Miljøindsatsen - før, under og efter Auken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøindsatsen - før, under og efter Auken"

Transkript

1 Miljøindsatsen - før, under og efter Auken Oktober 25 Karl Vogt-Nielsen Det var fra starten regeringens mening, at vi skulle have styr på Aukens overforbrug på miljøområdet. Derfor er det fornuftigt, at vi nu er nede på niveauet fra før, han blev miljøminister. Formanden for Folketingets Miljøudvalg, Eivind Vesselbo (V) Jyllands-Posten d. 13. juni 23 Vi har blot fjernet de overflødige ekstrapenge, som Auken havde krævet ind til sit miljøimperium. Besparelserne går ikke ud over miljøet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres Landsmøde d. 8. november 23 (jf. Venstres hjemmeside

2 Miljøindsatsen - før, under og efter Auken 8 CASA, Oktober 25 ISBN Elektronisk udgave: ISBN Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25, København K. Tlf.:

3 Indhold Resumé... 2 Indledning Udviklingen i Miljøministeriets finanslovsposter Miljøministeriets hovedområder... 9 Centralstyrelsen... 1 Miljøstyrelsen Renere Produkter, miljømærkning etc Miljøforanstaltninger i landbruget Øvrige miljøforanstaltninger Danmarks Miljøundersøgelser DMU Skov- og naturforvaltning Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Naturforvaltningen før, under og efter Auken Skov- og Naturstyrelsen lønmidler og antal ansatte Midler til naturforvaltning... 2 Arealerhvervelser til naturformål Vandmiljøplan II Bilag 1: Anders Fogh Rasmussens velkomsttale Bilag 2: Privat skovbrug m.m Bilag 3: Inflationsudviklingen Bilag 4: Regeringer og miljøministre

4 Resumé VK-regeringen har skåret kraftigt ned på de statslige ressourcer til miljøområdet. Dette er bl.a. sket med den argumentation, at der var opbygget et overforbrug på miljøområdet under de socialdemokratisk ledede regeringer i perioden fra til 21. Således udtalte Venstres Eivind Vesselbo, der er formand for Folketingets Miljøudvalg, til Jyllands-Posten d. 13. juni 23: Det var fra starten regeringens mening, at vi skulle have styr på Aukens overforbrug på miljøområdet. Derfor er det fornuftigt, at vi nu er nede på niveauet fra før, han blev miljøminister. På Venstres Landsmøde d. 8. november sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (se bilag 1): Vi har blot fjernet de overflødige ekstra-penge, som Auken havde krævet ind til sit miljøimperium. Sigtet med denne undersøgelse er via de årlige finanslove at analysere, i hvor høj grad denne præmis er gældende, dvs. hvorledes den statslige indsats har ændret sig fra omkring 199 og frem til de nyeste budgettal i finanslovsforslaget for, og om det opnåede og planlagte niveau svarer til tiden før Auken. Der er dels gennemført en sammenligning af niveauerne for de af Miljøministeriets konti, hvor en sammenligning over årene er mulig, dels gået i dybden på naturområdet, hvor regeringen i regeringsgrundlaget har stillet en ekstra indsats på 1 mia. kr. i udsigt i regeringsperioden, dvs. frem til og senest med finansloven for 29. I undersøgelsen er foretaget en indeksregulering af beløbene således, at købekraften af midlerne gøres sammenlignelige. Der er primært anvendt lønindeks, da langt hovedparten af midlerne anvendes til løn, herunder også via tilskud. Det er således ikke de faktiske tal i finanslovene, der sammenlignes, men værdien af midlerne omregnet til -niveau. I undersøgelsen er kortlagt den statslige indsats i tiden: før Svend Auken blev miljøminister (199-) under Svend Aukens miljøministerperiode (-21) og efter Svend Aukens miljøministerperiode (22-29). Der er foretaget en sammenligning for ministeriet samlet for en række centrale hovedområder, og endelig er naturområdet gennemgået mere detaljeret. Undersøgelsen viser måske lidt overraskende at generelt var den statslige indsats på de fleste centrale hovedområder i perioden før Auken på niveau med under Auken, og at niveauet efter Auken ligger væsentligt under det niveau, der var før Auken. Hvis man sammenligner det gennemsnitlige niveau for perioden med tiden før Auken ses, at regeringen har reduceret så meget på en ræk- 2

5 ke centrale miljøområder, at niveauet for disse ligger 643 mio. kr. under det niveau, der var i tiden før Auken. I tabellen nedenfor er dette specificeret ud på de områder, analysen omfatter: Finanslovspost (beløb i mio. kr.) Niveauet efter Auken Ændring i forhold til perioden under Auken Ændring i forhold til perioden før Auken Konto Centralstyrelsen (Departement m.m.) Konto Fællesudgifter til miljøbeskyttelse (MST) Konto Renere Produkter m.m Konto Miljøforanstaltninger i landbruget *) (2) Konto Øvrige miljøforanstaltninger Konto Miljøundersøgelser (DMU) Konto 23.51, og Naturforvaltning og skovdrift Konto Geologisk forskning og undersøgelser (GEUS) I alt (ekskl ) *) Udgiften var på ca. 2 mio. kr. årligt under Auken. I tiden før Auken er alene afsat midler i et enkelt år (ca. 2 mio. kr.), hvorfor der ikke er beregnet et beløb. Sammenlignes alene finanslovsforslaget for med tiden før Auken er forskellen 598 mio. kr. Med andre ord skal miljøområdet til næste år tilføres yderligere 598 mio. kr. for, at bevillingerne på de pågældende miljøområder svarer til det niveau, der var før Auken. En særlig analyse af naturområdet viser, at såfremt det skal op på niveauet fra tiden før Auken, kræver det: at der tilføres 194 mio. kr. mere end planlagt i lønmidler til Skov- og Naturstyrelsen i at der ansættes 467 flere personer end planlagt i Skov- og Naturstyrelsen i at der afsættes 6 mio. kr. mere end planlagt i naturforvaltningsmidler i at der erhverves hektar naturarealer mere end planlagt i svarende til 1.9 fodboldbaner. 3

6 Indledning I maj 22 udgav CASA rapporten Regeringens første måneder set med miljøbriller. Her blev gennemgået samtlige de konti i finansloven, som indeholdt miljøaspekter, og hvor der var ændringer i den endelige finanslov for 22 i forhold til det finanslovsforslag, som den tidligere SR-regering havde fremsat for år 22 (fremsat i august 21). Resultatet af gennemgangen var en påvisning af, at VK-regeringen alene med virkning i 22 gennemførte besparelser for 4,7 mia. kroner på miljørelaterede konti samt yderligere besparelser på,6 mia. kr. på konti som delvis havde et miljømæssigt formål. Denne opgørelse omfatter alle konti med miljøaspekter uanset, hvilket ministerium kontoen tilhører, herunder international miljøbistand. Set over perioden blev de samlede besparelser på miljørelaterede konti over disse 4 år opgjort til over 2 mia. kr. Rapporten var medvirkende til, at der blev sat fokus på VK-regeringens nedskæringer på miljøområdet. Som led i den efterfølgende debat blev det bl.a. fremhævet af regeringspartierne, at man ønskede indsatsen på miljøområdet nedsat til det niveau, der var før SR-regeringen kom til, dvs. til niveauet under den tidligere Schlüter-regering, hvor den nuværende udenrigsminister Per Stig Møller var miljøminister. Denne holdning kommer bl.a. til udtryk i en artikel i Jyllands-Posten den 13. juni 23. Under overskriften Miljøindsats som før Auken er den nuværende formand for Folketingets Miljøudvalg, venstremanden Eivind Vesselbo, citeret for følgende: Det var fra starten regeringens mening, at vi skulle have styr på Aukens overforbrug på miljøområdet. Derfor er det fornuftigt, at vi nu er nede på niveauet fra før, han blev miljøminister. For at verificere, i hvilket omfang dette er sket, er indledningsvis gennemført en sammenligning af finanslovens hovedposter under Miljøministeriet i det omfang, disse poster har eksisteret hen over perioden fra 199 og frem til nu. Samlet omfatter ministeriet 13 hovedposter, hvoraf de 3 dog ikke kan sammenlignes over år, fx fordi de ikke fandtes i tiden før Auken. For de resterende 1 poster er der på grundlag af de årlige finanslove foretaget en opgørelse af, hvordan bevillingerne har udviklet sig i perioden fra 199- og frem til budgettallene for 29 korrigeret for inflation og lønindeksets udvikling. Dette sikrer en sammenligning af værdien af de midler, som årligt er sat af og anvendt til et givent område. I undersøgelsen er anvendt følgende periodebetegnelser: før Auken dækker perioden med finanslovene for 199-, som blev vedtaget under de tidligere borgerlige regeringer. Selvom der var et regerings- 4

7 skifte i starten af, er finansloven for vedtaget under den borgerlige regering, hvorfor finansloven for henføres til perioden før Auken under Auken dækker perioden med finanslovene for -21, der er vedtaget under socialdemokratisk ledede regeringer og med Svend Auken som miljøminister i hele perioden efter Auken dækker perioden fra finansloven for 22 til og med 29, der er vedtaget under den eksisterende borgerlige regering (samt det seneste finanslovsforslag for ). I bilag 4 er der en oversigt over regeringerne og miljøministrene. Der hersker ikke i debatten nogen uenighed om, at der på posten for den internationale miljøindsats blev gennemført en væsentlig forhøjelse af de statslige midler op gennem 9erne. Denne indsats har VK-regeringen skåret kraftigt ned igen. Et interessant spørgsmål er imidlertid, hvordan statens bevillinger til de traditionelle miljøkerneområder, som også var centrale i Schlüter-regeringens periode, har udviklet sig efter regeringsskiftet i 21. Ud over analysen af de 1 poster er der udvalgt et enkelt område naturforvaltning til en mere dybgående analyse. Dette område er der særlig fokus på i tilknytning til anvendelsen af den ekstra 1 mia. kroners pulje, som regeringen ifølge regeringsgrundlaget har afsat til Mere natur og bedre miljø i denne regeringsperiode. Formålet med rapporten er således at tage begrundelsen for nedskæringerne på ordet og underkaste den en nærmere analyse på såvel et overordnet niveau som på et af de centrale miljøområder, som staten har været inddraget i før, under og efter Auken. Kilden til samtlige oplysninger i analysen er de årlige finanslove. Dette gælder også omtalen af formålet med de enkelte konti. Det bemærkes, at alle tal vedrørende 25 til 29 er budgettal. Analysen er gennemført i august 25 af Karl Vogt-Nielsen, miljøkoordinator på CASA, og er finansieret af CASAs egne midler. 5

8 1. Udviklingen i Miljøministeriets finanslovsposter Hvis man ukritisk sammenligner hele Miljøministeriets samlede rammer fra og frem til 29, får vi et resultat, der ikke giver nogen mening. Dels er hele energiområdet i en periode (frem til ) indeholdt i tallene, Miljøbistanden er blevet overført til andre ministerier og til gengæld er Kort- og Matrikelstyrelsen kommet ind under Miljøministeriet. Grafikken i fig. 1 fortæller derfor ikke noget om prioriteringerne til forskellige indsatser. Søjlerne kan ikke sammenlignes: Fig 1: Miljøministeriet i alt (total - uden korrektion for overflyttede resortområder etc) Mio. kroner Renser vi energiområdet og Kort- og Matrikelstyrelsen ud, er billedet som i fig. 2. Den internationale miljøbistand indgår dog stadig i tallene: Fig. 2: Miljøministeriet i alt (Inkl. international miljøbistand) Mio. kroner

9 Fjerner vi også den internationale miljøbistand får vi nu et mere rent billede af de kerneområder, som kan sammenlignes på miljøindsatsen i perioderne før, under og efter Auken. I fig. 3 er beløbene reguleret med inflationen. I fig. 3b er anvendt lønindeks til regulering. Da lønnen stiger hurtigere end inflationen, fås en højere nutidsværdi af midlerne jo længere siden, det er. Langt de fleste midler under ministeriet anvendes til løn. Derfor vil lønindekset blive brugt i de øvrige sammenligninger, da dette vil give den mest korrekte sammenligning af værdien af de midler, der har været brugt. 2. Fig. 3: Miljøministeriet i alt (Netto-opgørelse for sammenlignelige konti omregnet til -niveaui) 1.5 Mio. kroner Fig. 3b: Miljøministeriet i alt Netto-opgørelse for sammenlignelige konti omregnet til -niveau Lønindeks reguleret 2. Mio. kroner mio. kr mio. kr mio. kr Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 665 mio. kr. årligt mindre end under Auken. Lidt overraskende viser det sig imidlertid, at niveauet næsten var det samme før Auken, og VK-regeringen ligger 643 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. 7

10 I denne sammenligning er indeholdt de 1 (ud af 13) hovedbudgetposter på miljøområdet, som kan sammenlignes over perioden fra og frem til budgettallene for 29. Alle posterne er for sammenligningens skyld omregnet til - niveau. Det drejer sig om følgende budgetposter, der optræder både i finansloven for og for : Konto Centralstyrelsen (Departement m.m.) Konto Fællesudgifter til miljøbeskyttelse (Miljøstyrelsen) Konto Renere Produkter (Tilskudsordning) Konto Miljøforanstaltninger i landbruget (Tilskudsordning) Konto Øvrige miljøforanstaltninger (Diverse) Konto Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser) Konto Fællesudgifter til skov- og naturforvaltning (Skov- og Naturstyrelsen) Konto Naturforvaltning (Tilskudsordning) Konto Privat skovbrug (Tilskudsordning) Konto Geologisk forskning og undersøgelser (GEUS). I næste afsnit er hver af disse poster gennemgået. Følgende budgetposter inden for Miljøministeriet i finanslovsforslaget for kan ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere år: Konto Miljøbeskyttelse, Jordforurening/Affaldsbehandling. Kontoen har skiftet indhold over tid og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. Kontoen er på 5 mio. kr. og dermed også ubetydelig. Konto International miljøbistand. Hovedindsatsen blev i 22 flyttet til Udenrigsministeriet og foregår nu delvis begge steder. En sammenligning over tid vil ikke give mening. Konto Kortproduktion. Kort- og Matrikelstyrelsen blev ved regeringsskiftet i 21 overflyttet fra By- og Boligministeriet til Miljøministeriet. En sammenligning er derfor ikke relevant. Udgiften er i på 99 mio. kr. (i 21 var rammen 19 mio. kr.). Endvidere skal bemærkes, at energiområdet efter valget i blev slået sammen med Miljøministeriet, men blev efter valget i 21 lagt under Økonomi- og Erhvervsministeriet. I dag er det placeret sammen med Transportministeriet. Energiområdet er derfor også holdt uden for analysen. 8

11 2. Miljøministeriets hovedområder I det følgende er foretaget en oversigtsmæssig sammenligning af de 1 centrale budgetposter i Miljøministeriet hen over årene. Analysen viser, at den statslige indsats på mange områder var bevillingsmæssig større i perioden før Auken end under Auken, og at der på næsten alle områder er væsentlig lavere bevillinger i perioden efter Auken i forhold til før Auken. Hvis det er regeringens målsætning at føre den statslige miljøindsats tilbage til tiden før Auken, skal der på de analyserede miljøposter samlet tilføres yderligere 557 mio. kr. i i forhold til regeringens finanslovsforslag for, for at statens bevillinger på disse centrale miljøområder har den samme værdi som de midler, der blev tilført områderne i tiden før Auken. Det drejer sig om bevillingerne til følgende poster i finanslovsforslaget for : Bemærk, at nedenstående opgørelse afviger fra den tilsvarende i resumeet ved at sammenligne finanslovsforslaget for med perioden før Auken (hvor den i resumeet sammenligner et gennemsnit for hele VK-perioden med før Auken ): Finanslovspost (beløb i mio. kr.) Finanslovsforslaget Ændring i forhold til perioden før Auken Konto Centralstyrelsen (Departement m.m.) Konto Fællesudgifter til miljøbeskyttelse (MST) Konto Renere Produkter m.m Konto Miljøforanstaltninger i landbruget *) Konto Øvrige miljøforanstaltninger Konto Miljøundersøgelser (DMU) Konto 23.51, og Naturforvaltning og skovdrift Konto Geologisk forskning og undersøgelser (GEUS) I alt (ekskl ) MST = Miljøstyrelsen DMU = Danmarks Miljøundersøgelser GEUS = Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse *) Udgiften var på ca. 2 mio. kr. årligt under Auken. I tiden før Auken er alene afsat midler i et enkelt år (ca. 2 mio. kr.), hvorfor der ikke er beregnet et beløb. De poster, hvor der er det største efterslæb i forhold til perioden før Auken, er først og fremmest den statslige indsats på naturområdet. Herefter er det Renere Produkter m.m. og Miljøstyrelsens samt DMUs aktiviteter. Det skal dog nævnes, at Miljøministeriet i 24 har oprettet en ny central funktion Center for Koncernforvaltning, som i et vist omfang står for opgaver, der før blev finansieret via fx Miljøstyrelsen og Natur- og Skovstyrelsen. 9

12 Udviklingen i hver af de 1 poster gennemgås efterfølgende. Centralstyrelsen Konto Centralstyrelsen (Departement, Center for Koncernforvaltning m.m.) Centralstyrelsens udgifter omfatter primært: Departementets opgave er at fungere som ministerens politiske og administrative sekretariat og varetage den overordnede ledelse og styring af ministeriet. Departementet yder ministeren politisk og administrativ rådgivning såvel i relation til ministeriets virksomhed som i relation til ministerens øvrige opgaver. Departementet har ansvaret for koordinering på det internationale område, herunder EU-koordinationen, og for forhandlinger inden for en række internationale konventioner og processer. Center for Koncernforvaltning er et administrativt servicefællesskab på ministeriets område, oprettet i 24. Centret løser opgaver for Miljøministeriets departement, Skovog Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kort- og Matrikelstyrelsen. Der er overført løn- og driftsmidler fra disse institutioner til centret vedrørende de fælles funktioner, der indgår i centret. Centret løser endvidere i mindre omfang it-opgaver for Naturklagenævnet, Miljøklagenævnet, Institut for Miljøvurdering, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Institut for Miljøvurdering har til opgave at skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation i Danmark og globalt, at vurdere effektiviteten af miljøinitiativer samt at formidle denne viden til offentligheden og beslutningstagere. Ud over at drive egen forskning skal instituttet kunne trække på forskningsmæssig ekspertise på andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Udgifterne til Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet Endelig indeholder kontoen den reserve på 5 mio. kr., der i er afsat til Mere natur og bedre miljø (andel af den 1 mia. kr., der er afsat i regeringsgrundlaget hertil. De øvrige 95 mio. kr. henstår på en generel reservekonto uden for ministeriet). I fig. 4 ses udviklingen i centralstyrelsens rammer: 3 Fig. 4: Centralstyrelsen (departement, koncernforvaltning mm) (Lønindeks-reguleret) 25 2 Mio. kroner mio. 211 mio. 29 mio

13 Som det fremgår af teksten ovenfor, er der blevet oprettet en ny central funktion, hvilket slår igennem fra 25. Denne vækst skal ses i forhold til reduktionerne i bl.a. Miljøstyrelsen. Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 2 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 12 mio. kr. mere end før Auken. Miljøstyrelsen Konto Fællesudgifter til miljøbeskyttelse. Dækker udgiften til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen er national myndighed på miljøområdet og administrerer ministeriets lovgivning på området. Miljøstyrelsens opgaver og ansvarsområder er bl.a. fastlagt i Lov om miljøbeskyttelse, Lov om vandforsyning, Lov om kemiske stoffer og produkter, Lov om beskyttelse af havmiljøet, Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg og Lov om jordforurening. Miljøstyrelsen arbejder for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening først og fremmest ved en forebyggende indsats, der skal sikre ren luft, vand og jord og dermed gode levevilkår for mennesker, flora og fauna. Indsatsen retter sig primært mod danske forhold, men strækker sig i stadig større grad ud over landets grænser. Hovedparten af Miljøstyrelsens administrative funktioner er overført til et fælles ministerielt center, Center for Koncernforvaltning. Miljøstyrelsen deltager i arbejdet med at fremme eksporten af dansk miljøteknologi og miljøekspertise. Det sker dels gennem miljørådgivningsaktiviteter, dels gennem eksportfremmeaktiviteter Fig. 5: Miljøstyrelsen (miljøbeskyttelse) Lønindeksreguleret Mio. kroner mio. kr. 392 mio. kr mio. kr Som nævnt er der oprettet en fælles administrativ enhed, som fra 24 har overtaget en række funktioner fra styrelsen. 11

14 Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 148 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 149 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. Renere Produkter, miljømærkning etc. Konto Renere Teknologi Renere Produkter mm Kontoen omfatter Miljømærkesekretariatet, hvis formål er at fremme afsætning af renere produkter. Endvidere indgår gebyr- og indsamlingsordninger vedr. dæk og blyakkumulatorer samt miljøbidrag og godtgørelsesordning vedr. udtjente biler (denne ordning har nogle år givet et stort provenu). Kontoen omfatter også udgifter til at fremme indsamlingen af brugte nikkel-cadmium-batterier. Tidligere omfattende kontoen store statslige programmer for renere teknologier og renere produkter. Endvidere omfattede ordningen tilskud til miljøstyring i virksomheder. Disse er nu nedlagt. 35 Fig. 6: Renere Produkter mm Lønindeksreguleret 3 25 Mio. kroner mio. kr. 166 mio. kr mio. kr Hullet i kan ikke umiddelbart forklares, mens den lave udgift i og 21 skyldes en ekstraordinær modregning fra indtægt fra afgift på bilskrotningsordningen. Der blev således stadig givet tilskud under programmet for renere produkter, men ministeriet havde stort set ikke udgifter herpå. Dette giver et lidt fejlagtigt billede i forhold til indsatsen, men det vil kræve en grundigere analyse at udrede detaljerne heri. Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 99 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 78 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. 12

15 Miljøforanstaltninger i landbruget Konto Miljøforanstaltninger i landbruget Indsatsen omfatter udgifter til administration, tilsyn og kontrol, information, efteruddannelse af brugere af plantebeskyttelses- og biocidmidler, forskning i midlernes virkning samt forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede miljø- og sundhedsmæssige belastning fra plantebeskyttelses- og biocidmidler Fig. 7: Miljøforanstaltninger i landbruget Lønindeksreguleret Mio. kroner Niveauet ligger ret konstant. Der er tale om en ordning med et, i denne sammenhæng, lille beløb. Da der i årene /93 er modregnet en række indtægter, som ikke umiddelbart kan spores, foretages ikke nogen sammenligning mellem før og efter, og da ordningen er uden betydning for det samlede billede, indgår kontoen ikke i den samlede opgørelse. Øvrige miljøforanstaltninger Konto Øvrige miljøforanstaltninger Kontoen omfatter i dag en ny pulje, kaldet Virksomhedsordningen, der har til formål at fremme rammevilkårene for en forbedring af virksomhedernes miljøforhold, sikre en effektiv og smidig gennemførelse af EU-regulering og forenkle virksomhedernes miljøarbejde. Midlerne (ca. 4 mio. kr. årligt) skal anvendes inden for områder, som har potentiale for væsentlige miljøgevinster, miljøteknologi og på effektive og forenklede rammebetingelser for erhvervslivet fx på vand- og affaldsområdet. Endvidere indgår tilskudsordningen til at reducere partikeludslippet fra tunge lastbiler og busser (tilskud til eftermontering af partikelfiltre). Tidligere indeholdt denne konto Den Grønne Jobpulje og Den Grønne Fond. I blev der afsat 125 mio. kr. til en 3-årig trafik- og miljøpulje. 13

16 Fig. 8: Øvrige Miljøforanstlatninger Lønindeksreguleret Mio. kroner mio. kr mio. kr. 23 mio. kr Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 6 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 8 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. Danmarks Miljøundersøgelser DMU Konto Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er en sektorforskningsinstitution. DMU har som hovedformål at drive forskning om de strukturer, processer og sammenhænge, der er af betydning for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljø- og naturværdier. DMU rådgiver på natur- og miljøområdet, herunder i tilknytning til råstofaktiviteter i Grønland og vildtforvaltning i Danmark, og udfører myndighedsopgaver i tilknytning til ansvaret for den nationale natur- og miljøovervågning i Danmark. DMU udfører udviklingsarbejde med klart samfundsmæssigt sigte, formidler og varetager viden- og teknologioverførsel til relevante offentlige og private interessenter og udfører driftsopgaver i forbindelse med de nævnte formål. DMU har ansvaret for den nationale miljø- og naturovervågning i Danmark og varetager overvågningsopgaver og tværgående koordinering af det samlede overvågningsprogram, udarbejder prioriteringsoplæg og påser, om overvågningen lever op til nationale og internationale forpligtelser. DMU varetager endvidere opgaven som Nationalt Knudepunkt for Det Europæiske Miljøagentur. DMU opgør de danske udledninger af luftforurening i forbindelse med Klimakonventionen og Kyotoprotokollen. DMU udarbejder den danske miljøtilstandsrapport, gennemfører risikovurdering af genmodificerede organismer og analyser af olieforureninger på havet. DMU udfører opgaver for og formidler viden til offentlige myndigheder og private i ind- og udland, herunder udviklingslande. DMU varetager vidensudveksling med den internationale forskningsverden og deltager inden for sit arbejdsområde i uddannelsesaktiviteter på uddannelser, som er omfattet af universitetsloven. 14

17 Fig. 9: Danmarks Miljøundersøgelser Lønindeksreguleret 25 2 Mio. kroner mio. kr. 178 mio. kr mio. kr Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 47 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 66 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. Skov- og naturforvaltning Omfatter 3 konti: Konto Fællesudgifter til skov- og naturforvaltning (Skovog Naturstyrelsen), konto (Naturforvaltning) samt konto (Privat skovbrug). De to sidste var i indeholdt i konto

18 Konto dækker Skov- og Naturstyrelsen, som er den nationale myndighed på skovog naturområdet, som bl.a. omfatter følgende områder: Fysisk planlægning, skovbrugserhvervet, jagt- og vildtforvaltning, naturbeskyttelse og naturforvaltning, friluftsliv, råstofforvaltning samt miljøpåvirkninger fra husdyrhold, bioteknologi og dambrug. Styrelsen varetager via statsskovdistrikterne driften af ca. 19. ha skov-, natur- og landbrugsarealer, som omfatter ca. 24 % af Danmarks skove og betydelige dele af arealet med beskyttede naturtyper. Skov- og Naturstyrelsen består af en central styrelse, 14 statsskovdistrikter og 6 landsdelscentre fordelt over hele landet samt Statens Planteavlsstation. Skov- og Naturstyrelsen gennemfører endvidere anlægsopgaver, erhvervelser m.m. i forbindelse med drift og administration af Miljøministeriets arealer. Endvidere indgår midler til myndighedsrelaterede skovovervågningsopgaver, der udføres ved Center for Skov & Landskab ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Konto dækker naturforvaltningen, hvis formål er at bevare og genoprette store og små naturområder, at forbedre levemulighederne for det vilde dyre- og planteliv og at forøge skovarealet især med løvtræ og overvejende i bynære områder samt at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv. Midlerne til naturforvaltningsprojekter anvendes til naturgenopretning, førstegangspleje af naturarealer, skovtilplantning, fremme af naturskovsstrategien, initiativer til gavn for friluftslivet samt naturgenopretning på havet. Endvidere ydes tilskud til organisationer, institutioner, initiativ- og interessegrupper m.v. til initiativer, der kan beskytte og forbedre samt øge kendskabet til natur og miljø, herunder oplysning, uddannelse og information om natur- og miljøspørgsmål. Der vil ved anvendelsen af bevillingen blive lagt vægt på støtte af projekter vedrørende konkret, lokalt forankret miljøarbejde. Tilsvarende indeholder kontoen midler til at sikre levevilkårene for beboerne i de små ø- samfund (forsøgsordninger, projekter m.v.) Frem til 25 anvendtes midler til at genoprette vådområder for at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som led i Vandmiljøplan II. Endelig gives støtte til nedbringelse af okkerbelastningen i vandløb, søer og havet og til gennemførelse af vandløbsrestaureringer. Konto har til formål at øge og forbedre skovarealet, herunder løvskovsandelen, at fremme udnyttelsen af eksisterende skove, herunder sikre gentilplantning efter stormfald, og at sikre naturskovsarealer m.m. gennem direkte tilskud og støtte til konsulentvirksomhed og produktudvikling. 16

19 Fig. 1: Naturforvaltning inkl. privat skovdrift Delvist lønindeksreguleret og delvist inflationsreguleret Naturforvaltning Privat skovbrug 8 Se note Mio. kroner mio. kr. 695 mio. kr. 424 mio. kr Note: I 22 blev ekstraordinært overført 467,1 mio. kr. i refusion fra stormflods- og stormfaldspuljen til kontoen for privat skovbrug. Dette gav en samlet nettoindtægt på 27 mio. kr., selvom der var en udgift på 197 mio. kr. på kontoen. Var denne refusion ikke indgået i år 22, ville det gennemsnitlige niveau have været 482 mio. kr. (frem for 424). I opgørelsen er konto reguleret til -niveau efter inflationsindeks, da en stor del af midlerne går til opkøb af arealer. De to andre konti er primært lønrelateret. Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 271 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 363 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. 17

20 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Konto Geologisk forskning og undersøgelser Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution, som varetager geologisk dataindsamling og kortlægning samt forskning, rådgivning og formidling med det formål at øge kendskabet til de materialer, processer og sammenhænge, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks geologiske naturværdier. GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder og private i miljø-, energi-, råstof-, forskningsmæssige og lignende spørgsmål. GEUS yder bl.a. bistand i forbindelse med forureningsspørgsmål, vandindvinding, arealplanlægning, råstofefterforskning og råstofadministration i såvel Danmark som Grønland. GEUS bistår som rådgivende organ Energistyrelsen ved administration og tilsyn vedrørende anvendelsen af Danmarks undergrund. GEUS yder bistand til Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat om mineralske råstoffer i Grønland. GEUS opgaver omfatter gennemførelse af en systematisk kortlægning og udarbejdelse af geologiske kortblade og regionale oversigtskort. Hertil kommer geovidenskabelige undersøgelser omfattende bl.a. geokemiske, geofysiske, malmgeologiske, oliegeologiske og glaciologiske undersøgelser. Endvidere er sektorforskningen i seismologi med tilhørende overvågningsopgaver i 24 overført fra Kort- og Matrikelstyrelsen til GEUS Fig. 11: Geologisk forskning og undersøgelser (GEUS) Lønindeksreguleret Mio. kroner mio. kr. 176 mio. kr. 138 mio. kr Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 38 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 9 mio. kr. over det niveau, der var før Auken. 18

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Vi sætter naturen og fremtidens Danmarkskort på dagsordenen.

Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Vi sætter naturen og fremtidens Danmarkskort på dagsordenen. Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Vi sætter naturen og fremtidens Danmarkskort på dagsordenen. Miljøministeriets organisation Ministeren Departementet Miljøstyrelsen

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima 13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima overslag Regn skab 2012 Udvalget for Natur, Miljø og Klima 7.934 14.652 14.197 14.195 14.152 14.152 Planlægning 91 101 101 101 101 101 Natur og miljø 12.50 3 14.155

Læs mere

Aktstykke nr. 170 Folketinget 2009-10. Afgjort den 20. august 2010. Miljøministeriet. København, den 2. august 2010.

Aktstykke nr. 170 Folketinget 2009-10. Afgjort den 20. august 2010. Miljøministeriet. København, den 2. august 2010. Aktstykke nr. 170 Folketinget 2009-10 Afgjort den 20. august 2010 170 Miljøministeriet. København, den 2. august 2010. a. Miljøministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at kunne indgå aftaler

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Udgiften i 2016 finansieres af de på 35.11.21. Ramme til fødevare- og landbrugsinitiativer opførte reserver.

Udgiften i 2016 finansieres af de på 35.11.21. Ramme til fødevare- og landbrugsinitiativer opførte reserver. Aktstykke nr. 83 Folketinget 2015-16 83 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 13. april 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalget tilslutning til at igangsætte initiativer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. september 2008 Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning ved

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt

Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt LBK nr 1532 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Afgjort den 1. september 2011. Beskæftigelsesministeriet. København, den 23. august 2011. Aktstykke nr. 176 Folketinget 2010-11 BE004732

Afgjort den 1. september 2011. Beskæftigelsesministeriet. København, den 23. august 2011. Aktstykke nr. 176 Folketinget 2010-11 BE004732 Aktstykke nr. 176 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. september 2011 176 Beskæftigelsesministeriet. København, den 23. august 2011. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Den Særlige Vand og Naturindsats

Den Særlige Vand og Naturindsats Den Særlige Vand og Naturindsats Miljømilliarden Politisk aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti DEN af 3. SÆRLIGE november VAND 2006 OG NATURINDSATS Forord For at bidrage

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra 2005-2013 Mulighederne i Landdistriktsprogrammet Else Torp Christensen fra 2005-2013 Udvikling og Centerservice Else Torp Christensen, dgivning, Landscentret

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B, C og D stillet af Folketingets Miljøudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B, C og D stillet af Folketingets Miljøudvalg Miljøudvalget 2012-13 MIU alm. del Bilag 28 Offentligt Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. B, C og D stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål B Af regeringens finanslovsforslag for 2013 fremgår

Læs mere

M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Miljøministeriets Ligestillingsrapport 2003. Personalekontoret. J.nr. D 023-0060 Ref. HJE Den 4.

M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Miljøministeriets Ligestillingsrapport 2003. Personalekontoret. J.nr. D 023-0060 Ref. HJE Den 4. . M I L J Ø M I N I S T E R I E T DEPARTEMENTET Personalekontoret J.nr. D 023-0060 Ref. HJE Den 4. november 2003 Miljøministeriets Ligestillingsrapport 2003 Indledning Miljøministeriet har opgaver inden

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Notat om finanslovsforslag 2010

Notat om finanslovsforslag 2010 Notat om finanslovsforslag 2010 I det følgende vil finanslovsforslag 2010 s konsekvenser for SOSU-skolerne blive beskrevet. Der startes med en tabel, der viser taxametre for 2009 og forslaget til taxametre

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Orientering om Forslag til finanslov for finansåret 2014 27.

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen at tilkendegive min holdning til vakuumpakket mad til ældre.

Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen at tilkendegive min holdning til vakuumpakket mad til ældre. Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt Samrådstale om ældremad og ældremilliarden Den 4. november 2014 Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 8. november 2016 Dansk Vand Konference Kontorchef Rasmus Moes og kontorchef Katrine Rafn - forvalte Miljø- og Fødevareministeriets ca. 200.000 hektar skov-

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Bevilling 52 Teknik og Miljø

Bevilling 52 Teknik og Miljø Bevilling 52 Teknik og Miljø Bevillingen Teknik og Miljø hører under Teknik- og Miljøudvalget. Bevillingen administreres af Center for Teknik og Miljø og omfatter fysisk planlægning, bygningsmyndighed,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Miljø- og Energiudvalget

Miljø- og Energiudvalget Miljø- og Energiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2012 1. Resume Drift I 1.000 kr. Oprindelig uden over-/underskud Forventet resultat uden over- /underskud Afvigelse Drift i alt 851 9.146 3.995

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere