HJEM FØR OG EFTER DØDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJEM FØR OG EFTER DØDEN"

Transkript

1 HJEM FØR OG EFTER DØDEN Projekt af: Emma, Anine, Sia og Frederik 1

2 2 Indholdsfortegnelse Side 1: forside Side 2: Indholdsfortegnelse Side 3: Indledning Side 4-5: Buddhisme Side 6: Hinduisme Side 7-8: Islam Side 9-12: Kristendom Side 13-14: Reinkarnation Side 15-17: Hospice Side 18: Nærdødsoplevelser Side 19: Egen tro Side 20: Konklusion og kildehenvisninger

3 Hjem før og efter døden Vi er omkring 7,2 milliarder mennesker i verden, og hvert sekund dør og fødes nye. Så snart man bliver født, er den eneste sikre ting i ens liv, at døden vil komme. Døden er det eneste hårde faktum, som man er nødt til at affinde sig med, fordi det er mere sikkert end noget andet. Der findes mange forskellige teorier om, hvad der sker efter døden og i flere tilfælde, ville man måske tænke mere på, hvad der sker når man er kommet igennem tunnellen med lyset for enden. Specielt inden for religion findes der mange forskellige grene, hver især med mange forskellige holdninger til, hvad der sker eller ikke sker efter døden. Selvom det er et meget følsomt emne, synes vi ikke, at man diskutere det nok i det daglige liv. Selvom der ikke er nogen der ved, hvad der sker efter døden, så har de fleste alligevel en holdning til, hvorvidt der sker noget eller ikke sker noget. I USA tror omkring 85% på, at vi kommer i himlen efter vi dør. Dette tal er utroligt højt, når man ser på, at der i Danmark kun er omkring 11%, der tror på denne teori. I Canada tror hele 40% på teorien. Det viser altså bare, at det danske folkefærd har mange flere forskellige meninger end de har i f.eks. Canada og USA. I 1982 troede 23% af USA s befolkning på reinkarnation. 23% plus 85% giver ikke 100%, eftersom at tallene for folk, der tror de kommer i himmelen er meget nyere end tallene for reinkarnation, der som sagt er fra Dvs. at det i dag er 15% eller mindre, som i USA tror på reinkarnation. I 1999 blev der også lavet statestikker omkring troen på reinkarnation, og man fandt ud af, at ca. 50% af hele verden troede på reinkarnation. Eftersom det er 15 år siden, disse tal blev fundet, har det selvfølgelig ændret sig, men alligevel giver det et godt overblik. I denne rapport vil vi gerne komme nærmere ind på, hvad de forskellige trosretninger tror, at der vil ske eller ikke vil ske når vi engang dør. Vi vil gå ind i 4 forskellige former for trosretninger, med 3 forskellige grene på den ene. Udover det, vil vi også skrive om mennesker, der har haft specielle oplevelser omkring døden. Vi vil gå i dybden med, hvad forskellige mennesker tror og hvad vi tror. Vi vil også kigge på, hvordan holdningerne er til døden og hvorfor det muligvis kan være et så følsomt emne og hvordan man kan hjælpe folk, til at tænke på døden som den naturlige ting, det nu er. Udover det, vil vi selvfølgelig også gå i dybden med, hvorvidt det er godt eller skidt at tro på noget. Hvordan vi tror, det kan påvirke folk, i forhold til om de er sikre på, hvad der skal ske, eller om det er bedre for nogen at være udvidende. 3

4 Religioner Buddhisme Buddhismen er en trosretning grundlagt af Gautama, bedre kendt som Buddha. Denne trosretning er specielt udbredt i Kina og Japan. Der er mellem millioner tilhængere af buddhisme, hvis man ikke tæller Kina med. Hvis man gør, er der mellem 1,2-1,6 milliarder tilhængere. Når det kommer til døden tror man på, at alle er en del af genfødslernes kredsløb, også kaldet reinkarnation. Genfødslernes kredsløb består af seks forskellige grupper. Det går ud på, at du kan blive genfødt i enhver af disse 6 grupper. Grupperne er: mennesker, dyr, Gudelignende, åndevæsner, sultne spøgelser, dæmoner og beboere i forskellige helveder. Ens tidligere liv afgør, hvilken af grupperne man bliver genfødt i. Altså, hvis du har været god og troende i dit tidligere liv, kan du være heldig at blive genfødt i en højere rank, end du var i dit forrige liv. Dette kredsløb bliver altså ved i evigheder, medmindre man opnår det bedst opnåelige. Alle buddhister ønsker at befri sig fra cirklen. Altså at komme i det, som man kalder Nirvana. Nirvana betyder udslukkelse. At komme i Nirvana betyder altså, at man vil slukke sjælen. Døden i Nirvana er derfor intet. For buddhister er Nirvana ikke nødvendigvis ingenting. Det er den død, hvor de muligvis kan komme til Buddha, en død som ingen forstår og ingen ved hvad er, hvis man ikke har opnået det. Der findes en gruppe buddhister i Tibet, som ser døden som noget lidt andet end de fleste. Denne gruppe udfører det, som bliver kaldt for en tibetansk himmelbegravelse. Disse begravelser handler ikke om at grave liget eller asken ned, som vi kender det. Denne gruppe tror på, at sjælen er en konstant og hellig substans og, at kroppen kun er et midlertidigt hylster. Altså at sjælen vandrer videre til forskellige kroppe men, at kroppen kun er til låns. Når de kun er til låns betyder det selvfølgelig også, at de skal gives tilbage til naturen. Afhængig af afdødes status findes der mange forskellige kremationsceremonier og begravelser, men i himmelbegravelsen ligger man liget op på en klippe, hvorefter fuglene får frit lov til at smæske sig i kroppen. Dette er meget helligt og utrolig symbolsk i forhold til troen omkring at kroppen er et hylster. 4

5 Hvis man skulle blive i tvivl om, hvorvidt det er godt at tro på buddhisme, tænker vi, at det er godt, at man i det hele taget tror på noget. I forhold til genfødslernes hjul, kan det være en god ting at tro på, fordi nogle buddhister går meget op i det næste liv, og derfor bruger deres liv på, at gøre en masse gode ting for andre, for selv at ende i en god eller bedre rank i deres næste liv. Desværre kan dette også have en negativ påvirkening på nogle buddhister fordi, at de måske kan have en masse frygt omkring, at deres næste liv måske er i en lavere rank og hele tiden går og tænker på, om de har gjort det godt nok. Dette er ikke den opfattelse vi generelt har fået af buddhister. Vores indtryk af buddhisterne er, at de er et glad folkefærd, også selvom det kan være svært at sættes i bås på den måde. 5

6 Hinduisme Hinduismen hører til en af verdens ældste religioner. Ligesom i Buddhisme tror de også på genfødselcirkelen, dette kalder de Samsara. Inden for hindusimen kaldes sjælen for atman. Ved døden siger man, at atman frigøres fra legemet, altså kroppen. Det der helt præcis sker ifølge deres trosretning er, at den fromme og mediterende sjæl går igennem Gudernes verden og kommer til brahmans verden. Brahman er den betegnelse, man bruger for skaberguden. Altså, hvis man skulle sammenligne med noget andet, kunne man sammenligne det med, at komme i paradiset og komme op til Gud. Hvis man derimod ikke tilhører det, som kaldes for den asketiske elite, vender ens sjæl tilbage til verden i en ny eksistens, efter et meget kort ophold hos forfædrene. Når man taler om hindusimen, hører man også om livscyklusen. Den går ud på, at man går fra spædbarn til dreng, ung mand, familiefar, ældre, olding, knogler og så forsætter med et nyt spædbarn. Det er altså den cyklus, der viser de forskellige stadier i livet. At det er en cyklus viser blot genfødslen og, at det hele starter forfra, når det er slut. Inden for hinduisme er der også tale om karma. Igennem ens liv kan man tilføre sig dårlig eller god karma. Denne gode eller dårlige karma er altså det der bliver alt afgørende for, hvordan ens næste liv bliver, ligesom i buddhismen. Altså, hvis du har tilført dig selv meget god karma igennem dit liv, tror de på, at dit næste vil blive bedre. Selvfølgelig kører det samme vej tilbage, hvis du tilfører dig dårlig karma. På grund af denne karma vil religiøse bestræbelser gå ud på enten at få sig et bedre liv næste gang, eller at befri sig helt fra samsara. For at opnå dette er der mange der ofrer ting til Guderne for, at kunne have indflydelse på, hvordan deres næste liv skal blive. Dvs. at folk der går meget op i religionen bruger hele deres liv på at forberede sig på det nye liv. Udover at ofre til Guderne for sin eget næste liv, kan de også ofre for at medvirke til et bedre efterliv for deres egne forfædre. Altså, alle har ens første forfader, så man kan ofre til Guderne for f.eks., at ens første forfaders næste liv bliver godt. Da man indenfor hindusimen tror på, at et asketisk liv og meditation kan befri en fra cirklen, har man genoptaget de gamle meditationssystemer. Ligesom i buddhismen er det bedste du kan opnå at komme ud af cirklen. Forskellen på de to religioner er at man i buddhismen vil opnå ingenting og, at man i hindusimen vil ind i brahmas verden. Personligt tror de fleste af os i vores gruppe mest på reinkarnationen i stedet for genfødslen. I reinkarnationen er der nemlig tale om, at den samme sjæl går igen. Når man taler hinduisme, bliver der talt en del om, at sjælen er jeg, altså at sjælen har en form for personlighed og minde. Frederik, Sia og Anine tror på, at der er mere mellem himmel og jord end vi går og tror. Denne tro går altså ud på, at det ikke er tomme sjæle der går igen, sjælene har altså minder og personlighed med sig ligesom inden for hinduismen. 6

7 Islam For ca. 570 år siden blev Islams profet og stifter Muhammed født. I stedet for bibelen har de det, som de kalder for koranen. Koranen består af 114 kapitler. Inden for Islam, taler man også om De fem søjler. Disse Søjler symboliserer de krav, der er indenfor Islam: 1. At bekende troen. 2. Bønnen. 3. At give almisse. 4. At faste. 5. At deltage i valfarten til Mekka. Hvis man spørger nogen, som er en del af Islam, ville de sige, at Gud er den, som har bestemt, hvornår hver mand skal dø. Efter døden sker der ting, som ingen kan forstå. I Islam tror man nemlig på den usynlige verden. Islam tror altså på, at når ens hjerte stopper eller ens hjerne er ude af drift, kommer vores sjæl ud af kroppen. Spørgsmålet inden for denne tro er altså ikke, hvad der sker, men hvad sjælen er. Man tror på, at sjælen er en af Guds hemmeligheder. Noget han ikke har fortalt os om, og som vi må affinde os med. Indenfor Islam taler man også om englen Uzrael, som er den engel, der trækker sjælen ud af kroppen. Hvis man er troende, kommer sjælen i himmelen, men hvis man derimod ikke er troende, lukker himmelen for en og man kommer ned i den nederste del af jorden, altså helvedet. Man siger, at så snart ens krop er gravet ned, begynder englen at udspørge en omkring ens tro. Kun hvis man svarer hurtigt og rigtigt kommer man i himmelen. Man lever i paradis, i en god grav endt til dommedag. Hvis man ikke er troende, kan man ikke svare på spørgsmålene og får derfor sin plads i helvede. Når folk skal begraves, skal der være en imam til stede. Imamen er den, som skal vaske og gøre liget i stand, og imamen skal vaske liget tre gange. Afdøde mænd i Islam får tre stykker hvidt stof, og afdøde kvinder får fem stykker. Imamen putter noget på liget der dufter godt, og ligger liget i højre side af kisten, for man siger, at hvis man kommer i himmelen, dufter ens sjæl godt på rejsen, men hvis portene til himmelen bliver lukket for en, dufter ens sjæl dårligt. Derfor er det en symbolsk måde at ønske sjælen held på rejsen. Kisten bliver gravet ned på islamiske begravelsessteder med liget vendt imod Mekka, derfor bliver liget lagt i høje side af kisten. Ligesom med mange andre trosretninger, tror Islam også på en dommedag. Dagen, hvor alt går under. Ifølge Islam er det kun Gud, der kender tidspunktet for dommedag, og et tegn på dommedag er at basunen vil lyde. I Koranen bliver dommedagen betegnet på denne måde: Solen rulles sammen, stjernerne styrter ned, himlen åbner sig og bjergene skrider sammen. Troen siger også, at de døde skal vækkes til live og stilles til regnskab for deres handlinger, når dommedag kommer. Man siger, at alle mennesker har to engle der følger dem hele livet, en på hver skulder. Disse engle symboliserer de gode og dårlige gerninger, som deres menneske begår igennem dets levetid. De vægter altså imellem gerningerne. Hvis eller når dommedag engang vil komme, vil disse engle være altafgørende for, hvad der sker med hvert enkelt menneske i døden. Disse engle viser altså hvorvidt mennesket skal i helvede eller i himlen. 7

8 Når det kommer til troen omkring døden, kan Islam på flere måder sammenlignes med Kristendommen. F.eks. tror Islam også på engle og på himlen, men til gengæld tror Islam meget på helvedet, hvilket Kristendommen ikke går så meget ind for. En stor forskel er også, at Islam tror på dommedag. Vores umiddelbare indtryk af Islam er, at troen forfordeler de troende for de ikke troende, altså troen siger, at dem der ikke er troende skal i helvede, og dem der er skal i himmelen. Vi synes personligt ikke, at dette er rigtigt. Den måde vi tolker dette på, er at de mener, at de troende er de gode og skal have en god død i fred og harmoni, og de ikke troende, skal brænde op i helvede. Vi synes altså, at dette er alt for fordømmende. 8

9 Kristendommen Vi har valgt at arbejde med 3 forskellige grene indenfor Kristendommen: Jehovas Vidner, katolicismen og protestantismen. Disse 3 trosretninger tror basalt på det samme, altså de har det tilfælles, at de alle tror på treenigheden: Faderen (Gud), sønnen og helligånden. Udover det tror de forskellige grene også på de samme personer i bibelen, dog er det forskelligt hvilken status de forskellige personer har i fh.t. helgener osv. De har alle sammen forskellige teorier og meninger om, hvad der muligvis vil ske efter døden, og hvad de skal gøre for, at opnå den bedste død, som kan opnås indenfor deres tro. Jehovas witnesses In 1881 Charles Taze Russel established Jehovas witnesses. Jehovas witnesses derived from christianity, But some priests don t think that Jehovas witnesses is Christianity. Jehovas witnesses have translated the bible for them selfs, in there own way. Their version different from the danish version, from 1992, in many ways, f.ex. the name Jehova is used instead for God. there are 7 million Jehovas witnesses worldwide. Characteristic for Jehovas witnesses is that they follow the bible down to every word, only Gods word is right one. They think that Jehova is the only God, and Jesus is Gods son, but he is not divine and the holy spirit is Gods creative power. They think, that the spirit is mortal and a hell is not existing. Besides that they also believe in Hammageddon which will destroy both heaven and earth. All Jehovas witnesses believe that they will be born again in a new and better world, with the anointed. The most important Jehovas witnesses, with high status) and with Jesus as their master. You can be expelled form the religion if you do one or more of the following things: If you get blood from another person, if you have sex before marriage or out of marriage, if you join the army or if you vote. Those who get expelled often get psychological problems, because Jehovas witnesses often if their friends and family, therefor some people have started a helping group for Ex-witnesses. Our personal point of view on Jehovas witnesses is that we think it s a lot like Islam. They think that their religion is the only right one. When they are going out to be missionaries You get an expression that they aren t open to any other kinds of religions or any other opinions. Only what the Jehovas witnesses says is the right thing and we think that is too limited. Besides that we think that their thoughts about Hammageddon shows even more how they think that their religion is the right one. They think that Jehovas witnesses are the only people who should live in the new world. 9

10 Katolicisme Katolikkerne tror de på, at ethvert menneske umiddelbart efter deres død kan vælge, om de vil modtage en særlig dom. Den ene dom går ud på, at man kan blive renset, og komme øjeblikkeligt i himlen, mens en anden dom er, at man kan fravælge Gud og himlen og komme ned i helvede. Ifølge deres tro bestemmer man selv, om man vil i himlen eller i helvede. Den katolske tro siger altså, at hvis man elsker Gud, fortsætter man med Gud efter døden i det evige liv. Hvis man derimod siger nej tak til Gud og til himlen, vil Gud ifølge biblen ikke tvinge en til at komme og leve med ham i himlen. Som bibelen siger Den der ikke tager imod Guds rige som et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Ifølge troen elsker Gud alle, selvom man selv ønsker at komme i helvede, i stedet for himlen. Hvis man dør efter at have gjort en dårlig gerning, og man ikke har følt skyldfølelse over sin dødssynd, eller man ikke har accepteret Guds kærlighed og tilgivelse, mener man ifølge katolikkerne, at man bliver skilt fra Gud for altid. Altså, at man aldrig kan komme i himlen med ham og englene. Katolicismen tror på at mennesket stammer fra Adam og Eva, som Gud skabte, og som vi også hører om i andre trosretninger inden for kristendommen. Ifølge katolicismen er det, at blive skilt fra Gud noget af det mest pinefulde, man kan komme ud for. Derfor beder katolske kirker i Liturgien Gud om, at ingen skal gå tabt, og at alle skal nå til omvendelse og dermed også til Guds rige. Den katolske kirke går ind for renselse, hvilket de kalder for skærsilden. Når mennesker bliver renset, sker det i skærsilden, og ifølge katolicismen kan dette gå ud på, at mennesket, der er i skærsilden, skal igennem 10

11 lidelse, for at mærke smerten som dets onde handlinger har medført. Skærsilden bliver altså på grund af dette også anset som en vej til himlen. I middelalderen forestillede man sig skærsilden som et skrækkeligt sted, en slags minihelvede, hvor de kristne i en tid bliver pint af dæmoner. Siden middelalderen har folk altså haft forskellige forestillinger om, hvordan helvede og skærsilden ser ud. Når det kommer til begravelser i den katolske tro, bliver der holdt efter 6 forskellige ritualer. Det første ritual går ud på, at man skal læse mindst to bibeltekster. Disse bibeltekster kan frit vælges af enten præsten eller af pårørende. Den anden del under begravelsen går på prædiken. Præsten kan selv vælge hvorvidt prædiken skal tage udgangspunkt i teksterne, eller flettes ind i personlige ting omkring den afdøde. Talen kan også holdes over den afdøde, der dog skal indeholde en forkyndelse. I mange tilfælde, bliver der lagt mere vægt på forkyndelsen end på den afdøde, dog bliver den afdøde stadig nævnt. Når disse to ting er gjort, går man videre til tredje ritual, forbønner. Disse forbønner handler om en god død. Altså at afslutte sit liv i fred med Gud. Inden for katolicisme er der en stærk tradition om, at man beder for de afdøde. Man mener nemlig som udgangspunkt, at de har brug for forbøn. Der er altså sat fokus på det evige liv og opstandelsen hos Gud. Den fjerde tradition er nadverfejring. I dette minder man ikke den afdøde, men man beder for dem. Ligesom det andet, er der igen fokus på det evige liv, som nadveren jo symboliserer. Det femte er afskedsritual. Her giver vi disse ord til den afdøde for at bede om Guds barmhjertighed: Tilgiv denne afdøde alt, hvad han/hun har måttet synde, fejle og forsømme, så at han/hun, der i dåben lev dit barn, evigt kan leve for dit åsyn. Vi takker dig for alt, hvad du har givet os gennem ham/hende, for al kærlighed, som han/hun har givet os.. Denne afskedsritus handler om den afdødes liv her på jorden. På det gode og det onde. Det er altså en forsoning og et evigt liv hos Gud. Den sjette og sidste er jordpåkastelsen. Den foregår ved ligbrænding eller på kirkegården. Den katolske begravelse lægger altså vægt på den afdødes liv på jorden og det evige liv og opstandelsen. Den gamle udgave af katolicisme kan efter vores mening godt virke lidt voldsom. Den skred efter vores mening måske lidt væk fra bibelen fordi, at præsterne fik evnen til at tilgive synder og bede om penge, for at få folk ud ad skærsilden. Når man taler om skærsilden indenfor katolicismen snakker man også meget om smerte. Der er altså i denne tro tale om, at smerte kan hjælpe dig til en bedre død, altså at du skal gå igennem smerte for at få det bedre. Dette kan også virke lidt barbarisk og kan gøre folk bange for døden. Man kan derfor være i tvivl om, hvorvidt katolicismen har en dårlig indvirkning på nogle, på grund af, at det kan gøre dem bange for døden og de derfor muligvis ikke kan håndtere det. 11

12 Protestantisme Protestantisme stammer oprindeligt fra katolicismen. Det var Martin Luther, som var en tysk munk. Ham mente at katolicismen, ikke var den rigtig måde at tilbede Gud på. Han mente at man udnyttede folks uvished omkring bibelen, og man misbrugte Guds kærlighed. Derfor oversatte Martin Luther bibelen til tysk, for at der var rigtig mange mennesker som kunne læse den, selv om at der ikke var så mange der kunne læse på det tidspunkt, men mere så folk kunne få et indblik i hvad det endelig var at der stod. Og det var godt at han gjorde det, for han fik lavet en helt på gren på det kristiane træ, og fik lavet en ny trosretning.i dag er der næsten 600 milioner som er protestanter og det er også den mest udbredte trosretninger vi har i Danmark. Ligesom de to andre trosretninger ovenover, så tror protestantismen også på Gud, sønnen og helligånden. Hvor man i katolicismen kan blive tilgivet af menigheden, kan man i protestantismen kun få tilgivelse af Gud igennem ens tro. I den gamle katolske kirke troede man også på skærsilden, hvilket man ikke gør og ikke har gjort i protestantismen. Basalt tror protestanterne kun på bibelen. Bibelen bliver til gengæld også taget forholdsvis meget bogstavelig. Man lever altså ikke efter, hvad ens præst siger til en man skal, eller hvad andre synes man skal, man lever efter, hvad bibelen siger. Altså man lever i troen om, at bibelen siger det sande og resten blot er opdigtet af andre. Ifølge dem, kan Gud kun fravælge mennesker i sit paradis, hvis de selv ønsker at komme i helvedet, frem for i himlen. Hvis de gør det, bliver Gud altså nødt til at slippe dem og lade dem vælge deres egen vej. Ifølge biblen ønsker Gud altid at frelse, og det skal der ikke være nogen tvivl om. Gud tvinger ingen, og han mener at magt er i strid mod kærlighed. Derfor kan man efter protestantisk opfattelse, mene at mennesket selv vælger fortabelsen. Fortabelsen betyder at man er totalt og for evigt adskilt fra Gud og hans kærlighed. Vi ser protestantisme, som en mere ydmyg trosretning. Troen går meget op i, at hvis du tror, så kan du tilgives. Det er altså lige meget med gerninger, det handler kun om troen og kærligheden til Gud. Ligesom alle de andre trosretninger går protestantismen også op i, at man skal være troende for at få den gode død og den harmoniske plads i himlen med Gud. Så ligesom de andre trosretninger, kan denne også gøre, at folk er bange for at dø, i forhold til, hvad der sker, hvis de ikke er troende. Altså hvorvidt de kommer i helvedet. 12

13 Reinkarnation Når man taler om reinkarnation hører man typisk om det indenfor buddhisme. I emnet omkring buddhisme har vi allerede hørt en del om reinkarnation, men alligevel ridser vi lige op i det en ekstra gang. Reinkarnation går ud på, at ens sjæl forlader legemet. Altså det døde menneskes sjæl forlader den døde krop og går på det man kalder for sjælevandring. Denne sjælevandring går ud på, at sjælen går ud, og finder et nyt legeneme. Altså sjælen genfødes i en ny krop. Specielt indenfor tibetansk buddhisme spiller reinkarnation en meget vigtig rolle. Indenfor reinkarnation er der også en speciel person der spiller en vigtig rolle. Det er nemlig Dalai Lama. Dalai Lama er tibetanernes religiøse overhoved. Lama betyder nemlig en religiøs leder og mester. Den nuværende Dalai Lama blev som barn kaldt Lhamo Thondup, men da han som to-årig blev fundet og udråbt til at være den 13. Dalai Lama blev han kaldt Tenzin Gyatso, dog stadig bedre kendt som Dalai Lama. Da den 12. Dalai Lama døde blev et eftersøgningshold sendt ud af regeringen for at finde d. 13. Ved hjælp af orakler og visioner fandt eftersøgningsgruppen frem til en bondefamilie og en lille dreng i Østtibet. De genkendte med det samme deres leder og uden tøven begyndte de at teste ham. For at vise, at han skulle være Dalai Lama i en ny krop, skulle han identificere genstande, som den tidligere Dalai Lama havde ejet. Dette gjorde han ved at udbryde: Det er min, det er min, og det er også min ved de forskellige genstande der blev vist. Dette mønster strækker sig tilbage til det 16. århundrede, hvor man mente at have fundet den første Lama. Man mener, at Dalai Lamas sjæl bevidst vælger, at vende tilbage til livet efter en død, for at blive hyldet på ny. Dette fænomen kaldes inkarnation. Dalai Lama er altså Buddha på jorden i menneskelig skikkelse. Selvom Dalai Lama er Guddommelig, ved man, at når han viser sig i menneskelig skikkelse, lever han selvfølgelig ikke evigt. Den nuværende Dalai Lama er efterhånden gammel, og han har måske ikke længe igen. Dette gør selvfølgelig, at et nyt hold, muligvis snart skal ud, og finde en ny igen. Den nuværende Dalai Lama har desuden sagt, at hvis omstændighederne i Tibet ikke snart ændrer sig, så vil han genfødes i Vesten. Omkring at finde den 15. Dalai Lama kan det blive svært. Hver gang der skal findes en ny Dalai Lama er der altid stridigheder og megen forvirring. Der er forskellige meninger hver gang, om hvorvidt den nuværende er den sidste og om dem der finder Dalai Lama taler sandt eller om det blot er fup. Derfor er det altid et problem, at skulle finde en ny, fordi befolkningen kan være kritiske. Udover Dalai Lama er der også andre tilfælde, der tager grundlag i, at være noget, som taler for, at reinkarnation skulle være en virkelig ting. Dette er selvfølgelig fænomenet med børn, som kan huske deres tidligere liv. Igennem mange år er der kommet mange af disse tilfælde og man kan altid spørge sig selv, hvorvidt det er sandt, eller om det 13

14 blot er opdigtet for at få opmærksomhed. D. 11 december 1926 bliver Shanti Devi født. Shanti Devis blev født i Delhi i Indien og begyndte som 4-årig at snakke om et tidligere liv. Hun begyndte at tale om, at hun levede i Muttra, som lå 128 kilometer væk fra hendes hjem i Delhi og begyndte at tale om, at hun hed Lugdi. Hun mente at hun havde en mand og en søn. Udover dette sagde hun også, at hun var død 10 dage efter fødslen af hendes søn. Sagen blev vist til Mahatma Gandhi og han satte et hold på sagen, for at finde ud af, hvorvidt det kunne være sandt eller ej. Hun var til flere møder med hendes lærer og hendes skoles forstandet omkring det og skolens forstander to sagen i egen hånd og ville finde ud af om det kunne være sandt. Skolens forstander fandt så ud af, at der i Muttra levede en mand ved navn Kedar Nath. Denne mand boede alene med sin søn og udover det, var hans kone død 10 dage efter sønnens fødsel. Da Mahatma Gandhi hørte om dette, gjorde han endnu mere for at finde ud af sandheden. Han mødte Shanti, også kendt som den døde Lugdi. Sammen med et undersøgelseshold og sine forældre tog Shanti til Muttra og mødte Kedar. Med det samme genkendte hun, hvad hun mente var hendes mand og hendes barn. Hun snakkede med sin såkaldte mand, og jo flere detaljer hun gav og hans og Lugdi s forhold, jo mere troede han på, at det var hende. I Muttra genkendte hun også mange såkaldte familiemedlemmer. Shanti Devi giftede sig aldrig. Hun blev ved med at fortælle sin historie igen og igen. Hendes aller sidste interview blev lavet blot 4 dage før hendes død. Hun døde d. 27 december Om disse historier er rigtige kommer man højest sandsynligt aldrig til at vide 100%. Dette er nogle af de historie, som kan tale mest for, at reinkarnation kan være virkeligt og ikke blot en undskyldning for, at vi måske aldrig vil komme tilbage til verdenen. For nogle mennesker, er det utroligt hårdt at tænke på, at vi måske ikke kommer tilbage til den her verden, og at sige, at vi blot kommer tilbage i en anden krop, er en tanke, som gør det hele lidt lettere. Hvis man har det sådan, kan historier som disse være en dejlig ting. En ting, som kan gøre en lidt mere sikker og meget roligere. Når man læser de her historier, skal man dog alligevel lige tage højde for, hvem der har skrevet dem. Det kan godt være, at dem der har fortalt dem ikke har løjet, men det kan også godt være de har. Det kan selvfølgelig også være pressen, som får en familie til at lyve, eller et lille barn til at sige noget, for at bladet eller wesitet kan få en fed historie ud af det. Det er det, som vi kalder kildekritik. Kildekritikken spiller en stor rolle i det her emne, fordi ingen vil kunne sige det med 100% sikkerhed. Det er næsten helt sikkert, at nogle af de her historier om børn og mennesker der mener de har set noget eller levet et andet sted er løgn. Men at man har den tanke, gør det kun meget sværere at tro på noget, og på grund af det, ender det hele op i noget helt andet. Når man læser tekster som dem eller høre historier om det, skal man altid være kritisk for sandsynligheden for at det er virkeligt, er næsten større end for, at det skulle være sandt. Så om det er sandt, kan man ikke spørge nogen om. Det må man gøre op med sig selv. 14

15 Nærdødsoplevelse Ordet nærdødsoplevelse beskriver næsten i sig selv, hvad det betyder. Det går selvfølgelig ud på, at en menneske har en kortere eller længere tid, hvor man er livløs, men alligevel er blevet genoplevet. Ifølge tal fra en amerikansk undersøgelse fra 1982, har op imod hele 8 millioner amerikanere haft mindst én oplevelse, hvor personen var nær døden. Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan de oplever en nærdødsoplevelse. De fleste mennesker beskriver det alligvel med en eller flere af disse muligheder: Forandret følelsestilstand, fredfyldt, uden smerte og frygt. Oplever en summende lyd og oplever sig adskilt fra kroppen, som de kan se fra et punkt over dem. Klar bevidsthed og kan bevæge sig gennem vægge. Er bevidste om en anden virkelighed, og bevæger sig hurtigt gennem tunnel. De drages mod et lys, som beskrives som blændende og af stor skønhed, uden at blænde. Nogle oplever et alvidende væsen af lys. De kan opleve et hurtigt, altomfattende tilbageblik i hele deres eget liv, i en tilstand uden for tid og rum. Nogle oplever en paradisk verden af skønhed. Nogle når en grænse som de ikke kan eller må passere, og der er ingen beskrivelser fra nogle som skulle have passeret denne grænse. Ved denne grænse beslutter de eller bliver bedt om at vende tilbage til livet. Der findes også beskrivelser (men færre, eller ikke så ofte fortalt) som beskriver rædselsvækkende visioner af helvedsriger med skræk og angst. For mennesker som har haft nærdødsoplevelser er det en oplevelsesmæssig kendsgerning at bevidstheden fortsætter efter døden. Noget, som man ser gå igen med folk, som har haft en nærdødsoplevelse er, at næsten i alle tilfælde, forandres deres liv. De fleste bliver langt mere tolerante og kærlige, mange får også en større interesse for åndelige værdiger og er meget mere afklarede med døden og har en mindre angst for at dø. Man ser også tilfælde, hvor folk der har haft nærdødsoplevelser glæder sig til at komme tilbage. Hvis man kigger på det ifølge forskning, lader minder fra nærdødsoplevelser også til, at have langt mere detaljeringsgrad end virkelige hændelser. Man ser også mange tilfælde, hvor kroppen nærmest svæver ud af den fysiske krop. Disse oplevelser kaldes for ud-af-kroppen-oplevelser. I disse tilfælde svæver man typisk fire-seks meter over ens egen krop og ser ned på en. I flere tilfælde svæver man også længere. Man ser altså, hvordan lægerne prøver at genoplive ens fysiske krop. I forbindelse med dette, er der også snak om, at det sjælelige legeme er forbundet med den fysiske krop ved hjælp af en slags sølvsnor. Altså, at så længe sølvsnoren er intakt, kan man stadig nå, at komme tilbage til livet, men når snoren brister, så er dette ikke længere en mulighed, og man dør fysisk. Disse ud-af-kroppen-oplevelser kan dog også forekomme ved raske mennesker. De kan komme spontant, hvis man fx går igennem en periode af stres eller migræne. De kan også opleves under drømme. Nogle buddhistmunke og shamaner mener dog også, at have opnået disse ud-af-kroppen-oplevelser ved hjælp af meditation. Disse ud-afkroppen-oplevelser og nærdødsoplevelser finde man også eksempler på i litteraturen. En historie, som man sikkert ikke har tænkt meget over faktisk ligger oplagt op til disse ting er H.C. Andersens eventyr, pigen med svovlstikken. I denne historie hører man om den fattige pige, der julenat dør. Hele hendes nat består af en nærdødsoplevelse. Hvis man ville ønske en videnskabelig forklaring, kunne man kigge på, at nærdødsoplevelser muligvis kunne være en forandring i blodgennemstrømningen til hjernen. Dette kan 15

16 medføre, at hjernen ikke får nok ilt og at man så oplever hallucinationer. Det er svært at sige, hvorvidt den videnskabelige forklaring er rigtig, eller om folk rent faktisk oplever disse nærdødsoplevelser. En ting er sikkert. Mennesker, som har oplevet det, er 100% sikre på, at det de har oplevet er virkeligt. Langt de fleste beskriver nemlig, at de ting de ser nær døde, føles meget mere virkeligt end noget andet på jorden. Så det er helt op til en selv, hvad man tror på. Spørgsmålet er blot, om man vil tro på det, der muligvis kan være faktadrevet, eller det, som vi aldrig 100% vil forstå. Om det er for sørgeligt, hvis der ikke skulle være noget andet end ens ilttilførelsen ved hjernen under en nærdødsoplevelse. Hospice Fælles for alle dem der kommer på Hospice er, at de er døende, og når man kommer på Hospice er de fleste stoppet med af på behandlinger af deres sygdom. Dvs. at man altså skal have nogle seriøse kriterier for at komme på Hospice, bl.a. fordi, der er ekstremt få pladser i fh.t. hvor mange der dør. Der er f.eks. kun 24 Hospice pladser på hele Fyn. I gamle dage døde man på Hospice, men idag kan man godt komme derfra levende hvis man selv ønsker det, og lægen anbefaler det. Dog er der flere der dør på Hospice end der kommer levende derfra. Hvis man vælger at forlade Hospice kan man få lov til at bo hjemme, men nogle er mere trygge ved at komme på plejehjem hvor man også har medarbejdere til at se efter én. De patienter som kommer på hospice har brug for at man tager sig ekstra af dem og meget af tiden på Hospice går bl.a. med at gå ture i haven mens de taler om livet og hvad patienten ellers har på sinde, hvilket betyder at man medarbejderne på Hospice skal at give sig god tid til patienterne, for det meste af tiden bliver faktisk brugt på at tale, holde i hånd og skabe ro hos patienterne. Den store mening med Hospice er altså at skabe ro hos patienterne og hvis muligt at få patienterne til at se på døden som en mere naturlig del af livet. Der er 27 sygeplejersker ansat til 12 patienter, men kun 3 af dem er der på fuldtid. Grunden til dette høje antal af sygeplejersker er, at hver patient mest skal passes af 2-3 medarbejdere som er på deltid, da det skaber mere tryghed, når man lærer sin kontaktperson at kende. Derudover får patienterne ofte besøg af deres pårørende. Resten af sygeplejerskerne arbejder på deltid, det er derfor der kan være så mange. Udover sygeplejerskerne er der to ledere, én postchef, én su chef, én fysioterapeut, to pedeller, én rengøringsassistent, én psykolog, én præst (medmindre f.eks. en muslim får brug for en muslimsk præst) og tre der arbejder i køkkenet på deltid. Psykologen og præsten er der kun én gang om ugen. En ting som der bliver gjort meget ud af på Hospice er at maden er god, for mange af patienterne har ikke så meget appetit. Hvis man har nedsat appetit kan man spørge køkkenmedarbejderne om de vil lave den specielle ting, og så kan det være at man kan få indfriet sit ønske. 16

17 Man kan nemt komme til at spørge sig selv, hvorfor man ville have lyst til at arbejde på et Hospice, for arbejdet indebærer jo meget at tale om døden og meningen med livet. Hanne begyndte at arbejde på Hospice Sydfyn i Oktober 2012, hvor Hospice Sydfyn startede op, og hun har førhen arbejdet i hjemmeplejen, hvilket hun var rigtig glad for. Det som jeg har brændt mest fast ved i Hospice arbejdet er, at man bruger alt det, som man har lært inde for sygeplejerske uddannelsen. siger Hanne. Det giver bedst tryghed, og ro hos ved patienten, at det er ofte den samme sygeplejerske som snakker med patienten. Man bliver helt klart knyttet til patienterne og alt efter hvilken patient det er, vil der også være meget hårdt når man må tage afsked. Hvis de pårørende er meget kede af det, bliver man selvfølgelig også selv berørt af situationen. De fleste patienter har et ønske om hvad de skal have på når de er døde, mange ønsker at sende et eller flere breve til deres pårørende og de fleste ønsker at se en nær ven el. en fra familien før de dør. Hvis folk har et specielt ønske, vil medarbejderne på Hospice prøve at opfylde det så godt de kan. Arbejdet bliver især hårdt når patienterne er yngre mennesker med f.eks. uhelbredelig kræft. Man skal være over 18 år for at komme på Hospice, så patienterne er ikke helt unge, og der er også langt flere ældre end unge mennesker. Hver 14. dag, har personalet mulighed for at tale med psykologen, om hvordan man har det, og om hvordan man takler de forskellige situationer. Stemningen på Hospice er som regel ikke dyster, selvom det er hvad man forventer, da der er meget snak om døden. Grunden til at mange er bange for at dø er frygten for om det kommer til at gøre ondt og utrygheden i ikke at vide hvad der sker når man er død. Patienternes følelser kan svinge meget fra dag til dag (også kaldet pendulering). F.eks. har en patient den ene dag et håb om at de vil overleve deres sygdom og den næste dag har de mistet alt håb om at overleve. Når sygeplejerskerne taler med patienterne om dette vil de hverken give dem falsk håb eller tage håbet fra dem, så de prøver bare at følge patientens tanker og støtte dem i det de føler. 17

18 Den gode gerning Vores gode gerning gik ud på, at vi ville prøve at glæde nogen i deres sidste hjem før døden, og derfor valgte vi at besøge Ollerup Plejecenter. Vi spillede et par numre for dem, og sad derefter og talte lidt med dem. Oplevelsen var meget speciel, for vi var ikke sikre på hvad vores publikum tænkte om musikken, da størstedelen af dem sad og så ud som om de halv sov, bortset fra dem der strikkede og selvfølgelig personalet. Alligevel syntes vi, at det var en rigtig god oplevelse, for da vi f.eks. spillede Dansevisen, sad der en ældre mand og sang med, og mange af de ældre så da også ud til at nyde det. Hvis jeg en gang skal på Plejehjem, ville jeg i hvert fald påskønne at der skete noget lidt anderledes en dag, som at et par unge mennesker kom og underholdt os lidt. Efter den lille koncert virkede både de ældre og personalet meget glade for vores besøg, og de spurgte bl.a. ind til hvor vi ellers tog rundt og spillede, hvor vi så fortalte dem at det her faktisk var første gang, vi spillede for andre end skolen og forældrene. Vi håber, at det her lille indslag har gjort deres dag mere festlig end ellers og at vi har spredt lidt glæde i deres hverdag. Vi gik i hvertfald derfra med god samvittighed og en følelse af at have gjort en god gerning. Vores egne holdninger Sia Personligt tror jeg ikke på det samme som størstedelen af Danmarks befolkning. Jeg tror ikke på kristendommen, men udover det, har jeg heller ikke nogen anden trosretning som sådan. Jeg tror ikke på, at der blot er en bestemt ting der er rigtigere end andre og jeg tror heller ikke på som et eksempel, at én bestemt person er større end andre. Min tro kan man ikke kalde for noget bestemt. Jeg tror ikke på Guder, engle, helligener osv. Jeg tror på det åndelige. Jeg synes, at det ville være alt for sørgeligt, hvis der ikke var noget et eller andet sted, som vi ikke kunne se. Mange mennesker bryder sig måske ikke om, at der er noget de ikke ved noget om, men jeg selv, har det super godt med, at der er noget derude, som vi mennesker ikke forstår. Noget der er langt større end os og alt andet. Derfor tror jeg på det åndelige. Altså, at sjælen går igen i et nyt menneske, dyr eller en plante. I forhold til døden tror jeg altså på reinkarnation. Grunden til, at jeg tror på reinkarnation og ikke tror på genfødsel er, at jeg synes det ville være ærgerligt, hvis sjælen blot var en tom livskraft, der svævede fra krop til krop. Jeg kan godt lide tanken om, at sjælen har et jeg og bliver genfødt igen og igen. Jeg har altså ingen bestemt tro, ingen bestemt Gud, ingen der er større og man kan ikke gøre noget, for at opnå et bedre liv. Jeg tror, at det er tilfældigt, hvor du ender næste gang. Men jeg er ikke i tvivl. Jeg tænker selvfølgelig over andre ting, og jeg udelukker intet, men som det står lige nu, så er jeg ikke i tvivl om, at vi lever igen. Frederik Jeg har lidt sammen overbevisning som Sia. Jeg tror på reinkarnation, jeg tror på, at vi bliver genfødt i en ny krop, men vi mister vores bevidsthed om de tidligere liv ved fødslen. og vi får den igen ved døden og jeg tror på at hvert liv er en erfaring og jeg tror på, at vi bliver et liv rigere hver gang vi lever. Men jeg må sige at jeg er blevet lidt i tvivl om hvad jeg endeligt tror på, efter at have arbejdet med dette emne, jeg har lært meget og det kan godt skabe lidt forvirring omkring min tro. Jeg ville ikke rigtig sige at jeg er kristen, men jeg vil heller ikke sige at jeg ikke er. Jeg tror på at der er en Gud, jeg ved bare ikke hvilken. grunden til at jeg er kristen er at, jeg tror på næste kærlighed, og de 18

19 andre 9 bud, og jeg tror på at det er godt at have noget at tror. Og derfor er jeg glad for at tro, selvom at det er noget lidt mærkeligt, det jeg tror på, fordi det ikke rigtig er nogen speciel trosretning (kristen, buddhisme o.s.v). Og jeg er ikke bange for at dø. Endnu. Anine Da jeg blev konfirmeret troede jeg på Gud, og det har ikke ændret sig siden, men min tro på Gud handler nok mest om tryghed. Siden jeg var helt lille, har jeg bedt fadervor hver aften før jeg skulle sove, for ikke at få mareridt, men det gør jeg sjældent mere, og i så fald beder jeg bare inde i mit hovede med foldede hænder. Når jeg siger, at jeg er kristen, er det ikke fordi jeg tror på alt der står i Bibelen, men jeg tror på næstekærlighed, og det er jo det Jesus vil fortælle os. Du skal elske din næste som du elsker dig selv. Jeg elsker dette budskab, for hvis alle folk tænkte sådan her, ville der være fred og kærlighed i verden. Jeg tror på Gud, men jeg tror ikke på, at han er fysisk til stede i himlen eller hvor folk nu påstår han er. Jeg tror på Gud, fordi det gør mig tryg. Hvis der er noget jeg ikke tør, tænker jeg at Gud passer på mig, og sørger for at der ikke sker noget. Det er ikke fordi, jeg føler mig helt beskyttet, men jeg må indrømme at tanken om, at nogen eller noget passer på mig fra oven er betryggende. Jeg ved ikke om denne tro gør mig mindre kristen, men jeg tror på at der er en Gud, og det er nok for mig. Jeg tror ikke på, at man kan komme i helvede, for det er der ingen der har fortjent, selvom flere religioner siger det, og jeg tror heller ikke, at alting bare er slut, når man dør. Måske har jeg det kun sådan her, fordi det gør mig mere tryg ved tanken om døden, men jeg tror faktisk på hele den åndelige verden, så det har jo en sammenhæng. Jeg tror på, at der findes ting, som vi ikke kan se som trolde, elvere, spøgelser og ånder. Jeg tror, at grunden til at vi ikke kan se dem er, at vi ikke tror på dem. Jeg tror, at samfundet tager vores barndoms tro og fantasi fra os. Hvis et barn f.eks. sagde til mig at han/hun kunne se en elver løbe hen over en mark, så ville jeg tro på barnet. Altså bare fordi jeg ikke kan se det, betyder det ikke nødvendigvis, at det ikke findes. Når alt dette er sagt, er det meget vigtigt for mig at vise min respekt for alle religioner og trosretninger, for jeg tror ikke, at der er noget rigtigt og forkert. Det hele er jo trods alt bare noget, vi alle sammen tror på. Måske fordi vi tror på at det er rigtigt, måske fordi ens familie får en til at have troen eller måske bare ligesom mig, fordi det gør mig tryg. Jeg tror, at alting inklusiv døden sker af Guds vilje, og jeg er ikke bange for at dø, men jeg er bange for ikke at have tid nok i dette liv før jeg måske går videre til en andet. 19

20 Konklusion Vi kan konkludere, at der findes mange forskellige trosretninger, som alle har forskellige meninger om, hvad der sker efter døden. Man kan diskutere i evigheder om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, for ingen ved det, og man kommer højest sandsynligt aldrig til at finde ud af det, før det sker. Selvom der er mange bud på, hvad der sker, kan de fleste blive enige om, at der sker noget efter døden. Uanset om det er himlen, nyt liv på jorden eller noget helt andet, så har alle en holdning til det. Der er folk med nærdødsoplevelser, som har set noget, de tror, er det der skal ske efter døden, men man ved det ikke. Under dette projekt er der også blevet åbnet nye tanker omkring hospice og plejehjem, og vi har fået fjernet nogle fordomme. Vi har haft fordomme omkring hvorvidt hospice var noget, man ikke kunne komme fra, men igennem interviewet med Hanne, har vi lært, at hospice er et hyggeligt sted, hvor der bliver taget tid til beboerne, og vi har også lært at ca. hver 8. patient ender med at komme hjem igen (eller på plejehjem). Udover det har vi fået en oplevelse ud af at spille musik på det lokale plejehjem. Usikkerheden ved ikke at vide hvad der skal ske, gør kun tanken om at dø endnu mere ulidelig, for mennesket har en tendens til at ville have alting i fakta. Det er derfor, at det at tro på noget kan hjælpe mange mennesker til at bekymre sig mindre om døden. Dette er altså vores bud på, hvorfor det kan være sådan et følsomt emne. Det kan være utroligt svært, at få folk til at tænke på døden som en naturlig del af livet, især for folk der ikke har nogen tro. Den eneste måde hvorpå man kan hjælpe folk er, ved at tale med dem. Det kan selvfølgelig være svært at overbevise folk om, at der ikke sker noget ondt, fordi der er ingen der ved hvad der sker. Vi har lært en masse og sat vores egen tro i et nyt perspektiv. Det kan være svært at konkludere noget bestemt på dette emne, eftersom det er så uvist som noget kan være og alligevel så sikkert. Det som vi kan konkludere er, at vi dør, og heldigvis ved vi ikke hvornår eller hvordan. Litteratur: 1. Reinkarnation set med kristne øjne 2. Livet mellm død og ny fødsel 3. Den healende cirkel 4. Østens visdom 5. Verdens religioner Web-adresser Personer: Kildehenvisninger 20

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1 Bujudia Book Of Shadows Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning - Omkring Bujudia...3 Hvad er Bujudia...3 Betydning...3 Korrekt udtale...3 Opstandelsen...4 Gud, Gudinden

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Af Jimmie Winther Nielsen Aalborg Seminarium Hold 25.8 Engle er mærkværdige væsner, de optræder i

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere