Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen"

Transkript

1 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen April 2010

2 3 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Forord Forord Dette høringsnotat dokumenterer den offentlige høring, som Trafikstyrelsen har gennemført på idéfaseniveau for projekterne om de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt og kapacitetsudvidelsen på Øresundsbanen. Den offentlige høring er gennemført på det indledende niveau dels i henhold til projekteringsloven fra april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, dels teksten om kapacitetsudvidelsen i den politiske trafikaftale En grøn transportpolitik fra januar Baggrunden for den offentlige høring er Trafikstyrelsens debatoplæg til idéfasen, hvor projekterne er beskrevet med anlægselementer og undersøgelsestemaer. Høringen fandt sted i perioden fra den 15. september til den 1. november 2009, og debatoplægget var tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. I forbindelse med udarbejdelse af høringsnotatet er der truffet beslutning om i fremtiden at behandle projekterne hver for sig. I dette høringsnotat er projekterne derfor adskilt, men det indledende kapitel om baggrund og listen over indsendere af høringssvar er fælles. Forhold af overordnet og generel karakter er behandlet under Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Trafikstyrelsen vil gerne sige tak for den offentlige interesse for projekterne, som de indkomne kommentarer er udtryk for. Pr. 1. maj 2010 overflyttes Trafikstyrelsens anlægsområde til Banedanmark, hvor projektarbejdet fortsættes. Henvendelser i denne sag skal således efter 1. maj rettes til Banedanmark. Se adresserne på side 10. Martin Munk Hansen Anlægschef

3 5 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Indhold Indhold Baggrund 7 Projekteringsloven 7 Den politiske aftale om kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 9 Inddragelse af offentligheden 9 Den forventede tidsplan 10 Læsevejledning 11 Pressen 12 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse 13 Kapacitet Flaskehalse Høje hastigheder 19 Vedrørende Tyskland 21 Linjeføringer mv. 23 Nedlæggelse af overkørsel i Eskilstrup Nye baner Regional udvikling 29 Ny station 31 Påvirkning af omgivelserne 33 Generelt 33 Arealbehov 33 Støj 34 Vibrationer 35 Visuelle forhold 35 Naturinteresser 35 Kulturhistorie 36 Grundvand 36 Klima/globalt miljø 36 Råstoffer og affald 37 Gener i anlægsperioden 37 Sundhed 37 Proces mv. 39 Organisatoriske rammer Øvrige forhold Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitet og flaskehalse 43 Linjeføring 45 Regional udvikling 47 Påvirkning af omgivelserne 49 Støj Grundvand Proces 51 Bilag 1 53 Liste over indsendere af høringssvar

4 7 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund Baggrund I forbindelse med projekterne for de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt og kapacitetsudvidelsen på Øresundsbanen har Trafikstyrelsen igangsat sit planlægningsarbejde. Det omfatter indledende teknisk projektering, undersøgelse af anlæggenes påvirkninger af omgivelserne samt inddragelse af offentligheden. Trafikstyrelsen gennemførte i perioden fra den 15. september til den 1. november 2009 en offentlig høring på idéfaseniveau for projekterne om de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt og kapacitetsudvidelsen på Øresundsbanen. Den offentlige høring er gennemført på det indledende niveau dels i henhold til projekteringsloven fra 15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, dels punktet i den politiske trafikaftale En grøn transportpolitik fra januar 2009 om undersøgelse af en kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen ved Kastrup. Projekteringsloven Den økonomiske vækst og den øgede mobilitet i samfundet samt den øgede internationale samhandel vil øge presset på det danske og internationale jernbane- og vejnet. Frem mod 2025 forventes både persontrafikken og godsmængden at stige markant. Der ligger derfor en stor opgave i at forberede og optimere den danske infrastruktur til denne udfordring, herunder i at forbedre forbindelsen mellem Skandinavien og det øvrige Europa og dermed til Danmarks største eksportmarkeder. En fast forbindelse over Femern Bælt vil lukke et hul i infrastrukturen mellem Skandinavien og det øvrige Europa, og den vil medføre større fleksibilitet og væsentlige tidsbesparelser for både persontrafikken og godstrafikken. Dermed styrkes de trafikale forbindelser, herunder i særlig grad for jernbanetrafikken. Bl.a. på denne baggrund indgik Tyskland og Danmark den 3. september 2008 en traktat om at etablere en fast forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden over Femern Bælt. I den danske projekteringslov for det samlede Femern Bælt projekt fra april 2009 indgår både den faste forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden og de tilhørende danske landanlæg med opgraderinger af veje og jernbaner. Traktaten mellem Danmark og Tyskland er en folkeretlig bindende aftale om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt. Traktaten indledes bl.a. med ønsket om at styrke de trafikale forbindelser mellem de to stater og derigennem skabe de nødvendige betingelser for et mere intensivt kulturelt og økonomisk samarbejde til fordel for Den Europæiske Union, de to stater og regionerne nær Femern Bælt. Desuden henvises til, at en fast forbindelse over Femern Bælt vil fremme jernbanetrafikken mellem Tyskland og Danmark samt mellem Skandinavien og det øvrige Europa og forstærke integrationen og dynamikken i regionerne og fremme konkurrencen og udviklingen i regionerne. Effekter Turen fra København til Hamborg afkortes med ca. 160 km for de tog, der i dag kører over Fyn og Jylland. For den vej- og jernbanetrafik, der i dag bruger færgeforbindelsen mellem Rødby og Puttgarden, spares omkring en times rejsetid mellem København og Hamborg. Udover de økonomiske gevinster, der er forbundet

5 8 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund med den afkortede transporttid, vil den faste forbindelse også bidrage til en nedbringelse af CO 2 -udledningen fra transporten sammenlignet med fortsat færgedrift. Femern Bælt-forbindelsen vil indebære fordele for landsdelstrafikken, idet der frigøres jernbanekapacitet til landsdelstrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland, når de fleste godstog, der i dag kører via Fyn og Jylland til Hamborg, anvender den faste forbindelse over Femern Bælt. Modernisering af jernbanestrækningen fra Ringsted til syd for Holeby giver endvidere mulighed for forbedringer for pendlertrafikken med kortere rejsetider mellem Lolland- Falster, Sydsjælland og Hovedstadsområdet. Etableringen af den faste forbindelse forventes at have en positiv effekt for den regionaløkonomiske udvikling på grund af en række positive konsekvenser for især Lolland-Falster og Sydsjælland. Effekterne skyldes bl.a. lettere adgang til Tyskland, forbedrede pendlingsmuligheder, mulighed for tilvækst af arbejdspladser i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse og udbygning af landanlæg og mulighed for gensidig udnyttelse af de stærke sider på tværs af Femern Bælt. Det gælder eksempelvis i relation til turismens og erhvervslivets udviklingsmuligheder. En reduktion af rejsetiden for passagerer, reducerede transportudgifter for godstransporter samt reducerede udgifter til færgedrift medfører en række samfundsøkonomiske gevinster. Hertil kommer dynamiske og strategiske effekter af Femern Bælt-forbindelsen i form af bedre konkurrenceevne, lavere priser og øget produktivitet. Det fysiske projekt Trafikstyrelsen har ansvaret for projektering af de danske jernbanelandanlæg. Arbejdet omfatter som primære elementer elektrificering af jernbanen fra Ringsted til syd for Holeby og udbygning af banen fra Vordingborg til syd for Holeby med et ekstra spor med undtagelse af Storstrømsbroen. Elektrificering Som en del af de danske jernbanelandanlæg skal den eksisterende jernbanestrækning fra Ringsted til syd for Holeby elektrificeres. Dette betyder, at der skal opsættes master langs sporene og hænges strømførende ledninger op, som leverer strømmen til togene, også kaldet køreledningsanlægget. Visse steder skal der etableres fordelingsstationer, der leverer strømmen til køreledningsanlægget. Etablering af køreledningsanlæg til de el-drevne tog betyder, at der ved mange broer over banen ikke er tilstrækkelig frihøjde. Det medfører, at en række broer skal bygges om eller nedrives, eller at der skal bygges nye. Elektrificeringen betyder også, at der skal være en sikkerhedsafstand til banens sider, og derfor må træer beskæres eller fældes. I helt specielle tilfælde kan det også betyde nedrivning af bygninger, der står for tæt på sporet og de strømførende kabler. Etablering af et ekstra spor Der skal etableres et ekstra spor langs den eksisterende bane fra Vordingborg over Masnedsund og til Storstrømsbroen. Der etableres ikke et ekstra spor på selve Storstrømsbroen. Fra Orehoved til syd for Holeby, hvor den eksisterende jernbane kobles på en ny bane fra den faste forbindelse, etableres også et ekstra spor. De nye spor anlægges til kørsel med 160 km/t for persontog og 120 km/t for godstog. Dette indebærer, at jernbaneoverkørslen i Eskilstrup på Falster skal nedlægges, og der skal i stedet etableres en niveaufri skæring mellem vej og bane i nærheden af overkørslen. Sporarbejdet omfatter tillige anlæg af fire overhalingsspor, et nord for Glumsø, et nord og et syd for Storstrømsbroen samt et på Lolland. I henhold til projekteringsloven skal desuden merudgiften ved at anlægge jernbanen til kørsel med 200 km/t undersøges, ligesom aspekterne ved eventuelt at køre mere end 200 km/t skal belyses. Ved hastigheder over 200 km/t må det forventes, at det ikke

6 9 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund vil være muligt at anlægge hele banen tæt op ad den eksisterende bane, men at der på hovedparten af strækningen skal anlægges helt nye baner. Også placering af en eventuel ny station på Lolland skal undersøges, herunder parkeringsmulighederne for tilbringertrafik med busser, private biler, cykler mv. Til hele projektet hører bl.a. undersøgelse af omfanget af ekspropriationer, støjudbredelse, påvirkninger af naturen og kulturhistoriske interesser og kortlægning af generne i anlægsperioden. Undersøgelserne vil også omfatte afværgeforanstaltninger, som kan mindske eller fjerne negative påvirkninger. Den politiske aftale om kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen I den politiske aftale af 29. januar 2009 En grøn transportpolitik vedtog regeringspartierne, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance at iværksætte en VVM-undersøgelse af kapaciteten på Øresundsbanen, herunder især banegodskapaciteten omkring Kastrup. Baggrunden for aftalen er, at godstog, der kører mod Sverige, på Øresundsbanen vest for stationen i Kastrup skal krydse hen over sporene for tog, der kommer fra Sverige. Da dette sker i samme niveau, kan det betyde, at persontog må vente på, at godstog krydser hen over sporene. Med ibrugtagningen af den faste Femern Bælt-forbindelse forventes antallet af godstog at blive forøget, og dermed øges risikoen for forsinkelser på Øresundsbanen. En kapacitetsforøgelse på Øresundsbanen kan løse op for denne situation, og det vil en analyse af forholdene kunne afdække. En løsning kan f.eks. være etablering af en sporsluse eller et overhalingsspor, hvor et godstog kan parkere uden at genere persontogstrafikken, indtil der er plads til at køre godstoget hen over sporet fra Sverige. Undersøgelsen vil også omfatte muligheden for at etablere en niveaufri udfletning og etablering af perroner ved godsshunten under Metrostationen Lufthavnen. Inddragelse af offentligheden I forbindelse med projekterne afholdes to høringsperioder idéfasen og den offentlige høring. Formålet er at informere om projekterne og at inddrage offentligheden, således at alle personer, kommuner, øvrige myndigheder, virksomheder, organisationer mv. kan være med til at forbedre projektet. I de to høringsperioder offentliggøres information om projektet. Alle har mulighed for at fremkomme med synspunkter, og alle henvendelser registreres og offentliggøres i en høringsrapport. Det vil sige både skriftlige henvendelser i brev eller mail og mundtlige henvendelser i telefon eller til borgermøder. Alle kommentarer og forslag bliver vurderet og indarbejdet i det omfang, de inden for såvel de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer som projekteringslovens rammer kan anvendes i projekterne. Idéfase Under idéfasen kan alle fremsætte synspunkter og komme med alternative forslag og idéer til, hvad der bør belyses, således at flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning. Idéfasen blev gennemført fra den 15. september til den 1. november 2009 på baggrund af et debatoplæg, som var tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Idéfasen blev annonceret i lokale dagblade og ugeaviser, på bibliotekerne og i Borgerservice-afdelinger i alle de berørte kommuner. Der indkom henvendelser fra i alt 43 borgere, kommuner, virksomheder, foreninger mv. Bagest i dette notat findes en liste over afsendere af henvendelser.

7 10 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund Dette høringsnotat dokumenterer processen med gengivelser af indholdet i henvendelserne og hertil. Trafikstyrelsen har søgt at referere indholdet af henvendelserne så loyalt som muligt. De indkomne henvendelser kan ses i deres fulde ordlyd på Trafikstyrelsens hjemmeside. Miljøredegørelser I 2010 gennemføres den indledende projektering af baneprojekterne og tilhørende VVM-analyser (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er ikke omfattet af planlovens regler om en VVM-analyse, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal dog være på samme niveau. Der skal således udarbejdes høringsudgaver af projekternes miljøredegørelser, som beskriver anlæggenes fysiske forhold og deres påvirkninger af omgivelserne. Høringsudgaverne offentliggøres forud for høringsperioden, som forventes at finde sted i begyndelsen af I høringsperioden vil der blive afholdt borgermøder i de større byer på strækningerne Ringsted-Holeby og Tårnby-Kastrup. I denne høringsperiode er der igen mulighed for at komme med ideer, kommentarer og indsigelser til projekterne. Efter den offentlige høring udarbejdes et nyt høringsnotat for hvert af projekterne, og de vil beskrive de indkomne forslag og kommentarer, samt hvorledes de forventes anvendt i det videre arbejde. Herefter udarbejder Trafikstyrelsen de endelige miljøredegørelser. Henvendelser til projektet Pr. 1. maj 2010 overflyttes Trafikstyrelsens anlægsområde til Banedanmark, hvor projektarbejdet fortsættes. Henvendelser til de 2 projekter efter den 1. maj skal således rettes til Banedanmark på følgende adresser: Femern Bælt danske jernbanelandanlæg eller Øresundsbanen Banedanmark Amerika Plads 15, 2100 København Ø eller Internetadresse: Den forventede tidsplan Trafikstyrelsen gennemførte i sensommeren 2009 offentligt udbud af opgaven som bygherrerådgiver. Efterfølgende blev der gennemført udbud af de store tekniske rådgivningskontrakter, og der blev i januar 2010 indgået aftale herom, hvilket for projektet Femern Bælt - danske jernbaneanlæg indebar opgavestart i slutningen af januar. Kontrakter for beregninger af støj og vibrationer samt for visualiseringer blev indgået i marts, mens kontrakt for teknisk rådgivning vedrørende kapacitetsudvidelsen på Øresundsbanen forventes indgået i juni Arbejdet med projektering og undersøgelser af påvirkninger af omgivelserne er således startet, og nedenfor er nævnt projektets forventede tidsplan med milepæle undervejs mod målet. Oktober november 2010: Biologiske feltundersøgelser 2010 Marts: Indledende projektering af anlæg

8 11 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund Undersøgelse af anlæggets påvirkninger af omgivelserne Geotekniske undersøgelser April: Udgivelse af høringsnotat for idéfasen 2011 Januar: Møder med berørte grundejere Februar-april: Udgivelse af miljøredegørelser i høringsudgave, offentlig høring og afholdelse af borgermøder Udarbejdelse af projektforslag 2012 Januar: Udgivelse af endelige miljøredegørelser og fremsendelse af politiske beslutningsgrundlag til transportministeren Politisk stillingtagen til projekterne. Herefter overdrages projekterne til anlægsmyndigheden, og der skal gennemføres detailprojektering, ekspropriationer og udbud af entreprenørarbejdet, før anlægsarbejdet kan gå i gang Målet er, at den faste forbindelse over Femern Bælt åbner for trafik i Læsevejledning For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelserne til projektet fremlægges ekstrakter af høringssvarene og Trafikstyrelsens behandling heraf i tematisk form. Høringsnotatet består udover baggrundskapitlet af 2 hovedkapitler, der for overskuelighedens skyld er inddelt i forhold til de emner, som henvendelserne indeholder. Denne emneinddeling muliggør også en systematisk behandling og besvarelse, og for mange gentagelser undgås herved. Ikke alle henvendelser er blevet specifikt kommenteret, men de indgår da i de fælles, tematiserede kommentarer. I forbindelse med udarbejdelse af høringsnotatet er der truffet beslutning om i fremtiden at behandle projekterne hver for sig. I dette høringsnotat er projekterne derfor adskilt, men det indledende kapitel om baggrund samt listen over indsendere af høringssvar er fælles. Forhold af overordnet og generel karakter er behandlet under kapitlet Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Første hovedkapitel handler således om projektet Femern Bælt- danske jernbanelandanlæg. Andet hovedkapitel handler om kapacitetsforøgelse på Øresundsbanen. Det første emne i det første hovedkapitel Kapacitet og flaskehalse er meget omfattende. Det skyldes de mange udsagn i denne kategori, og at de er gensidigt begrundede med forskellige og sammenhængende argumenter. Trafikstyrelsen har derfor valgt at holde disse henvendelser samlet under det fælles kapitel. følger så vidt muligt samme rækkefølge som den, de refererede høringssvar præsenteres i. Afsendere af høringssvar er opdelt i 5 grupper: B = Borger, M= Myndighed, F= Forening, organisation, K= Kommune, region eller anden tilsvarende enhed, V= virksomhed, landbrugsejendom

9 12 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund Afsendere af høringssvar har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse, og disse er oplistet i bilaget sidst i dette notat. Hvis en afsender har sendt flere bidrag, tæller det kun som et nummer. I daglig tale hersker der almindelig navneforbistring hvad angår stationsnavne i Kastrup-området. I dette høringsnotat benævnes for nemhedens skyld stationen Københavns Lufthavn, Kastrup, som ligger på Øresundsbanen, derfor blot som stationen i Kastrup, velvidende, at stationen med navnet Kastrup ligger på Metrolinjen. Pressen Især projektet Femern Bælt danske jernbanelandanlæg har i høringsperioden nydt bevågenhed primært hos den lokale presse, som har beskæftiget sig med en række af de fremsendte høringssvar for så vidt, at afsenderne også har fremsendt deres bidrag til orientering for pressen. Der har i denne forbindelse været lokal pressefokus på bl.a. placering af en eventuel ny station på Lolland, flaskehalsproblematikken koncentreret omkring Storstrømsbroen, hvor der ikke skal anlægges et ekstra spor, samt fremtidssikring af baneprojektet til kørsel med højhastighedstog.

10 13 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Kapacitet En borger (4B) spørger om, hvor stor en andel overflyttet biltransport udgør i trafikprognosen, og hvorledes stigningen forudses at være i årene efter 2020? Borgeren spørger om dels størrelsen på den maksimale kapacitet, dels om trafikprognosen mellem Ringsted og Rødby. Borgeren tager udgangspunkt i, at banestrækningen Skandinavien - Kontinentet er fuldt udbygget til hurtigtog med hastighed på 250 km/t og med den planlagte hastighed på 160 km/t. Borgeren mener, at selv en dobbeltsporet bane ikke vil give den tilstrækkelige kapacitet. Først og fremmest kræver godstransittrafikken en 4-sporet bane, men også pendlingstrafik på Sjælland og landsdelstrafik vil overskride grænsen for, hvad en dobbeltsporet bane kan afvikle. Kapacitetsforøgelsen med København-Ringsted projektet vil heller ikke være tilstrækkelig. Region Sjælland (16K) mener, at der ved den tekniske udformning af trafikanlæggene i videst muligt omfang skal ske en fremtidssikring, som kan have karakter af fleksibilitet med fremtidige udbygninger og tilslutning for øje. Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager (20 F) mener generelt, at jernbanen i Danmark er dimensioneret for lille, herunder også i forhold til planerne for de danske jernbaneanlæg i tilknytning til den faste Femern Bælt-forbindelse samt på Øresundsbanen. En borger (28B) giver på 2 borgeres vegne udtryk for, at der med den faste forbindelse over Femern Bælt gives mulighed for at nytænke biltogskonceptet, og at der vil være mulighed for at etablere en biltogsterminal på Lolland. Med en udbygning af hovedvej 9 til Fyn og Jylland vil der være 3 mio. indbyggere inden for 2 timers bilkørsel. Borgeren håber på, at infrastrukturen tilrettelægges med blik for at anvende overskudskapacitet til at forbedre pendlernes forhold på Sjælland og Lolland-Falster, og at den fremtidige banebetjening gør det muligt at pendle mellem Syddanmark og Nordtyskland. Region Skåne (39K) mener, at der skal planlægges således, at det er muligt at fordoble banegodstrafikken i 2020, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. DSB (43V) mener, at kapaciteten på den faste forbindelse over Femern Bælt skal fremtidssikres, og det bør derfor bl.a. undersøges, hvilke anlægstekniske krav der skal stilles til den faste forbindelse for i fremtiden at kunne sikre samtidig kørsel med flere tog på forbindelsen. Endvidere finder DSB, at der vil blive behov for en overhalingsmulighed på banen mellem Ny Ellebjerg og Ringsted, samt at alle overhalingsspor skal være mindst 1 km. Der foreligger ingen aktuelle prognoser om, hvor stor en andel af biltrafikken, som kan overflyttes til togtransport, når der er etableret en moderniseret baneinfrastruktur og en fast forbindelse mellem Sydøstdanmark og Nordtyskland. Imidlertid fremgår det af den officielle Femern Bælt trafikprognose fra 2003, at personer vil skifte transportmiddel til jernbanen. Om de kommer fra fly eller bil, vides ikke.

11 14 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Kort med angivelse af projektstrækningen Ringsted-Holeby. I henhold til projekteringsloven forbliver Storstrømsbroen enkeltsporet. Med den forudsætning er der som minimum mulighed for at køre 4 tog i hver retning hver time over Storstrømsbroen. I de køreplaner, som Trafikstyrelsen arbejder med ved ibrugtagning af den moderniserede bane, er de 4 tog fordelt på 2 persontog og 2 godstog. Nord og syd for Storstrømsbroen vil det være muligt at køre flere end de nævnte tog, da strækningerne her efter udbygningsarbejdet er dobbeltsporede.

12 15 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Trafikalt vil en betjening med 2 persontog pr. retning pr. time kunne give en køreplan med et regionaltog mellem København og Nykøbing F., der standser ved alle stationer, samt et hurtigt regionaltog mellem København og Nykøbing F., der kun standser ved de største stationer, og som også vil være det tog, der fortsætter til Tyskland. 2 godstog pr. retning pr. time er baseret på den ovennævnte trafikprognose, der er foretaget for 2015 med en fremskrivning til I prognosen regnes med to scenarier for udviklingen benævnt henholdsvis Case A og Case B. I Case A regnes bl.a. med politiske indgreb, der medfører stigende lastbilomkostninger samt fremkomst af nye effektive banegodsprincipper mv., mens Case B bygger på mere konservative forudsætninger. Planlægningen på dansk side har hidtil været baseret på Case B med udgangspunkt i 2015-prognosen. I dag køres der ca. 5 mio. tons banegods årligt gennem Danmark, som det ville være relevant at flytte til en fast Femern Bælt-forbindelse. I Case A forventes mængden at vokse til knap 11 mio. tons i 2015 og mio. tons i I Case B forventes den at vokse til ca. 8 mio. tons i 2015 og mio. tons i Med 2 godstog pr. retning pr. time kan der i princippet køre op til 48 godstog i døgnet i hver retning. Behovet er dog ikke jævnt fordelt, hvorfor det i praksis nok vil være vanskeligt at udnytte denne kapacitet til mere end ca. 40 tog pr. retning. Den samlede godskapacitet vil dog reelt være lidt større, da det om natten vil være muligt at køre mere end 2 godstog pr. time, fordi der i disse timer kun kører få persontog. Godstrafikken varierer betydeligt henover ugen med flest tog tirsdag-torsdag og færrest omkring weekenden. Den nuværende Femern Bælt relevante trafik omfatter ca. 20 godstog i hver retning på den mest belastede ugedag. Dette vil i Case A vokse til ca. 40 godstog i 2015 og i I Case B vil det vokse til ca. 30 godstog i 2015 og i Disse tal forudsætter nuværende godsmængde pr. tog og den nuværende, maksimale toglængde på 750 meter. I de seneste ti år har der været en tendens til stigende udnyttelse pr. tog, og muligheden for anlæg af overhalingsspor til 1000 m lange godstog vil indgå i Trafikstyrelsens undersøgelser. Nogle gennemkørende godstog vil formentlig fortsat med fordel kunne køres via Taulov til udveksling af gods til og fra Jylland og Fyn. Endelig vil incitamentsmodeller i et vist omfang kunne medvirke til en bedre fordeling af godstogene. Med flytning af transitgodstogene fra strækningen Ringsted-Padborg til strækningen Ringsted-Nykøbing F., bliver der frigjort kapacitet til flere indenlandske persontog mellem Sjælland og Jylland. Som en del af projektet etableres der ved anlæg af ekstra spor mulighed for at overhale godstog umiddelbart nord og syd for Storstrømsbroen for at kunne udnytte kapaciteten af den enkeltsporede bro bedst muligt. Dette kan eksempelvis ske ved at lade 2 tog køre efter hinanden, f.eks. først et hurtigt persontog efterfulgt af et langsommere godstog. Af sikkerhedsgrunde skal bestemmelser vedrørende bl.a. bremselængder og dermed mindste afstand mellem tog overholdes således, at togene ikke kan køre umiddelbart efter hinanden. Der forventes også etableret ekstra spor til overhaling af godstog mellem Ringsted og Glumsø, ligesom der forventes etableret overhalingsspor på Lolland i nærheden af den faste Femern Bælt-forbindelse. Landanlæggene bliver i henhold til projekteringsloven projekteret til kørsel med 160 km/t for persontog. Trafikstyrelsen undersøger dog også, hvor stor merudgiften vil være ved en hastighedsforøgelse til 200 km/t for persontog på den eksisterende bane f.eks. i form af udretning af kurver. Trafikstyrelsen undersøger i henhold til projekteringsloven også aspekterne ved at køre mere end 200 km/t. I henhold til de høringssvar, der indkom i forbindelse med høringen om selve projekteringsloven, har Trafikstyrelsen valgt at arbejde med en hastighed på 250 km/t for persontog som dimensionerende.

13 16 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Dette indebærer anlæg af en helt ny bane på Sjælland-Falster f.eks. med udgangspunkt fra den kommende nye bane mellem Køge og Ringsted til et punkt på Lolland, hvor en ny bane kan kobles til den eksisterende bane mellem Nykøbing F. og Holeby. En ny bane forudsættes anlagt med dobbeltspor, og der skal bygges nye, faste forbindelser over Storstrømmen og Guldborgsund. I første omgang vil Trafikstyrelsen ikke projektere en ny bane, men vurdere de gevinster, som en sådan bane vil kunne give i form af flere rejsende, kortere rejsetider mv. Den beregnede værdi, som disse gevinster har, vil blive brugt til at vurdere, om det vil være rentabelt at anlægge en ny højhastighedsbane. Projektering såvel af baneanlæg på land som af den faste forbindelse omfatter ikke biltogsterminal. Anlæg af overhalingsspor mellem Ny Ellebjerg og Ringsted indgår i København- Ringsted baneprojektet ved Køge Nord Station. Flaskehalse Region Sjælland (16K) udtrykker bekymring over kapacitetsbegrænsningen ved den enkeltsporede baneforbindelse over Storstrømmen. Mulighederne for at etablere dobbeltspor over Storstrømmen bør derfor undersøges, og anlægget bør forberedes hertil. Fagligt Fælles Forbund (17F) mener, at Storstrømsbroen med kun et spor vil udgøre en barriere for kapaciteten og vil virke negativt for valget af såvel person- som godstransport på bane. Forbundet foreslår derfor etablering af 2 spor på Storstrømsbroen. Københavns Lufthavne (27V) mener, at Øresundstogsystemet, som i dag har et vidt forgrenet net på svensk side, skal udvides til et balanceret net, hvor der for lufthavnen vil være væsentlige fordele ved at etablere direkte linjer mod Roskilde-Holbæk, mod Ringsted-Odense og mod Køge-Næstved-Nykøbing F. En forudsætning herfor er, at de nødvendige forbindelser etableres, herunder også en niveaufri skæring ved Ny Ellebjerg. Lolland Kommune (29K) udtrykker bekymring over de flaskehalse, som Storstrømsbroen, Masnedsundbroen og Kong Frederik den IX s Bro udgør, idet disse vil forlænge rejsetiden. Trafikstyrelsen anmodes derfor om at vurdere alternative løsninger på disse lokaliteter. Dansk Industri (32F) mener, at det i VVM-arbejdet skal belyses, hvor og hvornår der vil opstå kapacitetsproblemer, f.eks. ikke mindst ved Storstrømsbroen. I kapacitetsvurderingen er det endvidere et centralt element at få belyst konflikter mellem person- og godstog, hvor der med de internationale persontog regnes med en gennemsnitshastighed på hhv. 150 km/t og 200 km/t. Fonden Femern Belt Development og Femern Bælt Forum (41F) anser det for væsentligt, at opgraderingen af jernbanen fra København til Rødby Havn fra starten vil blive indrettet således, at alle flaskehalse elimineres, at rejsetiderne minimeres, og at intermodaliteten fremmes mest muligt. I den sammenhæng peger organisationerne på, at det i projekteringsfasen bør afklares, hvordan man hindrer flaskehalse på både kort og langt sigt, herunder også problemerne ved, at Storstrømsbroen kun har et spor. Organisationerne anfører desuden, at det er vigtigt, at gennemsejlingsmulighederne ved både Masnedsund og Guldborgsund ikke forringes. Eskilstrup By og Omegns Beboerforening (37F) mener, at der skal opretholdes optimale betingelser for skibstrafik gennem Guldborgsund.

14 17 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse DSB (43V) finder, at der efter etablering af en fast Femern Bælt-forbindelse og København-Ringsted projektets Nybygningsløsning vil være en række enkeltstående kapacitetsproblemer på strækningen Malmø-Hamborg. Enkeltvis vil de sikkert kunne håndteres, men samlet set vil det give begrænsninger i kapacitet og frihedsgrader i forbindelse med køreplanlægning. Det er derfor efter DSB's opfattelse væsentligt, at der etableres tilstrækkelig fleksibilitet i det samlede trafiksystem. DSB finder Storstrømsbroen kapacitetsbegrænsende og fremlægger derfor tre forslag. For det første skal der anlægges mindst et overhalingsspor til godstog i hver retning mellem Nykøbing F. og den faste forbindelse. For det andet bør det af hensyn til regulariteten overvejes at anlægge overhalingsspor på begge sider af Storstrømsbroen. For det tredje bør man undersøge, om broen fysisk kan holde til kørsel med to tog samtidig (i samme køreretning) for herigennem med en systematisk rækkefølge af gods- og persontog at muliggøre en kapacitetsforøgelse. For at kunne opretholde en høj kapacitet mellem Nykøbing F. og den faste forbindelse foreslår DSB anlagt en dobbeltsporet bro over Guldborgsund, således at lokalbanens trafik fortsat kan anvende Frederik den IX s Bro, og uden at medføre begrænsninger i det samlede trafiksystem af kapacitetsmæssig eller køreplanmæssig karakter. DSB finder desuden, at udfletningen i niveau ved Ny Ellebjerg i København-Ringsted projektet udgør en flaskehals, og den giver mange bindinger og risiko for dårlig regularitet. I henhold til projekteringsloven forbliver Storstrømsbroen enkeltsporet, og det indgår derfor ikke i Trafikstyrelsens undersøgelser at etablere et ekstra spor over Storstrømmen. Med 1 spor på Storstrømsbroen som forudsætning er der som minimum mulighed for at køre 4 tog i hver retning hver time over Storstrømsbroen. I de køreplaner, som Trafikstyrelsen arbejder med, er de 4 tog fordelt på 2 persontog og 2 godstog. Denne fordeling kan naturligvis ændres således, at der f.eks. i myldretiderne kan blive plads til flere persontog på bekostning af godstog, ligesom det vil være muligt om natten at køre flere godstog, da der i disse timer kører få persontog. Nord og syd for Storstrømsbroen vil det være muligt at køre flere, end de nævnte tog, da strækningerne her allerede er dobbeltsporede eller udbygges med et ekstra spor til dobbeltspor. Trafikalt vil en betjening med 2 persontog i timen i hver retning kunne give en køreplan med et regionaltog mellem København og Nykøbing F., der standser ved alle stationer, samt et hurtigt regionaltog mellem København og Nykøbing F., der kun standser ved de største stationer, og som også vil være det tog, der fortsætter til Tyskland. Femern A/S gennemfører trafikale simuleringsundersøgelser for banetrafikken på hele strækningen Øresund-Hamborg, og de vil vise i hvilket omfang de banetekniske flaskehalse på skinnenettet og ved broer mv. reelt udgør begrænsninger, eller om der i forskellige køreplansituationer i virkeligheden er mere kapacitet til rådighed end hidtil forudsat. Med flytning af transitgodstogene fra strækningen Ringsted-Padborg til strækningen Ringsted-Nykøbing F. bliver der frigjort kapacitet til flere indenlandske persontog mellem Sjælland og Jylland. Både Masnedsundbroen og Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund skal udvides med et ekstra spor til 2 spor. Det indgår i Trafikstyrelsens undersøgelser at undersøge den forøgede jernbanetrafiks indvirkning på besejlingsforholdene i Guldborgsund og Masnedsund, dvs. hvor ofte og hvor længe, at klapbroerne vil kunne åbnes for skibstrafik.

15 18 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Muligheden for at erstatte den nuværende klapbro over Masnedsund med en ny, fast betonbro uden klap vil ligeledes indgå i undersøgelserne. I forbindelse med undersøgelsen af aspekterne ved at etablere en helt ny jernbane til mere end 200 km/t indgår en helt ny linjeføring over Storstrømmen med 2 spor. En niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Station indgår ikke i projektet for de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste Femern Bælt-forbindelse. Analyser gennemført i forbindelse med København-Ringsted projektet viste, at en niveaufri udfletning ikke ville være nødvendig med den køreplan, der er forudsat i 2018, og hvori der er reserveret plads til ekstra tog via Femern Bælt.

16 19 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Høje hastigheder Høje hastigheder En borger (4B) mener, at banen skal være fuldt opdateret med signaler og sporskifter, og at den skal anlægges til en hastighed på mindst 200 km/t. Region Sjælland (16K) har med tilfredshed noteret, at der skal gennemføres undersøgelse af aspekterne ved hastigheder for kørsel med persontog på mindst 200 km/t. Regionen mener, at der hurtigst muligt skal igangsættes en indledende projektering og en dækkende analyse af projektets virkninger på omgivelserne og virkninger af, at strækningen udformes til en hastighed på mindst 200 km/t for persontog. Fagligt Fælles Forbund (17F) mener endvidere, at banen som en fremtidssikring skal anlægges til 200 km/t, og at mulighederne for et baneanlæg til op til 250 km/t bør undersøges med henblik på en yderligere fremtidssikring. Skånetrafiken (19V) anser, at udbygning af banen mellem København og Hamborg skal kunne klare kommende højhastighedstog, som kan blive aktuelt, når den faste Femern Bælt-forbindelse er etableret. Forbindelsen og den udvidede togtrafik vil få stor betydning for togtrafikken også i Skåne. Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager (20F) finder, at banen til Femern Bælt planlægningsmæssigt bør bygges til højst mulig fart. Københavns Lufthavne (27V) anbefaler, at baneopgraderingen på Sjælland og Lolland-Falster sker til højhastighedsniveau, idet dette vil være den eneste fremtidssikrede løsning til at skabe et effektivt tilbringersystem med hurtige tog fra Sydsjælland til Kastrup. En borger (28B) mener på vegne af 2 borgere, at man med beslutningen om den faste Femern Bælt-forbindelse kan ønske sig at koble Danmark og Sverige på det europæiske højhastighedsnet med de udviklingsmuligheder, som dette indebærer. Lolland Kommune (29K) støtter op om strategien om indførelse af højhastighedstog, idet mulighederne for at komme hurtigt til og fra Lolland afhænger af den valgte hastighed på det kommende baneanlæg. Dansk Industri (32F) mener, at det er hensigtsmæssigt, at det som led i VVMarbejdet belyses, hvad de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster er ved at opgradere/etablere landanlæg, hvor passagertog kan køre med en gennemsnitshastighed på hhv. 150 km/t og 200 km/t. Brancheorganisationen henviser til, at gennemsnitsfarten på det planlagte anlæg kun vil blive 100 km/t, hvilket er væsentlig lavere end mellem andre metropoler, hvor den mange steder allerede er 200 km/t. En borger (34B) mener, at det set fra de rejsendes og godsoperatørernes side må være målet at optimere hastigheden og følge standarderne i de lande, som vi ellers sammenligner os med. Borgeren finder, at en hastighed på højst 200 km/t ikke er tidssvarende. Kun med en højhastighedsbane vil man kunne indfri ønskerne om kortere rejsetider, og toget vil kunne konkurrere med fly. Det ville være et interessant perspektiv i projektet, hvis f.eks. danske flypassagerer kunne vælge at benytte lufthavne i det nordlige Tyskland ved udlandsrejser, og højhastighedsforbindelser ville kulturelt og mellemfolkeligt have betydning for både danskere og nordtyskere. Også i forhold til klimabelastningen vil de hurtige tog kunne konkurrere med fly f.eks. i forhold til rejser til de europæiske metropoler, og danske turistindtægter kunne forøges.

17 20 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Høje hastigheder Europakorridoren (36F) er en interesseorganisation, som arbejder for, at der etableres en bane Europabanen, mellem Stockholm-Helsingborg/Malmø, København, Femern Bælt og Hamborg med en hastighed på 320 km/t. Foreningen anbefaler, at man i Danmark bygger forbindelsen mellem København og Femern Bælt til 250 km/t og helst 320 km/t, og at der anlægges fire spor ved stationer. Et sådant anlæg vil muliggøre blandet trafik med forskellige tog - med dels persontog, som får en rejsetid på 1 time og 40 minutter mellem København og Hamborg, dels trafik med afkortet rejsetid for regionale persontog, dels godstog. Europakorridoren henviser til, at Europabanen i Sverige skal bygges til 320 km/t, og at det er den type bane, som nu bygges rundt om i verden. Region Skåne (39K) foreslår, at baneanlægget skal fremtidssikres mht. kapacitet og hastighed for såvel person- som godstrafik. Regionen foreslår endvidere at der opstilles konkrete rejsetidsmål for rejsetiden mellem København og Hamborg som planlægningsgrundlag for standarden. Regionen henviser til det ønskværdige i at koble det svenske og tyske højhastighedsnet med det danske banenet, og finder, at baneprojektet undersøges til alternative hastigheder på 200 km/t og derover. Ringsted Kommune (40K) lægger vægt på, at baneanlægget fremtidssikres til så høje hastigheder som muligt. Fonden Femern Belt Development og Femern Bælt Forum (41F) mener, at det er absolut relevant, at nye jernbaneanlæg tager højde for en udvikling med væsentligt højere hastigheder end i dag, og anbefaler således, at mulighederne for opgradering af jernbanen op til km/t bør undersøges. Organisationerne mener, at det i Trafikstyrelsens vurderinger bør indgå, i forbindelse med en eventuel senere etablering af en højhastighedsforbindelse mellem Køge og Rødby Havn, om alternative linjeføringer af den kommende jernbane vil være hensigtsmæssig. Landanlæggene bliver i henhold til projekteringsloven projekteret til kørsel med 160 km/t som projektets hovedforslag. Trafikstyrelsen undersøger på VVM-niveau som et alternativt forslag, hvilke konsekvenser det medfører at øge maksimalhastigheden til 200 km/t på den eksisterende bane bl.a. ved udretning af kurver. Resultatet heraf vil blive fremlagt som et alternativt forslag til politisk beslutning. Trafikstyrelsen skal i henhold til projekteringsloven tillige undersøge aspekterne ved at køre mere end 200 km/t. I henhold til de høringssvar, der kom i forbindelse med høringen om selve projekteringsloven, har Trafikstyrelsen valgt at arbejde med en hastighed på op til 250 km/t som dimensionerende. Dette betyder, at det bliver nødvendigt at anlægge en helt ny bane f.eks. udgående fra den kommende, nye bane mellem Køge og Ringsted til et punkt på Lolland, hvor en ny bane kan kobles til den eksisterende bane mellem Nykøbing F. og Holeby. En ny bane vil i givet fald blive planlagt dobbeltsporet og med nye, faste forbindelser over Storstrømmen og over Guldborgsund. I første omgang vil Trafikstyrelsen ikke projektere en ny bane, men vurdere de gevinster, som en sådan bane vil kunne give i form af flere rejsende, kortere rejsetid mv. Den værdi, som disse gevinster vil have, vil blive brugt til at vurdere rentabiliteten af at anlægge en ny højhastighedsbane. På grund af sikkerhedskrav kan der ikke anlægges perroner direkte ud til spor, hvor der køres mere end 200 km/t. Stationer på en eventuel højhastighedsbane skal derfor udformes, så der etableres ekstra spor til perroner. Disse spor vil også kunne anvendes til at parkere godstog, mens de overhales af højhastighedstog.

18 21 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Høje hastigheder Vedrørende Tyskland Region Sjælland (16K) mener, at anlæggene vil medvirke til at nedbringe rejsetiden med tog mod Tyskland, men man er dog bekymret for forbindelsens kapacitet på længere sigt mod Hamborg. Dansk Industri (32F) mener, at det er vigtigt, at det danske baneprojekt ses i sammenhæng med moderniseringen af det tyske net af hensyn til hurtig persontransport mellem København og Hamborg og af hensyn til at kunne overføre flere godstransporter fra vej til bane. Det vil således være hensigtsmæssigt, hvis det bliver sikret, at Femernsundbroen udvides til 2 spor, og at banen mellem Puttgarden og Lübeck udvides til en 2-sporet og elektrificeret bane allerede fra åbningen af den faste forbindelse. DSB (43V) mener, at det af hensyn til kapaciteten i det samlede trafiksystem Malmø-Hamborg vil være nødvendigt at etablere overhalingsspor eller andre former for kapacitetsudvidelser mellem Puttgarden og Femernsund. Den dansk-tyske traktat om den faste Femern Bælt-forbindelse er en folkeretlig bindende aftale om etablering af forbindelsen samt de nødvendige landanlæg, økonomi, organisation mv. Traktaten beskriver nøje, hvad hver stat for sig er ansvarlig for, og den enkelte stat er dermed forpligtet til at leve op til bestemmelserne, bl.a. ved hjælp af lovgivning. I medfør af traktaten skal Tyskland sørge for at have afsluttet elektrificeringen af strækningen Lübeck-Puttgarden inden åbningen af den faste forbindelse, ligesom Tyskland har forpligtet sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre tilstrækkelig kapacitet på den enkeltsporede jernbane mellem Bad Schwartau og Puttgarden senest ved åbningen af den faste forbindelse. Udbygningen af jernbanen til en dobbeltsporet, elektrificeret bane skal ifølge traktaten være driftsklar senest 7 år efter åbningen af den faste forbindelse, idet jernbanen dog forbliver enkeltsporet på Femern Sund broen.

19 23 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Linjeføringer mv. Linjeføringer mv. En borger (3B) spørger, om der kan etableres et ekstra spor på Masnedø langs den nuværende banestrækning. En borger (5B) foreslår en linjeføring med dobbeltspor med afgrening fra den nye bane mellem København og Ringsted ved Køge og langs med Sydmotorvejen og parallelt med såvel Farøbroen som Guldborgsundtunnelen. Herved undgås en række ekspropriationer og lukning af Kong Frederik IX s Bro i Nykøbing F. Borgeren foreslår togstandsninger i Køge, Nørre Alslev, Sakskøbing eller Maribo, hvilket vil forbedre forholdene for pendlere og flytte trafikanter fra vejene over i toget. Borgeren erkender, at forslaget er dyrt, men det vil være samfundsøkonomisk godt, idet rejsetiden med tog vil blive kortere, og mange bilister vil i stedet bruge toget. En borger (7B) foreslår anlæggelse af en dobbeltsporet og elektrificeret bane til høj hastighed mellem Vordingborg og et sted på Lollandssiden og efter passagen af Storstrømmen videre nord om Nykøbing F på en bro over eller i en tunnel under Guldborgsund. Borgeren henviser bl.a. til, at både Storstrømsbroen og Kong Frederik IX s Bro i Nykøbing F er flaskehalse, og at der kan spares støjskærme i bebyggede områder og ombygning af sporarealet i Nykøbing F. I en ikke så fjern fremtid vil det alligevel være nødvendigt at tage stilling til de anførte begrundelser. En borger (8B) foreslår anlæg af et sidespor til den eksisterende bane, hvor sporet ved Skottemarke skal føres i en stor bue mod vest og nord om Holeby, hvorefter den føres parallelt med Sydmotorvejen mod syd og kobles til den eksisterende bane nordøst for Rødbyhavn. Begrundelsen herfor er kædet sammen med et forslag til placering af en ny station nordvest for Holeby. Denne station skal udstyres som parkér-og-rejs anlæg, idet placeringen er velegnet i forhold til motorvejstrafikken og vejforbindelser til Nakskov, Maribo, Holeby, lufthavnen ved Holeby og Rødby. Stationen forventes at kunne bidrage til et væsentligt løft af Lollands udviklingsmuligheder. En borger (9B) mener, at banen skal flyttes. Borgeren har en jagtejendom i Øster Ulslev på Lolland, og den ligger tæt på den eksisterende bane. Banen bør flyttes på grund af dens påvirkning af naturinteresser, rekreative forhold, visuelle forhold og støjpåvirkninger. En borger (4B) mener, at linjen Køge-Ringsted-Næstved-Vordingborg er en stor omvej. I stedet for at anvende den eksisterende Lille Syd Banen foreslår borgeren anlæg af en delvis ny, dobbeltsporet bane Køge Nord-Haslev-Næstved med stationer 3-4 km uden for Haslev og Næstved. På strækningen mod Rødby anlægges en dobbeltsporet bane i den samme linjeføring som den eksisterende bane, og banen anlægges til en hastighed på maksimalt 250 km/t. Desuden skal der bygges nye broer over Masnedsund og Storstrømmen. Borgeren foreslår som alternativ en linjeføring nord om Nykøbing F. med en bro eller tunnel over/under Guldborgsund. En borger (6B) mener, at det er til stor gene for hovedvejstrafikken gennem Nykøbing, at broen skal hæves ustandseligt. Spildtiden herved er dyr, og broen bør derfor lukkes, idet motorbåde fortsat vil kunne sejle under broen. En virksomhed (10V) anbefaler placering af et ekstra spor på strækningen mellem Orehoved og Nørre Alslev på vestsiden af den eksisterende bane. Anbefalingen begrundes med, at en østlig placering vil medføre omkostningsfulde og besværlige vej- og broomlægninger.

20 24 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Linjeføringer mv. En borger (11B) foreslår anlæg af en enkeltsporet godsjernbane fra Haslev tæt på landevej 151, herefter tæt på Sydmotorvejen over Farø til Eskilstrup, hvor banen tilsluttes den eksisterende bane, der udbygges med et ekstra spor. Forudsætningen herfor er anlæg af et ekstra spor fra Køge Nord til Haslev. Borgeren mener i øvrigt, at banen ikke behøver elektrificering, da de fleste godstog i dag trækkes af diesellokomotiver. Guldborgsund Kommune (23K) mener, at krydsningen mellem bane og vej i Eskilstrup er særdeles problematisk. Kommunen lægger desuden vægt på at bevare klapbroen i Nykøbing F., selvom den skal elektrificeres, da den har stor betydning for kommunens turismeerhverv. En mulig løsning på krydsningsproblemerne og støjudbredelsen i byerne er at lave en linjeføring for jernbanen på udvalgte strækninger uden om regionens større byer. Kommunen foreslår derfor en alternativ linjeføring nord om byen og med tunnelføring under Guldborgsund, uden at dette dog må få negative konsekvenser for banebetjeningen af Nykøbing F., København og resten af Sjælland. En borger (26B), som også er medlem af bestyrelsen for Lolland Falster Airport ved Holeby, mener, at lufthavnen bør indgå i det samlede infrastrukturbillede for Lolland-Falster som en vigtig del. Lufthavnen har efter borgerens opfattelse en unik placering tæt ved Holeby og Rødby, tæt ved Sydmotorvejen og i kort afstand til jernbanen. Borgeren mener, at der formentlig vil blive bygget en ny jernbane-/busstation ved Holeby, og også her ligger lufthavnen i meget kort afstand. En borger (30B) spørger, om der er regnet på omkostningerne ved at etablere en jernbanetunnel under Storstrømmen, idet en sådan vil være med til at effektivisere jernbanedriften. Borgeren mener, at en række forhold taler imod baneplanerne i dette område: omkostningerne ved at etablere dobbeltspor på Masnedsundbroen og på volden på Masnedø, medfører gener for borgerne i form af mere støj og ekspropriationer, Storstrømsbroens manglende egnethed til mere trafik og højere hastighed. Borgeren mener, at det på den baggrund er svært at se formålet med projektet, når Storstrømsbroen fortsat kun skal være enkeltsporet. Borgeren tager forbehold over for de tab, som vedkommende måtte lide økonomisk ved værditab af ejendom ved ekspropriation, tabt herlighedsværdi, øget støjpåvirkning og visuelle gener, og han ønsker således kompensation herfor. Kjærstrup Hovedgård (21V) anfører, at det vil stride imod projekteringsloven og de miljøretlige principper, såfremt det udbyggede jernbaneanlæg allerede inden gennemførelsen af miljøundersøgelserne er tiltænkt at skulle løbe langs det eksisterende spor over Lolland. Virksomheden finder endvidere, at forbuddet mod at fastlægge linjeføringen, inden undersøgelserne er færdige, betyder, at det er nødvendigt i projektets økonomi at budgettere med andre mulige alternative eller nye linjeføringer. Virksomheden mener, at udbygning af jernbanen nær virksomheden vil medføre en række gener og foreslår derfor en linjeføring på Falster vest om Nørre Alslev og langs Sydmotorvejen nord om Nykøbing F og videre på Lolland tæt på Sakskøbing og Maribo mod Rødbyhavn. Virksomheden finder løsningen fremtidssikret for banen. Den afkorter rejsetiden mellem det sydøstlige Danmark og København og vil have gavnlig virkning for regionen. Samtidig vil infrastrukturen blive koncentreret, og banen vil ikke berøre beskyttet natur mellem Maribosøerne og Østersøen. Virksomheden mener desuden, at udbygning af jernbanen nær virksomheden vil medføre en række gener og foreslår derfor en alternativ og lokal linjeføring, der fra Øster Ulslev via Skottemarke til Højby føres nordligere end den eksisterende bane. På denne strækning er det muligt at sænke banen eller etablere støjvolde for at

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-95-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg

Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Samfundsøkonomisk analyse -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-138-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Storstrømsbroen

Læs mere

København-Ringsted projektet høringsnotat

København-Ringsted projektet høringsnotat Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet høringsnotat April 2009 København-Ringsted projektet Forord Dette høringsnotat dokumenterer den offentlige høring, som Trafikstyrelsen har

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet. Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

To tog i timen mellem København og Hamburg

To tog i timen mellem København og Hamburg Nyhedsbrev nr. 10 21. februar 2011 Indhold To tog i timen mellem København og Hamburg 1 Opgradering af jernbanen til Femern Bælt på vej 3 Kulturbyer med ambitioner 4 Meninger om kulturregion Femern Bælt

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet Kolonihaverapport Nybygningsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Nybygningsløsningen Baggrund Baggrund Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Ny version fra den 15.december 2014. Fejl på side 30 om H/F Gasværksarbejdernes er rettet. Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1 Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 København-Ringsted projektet September 2009 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Jernbanen mellem København og

Læs mere

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel Nyhedsbrev nr. 29 november 2013 Indhold Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel 1 Femern forbindelsen skaffer de første 6 lærlinge- og elevpladser 2 inviterer entreprenører til grundig gennemgang

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Referat af borgermøde d. 11. marts 2014, Haslev-hallerne, Faxe Kommune

Referat af borgermøde d. 11. marts 2014, Haslev-hallerne, Faxe Kommune Referat af borgermøde d. 11. marts 2014, Haslev-hallerne, Faxe Kommune Indledning Der var 78 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark, Naturstyrelsen og Kommunen. Selve mødet varede fra kl.

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Hermed sendes udkast til lovforslag om en moderne jernbane om ændring af lov om jernbane i høring.

Hermed sendes udkast til lovforslag om en moderne jernbane om ændring af lov om jernbane i høring. DEPARTEMENTET Til adressaterne på vedlagte høringsliste 27. januar 2014 Dato J. nr. 2013-4974 Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Høring

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Januar 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Niveaufri

Læs mere

200 milliarder indtil 2025. Oversigt over anlægsprojekterne

200 milliarder indtil 2025. Oversigt over anlægsprojekterne 200 milliarder indtil 2025 Oversigt over anlægsprojekterne KLAR TIL HEDER ULIG NYE M Hvorfor være med i Klar til nye muligheder? De kommende 10 til 15 år vil der blive brugt for over 200 milliarder kroner

Læs mere

Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område. 1. halvår 2013

Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område. 1. halvår 2013 for anlægsprojekter på Transportministeriets område 1. halvår 2013 for anlægsprojekter på Transportministeriets område 1. halvår 2013 Print- og hjemmesideversion Indhold 1. INDLEDNING... 7 2. STATUS FOR

Læs mere

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

O:\Transport- Energiministeriet\Lovforslag\573904\Dokumenter\573904.fm 16-12-08 14:25 k04 bpe

O:\Transport- Energiministeriet\Lovforslag\573904\Dokumenter\573904.fm 16-12-08 14:25 k04 bpe Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2008-09 Fremsat den 17. december 2008 af transportministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg

Læs mere

Jernbane til "take-off"

Jernbane til take-off Jernbane til "take-off" Civilingeniør Carsten Krogh Jensen Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Mail: ckj-teknik@aalborg.dk Civilingeniør Ida Litske Bennedsen Trafikselskabet MOVIA Mail: ibe@moviatrafik.dk

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Langfredag den 3. april, lørdag den 4. april og søndag den 5. april (påskedag) Kun 3.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 3.4.

Langfredag den 3. april, lørdag den 4. april og søndag den 5. april (påskedag) Kun 3.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 3.4. Forbindelse fra København H til Hamburg/Berlin der til Tyskland fra København kører i direkte Togbus København H-Rødby Færge eller Puttgarden. Langfredag den 3. april, lørdag den 4. april og søndag den

Læs mere

Jeg har derfor umiddelbart følgende kommentarer til direkte faktuelle fejl i jeres antagelser:

Jeg har derfor umiddelbart følgende kommentarer til direkte faktuelle fejl i jeres antagelser: Indledningsvist vil jeg takke for det udførlige svar, som viser, at I dog tager henvendelser seriøst, også fra personer, som ikke lige bor i de store byer. Det vil imidlertid være en god ide, hvis man

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Landskab og arkitektur -Fagnotat, Orehoved Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-77-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere