Foreløbigt tryk af 5. december 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreløbigt tryk af 5. december 2005"

Transkript

1 Møn Kulturarvsatlas. Forslag til kortlægningsemner. Foreløbigt tryk af 5. december 2005 Tidsepoker til KIP- skema tilpasset udviklingen på Møn. Baggrund for inddeling: Oldtid: Højbyggernes æra Overalt på Møn findes spor efter oldtidens indbyggere. I Jægerstenalderen udgjorde øen med sine mange nu inddæmmede fjorde og vige et godt sted for fiskere at slå sig ned. Da landet blev ryddet og indbyggerne begyndte at omstille sig til bondestenalderens landbrug omkring 4000 f. Kr., blev der bygget talrige dysser og jættestuer over hele Møn kommune. Omkring 130 i alt, men mange kan være gået tabt i den tid, der er gået siden da. Sammen med højene fra den efterfølgende bronzealder repræsenterer de med over 800 stk. et væsentligt træk ved det mønske landskab. Fundene fra den efterfølgende jernalder/vikingetid er knap så monumentale. Men talrige overfladefund vidner om et intensivt benyttet område. Sejlspærringer og voldanlæg er en indikation om, at det ikke udelukkende var en fredelig periode, men at der også var stridigheder, enten interne eller med udefra kommende magter. Middelalder og tiden op til 1660: Sild og Stegeborg Middelalderen var en rig periode for Møn, hvor sildefiskeriet i Østersøen blomstrede. Sildene blev afsat på store sildemarkeder i Skåne. I løbet af 1500-tallet gik det nedad for sildefiskeriet og Møn mistede grundlaget for sin indtjening. Den mægtige Stegeborg ved indsejlingen til Stege Nor spillede en vigtig rolle for Møn i middelalderen. Borgen blev opført i starten af 1200-tallet, samtidigt med kirken, ødelagt under Grevens Fejde i 1534 og endeligt nedrevet i slutningen af 1700-tallet. Tabet af borgen og sildefiskeriet satte Møn i en stille position : Forarmelsen. Tiden omkring enevældens indførsel fik særlig betydning for Møn. Svenskekrigene og kongens indsættelse af von Plessens Hestegarden trak i udpræget grad Møn og øerne i økonomisk uføre. Gårde, bønder og jorde blev udpint og ødelagt, således at hele reproduktionsapparatet gik i stå. Der gik op mod hundrede år førend økonomi og produktion atter kom på gled : Den florissante periode på Møn. Tiden efter krongodssalget og udskiftningen satte på mange måder gang i handel og byggeri. De nye godser opførte hovedbygninger og anlagde parker. I Stege kom håndværksmestre og købmænd fra Tyskland, som bidrog til den stigende handel. Der blev opført købmandsgårde og borgergårde.

2 I landskabet skete der store forandringer med udskiftede jorder, fredsskov og landvindinger. Tiden falder sammen med den åndelige vækkelse, der manifesterede sig ved højskole og friskoler sidst i perioden i dag: Industriel Produktion. Fra 1880erne begyndte en ny epoke baseret på industriel produktion. Den effektivisering, der var påbegyndt i landbruget med dræning af vådområder blev fortsat bl.a. med sæsonbetonet arbejdskraft. Samtidig med omlægningen til roedyrkning opstod en landbrugsrelateret industri, som sammen med befolkningstilvæksten betød at service og liberale erhverv voksede frem. Sukkerfabrikken i Stege var en meget stor arbejdsplads for Møn og øer. Industrialiseringen fortsatte sin vækst ind i 1960erne. Såvel land som by blev styrket af handlen, der affødte velfungerende oplandsbyer og købstad. I landsbyerne blev der bygget centralskoler. Nedgangen i landsbyernes vækst begyndte i midten af 1900-tallet med mekaniseringen af landbruget, som medførte en affolkning på landet. Handlen blev koncentreret i enkelte større landsbyer og sukkerindustrien i Stege blev nedprioriteret. I dag er det karakteristisk, at der pendles mellem arbejde og bolig. Nedgangen i industriel produktion har kun efterladt sig få varige spor i landskabet.

3 KIP-skema af , tidsepokerne er revideret og tilpasset Møn. Tid: Oldtid og Vikingetid Landskabstyper Tema Emner Mulige Kyst Moræneland Ådale, kær og eng Strukturer på tværs af landskabet Bebyggelse, fiskeri, jagt, håndværk, søfart, handel, forsvar Bebyggelse, landbrug, håndværk, jagt, forsvar, infrastruktur Bebyggelse, fiskeri, forsvar, infrastruktur, landbrug Tro og skik Bopladser Bebyggelse Naturhavne Hulveje Pælespærringer Handelspladser Bopladser Hustomter Rydningsrøser Skeldiger Forsvarsvolde Bebyggelser Broer, trædesten Gravpladser og anlæg Kultsteder Bautasten Runesten Helleristninger kulturmiljøer Busene Have

4 Tid: Middelalder samt perioden ca Landskab Tema Emner Mulige Kysten Fiskeri, søfart, færgefart Fiskerlejer, bådehuse Ladepladser Havne Færgesteder og kroer Naturhavne Landsbyer Købstæder Fiskepladser, landdragningssteder Vadesteder Ager Landbrug og Landsbyer med jorder og bebyggelse ejerlavsskel, skelsten Dyrkningssystemer Hovedgårde Enestegårde Overdrev Dyrefolde Tingsteder Skov Skov, jagt, Fangstgruber bebyggelse Højryggede agre (Ådale), kær og Bosætning, industri Bebyggelsesmønster eng Dyrefolde Vandmølleanlæg Teglovne Tørvegravning Dæmninger Kanaler Fiskedamme Broer Bakkeland Bosætning Dyrkningssystemer Strukturer på tværs af landskabet Købstad/Handel Tro og skik Fæstningsanlæg Infrastruktur Bebyggelsesmønster Bystrukturer (gadeforløb, terrænforhold) Bymarker Markedspladser Kirker, kapeller, præstegårde Ødekirkegårde Helligkilder Kors Kultsten/-træer Valfartssteder Klostre Voldsteder/fæstningsanlæg Konge- og bispeborge Sejlspærringer Skanser Forsvarsvolde Vejforløb, milepæle/-høje, vejsten, stenkister Færgesteder Kanaler kulturmiljøer Nyord By Stege, Borre Bogø By Elmelunde Fanefjord

5 Tid: Perioden ca ( Nedgang og forarmelse ) Landskab Tema Emner Mulige kulturmiljøer Kysten Ager Fiskeri, søfart, færgefart Landbrug og bebyggelse Fiskerlejer Stejlepladser Færgesteder og kroer Anlagte havne Fiskepladser, landdragning Skipperbyer Skibsværfter Fyranlæg Lodsbyer og lodseri Landvinding Ladepladser Landsbyer, dyrkningssystemer, skelsten Grønne gader Hovedgårde og godslandskaber (inkl. skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker, fiskedamme, mv.) Kronens ejendomme Enestegårde Gårde, huse, hustomter Dyrefolde Overdrev Græsningshaver og drivveje Diger/ejerlavsskel Skov Plantning Begyndende plantning, Parkanlæg Fangstgruber Sten- og grenkast Kær og eng Bosætning, industri Vandmølleanlæg Industri Keramikovne Vandingsanlæg/kanaler Kornmøller Tørvegravning Bebyggelsesmønster Landvinding af søer, moser mv. Broer Bakkeland Bosætning Dyrkningssystemer Bebyggelsesmønster Strukturer på tværs af landskabet Handel/købstad Håndværk Havn og by Markedspladser Købmandsgårde Kridtgrave, kalkbrænding Teglværker Klintholm Gods Fanefjord Skov Råbylille Sø

6 Tro, skik Kirker, kirkegårde, kapeller, præstegårde Damsholte Kirke Kirkestier Helligkilder Kulttræer/-sten Valfartssteder Mindesten Rekreation Parkanlæg Sommerhuse Infrastruktur Amtsveje (hovedveje) Andre vejforløb Dæmninger, kanaler Milepæle/-høje, vejsten Færgesteder Broer Befæstning Skanser/forsvarsanlæg Hårbølle skanse

7 Tid: Ca (Den florissante tid på Møn). Landskab Tema Emner Mulige Kysten Fiskeri, søfart, færgefart, industri, rekreation, vandregulering, klitlandbrug, naturbeskyttelse Færgesteder Broer Havne Ladepladser Fiskerihavne Fiskepladser Værftsindustri Skipperbyer Fyr, lodsudkigstation, lodshuse, redningsstationer Sluser og diger Strandenge Jagt Blandingsøkonomi bl.a. landbrug, fiskeri mv. kulturmiljøer Stege Nor: Skelbæk bro Ager Landbrug og bebyggelse Landsbyer Rural by Gårde, huse Hovedgårde og godslandskaber (inkl. skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker mv.) Enestegårde Landvinding Råbymagle, Mandemarke Museumsgården Nordfeld Kostervig Skov Kær og eng Bakkeland Strukturer på tværs af landskabet Rekreation, skovbrug naturbeskyttelse Industri, landbrug, bosætning Bosætning, industri, rekreation Handel Plantager Lystanlæg Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Planteskoler, gartneri Naturskov Mølleanlæg Tørvegravning Landvinding Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønster Råstofudvinding Lystanlæg Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Købmandsgårde Møllerier Damme/Askeby Rekreation Sommerhuse Liselund

8 TID: i dag Landskab Tema Emner Mulige Kysten Fiskeri, søfart, færgefart, industri, rekreation, vandregulering, klitlandbrug, naturbeskyttelse Færgesteder og kroer Broer Havne Ladepladser Udskibning af kugleflint, roer, tegl mv. Fiskerihavne Fiskepladser Værftsindustri Skipperbyer Fyr, lodsudkigstation, lodshuse, redningsstationer Hoteller, søbade, pensionater mv. Lystbådehavne, marinaer Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Sluser og diger Strandenge Jagt Blandingsøkonomi bl.a. landbrug, fiskeri mv. kulturmiljøer Bogø havn Klintholm Havn Hegnede Møns Klint Ager Skov Kær og eng Bakkeland Strukturer på tværs af Landbrug og bebyggelse Rekreation, skovbrug naturbeskyttelse Industri, landbrug, bosætning Bosætning, industri, rekreation Handel Landsbyer Gårde, huse Hovedgårde og godslandskaber (inkl. skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker mv.) Enestegårde Udstykning husmandsbrug, jordbrugsparceller Dyrkningssystemer Roebaner Landvinding Hønserier Dyrskuepladser Foderstofforretninger mv. Forsamlingshuse Plantager Lystanlæg Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Planteskoler, gartneri Naturskov Mølleanlæg Tørvegravning Landvinding Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønster Råstofudvinding Rekreation feriehuse, turisme, Lystanlæg Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Købmandsgårde Møllerier Nyvang, Ryttervænget

9 landskabet Andelsanlæg Skoler Tro, skik Fæstningsanlæg Købstad Forstæder Tømmerhandel Lokale handelscentre Mejerier, frysehuse, tørmælksfabrik, andelskostald, Brugsforeninger Foderstofforretninger Højskole, efterskoler, kostskole Handelsskole, tekniske skoler, søfartsskole, husholdningsskole Folkeskoler Friskoler Kirker, kirkegårde, kapeller, præstegårde Valg-/frimenighedskirker Missionshuse Forsamlingshuse Skanser Befæstningsanlæg Befæstningsanlæg Bymidter Nye boligområder Havn Handelsstrøg Handelsgartneri Dyrskuepladser Villaer Erhvervsområder Rødkilde Det græske kvarter

10 Håndværk, industri Rekreation/fritid Infrastruktur Kridtgrave, kalkbrænding Teglværker Jernstøberier Sukkerfabrik, småkagefabrik, saftstation, ægpakkeri, tekstilfabrik, flintstenindustri, garveri, frørenseri o.l. Smede- og maskinværksteder Nye industrikvarterer Parkanlæg Haver Kolonihaver Sportsanlæg, spejderhytter mv. Vandrerhjem, feriekolonier mv. Museer Biografer Teatre Golfbaner Put-and-take Jagt Skydebaner Sommerhuse Amtsveje (hovedveje) Andre veje Broer Færgesteder Gasværk Radaranlæg Post, telegraf, telefon Forskningsinstitution Sygehus, alderdoms- og plejehjem Børneasyl Flyvepladser Kraftværker Forbrændingsanlæg mv. El-ledninger og transformerstationer Bebyggelse langs udfaldsveje Nutidige vindmøller Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret Daneflint Ulvshale Lindholm

11 Prioriterede forslag til kulturmiljøer: De første 10 er mest bearbejdede. De øvrige er skitser/forslag. Kursiv-tekst er et input til hvad kulturmiljøet blandt andet rummer. I forbindelse med indplaceringen i skemaet er foretaget en fokusering på et emne eller en tid. 1. Stege by - købstaden med vold og Mølleport 2. Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret omkring - fabriksanlæg, funktionærboliger, arbejderboliger, jordbassiner 3. Nyord by - by og landskab, bebyggelsesmønster 4. Borre byen og landskab, kirken, silo, tidligere købstad 5. Liselund kulturen i naturen, den romantiske have, oldtidsromantik 6. Møns Klint klint, Jydelejet, hotel, vandrerhjem, turisme, skovens mange stednavne, gravhøje, højryggede agre 7. Fanefjord Skov pavillon, skovhistorie 8. Busene Have oldtid, gravhøje, bautasten, skanse 9. Bogø By kro, købmand, præstegård, kostskole, kirke, bank, mølle, havn 10. Mandemarke fortelandsby, udflyttede gårde i blokudskiftning Damme/Askeby saftstation, mejeri, brugs Stege Nor Lendemarkes sydside, bro, bedding, Steges byprofil set fra syd, Katrinedal, Slotshøj, landsbyer på sydsiden med kig til vandet, Skelbæk bro, Rødkilde Ulvshale - skov, flinteudskibning, skanse, sommerhuse, bro Fanefjord fjorden rundt, Marie Grubbe Færgested, mader, kirke, Grønsalen Nyvang og Ryttervænget husmandsudstykninger steder 1920-erne Hegnede nedlagt teglværk, udskibning Klintholm Gods herregården i landskabet, allé, kirkestier til Magleby, park, det oprindelige herregårdsanlæg

12 Nordfeld - herregård Daneflint industrianlæg, flint, skanse Lindholm - forsøgsstation Elmelunde - kalkmalerier, von Plessen, kobler, kirke, alderdomshjem, landsby-landevejsby Rødkilde Højskole Bogø Havn Museumsgården Råbylille Sø diger, ejerlav Damsholte kirke arkitektonisk pejlemærke på Vestmøn, kirkegård, terræn, sø, herregårdsanlæg Det græske kvarter villakvarter i Stege, nord for volden Kostervig - landsbyerne, Kong Asgers høj, Borrens bjerg, inddæmmet areal Råbymagle velbevarede gårde Hårbølle Bro lystbåde, fiskerleje, gamle sommerhuse, skanse Klintholm havn fiskeri, turisme, toldbygning, lystbådehavn

13 1. Stege by Stege by rummer strukturer fra middelalderen som ses i dag. Det er først og fremmest gadenettet som har samme linieføring som i middelalderen. Storegades forløb viser et knæk ind mod torvet og dette middelalderlige træk er på enestående vis bevaret. Storegade er ikke rettet ud, så den motoriserede trafik må tilpasse sig gadeføringen. Til gadenettet hører torvene Store Torv og Gåsetorvet som ligger på samme sted og som har samme oprindelige funktion som mødested og holdeplads. Dernæst rummer Stege byhuse langs gaderne op til Store Torv, hvis haver i dag afspejler tals huses beliggenhed, hvor mange er genopført i samme bygningshøjde. Stege omsluttes af volden med Mølleporten, et synligt tegn på befæstningen. Det er særligt at tårnet er bevaret. Stege by er valgt fordi samtiden har valgt at bevare de væsentlige samfundsmæssige træk som byen udviser på nationalt og lokalt plan. En bevarende lokalplan nr.94 for Stege gamle by sikrer bærende bevaringsværdier i Stege inden for volden ligesom et udvalg for Storegades forskønnelse nedsat ca. 1990, påser at farver og skilte på Storegade holder sig inden for forskrifterne. Selv om Stege rummer fredede bygninger og anlæg som har været fredet i snart 100 år og der er offentlig sikring af bevaringsværdier er Stege sårbar for nedrivninger og ombygninger af huse som kan ændre de fysiske strukturer af det gamle middelalderbillede. Det gælder f.eks. opførsel af huse på grundene op til volden, som slører billedet af den rummelige Stege købstad. Stege er derfor udvalgt som muligt kulturmiljø for at vi kan sikre Steges bærende bevaringsværdier. Stege er beskrevet og dokumenteret i videnskabelig litteratur. Kulturmiljø 01 Stege Købstad Tid Middelalder Karakteristik Natur Stege ligger på den nordlige side af indløbet til Stege Nor, på en lavtliggende moræneflade fra sidste istid. Selvom Møn har hævet sig siden sidste istid, viste udgravningen af Stege Borg, at vandstanden i middelalderen var omkring 50 cm højere end i dag. Kultur Navnet Stege skulle henvise til en sejlspærring af nedbankede pæle stilka eller stäk eller stik. Netop en pælespærring er der fundet rester af inde mod noret. Denne kan dateres til yngre jernalder. Årstallet for Steges grundlæggelse kendes ikke præcist. Stege får købstadsprivilegier af Erik Klipping i De ældste dele af Stege kirke, Skt. Hans, er opført i første halvdel af tallet, og dette må hænge sammen med selve byens grundlæggelse. Der findes skriftlige efterretninger om yderligere en middelalderlig kirke i Stege: Skt. Gertrudskirken, der menes at haves ligget ved det der i dag hedder Skt. Gertrudsstræde. Denne forsvandt omkring reformationen, og resterne af den menes at være brugt som byggemateriale til forbedringer af Skt. Hans kirke. I dag afgrænses Steges middelalderlige bykerne mod nord af byvolden og til alle andre sider af havet. Denne afgrænsning fik byen i løbet af 1400-tallet, hvor den store grav blev gravet og byens tre byporte hvoraf Mølleporten er den eneste

14 bevarede blev opført. Gennem middelalderen var byens centrum kirken, og herfra breder der sig tykke kulturlag på op til 2,5 meters tykkelse, der kan genfindes næsten alle steder indenfor volden. Store dele af købstaden nedbrændte i 1457 og pesten hærgede i 1484, men da var rigdommen stadig stor pga. sildehandlen, så det hurtigt lykkedes at reetablere byen. Arkæologiske undersøgelser af Stege Købstad er foregået flere steder i forbindelse med moderne anlægsarbejde. Det største projekt er kloakeringen af Storegade, der stadig er i gang. Her er der fundet rester efter middelalderlige brønde og gulvlag samt brolægninger, der kan være spor efter Storegade middelalderlige forløb. Der er også fundet gamle brolægninger andre steder i byen. På Gåsetorv, hvor Hotel Scandinavia tidligere lå, blev der udgravet middelaldertomter samt formodede spor efter handelsboder. Landskab Arkitektur Stegeborg, der har ligget på havnen hvor Netto i dag ligger, er blevet udgravet i to omgange. Første gang i midten af 1970 erne og anden gang i Undersøgelserne viser, at Borgen er opført i to faser. Den første i 1200-tallet på en udvidet ø eller holm, der var omkranset af tilspidsede pæle. Anden fase anlægges i årene , hvor øen blev udvidet og voldgraven gravet dybere. Øen blev indrammet af en kraftig bulvæg. Egentlige bygninger var der ikke bevaret rester af på borgen og det synes mest sandsynligt at i hvert fald fase to havde en lervold bag bulvæggen Landskabeligt er Stege By placeret i et næsten fladt morænelandskab på et næs som stikker ud i det smalle farvand, som forbinder Stege Nor og Stege Bugt. Stege ligger midt på Møn. Og på indersiden af øen. En på mange måder ideel placering som har haft stor betydning for byens udvikling. Den brede Stege Bugt og det smalle søagtige Stege Nor, danner tilsammen en næsten timeglasformet figur, hvor Stege ligger i indsnævringen. Fra Storebro, der går over Norets munding og forbinder Stege med Lendemarke, stiger landskabet jævnt mod byvolden uden at overstige 15 meter over havets overflade. De husfundamenter der er blevet antruffet i Stege afviger ikke i normen fra andet middelalderligt byggeri. Det drejer sig om stolpebyggede huse med stampede lergulve. Alt tyder på at den tidligste fase af Skt. Hans kirke har været opført med tvillingdelt tårn ligesom kirkerne i Tveje-Merløse (Holbæk amt) og Fjenneslev (Sorø amt). Disse kirker sættes i

15 forbindelse med Hvideslægten. Det passer sammen med at Jacob Sunesen, der er en del af denne slægt, styrede Møn første halvdel af 1200-tallet, hvorfra kirken også stammer. Hvilken udstrækning har byen? Vises på historisk kort. Bevaringstilstand Evt. Kilder God Middelalderbyen kan fortsat aflæses i gadenettets overordnede struktur, Mølleporten og voldanlægget rundt om byen. Henriette Rensbro. Udgravningen af Stegeborg foreløbige resultater af undersøgelserne i sommeren I: Kulturhistoriske Studier J.P. Trap Danmark, Bind IV,1, femte udgave 1955

16 2. Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret omkring. Sukkerfabrikken i Lendemarke og arbejderkvarteret omkring rummer fysiske elementer som er væsentlige for forståelsen af Møns industrihistoriske udvikling og afvikling. Inden for sukkerfabrikkens område findes oprindelige bygninger fra starten som hovedbygning og lagerbygninger. Senere er driftsbygninger kommet til, mens andre er revet ned i takt med produktionens opretholdelse. I dag ses to vartegn for industrikulturen på Møn siloerne og skorstenene inden for den nu nedlagte sukkerfabriks arealer. Sukkerfabbrikken blev lagt på landet uden for Stege købstad i landlige omgivelser, hvad anlægget stadig bærer præg af som grønt område. Mod vest findes funktionærboliger og mod sydvest over for sukkerfabrikken findes gader som Fabriksgade og Nygade, hvor ansatte fra sukkerfabrikken boede. Det er et typisk industrikulturmiljø for hele landet. Det er et sårbart miljø lokalt idet der netop nu er planer om ændring af arealerne med opførsel af boliger. Tilsammen med jordbassinerne som er fredede og derfor ikke sårbare i samme grad som bygningerne og udenomsarealerne udgør fabriksanlægget i dag ansatser til et rekreativt område, præget af områdets grønne karakter langs Sukkerhavnen og Stege bugt. Fabriksgade rummer sammenvoksede små byhuse med haver i samme struktur som byhusene i Stege. Facader, døre og vinduer er ændret i højere grad end i bebyggelsen på Nygade, som blev opført omkrig 1900 til ansatte på fabrikken. Dato: 29. november 2005 Landskabstype: Strukturer på tværs af landskabet Tema: Industri Emne: Sukkerfabrik Kulturmiljø 02 Sukkerfabrikken Tid 1880-i dag ( Industrisamfundet ) Karakteristik Natur TD ind over Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret omkring denne (dele af Lendemarke) er placeret i et næsten fladt morænelandskab på et næs som stikker ud i det smalle farvand, som forbinder Stege Nor og Stege Bugt. Tårnfalke holder til i siloerne. Kultur I 1880 erne tog den lokale entreprenør F. Bojsen initiativ til etableringen af en sukkerfabrik i Lendemarke. Bojsen aflagde mønske bønder besøg for at tegne kontrakt på den mængde sukkerroer, de enkelte bønder ville levere. I 1884 begyndte sukkerfabrikken sin moderne produktion, der involverede mange forskellige faggrupper. Snart blev fabrikken ubestridt den største arbejdsplads på Møn og øerne. Også kvinder fik ansættelse på den nye fabrik, og således fik fabrikken en meget stor betydning for den ændring i erhvervsstrukturen, der kom med industrialiseringen. I 1886 stiftede fabriksledelsen den første boligforening Stege Sukkerfabriks Byggeselskab. På Fabriksgade opførtes efterfølgende en række sammenhængende boliger. I 1912 blev endnu et boligselskab stiftet Arbejdernes

17 Byggeforening. Her opførtes på Enighedsvej 16 fritliggende boliger. Opførelsen af medarbejderboliger var en politisk ide om ejerboligernes gode indflydelse på arbejdere - men fabriksledelsen håbede sikkert også på at tiltrække dygtige folk ved tilbud om boliger. Sukkerfabrikken producerede hvidt roesukker. Sukkeret oplagredes og oplagres i siloer fra HÅ Skorstene ne og siloerne står som vartegn for industrialiseringen på Møn og for Stege By. De første jordbassiner er formodentlig blevet anlagt sammen med sukkerfabrikken. Jordbassinerne blev brugt til spildevand fra vask af roer. De sidste syv bassiner blev anlagt i Ved sukkerfabrikkens lukning i 1989 var flere af bassinerne endnu ikke fyldt op med jord og de blev indtaget til rekreative formål af befolkningen. I 1993 blev jordbassinerne og området fredet af Møn Kommune. Arealet bruges som græsning af får ved Storstrøms Amt. Der er et rigt fugleliv. Landskab Arkitektur Sukkerfabrikkens nære udenomsarealer og bygninger kom på offentlige hænder for derefter at blive solgt til privat forretningsmand. Stege Sukkerfabriks erhvervspark dannedes med erhverv som åleproduktion, bolcheproduktion, produktion af service, f.eks. revision. Ejeren bevarede bygningernes form og tilpassede nye funktioner til bygningerne og udenomsarealerne. Landskabet bærer præg af landbrugsland med grønne arealer ned til vandet og træer plantet lands stier langs vandet. Det er påfaldende, som det grønne element afgrænser og markerer helheden af Stege Sukkerfabrik. Det ses især, når man kommer sejlende til Stege Havn og fra udsigter i Stege gamle købstad - som fra Stege kirke og de ældre etageejendommes loftsværelser. Vest for fabrikken ligger et stort inddæmmet område, inddelt i en række bassiner. Her er jord og vand (slam) fra spuling af sukkerroerne blevet udledt. Tilstedeværelsen af jordbassinerne som rekreativt område forstærker landskabets karakter af fritidslandskab i dag. Vandet er nærværende som lystbådehavn i Sukkerhavnen i dag. Arkitekten, der tegnede Rødkilde Højskole, L.Fenger, tegnede også Sukkerfabrikkens hovedbygning. Hovedbygningen står i en afdæmpet historicistisk stil med forbillede i engelsk herregårdsstil. Husets står i rød blank mur med høje blændingsfelter og lavt tagpaptag. Driftsbygningerne har en mere underordnet karakter af magasin og lagerbygninger. Siloerne er nøgterne, men markante bygningsværker. Nye bygninger har holdt fabrikkens stilart og

18 Bevaringstilstand er tilpasset det oprindelige bygningsværk i røde sten. Saftstationen fra 1976 har træk af modernisme, mens tilbygningen fra 1985 med kontorer og service i dag er indpasset saftstationen og de øvrige driftsbygninger. Funktionærboligerne vest for fabrikken er i stil med funktionærboliger og velhaverboliger uden for volden, mens boligerne i Fabriksgade har forbilleder i fabrikssamfund som Holmegårds glasværk. Småvillaerne i Nygade og på Enighedsvej er tidstypiske, fra begyndelsen af 1900, med stilinspiration fra tidens strømninger og større villaer, men i lille målestok. Sukkerfabrikkens bevaringstilstand er varieret, men alt overvejende god. Dette skyldes i høj grad forrige og nuværende ejers vedligeholdelse af de gamle bygninger med oprindelige materialer og en vis respekt for bygningens oprindelige stil. Udenomsarealernes infrastruktur, som var tilpasset ind- og udkørsel med læs af roer og sukker til og fra fabrikken, er bibeholdt og tjener nu de nuværende produktioners kørselsbehov. Møn Kommune har afholdt idéfase om udenomsarealernes anvendelse og sigter mod at bygge boliger samt at tillade erhverv i de gamle produktionsbygninger, en detail og en gros. Evt. Kilder HÅ også N.P. Andreasens bog om Tårnfalken ca 1990

