Statens personaleforbrug 1999

Transkript

1 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1999 Udvikling og status Økonomistyrelsen

2 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1999 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, maj 2000 Pris kr. 160,00 inkl. moms Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf Fax eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade København K Publikationen kan endvidere ses på Økonomistyrelsens internetadresse under Udgivelser, Løn og personalestatistik. Omslag: design: Bysted Hovedkvarteret A/S tryk: Nordsjællands Trykcenter Tryk: Schultz Grafisk ISBN: Økonomistyrelsen 2000

3 Indholdsfortegnelse Side Indledning Statens personaleforbrug Udviklingen i personaleforbruget Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Udviklingen i antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer Udvikling i over- og merarbejde Fordeling på køn og alder Fokus på socialt kapitel, herunder antallet af fleksjob Statistik om ligestilling Kønsfordeling i staten mv Lønniveauer for mænd og kvinder Fravær i staten Afgrænsning af statistikken Om metode Udvikling og status Fravær fordelt på ministerier Særskilte oversigter Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau Bilag Bilag 1. Udeladte personalegrupper Bilag 2. Hovedstaden stedtillæg VI Bilag 3. Datakilder... 63

4 Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises, eller at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.

5 Indledning Finansministeriet har siden 1997 udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. Henvendelser om publikationen rettes til Rikke Christoffersen, Økonomistyrelsen, tlf eller rik@oes.dk. Hvert år belyses et eller flere særlige temaer. I 1999 publikationen er der sat særlig fokus på ligestilling i staten. En række særskilte oversigter i kapitel 1 belyser desuden antallet af fleksjobs i staten samt antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer. I publikationens første kapitel belyses udviklingen i det statslige årsværksforbrug opgjort på baggrund af regnskabstal, korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Dernæst belyses udviklingen i antallet af årsværk i de højere lønrammer, udviklingen i antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer samt over- og merarbejde i procent af lønsummen. Endelig ses på antallet af fleksjobs fordelt på køn, personalekategori og alder. Kapitel 2 sætter fokus på statistik om ligestilling. Kapitlet indeholder en opgørelse over andelen af mænd og kvinder fordelt på lønrammer, mænd og kvinders relative andel af deltidsarbejde samt viser fag, der kan karakteriseres som henholdsvis 'mandefag' eller 'kvindefag'. I kapitlet findes også en analyse af lønniveauer blandt kvinder og mænd ansat i staten. I kapitel 3 vises udviklingen i sygefraværet i staten. Kapitlet belyser bl.a. udviklingen i det statslige sygefravær, sygefraværet opdelt på køn, brancher, personalekategorier, hovedgruppe, samt andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn mv. I kapitel 4 vises status for 1999 for en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær fordelt på hver af finanslovens hovedkonti med 10 årsværk eller derover.

6

7 1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget Når udviklingen i det statslige personaleforbrug skal vurderes, vil det ofte være relevant at korrigere for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Ved korrektion for ressortomlægninger afspejler opgørelsen for hele perioden den aktuelle arbejdsdeling mellem ministerierne, mens der ikke tages højde for nye afgrænsninger af statens opgaver i forhold til den private sektor, amter og kommuner. Formålet med korrektion for selskabsdannelser er at sikre ens afgrænsning af staten i den belyste periode. Et eksempel på en korrektion for ressortomlægninger er flytningen af de højere læreanstalter fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet i En opgørelse korrigeret for ressortomlægninger vil placere de højere læreanstalter, som om de altid har hørt under Forskningsministeriet. Statens personaleforbrug belyses dermed med udgangspunkt i det ministerium, hvor opgaverne aktuelt løses. En opgørelse korrigeret for ressortomlægninger giver dermed et dårligt billede af det faktiske personaleforbrug på forskellige områder, mens statens samlede personaleforbrug vil være historisk korrekt. DSB er et eksempel på en korrektion for selskabsdannelser. Pr. 1. januar 1999 blev DSB omdannet til selvstændig offentlig virksomhed og udgår dermed af opgørelser over statens personaleforbrug. Dette gør det svært at analysere Trafikministeriets personaleforbrug over tid, da mere end årsværk bortfalder fra I opgørelser med korrektioner for selskabsdannelser løses dette problem ved at holde DSB udenfor opgørelsen for hele perioden. Figur 1.1 Statens samlede personaleforbrug, Statens samlede personaleforbrug har været forholdsvis stabilt i perioden, når der korrigeres for selskabsdannelser. I perioden er personaleforbruget i staten således steget svagt med ca. 3 pct. svarende til ca årsværk. Betragtes udviklingen i personalebruget på de enkelte ministerier, har udviklingen dog været mindre jævn. De største fald i personaleforbruget ses i Indenrigs- og Forsvarsministeriet, hvor personaleforbruget falder med henholdsvis ca og årsværk. Hovedparten af stigningerne i personaleforbruget skal findes i Undervisnings-, Forsknings- og Kulturministeriet, hvor personaleforbruget er steget med henholdsvis ca , og 900 årsværk. Oplysningerne om personaleforbrug stammer fra Statens Løninformationssystem og er baseret på udtræk fra lønsystemerne om timeforbrug ekskl. over- og merarbejde. Et årsværk svarer til timers beskæftigelse pr. år.

8 Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

9 Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

10 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer I dette afsnit rettes fokus mod udviklingen i antallet af årsværk i de øverste lønrammer. Lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme 38 og 39 til afdelingschef og direktørniveau, mens lønramme er departementschefniveau. Stillinger i lønramme er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor kun oprettes med Finansministeriets godkendelse. Antallet af stillinger i lønrammer er vokset med knap 20 pct. fra 1995 til Stigningen fra 1998 til 1999 udgør knap 2 pct. Stigningen fra 1995 til 1999 er ikke nødvendigvis ensbetydende med en tilsvarende vækst i antallet af stillinger på de øverste niveauer i staten. Væksten stammer overvejende fra omklassificeringer aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlinger og finansieret af puljemidler, der alternativt kunne være blevet anvendt til andre former for lønforbedringer. Både Forsvars- og Forskningsministeriet har haft en høj vækst i antallet af stillinger i de højere lønrammer. I Forsvarsministeriet skyldes det overvejende omklassificeringer af oberstløjtnanter fra lønramme 36 til 37 siden I Forskningsministeriet skal forklaringen findes i væksten i antallet af professorstillinger, efterhånden som den ved overenskomstfornyelsen i 1993 bevilgede forøgelse på 200 professorater tages i brug. Ses bort fra Forsvars- og Forskningsministeriet er antallet af stillinger i lønramme steget med knap 11 pct. fra 1995 til Fra 1998 til 1999 er der sket et fald i antallet af stillinger på knap 1 pct. Oplysninger er opgjort i antal årsværk og stammer fra Statens Løninformationssystem.

11 Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme med aktivitetskorrektion Lønramme Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. By- og Boligministeriet 15. Socialministeriet I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

12 Lønramme Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsministeriet 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energiministeriet 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

13 1.3 Udvikling i antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer Finansministeriets stillingskontrol indebærer, at nye stillinger i lønramme 37 til 42 kun kan oprettes med godkendelse fra Finansministeriet. Stillingskontrollen er en rammestyring af antal stillinger i en given lønramme, således at eksisterende stillinger som hovedregel kan anvendes til andre formål end det oprindelige, f.eks. som led i en omstrukturering. Siden etableringen af den nuværende stillingskontrol i 1997 er der givet tilladelse til nyoprettelse af i alt 141 nye stillinger i de øverste lønrammer. 112 stillinger er omklassificeret, mens 10 stillinger er nedlagt. Hertil kommer omklassificeringerne på Forsvarsministeriets område. Fordelingen på ministerier og lønrammer kan ses i tabel 1.3. Opgørelsen er baseret på de meddelelser om stillingsoprettelser, Økonomistyrelsen har modtaget i forbindelse med tildeling af stillingsnumre. Omklassificeringer registreres, når institutionen meddeler Økonomistyrelsen, at en given stillings lønramme skal ændres. Tabel 1.3 Antal stillingsoprettelser og omklassificeringer, 1997 til marts 2000 Nyopr. 37 Nyopr. 38 Nyopr. 39 Nyopr. 40 Omklas. Nedlæg. 5. Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet Staten i alt Note: Dertil kommer, at der er overført 33 stillinger i lønramme 37 og 11 stillinger i lønramme 38 i forbindelse med overførsel af Levnedsmiddelkontrollen.

14 1.4 Udvikling i over- og merarbejde Figur 1.4.: Over- og merarbejde i pct. af lønsummen, 1998 og 1999 Efter en længere årrække med faldende over- og merarbejde i pct. af lønsummen er det steget fra 1998 til For staten som helhed udgør stigning 11 pct. I kr. er udbetalingen til over- og merarbejde steget med 58 mio. fra 650,3 mio. i 1998 til 704,4 mio. i Set over hele perioden er udbetalingerne til over- og merarbejde faldet med 62,7 mio., svarende til 8 pct. Udviklingen i udbetalingen til over- og merarbejde fra kan have sammenhæng med bortfaldet af afgiften på over- og merarbejde i Desuden kan den stigende beskæftigelse gøre det oplagt at løse periodiske belastninger med overarbejdsbetaling frem for nyansættelser. Af figur 1.4 fremgår, at der er store forskelle i omfanget af over- og merarbejde mellem de enkelte ministerier. I Undervisningsministeriet og Statsministeriet udgør over- og merarbejde i pct. af lønsummen i 1999 henholdsvis 4,4 og 4,0, mens dette tal er under 1,0 pct. i en række andre ministerier. De største procentvise stigninger fra 1998 til 1999 ses i Kirke-, Erhvervs- og Indenrigsministeriet, der alle har haft en fordobling i betalingen fra 98 til 99. Men også for forudgående år ses der betydelige udsving i ministeriernes over- og merarbejdsbetaling. Justits-, Skatte- og Sundhedsministeriet har alle haft fald i udbetalinger til overog merarbejde i pct. af lønsummen på mellem 5 og 46 pct. Oplysninger i afsnittet er baseret på Statens Løninformationssystem.

15 Tabel 1.4 Over- og merarbejde i procent af lønsummen 1995 Pct Pct Pct Pct Pct. 5. Statsministeriet 7,6 6,3 3,9 4,0 4,0 6. Udenrigsministeriet 3,3 3,1 2,2 1,8 2,4 7. Finansministeriet 2,9 3,0 2,7 2,6 3,3 8. Økonomiministeriet 2,0 1,8 0,5 0,4 0,6 9. Skatteministeriet 0,7 0,6 0,7 0,6 0,6 11. Justitsministeriet 1,1 0,9 1,6 1,6 0,9 12. Forsvarsministeriet 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 13. Indenrigsministeriet 1,9 1,8 0,4 0,5 1,5 14. Boligministeriet 1,3 1,6 1,2 1,6 1,9 15. Socialministeriet 1,6 1,4 0,6 0,6 0,6 16. Sundhedsministeriet 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 17. Arbejdsministeriet 1,6 1,9 1,6 0,8 1,4 19. Forskningsministeriet 0,4 0,4 0,3 0,2 0,3 20. Undervisningsministeriet 5,2 5,0 4,2 3,2 4,4 21. Kulturministeriet 0,7 0,9 0,5 0,4 0,7 22. Kirkeministeriet 2,6 2,5 1,5 0,5 1,0 23. Miljø- og Energiministeriet 1,5 2,1 1,1 1,1 1,4 24. Fødevareministeriet 2,0 1,8 1,1 1,3 1,3 26. Erhvervsministeriet 4,4 4,4 1,9 1,3 2,7 28. Trafikministeriet 3,0 2,9 2,3 2,6 2,6 Staten i alt 1,9 1,8 1,6 1,4 1,6

16 1.5 Fordeling på køn og alder Figur 1.5 viser statsansattes fordeling på køn og alder for hvert ministerium samt staten i alt. Der er betydelig forskel på aldersfordelingen i de enkelte ministerier. I By- og Boligministeriet, Socialministeriet, Skatteministeriet, Kulturministeriet samt Kirkeministeriet er der er relativt mange ældre medarbejdere. Derimod er Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Indenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Fødevareministeriet kendetegnet ved at have forholdsvis mange yngre medarbejdere. Analogt er der forskelle i aldersfordelingen internt i ministerierne. Dette fremgår af kapitel 4, hvor bl.a. gennemsnitsalderen på hovedkontoniveau er angivet. Der er generelt en tendens til lavere gennemsnitsalder i departementerne end i styrelserne. Der henvises til kapitel 2 for en nærmere analyse af kønsfordelingen. Opgørelsen i figur 1.5 hidrører fra Statens Personaleomsætningsstatistik. Opgørelsen er baseret på antal ansatte.

17 Figur 1.5 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt

18 1.6 Fokus på socialt kapitel, herunder antallet af fleksjob Her vises status for beskæftigelse på socialt kapitel, herunder hvilke områder, der anvender de forskellige ordninger. Hensigten med socialt kapitel er at gøre en indsats for at øge beskæftigelsen på det statslige arbejdsmarked for personer med forringet arbejdsevne. Der rettes et særligt fokus på antallet af fleksjobs i staten, herunder fordeling på personalekategori og alder Antallet af ansatte på socialt kapitel I tabel er antallet af ansatte på socialt kapitel fordelt på ministerier. Ministeriernes andel af ansatte på socialt kapitel varierer betydeligt. Således udgør antallet af ansatte på socialt kapitel i Kulturministeriet 4,9 pct. af antallet af årsværk i ministeriet, mens Kirkeministeriet ikke har ansatte på socialt kapitel. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af data om Socialt Kapitel. Post Danmark indberetter data med en anden opdeling end den, der anvendes for staten i øvrigt. Derfor er oplysningerne for Post Danmark kun opgjort samlet.

19 Tabel 1.6 Antal ansatte på socialt kapitel på de enkelte ministerområder, december 1999 Ansatte på socialt kapitel i pct. af antal årsværk Samlet antal årsværk I alt Puljejob Individuelle jobtræningsordninger Jobtræningsordninger Tjenestemænd med helbredsbetinget 55-tillæg Lokal aftale om job på særlige vilkår Skånejob Fleksjob Revalidering I alt ,7 5. Statsministeriet ,9 6. Udenrigsministeriet ,2 7. Finansministeriet ,8 8. Økonomiministeriet ,9 9. Skatteministeriet ,7 11. Justitsministeriet ,5 12. Forsvarsministeriet ,4 13. Indenrigsministeriet ,0 14. By- Og Boligministeriet ,1 15. Socialministeriet ,8 16. Sundhedsministeriet ,6 17. Arbejdsministeriet ,8 19. Forskningsministeriet ,3 20. Undervisningsministeriet ,6 21. Kulturministeriet ,9 22. Kirkeministeriet ,0 23. Miljø- Og Energiministeriet ,7 24. Fødevareministeriet ,3 26. Erhvervsministeriet ,9 28. Trafikministeriet ,7 88. Uden for Finanslov ,7 Heraf: - DSB Koncern og S-Tog ,1 - Kofoeds Skole Fond Post Danmark ,8

20 1.6.2 Antallet af fleksjobs (ekskl. Post Danmark) Der kan etableres fleksjobs for personer med varig begrænsning i arbejdsevnen, dvs. personer som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det kræves, at mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, samt at personen ikke modtager social pension. Ultimo 1999 var der i staten 357 ansatte på fleksjobs, heraf 195 mænd og 162 kvinder ekskl. Post Danmark. Cirka 47 pct. af de ansatte i fleksjobs er kontorpersonale. Cirka 28 pct. er ansat i gruppen øvrige, der dækker personalekategorier som timelærere, korrespondenter, pedeller og retsbude, fagfotografer mv. Den procentvise fordelingen af mænd og kvinder i de forskellige personalekategorier er omtrent som i resten af staten jf. kapitel 2. Hovedparten af de ansatte i fleksjobs er mellem 40 og 59 år. Sammenlignet med fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper for staten i alt er der en overvægt af kvinder i aldersgruppen 30 til 49 år, mens mændene er i overvægt i de ældre aldersgrupper. Opgørelsen er opgjort i antal ansatte og er udarbejdet på baggrund af data om socialt kapitel, ultimo Post Danmark er ikke medtaget i opgørelsen, idet der i 1999 ikke er indberettet data i tilstrækkelig detaljeret niveau. Dog har Post Danmark oplyst at have 122 personer i fleksjob, hvad der bringer det samlede antal tæt på 500. Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og personalekategori Personalekategori Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Akademisk personale 5,1 3,1 4,2 15 Kontorpersonale 30,3 67,3 47,1 168 Rengørings- og Køkkenpersonale 0,5 11,1 5,3 19 Faglærte arbejdere 6,7 0,6 3,9 14 Ikke-faglærte arbejdere 21,5 0,6 12,0 43 Øvrige 35,9 17,3 27,5 98 I alt 100,0 100,0 100,0 357 Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og alder Alder Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Under 30 år 8,2 6,8 7, år 16,4 24,7 20, år 29,2 39,5 33, år 43,1 29,0 36,7 131 Over 59 år 3,1 0,0 1,7 6 I alt 100,0 100,0 100,0 357

21 2. Statistik om ligestilling I kapitlet belyses forhold om ligestilling i staten. Afsnit 2.1 sætter fokus på kønsfordelingen fordelt på lønrammer og personalekategori samt fag, der kan karakteriseres som henholdsvis mande- og kvindefag. Afsnit 2.2 belyser lønfordelingen i staten. 2.1 Kønsfordelingen i staten mv. I 1999 var 37 pct. af de statsansatte kvinder jf. tabel Dette tal dækker dog over store forskelle mellem de forskellige lønrammer jf. figur Det fremgår, at kvinderne fortsat er svagt repræsenteret i de højere lønrammer. Andelen af kvinder på special- og chefkonsulentniveau og kontorchefniveau har dog været stigende i perioden. Således er andelen af kvinder på special- og chefkonsulentniveau steget med 25 pct. fra 1996 til 1999, mens andel af kvinder på kontorchefniveau er steget med 13 pct. I lønramme er andelen af kvinder steget fra 10 pct. til 12 pct. der er stor forskel på fordelingen mellem mænd og kvinder i de forskellige kategorier jf. figur og tabel Således er henholdsvis 85 og 79 pct. af kontorpersonalet og rengøringspersonalet kvinder, mens henholdsvis 3 og 7 pct. af de faglærte og ikke-faglærte arbejdere er kvinder. Fordelingen blandt det akademiske personale svarer omtrent til kønsfordelingen i staten som helhed, idet ca. 38 pct. af det akademiske personale er kvinder. Figur Mænds og kvinders procentvise fordeling på personalekategori, 1998/99 Figur Andelen af kvinder fordelt på lønramme Den relative kønsfordeling fordelt på personalekategori indikerer, at det fortsat er muligt at definere mande- og kvindefag. I tabel vises 10 personalekategorier, hvor andelen af de ansatte fortrinsvis udgøres af mænd eller kvinder samt de personalekategorier, hvor "ligelig fordeling" har vundet størst indpas. Denne stigende tendens i andelen af kvinder i de højere lønrammer bekræftes, når andelen af kvinder blandt de tilgåede belyses jf. tabel Betragtes den relative kønsfordeling fordelt på personalekategori, er billedet, at Betragtes andelen af mænd og kvinder med deltidsarbejde fordelt på personalekategori ses, at det hovedsageligt er kvinderne, der har deltidsarbejde (75 pct.) jf. tabel og figur I alle personalekategorier øges andelen af kvinder i kategorien, når fokus flyttes fra den relative kønsfordeling blandt de ansatte til mænd og kvinders andel af deltidsarbejde. Eksempelvis er 38 pct. af det akademiske personale kvinder, mens 56

22 pct. af det akademiske personale med deltidsarbejde er kvinder. Oplysningerne er baseret på Statens Personaleomsætningsstatistik. Figur Mænd og kvinders relative andel af deltidsarbejde fordelt på personalekategori, 1998/99 Tabel Mænd og kvinders procentvise fordeling på lønramme Køn 1995/ / / /99 Under lønramme 35 Lønramme 35 og 36 (special- og chefkonsulenter o.l.) Lønramme 37 (kontorchefer o.l.) Lønramme (de øverste ledelseslag i staten) I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tabel Tilgåede mænd og kvinders procentvise fordeling på lønramme 1 Køn 1995/ / / /99 Under lønramme 35 Lønramme 35 og 36 (special- og chefkonsulenter o.l.) Lønramme 37 (kontorchefer o.l.) Lønramme (de øverste ledelseslag i staten) I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tilgåede defineres her som nyansatte eller omklassificerede, hvorved det sikres, at alle årsager til ændret kønsfordeling i de højere lønrammer medtages.

23 Tabel Mænd og kvinders procentvise fordeling på personalekategori, 1998/99 Kategori Mænd Kvinder I alt Pct. Overenskomstansatte: Akademisk personale Kontorpersonale Rengørings- og køkkenpersonale Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere Øvrige: Total: Tabel Mænd og kvinders relative andel af deltidsarbejde fordelt på personalekategori, opgjort i antal personer 1998/99 2 Kategori Mænd Kvinder I alt Pct. Overenskomstansatte: Akademisk personale Kontorpersonale Rengørings- og køkkenpersonale Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere Øvrige: Total: Tabel Kvinde- og mandefag, overenskomstansatte i staten, 1998/99 "Mandefag" "Kvindefag" "Ligestillede fag" Lastbilchauffører Industriarbejdere Teaterteknikere Håndværkere i pdk Rengøringsassistent Fagfotografer Faglærte arbejdere Hospitalslaboranter Af-konsulenter Stampersonel råd.tj Køkkenassistenter Tandlæger Ingeniørassistenter Husmedhjælpere Stampersonel (elev) Bilassistenter Korrespondenter Dyrlæger Officerer tjm.ans Postbestyrere Læger i staten Sanitører Sygeplejersker Jurister/økonomer Redningspersonel Kantinel./reng.insp Togførere Tjm.ans. Mekanikere Funktionærer Magistre erhvervssk 2 Deltidsarbejde er defineret som en arbejdstid mindre end 30 timer pr. uge.

24 2.2 Lønniveauer for mænd og kvinder Når der sammenlignes indenfor samme personalekategori/stillingsbetegnelse og på samme løntrin, ses kun beskedne forskelle mellem lønnen til mænd og kvinder ansat i staten. På tjenestemandsområdet er lønforskellene minimale for langt de fleste grupper. På enkelte skalatrin ses forskelle på omkring 5 pct. For fængselsfunktionærer i kvindernes favør, og for overpostbude i mændenes. På overenskomstområdet ses lidt større udsving indenfor de enkelte grupper. For akademikere på ny løn på sluttrin ses, at kvindernes medianløn ligger 3-6 pct. under mændenes. I anciennitetsbestemte lønsystemer er det nødvendigt at opdele på trin, hvis man skal sammenligne kvinder og mænds lønninger. Det skyldes, at mænd og kvinder kan være forskelligt fordelt på trin, f.eks. fordi der tidligere ikke var tradition for at ansætte kvinder, eller for at kvinder søgte ansættelse i den pågældende faggruppe. Et eksempel herpå er sognepræsterne, hvor kvinderne faktisk er i overtal på hovedparten af de lavere skalatrin, hvorimod mændene klart er i overtal på de øverste trin af anciennitetsskalaen. Hvis man tog samtlige sognepræster under ét, ville kvindernes løn ligge væsentligt lavere end mændenes. Når man derimod sammenligner trin for trin, forsvinder forskellene. Datagrundlaget er i niveau ultimo maj 1999 og svarer til grundlaget for lønstatistik 1999, der udgives på Økonomistyrelsens hjemmeside (se kolofon). Der anvendes lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg, som fremkommer ved at trække genetillæg fra den samlede fortjeneste. I samlet fortjeneste indgår samtlige betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren, herunder alle pensionsbidrag og feriegodtgørelse. Genetillæg består hovedsageligt af over- og merarbejdsbetaling samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, f.eks. natpenge. Lønniveauerne sammenlignes for udvalgte større grupper. På tjenestemandsområdet (tjenestemænd og tjenestemandslignende) er udvalgt grupper med samme stillingsbetegnelse. På overenskomstområdet grupperes på samme personalekategori. For at opnå et tilstrækkeligt stort sammenligningsgrundlag er der kun medtaget personalegrupper, hvor antallet af henholdsvis mænd og kvinder i alt overstiger 400. Indenfor den enkelte personalegruppe vises lønniveauerne, hvis antallet af mænd og kvinder er 20 eller derover Tjenestemandsområdet Det fremgår af tabellerne , at lønniveauet for mænd og kvinder stort set er ens, når der sammenlignes indenfor samme stillingsbetegnelse på samme skalatrin. De mest markante forskelle ses for fængselsfunktionærernes vedkommende, hvor kvinder på skalatrin ligger 2-5 pct. højere end mændene. Endvidere ses, at mandlige overpostbude på de nederste skalatrin tjener op til 5 pct. mere end kvinder på samme trin. For politibetjentenes vedkommende ses ingen lønforskel bortset fra skalatrinnet 31, hvor kvindelige betjente ligger lidt højere end mandlige. Her skal det dog nævnes, at der på politibetjentenes øverste skalatrin er i alt mænd og kun 10 kvinder Overenskomstområdet For AF-konsulenter ses stort set ingen forskel på mænds og kvinders løn, når der sammenlignes på skalatrin. For kontorassistenter (tabel ) ses på enkelte skalatrin, f.eks. 14, 17 og 18, en noget lavere løn for kvindernes vedkommende. For kontorfunktionærer ses der kun små forskelle på de enkelte trin. For postarbejdere kan der på enkelte skalatrin konstateres en lidt lavere medianløn for kvindernes vedkommende. 3 Personalegrupperne studenterundervisere og timelønnede studerende er ikke medtaget.

25 For jurister/økonomer på gammel løn ses ingen markante udsving på de enkelte AC-trin. For jurister/økonomer på ny løn kan konstateres en forskel for AC-trin 8 på godt 3 pct. i mændenes favør. For magistre m.v. ses ingen nævneværdige forskelle, når der sammenlignes på de enkelte trin, bortset fra AC-trin 12 og 13 på gammel løn og AC-trin 8 på ny løn, hvor kvinderne ligger 6-9 pct. under mændene. Disse forskelle udjævnes dog noget, hvis der ses på de enkelte stillingsbetegnelser for magistrene. Opgørelserne tyder ikke på, at ny løn i særlig grad favoriserer ét køn. Det fremgår ved at sammenholde tabel med tabel samt med Ganske vist ses mindre forskelle på sluttrin for ansatte på ny løn, men det udlignes som nævnt for magistrenes vedkommende noget, når der opdeles på stillingsbetegnelser, dvs. materialets sammenlignelighed øges. Går man ind og ser på aldersfordelingen blandt jurister og økonomer samt for magistre på ny løn, er der især for jurister/økonomer markant forskel i mænds og kvinders aldersfordeling. 42 pct. af kvinderne mod 27 pct. af mændene er i aldersgruppen under 40. Uden denne forskel i aldersfordelingen ville lønforskellen på sluttrin være mindre. Tabel Tjenestemænd, fuldmægtige Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn Skalatrin i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,2 Tabel Tjenestemænd, fængselsfunktionærer Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , ,7

26 Tabel Tjenestemænd, kontorpakmestre Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,1 Tabel Tjenestemænd, lærere/overlærere ved tekniske skoler Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , ,5 Tabel Tjenestemænd, lærere/overlærere Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , ,1

27 Tabel Tjenestemænd, overpostbude Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,0 Tabel Tjenestemænd, politibetjente m.v. Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , ,8 Tabel Tjenestemænd, sognepræster Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , ,0

28 Tabel Overenskomstansatte AF-konsulenter Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , ,1 Tabel Overenskomstansatte eksterne lektorer Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds ,0 Tabel Overenskomstansatte assistenter Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , ,5 Tabel Overenskomstansatte kontorfunktionærer Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , ,9

29 Tabel Overenskomstansatte ph.d. stipendiater med kandidatgrad Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds ,2 Tabel Overenskomstansatte postarbejdere Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , ,0 Tabel Overenskomstansatte jurister/økonomer, gl. løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , , , ,2

30 Tabel Overenskomstansatte jurister/økonomer, ny løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,8 Tabel Overenskomstansatte magistre m.v. gl. løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , , , , , , , ,0 Tabel Overenskomstansatte magistre m.v. ny løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds , , , , , ,1

31 3. Fravær i staten 3.1 Afgrænsning af statistikken Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for det område, som får anvist løn via statens centrale lønsystemer (Økonomistyrelsen, Rigspolitichefen, Banestyrelsen og Forsvarsministeriet), heri indbefattet både heltids- og deltidsansatte personer. DSB blev pr. 1. januar 1999 omdannet til selvstændig offentlig virksomhed og udgår dermed fra opgørelsen over sygefraværet i Et mindre antal institutioner er pga. fejl og mangler udtaget af datagrundlaget. Mangelfuld eller fejlagtig oplysning i et enkelt kvartal bevirker, at området udelades. Sygefraværet på de højere læreanstalter er generelt lavere end for staten som helhed. En undersøgelse har vist, at de særlige vilkår for en stor del af personalet på de højere læreanstalter bevirker, at ikke alt fravær registreres. De videnskabelige medarbejdere har således ingen tilstedeværelsespligt. Dette giver mulighed for at varetage en række arbejdsopgaver på bopælen, hvorved grænsen mellem syg og rask udviskes ved lettere sygdomme som eksempelvis forkølelse. Sygdomme, der i andre job vil udløse en sygemelding, udløser dermed ikke nødvendigvis sygemelding for videnskabeligt personale. Personalegrupper, der ikke kan betegnes som ansatte i traditionel forstand, medtages ikke i sygefraværsstatistikken (se bilag 1). På den baggrund har Økonomistyrelsen udtaget yderligere en række stillingsbetegnelser i forhold til tidligere år. Det drejer sig om ph.d. studerende, studenterinstruktør, studenterkoordinator, studenterstudievejleder, studenterunderviser mv. På grund af denne nye opgørelsesmetode er sygefraværet i 1998 opgjort til gennemsnitligt 7,5 dage pr. ansat. Hvis den tidligere opgørelsesmetode anvendes udgør sygefraværet i 1998 gennemsnitligt 7,0 dage pr. ansat. For at give et institutionerne et bredere sammenligningsgrundlag i sygefraværsstatistikken har Økonomistyrelsen udarbejdet en oversigt over sygefraværet i staten fordelt på fire brancher, nemlig forsvar, politi, undervisning og administration (tabel 3.3.5). Statistikken er opgjort for årene 1996 til Oplysningerne stammer alle fra Finansministeriets sygefraværsstatistik. 3.2 Om metode Hvad er en sygedag? I debatten om sygefravær er det ofte fremme, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne forskellige statistikker, idet fraværsstatistikker opgøres på forskellige måder. Et vigtigt element er måden, hvorpå man opgør antallet af fraværsdage. I Økonomistyrelsens fraværsstatistik opgøres sygefraværet med udgangspunkt i fravær opgjort som generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er defineret som ugens fem første dage, dvs. fravær på lørdage og søn- og helligdage medtages ikke. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der f.eks. ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage. Andre muligheder for at opgøre sygedage er i antal fraværstimer eller som kalenderdage. Alt andet lige vil fravær opgjort med udgangspunkt i antal arbejdstimer giver et lavere fraværstal end fravær opgjort udfra antal arbejdsdage Hvor mange ansatte er der? Et andet vigtigt element i sammenligning mellem statistikker er opgørelsen af antal ansatte. Mulighederne er mange. Eksem-

32 pelvis kan antal ansatte opgøres om antal personer (hoveder) eller antal årsværk. I Økonomistyrelsens fraværsstatistik opgøres antal ansatte som antal personer i ansættelse den sidste dag i hvert kvartal. Denne opgørelsesmetode resulterer i et højere sygefraværstal end hvis der eksempelvis blev taget udgangspunkt i summen af personer, som havde haft ansættelse på et eller andet tidspunkt i pågældende kvartal, men ikke nødvendigvis hele kvartalet. En opgørelse over sygefraværet fordelt på fire brancher, nemlig forsvar, politi, undervisning og administration viser, at der er stor forskel på omfanget af sygefravær i forskellige brancher i staten. Således var det gennemsnitlige sygefravær for undervisning i 1999 på gennemsnitlig 4,9 fraværsdage mod 8,9 dage i forsvaret jf. figur og tabel Figur Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt på brancher Hvilke fraværsårsager registreres? Der skelnes mellem fravær pga. egen sygdom (herunder fravær som følge af graviditet), arbejdsskade, fravær pga. barns 1. sygedag samt fravær pga. barsel og adoption. Medmindre andet nævnes, er sygefraværet opgjort inkl. arbejdsskade. 3.3 Udvikling og status Sygefraværet blandt de statsansatte faldt i 1999 i forhold til 1998 og Faldet fra 1998 til 1999 var dog beskedent, nemlig fra 7,5 til 7,4 dage i gennemsnit pr. ansat, jf. figur og tabel Figur Udvikling i gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat, En kønsopdelt opgørelse over fraværet viser, at sygefravær for både mænd og kvinder er faldet (tabel og figur 3.3.3). Det gennemsnitlige fravær for mænd faldt fra 1998 til 1999 med 0,4 dage svarende til ca. 5,8 pct. Sammenlignet hermed var faldet for kvinderne lidt mindre, idet det gennemsnitlige fravær for kvinder faldt fra gennemsnitlig 8,8 dage i 1998 til 8,6 dage i 1999, svarende til et fald på ca. 2,3 pct. Igen er konklusionen en lidt anden, hvis DSB udelukkes af opgørelsen for Det gennemsnitlige fravær for mænd og kvinder i 1998 er da henholdsvis 6,4 dage og 8,7 dage. Sammenlignet med 1999 falder fraværet svagt for kvinder, mens fraværet for mænd stiger svagt. Billedet ændres dog, hvis DSB udtages af opgørelsen for 1998, idet det samlede sygefravær da er 7,3 dage i gennemsnit pr. ansat, og fraværet stiger således svagt fra 1998 til 1999.

33 Figur Udvikling i det gennemsnitlige antal fraværsdage for mænd og kvinder, I 1999 var kvinders sygefravær inkl. barns 1. sygedag på gennemsnitlig 9,2 dage, mens mændene i gennemsnit havde et fravær inkl. barns 1. sygedag på 6,8 dage - en forskel på 26 pct. (jf. figur 3.3.4). Hovedparten af sygedagene i 1999 falder i perioderne 2-3 dage og 4-10 dage jf. figur Sygedage med en varighed på 2-3 dage og 4-10 dage udgør således 53,6 pct. af de samlede sygedage jf. tabel Den samme konklusion er gældende, når fraværet opdeles på køn. I 1999 havde kvinder i gennemsnit 2,1 fraværsdage pr. ansat mere end mænd, svarende til 24 pct. Set i forhold til 1998 er forskellen mellem mænd og kvinders fravær steget svagt. Forskellen mellem mænd og kvinders fravær i 1998 var således 1,9 dag, hvilket svarer til, at kvinder i gennemsnit havde et fravær 22 pct. højere end mændene jf. tabel og figur Figur Sygefravær inkl. arbejdsskade procentvis fordelt på sygeperiodernes varighed dage dage > 120 dage 4 10 dage 1 dag 2 3 dage Betragtes sygefraværet inkl. barns 1. sygedag og barsel og adoption øges forskellen mellem mænd og kvinders fravær. Figur Mænd og kvinders sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption, 1999 Lidt over 50 pct. af de ansatte har i 1999 haft et fravær på 1-3 dage, mens ca. 24 pct. har haft et fravær af en varighed på 4-10 dage. Betragtes sygeperioder med en varighed på dage, eller over 120 dage, er det i alle tilfælde under 5 pct. af de ansatte, der har haft sygeperioder af denne længde jf. figur og tabel

34 Figur Andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn Betragtes det kønsopdelte fravær, er der stor forskel på andelen af ansatte med fravær af en varighed på 1-3 dage. Således har ca. 61 pct. af kvinderne haft et fravær af en varighed på 1-3 dage, mens det tilsvarende tal for mændene er ca. 47 pct. - en forskel på 13,6 procentpoint jf. tabel Af tabellerne i afsnittet kan man herudover læse, at både mænd og kvinder har et højere sygefravær i hovedstaden end i provinsen, hovedparten af sygeperioderne falder inden for en varighed på mellem 1 og 10 dage jf. tabel, hovedparten af sygedagene falder i 1. og 4. kvartal, der er sammenhæng mellem alder, personalekategori, hovedgruppe på den ene side og sygefravær på den anden side.

35 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværdage Gns. fraværsdage pr. ansat , , , ,4 Tabel Samlet fravær opdelt på sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption År Gns. antal dage pr. ansat Mænd Sygefravær 6,1 7,2 6,9 6,5 + barns 1. Sygedag 6,3 7,4 7,2 6,8 + barsel og adoption 6,6 7,7 7,5 7,1 Kvinder Sygefravær 8,3 9,1 8,8 8,6 + barns 1. Sygedag 8,7 9,6 9,3 9,2 + barsel og adoption 11,8 12,9 12,5 12,4 Tabel Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte , , , , , , , , , , , , Tabel Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption År Mænd Kvinder Barsel Adoption Ansatte Barsel Adoption Ansatte

36 Tabel Sygefraværet incl. arbejdsskade opgjort på branche Branche Gns. antal dage pr. ansat Antal ansatte Forsvar 8, Politi 8, Undervisning 4, Administration 7, Tabel Sygefraværsdagene incl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodernes varighed i pct. År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct dage dage > 120 dage I alt Mænd ,4 25,0 32,4 15,2 10,9 7,1 100, ,8 24,0 32,0 14,0 13,6 7,7 100, ,6 23,6 30,6 13,8 13,2 10,2 100, ,8 24,2 30,0 12,7 13,5 10,7 100,0 Kvinder ,6 26,3 27,0 13,9 13,4 7,7 100, ,3 25,9 28,2 13,1 14,1 7,4 100, ,2 25,9 26,8 12,7 14,8 8,6 100, ,3 25,7 27,3 12,2 14,5 9,0 100,0 I alt ,5 25,6 29,8 14,6 12,1 7,4 100, ,0 24,9 30,2 13,6 13,8 7,5 100, ,8 24,7 28,9 13,3 14,0 9,4 100, ,0 24,9 28,7 12,5 14,0 9,9 100,0