UNIVERSITETET & BYEN. hvidbog fra ncn seminar Juni nordic city network

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNIVERSITETET & BYEN. hvidbog fra ncn seminar Juni 2009. nordic city network"

Transkript

1 UNIVERSITETET & BYEN hvidbog fra ncn seminar Juni 2009 nordic city network

2 nordic city network Chairman for Nordic City Network: christer larsson urban planning director malmö city tel Nordic City Network Secretariat: per riisom, gehl architects tel louise kielgast, gehl architects tel: G E H L A R C H I T E C T S GEHL ARCHITECTS ApS gl. kongevej 1, 4. tv. dk-1610 copenhagen v cvr-nr.: tel.: fax: p 02 nordic city network hvidbog universitetet & byen

3 indholdsfortegnelse Universitetet & Byen - en kort introduktion Samspil og udveksling - et grundlag for vidensbyen.. 7 Malmø Århus Tromsø Bergen Kristiansand Trondheim aalborg Odense Fremtidens samarbejde - hvilken vej? hvidbog universitetet & byen nordic city network p 03

4 p 04 nordic city network hvidbog universitetet & byen

5 Universitetet & byen - et skridt mod vidensbyen Universiteter kan ikke længere fungere som små adskilte øer, men må på forskellige måder forholde sig til og indgå i den omkringliggende by. På samme vis må byerne åbne sig mod universiteterne og integrere dem i byens liv. Dette kræver samarbejde på tværs af sektorer, der traditionelt har været adskilt. Nordic City Network s seminar Universitetet og byen var et forsøg på at etablere sådanne samarbejder, og det viste med stor tydelighed, at interessen er tilstede blandt både byplanlæggere og universitetsfolk. Nogle byer er nået et stykke vej med etablerede samarbejdsfora, mens andre stadig er i en begyndelsesfase. Det sidste gælder langt de fleste, og i en sådan periode er det vigtigste at skabe grundlag for en god dialog, og at der er stor forsøgsvillighed blandt alle parter. I etableringen af samarbejder er det vigtigt at være opmærksom på, at universitetet har mange ansigter, som hver har deres perspektiv på, hvordan man kan sammentænke universitetet og byen. Disse forskellige aktører omfatter bl.a. universitetets ledelse, administration, lektorer og studerende. Sidstnævnte omfatter desuden mange typer - således blev vi mindet om, at der blandt studerende i dag er flere kvinder, flere ældre, flere med børn og mange forskellige sociale grupper, hvilket er vigtigt, når der skal planlægges for studieinviterende funktoner i byen. Gennem inddragelse af de forskellige ressourcegrupper skabes der et grundlag for handlekraftige samarbejder. Erfaringerne fra nogle medlemsbyer viste, at det handler om at etablere strategiske samarbejdsfora, der ikke begrænser sig til ad hoc problemstillinger, men har et længere tidsperspektiv med fælles mål. Samarbejdsfora mellem byplanlæggere og universiteter kan imidlertid ikke stå alene i bestræbelserne på at skabe fremtidens vidensbyer. Universiteterne er bare ét aspekt af byens videns- og læringsmiljøer. I udviklingen af vidensbyen må vi tænke viden og læring bredt. Hvordan kan byen bidrage til at opbygge en læringskultur blandt forskellige grupper af mennesker? Og hvilke vidensmiljøer er der brug for i den pågældende by? Et svar på det sidste spørgsmål kræver samarbejde med endnu andre aktører: eksempelvis erhvervslivet. Hvad efterpørger lokale virksomheder, og hvordan kan byen og universitetet bidrage hertil? Således er dette fokus på universitetet og byen bare ét, men væsentligt, skridt mod vidensbyen. hvidbog universitetet & byen nordic city network P 05

6 Billeder p 06 nordic city network hvidbog universitetet & byen

7 Samspel och växelverkan - en grundval för kunskapsstaden? Bo Larsson Relationerna stad / universitetet på olika nivåer Relationerna mellan stad och universitet är komplexa och finns på många olika nivåer. En aspekt är den konkreta fysiska miljön; byggnader, stråk och mötesplatser. En annan aspekt är aktiviteter, personer, stadens och universitetets dagliga liv. En tredje aspekt är hur den kunskap som utvecklas inom universiteten och anknutna forskningsinstitutioner direkt eller indirekt påverkar stadens utveckling, näringsliv och ekonomi. Ytterligare aspekter, såväl beträffande universitetet som hela staden, är kulturmiljö, identitet och tradition. På alla dessa områden har såväl stadens som universitetets inre kvaliteter och samspelet mellan stad och universitet en stor betydelse för möjligheten att attrahera forskare, universitetslärare och studenter, men också mer allmänt människor och företag. Samtidigt måste staden och universitetet förhållas till sitt globala sammanhang - det internationella vetenskapssamhället, det internationella näringslivet och det överordnade urbana utvecklingsmönstret. Inledningsvis vill jag beröra det globala sammanhanget. Universitetsstaden i sitt globala sammanhang Den globala utvecklingen präglas av en konkurrens mellan nationer, regioner och städer om ekonomisk tillväxt, kunskaper och kontroll över olika former av resurser. Kunskaper och den kreativa förmågan att utnyttja dem blir tillsammans med nätverk och ekonomiska och politiska strukturer avgörande för utvecklingen. Nationernas konkurrenskraft bestäms i hög grad av faktorer koncentrerade i viktiga stadsregioner och här spelar också universitet och forskningsinstitutioner en stor roll. Även mindre universitetsstäder kan genom kunskaper och forskning på hög internationell nivå ha stor betydelse i denna process. Universitetsstäder konkurrerar inbördes om forskare, lärare och studenter som kan främja en hög kvalitetsnivå. I många fall kan då specialisering på vissa områden vara en fördel, som också kan leda till samverkan och arbetsdelning mellan olika städer. För nationerna som helhet kan det principiellt vara av mindre betydelse, vilka av universitetsstäderna som är mest framgångsrika, om bara utvecklingen är positiv inom landets gränser. I många fall främjas utvecklingen genom större, ibland transnationella, regioner, där många städer ingår. Kunskapssamhällets och näringslivets aktörer - och även studenter - arbetar i ökande grad internationellt. På seminariet i Malmö talade vi om de hvidbog universitetet & byen nordic city network P 07

8 globala nomaderna. Frågan är vad detta betyder för de enskilda städerna och deras miljöer. I det internationella vetenskapssamhället och näringslivet är kunskapen, erfarenheten och kontaktmöjligheterna i sig det centrala, liksom en god tillgänglighet, medan städerna principiellt skulle kunna betraktas ha en sekundär betydelse. För den globala nomaden spelar det principiellt inte någon avgörande roll om man finner det Nationernas konkurrenskraft bestäms i hög grad av faktorer koncentrerade i viktiga stadsregioner och här spelar också universitet och forskningsinstitutioner en stor roll. initiativrika personer. I denna konkurrens får, vid sidan om vetenskapen, näringslivet och tillgängligheten, andra faktorer en stor betydelse: Stadens miljövärden och levnadsvillkor, välfärd och hälsa, säkerhet, upplevelse- och fritidsmöjligheter m m. Här spelar också bebyggelsemiljö, stadsrum, kulturarv och identitet en stor roll. Möjligheten att få en förankring i miljön och hemkänsla och trygghet återverkar på livssituationen som helhet. Paradoxalt kan det också ha stor betydelse för den globala nomaden att den plats där han eller hon för tillfället befinner sig har en stark egenidentitet och ett rikt och uppfattbart kulturarv. Det globaliserade samhället behöver inte betyda att städerna skall se likadana ut. Tvärtom blir skillnaderna mellan städer, regioner och länder en krydda, som stimulerar de dagliga upplevelserna. Lokala och globala livsformer vävs samman på olika sätt. Med denna bakgrund skall jag här komma tillbaka till staden, universitetet och relationerna dem. man söker i den ena eller andra staden. I praktiken kan dock helhetsaspekterna av kunskaps- och stadsmiljö förväntas en avgörande betydelse. Om flera städer har en jämförbar vetenskaplig nivå får miljövärdena en avgö rande betydelse. Därtill bidrar en stimulerande stadsmiljö indirekt till att höja kunskapsnivån genom att attrahera resurspersoner. För den enskilda staden eller universitetet är det avgörande att attrahera aktiva och En stimulerande universitets- och stadsmiljö kan förstärka de globala kontakterna och det internationella vetenskapsutbytet, genom att attrahera forskare till konferenser, symposier etc, där också fritidsprogrammet har stor betydelse. Staden Det offentliga stadsrummets betydelse har ökat. Viktiga delar av stadens liv och puls sker på gator och torg. Stadsrummens betydelse som p 08 nordic city network hvidbog universitetet & byen

9 rekreations- och mötesplats har ökat i förhållande till rollen som trafikkorridorer och transportsträckor. Städernas attraktionskraft ökar genom omvandling av tidigare svårtillgängliga eller oattraktiva trafik-, hamn- och industriområden till levande, lätt tillgängliga stadsdelar. Platser och enskilda byggnader förädlas genom sådana omvandlingsprocesser, liksom andra oattraktiva stadsdelar och restområden. I städernas omvandling får kulturarvet och kulturmiljön en stor betydelse. Föreningen av gammalt och nytt, historia och framtid, berikar stadens atmosfär och identitet. Viktigt är att attraktiva mötesplatser utvecklas eller tillskapas. I denna process får även universitetsbyggnader och -miljöer en viktig roll. Parallellt och i samspel med bebyggelsemiljöerna har stadens allmänna kulturliv, dagliga liv och traditioner en stor betydelse för attraktionskraften. Dessa kvaliteter har ofta tydlig förankring i historien, i stadens tidigare näringar och politiska struktur och i geografiska villkor, men har också utvecklats och förändrats under senare decennier. Olika delar av stadens liv är ofta knutna till särskilda platser eller stråk i staden. Samspelet mellan aktiviteter och fysisk stadsmiljö har stor betydelse för kvaliteten, och här ingår också universitetslivet och dess fysiska miljöer. Allmänt har stadens karaktär av kunskapsstad stor betydelse. Detta gäller inte enbart universitetet utan mer allmänt skolväsen, utbildning och kulturella traditioner. Detta påverkar mentaliteten, initiativrikedomen och öppenheten inför innovativt tänkande. Universitetet Universitetet är givetvis främst en koncentration av kunskap, där forsknings- och studiemiljön är beroende av ackumulerad kunskap, personer och nätverk. Universitetets praktiska verksamhet underlättas av funktionella byggnader och miljöer, och härtill kommer den stimulans för det dagliga livet som en allmänt upplevelselik och estetiskt tilltalande omgivning har. På samma sätt som för stadsmiljön i allmänhet är det betydelsefullt med mötesplatser och användbara stadsrum och med en kulturhistorisk förankring och identitet. Kulturarvet inom ett universitet består i huvudsak av tre delar: Byggnader, samlingar av olika slag och traditioner. I nyare universitetsområden saknas i regel ett äldre kulturarv. I stället är det av betydelse att universitetets fysiska och funktionella uppbyggnad är gjord på ett sätt som underlättar ett rikt dagligt universitetsliv och kulturella aktiviteter och som har en sådan arkitektonisk och rumslig kvalitet att det kan bli framtidens kulturarv. Universitetets integration i staden Universitetet har å ena sidan ett inre liv, en egen identitet genom sin kärnverksamhet och olika andra aktiviteter. Å andra sidan hvidbog universitetet & byen nordic city network P 09

10 är det en kvalitet när universitetslivet möter och överlappar det allmänna urbana livet. På motsvarande sätt bildar fysiska universitetsmiljöer ofta en mer eller mindre sluten värld, en stad i staden eller ett campus utanför staden, men samtidigt är det en kvalitet när universitetet och staden möts och integreras på olika sätt. Förhållandena varierar med universitetsbyggnadernas lokalisering. Det finns i huvudsak tre typer av lokalisering: I centrala staden, i ytterområden och i campusområden utanför den egentliga staden. Gamla universitetsbyggnader ligger oftast i centrala stadsdelar, ibland kompletterade med nyare byggnader. I många fall har centralt lokaliserade äldre byggnader övergått från andra ursprungsfunktioner till universitetsfunktion. I centrala lägen får universitetets byggnader en direkt kontakt med stadens puls, även om byggnaderna som sådana kan ha en inåtvänd karaktär. Utanför stadskärnorna finns ofta en zon av äldre institutions- och industriområden som en länk mellan stadens centrala och yttre delar. Institutionsområdena har i regel en parkartad karaktär med fristående paviljongbyggnader, men under senare decennier har ofta en betydande förtätning ägt rum. Äldre industriområden omvandlas och förädlas till varierade stadsmiljöer, ofta även inrymmande universitet och högskolor. En allmän tendens är att dessa halvcentrala arbetsområden mer och mer integreras i omgivande stadsmiljö. Detta gäller också campusområden inom det inre förstadsbältet. Annorlunda är förhållandena för mer perifera campusområden. De har uppförts som egna bebyggelsemiljöer utanför den traditionella staden och oftast med stark egenidentitet. Avsikten har varit att tillskapa en helhetsmiljö i avskildhet från intill liggande stad. I många fall är byggnaderna mer relaterade till grönska och utblickar än till varandra och mellanliggande stadsrum. Universitetet har å ena sidan ett inre liv, en egen identitet genom sin kärnverksamhet och olika andra aktiviteter. Å andra sidan är det en kvalitet när universitetslivet möter och överlappar det allmänna urbana livet. Byggnadskomplexen har i regel en inåtvänd karaktär, uppförda efter egen logik och med interna mötesplatser. Det kan finnas särskilda byggnader för service och sammankomster, men det saknas i hög grad samlande stråk och stadsrum. Dessutom uppstår i sådana områden uppstår frågan om campusområdets relationer med p 010 nordic city network hvidbog universitetet & byen

11 omgivningen. Förhållningssättet till externa campusområden är motsägelsefullt. Å ena sidan betonas deras kvaliteter som egna identitetsstarka miljöer. Å andra sidan betonas behovet av kontakt med intill liggande stad och särskilt med stadskärnan. Snabba förbindelser till stadskärnan får stor betydelse. Också inom campusområdena finns strävanden att åstadkomma tätare och mer stadslika miljöer för att främja ett rikare liv i det offentliga rummet. Därtill finns en strävan till starkare koppling till grannområdena. Oavsett universitetsfunktionernas lokalisering har stadsrummets utformning och mötesplatsernas kvalitet en stor betydelse. Av särskilt intresse är det fjärde stadsrummet, d v s övergångszoner mellan den offentliga rummet och verksamheternas interna utrymmen. Här kan finnas allmänt tillgängliga pausutrymmen, lokaler, caféer, utställningar och service av olika slag. Samarbete stad - universitet Stadsstyret och universitetet kan samarbeta inom stadsplanering och stadsförnyelse, inom evenemang av olika slag, inom marknadsföring och genom gemensamma investeringar. Stadsstyret och universitetet kan gemensamt utveckla och förädla stadens såväl som universitetets kvaliteter. En praktisk fråga är hur korta politiska mandatperioder skall förenas med långsiktiga mål. För stadens invånare innebär ett utökat samarbete med universitetet att allmänheten kan få bättre kunskaper om universitetets aktiviteter, vilket kan ha positiv effekt för kultur och näringsliv. Kunskap från universitetet kan också bidra till ett effektivare och mer demokratiskt stadsstyre och till en mer hållbar utveckling. För universitetet innebär samarbete med staden att bättre fysiska universitetsmiljöer kan uppnås, att relationerna till näringslivet kan förstärkas och att bättre mötesplatser stad/universitet kan utvecklas. Härigenom ökar den dagliga stimulansen för universitetets anställda och studenter. Avslutande kommentar Det är tydligt att det finns behov av forskning, utveckling och visioner på främst följande områden: * Universitets integration med staden. Universitetet och stadslivet. * Stadsrummens, mötesplatsernas och arkitekturens betydelse. * Kulturarv och identitet i mötet med det internationella vetenskapssamhället. * Externa campusområdens inre struktur och koppling till resten av staden. * Universitetets spin-off-effekter för stadens ekonomiska och näringsmässiga utveckling. * Samarbete mellan stad och universitet och gemensamma utvecklingsstrategier. hvidbog universitetet & byen nordic city network P 011

12 malmø Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Start med visioner, der er nyttige for bredden og kan skabe fælles ejerskab. Udfordring: hvordan sikrer man samtidig politisk lederskab? Vigtigt at binde Universitetsholmen sammen med resten af byen som del af et ringsystem og ikke bare sidste stop. Studerende skal sætte deres præg på byen generelt og ikke ét kvarter alene. Skab partnerskabsforum mellem by og næringsliv med uddannelelsesinstitutioner som bindeled Udvikling af byrumshierarki der skal være plads til både stille og dynamiske rum Spred ikke indsatser for meget tænk i sociale motorer. Gør brug af ildsjæle og tillad midlertidigt brug. Lette inddragelse af studerende med kontaktperson i kommunen. Kulturplanlægning må gå hånd i hånd med byplanlægning Vigtigt med kommunikationsstrategi, eks. formidling af planintentioner gennem events Arbejde med konkurrenceparametre, jf. eks. HafenCity i Hamborg. p 012 nordic city network hvidbog universitetet & byen

13 Malmø er et eksempel på en industriby, der har undergået en markant udvikling de seneste 10 år. Fra at være på afgrundens rand har byen igangsat et omfattende visionsarbejde, der skal gøre Malmø til en moderne kundskabsby. Denne proces har bl.a. resulteret i etableringen af Malmø Høgskola, som blev åbnet i Malmø Høgskola har været startskuddet til en nye vidensbydel i Malmø, Universitetsholmen, hvor også det innovative væksthus, MINC, er et væsentligt bidrag til Malmøs udvikling og nye image. Der er også planer om at etablere et mediacluster på Universitetsholmen. Prioriteringen af Malmø som kundskabsby er gået hånd i hånd med en vilje til eksperimenterende byudvikling, hvor udvikling af læringsmiljøer tænkes sammen med attraktive bymiljøer. aktører og værdianalyser af 8 byrum på Universitetsholmen. Projektet har vist vigtigheden af at etablere netværk mellem aktører, styrkelsen af den urbane kvalitet i området og som en del heraf etablering af overgangszoner det 4. Stadsrum. Der er med andre ord et behov for kundskabsspredning. Ud over uddannelses- og forskningsinstitutioner rummer området i dag forskellige kreative virksomheder, IT og teknik-virksomheder og konsulentvirksomheder i alt 78 virksomheder med i alt ansatte. Den fremtidige udfordring består nu i at omsætte projektets ideer og tanker. Det vil sige, hvordan styrker og udnytter man bedst Universitetholmens urbane ressourcer? Og hvordan kan man fysisk understøtte den urbane kapital? Som led i denne proces igangsatte Malmø i samarbejde med Malmø Høgskola et pilotprojekt om Universitetsholmen som kundskabsstad. Resultatet af dette projekt er publikationen Det 4. Stadsrum, som bl.a. indeholder analyser af Universitetsholmens hvidbog universitetet & byen nordic city network p 013

14 Århus Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Overveje hvad det helt konkret betyder at bevæge sig fra campus til spaghettiby Inddragelse af forskellige interessenter på universitetet der kan være interesseforskelle mellem eks. rektor og dekaner Universitet med flere campus kan alle steder prioriteres? Intern konkurrence mellem dele af universitetet og andre universiteter i byen ikke nødvendigvis lokalt tilhørsforhold Hvordan kan dele af universitetet flettes bedre sammen med virksomheder, som det eks. sker med Arkitektskolen, der ligger i et område med de store tegnestuer i byen? Hvordan tænke identitet i udviklingen af nye campus-områder? Bliver Kathrineberg naturligt en del af Århus Universitet? p 014 nordic city network hvidbog universitetet & byen

15 Århus er en veletableret universitetsby, men ønsker ikke bare at være en studieby men en uddannelsesby. Byen har i samarbejde med studerende og en række forskellige uddannelsesinstitutioner udarbejdet en uddannelsesstrategi. Uddannelsesstrategien er en vision for Århus 2030 og er integreret med byens erhvervspolitik ud fra den tanke, at udviklingen i indbyggertal hænger sammen med uddannelse og jobs. Uddannelsesstrategien er blevet til ud fra en Århus-model, hvor der er fokus på samarbejde, handlinger og løsninger, og hvor Århus Kommune påtager sig rollen som udviklingspartner. Dette sikres gennem et udviklingssekretariat, der skaber rammebetingelserne for udviklingen. Århus Universitet er oprindelig anlagt uden for centrum i et stort parkområde og er i mange år blevet opfattet som en by i byen. Efterhånden som byen er vokset er universitetet nu omkranset af byen. Det ønsker man at styrke ved at udvikle rammerne og byen sammen. Andre uddannelsesinstitutioner er spredt i byen. Strategien er dels at få flere uddannelsesinstitutioner ind til byen dels at flytte nogle institutioner ud til Skejby i forbindelse med Skejby Sygehus. Derudover planlægges en ny sciencepark, Kathrineberg, i et tidligere industriområde. I erkendelsen af at integreret netværk er en af de væsentligste ressourcer i udviklingen af vidensbyen, vil dette område rumme både studerende, forskning og erhverv. Strategien indeholder en række indsatsområder, bl.a. at styrke ideen om Campus Århus med en campusbus, etablering af familieboliger, styrke internationalisering (eks. velkomst til internationale studerende), dialogmøder hvert halve år med uddannelsesinstitutioner. hvidbog universitetet & byen nordic city network p 015

16 Tromsø Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Målgruppeafklaring: hvem er den primære målgruppe og hvor langt vil de rejse for at besøge museet? Må også ses i et tidsperspektiv hvordan vil Tromsø se ud om 20 år, og hvordan vil museet passe ind i denne udvikling? I hvilken grad skal museet være et værktøj i byudviklingen? Hvilken rolle skal museet have? Lokal, national, international. Skal fokus være på forskning eller skal det bruges til andre begivenheder? Museets væsentlige aktører hvem er de? Og hvilken agenda har de? En afklaring af disse spørgsmål sætter væsentlige rammer for den videre planlægning og er væsentlige at få afgjort. p 016 nordic city network hvidbog universitetet & byen

17 Tromsø har et mål om at blive centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden. Dette mål diskuteres lige nu konkret i forbindelse med udviklingen af et polarmuseum med forskningsafdeling. Formålet med museet er at styrke kundskab om nordområderne, tværfaglig viden, innovativ formidling og naturvidenskabelig og kulturhistorisk forskning. Et af de centrale spørgsmål er placeringen af dette museum. Det kan ligge i centrum, ved universitetet (som ligger ca. 4 km. uden for byen) eller i et industriområde mellem centrum og universitetet, der er under udvikling. En sidste mulighed er at dele museet op i flere afdelinger, som placeres forskellige steder i byen. Der er fordele og ulemper ved alle placeringer og afhænger meget af, hvad der anses for at være det vigtigste formål, og hvem målgruppen er. Nogle brugergrupper vil være tilbøjelige til at bruge museet mere, hvis det har en bestemt placering i byen. forskellige daglige brugere. En nærmere målgruppeidentificering er ikke foretaget, og det skaber usikkerhed om, i hvilken retning planlægningen skal gå. Skal museet bruges som et middel til at vitalisere centrum eller universitetet eller måske skabe bindeled mellem de to ved at være katalysator for udviklingen af det gamle industriområde. Ud over at sætte fokus på forskning og kundskab mere generelt er udviklingen af et polarmuseum et vigtigt projekt, fordi det bringer mange forskellige aktører sammen museum, universitet, Tromsø Kommune og Fylke og på den måde skaber grundlag for nye samarbejdsfora, der er centrale i udviklingen af Tromsø som kundskabsby. Man ønsker, at museet skal være et nationalt fyrtårn, men samtidig skal det tiltrække international turister og en række hvidbog universitetet & byen nordic city network p 017

18 Bergen Væsentlige udfordringer/anbefalinger: I gennemføringsprosessen er det vigtigste at have en klar opfattelse af ens eget mål for fremtiden, som må gennmføres gennem en tydelig og stabil organisation med bemanningsmæssig stabilitet, god kompetence og tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Partnerskap mellem høgskoler og universitet vil kunne sikre bedre økonomisk ressourcetilgang og flere personer at fordele oppgavene på. For universitet og høgskoler er de langsigtede mål vigtigere end kortsigtede resultater. At få etableret et strategisk samarbejdsforum ud over det kontaktudvalg med rektor og studerende, som i dag findes, herunder at skabe tæt samspil med næringslivet og byen frem for tilfældige indsatser. At styrke og udvikle UiB som internationalt forskningscenter samtidig med at man styrker Bergen som en attraktiv studieby, hvor universitetet bidrager til byens rum og liv At forsimple kommunikationen til universitetet, eks. ved at etablere en 1 dørs tilgang p 018 nordic city network hvidbog universitetet & byen

19 I Bergen arbejdes der i lighed med andre byer mod at skabe en kundskabsregion, og her spiller universitetet en væsentlig rolle. Universitetet i Bergen ligger midt i byen, og lokalisering er ikke et væsentligt spørgsmål her. Derimod diskuterer man, hvordan universitetet i højere grad kan være med til at forme omgivelserne, da universitetet på mange måder er usynligt i dag. Der er udarbejdet en handlingsplan for forholdet mellem universitetet og omverdenen. I denne opstilles kriterier for fremtidige samarbejdsformer: 1. Gensidig forståelse for de forskellige institutioners rolle, funktioner og målsætninger 2. Forståelse for universitetets behov for faglige uafhængighed som forskningsinstitution 3. Satse på langsigtede samarbejdsformer Planen indeholder forslag til en række konkrete tiltag såsom årlig konference om, hvordan regionens nationale og internationale position kan styrkes, en strategigruppe bestående af UiB, Bergen Kommune og Vestlandet om regionens udvikling som kundskabsregion, styrkelse af universitetsmuseet og fremme UiB som et byuniversitet i form af flere studenterboliger og universitets aktive deltagelse i etablering af urbane mødesteder. Interessen for handlingsplanen har været stor i forbindelse med en høring i starten af Der er bl.a. stillet krav til universitetet om bl.a. at påtage sig økonomisk ansvar i forskellige projekter, ligesom det har været et ønske at høre væsentlige parter som Hydro/Statoil, som har store forskningsmiljøer lokaliseret i Bergen. I 2007 har der allerede været igangsat konkret samarbejde om en femårsvision for studenterboligbyggeri mellem Husbanken, SiB, Bergen Kommune, flere boligbyggelag og repræsentanter for studerende. hvidbog universitetet & byen nordic city network p 019

20 Kristiansand Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Markedsføring af Kristiansand som studenterby og attraktiv by at bo og arbejde i Etablering og lokalisering af studenterboliger knap 30 % av institutterne på Agder har ubesatte stillinger som følge av rekrutteringsproblemer integrere udviklingen af Kristiansand med en mere generel byudvikling, herunder at sikre arealer for udvidelse af campus. knytte universitetet og byen bedre sammen, både i forhold til funktioner og arealer. At mindske indtrykket af stor afstand mellem centrum og Gimlemolen, eks. med attraktive forbindelser mellem bydelene. Etablering af et strategisk udviklingsforum p 020 nordic city network hvidbog universitetet & byen

21 Kristiansand er for nylig blevet en universitetsby, idet den tidligere højskole har fået ny status og nu hedder Universitetet i Agdar (UiA). På den baggrund ønsker Kristiansand at profilere sig som universitetsby og arbejde aktivt for at styrke byen som universitetsby. Det har skabt et behov for en øget bevidsthed om, hvad der kræves som værtskommune. Der er udarbejdet en rapport om Kristiansands rolle som værtskommune. Den er baseret på information, initiativ og ønsker som kommer fra UiA, andre uddannelsesinstitutioner, SiA, og de planer og strategier, som kommunen har vedtaget. Erfaringen har indtil videre vist, at der er behov for et bredere og mere omfattende samarbejde for universitetsbyen Kristiansand. I 2001 blev et nyt campus for UiA færdig. Det ligger I Gimlemoen uden for centrum og har samlet de aktiviteter, der tidligere foregik i bykernen. Der er gode busforbindelser, men ikke gode gå- og cykelforbindelser. I 2006 blev der etableret et samarbejdsråd mellem Kristiansand kommune, Høgskolen i Agder og Studentsamskipnaden i Agder med det formål at initiere, videreformidle og behandle aktuelle og nye projekter og udfordringer knyttet til at styrke Kristiansand som værtsby. hvidbog universitetet & byen nordic city network p 021

22 trondheim væsentlige udfordringer/anbefalinger: Hvordan skabe fælles mål og interesser blandt de mange forskellige aktører? Hvordan kan man bedst aktivere de relevante aktører, så der etableres et mere permanent og strategisk samarbejde? Hvilken forståelse af campusbegrebet skal være styrende for den fysiske udvikling af byens uddannelsesinstitutioner? Hvordan skabes der bedst sammenhæng mellem byens områder for herigennem at opnå den ønskede synergi, der er grundlaget for fremtidens kundskabsby? Er det muligt at prioritere offentlige mødesteder frem for arealer til private virksomheder? Hvem tager ansvar for udviklingen af det 4. stadsrum i byudviklingsprocessen? p 022 nordic city network hvidbog universitetet & byen

23 Trondheim har en lang tradition som kundskabsby. Byen har i dag 2 væsentlige uddannelsesinstitutioner NTNU og HiST, som i alt er hjemsted for studerende. Derudover findes der her nordens største uafhængige forskningsinstitution SINTEF og et universitetshospital, som bidrager til byens kundskabsmiljø. Trondheim har stor fokus på at værne om og udvikle denne kundskabstradition. at bo, leve, forske og studere i. Trondheim er i dag et eksempel på et veletableret samarbejde med byens studerende i form af et permanent studentforum, der inddrages i politiske beslutningsprocesser i byen. Det strategiske samarbejde mellem de 3 aktører ønskes styrket i form af et toplederforum med ordfører og rådmand fra kommune og fylkeskommune, rektor og direktør NTNU og HiST og konsernchef fra SINTEF. Trondheim er for nylig blevet vurderet i en OECD rapport om højere uddannelelsesinstitutioners bidrag til den regionale udvikling. En væsentlig anbefaling i denne rapport er, at byen i fremtiden skal støtte op om Trondheims vigtigste fortrin: uddannelelses- og forskningsmiljøet, og at dette skal ske i et strategisk samarbejde med uddannelelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Der er med andre ord brug for et stærkt partnerskab mellem de tre aktører. Trondheim har valgt at koncentrere indsatsen på følgende områder: rammebetingelser for kunnskapsinstitutionerne, kunnskapsinstitusjonenes bidrag til byens og regionens vækst, velfærd og værdiskabelse økonomisk, sosialt og kulturelt, og Trondheim som en attraktiv by Andre væsentlige strategiske indsatser omfatter udarbejdelsen af en helhedsorienteret studenterpolitik med følgende konkrete tiltag i 2009: etablere strategisk samarbejdsorgan på toplederniveau, udarbejde kommunikationsstrategi for studiebyen Trondheim, gennemføre et prøveprojekt omhandlende studenterbosætningstiltag, og udarbejde koncept for karrierecenter. Et andet overordnet indsatsområde er den fysiske campus- og byudvikling. I dag er NTNU og HiST spredt ud over store dele af byen, og spørgsmålet er hvilke dele af campus, der skal udvikles i fremtiden, og hvordan en sådan campusudvikling skal tænkes sammen med en generel udvikling af Trondheim som et attraktivt bymiljø. hvidbog universitetet & byen nordic city network p 023

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Öresundsregionen i ögonhöjd

Öresundsregionen i ögonhöjd Strukturbild 2.0 18. juni 2010 Helle Søholt, Partner & Managing Director Öresundsregionen i ögonhöjd 1Introduktion 2Redskap: 3Afprövning Öresundsregionen i ögonhöjd: En argumentation for at byrummene er

Læs mere

Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden

Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden UniverCity Byen som universitet Universitetet som by PER RIISOM/Gehl Architects/NordicCityNetwork Kommuneplan Planstrategi Bypolitik

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge?

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Om finansiel støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Sarpsborg 25 november 2014 Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

ESKILTUNA FREDERICIA KRISTI- ANSAND LILLESTRÖM LINKÖ- PING LUND NORRKÖPING GÖ- TEBORG STAVANGER TROMSÖ TRONDHEIM UMEÅ UPPSALA JUBILEUMSSKRIFT

ESKILTUNA FREDERICIA KRISTI- ANSAND LILLESTRÖM LINKÖ- PING LUND NORRKÖPING GÖ- TEBORG STAVANGER TROMSÖ TRONDHEIM UMEÅ UPPSALA JUBILEUMSSKRIFT ALBORG AARHUS SKILTUNA FREDERI- CIA KRISTIANSAND LIL- LESTRÖM LINKÖPING LUND NORRKÖPING GÖTEBORG STAVANG- ER TROMSÖ TROND- HEIM UMEÅ UPPSALA VASA SÖNDERBORG MAL- MÖ ODENSE AALBORG AARHUS ESKILTUNA FRE-

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR KUNSKAPSSTADEN MALMÖ FÖRELIGGANDE RAPPORT ÄR EN SAMMANFATTNING av det löpande utvecklingsarbetet kring Malmö som kunskapsstad.

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter

LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter Den særlige oplevelse Freie Universitätm, Berlin Den særlige oplevelse Salk Institute, San Diego, US > læringsrum Den

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Campus - en verden af mødesteder

Campus - en verden af mødesteder CAMPUS J F A V O L Campus - en verden af mødesteder VIDENSBYEN - LYNGBY - DTU Indledning JUUL FROST Arkitekter har gennem en årrække forsket i, udviklet og udformet fremtidens campusbyggeri. Med afsæt

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD ØRESUNDS- REGIONEN 2025

OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD ØRESUNDS- REGIONEN 2025 OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD ØRESUNDS- REGIONEN 2025 ØRESUNDSREGIONEN 2025 OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD FRA RUNDBORDSSAMTALER Foråret 2008 besluttede Öresundskomiteen at iværksætte et visionsarbejde som

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Indledning Med Struer Kommunes kulturpolitik er der formuleret et klart politisk ønske om kulturel udvikling i bred forstand. Mål og visioner gør det imidlertid

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Den moderne bæredygtige forstad

Den moderne bæredygtige forstad Den moderne bæredygtige forstad Holger Bisgaard Kontorchef, Naturstyrelsen, 16. marts 2011 Miljøministeriets arbejde med byen - Debatoplæg - Det bypolitiske råd - Forskningsrapporter - Samarbejdsprojekter

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Aarhus Universitets betydning for byen og erhvervsudviklingen - og omvendt

Aarhus Universitets betydning for byen og erhvervsudviklingen - og omvendt Aarhus Universitets betydning for byen og erhvervsudviklingen - og omvendt 2014 - Hvor er vi nu, og hvor skal vi hen DISPOSITION Sammenhæng mellem universitet, by og erhvervsliv Ønske om at udvide universitetets

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg?

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg? Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby hvad gør Aalborg? NVF FORÅRSMØDE MARTS 2015 Uddannelsesstrategien 2012-14 Vision Aalborg skal være Danmarks bedste uddannelsesby Uddannelsesmiljøet skal være attraktivt

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling

Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling DAC og Naturstyrelsen, Sorø, 8. marts 2012 Detailhandel og bymidteudvikling to sider af samme sag Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma

Læs mere

MEC. Media Evolution City

MEC. Media Evolution City MEC Media Evolution City J F A V O L Media Evolution City New Ways of Working New Ways of Learning MEDIA EVOLUTION CITY Media Evolution City Media Evolution City er Malmøs nye, kreative mødested for virksomheder

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere