Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder"

Transkript

1 G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder Teknikerbyen Virum Danmark Tlf.: Fax: CVR nr Not assigned - -

2 Udarb.:jnku/maon Kontrolleret: kdjo Godkendt: Greve Kommune Indholdsfortegnelse 1 Metodik Nitratsårbare områder Lertykkelse Vandtyper Gradienter Grundvandsdannelsen Nitratkoncentrationer Nitratsårbare områder Områder med stor nitratsårbarhed Sårbarhed overfor andre stofgrupper Kilder... 9 BILAG Bilag 1 Områder med frit vandspejl i kalken Bilag 2 Mægtighed af ler over prækvartæret geologisk model Bilag 3 Mægtighed af vandmættet ler som en vandpartikel passerer til kalken (3D lertykkelse) Bilag 4 Grundvandskemisk sårbarhed Bilag 5 Grundvandsdannelsen til kalken bestemt ved partikeltracking Bilag 6 Nitratsårbare områder Bilag 7 Områder med stor nitratsårbarhed Bilag 8 Kombineret lertykkelse (fra geologiske model og 3D lertykkelsen fra hydrologisk model) Bilag 9 Grundvandsdannelsen til kalk bestemt ved vandudveksling med ovenliggende modelcelle Bilag 10 Dybde til vandspejlet for KS2 Bilag 11 Gradienten mellem KS2 og kalken Bilag 12 Gradienten mellem KS1 og KS2 Bilag 13 Nitratsårbare områder og nitratkoncentrationer i boringer 1 Metodik Grundvandskortlægningen har især fokuseret på udpegningen af de nitratsårbare områder. Udpegningen af nitratsårbare områder er foretaget på baggrund af gældende vejledninger /1/ og /2/. I Greve indsatsområde er der en lang række andre trusler end nitrat. Der er trusler fra miljøfremmede stoffer, især klorerede opløsningsmidler og pesticider. Der er ikke Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 2 af 9

3 på samme måde lavet metodikker for udpegning af sårbare områder for andre stoftyper, derfor tages der for de andre stoftyper udgangspunkt i grundvandsdannelsen. 1.1 Nitratsårbare områder Vurderingen af de nitratsårbare områder har taget udgangspunkt i den eksisterende udpegning af nitratsårbare områder. Vurderingen af de udpegede nitratsårbare områder har taget udgangspunkt i metoder beskrevet i /1/ og /2/. I tabel 1 er metodikken skematiseret, for yderligere oplysninger henvises til vejledningen. Tabel 1 Metodik til udpegning af nitratsårbare områder /1/ Den eksisterende udpegning er vurderet i forhold til det opdaterede datagrundlag og der er givet forslag til tilretninger af udpegningerne. Følgende er indgået som grundlag i vurderingen: Lertykkelse Mægtigheden af ler over prækvartæret er vist i bilagene 2 og 3. Mægtigheden af ler er vist på to forskellige måder. 1. Som den samlede mægtighed af ler summeret på baggrund af den geologiske model. Denne er vist i bilag 2. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 3 af 9

4 2. Som et kombineret lertykkelseskort, hvor lertykkelsen fra den geologiske model er kombineret med 3D lertykkelsen fra den hydrologiske model. 3D lertykkelsen er udtrukket som den samlede mægtighed af vandmættet ler, som en vandpartikel fra terræn løber igennem på sin vej ned til kalken. 3D lertykkelsen er vist i bilag 8. For hver modelcelle er den akkumulerede tykkelse derefter sammenlignet med tykkelsen fra den geologiske model. Derefter er den mindste lertykkelse valgt, således at det kombinerede lertykkelseskort viser den mindste lertykkelse ud fra et konservativsprincip. Det kombinerede lertykkelseskort er vist i bilag 3. Ved at sammenligne lertykkelseskortet fra den geologiske model 3D lertykkelseskortet bemærkes, at der overordnet set ikke er den store forskel. Til gengæld er der lokale forskelle f.eks. er der fremkommet mere sårbare områder i den nordlige del af indsatsområdet omkring Gjeddelsdal. Det bemærkes, at de mere sårbare områder (mindre lertykkelse) fra 3D lertykkelsen er brændt ind i det kombinerede lertykkelseskort bilag 3. Ellers viser lertykkelseskortene generelt, at lertykkelsen er mindst i de nordlige og vestlige dele af området og at store dele af området er karakteriseret ved en samlet lertykkelse på mindre end 15 meter. Lertykkelsen stiger generelt mod øst, hvor grundvandet er mere velbeskyttet. En del steder omkring Tune er 3 D lertykkelsen større end lertykkelsen fra den geologiske model. Dette forekommer primært i områder, hvor lerlagene ikke er vurderet som værende helt lavpermeable bl.a på grund af dybere beliggenhed til grundvandsspejl og deraf større opsprækning. Samtidig er den geologiske model svagere i dette område og kun baseret på boringsoplysninger. I disse områder er strømningen i lerlagene ikke helt vertikal som normalt i lavpermeabel ler og derfor kan genereres større strømningsafstande i leret i forhold til den geologiske model. På baggrund af lerlagstykkelsen alene er størstedelen af området nitratsårbart, jævnfør skemaet tabel 1. De ikke nitratsårbare områder forekommer primært ved kysten, hvor der ikke er landbrug. På dette grundlag er det vurderet, at det ikke er nødvendigt at forholde sig til beliggenden af redoxgrænsen, da hovedparten af området i forvejen udpeges som værende nitratsårbart Vandtyper Vandtyperne er opdelt efter redoxvandtyper A,B,C og D, hvor vandtype A er den mest sårbare og vandtype C repræsenterer gammelt og velbeskyttet grundvand jævnfør tabel 2. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 4 af 9

5 Vandtype Redoxforhold Betegnelse A Stærkt oxideret Iltholdigt B Svagt oxideret Nitratholdigt C Svagt reduceret Jern- og sulfatholdigt D Stærkt reduceret Sulfatreduceret Tabel 2 Redoxvandtyper Vandtyperne er vist i bilag 4. De sårbare vandtyper er reprænsenteret ved A og B samt vandtype C med forhøjet/stigende sulfatindhold. Da mange af vandtype C igennem tiden både har haft stigende og faldende sulfatindhold og med højere og lavere indhold, er det valgt at skelne boringer med et sulfatindhold henholdsvis over og under 50 mg/l. Boringer med et sulfatindhold over 50 mg/l vurderes med stor sandsynlighed at være overfladepåvirkede. Det fremgår af bilaget at mange boringer har et forhøjet sulfatindhold når man kommer væk fra det kystnære område og understøtter at store dele af området er nitratsårbart Gradienter Gradienterne mellem henholdsvis ks1 og ks 2 er vist i bilag 11 og 12. Gradienten mellem ks1 og ks2 er generelt størst (og nedadrettet) i de vestlige dele af projektområdet. Gradienten falder ud mod kysten. I de kystnære egne er der ofte opadrettede gradienter mellem ks1 og ks 2 omkring vandløbene. Selvom magasinerne ikke er tilstede alle steder i projektområdet vurderes gradienten at indikere det terrænnære strømningsmønster. Gradienten mellem ks2 og kalken (bilag 12) generelt størst (og nedadrettet) i de vestlige dele af projektområdet. Der findes også større nedadrettede gradienter i kystzonen.imellem den vestlige del af projektområdet og kystzonen er gradienten domineret af svagt nedadrettede gradienter afbrudt af mindre områder med opadrettede gradienter. Områder med opadrettede gradienter er ikke medtaget i forslaget til udpegning af de nitratsårbare områder Grundvandsdannelsen Grundvandsdannelsen til kalken er beregnet med to forskellige metodikker. Ved den første metode (metode 1) er grundvandsdannelsen til kalken bestemt ved hjælp af Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 5 af 9

6 partikeltracking (bilag 5) og den viser hvor meget en modelcelle ved terræn bidrager med grundvandsdannelse til kalken. Som det fremgår af bilag 5 er det især området omkring og nord for Tune der er særlig sårbare områder med grundvandsdannelser over 100 mm/år og som bidrager med meget af grundvandsdannelsen til kalken. På kystsiden af motorvejen er sårbarheden lille fordi arealerne bidrager med mindre grundvandsdannelse til kalken. Metoden er som nævnt især velegnet til at vurdere de arealer på terræn, der bidrager mest til grundvandsdannelsen i kalken. Ved den anden metode er grundvandsdannelsen til kalken bestemt ved vandudvekslingen med modelcellen umiddelbart over kalken/skrivekridtet. Denne er vist i bilag 9. Igen finder den største grundvandsdannelse sted i den vestlige del af projektområdet, men ved denne metode beregnes også en del grundvandsdannelse i kystzonen, især omkring Greve Vandværks kildeplads ved Greve Strand, hvor der lokalt er en grundvandsdannelse på mm/år. I forhold til udpegningen af de nitratsårbare er metode 1 den mest anvendelige, fordi den fortæller hvilke arealer på terræn der skal beskyttes. Metode 2 er medtaget som supplement til metode 1. Den fortæller ikke umiddelbart hvilke områder ved terræn der skal beskyttes i forhold til nitrat, men viser nogle risiko områder, f.eks. omkring Greve Strand, der også bør rettes fokus på. Der dyrkes ikke landbrug i dette område, derfor er fokus her primært rettet mod punktforureninger. Områder med frit magasin i kalken Områder med frit magasin i kalken er vist i bilag 1. Området er primært tilstede nord og syd for Tune. Temaet er ikke indgået direkte i udpegningen af de nitratsårbare områder, men området ligger indenfor de nitratsårbare områder. I dette område er der forøget risiko for pyriteoxidation ved barometerånding. Derved forbruges de nitratreducerende forbindelser i kalken i en zone omkring boringerne, således at sårbarheden overfor nitrat forøges. Over kalken findes dog vandmættede lerlag, så det geokemiske miljø er ret komplekst i dette område Nitratkoncentrationer Nitratkoncentrationen i seneste analyser er vist på bilag 13 samt nærmere beskrevet i /3/. Koncentrationer af nitrat over 10 mg/l ses især i et bælte fra Greve Landsby over mod Tune og op mod Hedehusene. I dette område har lerdæklagene generelt Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 6 af 9

7 en mindre tykkelse jævnfør bilag 8 og mindre nitratreduktionskapacitet bl.a. som følge af større dybde til grundvandsspejlet jævnfør bilag 10. Som tidligere nævnt kendes den eksakte dybde til redoxfronten ikke, men størrelsen af grundvandsdannelsen vurderes at give et godt overordnet billede af dybden til redoxfronten, således at denne, alt andet lige, ligger dybest hvor grundvandsdannelsen er størst. Dette kan evt. verificeres ved lokale bestemmelser af dybden til redoxfronten, f.eks. i områder der er udlagt som områder med stor nitratsårbarhed Nitratsårbare områder I bilag 6 er vist den eksisterende udpegning af nitratsårbare områder sammen med det nye forslag. Udbredelsen af de nitratsårbare områder er øget i forhold til den eksisterende udpegning af indsatsområde overfor nitrat. Årsagen til dette er at der i hovedparten af området er en samlet mægtighed af ler på mindre end 15 meter samt en stor udbredelse af de sårbare vandtyper A og B samt den mere reducerede vandtype C med forhøjet sulfatindhold (>50 mg/l). De ikke nitratsårbare områder er primært tilstede ved kysten, hvor lertykkelsen er større (> 15 meter er udbredt) samt der er en større udbredelse af grundvandstype D samt grundvandstype C med lavt sulfatindhold (< 50 mg/l). Opadrettede gradienter er også udbredt i dette område.i dette område er der endvidere ikke landbrugsdrift. Områder med opadrettede gradienter er udpeget som ikke nitratsårbare områder uanset lertykkelsen. Der er bl.a. udpeget et ikke nitratsårbart område nord for Greve Landsby med lertykkelse på mindre en 10 meter, men domineret af opadrettede gradienter og lav grundvandsdannelseer og grundvandstype D. Området er en naturlig lavning mellem Greve Landsby og Olsbækken. Som en delmændge af de nitratsårbare områder er der udpeget områder med stor nitratsårbarhed, som er områder med en lertykkelse under 10 meter kombineret med en grundvandsdannelser over 100 mm/år. I de nævnte områder er der bl.a. gjordt fund af nitrat i kalken, og det vurderes at dæklagene i høj grad er oxiderede. Udpegningsgrundlaget fremgår endvidere af bilagene De nitratsårbare områder fremgår af flere bilag men er derudover vist særskilt i bilagene 6 og 7. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 7 af 9

8 1.1.7 Områder med stor nitratsårbarhed Områderne med stor sårbarhed overfor nitrat er til stede i et større område syd fra Hedehusene i nord til syd for Tune. I store dele af dette område er der frit magasin i kalken. I området nord for Tune er der generelt de mindste lertykkelser over kalken, især i Hedelandsområdet er mægtigheden ofte under 5 meter. Syd for Tune stiger lerlagstykkelsen til over 10 meter. Områderne med stor nitratsårbarhed er vist i bilag 7 lilla signatur. Områderne er primært tilstede omkring Tune samt nord for Karlslunde ved den tidligere Vardegård Kildeplads. Disse områder er karakteriseret ved samlet mægtighed af ler på maksimalt 10 meter over prækvartæret og hvor dæklagene helt eller delvist er vurderet som værende oxiderede. Vandtyperne er domineret af vandtype A og B, dog er vandtype C udbredt omkring lossepladserne ved Hedeland. I forhold til dæklagstykkelsen er der også et potentielt område med stor nitratsårbarhed omkring Gjeddelsdal. Dette område er dog ikke blevet udpeget, da der mangler lokal viden om de grundvandskemiske forhold. Området er derfor udlagt som område med nogen nitratsårbarhed. 1.2 Sårbarhed overfor andre stofgrupper Sårbarheden overfor andre stofgrupper tager udgangspunkt i størrelsen af grundvandsdannelsen til kalken. Grundvandsdannelsen er vist i bilag 5 (metode 1)og bilag 9 (metode 2). Metode 2 er kun medtaget som supplement til metode 1, da den ikke umiddelbart fortæller hvilke områder ved terræn der skal beskyttes, men viser nogle risiko områder, f.eks. omkring Greve Strand, der også bør rettes fokus på. Disse områder er især vigtige i forhold til vurderinger af punktforureninger, da modellen ikke kan opløse alle forhold på lokal skala. Som det fremgår af bilagene 5 og 9 er det især området omkring og nord for Tune der er særlig sårbare områder med grundvandsdannelser over 100 mm/år. Derudover findes andre områder nord for motorvejen fra Karlslunde til Ishøj der er sårbare på baggrund af grundvandsdannelsen. På kystsiden af motorvejen er sårbarheden mindre på grund af lille grundvandsdannelse. Dog er der især omkring Greve Vandværks kildeplads ved Greve Strand, en lokal grundvandsdannelse på mm/år. Selvom det primært er områderne længere inde i landet der bidrager med grundvandsdannelsen til kalken er det også vigtigt at have fokus på dette område, især som ovenfor nævnt i forhold til punktforureninger. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 8 af 9

9 1.3 Kilder /1/ GEUS 2009: Geo-vejledning 5. Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. /2/ Miljøstyrelsen 2000: Zoneringsvejledningen /3/ Alectia 2015: Indsatsplan Greve. Vurdering af de grundvandskemiske forhold. Not assigned - Not assigned - [VersionNumber] Side 9 af 9

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt John Flyvbjerg, NIRAS Allan Pratt, NIRAS Lars Kyhnau Hansen, Københavns Amt Mehran Vahman, Københavns Amt Indledning Det geokemiske miljø i et grundvandsmagasin

Læs mere

BNBO Udredning. Resumé. Randers Kommune. Beregning af boringsnære beskyttelsesom- Dato råder (BNBO) PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE-

BNBO Udredning. Resumé. Randers Kommune. Beregning af boringsnære beskyttelsesom- Dato råder (BNBO) PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE- BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projekt Projektnr. 1047790016 Beregning af boringsnære beskyttelsesom Dato råder (BNBO) 20140711 Emne Fyrrebakkens Vandværk PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE Initialer

Læs mere

GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1

GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1 Til Naturstyrelsen Roskilde Dokumenttype Dato August 2012 GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1 GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1 Revision 1 Dato 2012-08-14 Udarbejdet af Niels Richardt Kontrolleret

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

VESTSJÆLLANDS AMT. Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse

VESTSJÆLLANDS AMT. Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse VESTSJÆLLANDS AMT Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Indsatsområde Område nord for Slagelse August 2003 Sag 3412016 J.nr. 412-030049 Udarb. NLR/KRB/JHN Udg. 01 Kontrol TFJ Dato 2003-08-10 Godk.

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Geologisk-, hydrogeologiskog

Geologisk-, hydrogeologiskog Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé ROSKILDE AMT December 2002 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag Vandforsyningsplan 2010-2016 Ressourcebilag Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 1.1 Formål og omfang... 1 1.2 Indsamlet datamateriale... 2 1.3 Generelle vandværksoplysninger... 2 1.4 Grundvands- og sårbarhedskortlægning...

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Metoden og KS af kortlægning af redoxgræsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: NALJE Dato: 01-02-2017

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet

Læs mere

Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Birgitte Hansen, Anne Mette Nielsen, Claus Holst Iversen og Verner Søndergaard G E O - V E J L E D N I N G DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) Naturstyrelsen Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) GEOLOGISK OG HYDROSTRATIGRAFISK MODEL SYDØSTFYN Udført af: Kvalitetssikring: Godkendt af: Anders Juhl Kallesøe, Mette

Læs mere

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Grundvandskortlægning Hvidebæk Resumerapport

Grundvandskortlægning Hvidebæk Resumerapport Grundvandskortlægning Hvidebæk 2011 Resumerapport Titel: Emneord: URL: Grundvandskortlægning Hvidebæk - resumerapport (Eksempel) Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin,

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

Grundvandskortlægninger i Vejen Kommune. Teknik og Miljø. Dan Møller

Grundvandskortlægninger i Vejen Kommune. Teknik og Miljø. Dan Møller Grundvandskortlægninger i Vejen Kommune Indsatsområder i Klelund-Bække området Udfordringer Meget store arealer er udpeget som indsatsområder, både indenfor indvindingsoplande til vandværker og i OSD Vi

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SLANGERUP INDSATSOMRÅDE

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SLANGERUP INDSATSOMRÅDE Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SLANGERUP INDSATSOMRÅDE Oktober 2006 Jørlunde Østre Vandværk Jørlunde By Vandværk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Hørup Kildeplads Titel: Udgiver: Udgivelsesår:

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

»Prioritering og proportionalitet i indsatser

»Prioritering og proportionalitet i indsatser »Prioritering og proportionalitet i indsatser ATV Jord og Grundvand: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer 18 juni 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Prioritering og proportionalitet

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Kortlægning af grundvandsressourcen i Selde-Junget

Kortlægning af grundvandsressourcen i Selde-Junget Kortlægning af grundvandsressourcen i Selde-Junget Dokumentationsrapport, Oktober 2008 Kortlægning af grundvandsressourcen i Selde-Junget Dokumentationsrapport, Oktober 2008 4 Kortlægning af grundvandsressourcen

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk S:\Kort og Geodata\Grundvand\Indsatsplan\Brande\.pub S:\TM\PDF-filer\Grundvand\_A4.pdf DDO, Copyright COWI Oktober

Læs mere

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk DDO, Copyright COWI Side 24 Side 1 boringer (Carl Bro A/S 2003) se figur 19. Kortet er bedst til at vise regionale

Læs mere

Sorø-Stenlille trin 1

Sorø-Stenlille trin 1 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Ref 747332J NLR20081004A(1) Version 1 Dato 2008-12-15 Udarbejdet

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Detailkortlægning i Suså Indsatsområde (Fase 2, Trin 1), Vestsjællands og Storstrøms amter. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Allerød Kommune. December 2013 REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING OG ANDEN ÆNDRET AREALANVENDELSE I OSD OG NFI I ALLERØD KOMMUNE

Allerød Kommune. December 2013 REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING OG ANDEN ÆNDRET AREALANVENDELSE I OSD OG NFI I ALLERØD KOMMUNE Allerød Kommune December 2013 REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING OG ANDEN ÆNDRET AREALANVENDELSE I OSD OG NFI I ALLERØD KOMMUNE PROJEKT Redegørelse om byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og NFI i

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere