Miljøindsatsen - før, under og efter Auken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøindsatsen - før, under og efter Auken"

Transkript

1 Miljøindsatsen - før, under og efter Auken Oktober 25 Karl Vogt-Nielsen Det var fra starten regeringens mening, at vi skulle have styr på Aukens overforbrug på miljøområdet. Derfor er det fornuftigt, at vi nu er nede på niveauet fra før, han blev miljøminister. Formanden for Folketingets Miljøudvalg, Eivind Vesselbo (V) Jyllands-Posten d. 13. juni 23 Vi har blot fjernet de overflødige ekstrapenge, som Auken havde krævet ind til sit miljøimperium. Besparelserne går ikke ud over miljøet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres Landsmøde d. 8. november 23 (jf. Venstres hjemmeside

2 Miljøindsatsen - før, under og efter Auken 8 CASA, Oktober 25 ISBN Elektronisk udgave: ISBN Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25, København K. Tlf.:

3 Indhold Resumé... 2 Indledning Udviklingen i Miljøministeriets finanslovsposter Miljøministeriets hovedområder... 9 Centralstyrelsen... 1 Miljøstyrelsen Renere Produkter, miljømærkning etc Miljøforanstaltninger i landbruget Øvrige miljøforanstaltninger Danmarks Miljøundersøgelser DMU Skov- og naturforvaltning Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Naturforvaltningen før, under og efter Auken Skov- og Naturstyrelsen lønmidler og antal ansatte Midler til naturforvaltning... 2 Arealerhvervelser til naturformål Vandmiljøplan II Bilag 1: Anders Fogh Rasmussens velkomsttale Bilag 2: Privat skovbrug m.m Bilag 3: Inflationsudviklingen Bilag 4: Regeringer og miljøministre

4 Resumé VK-regeringen har skåret kraftigt ned på de statslige ressourcer til miljøområdet. Dette er bl.a. sket med den argumentation, at der var opbygget et overforbrug på miljøområdet under de socialdemokratisk ledede regeringer i perioden fra til 21. Således udtalte Venstres Eivind Vesselbo, der er formand for Folketingets Miljøudvalg, til Jyllands-Posten d. 13. juni 23: Det var fra starten regeringens mening, at vi skulle have styr på Aukens overforbrug på miljøområdet. Derfor er det fornuftigt, at vi nu er nede på niveauet fra før, han blev miljøminister. På Venstres Landsmøde d. 8. november sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (se bilag 1): Vi har blot fjernet de overflødige ekstra-penge, som Auken havde krævet ind til sit miljøimperium. Sigtet med denne undersøgelse er via de årlige finanslove at analysere, i hvor høj grad denne præmis er gældende, dvs. hvorledes den statslige indsats har ændret sig fra omkring 199 og frem til de nyeste budgettal i finanslovsforslaget for, og om det opnåede og planlagte niveau svarer til tiden før Auken. Der er dels gennemført en sammenligning af niveauerne for de af Miljøministeriets konti, hvor en sammenligning over årene er mulig, dels gået i dybden på naturområdet, hvor regeringen i regeringsgrundlaget har stillet en ekstra indsats på 1 mia. kr. i udsigt i regeringsperioden, dvs. frem til og senest med finansloven for 29. I undersøgelsen er foretaget en indeksregulering af beløbene således, at købekraften af midlerne gøres sammenlignelige. Der er primært anvendt lønindeks, da langt hovedparten af midlerne anvendes til løn, herunder også via tilskud. Det er således ikke de faktiske tal i finanslovene, der sammenlignes, men værdien af midlerne omregnet til -niveau. I undersøgelsen er kortlagt den statslige indsats i tiden: før Svend Auken blev miljøminister (199-) under Svend Aukens miljøministerperiode (-21) og efter Svend Aukens miljøministerperiode (22-29). Der er foretaget en sammenligning for ministeriet samlet for en række centrale hovedområder, og endelig er naturområdet gennemgået mere detaljeret. Undersøgelsen viser måske lidt overraskende at generelt var den statslige indsats på de fleste centrale hovedområder i perioden før Auken på niveau med under Auken, og at niveauet efter Auken ligger væsentligt under det niveau, der var før Auken. Hvis man sammenligner det gennemsnitlige niveau for perioden med tiden før Auken ses, at regeringen har reduceret så meget på en ræk- 2

5 ke centrale miljøområder, at niveauet for disse ligger 643 mio. kr. under det niveau, der var i tiden før Auken. I tabellen nedenfor er dette specificeret ud på de områder, analysen omfatter: Finanslovspost (beløb i mio. kr.) Niveauet efter Auken Ændring i forhold til perioden under Auken Ændring i forhold til perioden før Auken Konto Centralstyrelsen (Departement m.m.) Konto Fællesudgifter til miljøbeskyttelse (MST) Konto Renere Produkter m.m Konto Miljøforanstaltninger i landbruget *) (2) Konto Øvrige miljøforanstaltninger Konto Miljøundersøgelser (DMU) Konto 23.51, og Naturforvaltning og skovdrift Konto Geologisk forskning og undersøgelser (GEUS) I alt (ekskl ) *) Udgiften var på ca. 2 mio. kr. årligt under Auken. I tiden før Auken er alene afsat midler i et enkelt år (ca. 2 mio. kr.), hvorfor der ikke er beregnet et beløb. Sammenlignes alene finanslovsforslaget for med tiden før Auken er forskellen 598 mio. kr. Med andre ord skal miljøområdet til næste år tilføres yderligere 598 mio. kr. for, at bevillingerne på de pågældende miljøområder svarer til det niveau, der var før Auken. En særlig analyse af naturområdet viser, at såfremt det skal op på niveauet fra tiden før Auken, kræver det: at der tilføres 194 mio. kr. mere end planlagt i lønmidler til Skov- og Naturstyrelsen i at der ansættes 467 flere personer end planlagt i Skov- og Naturstyrelsen i at der afsættes 6 mio. kr. mere end planlagt i naturforvaltningsmidler i at der erhverves hektar naturarealer mere end planlagt i svarende til 1.9 fodboldbaner. 3

6 Indledning I maj 22 udgav CASA rapporten Regeringens første måneder set med miljøbriller. Her blev gennemgået samtlige de konti i finansloven, som indeholdt miljøaspekter, og hvor der var ændringer i den endelige finanslov for 22 i forhold til det finanslovsforslag, som den tidligere SR-regering havde fremsat for år 22 (fremsat i august 21). Resultatet af gennemgangen var en påvisning af, at VK-regeringen alene med virkning i 22 gennemførte besparelser for 4,7 mia. kroner på miljørelaterede konti samt yderligere besparelser på,6 mia. kr. på konti som delvis havde et miljømæssigt formål. Denne opgørelse omfatter alle konti med miljøaspekter uanset, hvilket ministerium kontoen tilhører, herunder international miljøbistand. Set over perioden blev de samlede besparelser på miljørelaterede konti over disse 4 år opgjort til over 2 mia. kr. Rapporten var medvirkende til, at der blev sat fokus på VK-regeringens nedskæringer på miljøområdet. Som led i den efterfølgende debat blev det bl.a. fremhævet af regeringspartierne, at man ønskede indsatsen på miljøområdet nedsat til det niveau, der var før SR-regeringen kom til, dvs. til niveauet under den tidligere Schlüter-regering, hvor den nuværende udenrigsminister Per Stig Møller var miljøminister. Denne holdning kommer bl.a. til udtryk i en artikel i Jyllands-Posten den 13. juni 23. Under overskriften Miljøindsats som før Auken er den nuværende formand for Folketingets Miljøudvalg, venstremanden Eivind Vesselbo, citeret for følgende: Det var fra starten regeringens mening, at vi skulle have styr på Aukens overforbrug på miljøområdet. Derfor er det fornuftigt, at vi nu er nede på niveauet fra før, han blev miljøminister. For at verificere, i hvilket omfang dette er sket, er indledningsvis gennemført en sammenligning af finanslovens hovedposter under Miljøministeriet i det omfang, disse poster har eksisteret hen over perioden fra 199 og frem til nu. Samlet omfatter ministeriet 13 hovedposter, hvoraf de 3 dog ikke kan sammenlignes over år, fx fordi de ikke fandtes i tiden før Auken. For de resterende 1 poster er der på grundlag af de årlige finanslove foretaget en opgørelse af, hvordan bevillingerne har udviklet sig i perioden fra 199- og frem til budgettallene for 29 korrigeret for inflation og lønindeksets udvikling. Dette sikrer en sammenligning af værdien af de midler, som årligt er sat af og anvendt til et givent område. I undersøgelsen er anvendt følgende periodebetegnelser: før Auken dækker perioden med finanslovene for 199-, som blev vedtaget under de tidligere borgerlige regeringer. Selvom der var et regerings- 4

7 skifte i starten af, er finansloven for vedtaget under den borgerlige regering, hvorfor finansloven for henføres til perioden før Auken under Auken dækker perioden med finanslovene for -21, der er vedtaget under socialdemokratisk ledede regeringer og med Svend Auken som miljøminister i hele perioden efter Auken dækker perioden fra finansloven for 22 til og med 29, der er vedtaget under den eksisterende borgerlige regering (samt det seneste finanslovsforslag for ). I bilag 4 er der en oversigt over regeringerne og miljøministrene. Der hersker ikke i debatten nogen uenighed om, at der på posten for den internationale miljøindsats blev gennemført en væsentlig forhøjelse af de statslige midler op gennem 9erne. Denne indsats har VK-regeringen skåret kraftigt ned igen. Et interessant spørgsmål er imidlertid, hvordan statens bevillinger til de traditionelle miljøkerneområder, som også var centrale i Schlüter-regeringens periode, har udviklet sig efter regeringsskiftet i 21. Ud over analysen af de 1 poster er der udvalgt et enkelt område naturforvaltning til en mere dybgående analyse. Dette område er der særlig fokus på i tilknytning til anvendelsen af den ekstra 1 mia. kroners pulje, som regeringen ifølge regeringsgrundlaget har afsat til Mere natur og bedre miljø i denne regeringsperiode. Formålet med rapporten er således at tage begrundelsen for nedskæringerne på ordet og underkaste den en nærmere analyse på såvel et overordnet niveau som på et af de centrale miljøområder, som staten har været inddraget i før, under og efter Auken. Kilden til samtlige oplysninger i analysen er de årlige finanslove. Dette gælder også omtalen af formålet med de enkelte konti. Det bemærkes, at alle tal vedrørende 25 til 29 er budgettal. Analysen er gennemført i august 25 af Karl Vogt-Nielsen, miljøkoordinator på CASA, og er finansieret af CASAs egne midler. 5

8 1. Udviklingen i Miljøministeriets finanslovsposter Hvis man ukritisk sammenligner hele Miljøministeriets samlede rammer fra og frem til 29, får vi et resultat, der ikke giver nogen mening. Dels er hele energiområdet i en periode (frem til ) indeholdt i tallene, Miljøbistanden er blevet overført til andre ministerier og til gengæld er Kort- og Matrikelstyrelsen kommet ind under Miljøministeriet. Grafikken i fig. 1 fortæller derfor ikke noget om prioriteringerne til forskellige indsatser. Søjlerne kan ikke sammenlignes: Fig 1: Miljøministeriet i alt (total - uden korrektion for overflyttede resortområder etc) Mio. kroner Renser vi energiområdet og Kort- og Matrikelstyrelsen ud, er billedet som i fig. 2. Den internationale miljøbistand indgår dog stadig i tallene: Fig. 2: Miljøministeriet i alt (Inkl. international miljøbistand) Mio. kroner

9 Fjerner vi også den internationale miljøbistand får vi nu et mere rent billede af de kerneområder, som kan sammenlignes på miljøindsatsen i perioderne før, under og efter Auken. I fig. 3 er beløbene reguleret med inflationen. I fig. 3b er anvendt lønindeks til regulering. Da lønnen stiger hurtigere end inflationen, fås en højere nutidsværdi af midlerne jo længere siden, det er. Langt de fleste midler under ministeriet anvendes til løn. Derfor vil lønindekset blive brugt i de øvrige sammenligninger, da dette vil give den mest korrekte sammenligning af værdien af de midler, der har været brugt. 2. Fig. 3: Miljøministeriet i alt (Netto-opgørelse for sammenlignelige konti omregnet til -niveaui) 1.5 Mio. kroner Fig. 3b: Miljøministeriet i alt Netto-opgørelse for sammenlignelige konti omregnet til -niveau Lønindeks reguleret 2. Mio. kroner mio. kr mio. kr mio. kr Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 665 mio. kr. årligt mindre end under Auken. Lidt overraskende viser det sig imidlertid, at niveauet næsten var det samme før Auken, og VK-regeringen ligger 643 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. 7

10 I denne sammenligning er indeholdt de 1 (ud af 13) hovedbudgetposter på miljøområdet, som kan sammenlignes over perioden fra og frem til budgettallene for 29. Alle posterne er for sammenligningens skyld omregnet til - niveau. Det drejer sig om følgende budgetposter, der optræder både i finansloven for og for : Konto Centralstyrelsen (Departement m.m.) Konto Fællesudgifter til miljøbeskyttelse (Miljøstyrelsen) Konto Renere Produkter (Tilskudsordning) Konto Miljøforanstaltninger i landbruget (Tilskudsordning) Konto Øvrige miljøforanstaltninger (Diverse) Konto Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser) Konto Fællesudgifter til skov- og naturforvaltning (Skov- og Naturstyrelsen) Konto Naturforvaltning (Tilskudsordning) Konto Privat skovbrug (Tilskudsordning) Konto Geologisk forskning og undersøgelser (GEUS). I næste afsnit er hver af disse poster gennemgået. Følgende budgetposter inden for Miljøministeriet i finanslovsforslaget for kan ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere år: Konto Miljøbeskyttelse, Jordforurening/Affaldsbehandling. Kontoen har skiftet indhold over tid og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. Kontoen er på 5 mio. kr. og dermed også ubetydelig. Konto International miljøbistand. Hovedindsatsen blev i 22 flyttet til Udenrigsministeriet og foregår nu delvis begge steder. En sammenligning over tid vil ikke give mening. Konto Kortproduktion. Kort- og Matrikelstyrelsen blev ved regeringsskiftet i 21 overflyttet fra By- og Boligministeriet til Miljøministeriet. En sammenligning er derfor ikke relevant. Udgiften er i på 99 mio. kr. (i 21 var rammen 19 mio. kr.). Endvidere skal bemærkes, at energiområdet efter valget i blev slået sammen med Miljøministeriet, men blev efter valget i 21 lagt under Økonomi- og Erhvervsministeriet. I dag er det placeret sammen med Transportministeriet. Energiområdet er derfor også holdt uden for analysen. 8

11 2. Miljøministeriets hovedområder I det følgende er foretaget en oversigtsmæssig sammenligning af de 1 centrale budgetposter i Miljøministeriet hen over årene. Analysen viser, at den statslige indsats på mange områder var bevillingsmæssig større i perioden før Auken end under Auken, og at der på næsten alle områder er væsentlig lavere bevillinger i perioden efter Auken i forhold til før Auken. Hvis det er regeringens målsætning at føre den statslige miljøindsats tilbage til tiden før Auken, skal der på de analyserede miljøposter samlet tilføres yderligere 557 mio. kr. i i forhold til regeringens finanslovsforslag for, for at statens bevillinger på disse centrale miljøområder har den samme værdi som de midler, der blev tilført områderne i tiden før Auken. Det drejer sig om bevillingerne til følgende poster i finanslovsforslaget for : Bemærk, at nedenstående opgørelse afviger fra den tilsvarende i resumeet ved at sammenligne finanslovsforslaget for med perioden før Auken (hvor den i resumeet sammenligner et gennemsnit for hele VK-perioden med før Auken ): Finanslovspost (beløb i mio. kr.) Finanslovsforslaget Ændring i forhold til perioden før Auken Konto Centralstyrelsen (Departement m.m.) Konto Fællesudgifter til miljøbeskyttelse (MST) Konto Renere Produkter m.m Konto Miljøforanstaltninger i landbruget *) Konto Øvrige miljøforanstaltninger Konto Miljøundersøgelser (DMU) Konto 23.51, og Naturforvaltning og skovdrift Konto Geologisk forskning og undersøgelser (GEUS) I alt (ekskl ) MST = Miljøstyrelsen DMU = Danmarks Miljøundersøgelser GEUS = Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse *) Udgiften var på ca. 2 mio. kr. årligt under Auken. I tiden før Auken er alene afsat midler i et enkelt år (ca. 2 mio. kr.), hvorfor der ikke er beregnet et beløb. De poster, hvor der er det største efterslæb i forhold til perioden før Auken, er først og fremmest den statslige indsats på naturområdet. Herefter er det Renere Produkter m.m. og Miljøstyrelsens samt DMUs aktiviteter. Det skal dog nævnes, at Miljøministeriet i 24 har oprettet en ny central funktion Center for Koncernforvaltning, som i et vist omfang står for opgaver, der før blev finansieret via fx Miljøstyrelsen og Natur- og Skovstyrelsen. 9

12 Udviklingen i hver af de 1 poster gennemgås efterfølgende. Centralstyrelsen Konto Centralstyrelsen (Departement, Center for Koncernforvaltning m.m.) Centralstyrelsens udgifter omfatter primært: Departementets opgave er at fungere som ministerens politiske og administrative sekretariat og varetage den overordnede ledelse og styring af ministeriet. Departementet yder ministeren politisk og administrativ rådgivning såvel i relation til ministeriets virksomhed som i relation til ministerens øvrige opgaver. Departementet har ansvaret for koordinering på det internationale område, herunder EU-koordinationen, og for forhandlinger inden for en række internationale konventioner og processer. Center for Koncernforvaltning er et administrativt servicefællesskab på ministeriets område, oprettet i 24. Centret løser opgaver for Miljøministeriets departement, Skovog Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kort- og Matrikelstyrelsen. Der er overført løn- og driftsmidler fra disse institutioner til centret vedrørende de fælles funktioner, der indgår i centret. Centret løser endvidere i mindre omfang it-opgaver for Naturklagenævnet, Miljøklagenævnet, Institut for Miljøvurdering, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Institut for Miljøvurdering har til opgave at skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation i Danmark og globalt, at vurdere effektiviteten af miljøinitiativer samt at formidle denne viden til offentligheden og beslutningstagere. Ud over at drive egen forskning skal instituttet kunne trække på forskningsmæssig ekspertise på andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Udgifterne til Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet Endelig indeholder kontoen den reserve på 5 mio. kr., der i er afsat til Mere natur og bedre miljø (andel af den 1 mia. kr., der er afsat i regeringsgrundlaget hertil. De øvrige 95 mio. kr. henstår på en generel reservekonto uden for ministeriet). I fig. 4 ses udviklingen i centralstyrelsens rammer: 3 Fig. 4: Centralstyrelsen (departement, koncernforvaltning mm) (Lønindeks-reguleret) 25 2 Mio. kroner mio. 211 mio. 29 mio

13 Som det fremgår af teksten ovenfor, er der blevet oprettet en ny central funktion, hvilket slår igennem fra 25. Denne vækst skal ses i forhold til reduktionerne i bl.a. Miljøstyrelsen. Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 2 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 12 mio. kr. mere end før Auken. Miljøstyrelsen Konto Fællesudgifter til miljøbeskyttelse. Dækker udgiften til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen er national myndighed på miljøområdet og administrerer ministeriets lovgivning på området. Miljøstyrelsens opgaver og ansvarsområder er bl.a. fastlagt i Lov om miljøbeskyttelse, Lov om vandforsyning, Lov om kemiske stoffer og produkter, Lov om beskyttelse af havmiljøet, Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg og Lov om jordforurening. Miljøstyrelsen arbejder for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening først og fremmest ved en forebyggende indsats, der skal sikre ren luft, vand og jord og dermed gode levevilkår for mennesker, flora og fauna. Indsatsen retter sig primært mod danske forhold, men strækker sig i stadig større grad ud over landets grænser. Hovedparten af Miljøstyrelsens administrative funktioner er overført til et fælles ministerielt center, Center for Koncernforvaltning. Miljøstyrelsen deltager i arbejdet med at fremme eksporten af dansk miljøteknologi og miljøekspertise. Det sker dels gennem miljørådgivningsaktiviteter, dels gennem eksportfremmeaktiviteter Fig. 5: Miljøstyrelsen (miljøbeskyttelse) Lønindeksreguleret Mio. kroner mio. kr. 392 mio. kr mio. kr Som nævnt er der oprettet en fælles administrativ enhed, som fra 24 har overtaget en række funktioner fra styrelsen. 11

14 Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 148 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 149 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. Renere Produkter, miljømærkning etc. Konto Renere Teknologi Renere Produkter mm Kontoen omfatter Miljømærkesekretariatet, hvis formål er at fremme afsætning af renere produkter. Endvidere indgår gebyr- og indsamlingsordninger vedr. dæk og blyakkumulatorer samt miljøbidrag og godtgørelsesordning vedr. udtjente biler (denne ordning har nogle år givet et stort provenu). Kontoen omfatter også udgifter til at fremme indsamlingen af brugte nikkel-cadmium-batterier. Tidligere omfattende kontoen store statslige programmer for renere teknologier og renere produkter. Endvidere omfattede ordningen tilskud til miljøstyring i virksomheder. Disse er nu nedlagt. 35 Fig. 6: Renere Produkter mm Lønindeksreguleret 3 25 Mio. kroner mio. kr. 166 mio. kr mio. kr Hullet i kan ikke umiddelbart forklares, mens den lave udgift i og 21 skyldes en ekstraordinær modregning fra indtægt fra afgift på bilskrotningsordningen. Der blev således stadig givet tilskud under programmet for renere produkter, men ministeriet havde stort set ikke udgifter herpå. Dette giver et lidt fejlagtigt billede i forhold til indsatsen, men det vil kræve en grundigere analyse at udrede detaljerne heri. Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 99 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 78 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. 12

15 Miljøforanstaltninger i landbruget Konto Miljøforanstaltninger i landbruget Indsatsen omfatter udgifter til administration, tilsyn og kontrol, information, efteruddannelse af brugere af plantebeskyttelses- og biocidmidler, forskning i midlernes virkning samt forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede miljø- og sundhedsmæssige belastning fra plantebeskyttelses- og biocidmidler Fig. 7: Miljøforanstaltninger i landbruget Lønindeksreguleret Mio. kroner Niveauet ligger ret konstant. Der er tale om en ordning med et, i denne sammenhæng, lille beløb. Da der i årene /93 er modregnet en række indtægter, som ikke umiddelbart kan spores, foretages ikke nogen sammenligning mellem før og efter, og da ordningen er uden betydning for det samlede billede, indgår kontoen ikke i den samlede opgørelse. Øvrige miljøforanstaltninger Konto Øvrige miljøforanstaltninger Kontoen omfatter i dag en ny pulje, kaldet Virksomhedsordningen, der har til formål at fremme rammevilkårene for en forbedring af virksomhedernes miljøforhold, sikre en effektiv og smidig gennemførelse af EU-regulering og forenkle virksomhedernes miljøarbejde. Midlerne (ca. 4 mio. kr. årligt) skal anvendes inden for områder, som har potentiale for væsentlige miljøgevinster, miljøteknologi og på effektive og forenklede rammebetingelser for erhvervslivet fx på vand- og affaldsområdet. Endvidere indgår tilskudsordningen til at reducere partikeludslippet fra tunge lastbiler og busser (tilskud til eftermontering af partikelfiltre). Tidligere indeholdt denne konto Den Grønne Jobpulje og Den Grønne Fond. I blev der afsat 125 mio. kr. til en 3-årig trafik- og miljøpulje. 13

16 Fig. 8: Øvrige Miljøforanstlatninger Lønindeksreguleret Mio. kroner mio. kr mio. kr. 23 mio. kr Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 6 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 8 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. Danmarks Miljøundersøgelser DMU Konto Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er en sektorforskningsinstitution. DMU har som hovedformål at drive forskning om de strukturer, processer og sammenhænge, der er af betydning for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljø- og naturværdier. DMU rådgiver på natur- og miljøområdet, herunder i tilknytning til råstofaktiviteter i Grønland og vildtforvaltning i Danmark, og udfører myndighedsopgaver i tilknytning til ansvaret for den nationale natur- og miljøovervågning i Danmark. DMU udfører udviklingsarbejde med klart samfundsmæssigt sigte, formidler og varetager viden- og teknologioverførsel til relevante offentlige og private interessenter og udfører driftsopgaver i forbindelse med de nævnte formål. DMU har ansvaret for den nationale miljø- og naturovervågning i Danmark og varetager overvågningsopgaver og tværgående koordinering af det samlede overvågningsprogram, udarbejder prioriteringsoplæg og påser, om overvågningen lever op til nationale og internationale forpligtelser. DMU varetager endvidere opgaven som Nationalt Knudepunkt for Det Europæiske Miljøagentur. DMU opgør de danske udledninger af luftforurening i forbindelse med Klimakonventionen og Kyotoprotokollen. DMU udarbejder den danske miljøtilstandsrapport, gennemfører risikovurdering af genmodificerede organismer og analyser af olieforureninger på havet. DMU udfører opgaver for og formidler viden til offentlige myndigheder og private i ind- og udland, herunder udviklingslande. DMU varetager vidensudveksling med den internationale forskningsverden og deltager inden for sit arbejdsområde i uddannelsesaktiviteter på uddannelser, som er omfattet af universitetsloven. 14

17 Fig. 9: Danmarks Miljøundersøgelser Lønindeksreguleret 25 2 Mio. kroner mio. kr. 178 mio. kr mio. kr Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 47 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 66 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. Skov- og naturforvaltning Omfatter 3 konti: Konto Fællesudgifter til skov- og naturforvaltning (Skovog Naturstyrelsen), konto (Naturforvaltning) samt konto (Privat skovbrug). De to sidste var i indeholdt i konto

18 Konto dækker Skov- og Naturstyrelsen, som er den nationale myndighed på skovog naturområdet, som bl.a. omfatter følgende områder: Fysisk planlægning, skovbrugserhvervet, jagt- og vildtforvaltning, naturbeskyttelse og naturforvaltning, friluftsliv, råstofforvaltning samt miljøpåvirkninger fra husdyrhold, bioteknologi og dambrug. Styrelsen varetager via statsskovdistrikterne driften af ca. 19. ha skov-, natur- og landbrugsarealer, som omfatter ca. 24 % af Danmarks skove og betydelige dele af arealet med beskyttede naturtyper. Skov- og Naturstyrelsen består af en central styrelse, 14 statsskovdistrikter og 6 landsdelscentre fordelt over hele landet samt Statens Planteavlsstation. Skov- og Naturstyrelsen gennemfører endvidere anlægsopgaver, erhvervelser m.m. i forbindelse med drift og administration af Miljøministeriets arealer. Endvidere indgår midler til myndighedsrelaterede skovovervågningsopgaver, der udføres ved Center for Skov & Landskab ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Konto dækker naturforvaltningen, hvis formål er at bevare og genoprette store og små naturområder, at forbedre levemulighederne for det vilde dyre- og planteliv og at forøge skovarealet især med løvtræ og overvejende i bynære områder samt at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv. Midlerne til naturforvaltningsprojekter anvendes til naturgenopretning, førstegangspleje af naturarealer, skovtilplantning, fremme af naturskovsstrategien, initiativer til gavn for friluftslivet samt naturgenopretning på havet. Endvidere ydes tilskud til organisationer, institutioner, initiativ- og interessegrupper m.v. til initiativer, der kan beskytte og forbedre samt øge kendskabet til natur og miljø, herunder oplysning, uddannelse og information om natur- og miljøspørgsmål. Der vil ved anvendelsen af bevillingen blive lagt vægt på støtte af projekter vedrørende konkret, lokalt forankret miljøarbejde. Tilsvarende indeholder kontoen midler til at sikre levevilkårene for beboerne i de små ø- samfund (forsøgsordninger, projekter m.v.) Frem til 25 anvendtes midler til at genoprette vådområder for at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som led i Vandmiljøplan II. Endelig gives støtte til nedbringelse af okkerbelastningen i vandløb, søer og havet og til gennemførelse af vandløbsrestaureringer. Konto har til formål at øge og forbedre skovarealet, herunder løvskovsandelen, at fremme udnyttelsen af eksisterende skove, herunder sikre gentilplantning efter stormfald, og at sikre naturskovsarealer m.m. gennem direkte tilskud og støtte til konsulentvirksomhed og produktudvikling. 16

19 Fig. 1: Naturforvaltning inkl. privat skovdrift Delvist lønindeksreguleret og delvist inflationsreguleret Naturforvaltning Privat skovbrug 8 Se note Mio. kroner mio. kr. 695 mio. kr. 424 mio. kr Note: I 22 blev ekstraordinært overført 467,1 mio. kr. i refusion fra stormflods- og stormfaldspuljen til kontoen for privat skovbrug. Dette gav en samlet nettoindtægt på 27 mio. kr., selvom der var en udgift på 197 mio. kr. på kontoen. Var denne refusion ikke indgået i år 22, ville det gennemsnitlige niveau have været 482 mio. kr. (frem for 424). I opgørelsen er konto reguleret til -niveau efter inflationsindeks, da en stor del af midlerne går til opkøb af arealer. De to andre konti er primært lønrelateret. Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 271 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 363 mio. kr. under det niveau, der var før Auken. 17

20 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Konto Geologisk forskning og undersøgelser Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en sektorforskningsinstitution, som varetager geologisk dataindsamling og kortlægning samt forskning, rådgivning og formidling med det formål at øge kendskabet til de materialer, processer og sammenhænge, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks geologiske naturværdier. GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder og private i miljø-, energi-, råstof-, forskningsmæssige og lignende spørgsmål. GEUS yder bl.a. bistand i forbindelse med forureningsspørgsmål, vandindvinding, arealplanlægning, råstofefterforskning og råstofadministration i såvel Danmark som Grønland. GEUS bistår som rådgivende organ Energistyrelsen ved administration og tilsyn vedrørende anvendelsen af Danmarks undergrund. GEUS yder bistand til Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat om mineralske råstoffer i Grønland. GEUS opgaver omfatter gennemførelse af en systematisk kortlægning og udarbejdelse af geologiske kortblade og regionale oversigtskort. Hertil kommer geovidenskabelige undersøgelser omfattende bl.a. geokemiske, geofysiske, malmgeologiske, oliegeologiske og glaciologiske undersøgelser. Endvidere er sektorforskningen i seismologi med tilhørende overvågningsopgaver i 24 overført fra Kort- og Matrikelstyrelsen til GEUS Fig. 11: Geologisk forskning og undersøgelser (GEUS) Lønindeksreguleret Mio. kroner mio. kr. 176 mio. kr. 138 mio. kr Resultatet er, at VK-regeringen i gennemsnit har afsat 38 mio. kr. årligt mindre end under Auken og 9 mio. kr. over det niveau, der var før Auken. 18

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 DMU bidrager til Miljøministeriets styringskæde med årlige institutionsmål og bidrag til ministeriets årlige koncernmål. Institutionsmål 2004 DMU s institutionsmål

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2011

Norddjurs Kommune årsberetning regnskab 2011 Sektorbeskrivelse for Miljø- og teknik udvalget (note X) 1.000 kr., netto Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelse til korr. budget 2011 *

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Informationsfolder Maj 2013

Informationsfolder Maj 2013 Informationsfolder Om nye sommerhuse i kystnærhedzonen i Syddjurs Kommune Kort over de eksistrende sommerhusområder i Syddjurs Kommune og forløbet af kystnærhedszonen, der er et 3 km bredt bånd, der følger

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer:

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer: Erhverv J.nr. MST-12411-00093 Ref. lisvi Den 12. oktober 2012 Høring af udkast til bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft og ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Finanslov for finansåret 2014. Tekst og anmærkninger (ajourført) 5 Statsministeriet

Finanslov for finansåret 2014. Tekst og anmærkninger (ajourført) 5 Statsministeriet Finanslov for finansåret 2014 Tekst og anmærkninger (ajourført) 5 Statsministeriet 5. Statsministeriet Tekst 3 Indholdsfortegnelse 5. Statsministeriet... 4 4 5. Statsministeriet Realøkonomisk oversigt:

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Plan- og Miljøudvalget

Plan- og Miljøudvalget NOTAT 18. maj 2011 Plan- og Miljøudvalget Plan- og Miljøudvalget har ansvaret for al myndighedsbehandling indenfor plan- og byggeområdet. Dette omfatter bl.a. udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner og

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere