Dansk Finansservice Signallisten C20. Bull-indikatoren stiger til 55 procent fra 45 procent: GN Store Nord og Topdanmark er gået i køb

Transkript

1 Analyse og data pr. 31. maj 2016 Bull-indikatoren stiger til 55 procent fra 45 procent: GN Store Nord og Topdanmark er gået i køb Resumé Da GN Store Nord og Topdanmark er gået i køb, stiger Bull-indikatoren for C20-aktierne til 55 procent fra 45 procent. I maj var Bull-indikatoren faldende i tre lande og stigende i fire lande. Bull-indikatoren for Det Globale Børsklima er steget til 40 procent fra 38 procent (tabel 3, side 4). Flere aktieindekser er lettere styrkede, og yderligere et af aktieindekserne for G20-landene, USA, er gået i køb. Hovedparten af sektorindekserne styrkedes i måneden, og makrodata tyder fortsat på økonomisk fremgang. Eksempelvis fortsætter ledigheden med at falde i Danmark, USA og OECD. Verdensøkonomien synes stadigvæk forholdsvis robust trods den lave oliepris. Det er opmuntrende, at det brede S&P 500-indeks netop er gået i køb. The big picture tyder på fortsat fremgang i realøkonomien. Serviceinfo til nye læsere: fik nyt udseende og indhold fra og med martsnummeret. Læs mere om den nye version af på side 6. Investeringskonklusion Aktieandel for investorer, der tager middel risiko: procent i aktier og uændret siden sidst. Se anbefalingerne for alle risikoprofiler i tabel 1 nedenfor. Læs hele konklusionen på side 5. Anbefalingsstrukturen følger Bull-indikatoren i Aktiebarometeret (figur 1). Anbefalingsstrukturen angiver, hvor mange procent af porteføljen en langsigtet investor, der tager middel risiko, bør have investeret i aktier. Resten kan være kontant, investeret i obligationer og/eller ejendomme. Når Bull-indikatoren bryder niveauerne hhv. 40 og 60, resulterer det i en ændret aktieandel. Dette svarer til, at der enten akkumuleres (købes flere aktier) eller reduceres i (sælges) aktier. Anbefalingen gælder for danske aktier. Tabel 1. Tabellen viser, hvor mange procent vi anbefaler en langsigtet investor at placere i aktier som funktion af Bullindikator-niveau og investors risikoprofil. Den grønne række viser børsklimaet ved månedens afslutning. Bull-indikator-niveau i % Lav risiko Middel risiko Høj risiko Anbefaling i ord Fald til under % % % Reducér Fald til under % % % Reducér eller sælg Stigning til over % % % Akkumulér Stigning til over % % % Akkumulér Signallisten og Bull-indikatoren for C20-aktierne Bull-indikatoren er steget til 55 procent fra 45 procent, figur 1, og C20-indekset er i salg, figur 2. Signaler Købssignaler: GN Store Nord og Topdanmark Salgssignaler: ingen. Købssignalet på GN Store Nord, der opstod i kurs 136,60, er svagt, da kursen (endnu) ikke har en klar trend. Jeg forventer ikke en voldsom kursstigning i aktien. Men det langsigtede kurspotentiale er robust, og GN Store Nord vil være en lækkerbisken i en konsolidering af industrien. Aktien steg 6,89 procent i maj. Købssignalet på Topdanmark, der opstod ved kurs 183,70, er svagt, da kursen (endnu) ikke har en klar trend. Aktien steg 6,80 procent i maj. Jeg finder stadig William Demant (WDH) attraktiv, og aktien ligger i en flot optrend. Jeg har stadig et godt øje til Genmab, der steg 25,44 procent i maj. Genmab er i klart køb og kommer op i kr. Vestas steg 4,5 procent oven på kvartalsregnskabet i april og steg yderligere 3,01 procent i maj. Det bliver interessant at se, om Vestas formår at tjene penge på deres gigantiske ordrebog. Vestas er i rent køb. Bemærk, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem de aktier, der omtales i nyhedsbrevet, og de aktier, jeg selv ejer, hvilket kan skyldes skattemæssige overvejelser. I tabel 2 kan du se de C20-aktier, jeg ejer. Læserne skal selv vurdere skattemæssige og andre konsekvenser af værdipapirhandel, herunder permanent tab af kapital. Analyse og copyright Side 1

2 Tabel 2. Tabellen viser Signallisten. Se tabelforklaring i appendikset. En stjerne ved et selskabsnavn i Signallisten betyder, at Jesper Lund og/eller Dansk Finansservice ejer aktier i selskabet. Figur 1. Figuren viser Aktiebarometeret. I Aktiebarometeret indgår Bull-indikatoren, den mørkeblå kurve på den venstre y-akse, som viser, hvor mange procent af C20-aktierne der ifølge vores algoritme er i køb. Se nederste række i tabellen ovenfor. Den lyseblå kurve på den højre y-akse viser C20-indekset. Der er indsat grønne pile, hvor Bullindikatoren helt objektivt har indikeret, at aktiemarkedet skulle stige. Desuden er der indsat røde pile i de tilfælde, hvor Bull-indikatoren har indikeret, at aktiemarkedet skulle falde. Analyse og copyright Side 2

3 Delkonklusion Bull-indikatoren for C20-aktierne er steget til 55 procent fra 45 procent, idet GN Store Nord og Topdanmark er gået i køb, og ingen andre aktier har skiftet signal i måneden. Jeg vurderer, at alle aktierne, der er i køb, vil kunne stige yderligere, men at potentialet er størst i Genmab, GN, ISS, Pandora, Vestas og WDH. Jeg vurderer, at det igangværende bull-marked kan leve videre i Danmark. C20-analysen. Lukkekurs den 31. maj: 999,86. Figur 2. Øverst i figuren vises en bjælkegraf, dvs. et barchart, for C20-indekset (blå). Den sorte graf er det 12-måneders glidende gennemsnit på aktieindekset. De røde linjer er tekniske støtte- og modstandspunkter. Der er modstand opadtil i niveauet. Indekset finder støtte i 964- og 885-niveauet. De små røde pile viser salgssignaler på aktieindekset. Nederst i figuren vises Relativ Styrke Indeks, RSI, der er et udtryk for kursstigningernes størrelse i forhold til kursfaldenes størrelse over et antal måneder. RSI bruges bl.a. til at vurdere, om en aktie eller et aktieindeks er overkøbt (RSI over 80) eller oversolgt (RSI under 20). C20-indekset er for tiden hverken overkøbt eller oversolgt. Salgssignalet på C20-indekset opstod ved indeks 947,7 den 29. februar Jeg vurderer, at salgssignalet på C20- indekset er svagt. RSI-værdien (nederst i figur 2) viser, at C20-indekset hverken er overkøbt eller oversolgt. En negativ korrektion ned til 885-niveauet, hvilket er en mulighed, svarer til et fald på 11,5 procent. Normalt vil ændring i signalerne i enkeltaktierne i Signallisten på makrodata og aktieindekser indikere en mulig trendvending. Idet salgssignalet på C20-indekset er svagt, og fordi C20 CAP-indekset stadig er i køb, er jeg ikke overbevist om, at trenden i det danske aktiemarked er vendt til faldende fra stigende. Delkonklusion Jeg vurderer, at C20 CAP-indekset vil komme til at handle i intervallet 911 til i 2016, og at indekset lukker i den 31. december 2016 en stigning på 15 procent. Signallisten forventes at slå aktiemarkedet med en bred margin. Denne prognose er fastholdt, siden den blev fremsat den 31. december Analyse og copyright Side 3

4 Det Globale Børsklima og makroøkonomien De otte nationale aktiemarkeder, som Dansk Finansservice konstant analyserer, er det danske, norske, svenske, finske, tyske, engelske, franske og amerikanske (USA). Teknisk analyse af de 230 aktier, som indgår i eliteindekserne i disse lande, er grundlaget for Dansk Finansservices Bull-indikator for hvert lands børs. I tabel 3 kan du se Bull-indikatorerne for alle otte lande. Idet tabellen viser 14 måneders historik, er det nemt at se trenden i Bull-indikatorerne, samt på hvilke børser Bull-indikatoren netop er steget, faldet eller er uændret. Tabel 3. Tabellen viser Bull-indikatoren for otte nationale aktiemarkeder over de seneste 14 måneder (J, F, M osv.). Orange baggrund indikerer et niveau på under 40 procent. Et niveau under 40 er kritisk og kan varsle yderligere nedgang på aktiemarkedet. Den nederste række i tabellen viser gennemsnittet af alle Bull-indikatorerne. Se flere tabelforklaringer i selve tabellen og i appendiks. Nu er 40 procent (sidst 38 procent) af de 230 aktier, som indgår i eliteindekserne, stigende. Et brud op gennem 40 procent vil være interessant, da dette kan varsle yderligere fremgang på aktiemarkedet. Følg med i Signallisten, og vær beredt. Læs mere om fortolkningen af Bull-indikatorniveauerne i appendikset. Sammenhold data i tabellen med anbefalingerne i tabel 1. Flere aktieindekser i Vesteuropa er lettere styrkede, især OMX C20 (Danmark). I maj gik S&P 500-indekset i køb. Så nu er både Dow Jones- og S&P 500-indekset i køb, hvilket er meget positivt. I måneden steg Bull-indikatoren for USA til 70 procent fra 67 procent. Når Bull-indikatoren stiger til over 60, plejer man at se yderligere kursstigninger. Men i Sydamerika svækkedes aktieindekserne atter, og Asiens syge mand, Japan, halter videre. Bemærk, at Bull-indikatoren for et land godt kan stige, selvom aktieindekset for landet er faldet, og omvendt. Det er sikrest at investere, når både aktieindeks og Bull-indikator for en børs er stigende. De fleste væsentlige ledende indikatorer for USA, påbegyndt nybyggeri, hussalg, korte renter og ordreindgang, ligger fortsat i en stigende trend. Og antallet af nye ledige falder. Det er opmuntrende, at aktiemarkedet, der også er en ledende indikator, er styrket så meget, at både S&P 500- og Dow Jones-indekset er i køb. De fleste væsentlige samtidige økonomiske indikatorer, BNP, beskæftigelsen og lønningerne, trender fortsat op. Men indekset over indkøbschefernes humør viser, at de er blevet mindre optimistiske på det seneste i både USA og Europa. Beskæftigelsen i Danmark og OECD er på vej op, og boligpriserne i Danmark er stabile og stigende. Alt i alt viser disse data, at den langsigtede trend favoriserer økonomisk vækst. Jeg vurderer, at Danmark, Tyskland og USA befinder sig midt i et økonomisk opsving. De fleste europæiske sektorindekser kørte sidelæns i måneden. Sektorerne konsumentvarer, byggematerialer, industri og forsikring styrkedes. Den defensive investor bør overvægte i konsumentvarer (eksempelvis Imperial Brands, Harboes Bryggeri, Reckitt Benckiser og Unilever) og sundhedspleje (eksempelvis GN Store Nord, Medtronic og Novo Nordisk) ikke i byggematerialer, da denne sektor er meget volatil. Investorer med lille risikoaversion kan analysere perlerne i industrisektoren og evt. analysere cykliske selskaber som f.eks. A.P. Møller, FLS, NKT og Rockwool. Uden for Danmark kan investorer med stor risikoappetit kigge på mineaktier/minerelaterede aktier som f.eks. Freeport- McMoRan, Joy Global, LafargeHolcim og Outokumpu. Her taler vi om meget risikable aktier, som flertallet af investorer bør holde fingrene fra. Jeg har aktier i Rockwool og den finske stålproducent Outokumpu. Delkonklusion Baseret på Bull-indikatorerne i tabellen ovenfor er de bedste steder at investere for tiden USA, Danmark og England investorerne synes således ikke at frygte Brexit. Flertallet af de ledende og samtidige økonomiske indikatorer peger på vækst og dermed på kursstigninger. I måneden steg Bull-indikatoren for fire af otte hovedmarkeder og faldt for tre af hovedmarkederne. Bull-indikatoren for et hovedmarked var uændret, tabel 3. Desuden er MSCI ACWI-indekset og S&P 500-indekset styrkede. Det omvendte billede ses i Syd- og Latinamerika med faldende aktiekurser i Argentina, Brasilien og Mexico. Analyse og copyright Side 4

5 Afkast I år er C20-indekset faldet 1,41 procent, mens C20 CAP-indekset er steget 1,48 procent, se tabel 4. Tabel 4. Tabellen viser afkastene i den seneste kalendermåned, år til dato-afkast og sidste års afkast. Alle afkast er angivet i procent. Aktieindeks Lukkekurs Månedsafkast Afkast i år Afkast i 2015 C20-indekset 999,86 4,45 % 1,41 % 36,23 % C20 CAP-indekset 1.054,51 5,42 % 1,48 % 29,04 % MSCI ACWI i DKK 1.250,24 2,27 % 0,95 % 9,01 % Forklaring: afkast for aktieindeks. MSCI ACWI i DKK: MSCI All Country World Index omregnet til danske kr. Konklusion C20-indekset er i svagt salg, mens C20 CAP-indekset er i køb. I måneden styrkedes begge indekser. Makrodata tyder på fortsat fremgang i realøkonomien. Jeg vurderer ikke, at den lave oliepris kommer til at skade verdensøkonomien. Nu er 40 procent (sidst 38 procent) af alle aktier i hovedmarkederne stigende. S&P 500-indekset er gået i køb. Samlet set vurderer jeg, at hverken Danmark, Europa eller USA står over for en recession, mens det stadig ser drøjt ud i Sydeuropa og Japan. Baseret på Bull-indikatorerne i tabel 3, Det Globale Børsklima, er de bedste steder at investere for tiden i USA, Danmark og England. En mulig Brexit synes ikke at skræmme investorerne væk fra England. Investeringskonklusion Aktieandel for investorer, der tager middel risiko: procent i aktier. Uændret siden sidst. Se anbefalingerne for alle risikoprofiler i tabel 1, og læs mere om anbefalingsstrukturen i appendikset. Tema: Anden del af udødelige aktietips for seriøse investorer. Se side 7. Links Læs Jespers artikel om børsintroduktioner i Børsen: (nr. 34 til 36) Dansk Finansservice versus Buffett: Handelshistorik: Handelshistorik.pdf. Analysemetoder: Porteføljesammensætning: Læs flere artikler om investering her: Læs om alle vores nyhedsbreve her: Tjek af risikoprofil på Nordnet.dk: Ansvarsfraskrivelse Denne mail og al information fra Dansk Finansservice kan ikke og skal ikke stå alene i forbindelse med en eventuel investering i værdipapirer. Alle oplysninger fra os er tilstræbt korrekte, men der gives ingen garanti mod datafejl eller unøjagtigheder. Alle data stammer fra kilder, som vi finder troværdige. Oplysningerne er kun til orientering, og er ikke et tilbud om en investeringsmulighed. Materialet kan indeholde fremadrettede udsagn om investering og andre udsagn, som ikke er historiske kendsgerninger. Sådanne udsagn er baseret på forudsætninger og forventninger. Undersøg altid de skattemæssige konsekvenser af at handle med værdipapirer. Nogle gange vil et aktiesalg eller -køb, der er foreslået af min analyse, ikke være fordelagtig at udføre i alle skattemiljøer og for alle personer på det givne tidspunkt. Derfor kan der forekomme situationer, hvor Dansk Finansservice eller Jesper Lund i egne porteføljer ikke følger alle købs- og salgsanbefalinger i Signallisten, nyhedsbrevene eller på Dansk Finansservice påtager sig intet ansvar for handlinger foretaget udelukkende ud fra de, af os, af enhver art, givne oplysninger. På analysetidspunktet ejer Dansk Finansservice og Jesper Lund aktier i flere C20-selskaber, se tabel 2. Analyse og copyright Side 5

6 Den nye version af Det Globale Børsklima og en ny krystalklar anbefalingsstruktur Fra og med martsnummeret af nyhedsbrevet er der foretaget en række kraftige forbedringer. Flere abonnenter har efterlyst en mere overskuelig beskrivelse af børsklimaet uden for Danmark. Jeg har hidtil beskrevet, hvordan det går på de syv væsentligste ikke-danske aktiemarkeder, der analyseres. Dansk Finansservice analyserer allerede konstant alle aktier, der indgår i hovedaktieindekserne i Danmark (C20), Norge (OBX 25), Sverige (OMX S30), Finland (OMX H25), England (FT 30), Tyskland (DAX 30), Frankrig (CAC 40) og USA (Dow Jones 30). Det er i alt 230 selskaber. Dertil kommer, at vi analyserer ca. 200 aktier uden for hovedindekserne, som f.eks. Rockwool (Danmark), Fingerprint (Sverige), First Solar (USA) og Kingspan (England). For hvert land beregnes Bullindikatoren, dvs. procentdelen af stigende aktier ifølge Dansk Finansservices tekniske analyser. Se Aktiebarometeret på side 2, som viser C20-indekset og Bull-indikatoren for danske aktier. Nogle læsere har også efterspurgt en mere klar og anvendelig anbefalingsstruktur. Eksempelvis har en læser spurgt: Hvad betyder reducér eller sælg egentlig, og hvor meget skal man reducere? Godt spørgsmål, tak. Jeg lytter gerne til, hvad læserne mener. Tak for de fine inputs. Det nye i denne udvidede version af DF Signallisten C20 er: 1) Det Globale Børsklima i form af en tabel, som viser Bull-indikatorerne for alle otte aktiemarkeder, som vi analyserer til bunds. Disse aktiemarkeder repræsenterer ca. 90 procent af verdensmarkedet og er derfor et ideelt input til dine danske og udenlandske investeringsbeslutninger. En lille tabel med stor værdi, som giver et perfekt overblik. Tabellen vises på side 4 og er baseret på analyse af 230 selskaber. 2) Anbefalingsstrukturen, der er gjort meget mere overskuelig og anvendelig og vises i en læsevenlig tabel, se nedenfor. Anbefalingsstrukturen er ændret, så den følger Bull-indikatoren i Aktiebarometeret (figur 1, side 2). Tidligere benyttede jeg anbefalingerne: Køb, akkumulér, hold, reducér og sælg. Denne anbefalingsstruktur kan være svær at omsætte til noget direkte anvendeligt i læserens egen/egne portefølje(r). Det er klart, at forskellige investorer kan have forskellig investeringshorisont og risikoprofil. Du skal selv definere din investeringshorisont og risikoprofil, hvilket du sikkert allerede har på det tørre. Så kast et blik på nedenstående tabel. Har du ikke defineret din risikoprofil, kan du få en vurdering af den på nordnet.dk: Tabellen viser, hvor mange procent vi anbefaler en langsigtet investor at placere i aktier som funktion af Bull-indikatorniveau og investors risikoprofil. Når Bull-indikatoren bryder niveauerne hhv. 40 og 60, resulterer det i en ændret anbefalet aktieandel. Dette svarer til, at der enten akkumuleres (købes flere aktier) eller reduceres i (sælges) aktier. Det, som ikke investeres i aktier, kan være kontanter, investeret i obligationer og/eller ejendomme. Bull-indikator-niveau i % Lav risiko Middel risiko Høj risiko Anbefaling i ord Fald til under % % % Reducér Fald til under % % % Reducér eller sælg Stigning til over % % % Akkumulér Stigning til over % % % Akkumulér Tabellen bygger på min erfaring med opbygning og vedligeholdelse af porteføljer siden firserne. Tabellen angiver, hvor mange procent det er fornuftigt at investere i aktier, afhængigt af børsklimaet og investors risikoprofil. Personligt kører jeg med maksimal risiko, dvs. så vidt muligt har jeg 100 procent af mine penge investeret i aktier. Det er op til den enkelte investor at beslutte, hvor mange procent der skal investeres i og uden for Danmark. Jeg synes, man skal lægge flest penge i aktiemarkeder, hvor Bull-indikatoren indikerer fremgang, dvs. ved en barometerstand, der er stigende og over 40 procent. Men jeg synes ikke, man skal investere i selskaber og lande, man ikke er fortrolig med, blot for at sprede risikoen. Tillad mig at anbefale at læse det opdaterede appendiks igennem for flere forklaringer, bl.a. om hvordan DF Signallisten bedst benyttes, tak. Analyse og copyright Side 6

7 Tema: Udødelige råd til aktieinvestorer. Anden del At investere i aktier uden forudgående analyse og strategi er som at bygge en villa uden brug af tegninger og tommestok det bliver dyrt, og det går galt! Jeg har forsøgt at opstille en række gode råd til aktieinvestorer. Jeg begynder med nogle generelle råd og går så mere i detaljer og slutter med at kommentere nogle af myterne, der hersker i aktieverdenen. I dette nummer bringes anden del. Første del er bragt i aprilnummeret af nyhedsbrevene. Grilltesten Brug allerførst noget tid på at grille din hensigt med at købe aktier. Er det nu også en god idé? Inden du køber aktier, bør du foretage følgende minianalyse: Hvorfor er du interesseret i selskabet og aktien? Hvad skal der ske, for at selskabet opnår eller bevarer sin succes? Hvilke forhindringer står i vejen for selskabets succes? Ligger aktiekursen i en stigende trend? Du kan med fordel også udføre Grilltesten på de aktier, du allerede har købt. Holder dine argumenter for at eje aktierne stadig? Er investeringscasen intakt? Husk at nedskrive grundene til køb og salg af aktier. Læs grundene med jævne mellemrum, og tjek, om de stadig holder. Grilltesten er gentaget fra første del, da dette råd er meget anvendeligt. Makroøkonomi Du skal ikke lægge for stor vægt på makroøkonomi, undtagen i de situationer, hvor du er sikker på, at en bestemt sektor vil blive påvirket på en bestemt måde. Når f.eks. olieprisen falder, er det klart, at det vil påvirke de virksomheder, der servicerer olieindustrien, negativt. Og omvendt vil storforbrugere af olie, såsom flyselskaber, vinde på olieprisfald, mens faldende oliepriser ikke påvirker sundhedsplejeselskaber. Dansk Finansservice benytter et stort batteri af historiske økonomiske nøgletal og indikatorer. Men vi benytter ikke forecasts, dvs. estimater på fremtidig udvikling i økonomien. Hvorfor? Fordi det er spild af tid, da det gang på gang har vist sig for selv de skarpeste økonomer at være umuligt at forecaste med en præcision, der kan bruges til at investere ud fra. Det var noget, jeg fik at føle allerede for 20 år siden. Jeg husker tydeligt, da jeg selv investerede i thailandske aktier i Topøkonomer fra bl.a. IMF, ADB og Danske Bank forecastede en thailandsk BNP-vækst på over fem procent de næste mange år. Men væksten blev negativ, og jeg tabte massivt på thai-aktierne. Makroanalyse kan hjælpe dig med at vurdere konjunkturerne. Og for den avancerede investor kan dette bl.a. benyttes til at vurdere, hvor meget eller hvor lidt der skal investeres i forskellige sektorer. Det, du skal se på, er vendinger i trenden i historiske/statistiske data, ligesom Dansk Finansservice gør. Fokusér først og fremmest på at vælge de rigtige aktier. På kort sigt kan en aktie såvel som et marked gå modsat de fundamentale forhold. Det er umuligt at forudsige, hvad den langsigtede effekt bliver af den ene eller anden hændelse. Ved du, hvad effekten på indtjeningen i FLS, Hennes & Mauritz eller Nokia bliver, hvis Japan pumper flere eller færre penge ud end forventet, Kina nedsætter diskontoen, eller Sverige devaluerer kronen? Og hvad nu, hvis alle ændringerne indtræffer samme kvartal? Selv aner jeg det ikke! Det betaler sig sjældent at handle ud fra et gæt på, hvad en eller anden mulig hændelse i makroøkonomien kommer til at betyde for aktierne. Analyse og copyright Side 7

8 Og til sidst Tossede ting, folk siger om aktier Mærkelige aktieudsagn Idet aktien allerede er faldet så og så meget, så kan den ikke falde ret meget mere. Og den anden vinkel Jo, en aktie kan altid falde til nul kr. Man kan altid sige, når en aktie har nået bunden. Nej, en aktie kan altid falde til nul kr. Idet aktien allerede er steget til det nuværende niveau, så kan den ikke stige yderligere. Sagde du det om Genmab, Pandora eller BoConcept i 2014 eller 2015, og hvad skete der? Det er kun en 2-kroners aktie, så hvad kan jeg risikere/tabe? Til sidst kommer en aktie altid tilbage, til hvor man købte den. At tabe kr. på aktier á 2 kr. er lige så træls som at tabe kr. på aktier á 100 kr. Måske rigtigt. Men du kunne jo investere i en anden og stigende aktie og tjene mere. Det er altid mørkest før daggry. Når aktien kommer tilbage (rebounder) til X kr., så sælger jeg den. Hvad skulle jeg bekymre mig om? Aktier i konservative og hæderkronede selskaber (FLS, Mærsk, Novozymes) fluktuerer ikke ret meget. Problemet er bare, at det ofte altid er mørkt, før det bliver kulsort. Tåbeligt, fordi ingen ved, om aktien stiger/rebounder. Og der er ingen grund til at tjene et tab hjem på den aktie, du eksempelvis har tabt på kr. tjent er kr. tjent, uanset hvilken aktie de er tjent på. Desuden kan det være, at nogen overtager hele selskabet til en lavere pris end den, du oprindeligt gav, og så når du aldrig i pengene på den aktie. Har du aktier i Exiqon, Stylepit eller B&O, som du har købt over dagens kurs? Faktum er, at der ikke findes et selskab og en aktie, som du har råd til at undlade at følge op på. Og nogle hæderkronede selskaber kan faktisk gå ned ligesom Nordisk Fjer og Hafnia. Nokia og Danske Bank var gået konkurs uden frisk kapital. Analyse og copyright Side 8

9 Mærkelige aktieudsagn Det tager for lang tid, før der sker noget med aktiekursen. Og den anden vinkel Hold øje med, om indtjeningen pr. aktie stiger, og om begrundelsen for, at du købte aktien, stadig er intakt. Det kræver en enorm tålmodighed at beholde en aktie i et selskab, som du interesserer dig voldsomt for, men som alle andre ignorerer. Se alle de penge, jeg har tabt, fordi jeg ikke købte aktien. Jeg missede denne her, men jeg fanger den næste Apple. Aktien er steget, så jeg må have taget den rigtige beslutning. Eller aktien er faldet i kurs, så jeg må have foretaget en forkert investering. At betragte andres kursgevinst som sit eget tab er ikke produktivt, så drop det. Det er oftest bedre at investere i det gennemprøvede selskab end den nye opkomling. Veletablerede selskaber klarer sig i gennemsnit bedre, end nytilkomne eller nyligt børsintroducerede selskaber gør. Vidste du, at både Coloplast og DSV har været langt bedre investeringer end Apple? Og synes du, at DSV er mere sexet end Apple? Pointen er, at du kan tjene bunker af penge på usexede selskaber. Intet er mere forkert, medmindre du er en meget kortsigtet investor og så handler derefter. Jeg håber, at temaartiklerne har givet dig stof til eftertanke og nogle no-nonsense-værktøjer til at styre dine investeringer i den rigtige retning. Venlig hilsen Jesper Analyse og copyright Side 9

10 Appendiks til Signallisten Signallisten (der vises i nyhedsbrevet) bygger på Dansk Finansservices matematiske, tekniske analysemodel (algoritme). Analysemodellen er designet til at spotte de aktier, som med størst sandsynlighed vil stige (Køb = grøn pil op) eller falde (Sælg = rød pil ned) på lang sigt (Med lang sigt menes på flere måneders sigt). Aktiekurserne i tabellen er korrigeret for udbytter, emissioner, fondsaktier og aktiesplit. Aktiekurserne i Signallisten opdateres månedsvis med hver akties månedlige slutkurs. Det viser Signallisten Første kolonne viser C20-aktierne i alfabetisk orden. Sammensætningen af Signallisten kan afvige lidt fra den virkelige sammensætning af C20-indekset, såfremt: 1) et selskabs A- og B-aktier begge indgår i C20. I så fald medtages kun B-aktien på Signallisten. I stedet for en A-aktie kan vi vælge et tidligere C20-medlem, som enten med stor sandsynlighed vender tilbage til C20-indekset, er sammenligneligt med den A-aktie, som ikke indgår, og/eller har en stor omsætning. 2) et selskab har været børsnoteret i mindre end 13 måneder. I så fald indgår det ikke på Signallisten, idet vores analysemetode kræver minimum 13 måneders kursdata for, på seriøs vis, at kunne estimere købs- og salgssignaler. Hvis et selskab børsnoteres og indtræder direkte i C20-indekset og dermed erstatter et tidligere medlem, beholdes det tidligere medlem, indtil kriterierne for optagelse på Signallisten er opfyldt for det nye selskab. - Kolonnerne J, F, M, A osv. viser, hvordan signalerne har udviklet sig hen over de seneste måneder. Signalet for f.eks. januar, J, gælder fra begyndelsen af den pågældende måned. Den nederste række i kolonnerne viser, hvor mange procent af C20-aktierne der er og var i køb. Denne procentsats kaldes for Bull-indikatoren og danner grundlag for Aktiebarometeret under tabellen. - Kolonnen Signal viser det nuværende signal på hver aktie: Køb eller Sælg. Køb kan også betyde Akkumulér eller Hold, afhængigt af investors skatteforhold, risikoprofil og porteføljes sammensætning. Efter samme devise kan Sælg betyde Reducér eller Hold for individuelle investorer. Men uanset dette betyder Sælg, at kursen forventes at falde, og Køb betyder, at kursen forventes at stige. Signalerne er rent objektive og bestemt af vores algoritme. - Kolonnen Dato for signal viser, på hvilken dato pågældende signal opstod. - Kolonnen Kurs ved signal viser, ved hvilken aktiekurs signalet for en given aktie sidst skiftede fra Køb til Sælg eller fra Sælg til Køb. Aktiekurserne i tabellen er korrigeret for udbytter, emissioner, fondsaktier og aktiesplit. - Kolonnen Kurs pr. viser aktiekursen på den sidste handelsdag i den senest afsluttede måned. - Kolonnen ± % siden signal viser kursændringen i procent, siden det gældende signal indtraf. Signallistens træfsikkerhed Træfsikkerheden for Signallisten er den procentdel af aktierne, hvis aktiekurs bevæger sig, som Signallisten viser. Signallistens træfsikkerhed har siden 2008 været på mindst 50 procent og den har i gennemsnit ligget på 81 procent. I faldende markeder er tværsikkerheden mindst 70 procent. For hver måned er det opgjort, hvor ofte aktiekursen for hver aktie har bevæget sig i den retning, som vores tekniske analysemodel forudså for den pågældende aktie. Med andre ord, om aktiekursen steg på et købssignal og faldt på et salgssignal. Historiske resultater er dog ingen garanti for fremtidige resultater. Såkaldt falsk køb opstår, hvis en akties kurs falder efter et købssignal. Og falsk salg opstår i de tilfælde, en akties kurs stiger efter et salgssignal. Figur A nedenfor viser træfsikkerhed (venstre akse) og C20-indekset (højre akse). Figur A. Statistik på træfsikkerheden for Signallisten siden 2008 (venstre akse). Den gennemsnitlige træfsikkerhed er baseret på analyse af knap købs- og salgssignaler. Det er mere sjældent, at der opstår falsk køb, end der opstår falsk salg. Dette er en vigtig egenskab ved Signallisten, idet tab føles værre, sammenlignet med hvis man ikke er med på en stigning. Denne egenskab er objektivt set også bedst for ens formuetilvækst. Senest opdateret den 29. februar Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS

11 Appendiks til Aktiebarometeret og Bull-indikatoren bredden i aktiemarkedet Noget af det vigtigste for langsigtede investorer er at kunne spotte vendingsfaser i aktiemarkedet. Aktiebarometeret hjælper dig med dette. Aktiebarometeret og Bull-indikatoren er baseret på samme tekniske analysemodel, som Signallisten er bygget på. Bullindikatoren fortæller om bredden i eller momentum i aktiemarkedets retning. Se Signallisten i selve nyhedsbrevet. Markedets bredde er en meget vigtig indikator for markedets helbred. Aktiemarkedets bredde kan måles på forskellige måder. I Bull-indikatorgrafen måles den som antallet af stigende C20-aktier i forhold til det samlede antal C20-aktier. Se Bull-indikatoren i figur B. Figur B. Aktiebarometeret. Senest opdateret den 29. februar 2016, opdateres månedligt i selve nyhedsbrevet. I Aktiebarometeret (figur B) vises Bull-indikatorgrafen, som viser, hvor mange procent af C20-aktierne der er og har været stigende siden år 2000 (venstre y-akse). På den højre y-akse vises udviklingen i C20-indekset siden år 2000 som den lyseblå kurve. Bull-indikatoren den mørkeblå kurve afbildet på den venstre y-akse viser, hvor mange procent af C20-aktierne der ifølge teknisk analyse er i køb. Bull-indikatoren er vist sammen med C20-indekset den lyseblå kurve på den højre y-akse. Der er indsat grønne pile, hvor Bull-indikatoren helt objektivt har indikeret, at markedet skulle stige. Desuden er der indsat røde pile i de tilfælde, hvor Bull-indikatoren har indikeret, at aktiemarkedet skulle falde. Som det fremgår af Aktiebarometeret, advarede Bull-indikatoren om både IT-boblen i 2001 og om subprime-krisen i Og næsten lige så vigtigt indikerede Aktiebarometeret køb meget tæt på aktiemarkedets bunde. Aktiebarometerets evne til at finde vej i mørket er med til at minimere investeringsrisikoen og hæve afkastet. Bull-indikatoren kan benyttes til at investere i et certifikat på C20-indekset og er særdeles velegnet til risikoreduktion. Skal man benytte C20-indekset eller C20 CAP-indekset? Bull-indikatoren vises sammen med C20-indekset i Aktiebarometeret for at kunne vise en lang historik. C20 CAPindekset er stadig alt for ungt til at kunne bruges i en seriøs og grundig analyse. Men bevæger C20-indekset og C20 CAP-indekset sig ens? Vi har analyseret bevægelserne i C20-indekset og C20 CAP-indekset og fundet, at de to indekser bevæger sig stort set synkront. Derfor er det ret underordnet, om man benytter C20- eller C20 CAP-indekset i Aktiebarometeret. Fortolkning af Bull-indikatoren Vores forskning viser: Hvis andelen af stigende aktier går fra over 60 til under 60 procent, er markedet svækket. Går andelen af stigende aktier fra over 40 til under 40 procent, er markedet i en faldende trend. Går andelen af stigende aktier fra under 40 til over 40 procent, har markedet sandsynligvis nået bunden. Går andelen af stigende aktier fra under 60 til over 60 procent, er markedet i en stigende trend. Dvs. at det er vigtigt at holde øje med niveauerne 40 procent og 60 procent. Niveauet og retningen på Bull-indikatoren (stigende eller faldende) kan benyttes til at angive, hvor meget der kan investeres i aktier. Se næste afsnit. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS

12 Appendiks til Anbefalingsstruktur for langsigtede investorer Tabellen nedenfor viser, hvor mange procent vi anbefaler en langsigtet investor at placere i aktier som funktion af Bullindikator-niveau og investors risikoprofil. Når Bull-indikatoren bryder niveauerne hhv. 40 og 60, resulterer det i en ændret anbefalet aktieandel. Dette svarer til, at der enten akkumuleres (købes flere aktier) eller reduceres (sælges) i aktier. Det, som ikke investeres i aktier, kan være kontanter, investeret i obligationer og/eller ejendomme. I nyhedsbrevet viser vi den til enhver tid gældende anbefalede aktieandel for investorer, som investerer med middel risiko. Bull-indikator-niveau i % Lav risiko Middel risiko Høj risiko Anbefaling i ord Fald til under % % % Reducér Fald til under % % % Reducér eller sælg Stigning til over % % % Akkumulér Stigning til over % % % Akkumulér Tabellen bygger på Jesper Lunds erfaring med opbygning og vedligeholdelse af porteføljer siden firserne. Jesper Lund investerer med høj risiko. Det er op til den enkelte investor at beslutte, hvor mange procent der skal investeres i og uden for Danmark. Logisk set bør man investere mest i aktiemarkeder, hvor Bull-indikatoren indikerer fremgang. Dvs. der, hvor Bull-indikatoren er stigende og over 40 procent. Det kan ikke anbefales at investere i selskaber og lande, man ikke er fortrolig med, blot for at sprede risikoen. Det Globale Børsklima Dansk Finansservice analyserer konstant alle aktier, der indgår i eliteindekset i Danmark (C20), Norge (OBX 25), Sverige (OMX S30), Finland (OMX H25), England (FT 30), Tyskland (DAX 30), Frankrig (CAC 40) og USA (Dow Jones 30). Det vil sige i alt 230 selskaber. For hvert land beregnes Bull-indikatoren. Bull-indikatoren angiver som beskrevet ovenfor, hvor mange procent af de aktier, som indgår i eliteindekset, der er stigende. Se nedenstående tabel, der er opdateret den 29. februar Tabellen opdateres månedligt i selve nyhedsbrevet. Læs mere i højre kolonne i tabellen. Tallene i denne række, for C20-aktierne, vises grafisk i Aktiebarometeret i figur B ovenfor. Ansvarsfraskrivelse Oplysningerne og analyserne i dette nyhedsbrev og på danskfinansservice.dk er ment som generel information for modtageren. Indholdet i dette nyhedsbrev og på danskfinansservice.dk skal ikke anses som en opfordring til at købe eller sælge, men er alene af orienterende karakter. Ingen oplysninger i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk skal betragtes som investeringsrådgivning, og oplysningerne skal heller ikke bruges som grundlag for en beslutning om investering og skal ikke betragtes som en anbefaling om investering. Dansk Finansservice anbefaler, at du læser al tekst på danskfinansservice.dk, og at du kontakter en professionel rådgiver for at få personlig rådgivning, inden du træffer beslutning om en eventuel investering. Der gives ingen garanti for, at skøn, data samt øvrige oplysninger i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk er korrekte og komplette. Oplysningerne kan ændres uden varsel. Dansk Finansservice påtager sig ikke noget ansvar og kan ikke gøres ansvarlig for oplysningerne i nyhedsbrevet, eller på danskfinansservice.dk. Ligeledes kan Dansk Finansservice ikke gøres ansvarlig for eventuelle konsekvenser som følge af brugen af oplysningerne i nyhedsbrevet og på danskfinansservice.dk. Aktier og andre værdipapirer kan både stige og falde i værdi som følge af markedsudsving mv., og man kan tabe hele det investerede beløb. Historisk udvikling er ingen garanti for fremtidige resultater. Copyright og ophavsret Alle rettigheder til de viste data tilhører Dansk Finansservice, og enhver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden vores forudgående skriftlige tilladelse. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS