Foreløbigt tryk af 5. december 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreløbigt tryk af 5. december 2005"

Transkript

1 Møn Kulturarvsatlas. Forslag til kortlægningsemner. Foreløbigt tryk af 5. december 2005 Tidsepoker til KIP- skema tilpasset udviklingen på Møn. Baggrund for inddeling: Oldtid: Højbyggernes æra Overalt på Møn findes spor efter oldtidens indbyggere. I Jægerstenalderen udgjorde øen med sine mange nu inddæmmede fjorde og vige et godt sted for fiskere at slå sig ned. Da landet blev ryddet og indbyggerne begyndte at omstille sig til bondestenalderens landbrug omkring 4000 f. Kr., blev der bygget talrige dysser og jættestuer over hele Møn kommune. Omkring 130 i alt, men mange kan være gået tabt i den tid, der er gået siden da. Sammen med højene fra den efterfølgende bronzealder repræsenterer de med over 800 stk. et væsentligt træk ved det mønske landskab. Fundene fra den efterfølgende jernalder/vikingetid er knap så monumentale. Men talrige overfladefund vidner om et intensivt benyttet område. Sejlspærringer og voldanlæg er en indikation om, at det ikke udelukkende var en fredelig periode, men at der også var stridigheder, enten interne eller med udefra kommende magter. Middelalder og tiden op til 1660: Sild og Stegeborg Middelalderen var en rig periode for Møn, hvor sildefiskeriet i Østersøen blomstrede. Sildene blev afsat på store sildemarkeder i Skåne. I løbet af 1500-tallet gik det nedad for sildefiskeriet og Møn mistede grundlaget for sin indtjening. Den mægtige Stegeborg ved indsejlingen til Stege Nor spillede en vigtig rolle for Møn i middelalderen. Borgen blev opført i starten af 1200-tallet, samtidigt med kirken, ødelagt under Grevens Fejde i 1534 og endeligt nedrevet i slutningen af 1700-tallet. Tabet af borgen og sildefiskeriet satte Møn i en stille position : Forarmelsen. Tiden omkring enevældens indførsel fik særlig betydning for Møn. Svenskekrigene og kongens indsættelse af von Plessens Hestegarden trak i udpræget grad Møn og øerne i økonomisk uføre. Gårde, bønder og jorde blev udpint og ødelagt, således at hele reproduktionsapparatet gik i stå. Der gik op mod hundrede år førend økonomi og produktion atter kom på gled : Den florissante periode på Møn. Tiden efter krongodssalget og udskiftningen satte på mange måder gang i handel og byggeri. De nye godser opførte hovedbygninger og anlagde parker. I Stege kom håndværksmestre og købmænd fra Tyskland, som bidrog til den stigende handel. Der blev opført købmandsgårde og borgergårde.

2 I landskabet skete der store forandringer med udskiftede jorder, fredsskov og landvindinger. Tiden falder sammen med den åndelige vækkelse, der manifesterede sig ved højskole og friskoler sidst i perioden i dag: Industriel Produktion. Fra 1880erne begyndte en ny epoke baseret på industriel produktion. Den effektivisering, der var påbegyndt i landbruget med dræning af vådområder blev fortsat bl.a. med sæsonbetonet arbejdskraft. Samtidig med omlægningen til roedyrkning opstod en landbrugsrelateret industri, som sammen med befolkningstilvæksten betød at service og liberale erhverv voksede frem. Sukkerfabrikken i Stege var en meget stor arbejdsplads for Møn og øer. Industrialiseringen fortsatte sin vækst ind i 1960erne. Såvel land som by blev styrket af handlen, der affødte velfungerende oplandsbyer og købstad. I landsbyerne blev der bygget centralskoler. Nedgangen i landsbyernes vækst begyndte i midten af 1900-tallet med mekaniseringen af landbruget, som medførte en affolkning på landet. Handlen blev koncentreret i enkelte større landsbyer og sukkerindustrien i Stege blev nedprioriteret. I dag er det karakteristisk, at der pendles mellem arbejde og bolig. Nedgangen i industriel produktion har kun efterladt sig få varige spor i landskabet.

3 KIP-skema af , tidsepokerne er revideret og tilpasset Møn. Tid: Oldtid og Vikingetid Landskabstyper Tema Emner Mulige Kyst Moræneland Ådale, kær og eng Strukturer på tværs af landskabet Bebyggelse, fiskeri, jagt, håndværk, søfart, handel, forsvar Bebyggelse, landbrug, håndværk, jagt, forsvar, infrastruktur Bebyggelse, fiskeri, forsvar, infrastruktur, landbrug Tro og skik Bopladser Bebyggelse Naturhavne Hulveje Pælespærringer Handelspladser Bopladser Hustomter Rydningsrøser Skeldiger Forsvarsvolde Bebyggelser Broer, trædesten Gravpladser og anlæg Kultsteder Bautasten Runesten Helleristninger kulturmiljøer Busene Have

4 Tid: Middelalder samt perioden ca Landskab Tema Emner Mulige Kysten Fiskeri, søfart, færgefart Fiskerlejer, bådehuse Ladepladser Havne Færgesteder og kroer Naturhavne Landsbyer Købstæder Fiskepladser, landdragningssteder Vadesteder Ager Landbrug og Landsbyer med jorder og bebyggelse ejerlavsskel, skelsten Dyrkningssystemer Hovedgårde Enestegårde Overdrev Dyrefolde Tingsteder Skov Skov, jagt, Fangstgruber bebyggelse Højryggede agre (Ådale), kær og Bosætning, industri Bebyggelsesmønster eng Dyrefolde Vandmølleanlæg Teglovne Tørvegravning Dæmninger Kanaler Fiskedamme Broer Bakkeland Bosætning Dyrkningssystemer Strukturer på tværs af landskabet Købstad/Handel Tro og skik Fæstningsanlæg Infrastruktur Bebyggelsesmønster Bystrukturer (gadeforløb, terrænforhold) Bymarker Markedspladser Kirker, kapeller, præstegårde Ødekirkegårde Helligkilder Kors Kultsten/-træer Valfartssteder Klostre Voldsteder/fæstningsanlæg Konge- og bispeborge Sejlspærringer Skanser Forsvarsvolde Vejforløb, milepæle/-høje, vejsten, stenkister Færgesteder Kanaler kulturmiljøer Nyord By Stege, Borre Bogø By Elmelunde Fanefjord

5 Tid: Perioden ca ( Nedgang og forarmelse ) Landskab Tema Emner Mulige kulturmiljøer Kysten Ager Fiskeri, søfart, færgefart Landbrug og bebyggelse Fiskerlejer Stejlepladser Færgesteder og kroer Anlagte havne Fiskepladser, landdragning Skipperbyer Skibsværfter Fyranlæg Lodsbyer og lodseri Landvinding Ladepladser Landsbyer, dyrkningssystemer, skelsten Grønne gader Hovedgårde og godslandskaber (inkl. skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker, fiskedamme, mv.) Kronens ejendomme Enestegårde Gårde, huse, hustomter Dyrefolde Overdrev Græsningshaver og drivveje Diger/ejerlavsskel Skov Plantning Begyndende plantning, Parkanlæg Fangstgruber Sten- og grenkast Kær og eng Bosætning, industri Vandmølleanlæg Industri Keramikovne Vandingsanlæg/kanaler Kornmøller Tørvegravning Bebyggelsesmønster Landvinding af søer, moser mv. Broer Bakkeland Bosætning Dyrkningssystemer Bebyggelsesmønster Strukturer på tværs af landskabet Handel/købstad Håndværk Havn og by Markedspladser Købmandsgårde Kridtgrave, kalkbrænding Teglværker Klintholm Gods Fanefjord Skov Råbylille Sø

6 Tro, skik Kirker, kirkegårde, kapeller, præstegårde Damsholte Kirke Kirkestier Helligkilder Kulttræer/-sten Valfartssteder Mindesten Rekreation Parkanlæg Sommerhuse Infrastruktur Amtsveje (hovedveje) Andre vejforløb Dæmninger, kanaler Milepæle/-høje, vejsten Færgesteder Broer Befæstning Skanser/forsvarsanlæg Hårbølle skanse

7 Tid: Ca (Den florissante tid på Møn). Landskab Tema Emner Mulige Kysten Fiskeri, søfart, færgefart, industri, rekreation, vandregulering, klitlandbrug, naturbeskyttelse Færgesteder Broer Havne Ladepladser Fiskerihavne Fiskepladser Værftsindustri Skipperbyer Fyr, lodsudkigstation, lodshuse, redningsstationer Sluser og diger Strandenge Jagt Blandingsøkonomi bl.a. landbrug, fiskeri mv. kulturmiljøer Stege Nor: Skelbæk bro Ager Landbrug og bebyggelse Landsbyer Rural by Gårde, huse Hovedgårde og godslandskaber (inkl. skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker mv.) Enestegårde Landvinding Råbymagle, Mandemarke Museumsgården Nordfeld Kostervig Skov Kær og eng Bakkeland Strukturer på tværs af landskabet Rekreation, skovbrug naturbeskyttelse Industri, landbrug, bosætning Bosætning, industri, rekreation Handel Plantager Lystanlæg Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Planteskoler, gartneri Naturskov Mølleanlæg Tørvegravning Landvinding Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønster Råstofudvinding Lystanlæg Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Købmandsgårde Møllerier Damme/Askeby Rekreation Sommerhuse Liselund

8 TID: i dag Landskab Tema Emner Mulige Kysten Fiskeri, søfart, færgefart, industri, rekreation, vandregulering, klitlandbrug, naturbeskyttelse Færgesteder og kroer Broer Havne Ladepladser Udskibning af kugleflint, roer, tegl mv. Fiskerihavne Fiskepladser Værftsindustri Skipperbyer Fyr, lodsudkigstation, lodshuse, redningsstationer Hoteller, søbade, pensionater mv. Lystbådehavne, marinaer Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Sluser og diger Strandenge Jagt Blandingsøkonomi bl.a. landbrug, fiskeri mv. kulturmiljøer Bogø havn Klintholm Havn Hegnede Møns Klint Ager Skov Kær og eng Bakkeland Strukturer på tværs af Landbrug og bebyggelse Rekreation, skovbrug naturbeskyttelse Industri, landbrug, bosætning Bosætning, industri, rekreation Handel Landsbyer Gårde, huse Hovedgårde og godslandskaber (inkl. skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker mv.) Enestegårde Udstykning husmandsbrug, jordbrugsparceller Dyrkningssystemer Roebaner Landvinding Hønserier Dyrskuepladser Foderstofforretninger mv. Forsamlingshuse Plantager Lystanlæg Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Planteskoler, gartneri Naturskov Mølleanlæg Tørvegravning Landvinding Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønster Råstofudvinding Rekreation feriehuse, turisme, Lystanlæg Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Købmandsgårde Møllerier Nyvang, Ryttervænget

9 landskabet Andelsanlæg Skoler Tro, skik Fæstningsanlæg Købstad Forstæder Tømmerhandel Lokale handelscentre Mejerier, frysehuse, tørmælksfabrik, andelskostald, Brugsforeninger Foderstofforretninger Højskole, efterskoler, kostskole Handelsskole, tekniske skoler, søfartsskole, husholdningsskole Folkeskoler Friskoler Kirker, kirkegårde, kapeller, præstegårde Valg-/frimenighedskirker Missionshuse Forsamlingshuse Skanser Befæstningsanlæg Befæstningsanlæg Bymidter Nye boligområder Havn Handelsstrøg Handelsgartneri Dyrskuepladser Villaer Erhvervsområder Rødkilde Det græske kvarter

10 Håndværk, industri Rekreation/fritid Infrastruktur Kridtgrave, kalkbrænding Teglværker Jernstøberier Sukkerfabrik, småkagefabrik, saftstation, ægpakkeri, tekstilfabrik, flintstenindustri, garveri, frørenseri o.l. Smede- og maskinværksteder Nye industrikvarterer Parkanlæg Haver Kolonihaver Sportsanlæg, spejderhytter mv. Vandrerhjem, feriekolonier mv. Museer Biografer Teatre Golfbaner Put-and-take Jagt Skydebaner Sommerhuse Amtsveje (hovedveje) Andre veje Broer Færgesteder Gasværk Radaranlæg Post, telegraf, telefon Forskningsinstitution Sygehus, alderdoms- og plejehjem Børneasyl Flyvepladser Kraftværker Forbrændingsanlæg mv. El-ledninger og transformerstationer Bebyggelse langs udfaldsveje Nutidige vindmøller Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret Daneflint Ulvshale Lindholm

11 Prioriterede forslag til kulturmiljøer: De første 10 er mest bearbejdede. De øvrige er skitser/forslag. Kursiv-tekst er et input til hvad kulturmiljøet blandt andet rummer. I forbindelse med indplaceringen i skemaet er foretaget en fokusering på et emne eller en tid. 1. Stege by - købstaden med vold og Mølleport 2. Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret omkring - fabriksanlæg, funktionærboliger, arbejderboliger, jordbassiner 3. Nyord by - by og landskab, bebyggelsesmønster 4. Borre byen og landskab, kirken, silo, tidligere købstad 5. Liselund kulturen i naturen, den romantiske have, oldtidsromantik 6. Møns Klint klint, Jydelejet, hotel, vandrerhjem, turisme, skovens mange stednavne, gravhøje, højryggede agre 7. Fanefjord Skov pavillon, skovhistorie 8. Busene Have oldtid, gravhøje, bautasten, skanse 9. Bogø By kro, købmand, præstegård, kostskole, kirke, bank, mølle, havn 10. Mandemarke fortelandsby, udflyttede gårde i blokudskiftning Damme/Askeby saftstation, mejeri, brugs Stege Nor Lendemarkes sydside, bro, bedding, Steges byprofil set fra syd, Katrinedal, Slotshøj, landsbyer på sydsiden med kig til vandet, Skelbæk bro, Rødkilde Ulvshale - skov, flinteudskibning, skanse, sommerhuse, bro Fanefjord fjorden rundt, Marie Grubbe Færgested, mader, kirke, Grønsalen Nyvang og Ryttervænget husmandsudstykninger steder 1920-erne Hegnede nedlagt teglværk, udskibning Klintholm Gods herregården i landskabet, allé, kirkestier til Magleby, park, det oprindelige herregårdsanlæg

12 Nordfeld - herregård Daneflint industrianlæg, flint, skanse Lindholm - forsøgsstation Elmelunde - kalkmalerier, von Plessen, kobler, kirke, alderdomshjem, landsby-landevejsby Rødkilde Højskole Bogø Havn Museumsgården Råbylille Sø diger, ejerlav Damsholte kirke arkitektonisk pejlemærke på Vestmøn, kirkegård, terræn, sø, herregårdsanlæg Det græske kvarter villakvarter i Stege, nord for volden Kostervig - landsbyerne, Kong Asgers høj, Borrens bjerg, inddæmmet areal Råbymagle velbevarede gårde Hårbølle Bro lystbåde, fiskerleje, gamle sommerhuse, skanse Klintholm havn fiskeri, turisme, toldbygning, lystbådehavn

13 1. Stege by Stege by rummer strukturer fra middelalderen som ses i dag. Det er først og fremmest gadenettet som har samme linieføring som i middelalderen. Storegades forløb viser et knæk ind mod torvet og dette middelalderlige træk er på enestående vis bevaret. Storegade er ikke rettet ud, så den motoriserede trafik må tilpasse sig gadeføringen. Til gadenettet hører torvene Store Torv og Gåsetorvet som ligger på samme sted og som har samme oprindelige funktion som mødested og holdeplads. Dernæst rummer Stege byhuse langs gaderne op til Store Torv, hvis haver i dag afspejler tals huses beliggenhed, hvor mange er genopført i samme bygningshøjde. Stege omsluttes af volden med Mølleporten, et synligt tegn på befæstningen. Det er særligt at tårnet er bevaret. Stege by er valgt fordi samtiden har valgt at bevare de væsentlige samfundsmæssige træk som byen udviser på nationalt og lokalt plan. En bevarende lokalplan nr.94 for Stege gamle by sikrer bærende bevaringsværdier i Stege inden for volden ligesom et udvalg for Storegades forskønnelse nedsat ca. 1990, påser at farver og skilte på Storegade holder sig inden for forskrifterne. Selv om Stege rummer fredede bygninger og anlæg som har været fredet i snart 100 år og der er offentlig sikring af bevaringsværdier er Stege sårbar for nedrivninger og ombygninger af huse som kan ændre de fysiske strukturer af det gamle middelalderbillede. Det gælder f.eks. opførsel af huse på grundene op til volden, som slører billedet af den rummelige Stege købstad. Stege er derfor udvalgt som muligt kulturmiljø for at vi kan sikre Steges bærende bevaringsværdier. Stege er beskrevet og dokumenteret i videnskabelig litteratur. Kulturmiljø 01 Stege Købstad Tid Middelalder Karakteristik Natur Stege ligger på den nordlige side af indløbet til Stege Nor, på en lavtliggende moræneflade fra sidste istid. Selvom Møn har hævet sig siden sidste istid, viste udgravningen af Stege Borg, at vandstanden i middelalderen var omkring 50 cm højere end i dag. Kultur Navnet Stege skulle henvise til en sejlspærring af nedbankede pæle stilka eller stäk eller stik. Netop en pælespærring er der fundet rester af inde mod noret. Denne kan dateres til yngre jernalder. Årstallet for Steges grundlæggelse kendes ikke præcist. Stege får købstadsprivilegier af Erik Klipping i De ældste dele af Stege kirke, Skt. Hans, er opført i første halvdel af tallet, og dette må hænge sammen med selve byens grundlæggelse. Der findes skriftlige efterretninger om yderligere en middelalderlig kirke i Stege: Skt. Gertrudskirken, der menes at haves ligget ved det der i dag hedder Skt. Gertrudsstræde. Denne forsvandt omkring reformationen, og resterne af den menes at være brugt som byggemateriale til forbedringer af Skt. Hans kirke. I dag afgrænses Steges middelalderlige bykerne mod nord af byvolden og til alle andre sider af havet. Denne afgrænsning fik byen i løbet af 1400-tallet, hvor den store grav blev gravet og byens tre byporte hvoraf Mølleporten er den eneste

14 bevarede blev opført. Gennem middelalderen var byens centrum kirken, og herfra breder der sig tykke kulturlag på op til 2,5 meters tykkelse, der kan genfindes næsten alle steder indenfor volden. Store dele af købstaden nedbrændte i 1457 og pesten hærgede i 1484, men da var rigdommen stadig stor pga. sildehandlen, så det hurtigt lykkedes at reetablere byen. Arkæologiske undersøgelser af Stege Købstad er foregået flere steder i forbindelse med moderne anlægsarbejde. Det største projekt er kloakeringen af Storegade, der stadig er i gang. Her er der fundet rester efter middelalderlige brønde og gulvlag samt brolægninger, der kan være spor efter Storegade middelalderlige forløb. Der er også fundet gamle brolægninger andre steder i byen. På Gåsetorv, hvor Hotel Scandinavia tidligere lå, blev der udgravet middelaldertomter samt formodede spor efter handelsboder. Landskab Arkitektur Stegeborg, der har ligget på havnen hvor Netto i dag ligger, er blevet udgravet i to omgange. Første gang i midten af 1970 erne og anden gang i Undersøgelserne viser, at Borgen er opført i to faser. Den første i 1200-tallet på en udvidet ø eller holm, der var omkranset af tilspidsede pæle. Anden fase anlægges i årene , hvor øen blev udvidet og voldgraven gravet dybere. Øen blev indrammet af en kraftig bulvæg. Egentlige bygninger var der ikke bevaret rester af på borgen og det synes mest sandsynligt at i hvert fald fase to havde en lervold bag bulvæggen Landskabeligt er Stege By placeret i et næsten fladt morænelandskab på et næs som stikker ud i det smalle farvand, som forbinder Stege Nor og Stege Bugt. Stege ligger midt på Møn. Og på indersiden af øen. En på mange måder ideel placering som har haft stor betydning for byens udvikling. Den brede Stege Bugt og det smalle søagtige Stege Nor, danner tilsammen en næsten timeglasformet figur, hvor Stege ligger i indsnævringen. Fra Storebro, der går over Norets munding og forbinder Stege med Lendemarke, stiger landskabet jævnt mod byvolden uden at overstige 15 meter over havets overflade. De husfundamenter der er blevet antruffet i Stege afviger ikke i normen fra andet middelalderligt byggeri. Det drejer sig om stolpebyggede huse med stampede lergulve. Alt tyder på at den tidligste fase af Skt. Hans kirke har været opført med tvillingdelt tårn ligesom kirkerne i Tveje-Merløse (Holbæk amt) og Fjenneslev (Sorø amt). Disse kirker sættes i

15 forbindelse med Hvideslægten. Det passer sammen med at Jacob Sunesen, der er en del af denne slægt, styrede Møn første halvdel af 1200-tallet, hvorfra kirken også stammer. Hvilken udstrækning har byen? Vises på historisk kort. Bevaringstilstand Evt. Kilder God Middelalderbyen kan fortsat aflæses i gadenettets overordnede struktur, Mølleporten og voldanlægget rundt om byen. Henriette Rensbro. Udgravningen af Stegeborg foreløbige resultater af undersøgelserne i sommeren I: Kulturhistoriske Studier J.P. Trap Danmark, Bind IV,1, femte udgave 1955

16 2. Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret omkring. Sukkerfabrikken i Lendemarke og arbejderkvarteret omkring rummer fysiske elementer som er væsentlige for forståelsen af Møns industrihistoriske udvikling og afvikling. Inden for sukkerfabrikkens område findes oprindelige bygninger fra starten som hovedbygning og lagerbygninger. Senere er driftsbygninger kommet til, mens andre er revet ned i takt med produktionens opretholdelse. I dag ses to vartegn for industrikulturen på Møn siloerne og skorstenene inden for den nu nedlagte sukkerfabriks arealer. Sukkerfabbrikken blev lagt på landet uden for Stege købstad i landlige omgivelser, hvad anlægget stadig bærer præg af som grønt område. Mod vest findes funktionærboliger og mod sydvest over for sukkerfabrikken findes gader som Fabriksgade og Nygade, hvor ansatte fra sukkerfabrikken boede. Det er et typisk industrikulturmiljø for hele landet. Det er et sårbart miljø lokalt idet der netop nu er planer om ændring af arealerne med opførsel af boliger. Tilsammen med jordbassinerne som er fredede og derfor ikke sårbare i samme grad som bygningerne og udenomsarealerne udgør fabriksanlægget i dag ansatser til et rekreativt område, præget af områdets grønne karakter langs Sukkerhavnen og Stege bugt. Fabriksgade rummer sammenvoksede små byhuse med haver i samme struktur som byhusene i Stege. Facader, døre og vinduer er ændret i højere grad end i bebyggelsen på Nygade, som blev opført omkrig 1900 til ansatte på fabrikken. Dato: 29. november 2005 Landskabstype: Strukturer på tværs af landskabet Tema: Industri Emne: Sukkerfabrik Kulturmiljø 02 Sukkerfabrikken Tid 1880-i dag ( Industrisamfundet ) Karakteristik Natur TD ind over Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret omkring denne (dele af Lendemarke) er placeret i et næsten fladt morænelandskab på et næs som stikker ud i det smalle farvand, som forbinder Stege Nor og Stege Bugt. Tårnfalke holder til i siloerne. Kultur I 1880 erne tog den lokale entreprenør F. Bojsen initiativ til etableringen af en sukkerfabrik i Lendemarke. Bojsen aflagde mønske bønder besøg for at tegne kontrakt på den mængde sukkerroer, de enkelte bønder ville levere. I 1884 begyndte sukkerfabrikken sin moderne produktion, der involverede mange forskellige faggrupper. Snart blev fabrikken ubestridt den største arbejdsplads på Møn og øerne. Også kvinder fik ansættelse på den nye fabrik, og således fik fabrikken en meget stor betydning for den ændring i erhvervsstrukturen, der kom med industrialiseringen. I 1886 stiftede fabriksledelsen den første boligforening Stege Sukkerfabriks Byggeselskab. På Fabriksgade opførtes efterfølgende en række sammenhængende boliger. I 1912 blev endnu et boligselskab stiftet Arbejdernes

17 Byggeforening. Her opførtes på Enighedsvej 16 fritliggende boliger. Opførelsen af medarbejderboliger var en politisk ide om ejerboligernes gode indflydelse på arbejdere - men fabriksledelsen håbede sikkert også på at tiltrække dygtige folk ved tilbud om boliger. Sukkerfabrikken producerede hvidt roesukker. Sukkeret oplagredes og oplagres i siloer fra HÅ Skorstene ne og siloerne står som vartegn for industrialiseringen på Møn og for Stege By. De første jordbassiner er formodentlig blevet anlagt sammen med sukkerfabrikken. Jordbassinerne blev brugt til spildevand fra vask af roer. De sidste syv bassiner blev anlagt i Ved sukkerfabrikkens lukning i 1989 var flere af bassinerne endnu ikke fyldt op med jord og de blev indtaget til rekreative formål af befolkningen. I 1993 blev jordbassinerne og området fredet af Møn Kommune. Arealet bruges som græsning af får ved Storstrøms Amt. Der er et rigt fugleliv. Landskab Arkitektur Sukkerfabrikkens nære udenomsarealer og bygninger kom på offentlige hænder for derefter at blive solgt til privat forretningsmand. Stege Sukkerfabriks erhvervspark dannedes med erhverv som åleproduktion, bolcheproduktion, produktion af service, f.eks. revision. Ejeren bevarede bygningernes form og tilpassede nye funktioner til bygningerne og udenomsarealerne. Landskabet bærer præg af landbrugsland med grønne arealer ned til vandet og træer plantet lands stier langs vandet. Det er påfaldende, som det grønne element afgrænser og markerer helheden af Stege Sukkerfabrik. Det ses især, når man kommer sejlende til Stege Havn og fra udsigter i Stege gamle købstad - som fra Stege kirke og de ældre etageejendommes loftsværelser. Vest for fabrikken ligger et stort inddæmmet område, inddelt i en række bassiner. Her er jord og vand (slam) fra spuling af sukkerroerne blevet udledt. Tilstedeværelsen af jordbassinerne som rekreativt område forstærker landskabets karakter af fritidslandskab i dag. Vandet er nærværende som lystbådehavn i Sukkerhavnen i dag. Arkitekten, der tegnede Rødkilde Højskole, L.Fenger, tegnede også Sukkerfabrikkens hovedbygning. Hovedbygningen står i en afdæmpet historicistisk stil med forbillede i engelsk herregårdsstil. Husets står i rød blank mur med høje blændingsfelter og lavt tagpaptag. Driftsbygningerne har en mere underordnet karakter af magasin og lagerbygninger. Siloerne er nøgterne, men markante bygningsværker. Nye bygninger har holdt fabrikkens stilart og

18 Bevaringstilstand er tilpasset det oprindelige bygningsværk i røde sten. Saftstationen fra 1976 har træk af modernisme, mens tilbygningen fra 1985 med kontorer og service i dag er indpasset saftstationen og de øvrige driftsbygninger. Funktionærboligerne vest for fabrikken er i stil med funktionærboliger og velhaverboliger uden for volden, mens boligerne i Fabriksgade har forbilleder i fabrikssamfund som Holmegårds glasværk. Småvillaerne i Nygade og på Enighedsvej er tidstypiske, fra begyndelsen af 1900, med stilinspiration fra tidens strømninger og større villaer, men i lille målestok. Sukkerfabrikkens bevaringstilstand er varieret, men alt overvejende god. Dette skyldes i høj grad forrige og nuværende ejers vedligeholdelse af de gamle bygninger med oprindelige materialer og en vis respekt for bygningens oprindelige stil. Udenomsarealernes infrastruktur, som var tilpasset ind- og udkørsel med læs af roer og sukker til og fra fabrikken, er bibeholdt og tjener nu de nuværende produktioners kørselsbehov. Møn Kommune har afholdt idéfase om udenomsarealernes anvendelse og sigter mod at bygge boliger samt at tillade erhverv i de gamle produktionsbygninger, en detail og en gros. Evt. Kilder HÅ også N.P. Andreasens bog om Tårnfalken ca 1990

19 3. Nyord Med sin beliggenhed ud til Bøgestrømmen var Nyord i gamle dage orienteret imod havet. Øens befolkning levede af lodseri og søfart. Nyord er væsentligt for kystkulturen i regionen. Men de var også bønder, hvis jorder bestod af lavtliggende saltenge. Nyord er væsentligt for kystkulturen i regionen. Det blandede erhverv skabte en helt særegen identitet hos Nordboerne, som de kaldes. Og øens specielle geografi, hvor kun den højt liggende vestlige del var beboelig, betyder at alle huse og gårde ligger samlet i Nyord by. Lodserne og skipperne har forladt Nyord for længst, men husene og gårdene i Nyord by fortæller endnu om øens sejlende fortid. Hele byens struktur er velbevaret. Nyord har dog mistet meget af sin autencitet, nu hvor øen er blevet et sted folk bor og ikke arbejder. Nyord er sårbar over for ændringer som det rekreative samfund kan tilføre Nyord. Nyord er sandsynligvis det væsentligste kulturmiljø for Møn, endda for regionen. Dato: 29. november 2005 emh Landskabstype: Kyst Tema: Fiskeri Emne: Landsby Kulturmiljø 03 Nyord By Tid Tid: Karakteristik Natur TD tjekke Øen Nyord sat sammen af to forskellige landskabstyper. Den høje del (ca. 120 Ha) er morænejord én morænebakke som blev aflejret da isen smeltede væk ved sidste istidsslutning. Nyord By ligger på sydsiden af bakken. Resten er bakken er marker med nogle få levende hegn og spredte træer. Den lave del (ca. 430 Ha) er græssede strandenge, aflejret fra istidens slutning til i dag. Strandengene oversvømmes af saltvand om vinteren og afgræsses om sommeren. Tilsammen udgør strandengene omkring Ulvshale og Nyord det største sammenhængende strandengsområde i Østdanmark. Landsbyen en klart afgrænset (uudflyttet). Den nordlige del af landsbyen ligger højest, terrænet falder gradvist ned mod havnen. Øen blev landskabsfredet i Fuglereservat siden xxxx Mødet mellem land og vand varierer: i øst med glidende overgang fra strandeng/vådområde til egentlig vandflade. I nordvest og vest mere dramatisk med opdyrkede marker beliggende næsten helt ud til kystskrænten, der går brat ned og møder vandet. Kultur I Nyord By ligger side om side landsbyens gårde i kreds om

20 kirken. Her er en enestående mulighed for at opleve en tæt bebygget landsby fra tiden før udflytningen. Ved krongodssalget i 1769 gik Nyords 20 bønder sammen og opkøbte deres gårde og jorde. Pengene lånte de af en fraflyttet nordboer, J. J. Noor, skipper og købmand med udpræget handelstalent. Som sikkerhed for lånet fik han skøde på et stykke byjord, hvor han senere opførte en kro. J.J. Noor udlånte også penge til bønderne på Koster, da de købte deres jorde. Gårdmænd på Nyord var lodser, og da lodseriet gav gode penge, var det højere prioriteret end landbruget. Følgelig var det ofte kvinder, der stod for den daglige drift af gården både inde og ude. Efter udskiftningen blev udkommet ved landbruget større, og da lodstvangen blev ophævet 1871, blev gårdmændene igen mere optaget af landbruget. Omkring 1820 blev Nyords jorde udskiftet og hver gård fik samlet sine lodder på ca. 10 tdr. land. I Nyord by blev gårdene ikke flyttet ud af landsbyen, øen var for lille til at det var besværet værd. På kortmateriale fra henholdsvis 1808 og 1858 fremgår det, at Nyord by udvides indadtil. Det fælles græsningsareal, forten, blev med tiden udbygget med huse. I 1846 blev også kirken opført på forten, indtil da havde nordboerne nødtørftigt måtte betjene sig af Stege Kirke. Endnu et karakteristisk træk er de små skure eller huse, der også i dag ses på markerne. Husenes eksistens skyldes givetvis, at bønderne her har opmagasineret deres redskaber. Eftersom gårdene ikke flyttede ud af landsbyen i forbindelse med udskiftningen, har bønderne haft langt til deres marker. I 1906 blev en gård flyttet ud af byen. Senere er flere bedrifter lagt sammen for dermed at opnå mere rentable forhold. Øen blev fredet i 19756, hvilket gør moderne storlandbrug til en udfordring. Fredningen af de gamle gårde kom bekræftigede stilstanden for øens bærende erhverv landbrug og fiskeri. I dag bor få fastboende på øen ligesom der findes få erhvervsmuligheder inden for detailhandel, kro og erhvervsfiskeri. Landskab Nyord by ligger på øens sydside. Resten af landskabet er ubebygget bortset fra kirkegården og markhusene. Matrikelkort viser, at de 20 gårde foruden deres hovedlod fik marginallodder bag kirkegården og ved vandingsstederne. Strandengenes udgjorde en naturlig grænse for markerne og kun en gård blev flyttet ud på marken.

21 Grænsen mellem den høje, opdyrkede del af øen og den lave, ekstensivt udnyttede del med strandeng opleves ganske markant, idet vejen går gennem skrænten og op på det høje - dette skar fremhæver terrænstigningen. Morænebakken med byen opleves som en ø på øen. Arkitektur Den nord-vestlige del af Nyord by med kirken ligger højest, mens terrænet falder gradvist ned mod øst, Nordgade, og sydøst, Søndergade. I Strandstrædet opleves et ganske dramatisk fald ned mod havnen. Stræderne ned mod kysten udmunder i den lavtbeliggende gade langs kysten, Nyord Havnevej. Gårdenes haver er omkranset af stengærder, der holder på terrænet, så gårdlængerne ligger højere end gaden, inde på gårdtoften. De steder, hvor der er bygget helt ud i gadelinjen, står særligt markant: præstegårdens lange facade i Nordgade, husrækken med købmanden i Søndergade, samt en kort række med småhuse i strædet overfor kirken. De historiske lag kan aflæses i bebyggelsen: de store gårde oppe i byen, de yngre på skrænten ned mod kysten. Nyord Havnevej er bebygget på landsiden, mens kystsiden er udlagt til haver, fint indrammet af hække. Her og der med fine kig til vandet. Et grønt område omkring pumpebrønden trækker udsigten over vandet lidt op i landsbybebyggelsen. Uimponeretheden over den kystnære beliggenhed er karakteristisk. Her er kun få panoramavinduer og store altaner. Bindingsværksgårdene er traditionelt hvidkalkede over stok og sten, og længerne danner lukkede gårdrum. Kirken er bygget 1846 af H.C. Glahn med Frederiksberg kirke som inspiration. Bevaringstilstand Den oprindelige gadestruktur er velbevaret. Fire, typiske, firlængede og trelængede gårde blev bygningsfredet i Huse, gårde og haver holdes i overensstemmelse med deres brug for fastboende og som weekendhuse. Nyord By fik landets første byplanvedtægt i 1976 med retningslinier for udskiftning af vinduer og gavle. Det har fået betydning for hvilke vinduer og hvilke størrelser, der er blevet udskiftet vinduer i. Gavle er i høj grad forblevet intakte og er ikke blevet forsynet med udestuer og verandaer på grund af byplanvedtægtens forskrifter. Byplanvedtægten har medvirket til at husenes og de oprindelige stuehuses form og funktion som boliger er forblevet intakt. Mange af bygningerne trænger til vedligeholdelse.

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9.

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9. NOTAT 9. NOVEMBER 2005 FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER Forundersøgelsen består af to rapporter: o Dels en arbejdsrapport Karakteristik af hovedtræk, der belyser Møns natur, landskab, kulturhistorie

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Liselund - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Liselund - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Liselund Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 11 Liselund Udsnit og dele December

Læs mere

OVERSIGT OVER KORTLÆGNINGSEMNER Indholdsfortegnelse side KIP-skemaer 6 Kortlægningsemner Landskab Tema Kortlægningsemner

OVERSIGT OVER KORTLÆGNINGSEMNER Indholdsfortegnelse side KIP-skemaer 6 Kortlægningsemner Landskab Tema Kortlægningsemner OVERSIGT OVER KORTLÆGNINGSEMNER Indholdsfortegnelse side KIP-skemaer 6 Kortlægningsemner Landskab Tema Kortlægningsemner Kyst og Nor Ager, bakkeland og overdrev Kær, eng, sømose og strandeng Fiskeri, søfart,

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Stege Sukkerfabrik Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nordfeld Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 15 Nordfeld Udsnit og dele December

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Nyord landsby - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nyord landsby - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nyord landsby Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 1 Nyord landsby Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur 1880- i dag og middelalder Købstæder

Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur 1880- i dag og middelalder Købstæder Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Borre Sømose og Borre Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur 1880- i dag og middelalder Købstæder Kulturmiljøets hovedtræk Kulturmiljøets

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Skovbrug og rekreation Tid 1790-1880 Fællesskov, pavilloner og samlingspladser

Skovbrug og rekreation Tid 1790-1880 Fællesskov, pavilloner og samlingspladser Kulturmiljø Ulvshale Landskabstype Skov og kyst Tema Skovbrug og rekreation Tid 1790-1880 Emne Fællesskov, pavilloner og samlingspladser Hovedtræk: Kulturmiljøet omfatter halvøen Ulvshale med det varierede

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Midtmøn. Midt Møn. Midt Møn. Bårse Præstø Jungshoved. Lundby. Allerslev / Skibinge. Mern. Ørslev. Kastrup / Neder Vindinge. Kalvehave.

Midtmøn. Midt Møn. Midt Møn. Bårse Præstø Jungshoved. Lundby. Allerslev / Skibinge. Mern. Ørslev. Kastrup / Neder Vindinge. Kalvehave. Midtmøn Bårse Præstø Jungshoved Lundby Allerslev / Skibinge Ørslev Mern Kastrup / Neder Vindinge Vordingborg Nyråd Stensved Kalvehave Midt Møn Stege Lendemarke Østmøn Midt Møn Bogø Vestmøn 176 Kulturmiljøer

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur For børn og voksne Velkommen til Liselund. Her er opgaver, der vil føre dig rundt i haven. Opgaverne vil fortælle dig noget om Liselund og om, hvordan en

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Møns Klint som udflugtsmål. 1880-i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier

Møns Klint som udflugtsmål. 1880-i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier Kulturmiljø Landskab Tema Tid Emne Møns Klint som udflugtsmål Kyst og Nor Rekreation 1880-i dag Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier Kulturmiljøets hovedtræk Kulturmiljøets hovedtræk er det varierede

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk Landskabsplan for Fjordkilen Vest 18. august 2014 Området Fjordkilen

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur Middelalder Købstæder

Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur Middelalder Købstæder Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Stege indenfor volden Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur Middelalder Købstæder Kulturmiljøets hovedtræk Stege er især kendt for Mølleporten

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Bårse lokalområde 23

Bårse lokalområde 23 Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere