beskæftigelsessituationen for bachelordimittender, Dimittendår Antal dimittender Kandidatuddannelse Beskæftigelse Ophold i udlandet I alt % 19 % 9 % 94 % % 24 % 3 % 94 % % 14 % 3 % 94 % Kilde: Dokumentationsrapport, s. 6 Samlet set kan det konstateres, at gennemsnitligt 94 % af de uddannede bachelorer i medievidenskab (jf. note 1) for ovennævnte tre dimittendårgange fortsætter på enten en kandidatuddannelse, er i beskæftigelse eller på ophold i udlandet. (Dokumentationsrapport, s. 6). 18

23 Af dokumentationsrapporten fremgår det endvidere, at 1 bachelordimittend i både 2006 og 2007 har været ledig, hvilket svarer til, at ledighedsfrekvensen for bachelorer i perioden har været henholdsvis 3%, 2% og 0% mod 1%, 1% og 0% på hovedområdet. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har dokumenteret, at bachelordimittender fra medievidenskab finder beskæftigelse i samme omfang som bachelordimittender på hovedområdet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Videnskabsministeriets tal (nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelsen af uddannelsen, bilag 13) rummer kun ledighedstal for kandidater i Film- og medievidenskab/journalistik fra SDU for dimittender fra Årsagen er, at der skal være mindst 10 dimittender i en enkelt årgang før beskæftigelsestallene opgøres, hvilket der ikke har været i årene forinden. (Dokumentationsrapport, s. 7). I 2008 indgår dimittender fra medievidenskab på SDU i kategorien Film- og medievidenskab/journalistik, som dette år havde en ledighedsprocent på 0. Ledighedsprocenten for humaniora lå i 2008 på 6% (Dokumentationsrapport, s. 7). Universitetet har i uge 48 og 49 i 2010 undersøgt, hvad dimittender uddannet i perioden er beskæftiget med i dag. Resultatet er en række stillingsbetegnelser, hvor særligt (kommunikations)konsulent og projektleder er fremtrædende, ligesom listen over arbejdspladser viser, at der god spredning både i forhold til typer af virksomheder og organisationer samt mellem offentlige og private arbejdspladser (Dokumentationsrapport, s. 9). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har gennemført en undersøgelse til at opnå denne information, men samtidig bemærker panelet, at informationen om dimittendernes beskæftigelse burde være opnået via universitetets dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er højere end for dimittender fra hovedområdet, samt at deres beskæftigelse er relevant. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet universitetet ikke anvender dialogen med dimittender til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans, herunder at universitetet mangler information om, hvorfor så få bachelordimittender fortsætter på kandidatuddannelsen i medievidenskab. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har etableret en løbende dialog med aftagerpaneler og med andre aftagere, og at dialogen er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Desuden vurderer panelet, at bachelordimittender fra medievidenskab finder beskæftigelse i samme omfang som bachelordimittender på hovedområdet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet universitetet ikke anvender dialogen med dimittender til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har etableret en løbende dialog med aftagerpaneler og med andre aftagere, og at dialogen er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Desuden vurderer panelet, at kandidatuddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er højere end for dimittender fra hovedområdet, samt at deres beskæftigelse er relevant. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-9 Bilag 3. Kommissorium for aftagerpanel samt liste over medlemmer Bilag 15. Stillingsbetegnelser for kandidater i medievidenskab 19

24 Supplerende dokumentation af 11. marts 2011 Høringssvar af 27. maj

25 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Bachelor- og kandidatuddannelserne i Medievidenskab er forankret i en solid og bredt funderet forskning, der især finder sted i regi af Institut for Litteratur, Kultur og Medier (ILKM), mens der også foregår betydelig medie- eller medierelateret forskning ved Institut for Marketing og Management, som leverer undervisning til de medievidenskabelige uddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 10). Forskningen ved ILKM er opbygget i tværgående forskningsprogrammer, som er med til at sikre, at den medievidenskabelige forskning får optimale betingelser med blandt andet adskillige ph.d. ere og post. docs. tilknyttetsamtidig med, at andre sider af ILKMs forskning bringes i samspil og fælles udvikling. (Dokumentationsrapport, s. 10). Forskningsprogrammerne har både haft en positiv effekt på det relativt unge forskningsmiljø, ligesom det har været af stor betydning, at de enkelte forskere har kunnet tiltrække eksternt finansierede projekter, eksempelvis det flerårigt finansierede nationale forskningsprojekt DREAM (Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials), som har sit centrum og hjemsted ved ILKM og ledes af professor Kirsten Drotner (Dokumentationsrapport, s. 10). DREAM s forskning er især koncentreret om belysning af forholdet mellem læring eller læringsmuligheder og de nye digitale kommunikationsplatforme og materialer (Dokumentationsrapport, s. 10). Der er i både forskningen og uddannelserne et stærkt fokus på konvergens og konvergerende medier, der blev gjort til centrale søjler, da det medievidenskabelige miljø blev grundlagt ved SDU. Desuden har der fra begyndelsen været og er fortsat en stærk approach til medieproduktion og anvendelsesaspektet. (Dokumentationsrapport, s. 10), og der er en stærk orientering mod det kreative og producerende konvergensmiljø. Yderligere forskes der på ILKM i blandt andet unges digitale dannelsesprocesser og mediernes billeddannelse som tværnationale og tværkulturelle faktorer, mens den for medievidenskab relevante forskningsenhed ved Institut for Marketing og Management (IMM) har fokus på strategisk kommunikation (Dokumentationsrapport, s. 11). Ved IMM er desuden tilknyttet en lektor, som forsker i forbrugeradfærd med særligt speciale i konstruktion af spørgeskemaer og vurdering af undersøgelsernes pålidelighed. Denne lektor underviser i metodedisciplinerne på medievidenskab (Dokumentationsrapport, s. 11). Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet viser i nedenstående tabel 2.1 sammenhængen mellem bacheloruddannelsens fagelementer, forskningsområder og tilknyttede VIP er. 21

26 Tabel 2.1. Sammenhængen mellem fagelementer, forskningsområder og VIP er Kilde: Dokumentationsrapport, s. 12f Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem forskningsområder og bacheloruddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet viser i nedenstående tabel 2.1 sammenhængen mellem kandidatuddannelsens fagelementer, forskningsområder og tilknyttede VIP er. Tabel 2.1. Sammenhængen mellem fagelementer, forskningsområder og VIP er *Medieinstruktør Hans V. Bang har stået for undervisningen Kilde: Dokumentationsrapport, s

27 Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem forskningsområder og kandidatuddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet nævner en række aktiviteter, hvor forskernes forskningsområder samvirker med praksis. En lektor har eksempelvis fungeret som jurymedlem ved Fantastisk Film Festival i Lund, og flere forskere sidder i styregrupper, bestyrelser og tænketanke. Derudover har forskere udført konsulent- og rådgivningsarbejde for blandt andet DR og Region Syddanmark, ligesom forskerne ofte holder foredrag og bidrager til radioog tv-programmer, hvor deres forskningsresultater formidles og sættes i sammenhæng med praksisfeltet. To forskere blogger desuden om felter inden for deres forskningsområder på videnskab.dk (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningen bag medievidenskabsuddannelserne samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Både bachelor- og kandidatuddannelserne tilrettelægges formelt af de to VIP-medlemmer i studienævnet, som begge er aktive forskere (Dokumentationsrapport, s. 15; Bilag a). Derudover har 10 VIP er (herunder faglederen og en lektor uden forskningsforpligtelse) samt en DVIP det reelle ansvar for uddannelsernes tilrettelæggelse, hvilket særligt afspejles i, at seks VIP er er fagansvarlige, mens VIP en uden forskningsforpligtelse og DVIP en er fagansvarlige sammen med faglederen (Dokumentationsrapport, s. 15). På baggrund af VIP ernes cv er (samlet i bilag a af ACE Denmark), vurderer akkrediteringspanelet, at de fagansvarlige forsker inden for områder med relevans for de enkelte discipliner. På besøget fortalte underviserne, at der inden hvert semester afholdes et møde med henblik på at koordinere på tværs af kurser og på tværs semestre for at undgå gentagelser. Undervisergruppen har desuden i fællesskab udarbejdet pensumlister, sådan at ca. 50% af litteraturen for hvert fag er fastlagt på forhånd. Disse pensumlister afspejler de tekster, som VIP erne er enige om udgør de mest centrale inden for faget. Fordelen ved at have et fast pensum er, at der vil være en vis kontinuitet fra år til år, uanset hvem der underviser. De sidste 50% af litteraturen fastlægges af den enkelte underviser, som derved har mulighed for at sætte sit eget præg på faget. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelserne tilrettelægges af aktive forskere. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitet har redegjort for antallet af undervisningstimer på bacheloruddannelsen i det akademiske år 09/10 og VIP/DVIP-ratioen i dokumentationsrapporten. Opgørelsen er sammenfattet i nedenstående tabel 2.3, hvor seks k-timer svarer til 0,25 årsværk: Tabel 2.3. Oversigt over VIP og DVIP anvendt på bacheloruddannelsen i efteråret 09/foråret 10 K-timer Årsværk Personer VIP/DVIP-ratio, årsværk VIP 61 2, ,22 DVIP 19 0,79 2 Note: Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark Kilde: Dokumentationsrapport, s. 16 Til sammenligning var VIP/DVIP-ratioen på det humanistiske hovedområde på landsplan 2,91 i