FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER"

Transkript

1 iddelaldercentret FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER Pyrotekniske våben Ølbrygning Kirkebyggeri At vaske sine hænder Middelaldercentrets nyhedsblad sommer 2011 Bronzer i cire perdu

2 Indhold Formandens forord... 3 Anders Høiris Tidlige pyrotekniske våben... 3 Peter Vemming Guldborgsundgildet... 6 Brygning af øl... 7 Martin Sønderskov Romerkirken i Sundkøbing - omsider... 9 Kåre Johannsessen "Det er en dårlig maner at gøre hele dugen våd på een gang" Lars Sass Jensen En hest i tabt voks Catharina Oksen Lad de døde tale Pia Bach Om dyrenes betydning Kaare Johannessen Sommeren 2011 Middelaldercentret Ved Hamborgskoven 2, Sundby L, 4800 Nykøbing F. Telefon , fax Formandens forord Middelaldercentrets nyhedsblad udkommer lidt senere i år end det plejer, men som vi lagde ud med at skrive i det første nummer, så udkommer bladet når vi har noget på hjerte og ikke med faste regelmæssige mellemrum. Og hvad har vi så på hjerte denne gang? Som sædvanlig skal vi langt omkring, helt til Indien, hvor centret har startet et projekt om støbning i tabt voks teknik. Centret har forretningsforbindelser i Delhi, og som ny formand var jeg med nede og hilse på og senere fulgte jeg med centrets folk til sydindien, for at finde og lave aftaler med lavteknologiske værksteder, som stadig anvendte denne ældgamle støbeteknik. Kåre Johannessen, centret museumsinspektør har et indlæg om centret nye kirkebyggeri, vi skal læse om ildpile og pyrotekniske våben fra centrets leder Peter Vemming. Lars Sass Jensen, PHD-studerende, skriver om renlighed ved bordet i middelalderen og endelig er der også noget om middelalderlig ølbrygning, hvor Martin Sønderskov, centrets økonomichef, har kastet sig over denne fortræffelige kunstart og forsøger at indkredse den middelalderlige smagsverden i det gode øl! Der er mange forskellige emner, som fortæller en hel del om centrets mangfoldighed og mange forskellige forskningsområder. Vi driver en museumsattraktion med succes, men denne succes ville ikke være tilstede, hvis der ikke let skjult bag den åbne og formidlingsmæssige del foregik et omfattende forskningsarbejde. Kun med denne bundtunge faglige del som ballast kan centret formidle let og levende om middelalderens historie til de mange tusinde gæster som hvert år besøger centret. Centret er i disse dage i fuld gang med sammenskrivningen af de store udviklingsplaner, som har været omtalt her i bladet de sidste par numre. Nu må det briste eller bære, for om ca. 6 måneder er materialet færdigt til at blive præsenteret og offentliggjort, og centret håber så på grundlage af dette grundige forarbejde at kunne rejse den nødvendige kapital til at kunne virkeliggøre de mange drømme - vi kan dårligt vente! Anders Høiris Formand Middelaldercentrets Nyhedsblad 6ª sommeren 2011 Ansvarshavende redaktør: Centerchef Peter Vemmning, Tryk: Tryk & Kopi Middelaldercentret Nyhedsbladet kan ses som pdf-fil på side 2 sommer 2011

3 Tidlige pyrotekniske våben Peter Vemming Centerleder, Middelaldercentret Hvem kender ikke billedet fra en god middelalder Hollywoodfilm, hvor himlen lyses op af skæret fra ildpile som tegner striber over nattehimlen - et fascinerende skue og en rigtig god film effekt. Men er tingene nu også foregået på denne måde, for logisk set virker det besynderligt at brænde al den energi af i luften, når missionen i virkeligheden er at sætte ild til noget i den anden ende af projektilets bane? Studerer man periodens krigskunst, viser det sig da også at middelalderens ingeniører har tænkt dybt og længe over ovenstående problem og faktisk har produceret en række pyrotekniske våben, som først udløser sin ødelæggelseskraft i det øjeblik de rammer målet. Krigsbøger I middelalderen havde man en række krigsbøger, udgivet i meget få eksemplarer og skrevet til en konge eller fyrste. Bøgerne indeholder som regel en masse tegninger og beskrivelser af mekaniske apparater til krigsbrug, anvisninger på fremstilling af krudt og pyrotekniske våben, beskrivelse af ingredienser til krudtfremstilling og hvordan man forædler disse, åndeapparater til dykning hvor man omgå- ende ville dø af CO2 forgiftning hvis man forsøgte og meget meget mere. Læser man disse bøger er man ofte i tvivl om hvorvidt disse ting egentlig har været i brug eller om det blot er ren fantasi. Mange af illustrationerne ville beviseligt ikke kunne virke i praksis og et gennemgående træk er også at de forskelige forfattere har lånt eller er blevet inspireret af andres arbejde. Illustrationer går igen i de forskellige bøger og fejltagelser bliver gentaget og ikke rettet. Men bortset fra det er der også en hel del ting som virker tilforladelige og som faktisk godt kunne virke i praksis, problemet er, at der ikke er nogen der i nyere tid har prøvet disse gamle opskrifter og konstruktionsanvisninger - vi ved ikke om det virker, og når vi ikke ved det bliver beskrivelsens af datidens krigsførelse i mange tilfælde mangelfuld og svævende! En af disse krigsbogsforfattere er Johannes Bengedans, tysk Bøssemester og ansat hos den danske konge Christoffer af Bayern Bengedans er ikke den mest kendte krigsbogsforfatter, men generelt havde han et ry for at være både Bob Smith affyrer en ildpil fra en lille ballista sommer 2011 side 3

4 Inden de egentlige forsøg, afprøves de forskellige brandpile opskrifter under sikre forhold hos en pyrotekniker Pilen har ramt mål og har afgivet sin ladning en solid og en dygtig håndværker, og netop denne personkarakteristik gjorde, at Middelaldercentret valgte hans arbejde frem for nogen af de andre og mere berømte kollegaer. Godt håndværk og erfaring slår til enhver tid teori, og kan man parre begge dele har man måske noget der virker. Skal man arbejde med disse gamle opskrifter er en dyb og sund respekt anbefalelsesværdig og en dygtig pyrotekniker et must, både for at kunne arbejde indenfor lovgivningens rammer og for at kunne komme ud af projektet uden for mange skrammer! Brændende pil eller ildpil I sit manuskript beskriver Bengedans fremstillingen af forskellige ildpile og hvordan de benyttes. Beskrivelserne er ikke altid lige at gå til. For det første er de oversat fra originalsproget (tysk) og selvom oversættelsen er af høj klasse vil der altid være tvivltilfælde når man går i detaljer, eksempelvis kan samme ord have flere betydninger! Måleenheder oplyses oftest lidt svævende - feks en stor tomme bred og tre finger lang og ingredienserne er nogen gange svære at indentificere og ofte tvivler man lidt på sammensætningen af dem og hvor effektive de egentlige er i den samlede opskrift. Når der optræder svovl, salpeter og trækul i opskriften kan man ikke bare tage moderne produkter, men man må gå den slagne vej og finde originalprodukter - svovl fra Island f.eks. - og bearbejde efter anvisninger fra Johannes Bengedans. Men når man først har tolket opskriften og har skaffet de nødvendige ingredienser er det et spørgsmål om trial and error - man må simpelthen prøve sig frem og omhyggeligt nedskrive processen frem mod en blanding, der virker. Ved fremstilling af en ildpil er opgaven den, at producere en pil, som kan bringe en pyroteknisk ladning over en god afstand og udløse denne ladning ved anslag. Desuden skal den ikke eksplodere, men afgive sin energi som en koncentreret ildstråle, der kan antænde et tag eller lign. (Beskrivelse af brandpil fra manuskriptet krigskunst og kanoner ved Johannes Bengedans, bearbejdet af Rikke Agnete Olsen m.fl. Aarhus Universitetetsforlag 2006 ) Nu vil jeg på mestervis også belære dig om gode brandpile. Gå til en smed, der skal gøre noget, som jeg nu viser dig med et billede. Se nu på det og lav en model til smeden. Lad dig efter denne model smede en jernspids således at den er et halvt spand lang og har form som en fiskekrog til gedder, og den skal have have to spidser som en spore, som en hage med to spidser, se på den. Tag en almindelig pil og skær den af ved jernet. Så skal du sætte jernspidsen på. Den skal sidde lige på den. Tag så olmerdug eller lærred. Lav en pose sådan her: en stor tomme bred - det skal du vide- tre side 4 sommer 2011

5 fingerled lang, en tomme bred. Så skal du tage fem pund godt salpeter og kom to pund svovl deri. Et pund kul fint stødt og vel blandet, der skal også to lod kamfer i og et lod rav, så det kan holde sig godt. Når al krudtet er godt blandet tag så god brændevin. Du skal blande krudtet helt og aldeles med brændevinen og du skal tørre det i den klare sol og fylde alle poserne helt med krudtet og presse det godt sammen så poserne bliver stramt udspændte som bolde. Du skal lave et hul i posen ved spidsen. Du skal stikke jernspidsen gennem posen. Posen med krudt skal sidde fast på pilen, og du skal omvikle den med snor så den er vel omvunden og godt omviklet med en snor. Tag så to pund ren svovl, en pund harpiks, et halvt pund almindelig beg. Lad det smelte godt over ilden. I det skal du bade pilen grundigt, til pilen har trukket tilstrækkeligt med harpiks til sig, og du skal heller ikke blive mismodig over at måtte skære pilen op fortil når du vil affyre pilen - mist ikke modet. Antænd den så med et stykke kul Tilsyneladende anvisninger der er lige til at gå til, men i realiteten tog det lang tid at finde den nødvendige blanding, som ikke eksploderede med det samme, men afgav energien i en langsom koncentreret brænding. Tricket her var både selve krudtblandingen, men også den hårde skal, der omgav den! Med en brandpil, der virkede efter hensigten stod vi tilbage med endnu et stort problem - hvordan kunne den antændes i det rette øjeblik? Bengedans beskrivelse siger blot, at man åbner posen fortil og antænder med et stykke kul. Men gør man det vil pilen antænde med det samme og man mister den planlagte effekt, altså at den først skal antænde ved anslag. Ved vores testforsøg brændte pilen mellem sekunder, og lod man den brænde i svævet hen mod målet ville man miste al for meget effekt. Kunne kullet virke som lunte? Bengedans nævner at man skal tænde posen fortil, hvilket vil sige at det glødende kul kunne næres af vindtrykket ved affyring og først antænde pilen på det rette tidspunkt! Vi afprøvede dette, men kunne ikke få det til at virke efter hensigten og besluttede derfor at benytte en lunte, fordi fremstillingen af en sådan er beskrevet meget grundigt i de forskellige krigsbøger. Lunten blev indsat fortil i pilen og antændt med et stykke kul og efter nogle forsøg havde vi fået kalibreret den til at antænde når pile ramte målet. Selvfølgelig kan vi ikke sige med sikkerhed, at ovennævnte metode var den man brugte i middelalderen, men vi fik pilen til at virke efter hensigten og vi fik også en dybere forståelse for et af middelalderens mange pyrotekniske våben og vi fik demonstreret, at skal man forstå brugen af disse er der kun en vej frem - eksperimentielle undersøgelser, parret med grundige studier af de middelalderlige kilder og fund - kun på denne måde kan man få afdækket brugen, anvendelsen og betydningen af denne klasse af middelalderlige våben! sommer 2011 side 5

6 Guldborgsund Gildet Her kan alle, der til medvirke til at styrke og støtte Middelaldercentrets idé og virksomhed, blive medlemmer. Årskontingent 250,- kr. Medlemskabet er personligt. Det giver gratis entre til Middelaldercentret i den almindelige åbningstid for kortholder plus 1 voksen eller 1 barn. Der er desuden en række andre fordele, f.eks.: Medlemsrabat ved indkøb på Middelaldercentret: 20 % rabat i museumsbutikken, dog ikke på bøger og drikkevarer. 15% rabat på bespisning i Den Gyldne Svane både i sæsonen og til aftenarrangementer bestilt af kortholder Adgang til MC s uddannelsestilbud Adgang til Sundkøbings bylaug af frivillige Mulighed for at bo og medvirke på Middelaldercentret Abonnement på publikationen Middelaldercentrets Nyhedsbrev, med nyheder og beretninger om livet i Sundkøbing. Artikler om ny middelalderforskning. Baggrundsinfo om nye tiltag på Middelaldercentret og i Guldborgsundgildet. Mulighed for at søge støtte fra Aktivitetsfonden til forskning og udviklingsprojekter. Læs mere på Middelaldercentrets hjemmeside, under "frivillige" Snit en dukke Lav en dukke Fin et stykke passende træ, ikke eg det er for hårdt, gerne elm, ask, frugttræ, til nød fyr. Spørg evt. tømreren. Brug kniv og huljern (kan lånes i tømmerboden). I behøver ikke at lave kopier af eksisterende dukker, brug gerne nogle af Sundkøbings beboere som model, men hold dukkerne i en stil som vist og beskrevet ovenfor. Det vil være en god gerning at forære dukken til et af husene, så der er noget at lege med for de mindre piger. co maj 2009 Dukkerne her er fundet i udgravninger i Lybæk. De er højmiddelalderlige, fra slutningen af 1300-tallet eller 1400-tallet. Den til venstre er en mand, påklædt, med en groft markeret kofte. Han har en lille rund standflade. Formentlig har han haft bevægelige arme sat på med små søm. Den anden er en middelalderlig Barbiedukke, en fin kvinde med tætsiddende kjole. Den sløjfelignende ting midt på maven aner jeg ikke, hvad er, måske en markering af et bælte med et par punge? Der er også i Lybæk fundet en del babydukker, med udskåret krop, let bøjede ben og armene kun markeret langs kroppen. Babydukkerne er alle nøgne, så ejeren kunne give dem tøj på. Middelalderbabyer blev svøbt stramt i tøjstrimler, som en lille pakke. Der fandtes også dukker med fint udskåret hoved og hals, men uden krop, bare med en stok barnet kunn holde om, se billedet nedenfor. Gildet afholder foredrag, workshops og udflugter for medlemmerne. Middelaldercentrets medarbejdere samarbejder ved fx at tilbyde faglig viden og bl.a. lave forskellige arbejdspapirer med vejledninger til at lave autentisk udstyr, her en ægte middelalderdukke. Aktive laug er pt. : Råsejlerlauget: Finn Jensen, Erling Bisbjerg Margretes frie Lanser: Thomas Jacobsen Miles Rafenstain et Servitus: Charles Rafenstain Havelauget : Inga Rasmussen Musikgruppen: Flemming Kjær Væverlauget Inger Bojesen Farverlauget Lone Nørregaard Rebslagerlauget Søren Lise Arcus Verus (Buelaug) Jeppe Schmidt Dekoration og malerkunst Anne Gyrite Schütt Torvelauget Birte Bjørn side 6 sommer 2011

7 Brygning af øl Martin Sønderskov Økonomichef, Middelaldercentret Har I prøvet at se ned i brønden på markedspladsen? Ja - det står helt fast, at vandet i byerne er for urent til at drikke. Men øl, hvor vandet under brygningen er blevet kogt, er noget helt andet! I middelalderen blev der drukket meget øl selv børn drak nogle liter om dagen ikke stærkt øl, men dog øl. metal eller af træ, med mange små huller i, så røgen og varmen fra bålet kan tørre kornet. Der er mange teorier om hvor længe og med hvor meget varme, der skal tørres, men det er en langvarig proces, der giver en dejlig duft. Der gror allerede humle flere steder på Middelaldercentret. Det skal organiseres i en humlehave, hvor de hurtigtvoksende planter skal have nogle stænger at klatre opad. På Middelaldercentret har brygning af øl været på tegnebordet længe i det ny bryggers/bryghus ved siden af købmandens store hus var både gruekedel til kogning og kølle til tørring af malt. Men midt i december brændte det næsten færdigt bryggers/bryghus, og vi må starte på en frisk med endnu et års forsinkelse! Bag kulisserne (i administrationens køkken) eksperimenterer vi dog allerede nu med produktionen og har det første bryg klar. Vi vil have processerne med helt fra starten så alle duftene kan indsnuses. Øl laves grundlæggende af vand, malt, humle (eller visse andre urter) og gær. Vandet har vi været inde på. Malt laves af byg, der skal opblødes i vand nogle dage, så skal det spire under gentagne vendinger en uges tid - herved nedbrydes stivelsen til sukker. Herefter skal de spirede korn tørres dels lufttørres dels på maltkøllen over åben ild. Maltkøllen er en plade, enten af sommer 2011 side 7

8 I sensommeren skal humlen høstes, blomsterne plukkes af og lufttørres. I efterårsferien 2009 var nogle af de frivillige med til at plukke blomsterne af det er den humle vi nu eksperimenterer med. Gær er en svampetype, der findes stort set overalt i naturen. Nogle arter er gode for ølproduktion - andre er ikke. De kommer altså af sig selv, når man brygger, med bedre eller værre øl til resultat. Tidligere har gærens virkning ved ølbrygning været nævnt som Guds vilje. Det er dog muligt, når man oplever en god gær, at gemme noget af den til senere bryg, ligesom man kan afsætte noget til bageren. Indtil bryghuset er genopført kan brygningen gennemføres ved at leje sig ind i forskellige huse Grovkøbmanden har plads til maltning, gæring og lagring, hos Væveren kan sættes en kølle over ildstedet og Farveren har en gruekeddel. Så skal der bare bedes en masse Ave Maria bønner, så skal øllet nok blive godt. Og ellers tilsættes en tyvefinger, det skulle efter sigende give øllet en helt unik velsmag. Princippet for selve brygningen er med varmt vand at udvaske sukkeret i malten, tilsætte humlen for at give smag og holdbarhed, sigte det (og her er allerede gået en hel dag), få gæren til at omdanne sukkeret til alkohol, sigte igen og tappe øllet på fade. Der er også her mange teorier om temperaturer og tid for de enkelte trin. Som det vel fremgår, er der basis for at oprette et bryggerlaug, der kunne brygge 4-5 gange i løbet af sæsonen. side 8 sommer 2011

9 Romerkirken i Sundkøbing - omsider! Kåre Johannessen Museumsinspektør Middelaldercentret At den gode stad Sundkøbing har status af købstad er der formentlig ikke længere nogen, der kan være i tvivl om. Men hvad er det egentlig, der gør en by til en købstad? Hvad betyder det overhovedet? I virkeligheden er der ingen faste krav til en købstad. Ingen regler om så-og-så mange klostre, hospitaler, håndværkergilder og embedsmænd, ingen særlige krav til bymurens højde, tykkelse, bevæbning... eller eksistens, for den sags skyld. Det eneste formelle krav til en købstad er faktisk selve privilegierne, altså dét, at en konge har valgt at give byen status af købstad. Med denne status følger en række privilegier, der kan variere alt efter tid, sted, kongens humør og en række andre forhold. Men dét er altså det eneste tekniske krav til en købstad. Heller ikke indbyggertallet stilles der særlige krav til. Præcis hvor mange mennesker der boede i middelalderens danske byer er svært at sige, al den stund den første samlede indbyggertælling først fandt sted i Men i slutningen af det 17. århundrede havde under halvdelen af de danske byer mere end En pap-og-papir modelskitse af kapellet i fase 2 (hullet i korets tag er indsat af pædagogiske årsager selvfølgelig skal taget være helt lukket). Kraner, stilladser, stiger osv. er en integreret del af byggepladsen. sommer 2011 side 9

10 Birket kirkes skib, Lolland. Sundkøbings kapels skib opføres på samme måde, dog i en noget mindre udgave selvfølgelig udsmykket med kalkmalerier og befriet for alt det nymodens lutherske uvæsen! indbyggere, og en hel del havde væsentligt færre (med Sakskøbing som absolut bundskaber med kun 272 sjæle). Det er vel rimeligt at antage, at antallet i almindelighed har været tilsvarende eller endnu mindre 250 år tidligere. Ligefrem forveksle en landsby med en købstad har man vel trods alt ikke kunnet, men der har temmelig sikkert været småbyer (såkaldte flækker, der var den formelle betegnelse for en mellemting mellem landsby og købstad) med flere indbyggere end de mindste købstæder. Det er altså dybest set ikke ret meget, der kræves for at gøre en bebyggelse til en købstad. I princippet er et dokument med stadsprivilegierne tilstrækkeligt. Sundkøbing er med andre ord slet ikke så langt fra at være mere end dét hjørne af en købstad vi ynder at kalde den; den er faktisk ret tæt på at være et realistisk billede af en hel købstad i hvert fald når der er mange frivillige. Én ting mangler dog i helt alvorlig grad. Et træk så karakteristisk, at dets fravær er en åbenlys mangel: kirken! Kirkens tilstedeværelse både som konkret bygning og som synlig magtfaktor i hverdagens bybillede har været åbenlys i enhver købstad. Faktisk har stort set alle landsbyer haft en kirke; det samme må selvfølgelig gøre sig gældende for købstæderne. Ønsket om at opføre en kirke i Sundkøbing er da heller ikke på nogen måde nyt. Det har stået på ønskelisten i årevis, ja i grunden lige fra starten. Men et kirkebyggeri er et temmelig omfattende projekt, der ikke lader sig påbegynde før både økonomi og en række andre faktorer er fuldt på plads. Det har med andre ord hidtil været en naturlig, nødvendig og fornuftig prioritering at opføre bolighuse og værksteder i stedet for kirker. Men nu skal det altså være! Gennem længere tid er der blevet arbejdet på kirkeprojektet. Hvordan skal den se ud, hvilke forbilleder har vi, hvor skal den ligge? Disse og en lang række andre overvejelser måtte først på plads. Der var overraskende mange aspekter der måtte tilgodeses. Placeringen var f.eks. langt fra så enkel, som man kunne tro: det eneste sted, der havde plads til et så omfattende byggeri, er græsengen mellem havnen og administrationsbygningen, altså området mellem det nye smedehus og buebanen. Men samtidig er dette også det eneste sted, vi har at indkvartere teltlejre i større stil og dét skal vi selvfølgelig også have mulighed for i fremtiden. Endvidere skal en middelalderkirke naturligvis ligge orienteret langs en øst-vestakse... altså på tværs af græsengen, der i virkeligheden er ret smal. Og vi kan selvsagt ikke lukke helt af for passagen over til buebanen, skoven og daglejren. Det var ærlig talt lidt af en udfordring; vi skulle placere en bygning hvor der på ingen måde kunne være plads til den. Allerede tidligt i forløbet var der blevet etableret et samarbejde med Mogens Vedsø på Nationalmuseets kirkeafdeling, og det blev ham, der trådte til med en løsning: kan vi ikke bygge en hel kirke (og det kunne vi jo altså pga. geografien ikke) så bygger vi da bare et kapel! Et kapel kan udfylde samme funktion som en kirke, fylder mindre, og er ikke nogen urealistisk løsning i en meget lille købstad. Under alle omstændigheder ville det opfylde alle projektets mål: at synliggøre kirken som bygning, som institution og som magtfaktor i middelalderbyen! Tilmed vil et kapel, med sine mindre dimensioner, rent praktisk være et mere overkommeligt mål. Det har allerede gennem længere tid ligget fast, hvilke forbilleder der bliver inddraget. Koret bliver en side 10 sommer 2011

11 kopi af koret på Kippinge kirke på Nordfalster, mens skibet opføres med udgangspunkt i Birket kirke på Lolland. Det er altså forholdsvis lokale forlæg, hentet fra vores egen ende af landet et princip, vi så vidt muligt efterlever på Middelaldercentret. Desværre giver geografien ikke plads til en fuld kopi af Birket kirkes skib, der altså i stedet anvendes som arkitektonisk forbillede for vores kapel, idet konstruktion og bygningsdetaljer udformes som i Birket, men i mere beskedent format. Dimensionerne på kapellets skib bliver ca. 13 x 7,5 meter altså omtrent på størrelse med det berømte Knud Lavards kapel ved Haraldsted på Sjælland. I praksis bliver projektet gennemført i flere faser. Første fase, som vi håber vil være færdiggjort i løbet af sæson 2011, består i at fundamentgrøfterne graves og fyldes med store marksten. Dermed bliver bygningens grundplan synligt markeret, og kapellet er så at sige allerede tilstede i landskabet. Omkring bygningen anlægges en kirkegård, indkranset af en jordvold der krones med et flethegn og med en grav på ydersiden, og ved indgangen til kirkegården rejses en lille, simpel tømmerport. Adgang sker over en færist et næsten ufravigeligt træk på middelalderens kirkegårde, der skulle holde svin ude så de ikke rodede rundt og gravede de døde op igen. På kirkegården anlægges indledningsvis et par grave, som sidenhen suppleres med et par nye hvert år. Den allerede støbte bronzeklokke ophænges på kirkegården i en tømret klokkestabel, hvor den fremover kan benyttes til at annoncere optrin og aktiviteter dagen igennem. Klokkens melodiske klemten vil således kunne erstatte den skingre triangelbimlen. I fase 2 (som der altså endnu ikke er sat en fast tidshorisont på) vil der blive rejst mure. Koret opføres til fuld højde, det samme gør skibets syd- og østmur, mens nordmuren kun rejses i ganske lav højde, vel cm. Der rejses tegltag på koret, som afskærmes mod skibet med en brædde- eller bindingsværksmur. Koret indrettes fuldt, komplet med alter, kalkmalerier, indvielseskors, lys, blyindfattede vinduer osv; i den middelalderlige praksis kunne en kirke tages i brug, så snart koret stod færdigt. Således vil Sundkøbings kapel i grunden være fuldt operationelt allerede i fase 2, længe inden byggeriet er helt fuldbragt; der vil i princippet kunne gennemføres kirkelige optrin som dåb, vielser og begravelser, kirkelige processioner, kildemarkeder ved St. Klemens-kilden neden for bygningen, salg af pilgrimstegn fra samme, små helgenspil på kirkegården ( kirkegårdsspil er et fast begreb i middelalderens teater), og så videre. Men samtidig vil det Forbilledet for den tømrede klokkestabel, et kalkmaleri fra Vesterø kirke på Læsø. Typen var vistnok ret udbredt tidligere, men der findes idag kun få synlige spor af dem. sommer 2011 side 11

12 Bygherren, byens borgmester, diskuterer byggeriet med en af arkitekterne mens arbejderne graver fundamentgrøfter og fylder sten i. I løbet af sæsonen vil der, når der er frivillige nok og det iøvrigt kan lade sig gøre, blive arbejdet på byggepladsen. Når der ikke arbejdes, vidner kurve, spande og redskaber om, at byggepladsen er igang. igangværende byggeri kunne være udgangspunkt for en mængde formidling omkring de mange involverede håndværk. Som en del af sceneriet vil der nemlig blive etableret forskellige arbejdspladser på og omkring kirken. Der er kun i begrænset omfang tale om arbejdende værksteder, i en vis udstrækning skal de blot medvirke til at etablere indtrykket af en aktiv byggeplads. Dermed vil kapelbyggeriet kunne tjene som centrum for formidling af ikke blot kirkelige emner, men også håndværksmæssige. Oplagte emner er et teglbrænderi (der selvfølgelig skal etableres med teglovn gravet ind i skrænten ned mod havnen), en mørtelblandingsplads, et stillads, en kran, stiger osv altså alt det, man ville have fundet på en byggeplads i begyndelsen af 1400-tallet. Især teglbrænderiet byder på interessante muligheder; det kunne f.eks. være en mulighed, at publikum får lejlighed til at forme og brænde deres egen munkesten, som sidenhen kan indgå i byggeriet. Man kunne måske ligefrem forestille sig, at offentligheden fik muligheden for at adoptere en munkesten mod et passende vederlag, som man f.eks. har gjort det ved rekonstruktionen af Shakespeares Globe-teater i London. Dette kunne både tjene som medfinansiering af byggeriet, og som en sjov måde at slå projektet fast i offentlighedens bevidsthed. Den endelige færdiggørelse af byggeriet fase 3 indebærer selvfølgelig at kapellet bliver gjort helt færdigt; at murene rejses til fuld højde, at der slås hvælv og rejses tag over skibet, indsættes vinduer, lægges et teglstensgulv, og i det hele taget indrettes med alt hvad der hører sig til. Tidshorisonten for dette er ikke fastlagt, og det haster da heller ikke ligefrem. Set fra et rent formidlingsmæssigt synspunkt er kapelbyggeriet i virkeligheden mindst lige så interessant halvfærdigt som fuldbragt, og det har ærligt talt ingen særlig hast med færdiggørelsen. Selvfølgelig skal kapellet ikke henligge som byggeplads til evig tid. Det ville vores tilbagevendende gæster nok efterhånden begynde at undre sig over, og i øvrigt vil det selvfølgelig også være sjovt for os selv at se kapellet fuldført. Men lige her og nu vil det i sig selv åbne op for fantastiske muligheder for nye formidlingstiltag i Sundkøbing der omsider vil kunne løfte sit hoved og stolt indtage sin retmæssige plads blandt Danmarks rigtige middelalderlige købstæder! side 12 sommer 2011

13 ...det er en dårlig manér at gøre hele dugen våd på en gang! - noget om håndvask i middelalderen Lars Sass Jensen Ph.d.-studerende Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik Aarhus Universitet Middelalderens mennesker var renlige. Den traditionelle opfattelse af middelaldermennesket som beskidt og usoigneret er i den grad forkert, og der er mange forhold der taler for det modsatte. Spejle, et utal af kamme, pincetter og neglerensere taler for at middelalderens mennesker i et vist omfang gik op i hygiejne. I denne artikel skal fremhæves det udstyr der knytter sig særligt til håndvask og som i dag allerede kan ses rundt omkring i de rekonstruerede huse på Middelaldercentret. I sommeren 2010 kunne man i Købmandshuset betragte købmandens nye vaskearrangement som er placeret i stueetagens beboelsesrum nær sengen, så det for købmanden er muligt at foretage sit morgentoilette straks efter at han har forladt sengen. Det består af en stander af træ hvorfra en lavabo (kande) hænger, herunder er placeret et vaskefad, en såkaldt molling, og på stangen henover hænger et håndklæde også kaldet hånddugen. Rekonstruktionen er udført efter en samtidig illustration fra omkring år 1400 og denne type stander kendes fra flere andre samtidige eksempler (fig. 1). Fig. 1. Stander med lavabo, molling og håndklæde. Forlæg for den rekonstruerede stander i købmandshuset. Detaljebillede fra Roman de la Rose, 14. Århundrede. sommer 2011 side 13

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Indhold Rekonstruktioner af kanonlavet med forstilling Kørsel med borgmester Konservering / restaurering af sociable Sommerkoncerter Opfordring Forstilling

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

PROGRAM FOR SÆSONEN 2013/2014

PROGRAM FOR SÆSONEN 2013/2014 PROGRAM FOR SÆSONEN 2013/2014 Evt. ændringer forbeholdes. Alle arrangementer er kun for foreningens medlemmer. Køge Borger- og Haandværkerforening Stiftet 24. januar 1847 Kontaktpersoner : Formand : Murermester

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering Vi skræddersyr firmafester, events og teambuildingforløb til dine behov. Du og din virksomhed kan vælge alt fra arrangementer af nogle timers varighed til længerevarende engagementer. Vi har plads fra

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

fsa DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING Folkeskolens Afgangsprøve

fsa DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING Folkeskolens Afgangsprøve fsa Folkeskolens Afgangsprøve DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING 3½ time Maj 2013 Du skal vælge en af nedenstående opgaver: 1 Universet 2 Hvis jeg nu bestemte alt 3 Hænder 4 Danske unge er ude på et sidespor

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere