OMRÅDEFORNYELSE / MARIBO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMRÅDEFORNYELSE 2015-2020 / MARIBO"

Transkript

1 OMRÅDEFORNYELSE / MARIBO

2 KOLOFON PROGRAM: Program for områdefornyelsen Maribo er udarbejdet af Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune, i samarbejde med ETN Arkitekter og Byskab. Forår 2015 GRAFISK DESIGN: ETN Arkitekter BILLEDER: ETN Arkitekter/BYSKAB/Signe Mårbjerg / Lolland Kommune KONTAKT: Lolland Kommune, Udvikling og Erhverv Jernbanegade 7, 4930 Maribo. mail: Følg udviklingen af områdefornyelsen på:

3 VISION / Kulturkøbstad Maribo Maribo er kommunens mest markante bosætningsby og et vigtigt historisk omdrejningspunkt for politiske-, religiøse- og kulturelle bevægelser på Lolland. Maribos tætte historiske bykerne skaber kontrast til søernes udstrakte vidder, der omfavner domkirkebyen fra alle sider. Den aktive handelsby er fast besluttet på at stå ved sin markante rolle som kultur- og oplandsby for Midt- og Østlolland, ved at udvikle nye byrum af høj international kvalitet, øge funktionstætheden i bykernen og styrke sammenhængen mellem by og naturpark. Maribo

4 INDHOLD INTRODUKTION INDSATSOMRÅDER BAGGRUND INDLEDNING BAGGRUND BILLEDER AF EKSISTERENDE FORHOLD BEHOV FOR BYGNINGSFORNYELSE OVERORDNEDE UDVIKLINGSPRINCIPPER FOR MARIBO INTRODUKTION TIL OMRÅDEFORNYELSENS INDSATSOMRÅDER GRUNDELEMENTER I OMRÅDEFORNYELSEN 01/BYSAMARBEJDET MARIBO 02/BYSKOVEN 03/HANDELSAKSEN 04/BIOGRAFKILEN RELATEREDE PROJEKTER: USYNLIGE SAMTALER TIDS- OG HANDLINGSPLAN BUDGET OG INVESTERINGSREDEGØRELSE

5 Hvad er en områdefornyelse? En områdefornyelse er en 5- årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde, som har behov for et særligt fokus. Program for Områdefornyelsen Maribo bliver behandlet politisk i foråret 2015, hvorefter det bliver sendt til godkendelse i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. De centrale elementer i en områdefornyelse er: At inddrage og samarbejde med lokale aktører og borgere. At forbedre byrum parker, veje, pladser og stier. At koordinere og skabe bedre sammenhæng mellem både fysiske og sociale indsatser. At styrke private investeringer i området. Økonomi Områdefornyelsen finansieres med 2/3 kommunale midler og 1/3 statslig refusion. Herudover er det ambitionen, at der også tiltrækkes private investeringer og bidrag fra fonde og puljer såvel kommunale som statslige. Områdefornyelsen Maribo har et budget på 13.2 mio.kr, finansieret igennem 8.8 mio.kr. fra Lolland Kommune, mens Ministeriet for by, bolig og landdistrikter bidrager med 4.4 mio.kr. Organisation Områdefornyelsen administreres og faciliteres af Udvikling og Erhverv, Lolland kommune. Alle fysiske indsatser bliver kvalitetssikret i tæt samarbejde med Park og Vej og kommunens teknik- og miljømyndighed. Et centralt indsatsområde i områdefornyelsen er opbygningen af en ny tværsektoriel samarbejdsplatform kaldet Bysamarbejdet Maribo.

6 INTRUDUKTION INDLEDNING Formålet med områdefornyelsen er at give de fire indsatsområder et kvalitetsløft og skabe en dynamisk og veldefineret bykerne Med dette program for Områdefornyelsen Maribo, ønsker Lolland Kommune at konkretisere de overordnede udviklingsspor i Plan- og Udviklingsstrategien og principper for byens udvikling beskrevet i Byrumsprogrammet for Maribo. Lolland Kommune gennemfører, som en del af byrumsprogrammet, en områdefornyelse i Maribo. Områdefornyelsens overordnede fokus er at tydeliggøre Maribos bykerne og styrke byen som en god handels- og hverdagsby. Samtidig skal områdefornyelsen sikre Maribos identitet som en aktiv og levende Domkirkeby midt i Naturpark Maribosøerne, for også herigennem at styrke turismepotentialet. Inden for den udpegede bykerne udpeges fire afgrænsede områder kaldet ankerpunkter, hvoraf tre omfattes af områdefornyelsen. Udover disse fysiske nedslagsområder omfatter områdefornyelsen også tværgående sociale og bylivsfremmende samarbejder mellem mange forskellige aktører, offentlige såvel som private. Disse indsatser er samlet beskrevet under BYSAMARBEJDET MARIBO. Gennemgående i områdefornyelsen er et stort fokus på at skabe byrum, som virker inviterende for byens borgere og tiltrækker børn og unge i langt højere grad end i dag. Formålet med områdefornyelsen er at give de tre ankerpunkter et kvalitetsløft og skabe en dynamisk og veldefineret bykerne. Projekterne skal være med til at skabe en større sammenhæng i byen og fremvise byens unikke kvaliteter som domkirkeby, i en naturpark på en meget mere direkte og inviterende facon. OMRÅDEFORNYELSE Bysamarbejdet ROLLE- OG ANSVARSFORDELING Økonomiudvalget i LK Administrativ styregruppe i Lolland Kommune. Udvikling og Erhverv Beslutningstagere Overordnet kvalitetssikring og koordination. Sikring af projektets fremdrift Kontakt til MBBL Koordination af den administrativ styregruppe Koordination med PV+TM Facilitering af bysamarbejdets udviklingsforum, byforum, puljeadministration. Projektledelse 3 fysiske indsatser. Fundraising Administration af partnerskabspuljen PLAN OG UDVIKLINGSSTRATEGI BYRUMS PROGRAMMER Byskov/Jernbanegade Østergade ved Lollandscenter/Bagtorvet Biografkilen Bysamarbejdets udviklingsråd Rådgivende følgegruppe for de tre fysiske indsatser og bylivspuljen INDSATSOMRÅDE USYNLIG SAMTALER KLOSTERSØEN Illustration: Rolle- og ansvarsfordeling i områdefornyelsen. BOBLER IKKE FINANSIEREDE PROJEKT IDÉER 6 Illustration: Områdefornyelsens sammenhæng til kommunens strategiske

7 Naturpark Maribosøerne smyger sig helt ind til bykernen 7

8 INTRUDUKTION BAGGRUND Markante ændringer i befolkningssammensætningen, nye handelsmønstre og forventninger om at udnytte stedbundne kvaliteter i udviklingen af rekreative byrum, er centrale punkter i de kommende års udvikling af Maribo. ERHVERV KULTUR- OG OFF.INSTITUTIONER DETAILHANDEL 8 Lolland mærker ligesom mange andre kommuner de hastige forandringer, der præger landområder og provinsbyer i disse år. Markante ændringer i befolkningssammensætningen, nye handelsmønstre og forventninger om at udnytte stedbundne kvaliteter i udviklingen af rekreative byrum, er centrale temaer i de kommende års udvikling af Maribo. De hastigt ændrede handelsmønstre er en af de mest synlige udfordringer i landets mindre bysamfund, også på Lolland. Store detailkæder, der før understøttede udvalgshandlen i bykernen, finder plads til stadigt større butikker på byernes indfaldsveje. Tilbage står en splittet bykerne med høj historisk bevaringsværdi, der ikke længere appellerer til samme antal forretningsdrivende. I dag udgøres udvalgshandelen i bykernen af 60 udvalgsbutikker, et imponerende antal for en by med 6000 indbyggere. Disse 60 butikker er nøglen til fremtidens handelsudvikling, der peger i retning af større specialisering og styrkelse igennem klyngesamarbejder, understøttet af en kontinuerlig og sammenhængende udvikling af byens offentlige rum. Byen har en stolt historie som både kulturby og købstad, hvilket årligt anerkendes af et stort antal turister og besøgende. Svage fysiske forbindelser, mellem bykerne og naturpark, er særligt synlige for disse grupper. En styrkelse af de fysiske og mentale forbindelser, mellem bykerne og naturpark, anerkendes bredt som et af de største potentialer for byens udvikling. Mens indbyggertallet i Maribo i mange år har ligget stabilt, så har byrollemønsteret i kommunen over få år ændret sig radikalt, og mange områder på Lolland har oplevet funktionstab. Den kommunale servicestruktur er på nuværende tidspunkt indrettet til at tjene en større befolkning end den nuværende. Denne udvikling betyder at Maribo skal være mere for flere, og samtidig åbne sig op mod et stadigt større opland. Via udviklingen og implementeringen af et byrumsprogram for Maribo, er der sat gang i en langsigtet proces, der skal styrke bykernen og understøtte kvalitet i de offentlige og private tilbud. Indsatserne har både karakter af fysiske nedslag, og sigter desuden på at mobilisere andre typer af ressourcer i byens udvikling. Et stærkt element i udviklingen af disse indsatser vil være fokus på forskellige former for borgerinddragelse og dataindsamling. HISTORISKE KULTURMILJØER DET STORE SØLANDSKAB

9 INTRUDUKTION BESKRIVELSE AF OMRÅDET Maribo har som den eneste by i Lolland Kommune haft et stabilt indbyggertal på omkring 6000 indbyggere, igennem flere årtier. Men udviklingen kan hurtigt vende og det er nu, at det er tid til at understøtte og videreudvikle de kvaliteter som tilflytterne tiltrækkes af, og lokale værdsætter. Maribos historie som købstad går 600 år tilbage. Byens tidlige historie præges af anlæggelsen af Sankt Birgitta Klosteret i det naturskønne og frodige søområde. Klostret gjorde med tiden Maribo til landsdelens mest betydningsfulde by, der med sin klosterkirke fik domkirkestatus i I 1800-tallets økonomiske opblomstring opstod en række af nye kvarterer, der med deres ensartethed også har sat deres præg på byens homogenitet. domsuddannelser og fritidsaktiviteter. Den stærke tilknytning blandt børn- og ungegruppen, kommer desværre ikke til udtryk i bykernens indretning og funktioner. For begge byer gælder det desuden, at de har en stærk appel hos den mere modne del af befolkningen. Begge kommunens hovedbyer har en sammenhæng og størrelse, der gør at man ikke behøver at tage bil eller bus, når man skal fra skole og videre til tandlægen, til borgerservice, eller en tur ud i naturen. Denne tilgængelighed er en vigtig kvalitet for byerne, og ønskes styrket igennem en opprioritering af forholdende for cyklister og gående. Maribo har, som den eneste by i Lolland Kommune, haft et stabilt indbyggertal på omkring 6000 indbyggere, igennem flere årtier. Men udviklingen kan hurtigt vende og det er nu, at det er tid til at understøtte og videreudvikle de kvaliteter som tilflytterne tiltrækkes af, og lokale værdsætter. / 1577 Resenkort Sammen med Nykøbing regnes Maribo som et kulturelt centrum for Lolland-Falster med alle sine museer, domkirken og adskillige herregårde i omegnen. Den korte afstand til skove, søer og havet er blandt byens særlige kvaliteter, der hånd i hånd med domkirkestatussen gør Maribo til en stærk og interessant by at bo i og besøge. Maribo serviceres af en højprofileret lokalbane, der sikrer en god opkobling til regionaltog i Nykøbing. Motorvejen går helt tæt på bygrænsen, og med den nye Femernforbindelsen kommer Maribo til at ligge som et potentielt stop imellem København og Hamborg. Maribo spiller i dag en særlig rolle for børn og unge som centrum for skoletilbud, ung/ 2015: workshop i forbindelse med udvikling af model for Bysamarbejdet Maribo: Luftfoto med markering af den nye bykerne-afgrænsning 9

10 INTRUDUKTION MARIBO BYKERNE I DAG / billeder af eksisterende forhold Østergade mod Lollandscenteret Østergade set fra torvet midt Østergade Banegårdspladsen med Stiftmuseum og grønt område ved rådhuset Jernbanegade set fra torvet Torvet Kirkegården ved domkirken domkirken 10 Boligbebyggelse tæt på åløbet i naturparken Kig fra domkirken over naturparkens søer idyl langs Hunså i Naturparken

11 INTRUDUKTION Vestergade Butikscenter ved Vestergade set fra åen Butikscenter ved Vestergade Huse i Klosterstræde Bagtorvet Banegårdspladsen set fra Rådhuset Klostersøen set fra domkirken Nørresø /Jernbaneoverskæring Sti langs Huns Å Grønt areal foran Rådhus 11

12 INTRUDUKTION OVERORDNEDE UDVIKLINGSPRINCIPPER (beskrevet i byrumsprogrammet for Maribo) Principperne er til for at sikre en sammenhængende byudvikling. Principperne skal bruges som styringsredskaber, der skal sikre at byen udvikler sig i en retning, der baserer sig på de stedsbundne naturherligheder og bidrager til en intensivering af bylivet. Mens områdefornyelsen er en afgrænset femårig indsats, giver byrumsprogrammet en langsigtet ramme for byen udvikling. På baggrund af politiske drøftelser, arkitekternes visionsoplæg, borgermøder, arbejdsgruppens anbefalinger, bevægelsesanalyser og andre former for dataindsamling, er der udarbejdet en række overordnede principper for byens udvikling. Principperne er beskrevet i det overordnede Byrumsprogram for Maribo og udgør den strategiske ramme for indsatserne i områdefornyelsen. Principperne er til for at sikre en sammenhængende byudvikling. Principperne skal bruges som styringsredskaber, der skal sikre at byen udvikler sig i en retning, der baserer sig på de stedsbundne naturherligheder og bidrager til en intensivering af bylivet. Byrumsprogrammet giver byen en strategisk ramme til at videreudvikle konkrete politiker og strategier for f.eks. beplantning, belysning, by-inventar m.v. Principperne er beskrevet under fire overskrifter: AFGRÆNSNING OG INTENSIVERING SAMMENHÆNG OG BEVÆGELSE BYROLLE, IDENTITET OG FORMIDLING BYLEDELSE AFGRÆNSNING OG INTENSIVERING Princippet understøtter en tæt afgrænset bykerne, der centrerer byens offentlige og private kernefunktioner. Bykernen styrkes så den kan modstå de store forandringer landsdelen er underlagt i disse år. Besøgende må ikke være i tvivl om, at man inden for bykerneafgrænsningen befinder sig i centrum af Maribo. Forbindelserne til byens øvrige destinationer markeres tydeligt i bybilledet. Denne fokusering sker på baggrund af flere års spredt udvikling i Maribo, der har sat bykernen under hårdt pres. De kommende års udvikling i bykernen centreres omkring ankerpunkter, der er særligt attraktive og levende steder i byen. Disse punkter vurderes at opfylde centrale behov og have en langsigtet appel til sine brugergrupper. Ankerpunkterne rummer allerede i dag en række private og offentlige aktører, der har stærke interesser i at videreudvikle stedet, og understøtte et levende og dynamisk hverdagsliv. Udvælgelsen af ankerpunkter skal være med til at intensivere bylivet og udvikle de stedspecifikke byrumskvaliteter. Afgrænsningen af bykernen er primært defineret af en kulturakse og en handelsakse, der krydser hinanden på torvet. Kulturaksen tager udgangspunkt i området omkring Stiftsmuseet, togstationen, mediehusene, elværket og rådhuset, hvorefter det krydser torvet og forbinder sig til det kulturhistoriske miljø omkring domkirken, klosterruinen og naturparken. Den anden akse prioriterer handelsområdet, og strækker sig fra Lollandscenteret til torvet, der som byens naturlige centrum forener de to spor. En tredje forbindelseslinje går fra Suhrsgade, ned igennem biografkilen til søfronten. Den tætte bykernedefinition skal sikre en robust og fremtidssikret kerne, der kan modstå den store omstilling og tilpasning som landets mindre købstæder er underlagt i disse år. Princippet tilskynder offentlige og private aktører til at placere og re-lokalisere servicefunktioner i bykerneafgrænsningen, for på denne måde at understøtte det højest mulige flow af kunder og brugere i det samme område. Med udviklingsprincippet betyder det, at hvert enkelt projekt skal vurderes i forhold til en mulig placering inden for bykerneafgrænsningen. Hvis det vurderes, at det ikke er muligt at finde en egnet placering i bykernen, skal der tages højde for byrumsprogrammets øvrige principper. En måde at kunne navigere strategisk i dette udviklingsprincip er gennem udviklingen af lokalplaner, der kan støtte op om fortætning, byliv og aktivitet i bykernen. Dette kan bl.a. ske ved at afgrænse detailhandlens placeringsmuligheder, således at handelen intensiveres i en sammenhængende kerne, i balance med den aktuelle efterspørgsel, understøttet af muligheden for flere boliger i bykernen. 12

13 BYROLLE, IDENTITET OG FORMIDLING INTRUDUKTION Som en af to hovedbyer på Lolland har Maribo en særlig forpligtelse til at åbne sig mod oplandet. Hovedbyerne er med sit høje udbud af handel, offentlig service og arbejdspladser, en forudsætning for livet i de store landområder på Midt- og Østlolland. Maribo skal være midtpunkt for uddannelsesaktiviteter og turismeerhverv på Midt- og Østlolland. Hovedbyerne udgør et centralt knudepunkt i den offentlige transport på Lolland, og motorvejen giver med dens nærhed til byen, gode adgangsforhold for opland og besøgende. Maribo skal være en by man er stolt af at bo i. Byens rummer en stærk historisk fortælling, der til tider overskygger det mere fremadrettede perspektiv. Det er vigtigt at fortid, nutid og fremtid integreres i en stærk kernefortælling om byen. Byen bør være imødekommende og give både borgere og turister lyst til at se mere. Velkomsten til byen i form af togstationen og indfaldsvejene skal synliggøre de mange kvaliteter byen rummer og give lyst til at udforske byens mange facetter. Dette kan gøres via en bedre formidling af byen i det fysiske byrum. Maribo har en stor kvalitet i sin beliggenhed ud til Naturpark Maribosøerne og de intakte historiske miljøer, der rummer mange spændende huse, stræder og offentlige pladser. Men også steder som byens gode idrætsfaciliteter, hyggelige baggårde, ungemiljøer, havemiljøer osv. fortjener at blive tydeligt formidlet. SAMMENHÆNG OG BEVÆGELSE BYLEDELSE Princippet byledelse tager udgangspunkt i et ønske om, at styrke samarbejde og netværk på tværs af organisationer, borgere og øvrige interessenter i Maribo, så flere kan bidrage med viden, visioner og knofedt i arbejdet med at udvikle fremtidens Maribo. Der findes allerede masser af foreninger og aktører, der er særdeles engageret i deres sag og byen i øvrigt, men der kan opnås endnu bedre resultater, hvis der arbejdes tættere sammen. Således består udviklingsarbejdet under byrumsprogrammet ikke kun af fysisk forankrede projekter, men sigter også mod en organisatorisk oprustning. En tilgang hertil kan være at fokusere mere på vidensdeling og fælles koordinering af aktiviteter i byen, for på den måde at styrke fællesskabet og frivilligheden på tværs af byens netværk. Princippet fokuserer særligt på at tydeliggøre og forbinde bykernen til den storslåede natur, som omfavner Maribo fra alle sider. Forbindelser kan både forstås som fysiske forbindelser, der sikrer adgang til naturparken, men også på et mere symbolsk plan, ved at invitere Maribosøernes mangfoldige natur indenfor i selve bykernen. Det er vigtigt, at der skabes en stærk sammenhæng mellem byens ankerpunkter og de øvrige destinationer. Byen skal opleves sammenhængende for både cyklister, fodgængere og bilister. Der arbejdes overordnet med at sikre en god tilgængelighed i bil, på udvalgte steder markeres det tydeligt af, at bilerne her er på besøg, og at færdsel sker på de bløde trafikanters præmisser. Stationsområdet skal være inviterende og guide folk naturligt ned mod torvet og videre mod søen. Når nye initiativer udvikles i byen, er det vigtigt af de forholder sig til sin placering i byen, og understøtter forbindelserne til naturpark og øvrige destinationer. Igen prioriteres gående og cyklende, på lige fod med bilisterne. 13

14 NORD Nørresø INTRUDUKTION Ankerpunkt: Banegårdspladsen Området udgør en funktionsmættet byportal for kultur og offentlig transport. Stationsområdet spiller en særlig rolle for børn og unge fra byens opland, der skal til Maribo for at uddanne sig eller benytte de mange kultur- og fritidstilbud. Station Avis museum teater ade Museumsg hr sg ad e butikscenter udvalgsvarer multicenter Ankerpunkter uden for bykernen Detailhandelsklynge ved Hunså På den centrale forbindelse mellem B ovmindre ejen buklostersø og Nørresø, liggerret tikscenter med tre store butikker. Centeret vender sig mod oplandet mod vest og samler en del af det kundeflow, som de fem detailhandelsbutikker på indfaldsvejene skaber. Su Rådhus Ves terg ad e ade Øst Østerg Mellemgade ade terg Ves Hotel Maribo Søpark Ankerpunkt Torvet Byens hjerte og historiske samlingspunkt der markerer byens centrum. Gl. Rådhus 14 e Lollandscentret Ankerpunkt: Lollandscenteret Som den eneste tilbageværende dagligvarekæde i bykernen, spiller Netto med sit høje kundeflow, en afgørende rolle for det tætte handelsudbud både i og omkring Lollandscenteret. For mange af byens besøgende udgør centeret en form for byport, der giver adgang til den bagvedliggende gågade. stræ kirke ade Bangs Have ad de terg Klos Klostersøen erg Domkirke Ankerpunkt udenfor bykernen Domkirken / naturparken Kulturmiljøet omkring domkirken Med bykernens tæt-lave bebyggelse i ryggen, er kulturmiljøet omkring domkirken stedet hvor de store elementer mødes og skaber et levende byrum med historisk tyngde. Stedet har igennem generationer givet rum til leg, nærvær og eftertænksomhed, og er fortsat et af de mest attraktive byrum i Maribo. Signatur for afgrænsning af bykernen

15 De velbevarede huse omkring domkirken giver bykernen en helt særlig karakter Om bygningsbevarelse i Maribo Maribo rummer i dag 2580 boligenheder, heraf ligger de 236 boliger indenfor bykerneafgrænsningen. I 28 % (65) af boligerne i bykernen, er der ikke registreret beboere. Hele 41 % af boligerne er bevaringsværdige, mens kun fire huse er fredede. De tomme boliger udgør et potentiale ift. at aktivere bylivet og understøtte handelsudbuddet i bykernen. Et af punkterne i nærværende program er, at skabe en tættere dialog mellem grundejere, forretningsdrivende, nuværende beboere, boligsøgende, investorer og finansieringsrådgivere, med henblik på at udfolde dette potentiale. Lolland Kommune prioriterer ikke sine midler i et bygningsbevaringsudvalg. I områdefornyelsen er der afsat midler i en partnerskabspulje, der skal motivere private investeringer, der understøtter kvaliteten af de offentlige byrum, og skaber bedre sammenhæng til centrale institutioner og virksomheder i bykernen. 15

16 16 Torvet er stadig den centrale plads i bykernen

17 INTRODUKTION TIL OMRÅDEFORNYELSEN I MARIBO DEN VELDEFINEREDE BYKERNE Områdefornyelsen i Maribo skal styrke defineringen af bykernen og styrke bylivet ved at formidle og skabe bedre sammenhæng mellem Byskoven (banegårdspladsen), torvet/handelsgaden og Domkirken/Naturpark Maribosøerne. Samtidig er der stort fokus på at skabe byrum, som virker inviterende for byens borgere og tiltrækker børn og unge i langt højere grad end i dag. Områdefornyelsen i Maribo skal styrke defineringen af bykernen og styrke bylivet ved at formidle og skabe bedre sammenhæng mellem Byskoven (banegårdspladsen), torvet/handelsgaden og domkirken/ Naturpark Maribosøerne. Samtidig er der stort fokus på at skabe byrum, som virker inviterende for byens borgere og tiltrækker børn og unge i langt højere grad end i dag. Bysamarbejdet Maribo er et gennemgående indsatsområde i områdefornyelsen, og bidrager til udviklingen af de fysiske indsatser. Områdefornyelsen i bykernen skal skabe en forståelse af byens stærke historie og placeringen midt i naturparken. Områdefornyelsen fokuserer på to akser, der indbyrdes krydser hinanden på byens historiske torv en øst-vestlig handelsakse og en nord-sydlig kulturakse. Handelsaksen løber fra Lollandscenteret til starten af Vestergade, mens Kulturaksen løber fra stationsområdet, igennem Jernbanegade til kulturmiljøet omkring domkirken. De to aksers tydelige tema gør det nemmere at navigere i byen, både som besøgende og borger, men også erhvervsliv og investorer får en tydelig ramme at arbejde efter. Byen er i dag præget af infrastrukturelle hensyn, både omkring byens torv og på byens største plads ved banegården, hvor alle de store kulturinstitutioner er samlet. Det er på mange måder generelt en købstadspræmis, at man kører lige til døren til alting. Købstaden har traditionelt et stort opland, hvor bilen udgør en helt central transportform, og hvor der er en forventning og holdning til, at man ikke skal gå særlig langt fra bil til handels- og servicedestinationerne. I Maribo overskygger offentlig trafik og bilernes dominans, nogle centrale steder, muligheden for at udvikle byliv. Derfor er der stort fokus på at arbejde med en bedre integrering mellem bløde og hårde trafikanter. Bilerne skal fortsat have adgang og sikres gode parkeringsforhold i byen, men i særlige områder markeres det tydeligt at bilerne her er på besøg, og at færdsel sker på de gåendes præmisser. Et gennemgående tiltag, der er med til at kæde bykernen bedre sammen, er et nyt ensartet byinventar samt formidling af byens historie via skiltning. Samtidig bruges en ny belysning af de udvalgte ankerpunkter ligeledes til at skabe større sammenhæng, og klart definere det enkelte byrum. Derudover tilstræbes det, at skabe en vis ensartethed i brugen af materialer og beplantning i alle områder af områdefornyelsen, som igen vil skabe sammenhæng på tværs af de forskellige projekter. I samarbejde med det kommunale Park og Vej, udvikles beplantnings- principperne der tager udgangspunkt i den stedsspecifikke fauna i naturparken og som dermed afspejler den tætte tilknytning mellem bykerne og naturpark. Tegningsmaterialet for hvert af de følgende indsatsområder, skal ses som et inspirationsoplæg til den videre inddragelse og udvikling af de endelige løsninger. Den geografiske afgrænsning, den øremærkede økonomi og de beskrevne temaer, formål og målgrupper under hvert indsatsområde, udgør den faste ramme om de enkelte projekter. 17

18 INDSATSOMRÅDER GRUNDELEMENTER I OMRÅDEFORNYELSEN: I arbejdet med at udvikle byens rum til meningsfyldte og dynamiske steder at opholde sig, tages en række grundelementer i brug. Grundelementerne skal være med til at understøtte den langsigtede planlægning og give en fælles forståelse af at gå i samme retning. Inden for den udpegede bykerne udpeges fire afgrænsede områder kaldet indsatsområder, hvoraf tre omfattes af områdefornyelsen. Indsatsområderne er en del af tanken om at udvikle et stærkt Handelsakse og Kulturakse der krydser hinanden på byens historiske torv. INDSATSOMRÅDER: Programmet består, udover indsatsen beskrevet under Bysamarbejdet Maribo, af tre fysiske indsatsområder: Byskoven (området ved banegårdspladsen og Jernbanegade) ANKERPUNKTER: Indenfor hvert indsatsområder er der udpeget et eller flere ankerpunkter, der er særligt attraktive og levende steder i byen. Disse punkter udgør en vigtig dynamo i bykernen, og vurderes at opfylde centrale behov med en langsigtet appel til sine brugergrupper. FORBINDELSER: Jernbanegade, biografkilen samt hovedparten af Østergågade udgør vigtige forbindelser mellem ankerpunkterne i bykernen. Disse områder skal styrke sammenhængen mellem de udpegede ankerpunkter, men skal ikke i sig selv udgøre en destination, ligesom ophold, bevægelse og rekreation prioriteres i andre områder. HANDELSAKSE defineres som den strækning i bykerne, hvor man satser på en fortættet handelsstruktur og byoplevelse. Det er her, man placerer events igennem året, og det er inden for handelsaksens strækning, at man satser hårdt på have en bred variation af handelstilbud, der sikrer, at man ikke går forgæves, når man vil handle i Maribo centrum. KULTURAKSE er på en gang et meget konkret spor i form af en nedlagt betonsten i den eksisterende belægning, som man skal følge fra Byskoven til kulturmiljøet omkring Klostersøen. Langs denne kulturakse ledes man forbi en række kulturmiljøer og kulturinstitutioner, som giver en god forståelse for de kvaliteter, Maribo indeholder. Samtidig er intentionen også, at man langs kulturaksen udvikler de potentialer, der er og bruger sporet som et værktøj til at udfolde byens kulturelle liv endnu mere. 18

19 01 INDSATSOMRÅDER ANKERPUNKT: BANEGÅRDSPLADSEN) 02 (ikke fysisk) INDSATSOMRÅDE: BYSAMARBEJDET INDSATSOMRÅDE: BYSKOVEN (banegårdspladsen) ANEG JERNB ADE ANKERPUNKT: LOLLANDSCENTERET GADE ØSTER TORVE Ø 03 INDSATSOMRÅDE: HANDELSSTRØGET 04 FORBINDELSE: BIOGRAF-KILEN MELLEM Ø ANKERPUNKT: BAGTORVET BAGTORVS Ø RELATERET PROJEKT UDENFOR OMRÅDEFORNYELSEN: USYNLIGE SAMTALER DOMKIRKEN / NATURRPARK / KLOSTERSØEN 19

20 20

21 UDVIKLINGSPRINCIP: BYSAMARBEJDET I MARIBO Bysamarbejdets formål er at understøtte nytænkning og udvikling af Maribos handels-, kultur og byliv gennem netværksdannelse, videndeling og kapacitetsopbygning mellem sektorer. INTRODUKTION Maribo står foran en fysisk opgradering under Områdefornyelsen. De fysiske forbedringer er vigtige indsatser, men dog kun et første skridt på vejen. Hvis Maribo fortsat skal være en attraktiv by at bo og arbejde i, skal der mere til end skønne pladser og gader: så må alle gode kræfter sættes ind for at gøre Maribo til en driftig og levende by. Derfor skal byen ikke kun fornys i fysisk forstand. Maribo fortjener også en organisatorisk oprustning. Derfor skabes en ny samarbejdsorganisation under navnet Bysamarbejdet Maribo. Bysamarbejdet er den overordnede paraply for inddragelse, vidensdeling og netværksopbygning omkring byens udvikling. Bysamarbejdets udviklingsråd er en rådgivende følgegruppe til områdefornyelsens fysiske indsatser, og skal bidrage til kvalificering og forankring af programmet. Bysamarbejdet består af en række forskellige formater, netværk og partnerskaber der skal give byens mange ildsjæle en stærk fælles platform, der kan styrke byens sammenhænge og brede folkelige engagement. 21

22 INDSATSOMRÅDER UDVIKLINGSPRINCIP: ORGANISERING AF BYSAMARBEJDET ORGANISATION Bysamarbejdet Maribo består af et Byforum, en bylivspulje, en partnerskabspulje og to pilot projekter. Udviklingsrådets rolle og delelementer i bysamarbejdet vil blive gennemgået i de følgende afsnit. Organisationen er formet på baggrund af lokale inputs og giver plads til flere forskellige deltagelsesroller og typer af engagement. Det er målet, at Bysamarbejdet vil udklække en række nye partnerskabsprojekter blandt byens aktører, og støtte op omkring eksisterende samarbejdsinitiativer i byen. For at løbe samarbejdskulturen i gang, gennemføres to pilotprojekter i bysamarbejdets første år. Pilotprojekterne fungerer som foregangseksempler på, hvordan tværfagligt samarbejde kan aktivere byen til glæde for kulturliv og handelsliv. HVEM INCITAMENT RESSOURCER DEN PROFESSIONELLE kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. strategisk interesse, politisk indflydelse, netværk organisatorisk styrke, økonomi, fagligt netværk, administrative ressourcer DEN FRIVILLIGT ORGANISEREDE interesseorganisationer, kulturforeninger, sportsforeninger, mv. fremme af foreningens formål, netværk organisatorisk styrke, netværk af frivillige, økonomi DEN PERSONLIGT ENGAGEREDE den engagerede borger personlig interesse, socialt fællesskab handlingsressourcer, tid og engagement, personligt netværk PROJEKT- MAGEREN borgere med et personligt projekt fremme personligt projekt, kompetenceopbygning handlingsressourcer, kreativitet TILHØREREN den interesserede borger personlig interesse, holde sig orienteret personlige perspektiver MÅLGRUPPER OG DELTAGERROLLER Organisationen er opbygget på baggrund af inputs fra lokale interessenter. Bysamarbejdets forskellige formater og samarbejdsprojekter vil tiltale forskellige aktørtyper. Nogle formater kræver langsigtet forpligtelse, mens andre er baseret på interesse og engagement omkring en enkelt sag. Man kan illustrere bysamarbejdets forskellige deltagerroller og deres tilgang til organisationen gennem fem arketyper som vist på illustration 1. DELTAGELSES- FORMAT styregruppen, Byforum og/eller i samarbejdsprojekter styregruppen, Byforum og/eller i samarbejdsprojekter Byforum og i samarbejsprojekter som ansøger i bylivspuljen Byforum MÅLGRUPPER FOR BYSAMARBEJDET Illustration 1: deltagerroller - Handels- og erhvervsliv - Grundejere - Idrætsforeninger og kulturforeninger - Kulturinstitutioner - Skoler og børneinstitutioner - Lolland Kommune - Børn - Unge - Ældre - Borgere i Maribos opland 22

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Opdatere Aarups profil Side 2. Flere turister og besøgende til Aarup Side 3. Modtagelse af tilflyttere Side 4.

Opdatere Aarups profil Side 2. Flere turister og besøgende til Aarup Side 3. Modtagelse af tilflyttere Side 4. Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Her er de oplæg, som arbejdsgrupperne fik udleveret på borgermødet Opdatere Aarups profil Side 2. Flere turister og besøgende til Aarup Side 3. Modtagelse af tilflyttere

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere