Selskabers exitskat. Forfatter: Aarhus Universitet, Business and Social Science. Jakob Langgaard Larsen. 4. maj Studie nr.

Transkript

1 Forfatter: Jakob Langgaard Larsen Studie nr Aarhus Universitet, Business and Social Science 4. maj 2015 Bachelorafhandling HA(Jur.) i skat, 6. semester Total antal anslag ex. Blanktegn: English Title: The Taxation of Companies when moving out of Denmark Juridisk vejleder: Anders Nørgaard Laursen Juridisk Institut, Aarhus Universitet Økonomisk vejleder: Allan Sørensen Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Selskabers exitskat Den skattemæssige behandling ved selskabers ophør fra dansk skattepligt ved selskabers fraflytning fra Danmark, samt økonomiske perspektiver på reglerne

2 1. Abstract This thesis aims to give an understanding about the taxation of unrealised capital gains on assets when companies move from Denmark to other countries. The European Court determined in Case C-261/11 European Commission v Kingdom of Denmark, that the Danish immediately taxing of firms when firms they move to outside Denmark is against European law. After that judgment, Denmark has allowed companies either to choose an immediate taxation of unrealized capital gains when moving out of Denmark or to pay the tax on unrealized capital gains over up to 7 years. When choosing to pay the tax over up to 7 years, the companies must create a standing balance 1 equal to the tax that is due. This thesis covers the tax rules that companies must follow to legally move outside Denmark. I most cases only a company that becomes registered in another member state of the European Union can move out of Denmark. The thesis also covers the law about the taxation on companies, when they move out of Denmark. Danish and European Law will be used together to establish the Danish tax law position around when companies move out of Denmark. The thesis also covers economic topics related to taxation of companies when they move out of Denmark. An immediate tax assessed on companies that move out of Denmark creates an obstacle to these companies free movement. To understand why the new rules, allowing tax payments to be staged over several years can be better for some companies, the thesis will look at how companies can create value through geographic location. This is done using OLI-framework and Porters diamond. Another economic topic, the thesis covers, is how immediate taxation can be an obstacle for free movement. This is used to assess if the new rules are better than the old rules. To asses this, the thesis covers the problems about the new rules. The problem with the new rules is primarily that companies need to pay an interest rate on the standing balance. In addition, companies choosing the new rules, incur an administrative expense managing the standing balance. From a legal point of view, the new rules also have some problems. The European Commission has criticized the new rule and may be right in some of its critic about the rules. This thesis covers the critic and if the Commission is right in is critic. Despite these problems, the new rules are a positive addition to the tax law. It ensures that some companies can move outside Denmark and use their assets more effectively elsewhere. The new rules will probably also ensure, that the Danish rules follows European Law. 1 In Danish henstandssaldo Side 2 af 59

3 Indholdsfortegnelse 1. Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og teori Selskaber omfattet af selskabsskatteloven Aktie- og anpartsselskaber Andre selskaber Værdiskabelse ved selskabers placering Hvorfor selskaber registrerer sig i andre lande Værdiskabelse ved registrering i andet land Selskabers fraflytning fra Danmark Aktie og anpartsselskabers fraflytning Aktie- og anpartsselskabers flytning af ledelsens sæde Aktie- og anpartsselskabers flytning af registrering Aktie- og anpartsselskabers flytning ved fusion eller spaltning Andre selskabers fraflytning Andre selskabers fraflytning ved registrering i anden medlemsstat SE- og SCE-selskabers fraflytning fra Danmark Konsekvenser ved ophør fra dansk skattepligt Afsluttende skatteansættelse Bagud forskudt indkomstår Anmeldelse til told- og skatteforvaltningen Afhændelsestidspunktet og værdien af aktiverne EU-rettens bidrag til dansk ret Henstand med skattebetalinger Selskaber som har mulighed for at få henstand med skattebetalinger Behandlingen af henstand med betalinger Afdrag på henstandssaldoen Aktiver og passiver bliver på ny omfattet af dansk beskatning Selskabet bliver hjemmehørende i land, som ikke er medlem af EU/EØS-land Selvangivelse i forbindelse med henstand med skattebetalinger Betalingsfristen Side 3 af 59

4 8.8 Henstandsbeløbets forrentning Kritik af henstand med skattebetalinger Første kritikpunkt Andet kritikpunkt Tredje Kritikpunkt Beskatning ved selskabers fraflytning fra Danmark i et økonomisk perspektiv Kapitalkrav pga. exitskat Opretholdelse af et effektivt skattesystem Fastholdelsen af arbejdspladser i Danmark Mulighed for henstand med skattebetalinger i et økonomisk perspektiv Henstand med skattebetalinger og selskaber Konklusion Litteraturliste Forkortelser Side 4 af 59

5 2. Indledning Folketinget vedtog ved lov nr. 170 om ændring af selskabsskatteloven, at selskaber har mulighed for henstand med skattebetalinger ved fraflytning fra Danmark til anden medlemsstat i EU. Denne tilføjelse, til reglerne om beskatning ved selskabers fraflytning fra Danmark, var et resultat af 2, at Den Europæiske Unions Domstol [herefter»eu-domstolen«] havde erklæret de danske beskatningsregler for at værende i strid med den frie etablering inden for den Europæiske Union [herefter»eu«]. Dette var sket ved Sag C-261/11, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark [Herefter»C-261/11, Kommissionen mod Danmark«]. EU-Domstolen udtalte ved Sag C- 261/11, Kommissionen mod Danmark det må fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelse i henhold til artikel 49 TEUF og EØS artikel 31 ved at vedtage og opretholde selskabsskattelovens 8, stk. 4, og dermed en skatteordning, som foreskriver umiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster i forbindelse med overførsel af aktiver fra et selskab der er etableret i Danmark, til en anden medlemsstat i Unionen eller et tredjeland, der er part i EØSaftalen 3. Problemet med de danske skatteregler var, at der skete en umiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster efter selskabsskatteloven [herefter»sel«] 4 8, stk. 4. Dette var i strid med Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde [Herefter TEUF] art. 49 da aktiver, som flyttes internt i Danmark, ikke ville bliver umiddelbart beskattet af aktivernes urealiserede kapitalgevinster. Efter SEL 5, stk. 5 og 7 ville der ved selskabers fraflytning fra Danmark også ske en umiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster på aktiver. Disse regler ville dermed ligeledes sandsynligvis være i strid med TEUF art. 49. I denne afhandling vil den skattemæssige behandling af selskaber ved selskabers fraflytning fra Danmark fastlægges. Ved selskabers fraflytning fra Danmark, sker der en beskatning, af urealiserede kapitalgevinster på aktiver i selskabet, på tidspunktet for fraflytning 5. Der vil sættes fokus på hvilke selskaber, som er omfattet af reglerne i SEL [Dette gøres i afsnit»3. selskaber omfattet af selskabsskatteloven«] og hvordan selskaber kan fraflytte dansk beskatning [Dette gøres i afsnit»5. selskabers fraflytning fra Danmark«]. Der vil i afhandlingen ses på beskatningsreglerne ved selskabers fraflytning. Dette gælder både den umiddelbare beskatning i SEL 5, stk. 7 [Dette 2 Jf. LFF nr. 91 Ændring af selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land), 2. Lovforslagets formål og baggrund 3 Sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark, præmis 48 4 Selskabsskatteloven LBK nr. 149 af 09/01/2015, Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven) 5 Benævnes også under betegnelsen»exitbeskatning«af selskaber Side 5 af 59

6 gøres i afsnit»6. konsekvenser ved ophør fra dansk beskatning«] og muligheden for tilvalg af henstand med skattebetalinger i SEL 26 og 27 [dette gøres i afsnit»8. henstand med skattebetalinger«]. Afhandlingen har fokus på de danske beskatningsregler, men vil inddrage EU-ret i det omfang, at EU-retten bidrager til den danske retsstilling [Dette gøres i afsnit»7. EU-rettens bidrag til dansk ret«]. Før vedtagelsen af L nr. 170 om selskabers mulighed for henstand med skattebetalinger ved fraflytning, kom Europa-Kommissionen [Herefter»Kommissionen«] med deres kritik af det på tidspunktet ikke vedtagne lovforslag. Afhandlingen dækker om denne kritik er berettiget eller uberettiget [Dette afdækkes i afsnit»9. kritik af henstand med skattebetalinger«]. Dette gøres for at få en ide omkring om reglerne i SEL 26 og 27 bør være udarbejdet anderledes. Det vil i afhandlingen blive afklaret, hvilke økonomiske konsekvenser reglerne om beskatning ved selskabers fraflytning har for selskaber. Dette bliver gjort ved at se på problemerne ved en umiddelbar beskatning [dette gøres i afsnit»10. Beskatning ved selskabers fraflytning fra Danmark i et økonomisk perspektiv«], og ved at se på problemerne som reglerne om mulighed for henstand med betalinger giver selskaber [dette gøres i afsnit»11.mulighed for henstand med skattebetalinger i et økonomisk perspektiv«]. Der vil også ses på, hvorfor selskabers placering kan være værdiskabende for selskaber [dette gøres i afsnit»4. værdiskabelse ved selskabers placering«]. 2.1 Problemformulering Afhandlingen har til formål at fastlægge den nuværende retsstilling efter lov nr. 170 om ændring af selskabsskatteloven blev vedtages. Dette gøres ved at fastlægge hvilke selskaber, som er omfattet af reglerne i SEL. Kun selskaber som er omfattet af SEL, kan blive beskattet efter reglerne i SEL 5 stk. 5 og 7. Andre virksomheder og selskaber vil dermed ikke kunne blive beskattet efter reglerne i SEL. Derefter fastlægges det, hvordan et selskab har mulighed for at fraflytte Danmark. Dette gøres ud fra, at reglerne om beskatning af urealiserede kapitalgevinster på aktiver kun gælder ved fraflytning fra Danmark. Selskaber, som ikke juridisk set fraflytter Danmark, vil derfor ikke være omfattet af reglerne. Dernæst vil de skattemæssige konsekvenser ved selskabers valg af enten en umiddelbar beskatning eller ved valg af henstand med skattebetalinger ved fraflytning fra Danmark blive fastlagt. Ved fastlæggelsen af den danske retsstilling vil EU-rettens bidrag til dansk ret blive inddraget. Dette gøres ved at se på række EU-rets sagers bidrag til dansk ret. Det vil tillige blive analyseret, hvilke økonomiske argumenter, der findes for selskabers frie mobilitet i EU. Dette gøres ud fra en umiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster på aktiver, kan Side 6 af 59

7 være en hindring mod den frie etablering. Reglerne i SEL 26 og 27 om mulighed for henstand med skattebetalinger bør gøre det lettere for selskaber, at flytte ud af Danmark. Det behandles derfor om de nye regler er en positiv tilføjelse til beskatningsreglerne ved selskaber fraflytning Der vil også blive set på hvorfor det kan være en fordel for Danmark og danske selskaber, at der sker en beskatning ved selskabers fraflytning. Det vil i afhandlingen blive vurderet om reglerne i SEL 26 og 27 gør, at den danske retsstilling er EU-konform. Kommissionen udtaler i et brev til skatteudvalget den 21. januar , at de ikke anser reglerne for henstand med betalinger 7 for at være i overensstemmelse med EU-retten 8. Der vil vurderes, om Kommissionen har ret i sin kritik af reglerne i SEL 26 og 27. Der vil ligeledes blive vurderet om henstand med skattebetalinger, økonomisk set, er en positiv tilføjelse til beskatningsreglerne ved selskabers fraflytning fra Danmark. Dette gøres ved at se på hvilke selskaber, som må antages at ville bruge muligheden for henstand med skattebetalinger. 2.2 Afgrænsning I afhandlingen vil der blive fokuseret på den danske retsstilling som omhandler beskatning ved selskabers fraflytning fra Danmark. Det vælges at se bort fra internationale- og EU-skatteregler omhandlende fraflytning, i det omfang reglerne ikke bidrager til den danske retsstilling. Dette er gjort for at skabe klarhed over, hvad gældende retsstilling er i Danmark. Det vil således være muligt, i en fremtidig undersøgelse, at gå dybere ned i sammenhængen mellem de danske skatteregler ved selskaber fraflytning fra Danmark og henholdsvis international ret og EU-ret. I afhandlingen vil der kun være fokus på beskatningsreglerne ved selskaber fraflytning fra Danmark i SEL 5, stk. 7. Der vil derfor kun inddrages beskatningsreglerne ved overførsler af aktiver til andre medlemsstater i SEL 8, stk. 4, i det omfang de bidrager til forståelsen af retsstillingen for selskabers fraflytning. I høj grad gælder dog de samme regler for beskatning ved overførsler af aktiver i SEL 8, stk. 4, som i SEL 5, stk. 7. Der fokuseret i afhandlingen kun på selskabers fraflytning fra Danmark. En anden problemstilling er den skattemæssige behandling ved selskabers tilflytning til Danmark. Afhandlingen omhandler ikke 6 Skatteudvalget , L 91: Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark 7 Omtaler det daværende lovforslag L91 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-EØS-land. Lovforslaget er nu reglerne om henstand med betalinger. 8 Side 7 af 59

8 denne problemstilling, da reglerne ikke har betydning for selskaber, som flytter ud af Danmark. For at få et samlet billede af skattereglerne om selskabers mobilitet, vil der være mulighed for, i en fremtidig undersøgelse, at inddrage denne problemstilling. Afhandlingen er afgrænset til kun at omhandle exitskat ved fraflytning fra Danmark for juridiske personer. Afhandlingen har ikke fokus på den skattemæssige behandling ved fysiske personers fraflytning fra Danmark. Ved lovforslag 2014/1 LSF 98 forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love er der foreslået ændring af reglerne for exitbeskatning af fysiske personer. Lovforslaget omhandler blandt andet muligheden for henstand med betalinger for fysiske personer ved fraflytning fra Danmark. En fremtidig undersøgelse vil kunne fastlægge den gældende retsstilling for fysiske personer, og om det nye lovforslag 2014/1 LSF 98 gør at exitskat for fysiske personer er EUkonform. 2.3 Metode og teori I afhandlingen vil den retsdogmatiske metode blive brugt til at fastlægge den nuværende retsstilling efter lov nr. 170 om ændring af selskabsskatteloven. Ved brug af den retsdogmatiske metode analyseres og fortolkes relevante retskilder samt retspraksis for at fastlægge den gældende skatteretlige retsstilling ved selskabers fraflytning fra Danmark. Gældende ret er her defineret, som det resultat de danske domstole ville komme frem til, hvis de skulle afsige dom. Det er derfor vigtigt i vurderingen af gældende ret at inddrage de samme retskilder, som domstolen ville inddrage, og fortolke hvilket bidrag de giver til retsstillingen. Da lov nr. 170 er et resultat af C-261/11 Kommissionen mod Danmark, vil denne sag, samt andre sager ved EU-domstolen, blive inddraget, i det omfang de kan bruges til af fortolke dansk retsstilling. Derudover vil danske domme blive inddraget, da de dansk domstole bruger domme til at fortolke gældende ret. Endelig vil der blive inddraget forarbejdet til love, da det bidrager til fortolkningen af love. I afhandlingen vil de økonomiske argumenter for selskabers frie mobilitet og exitskat, blive fremført i sammenhæng med den juridisk retsstilling. Dette gøres for at tydeliggøre de økonomiske konsekvenser, som de juridiske regler har. Der vil blive brugt økonomiske teorier til at forklarer, om de juridiske regler økonomisk set er positive eller negative for selskaber, og om de er positive eller negative for Danmark. Afhandlingen tager udgangspunkt i, at selskaber har en rationel adfærd, når de tager beslutninger. Hermed menes, at selskaber vil tage den for selskabet mest fordelagtige beslutning. Side 8 af 59

9 3. Selskaber omfattet af selskabsskatteloven I fastlæggelsen af den skatteretlige retstilling for beskatning af selskaber, er det vigtigt at få fastlagt, hvornår et selskab er omfatte af reglerne om exitskat i SEL 5, stk. 5 og 7. I SEL 1, bliver det fastlagt, hvornår et selskab er skattepligtigt efter SEL. SEL 1, stk. 1 opstiller to betingelse, som skal være opfyldt, for at man er omfattet af reglerne. Det første krav er, at selskabet eller foreningen er hjemmehørende i Danmark. Det andet krav er, at selskabet eller foreningen er oplistet i SEL 1, stk. 1 nr Der vil herunder blive gennemgået de vigtigste selskabstyper, som er omfattet af reglerne, samt hvornår et selskab er hjemmehørende i Danmark. Ved vurderingen af om et selskab er hjemmehørende i Danmark, vil der blive skelnet mellem aktie- eller anpartsselskaber i SEL 1, stk. 1 nr. 1 og SEL 1, stk. 1, nr. 2-6 selskaber. Adskillelsen mellem selskabstyperne sker, da betingelserne for om man er hjemmehørende i nogen tilfælde afviger fra hinanden. Der vil først sættes fokus på hvornår et aktie- og anpartsselskab er hjemmehørende i Danmark og derefter hvornår andre aktie- og anpartsselskaber lignende selskaber er hjemmehørende i Danmark. 3.1 Aktie- og anpartsselskaber SEL 1, stk. 1, nr. 1 siger, at indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber 9 er omfattet af reglerne i SEL. I SEL 1 er der ikke direkte anført, hvornår aktie og anpartsselskaber er hjemmehørende i Danmark. SEL 1, stk. 6. siger, at selskaber og foreninger omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2-6 er hjemmehørende i Danmark, hvis de er registreret i Danmark eller ledelsen har hovedsæde i Danmark. Da bestemmelsen ikke omfatter SEL 1, stk. 1, nr. 1 (aktie og anpartsselskaber), kan dette tyde på, at reglerne må være anderledes for aktie og anpartsselskab. Hvis man ser i forarbejderne til SEL, er der heller ikke her en afklaring af, hvornår et aktie- og anpartsselskab er hjemmehørende i Danmark 10. Ved forståelse af begrebet hjemmehørende i SEL 1, stk. 1 kan Selskabsloven derimod bruges. Brugen af Selskabsloven til at forklarer skatteretlige problemstillinger kan understøttes af, at Aage Michelsen udtaler ved løsning af skatteretlige konflikter tages udgangspunktet i almindelighed i den civilretlige kvalifikation af begreberne og fænomenerne 11. I Selskabsloven findes der ingen definition af, hvornår et selskab er hjemmehørende i Danmark. Selskabsloven opstiller dog et krav om, at et aktie- og anpartsselskab skal være registreret ved Erhvervsstyrelsen 12. Hvis dette ikke er sket, er det ikke muligt at stifte aktie- eller 9 SEL 1, stk. 1, nr LFB nr Aage Michelsen i Aage Michelsen m.fl: Lærebog om indkomstskat, 15. udg., 2013 s Jf. LBK nr. 322 af 11/04/2011: Bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 40 Side 9 af 59

10 anpartsselskabet. Hvis et selskab ikke er registreret, kan det ikke betegnes som et selskab og er i stedet en anden form for virksomhed. For at være et selskab efter SEL 1, skal man derfor være registreret. Kravet til registrering afklarer ikke om det er nødvendig for selskaber både at være registreret i Danmark og have ledelsens sæde i Danmark, for at have hjemsted i Danmark. Dette spørgsmål blev afklaret ved dom SKM HR [Herefter Playboy dommen ]. Playboy dommen omhandlede to anpartsselskaber, som var stiftet og indregistreret i Danmark. Disse to anpartsselskaber blev erhvervet af en amerikansk virksomhed (»Playboy«-koncernen), som efterfølgende drev de to anpartsselskaber fra USA. Efter erhvervelsen var hverken ledelsen eller nogen ansatte i Danmark. Skattemyndighederne mente, at anpartsselskaberne var skattepligtige i Danmark jf. SEL 1, stk. 1, nr. 1. De antog dermed, at begrebet hjemmehørende i Danmark betød registreret i Danmark. De to anpartsselskaber mente ikke, at de kunne anses som hjemmehørende i Danmark, når hverken anpartsselskabernes ledelse eller ansatte befandt sig i Danmark. Højesteret kom frem til, at kravet om, at ledelsen skal have sæde her i landet, efter ordlyden alene gælder selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 2-6, og således ikke de selskaber, der er omfattet af sel. 1, nr samt at indregistrering af et selskab her i landet er en tilstrækkelig betingelse for skattepligt efter selskabsskattelovens Begrebet hjemmehørende i landet i SEL 1, stk. 1 skal forstås som, at selskabet er registreret i Erhvervsstyrelsen i Danmark. Det er ikke en betingelse, at selskabets ledelse har hovedsæde i Danmark. Registrering i Erhvervsstyrelsen er en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for, at aktie- og anpartsselskaber er omfattet af reglerne i SEL. 3.2 Andre selskaber I SEL 1, stk. 1, nr. 2-6 er oplistet en lang række selskaber, som er omfattet af reglerne i SEL herunder aktie og anpartsselskabers-lignende selskaber 15 og en række foreninger 16. Listen omfatter næsten alle aktie- og anpartsselskabs-lignende selskaber. Eksempler på selskaber omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2-6 er fx SE- og SCE-selskaber 17 og andelsforeninger 18. Selskaber omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2-6 bliver skatteretligt anset som selvstændige skattesubjekter 19. Som nævnt under afsnit»3.1 aktie- og anpartsselskaber«er der i SEL 1, stk. 6 bestemt, at selskaber oplistet i SEL 1, stk. 1, nr. 2-6 anses 13 SKM HR 14 SKM HR 15 Jf. SEL 1, stk. 1, nr Jf. SEL 1, stk. 1, nr Jf. SEL 1, stk. 1, nr Jf. SEL 1, stk. 1, nr Se. Anders Nørgaard Laursen I Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (RED.): Selskaber aktuelle emner, 1. udgave, 2013, Jurist- og økonomforbundets forlag, side 233 Side 10 af 59

11 som hjemmehørende i Danmark, hvis de er registreret i Danmark, eller hvis ledelsen har sæde i Danmark. Dette fastlægger dermed, at der findes to tilknytningskriterier for selskaber oplistet i SEL 1, stk. 1, nr Enten skal et selskab oplistet i SEL 1, stk. 1, nr. 2-6 være registreret i Danmark eller ledelsens skal have sæde i Danmark. Ved registreret i Danmark forstås at selskabet er registreret ved Erhvervsstyrelsen. Om et selskab er registreret i Danmark, bør derfor ikke give problemer at få fastlagt. Problemet med fastlæggelsen af om andre selskaber er omfattet af dansk skattepligt opstår, når et selskab er registreret i udlandet, men hvor ledelsens sæde er i Danmark, og hvor selskabet derfor bliver omfattet af dansk skattepligt. Det er derfor nødvendigt at få fastlagt i hvilke situationer ledelsens har sæde i Danmark. I cirkulær nr. 82 International beskatning pkt uddybes begrebet ledelsens sæde. Begrebet ledelsens sæde indbefatter ikke kun, hvor selskaber har sit hovedsæde, men også hvor beslutningerne reelt træffes. Dette synspunkt er også bekræftet af retspraksis. Højesteret kommer fx frem til i Tfs H, at ledelsens sæde er hvor selskabers daglige ledelse varetages og dette normalt er hvor direktionen har sæde 20. Da SEL 1, stk. 6 blev ændret ved L nr , kan der være tvivl om, om tidligere retspraksis stadig gælder. Formålet med ændringen var at sikre, at en række selskaber omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2-6, som var registreret i Danmark, men hvor ledelsens sæde var placeret i andet land, blev beskattet i Danmark. Lovens formål var derfor ikke at ændre begrebet hjemmehørende i Danmark, og det virker dermed som en rimelig betragtning, at begrebet hjemmehørende i Danmark skal forstås som der hvor selskabets ledelses beslutninger faktisk bliver taget. I SEL 1, stk. 6, 2. pkt. findes der en undtagelse til, at et selskab bliver omfattet af dansk skattepligt pga. af enten registrering i Danmark eller placeringen af ledelsens sæde i Danmark. Denne undtagelse omhandler situationer hvor selskabet er fuldt skattepligtigt i et andet land end Danmark pga. enten registrering eller hovedsæde i det andet land, og Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet, og at denne dobbeltbeskatningsoverenskomst gør, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatningen af indkomst fra et fast driftssted i det andet land 22. I denne situation vil selskabet ikke være omfattet af reglerne i SEL. Reglerne i SEL 1, stk. 6, 2. pkt. kan have uheldige konsekvenser for selskaber fra andre medlemsstater som flytter til Danmark. Et selskab bliver som sagt omfattet af dansk beskatning, hvis det bliver registreret i Danmark. Dette gælder også selskaber fra andre medlemsstater. Hvis et selskab fra anden medlemsstat tilflytter Danmark ved at registrere sig i Erhvervsstyrelsen, og selskabet stadig har ledelsens sæde i udlandet, vil der kunne opstå en situation, hvor selskabet først tilflytter dansk 20 Tfs H, afsnit Højesterets bemærkninger 21 Lov nr om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven. 22 Jf. SEL 1, stk. 6, 2. Pkt. Side 11 af 59

12 beskatning pga. registrering i Erhvervsstyrelsen, og straks derefter fraflytter dansk beskatning pga., at en dobbeltbeskatningsoverenskomst gør, at selskabet kommer til at høre under anden medlemsstats beskatning. 23 Dette vil dermed medføre, at selskabet fraflytter dansk beskatning og at der udløses exitbeskatning af selskabet. 23 Se. Anders Nørgaard Laursen I Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (RED.): Selskaber aktuelle emner, 1. udgave, 2013, Jurist- og økonomforbundets forlag, side Side 12 af 59

13 4. Værdiskabelse ved selskabers placering Bestemmelserne i SEL 5, stk. 5 og 7 styrer beskatningen ved selskabers fraflytning fra Danmark. Det er derfor interessant at se på, hvorfor selskaber flytter fra Danmark. Der vil i dette afsnit blive fokuseret på, hvordan et selskabs placering kan være værdiskabende for selskabet. Da reglerne i SEL 5, stk. 5 og 7 som udgangspunkt kun kommer i brug, hvis et selskab registrerer sig i anden medlemsstat, vil det her blive belyst, hvorfor et selskab flytter sit registreringsmæssige hjemsted. Da grundene til, at selskaber flytter sit registreringsmæssige hjemsted, kan være forskellige for selskaber med meget begrænsede ressourcer, og selskaber med tæt på ubegrænsede ressourcer, vil der være fokus på selskaber i begge situationer. Dette gøres for at tydeliggøre forskellene i årsagerne til, at selskaber i de to situationer lader sig registrere i andre medlemsstater. Selskaber med begrænsede ressourcer er her karakteriseret ved, at selskabet ikke har de nødvendige ressourcer til at kunne oprette faste driftssteder i andre medlemsstater. Selskabet er derfor nødt til at flytte hele sit selskab til anden medlemsstat, hvis det vil udnytte fordelene ved en anden placering. I situationer hvor hele selskabet flytter til andet land, antages det her, at selskabet også flytte sit registreringsmæssige hjemsted. Dette er ikke nødvendigvis altid korrekt, men gøres for at tydeliggøre, hvorfor selskaber flytter deres registreringsmæssige hjemsted. Denne type selskab kan ikke betegnes som multinationale selskaber. Selskaber med ubegrænsede ressourcer er her karakteriseret ved, at de har de nødvendige ressourcer til at oprette faste driftssteder i andre medlemsstater. Disse selskaber har ressourcerne til at være multinationale selskaber. Disse selskaber behøver derfor ikke flytte hele selskabet, hvis de ønsker at udnytte en beliggenhed og vil ikke behøve at flytte sit registreringsmæssige hjemsted, for at udnytte en fordel. 4.1 Hvorfor selskaber registrerer sig i andre lande Selskaber med begrænsede ressourcer vil normalt skulle flytte deres registreringsmæssige hjemsted, for at kunne udnytte et lands placering. Der vil derfor fokuseres på, hvorfor selskaber lader sig registrere i andet land. OLI-framework et, som står for Ownership (O), Location (L) og Internalization (I), er en teori af John H. Dunning 24 som forklarer, hvorfor multinationale selskaber laver direkte investeringer i udlandet. OLI-framework et er derfor ikke beregnet til at blive brugt på selskaber med begrænsede ressourcer, da disse her per definition ikke kan være multinationale. Dette betyder dog ikke, at dele af OLI-framework et ikke passer på selskaber med begrænsede ressourcer 24 Se fx. The eclectic paradigm as an envelope for economic and business theories of MNE activity, John H. Dunning, 2000, International Business Review 9 Side 13 af 59

14 og kan forklarer, hvorfor disse registrere sig i andet land. Selskaber med begrænsede ressourcer skal flytte hele selskabet til udlandet, hvis de ønsker at udnytte de fordele, som der kan være ved direkte investeringer i udlandet. Selskaber med ubegrænsede ressourcer vil kunne lave direkte investeringer i udlandet ved fx at oprette faste driftssteder i udlandet. Dette kan de gøre uden at flytte deres registreringsmæssig hjemsted. Der udløses dermed ikke exit beskatning. Der vil her kun fokuseres på Location [herefter»beliggenhed«]. I følge OLI-framework et er en vigtig grund til at selskaber lader sig registrere i andre lande, landes beliggenhed. Selskaber kan have behov for en bestemt beliggenhed for at kunne udnytte selskabets konkurrencemæssige fordel bedst muligt. En bestemt beliggenhed kan være attraktiv, hvis der på en beliggenhed findes immobile, naturlige eller skabte fordele, som selskabet kan bruge sammen med deres egen konkurrencemæssige fordel 25. Hvis de immobile, naturlige eller skabte fordele er store, vil selskaber enten fraflytte deres egen medlemsstat for at opnå fordelen eller lave direkte investeringer i placeringen. Selskaber, som har behov for en bestemt beliggenhed i et andet land for at kunne udnytte sine konkurrencemæssige fordele, og som har begrænsede ressourcer, vil flytte selskabet til denne beliggenhed i udlandet. Selskabet vil i denne situation også flytte deres registreringsmæssige hjemsted til udlandet. Selskaber med ubegrænsede ressourcer vil godt kunne udnytte en beliggenhed i andet land, uden at de skal flytte registreringsmæssigt hjemsted. Dette sker ved, at opretter faste driftssteder på bestemte beliggenheder. Disse selskaber vil derfor normalt ikke flytte deres registreringsmæssig hjemsted, hvis de ønsker at udnytte en beliggenhed i andet land, men i stedet lave direkte investeringer i udlandet. Det vil herefter blive forklaret, hvilke fordele placeringen i bestemte lande kan have, som selskaber ønsker at opnå. 25 Jf.. The eclectic paradigm as an envelope for economic and business theories of MNE activity, John H. Dunning, 2000, International Business Review 9, Introduction: the contents of the eclectic paradigm Side 14 af 59

15 4.2 Værdiskabelse ved registrering i andet land Porters diamant bruges til at forklare, hvorfor en bestemt beliggenhed kan skabe en fordel for en virksomhed. Michael E. Porter, som lavede teorien bag Porter s diamant 26 påstod, at virksomheder skaber en konkurrencemæssig fordel ved at være innovative 27. Det bliver derfor vigtigt for en virksomhed at være placeret i det land, som giver mulighed for størst mulig innovation 28. Porter s diamant er oprindeligt ikke tænkt som et redskab til at forstå, hvorfor et selskab flytter registreringsmæssige hjemsted, men til at forstå hvorfor virksomheders beliggenhed kan give virksomheden en konkurrencemæssig fordel. I denne afhandling vil Porter s diamant blive brugt til at forstå hvilke beliggenhedsmæssige fordele som selskaber med begrænsede ressourcer, og selskaber med næsten ubegrænsede ressourcer ønsker at opnå, når de registrerer sig i udlandet. Ved brug af Porters diamant bliver der opstillet fire faktorer 29 til at forklare, hvordan selskaber skaber en konkurrencemæssig fordel ved deres beliggenhed. De fire faktorer er Factor Condition [herefter»produktionsfaktorer«], Firm Strategy, Structure and Rivalry [Herefter»virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering«], Demand Conditions [herefter»efterspørgselsforhold«] og Related and Supporting Industries Figur: Micheal E. Porter s Diamond Model, What is Michael Porter s Diamond Model?, BusinesMate.Org [herefter»beslægtede og understøttende industrier«]. I dette afsnit vil der især blive fokuseret på produktionsfaktorer samt faktoren beslægtede og understøttende industrier, da det vurderes at disse faktorer er mest relevante i forhold til forståelsen af hvorfor selskaber registrere sig i andre lande. Porter faktor virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering, samt faktoren efterspørgselsforhold 26 Se Harvard business review march-april 1990: The Competitive Advantage of Nations, Michael E. Porter, Jf. Harvard business review march-april 1990: The Competitive Advantage of Nations, Michael E. Porter, 1990, side Jf. Harvard business review march-april 1990: The Competitive Advantage of Nations, Michael E. Porter, 1990, side Bliver af Micheal E. Porter kaldet determinants for National Competitive advantage Side 15 af 59

16 vurderes at være mindre relevante i forhold til registrering i andre lande. Som supplement til Porters diamant vil der også i dette afsnit inddrages skattefordele ved selskabers beliggenhed i andre lande, da dette også kan bidrage til at forklarer, hvordan selskaber skaber værdi ved en bestemt beliggenhed. For en dybere gennemgang af Porters diamant se Harvard business review march-april 1990: The Competitive Advantage of Nations, Michael E. Porter, Med produktionsfaktorer menes, at virksomheder efterspørger en række faktorer, som skal bruges i virksomhedens produktion. Virksomheder kan fx efterspørge råmaterialer, naturressourcer, kapital eller en veludbygget infrastruktur. Immobile produktions faktorer vil selskaber skulle flytte til, for at få adgang til. Selskaber med begrænsede ressourcer vil typisk flytte til beliggenheder, hvor de har adgang til vigtige immobile produktionsfaktorer, da dette giver dem en konkurrencemæssig fordel. Et selskab med begrænsede ressourcer kan modsat for at få adgangen til mobile Produktionsfaktorer, flytte de mobile ressourcer til deres beliggenhed. Adgang til mobile ressourcer kræver dermed ikke, at et selskab flytter sit hjemsted. Selskaber med næsten ubegrænsede ressourcer vil kunne oprette faste driftssteder for at skaffe adgang til immobile produktionsfaktorer. Dette gør, at denne faktor ikke er afgørende, for at selskaber med næsten ubegrænsede ressourcer flytter sit registreringsmæssige hjemsted til en bestemt placering. Porters faktor Beslægtede og understøttende industrier beskriver, at selskaber med en beliggenhed, hvor der findes beslægtede og understøttende industrier kan skaffe en konkurrencemæssig fordel. Et selskab kan klare sig bedre ved en beliggenhed tæt på industrier med komplementære virksomheder. Dette kan være en vigtig grund, til at selskaber med begrænsede ressourcer flytter registreringsmæssigt hjemsted til en bestemt beliggenhed. Beslægtede og understøttende industrier er vigtige for selskaber med begrænsede ressourcer, da disse normalt er nødt til at samarbejde for at kunne konkurrere med større virksomheder. Selskaber med næsten ubegrænsede ressourcer vil kunne udnytte beslægtede og understøttende industrier ved at placere faste driftssteder tæt på de beslægtede og understøttende industrier. Selskaber med næsten ubegrænsede ressourcer har derfor ikke behov for at flytte deres registreringsmæssige hjemsted for at kunne udnytte beslægtede og understøttende industrier. En faktor, som ikke bliver benævnt i Porters diamant, er skatteforhold. Selskaber vil med fordel lade sig registrere i lande med fordelagtige skatteforhold. For selskaber med begrænsede ressourcer vil skatteforhold typisk ikke være den afgørende faktor, da adgang til produktionsfaktorer og beslægtede Side 16 af 59

17 og understøttende industrier tit er vigtigere. Det er dog stadig en faktor som selskaber med begrænsede ressourcer tænker ind, når de vælger placering i bestemte lande. For selskaber med næsten ubegrænsede ressourcer er skatteforhold en vigtig faktor, når selskabet vælger placering i bestemte lande. Dette er fordi, at fordelagtige skatteforhold, for et selskab som helhed, i de fleste tilfælde ikke kan skaffes ved placering af faste driftssteder, da adgang til fordelagtige skatteforhold kræver selskabet flytter til landet og bliver skattepligtig i landet. Et selskab med ubegrænsede ressourcer skal derfor registrere sig, i det andet land, for at skaffe skattefordelene ved en placering i landet. Hvilke faktorer der er vigtige for de enkelte virksomheder afhænger også af typen af virksomhed, fx vil en servicevirksomhed vælge placering ud fra nogle andre faktorer end en produktionsvirksomhed. Der findes ikke et perfekt mix af faktorer, som gælder alle selskaber. For selskaber med begrænsede ressourcer vil produktionsfaktorer, samt beslægtede og understøttende industrier normalt være en vigtige faktorer for, hvor selskabet vælger placering. Ved selskaber med ubegrænsede ressourcer vil det derimod normalt være skatteforhold, som har størst betydning for, hvor selskabet lader sig registrere. Samtidigt vil selskaber, som vælger at lade sig registrere i andre lande, typisk gå efter lande, hvor der er gode forhold på flere af faktorerne. Et selskabs placering kan, som det fremgår af overstående, være med til at give selskabet en konkurrencemæssig fordel og vil give selskabet mulighed for at skabe mere værdi. Side 17 af 59

18 5. Selskabers fraflytning fra Danmark I SEL 5, stk. 5 og 7 findes reglerne om beskatning af selskaber ved selskabers ophør med at være skattepligtig efter SEL 1, stk. 1. Det er i denne sammenhæng relevant at få fastlagt, hvornår et selskab ophører med at være skattepligtig efter SEL 1, stk. 1. I afsnittet 3. Selskaber omfattet af selskabsskatteloven blev det fastlagt, at der er forskel på kravene til hvornår et aktie-/anpartsselskab og selskaber oplistet i SEL 1, stk. 1, nr. 2-6 er omfattet af SEL. Det giver derfor mening, at der sker en opdeling mellem de to typer selskaber, ved vurdering af, hvornår selskabet er ophørt med at være under dansk beskatning. Under de to selskabstyper vil der blive set på, hvornår der bliver udløst exitskat ved forskellige typer af udflytning fra Danmark. 5.1 Aktie og anpartsselskabers fraflytning. I Playboy-dommen 30 blev det bestemt, at det var en tilstrækkelig betingelse, at et aktie- eller anpartsselskab var registreret i Danmark, for at det var omfattet af reglerne i SEL. Det virker dermed sandsynligt, at flytning af aktie- eller anpartsselskabers registreringsmæssig hjemsted, til et andet land, vil medfører at selskabet ophører med at være skattepligtig efter SEL 1. I SEL 5, stk. 5 bliver et selskab som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne 31, også omfattet af reglerne om exitskat. I afsnit vil det derfor inddrages, hvordan en dobbeltbeskatning med andet EU-land kan påvirke selskabers skattemæssige retsstilling ved fraflytning fra Danmark. Der vil også fokuseres på, om flytning af registrering kan lede til exitbeskatning i afsnit 5.1.2, og derefter i afsnit om en fusion eller spaltning kan lede til exitbeskatning Aktie- og anpartsselskabers flytning af ledelsens sæde Playboy-dommen betød, at aktie- og anpartsselskaber som hovedregel ikke ophører med at være under dansk beskatning ved blot at flytte ledelsens sæde til andet land 32. Dette er tilfældet, fordi selskabet efter dansk lov stadig bliver anset som værende omfattet af reglerne i SEL. Der sker derfor som udgangspunkt ikke exitbeskatning af selskabet, hvis selskaber flytter ledelsens sæde til udlandet, da selskabet ikke ophører med at være skattepligtig efter SEL Efter SEL 5, stk. 5 vil der alligevel ske beskatning i situationer, hvor selskabet flytter ledelsens sæde til medlemsstat, hvor Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Det er en betingelse 30 SKM HR 31 Jf. SEL 5, stk. 5, 1. pkt. 32 Anders Nørgaard Laursen, Selskaber aktuelle emner, 1. udgave, 2013, side Jf. SEL 5, stk. 5, 1. pkt. Side 18 af 59

19 i bestemmelsen, at selskabet pga. dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne 34. Denne del af bestemmelsen omhandler en situation, hvor et selskab bliver skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og i et anden medlemsstat, dvs. en situation hvor både Danmark og det andet land anser selskabet som omfattet af landets skatteregler. Da Danmark anser et selskab for under dansk beskatning, når det er registreret i Danmark, vil det andet land typisk anse selskabet som omfattet af landets beskatningsregler pga., at selskabets ledelse har sæde i landet. Selskabet er dermed registreret i Danmark, mens selskabets ledelse har sæde i andet land, og der opstår dobbeltdomicil og dobbeltbeskatning. Da dobbeltbeskatning ikke er ønskværdigt, bruges dobbeltbeskatningsoverenskomster til at bestemme, hvilket land der har ret til at beskatte selskabet. Det antages her, at Danmark og landet har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at de i dobbeltbeskatningsoverenskomsten har indarbejdet lignende bestemmelser som artikel 4 stk. 3 i OECD s modeloverenskomst. Efter OECD s modeloverenskomst art. 4, stk. 3 skal et selskab ved dobbeltdomicil, beskattes hvor ledelsen har sæde. I denne situation vil et selskab, som er registreret i Danmark, men hvis ledelse flytter til andet land, være omfattet af SEL 5, stk. 5, og der vil udløses exitbeskatning af selskabet. Det er i denne sammenhæng vigtigt at pointere, at selskabet stadig internt i Danmark betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til intern dansk skatteret 35. Dette betyder, at Danmark stadig har ret til at beskatte indkomst med kilde her i landet 36. Der vil kun ske exitbeskatning af aktiver, som på tidspunktet for selskabers fraflytning fra Danmark, ikke længere er omfattet af dansk beskatningsret. 37 Aktiver som stadig vil blive beskattet i Danmark i forhold til intern dansk skatteret, vil derfor ikke blive beskatte af de urealiserede kapitalgevinster Aktie- og anpartsselskabers flytning af registrering I lov nr. 616 af 12. juni 2013 er der indført hjemmel til, at et dansk registreret selskab kan flytte sit registrerede hjemsted til et andet EU/EØS-land. Selskaber kan efter indførslen af loven, flytte registrering til andre medlemsstater. Det vil nu blive undersøgt, hvilke muligheder et aktie- eller anpartsselskab har for at ophøre med at være under dansk beskatning ved at lade sig registrere i andet land. Spørgsmålet om, hvordan et dansk selskab bliver registreret i et andet land er en selskabsretlig problemstilling, og vil kun kommenteres, i det opfang det er nødvendigt for forståelsen af den 34 Jf. SEL 5, stk. 5, 1. pkt. 35 Anders Nørgaard Laursen, Selskaber aktuelle emner, 1. udgave, 2013, side Anders Nørgaard Laursen, Selskaber aktuelle emner, 1. udgave, 2013, side Se Anders Nørgaard Laursen, Selskaber aktuelle emner, 1. udgave, 2013, side 239 Side 19 af 59

20 skatteretlige problemstilling 38. Det er vigtigt, at der skelnes mellem at lade sig registrere i andet EU/EØS-land og ikke-eu/eøs-land. 39 Efter lov nr. 616 af 12. juni 2013 bliver grænseoverskridende flytning af hjemsted styret i selskabslovens 318 a- 318 o. Der er i selskabslovens 318 a opstillet en række betingelser, for at selskaber kan flytte deres registrerede hjemsted. For det første kan registreringen af selskabets hjemsted kun flyttes til andet EU/EØS-land. Det er ikke muligt at flytte registrering til et land uden for EU/EØS, ved brug af reglerne. For det andet kan der kun ske grænseoverskridende flytning til lande, hvor landets lovgivning tillader grænseoverskridende flytning af hjemstedet 40. Da der ikke findes en fælles EU-regulering vedrørende grænseoverskridende flytning af hjemsted 41, betyder dette, at det sandsynligvis ikke vil være muligt at flytte hjemsted til alle EUlande. Den sidste betingelse er, at man kun kan flytte til andet EU/EØS-land, hvis landet har lovgivning, som beskytter det danske selskabs medarbejderes ret til medbestemmelse 42. Reglerne i selskabsloven 318 a er derfor begrænset ved kun at omfatte en række lande. Da der ikke endnu findes regler, som gør det muligt at flytte sit registreringsmæssige hjemsted til lande uden for EU, vil flytning medfører opløsning af selskabet og beskatning efter SEL 5, stk. 1. Det vil derfor ikke anses som en fraflytning. Et aktie eller anpartsselskab som udnytter reglerne i selskabsloven 318 vil ophøre med at være omfattet af de danske regler i SEL 1, stk. 1, nr. 1. Dette vil medføre, at der sker exitbeskatning efter SEL 5, stk Aktie- og anpartsselskabers flytning ved fusion eller spaltning Det er muligt, efter indførslen af direktiv 2005/56/EF 43, for et aktie- eller anpartsselskab at fusionere eller spalte med et udenlandsk selskab. Det vil herefter beskrives, om det er muligt at ophøre med at være beskattet efter de danske selskabsskatteregler ved fusion eller spaltning med udenlandsk selskab. I Sag C-411/03 SEVIC Systems AG har EU-domstolen afgjort, at det skal være muligt for selskaber som laver en grænseoverskridende fusion at blive registreret i det fortsættende selskabs land. Det er en betingelse for at et land skal tillade selskabers grænseoverskridende fusion, at landet tillader at to indenlandske selskabers fusion bliver registreret i landet 44. Da der i Danmark, på tidspunktet for 38 For dybere gennemgang se fx, Helle Vestergaard Rasmussen og Sanne Neve, RR Grænseoverskridende flytning af hjemsted, Jf. Selskabsloven 318 a, stk Jf. Selskabsloven 318 a, stk Søren Friis Hansen, Dansk Selskabsret 1, 4.udgave, 2014, side Jf. Selskabsloven 318 a, stk Europa-parlamentets og rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar. 44 Jf. C-411/03 SEVIC Systems AG, præmis 31. Side 20 af 59

21 afgørelsen, var mulighed for, at to indenlandske selskaber kunne registreres i Danmark efter en fusion, blev direktiv 2005/56/EF indført ved dansk lov i lov nr. 573 af 6. juni 2007 om grænseoverskridende fusioner indført i de danske regler. I selskabslovens kapitel 16. Grænseoverskridende fusion og spaltning er de danske regler for grænseoverskridende fusion og spaltning indsat. Der vil her kun ske en gennemgang af de selskabsretlige regler for fusion og spaltning, i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af den selskabsskattelige problemstilling. Selskabsloven 271 giver mulighed for, at kapitalselskaber kan lave grænseoverskridende fusion med kapitalselskaber, som er omfattet af andre EU/EØS-landes lovgivning, og selskabslovens 291 giver mulighed for at lave en grænseoverskridende spaltning med selskaber som er under andre EU/EØS-landes lovgivning. For at selskaber kan lave en grænseoverskridende fusion skal de opfylde betingelserne i selskabsloven 271. Den første betingelse er, at de øvrige deltagere i fusionen skal være kapitalselskaber. Den anden betingelser er, at de andre deltagere i fusionen skal være hjemmehørende i EU/EØS-land. Der er ligeledes en række betingelser, for at et selskab kan lave en grænseoverskridende spaltning. Den første betingelse er, at spaltningen skal være med selskaber, som hører under EU/EØS-landes lovgivning 45. Den næste betingelse er, at lovgivningen, som de øvrige deltagendes selskaber hører under skal tillade grænseoverskridende spaltning, og den sidste betingelse er, at, landets lovgivning skal beskytte det danske indskydende selskabs medarbejderes ret til medbestemmelse 46. Selskabsloven giver dermed et dansk selskab mulighed for, som led i en fusion eller spaltning, at registrere sig i anden medlemsstat og dermed ophører fra dansk skattepligt. Den skattemæssige behandling af fusion og spaltning bliver styret af Rådets direktiv 2009/133/EF 47 [herefter»fusionsskattedirektivet«], som er implementeret i dansk lov i fusionsskatteloven [Herefter»FUSL«] 48. Da fusionsskattedirektivets 49 art. 4 fortæller Fusion, spaltning eller partiel spaltning medfører ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige værdi 50. Der vil derfor som udgangspunkt 45 Jf. Selskabsloven 291, stk Jf. SL 291, stk Rådets direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE s eller SCE s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater 48 Oprindeligt blev direktiv 90/424/EØF implementeret ved lov nr. 219 af 2. april 1992 i. Dette direktiv er nu direktiv 2009/133/EF. 49 Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktiver vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE s eller ECE s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater 50 Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009, art. 4 Side 21 af 59

22 ikke ske beskatning af kapitalgevinster på aktiver, hvis selskaber laver en fusion eller spaltning med andet selskab. Der vil i stedet ske skattemæssig succession efter FUSL 8, stk Hvis der heller ikke kan ske beskatning af kapitalgevinster ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger, vil der ikke kunne ske beskatning efter SEL 5, stk. 7. Efter fusionsskattedirektivet art. 4, stk. 2, litra b skal begrebet overførte aktiver og passiver i fusionsskattedirektivets art. 4, stk. 1 kun forstås som aktiver og passiver, der efter fusionen forbliver i det indskydende selskabs medlemsstat. Der kan derfor kun ske skattemæssig succession af det indskydende selskabs aktiver og passiver, som forbliver i medlemsstaten, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende. Et dansk selskab, som fusionerer eller spalter med et selskab i anden medlemsstat, vil blive beskattet efter SEL 5, stk. 7 af aktiver og passiver, der som led i fusionen eller spaltningen, flytter til den anden medlemsstat. Grunden til, at der sker beskatning er igen, at aktiverne forlader dansk beskatning, og ikke at selskabet fraflytter Danmark pga. fusionen eller spaltningen. Det er derfor kun aktiver, som forlader dansk beskatning på fraflytningstidspunktet, som skal beskattes. 5.2 Andre selskabers fraflytning Der vil nu sættes fokus på fraflytningsreglerne for SEL 1, stk. 1, nr. 2-5 selskaber. For disse selskaber kræves, for at være omfattet af SEL, enten, at selskabet er registreret i Danmark, eller at selskabets ledelse har sæde i Danmark 51. I de fleste situationer vil selskaber efter SEL 1, stk. 1, nr. 2-5 følger de samme regler for fraflytning, som fraflytningsreglerne for aktie- og anpartsselskaber 52. Der kan derfor tages udgangspunkt i reglerne i afsnit 5.1 ved andre selskabers fraflytning fra dansk beskatning. Dette skyldes, at disse selskaber også er omfattet af dansk beskatning, så lang tid selskabet er registreret i Danmark. Der findes dog situationer, for selskaber omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2-5, hvor reglerne er anderledes. Dette er fx når SEL 1, stk. 1, nr. 2-5 selskaber registrerer sig i udlandet, men hvor de stadig har ledelsens sæde i Danmark. En anden situation er, hvis der er tale om SE- og SCE-selskaber, som er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2. En gennemgang af reglerne for SE-selskaber og SCE-selskaber er derfor nødvendig. Der vil herefter gennemgås disse to situationer Andre selskabers fraflytning ved registrering i anden medlemsstat Ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 blev der også indført hjemmel til, at selskaber omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2-5 kunne flytte deres registreringsmæssige hjemsted. Da selskaber efter SEL 1, stk. 1, 51 Jf. SEL 1, stk Se afsnit 3.1 Aktie og anpartsselskaber fraflytning for gennemgang af disse regler. Side 22 af 59

23 nr. 2-5 vil være omfattet af dansk beskatning, hvis de enten har ledelsens sæde i Danmark eller er registreret i Danmark, vil flytning af registreringen til anden medlemsstat som udgangspunkt ikke medføre fraflytningsbeskatning. Dette skyldes, at selskabet typisk stadig har ledelsens sæde i Danmark. Selskabet vil derfor kun blive beskattet, hvis selskabets ledelses sæde også flytter til udlandet. Hvis selskabets ledelses sæde flyttes til udlandet, og selskabet bliver registreret i anden medlemsstat, vil det medfører exitskat efter SEL 5, stk SE- og SCE-selskabers fraflytning fra Danmark En anden undtagelse for selskaber efter SEL 1, stk. 1, nr. 2-5 er SE-selskaber og SCE-selskaber, der findes i SEL 1, stk. 1, nr SE- og SCE-selskaber er en fælleseuropæisk selskabsform 54, hvis skattemæssige behandling er reguleret i Fusionsskattedirektivets art. 12. Fusionsskattedirektivets art. 12 er implementeret i SEL 5, stk. 8. SEL 5, stk. 8 fortæller, at SE-selskaber og SCE-selskabers flytning af registreringsmæssigt hjemsted medfører beskatning på aktiver, som flytter ud af Danmark på tidspunktet for registrering i anden medlemsstat. Dette gælder kun for aktiver, som faktisk flytter ud af dansk beskatning på fraflytningstidspunktet. Der vil derfor ikke ske beskatning af urealiserede kapitalgevinster på aktiver, som forbliver i et fast driftssted i Danmark på tidspunktet for SE- eller SCE-selskabets registrering i anden medlemsstat. 53 Jf. SEL 2 C, stk Jf. Søren Friis Hansen, Dansk Selskabsret 1, 4.udgave, 2014, side 288 Side 23 af 59

24 6. Konsekvenser ved ophør fra dansk skattepligt I SEL 5, stk. 5 og stk. 7 findes reglerne for de skattemæssige konsekvenser, ved at selskaber ophører med at være skattepligtige efter SEL 1. SEL 5, stk. 5 og stk. 7 gælder både når selskaber fraflytter dansk beskatning, og når selskaber bliver likvideret. Dette betyder, at ikke alt i bestemmelsen er relevant ved selskabers fraflytning fra dansk beskatning. Der vil i dette afsnit ses på konsekvenserne af, at der sker beskatning ved selskabers ophør med at være skattepligtige efter SEL 5, stk. 5 og SEL 5, stk. 7. Der vil først fokuseres på SEL 5, stk. 5 og derefter SEL 5, stk. 7 SEL 5, stk. 5 siger, at hvis et selskab ophører med at være skattepligtig efter SEL 1, finder SEL 5, stk. 1-3 og ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1 tilsvarende anvendelse. Det er derfor relevant at undersøge hvad disse regler siger. Der vil her ikke fokuseres på ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1, men blot pointeres, at denne bestemmelse afklarer i hvilke situationer likvidationsprovenu skal behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier Afsluttende skatteansættelse SEL 5 stk. 1 fortæller, at hvis et selskab ophører med at være under dansk skattepligt, vil dets skattepligt først ophører ved tidspunktet for overgangen fra dansk skattepligt. Et selskab vil derfor være skattepligtig efter SEL 1 indtil overgang fra dansk skattepligt. Den afsluttende skatteansættelse for selskaber, hvis indkomstår følger kalenderåret, vil være fra kalender- og indkomstårets start, til selskabet ophører. For afklaring af tidspunktet for ophør se afsnit 5. Selskabers fraflytning fra Danmark 6.2 Bagud forskudt indkomstår SEL 5, stk. 2 omhandler selskaber med bagud forskudt indkomstår. SEL 5, stk. 2 fortæller Udløber det sædvanlige indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagud forskudt indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted. Situationen som SEL 5, stk. 2 omhandler er et selskab, som har bagud forskudt indkomstår, og hvor selskabets opløsning sker mellem udløbet af selskabets indkomstår og kalenderårets afslutning. I 55 Jf. Ligningslovens 16A, stk. 3, nr. 1 Side 24 af 59

25 denne situation vil det sidste indkomstår være mellem indkomstårets begyndelse, og indtil der sker opløsning. Denne bestemmelse sikrer dermed, at selskabet ikke beskattes igen fra kalenderårets start. 6.3 Anmeldelse til told- og skatteforvaltningen Efter SEL 5, stk. 3 skal der senest 1 måned efter selskabets overgang til skattepligt i anden medlemsstat, indsendes en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen 56. Med anmeldelsen skal der være en opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. 57 Der findes i SEL 5, stk. 3, 2. pkt. en undtagelsen til at anmeldelsen skal ske senest 1 måned efter overgangen. SEL 5, stk. 3, 2. pkt. fortæller, at i situationer hvor fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår udløber før 1 måned, afkortes fristen til at være lig med fristen for selvangivelsen. Efter Skattekontrollovens 4, stk. 2, er fristen for selvangivelse for juridiske personer senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. I situationer hvor indkomståret udløber i perioden mellem den 1. februar og den 31. marts, vil fristen for selvangivelsen være senest den 1. august samme år. Der gives i SEL 5, stk. 3, 3. pkt. mulighed, for at told- og skatteforvaltningen kan udsætte fristen for anmeldelse. Dette kræver, at der er fremsat en anmodning om det og at der foreligge særlige forhold. I situationer hvor fristen for anmeldelse ikke overholdes, vil der tilfalde den ansvarlige en bøde. Denne bøde fastsættes af told- og skatteforvaltning Afhændelsestidspunktet og værdien af aktiverne SEL 5, stk. 7, 1. pkt. regulerer tidpunktet for afhændelse af aktiver ved ophør af skattepligt efter SEL 1. Efter SEL 5, stk. 7, 1. pkt. bliver aktiver anset som afhændet på fraflytnings tidpunktet. Dette vil være tidpunktet for enten af-registrering som selskab i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller når hovedsædet bliver flyttet fra Danmark til anden medlemsstat og beskatningsretten tilfalder den anden medlemsstat pga. dobbeltbeskatningsoverenskomst. Værdien af aktiverne på afhændelsestidspunktet bliver reguleret i SEL 5, stk. 7, 2. pkt. Efter denne bestemmelse, skal værdien af aktiverne opgøres til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Det kan være svært at opgøre værdien af en række aktiver, hvis aktiverne ikke er beregnet til handel. Selve metoden bag opgørelsen vil ikke blive behandlet i denne afhandling. 56 Er SKAT som varetager told- og skatteforvaltningen 57 Jf. SEL 5, stk. 3, 1.pkt. 58 Jf. SEL 5, stk. 3, 4. pkt. Side 25 af 59

26 7. EU-rettens bidrag til dansk ret Reglerne om exitbeskatning af selskaber i SEL 5, stk. 5 og 7 er som udgangspunkt en ren dansk retslig problemstilling. Da reglerne i SEL 5, stk. 5 og 7 kan have betydning for om et selskab flytter til et andet land end Danmark, bliver dette udgangspunkt modificeret. EU-domstolen har i en række domme taget stilling til retsstillingen omkring medlemsstaters bestemmelser om exitskat. Der vil her ses på, hvilket bidrag EU-domstolens domme bidrager med til den danske retsstilling om exitskat for selskaber. Den første dom som omhandlede exitskat er sag C-81/87 The Queen mod H. M. Treasury and Commissioners of Inland Revenue, ex. Parte Daily Mail and General Trust PLC [herefter»c-81/87 Daily Mail«]. Sagen omhandlede selskabet Daily Mail, som var registreret i Det Forenede Kongerige, og som ønskede at flytte hjemsted til Nederlandene af skattemæssige hensyn. Efter britisk lovgivning kunne et selskab etablere sit hovedsæde og hovedkontor i andet land end Det Forenede Kongerige uden at miste status som juridisk person i Det Forenede Kongerige 59. Det Forenede Kongerige lagde selskabsretsligt et registreringskriterium til grund for, hvor selskabet hørte hjemme. Selskabers flytning af hovedsæde krævede derimod, at Skatteministeriet godkendte fraflytningen 60. Grunden til dette var, at Det Forenede Kongerige ikke skattemæssigt anså selskaber, som havde hovedsæde i andet land, for at være under britisk selskabsskat 61. Skatteretligt lagde Det Forenede Kongerige dermed et hovedsædekriterium til grund for, hvor selskabet skulle beskattes. En flytning af hovedsæde ville dermed bringe Daily Mail uden for britisk selskabsskat. Nederlandene tillod, at selskaber flyttede deres hovedsæde dertil, og dette medførte, at selskabet fik skattemæssigt hjemsted i Nederlandene 62. Det var i sagen ubestridt, at grunden, til at Daily Mail flyttede hovedsæde, var ønsket om at sælge ikke-permanente aktiver under fordelagtig beskatning i Nederlandene. 63 For at Daily Mail kunne opnå Skatteministeries godkendelse af hovedsædets flytning, krævede Skatteministeriet, at Daily Mail solgte en del af de ikke-permanente aktiver i Det Forenede Kongerige, som selskabet havde tænkt sig at realisere i Nederlandene 64. Med Skatteministeriets krav vil der derfor faktisk ske en exitskat af aktiver, ved selskabets flytning af hovedsæde til Nederlandene. De præjudicielle spørgsmål i sagen handlede om, hvorvidt et selskab kunne flytte sit 59 Jf. C-81/87 Daily Mail, præmis 3 60 Jf. C-81/87 Daily Mail, præmis 5 61 Jf. C-81/87 Daily Mail, præmis 4 62 Jf. C-81/87 Daily Mail, præmis 6 og 7 63 Jf. C-81/87 Daily Mail, præmis 7 64 Jf. C-81/87 Daily Mail, præmis 8 Side 26 af 59

27 vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat, og hvis dette var muligt, om denne flytning kunne være betinget af en national tilladelse 65. Domstolen kom frem til, at medlemsstaterne ikke må opstille hindringer, mod at selskaber etablerer sig i andet land, hvis selskabet er stiftet i overensstemmelse med landets lovgivning. 66 Der blev ikke i sagen taget stilling til, om den exitskat som Skatteministeriet krævede for flytning af hovedsæde, var imod den frie etablering i EU. Det blev på dette tidspunkt derfor ikke afklaret, om exitskat kunne være en restriktion mod den frie etablering efter TEUF art. 49. I Sag C-371/10, National Grid Indus BV mod Inspecteur van de Belastingdient Rijnmond/kantoor Rotterdam [Herefter»C-371/10 National Grid Indus«] fik Domstolen igen mulighed for at afklare om exitskat for selskaber kunne være en hindring mod den frie etablering. Sagen omhandlede anpartsselskabet National Grid Indus, som var registreret i Nederlandene. National Grid Indus flyttede sit faktisk hovedsæde til Det Forende Kongerige. Efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Nederlandene og Det Forenede Kongerige ville National Grid Indus ikke være beskattet i Nederlandene mere, men være beskattet i Det Forenede Kongerige 67. Ved denne flytning fra Nederlandsk skattepligt skulle selskabet betale exitskat på de latente kapitalgevinster på tidspunktet for flytningen af virksomhedens hjemsted 68. Det præjudicielle spørgsmål i sagen omhandlede her, om exitskat ved fraflytning fra en medlemsstat til en anden medlemsstat, var en hindring mod den frie etablering i art. 43 EF (nu art. 49 TEUF) 69. Dette blev besvaret med, at exitbeskatning kunne være i strid med den frie etablering, hvis lignende selskabers flytning inden for landets grænser ikke blev behandlet skattemæssigt tilsvarende 70. Afgørelsen biddrager til gældende dansk skatteret med, at medlemsstater ikke må lade selskaber, som flytter ud af medlemsstaten, umiddelbart exitbeskatte af latente kapitalgevinster. Dette gælder kun hvis medlemsstaten ikke pålægger en umiddelbar exitbeskatning af latente kapitalgevinster ved selskaber, som flytter sit faktiske hovedsæde internt i medlemsstaten. Medlemsstaterne må dermed ikke diskriminere selskaber skattemæssigt, mellem flytning internt i medlemsstaten og flytning til anden medlemsstat. I Sag C-371/10 National Grid Indus afklarer EU-Domstolen også, at medlemsstaterne har ret til at exitbeskatte selskaber ved fraflytning fra medlemsstaten. Medlemsstaterne behøver ikke at give 65 Jf. C-81/87 Daily Mail, præmis 9, stk Jf. C-81/87 Daily Mail, præmis Jf. C-371/10 National Grid Indus, Præmis Jf. C-371/10 National Grid Indus, Præmis Jf. C-371/10 National Grid Indus, Præmis Jf. C-371/10 National Grid Indus, Præmis 37 Side 27 af 59

28 afkald på sin ret til at beskatte en kapitalgevinst, der er opstået inden for rammerne af dens beskatningskompetence før nævnte flytning. 71. Retten til at exitbeskatte selskaber kan begrundes i hensyn, til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med territorialitetsprincippet 72. Domstolen udtaler også i Sag C-371/10 National Grid Indus, at skatteregler ikke skal indrettes, så de i alle situationer sikre en beskatning der udvisker enhver ulighed som følge af nationale skatteregler 73. Efter afgørelsen er det derfor afklaret, at en umiddelbar beskatning af selskabers latente kapitalgevinster ved fraflytning fra en medlemsstat er en hindring mod den frie etablering, hvis medlemsstaten ikke umiddelbart beskatter selskabers latente kapitalgevinster ved interne flytninger i medlemsstaten. Dette er dog ikke til hindre, for at der sker en exitskat, og denne behøver ikke at udviske enhver beskatningsmæssig ulighed mellem selskaber, som flytter internt i medlemsstaten og selskaber som flytter ud af medlemsstaten. Medlemsstaterne må godt have exitbeskatningsregler som ikke nødvendigvis behandler selskaber, som flytter internt i medlemsstaten, helt ens med selskaber der flytter ud af medlemsstaten. Domstolen giver også svar på, hvordan exitbeskatningsregler kan udformes, så de overholder den frie etablerings ret. Medlemsstaters lovgivning, som giver mulighed for, at selskaber kan vælge enten at der sker en umiddelbar exitbeskatning ved fraflytning, eller at udskyde betalingerne af de nævnte skattebeløb, ikke vil være i strid med TEUF art Hvis et selskab vælger en umiddelbar betaling, vil der opstår en likviditetsmæssig byrde for selskabet, men det slipper for den administrative byrde ved at udskyde betalingerne. Omvendt vil et selskab, der udskyder betalingerne slippe for den likviditetsmæssige byrde, men have den administrative byrde ved at styre behandlingen af de udskudte skattebetalinger. Selskabet skal kunne vælge at betale dens udskudte skattebetalinger straks, hvis selskabet vurderer at den administrationsbyrde er for stor 75. EU-Domstolen har dermed givet mulighed, for at regler om exitskat ved fraflytning er lovlige, hvis reglerne suppleres med regler om henstand med skattebetalinger. EU-Domstolen giver i sagen også mulighed, for at medlemsstater pålægger en rente på skattebeløb, der er opnået henstand med. 76 Dette kan virke mærkeligt, da der ikke opkræves renter ved overførsler af aktiver internt i landet. En opkrævning af renter vil dermed 71 Jf. C-371/10 National Grid Indus, Præmis Jf. C-371/10 National Grid Indus, Præmis 43 og Jf. C-371/10 National Grid Indus, Præmis Jf. C-371/10 National Grid Indus, Præmis Jf.C-371/10 National Grid Indus, Præmis Jf. C-371/10 National Grid Indus, Præmis 73 Side 28 af 59

29 være diskriminerende i forhold til selskaber, som flytter ud af landet og vælger henstand med skattebetalinger. I afgørelsen præciseres det dog ikke, hvordan henstand med skattebetalinger skal udformes fx med hensyn til størrelsen af renten på henstandssaldoen, og hvornår udskudte skattebetalinger kan kræves betalt. Efter Sag C-371/10 National Grid Indus, har Kommissionen ført sag mod en række landes beskatningsregler for selskaber fraflytning. Heriblandt medlemsstaterne Portugal, Nederlandene, Spanien og Danmark 77. Domstolen er i alle sager kommet til lignende resultater, som i National Grid Indus-sagen I sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark undersøgte EU-domstolen om de danske regler om beskatning af urealiserede kapitalgevinster på aktiver og passiver ved overførsel fra dansk beskatning var imod den frie etablering i EU. Sagen omhandlede de danske regler i SEL 8, stk. 4, 3. pkt. om beskatning ved overførsel af aktiver og passiver, så aktiverne og passiverne ikke længere er omfattet af dansk beskatning. EU-Domstolen kom i sagen frem til, reglerne i SEL 8, stk. 4, 3. pkt. var i strid med TEUF art. 49 og EØS art. 31. EU-domstolen det må fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelse i henhold til artikel 49 TEUF og EØS artikel 31 ved at vedtage og opretholde selskabsskattelovens 8, stk. 4, og dermed en skatteordning, som foreskriver umiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster i forbindelse med overførsel af aktiver fra et selskab der er etableret i Danmark, til en anden medlemsstat i Unionen eller et tredjeland, der er part i EØS-aftalen. 78. Det er derfor ifølge EU-Domstolen i strid med EU-retten at opretholde beskatningsregler, hvor der sker en umiddelbar beskatning ved overførsel af aktiver til udlandet. Dette er kun tilfældet for medlemsstater, som ikke har lignende regler for interne overførsler. Hvis Danmark havde lignende regler, ville der ske en beskatning af urealiserede kapitalgevinster på aktiver ved interne overførsler i Danmark. Dette er ikke tilfældet. I stedet vil en intern overførsel af aktiver og passiver i Danmark først udløse beskatning når aktiverne realiseres. Interne og eksterne overførsler behandles således skattemæssigt forskelligt i dansk lovgivning, hvilket er diskriminerende i forhold til TEUF art. 49. Sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark bekræfter, at det ikke kun er exitskat på finansielle aktiver, som i C-371/10 National Grid Indus, som er en hindring mod den frie etablering. Beskatning 77 Se. C-38/10, Kommissionen mod Portugal, C-301/11 Kommissionen mod Nederlandene, C-64/11 Kommissionen mod Spanien og C-261/11 Kommissionen mod Danmark. 78 Sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark, præmis 48 Side 29 af 59

30 ved flytning af aktiver som bruges erhvervsmæssigt, vil også være en hindring mod den frie etablering, hvis reglerne er diskriminerende. EU-domstolen undersøger desuden i sagen, om exitbeskatningsreglerne er forholdsmæssige i forhold til at sikre sammenhæng i det nationale skattesystem. Domstolen kommer på baggrund af National Grind Indus præmis 73 og 85 frem til, at reglerne ikke er forholdsmæssig i forhold til at sikre sammenhæng i det nationale skattesystem 79. Det virker dermed usandsynligt, at EU-Domstolen vil tillade, at diskriminerende regler om umiddelbar exitskat, bliver begrundet i en sikring af sammenhæng i det nationale skattesystem. Spørgsmålet om hvordan reglerne om exitskat skal udarbejdes, giver EU-Domstolen også svar på. EU-Domstolen bekræfter, at Danmark stadig har ret til at beskatte kapitalgevinster, som er opstået, mens aktiverne befandt sig i Danmark. 80 Sagen fastslår også, at de danske regler må indeholde et andet kriterium for beskatning ved fraflytning, end den faktiske afståelse af aktivet. 81 EU-Domstolen uddyber dog ikke hvilket andet kriterium som må lægges til grund for beskatning. At medlemsstaterne må lægge et andet kriterium til grund, end den faktisk realisering, gør at medlemsstaterne kan sikre at der sker en beskatning af aktiverne. Da EU-Domstolen sandsynligvis ville komme frem til, at SEL 5, stk. 5 og 7 var i strid med TEUF art. 49, vedtog folketinget lov nr. 170 om ændring af selskabsskatteloven. I lov nr. 170 blev SEL 26 og 27 indsat i SEL. SEL 26 og 27 giver bl.a. selskaber mulighed for henstand med skattebetalinger ved fraflytning fra Danmark. Ved at indsætte disse bestemmelser i SEL, bør Danmark nu overholde deres forpligtigelser i forhold til EU-retten. Det er her vigtigt at pointere, at reglerne i SEL 5, stk. 5 og 7, samt SEL 8, stk. 4 stadig gælder. Reglerne er kun suppleret med en mulighed for henstand med skattebetalinger. Den nyeste afgørelse i rækken af sager ved EU-Domstolen, som bidrager til retsstillingen, er C- 164/12 DMC Beteiligungsgesellschaft mbh mod Finanzamt Hamburg-Mitte [Herefter»C-164/12 Beteiligungsgesellschaft«]. I sagen kommer EU-Domstolen nærmere ind på udformningen af en henstandsordning. Nærmere bestemt afklarer EU-Domstolen spørgsmålet om, der ved henstand med skattebetalinger kan kræves en bankgaranti for skattebetalingerne. EU-Domstolen udtaler Sådanne garantier [bankgarantier] har imidlertid i sig selv en restriktiv virkning, for så vidt som de fratager 79 Jf. C-261/11 Kommissionen mod Danmark, præmis Jf. C-261/11 Kommissionen mod Danmark, præmis Jf. C-261/11 Kommissionen mod Danmark, præmis 37 Side 30 af 59

31 den skattepligtige adgangen til at råde over det formuegode, der stilles som sikkerhed 82. EUdomstolen accepterer dermed som udgangspunkt ikke bankgarantier for skattebetalinger. EUdomstolen løsner dog op for dette synspunkt ved at sige, at der principielt ikke kan kræves en bankgaranti uden en forudgående risikovurdering at, om skattebetalinger kan opkræves 83. Det er derfor usikkert om EU-Domstolen vil acceptere kravet om en bankgaranti, hvis der er sket en forudgående vurdering af risikoen for at skatten ikke kan opkræves. EU-domstolen tager i sagen også stilling til antallet af år der kan kræves henstand med skattebetalinger. Den tyske ordning for henstand med skattebetalinger ved fraflytning, krævede betalingerne betalt i løbet af 5 år. Dette vurderede EUdomstolen som passende og proportionel for at opretholde fordelings kompetence mellem medlemsstaterne 84. Det virker derfor rimeligt medlemsstater kan kræve, at skattebetalinger som er der er givet henstand med, blive betalt over 5 år eller længere. Det er stadig usikkert om regler som kræver henstand med skattebetalinger betalt hurtigere end 5 år, er i strid med EU-retten. 82 Jf. C-164/12 Beteiligungsgesellschaft, præmis Jf. C-164/12 Beteiligungsgesellschaft, præmis Jf. C-164/12 Beteiligungsgesellschaft, præmis 62 Side 31 af 59

32 8. Henstand med skattebetalinger Ved L nr. 170 om ændring af selskabsskatteloven blev der indsat mulighed for henstand med skattebetalinger, der opstår ved selskabers fraflytning fra Danmark til anden medlemsstat. Reglerne blev indsat i SEL 26 og 27. SEL 26 omhandler muligheden for henstand med skattebetalingerne og hvilke betingelser, der skal opfyldes ved brug af henstand med skattebetalinger. SEL 27 handler om hvordan henstanden med skattebetalinger skal behandles, når der er valgt brug af henstand med skattebetalinger. Der vil herefter fastlægges, hvilket bidrag reglerne giver til retsstillingen om selskabers fraflytning fra Danmark. Dette gøres ved først at gennemgå betingelserne for henstand med skattebetalinger, og derefter ved at redegør for, hvordan reglerne skal administreres, når henstand med skattebetalinger er valgt. 8.1 Selskaber som har mulighed for at få henstand med skattebetalinger SEL 26 bestemmer, at der ved flytning af selskab efter SEL 5, stk. 7 og 8 er mulighed for henstand med skattebetalinger. Det er vigtigt at få afklaret, hvem der kan bruge henstand med skattebetalinger. SEL 26, stk. 1 fortæller, at der skal være tale om et selskab eller forening m.v. Dette er opfyldt, hvis selskabet eller foreningen er omfattet af SEL 1. For uddybning af hvilke selskaber og foreninger der er omfattet af SEL se afsnittet 3. Selskaber omfattet af selskabsskatteloven. Selskaber skal også være hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS. Det vil dermed ikke kun være danske selskaber, der kan påberåbe sig reglerne. Selskaber fra andre EU/EØS-lande vil også opfylde kravene til at kunne bruge henstand med skattebetalinger. Efter SEL 26, stk. 1 kan der kun opnås henstand med skattebetalinger på aktiver og passiver, der er omfattet af SEL 5, stk. 7 og 8, og SEL 8, stk. 4, 3. pkt. Det er derfor kun aktiver og passiver der flyttes ud af Danmark, som der kan opnås henstand med. For nærmere gennemgang af hvornår selskaber kan fraflytte dansk beskatning se afsnittet 5. selskabers fraflytning fra Danmark. I forarbejdet til loven præciseres også, at der skal være tale om aktiver og passiver som selskabet fortsat ejer efter fraflytningen. Kravet om, at selskabet skal eje aktivet eller passivet, giver god mening, da der ellers vil være tale om en afståelse, og det derved ikke vil være omfattet af reglerne i SEL 5, stk. 7 og 8. I SEL 26, stk. 1 udtales Selskaber og foreninger m.v., [ ] kan vælge henstand med betaling af den skat, der beregnes ved overførsel af aktiver og passiver, jf. 5, stk. 7 og 8,[ ] 85. Dette 85 Jf. SEL 26, stk. 1, 1. pkt. Side 32 af 59

33 udtrykker, at henstand med skattebetalinger er et tilvalg, selskaber kan tage. Selskaber behøver ikke vælge henstand med skattebetalinger. Hvis selskaber ikke vælger henstand med skattebetalinger, vil de blive beskatte efter reglerne i SEL 5, stk. 7. I SEL 26, stk. 1, 2. pkt. fortæller, at det ikke er muligt, at få henstand med betalinger, hvis exitskatten vedrører aktiver og passiver, hvor gevinst og tab er opgjort efter lagerprincippet. Ud over disse krav findes der i SEL 26, stk. 2 en betingelse for brug af henstand med skattebetalinger. Denne betingelse er, at der sker en rettidigt indgivet selvangivelse til Told- og Skatteforvaltningen for det indkomstår, hvor selskabets er flyttet. En selvangivelse der ikke er indgivet rettidigt, vil gøre, at der ikke er mulighed for at få henstand med skattebetalinger. SEL 5, stk. 3 bruges til at bestemme hvornår en selvangivelse er indgivet rettidigt. Dette er tilfældet hvis selvangivelsen er indgivet én måned efter overførslen eller undtagelsen 86. Valget af henstand med skattebetalinger skal meddeles sammen med indgivelsen af selvangivelsen. Grunden til denne betingelse findes er, at henstand med skattebetalinger ses som en valgfri mulighed. Hvis man ikke indgiver selvangivelsen rettidigt, og tilvalget af henstand med betalinger ikke er sket sammen med selvangivelsen, vil det ikke være muligt at få henstand med skattebetalinger, og man vil blive beskattet efter de almindelige regler i SEL 5, stk. 7. SEL 26, stk. 2, 3. pkt. omhandler situationer, hvor der er givet udsættelse af selvangivelsesfrisen pga. særlige omstændigheder 87. I denne situation skal selvangivelsen og meddelelsen være givet inden denne frist. Det er også muligt, at told- og skatteforvaltningen ser bort fra overskridelsen af selvangivelsesfrisen. 88 Dette sker ud fra en konkret vurdering fra told- og skatteforvaltningen. 8.2 Behandlingen af henstand med betalinger I SEL 27 findes reglerne for behandlingen af henstand med skattebetalinger, når dette er valgt. Der vil her fokuseres på reglerne rent juridisk, og ikke på hvordan henstand med skattebetalinger bliver behandlet administrativt. SEL 27, stk. 1 siger, at der ved valg af henstand med skattebetalinger oprettes en henstandssaldo. Denne henstandssaldo består af al skat, der skal betales for overførsel af de aktiver og passiver, der er under henstand med skattebetalinger i indkomståret. 89 Henstandssaldoen vil kun omfattet skat af aktiver og passiver som er overført i indkomståret. Ønskes der yderligere 86 Jf. SEL 5, stk. 3, 1. pkt. 87 Jf. Skattekontrolloven 4, stk Jf. SEL 26, stk Jf. SEL 27, stk. 1 Side 33 af 59

34 overførsel af aktiver og passiver i et andet indkomstår, vil der skulle oprettes en ny henstandssaldo til disse aktiver. Ved flytning af selskaber vil der normalt kun ske overførsel af aktiver én gang og derfor beskatning efter SEL 5, stk. 7 én gang. Resterende overførsler vil beskattes efter SEL 8, stk. 4. Dette har dog ingen betydning for, om man kan få henstand med skattebetalingerne ved overførslerne. Hvis der overføres aktiver og passiver over flere år, vil der ske afdrag af henstandssaldoerne adskilt. I lovforsalg LFF nr. 91 til SEL 27 afklares det, at henstandssaldoen udgør en gæld til Danmark, og denne gæld skal betales Afdrag på henstandssaldoen SEL 27 stk. 2 fortæller hvordan henstandssaldoen skal afdrages. Efter SEL 27, stk. 2 skal et selskab, som har valgt henstand med skattebetalinger, i løbet af året som minimum afdrage, det afdrag, der er højeste af de afdrag, som er nævnt i SEL 27, stk. 2, 1. pkt. og SEL 27, stk. 2, 4. pkt. SEL 27, stk. 2, 1. pkt. fortæller, at man skal afdrage i takt med den indtægt som opnås på de aktiver, som er omfattet af henstand med skattebetalinger. Indtægter dækker her både indtægter, udbytter og avancer, som aktiverne i henstandssaldoen generere 91. Passiver vil ikke indgå i beregningen af afdrag. Indtægten indbefatter også realiserede gevinster ved afståelse. Det er en betingelse for, at aktiverne kan medregnes, at de skulle have været medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis aktivet fortsat havde været under dansk beskatning 92. Indtægter som normalt ikke vil blive beskattet efter de danske regler, skal ikke afdrages i takt med, at de oppebæres. Denne betingelse gør også, at hvis der er tale om afskrivningsberettigede aktiver efter danske regler, skal der være mulighed for at foretage skattemæssige afskrivninger på aktivet. Anders Nørgaard Laursen kommenterer i International skatteret , at det i praksis kan være svært at opgøre beløbet der skal afdrages, efter ordlyden af SEL 27, stk. 2, 1. pkt. Problemet er, at det ikke er afklaret i SEL 27, stk. 2 hvordan opgørelsen af indtægt sker for de forskellige aktiver. I forarbejdet til SEL 27, stk. 2, præciseres dette dog. I forarbejdet står Opgørelsen af det afkast, som de overførte aktiver må anses for at generere, skal i udgangspunktet ske med afsæt i en ramme, hvorefter det selskab m.v., der har overført de pågældende aktiver, anses for at have stillet aktiverne til rådighed for en anden virksomhed 93. Aktiver i henstandssaldoen, bliver set som de er stillet til rådighed for en anden virksomhed. Når aktiverne afdrages, vil afdrage derfor også opgøres, 90 Jf. LFF nr. 91, afsnit 4: Lovforslaget 91 Jf. LFF nr. 91, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 92 Jf SEL 27, stk. 2, 1. pkt. 93 Jf. LFF nr. 91, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Side 34 af 59

35 som om aktiverne var omfattet af dansk beskatning. Dette specificeres senere i forarbejdet til loven, at opgørelsen for driftsmidler og immaterielle aktiver sker med udgangspunkt i de indtægter, som ville kunne være opnået, hvis selskabet selv havde beholdt aktiverne og passiverne 94. Disse indtægter fastsættes på grundlag af armslængdeprincippet i ligningslovens 2. Ved opgørelsen af overførte værdipapirer vil der kunne opgøres et afkast af udbytte og renteindtægter efter de danske skatteregler 95. Der vil tillige ved overførsler af værdipapir, ske opgørelsen af urealiserede stigninger på værdipapir efter de danske skatteregler, såfremt lagerprincippet finder anvendelse 96. SEL 27, stk. 2, 3. pkt. siger, at afdragene skal opgøres som skatteværdien af den opgjorte indtægt. Dette skal beregnes med den procent der er nævnt i SEL 17, stk. 1. For indkomståret 2015 er dette 23,5 pct. 97 Undtagelsen til, at der skal afdrages efter SEL 27, stk. 2, 1. pkt. er, hvis beløbet er mindre en 1/7 del af henstandsbeløbet ved henstandsordnings etablering. Efter SEL 27, stk. 2, 4. pkt. skal der som minimum afdrages 1/7 del af henstandssaldoen hvert år 98. Der kan dog vælges, at afdrage mere end 1/7 af henstandssaldoen, samt der er mulighed for at afdrage restsaldoen på henstandsbeløbet til enhver tid 99. Denne mulighed kan dels være fordelagtigt for virksomheder, hvor den administrative byrde ved henstand med skattebetalinger bliver større, end den værdi henstand med skattebetalinger skaber for virksomheden og dels for selskaber, som får mulighed for at finansiere rest skattebetalingerne til lavere rente på fx kapitalmarkederne. Da der som minimum skal afbetales 1/7 del af henstandsbeløbet ved etablering, hvert år, vil afdragsperioden maksimalt være 7 år. Dette følger C-164/12 Beteiligungsgesellsschaft, da EUdomstolen i afgørelsen accepterede at henstandssaldoen afbetales over en periode på 5 år. En periode over 5 år, må derfor også accepteres, da denne er mere fordelagtig for selskaber, som vælger henstand med skattebetalinger. Når henstandssaldoen er tom, skal der ikke foretages yderligere afdrag. 100 I SEL 27, stk. 2, 2. pkt. fortæller, at aktiver, som overføres fra Danmark, og som er omfattet af henstandssaldoen, ikke vil anses som afstået. Dette gør, at der ikke sker en umiddelbar beskatning af aktiver ved fraflytning fra Danmark og selskaber vil derfor ikke pålægges samme kapitalkrav ved fraflytning, som hvis henstand med skattebetalinger ikke var muligt. 94 Jf. LFF nr. 91, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 95 Jf. LFF nr. 91, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 96 Jf. LFF nr. 91, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 97 Jf. SEL 17, stk. 1, 1 pkt. 98 Jf. SEL 27, stk. 2, 4. pkt. 99 Jf. LFF nr. 91, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 100 Jf. LFF nr. 91, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Side 35 af 59

36 8.4 Aktiver og passiver bliver på ny omfattet af dansk beskatning. I SEL 27 stk. 3 er opgjort, hvordan aktiver i henstandssaldoen behandles, hvis aktiverne igen bliver omfattet af dansk beskatning. I situationer hvor et aktiv eller passiv igen bliver omfattet af dansk beskatning, og hvor der fortsat er en henstandssaldo, vil dette medføre, at det resterede beløb på henstandssaldoen skal afdrages efter SEL 27 stk Dette gælder også i situationer, hvor alle aktiver og passiver i henstandssaldo er afstået, og hvor der stadig er en positiv henstandssaldo. I denne situation vil henstandssaldoen også skulle afdrages efter SEL 27, stk. 2. Da alle aktiver er afstået, vil henstandssaldoen skulle afdrages fuldt ud. 8.5 Selskabet bliver hjemmehørende i land, som ikke er medlem af EU/EØS-land I SEL 27, stk. 4 findes den skattemæssige behandling af selskaber eller foreninger, som har tilvalgt henstand med skattebetalinger, og som bliver hjemmehørende i et land, som ikke er medlem af EU/EØS. Aktiver som er i en henstandssaldo vil blive anset som afstået, hvis selskabet, som har valgt henstand med skattebetalinger, bliver skattemæssigt hjemmehørende i ikke-eu/eøs-land. Der vil herunder ikke fastlægges, hvordan et selskab kan blive hjemmehørende i et land, som ikke er medlem af EU/EØS. Bestemmelsen betyder, at aktiver og passiver vil blive anset som afstået til handelsværdien på tidspunktet for flytning til det skattemæssige hjemsted til land uden for EU/EØS. Det bemærkes her, at reglen også gælder, hvis flytningen til et skattemæssigt hjemsted uden for EU/EØS, sker pga. dobbeltbeskatningsoverenskomst. Undtagelsen til, at aktiverne og passiverne anses som afstået er, hvis aktiverne og passiverne stadig efter flytningen er knyttet til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS. Her vil dette ikke anses som en afståelse, og aktiverne og passiverne vil stadig være omfattet af henstandssaldoen. I SEL 27, stk. 4, 2. pkt. er der en regel om, at aktiver og passiver, der er omfattet af henstandssaldoen vil anses som afstået, hvis de bliver overført til et fast driftssted beliggende uden for EU. En sådan overførsel sidestilles med afståelse til handelsværdien på overførselstidspunktet 102. Denne regel kommer ikke i anvendelse ved flytning af hele selskabet, som er i fokus i denne afhandling. Reglerne i SEL 27, stk. 4 virker logiske, da det kun er aktiver som flyttes til EU/EØS land, der kan være omfattet af henstand med betalinger. Hvis aktiver ophører med at være i et EU/EØS-land, bliver aktiverne og passiverne derfor beskattet som om aktiverne og passiverne reelt er afstået. 101 Jf. SEL 27, stk. 3, 1. pkt. 102 JF. SEL 27, stk. 4, 2. pkt Side 36 af 59

37 8.6 Selvangivelse i forbindelse med henstand med skattebetalinger SEL 26, stk. 5 bestemmer kravene til denne selvangivelse. Selskaber, som har valgt henstand med skattebetalinger, skal efter SEL 26, stk. 5, 1. pkt. indgive en selvangivelse for hvert indkomstår med en positiv henstandssaldo. I SEL 26, stk. 5, 2. pkt. er der et krav til, at selvangivelsen skal indeholde oplysninger om, i hvilket land aktiverne i henstandssaldoen ultimo i indkomståret, er placeret. Denne regel gør, at skattemyndighederne kan sikre, at aktiverne ikke er flyttet uden for EU/EØS og derved ville skulle beskattes, som om de var afstået. Fristen for indgivelsen af selvangivelsen findes i SEL 26, stk. 5, 3. pkt. Der er en selvangivelsesfrist på 6 måneder efter indkomstårets udløb 103. I SEL 27, stk. 5, 4. og 5. pkt. findes reglerne for overskridelse af fristen. Hvis der sker en overskridelse af fristen, vil henstand med skattebetalinger bortfalde, og der vil skulle ske betaling af det resterende beløb på henstandssaldo 104. Undtagelsen til denne regel er, at Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra denne frist. Disse regler minder om reglerne i SEL 26, stk. 2 og Betalingsfristen Fristen for betaling af beløb, som er skyldige efter SEL 27, stk. 2 og 5 findes i SEL 27 stk. 6. Efter bestemmelsen er der betalingsfrist for afdrag på henstandssaldoen den 1. november i kalenderåret efter indkomståret. Efter SEL 27, stk. 6, 2. pkt. anses betalingen for rettidig, hvis den sker inden den 20. november i kalenderåret efter indkomståret, hvis der ikke bliver brugt forskudt indkomstår. I situationer hvor selskabet har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. november i kalenderåret, som er efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for 105. Betales beløb efter 27, stk. 2 og 5 ikke rettidigt, vil der forfalde renter på beløbet efter opkrævningslovens 7, stk. 1 og stk. 2. Denne rente beregnes pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen Jf. Skattekontrollovens 4, stk Jf. SEL 27, stk. 5, 4. pkt. 105 Jf SEL 27, stk. 6, 1. pkt. 106 Jf. SEL 27, stk. 6, 2 pkt. Side 37 af 59

38 8.8 Henstandsbeløbets forrentning Selskaber, som vælger henstand med skattebetalinger efter SEL 26 og 27, vil skulle betale en rente af henstandssaldoen. Denne rente er bestemt i SEL 27, stk. 7. Efter bestemmelsen forrentes henstandssaldoen med en rentesats på 1 % over nationalbankens diskonto 107. Undtagelsen til dette er situationer, hvor denne rente er lavere end 3%. I så fald vil henstandssaldoen forrentes med 3%. Fristen for betalingen af renten følger reglerne i SEL 27, stk Pr er nationalbankens diskonto 0,00%. jf Jf. SEL 27, stk. 7 Side 38 af 59

39 9. Kritik af henstand med skattebetalinger Reglerne i SEL 26 og 27 om henstand med skattebetalinger ved selskabers fraflytning fra Danmark blev, allerede før de var vedtaget, kritiseret af Kommissionen. Kommissionen oplyste i et brev til skatteudvalget den 21. januar , at man ikke anså reglerne i SEL 26 og 27 for at være i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionens kritik af reglerne i SEL 26 og 27 er delt på 3 kritikpunkter af reglerne 110. Det første kritikpunkt er, at der kun kan lægges et andet kriterium til grund for beskatning end den faktisk afståelse for aktiver, for aktiver som ikke er tiltænkt at blive afhændet. Det andet kritikpunkt er, at der både sker et afdrag i takt med afskrivninger og et afdrag i takt med, at der oppebæres indtægt eller afkast på aktiver. Det tredje kritikpunkt er, at der opkræves renter på skyldig skat i henstandssaldoen. Den danske regering har derefter svaret på kritikken i et brev til Kommissionen den 29. januar Der vil herefter kommenteres på Kommissionens kritikpunkter hver for sig, for at opnå en forståelse for om de danske regler ikke er EU-konforme. 9.1 Første kritikpunkt Kommissionens første kritikpunkt er, at der ikke både kan pålægges skat på aktiver ved fraflytning, hvor aktiver er tiltænkt til at bliver afhændet, og pålægges skat på aktiver som ikke er tiltænkt til at bliver afhændet. Efter Kommissionens opfattelse kan der kun lægges et andet kriterium faktiske afståelse til grund for beskatning af aktiver, som ikke er bestemt til at blive afhændet, som fx immaterielle aktiver. Kommissionen mener at der kun kan lægges den faktisk afståelse til grund for beskatning, ved aktiver som er tiltænkt at blive afhændet, som fx investeringsbeviser. 111 Den danske regering er af den opfattelse, at forskellen i aktiverne ikke har nogen betydning for exitskat. 112 Denne opfattelse bliver begrundet med, at EU-Domstolen i præmis 37 i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark udtaler medlemsstaterne [ ] er således berettigede til at foreskrive et andet udløsende kriterium for denne beskatning end den faktisk afståelse for at sikre beskatningen af aktiver, som ikke er bestemt til at blive realiseret,[ ] 113. Herefter mener Danmark ikke, at det 109 Skatteudvalget , L 91 Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark exitbeskatning af selskaber 110 Skatteudvalget , L 91 Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark exitbeskatning af selskaber, punkt 1, 2 og Skatteudvalget , L 91 Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark exitbeskatning af selskaber, 1. punkt 112 Skatteudvalget , L 91 Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark exitbeskatning af selskaber, Ad Jf. C-261/11 Kommissionen mod Danmark, præmis 37 Side 39 af 59

40 kan uddrages, at der skal være forskel i beskatningsgrundlaget på aktiverne, blot at man kan fastsætte et andet udløsende kriterium end den faktisk afståelse for aktiver, som ikke er tiltænkt at blive afhændet. Det er ikke specificeret i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark, hvilket andet udløsende kriterium, som EU-Domstolen tillader. Hvis der skal lægges forskellige beskatningskriterier til grund for beskatning, opstår der en række problemer. Det kan være problematisk at få fastlagt hvilke aktiver som ikke er tiltænkt til realisering 114, altså hvilke aktiver som der ikke kan exitbeskattes før realisering. Hvis der skete en differentiering mellem aktiverne, vil mange selskaber prøve at få kategoriseret aktiverne som det mest fordelagtige for dem. Det kan dog være problematisk, at Danmark ikke differentiere mellem de aktiver, som er tiltænkt til at blive afhændet og aktiver som ikke er tiltænkt at blive afhændet. Efter EU-Domstolens præmis 37 i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark, kunne det tyde på, at EU-Domstolen mener der kun kan lægges et andet kriterium til grund, end den faktisk afståelse, for aktiver som ikke er tiltænkt at blive afhændet. Kommissionen kan dermed få ret i dette kritikpunkt. 9.2 Andet kritikpunkt Det andet kritikpunkt, som Kommissionen har af de danske beskatningsregler ved selskabers fraflytning, er at der både sker afdrag på aktiver, i takt med afskrivninger og i takt med at der oppebæres indtægter og afkast på aktiverne 115. Efter Kommissionens opfattelse kan der, for aktiver, kun ske afdrag i takt med en afskrivningstakt og ikke afdrag i takt med der oppebæres indtægter og afkast på aktivet. At de sker afdrag i takt med, at der oppebæres indtægter, kan ifølge Kommissionen ikke begrundes i hensynet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencerne. 116 Den danske regering er ikke af den opfattelse. Den dansk regering lægger til grund, at EU-Domstolen ikke har taget stilling til, hvornår exitskat skal afdrages 117. Den danske regeringer er derfor af den opfattelse, at det er op til medlemsstaterne at lave et skøn over hvornår og hvorledes exitskat skal 114 Henriette Wetke Korsgaard og Kim Wind Andersen, Ny valgfri henstandsordning for betaling af selskaber exitskat, SR-skat online, SR , afsnit Aktiver, der ikke er beregnet til at blive afstået 115 Jf. SEL 27, stk Skatteudvalget , L 91 Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark exitbeskatning af selskaber, 2. punkt 117 Den danske regering henviser til sagerne C-470/04 N v Indpecteur van de Belastingdienst Oost/kantoor Almelo, C- 371/10 National Grid Indus, C-38/10, C-38/10 Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik og C-261/10 Kommissionen mod Danmark Side 40 af 59

41 opkræves ved henstand med skattebetalinger. Den danske regering mener, at det vil være umuligt at lave en fuldstændig harmonisering af tidspunktet for opkrævning af exitskat. 118 EU-Domstolen har endnu ikke taget stilling til tidspunktet for opkrævningen af exitskat. Det er derfor ikke umuligt at Kommissionen kan få ret i dette kritikpunkt af reglerne. Det må dog være bevidst, at EU-Domstolen ikke nævnte et bestemt tidspunkt for opkrævning af exitskat, så det virker rimeligt at antage, at medlemsstaterne har mulighed for et vist skøn. Den danske regering har endvidere gjort gældende, at afdrag i takt med, at aktiverne realiseres, gør, at selskaber, som har valgt henstand med skattebetalinger, bliver behandlet ligesom selskaber under dansk beskatning, hvor aktiver vil blive beskattet ved realisering. 119 Da problemerne ved exitskat opstår, når exitskat diskriminerer selskaber, som flytter internt i landet med selskaber som flytter ud af dansk beskatning, bør regler, som ligestille selskaber i de to situationer ikke være i strid med EU-retten. Hvis der ikke skete beskatning af aktiver ved realisering på aktiver i henstandssaldoen, ville dette stille selskaber, som flytter internt i landet, dårligere end selskaber som ophører med at være under dansk beskatning. Kommissionens kritikpunkt virker dermed urimeligt, da dette vil lede til diskrimination mellem selskaber, som flytter internt i Danmark og selskaber, som ophører med at være under dansk beskatning. 9.3 Tredje Kritikpunkt Kommissionens sidste kritikpunkt er, at der skal betales rente af selskabers henstand med skattebetalinger efter SEL 27 stk. 7. Dette er problematisk da selskaber som flytter internt i Danmark, ikke betaler renter på aktiver, da disse selskaber først betaler skat ved realisering af aktiverne. Der sker dermed ifølge Kommissionen en diskriminering af selskaber som flytter ud af landet og vælger henstand med skattebetalinger, i forhold til selskaber, som flytter internt i Danmark. 120 Den danske regering er af den opfattelse, at EU-Domstolen har givet plads til, at medlemsstaterne kan pålægge en rente på skattebetalinger i situationer, hvor selskaber udskyder deres betalinger. Dette begrundes med, at EU-Domstolen i C-371/10 National Grid Indus, præmis 73 udtaler: Under disse omstændigheder udgør en national lovgivning, som giver et selskab, der flytter sit faktisk hovedsæde til en anden medlemsstat, mulighed for at vælge på den ene side den øjeblikkelige betaling af 118 Skatteudvalget , L 91 Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark exitbeskatning af selskaber, Ad Jf. SEL 5, stk. 1 og Skatteudvalget , L 91 Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark exitbeskatning af selskaber, Ad Skatteudvalget , L 91 Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark exitbeskatning af selskaber, 3. punkt Side 41 af 59

42 skattebeløbet [ ] og på den anden side en udskudt betaling af nævnte skattebeløb, i givet fald med tillæg af renter i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse [ ]. 121 I sag C-371/10 National Grid Indus giver EU-Domstolen dermed mulighed for, at der tillægges renter ved henstand med skattebetalinger. Selvom det er diskriminerende at pålægge en rente, har EU-Domstolen accepteret en form for rente på henstandssaldoen. Pålæggelsen af en rente, vil derfor sandsynligvis ikke være imod EU-retten. Det er dog stadig uklart, hvilken størrelse renten må have. Hvis der skulle ske en ligestilling mellem selskaber, som vælger en umiddelbar beskatning og selskaber, som vælge henstand med skattebetalinger, ville en rente, som følger inflationen sandsynligvis blive set som mere rimelig Skatteudvalget , L 91 Bilag 6: Vedt. Dom afsagt af EU-Domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark exitbeskatning af selskaber, Ad Se fx Henriette Wetke Korsgaard og Kim Wind Andersen, Ny valgfri henstandsordning for betaling af selskaber exitskat, SR-skat online, SR , afsnit Renter på henstandsbeløbet Side 42 af 59

43 10. Beskatning ved selskabers fraflytning fra Danmark i et økonomisk perspektiv EU-Domstolen fastlagde ved Sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark, at en umiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster på aktiver og passiver, ved fraflytning fra Danmark, ville være en hindring mod den frie etablering i EU. Dommen betyder, at det bliver lettere for nogen selskaber at flytte fra Danmark til anden medlemsstat. Det er derfor væsentligt at få diskuteret de økonomiske argumenter for reglerne om beskatning ved selskabers fraflytning til anden medlemsstat. Dette gøres ved først at beskrive ulemperne ved kapitalkravet for selskaber, og derefter fordelene ved, at Danmark opretholder et effektivt skattesystem samt at der fastholdes arbejdspladser i Danmark Kapitalkrav pga. exitskat EU-Domstolen bestemte, at en umiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster ved selskabers fraflytning fra Danmark udgør en hindring mod den frie etablering i EU 123. Beskatning af urealiserede kapitalgevinster ved selskabers fraflytning fra Danmark, hvor beskatningen ikke sker umiddelbar, er derimod ikke en hindring mod den frie etablering. Grunden til at en umiddelbar beskatning er en hindring er, at det kan være svært for selskaber at skaffe den nødvendige kapital til at betale en umiddelbar opkrævning af exitskat ved fraflytning. For selskaber med store værdistigninger på aktiver kan der være tale om store beløb, som skal betales. De fleste selskaber vil ikke have mulighed for at skaffe den nødvendige kapital hurtigt. Der vil herefter ses på hvorfor kapitalkravet kan være en hindring mod den frie etablering. Selskaber vil ved fraflytning ved en umiddelbar exitbeskatning skulle betale et beløb svarende til værdistigningen i selskabet. Et selskab, hvis materielle og immaterielle aktiver er steget meget i værdi, vil skulle betale et stort beløb i skat ved fraflytning. Denne kapital kan skaffes både internt og eksternt i selskabet. Kapital kan skaffes internt i selskabet ved, at selskabet tilbageholder genererede indtægter. Det kan tage lang tid for selskaber at generere den nødvendige kapital til at kunne finansiere skattebetalingerne ved selskabers fraflytningen fra Danmark. Et selskab, som vil registreres i anden medlemsstat, vil ikke kunne fraflytte Danmark før det har genereret den nødvendige kapital, hvis ikke selskabet havde mulighed for henstand med skattebetalinger. Et problem ved intern finansiering kan være, at den kapital selskabet tilbageholder ellers kunne være brugt til investeringer 123 Jf. Sag. C-261/11 Kommissionen mod Danmark Side 43 af 59

44 eller til udbetaling til kapitalejerne. Selskabet kan derfor, i perioden hvor de tilbageholder kapital, være nødt til at skaffe kapital til investeringer og udbytte eksternt. Selskaber kan også skaffe kapital eksternt. Dette kan gøres på kapitalmarkederne. På kapitalmarkederne er der to måder at skaffe kapital på. Den ene måde er ved lån af kapital, og den anden måde er gennem øget egenkapital. Selskaber kan opnå kapital ved lån i pengeinstitutter og realkreditinstitutter [herefter samlet under»kapitalmarkedsinstitutter«]. Disse kapitalmarkedsinstitutters rolle er at flytte kapital fra aktører, som har et behov for at placere deres kapital i investeringer, til aktører som har et finansieringsbehov 124. I et perfekt kapitalmarked vil disse to behov dække hinanden, hvilket ville resultere i, at selskaber kan skaffe den nødvendige kapital til at dække skattebetalinger ved fraflytning fra Danmark. I virkeligheden er kapitalmarkeder ikke perfekte. Långivere er typisk mindre risikovillige end det selskab som optager lånet. Samtidigt ønsker långivere, at lånet bliver tilbagebetalt hurtigt. Selskaber, som har et finansieringsbehov, ønsker derimod en længere tilbagebetalingsperiode, da de først skal skaffe den nødvendige kapital til at tilbagebetale lånet. Dette kan gøre, at det bliver sværere for selskaber at skaffe kapital gennem lån. Nationalbanken har opgjort årsvæksten i udlån til erhverv fra kapitalmarkedsinstitutter på baggrund af et indeks over kapitalmarkedsinstitutternes nominelle beholdninger. I figuren Årsvækst i udlån til erhverv i Danmark på baggrund af indeks over nominelle beholdninger (side 45) kan ses, at der i perioden 2008 til 2013 har været en negativ vækst i kapitalmarkedsinstitutternes udlån til erhverv i forhold til kapitalinstitutternes nominelle beholdninger. 124 se Beskrivende dansk økonomi, Torben M. Andersen m. fl., 4. udgave, side 155 Side 44 af 59

45 Dette kan enten være et udtryk for, at erhvervslivet ikke har haft et højt kapitalbehov i perioden, eller at kapitalmarkedsinstitutterne har været mere varsomme med at give udlån. Da perioden er kendetegnet ved, at der kom strengere krav til kapitalbeholdninger for kapitalmarkedsinstitutterne, og at kapitalmarkedsinstitutterne har været nødt til at lave væsentlige nedskrivninger, hvilket har givet Figur Årsvækst I udlån til erhverv I Danmark på baggrund af indeks over nominelle beholdninger fra tab på deres udlån 125, er den negative vækst formodentlig en effekt af, at kapitalmarkedsinstitutterne var mere varsomme med at give udlån i perioden. Fra midt 2013 er der dog en vækst i udlån i forhold til kapitalmarkedsinstitutternes nominelle beholdninger, hvilket kan tyde på, at markedet har stabiliseret sig efter finanskrisen, og at det nu er blevet lettere for selskaber at skaffe finansiering. I perioder hvor kapitalmarkedsinstitutterne er varsomme med at give udlån, kan det være problematisk for selskaber at skaffe den nødvendige kapital til at betale selskabets skattebetalinger ved fraflytning fra Danmark. I disse perioder vil en umiddelbar exitskat være en hindring, for at selskaber fraflytter Danmark, da det kan være vanskeligt for selskaberne, at skaffe den nødvendige kapital til at finansiere fraflytningen. 125 Se Erhvervs- og vækstministeriet, Udlånsredegørelse Dec. 2014, side 10 Side 45 af 59

46 Selskaber kan også skaffe den nødvendige kapital ved at øge selskabets egenkapital. Et valg om at øge selskabets egenkapital skal træffes på generalforsamlingen, og kræver en vedtægtsændring 126. Det er derfor en større beslutning for selskaber, og det må antages, at de fleste selskaber ikke ønsker at finansiere en skattebetaling ved at øge egenkapitalen. Det er dermed normalt kun interessant for selskaber, som ikke har mulighed for at låne kapitalen. Et selskab, som ikke har mulighed for at låne kapital, fordi risikoen er for stor for långiveren, vil typisk også have svært ved at skaffe kapital ved at øge egenkapitalen. I en sådan situation, vil der typisk være flere, som er interesseret i at sælge andele i selskabet end købe andele i selskabet. En umiddelbar beskatning ved selskabers fraflytning fra Danmark er en hindring mod den frie etablering, da virksomheder på kort sigt normalt ikke kan skaffe den nødvendige kapital til at finansierer fraflytningen. Muligheden for henstand med skattebetalinger i SEL 26 og 27 gør, at dette kapitalkrav mindskes, da skattebetalingerne spredes over en længere årrække. Dette bør hjælpe med at give selskaber mulighed for lettere at finansiere kapitalkravet, og dermed bliver det lettere at registrere sig i anden medlemsstat Opretholdelse af et effektivt skattesystem I diskussionen af fordelene ved, at selskaber er registreret i Danmark tages der udgangspunkt i, at reglerne i SEL 5, stk. 5 og 7 sikrer, at selskaber forbliver registreret i Danmark. Selskaber som er registreret i Danmark bidrager med en række fordele til Danmark. Et af bidragene er, at selskaberne betaler skat i Danmark. Der vil herunder blive diskuteret, hvorfor det er fordelagtigt for selskaber, at Danmark kan opretholde et effektivt skattesystem gennem reglerne i SEL 5 stk. 5 og 7, samt SEL 26 og 27. I Sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark gør Danmark gældende, at exitskat kan begrundes i [ ]at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen og til at undgå en vilkårlig omfordeling af det danske beskatningsgrundlag for selskabsskatten til andre medlemsstater. 127 Danmark argumenterer for, at exitskat kan være nødvendig for at opretholde et effektivt skattesystem. Reglerne i SEL 5, stk. 5 og 7 sikrer, at selskaber bliver beskattet af det korrekte beløb i Danmark. I Danmark finansieres den offentlige sektors aktiviteter i overvejende grad af skatter og afgifter 128. Det er derfor nødvendigt at sikre, at selskaber betaler den skat, som er bestemt efter dansk lov. 126 Jf. SEL Jf. C-261/11 Kommissionen mod Danmark, præmis Beskrivende dansk økonomi, Torben M. Andersen m.fl. 4. udgave, side 77. Side 46 af 59

47 Exitskat er med til at sikre, at Danmark kan finansiere sin offentlige sektors aktiviteter. Da skatter bliver brugt til at finansiere den offentlige sektors aktiviteter, er det relevant at se på, hvordan den offentlige sektors ydelser skaber værdi for danske selskaber. Det skal her pointeres, at skat efter SEL 5, stk. 5 og 7 ikke er bestemt til specifikke offentlige aktiviteter. Nogle aktiviteter vil være mindre værdiskabende for selskaber end andre aktiviteter. Den offentlige sektors aktiviteter har forskellige formål i det danske samfund. Her vil kun fokuseres på formål, som skaber værdi for selskaber. En del af skatteprovenuet i Danmark går til finansieringen af offentlige goder. Et offentligt gode defineres, som et gode som er ikke-eksklusivt og ikke-rivaliserende. Med ikke-eksklusive goder menes, at man ikke vil kunne ekskludere personer eller selskaber fra at bruge godet, og med ikkerivaliserende menes, at omkostningerne ved at lade en ekstra forbruger bruge godet er ikkeeksisterende. Offentlige goder er fx en velfungerende infrastruktur 129, hvilket er nødvendigt for at mange selskaber kan drives tilfredsstillende. Der vil normalt ikke være et incitament for selskaber til selv at finansiere offentligt goder, hvis dette ikke skete gennem skatter eller lignende. Grunden til dette er, at der opstår et free rider problem, ved ikke-eksklusive goder 130. Et free rider problem er, at forbrugerne af det offentlige gode ikke ønsker at betale for godet, da de har en forventning om, at andre vil udnytte godet. Selskaber som får værdi af et offentlige gode, som fx infrastruktur, vil stadig kunne forbruge det offentlige gode, selvom de ikke har finansieret det. Skatter og afgifter bruges til at rette op på denne markedsimperfektion 131. Dette sker ved at sikre, at alle er med til at finansiere de offentlige goder gennem skatter og afgifter. Reglerne i SEL 5, stk. 5 og 7 er til for at sikre, at selskaber betaler skat af de værdistigninger som er sket i selskabet, inden de bliver registreret i andet EU/EØS-land. Reglerne i SEL 5, stk. 5 og 7 er med til at sikre, at den offentlige sektor har den nødvendige kapital til finansiering af fx offentlige goder. Hvis Danmark ikke havde mulighed for at beskatte selskaber efter SEL 5, stk. 5 og 7, ville staten skulle skaffe kapitalen til at finansiere den offentlige sektors aktiviteter på anden måde. Såfremt det ikke er muligt at skaffe kapitalen på anden måde, vil man være nødt til at reducere i den offentlige sektors aktiviteter, hvilket kan gøre det mindre fordelagtigt for virksomheder at være registreret i Danmark. Opretholdelsen af et effektivt skattesystem er derfor værdiskabende for selskaber, fordi selskaber som en følge heraf får adgang til nødvendige aktiviteter, aktiviteter som gør det muligt at 129 Infrastruktur er i nogen sammenhæng ikke et offentligt gode, da man kan ekskludere personer eller selskaber fra at bruge dele af infrastrukturen. Her ses på infrastrukturen som helhed. I denne sammenhæng, kan man ikke ekskludere personer eller selskaber fra at brug infrastrukturen. 130 Torben M. Andersen m.fl., Beskrivende dansk økonomi, Handelsvidenskab bogforlaget, 4. udgave, 2012, side Torben M. Andersen m.fl., Beskrivende dansk økonomi, Handelsvidenskab bogforlaget, 4. udgave, 2012, side 66 Side 47 af 59

48 kunne drive selskabet tilfredsstillende. Det vil være svært at få finansieret aktiviteterne på andre måde end gennem skat, da selskaberne ikke har incitament til at finansiere aktiviteterne selv pga. free rider problemer. Selskabers skattebetalinger er også med til at finansiere andre offentlige ydelser end offentlige goder. Dette kan fx være offentlige skoler. Offentlige skoler er med til at sikre, at selskaber kan ansætte kvalificerede medarbejdere, hvilket er nødvendigt, for mange selskaber, for at skabe en konkurrencemæssig fordel. Selskabers skattebetalinger er derfor med til at sikre en lang række offentlige aktiviteter, som er nødvendige, for at selskaber kan drives tilfredsstillende. Den danske beskatning ved selskabers fraflytning er ud fra et etisk perspektiv også fornuftig, da den sikre, at selskaber bliver beskattet nogenlunde lige, ved at flytter internt i Danmark og ud af Danmark. Hvis der ikke skete beskatning ved fraflytning fra Danmark, ville danske selskaber, som flytter internt i Danmark, blive beskattet hårdere, end selskaber som flytter ud af Danmark. Selskaber som flytter internt i Danmark vil blive beskattet af kapitalgevinster på aktiver ved realisering, mens selskaber som flytter ud af dansk beskatning, vil kunne gøre dette uden beskatning og derefter realisere kapitalgevinsterne i et land, som har mere fordelagtig beskatning. Dette ville dermed være diskriminerende. Selskabers beskatning ved exit fra dansk beskatning sikrer, at selskaber beskattes ens. Samtidigt vil selskaber, der forlader Danmark, i perioden hvor de har været i Danmark, have udnyttet offentlige aktiviteter til at skaffe sig værdistigning i selskabet. Det kan derfor synes rimeligt, at selskaber beskattes af denne værdistigning i Danmark. Bestemmelserne i SEL 26 og 27 om mulighed for henstand med skattebetalinger ved selskabers fraflytning fra Danmark er ikke en hindring for, at Danmark sikrer, at der sker beskatning af værdistigninger af aktiver og passiver. Danmark vil kunne opretholde et effektivt skattesystem på trods af muligheden for at få henstand med skattebetalinger ved selskabers fraflytning fra Danmark. Hvis Danmark ikke havde mulighed for at beskatte aktiver og passiver ved selskabers fraflytning fra Danmark, selvom reglerne i SEL 26 og 27 var til stede, ville dette være en trussel mod at opretholde et effektivt dansk skattesystem. Grunden er aktiver omfattet af dansk beskatning ellers ville kunne flyttes ud af det danske skattesystem, uden at Danmark ville få et skatteprovenu Fastholdelsen af arbejdspladser i Danmark Der vil her ses på hvilken fordel, det er for Danmark at have exitbeskatningsregler. En øjeblikkeligbeskatning vil her blive set som en hindring mod at selskaber fraflytter Danmark. Selskaber der er placeret i Danmark er med til at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark. Skabelsen af arbejdspladser har to fordelagtige effekter for samfundet. Den første effekt er, at de Side 48 af 59

49 ansatte i virksomheden betaler skat af deres løn. Det er førhen blevet diskuteret, hvordan skat kan være med til at skabe værdi for selskaber. Fastholdelsen af selskaber i Danmark pga. exitskat er med til at sikre Danmark en skatteindtægt fra de ansatte i selskabet. En anden effekt af, at virksomheder skaber arbejdspladser er, at staten har færre overførselsudgifter (kontanthjælp, dagpenge, pensioner osv.) ved en højere beskæftigelse. En virksomhed, der flytter ud af Danmark, vil typisk afskedige medarbejdere for at ansætte medarbejdere i landet, hvor der sker registrering. Dette skaber en merudgift for den offentlige sektor. Selskabers registrering i et land er gennem skabelse af arbejdspladser med til både at sikre et skatteprovenu til det offentlige, og med til at sænke de offentlige overførselsudgifter. Reglerne om henstand med skattebetalinger kan være med til at gøre det lettere for selskaber at flytte ud af Danmark, da der ikke er de samme øjeblikkelige kapitalkrav for selskaber. Reglerne om henstand med skattebetalinger kan være med til at gøre, at selskaber registrerer sig uden for Danmark, hvilket skaber mindre skatteprovenu til det offentlige, samt fjerner arbejdspladser fra Danmark, hvilket skaber lavere beskæftigelse. Henstand med skattebetalinger fjerner derfor elementer af den fordel der skabes ved at have reglerne om exitbeskatning for Danmark. Exitskatten i SEL 5, stk. 5 og 7 kan have klare fordele for de enkelte lande, da den både skaber et skatteprovenu for det offentlige, samt skaber arbejdspladser. Skabelsen af nye arbejdspladser er igen med til at skabe et skatteprovenu og mindske overførselsudgifter fra det offentlige. Reglerne om henstand med skattebetalinger ved selskabers fraflytning fra Danmark, kan gøre det lettere for selskaber at registrere sig i andre medlemsstater. Reglerne om henstand med skattebetalinger kan dermed være med til at mindske beskæftigelsen i Danmark og dermed øge overførselsudgifterne fra det offentlige. Side 49 af 59

50 11. Mulighed for henstand med skattebetalinger i et økonomisk perspektiv Efter Sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark indførte Danmark bestemmelserne i SEL 26 og 27. Disse bestemmelser fungerer i sammenspil med SEL 5, stk. 5 og 7. Det er derfor væsentligt at se på om tilføjelsen til SEL 26 og 27, der giver selskaber mulighed for henstand med skattebetalinger, skaber værdi for selskaber. Dette gøres i dette afsnit ved at inddrage tidligere overvejelser om exitskat, samt ved at se på hvilke problemer henstand med skattebetalinger giver Henstand med skattebetalinger og selskaber Ideen bag henstand med skattebetalinger er, at mindske den økonomiske belastning for selskaber ved fraflytning fra Danmark. Henstand med skattebetalinger kan ses som en form for lån fra det offentlige. Henstand med skattebetalinger er dermed et alternativ til at skaffe kapital på kapitalmarkedet. Muligheden for at få henstand med skattebetalinger gør som udgangspunkt, at selskaber har bedre mulighed for at registrere sig i andre medlemsstater. Selskaber, som frit kan vælge deres placering, har bedre muligheder for at udnytte deres aktiver, og dermed skabe mere værdi. For at et selskab kan få henstand med skattebetalinger, er der en række administrative krav som selskabet skal overholde. Selskaber skal ved brug af henstand med skattebetalinger opgøre afkastet fra aktiver i henstandssaldoen 132. Henriette Wetke Korgaard og Kim Wind Andersen kommenterer at det kan blive byrdefuldt for et selskab at indhente oplysninger om aktivet og sikre en korrekt beregning af afkastet 133. Det vil med andre ord medføre en administrativ byrde for selskaber, hvis de til vælger henstand med skattebetalinger i SEL 26 og 27. Dette skyldes, at selskaber skal opgøre de aktiver som er omfattet henstandssaldoens værdi ved valg af henstand med skattebetalinger, samt at selskabet skal opgøre placeringen af aktiver i henstandssaldoen, hvert år. Hvis selskaber i stedet finansierer exitskatten ved lån på kapitalmarkedet, vil selskabet ikke have denne administrative byrde. For mindre selskaber vil et sådant administrativt krav, som sker ved tilvalg af henstand med skattebetalinger i nogen situationer være en større ulempe end en umiddelbar skattemæssig betaling, dvs. ved fravalg af henstand med skattebetalinger. Samtidigt vil selskaber som vælger henstand med skattebetalinger skulle betale en rente af beløb på henstandssaldoen 134, hvilket pålægger selskaber en yderligere omkostning ved brug af henstand med skattebetalinger. Da renten minimum skal være Jf. SEL 27, stk SR , Henriette Wetke Korgaard og Kim Wind Andersen, Ny valgfri henstandsordning for betaling af selskabers exitskat, Opgørelse af et afkast fra aktivet 134 Jf. SEL 27, stk. 7 Side 50 af 59

51 % af beløb på henstandssaldoen, vil der kunne opstå situationer, hvor selskaber kan finansiere exitskatten med fx realkreditlån til en lavere rente. Selskaber med høj administrativ byrde ved valg af henstand med skattebetalinger, og selskaber, som kan finansiere betalingen af exitskatten til lavere rente på kapitalmarkedet, kan under de nuværende regler stadig vælge en umiddelbar betaling af exitskat ved fraflytning. For selskaber hvor kapitalkravet pga. umiddelbar beskatning ved fraflytning er en større belastning end den administrative byrde ved valg af henstand med skattebetalinger og for selskaber, som ikke har mulighed for at få finansieret betalingen af exitskat billigere andet sted, vil det derimod være en bedre mulighed at flytte selskabet ud af Danmark under de nye regler. Ifølge undersøgelsen Bedre afgang til kapital med højere pris lavet af Dansk Industri 135 er det især mindre virksomheder, som har dårlige muligheder for at skaffe finansiering. I figuren er oplistet antal medarbejdere i virksomheden på den ene akse, og på den anden akse procentdelen af virksomheder, der svarer, at de Figur Hvordan oplever din virksomhed mulighederne for at skaffe adgang til finansiering mht. pris og mængde? fra Dansk Industri, Bedre adgang til kapital med højere pris, marts 2014 Side 51 af 59