UNIVERSITETET & BYEN. hvidbog fra ncn seminar Juni nordic city network

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNIVERSITETET & BYEN. hvidbog fra ncn seminar Juni 2009. nordic city network"

Transkript

1 UNIVERSITETET & BYEN hvidbog fra ncn seminar Juni 2009 nordic city network

2 nordic city network Chairman for Nordic City Network: christer larsson urban planning director malmö city tel Nordic City Network Secretariat: per riisom, gehl architects tel louise kielgast, gehl architects tel: G E H L A R C H I T E C T S GEHL ARCHITECTS ApS gl. kongevej 1, 4. tv. dk-1610 copenhagen v cvr-nr.: tel.: fax: p 02 nordic city network hvidbog universitetet & byen

3 indholdsfortegnelse Universitetet & Byen - en kort introduktion Samspil og udveksling - et grundlag for vidensbyen.. 7 Malmø Århus Tromsø Bergen Kristiansand Trondheim aalborg Odense Fremtidens samarbejde - hvilken vej? hvidbog universitetet & byen nordic city network p 03

4 p 04 nordic city network hvidbog universitetet & byen

5 Universitetet & byen - et skridt mod vidensbyen Universiteter kan ikke længere fungere som små adskilte øer, men må på forskellige måder forholde sig til og indgå i den omkringliggende by. På samme vis må byerne åbne sig mod universiteterne og integrere dem i byens liv. Dette kræver samarbejde på tværs af sektorer, der traditionelt har været adskilt. Nordic City Network s seminar Universitetet og byen var et forsøg på at etablere sådanne samarbejder, og det viste med stor tydelighed, at interessen er tilstede blandt både byplanlæggere og universitetsfolk. Nogle byer er nået et stykke vej med etablerede samarbejdsfora, mens andre stadig er i en begyndelsesfase. Det sidste gælder langt de fleste, og i en sådan periode er det vigtigste at skabe grundlag for en god dialog, og at der er stor forsøgsvillighed blandt alle parter. I etableringen af samarbejder er det vigtigt at være opmærksom på, at universitetet har mange ansigter, som hver har deres perspektiv på, hvordan man kan sammentænke universitetet og byen. Disse forskellige aktører omfatter bl.a. universitetets ledelse, administration, lektorer og studerende. Sidstnævnte omfatter desuden mange typer - således blev vi mindet om, at der blandt studerende i dag er flere kvinder, flere ældre, flere med børn og mange forskellige sociale grupper, hvilket er vigtigt, når der skal planlægges for studieinviterende funktoner i byen. Gennem inddragelse af de forskellige ressourcegrupper skabes der et grundlag for handlekraftige samarbejder. Erfaringerne fra nogle medlemsbyer viste, at det handler om at etablere strategiske samarbejdsfora, der ikke begrænser sig til ad hoc problemstillinger, men har et længere tidsperspektiv med fælles mål. Samarbejdsfora mellem byplanlæggere og universiteter kan imidlertid ikke stå alene i bestræbelserne på at skabe fremtidens vidensbyer. Universiteterne er bare ét aspekt af byens videns- og læringsmiljøer. I udviklingen af vidensbyen må vi tænke viden og læring bredt. Hvordan kan byen bidrage til at opbygge en læringskultur blandt forskellige grupper af mennesker? Og hvilke vidensmiljøer er der brug for i den pågældende by? Et svar på det sidste spørgsmål kræver samarbejde med endnu andre aktører: eksempelvis erhvervslivet. Hvad efterpørger lokale virksomheder, og hvordan kan byen og universitetet bidrage hertil? Således er dette fokus på universitetet og byen bare ét, men væsentligt, skridt mod vidensbyen. hvidbog universitetet & byen nordic city network P 05

6 Billeder p 06 nordic city network hvidbog universitetet & byen

7 Samspel och växelverkan - en grundval för kunskapsstaden? Bo Larsson Relationerna stad / universitetet på olika nivåer Relationerna mellan stad och universitet är komplexa och finns på många olika nivåer. En aspekt är den konkreta fysiska miljön; byggnader, stråk och mötesplatser. En annan aspekt är aktiviteter, personer, stadens och universitetets dagliga liv. En tredje aspekt är hur den kunskap som utvecklas inom universiteten och anknutna forskningsinstitutioner direkt eller indirekt påverkar stadens utveckling, näringsliv och ekonomi. Ytterligare aspekter, såväl beträffande universitetet som hela staden, är kulturmiljö, identitet och tradition. På alla dessa områden har såväl stadens som universitetets inre kvaliteter och samspelet mellan stad och universitet en stor betydelse för möjligheten att attrahera forskare, universitetslärare och studenter, men också mer allmänt människor och företag. Samtidigt måste staden och universitetet förhållas till sitt globala sammanhang - det internationella vetenskapssamhället, det internationella näringslivet och det överordnade urbana utvecklingsmönstret. Inledningsvis vill jag beröra det globala sammanhanget. Universitetsstaden i sitt globala sammanhang Den globala utvecklingen präglas av en konkurrens mellan nationer, regioner och städer om ekonomisk tillväxt, kunskaper och kontroll över olika former av resurser. Kunskaper och den kreativa förmågan att utnyttja dem blir tillsammans med nätverk och ekonomiska och politiska strukturer avgörande för utvecklingen. Nationernas konkurrenskraft bestäms i hög grad av faktorer koncentrerade i viktiga stadsregioner och här spelar också universitet och forskningsinstitutioner en stor roll. Även mindre universitetsstäder kan genom kunskaper och forskning på hög internationell nivå ha stor betydelse i denna process. Universitetsstäder konkurrerar inbördes om forskare, lärare och studenter som kan främja en hög kvalitetsnivå. I många fall kan då specialisering på vissa områden vara en fördel, som också kan leda till samverkan och arbetsdelning mellan olika städer. För nationerna som helhet kan det principiellt vara av mindre betydelse, vilka av universitetsstäderna som är mest framgångsrika, om bara utvecklingen är positiv inom landets gränser. I många fall främjas utvecklingen genom större, ibland transnationella, regioner, där många städer ingår. Kunskapssamhällets och näringslivets aktörer - och även studenter - arbetar i ökande grad internationellt. På seminariet i Malmö talade vi om de hvidbog universitetet & byen nordic city network P 07

8 globala nomaderna. Frågan är vad detta betyder för de enskilda städerna och deras miljöer. I det internationella vetenskapssamhället och näringslivet är kunskapen, erfarenheten och kontaktmöjligheterna i sig det centrala, liksom en god tillgänglighet, medan städerna principiellt skulle kunna betraktas ha en sekundär betydelse. För den globala nomaden spelar det principiellt inte någon avgörande roll om man finner det Nationernas konkurrenskraft bestäms i hög grad av faktorer koncentrerade i viktiga stadsregioner och här spelar också universitet och forskningsinstitutioner en stor roll. initiativrika personer. I denna konkurrens får, vid sidan om vetenskapen, näringslivet och tillgängligheten, andra faktorer en stor betydelse: Stadens miljövärden och levnadsvillkor, välfärd och hälsa, säkerhet, upplevelse- och fritidsmöjligheter m m. Här spelar också bebyggelsemiljö, stadsrum, kulturarv och identitet en stor roll. Möjligheten att få en förankring i miljön och hemkänsla och trygghet återverkar på livssituationen som helhet. Paradoxalt kan det också ha stor betydelse för den globala nomaden att den plats där han eller hon för tillfället befinner sig har en stark egenidentitet och ett rikt och uppfattbart kulturarv. Det globaliserade samhället behöver inte betyda att städerna skall se likadana ut. Tvärtom blir skillnaderna mellan städer, regioner och länder en krydda, som stimulerar de dagliga upplevelserna. Lokala och globala livsformer vävs samman på olika sätt. Med denna bakgrund skall jag här komma tillbaka till staden, universitetet och relationerna dem. man söker i den ena eller andra staden. I praktiken kan dock helhetsaspekterna av kunskaps- och stadsmiljö förväntas en avgörande betydelse. Om flera städer har en jämförbar vetenskaplig nivå får miljövärdena en avgö rande betydelse. Därtill bidrar en stimulerande stadsmiljö indirekt till att höja kunskapsnivån genom att attrahera resurspersoner. För den enskilda staden eller universitetet är det avgörande att attrahera aktiva och En stimulerande universitets- och stadsmiljö kan förstärka de globala kontakterna och det internationella vetenskapsutbytet, genom att attrahera forskare till konferenser, symposier etc, där också fritidsprogrammet har stor betydelse. Staden Det offentliga stadsrummets betydelse har ökat. Viktiga delar av stadens liv och puls sker på gator och torg. Stadsrummens betydelse som p 08 nordic city network hvidbog universitetet & byen

9 rekreations- och mötesplats har ökat i förhållande till rollen som trafikkorridorer och transportsträckor. Städernas attraktionskraft ökar genom omvandling av tidigare svårtillgängliga eller oattraktiva trafik-, hamn- och industriområden till levande, lätt tillgängliga stadsdelar. Platser och enskilda byggnader förädlas genom sådana omvandlingsprocesser, liksom andra oattraktiva stadsdelar och restområden. I städernas omvandling får kulturarvet och kulturmiljön en stor betydelse. Föreningen av gammalt och nytt, historia och framtid, berikar stadens atmosfär och identitet. Viktigt är att attraktiva mötesplatser utvecklas eller tillskapas. I denna process får även universitetsbyggnader och -miljöer en viktig roll. Parallellt och i samspel med bebyggelsemiljöerna har stadens allmänna kulturliv, dagliga liv och traditioner en stor betydelse för attraktionskraften. Dessa kvaliteter har ofta tydlig förankring i historien, i stadens tidigare näringar och politiska struktur och i geografiska villkor, men har också utvecklats och förändrats under senare decennier. Olika delar av stadens liv är ofta knutna till särskilda platser eller stråk i staden. Samspelet mellan aktiviteter och fysisk stadsmiljö har stor betydelse för kvaliteten, och här ingår också universitetslivet och dess fysiska miljöer. Allmänt har stadens karaktär av kunskapsstad stor betydelse. Detta gäller inte enbart universitetet utan mer allmänt skolväsen, utbildning och kulturella traditioner. Detta påverkar mentaliteten, initiativrikedomen och öppenheten inför innovativt tänkande. Universitetet Universitetet är givetvis främst en koncentration av kunskap, där forsknings- och studiemiljön är beroende av ackumulerad kunskap, personer och nätverk. Universitetets praktiska verksamhet underlättas av funktionella byggnader och miljöer, och härtill kommer den stimulans för det dagliga livet som en allmänt upplevelselik och estetiskt tilltalande omgivning har. På samma sätt som för stadsmiljön i allmänhet är det betydelsefullt med mötesplatser och användbara stadsrum och med en kulturhistorisk förankring och identitet. Kulturarvet inom ett universitet består i huvudsak av tre delar: Byggnader, samlingar av olika slag och traditioner. I nyare universitetsområden saknas i regel ett äldre kulturarv. I stället är det av betydelse att universitetets fysiska och funktionella uppbyggnad är gjord på ett sätt som underlättar ett rikt dagligt universitetsliv och kulturella aktiviteter och som har en sådan arkitektonisk och rumslig kvalitet att det kan bli framtidens kulturarv. Universitetets integration i staden Universitetet har å ena sidan ett inre liv, en egen identitet genom sin kärnverksamhet och olika andra aktiviteter. Å andra sidan hvidbog universitetet & byen nordic city network P 09

10 är det en kvalitet när universitetslivet möter och överlappar det allmänna urbana livet. På motsvarande sätt bildar fysiska universitetsmiljöer ofta en mer eller mindre sluten värld, en stad i staden eller ett campus utanför staden, men samtidigt är det en kvalitet när universitetet och staden möts och integreras på olika sätt. Förhållandena varierar med universitetsbyggnadernas lokalisering. Det finns i huvudsak tre typer av lokalisering: I centrala staden, i ytterområden och i campusområden utanför den egentliga staden. Gamla universitetsbyggnader ligger oftast i centrala stadsdelar, ibland kompletterade med nyare byggnader. I många fall har centralt lokaliserade äldre byggnader övergått från andra ursprungsfunktioner till universitetsfunktion. I centrala lägen får universitetets byggnader en direkt kontakt med stadens puls, även om byggnaderna som sådana kan ha en inåtvänd karaktär. Utanför stadskärnorna finns ofta en zon av äldre institutions- och industriområden som en länk mellan stadens centrala och yttre delar. Institutionsområdena har i regel en parkartad karaktär med fristående paviljongbyggnader, men under senare decennier har ofta en betydande förtätning ägt rum. Äldre industriområden omvandlas och förädlas till varierade stadsmiljöer, ofta även inrymmande universitet och högskolor. En allmän tendens är att dessa halvcentrala arbetsområden mer och mer integreras i omgivande stadsmiljö. Detta gäller också campusområden inom det inre förstadsbältet. Annorlunda är förhållandena för mer perifera campusområden. De har uppförts som egna bebyggelsemiljöer utanför den traditionella staden och oftast med stark egenidentitet. Avsikten har varit att tillskapa en helhetsmiljö i avskildhet från intill liggande stad. I många fall är byggnaderna mer relaterade till grönska och utblickar än till varandra och mellanliggande stadsrum. Universitetet har å ena sidan ett inre liv, en egen identitet genom sin kärnverksamhet och olika andra aktiviteter. Å andra sidan är det en kvalitet när universitetslivet möter och överlappar det allmänna urbana livet. Byggnadskomplexen har i regel en inåtvänd karaktär, uppförda efter egen logik och med interna mötesplatser. Det kan finnas särskilda byggnader för service och sammankomster, men det saknas i hög grad samlande stråk och stadsrum. Dessutom uppstår i sådana områden uppstår frågan om campusområdets relationer med p 010 nordic city network hvidbog universitetet & byen

11 omgivningen. Förhållningssättet till externa campusområden är motsägelsefullt. Å ena sidan betonas deras kvaliteter som egna identitetsstarka miljöer. Å andra sidan betonas behovet av kontakt med intill liggande stad och särskilt med stadskärnan. Snabba förbindelser till stadskärnan får stor betydelse. Också inom campusområdena finns strävanden att åstadkomma tätare och mer stadslika miljöer för att främja ett rikare liv i det offentliga rummet. Därtill finns en strävan till starkare koppling till grannområdena. Oavsett universitetsfunktionernas lokalisering har stadsrummets utformning och mötesplatsernas kvalitet en stor betydelse. Av särskilt intresse är det fjärde stadsrummet, d v s övergångszoner mellan den offentliga rummet och verksamheternas interna utrymmen. Här kan finnas allmänt tillgängliga pausutrymmen, lokaler, caféer, utställningar och service av olika slag. Samarbete stad - universitet Stadsstyret och universitetet kan samarbeta inom stadsplanering och stadsförnyelse, inom evenemang av olika slag, inom marknadsföring och genom gemensamma investeringar. Stadsstyret och universitetet kan gemensamt utveckla och förädla stadens såväl som universitetets kvaliteter. En praktisk fråga är hur korta politiska mandatperioder skall förenas med långsiktiga mål. För stadens invånare innebär ett utökat samarbete med universitetet att allmänheten kan få bättre kunskaper om universitetets aktiviteter, vilket kan ha positiv effekt för kultur och näringsliv. Kunskap från universitetet kan också bidra till ett effektivare och mer demokratiskt stadsstyre och till en mer hållbar utveckling. För universitetet innebär samarbete med staden att bättre fysiska universitetsmiljöer kan uppnås, att relationerna till näringslivet kan förstärkas och att bättre mötesplatser stad/universitet kan utvecklas. Härigenom ökar den dagliga stimulansen för universitetets anställda och studenter. Avslutande kommentar Det är tydligt att det finns behov av forskning, utveckling och visioner på främst följande områden: * Universitets integration med staden. Universitetet och stadslivet. * Stadsrummens, mötesplatsernas och arkitekturens betydelse. * Kulturarv och identitet i mötet med det internationella vetenskapssamhället. * Externa campusområdens inre struktur och koppling till resten av staden. * Universitetets spin-off-effekter för stadens ekonomiska och näringsmässiga utveckling. * Samarbete mellan stad och universitet och gemensamma utvecklingsstrategier. hvidbog universitetet & byen nordic city network P 011

12 malmø Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Start med visioner, der er nyttige for bredden og kan skabe fælles ejerskab. Udfordring: hvordan sikrer man samtidig politisk lederskab? Vigtigt at binde Universitetsholmen sammen med resten af byen som del af et ringsystem og ikke bare sidste stop. Studerende skal sætte deres præg på byen generelt og ikke ét kvarter alene. Skab partnerskabsforum mellem by og næringsliv med uddannelelsesinstitutioner som bindeled Udvikling af byrumshierarki der skal være plads til både stille og dynamiske rum Spred ikke indsatser for meget tænk i sociale motorer. Gør brug af ildsjæle og tillad midlertidigt brug. Lette inddragelse af studerende med kontaktperson i kommunen. Kulturplanlægning må gå hånd i hånd med byplanlægning Vigtigt med kommunikationsstrategi, eks. formidling af planintentioner gennem events Arbejde med konkurrenceparametre, jf. eks. HafenCity i Hamborg. p 012 nordic city network hvidbog universitetet & byen

13 Malmø er et eksempel på en industriby, der har undergået en markant udvikling de seneste 10 år. Fra at være på afgrundens rand har byen igangsat et omfattende visionsarbejde, der skal gøre Malmø til en moderne kundskabsby. Denne proces har bl.a. resulteret i etableringen af Malmø Høgskola, som blev åbnet i Malmø Høgskola har været startskuddet til en nye vidensbydel i Malmø, Universitetsholmen, hvor også det innovative væksthus, MINC, er et væsentligt bidrag til Malmøs udvikling og nye image. Der er også planer om at etablere et mediacluster på Universitetsholmen. Prioriteringen af Malmø som kundskabsby er gået hånd i hånd med en vilje til eksperimenterende byudvikling, hvor udvikling af læringsmiljøer tænkes sammen med attraktive bymiljøer. aktører og værdianalyser af 8 byrum på Universitetsholmen. Projektet har vist vigtigheden af at etablere netværk mellem aktører, styrkelsen af den urbane kvalitet i området og som en del heraf etablering af overgangszoner det 4. Stadsrum. Der er med andre ord et behov for kundskabsspredning. Ud over uddannelses- og forskningsinstitutioner rummer området i dag forskellige kreative virksomheder, IT og teknik-virksomheder og konsulentvirksomheder i alt 78 virksomheder med i alt ansatte. Den fremtidige udfordring består nu i at omsætte projektets ideer og tanker. Det vil sige, hvordan styrker og udnytter man bedst Universitetholmens urbane ressourcer? Og hvordan kan man fysisk understøtte den urbane kapital? Som led i denne proces igangsatte Malmø i samarbejde med Malmø Høgskola et pilotprojekt om Universitetsholmen som kundskabsstad. Resultatet af dette projekt er publikationen Det 4. Stadsrum, som bl.a. indeholder analyser af Universitetsholmens hvidbog universitetet & byen nordic city network p 013

14 Århus Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Overveje hvad det helt konkret betyder at bevæge sig fra campus til spaghettiby Inddragelse af forskellige interessenter på universitetet der kan være interesseforskelle mellem eks. rektor og dekaner Universitet med flere campus kan alle steder prioriteres? Intern konkurrence mellem dele af universitetet og andre universiteter i byen ikke nødvendigvis lokalt tilhørsforhold Hvordan kan dele af universitetet flettes bedre sammen med virksomheder, som det eks. sker med Arkitektskolen, der ligger i et område med de store tegnestuer i byen? Hvordan tænke identitet i udviklingen af nye campus-områder? Bliver Kathrineberg naturligt en del af Århus Universitet? p 014 nordic city network hvidbog universitetet & byen

15 Århus er en veletableret universitetsby, men ønsker ikke bare at være en studieby men en uddannelsesby. Byen har i samarbejde med studerende og en række forskellige uddannelsesinstitutioner udarbejdet en uddannelsesstrategi. Uddannelsesstrategien er en vision for Århus 2030 og er integreret med byens erhvervspolitik ud fra den tanke, at udviklingen i indbyggertal hænger sammen med uddannelse og jobs. Uddannelsesstrategien er blevet til ud fra en Århus-model, hvor der er fokus på samarbejde, handlinger og løsninger, og hvor Århus Kommune påtager sig rollen som udviklingspartner. Dette sikres gennem et udviklingssekretariat, der skaber rammebetingelserne for udviklingen. Århus Universitet er oprindelig anlagt uden for centrum i et stort parkområde og er i mange år blevet opfattet som en by i byen. Efterhånden som byen er vokset er universitetet nu omkranset af byen. Det ønsker man at styrke ved at udvikle rammerne og byen sammen. Andre uddannelsesinstitutioner er spredt i byen. Strategien er dels at få flere uddannelsesinstitutioner ind til byen dels at flytte nogle institutioner ud til Skejby i forbindelse med Skejby Sygehus. Derudover planlægges en ny sciencepark, Kathrineberg, i et tidligere industriområde. I erkendelsen af at integreret netværk er en af de væsentligste ressourcer i udviklingen af vidensbyen, vil dette område rumme både studerende, forskning og erhverv. Strategien indeholder en række indsatsområder, bl.a. at styrke ideen om Campus Århus med en campusbus, etablering af familieboliger, styrke internationalisering (eks. velkomst til internationale studerende), dialogmøder hvert halve år med uddannelsesinstitutioner. hvidbog universitetet & byen nordic city network p 015

16 Tromsø Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Målgruppeafklaring: hvem er den primære målgruppe og hvor langt vil de rejse for at besøge museet? Må også ses i et tidsperspektiv hvordan vil Tromsø se ud om 20 år, og hvordan vil museet passe ind i denne udvikling? I hvilken grad skal museet være et værktøj i byudviklingen? Hvilken rolle skal museet have? Lokal, national, international. Skal fokus være på forskning eller skal det bruges til andre begivenheder? Museets væsentlige aktører hvem er de? Og hvilken agenda har de? En afklaring af disse spørgsmål sætter væsentlige rammer for den videre planlægning og er væsentlige at få afgjort. p 016 nordic city network hvidbog universitetet & byen

17 Tromsø har et mål om at blive centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden. Dette mål diskuteres lige nu konkret i forbindelse med udviklingen af et polarmuseum med forskningsafdeling. Formålet med museet er at styrke kundskab om nordområderne, tværfaglig viden, innovativ formidling og naturvidenskabelig og kulturhistorisk forskning. Et af de centrale spørgsmål er placeringen af dette museum. Det kan ligge i centrum, ved universitetet (som ligger ca. 4 km. uden for byen) eller i et industriområde mellem centrum og universitetet, der er under udvikling. En sidste mulighed er at dele museet op i flere afdelinger, som placeres forskellige steder i byen. Der er fordele og ulemper ved alle placeringer og afhænger meget af, hvad der anses for at være det vigtigste formål, og hvem målgruppen er. Nogle brugergrupper vil være tilbøjelige til at bruge museet mere, hvis det har en bestemt placering i byen. forskellige daglige brugere. En nærmere målgruppeidentificering er ikke foretaget, og det skaber usikkerhed om, i hvilken retning planlægningen skal gå. Skal museet bruges som et middel til at vitalisere centrum eller universitetet eller måske skabe bindeled mellem de to ved at være katalysator for udviklingen af det gamle industriområde. Ud over at sætte fokus på forskning og kundskab mere generelt er udviklingen af et polarmuseum et vigtigt projekt, fordi det bringer mange forskellige aktører sammen museum, universitet, Tromsø Kommune og Fylke og på den måde skaber grundlag for nye samarbejdsfora, der er centrale i udviklingen af Tromsø som kundskabsby. Man ønsker, at museet skal være et nationalt fyrtårn, men samtidig skal det tiltrække international turister og en række hvidbog universitetet & byen nordic city network p 017

18 Bergen Væsentlige udfordringer/anbefalinger: I gennemføringsprosessen er det vigtigste at have en klar opfattelse af ens eget mål for fremtiden, som må gennmføres gennem en tydelig og stabil organisation med bemanningsmæssig stabilitet, god kompetence og tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Partnerskap mellem høgskoler og universitet vil kunne sikre bedre økonomisk ressourcetilgang og flere personer at fordele oppgavene på. For universitet og høgskoler er de langsigtede mål vigtigere end kortsigtede resultater. At få etableret et strategisk samarbejdsforum ud over det kontaktudvalg med rektor og studerende, som i dag findes, herunder at skabe tæt samspil med næringslivet og byen frem for tilfældige indsatser. At styrke og udvikle UiB som internationalt forskningscenter samtidig med at man styrker Bergen som en attraktiv studieby, hvor universitetet bidrager til byens rum og liv At forsimple kommunikationen til universitetet, eks. ved at etablere en 1 dørs tilgang p 018 nordic city network hvidbog universitetet & byen

19 I Bergen arbejdes der i lighed med andre byer mod at skabe en kundskabsregion, og her spiller universitetet en væsentlig rolle. Universitetet i Bergen ligger midt i byen, og lokalisering er ikke et væsentligt spørgsmål her. Derimod diskuterer man, hvordan universitetet i højere grad kan være med til at forme omgivelserne, da universitetet på mange måder er usynligt i dag. Der er udarbejdet en handlingsplan for forholdet mellem universitetet og omverdenen. I denne opstilles kriterier for fremtidige samarbejdsformer: 1. Gensidig forståelse for de forskellige institutioners rolle, funktioner og målsætninger 2. Forståelse for universitetets behov for faglige uafhængighed som forskningsinstitution 3. Satse på langsigtede samarbejdsformer Planen indeholder forslag til en række konkrete tiltag såsom årlig konference om, hvordan regionens nationale og internationale position kan styrkes, en strategigruppe bestående af UiB, Bergen Kommune og Vestlandet om regionens udvikling som kundskabsregion, styrkelse af universitetsmuseet og fremme UiB som et byuniversitet i form af flere studenterboliger og universitets aktive deltagelse i etablering af urbane mødesteder. Interessen for handlingsplanen har været stor i forbindelse med en høring i starten af Der er bl.a. stillet krav til universitetet om bl.a. at påtage sig økonomisk ansvar i forskellige projekter, ligesom det har været et ønske at høre væsentlige parter som Hydro/Statoil, som har store forskningsmiljøer lokaliseret i Bergen. I 2007 har der allerede været igangsat konkret samarbejde om en femårsvision for studenterboligbyggeri mellem Husbanken, SiB, Bergen Kommune, flere boligbyggelag og repræsentanter for studerende. hvidbog universitetet & byen nordic city network p 019

20 Kristiansand Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Markedsføring af Kristiansand som studenterby og attraktiv by at bo og arbejde i Etablering og lokalisering af studenterboliger knap 30 % av institutterne på Agder har ubesatte stillinger som følge av rekrutteringsproblemer integrere udviklingen af Kristiansand med en mere generel byudvikling, herunder at sikre arealer for udvidelse af campus. knytte universitetet og byen bedre sammen, både i forhold til funktioner og arealer. At mindske indtrykket af stor afstand mellem centrum og Gimlemolen, eks. med attraktive forbindelser mellem bydelene. Etablering af et strategisk udviklingsforum p 020 nordic city network hvidbog universitetet & byen

21 Kristiansand er for nylig blevet en universitetsby, idet den tidligere højskole har fået ny status og nu hedder Universitetet i Agdar (UiA). På den baggrund ønsker Kristiansand at profilere sig som universitetsby og arbejde aktivt for at styrke byen som universitetsby. Det har skabt et behov for en øget bevidsthed om, hvad der kræves som værtskommune. Der er udarbejdet en rapport om Kristiansands rolle som værtskommune. Den er baseret på information, initiativ og ønsker som kommer fra UiA, andre uddannelsesinstitutioner, SiA, og de planer og strategier, som kommunen har vedtaget. Erfaringen har indtil videre vist, at der er behov for et bredere og mere omfattende samarbejde for universitetsbyen Kristiansand. I 2001 blev et nyt campus for UiA færdig. Det ligger I Gimlemoen uden for centrum og har samlet de aktiviteter, der tidligere foregik i bykernen. Der er gode busforbindelser, men ikke gode gå- og cykelforbindelser. I 2006 blev der etableret et samarbejdsråd mellem Kristiansand kommune, Høgskolen i Agder og Studentsamskipnaden i Agder med det formål at initiere, videreformidle og behandle aktuelle og nye projekter og udfordringer knyttet til at styrke Kristiansand som værtsby. hvidbog universitetet & byen nordic city network p 021

22 trondheim væsentlige udfordringer/anbefalinger: Hvordan skabe fælles mål og interesser blandt de mange forskellige aktører? Hvordan kan man bedst aktivere de relevante aktører, så der etableres et mere permanent og strategisk samarbejde? Hvilken forståelse af campusbegrebet skal være styrende for den fysiske udvikling af byens uddannelsesinstitutioner? Hvordan skabes der bedst sammenhæng mellem byens områder for herigennem at opnå den ønskede synergi, der er grundlaget for fremtidens kundskabsby? Er det muligt at prioritere offentlige mødesteder frem for arealer til private virksomheder? Hvem tager ansvar for udviklingen af det 4. stadsrum i byudviklingsprocessen? p 022 nordic city network hvidbog universitetet & byen

23 Trondheim har en lang tradition som kundskabsby. Byen har i dag 2 væsentlige uddannelsesinstitutioner NTNU og HiST, som i alt er hjemsted for studerende. Derudover findes der her nordens største uafhængige forskningsinstitution SINTEF og et universitetshospital, som bidrager til byens kundskabsmiljø. Trondheim har stor fokus på at værne om og udvikle denne kundskabstradition. at bo, leve, forske og studere i. Trondheim er i dag et eksempel på et veletableret samarbejde med byens studerende i form af et permanent studentforum, der inddrages i politiske beslutningsprocesser i byen. Det strategiske samarbejde mellem de 3 aktører ønskes styrket i form af et toplederforum med ordfører og rådmand fra kommune og fylkeskommune, rektor og direktør NTNU og HiST og konsernchef fra SINTEF. Trondheim er for nylig blevet vurderet i en OECD rapport om højere uddannelelsesinstitutioners bidrag til den regionale udvikling. En væsentlig anbefaling i denne rapport er, at byen i fremtiden skal støtte op om Trondheims vigtigste fortrin: uddannelelses- og forskningsmiljøet, og at dette skal ske i et strategisk samarbejde med uddannelelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Der er med andre ord brug for et stærkt partnerskab mellem de tre aktører. Trondheim har valgt at koncentrere indsatsen på følgende områder: rammebetingelser for kunnskapsinstitutionerne, kunnskapsinstitusjonenes bidrag til byens og regionens vækst, velfærd og værdiskabelse økonomisk, sosialt og kulturelt, og Trondheim som en attraktiv by Andre væsentlige strategiske indsatser omfatter udarbejdelsen af en helhedsorienteret studenterpolitik med følgende konkrete tiltag i 2009: etablere strategisk samarbejdsorgan på toplederniveau, udarbejde kommunikationsstrategi for studiebyen Trondheim, gennemføre et prøveprojekt omhandlende studenterbosætningstiltag, og udarbejde koncept for karrierecenter. Et andet overordnet indsatsområde er den fysiske campus- og byudvikling. I dag er NTNU og HiST spredt ud over store dele af byen, og spørgsmålet er hvilke dele af campus, der skal udvikles i fremtiden, og hvordan en sådan campusudvikling skal tænkes sammen med en generel udvikling af Trondheim som et attraktivt bymiljø. hvidbog universitetet & byen nordic city network p 023

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR KUNSKAPSSTADEN MALMÖ FÖRELIGGANDE RAPPORT ÄR EN SAMMANFATTNING av det löpande utvecklingsarbetet kring Malmö som kunskapsstad.

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

ESKILTUNA FREDERICIA KRISTI- ANSAND LILLESTRÖM LINKÖ- PING LUND NORRKÖPING GÖ- TEBORG STAVANGER TROMSÖ TRONDHEIM UMEÅ UPPSALA JUBILEUMSSKRIFT

ESKILTUNA FREDERICIA KRISTI- ANSAND LILLESTRÖM LINKÖ- PING LUND NORRKÖPING GÖ- TEBORG STAVANGER TROMSÖ TRONDHEIM UMEÅ UPPSALA JUBILEUMSSKRIFT ALBORG AARHUS SKILTUNA FREDERI- CIA KRISTIANSAND LIL- LESTRÖM LINKÖPING LUND NORRKÖPING GÖTEBORG STAVANG- ER TROMSÖ TROND- HEIM UMEÅ UPPSALA VASA SÖNDERBORG MAL- MÖ ODENSE AALBORG AARHUS ESKILTUNA FRE-

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

KONFERENCE 24-25/1-2013

KONFERENCE 24-25/1-2013 KONFERENCE 24-25/1-2013 IN BETWEEN? CITY Fra konkurrence til investering Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Det Obelske Familiefond og Himmerland Boligforening inviterer til konference om realisering

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2013 HELSINGØR, internat på KONVENTUM/LO-Skolen 2. & 3. OKTOBER 2013 Museerne

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden!

Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014 Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Konferencen har fokus på udvikling af konkrete talentprojekter, opbygning af talentmiljøer på skolerne, samt udarbejdelse

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City Nordic Urban Forum Sharing the Nordic City Fælles projektoplæg September 2013 1 Smallish countries are often in the vanguard when it comes to reforming government. In the 1980s Britain was out in the lead,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

resundsregional UdviklingsStrategi/ UtvecklingsStrategi

resundsregional UdviklingsStrategi/ UtvecklingsStrategi resundsregional UdviklingsStrategi/ UtvecklingsStrategi ANTAGEN MAJ 2010 VEDTAGET MAJ 2010 2 indhold 4 forord 6 bakgrund 8 vision og strategi 12 öresundsregionens största utmaningar och strategiska satsningar

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

DET 4. STADSRUM. værdibaseret stadsudvikling UNIVERSITETSHOLMEN SOM KUNDSKABSSTAD. Et forprojekt

DET 4. STADSRUM. værdibaseret stadsudvikling UNIVERSITETSHOLMEN SOM KUNDSKABSSTAD. Et forprojekt DET 4. STADSRUM UNIVERSITETSHOLMEN SOM KUNDSKABSSTAD Et forprojekt værdibaseret stadsudvikling INDHOLDSFORTEGNELSE forord 3 1. intro marts 2010 5 2. SAMMEnfatninG: DET 4. STADSRUM OG VÆRDIBASERET STADSUDVIKLING

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere