Istedløven tilbage i Flensborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Istedløven tilbage i Flensborg"

Transkript

1 90. årgang Nr halvår 2011 Nummer 897 Istedløven tilbage i Flensborg Læs mere om indvielsen af monumentet inde i bladet. SLESVIG - LIGAENS LANDSMØDE 2011 Reportage fra mødet inde i bladet.

2 Formandens spalte Kære medlemmer. Så blev endnu et Landsmøde godt overstået. Rammerne, hvorunder mødet blev afviklet, var optimale. A.P. Møller Skolen i Slesvig har jo alle muligheder for at lade et møde som vort afvikle under de bedst tænkelige vilkår. Inden mødet gav Frederiksstad Orkesteret en lille prøve på dets musikalske formåen under ledelse af Bente Stenger. Dette var selvfølgelig afledt af, at Bente Stenger var indstillet som modtager af Slesvig-Ligaens legat på kr. Legatet blev som afslutning på den lille koncert overrakt til BS, der kvitterede med at fortælle, at hun agtede at bruge legatet til indkøb af en es-clarinet til orkesteret et instrument, som længe havde stået på ønskesedlen. Se begrundelsen for tildelingen af legatet andet sted i bladet. Efter koncerten fik de fremmødte medlemmer en kort gennemgang af skolens historie ved afd.leder Klaus Pløen en interessant fortælling, som efter landsmødet blev fulgt op af en rundvisning på skolen. Selve generalforsamlingen blev afviklet i god ro og orden. Ud over de sædvanlige punkter med beretning, gennemgang af regnskab og valg til bestyrelsen, var der ét væsentligt punkt på dagsordenen, som blev grundigt drøftet: oprettelsen af Slesvig-Ligaens Fond. Formålet med denne oprettelse og begrundelsen herfor var at fremtidssikre Ligaens formue, som skal ligge til grund for de uddelinger, som fremover skal tilflyde de sydslesvigske institutioner og foreninger. Bestyrelsens forslag blev efter endt drøftelse sat til afstemning og vedtaget af de tilstedeværende medlemmer. Vedtægterne, således som de blev godkendt, kan læses andet sted i bladet. På mødet var der også valg til bestyrelsen. Efter mødet konstituerede den sig med undertegnede som formand, Anne-Marie Thorup som næstformand og Jens Hønholt som kasserer. Disse tre personer udgør foreningens forretningsudvalg og indtræder dermed i den nyoprettede fonds bestyrelse sammen med Horst-Werner Knüppel. Efter gældende regler skal Civilstyrelsen og SKAT have meddelelse om foreningens beslutning om oprettelsen af fonden og bestyrelsens sammensætning. Denne orientering er nu fremsendt. Under evt. blev resultatet af Slesvig-Ligaens indsamling til fordel for Den danske Børnehave i Rendsborg uddelt. Børnehavens ny leder Torge Petersen fik overrakt en check på kr. og Børne og Skolefritidschef Birgit Messerschmidt takkede på skoleforeningens og specielt på børnehavens vegne for de indsamlede midler, der havde gjort det muligt at indrette en legeplads for de små vuggestuebørn. I sidste nummer af Thyras Vold havde skoleinspektør Peter Olesen Müller et godt indlæg om Jes Kruse Skolen i Egernførde en skole, som Slesvig-Ligaen oprettede og drev de første år i skolens levetid. Skolen står nu i en situation, hvor den»store legeplads«trænger til en grundig renovering. Ligaens bestyrelse har derfor besluttet, at Slesvig-Ligaens indsamling 2011 skal gå til dette projekt. Jeg vil derfor opfordre til, at så mange som muligt vil støtte vor indsamling og bruge det vedlagte indbetalingskort og sende et beløb til fordel for Ligaens arbejde for Jes Kruse Skolen. Sluttelig vil jeg ønske alle vore samarbejdspartnere både nord og syd for grænsen og alle vore medlemmer og deres familier en glædelig og velsignet jul. Med venlig hilsen Flemming Radsted Madsen EN LØVE DER SKUER FREMAD Af Simon Faber overborgmester Flensborg Jeg var ikke (!) til stede den varme sommerdag i 1862, da Istedløven blev indviet for første gang på Flensborgs Kirkegaard. Mon tilskuerne dengang var klar over, at den højtidelighed, de deltog i, skulle blive begyndelsen på en storm, som siden ramte hele Europa? Stormen om dannelse af de moderne nationalstater, hvor der er overensstemmelse mellem grænserne og mellem folk og lande. Jeg var til gengæld til stede ved Istedløvens hjemkomst i september i år, og ligesom dengang, så var højtideligheden præget af de tider, vi lever i. For det første og på det mest grundlæggende plan, fordi det var én som mig, der tog i mod den på min bys vegne. Som overborgmester repræsenterer jeg hele min by, danskere og

3 Aktuel kommentar tyskere, en situation, der havde været utænkelig for få årtier siden. Imellem disse to relativt små punkter i historien har verden bevæget sig meget. Og løvens skæbne er som en fin tråd vævet ind i det tæppe, der udgør denne bevægelse. For kun 2 år efter, at løven blev opstillet som et led i den nationale vækkelse, der fandt sted i hele Europa, udbrød krigen, der senere skulle føre til både den danske og den tyske nationalstats dannelse. Og løven flyttede sammen med verden. De nye nationalstater blev hen ad vejen mere eller mindre alle sammen til velfungerende demokratier. Men her i Flensborg og i alle andre grænselande har vi mærket udviklingen på en helt anden måde: ved den mistillid det skabte imellem flertal og nationale mindretal, for slet ikke at tale om grænsedragningen i et Europa, hvor folkene aldrig har levet adskilt af vandtætte skodder. Som sidste konsekvens udmundede det nationale princip i Anden Verdenskrigs uhyrligheder - efter hvilke løven igen fulgtes med verden - og amerikanerne. For to måneder siden begav løven sig igen ud på rejse i følgeskab med vort grænselands historie. For de sidste årtier har været præget af, at vor region er begyndt at heles. Den mistillid, der prægede forholdet imellem byens to folkegrupper, er blevet afløst af samliv til gavn for alle. Det er langt fra altid let, og det er et gode, vi stadig skal tilkæmpe os. Men dette samliv førte til, at et overvældende flertal i Flensborgs Byråd for lidt over et år siden, udtrykte ønsket om Istedløvens hjemkomst. Ikke som nationalt symbol, men som tegn på venskabet imellem danske og tyske - en sætning der på ingen måde er selvfølgelig i grænselandet imellem to nationalstater. Netop fordi der er tale om to forskellige folk, kræver det noget ekstra at leve i gensidig respekt, at styrke samarbejdet og at pleje det gode naboskab. Ligesom løvens opstilling i 1862 kan ses som den første sætning i fortællingen om dannelsen af nationalstaterne Danmark og Tyskland, så ønsker jeg at se løvens genkomst som startskuddet på en ny tid for min by og min region. Vi skal sammen med løven turde skue fremad. For vort grænseland kan ikke længere nøjes med at være helet. Den udvikling og den historie, som løven har fulgtes med indtil nu, har først og fremmest været ildevarslende for Flensborg. I 1920 mistede byen halvdelen af sit opland, hvilket siden har gjort begge dele af det gamle hertugdømme til deres moderlandes respektive udkanter. Nu skal løven give os kraften til at turde brøle. Vor region skal ikke bare forsones, den skal finde sammen igen. Vi skal have modet til de nye tider, der nu igen strømmer over vores grænseland, tider der skal være præget af at hele min bys opland bliver til en kultur- og erhvervsregion med Flensborg og sin selvbevidste løve som naturligt centrum. Vi skal have modet til at blive det naturlige midtpunkt imellem Hamborg- Femern og Århus-Kolding, modet til at understøtte Sønderborgs kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, modet til at ride på udviklingens bølger. De tidligere tiders fjendskab gjorde os til udkant - nu skal vi sammen turde tilkæmpe os en status som naturligt centrum for en grænseregion, der kan være en model for hele resten af Europa. Sammen kan vi mere end hver for sig. Nu, hvor den er vendt hjem, skal løven og vi borgere i Flensborg og grænseregionen sammen med den holde op med blot at følges med historien, men begynde at skabe den. Simon Faber

4 En værdig velkomst til Istedløven Lørdag, den 10. september 2011 var dagen, hvor det blev markeret, at Istedløven var vendt tilbage til sin oprindelige plads på Den gamle Kirkegård i Flensborg. Indvielsen blev et tilløbsstykke, som blev overværet af mange hundrede tilskuere fra nær og fjern, og på en af plænerne var opstillet et festtelt, hvor orkestre underholdt. Som den første gik Flensborgs overborgmester, Simon Faber, på talerstolen. Herefter gik Hans Kongelige Højhed, prins Joachim, på talerstolen og overbragte kongehusets hilsen. udtrykte glæde over, at tiden nu var til, at den atter kunne vende tilbage til Flensborg. På regeringens vegne talte daværende kulturminister, Per Stig Møller. Han lagde i sin tale stor vægt på det, som Istedløven fremover skal formidle flensborgere og turister. Den skal være et monument om fred og fordragelighed danskerne og tyskerne imellem, og samtidig fortælle om det, der skete for mange år siden. Overborgmesteren mindede om, at Christian den X i 1945 sagde, at løven kunne vende tilbage til Flensborg, når omstændighederne tillod det. Og nu var omstændighederne sådan, at den kunne vende tilbage til Flensborg ikke som det krigsmindesmærke, den oprindelig var, men som et tegn på den forsoning og det fællesskab, der har udviklet sig efter krige, grænsekamp og mistillid. Simon Faber sagde også, at dette ikke var nogen selvfølge, men noget, som der igen og igen skulle arbejdes for. Prinsen mindedes også sin oldefars ord og betegnede indvielsen af monumentet på dets oprindelige plads som en festdag, en dag, der også lod tankerne gå tilbage på løvens lange rejse. Prins Joachim mindede om den fare, som løven var i efter den anden slesvigske krigs afslutning i Han betegnede det som tankevækkende, at netop fyrst Bismarck var med til at sikre, at løven dengang ikke blev ødelagt, men i stedet hengemt i Flensborg. Også prins Joachim Per Stig Møller mindede også om, at løvens historie også er historien om det, der kunne være undgået i de slesvigske krige, der kostede tusindvis af mennesker livet. Løven skal mane om det skete, så de menneskelige fejl, der blev begået,

5 ikke gentager sig. Løvens tilbagevenden er en fortælling om, at grænselandet fra at være en front, nu er blevet en bro, skabt af venskab og godt naboskab. Grænselandet blev den bro, som løven nu er gået over. Den tyske ambassadør i Danmark, Michael Zenner, hilste også Istedløven velkommen tilbage til sit hjemsted, og også han lagde stor vægt på det gode forhold mellem de to nabolande, som dette var et synligt bevis på. Efter talerne og musikalsk underholdning, var man nået til den egentlige afsløring af monumentet. Denne blev foretaget af prins Joachim, der fjernede afdækningen fra den nye tavle på monumentets sokkel. Efter den officielle afsløring fortsatte dagen med gæsternes besøg på museets særudstilling Gut gebrüllt, Löwe! og modtagelse på rådhuset med bl.a. taler af bypræsidenten, den tyske kulturminister og regionsrådsformand Carl Holst, og hvor prins Joachim skrev sig ind i Flensborgs Gyldne bog. Stadig stor interesse for Istedløven I tiden efter indvielsen, har Istedløven været genstand for stor opmærksomhed både fra lokalbefolkningens side og fra mange turister. Ved et af bladets besøg på kirkegården et par uger efter indvielsen kunne man således opleve en turistbus fra Nordjylland fyldt med historieinteresserede danskere, og også flensborgere beskuede mindesmærket, nogle med børn, hvor forældrene forklarede om dets historie. En mor forklarede således, at hun mente, det var en god lejlighed til at fortælle datteren lidt om landsdelens historie, og efter at have beset løven skulle de over på det nærliggende museum, som havde en særudstilling om Istedløven også et arrangement helt specielt for børn. Datteren lod sig gerne fotografere sammen med løven, så Thyras Volds læsere kan danne sig et indtryk af monumentets størrelse. For moderen var det vigtigt, at de unge fik lært, hvor betydningsfuldt venskab, tolerance og godt naboskab var. I sandhed nogle opløftende bemærkninger.

6 Formandens årsberetning på landsmødet 2011 ved foreningens formand Flemming Radsted Madsen Velkommen til Ligaens landsmøde 2011, der i år afvikles på A.P. Møller Skolen i Slesvig. Det er et monument for danskheden i vor tabte landsdel, vi i dag har fået mulighed for at besøge og efter afslutningen på mødet vil der blive mulighed for at deltage i en rundvisning på skolen. Dagen i dag er i det dansk-tyske forhold en glædens dag, for ud over afholdelse af Slesvig- Ligaens årlige landsmøde er det nemlig også dagen, hvor Isted-Løven efter 147 års fravær igen vender tilbage til sin gamle placering på kirkegården i Flensborg, hvorfra den efter nederlaget i krigen i 1864 var blevet fjernet. Løven står nu igen og vogter over de danske krigergrave, men denne gang med en ny mindeplade monteret på soklen en plade, der med ny tekst på både dansk og tysk symboliserer forsoningen mellem de tidligere fjender. Men lad mig inden min beretning starte med endnu en gang at takke Bente Stenger og hendes musikalske venner fra Frederiksstad for underholdningen. Vor dagsorden slutter normalt med at Slesvig-Ligaens Legat uddeles til den af bestyrelsen udpegede modtager, men i år valgte vi at ændre en smule på denne rækkefølge. Årsagen var selvfølgelig at takke Bente Stenger og alle de dygtige musikanter for underholdningen, men også for at vi kunne hylde Bente og overrække hende Ligaens Legat, mens alle endnu havde ørene fulde af musik. Men vi skal nå endnu en pengeoverrækkelse. Den vender vi tilbage til, ganske som vi har for vane, sidst på dagsordenen. Sidste år omtalte jeg den meningsløse diskriminering, der pludselig blev det danske mindretal til del i form af en kraftig nedskæring af det hidtidige tilskud til de danske skoler. I alt blev der skåret 4,7 mill. fra delstatens side. Denne kraftige og uretfærdige nedskæring blev delvist kompenseret fra Forbundsregeringens side med et tilskud på 3,5 mill. - men det kompenserede jo ikke for hele uretfærdigheden, der da også kom til at koste én af de ældste danske skoler i Flensborg livet. Christian Poulsen Skolen var startet i 1946 og havde ved lukningen ca. 200 elever, der nu er blevet fordelt på andre danske skoler i byen. Det tildelte beløb fra Forbundsregeringen var et én-gangs-beløb, men der forventes tilskud på et tilsvarende beløb igen i år, idet skoleforeningen jo har budgetlagt med et tilsvarende tilskud for det kommende år. Det bliver spændende at høre, om forventningerne står mål med virkeligheden. Bliver resultatet af efterårets forhandlinger i forbundsregeringen, at tilskuddet til Dansk Skoleforening ikke bliver udbetalt endnu en gang ja, så vil endnu flere frygtede skolelukninger blive en realitet, uden at der dog for indeværende er sat navn på truede skoler. Men skolelukninger vil vi med garanti komme til at se. Sidste år blev der med en domstolsafgørelse dekreteret omvalg i Slesvig-Holsten senest i Årsagen var den klare fejl der opstod i mandatfordelingen med tolkningen af den dengang gældende valglov, idet mandaterne fordeltes med ét mandat ekstra til delstatsregeringen bestående af CDU og FDP trods samme konstellations lavere stemmeandel end oppositionens. Nu må vi så vente og se, hvilke politiske konstellationer, der viser sig efter valget til Landdagen i Kiel i maj 2012, men det burde, hvis forventningerne står mål med resultatet, i det mindste resultere i en tilbagevenden til tilstande, hvor flertal og mindretal igen ligestilles på skoleområdet. Sidste år omtalte jeg i min beretning Landsindsamlingen 2009, som skulle gå til etablering af en ny legeplads på den danske børnehave i Rendsborg. Børnehaven var blevet normeret med en vuggestuegruppe, og denne gruppe manglede en legeplads, som er specielt eg-

7 net til de helt små børn. Ligaen indsamlede forrige år et beløb på ca kr., men dette var langtfra nok. Derfor lod vi indsamlingen løbe også i 2010 og ville efter aftale med børne- og skolefritidschefen Birgit Messerschmidt vente med at udbetale pengene, til beløbet var blevet lidt større. Vi har nu lukket indsamlingen til Rendsborg Børnehave og kan som afslutning på vort landsmøde lukke op for gaveæsken og høre, hvor mange penge der er indsamlet over de sidste to år og efterfølgende overrække en check på beløbet til børnehaven, der i parentes bemærket allerede har etableret legepladsen. Ved årsmøderne i slutningen af maj måned var Ligaen p.g.a. andre gøremål kun repræsenteret af 2 bestyrelsesmedlemmer: vor næstformand Anne-Marie Thorup og af Horst-Werner Knüppel. De besøgte 2 steder: Egernførde og Ladelund. På et bestyrelsesmøde i 2010 besluttede vi, at udbetalingerne af Slesvig-Ligaens støttemidler fremover kun vil ske én gang om året. Behandlingen af de modtagne ansøgninger vil ske på bestyrelsesmødet i sept. et møde der afholdes i forbindelse med vort landsmøde. På den måde har vi sparet endnu en udgiftspost, idet vi nu kan nøjes med at samles 2 gange om året, såfremt der ikke sker noget særlig vigtigt, der kræver bestyrelsen samlet. Det er næppe ukendt for ret mange mennesker, at den globale økonomiske krise smitter af på os alle. Trods finanskrisen har Ligaen været i stand til at yde støtte til en række institutioner og foreninger, dog ikke i den størrelsesorden, som vi tidligere har været i stand til. Udbetalingerne fra Ligaen beløb sig sidste år til i alt kr. fordelt med kr. til børnehaverne, det kulturelle arbejde har modtaget i alt kr., ældrearbejdet har modtaget kr., ungdomsarbejdet har fået kr. og endelig er Slesvig-Ligaens legat udbetalt med et beløb på kr. Udover disse udbetalinger, som var resultatet af vort formueafkast, blev der, som jeg også omtalte i min årsberetning sidste år, udbetalt kr. til Dansk Skoleforening til dækning af udgifterne ved ombygningen og renoveringen af Risby danske Skole. Denne udbetaling var muliggjort af en arv fra tidl. medlem Anker Olsen, en arv der var båndlagt til netop dette projekt. Til sidst vil jeg som de tidligere år lige nævne vor medlemssituation og fremtidsmulighederne for fortsat beståen. I løbet af det sidste år har vi igen mistet en del medlemmer, og vi nærmer os lige så stille grænsen for foreningens fremtidige virke. Årsagerne hertil er som tidligere dødsfald, udmeldelser eller sletning p.g.a. kontingentrestancer. Jeg skal i den forbindelse nævne, at hver gang vi fra foreningens side skal udsende en rykkerskrivelse, belastes foreningens økonomi særdeles uheldigt. Jeg kan således nævne, at vi i 2010 har måttet sende rykkerbreve til ca. 25% af foreningens medlemmer en udgift af ikke ubetydelig størrelse, idet hver rykker koster ca. 45 kr. Det dræner en ganske stor del af foreningens driftsmidler. Vi skal derfor fra bestyrelsens side stærkt opfordre til, at kontingenterne fremover betales ved første udsendelse af kontingentopkrævningerne. I forbindelse med vor interne debat om foreningens økonomi og medlemstilstand, har bestyrelsen arbejdet meget intenst med at fremtidssikre Slesvig- Ligaens formue, således at foreningen fortsat kan bevare skattefritagelsen og bruge flest mulige midler til at støtte det danske mindretal. Vi nedsatte derfor et arbejdsudvalg, som er fremkommet med et forslag til en fondsdannelse et forslag som vil blive fremlagt senere i dag til behandling under dagsordenens pkt. 9. Fra i år udkommer Thyras Vold kun 2 gange årligt én gang i

8 foråret, hvor Landsmødet indkaldes og én gang i efteråret, hvor vor årlige landsindsamling bliver varslet. Til gengæld vil bladet blive på sider pr. nr. i stedet for som tidligere 8 og 12 sider Jeg vil efter disse ord slutte min årsberetning i år med at udtrykke en stor og varm tak til de medlemmer, der ved indbetaling af kontingent eller ved indbetalingerne til den årlige landsindsamling har sendt et større eller mindre beløb til støtte for vort arbejde. De viser på denne måde fortsat deres store trofasthed over for Ligaen og dens arbejde for det danske mindretal. Også en stor tak til de mange personer ingen nævnt, ingen glemt der ulønnet og alene drevet af interesse for det danske mindretal på den ene eller anden måde arbejder i Ligaens tjeneste som bestyrelsesmedlem, som medarbejder ved udgivelsen af Thyras Vold eller som webmaster, der redigerer og vedligeholder vor hjemmeside. Uden deres aktive indsats vil det være svært at holde Ligaen i gang. Og endelig en stor tak til de gæster og medlemmer, der har villet afse tid til at deltage i vort Landsmøde her i Slesvig. Flemming Radsted Madsen Slesvig-Ligaens legat 2011 I år er det niende gang Slesvig-Ligaen skal uddele sit legat. Legatet, som ikke kan søges, men uddeles efter bestyrelsens indstilling, skal tilfalde en person, som har ydet en ihærdig og målrettet indsats for danskheden og den danske ungdom i Sydslesvig. Det er meningen, at legatet efter eget valg skal benyttes af modtageren som hjælp til at føre sine ideer og visioner ud i livet i forbindelse med sit arbejde for danskheden i sit lokalområde. Og igen i år har vi fundet en person en ildsjæl som gennem mange år har ydet en stor og helstøbt indsats ikke bare som pædagog, men også som inspirator og igangsætter en person, som målrettet går efter at udbygge og udvide såvel det danske som det musiske i sit område en person, som ikke er bange for at træde frem for offentligheden ikke som taler eller samfundsrevser, men som den samlende figur for de børn og voksne, der har en fælles glæde i at lade musikken klinge. Jeg mødte vor legatmodtager første gang ved årsmødet i Frederiksstad i 2006, men det helt store indtryk af en utrættelig og meget professionel indsats fik jeg ved opførelsen af musicalen Peter Pan her på A.P. Møller Skolen ved Skoleforeningens 90 års jubilæum i maj At se en så stor glæde ved som pædagog at formidle musikken og en glæde ved som dirigent at formå alle implicerede til at yde deres bedste ved den lejlighed gjorde et stort indtryk på mig. Kære Bente Stenger når jeg nu overrækker dig denne check, vil jeg med tanke på din glæde for musik og for dit musiske virke for danskheden og den danske ungdom ikke blot i Frederiksstad, men i hele Sydslesvig slutte af med den tyske filosof Frederik Theodor Vischers ord: Gør andre glade. Du vil erfare, at glæde glæder! Du lever i sandhed op til disse ord. - Hjertelig tillykke med legatet. frm

9 VI HAR GJORT DET FØR - LAD OS GØRE DET IGEN SLESVIG - LIGAENS LANDSINDSAMLING Slesvig-Ligaens bestyrelse har besluttet, at landsindsamlingen skal gå til et skolegårdsprojekt ved Jes Kruse-Skolen i Egernførde. Denne skole har en særlig betydning for Slesvig-Ligaen. Det var os der efter krigen byggede og i den første tid drev skolen. Ingen andre kunne eller ville dengang hjælpe de danske i Egernførde. Det har været en succeshistorie, i dag er skolen en af de største danske skoler i Sydslesvig. Det er næsten som eventyret om den grimme ælling, der voksede sig til en smuk svane! Skolen har nu atter brug for en økonomisk håndsrækning til en hårdt tiltrængt renovering og reetablering af den store skolegård. Vi håber derfor, at Slesvig-Ligaens medlemmer igen vil hjælpe os ved at sende et beløb lille eller stort til formålet. Se i øvrigt skoleinspektør, Peter Olesen Müllers indlæg samt vedlagte folder med girokort. Flemming Radsted Madsen Med jeres hjælp, når vi målet! Det er med stor glæde, at Jes Kruse-Skolen har modtaget efterretningen om, at Slesvig-Ligaen vil tildele skolen de indsamlede midler ved landsindsamlingen Det er en bekræftelse på de varme bånd, som findes mellem Ligaen og skolen i Egernførde. Vel er Jes Kruse-Skolen Slesvig-Ligaens projekt fra erne og 50-erne; men der er løbet meget vand i åen siden. Alligevel fastholdes forpligtelsen, som blev udtalt dengang med Peter Kragelund i spidsen. De danske i Egernførde skulle løftes, støttes og styrkes i det valg, som de havde truffet i årene efter verdenskrigen. Mindretallet tog imod hjælpen, og skolen blev rejst. Dagligdagen blev konkret. Nu var der et sted, hvor næste generation kunne lære det sprog, som bærer den kultur, som var og er det vigtigste, når bekendelsen til mindretallet skal udleves. Takket være Peter Kragelund, mange andre og ikke mindst Slesvig-Ligaens vedholdende indsats blev der skabt fysiske rammer for dansk mindretalsliv på egnen. I dag fungerer skolen som en del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig; men stadigvæk rækker Skoleinspektør Peter Olesen Müller Jes Kruse-Skolen Egernførde tanken om at løfte i flok ikke langt nok til, at det udløser økonomiske midler i en grad, så vi kan klare os selv. Dette er ikke blevet mindre vanskeligt efter landsregeringens besparelsestiltag. Vi er sikre på, at der er mennesker nord for grænsen, som endnu føler forpligtelsen i samhørigheden med det danske mindretal selv mange år efter Vores oplevelse af at være set og ikke glemt er stærk og sikrer båndene til Danmark. Det er derfor dejligt, at Slesvig-Ligaen atter træder hjælpende til. Nu må vi konstatere, at skolens store skolegård er slidt op. Legeredskaber, bænke, bordtennisborde kan ikke mere. Råd, slitage, vejr og vind har gjort, at flere ting eller dele må tages ud af drift. Sikkerhedskravene opfyldes ikke længere. Derfor er vi gået i gang med at overveje nye muligheder. Vi vil gerne retablere skolegården i en ny og mere spændende fremtoning, så den svarer til de behov, som nutidens skolebørn har. Det betyder helt sikkert noget med mulighed for bevægelse og en hel masse andre ting. Derfor forestiller vi os, at elevrådet, samarbejdsrådet og skolens medarbejdere i fællesskab udarbejder en plan, som indfrier såvel brugernes som myndighedernes krav. Det bliver ikke nemt, for arealet er også parkeringsplads og har tilkørsel for brand- og udrykningskøretøjer; men hvor der er en vilje, er der en vej. Elevrådet har tænkt nogle tanker, og nu begynder samarbejdsrådet efter jul med brainstorm og forhåbentligt også mange flere kreative tanker. Lærerne og det øvrige personale skal forholde sig til mere konkrete planer, som kan stå for godkendelsen hos myndighederne. Vi trækker altså i arbejdstøjet til glæde for skolens elever, og godt støttet af Slesvig-Ligaens tro medlemmer når vi målet: En nyetableret skolegård ved Jes Kruse-Skolen. Tak for ethvert bidrag. Med venlig hilsen Peter Olesen Müller

10 STIFTELSESDOKUMENT Foreningen SLESVIG-LIGAEN ( CVR nr ) stifter herved en fond under navnet Slesvig-Ligaens Fond. Formålet med fonden er at yde kulturel og økonomisk støtte til det danske arbejde i Sydslesvig, især i den sydlige del af landsdelen. Stiftelsen sker med virkning fra den 10. sept i henhold til nedenstående vedtægter. Fondens startkapital er på ,oo kr. indbetalt af foreningen Slesvig-Ligaen. Kapitalen foreligger i kontanter og værdipapirer. Aktiver: Passiver: Finansielle Anlægsaktiver Kontant/værdipapirer indestående kr. Bunden fondskapital kr. Der tilkommer ikke stifteren særlige rettigheder eller fordele, ligesom der ikke med stifteren eller andre kan indgås aftale, hvorefter der påføres Fonden økonomiske forpligtelser. For Fonden er vedtaget følgende vedtægter: 1. Fondens navn. Fondens navn er SLESVIG-LIGAENS FOND. SLESVIG-LIGAENS FOND o0o Fondens hjemsted. Fondens hjemsted er bopælen for den til en hver tid værende formand på stiftelsesdatoen p.t. Ferskenvej 7, 4690 Haslev. 3. Fondens opgave og formål. Fonden har til opgave at skaffe økonomiske ressourcer og foretage uddeling af disse i overensstemmelse med Slesvig-Ligaens formål at yde kulturel og økonomisk støtte til det danske arbejde i Sydslesvig, især i den sydlige del af landsdelen - med mindre tilførte midler direkte er bestemt for Fondens bundne kapital eller bestemte formål. 4. Fondens stiftelse og kapital. Fonden er etableret den 10. sept af foreningen SLESVIG-LIGAEN. Der er ikke tillagt stifteren særlige rettigheder eller pligter i forbindelse med stiftelsen eller driften. Fondens bundne kapital udgør på stiftelsestidspunktet kr Fondens øverste myndighed. Fondens øverste myndighed er bestyrelsen, der består af fire personer. Fondens bestyrelse består af Slesvig-Ligaens til enhver tid siddende forretningsudvalg, bestående af foreningens formand, næstformand og kasserer, suppleret med et bestyrelsesmedlem valgt af og blandt bestyrelsens øvrige medlemmer. Foreningens formand er samtidig formand for Fondens bestyrelse. Fondens bestyrelse vælger af sin midte næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden. Over alle beslutninger føres en protokol. I tilfælde af Slesvig-Ligaens opløsning supplerer den siddende fondsbestyrelse sig selv. Fonden udbetaler ikke honorar for deltagelse i bestyrelsens arbejde, men betaler alene medlemmernes faktiske omkostninger ved udførslen af bestyrelseshvervet. 6. Fondens beslutningsproces. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 medlemmer er til stede efter forudgående skriftlig indkaldelse med mindst otte dages varsel og med angivelse af dagsorden for mødet. Til alle beslutninger om anvendelse af Fondens midler til opfyldelse af formålet kræves simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 7. Fondens årsmøde. Ved Slesvig-Ligaens landsmøde aflægger Fonden sin årsberetning og orientering om Fondens reviderede årsregnskab. 8. Fondens daglige drift. Til at forestå Fondens daglige drift kan bestyrelsen ansætte en administrator. Administrator kan ikke være medlem af bestyrelsen. 9. Tegningsret. Fonden tegnes af formanden i forening med ét bestyrelsesmedlem eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening. Bestyrelsen kan meddele prokura. 10. Fondens regnskabsår. Fondens regnskabsår er kalenderåret. Årsrapporten opstilles i overensstemmelse med herom gældende regler. Bogføring og revidering af Fondens regnskab foretages i henhold til Fondslovens bestemmelser herom.

11 11. Anvendelse af overskud. Årets overskud anvendes efter fradrag af administrationsomkostninger til Fondens formål, jf. 3 i henhold til fondslovens bestemmelser herom. Bestyrelsen kan henlægge indtil 25 % af årets overskud til konsolidering af formuen. 12. Ændring af vedtægter og Fondens opløsning. Beslutning om vedtægtsændringer, herunder beslutning om Fondens opløsning kan kun ske, når samtlige bestyrelsens medlemmer på to på hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum, stemmer herfor. Fondens formue kan ved Fondens opløsning kun anvendes i overensstemmelse med Fondens formål efter forudgående godkendelse af tilsynsmyndigheden. SLESVIG-LIGAENS FOND -fortsat o0o Som Slesvig-Ligaens Fonds første revisor er udpeget Sydbanks forvaltningsafd., København o0o Underskrevne stifter bemyndiger herved Flemming Radsted Madsen, Jens Hønholt og Anne-Marie Thorup til at foretage sådanne ændringer af nærværende stiftelsesdokument samt af beslutningerne på den efterfølgende stiftende generalforsamling, som måtte blive skønnet fornødne som betingelse for Fondens anmeldelse til Civilstyrelsen og skattemyndighederne. Slesvig, den 10. sept Foreningen SLESVIG-LIGEN v/ bestyrelsen Flemming Radsted Madsen Anne-Marie Thorup Jens Hønholt Frode Sørensen Horst-Werner Knüppel Leif Liltorp Anne Oesterle Slesvig-Ligaens hæderstegn tildelt Flemming Radsted Madsen Kære Flemming. For to år siden fik jeg efter min egen mening ganske ufortjent Slesvig Ligaens hæderstegn, som jeg er meget glad og stolt over. Sidste år fik Jens Hønholdt det mere fortjent, men den der mest af alle fortjener det er dig Det er dermed en stor fornøjelse på Slesvig Ligaens vegne at kunne overrække hæderstegnet til dig. Du har gennem dit store og uegennyttige arbejde for Slesvig Ligaen fortjent den mere end nogen anden! Slesvig Ligaen har jo ikke altid været kendetegnet ved ro og harmoni En sådan må nødvendigvis undertiden mangle, når der er tale om en forening, hvis medlemmer brænder for Sydslesvigs sag. Vi kan jo blot kigge på vor storebror Grænseforeningen, hvor bølgerne i øjeblikket går højt. Men det er ikke mindst din fortjeneste, at der er skabt ro og opbakning bag vor forening, og hvad angår bestyrelsen tror jeg, at jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at vi ser frem til de halvårlige møder, som er kendetegnet ved en dyb respekt og engagement i arbejdet, men også med humor og højt humør. Og det er som bekendt formanden i dette tilfælde dig der skaber denne tillidsfulde stemning. Derudover er det som næstformand rart at have en kasserer, som Jens, der har styr på regnskabet og dig, der nøjagtigt ved, hvilke foreninger, børnehaver og skoler der gennem de seneste år har fået tilskud, så vi også i vor tildeling af de heldigvis ikke så få midler sikrer, at så mange som muligt får del og glæde af beløbene. Kære Flemming - det er derfor med stor glæde at jeg på en enig bestyrelses vegne overrækker dig Slesvig Ligaens hæderstegn og håber, at dit virke og engagement i foreningen vil vare i mange år endnu. Anne-Marie Thorup

12 Mange veje fører til og fra Andorra - især omveje - på tur med Anne Oesterle Vores (Anne Margrethe Bundgaard og undertegnede) rejsemål var Andorra, men når man alligevel skulle køre så langt i egen bil, kunne et par kilometer mere eller mindre da ikke gøre noget. Vi blev derfor enige om, at vi egentlig lige så godt kunne køre over Holland for at kigge lidt på det lange dige, der skiller Ijsselmeer fra Waddenzee, overnatte i Luxembourg og næste dag videre til Saint Pierre la Mer, der ligger ved Middelhavet tæt ved den spanske grænse. Her overnatte fire dage og herfra foretage bilturen til Andorra. På hjemturen beskue Mont Blanc og Chamonix, overnatte i Gex, der ligger ved Geneve, som også skulle være et besøg værd. Derefter igen mod Luxembourg og herfra videre til Sydslesvig. Alt dette skulle klares på 7 dage, men om det blev som planlagt, vil jeg nu starte med at fortælle. E F Andorra AND B Harlingen NL L Gex Saint-Pierre la Mer Luxembourg Geneve CH Groß- Königsförde D Lørdag d startede vi tidligt i min 8 år gamle Opel Astra mod Holland uden navigationsanlæg, GPS, men med en mængde landkort. Vi kom til Harlingen, kørte lidt forkert, men endte alligevel på det 30 km lange og 90 m brede dige, der blev påbegyndt i 1927 og dengang med vindmøller pumpede en del af det 6 m under havoverfladen liggende land vandfrit. I dag er der en bred motorvej hen over diget, og moderne pumpeanlæg tager sig af vandhøjden og har gjort sit til, at Holland har fået adskillige kvadratkilometer landbrugsjord mere. Vi standsede for fra diget i ro og fred at kigge ud på de to nabohave, men kom hurtigt ind i bilen igen. En stærk, iskold vind blæste os næsten omkuld, men et par fotos blev dog taget, inden vi kuldegysende i vores sommertøj hoppede ind i bilen igen for at køre mod syd til varmere grader. Retningen var nu Amsterdam og Utrecht, men i motorvejsvirvaret syd for Amsterdam endte vi i retningen mod Den Haag (GPS suk, suk). Hurtigt væk fra motorvejen og nåede ad omveje over Maastricht og Liege i Belgien til byen Luxembourg, hvor vi som fortalt skulle overnatte hos min nevø Klaus Skovmand. Næste morgen mod Metz, og herfra begyndte også motorvejsbetalingen, stoppe ved et anlæg, trække en bon, men først betale efter udkørsel fra motorvejen, ærgerligt, når man kun må køre 130 km/h, men for pengene får man så en velholdt motorvej, i hvert fald en del bedre end i andre lande. Videre gik det mod Nancy, Di-

13 jon, Lyon, Nîmes, Montpellier, indtil vi nåede Narbonne. Vi er vel kørt km, inden vi fandt St. Pierre la Mer, hvor vi af en bekendt havde lejet hans lille rækkehus, et dejligt sted tæt ved havet. Men også her havde vi problemer med at finde gaden, hvor vi skulle hente nøglen og ved Gud også med at finde selve huset. Et fransk ægtepar hjalp os, og lidt mad og vin til gengæld gjorde, at vi fik en god kontakt med dem og også lejlighed til at tale lidt fransk. Dog blev jeg lidt skuffet over bademuligheden. Det viste sig, at jeg som en ret god svømmer skulle vandre næsten 2 km for at nå den rigtige vanddybde, men sandstranden var fin og ren, og badebyen havde også sine smukke sider med mange palmer, subtropiske planter osv. Endvidere fandtes der en del gode restauranter, hvor vi sent om aftenen spiste god og dyr mad, men vinen her fra Languedoc-Rousillonområdet var ikke efter vores smag, så vi drak andre franske vine, men vi støttede dog vinegnen ved på markedet at købe et par 5 liters dunke vin for at tage dem med hjem. Vi foretog forskellige udflugter i omegnen, der har meget at byde på af seværdigheder, men vores mål var jo Andorra, og der skulle vi hen den sidste dag. Cirka 150 km er der vel til Andorras grænse, og igen af med motorvejspenge for at komme til Perpignan i nærheden af den spanske grænse, men herfor fik vi også lov til at se enormt mange frodige vinmarker. Nu dreje af mod vest og køre på en kurverig, op- og nedadgående vej gennem Pyrenæerne og det med et konstant strålende bjergpanorama til begge sider. Man skal igennem tunneller, hvortil der skal købes billetter, og den længste er den 2850 m lange d Envaliratunnel, der går gennem de her ca m høje bjerge. Coma Pedrosa er det højeste bjerg i Andorra og måler 2947 m.o.h. Hele strækningen indtil vi nåede hovedstaden Andorra la Vella, der ligger ret fladt i 800 m højde i den sydlige del af landet, havde min bil det svært. Ofte skifte til 2. gear for at klare højdeforskellen, hvis ikke engang imellem til 1. gear. Med 105 hestekræfter er den ikke egnet til bjergkørsel, og ofte måtte jeg på den smalle vej køre ind på holdepladser, for at den lange kø bag mig kunne få lov til at bruge deres op mod 200 hestekræfter rigtigt. Men nu lidt om landet Andorra. Det er et fyrstedømme uden fyrste, men har to statsoverhoveder, nemlig Frankrigs præsident og den spanske biskop i La Seu d`urgell, der ligger ca. 20 km syd for grænsen. Dette er i dag en formalitet, men historien fortæller, at i året 1278 kom landet under den spanske biskop af Urgell og samtidig under den franske greve af Foix. Efter den franske revolution i 1789 overtog republikkens præsident embedet, og disse to bestemte nu lovene indtil slutningen af 1900 tallet. I 1993 blev Andorra efter en folkeafstemning en suveræn stat med egen grundlov, og kun i udenrigspolitiske sager har de to ovennævnte vetoret. Andorra har ca indbyggere, og heraf er kun 36% andorranske statsborgere, 37% spaniere, 13% portugisere og 7% franskmænd plus 7% gæstearbejdere. Man skal i 25 år have været fastboende i landet for at få statsborgerskabet, og landets officielle sprog er katalansk, men mærkeligt nok er en 1/3 af børnene i franske, en 1/3 i spanske og 1/3 i andorranske skoler. Grunden er vel nok, at der endnu kun er højere studiemuligheder i nabolandene. Landet lever i dag af turistindtægterne, især i vintersæsonen, da indbyggerne ikke skal betale indkomstskat, dog er der afgift på al import, og også bankafgifter er blevet indført. Der er heller ingen hær, men alle voksne mænd med våben skal melde sig, hvis det bliver nødvendigt, men dette er ikke sket de sidste 700 år, men hvem er også interesseret i et bjergland på kun 468 kvadratkilometer, og hvis såfremt er det Frankrigs og Spaniens opgave at forsvare landet. Men nu tilbage til os to almin-

14 delige turister. Som før sagt kæmpede bilen sig op gennem bjergene til hovedstaden Andorra la Vella, der faktisk kun har to større gader og fandt mærkeligt nok også straks en parkeringsplads. Da klokken allerede var blevet 13, forsøgte vi at finde en spiserestaurant, men forgæves, da alle først åbnede hen mod aften, men sultne var vi og fandt til sidst også et spisested, der var i stil med Mc Donald, billigt i forhold til Frankrig, men maden var også derefter. Nu ville vi kigge lidt på byen. Der er 2 ensrettede veje gennem byen og naturligvis også små sidegader, men næsten alt er på de to veje såsom indkøbscentre, kirker, museum og restauranter. Den kirke vi ville se var lukket, så vi beundrede den kun udefra, men vi havde gerne set den katolske kirke indefra, de er som regel smukke at kigge på. Museet havde vi ikke tid til, så der blev kun spadseretur og indkøb tilbage. Den lille by var hurtigt inspiceret, regeringsbygningen kunne vi ikke finde og fik senere at vide, at det kun er et mindre bygningskompleks, så nu til det vigtige, det Andorra er berømt for, nemlig indkøb af billige varer. Før i tiden og sikkert stadigvæk den dag i dag var og er smugleriet det største problem for de omkringliggende lande. Der er strenge regler for, hvor meget der må tages med over grænsen, selvfølgeligt drejer det sig mest om tobaksvarer, som landet selv fremstiller en del af, selvom kun 2% af landets areal kan dyrkes, resten er græs til får og køer og så de utalligt mange bjerge. Af tobak må der kun udføres 300 cigaretter eller 75 cigarer og så videre. AMB købte straks cigaretter, der kun kostede 19 Euro for en karton, parfume og anden kosmetik for billige penge i forhold til Danmark. Når jeg sammenlignede priserne med de tyske, kunne det ikke betale sig for mig at slæbe alt dette med, men da jeg nu havde lært lidt af priserne i Frankrig at kende, forstod jeg godt, hvorfor de købte ind for så store summer her i Andorra. Det franske sprog hørte vi ofte, og de fleste biler havde franske nummerplader. Der kommer utalligt mange turister hver dag for at købe ind, men endnu flere om vinteren for at dyrke vintersport, og her byder Andorra på enormt meget og kan konkurrere med alpelandene, men ligger måske dog lidt for afsides. Vi tog nu afsked med byen, tankede billig benzin og kørte mod nordøst. På tilbagevejen de samme problemer med min bil, der ikke kunne lide de stejle bjergveje, selvom det meste nu gik nedad, men da skal man jo desværre bremse med gearene. Undervejs fik vi et syndflodsagtigt regnskyl med lyn og torden og hagl så store, så store, dette førte også til lidt stilstand i farten, men ingen haglskader var at se på bilen, havde nu ikke gjort så meget, et par større skrammer havde den allerede. Velbeholdne men trætte SE- GURT TORNADA PERO CANSAT, (katalansk, det med spansk beslægtede sprog, der bruges i Andorra), kom vi tilbage til St. Pierre la Mer og sov udmærket til næste dag, hvor rejsen skulle gå videre mod nordøst. Torsdag den tidligt af sted. Målet var nu Mont Blanc og Chamonix og så overnatte i Gex tæt ved Geneve i Svejts, hvor hotellet var bestilt i forvejen, og hvor vi skulle være inden kl.19, men det kom til at gå ganske anderledes i rækkefølgen. Det gik trægt på motorvejen, så vi besluttede at køre til hotellet i Gex først, kigge lidt på Geneve bagefter, og så tage den planlagte tur i alperne dagen efter. Fra Lyon altså mod Geneve, og inden vi så os om, var vi inde i Geneve og det i rush-hour tiden (GPS ak, ak). Men vi fik i hvert fald set næsten hele byen, der jo ligger enormt smuk ved søen. Jeg kan godt forstå, at så mange rige har købt eller bygget deres villaer her. Men nu skulle vi jo finde Gex. Vi spurgte mange mennesker om vejen, men ingen kendte Gex, af mig udtalt som stavet, indtil jeg viste en ung franskmand hotelreservationen. Aha, Sje, kom det fra ham, han kørte foran os, men drejede om, da vi var ved byen. Igen spørge et par mennesker, og alle forklarede på et hurtigt fransk, som vi ikke forstod ret meget af, blot a droite et gauche, men hvornår, fik vi ikke fat i. Til sidst viste en ung dame os hele vejen til hotellet - (GPS??). Dagen efter af sted mod Mont Blanc, og selvom vi fra hotellet havde fået en god rutebeskrivelse kørte vi galt igen. Af en eller anden grund kom vi ikke ind på den rigtige motorvej og kørte rundt på små veje. Efter et par timer sagde jeg stop, ville ikke videre, kun tilbage mod nord og kørte ind på en tankstation for også her at vende. Mens jeg tankede, løb AMB ind i butikken og kom ud med en nøjagtig beskrivelse af ruten og fik mig til sidst overtalt til at fortsætte - og gudskelov. En oplevelse er det at se det 4807 m høje Mont Blanc, der ligger

15 på grænsen mellem Frankrig og Italien, og vejret var også på sin gode side, så vi så den sneklædte top og selvfølgeligt også de mange andre prægtige opadstræbende tinder. Dette landskab med dale og bjerge er jo fascinerende, men alligevel, det flade Danmark og Sydslesvig har også sin charme. Videre gik det mod Chamonix, denne berømte og pragtfuldt beliggende by er vel mest kendt som vintersportssted, men de mange tilstedeværende turister viser, at den også om sommeren har meget at byde på. Vi holdt en lille pause, fik set den smukke by og indtaget et lille måltid mad. Fra dette storslåede alpeområde gik turen nu mod Luxembourg, men hvordan, eftersom der ingen direkte motorvej er fra Geneve. Med kortet i hånden passerede vi en masse små byer, kørte selvfølgeligt forkert, vendte om og kom til sidst ind på motorvejen kort før Dijon, og videre gik det uden problemer, indtil vi nåede Luxembourg, hvor vi igen skulle overnatte hos min nevø. Jeg tør næsten ikke fortælle det, men her gik det uden GPS galt igen. Inden vi havde set os om, havnede vi i Luxembourg-centrum til trods for, at min nevø bor i det østlige område. Vi spurgte om vej, for jeg kunne ikke finde bykortet, (fandt jeg senere i min kuffert) og endte i en mig ukendt bydel. Ved et lille torv parkerede jeg bilen, hvor olielampen i øvrigt lyste rødt, ringede på min mobiltelefon til min nevø og forklarede, at jeg stod på det og det torv, hvor de to bestemte gader krydsede hinanden, og om han kunne komme og lede os det rigtige sted hen. En lille latter opfattede jeg også fra hans side, det er jo klart, ældre damer og så finde vej. Mens jeg stod og ventede, betragtede jeg omgivelserne. Her lå en Night-Club og en fortovscafé, hvor der nok blev fejret en større fødselsdagsfest, der var i hvert fald en del godt sminkede damer med korte og dybt nedringede kjoler og også et par mænd, der slet ikke så helt så dårlige ud. Jeg blev lidt irriteret over, at en ældre herre flere gange gik forbi og intenst betragtede mig, selvom jeg som årgang 1945 er over den bedste alder. Hvis I ikke allerede har jeres anelse, kan jeg fortælle, at da min nevø ankom med det største smil og højeste latter, jeg nogen sinde har set og hørt hos ham, begyndte det at dæmre for mig. Jo, jeg var virkeligt landet på byens ludertorv, hvor de prostituerede tjente til deres daglige brød her en lun fredag aften. Jeg blev reddet, og vi kørte videre, fik dejlig mad, og jeg drak en hel del vin for lige at fordøje oplevelsen. Næste morgen stod vi tidligt op, fik taget afsked med familien og så hen på en tankstation for at få hældt motorolie på (i den senere tid har der ofte været olieproblemer), og efter en kørsel næsten uden hastighedsbegrænsninger og alt hvad bilen kunne præstere, kom vi ca. kl.13 helskindede hjem til Mont Blanc 4807 m Groß-Königsförde, hvor en sommerfest (Sydslesvigsk Forening) forberedt af bekendte, ventede på os. En sidste meddelelse er, at min bil med ca km på bagen brød sammen for nylig. Jeg takker Gud eller skæbnen for, at det ikke skete på den ca km lange rejse gennem de syv europæiske lande og fortæller også gerne, at min nye Opel Astra har GPS. Anne Oesterle og hilsen fra kortlæseren Anne Margrethe Bundgaard Ansøgninger om støtte fra Slesvig-Ligaen Foreninger og institutioner, hjemmehørende i Sydslesvig, kan søge støtte fra Slesvig-Ligaen til kulturelt og humanitært arbejde i Sydslesvig. Ansøgningsskema rekvireres hos formanden, hvortil skemaet efter endt udfyldelse returneres inden 31. august hvert år. På det første styrelsesmøde efter ovennævnte ansøgningsfrist vil indkomne ansøgninger blive behandlet, og evt. bevilget støtte vil efterfølgende blive udbetalt.

16 THYRAS VOLD. Udgivet af Slesvig-Ligaen Redaktion: Flemming Radsted Madsen (ansvh.) Anne-Marie Thorup, Husmandsvej 4, 6671 Gesten, tlf Anne Oesterle, Alte Ziegelei, D Gr. Königsförde, tlf Slesvig-Ligaen, Ferskenvej 7, 4690 Haslev Tlf , Postgiro (kun landsindsamling) Bankkonto: Sydbank Tryk: Flensborg Avis Afleveret til postvæsenet den 02. december 2011 Stof til næste nummer af bladet senest den 15. marts 2012 UDDELING AF STØTTE PÅ KR. På bestyrelsesmødet i september blev de indkomne ansøgninger om støtte behandlet. Der blev bevilget tilskud på i alt kr., og størstedelen af beløbet blev 17. november 2011 uddelt ved en højtidelighed i det nye forsamlingshus i Bydelsdorf (Rendsborg). EJDERHUSET Rendsborg - Bydelsdorf Jernved Danske Skole kr. Humtrup Børnehave kr. Duborg Skolen kr. Ørsted Børnehave kr. Bredsted Danske Skole kr. Hatlund Børnehave kr. Jørgensby Børnehave kr. Hiort Lorenzen Børnehave kr. Slesvig Spejderorkester kr. SSF Rendsborg - Egernførde kr. Jes Kruse-Skolen kr. Foruden bevillingerne til ovennævnte institutioner, har bestyrelsen ydet et legat på kr. til Bente Stenger (se formandens beretning), og i forbindelse med deres julearrangement vil Humanitært udvalg modtage kr. Følg også med på Slesvig-Ligaens hjemmeside: Vyk Legestue kr.

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Leg, læring og fællesskab

Leg, læring og fællesskab VEDTÆGTER for Fonden, Bjørnebandens Weekendkoloni 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er Fonden for Bjørne Bandens Weekendkoloni. Fondens hjemsted er Slagelse kommune. 2 Fondens formål Fonden har til

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN Advokat Steen Marslew Sags nr. 800020.20.34 FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN 1 Navn Fondens navn er Holbæk Fonden. 2 - Hjemsted Fondens hjemsted er Holbæk kommune. 3 Stiftelse Fonden er stiftet den 17. november

Læs mere

Vedtægter for Sankt Vincent Grupperne

Vedtægter for Sankt Vincent Grupperne Vedtægter for Navn, Stiftelse og Hjemsted 1 1. Organisationens navn er. 2. blev stiftet d. 28. april 1959. 3. har hjemsted i Allerød Kommune. 4. har s formål er: Formål 2 1. at støtte humanitært hjælpearbejde

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486 Vedtægter for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904 Fondsregister nummer 1486 1. Navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. 2. Fonden er en selvejende institution undergivet

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål 1.1 Foreningens navn er Periamma. Vedtægter 1 Navn og hjemsted 1.2 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Periamma er en uafhængig non-profit forening. 2.2 Periammas formål

Læs mere

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening.

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER 1 Navn: Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. Stiftet den 15. maj 1941 Hjemsted: Hauge, Herning Kommune/Ringkøbing Amt

Læs mere

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 VEDTÆGTER For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 1 1. NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED, MEDLEMSKAB. 1.1 NAVN: Aalborg Tegnsprogsforening (skiftet navn fra Aalborg Døveforening d. 18.

Læs mere

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er KlubLiv Danmark. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Stk. 3. Foreningen er stiftet af DGI i 2014. 2 Formål,

Læs mere

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold.

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold. 1. Navn og hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn: KIF-Support Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Kolding Kommune. Stk. 3: Foreningen er stiftet d. 20. september 2014. Stk. 4: Foreningen er ikke organisatorisk

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Det danske Hedeselskab Vedtægter 2 1. Navne og hjemsted Selskabets navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er en selvejende institution

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk Vedtægter 28. Februar 2015 1 Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Danmarks Rigsspillemænd. Selskabet er indtil videre hjemmehørende i Roskilde, hvor det er stiftet. Danmarks rigsspillemænd er

Læs mere

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R 2009 Navn 1 Foreningens navn er Falsterske Fodregiments 5. Regiments Soldaterforening. Hjemsted 2 Foreningens hjemsted er på Repræsentantskabets

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball 1. Klubbens navn: Klubbens navn er Frederikshavn Blackhawks Floorball Stiftelsesdato: 2. Klubbens hjemsted: Klubben er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune.

Læs mere

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO Købmandsbo VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Københavns Handelsstandsklubs Understøttelsesselskab Købmandsbo, og foreningen er anmeldt i Foreningsregistret sammen med navnet

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Reviderede vedtægter. for. Fonden Danhostel Faxe Vandrerhjem

Reviderede vedtægter. for. Fonden Danhostel Faxe Vandrerhjem V Niels W Fredsted Kjeld Fruensgaard Henrung Schiøtt Christian Emmeluth, MCJ Carsten R Christiansen Susanne Borch, LLM Michael Nathan Jakob Busse Lars Dinesen Lene Diemer Michael Jørgensen J nr 458 18-01

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

Vedtægter for Aalborg SeniorSport

Vedtægter for Aalborg SeniorSport Vedtægter for Aalborg SeniorSport 1 Foreningens navn: Foreningens navn er Aalborg SeniorSport. Stiftet: 9. marts 2000. 2 Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 3 Foreningens

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

Vedtægter for Foreningen White Water Viborg

Vedtægter for Foreningen White Water Viborg Foreningen White Water Viborg Vedtægter for Foreningen White Water Viborg 1 Navn Foreningens navn er Foreningen White Water Viborg 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er Viborg Kommune 3 Foreningens formål

Læs mere

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1.

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Arne Binslev Himmerlandsgade 109 Postboks 140 9600 Aars L. Aarup Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SÆBY ERHVERVSFORENING

VEDTÆGTER FOR SÆBY ERHVERVSFORENING VEDTÆGTER FOR SÆBY ERHVERVSFORENING 1 Foreningens navn er Sæby Erhvervsforening, som er en forening med hjemsted i Sæby og omegn. tidligere Sæby kommune 2 Foreningens formål er gennem en indsats for samarbejde

Læs mere

Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1. Fondens navn og formål

Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1. Fondens navn og formål Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1 Fondens navn og formål 1 Den erhvervsdrivende fond, hvis navn er Fonden Norsminde Lystbådehavn er stiftet af Norsminde Yachtclub i 1978,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser:

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser: 13. juni 2009 Side 2 Indholdsfortegnelse Kapitel I. Foreningens navn og formål: 1 Foreningens navn og hjemsted Side 3 2 Foreningens formål Side 3 3 Uafhængig af partipolitik Side 3 Kapitel II. Medlemskredsen:

Læs mere

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006.

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. VEDTÆGTER For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ 2. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris

Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris 1. Navn og hjemsted 1.1. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris. 1.2. Grundejerforeningens

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011 Informationsmøde Vedrørende planerne for sammenlægning af AGU og AB Den 20 januar 2011 Agenda for mødet Velkomst Præsentation af dirigent Præsentation af sammenlægningsplanerne Spørgsmål til planerne Kaffe/te/øl/vand

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

4 Kapitalen kan forøges ved arv, gave, samt ved henlæggelser til fondens kapital, jf. 5, stk. 2 og 6, stk. 2.

4 Kapitalen kan forøges ved arv, gave, samt ved henlæggelser til fondens kapital, jf. 5, stk. 2 og 6, stk. 2. FUNDATS FOR LANDSKABSARKITEKTERNES REJSE OG UDGIVELSESFOND 1 Fondens stiftelse, navn og hjemsted Fondens navn er Landskabsarkitekternes Rejse og Udgivelsesfond. Stk. 2 Fondens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

1.1 Klubbens navn er Amager Boldklub Tårnby i daglig tale AB Tårnby. 1.2 Klubbens binavne er: Amager Boldklub af 1970 og Tårnby Boldklub.

1.1 Klubbens navn er Amager Boldklub Tårnby i daglig tale AB Tårnby. 1.2 Klubbens binavne er: Amager Boldklub af 1970 og Tårnby Boldklub. Udkast version 1.3, 10-08-08 Amaliegade 31 DK-1256 København K Tel +45 33 32 20 12 Fax +45 33 32 24 74 Mail lrlaw@lrlaw.dk www.lassenricard.dk Advokataktieselskab Cvr 16725641 V E D T Æ G T E R F O R [

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune 1 Institutionens navn Stk.1 Privatinstitutionens navn er Mammen frivuggestue. Institutionens hjemsted er Viborg kommune. Institutionen

Læs mere

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB Vedtægter for SKAGEN HAVKAJAKKLUB 1. Navn, hjemsted og formål. Klubbens navn er Skagen Havkajkklub. Hjemsted er Skagen by, Frederikshavn Kommune. Klubben er stiftet den 12. september 2009 og har til formål

Læs mere

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening 1 Navn, stiftelsesdato og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Fredericia Tegnsprogsforening. 1.2 Foreningen er stiftet den 25. oktober 1903. 1.3 Tidligere navne:

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

VEDTÆGTER. For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ *

VEDTÆGTER. For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ * VEDTÆGTER For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ * V E D T Æ G T E R FOR T E A M R Y N K E B Y FONDEN 1. NAVN H Fondens navn er Team Rynkeby Fonden. 1.2 Som binavne har fonden registreret følgende n a v

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme

Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Partnerskab for Østersøturisme. Foreningen har hjemsted i Region Sjælland. 2 Stifter Stiftere er: 3 østersøvendte

Læs mere

Vedtægter for Københavns Døves Idrætsforening Døvania

Vedtægter for Københavns Døves Idrætsforening Døvania Vedtægter for Københavns Døves Idrætsforening Døvania 1. Navn, stiftelse og hjemsted 1.1. Foreningens navn er: Københavns Døves Idrætsforening "Døvania". Døvanias farver er primært hvid/rød, dog kan der

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1.

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1. VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENING HOVEDAFDELINGEN 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved Kommune. 2,

Læs mere

Foreningen Søby Forsamlingshus

Foreningen Søby Forsamlingshus Foreningen Søby Forsamlingshus Hønebjergvej 18, Søby, 8543 Hornslet Vedtægter 1 Indholdsfortegnelse. 01: Navn 02: Hjemsted 03: Formål 04: Optagelse som aktivt eller passivt medlem 05: Hæftelse, forpligtigelser.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune 1 Idrætssamvirkets navn og hjemsted Idrætssamvirkets navn er Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. Idrætssamvirkets hjemsted er Skanderborg Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER. Julespareforeningen af 1940 Agervænget 40, 4420 Regstrup T: 69666000, M: 42300999, CVR: 33740247

VEDTÆGTER. Julespareforeningen af 1940 Agervænget 40, 4420 Regstrup T: 69666000, M: 42300999, CVR: 33740247 21. marts 2013 VEDTÆGTER Julespareforeningen af 1940 Agervænget 40, 4420 Regstrup T: 69666000, M: 42300999, CVR: 33740247 1 Foreningens navn. Foreningens navn er JULESPAREFORENINGEN (JSF). Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond Danish Fashion Institute 1. Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Danish Fashion Institute. Fonden driver også virksomhed under navnet DAFI

Læs mere

V E D T Æ G T E R. For PERSONALEKUNSTFORENINGEN. Kunstcirklen, Lyngby rådhus, 2800 Lyngby

V E D T Æ G T E R. For PERSONALEKUNSTFORENINGEN. Kunstcirklen, Lyngby rådhus, 2800 Lyngby V E D T Æ G T E R For PERSONALEKUNSTFORENINGEN Kunstcirklen, Lyngby rådhus, 2800 Lyngby FORENINGENS FORMÅL M.V. 1 Formål: At fremme medlemmernes interesse for kunst bl.a. gennem foredrag, udstillings-

Læs mere

Vedtægter DcH Svenstrup

Vedtægter DcH Svenstrup Vedtægter DcH Svenstrup 1 Foreningens navn er Danmarks Civile Hundeførerforening, Svenstrup (forkortes DcH). Foreningens hjemsted er Svenstrup i Aalborg Kommune. Foreningen er medlem af Landsforeningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING V E D T Æ G T E R Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening er en ikke-kommerciel organisation og repræsenterer ikke bestemte politiske eller religiøse

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

Democracy Handbook Association vedtægter

Democracy Handbook Association vedtægter Democracy Handbook Association vedtægter af 11. marts 2010, CVR-nr. 1: Navn, hjemsted og lovgrundlag Foreningens navn er: Democracy Handbook Association Foreningens hjemsted er: Københavns Kommune, Danmark.

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG - 1 - 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Den Gule Bygning i Vildbjerg. Dens hjemsted er Herning Kommune. Foreningen er oprettet ved

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne. 1. NAVN Klubbens navn er Aalborg Rugbyklub, LYNET, dens hjemsted er Aalborg. Klubben er stiftet den. 7 november 1991, som en sammenslutning af Rugbyklubberne Goliath af 1972 og Lynet af 1964. Navnet ændret

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION Aarby Fritidscenter Melbygade 2 C 4400 Kalundborg Aarby Fritidscenter er en selvejende institution med hjemsted i Kalundborg Kommune. 1 2 Institutionens formål

Læs mere

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 07.04.2014 VEDTÆGTER For Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 1. Foreningens navn og formål 1.1 Foreningens navn er Turistforeningen for Frederikshavn Kommune. Foreningen er stiftet ved fusion af

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

UDKAST 26. MARTS 2015 EFTER FUSION VEDTÆGTER HKV HORSENS A/S, CVR NR. 35 52 01 04 [Dato]

UDKAST 26. MARTS 2015 EFTER FUSION VEDTÆGTER HKV HORSENS A/S, CVR NR. 35 52 01 04 [Dato] UDKAST 26. MARTS 2015 EFTER FUSION VEDTÆGTER HKV HORSENS A/S, CVR NR. 35 52 01 04 [Dato] Forslag HKV Horsens A/S efter fusion 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er HKV Horsens A/S 2.0 FORMÅL 2.1 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG NAVN OG HJEMSTED 1

VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG NAVN OG HJEMSTED 1 VEDTÆGTER: VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG Udvalgets navn er: NAVN OG HJEMSTED 1 Søværnets Idrætsforening København Sejlsportsudvalg (SIF KBH SPU). Udvalget blev stiftet

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

Vedtægter for foreningen Alea

Vedtægter for foreningen Alea 1 - Navn og hjemsted Stk. 1 - Foreningens navn er Alea. Stk. 2 - Foreningen er hjemmehørende i Århus kommune. 2 - Foreningens formål Stk. 1 - Foreningen arbejder kulturelt og socialt for at udbrede kendskabet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB.

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1.1 Foreningens navn er: Aarhus Døveforening (i periode marts 2006 marts 2009 hed foreningen Århus Tegnsprogforening) 1.2 Foreningen er stiftet den 18. september

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere