Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
|
|
- Margrethe Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder Teknikerbyen Virum Danmark Tlf.: Fax: CVR nr jnku@alectia.com Not assigned - -
2 Udarb.:jnku/maon Kontrolleret: kdjo Godkendt: Greve Kommune Indholdsfortegnelse 1 Metodik Nitratsårbare områder Lertykkelse Vandtyper Gradienter Grundvandsdannelsen Nitratkoncentrationer Nitratsårbare områder Områder med stor nitratsårbarhed Sårbarhed overfor andre stofgrupper Kilder... 9 BILAG Bilag 1 Områder med frit vandspejl i kalken Bilag 2 Mægtighed af ler over prækvartæret geologisk model Bilag 3 Mægtighed af vandmættet ler som en vandpartikel passerer til kalken (3D lertykkelse) Bilag 4 Grundvandskemisk sårbarhed Bilag 5 Grundvandsdannelsen til kalken bestemt ved partikeltracking Bilag 6 Nitratsårbare områder Bilag 7 Områder med stor nitratsårbarhed Bilag 8 Kombineret lertykkelse (fra geologiske model og 3D lertykkelsen fra hydrologisk model) Bilag 9 Grundvandsdannelsen til kalk bestemt ved vandudveksling med ovenliggende modelcelle Bilag 10 Dybde til vandspejlet for KS2 Bilag 11 Gradienten mellem KS2 og kalken Bilag 12 Gradienten mellem KS1 og KS2 Bilag 13 Nitratsårbare områder og nitratkoncentrationer i boringer 1 Metodik Grundvandskortlægningen har især fokuseret på udpegningen af de nitratsårbare områder. Udpegningen af nitratsårbare områder er foretaget på baggrund af gældende vejledninger /1/ og /2/. I Greve indsatsområde er der en lang række andre trusler end nitrat. Der er trusler fra miljøfremmede stoffer, især klorerede opløsningsmidler og pesticider. Der er ikke Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 2 af 9
3 på samme måde lavet metodikker for udpegning af sårbare områder for andre stoftyper, derfor tages der for de andre stoftyper udgangspunkt i grundvandsdannelsen. 1.1 Nitratsårbare områder Vurderingen af de nitratsårbare områder har taget udgangspunkt i den eksisterende udpegning af nitratsårbare områder. Vurderingen af de udpegede nitratsårbare områder har taget udgangspunkt i metoder beskrevet i /1/ og /2/. I tabel 1 er metodikken skematiseret, for yderligere oplysninger henvises til vejledningen. Tabel 1 Metodik til udpegning af nitratsårbare områder /1/ Den eksisterende udpegning er vurderet i forhold til det opdaterede datagrundlag og der er givet forslag til tilretninger af udpegningerne. Følgende er indgået som grundlag i vurderingen: Lertykkelse Mægtigheden af ler over prækvartæret er vist i bilagene 2 og 3. Mægtigheden af ler er vist på to forskellige måder. 1. Som den samlede mægtighed af ler summeret på baggrund af den geologiske model. Denne er vist i bilag 2. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 3 af 9
4 2. Som et kombineret lertykkelseskort, hvor lertykkelsen fra den geologiske model er kombineret med 3D lertykkelsen fra den hydrologiske model. 3D lertykkelsen er udtrukket som den samlede mægtighed af vandmættet ler, som en vandpartikel fra terræn løber igennem på sin vej ned til kalken. 3D lertykkelsen er vist i bilag 8. For hver modelcelle er den akkumulerede tykkelse derefter sammenlignet med tykkelsen fra den geologiske model. Derefter er den mindste lertykkelse valgt, således at det kombinerede lertykkelseskort viser den mindste lertykkelse ud fra et konservativsprincip. Det kombinerede lertykkelseskort er vist i bilag 3. Ved at sammenligne lertykkelseskortet fra den geologiske model 3D lertykkelseskortet bemærkes, at der overordnet set ikke er den store forskel. Til gengæld er der lokale forskelle f.eks. er der fremkommet mere sårbare områder i den nordlige del af indsatsområdet omkring Gjeddelsdal. Det bemærkes, at de mere sårbare områder (mindre lertykkelse) fra 3D lertykkelsen er brændt ind i det kombinerede lertykkelseskort bilag 3. Ellers viser lertykkelseskortene generelt, at lertykkelsen er mindst i de nordlige og vestlige dele af området og at store dele af området er karakteriseret ved en samlet lertykkelse på mindre end 15 meter. Lertykkelsen stiger generelt mod øst, hvor grundvandet er mere velbeskyttet. En del steder omkring Tune er 3 D lertykkelsen større end lertykkelsen fra den geologiske model. Dette forekommer primært i områder, hvor lerlagene ikke er vurderet som værende helt lavpermeable bl.a på grund af dybere beliggenhed til grundvandsspejl og deraf større opsprækning. Samtidig er den geologiske model svagere i dette område og kun baseret på boringsoplysninger. I disse områder er strømningen i lerlagene ikke helt vertikal som normalt i lavpermeabel ler og derfor kan genereres større strømningsafstande i leret i forhold til den geologiske model. På baggrund af lerlagstykkelsen alene er størstedelen af området nitratsårbart, jævnfør skemaet tabel 1. De ikke nitratsårbare områder forekommer primært ved kysten, hvor der ikke er landbrug. På dette grundlag er det vurderet, at det ikke er nødvendigt at forholde sig til beliggenden af redoxgrænsen, da hovedparten af området i forvejen udpeges som værende nitratsårbart Vandtyper Vandtyperne er opdelt efter redoxvandtyper A,B,C og D, hvor vandtype A er den mest sårbare og vandtype C repræsenterer gammelt og velbeskyttet grundvand jævnfør tabel 2. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 4 af 9
5 Vandtype Redoxforhold Betegnelse A Stærkt oxideret Iltholdigt B Svagt oxideret Nitratholdigt C Svagt reduceret Jern- og sulfatholdigt D Stærkt reduceret Sulfatreduceret Tabel 2 Redoxvandtyper Vandtyperne er vist i bilag 4. De sårbare vandtyper er reprænsenteret ved A og B samt vandtype C med forhøjet/stigende sulfatindhold. Da mange af vandtype C igennem tiden både har haft stigende og faldende sulfatindhold og med højere og lavere indhold, er det valgt at skelne boringer med et sulfatindhold henholdsvis over og under 50 mg/l. Boringer med et sulfatindhold over 50 mg/l vurderes med stor sandsynlighed at være overfladepåvirkede. Det fremgår af bilaget at mange boringer har et forhøjet sulfatindhold når man kommer væk fra det kystnære område og understøtter at store dele af området er nitratsårbart Gradienter Gradienterne mellem henholdsvis ks1 og ks 2 er vist i bilag 11 og 12. Gradienten mellem ks1 og ks2 er generelt størst (og nedadrettet) i de vestlige dele af projektområdet. Gradienten falder ud mod kysten. I de kystnære egne er der ofte opadrettede gradienter mellem ks1 og ks 2 omkring vandløbene. Selvom magasinerne ikke er tilstede alle steder i projektområdet vurderes gradienten at indikere det terrænnære strømningsmønster. Gradienten mellem ks2 og kalken (bilag 12) generelt størst (og nedadrettet) i de vestlige dele af projektområdet. Der findes også større nedadrettede gradienter i kystzonen.imellem den vestlige del af projektområdet og kystzonen er gradienten domineret af svagt nedadrettede gradienter afbrudt af mindre områder med opadrettede gradienter. Områder med opadrettede gradienter er ikke medtaget i forslaget til udpegning af de nitratsårbare områder Grundvandsdannelsen Grundvandsdannelsen til kalken er beregnet med to forskellige metodikker. Ved den første metode (metode 1) er grundvandsdannelsen til kalken bestemt ved hjælp af Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 5 af 9
6 partikeltracking (bilag 5) og den viser hvor meget en modelcelle ved terræn bidrager med grundvandsdannelse til kalken. Som det fremgår af bilag 5 er det især området omkring og nord for Tune der er særlig sårbare områder med grundvandsdannelser over 100 mm/år og som bidrager med meget af grundvandsdannelsen til kalken. På kystsiden af motorvejen er sårbarheden lille fordi arealerne bidrager med mindre grundvandsdannelse til kalken. Metoden er som nævnt især velegnet til at vurdere de arealer på terræn, der bidrager mest til grundvandsdannelsen i kalken. Ved den anden metode er grundvandsdannelsen til kalken bestemt ved vandudvekslingen med modelcellen umiddelbart over kalken/skrivekridtet. Denne er vist i bilag 9. Igen finder den største grundvandsdannelse sted i den vestlige del af projektområdet, men ved denne metode beregnes også en del grundvandsdannelse i kystzonen, især omkring Greve Vandværks kildeplads ved Greve Strand, hvor der lokalt er en grundvandsdannelse på mm/år. I forhold til udpegningen af de nitratsårbare er metode 1 den mest anvendelige, fordi den fortæller hvilke arealer på terræn der skal beskyttes. Metode 2 er medtaget som supplement til metode 1. Den fortæller ikke umiddelbart hvilke områder ved terræn der skal beskyttes i forhold til nitrat, men viser nogle risiko områder, f.eks. omkring Greve Strand, der også bør rettes fokus på. Der dyrkes ikke landbrug i dette område, derfor er fokus her primært rettet mod punktforureninger. Områder med frit magasin i kalken Områder med frit magasin i kalken er vist i bilag 1. Området er primært tilstede nord og syd for Tune. Temaet er ikke indgået direkte i udpegningen af de nitratsårbare områder, men området ligger indenfor de nitratsårbare områder. I dette område er der forøget risiko for pyriteoxidation ved barometerånding. Derved forbruges de nitratreducerende forbindelser i kalken i en zone omkring boringerne, således at sårbarheden overfor nitrat forøges. Over kalken findes dog vandmættede lerlag, så det geokemiske miljø er ret komplekst i dette område Nitratkoncentrationer Nitratkoncentrationen i seneste analyser er vist på bilag 13 samt nærmere beskrevet i /3/. Koncentrationer af nitrat over 10 mg/l ses især i et bælte fra Greve Landsby over mod Tune og op mod Hedehusene. I dette område har lerdæklagene generelt Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 6 af 9
7 en mindre tykkelse jævnfør bilag 8 og mindre nitratreduktionskapacitet bl.a. som følge af større dybde til grundvandsspejlet jævnfør bilag 10. Som tidligere nævnt kendes den eksakte dybde til redoxfronten ikke, men størrelsen af grundvandsdannelsen vurderes at give et godt overordnet billede af dybden til redoxfronten, således at denne, alt andet lige, ligger dybest hvor grundvandsdannelsen er størst. Dette kan evt. verificeres ved lokale bestemmelser af dybden til redoxfronten, f.eks. i områder der er udlagt som områder med stor nitratsårbarhed Nitratsårbare områder I bilag 6 er vist den eksisterende udpegning af nitratsårbare områder sammen med det nye forslag. Udbredelsen af de nitratsårbare områder er øget i forhold til den eksisterende udpegning af indsatsområde overfor nitrat. Årsagen til dette er at der i hovedparten af området er en samlet mægtighed af ler på mindre end 15 meter samt en stor udbredelse af de sårbare vandtyper A og B samt den mere reducerede vandtype C med forhøjet sulfatindhold (>50 mg/l). De ikke nitratsårbare områder er primært tilstede ved kysten, hvor lertykkelsen er større (> 15 meter er udbredt) samt der er en større udbredelse af grundvandstype D samt grundvandstype C med lavt sulfatindhold (< 50 mg/l). Opadrettede gradienter er også udbredt i dette område.i dette område er der endvidere ikke landbrugsdrift. Områder med opadrettede gradienter er udpeget som ikke nitratsårbare områder uanset lertykkelsen. Der er bl.a. udpeget et ikke nitratsårbart område nord for Greve Landsby med lertykkelse på mindre en 10 meter, men domineret af opadrettede gradienter og lav grundvandsdannelseer og grundvandstype D. Området er en naturlig lavning mellem Greve Landsby og Olsbækken. Som en delmændge af de nitratsårbare områder er der udpeget områder med stor nitratsårbarhed, som er områder med en lertykkelse under 10 meter kombineret med en grundvandsdannelser over 100 mm/år. I de nævnte områder er der bl.a. gjordt fund af nitrat i kalken, og det vurderes at dæklagene i høj grad er oxiderede. Udpegningsgrundlaget fremgår endvidere af bilagene De nitratsårbare områder fremgår af flere bilag men er derudover vist særskilt i bilagene 6 og 7. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 7 af 9
8 1.1.7 Områder med stor nitratsårbarhed Områderne med stor sårbarhed overfor nitrat er til stede i et større område syd fra Hedehusene i nord til syd for Tune. I store dele af dette område er der frit magasin i kalken. I området nord for Tune er der generelt de mindste lertykkelser over kalken, især i Hedelandsområdet er mægtigheden ofte under 5 meter. Syd for Tune stiger lerlagstykkelsen til over 10 meter. Områderne med stor nitratsårbarhed er vist i bilag 7 lilla signatur. Områderne er primært tilstede omkring Tune samt nord for Karlslunde ved den tidligere Vardegård Kildeplads. Disse områder er karakteriseret ved samlet mægtighed af ler på maksimalt 10 meter over prækvartæret og hvor dæklagene helt eller delvist er vurderet som værende oxiderede. Vandtyperne er domineret af vandtype A og B, dog er vandtype C udbredt omkring lossepladserne ved Hedeland. I forhold til dæklagstykkelsen er der også et potentielt område med stor nitratsårbarhed omkring Gjeddelsdal. Dette område er dog ikke blevet udpeget, da der mangler lokal viden om de grundvandskemiske forhold. Området er derfor udlagt som område med nogen nitratsårbarhed. 1.2 Sårbarhed overfor andre stofgrupper Sårbarheden overfor andre stofgrupper tager udgangspunkt i størrelsen af grundvandsdannelsen til kalken. Grundvandsdannelsen er vist i bilag 5 (metode 1)og bilag 9 (metode 2). Metode 2 er kun medtaget som supplement til metode 1, da den ikke umiddelbart fortæller hvilke områder ved terræn der skal beskyttes, men viser nogle risiko områder, f.eks. omkring Greve Strand, der også bør rettes fokus på. Disse områder er især vigtige i forhold til vurderinger af punktforureninger, da modellen ikke kan opløse alle forhold på lokal skala. Som det fremgår af bilagene 5 og 9 er det især området omkring og nord for Tune der er særlig sårbare områder med grundvandsdannelser over 100 mm/år. Derudover findes andre områder nord for motorvejen fra Karlslunde til Ishøj der er sårbare på baggrund af grundvandsdannelsen. På kystsiden af motorvejen er sårbarheden mindre på grund af lille grundvandsdannelse. Dog er der især omkring Greve Vandværks kildeplads ved Greve Strand, en lokal grundvandsdannelse på mm/år. Selvom det primært er områderne længere inde i landet der bidrager med grundvandsdannelsen til kalken er det også vigtigt at have fokus på dette område, især som ovenfor nævnt i forhold til punktforureninger. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 8 af 9
9 1.3 Kilder /1/ GEUS 2009: Geo-vejledning 5. Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. /2/ Miljøstyrelsen 2000: Zoneringsvejledningen /3/ Alectia 2015: Indsatsplan Greve. Vurdering af de grundvandskemiske forhold. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 9 af 9
Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs merenitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereRESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN
Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereAfsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data
Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN
ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN 15
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mere7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE
7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.
Læs mereBNBO Udredning. Resumé. Randers Kommune. Beregning af boringsnære beskyttelsesom- Dato råder (BNBO) PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE-
BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projekt Projektnr. 1047790016 Beregning af boringsnære beskyttelsesom Dato råder (BNBO) 20140711 Emne Fyrrebakkens Vandværk PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE Initialer
Læs mereKortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt
Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt John Flyvbjerg, NIRAS Allan Pratt, NIRAS Lars Kyhnau Hansen, Københavns Amt Mehran Vahman, Københavns Amt Indledning Det geokemiske miljø i et grundvandsmagasin
Læs mere»Hvornår er det proportionalt at beskytte i BNBO? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA
»Hvornår er det proportionalt at beskytte i BNBO? ATV Vintermøde 11-12 marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Proportionalitetsprincippet i retssikkerhedsloven Tvangsindgreb må kun
Læs mereGRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1
Til Naturstyrelsen Roskilde Dokumenttype Dato August 2012 GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1 GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1 Revision 1 Dato 2012-08-14 Udarbejdet af Niels Richardt Kontrolleret
Læs mereSammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS
Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,
Læs mereHadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010
Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et
Læs mereKortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune
Kortlægning og planlægning af indsatsområder Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune Disposition Hvordan kortlægger Naturstyrelsen Juridisk grundlag, rollefordeling og proces
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereDato Sårbarhed Lav Middel Areal der skal beskyttes 0,86 ha 12,02 ha. Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l
BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projektnr. 104779-0016 Projekt Beregning af boringsnære beskyttelsesområder Dato 2014-07-11 (BNBO) Emne Assentoft Vandværk Initialer PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE-
Læs mereSammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed
Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereIndsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals
Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan
Læs mereStatus for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde
Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereIndsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker
Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker Indholdsfortegnelse Hundelev Vandværk, forslag 4 Handlingsplan 5 Prioriterede områder 8 Om indsatsplanen 10 Om Hundelev Vandværk 11 Vandkvalitet 12
Læs mereVESTSJÆLLANDS AMT. Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse
VESTSJÆLLANDS AMT Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse August 2003 Sag 3412016 J.nr. 412-030049 Udarb. NLR/KRB/JHN Udg. 01 Kontrol TFJ Dato 2003-08-10 Godk.
Læs mereBilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk
Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereRebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE
Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE
Til Greve Vandværk/Greve Kommune Dokumenttype Ansøgning om indvindingstilladelse Dato 8. August 2018 ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE Revision 02 Dato 07. august 2018 Udarbejdet af
Læs mereGeologisk-, hydrogeologiskog
Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé ROSKILDE AMT December 2002 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereVandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag
Vandforsyningsplan 2010-2016 Ressourcebilag Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 1.1 Formål og omfang... 1 1.2 Indsamlet datamateriale... 2 1.3 Generelle vandværksoplysninger... 2 1.4 Grundvands- og sårbarhedskortlægning...
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereGrundvandskortlægning
Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat
Læs mereNotat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan
G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet
Læs mereVed høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.
Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereOrientering fra Miljøcenter Aalborg
Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter
Læs mereMetoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Metoden og KS af kortlægning af redoxgræsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: NALJE Dato: 01-02-2017
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 3 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har den 31. maj 2016 vedtaget Tillæg
Læs mereIndsatsplan for Løkken Vandværk
Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereIndsatsplan for Bredkær Vandværk
Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Bredkær Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Bredkær Vandværk 13 Kildepladser 15 Vandkvalitet 16 Boringsdata 17 Om
Læs mereGRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017
ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR.
Læs mereBilag 4. Analyse af højtstående grundvand
Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ
Læs mereRevision af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Hydrologisk model - Scenarier og oplandsberegninger. Rapport
i Greve området Hydrologisk model - Scenarier og oplandsberegninger Rapport 2015-06-08 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com
Læs mereAppendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)
Naturstyrelsen Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) GEOLOGISK OG HYDROSTRATIGRAFISK MODEL SYDØSTFYN Udført af: Kvalitetssikring: Godkendt af: Anders Juhl Kallesøe, Mette
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mere3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig
Læs mereSalt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Læs mereVurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed
Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Birgitte Hansen, Anne Mette Nielsen, Claus Holst Iversen og Verner Søndergaard G E O - V E J L E D N I N G DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK
Læs mereRedegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014
Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen
Læs mereGrundvandskortlægning Hvidebæk Resumerapport
Grundvandskortlægning Hvidebæk 2011 Resumerapport Titel: Emneord: URL: Grundvandskortlægning Hvidebæk - resumerapport (Eksempel) Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin,
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereSdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted
Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereVelkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014
Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereBilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.
Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i
Læs mereRedegørelse for Sjørup-Vridsted
Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mere