19 3. Nyord Med sin beliggenhed ud til Bøgestrømmen var Nyord i gamle dage orienteret imod havet. Øens befolkning levede af lodseri og søfart. Nyord er væsentligt for kystkulturen i regionen. Men de var også bønder, hvis jorder bestod af lavtliggende saltenge. Nyord er væsentligt for kystkulturen i regionen. Det blandede erhverv skabte en helt særegen identitet hos Nordboerne, som de kaldes. Og øens specielle geografi, hvor kun den højt liggende vestlige del var beboelig, betyder at alle huse og gårde ligger samlet i Nyord by. Lodserne og skipperne har forladt Nyord for længst, men husene og gårdene i Nyord by fortæller endnu om øens sejlende fortid. Hele byens struktur er velbevaret. Nyord har dog mistet meget af sin autencitet, nu hvor øen er blevet et sted folk bor og ikke arbejder. Nyord er sårbar over for ændringer som det rekreative samfund kan tilføre Nyord. Nyord er sandsynligvis det væsentligste kulturmiljø for Møn, endda for regionen. Dato: 29. november 2005 emh Landskabstype: Kyst Tema: Fiskeri Emne: Landsby Kulturmiljø 03 Nyord By Tid Tid: Karakteristik Natur TD tjekke Øen Nyord sat sammen af to forskellige landskabstyper. Den høje del (ca. 120 Ha) er morænejord én morænebakke som blev aflejret da isen smeltede væk ved sidste istidsslutning. Nyord By ligger på sydsiden af bakken. Resten er bakken er marker med nogle få levende hegn og spredte træer. Den lave del (ca. 430 Ha) er græssede strandenge, aflejret fra istidens slutning til i dag. Strandengene oversvømmes af saltvand om vinteren og afgræsses om sommeren. Tilsammen udgør strandengene omkring Ulvshale og Nyord det største sammenhængende strandengsområde i Østdanmark. Landsbyen en klart afgrænset (uudflyttet). Den nordlige del af landsbyen ligger højest, terrænet falder gradvist ned mod havnen. Øen blev landskabsfredet i Fuglereservat siden xxxx Mødet mellem land og vand varierer: i øst med glidende overgang fra strandeng/vådområde til egentlig vandflade. I nordvest og vest mere dramatisk med opdyrkede marker beliggende næsten helt ud til kystskrænten, der går brat ned og møder vandet. Kultur I Nyord By ligger side om side landsbyens gårde i kreds om

20 kirken. Her er en enestående mulighed for at opleve en tæt bebygget landsby fra tiden før udflytningen. Ved krongodssalget i 1769 gik Nyords 20 bønder sammen og opkøbte deres gårde og jorde. Pengene lånte de af en fraflyttet nordboer, J. J. Noor, skipper og købmand med udpræget handelstalent. Som sikkerhed for lånet fik han skøde på et stykke byjord, hvor han senere opførte en kro. J.J. Noor udlånte også penge til bønderne på Koster, da de købte deres jorde. Gårdmænd på Nyord var lodser, og da lodseriet gav gode penge, var det højere prioriteret end landbruget. Følgelig var det ofte kvinder, der stod for den daglige drift af gården både inde og ude. Efter udskiftningen blev udkommet ved landbruget større, og da lodstvangen blev ophævet 1871, blev gårdmændene igen mere optaget af landbruget. Omkring 1820 blev Nyords jorde udskiftet og hver gård fik samlet sine lodder på ca. 10 tdr. land. I Nyord by blev gårdene ikke flyttet ud af landsbyen, øen var for lille til at det var besværet værd. På kortmateriale fra henholdsvis 1808 og 1858 fremgår det, at Nyord by udvides indadtil. Det fælles græsningsareal, forten, blev med tiden udbygget med huse. I 1846 blev også kirken opført på forten, indtil da havde nordboerne nødtørftigt måtte betjene sig af Stege Kirke. Endnu et karakteristisk træk er de små skure eller huse, der også i dag ses på markerne. Husenes eksistens skyldes givetvis, at bønderne her har opmagasineret deres redskaber. Eftersom gårdene ikke flyttede ud af landsbyen i forbindelse med udskiftningen, har bønderne haft langt til deres marker. I 1906 blev en gård flyttet ud af byen. Senere er flere bedrifter lagt sammen for dermed at opnå mere rentable forhold. Øen blev fredet i 19756, hvilket gør moderne storlandbrug til en udfordring. Fredningen af de gamle gårde kom bekræftigede stilstanden for øens bærende erhverv landbrug og fiskeri. I dag bor få fastboende på øen ligesom der findes få erhvervsmuligheder inden for detailhandel, kro og erhvervsfiskeri. Landskab Nyord by ligger på øens sydside. Resten af landskabet er ubebygget bortset fra kirkegården og markhusene. Matrikelkort viser, at de 20 gårde foruden deres hovedlod fik marginallodder bag kirkegården og ved vandingsstederne. Strandengenes udgjorde en naturlig grænse for markerne og kun en gård blev flyttet ud på marken.

21 Grænsen mellem den høje, opdyrkede del af øen og den lave, ekstensivt udnyttede del med strandeng opleves ganske markant, idet vejen går gennem skrænten og op på det høje - dette skar fremhæver terrænstigningen. Morænebakken med byen opleves som en ø på øen. Arkitektur Den nord-vestlige del af Nyord by med kirken ligger højest, mens terrænet falder gradvist ned mod øst, Nordgade, og sydøst, Søndergade. I Strandstrædet opleves et ganske dramatisk fald ned mod havnen. Stræderne ned mod kysten udmunder i den lavtbeliggende gade langs kysten, Nyord Havnevej. Gårdenes haver er omkranset af stengærder, der holder på terrænet, så gårdlængerne ligger højere end gaden, inde på gårdtoften. De steder, hvor der er bygget helt ud i gadelinjen, står særligt markant: præstegårdens lange facade i Nordgade, husrækken med købmanden i Søndergade, samt en kort række med småhuse i strædet overfor kirken. De historiske lag kan aflæses i bebyggelsen: de store gårde oppe i byen, de yngre på skrænten ned mod kysten. Nyord Havnevej er bebygget på landsiden, mens kystsiden er udlagt til haver, fint indrammet af hække. Her og der med fine kig til vandet. Et grønt område omkring pumpebrønden trækker udsigten over vandet lidt op i landsbybebyggelsen. Uimponeretheden over den kystnære beliggenhed er karakteristisk. Her er kun få panoramavinduer og store altaner. Bindingsværksgårdene er traditionelt hvidkalkede over stok og sten, og længerne danner lukkede gårdrum. Kirken er bygget 1846 af H.C. Glahn med Frederiksberg kirke som inspiration. Bevaringstilstand Den oprindelige gadestruktur er velbevaret. Fire, typiske, firlængede og trelængede gårde blev bygningsfredet i Huse, gårde og haver holdes i overensstemmelse med deres brug for fastboende og som weekendhuse. Nyord By fik landets første byplanvedtægt i 1976 med retningslinier for udskiftning af vinduer og gavle. Det har fået betydning for hvilke vinduer og hvilke størrelser, der er blevet udskiftet vinduer i. Gavle er i høj grad forblevet intakte og er ikke blevet forsynet med udestuer og verandaer på grund af byplanvedtægtens forskrifter. Byplanvedtægten har medvirket til at husenes og de oprindelige stuehuses form og funktion som boliger er forblevet intakt. Mange af bygningerne trænger til vedligeholdelse.

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9.

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9. NOTAT 9. NOVEMBER 2005 FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER Forundersøgelsen består af to rapporter: o Dels en arbejdsrapport Karakteristik af hovedtræk, der belyser Møns natur, landskab, kulturhistorie

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Stege Sukkerfabrik Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Møns Klint som udflugtsmål. 1880-i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier

Møns Klint som udflugtsmål. 1880-i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier Kulturmiljø Landskab Tema Tid Emne Møns Klint som udflugtsmål Kyst og Nor Rekreation 1880-i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier Kulturmiljøets hovedtræk Kulturmiljøets hovedtræk er det varierede

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Store Klint, pavillon og hotel

Store Klint, pavillon og hotel Side 1 af 6 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Store Klint, pavillon og hotel Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 13 Store Klint,

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE. Lokalplan H7

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE. Lokalplan H7 FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE Lokalplan H7 for Louisiana og Humlebæk Kirkegård m.m Juni 1997 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens formål side

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Tilføjelser til udbudsmateriale vedrørende Elevvej 11-15

Tilføjelser til udbudsmateriale vedrørende Elevvej 11-15 Tilføjelser til udbudsmateriale vedrørende Elevvej 11-15 Sælger har følgende tilføjelser til udbudsmaterialet: 1. Opførelse af nybyggeri kræver dispensation fra skovbeskyttelseslinjen. Natur- og Miljø

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Anne Palmgren Juul Dir: 79755696 Mob: e-mail: anne.palmgren.juul @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-106-14

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER AGER. Skarregaard

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER AGER. Skarregaard Skarregaard Tid: Ca. 1845-i dag Skarregaard fortæller landbrugshistorie i bogstaveligste forstand. Gården, der altid har været en enegård uden for landsbyfællesskabet, ejes af Morsø Kommune og drives i

Læs mere