OMRÅDEFORNYELSE / MARIBO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMRÅDEFORNYELSE 2015-2020 / MARIBO"

Transkript

1 OMRÅDEFORNYELSE / MARIBO

2 KOLOFON PROGRAM: Program for områdefornyelsen Maribo er udarbejdet af Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune, i samarbejde med ETN Arkitekter og Byskab. Forår 2015 GRAFISK DESIGN: ETN Arkitekter BILLEDER: ETN Arkitekter/BYSKAB/Signe Mårbjerg / Lolland Kommune KONTAKT: Lolland Kommune, Udvikling og Erhverv Jernbanegade 7, 4930 Maribo. mail: Følg udviklingen af områdefornyelsen på:

3 VISION / Kulturkøbstad Maribo Maribo er kommunens mest markante bosætningsby og et vigtigt historisk omdrejningspunkt for politiske-, religiøse- og kulturelle bevægelser på Lolland. Maribos tætte historiske bykerne skaber kontrast til søernes udstrakte vidder, der omfavner domkirkebyen fra alle sider. Den aktive handelsby er fast besluttet på at stå ved sin markante rolle som kultur- og oplandsby for Midt- og Østlolland, ved at udvikle nye byrum af høj international kvalitet, øge funktionstætheden i bykernen og styrke sammenhængen mellem by og naturpark. Maribo

4 INDHOLD INTRODUKTION INDSATSOMRÅDER BAGGRUND INDLEDNING BAGGRUND BILLEDER AF EKSISTERENDE FORHOLD BEHOV FOR BYGNINGSFORNYELSE OVERORDNEDE UDVIKLINGSPRINCIPPER FOR MARIBO INTRODUKTION TIL OMRÅDEFORNYELSENS INDSATSOMRÅDER GRUNDELEMENTER I OMRÅDEFORNYELSEN 01/BYSAMARBEJDET MARIBO 02/BYSKOVEN 03/HANDELSAKSEN 04/BIOGRAFKILEN RELATEREDE PROJEKTER: USYNLIGE SAMTALER TIDS- OG HANDLINGSPLAN BUDGET OG INVESTERINGSREDEGØRELSE

5 Hvad er en områdefornyelse? En områdefornyelse er en 5- årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde, som har behov for et særligt fokus. Program for Områdefornyelsen Maribo bliver behandlet politisk i foråret 2015, hvorefter det bliver sendt til godkendelse i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. De centrale elementer i en områdefornyelse er: At inddrage og samarbejde med lokale aktører og borgere. At forbedre byrum parker, veje, pladser og stier. At koordinere og skabe bedre sammenhæng mellem både fysiske og sociale indsatser. At styrke private investeringer i området. Økonomi Områdefornyelsen finansieres med 2/3 kommunale midler og 1/3 statslig refusion. Herudover er det ambitionen, at der også tiltrækkes private investeringer og bidrag fra fonde og puljer såvel kommunale som statslige. Områdefornyelsen Maribo har et budget på 13.2 mio.kr, finansieret igennem 8.8 mio.kr. fra Lolland Kommune, mens Ministeriet for by, bolig og landdistrikter bidrager med 4.4 mio.kr. Organisation Områdefornyelsen administreres og faciliteres af Udvikling og Erhverv, Lolland kommune. Alle fysiske indsatser bliver kvalitetssikret i tæt samarbejde med Park og Vej og kommunens teknik- og miljømyndighed. Et centralt indsatsområde i områdefornyelsen er opbygningen af en ny tværsektoriel samarbejdsplatform kaldet Bysamarbejdet Maribo.

6 INTRUDUKTION INDLEDNING Formålet med områdefornyelsen er at give de fire indsatsområder et kvalitetsløft og skabe en dynamisk og veldefineret bykerne Med dette program for Områdefornyelsen Maribo, ønsker Lolland Kommune at konkretisere de overordnede udviklingsspor i Plan- og Udviklingsstrategien og principper for byens udvikling beskrevet i Byrumsprogrammet for Maribo. Lolland Kommune gennemfører, som en del af byrumsprogrammet, en områdefornyelse i Maribo. Områdefornyelsens overordnede fokus er at tydeliggøre Maribos bykerne og styrke byen som en god handels- og hverdagsby. Samtidig skal områdefornyelsen sikre Maribos identitet som en aktiv og levende Domkirkeby midt i Naturpark Maribosøerne, for også herigennem at styrke turismepotentialet. Inden for den udpegede bykerne udpeges fire afgrænsede områder kaldet ankerpunkter, hvoraf tre omfattes af områdefornyelsen. Udover disse fysiske nedslagsområder omfatter områdefornyelsen også tværgående sociale og bylivsfremmende samarbejder mellem mange forskellige aktører, offentlige såvel som private. Disse indsatser er samlet beskrevet under BYSAMARBEJDET MARIBO. Gennemgående i områdefornyelsen er et stort fokus på at skabe byrum, som virker inviterende for byens borgere og tiltrækker børn og unge i langt højere grad end i dag. Formålet med områdefornyelsen er at give de tre ankerpunkter et kvalitetsløft og skabe en dynamisk og veldefineret bykerne. Projekterne skal være med til at skabe en større sammenhæng i byen og fremvise byens unikke kvaliteter som domkirkeby, i en naturpark på en meget mere direkte og inviterende facon. OMRÅDEFORNYELSE Bysamarbejdet ROLLE- OG ANSVARSFORDELING Økonomiudvalget i LK Administrativ styregruppe i Lolland Kommune. Udvikling og Erhverv Beslutningstagere Overordnet kvalitetssikring og koordination. Sikring af projektets fremdrift Kontakt til MBBL Koordination af den administrativ styregruppe Koordination med PV+TM Facilitering af bysamarbejdets udviklingsforum, byforum, puljeadministration. Projektledelse 3 fysiske indsatser. Fundraising Administration af partnerskabspuljen PLAN OG UDVIKLINGSSTRATEGI BYRUMS PROGRAMMER Byskov/Jernbanegade Østergade ved Lollandscenter/Bagtorvet Biografkilen Bysamarbejdets udviklingsråd Rådgivende følgegruppe for de tre fysiske indsatser og bylivspuljen INDSATSOMRÅDE USYNLIG SAMTALER KLOSTERSØEN Illustration: Rolle- og ansvarsfordeling i områdefornyelsen. BOBLER IKKE FINANSIEREDE PROJEKT IDÉER 6 Illustration: Områdefornyelsens sammenhæng til kommunens strategiske

7 Naturpark Maribosøerne smyger sig helt ind til bykernen 7

8 INTRUDUKTION BAGGRUND Markante ændringer i befolkningssammensætningen, nye handelsmønstre og forventninger om at udnytte stedbundne kvaliteter i udviklingen af rekreative byrum, er centrale punkter i de kommende års udvikling af Maribo. ERHVERV KULTUR- OG OFF.INSTITUTIONER DETAILHANDEL 8 Lolland mærker ligesom mange andre kommuner de hastige forandringer, der præger landområder og provinsbyer i disse år. Markante ændringer i befolkningssammensætningen, nye handelsmønstre og forventninger om at udnytte stedbundne kvaliteter i udviklingen af rekreative byrum, er centrale temaer i de kommende års udvikling af Maribo. De hastigt ændrede handelsmønstre er en af de mest synlige udfordringer i landets mindre bysamfund, også på Lolland. Store detailkæder, der før understøttede udvalgshandlen i bykernen, finder plads til stadigt større butikker på byernes indfaldsveje. Tilbage står en splittet bykerne med høj historisk bevaringsværdi, der ikke længere appellerer til samme antal forretningsdrivende. I dag udgøres udvalgshandelen i bykernen af 60 udvalgsbutikker, et imponerende antal for en by med 6000 indbyggere. Disse 60 butikker er nøglen til fremtidens handelsudvikling, der peger i retning af større specialisering og styrkelse igennem klyngesamarbejder, understøttet af en kontinuerlig og sammenhængende udvikling af byens offentlige rum. Byen har en stolt historie som både kulturby og købstad, hvilket årligt anerkendes af et stort antal turister og besøgende. Svage fysiske forbindelser, mellem bykerne og naturpark, er særligt synlige for disse grupper. En styrkelse af de fysiske og mentale forbindelser, mellem bykerne og naturpark, anerkendes bredt som et af de største potentialer for byens udvikling. Mens indbyggertallet i Maribo i mange år har ligget stabilt, så har byrollemønsteret i kommunen over få år ændret sig radikalt, og mange områder på Lolland har oplevet funktionstab. Den kommunale servicestruktur er på nuværende tidspunkt indrettet til at tjene en større befolkning end den nuværende. Denne udvikling betyder at Maribo skal være mere for flere, og samtidig åbne sig op mod et stadigt større opland. Via udviklingen og implementeringen af et byrumsprogram for Maribo, er der sat gang i en langsigtet proces, der skal styrke bykernen og understøtte kvalitet i de offentlige og private tilbud. Indsatserne har både karakter af fysiske nedslag, og sigter desuden på at mobilisere andre typer af ressourcer i byens udvikling. Et stærkt element i udviklingen af disse indsatser vil være fokus på forskellige former for borgerinddragelse og dataindsamling. HISTORISKE KULTURMILJØER DET STORE SØLANDSKAB

9 INTRUDUKTION BESKRIVELSE AF OMRÅDET Maribo har som den eneste by i Lolland Kommune haft et stabilt indbyggertal på omkring 6000 indbyggere, igennem flere årtier. Men udviklingen kan hurtigt vende og det er nu, at det er tid til at understøtte og videreudvikle de kvaliteter som tilflytterne tiltrækkes af, og lokale værdsætter. Maribos historie som købstad går 600 år tilbage. Byens tidlige historie præges af anlæggelsen af Sankt Birgitta Klosteret i det naturskønne og frodige søområde. Klostret gjorde med tiden Maribo til landsdelens mest betydningsfulde by, der med sin klosterkirke fik domkirkestatus i I 1800-tallets økonomiske opblomstring opstod en række af nye kvarterer, der med deres ensartethed også har sat deres præg på byens homogenitet. domsuddannelser og fritidsaktiviteter. Den stærke tilknytning blandt børn- og ungegruppen, kommer desværre ikke til udtryk i bykernens indretning og funktioner. For begge byer gælder det desuden, at de har en stærk appel hos den mere modne del af befolkningen. Begge kommunens hovedbyer har en sammenhæng og størrelse, der gør at man ikke behøver at tage bil eller bus, når man skal fra skole og videre til tandlægen, til borgerservice, eller en tur ud i naturen. Denne tilgængelighed er en vigtig kvalitet for byerne, og ønskes styrket igennem en opprioritering af forholdende for cyklister og gående. Maribo har, som den eneste by i Lolland Kommune, haft et stabilt indbyggertal på omkring 6000 indbyggere, igennem flere årtier. Men udviklingen kan hurtigt vende og det er nu, at det er tid til at understøtte og videreudvikle de kvaliteter som tilflytterne tiltrækkes af, og lokale værdsætter. / 1577 Resenkort Sammen med Nykøbing regnes Maribo som et kulturelt centrum for Lolland-Falster med alle sine museer, domkirken og adskillige herregårde i omegnen. Den korte afstand til skove, søer og havet er blandt byens særlige kvaliteter, der hånd i hånd med domkirkestatussen gør Maribo til en stærk og interessant by at bo i og besøge. Maribo serviceres af en højprofileret lokalbane, der sikrer en god opkobling til regionaltog i Nykøbing. Motorvejen går helt tæt på bygrænsen, og med den nye Femernforbindelsen kommer Maribo til at ligge som et potentielt stop imellem København og Hamborg. Maribo spiller i dag en særlig rolle for børn og unge som centrum for skoletilbud, ung/ 2015: workshop i forbindelse med udvikling af model for Bysamarbejdet Maribo: Luftfoto med markering af den nye bykerne-afgrænsning 9

10 INTRUDUKTION MARIBO BYKERNE I DAG / billeder af eksisterende forhold Østergade mod Lollandscenteret Østergade set fra torvet midt Østergade Banegårdspladsen med Stiftmuseum og grønt område ved rådhuset Jernbanegade set fra torvet Torvet Kirkegården ved domkirken domkirken 10 Boligbebyggelse tæt på åløbet i naturparken Kig fra domkirken over naturparkens søer idyl langs Hunså i Naturparken

11 INTRUDUKTION Vestergade Butikscenter ved Vestergade set fra åen Butikscenter ved Vestergade Huse i Klosterstræde Bagtorvet Banegårdspladsen set fra Rådhuset Klostersøen set fra domkirken Nørresø /Jernbaneoverskæring Sti langs Huns Å Grønt areal foran Rådhus 11

12 INTRUDUKTION OVERORDNEDE UDVIKLINGSPRINCIPPER (beskrevet i byrumsprogrammet for Maribo) Principperne er til for at sikre en sammenhængende byudvikling. Principperne skal bruges som styringsredskaber, der skal sikre at byen udvikler sig i en retning, der baserer sig på de stedsbundne naturherligheder og bidrager til en intensivering af bylivet. Mens områdefornyelsen er en afgrænset femårig indsats, giver byrumsprogrammet en langsigtet ramme for byen udvikling. På baggrund af politiske drøftelser, arkitekternes visionsoplæg, borgermøder, arbejdsgruppens anbefalinger, bevægelsesanalyser og andre former for dataindsamling, er der udarbejdet en række overordnede principper for byens udvikling. Principperne er beskrevet i det overordnede Byrumsprogram for Maribo og udgør den strategiske ramme for indsatserne i områdefornyelsen. Principperne er til for at sikre en sammenhængende byudvikling. Principperne skal bruges som styringsredskaber, der skal sikre at byen udvikler sig i en retning, der baserer sig på de stedsbundne naturherligheder og bidrager til en intensivering af bylivet. Byrumsprogrammet giver byen en strategisk ramme til at videreudvikle konkrete politiker og strategier for f.eks. beplantning, belysning, by-inventar m.v. Principperne er beskrevet under fire overskrifter: AFGRÆNSNING OG INTENSIVERING SAMMENHÆNG OG BEVÆGELSE BYROLLE, IDENTITET OG FORMIDLING BYLEDELSE AFGRÆNSNING OG INTENSIVERING Princippet understøtter en tæt afgrænset bykerne, der centrerer byens offentlige og private kernefunktioner. Bykernen styrkes så den kan modstå de store forandringer landsdelen er underlagt i disse år. Besøgende må ikke være i tvivl om, at man inden for bykerneafgrænsningen befinder sig i centrum af Maribo. Forbindelserne til byens øvrige destinationer markeres tydeligt i bybilledet. Denne fokusering sker på baggrund af flere års spredt udvikling i Maribo, der har sat bykernen under hårdt pres. De kommende års udvikling i bykernen centreres omkring ankerpunkter, der er særligt attraktive og levende steder i byen. Disse punkter vurderes at opfylde centrale behov og have en langsigtet appel til sine brugergrupper. Ankerpunkterne rummer allerede i dag en række private og offentlige aktører, der har stærke interesser i at videreudvikle stedet, og understøtte et levende og dynamisk hverdagsliv. Udvælgelsen af ankerpunkter skal være med til at intensivere bylivet og udvikle de stedspecifikke byrumskvaliteter. Afgrænsningen af bykernen er primært defineret af en kulturakse og en handelsakse, der krydser hinanden på torvet. Kulturaksen tager udgangspunkt i området omkring Stiftsmuseet, togstationen, mediehusene, elværket og rådhuset, hvorefter det krydser torvet og forbinder sig til det kulturhistoriske miljø omkring domkirken, klosterruinen og naturparken. Den anden akse prioriterer handelsområdet, og strækker sig fra Lollandscenteret til torvet, der som byens naturlige centrum forener de to spor. En tredje forbindelseslinje går fra Suhrsgade, ned igennem biografkilen til søfronten. Den tætte bykernedefinition skal sikre en robust og fremtidssikret kerne, der kan modstå den store omstilling og tilpasning som landets mindre købstæder er underlagt i disse år. Princippet tilskynder offentlige og private aktører til at placere og re-lokalisere servicefunktioner i bykerneafgrænsningen, for på denne måde at understøtte det højest mulige flow af kunder og brugere i det samme område. Med udviklingsprincippet betyder det, at hvert enkelt projekt skal vurderes i forhold til en mulig placering inden for bykerneafgrænsningen. Hvis det vurderes, at det ikke er muligt at finde en egnet placering i bykernen, skal der tages højde for byrumsprogrammets øvrige principper. En måde at kunne navigere strategisk i dette udviklingsprincip er gennem udviklingen af lokalplaner, der kan støtte op om fortætning, byliv og aktivitet i bykernen. Dette kan bl.a. ske ved at afgrænse detailhandlens placeringsmuligheder, således at handelen intensiveres i en sammenhængende kerne, i balance med den aktuelle efterspørgsel, understøttet af muligheden for flere boliger i bykernen. 12

13 BYROLLE, IDENTITET OG FORMIDLING INTRUDUKTION Som en af to hovedbyer på Lolland har Maribo en særlig forpligtelse til at åbne sig mod oplandet. Hovedbyerne er med sit høje udbud af handel, offentlig service og arbejdspladser, en forudsætning for livet i de store landområder på Midt- og Østlolland. Maribo skal være midtpunkt for uddannelsesaktiviteter og turismeerhverv på Midt- og Østlolland. Hovedbyerne udgør et centralt knudepunkt i den offentlige transport på Lolland, og motorvejen giver med dens nærhed til byen, gode adgangsforhold for opland og besøgende. Maribo skal være en by man er stolt af at bo i. Byens rummer en stærk historisk fortælling, der til tider overskygger det mere fremadrettede perspektiv. Det er vigtigt at fortid, nutid og fremtid integreres i en stærk kernefortælling om byen. Byen bør være imødekommende og give både borgere og turister lyst til at se mere. Velkomsten til byen i form af togstationen og indfaldsvejene skal synliggøre de mange kvaliteter byen rummer og give lyst til at udforske byens mange facetter. Dette kan gøres via en bedre formidling af byen i det fysiske byrum. Maribo har en stor kvalitet i sin beliggenhed ud til Naturpark Maribosøerne og de intakte historiske miljøer, der rummer mange spændende huse, stræder og offentlige pladser. Men også steder som byens gode idrætsfaciliteter, hyggelige baggårde, ungemiljøer, havemiljøer osv. fortjener at blive tydeligt formidlet. SAMMENHÆNG OG BEVÆGELSE BYLEDELSE Princippet byledelse tager udgangspunkt i et ønske om, at styrke samarbejde og netværk på tværs af organisationer, borgere og øvrige interessenter i Maribo, så flere kan bidrage med viden, visioner og knofedt i arbejdet med at udvikle fremtidens Maribo. Der findes allerede masser af foreninger og aktører, der er særdeles engageret i deres sag og byen i øvrigt, men der kan opnås endnu bedre resultater, hvis der arbejdes tættere sammen. Således består udviklingsarbejdet under byrumsprogrammet ikke kun af fysisk forankrede projekter, men sigter også mod en organisatorisk oprustning. En tilgang hertil kan være at fokusere mere på vidensdeling og fælles koordinering af aktiviteter i byen, for på den måde at styrke fællesskabet og frivilligheden på tværs af byens netværk. Princippet fokuserer særligt på at tydeliggøre og forbinde bykernen til den storslåede natur, som omfavner Maribo fra alle sider. Forbindelser kan både forstås som fysiske forbindelser, der sikrer adgang til naturparken, men også på et mere symbolsk plan, ved at invitere Maribosøernes mangfoldige natur indenfor i selve bykernen. Det er vigtigt, at der skabes en stærk sammenhæng mellem byens ankerpunkter og de øvrige destinationer. Byen skal opleves sammenhængende for både cyklister, fodgængere og bilister. Der arbejdes overordnet med at sikre en god tilgængelighed i bil, på udvalgte steder markeres det tydeligt af, at bilerne her er på besøg, og at færdsel sker på de bløde trafikanters præmisser. Stationsområdet skal være inviterende og guide folk naturligt ned mod torvet og videre mod søen. Når nye initiativer udvikles i byen, er det vigtigt af de forholder sig til sin placering i byen, og understøtter forbindelserne til naturpark og øvrige destinationer. Igen prioriteres gående og cyklende, på lige fod med bilisterne. 13

14 NORD Nørresø INTRUDUKTION Ankerpunkt: Banegårdspladsen Området udgør en funktionsmættet byportal for kultur og offentlig transport. Stationsområdet spiller en særlig rolle for børn og unge fra byens opland, der skal til Maribo for at uddanne sig eller benytte de mange kultur- og fritidstilbud. Station Avis museum teater ade Museumsg hr sg ad e butikscenter udvalgsvarer multicenter Ankerpunkter uden for bykernen Detailhandelsklynge ved Hunså På den centrale forbindelse mellem B ovmindre ejen buklostersø og Nørresø, liggerret tikscenter med tre store butikker. Centeret vender sig mod oplandet mod vest og samler en del af det kundeflow, som de fem detailhandelsbutikker på indfaldsvejene skaber. Su Rådhus Ves terg ad e ade Øst Østerg Mellemgade ade terg Ves Hotel Maribo Søpark Ankerpunkt Torvet Byens hjerte og historiske samlingspunkt der markerer byens centrum. Gl. Rådhus 14 e Lollandscentret Ankerpunkt: Lollandscenteret Som den eneste tilbageværende dagligvarekæde i bykernen, spiller Netto med sit høje kundeflow, en afgørende rolle for det tætte handelsudbud både i og omkring Lollandscenteret. For mange af byens besøgende udgør centeret en form for byport, der giver adgang til den bagvedliggende gågade. stræ kirke ade Bangs Have ad de terg Klos Klostersøen erg Domkirke Ankerpunkt udenfor bykernen Domkirken / naturparken Kulturmiljøet omkring domkirken Med bykernens tæt-lave bebyggelse i ryggen, er kulturmiljøet omkring domkirken stedet hvor de store elementer mødes og skaber et levende byrum med historisk tyngde. Stedet har igennem generationer givet rum til leg, nærvær og eftertænksomhed, og er fortsat et af de mest attraktive byrum i Maribo. Signatur for afgrænsning af bykernen

15 De velbevarede huse omkring domkirken giver bykernen en helt særlig karakter Om bygningsbevarelse i Maribo Maribo rummer i dag 2580 boligenheder, heraf ligger de 236 boliger indenfor bykerneafgrænsningen. I 28 % (65) af boligerne i bykernen, er der ikke registreret beboere. Hele 41 % af boligerne er bevaringsværdige, mens kun fire huse er fredede. De tomme boliger udgør et potentiale ift. at aktivere bylivet og understøtte handelsudbuddet i bykernen. Et af punkterne i nærværende program er, at skabe en tættere dialog mellem grundejere, forretningsdrivende, nuværende beboere, boligsøgende, investorer og finansieringsrådgivere, med henblik på at udfolde dette potentiale. Lolland Kommune prioriterer ikke sine midler i et bygningsbevaringsudvalg. I områdefornyelsen er der afsat midler i en partnerskabspulje, der skal motivere private investeringer, der understøtter kvaliteten af de offentlige byrum, og skaber bedre sammenhæng til centrale institutioner og virksomheder i bykernen. 15

16 16 Torvet er stadig den centrale plads i bykernen

17 INTRODUKTION TIL OMRÅDEFORNYELSEN I MARIBO DEN VELDEFINEREDE BYKERNE Områdefornyelsen i Maribo skal styrke defineringen af bykernen og styrke bylivet ved at formidle og skabe bedre sammenhæng mellem Byskoven (banegårdspladsen), torvet/handelsgaden og Domkirken/Naturpark Maribosøerne. Samtidig er der stort fokus på at skabe byrum, som virker inviterende for byens borgere og tiltrækker børn og unge i langt højere grad end i dag. Områdefornyelsen i Maribo skal styrke defineringen af bykernen og styrke bylivet ved at formidle og skabe bedre sammenhæng mellem Byskoven (banegårdspladsen), torvet/handelsgaden og domkirken/ Naturpark Maribosøerne. Samtidig er der stort fokus på at skabe byrum, som virker inviterende for byens borgere og tiltrækker børn og unge i langt højere grad end i dag. Bysamarbejdet Maribo er et gennemgående indsatsområde i områdefornyelsen, og bidrager til udviklingen af de fysiske indsatser. Områdefornyelsen i bykernen skal skabe en forståelse af byens stærke historie og placeringen midt i naturparken. Områdefornyelsen fokuserer på to akser, der indbyrdes krydser hinanden på byens historiske torv en øst-vestlig handelsakse og en nord-sydlig kulturakse. Handelsaksen løber fra Lollandscenteret til starten af Vestergade, mens Kulturaksen løber fra stationsområdet, igennem Jernbanegade til kulturmiljøet omkring domkirken. De to aksers tydelige tema gør det nemmere at navigere i byen, både som besøgende og borger, men også erhvervsliv og investorer får en tydelig ramme at arbejde efter. Byen er i dag præget af infrastrukturelle hensyn, både omkring byens torv og på byens største plads ved banegården, hvor alle de store kulturinstitutioner er samlet. Det er på mange måder generelt en købstadspræmis, at man kører lige til døren til alting. Købstaden har traditionelt et stort opland, hvor bilen udgør en helt central transportform, og hvor der er en forventning og holdning til, at man ikke skal gå særlig langt fra bil til handels- og servicedestinationerne. I Maribo overskygger offentlig trafik og bilernes dominans, nogle centrale steder, muligheden for at udvikle byliv. Derfor er der stort fokus på at arbejde med en bedre integrering mellem bløde og hårde trafikanter. Bilerne skal fortsat have adgang og sikres gode parkeringsforhold i byen, men i særlige områder markeres det tydeligt at bilerne her er på besøg, og at færdsel sker på de gåendes præmisser. Et gennemgående tiltag, der er med til at kæde bykernen bedre sammen, er et nyt ensartet byinventar samt formidling af byens historie via skiltning. Samtidig bruges en ny belysning af de udvalgte ankerpunkter ligeledes til at skabe større sammenhæng, og klart definere det enkelte byrum. Derudover tilstræbes det, at skabe en vis ensartethed i brugen af materialer og beplantning i alle områder af områdefornyelsen, som igen vil skabe sammenhæng på tværs af de forskellige projekter. I samarbejde med det kommunale Park og Vej, udvikles beplantnings- principperne der tager udgangspunkt i den stedsspecifikke fauna i naturparken og som dermed afspejler den tætte tilknytning mellem bykerne og naturpark. Tegningsmaterialet for hvert af de følgende indsatsområder, skal ses som et inspirationsoplæg til den videre inddragelse og udvikling af de endelige løsninger. Den geografiske afgrænsning, den øremærkede økonomi og de beskrevne temaer, formål og målgrupper under hvert indsatsområde, udgør den faste ramme om de enkelte projekter. 17

18 INDSATSOMRÅDER GRUNDELEMENTER I OMRÅDEFORNYELSEN: I arbejdet med at udvikle byens rum til meningsfyldte og dynamiske steder at opholde sig, tages en række grundelementer i brug. Grundelementerne skal være med til at understøtte den langsigtede planlægning og give en fælles forståelse af at gå i samme retning. Inden for den udpegede bykerne udpeges fire afgrænsede områder kaldet indsatsområder, hvoraf tre omfattes af områdefornyelsen. Indsatsområderne er en del af tanken om at udvikle et stærkt Handelsakse og Kulturakse der krydser hinanden på byens historiske torv. INDSATSOMRÅDER: Programmet består, udover indsatsen beskrevet under Bysamarbejdet Maribo, af tre fysiske indsatsområder: Byskoven (området ved banegårdspladsen og Jernbanegade) ANKERPUNKTER: Indenfor hvert indsatsområder er der udpeget et eller flere ankerpunkter, der er særligt attraktive og levende steder i byen. Disse punkter udgør en vigtig dynamo i bykernen, og vurderes at opfylde centrale behov med en langsigtet appel til sine brugergrupper. FORBINDELSER: Jernbanegade, biografkilen samt hovedparten af Østergågade udgør vigtige forbindelser mellem ankerpunkterne i bykernen. Disse områder skal styrke sammenhængen mellem de udpegede ankerpunkter, men skal ikke i sig selv udgøre en destination, ligesom ophold, bevægelse og rekreation prioriteres i andre områder. HANDELSAKSE defineres som den strækning i bykerne, hvor man satser på en fortættet handelsstruktur og byoplevelse. Det er her, man placerer events igennem året, og det er inden for handelsaksens strækning, at man satser hårdt på have en bred variation af handelstilbud, der sikrer, at man ikke går forgæves, når man vil handle i Maribo centrum. KULTURAKSE er på en gang et meget konkret spor i form af en nedlagt betonsten i den eksisterende belægning, som man skal følge fra Byskoven til kulturmiljøet omkring Klostersøen. Langs denne kulturakse ledes man forbi en række kulturmiljøer og kulturinstitutioner, som giver en god forståelse for de kvaliteter, Maribo indeholder. Samtidig er intentionen også, at man langs kulturaksen udvikler de potentialer, der er og bruger sporet som et værktøj til at udfolde byens kulturelle liv endnu mere. 18

19 01 INDSATSOMRÅDER ANKERPUNKT: BANEGÅRDSPLADSEN) 02 (ikke fysisk) INDSATSOMRÅDE: BYSAMARBEJDET INDSATSOMRÅDE: BYSKOVEN (banegårdspladsen) ANEG JERNB ADE ANKERPUNKT: LOLLANDSCENTERET GADE ØSTER TORVE Ø 03 INDSATSOMRÅDE: HANDELSSTRØGET 04 FORBINDELSE: BIOGRAF-KILEN MELLEM Ø ANKERPUNKT: BAGTORVET BAGTORVS Ø RELATERET PROJEKT UDENFOR OMRÅDEFORNYELSEN: USYNLIGE SAMTALER DOMKIRKEN / NATURRPARK / KLOSTERSØEN 19

20 20

21 UDVIKLINGSPRINCIP: BYSAMARBEJDET I MARIBO Bysamarbejdets formål er at understøtte nytænkning og udvikling af Maribos handels-, kultur og byliv gennem netværksdannelse, videndeling og kapacitetsopbygning mellem sektorer. INTRODUKTION Maribo står foran en fysisk opgradering under Områdefornyelsen. De fysiske forbedringer er vigtige indsatser, men dog kun et første skridt på vejen. Hvis Maribo fortsat skal være en attraktiv by at bo og arbejde i, skal der mere til end skønne pladser og gader: så må alle gode kræfter sættes ind for at gøre Maribo til en driftig og levende by. Derfor skal byen ikke kun fornys i fysisk forstand. Maribo fortjener også en organisatorisk oprustning. Derfor skabes en ny samarbejdsorganisation under navnet Bysamarbejdet Maribo. Bysamarbejdet er den overordnede paraply for inddragelse, vidensdeling og netværksopbygning omkring byens udvikling. Bysamarbejdets udviklingsråd er en rådgivende følgegruppe til områdefornyelsens fysiske indsatser, og skal bidrage til kvalificering og forankring af programmet. Bysamarbejdet består af en række forskellige formater, netværk og partnerskaber der skal give byens mange ildsjæle en stærk fælles platform, der kan styrke byens sammenhænge og brede folkelige engagement. 21

22 INDSATSOMRÅDER UDVIKLINGSPRINCIP: ORGANISERING AF BYSAMARBEJDET ORGANISATION Bysamarbejdet Maribo består af et Byforum, en bylivspulje, en partnerskabspulje og to pilot projekter. Udviklingsrådets rolle og delelementer i bysamarbejdet vil blive gennemgået i de følgende afsnit. Organisationen er formet på baggrund af lokale inputs og giver plads til flere forskellige deltagelsesroller og typer af engagement. Det er målet, at Bysamarbejdet vil udklække en række nye partnerskabsprojekter blandt byens aktører, og støtte op omkring eksisterende samarbejdsinitiativer i byen. For at løbe samarbejdskulturen i gang, gennemføres to pilotprojekter i bysamarbejdets første år. Pilotprojekterne fungerer som foregangseksempler på, hvordan tværfagligt samarbejde kan aktivere byen til glæde for kulturliv og handelsliv. HVEM INCITAMENT RESSOURCER DEN PROFESSIONELLE kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. strategisk interesse, politisk indflydelse, netværk organisatorisk styrke, økonomi, fagligt netværk, administrative ressourcer DEN FRIVILLIGT ORGANISEREDE interesseorganisationer, kulturforeninger, sportsforeninger, mv. fremme af foreningens formål, netværk organisatorisk styrke, netværk af frivillige, økonomi DEN PERSONLIGT ENGAGEREDE den engagerede borger personlig interesse, socialt fællesskab handlingsressourcer, tid og engagement, personligt netværk PROJEKT- MAGEREN borgere med et personligt projekt fremme personligt projekt, kompetenceopbygning handlingsressourcer, kreativitet TILHØREREN den interesserede borger personlig interesse, holde sig orienteret personlige perspektiver MÅLGRUPPER OG DELTAGERROLLER Organisationen er opbygget på baggrund af inputs fra lokale interessenter. Bysamarbejdets forskellige formater og samarbejdsprojekter vil tiltale forskellige aktørtyper. Nogle formater kræver langsigtet forpligtelse, mens andre er baseret på interesse og engagement omkring en enkelt sag. Man kan illustrere bysamarbejdets forskellige deltagerroller og deres tilgang til organisationen gennem fem arketyper som vist på illustration 1. DELTAGELSES- FORMAT styregruppen, Byforum og/eller i samarbejdsprojekter styregruppen, Byforum og/eller i samarbejdsprojekter Byforum og i samarbejsprojekter som ansøger i bylivspuljen Byforum MÅLGRUPPER FOR BYSAMARBEJDET Illustration 1: deltagerroller - Handels- og erhvervsliv - Grundejere - Idrætsforeninger og kulturforeninger - Kulturinstitutioner - Skoler og børneinstitutioner - Lolland Kommune - Børn - Unge - Ældre - Borgere i Maribos opland 22

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

BYRUMSPROGRAM FOR NAKSKOV. Udarbejdet af Udvikling og Erhverv marts 2015

BYRUMSPROGRAM FOR NAKSKOV. Udarbejdet af Udvikling og Erhverv marts 2015 BYRUMSPROGRAM FOR NAKSKOV Udarbejdet af Udvikling og Erhverv marts 2015 1 FORORD Nakskovs traditionelle byrolle er udfordret. Det gælder mange danske provinsbyer, der mister funktioner til internethandel,

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg

Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Ringe d. 06.11.2009 Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi og Task Force Faaborg.

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS. Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS. Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016 VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016 Dagsorden Velkomst v. Jørgen Christensen Status for områdefornyelsen Præsentation af indsatsområderne

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet Udvikling af Kulturtorvet - Aktionsproces Kommissorium og procesbeskrivelse, 03.03.16 1 Baggrund Allerød Byråd har besluttet at prioritere udvikling af et Kulturtorv på området omkring Byens Plads. Det

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

Projektbeskrivelse for Handelstorvet 1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Borgermøde 6.juni 2017

Borgermøde 6.juni 2017 Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder. Program -Områdefornyelse for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6.

Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder. Program -Områdefornyelse for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6. Del 6 Investeringsredegørelse - Udviklingsområder Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 6.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Karise, 14. november 2016 Resumé af dialogmødet Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Borgmester Knud Erik Hansen bød velkommen til aftenens dialogmøde, som er en del af Faxe Kommunes dialogprojekt.

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE Domk irkestr æde LOGGIA 3399 STÆNDERTORV ROSKILDE irkepladsen TORVEDAG I JUNI LOKALT ORKESTER SPILLER C C Fondens Bro 39 39 4411 C de Palæstræ BUS BUS LOGGIA SET FRA PALÆSTRÆDE

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere