FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER"

Transkript

1 iddelaldercentret FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER Pyrotekniske våben Ølbrygning Kirkebyggeri At vaske sine hænder Middelaldercentrets nyhedsblad sommer 2011 Bronzer i cire perdu

2 Indhold Formandens forord... 3 Anders Høiris Tidlige pyrotekniske våben... 3 Peter Vemming Guldborgsundgildet... 6 Brygning af øl... 7 Martin Sønderskov Romerkirken i Sundkøbing - omsider... 9 Kåre Johannsessen "Det er en dårlig maner at gøre hele dugen våd på een gang" Lars Sass Jensen En hest i tabt voks Catharina Oksen Lad de døde tale Pia Bach Om dyrenes betydning Kaare Johannessen Sommeren 2011 Middelaldercentret Ved Hamborgskoven 2, Sundby L, 4800 Nykøbing F. Telefon , fax Formandens forord Middelaldercentrets nyhedsblad udkommer lidt senere i år end det plejer, men som vi lagde ud med at skrive i det første nummer, så udkommer bladet når vi har noget på hjerte og ikke med faste regelmæssige mellemrum. Og hvad har vi så på hjerte denne gang? Som sædvanlig skal vi langt omkring, helt til Indien, hvor centret har startet et projekt om støbning i tabt voks teknik. Centret har forretningsforbindelser i Delhi, og som ny formand var jeg med nede og hilse på og senere fulgte jeg med centrets folk til sydindien, for at finde og lave aftaler med lavteknologiske værksteder, som stadig anvendte denne ældgamle støbeteknik. Kåre Johannessen, centret museumsinspektør har et indlæg om centret nye kirkebyggeri, vi skal læse om ildpile og pyrotekniske våben fra centrets leder Peter Vemming. Lars Sass Jensen, PHD-studerende, skriver om renlighed ved bordet i middelalderen og endelig er der også noget om middelalderlig ølbrygning, hvor Martin Sønderskov, centrets økonomichef, har kastet sig over denne fortræffelige kunstart og forsøger at indkredse den middelalderlige smagsverden i det gode øl! Der er mange forskellige emner, som fortæller en hel del om centrets mangfoldighed og mange forskellige forskningsområder. Vi driver en museumsattraktion med succes, men denne succes ville ikke være tilstede, hvis der ikke let skjult bag den åbne og formidlingsmæssige del foregik et omfattende forskningsarbejde. Kun med denne bundtunge faglige del som ballast kan centret formidle let og levende om middelalderens historie til de mange tusinde gæster som hvert år besøger centret. Centret er i disse dage i fuld gang med sammenskrivningen af de store udviklingsplaner, som har været omtalt her i bladet de sidste par numre. Nu må det briste eller bære, for om ca. 6 måneder er materialet færdigt til at blive præsenteret og offentliggjort, og centret håber så på grundlage af dette grundige forarbejde at kunne rejse den nødvendige kapital til at kunne virkeliggøre de mange drømme - vi kan dårligt vente! Anders Høiris Formand Middelaldercentrets Nyhedsblad 6ª sommeren 2011 Ansvarshavende redaktør: Centerchef Peter Vemmning, Tryk: Tryk & Kopi Middelaldercentret Nyhedsbladet kan ses som pdf-fil på side 2 sommer 2011

3 Tidlige pyrotekniske våben Peter Vemming Centerleder, Middelaldercentret Hvem kender ikke billedet fra en god middelalder Hollywoodfilm, hvor himlen lyses op af skæret fra ildpile som tegner striber over nattehimlen - et fascinerende skue og en rigtig god film effekt. Men er tingene nu også foregået på denne måde, for logisk set virker det besynderligt at brænde al den energi af i luften, når missionen i virkeligheden er at sætte ild til noget i den anden ende af projektilets bane? Studerer man periodens krigskunst, viser det sig da også at middelalderens ingeniører har tænkt dybt og længe over ovenstående problem og faktisk har produceret en række pyrotekniske våben, som først udløser sin ødelæggelseskraft i det øjeblik de rammer målet. Krigsbøger I middelalderen havde man en række krigsbøger, udgivet i meget få eksemplarer og skrevet til en konge eller fyrste. Bøgerne indeholder som regel en masse tegninger og beskrivelser af mekaniske apparater til krigsbrug, anvisninger på fremstilling af krudt og pyrotekniske våben, beskrivelse af ingredienser til krudtfremstilling og hvordan man forædler disse, åndeapparater til dykning hvor man omgå- ende ville dø af CO2 forgiftning hvis man forsøgte og meget meget mere. Læser man disse bøger er man ofte i tvivl om hvorvidt disse ting egentlig har været i brug eller om det blot er ren fantasi. Mange af illustrationerne ville beviseligt ikke kunne virke i praksis og et gennemgående træk er også at de forskelige forfattere har lånt eller er blevet inspireret af andres arbejde. Illustrationer går igen i de forskellige bøger og fejltagelser bliver gentaget og ikke rettet. Men bortset fra det er der også en hel del ting som virker tilforladelige og som faktisk godt kunne virke i praksis, problemet er, at der ikke er nogen der i nyere tid har prøvet disse gamle opskrifter og konstruktionsanvisninger - vi ved ikke om det virker, og når vi ikke ved det bliver beskrivelsens af datidens krigsførelse i mange tilfælde mangelfuld og svævende! En af disse krigsbogsforfattere er Johannes Bengedans, tysk Bøssemester og ansat hos den danske konge Christoffer af Bayern Bengedans er ikke den mest kendte krigsbogsforfatter, men generelt havde han et ry for at være både Bob Smith affyrer en ildpil fra en lille ballista sommer 2011 side 3

4 Inden de egentlige forsøg, afprøves de forskellige brandpile opskrifter under sikre forhold hos en pyrotekniker Pilen har ramt mål og har afgivet sin ladning en solid og en dygtig håndværker, og netop denne personkarakteristik gjorde, at Middelaldercentret valgte hans arbejde frem for nogen af de andre og mere berømte kollegaer. Godt håndværk og erfaring slår til enhver tid teori, og kan man parre begge dele har man måske noget der virker. Skal man arbejde med disse gamle opskrifter er en dyb og sund respekt anbefalelsesværdig og en dygtig pyrotekniker et must, både for at kunne arbejde indenfor lovgivningens rammer og for at kunne komme ud af projektet uden for mange skrammer! Brændende pil eller ildpil I sit manuskript beskriver Bengedans fremstillingen af forskellige ildpile og hvordan de benyttes. Beskrivelserne er ikke altid lige at gå til. For det første er de oversat fra originalsproget (tysk) og selvom oversættelsen er af høj klasse vil der altid være tvivltilfælde når man går i detaljer, eksempelvis kan samme ord have flere betydninger! Måleenheder oplyses oftest lidt svævende - feks en stor tomme bred og tre finger lang og ingredienserne er nogen gange svære at indentificere og ofte tvivler man lidt på sammensætningen af dem og hvor effektive de egentlige er i den samlede opskrift. Når der optræder svovl, salpeter og trækul i opskriften kan man ikke bare tage moderne produkter, men man må gå den slagne vej og finde originalprodukter - svovl fra Island f.eks. - og bearbejde efter anvisninger fra Johannes Bengedans. Men når man først har tolket opskriften og har skaffet de nødvendige ingredienser er det et spørgsmål om trial and error - man må simpelthen prøve sig frem og omhyggeligt nedskrive processen frem mod en blanding, der virker. Ved fremstilling af en ildpil er opgaven den, at producere en pil, som kan bringe en pyroteknisk ladning over en god afstand og udløse denne ladning ved anslag. Desuden skal den ikke eksplodere, men afgive sin energi som en koncentreret ildstråle, der kan antænde et tag eller lign. (Beskrivelse af brandpil fra manuskriptet krigskunst og kanoner ved Johannes Bengedans, bearbejdet af Rikke Agnete Olsen m.fl. Aarhus Universitetetsforlag 2006 ) Nu vil jeg på mestervis også belære dig om gode brandpile. Gå til en smed, der skal gøre noget, som jeg nu viser dig med et billede. Se nu på det og lav en model til smeden. Lad dig efter denne model smede en jernspids således at den er et halvt spand lang og har form som en fiskekrog til gedder, og den skal have have to spidser som en spore, som en hage med to spidser, se på den. Tag en almindelig pil og skær den af ved jernet. Så skal du sætte jernspidsen på. Den skal sidde lige på den. Tag så olmerdug eller lærred. Lav en pose sådan her: en stor tomme bred - det skal du vide- tre side 4 sommer 2011

5 fingerled lang, en tomme bred. Så skal du tage fem pund godt salpeter og kom to pund svovl deri. Et pund kul fint stødt og vel blandet, der skal også to lod kamfer i og et lod rav, så det kan holde sig godt. Når al krudtet er godt blandet tag så god brændevin. Du skal blande krudtet helt og aldeles med brændevinen og du skal tørre det i den klare sol og fylde alle poserne helt med krudtet og presse det godt sammen så poserne bliver stramt udspændte som bolde. Du skal lave et hul i posen ved spidsen. Du skal stikke jernspidsen gennem posen. Posen med krudt skal sidde fast på pilen, og du skal omvikle den med snor så den er vel omvunden og godt omviklet med en snor. Tag så to pund ren svovl, en pund harpiks, et halvt pund almindelig beg. Lad det smelte godt over ilden. I det skal du bade pilen grundigt, til pilen har trukket tilstrækkeligt med harpiks til sig, og du skal heller ikke blive mismodig over at måtte skære pilen op fortil når du vil affyre pilen - mist ikke modet. Antænd den så med et stykke kul Tilsyneladende anvisninger der er lige til at gå til, men i realiteten tog det lang tid at finde den nødvendige blanding, som ikke eksploderede med det samme, men afgav energien i en langsom koncentreret brænding. Tricket her var både selve krudtblandingen, men også den hårde skal, der omgav den! Med en brandpil, der virkede efter hensigten stod vi tilbage med endnu et stort problem - hvordan kunne den antændes i det rette øjeblik? Bengedans beskrivelse siger blot, at man åbner posen fortil og antænder med et stykke kul. Men gør man det vil pilen antænde med det samme og man mister den planlagte effekt, altså at den først skal antænde ved anslag. Ved vores testforsøg brændte pilen mellem sekunder, og lod man den brænde i svævet hen mod målet ville man miste al for meget effekt. Kunne kullet virke som lunte? Bengedans nævner at man skal tænde posen fortil, hvilket vil sige at det glødende kul kunne næres af vindtrykket ved affyring og først antænde pilen på det rette tidspunkt! Vi afprøvede dette, men kunne ikke få det til at virke efter hensigten og besluttede derfor at benytte en lunte, fordi fremstillingen af en sådan er beskrevet meget grundigt i de forskellige krigsbøger. Lunten blev indsat fortil i pilen og antændt med et stykke kul og efter nogle forsøg havde vi fået kalibreret den til at antænde når pile ramte målet. Selvfølgelig kan vi ikke sige med sikkerhed, at ovennævnte metode var den man brugte i middelalderen, men vi fik pilen til at virke efter hensigten og vi fik også en dybere forståelse for et af middelalderens mange pyrotekniske våben og vi fik demonstreret, at skal man forstå brugen af disse er der kun en vej frem - eksperimentielle undersøgelser, parret med grundige studier af de middelalderlige kilder og fund - kun på denne måde kan man få afdækket brugen, anvendelsen og betydningen af denne klasse af middelalderlige våben! sommer 2011 side 5

6 Guldborgsund Gildet Her kan alle, der til medvirke til at styrke og støtte Middelaldercentrets idé og virksomhed, blive medlemmer. Årskontingent 250,- kr. Medlemskabet er personligt. Det giver gratis entre til Middelaldercentret i den almindelige åbningstid for kortholder plus 1 voksen eller 1 barn. Der er desuden en række andre fordele, f.eks.: Medlemsrabat ved indkøb på Middelaldercentret: 20 % rabat i museumsbutikken, dog ikke på bøger og drikkevarer. 15% rabat på bespisning i Den Gyldne Svane både i sæsonen og til aftenarrangementer bestilt af kortholder Adgang til MC s uddannelsestilbud Adgang til Sundkøbings bylaug af frivillige Mulighed for at bo og medvirke på Middelaldercentret Abonnement på publikationen Middelaldercentrets Nyhedsbrev, med nyheder og beretninger om livet i Sundkøbing. Artikler om ny middelalderforskning. Baggrundsinfo om nye tiltag på Middelaldercentret og i Guldborgsundgildet. Mulighed for at søge støtte fra Aktivitetsfonden til forskning og udviklingsprojekter. Læs mere på Middelaldercentrets hjemmeside, under "frivillige" Snit en dukke Lav en dukke Fin et stykke passende træ, ikke eg det er for hårdt, gerne elm, ask, frugttræ, til nød fyr. Spørg evt. tømreren. Brug kniv og huljern (kan lånes i tømmerboden). I behøver ikke at lave kopier af eksisterende dukker, brug gerne nogle af Sundkøbings beboere som model, men hold dukkerne i en stil som vist og beskrevet ovenfor. Det vil være en god gerning at forære dukken til et af husene, så der er noget at lege med for de mindre piger. co maj 2009 Dukkerne her er fundet i udgravninger i Lybæk. De er højmiddelalderlige, fra slutningen af 1300-tallet eller 1400-tallet. Den til venstre er en mand, påklædt, med en groft markeret kofte. Han har en lille rund standflade. Formentlig har han haft bevægelige arme sat på med små søm. Den anden er en middelalderlig Barbiedukke, en fin kvinde med tætsiddende kjole. Den sløjfelignende ting midt på maven aner jeg ikke, hvad er, måske en markering af et bælte med et par punge? Der er også i Lybæk fundet en del babydukker, med udskåret krop, let bøjede ben og armene kun markeret langs kroppen. Babydukkerne er alle nøgne, så ejeren kunne give dem tøj på. Middelalderbabyer blev svøbt stramt i tøjstrimler, som en lille pakke. Der fandtes også dukker med fint udskåret hoved og hals, men uden krop, bare med en stok barnet kunn holde om, se billedet nedenfor. Gildet afholder foredrag, workshops og udflugter for medlemmerne. Middelaldercentrets medarbejdere samarbejder ved fx at tilbyde faglig viden og bl.a. lave forskellige arbejdspapirer med vejledninger til at lave autentisk udstyr, her en ægte middelalderdukke. Aktive laug er pt. : Råsejlerlauget: Finn Jensen, Erling Bisbjerg Margretes frie Lanser: Thomas Jacobsen Miles Rafenstain et Servitus: Charles Rafenstain Havelauget : Inga Rasmussen Musikgruppen: Flemming Kjær Væverlauget Inger Bojesen Farverlauget Lone Nørregaard Rebslagerlauget Søren Lise Arcus Verus (Buelaug) Jeppe Schmidt Dekoration og malerkunst Anne Gyrite Schütt Torvelauget Birte Bjørn side 6 sommer 2011

7 Brygning af øl Martin Sønderskov Økonomichef, Middelaldercentret Har I prøvet at se ned i brønden på markedspladsen? Ja - det står helt fast, at vandet i byerne er for urent til at drikke. Men øl, hvor vandet under brygningen er blevet kogt, er noget helt andet! I middelalderen blev der drukket meget øl selv børn drak nogle liter om dagen ikke stærkt øl, men dog øl. metal eller af træ, med mange små huller i, så røgen og varmen fra bålet kan tørre kornet. Der er mange teorier om hvor længe og med hvor meget varme, der skal tørres, men det er en langvarig proces, der giver en dejlig duft. Der gror allerede humle flere steder på Middelaldercentret. Det skal organiseres i en humlehave, hvor de hurtigtvoksende planter skal have nogle stænger at klatre opad. På Middelaldercentret har brygning af øl været på tegnebordet længe i det ny bryggers/bryghus ved siden af købmandens store hus var både gruekedel til kogning og kølle til tørring af malt. Men midt i december brændte det næsten færdigt bryggers/bryghus, og vi må starte på en frisk med endnu et års forsinkelse! Bag kulisserne (i administrationens køkken) eksperimenterer vi dog allerede nu med produktionen og har det første bryg klar. Vi vil have processerne med helt fra starten så alle duftene kan indsnuses. Øl laves grundlæggende af vand, malt, humle (eller visse andre urter) og gær. Vandet har vi været inde på. Malt laves af byg, der skal opblødes i vand nogle dage, så skal det spire under gentagne vendinger en uges tid - herved nedbrydes stivelsen til sukker. Herefter skal de spirede korn tørres dels lufttørres dels på maltkøllen over åben ild. Maltkøllen er en plade, enten af sommer 2011 side 7

8 I sensommeren skal humlen høstes, blomsterne plukkes af og lufttørres. I efterårsferien 2009 var nogle af de frivillige med til at plukke blomsterne af det er den humle vi nu eksperimenterer med. Gær er en svampetype, der findes stort set overalt i naturen. Nogle arter er gode for ølproduktion - andre er ikke. De kommer altså af sig selv, når man brygger, med bedre eller værre øl til resultat. Tidligere har gærens virkning ved ølbrygning været nævnt som Guds vilje. Det er dog muligt, når man oplever en god gær, at gemme noget af den til senere bryg, ligesom man kan afsætte noget til bageren. Indtil bryghuset er genopført kan brygningen gennemføres ved at leje sig ind i forskellige huse Grovkøbmanden har plads til maltning, gæring og lagring, hos Væveren kan sættes en kølle over ildstedet og Farveren har en gruekeddel. Så skal der bare bedes en masse Ave Maria bønner, så skal øllet nok blive godt. Og ellers tilsættes en tyvefinger, det skulle efter sigende give øllet en helt unik velsmag. Princippet for selve brygningen er med varmt vand at udvaske sukkeret i malten, tilsætte humlen for at give smag og holdbarhed, sigte det (og her er allerede gået en hel dag), få gæren til at omdanne sukkeret til alkohol, sigte igen og tappe øllet på fade. Der er også her mange teorier om temperaturer og tid for de enkelte trin. Som det vel fremgår, er der basis for at oprette et bryggerlaug, der kunne brygge 4-5 gange i løbet af sæsonen. side 8 sommer 2011

9 Romerkirken i Sundkøbing - omsider! Kåre Johannessen Museumsinspektør Middelaldercentret At den gode stad Sundkøbing har status af købstad er der formentlig ikke længere nogen, der kan være i tvivl om. Men hvad er det egentlig, der gør en by til en købstad? Hvad betyder det overhovedet? I virkeligheden er der ingen faste krav til en købstad. Ingen regler om så-og-så mange klostre, hospitaler, håndværkergilder og embedsmænd, ingen særlige krav til bymurens højde, tykkelse, bevæbning... eller eksistens, for den sags skyld. Det eneste formelle krav til en købstad er faktisk selve privilegierne, altså dét, at en konge har valgt at give byen status af købstad. Med denne status følger en række privilegier, der kan variere alt efter tid, sted, kongens humør og en række andre forhold. Men dét er altså det eneste tekniske krav til en købstad. Heller ikke indbyggertallet stilles der særlige krav til. Præcis hvor mange mennesker der boede i middelalderens danske byer er svært at sige, al den stund den første samlede indbyggertælling først fandt sted i Men i slutningen af det 17. århundrede havde under halvdelen af de danske byer mere end En pap-og-papir modelskitse af kapellet i fase 2 (hullet i korets tag er indsat af pædagogiske årsager selvfølgelig skal taget være helt lukket). Kraner, stilladser, stiger osv. er en integreret del af byggepladsen. sommer 2011 side 9

10 Birket kirkes skib, Lolland. Sundkøbings kapels skib opføres på samme måde, dog i en noget mindre udgave selvfølgelig udsmykket med kalkmalerier og befriet for alt det nymodens lutherske uvæsen! indbyggere, og en hel del havde væsentligt færre (med Sakskøbing som absolut bundskaber med kun 272 sjæle). Det er vel rimeligt at antage, at antallet i almindelighed har været tilsvarende eller endnu mindre 250 år tidligere. Ligefrem forveksle en landsby med en købstad har man vel trods alt ikke kunnet, men der har temmelig sikkert været småbyer (såkaldte flækker, der var den formelle betegnelse for en mellemting mellem landsby og købstad) med flere indbyggere end de mindste købstæder. Det er altså dybest set ikke ret meget, der kræves for at gøre en bebyggelse til en købstad. I princippet er et dokument med stadsprivilegierne tilstrækkeligt. Sundkøbing er med andre ord slet ikke så langt fra at være mere end dét hjørne af en købstad vi ynder at kalde den; den er faktisk ret tæt på at være et realistisk billede af en hel købstad i hvert fald når der er mange frivillige. Én ting mangler dog i helt alvorlig grad. Et træk så karakteristisk, at dets fravær er en åbenlys mangel: kirken! Kirkens tilstedeværelse både som konkret bygning og som synlig magtfaktor i hverdagens bybillede har været åbenlys i enhver købstad. Faktisk har stort set alle landsbyer haft en kirke; det samme må selvfølgelig gøre sig gældende for købstæderne. Ønsket om at opføre en kirke i Sundkøbing er da heller ikke på nogen måde nyt. Det har stået på ønskelisten i årevis, ja i grunden lige fra starten. Men et kirkebyggeri er et temmelig omfattende projekt, der ikke lader sig påbegynde før både økonomi og en række andre faktorer er fuldt på plads. Det har med andre ord hidtil været en naturlig, nødvendig og fornuftig prioritering at opføre bolighuse og værksteder i stedet for kirker. Men nu skal det altså være! Gennem længere tid er der blevet arbejdet på kirkeprojektet. Hvordan skal den se ud, hvilke forbilleder har vi, hvor skal den ligge? Disse og en lang række andre overvejelser måtte først på plads. Der var overraskende mange aspekter der måtte tilgodeses. Placeringen var f.eks. langt fra så enkel, som man kunne tro: det eneste sted, der havde plads til et så omfattende byggeri, er græsengen mellem havnen og administrationsbygningen, altså området mellem det nye smedehus og buebanen. Men samtidig er dette også det eneste sted, vi har at indkvartere teltlejre i større stil og dét skal vi selvfølgelig også have mulighed for i fremtiden. Endvidere skal en middelalderkirke naturligvis ligge orienteret langs en øst-vestakse... altså på tværs af græsengen, der i virkeligheden er ret smal. Og vi kan selvsagt ikke lukke helt af for passagen over til buebanen, skoven og daglejren. Det var ærlig talt lidt af en udfordring; vi skulle placere en bygning hvor der på ingen måde kunne være plads til den. Allerede tidligt i forløbet var der blevet etableret et samarbejde med Mogens Vedsø på Nationalmuseets kirkeafdeling, og det blev ham, der trådte til med en løsning: kan vi ikke bygge en hel kirke (og det kunne vi jo altså pga. geografien ikke) så bygger vi da bare et kapel! Et kapel kan udfylde samme funktion som en kirke, fylder mindre, og er ikke nogen urealistisk løsning i en meget lille købstad. Under alle omstændigheder ville det opfylde alle projektets mål: at synliggøre kirken som bygning, som institution og som magtfaktor i middelalderbyen! Tilmed vil et kapel, med sine mindre dimensioner, rent praktisk være et mere overkommeligt mål. Det har allerede gennem længere tid ligget fast, hvilke forbilleder der bliver inddraget. Koret bliver en side 10 sommer 2011

11 kopi af koret på Kippinge kirke på Nordfalster, mens skibet opføres med udgangspunkt i Birket kirke på Lolland. Det er altså forholdsvis lokale forlæg, hentet fra vores egen ende af landet et princip, vi så vidt muligt efterlever på Middelaldercentret. Desværre giver geografien ikke plads til en fuld kopi af Birket kirkes skib, der altså i stedet anvendes som arkitektonisk forbillede for vores kapel, idet konstruktion og bygningsdetaljer udformes som i Birket, men i mere beskedent format. Dimensionerne på kapellets skib bliver ca. 13 x 7,5 meter altså omtrent på størrelse med det berømte Knud Lavards kapel ved Haraldsted på Sjælland. I praksis bliver projektet gennemført i flere faser. Første fase, som vi håber vil være færdiggjort i løbet af sæson 2011, består i at fundamentgrøfterne graves og fyldes med store marksten. Dermed bliver bygningens grundplan synligt markeret, og kapellet er så at sige allerede tilstede i landskabet. Omkring bygningen anlægges en kirkegård, indkranset af en jordvold der krones med et flethegn og med en grav på ydersiden, og ved indgangen til kirkegården rejses en lille, simpel tømmerport. Adgang sker over en færist et næsten ufravigeligt træk på middelalderens kirkegårde, der skulle holde svin ude så de ikke rodede rundt og gravede de døde op igen. På kirkegården anlægges indledningsvis et par grave, som sidenhen suppleres med et par nye hvert år. Den allerede støbte bronzeklokke ophænges på kirkegården i en tømret klokkestabel, hvor den fremover kan benyttes til at annoncere optrin og aktiviteter dagen igennem. Klokkens melodiske klemten vil således kunne erstatte den skingre triangelbimlen. I fase 2 (som der altså endnu ikke er sat en fast tidshorisont på) vil der blive rejst mure. Koret opføres til fuld højde, det samme gør skibets syd- og østmur, mens nordmuren kun rejses i ganske lav højde, vel cm. Der rejses tegltag på koret, som afskærmes mod skibet med en brædde- eller bindingsværksmur. Koret indrettes fuldt, komplet med alter, kalkmalerier, indvielseskors, lys, blyindfattede vinduer osv; i den middelalderlige praksis kunne en kirke tages i brug, så snart koret stod færdigt. Således vil Sundkøbings kapel i grunden være fuldt operationelt allerede i fase 2, længe inden byggeriet er helt fuldbragt; der vil i princippet kunne gennemføres kirkelige optrin som dåb, vielser og begravelser, kirkelige processioner, kildemarkeder ved St. Klemens-kilden neden for bygningen, salg af pilgrimstegn fra samme, små helgenspil på kirkegården ( kirkegårdsspil er et fast begreb i middelalderens teater), og så videre. Men samtidig vil det Forbilledet for den tømrede klokkestabel, et kalkmaleri fra Vesterø kirke på Læsø. Typen var vistnok ret udbredt tidligere, men der findes idag kun få synlige spor af dem. sommer 2011 side 11

12 Bygherren, byens borgmester, diskuterer byggeriet med en af arkitekterne mens arbejderne graver fundamentgrøfter og fylder sten i. I løbet af sæsonen vil der, når der er frivillige nok og det iøvrigt kan lade sig gøre, blive arbejdet på byggepladsen. Når der ikke arbejdes, vidner kurve, spande og redskaber om, at byggepladsen er igang. igangværende byggeri kunne være udgangspunkt for en mængde formidling omkring de mange involverede håndværk. Som en del af sceneriet vil der nemlig blive etableret forskellige arbejdspladser på og omkring kirken. Der er kun i begrænset omfang tale om arbejdende værksteder, i en vis udstrækning skal de blot medvirke til at etablere indtrykket af en aktiv byggeplads. Dermed vil kapelbyggeriet kunne tjene som centrum for formidling af ikke blot kirkelige emner, men også håndværksmæssige. Oplagte emner er et teglbrænderi (der selvfølgelig skal etableres med teglovn gravet ind i skrænten ned mod havnen), en mørtelblandingsplads, et stillads, en kran, stiger osv altså alt det, man ville have fundet på en byggeplads i begyndelsen af 1400-tallet. Især teglbrænderiet byder på interessante muligheder; det kunne f.eks. være en mulighed, at publikum får lejlighed til at forme og brænde deres egen munkesten, som sidenhen kan indgå i byggeriet. Man kunne måske ligefrem forestille sig, at offentligheden fik muligheden for at adoptere en munkesten mod et passende vederlag, som man f.eks. har gjort det ved rekonstruktionen af Shakespeares Globe-teater i London. Dette kunne både tjene som medfinansiering af byggeriet, og som en sjov måde at slå projektet fast i offentlighedens bevidsthed. Den endelige færdiggørelse af byggeriet fase 3 indebærer selvfølgelig at kapellet bliver gjort helt færdigt; at murene rejses til fuld højde, at der slås hvælv og rejses tag over skibet, indsættes vinduer, lægges et teglstensgulv, og i det hele taget indrettes med alt hvad der hører sig til. Tidshorisonten for dette er ikke fastlagt, og det haster da heller ikke ligefrem. Set fra et rent formidlingsmæssigt synspunkt er kapelbyggeriet i virkeligheden mindst lige så interessant halvfærdigt som fuldbragt, og det har ærligt talt ingen særlig hast med færdiggørelsen. Selvfølgelig skal kapellet ikke henligge som byggeplads til evig tid. Det ville vores tilbagevendende gæster nok efterhånden begynde at undre sig over, og i øvrigt vil det selvfølgelig også være sjovt for os selv at se kapellet fuldført. Men lige her og nu vil det i sig selv åbne op for fantastiske muligheder for nye formidlingstiltag i Sundkøbing der omsider vil kunne løfte sit hoved og stolt indtage sin retmæssige plads blandt Danmarks rigtige middelalderlige købstæder! side 12 sommer 2011

13 ...det er en dårlig manér at gøre hele dugen våd på en gang! - noget om håndvask i middelalderen Lars Sass Jensen Ph.d.-studerende Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik Aarhus Universitet Middelalderens mennesker var renlige. Den traditionelle opfattelse af middelaldermennesket som beskidt og usoigneret er i den grad forkert, og der er mange forhold der taler for det modsatte. Spejle, et utal af kamme, pincetter og neglerensere taler for at middelalderens mennesker i et vist omfang gik op i hygiejne. I denne artikel skal fremhæves det udstyr der knytter sig særligt til håndvask og som i dag allerede kan ses rundt omkring i de rekonstruerede huse på Middelaldercentret. I sommeren 2010 kunne man i Købmandshuset betragte købmandens nye vaskearrangement som er placeret i stueetagens beboelsesrum nær sengen, så det for købmanden er muligt at foretage sit morgentoilette straks efter at han har forladt sengen. Det består af en stander af træ hvorfra en lavabo (kande) hænger, herunder er placeret et vaskefad, en såkaldt molling, og på stangen henover hænger et håndklæde også kaldet hånddugen. Rekonstruktionen er udført efter en samtidig illustration fra omkring år 1400 og denne type stander kendes fra flere andre samtidige eksempler (fig. 1). Fig. 1. Stander med lavabo, molling og håndklæde. Forlæg for den rekonstruerede stander i købmandshuset. Detaljebillede fra Roman de la Rose, 14. Århundrede. sommer 2011 side 13

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Gud har en plan -4 Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 4: At Gud vil bruge dem. Gud har skabt mennesker, fordi han ønsker et samarbejde med dem. Han har givet jorden til mennesker,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

På påskebesøg i Kairos Skraldeby

På påskebesøg i Kairos Skraldeby På påskebesøg i Kairos Skraldeby Forfatter og fotograf: Kirsten Graversen Rejser man til Kairo, bør man besøge den autentiske bydel Mokattam, som betyder Skraldebyen. Trods bynavnet er det ikke slum alt

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Lidt flere...stemningsbilleder fra Åbent værksted

Lidt flere...stemningsbilleder fra Åbent værksted Lidt flere...stemningsbilleder fra Åbent værksted Gavnø julemesse 2015 Lidt stemningsbilleder fra årets julemesse på Gavnø slot. Her er Hanne og Lone vores fantastiske hjælpere lige fanget i en stille

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng.

Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 17.FEBRUAR 2013 1.SIF AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL 10.15 Tekster: 1.Mos.3,1-19; 2.Kor.6,1-2; Matth. 4,1-11 Salmer: 336,624,489,200,634 Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere