Rapport fra et fagligt udviklingsprojekt i tiden april oktober 2007.

Transkript

1 Rapport fra et fagligt udviklingsprojekt i tiden april oktober Projektgruppen består af: Birgitte Tørring, Anne-Mette Støvring og Annegrethe Nielsen alle Sundheds CVU Nordjylland Projektet er støttet af: Udviklingsrådet ved Sundheds CVU Nordjylland, projektnummer: U

2 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 2 af 32 Indhold: 1. Indledning... side 3 2. Beskrivelse af evalueringsprojektet resume... side 4 3. Beskrivelse af kommunikationstræningsprojektet i Nordjyllands Amt... side 6 4. Erfaringer fra kommunikationstræningsprojektet... side Spørgeskema-undersøgelsen... side Fokusgruppe-undersøgelsen... side Sammenfatning... side Perspektiver... side Litteraturliste... side 32 Bilag: Det anvendte spørgeskema

3 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 3 af Indledning Denne rapport er en beskrivelse af et udviklingsprojekt som er udarbejdet af en projektgruppe på Sundheds CVU Nordjylland i tiden maj oktober Projektgruppen har bestået af udviklingskonsulent Birgitte Tørring, adjunkt Anne-Mette Støvring og lektor Annegrethe Nielsen alle Sundheds CVU Nordjylland. Rapporten er blevet til på baggrund af et gruppearbejde hvor gruppens medlemmer har bidraget på forskellig vis. Birgitte Tørring har således været ansvarlige for den konkrete tilrettelæggelse af dataindsamlingen og har desuden stået for udførelse af fokusgruppe-undersøgelsens dataindsamling. Anne Mette Støvring har været konsulent på udarbejdelsen af spørgeskemaet og har efterfølgende været ansvarlig for at bearbejde spørgeskemadata og beskrive resultaterne af denne del af evalueringen. Annegrethe Nielsen har stået for bearbejdningen af data fra fokusgrupperne og sammenskrivning af den endelige rapport efter drøftelser i projektgruppen. Endelig er undersøgelsens resultater på forskellige tidspunkter drøftet med vejleder på evalueringsprojektet, psykolog Hanne Dauer Keller, tidligere Aalborg Universitet, nu BST-Jylland og proceskonsulent ved Sundheds CVU Nordjylland, Niels Viggo Hansen. Rapporten er bygget op som følger: Først er evalueringsprojektets formål, metode og hovedkonklusioner beskrevet kort. Dernæst beskrives kommunikationstræningsprojektet som evalueringen har beskæftiget sig med. Det er forsøgt i afsnit 3 at give en beskrivelse af hvilke intensioner der lå bag måden hvorpå kommunikationstræningen var tilrettelagt og i afsnit 4 beskrives det hvilke konkrete erfaringer der er gjort med at implementere dette i praksis Den empiriske del indledes i afsnit 5 med beskrivelsen af spørgeskemaundersøgelsen og følges op i afsnit 6 med fokusgruppeundersøgelsen. I afsnit 7 sammenfattes resultaterne og de metodiske overvejelser diskuteres. Endelig sluttes rapporten i afsnit 8 med en perspektivering af resultaterne af evalueringen. Bagerst i rapporten findes en litteraturliste og som bilag er det anvendte spørgeskema vedlagt. For denne rapports endelige udformning har undertegnede, Annegrethe Nielsen, været den ansvarlige og det er jeg derfor også for eventuelle fejl og mangler. Nordjylland, oktober 2007, Annegrethe Nielsen, projektleder

4 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 4 af Beskrivelse af evalueringsprojektet - resume Formål Projektets overordnede formål var at støtte udviklingen af viden om hvilke metoder der kan anvendes til at kvalitetsudvikle kommunikationen mellem jordemoder og gravide kvinder/ par. Det skulle desuden diskuteres i hvilket omfang resultaterne herfra kan overføres til andre områder af sundheds-/behandlingssystemet. Mindre overordnet var projektets formål at undersøge og vurdere erfaringerne med kommunikationstræning af jordemødre - et afholdt kommunikationstræningsprojekt for samtlige jordemødre i det tidligere Nordjyllands Amt gennemført i tiden 1. juni maj Evalueringsprojektet tilstræbte at undersøge: o Deltagernes oplevelser af og tilfredshed med den indledende kursusdag og den gennemførte vejledning med udgangspunkt i videooptagelser af kommunikation med kvinder/familier o Deltagernes udbytte af kurset i forhold til praktisk anvendelse i konsultationskommunikationen Resultatet af projektets analyser opsummeres, sammenholdes og rapporteres i forhold til at kunne beskrive om og i hvilken grad der kan argumenteres for at denne form for kommunikationstræning kan fungere og virke efter hensigten i forbindelse med et kvalitetsudviklingsformål for jordemoderens kommunikative arbejde. Metode Projektets metode har været såvel kvalitativ som kvantitativ, og projektet repræsenterer dermed et forsøg på at anvende kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder i et samarbejde på tværs af såvel metoder som professionsuddannelser. Den kvantitative del har bestået i indsamling og bearbejdning af data genereret gennem besvarelser af et spørgeskema indeholdende især lukkede spørgsmål med muligheder for at uddybe svaret. Spørgeskemaet er uddelt til samtlige jordemødre der har deltaget i hele forløbet (i alt 81) og tilstræber at indsamle viden om deltagernes oplevelser af og tilfredshed med den indledende kursusdag, anvendelsen af video og den gennemførte vejledning med udgangspunkt i videooptagelser af kommunikation med kvinder/familier. Den kvalitative del har bestået i gennemførelse og bearbejdning af data genereret gennem fokusgruppeinterviews med en mindre gruppe deltagere. Der blev gennemført 3 interviews med deltagelse af i alt 7 deltagere i løbet af foråret 2007 og hensigten var at indsamle viden om såvel deltagernes oplevelse af træningsforløbet som deltagernes udbytte af kurset i forhold til praktisk anvendelse i konsultationskommunikationen. Dette er suppleret af kvalitative udsagn fra besvarelser af spørgeskemaets muligheder for at uddybe svarene. Metodisk har udfordringen i projektet været at gennemføre de to dataindsamlinger og efterfølgende få dem til at supplere hinanden i forhold til at belyse projektets problemstilling. Et problem i forhold til spørgeskemaundersøgelsen har været at svarprocenten har været relativt lav, nemlig 43% og det er usikkert om de der har svaret, er repræsentative for gruppen af jordemødre. Et tilsvarende problem eksisterer i forhold til fokusgrupperne idet kun i alt 7 deltagere deltog (planlagt antal deltagere: 7 15) på trods af at der blev afholdt 3 interviews (planlagt antal: 2). De praktiske problemer med at kontakte deltagerne og koordinere møderne er grunden til dette. Det er interessant at hovedindtrykket af deltagernes oplevelse af forløbet fremstår mere positivt igennem spørgeskemaundersøgelsen end gennem fokusgrupperne. Dette kan skyldes flere forhold. For det første kan det skyldes at de der deltager i fokusgruppen ikke har udfyldt spør-

5 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 5 af 32 geskemaet at der er tale om nogle andre deltagere. Dette virker usandsynligt da deltagerne i grupperne selv har meldt sig og altså udtrykker interesse for evaluering. For det andet kan det skyldes måden at spørge på spørgsmålene i spørgeskemaet lagde umiddelbart op til en positiv respons på spørgsmålene fordi det var det forventelige. I fokusgruppen bliver deltagernes opfattelser mere nuancerede og både positive og negative aspekter af forløbet bliver eksponeret. I denne forståelse supplerer de to metoder hinanden fordi den mere kritiske forståelse udtrykkes i interviewet. Endelig kan det hænge sammen med evalueringsformen. Det er en interessant iagttagelse og metodisk pointe hvis det er tilfældet at resultatet af evalueringer har tendens til at være mere konforme hvis de udføres ved hjælp af spørgeskema end hvis deltagerne engageres i en samtale og det kan denne evaluering tyde på. Hovedresultater Evalueringen viste at næsten alle deltagere i kommunikationsforløbet efter deltagelsen i forløbet har oplevet en større opmærksomhed på deres egen kommunikation i forbindelse med svangreomsorgen. Særligt forhold omkring det ønskelige i at tydeliggøre målsætning, form og indhold i kommunikationen med kvinden/familien, bliver fremhævet af deltagerne sammen med en øget bevidsthed på egen professionelle rolles problemer og muligheder i svangreomsorgens kommunikation. Anvendelsen af videooptagelser og gruppediskussion blev generelt vurderet positivt af deltagerne og flere gav udtryk for at deres skepsis overfor især videooptagelsen, er reduceret efter forløbet. Mange deltagere udtrykte ønske om at bruge disse redskaber igen enten i en struktureret sammenhæng eller i løsere selv-organiserede kollega-grupper. Dette vurderes som et særdeles positivt resultat af projektet. Der er ingen tvivl om at det at anvende videooptagelser af egen praksis som værktøj i forbindelse med udvikling af kommunikations-kvalifikationer samt den indsigt og erfaringsudveksling der ligger i at se hinandens kommunikation med kvinderne, har fremmet mange jordemødres muligheder for at opfatte kommunikationssituationen som en professionel opgave der kan udvikles struktureret. Generelt finder jordemødrene det vigtigt at arbejde med kommunikation og når engagementet i projektet og det oplevede udbytte har varieret synes det at være udtryk for utilfredshed med projektets rammer at deltagelse var tvunget af ledelsen og at nogle fandt at der var afsat for lidt tid til forberedelse. Desuden er der flere der giver udtryk for forventninger om mere personlig vejledning end projektet har kunnet give dette er delvist grundet i projektets design. Det er vanskeligt at vurdere de deltagende jordemødres direkte læring genereret i projektet, men der er ikke noget der tyder på at jordemødrene oplever store konkrete forbedringer af deres kommunikation. Flere gav udtryk for at de var blevet opmærksomme på både generelle og specifikke forhold de gerne ville ændre, men at de ikke oplevede at kunne gennemføre ændringen i deres konkrete praksis. En del angiver mere konkrete inspirationer og ideer som er genereret ved at se andre jordemødres opgaveudførelse på video og som de har kunnet eller forventer at kunne anvende i deres egen kommunikation. Det aktuelle kommunikationstræningsforløbs succes afhænger naturligvis af de forventninger man med rimelighed kan have. Alt i alt vurderer vi at projektet kan evalueres positivt således at den læring der er genereret, står i et rimeligt forhold til tid der er anvendt i projektet for den enkelte jordemoder: ca. 1½ dag. Det er interessant at der fra deltagerne peges på flere mulige forbedringer af kommunikationen som de er blevet opmærksomme på, men ikke har implementeret i deres arbejde. Det kunne pege på behovet for at udforske muligheder og barrierer for implementering af såvel konkrete som mere generelle ændringer i den professionelle kommunikation. Igennem evalueringen er der produceret en viden af betydning for en videreudvikling af undervisnings- og træningsmetoden og dens anvendelse i kvalitetsudviklingen af den professionelle kommunikation mellem jordemoderen og kvinden/familien.

6 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 6 af Beskrivelse af kommunikationstræningsprojektet i Nordjyllands Amt Kommunikationsprojektet i det daværende Nordjyllands Amt blev besluttet og igangsat i løbet af februar - april Projektet var initieret af jordemoderledelsen i Nordjyllands Amt og udformet konkret i et samarbejde mellem Sundheds CVU Nordjylland og Jordemoder Nordjylland. Projektet er beskrevet i artiklen Kommunikation er ikke en privatsag, I Tidsskrift for Jordemødre 1/2007. Baggrund for projektet Kommunikation med brugerne er en opgave som sundhedssystemet har vanskeligt ved at løse med et tilfredsstillende resultat hvilket blandt andet illustreres af at en stor del af alle patientklager i det danske sundhedsvæsen omhandler dårlig kommunikation (Ammentorp et al., 2006). At det ikke bare er det danske sundhedssystem der har problemet dokumenteres af blandt andre Brown (2006) (Brown et al., 2006:pp 20). Kommunikation med brugerne er også et særligt emne i sundhedsuddannelserne og i professionernes videreuddannelse (Kurtz, Silverman & Draper (2005), introduction). En grund til denne særstatus er at kommunikation er en færdighed som man i vid udstrækning har udviklet allerede før man påbegynder uddannelsen til sundhedsprofessionel. Så det at kommunikere som repræsentant for sundhedsvæsnet trækker i høj grad på færdigheder som individet har tilegnet sig udenfor det professionsrettede uddannelsessystem, og det er for nogle vanskeligt at definere præcist hvad forskellen er på kommunikation som en privat og som en professionel færdighed. Desuden er kommunikation en færdighed der ikke kan læres udtømmende. Man må som sundhedsprofessionel acceptere at uanset hvor meget opmærksomhed man har på træning af netop professionelle kommunikationsfærdigheder, bliver man aldrig udlært og kan altid lære mere. Disse træk ved kommunikation som færdighed er i modsætning til rigtig mange andre færdigheder der læres som en del af en professionsuddannelse indenfor sundhedssektoren og som trænes i løbet af den professionelle uddannelse eller i den professionelle praksis. En anden grund til at kommunikation er særligt at arbejde med, er at det er et emne der involverer mange følelser og som går tæt på de involveredes selvforståelse. Nogle professionelle opfatter det at være god til at kommunikere som en slags moralsk kvalitet hos den enkelte snarere end en færdighed der skal læres, og det giver anledning til en vis berøringsangst overfor emnet. I dette projekt blev det derfor valgt at arbejde med kommunikationsfærdigheder med et problemorienteret fokus på kommunikationen i praksis og ved at forsøge at involvere den pågældende sundhedsprofessionelle i problemløsningsaktiviteter snarere end at prøve at måle den enkeltes optræden og vurdere den. Kurtz, Silverman & Draper (2005:2-6) beskriver denne tilgang til kommunikationstræning som problembased og som en skill oriented rather than attitude oriented approach. Som også Heritage & Maynard (2006:20) gør opmærksom på, kan mange af de vanskeligheder der opstår i den konkrete kommunikation mellem patienter og professionelle i den kliniske praksis, gøres mere håndterbare gennem kommunikationsanalyser. Disse kan sætte fokus på ikke bare spørgeteknikker og opmærksomhed på anvendelse af et forståeligt sprog, men også eksplicitere paradokser og dilemmaer der er indeholdt i den medicinske praksis og som kan vanskeliggøre samarbejdet mellem brugere af sundhedssystemet og de sundhedsprofessionelle. Begrundelsen for at anvende videooptagelser er ikke kun praktisk selv om videooptagelser også har mange praktiske fordele frem for eksempelvis observation. Det man ser i videooptagelserne, er eksempler på professionel håndtering af forskellige opgaver i klinikken. Man ser i højere grad hvad der faktisk foregår og arbejder derfor ikke bare ud fra en beskrivelse af si-

7 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 7 af 32 tuationen fra en af de involverede parter. Videoen kan på denne måde betragtes som et stykke empiri som den enkelte stiller til rådighed som eksemplarisk udgangspunkt for en analyse og diskussion i gruppen. At bruge gruppediskussion som vejledningsform har den store fordel at konsultationen bliver åbnet for andres blik det gælder i det her tilfælde både kollegers og udefrakommende. Det er en væsentlig og god mulighed ikke mindst for faggrupper hvor arbejdet ofte foregår uden tilstedeværelse af kolleger. Anvendelsen af grupper til kommunikationsvejledning anbefales af flere grunde af blandt andre Kurtz, Silverman & Draper (2005) her skal særligt pointeres betydningen af deltagelse af en ikke-kollegial gruppeleder hvilket giver mulighed for at højne kvaliteten af vejledningen, samt at det at udføre vejledningen i små grupper øger sandsynligheden for at indsatsen har varig effekt. Det at bruge gruppediskussioner betyder også at hver enkelt deltager får lejlighed til at diskutere flere forskellige problemstillinger end hvis der kun skulle tages udgangspunkt i en enkelt videooptagelse. De overordnede betragtninger om kommunikation mellem brugere og sundhedsprofessionelle har generel betydning også for jordemødre, men specifikt er der for forskellige faggrupper problemstillinger der er særligt væsentlige, ligesom generelle problemstillinger har forskellige konkrete udformninger indenfor forskellige dele af sundhedsvæsnet. I et notat fra Sundhedsstyrelsen hvor amternes implementering af retningslinjerne for svangreomsorg fra 1998 blev evalueret (Sundhedsstyrelsen, 2002), fremhæves og kritiseres det at det især er jordemoderens opgaver der er blevet nedprioriteret i svangreomsorgen: færre jordemoderkontakter, mindre tidsforbrug ved kontakterne, færre barselsbesøg og hjemmebesøg, manglende tilbud om fødselsforberedelse og for lidt tid til den enkelte fødende. Det blev i notatet pointeret at det særligt var livsstilsændrende (med særligt henblik på rygestop) og netværksskabende aktiviteter der var for lidt af i jordemoderens arbejde. Man kan sige at det udtrykker nogle af forventningerne til jordemoderens arbejde i konsultationen at man fra Sundhedsstyrelsens side særligt nævner rygning og skabelse af netværk som prioriteringer for jordemoderen, da disse aktiviteters pædagogiske karakter stiller store krav til jordemoderens evner. Sundhedsstyrelsens notat konkluderer på det lave antal konsultationer jordemoderen har med kvinden, men selv når jordemoderen mødes med kvinden, kan det være vanskeligt at leve op til forventningerne. I 2002 omtalte Tidsskrift for Jordemødre (1/2002) en observationsundersøgelse hvor en antropolog havde observeret jordemoderkonsultationer, og han konkluderede at jordemødre ofte undgår emner om livsstil og risiko hvis de dermed undgår at virke provokerende på kvinderne (Haahr, 2001). I 2005 konkluderer en rapport fra Sundhedsstyrelsen at hvis man skal give en god information om risiko, er det vigtigt at give plads til fortolknings- og forhandlingsprocesser der har betydning for at forstå informationen og ikke mindst for at kunne relatere den til dit eget liv. At brugeren kan relatere informationen til sit eget liv, er afgørende for at kunne handle. Dette stiller store krav til jordemoderens evner til målrettet kommunikation og til hendes evne til at indgå i dialog med brugerne om deres ønsker og om forskellige forestillinger om deres liv. Det er åbenbart også svært for mange kvinder at forstå hvorfor de skal gå til jordemoder. I 2004 viste en undersøgelse fra Vestsjællands Amt at mange kvinder ikke rigtig kunne se formålet med at gå til jordemoder i løbet af graviditeten. Undersøgelsen fra Vestsjællands Amt er beskrevet i Tidsskrift for Jordemødre (9/2005). Jordemødrenes opgave består med andre ord ikke bare i at engagere sig i samtaler med gravide kvinder og deres familier om relevante emner, men i høj grad også i at definere egen opgave overfor brugerne. Disse og sikkert også andre konkrete diskussioner af jordemødrenes kommunikationsopgaver var medvirkende til ønsket om at lave kommunikationstræning for jordemødrene i

8 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 8 af 32 Nordjylland Amt. Anvendelsen af videooptagelser af konsultationer forekom oplagt, da det i forbindelse med indførelsen af kliniske eksaminer i empatisk kommunikation for de studerende som i Nordjylland indebærer at de studerende går op i en videooptagelse af deres konsultationskommunikation var blevet tydeligt for nogle af jordemødrene at brugen af video gav oplagte læringsmuligheder. I arbejdet med jordemødrenes kommunikationsfærdigheder, var det hensigten at have et problemorienteret fokus på kommunikationen i jordemoderkonsultationen og forsøge at involvere den pågældende jordemoder i problemløsningsaktiviteter i en gruppe af kolleger snarere end at prøve at måle den enkeltes optræden og vurdere den. Det betød at der i vejledningen fokuseredes på hvad det var for en opgave jordemoderen skulle løse. Det kunne være opgaver som: forsøg på at motivere til livsstilsændring, støtte til den prænatale psykologiske tilknytning til barnet eller at give information om igangsættelse af fødslen. Det kunne også være forsøg på at finde ud af om de gener kvinden beskriver, er symptomer på noget sygeligt altså en diagnosticering og eventuel visitering til yderligere undersøgelser og behandling. Når opgaven kan identificeres, kan den måde jordemoderen har forsøgt at løse opgaven på, også diskuteres; det kan diskuteres hvordan det konkret fungerede og hvilke andre muligheder der kunne have været for at løse den opgave. Denne måde at snakke om kommunikation på, flytter fokus fra den enkeltes moralske og psykologiske status og over på den opgave der skal løses, og de muligheder der er til stede for at løse opgaven. Dermed støttes muligheden for en åben og kreativ problemløsning i gruppen. Brugen af konkrete udgangspunkter for diskussion giver gode muligheder for at diskutere opgaveløsning på flere niveauer. En opgave som mange jordemødre finder svær, er kostrådgivning af overvægtige gravide. Når diskussionen kan tage udgangspunkt i videooptagelsen af konsultationen, kan man se et eksempel på hvordan en jordemoder kan tage dette emne op med den gravide og jordemoderen kan selv få en fornemmelse af hvordan hendes eventuelle ubehag ved at stå i den svære situation giver sig udtryk. Hun kan tage udgangspunkt i de enkelte små situationer i videoen og bede om inspiration fra andre til at tackle netop denne situation eller med sin demonstration på videoen selv inspirere andre. Det er ofte i gruppevejledningen sket at der er blevet udvekslet konkrete fif jordemødrene imellem i disse diskussioner og det bliver derved også en vigtig erfaringsopsamling på et helt konkret niveau. At tage udgangspunkt i den konkrete situation med den overvægtige gravide kan også give anledning til en diskussion om hvad der egentlig er jordemoderens opgave i forhold til de overvægtige hvordan skal den forstås? Og hvilke succeskriterier kan en jordemoder have for en kostvejledning med en kvinde der er overvægtig både på et generelt plan og med den kvinde som medvirker i videoen? Dermed kan generelle diskussioner af jordemødres samfundsmæssige opgaver og håndtering af samfundsmæssige problemer og dilemmaer introduceres i gruppediskussionen. Design Alle menige jordemødre i det daværende Nordjyllands Amt knap 100 deltog i projektet. I 4 grupper à 25 deltog jordemødrene i undervisning à 3 lektioner. Undervisningen foregik på Sundheds CVU Nordjylland i Aalborg på datoerne: 9. juni, 1.. september og 27. november 2006 samt 2. februar Efterfølgende optog de deltagende jordemødre en samtale med en kvinde eller en familie i forbindelse med enten svangrekonsultation, udskrivningssamtale eller barselssamtale. Enkelte optog i stedet åben konsultation eller fødeafdelingens modtagelse. Det blev aftalt at videooptagelserne skulle have en længde af maximalt 20 minutter længden af en typisk svangrekonsultationssamtale. Jordemoderinstitutionen i Nordjylland havde selv det fornødne udstyr til videooptagelsen og de to ledende jordemødre påtog sig opgaven at kopiere optagelserne og sende kopien til vejlederen samt at distribuere originalen tilbage til den jordemoder der havde

9 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 9 af 32 optaget den og til den vejledningsgruppe som hun var i. Jordemoderlederne stod også for inddeling af vejledningsgrupper som det kunne lade sig gøre i forhold til skemalægningen. Udover videoen fik vejlederen tilsendt en beskrivelse af samtalens formål og den kvinde som deltog i samtalen i det omfang jordemoderen havde gjort sig tanker om dette før samtalens start. Papiret var tænkt til at tjene som afsæt for vejledningssamtalen i gruppen ved at lægge op til en evaluering af kommunikationen der tager sit afsæt i hvilke kommunikationsopgaver der skal løses, og hvilken strategi og hvilke teknikker der anvendes i den konkrete samtale for at løse den opgave. I tidsrummet mellem optagelsen og vejledningen var det hensigten at jordemoderen skulle se sin egen samtale på video og at alle gruppemedlemmer så vidt muligt skulle se hinandens optagelser som forberedelse til vejledningen i gruppen. Gruppevejledningen var bygget op omkring grupper på 3-5 jordemødre der i et tilsvarende antal timer (1 time pr. deltager) skulle diskutere den kommunikation som udføres på videoen under ledelse af vejlederen der i alle tilfælde var Annegrethe Nielsen.

10 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 10 af Erfaringer fra kommunikationstræningsprojektet I dette afsnit vil erfaringerne fra kommunikationstræningsforløbet blive beskrevet og der vil blive gjort rede for nogle af de valg der er truffet undervejs. Dette afsnit skal således ses som en opsummering af de erfaringer som vi har gjort med at planlægge og udføre selve kommunikationstræningen af jordemødre i Nordjylland. Det administrative: Selve projektet blev igangsat meget hurtigt gennem kontakt mellem ledelsen af jordemodervæsnet i Nordjyllands Amt og Videns- og udviklingscentret ved Sundheds CVU Nordjylland. Kommunikationen mellem ledelsen og vejlederen har været direkte og let-tilgængelig via e- mail. Der har ikke været problemer i planlægning og udførelse der har virket hindrende på projektets forløb. Selv om projektet altså blev organiseret meget hurtigt og der var mange aktører med forskellige opgaver der skulle passe sammen, har projektets organisering i det store og hele fungeret, vurderer vi. Der var visse vanskeligheder med at få formidlet projektets elementer. En del jordemødre vidste ikke at de skulle udfylde et papir om målet med deres samtale og deres opfattelse af kvindens behov. Der har for enkelte været noget usikkerhed om hvad og hvor meget af en konsultation der skulle filmes (nemlig det hele). Der har også været vanskeligheder med at få optaget videoerne og få dem distribueret til alle i grupperne i tide til at alle kunne få lejlighed til at se dem. Nogle arbejder ikke med basis i Aalborg eller Hjørring jordemodercenter og kommer der sjældent og dette har givet nogle problemer. Mange har været afhængige af at kunne se videoerne hjemme i deres fritid. Dette betyder at nogle ikke har set dem på grund af manglende udstyr, andre har ikke set dem fordi de ikke syntes de har haft eller har villet bruge den fornødne tid. Det er sket enkelte gange at jordemødrene ikke har været opmærksomme på hvor vejledningen skulle foregå og er mødt op et forkert sted. Tidsmæssigt har der været nogle problemer i normeringen. Deltagerne har ikke normeret tid til forberedelse af vejledningen, og flere af deltagerne har ved vejledningen angivet at de ikke har haft tid eller ikke har haft lejlighed til at forberede sig. Videoerne har typisk været længere end de planlagte max. 20 minutter hvilket også har medvirket til at gøre forberedelsen og vejledningen mere tidspresset end de ellers ville have været. Samtlige jordemødre der i perioden arbejdede i Nordjyllands Amt havde obligatorisk deltagelse i projektet noget der har præget projektet i alle faser og har været diskuteret meget i forløbet. Undervisningen: Undervisningen havde form som 3 timers klasseundervisning for grupper på ca. 25 jordemødre. Undervisningen foregik på Sundheds CVU Nordjylland i Aalborg på datoerne: 9. juni, 11. september og 27. november 2006 samt 2. februar Indholdet af undervisningen skulle spille sammen med vejledningen så der i undervisningen ville blive fremlagt teorier og begreber som var relevante i forhold til senere at analysere og diskutere konkret kommunikation. Emnerne var som følger: Den professionelle samtales roller Samtalens forløb At lytte At spørge Formidling af information og gode råd Hvad kan vi bruge video til?

11 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 11 af 32 Der blev taget udgangspunkt i følgende litteratur: Holm, Ulla (2003): Empati for professionelle; Eide Tom og Hilde Eide (2004): Kommunikasjon i praksis; Mabeck, Carl Erik (2000): Samtalen med patienten og Metze, Erno & Jørgen Nystrup, (1985): Samtale træning. Det var svært at vælge stof ud til undervisningen og vanskeligt at fastlægge niveauet. I og med at deltagelse var obligatorisk, var det et vigtigt mål at ingen skulle føle at dette var for svært, og det blev derfor valgt at koncentrere undervisningen om det ret basale og vigtigste. Tidsrammen var også en vigtig faktor 3 lektioner er ikke meget så stram prioritering af stoffet var nødvendigt. Dette var også en konsekvens af rekvirentens ønske om at der skulle vises video i undervisningen og at underviseren tolkede dette som et krav om at der gerne skulle vises lidt fra samtlige film for at respektere de deltagendes mod i forhold til at stille sig til rådighed. Underviseren oplevede selv undervisningsseancerne positivt. Særligt anvendelsen af de 6 video-klip der illustrerede forskellige af undervisningens pointer, fungerede fint. Det var en vældig god ide at inddrage disse i undervisningen det skabte engagement og gjorde det mere tilgængeligt at forestille sig selv at skulle optages hvad alle deltagerne skulle på et senere tidspunkt. Det var dog også meget tidskrævende så det var underviserens oplevelse at der næsten var for meget teoretisk stof i forhold til tidsrammen. I alle undervisningssituationerne var der enkelte deltagere der stillede spørgsmål og inddrog eksempler fra deres egen praksis og dette skabte dialog i undervisningen og betød at underviseren fik en vis feedback på den oplevede relevans af de introducerede teorier. Optagelsen af video: Selve optagelsen af videoerne fungerede tilsyneladende godt. Der har været nogle problemer med det tekniske, men det har ikke (fået lov til) at være en hindring. Mange jordemødre har givet udtryk for at det er en helt tilfældig optagelse de har lavet. Nogle har efterfølgende ved vejledningen - talt om at det har de fortrudt fordi der var andre særlige - ting de gerne (hellere) ville have talt om i gruppevejledningen. Måske er det kommet bag på dem hvor konkret situationsbestemt vejledningens udgangspunkt ville være dette burde der nok være informeret bedre om. I interviewene og i spørgeskemaet bliver deltagerne spurgt hvordan det var at anvende videooptagelser og her beskrives oplevelser af det at optage sig selv på video der spænder fra at det var OK og hurtigt blev glemt til at det var en stor barriere og at det skabte en del kunstighed i samtalen. Mange af deltagerne (nok ca. 1/3) udfyldte ikke papiret om mål med samtalen. Der var tydeligvis en vis uklarhed om hvad der skulle stå på papiret. Nogle enkelte troede der skulle stå et kommunikationsmål for dem selv (snakke mindre, spørge åbent) hvor papiret egentlig var tænkt som en tydeliggørelse af samtalens mål der kunne danne udgangspunkt for både jordemoderens egen refleksion over samtalen og for vejledningen i grupperne. Når der var beskrevet et mål, var det typisk at der var tale om ret konkrete og mere diffuse mål i en blanding. Adspurgt kunne mange ikke rigtigt forholde sig til om de nåede målet dette kan også hænge sammen med en forståelig tilbageholdenhed: at de ikke ville spille for tydeligt ud hvis vejlederen og kollegerne nu havde en anden holdning. Måske skulle papiret have indeholdt en rubrik med overvejelse over om målet mon blev nået for at give anledning til en refleksion som kunne udfoldes i gruppediskussionen for at sikre at deltagerne havde været gennem denne refleksion på forhånd. Dette havde dog stillet større krav til forberedelsen og en del af deltagerne syntes - som nævnt - allerede det var meget som det var.

12 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 12 af 32 Forberedelse af vejledning: Deltagernes: Deltagernes forberedelse til gruppevejledningen var meget varieret. Som allerede beskrevet havde ca. 2/3 af deltagerne udfyldt papir om målet med samtalen. Nogle havde slet ikke gjort noget som helst (enkelte). Omkring halvdelen havde set deres egen film og nogle af de andres, men ikke alle. Cirka lige så mange havde set samtlige film. Flere fortalte at de havde set dem mens de havde lavet noget andet eller at de havde set dem om morgenen før vejledningen. Der var også et eksempel på at en jordemoder havde set alle film undtagen sin egen fordi hun syntes det var meget ubehageligt at skulle se sig selv. Kun få af deltagerne havde gjort sig egentlige refleksioner over samtalen og det var tydeligvis nyt for rigtig mange at skulle knytte fortolkningerne til konkrete iagttagelser i videoen. Det er også svært og det kræver at man har set ret grundigt på den noget de færreste sikkert har haft mulighed for. Vejlederens: Vejlederens forberedelse til gruppevejledningen var normeret til en time pr. video og denne normering var baseret på et gæt som ikke viste sig helt at holde helt stik. I og med at videoerne i tilgift var længere end antaget (gennemsnittet var 25 minutter i modsætning til de aftalte max. 20), har der været en overskridelse af forberedelsestiden på ca. 50% og det er tvivlsomt om det kan gøres hurtigere. Erfaringen er altså at det er muligt se videoerne igennem og forberede sig til gruppevejledningen med en tidsfaktor 3 i forhold til videoens længde. Forberedelsen gik ud på at se videoen igennem og notere samtalens form, struktur og indhold på et niveau så der kunne diskuteres et par udvalgte kommunikations-problemstillinger på baggrund af videoens samtale. I forberedelsen indgik ikke en nærmere analyse af personlig kommunikationsstil eller lignende da dette dels ville have krævet flere gennemsyn af videoen som der ikke var afsat tid til, dels fra vejlederens side ikke skønnedes hensigtsmæssigt i de gruppesammenhænge hvor vejledningen skulle foregå. Vejledningen: Vejledningen indledtes i alle tilfælde med rundstykker og kaffe. Der var reserveret lokaler og udstyr og det praktiske fungerede udmærket. En enkelt gang var alle deltagerne taget på CVU et mens vejlederen var i Hjørring på jordemodercentret og flere gange var en enkelt af deltagerne gået forkert den slags kan næppe undgås. To gange måtte en jordemoder udgå af vejledningsgruppen fordi hun skulle deltage i en fødsel dette kan næppe heller undgås. Det var oprindelig planen at grupperne skulle sammensættes efter de deltagendes ønske. Dette ville sikre at deltagerne i gruppen forhåbentlig valgte kolleger de følte sig trygge ved som gruppefæller og muligvis også at ambitionsniveau for diskussionerne og gruppemedlemmernes forforståelser havde været harmoniseret i en vis grad indenfor grupperne. Af logistiske grunde blev denne plan dog hurtigt forkastet og grupperne sammensat efter pragmatiske ( hvem kan hvornår ) kriterier. Det blev derfor af vejlederen vurderet at være særlig vigtigt at være opmærksom på om der var gruppedeltagere der oplevede at blive ubehageligt eksponeret i processen. Dette forhold har betydet at nogle mulige diskussioner ikke blev rejst i grupperne. Gruppediskussionen lykkedes det i nogle tilfælde ikke at få etableret i tilstrækkelig grad. Hensigten var at få rejst en diskussion af enkelte problemstillinger med udgangspunkt i de tilstedeværende videoer og det var vigtigt at udgangspunktet skulle være problemstillinger som jordemoderen selv havde oplevet eller kunne opleve ved forevisningen. Dette var vigtigt for at sikre at de konkrete kommunikationssituationer repræsenteret af videooptagelsen ikke fik karakter af eksempler på abstrakte kommunikationsproblemer, men derimod reelt dannede udgangspunktet for gruppens analyse.

13 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 13 af 32 Jordemødrene var ofte ikke forberedt på dette, og vejlederen oplevede det som et problem aldrig på forhånd at vide hvilket forberedelsesniveau der kunne forventes af en konkret gruppe. Samtidig oplevede vejlederen som allerede beskrevet de tilfældigt sammensatte grupper som sårbare. Opfølgningen: Mange af jordemødrene efterspurgte en opfølgning på projektet både i jordemodercenterregi og som en direkte forlængelse af projektet. Det har været meget positivt at få muligheden for at præsentere den abstraherede oplevelse af jordemodersamtalens kommunikationsproblemer ved 1½ time lange fyraftensmøder for jordemødre og ledelse på Aalborg Sygehus den 14. august og igen den 26. september i Hjørring Jordemodercenter. Det er planen at der skal afholdes et tilsvarende møde den 13. november i Aalborg. Opfølgning i jordemodercenterregi er efterspurgt af flere. Hvis jordemødrene skal arbejde videre med kommunikationen, vil det kræve at der er tid til og fokus på denne del af jobbet som også mange af deltagerne påpeger gennem evalueringen.

14 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 14 af Spørgeskema-undersøgelsen Formål Formålet med denne evaluering var at indsamle deltagernes opfattelser af kommunikationsforløbets indhold, målopfyldelse og udbytte samt rammer, struktur og form, se evt. spørgeskema (vedlagt som bilag). Materiale og metoder Denne evaluering er foretaget på baggrund af 35 udfyldte spørgeskemaer. Der deltog i alt 81 jordemødre fordelt på 4 hold i kommunikationsforløbet. Heraf besvarede 35 (43 %) den skriftlige evaluering. Deltagelsen varierede fra 6 (30 %) til 12 (48 %). Datakilden spørgeskemaet bestod af 17 spørgsmål, heraf 15 lukkede spørgsmål og 2 åbne samt 6 uddyb gerne-spørgsmål. 5 spørgsmål skulle besvares ja/ nej, mens 10 spørgsmål blev besvaret ved afkrydsning på en VAS-skala 1-5, hvor 1 er identisk med besvarelsen i maget lav grad og 5 tilsvarende i meget høj grad. Spørgsmålene var ordnet i 6 blokke og drejede sig om evaluering af henholdsvis kommunikationsforløbets formålsopfyldelse, - indhold, - deltagerforudsætninger, - relevans for praksis, - pædagogiske metoder og praktiske forhold omkring kommunikationsforløbet. Spørgeskemaerne og en frankeret svarkuvert blev uddelt af vejlederen i forbindelse med gruppevejledningen og besvarelserne er indsendt umiddelbart og frem til en måned efter kursets afvikling. Der er ikke blevet rykket for yderligere besvarelser eftersom det først efter projektets afslutning blev klart at det på grund af Udviklingsrådets bevilling - blev muligt at behandle spørgeskemaerne systematisk. Data blev indtastet og behandlet i Microsoft Excel. Der blev på baggrund af de 35 besvarelser lavet optællinger og diagrammer hvor dette vurderedes at være illustrerende. Disse data blev yderligere uddybet og præsenteret med udvalgte illustrative eksempler fra de kvalitative, uddybende besvarelser. Resultater I det følgende vil deltagernes besvarelse blive belyst som: A. Evaluering af kommunikationsforløbets formålsopfyldelse B. Evaluering af kommunikationsforløbets indhold C. Evaluering af deltagerforudsætninger D. Evaluering af kommunikationsforløbets relevans for praksis E. Evaluering af kommunikationsforløbets pædagogiske metoder F. Evaluering af praktiske forhold omkring kommunikationsforløbet Der vil i de enkelte afsnit blive præsenteret data målt på VAS-skala (1-5 hvor 1 angiver i meget lav grad og 5 angiver i meget høj grad ), samt dikotome data (ja/nej), de enkelte afsnit blive suppleret af deltagernes kommentarer sorteret i temaer hvor det er muligt. Præsentationen følger kronologien i det anvendte spørgeskema og hvert afsnit afsluttes med en konklusion. A. Evaluering af Kommunikationsforløbets formålsopfyldelse 33 deltagere svarede Ja og en deltager svarede Nej til at være blevet mere opmærksom på egen kommunikation i forbindelse med svangreomsorgen. De udviklingsmuligheder deltagerne beskriver sig om følgende 5 temaer: 1. Spørgsmål og mål med samtalen

15 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 15 af 32 Større bevidsthed omkring målet med samtalen Bedre til at spørge ind til problemet Bedre til at lytte ikke konkludere, men stille mere uddybende spørgsmål En bedre strukturering af den begrænsede tid forklaring af både spørgsmål og gensvar 2. Indhold i samtalen Større opmærksomhed på valg af emner Større fokus på målet med samtalen frem for hyggesnak Mere bevidsthed om hvilken type og betydning de spørgsmål jeg stiller har for kvinden 3. Lært af videooptagelsen Visse ting tydeliggøres ved hjælp af videooptagelser, således at jeg bliver opmærksom på hvad der reelt er til nytte for den gravide Jeg ville faktisk gerne have haft endnu mere kritik Jeg er mere opmærksom på mit kropssprog, at stille åbne spørgsmål, at afgrænse tidsrammen i samtalen osv. Jeg vil gerne optage en konsultation på DVD igen. 4. Opmærksomhed på kropssprog og stemmeføring Tænke mere på mit kropssprog Lære at holde pauser huske at følge op på de guldkorn klienten kommer med Har tidligere jævnt været opmærksom på hvad jeg foretager mig kommunikationsmæssigt. Arbejdet med det jeg mener, kan være mine svage sider, eller et svagt punkt nu også opmærksom på andre ting 5. Teknikker og redskaber i kommunikationen At blive mere opmærksom på at tolke mere på hvad der ligger bag spørgsmål fra kvinden Synes jeg har bedre redskaber til at tage fat på især barselssamtaler, men også forhold til at få bedre indblik i patienten via åbne spørgsmål At spørge mere ind til følelser Deltagerne har overvejende en oplevelse af at kurset har bidraget til disse nye handlemuligheder: I hvor høj grad mener du, at kurset har kunnet bidrage hertil? :I meget lav grad : I meget høj grad 17 Konklusion: A. Evaluering af Kommunikationsforløbets formålsopfyldelse Næsten alle deltagere har opnået en større opmærksomhed på egen kommunikation i forbindelse med svangreomsorgen. Det er især forhold omkring målsætning og indhold i samtalerne der fremhæves som udviklingsmuligheder, men også en øget opmærksomhed på eget kropssprog og arten af anvendte spørgsmål. Over halvdelen af deltagerne mener at kurset har bidraget til dette i høj eller meget høj grad.

16 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 16 af 32 B. Evaluering af Kommunikationsforløbets indhold Er der noget i forbindelse med kursets indhold der har gjort særligt indtryk? 2 Ja nej ubesvaret Deltagernes oplevelser af hvad der i forbindelse med kurset havde gjort særligt indtryk samler sig om følgende 4 temaer: 1. Indhold i samtalerne At man kan snakke så meget at patienten ikke får noget med hjem fordi det kun omhandler informationer Hvordan gennemgang af journalen måske er temmelig overflødig og mest for vores egen skyld 2. Kropssproget Det at kropssproget har så stor en afspejling Det er meget lærerigt at se hvordan andre jordemødre kommunikerer Jeg er mere afhængig af modpartens kommunikationsevner/ iver end jeg har været bevidst om 3. Læring i forbindelse med videosekvenserne Hvor forskellig vores kommunikation er Virkningen af videooptagelserne var større end jeg havde troet Interessant at betragte sig selv i en arbejdssituation for eksempel kropssprog Tilbagemeldingen på de individuelle samtaler gav stort udbytte 4. Læring af og om kollegaer At vi selv om vi arbejder meget selvstændigt også er meget ens i de måder vi kommunikerer på Spændende at se hvordan andre håndterer samtalerne den mulighed har vi jo ikke til dagligt. Godt at få bekræftet at man gør det godt nok Deltagernes oplevelser af hvad der i forbindelse med oplægget fra kursusformiddagen kunne bruges i forhold til svangreomsorgssamtalen samler sig om følgende 4 temaer: 1. Indhold i samtalerne Jeg har brugt oplægget i konsultationen lige siden for eksempel at definere samtalen/konsultationens indhold overfor patienten I forhold til at præcisere tidsrammen, mål og behov for samtalen 2. Spørgeteknik Bruge bestemte spørgsmål når jeg søger bestemte oplysninger/svar fra kvinden Ved at tænke over hvilke spørgeteknikker jeg anvender i samtalen. Jeg har brugt oplægget ved at holde teorien bag op imod min egen ageren i konsultationen 3. Læring af og om kollegaer Se hvordan andre gør i praksis. Gode eksempler på kommunikation flere handlemuligheder

17 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 17 af 32 Godt at sproget - specielt i læreprocessen i forhold til at lytte og lære af hinandens læringsoplevelser 4. Begrænset eller ukonkret udbytte/anvendelse af oplægget Jeg tænker ikke på kursusoplægget når jeg er i samtaler men jeg tror det har lagret sig i det ubevidste Ikke konkret i forhold til planlægningen af en jordemoderkonsultation. Der er jeg blevet bekræftet i at jeg gør det rigtige Jeg er kun uddannet for 2 år siden så der var mange gentagelser som var gemt væk og som er fantastisk god viden så det var godt at få genopfrisket især om at lytte og at spørge Konklusion: B. Evaluering af Kommunikationsforløbets indhold Deltagerne på kurset oplyser at det der på kurset har gjort særligt indtryk på dem var den læring der skete i forbindelse med at se sig selv og andre på video, samt de efterfølgende diskussioner. Flere deltagere oplyser at de har kunnet bruge kursus-oplægget til at reflektere over spørgeteknik og indhold/afgrænsning af samtalerne. C. Evaluering af deltagerforudsætninger Deltagernes oplevelser af hvad de er blevet bedre til i forbindelse svangreomsorgssamtalen samler sig om følgende 4 temaer: 1. Opmærksomhed på egen rolle og reaktioner Jeg er blevet mere opmærksom på hvordan patienten opfatter mig. Hvordan de reagerer. Jeg skal spørge mere Større opmærksomhed på egne reaktioner i forhold til forskellige problemstillinger 2. At bestemte svar afledes af bestemte spørgsmål Åbne spørgsmål lytte opmærksomt At bruge affektive spørgsmål At stille åbne spørgsmål og turde være direkte i forhold til følelsesmæssige problemstillinger Især oplægget om gensvarsmodeller inspirerede mig forsøger større opmærksomhed herpå 3. Opmærksomhed på kvindens/parrets behov Kan bedre se værdien i at kunne lytte og rumme de følelser der bliver præsenteret Jeg mener jo altid at have inddraget faderen. Men dette kan jeg måske gøre i endnu højere grad Kropssproget (patientens og mit eget) tiden at definere tidsramme, skabe plads til kvindens/parrets behov for samtale om et bestemt emne 4. Begrænset eller ukonkret udbytte i forhold til svangreomsorgssamtalen Ikke nogen erfaring endnu Ja det er jeg sikker på men kan ikke komme på noget konkret 18 deltagere svarede ja til spørgsmålet: Er der noget du er kommet til at tænke på som du ikke tænkte på før? Deltagernes oplevelser af hvilke nye tanker de har efter kurset samler sig om følgende 4 temaer: 1. Strukturering af samtalerne At tidsramme samtalen Især at klargøre rammerne, så den gravide ved hvad hun/de kan forvente/få til konsultationen

18 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 18 af 32 Barselssamtalens indhold samt dennes relevans på den måde den kører nu 2. Opmærksomhed på kvindens/parrets behov At tillægge det subjektive i kvindens følelser større værdi I samtalen med kvinden for eksempel lade være med at forudsætte at det går nok være mere åben og behandle alle problemer ens, små eller store At stille åbne spørgsmål at spørge om parret har specifikke spørgsmål/forventninger til samtalen 3. Spørgeteknik og kropssprog Spørgeteknikker (kognitiv/emotionel) god refleksion af konsultationer/barselssamtaler så disse bliver mere optimale Kropsholdning bevægelser hvordan andre ser mig Ja om den formulering jeg benytter i min kommunikation bliver modtaget som jeg selv tror den gør eller forstår kvinden/parret informationen anderledes 4. Begrænset eller ukonkret udbytte i forhold til nye tanker Nej men jeg er blevet mindet om en masse ting jeg godt vidste i forvejen Meget af det vi havde i oplægget har jeg hørt før, men det blev præsenteret så jeg fik mod på at øge fokus på teknikken igen Nej, ikke så meget konkret, men godt at få genopfrisket teori og sætte det i forhold til praktiske eksempler Konklusion: C. Evaluering af deltagerforudsætninger Deltagerne oplyser at de er blevet bedre til at stille spørgsmål, de er mere opmærksomme på at spørge ind til kvindens behov og følelser og har opnået en øget opmærksomhed på egen rolle og reaktioner. D. Evaluering af Kommunikationsforløbets relevans for praksis Deltagernes oplevelser af hvilke nye handlemuligheder kommunikationsforløbet har bidraget med samler sig om følgende 4 temaer: 1. En øget bevidsthed om egen rolle og kommunikation Mere bevidst om indhold og dermed også flere handlemuligheder i konsultationen Ja, den måde hvorpå jeg har fået videregivet information på, er kommet der kommet positiv/og negativ kritik på ved negativ kritik har jeg fået eksempler på anden kommunikationsmetode 2. Bekræftelse af aktuel adfærd Egentlig ikke men måske bekræftet i de kvaliteter og positive sider i min egen måde at kommunikere Ja god opfriskning, blevet bevidst om de spørgsmål jeg stiller Har fået inspiration, som jeg vil forsøge at omsætte til handling over den næste tid 3. Refleksioner over video som udviklingsressource Videooptagelse er et rigtig godt redskab til at blive opmærksom på samtalens forløb. Jeg er blevet opmærksom på mange ting da jeg så mig selv Ja jeg har fået redskaber til at evaluere min egen kommunikation, for eksempel er jeg bedre til at analysere samtalen nu, så hvis jeg optager mig selv på DVD er jeg sikker på at jeg vil lære af det

19 Evalueringsrapport fagligt udviklingsprojekt U, oktober 2007 side 19 af 32 I hvilken grad har du fået inspiration til at udvide dine kommunikationsmæssige handlemuligheder i forhold til nedenstående specifikke kommunikationsfærdigheder? :I meget lav grad :I meget høj grad At lytte At still spørgsmål At strukturere samtalen At have overblik over samtalens foløb At formidle information Over halvdelen af deltagerne oplevede at have fået inspiration i høj eller meget høj grad til at lytte og til at stille spørgsmål. Hvad angik det at strukturere svangreomsorgssamtale, at have overblik over samtaleforløb og at formidle information fordelte besvarelserne sig sil begge sider med flest med den neutrale score 3. Konklusion: D. Evaluering af Kommunikationsforløbets relevans for praksis Mange deltagere oplyste at have fået inspiration til nye handlemuligheder især til at lytte og stille spørgsmål. En del af deltagerne oplyser nye handlemuligheder i form af især inddragelse af videosparring i praksis mens andre blev bekræftet i at deres aktuelle adfærd i praksis var anerkendt. E. Evaluering af kommunikationsforløbets pædagogiske metoder 29 deltagere svarede ja på spørgsmålet Har du oplevet sammenhæng mellem oplæg, udarbejdelse af videosekvens og diskussion i gruppen?, 2 svarede nej, mens 4 ikke besvarede spørgsmålet. Deltagernes oplevelser af sammenhæng samler sig om følgende 3 temaer: 1. Synspunkter forankret i videosekvenserne Især mellem video og diskussion, dejligt at se andres videoer Fint med en videosekvens af gangen. Alle videoer er relevante for alle (forbavsende hvordan man kunne se sig selv på alle videoer) 2. Synspunkter forankret i undervisningen Det var et meget velforberedt forløb og Annegrethes undervisning viser tydeligt rigtigheden/vigtigheden af info og underbygning ved hjælp af videoklip, samt skriftlig information (udleveret på forhånd) meget flot engagement fra lærerens side 3. Synspunkter vedr. sammenhæng generelt Synes der var fin sammenhæng der gik dog lidt lang tid mellem oplægget og sparringsdiskussionen Det er for kort, jeg mener at skal man arbejde med kommunikation skal det være et længerevarende og intenst kursus hvor man får viden og redskaber der kan udvikles