NOVO NORDISK FONDENS AFTRYK PÅ OFFENTLIG FORSKNING

Transkript

1 S AFTRYK PÅ OFFENTLIG FORSKNING 215

2

3 1 INDHOLD HOVEDBUDSKABER INTRODUKTION DANMARKS INTERNATIONALE POSITION INDEN FOR FORSKNING UDVIKLING I OFFENTLIGE FORSKNINGSINVESTERINGER I DANMARK S UDDELINGSPOLITIK S UDDELINGSOMRÅDER TOTALE UDBETALINGER OG BEVILLINGER TIL VIDENSKAB Udvikling i årlige totale udbetalinger Udvikling i årlige totale bevillingsbeløb UDVIKLING I ANTAL BEVILLINGER OG BEVILLINGSSTØRRELSE TIL PROJEKTER I ÅBEN KONKURRENCE Videnskabelige bevillinger og gennemsnitlig bevillingsstørrelse Videnskabelige priser SUPPLERENDE FINANSIERING TIL BEVILLINGSMODTAGERE BEVILLINGER I ÅBEN KONKURRENCE TIL VIDENSKABELIGE FORMÅL Geografisk fordeling af bevillingsmodtagere i Danmark og Norden Køns- og aldersfordeling af bevillingsmodtagere VIDENSKABELIGT PERSONALE FINANSIERET AF FONDEN Ph.d.-uddannelse Postdoc-stipendier Forskningsledere Personale på forskningscentrene VIDENSKABELIG PRODUKTION Produktion af publikationer og publikationstyper Forskningsområder for publikationer i videnskabelige tidsskrifter Videnskabelige tidsskrifter, som bevillingsmodtagere publicerer i VIDENSKABELIGT SAMARBEJDE OM PUBLIKATIONER Andelen af forskningssamarbejder i forskningspublikationer Andel internationale forskningssamarbejder i forskningspublikationer Andel forskningssamarbejde med industrien i forskningspublikationer VIDENDELING OG INDFLYDELSE PÅ POLITIKKER VIDENSKABELIG GENNEMSLAGSKRAFT Gennemslagskraft af forskningspublikationer Gennemslagskraft inden for videnskabelige emneområder Gennemslagskraft i Novo Nordisk Fondens uddelingskategorier Videnskabelig gennemslagskraft på områder for publicering VIDENSKABELIG GENNEMSLAGSKRAFT AF FORSKNINGSSAMARBEJDER Gennemslagskraft af forskningssamarbejder Gennemslagskraft af internationale forskningssamarbejder Gennemslagskraft af industrielle forskningssamarbejder ANVENDELSE AF FORSKNING ORDFORKLARING AF SUNDHEDS- OG NATURVIDENSKABELIGE BEGREBER

4 2 KORT OM S AFTRYK PÅ OFFENTLIG FORSKNING Novo Nordisk Fondens aftryk på offentlig forskning 215 indeholder målinger af fondens input af ressourcer til forskersamfundet og af efterfølgende forskeraktiviteter for perioden samt bibliometriske analyser af effekter på offentlig forskning for perioden Hvor det er muligt, sammenlignes bevillingsmodtageres resultater med dansk og international performance. Indikatorer (f.eks. forskningsfinansiering, ph.d.-grader, udenlandske ph.d.-studerende, offentligt-privat og internationalt videnskabeligt samarbejde og patentansøgninger m.v.) fra EUs komparative målesystem The Innovation Union Scoreboard (IUS 215) anvendes til vurdering af fondens bidrag til Danmarks overordnede forsknings- og innovationsperformance. Danmark er nummer 3 i Europa i IUS 215. Leiden Ranking bruges til vurdering af videnskabelige effekter (f.eks. citationsscores). Det muliggør sammenligning af videnskabelige områder, årstal og lande. 1) IUS vurderer performance ud fra i alt 25 indikatorer, der omfatter humane ressourcer (arbejdsstyrken), forskningssystemet, finansiering, investeringer i forskning, intellektuelle aktiver, innovatorer, og økonomiske effekter.

5 Hovedbudskaber 3 Finansiering/uddeling: I 215 gik 52 % af fra Novo Nordisk Fondens udbetalinger på knap DKK 1 mia. til sundhedsvidenskabelig forskning, 18 % til uddannelse og formidling, 14 % til bioteknologisk forskning og 11 % til sociale og humanitære formål. Fonden bidrog med 3 % af Danmarks offentlige forskningsforbrug (udgifter) i 214. Tre år efter tildeling af en bevilling fra fonden angiver hver anden bevillingsmodtager, at de har opnået supplerende ekstern finansiering til projektet. Der opnås samlet set,5-2 gange flere eksterne midler i forhold til den oprindelige bevilling fra fonden. Bevillingsmodtagere For bevillinger udbudt i åben konkurrence er tilsagnsraten 19 % for ansøgere til virkemidler rettet mod det danske forskersamfund. For virkemidler rettet mod hele det nordiske forskersamfund er tilsagnsraten 22 %-26 % (lavest for ansøgere fra Danmark og højest for ansøgere fra Norge). For alle ansøgere er tilsagnsraten for mænd i gennemsnit 2 % og 17 % for kvinder. Hver tredje bevilling tildeles en kvinde. Antal igangværende ph.d.-forløb helt eller delvist støttet af Novo Nordisk Fonden er vokset fra 51 i 26 til 4 i 215. Antal af igangværende postdoc-forløb støttet af fonden er fra 26 til 215 vokset fra 53 til 44. Det samlede antal af etablerede og nye forskerledere støttet af fonden har været stabilt omkring 4 de seneste 1 år, mens antallet af nye forskningsledere via støtte fra fondens programmer eller forskningscentre er steget fra 5 i 26 til 74 i 215. Samtidig er det gennemsnitlige beløb til forskningsprojekter til etablerede forskningsledere firdoblet fra 29 til 215. Videnskabelig produktion I 215 producerede bevillingsmodtagerne med igangværende projekter forskningspublikationer. 92 % var artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Siden 26 er antallet af rapporterede artikler vokset 8 gange. Inden for sundhedsvidenskab i Danmark bidrager fondens bevillingsmodtagere med 18 % af den videnskabelige artikelproduktion i perioden Forskningssamarbejde Seks ud af 1 videnskabelige artikler udgivet af fondens bevillingmodtagere pu bliceres med forskere fra udenlandske institutioner. 12 % af videnskabelige artikler publiceres med forskere fra indu strien. Begge dele er højt i international sammenhæng. Videnskabelig gennemslagskraft I perioden tilhørte: 4-8 % af bevillingsmodtagernes videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter inden for områderne mikrobiologi, cellebiologi, molekylærbiologi, genetik og intern medicin verdens 1 % mest citerede artikler % af bevillingsmodtagernes artikler inden for områderne molekylærbiologi, genetik og arvelighed, celle biologi, mikrobiologi og multidisciplinær videnskab verdens 1 % mest citerede artikler. Gennemslagskraft (Mean Normalized Citation Score, MNCS) er for alle artikler støttet af fonden i gennemsnit over 2 gange verdensgennemsnittet i 213. Forskningscentrene støttet af fonden har en gennemslagskraft er 3,3 gange verdensgennemsnittet i 213. MNCS for artikler støttet af fonden og publiceres i samarbejde med forskere fra industrien er næsten 4 gange verdensgennemsnittet i 213. Videndeling og indflydelse på politik 31 % af bevillingsmodtagere fra 213 har tre år efter modtagelsen rapporteret, at den forskningsaktivitet fonden har støttet, har givet anledning til mindst én videnspredningsaktivitet. Anvendelse af forskning 16 % af bevillingsmodtagerne fra 213 har tre år efter modtagelsen rapporteret, at de har anvendt viden til produkter, behandlinger, IP, spin-outs m.v.

6 4 1. introduktion Novo Nordisk Fonden har siden uddelt midler til forskere ved universiteter og hospitaler i Danmark og resten af Norden til at understøtte forskning inden for biomedicin, bioteknologi, almen medicin, sygepleje og kunsthistorie ved offentlige videninstitutioner. Derudover støtter fonden videnskabelige formål inden for innovation, uddannelse, formidling samt humanitære og sociale formål. For at følge om Novo Nordisk Fondens midler til stadighed uddeles til forskning af høj kvalitet, og hvilke aftryk fondens bevillinger det seneste årti har sat på udviklingen i forskning og innovation, foretager fonden effektmåling og monitorering af de forskningsaktiviteter, der er støttet af bevillinger fra fonden. Formålet med denne rapport er at give indblik i, hvilket bidrag fondens bevillinger giver til det videnskabelige samfund, og hvilket aftryk de efterlader på udviklingen i forskning, forskeruddannelse og innovation de efterlader. I takt med at fondens bevillinger stiger, vil behovet for denne viden blive stadigt større. Det er væsentligt at sikre, at midlerne bliver brugt til formål, der kan styrke fremtidens vidensamfund og øge velfærden i samfundet bedst muligt. Fondens bevillingsmodtagere afrapporterer årligt systematisk aktiviteter og resultater, som er skabt på baggrund af deres bevilling. Fra 215 er det sket i et online system, researchfish, som anvendes af mere end 8 forskningsfinansierende fonde i Storbritannien og andre lande. Data i denne rapport er baseret på fondens og bevillingsmodtagernes registreringer, som er kombineret med internationale databaser og statistikker, fx Web of Science. Forskere, der modtager støtte fra fonden, har publikationsfrihed og bestemmer selv, hvordan deres forskning skal prioriteres og publiceres. Ejerskab til resultaterne tilfalder forskere og de offentlige videninstitutioner, der modtager og forvalter Novo Nordisk Fondens bevillinger. Disse forskere og videninstitutioner er tillige støttet af andre finansieringskilder, hvorfor de resultater, der er indeholdt i rapporten, ikke bør tilskrives fondens bidrag alene. 2) Fra som Nordisk Insulinfond, Nordisk Insulin Laboratorium og Novo Fonden. I forbindelse med fusionen af I 199 fusionerede de tre fonde og blev til en - Novo Nordisk Fonden. 3) Samarbejde defineres i rapporten som samarbejde på publikationsniveau via angivne forfatteres affiliering. 4) Begrebet videnskabe lig gennemslagskraft bruges som oversættelse af det engelske begreb scientific impact, der måles ved hjælp af antal citationer af forskningspublikationer i Web of Science databasen. Rapporten redegør for aktiviteter og effekter for perioden af fondens uddelinger til videnskabelige formål. Der skelnes mellem input, output og outcome: 1. Input: Dækker bl.a. uddelinger fra fonden til fri og uafhængig forskning i særdeleshed ved universiteter og hospitaler. Der redegøres bl.a. for antal bevillinger og fordeling heraf samt for bevilgede beløb. Endelig redegøres på inputsiden for effekten på fx antal forskere under uddannelse og forskningsledelse. 2. Output: Dækker bl.a. offentliggjorte videnskabelige arbejder forfattet af forskere, som har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, formidlingsaktiviteter samt forskernes samarbejdsmønstre 3 med andre organisationer og forskere. 3. Outcome: Dækker bl.a. videnskabelig citationsaktivitet (gennemslagskraft) 4 for forskernes publikationer samt kommercialiseringsaktiviteter (produkter, opfindelser, patenter og patentansøgninger samt spin-outs).

7 5 KORT OM Novo Nordisk Fonden er en uafhængig dansk erhvervsdrivende fond, hvis historie strækker sig tilbage til 1922, hvor Nobelpristager professor August Krogh af Insulinkomiteen i Toronto fik rettighederne til at producere insulin i Skandinavien. Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd. Novo Nordisk Fonden har følgende vedtægtsbestemte hovedformål: 1. at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives > af Novo Nordisk A/S, der er beskæftiget med forskning i udvikling, produktion og salg af farmaka og relaterede produkter og ydelser, > af Novozymes A/S, der er beskæftiget med at drive forskning, udvikling, produktion af og handel med biologiske løsninger, > af andre fremtidige aktie- eller anpartsselskaber, hvori fondens datterselskab, Novo A/S, måtte besidde en væsentlig ejerandel, eller over hvilket Novo A/S gennem fuldmagt eller på anden vis måtte udøve væsentlig indflydelse, 2. at yde støtte dels til fysiologisk, endokrinologisk og metabolisk forskning, dels til anden lægevidenskabelig forskning, 3. at yde støtte til forskningshospitalsvirksomhed inden for diabetes i Danmark 4. at yde støtte til andre videnskabelige samt humanitære og sociale formål. På det erhvervsmæssige område er det fondens ambition, at virksomhederne i Novo Gruppen positionerer sig som internationalt anerkendte og betydende aktører samt skaber fornyelse og forretningsresultater i verdensklasse. Det skal ske gennem forskningsbaserede produkter og ydelser, der forbedrer bekæmpelse af sygdom og understøtter bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer. På det uddelingsmæssige område stræber fonden efter at benytte sin uafhængighed og fleksibilitet til at fremme offentlig forskning i verdensklasse ved universiteter og hospitaler mv. i Danmark og det øvrige Norden. Fonden ønsker at bidrage til, at regionen udvikles og anerkendes som et internationalt sundhedsvidenskabeligt og bioteknologisk kraft center. Det er fondens opfattelse, at forskning i verdensklasse bedst sker via langsigtet støtte til udvikling af kundskabsmiljøer, hvor topforskere og idérige og nytænkende talenter får bedst mulige rammer til at udføre banebrydende forskning af højeste kvalitet.

8 6 Strategiske mål for Novo Nordisk Fondens virke Fondsbestyrelsen vedtog i 213 en strategi for uddelingerne (214-18) og i 215 en finansiel strategi. Fondens strategiske mål omfatter ét samfundsmål, tre strategiske mål for de kommercielle aktiviteter, samt seks strategiske mål for uddelingerne. SAMFUNDSMÅL: Med Danmark som fondens omdrejningspunkt er fokus rettet mod: ffat fremme forskning og innovation i verdensklasse inden for lægevidenskab, bioteknologi og naturvidenskab samt bidrage til at skabe et uddannelsessystem i verdensklasse ffat støtte udviklingen af et videnbaseret samfund, der bidrager til langsigtet økonomisk aktivitet og jobskabelse for at forbedre sundhed og velfærd KOMMERCIELLE MÅL: ffat være en stærk ejer af virksomhederne i Novo Gruppen ffat skabe attraktivt afkast til fonden fra dens finansielle investeringsportefølje ffat investere med det primære mål at fremme viden og forskning i verdensklasse MÅL FOR UDDELINGER: ffat styrke den biomedicinske og bioteknologiske forskning inden for udvalgte områder ffat anspore til tværdisciplinaritet ffat fremme individuel videnskabelig excellence ffat fremme opfindsomhed, inspiration og viden inden for videnskab og teknologi ffat bygge bro mellem videnskabelige opdagelser og kommerciel anvendelse ffat opnå social og humanitær effekt

9 2. 7 DANMARKS INTERNATIONALE POSITION INDEN FOR FORSKNING Internationalt gennemføres løbende måling af performance inden for forskning. De indikatorer, der anvendes i denne rapport, følger international standard for opgørelse af investeringer i offentlig forskning, effekter af disse investeringer samt forskeres og forskningsmiljøers performance. Dermed er det muligt at sammenligne Novo Nordisk Fondens udbetalinger til offentlig forskning og bevillingsmodtageres forskningsresultater med øvrige investeringer i offentlig forskning i Danmark samt med effekterne af forskning i Danmark og internationalt. 5) Innovation Union Scoreboard (IUS) er en målemetode, der vurderer et lands forsknings- og innovationsindsats ved hjælp af i alt 25 indikatorer, der alle vægtes lige. Værdien for en indikator er mellem og 1, hvor 1 opnås, hvis et land er bedst på den givne indikator, og opnås, hvis et land er dårligst på den givne indikator i forhold til alle lande, der indgår i IUS. Indikatorerne omfatter humane ressourcer (arbejdsstyrken), forskningssystemet, finansiering, investeringer i forskning, intellektuelle aktiver, innovatorer, og økonomiske effekter. Data er baseret på tal offentliggjort af Eurostat. Der kan forekomme mindre afvigelser i forhold til den nationale offentliggørelse, idet de data, der leveres til Eurostat, omfatter færre brancher end den nationale opgørelse. Leiden Ranking bruges til vurdering af fondens bidrag til videnskabelige effekter (f.eks. citations scores). Det muliggør sammenligning af videnskabelige områder, årstal og lande. EU's komparative målesystem The Innovation Union Scoreboard (IUS 215) anvendes til vurdering af fondens bidrag til Danmarks overordnede forsknings- og innovationsperformance. Indikatorer, der anvendes til at se på fondens bidrag på andre områder end de videnskabelige effekter, er f.eks. forskningsfinansiering, ph.d.-grader, udenlandske ph.d.-studerende, offentligt-privat og internationalt videnskabeligt samarbejde m.v. IUS er udviklet til at sammenligne de europæiske landes performance inden for forskning og innovation ud fra indikatorer for input, output og outcome/impact. Halvdelen af indikatorerne forkuserer på forskning og den anden halvdel på uddannelse og innovation. Samlet ligger Danmark nummer 3 i IUS 215 efter Schweiz og Sverige, men før Finland og Tyskland. Alle fem lande er klassificeret som innovationsledere (Figur 1, angivet i grøn). Danmark ligger særligt højt på forsknings- og uddannelsesindikatorerne. Danmark har siden 27 hvert år bortset fra 21 forbedret sin samlede forsknings-, uddannelses- og innovationsindsats (Figur 2a og 2b) også i forhold til de bedste i EU (Sverige, Finland og Tyskland) samt EU-gennemsnittet. EU og OECD opererer med supplerende indikatorer for bedre at kunne afdække de virksomhedsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter af forskning og innovation. Note: Gennemsnitsværdien for de 25 indikatorer bestemmer placeringen i IUS. Danmarks performanceværdi på forsknings- og innovationsområdet ligger mere end 2 % over de 28 EU-landes gennemsnitlige performanceværdi. På alle dimensioner ligger Danmark over EU-gennemsnittet. Danmark klarer sig særligt godt på områderne iværksætteri, forskningssystemer, herunder citationer af artikler samt offentlig-private og industrielle forskningssamarbejder, uddannelse, forskningsfinansiering og venturekapital og intellektuelle aktiver. For bedre at kunne sammenligne landene laves opgørelserne i % af BNP eller pr. indbygger. Figur 1: INNOVATION UNION SCOREBOARD FOR EUROPA,8,7,6,5,4,3,2,1 Rumænien Bulgarien Makedonien Tyrkiet Letland Litauen Kroatien Polen Slovakiet Grækenland Ungarn Spanien Serbien Malta Portugal Italien Cypern Tjekkiet Norge Estland Slovenien EU Østrig Frankrig Belgien Island Irland Storbritannien Luxembourg Nederlandene Finland Tyskland Danmark Sverige Schweiz

10 8 6) Fondens uddelinger påvirker især følgende 9 indikatorer fra IUS: 1) antal ph.d.-grader, 2) antal ph.d.-studerende fra lande uden for EU, 3) antal publikationer blandt verdens 1 % mest citerede publikationer, 4) antal publikationer udført i internationalt samarbejde, 5) i offentlig-privat samarbejde og 6) investeringer i offentlig forskning som andel af BNP. Herudover har fondens uddelinger indirekte betydning for: 7) patentansøgninger, 8) patentansøgninger inden for samfundsmæssige udfordringer og 9) ventureinvesteringer. Novo Nordisk Fondens uddelinger påvirker indikatorer, der er indeholdt i IUS inden for input (finansiering og personer), output (publikationer og videnskabeligt sam arbejde) samt outcome (publikationscitationer, patenter, licenser, spin-outs mv.) 6. Det sandsynliggøres i de efterfølgende afsnit, at den effekt, som Novo Nordisk Fondens bevillingsmod tagere har på offentlig forskning gennem fondens uddelingspolitik, bidrager positivt til vækst i Danmarks forskningsperformance i IUS. Det er kun Danmark blandt innovationslederne, der har formået at opretholde en vækst i performance. I EU ligger Sverige højest i hele perioden , men Danmark har formået at komme op på Sveriges niveau (Figur 2b). Figur 2a: UDVIKLING I INNOVATIONSINDEKS Indeks,78,76,74,72 Danmark Finland Sverige Tyskland,7,68,66,64, Note: Kilde: Innovation Union Scoreboard 215. Figur 2b: UDVIKLING I INNOVATIONSINDEKS i forhold til EU (EU=1) Indeks Danmark Finland Sverige Tyskland

11 3. 9 UDVIKLING I OFFENTLIGE FORSKNINGS- INVESTERINGER I DANMARK De samlede investeringer i forskning udført på offentlige institutioner i forhold til BNP i Danmark lå i perioden omkring,74 % af BNP. Siden 28 er andelen vokset og nåede 1,15 % af BNP i 214, jf. tabel 1. I perioden voksede fondens udbetalinger fra,1 % til,8 % af BNP. I 215 nåede fondens udbetalinger til forskning udført på offentlige institutioner op på,46 % af BNP (investeringer i offentlig forskning målt i forhold til BNP er en central indikator i IUS). På tilsvarende vis er private fondes finansiering udgifterne til offentlig forskning steget målt som andel af BNP og udgjorde i 214,12 % af BNP. Tabel 1. Offentlige forskningsudgifter i Danmark SAMT PRIVATE FONDES og NNF s FINANSIERING i % af BNP Udgift til offentlig forskning i Danmark i procent af BNP Novo Nordisk Fondens udbetalinger til offentlig forskning i procent af BNP Private fondes udbetalinger til offentlig forskning i procent af BNP,79,74,82,93,97,99 1,3 1,1 1,15 endnu ikke kendt,1,1,1,2,2,2,3,4,4,5,6,7,6,8,9,1,1,12,12 endnu ikke kendt Det ses af figur 3, at Novo Nordisk Fondens udbetalinger til offentlig forskning næsten er fem gange højere i 215 målt i procent af BNP i forhold til 26. I samme periode er de samlede udgifter til offentlig forskning målt i forhold til BNP vokset knap ½ gang (46 %). De private fondes samlede finansiering i % af BNP er i perioden steget 92 % Figur 3: Udvikling i offentlige forskningsudgifter som andel af BNP Indeks (indeks 26=1) Novo Nordisk Fondens bidrag til forskning udført ved offentlige institutioner ift BNP (indeks 26=1) Private fondes udbetalinger til offentlig forskning i procent af BNP (indeks 26 = 1) Udgifter til forskning udført ved offentlige institutioner ift BNP (indeks 26=1)

12 1 I kroner er de årlige udbetalinger til offentlig forskning uddelt af Novo Nordisk Fonden steget fra omkring DKK 3 mio. i starten af 199 erne til knap DKK 1 mia. i 215. I 216 er det fondens ambition at udbetale DKK 2 mia., hvoraf den største del forventes at gå til forskning. I 214 udbetalte private fonde i Danmark et beløb til forskning udført på offentlige institutioner, der svarede til knap 1 % af det offentlige forbrug af forskningsmidler, som var DKK 22,4 mia. i 214. Private fondes udbetalinger til forskning udført på offentlige institutioner i Danmark udgjorde således DKK 2,4 mia (Figur 5). Heraf kom omkring 3 % fra Novo Nordisk Fonden. Den fortsatte vækst hos alle de private fonde betyder, at fondene i dag yder et voksende bidrag til den offentlige forskning i Danmark både målt i kroner og målt i % af BNP (Figur 3). Danmark har en førerposition sammen med Island målt på den offentlige sektors udgifter til forskning i procent af BNP. De seneste sammenlignelige data er fra 213 (Figur 4). Her investerede Danmark og Island 1,1 % af BNP i forskning på offenlige institutioner. Private fonde i Danmark stod for,12 procentpoint (Tabel 1). Uden dette bidrag ville Danmarks investering i offentlig forskning ligge under 1 % af BNP. Finansiering af offentlig forskning adskiller sig i Danmark fra andre europæiske lande ved, at andelen af private fondes bidrag til forskning udført på offentlige institutioner i Danmark er næsten en tiendedel af investeringerne i offentlig forskning, mens andelen i udlandet er under 2 %. Til gengæld bidrager private virksomheder i Danmark mindst til finansieringen af forskning udført på offentlige institutioner (Figur 5). Europa-Kommissionen har sammenlignet private fondes bidrag til både forskning udført i offentlige eller private organisationer i de europæiske lande. Opgørelsen er baseret på 212-tal og forefindes ikke med nyere tal. De private fonde uddeler mest i Storbritannien. På andenog tredjepladsen følger fondene i Tyskland og Danmark, jf. tabel 2. Målt i uddelinger til forskning per capita ligger de danske private fonde nummer et i Europa i 212 med uddelinger på 79 euro per capita. Til sammenligning uddelte Novo Nordisk Fonden 12 euro per capita i 212, hvilket er næsten det dobbelte af, hvad de tyske private fonde uddelte tilsammen i 212 målt per capita. Note: Kilde: Innovation og Forskning 216, Danmarks Statistik. Der er endnu ikke sammenlignelige data for 214. Figuren viser de syv lande i Europa, der har højeste udgifter til offentlig forskning i forhold til BNP. Figur 4: Udgifter til offentlig forskning i procent af BNP (213) 1,2% 1,%,8%,6%,4%,2% % EU Norge Schweiz Tyskland Sverige Finland Danmark Island

13 11 FIGUR 5: UDGIFTER TIL OFFENTLIG FORSKNING OG UDVIKLING FORDELT PÅ FINANSIERINGSKILDER Danmark Note: Kilde: Danmarks Statistik (marts 216) og Tal for Sverige og Tyskland er fra 213. Private virksomheder Staten Private fonde Udlandet 2% 8% 1% 8% Norge Finland Private virksomheder 9% Private virksomheder 8% Staten 81% Staten 76% Private fonde 1% Private fonde 2% Udlandet 9% Udlandet 14% Sverige Tyskland Private virksomheder 4% Private virksomheder 1% Staten 89% Staten 83% Private fonde 2% Private fonde 1% Udlandet 5% Udlandet 6% Note: Kilde: EUFORI Study 214, Europa-Kommissionen (214). Nyere tal end 212- tal forefindes ikke. 7 uf af de 66 MEUR Novo Nordisk Fonden gik til forskere i andre nordiske lande end Danmark. Tabel 2. Private fondes bidrag i 212 til offentlige og private forskningsudgifter i de fire europæiske lande hvor private fonde uddeler mest til forskning Lande Forskningsuddelinger (MEUR) Forskningsuddelinger per capita (EUR) Storbritannien 1662,5 26 Tyskland 581,1 7 Danmark 441,8 79 (Novo Nordisk Fonden) (66) (12) Sverige 436,7 46

14 12 4. S UDDELINGSPOLITIK Siden Novo Nordisk Fonden i 1927 foretog sine første uddelinger til forskning, har fonden støttet dansk og nordisk forskning ved offentlige institutioner. Støtten er især givet til videnskabelige områder inden for fysiologi, endokrinologi, metabolisme (stofskifte), almen medicin, sygepleje samt til andre videnskabelige områder (bioteknologi, tværvidenskabelig forskning, uddannelse, samt kunsthistorie). Hertil kommer støtte til innovation og humanitære og sociale formål. Fondens bevillingsbeløb, antal bevillinger samt uddelingspolitik har udviklet sig meget siden starten. Der er to måder, hvormed Novo Nordisk Fondens bestyrelse uddeler støtte. Den ene er, at der uddeles støtte i åben konkurrence på baggrund af fondsbestyrelsens beslutninger om udvælgelse af virkemidler og budget og på basis af ansøgninger indsendt efter opslag inden for temaområder. Den anden er, at fondsbestyrelsen vælger at igangsætte eller støtte enkeltinitiativer inden for fondens formål. Fælles for begge typer af uddelinger er, at de typisk vurderes af fagfæller i de af fondsbestyrelsen nedsatte komiteer og udvalg og/eller af et panel bestående af internationale eksperter inden for ansøgningens fagområde. Medlemmerne af Novo Nordisk Fondens komiteer og udvalg er internationalt anerkendte fageksperter med stærke forudsætninger for at vurdere de ansøgte projekters kvalitet, gennemførlighed, nyhedsværdi og potentiale samt ansøgeres kvalifikationer. I sin administration opdeler Novo Nordisk Fonden ansøgninger og bevillinger på fire kategorier: Forsknings- og innovationsbevillinger uddelt efter åben konkurrence inden for læge - videnskabelig forskning samt andre videnskabelige områder som bioteknologi, innovation, sygeplejeforskning og kunsthistorie. Strategiske bevillinger: Forskningscentre og enkeltsatsninger inden for forskning, uddannelse, formidling, innovation mv. Steno bevillinger: Fonden støtter forskningshospitalet Steno Diabetes Center. Humanitære og sociale formål: Fonden har især støttet humanitære og sociale hjælpeorganisationer.

15 13 novo nordisk fondens virkemidler Research and Innovation Grants Innovation Investigator Grants Postdoc-stipendier Priser og symposier Programmer Projekter Skolar- og ph.d.-stipendier Strategic Awards Forskningscentre Stand-Alone Grants Education and Outreach One-Off Grants HUMANITARIAN AND SOCIAL GRANTS Enkeltsatsninger Forsknings- og uddannelsesprojekter Hjælpeprojekter Steno Grants Steno Diabetes Center Projekter

16 14 5. S UDDELINGSOMRÅDER Novo Nordisk Fonden ønsker at være med til at skabe, opretholde og udvikle stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer på universiteter og hospitaler i Danmark og resten af Norden. Dygtige danske og udenlandske forskere og kandidater er fremtidens medarbejdere i erhvervslivet og den offentlige sektor. Derfor støtter fonden initiativer, der kan styrke forskningsbaseret uddannelse og udbud af flere dygtige universitetskandidater og forskere samt tiltrækning af dygtige forskere og kandidater fra udlandet. Endelig ønsker fonden via bevillingerne at bidrage til forbedret sundhed, sygdomsforebyggelse, diagnostik og behandling. Over halvdelen af Novo Nordisk Fondens udbetalinger går til offentlig sundhedsvidenskabelig forskning (Figur 6), mens 18 % går til uddannelses- og formidlingsinitiativer, 14 % til bioteknologisk forskning og 11 % til humanitære og sociale formål (inkl. Steno Diabetes Center). Fonden støtter bredt inden for sundhedsvidenskab med særlig fokus på endokrinologi, metabolisme, molekylærbiologi og cellebiologi. Fondens udbetalinger går især til offentlige institutioner som universiteter og hospitaler. Fondens andel af modtagerinstitutionens budgetter er varierende og er nogle steder over 1 % af deres budgetter. Note: Fordeling på uddelingsområder for 215 er beregnet ved en sammentælling af Novo Nordisk Fondens udbetalinger. Disse udgjorde DKK 914 mio. i 215. Figur 6: Fordeling af Novo Nordisk Fondens udbetalinger til forskellige hovedgrupper af formål i 215 Sundhedsvidenskabelig forskning 52% Innovation Bioteknologisk forskning Interdisciplinær forskning Uddannelse og formidling Humanitære og sociale formål Kunst- og kunsthistorisk forskning 2% 14% 2% 18% 11% 1%

17 6. 15 TOTALE UDBETALINGER OG BEVILLINGER TIL VIDENSKAB Samlet er der over årene givet støtte til over 11. små og store forskningsprojekter. Forskere og deres videninstitutioner har modtaget omkring DKK 1 mia. Alene de seneste 1 år er DKK 8 milliarder blevet bevilget til offentlig forskning og fondens andre formål. 6.1 Udvikling i årlige totale udbetalinger I 215 udbetalte fonden DKK 914 mio, hvilket var det hidtil højeste niveau i Novo Nordisk Fondens historie. Det var en stigning i forhold til 214, hvor beløbet udgjorde DKK 733 mio. Både årlige bevillinger og udbetalingsbeløb er gradvist vokset år for år (Figur 7 og 8). 6.2 Udvikling i årlige totale bevillingsbeløb Af figur 8 ses store årlige udsving, idet enkeltbevillinger til store strategiske uddelinger, herunder etablering af 4 store forskningscentre i 27 og 21, har betydet høje bevillingsbeløb disse år. Da centerbevillingerne var 1-årige, betyder det, at de udbetalte beløb fordeler sig mere jævnt og i sagens natur er forskudt i forhold til det tidspunkt, som bevillingerne blev givet på. I 215 udgjorde nye bevillinger DKK 1158 mio. Note: Figuren viser bruttoudbetalinger. Note: Figuren viser bruttobevillinger Figur 7: Novo Nordisk Fondens årlige udbetalingsbeløb fra Udbetalinger MDKK Figur 8: Novo Nordisk Fondens årlige bevillingsbeløb fra Bevillinger MDKK

18 16 7. UDVIKLING I ANTAL BEVILLINGER OG BEVILLINGS- STØRRELSE TIL PROJEKTER I ÅBEN KONKURRENCE 7.1 Videnskabelige bevillinger og gennemsnitlig bevillingsstørrelse Frem til omkring årtusindskiftet uddelte Novo Nordisk Fonden mange små og kortvarige bevillinger. Siden 1998 er antallet af bevillinger reduceret. Til gengæld er den gennemsnitlige bevillingsstørrelse og løbetid for den enkelte forskningsbevilling vokset (Figur 9-11). Baggrunden for denne udvikling er fondsbestyrelsens strategiske beslutning om at igangsætte store, langsigtede og mere målrettede projekter inden for udvalgte videnskabelige områder, fx metabolisme, stamceller, samt biobaserede teknologier. Der er de seneste år udover centrene blevet oprettet en række større forskningsprogrammer. I 212 oprettede fonden Laureate Research Grant (7-årige bevillinger), i 214 Challenge-programmet (6-årige bevillinger) og Interdisciplinary Synergy-programmet (3-årige bevillinger) og i 215 Young Investigator Award (6-årige bevillinger). Fondens første store strategiske enkeltbevilling blev givet i 1998 og var på DKK 1 mio. til et nordisk forskningskonsortium, som fungerede fra Fonden har siden 27 bevilget DKK 3,7 mia. til etablering af en klynge af fire forskningscentre på danske universiteter samt en national biobank. Det er planen i de kommende år at give flere store strategiske bevillinger samt at styrke samarbejdet centrene imellem og til resten af verden. Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse for forskningsprojekter 7, der har modtaget forskningsmidler i åben konkurrence, er steget fra ca. DKK 4. i 1991 til DKK 1,2 mio. i 215 (Figur 1), dvs. med en faktor 3 på 25 år. De større bevillinger skyldes primært, at Novo Nordisk Fonden bevilger midler til projekter og stipendier af længere varighed. Derudover har fonden øget antallet af større forskningsprogrammer af længere varighed og større volumen 8. 7) Forskningsbevillinger ydes af følgende komiteer/udvalg i Novo Nordisk Fonden: Nordisk Forskningskomite, Læge- og Naturvidenskabelig Komite, Udvalg for Sygeplejeforskning, Udvalg for Kunsthistorisk Forskning samt Udvalg for Forskning i Bioteknologibaseret Syntese og Produktion. 8) Følgende programmer er inkluderet i data: Advanced Grants, Excellenceprojekt, Hallas-Møller Stipendium, Klinisk Forskerstipendium, Laureate Research Grant, Challenge Programme, Interdisciplinary Synergy Program og Tandem Program.

19 17 Figur 9: Antal bevillinger i åben konkurrence Antal bevillinger Figur 1: Den gennemsnitlige størrelse af Novo Nordisk Fondens bevillinger til forskningsprogrammer (venstre) og forskningsprojekter (højre) Programmer, MDKK Projekter, MDKK Programmer Projekter 1,8 1,6 1,4 12 1, Figur 11: Antal projekter og programmer via Novo Nordisk Fondens bevillinger Programmer, antal Programmer Projekter Projekter, antal ,,8,6,4,2,

20 Videnskabelige priser Af figur 12 ses antallet af hæderspriser uddelt af Novo Nordisk Fonden. Mens der i starten af 199erne blev uddelt 6 priser på samlet omkring DKK 2. 9, uddeles der i dag 13 priser på et samlet prisbeløb på knap DKK 16 mio. Novo Nordisk Prisen (DKK 3 mio.), Novozymes Prisen (DKK 3 mio.) og EASD-Novo Nordisk Foundation Diabetes Prize for Excellence (DKK 7 mio.) udgør størstedelen af det samlede prisbeløb. Note: Følgende priser er medregnet i figuren: Novo Nordisk Prisen, Jacobæus Prisen, Marie og August Krogh Prisen, Novo Nordisk Fondens Forelæsning, Hagedorn Prisen, August Krogh Distinguished Lectureship (fra 1994), Bodil M. Schmidt- Nielsen Distinguished Mentor and Scientist Award (fra 24), 2 Novo Nordisk Fondens Gymnasielærerpriser (fra 214), EASD- Novo Nordisk Foundation Diabetes Prize for Excellence (fra 215), 2 Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpriser (fra 215), Novozymes Prisen (fra 215). Figur 12: Antal priser og samlet prisbeløb uddelt af Novo Nordisk Fonden Antal/MDKK Antal priser Samlet prisbeløb ) Kun Novo Nordisk Prisen var forbundet med udbetaling af et beløb. De øvrige 5 priser var udelukkende hæderspriser i starten af 199erne.

21 8. 19 SUPPLERENDE FINANSIERING TIL BEVILLINGSMODTAGERE Når forskere søger bevillinger fra en fond, suppleres bevillingen ofte af ekstern finansiering fra andre offentlige eller private fonde % af de bevillingsmodtagere, der ansøgte en bevilling efter opslag i åben konkurrence, indrapporterede, at de efterfølgende havde modtaget yderligere finansiering fra andre kilder til formålet (Figur 13). Tre år efter tildeling af bevilling angiver knap hver anden bevillingsmodtager, at de har opnået supplerende ekstern finansiering til projektet. Note: Bevillingsmodtagere, der har indrapporteret yderligere ekstern finansiering, har i gennemsnit indrapporteret 2,2 eksterne finansieringer til formålet ud over bevillingen fra Novo Nordisk Fonden. Figur 13: Andel af bevillinger med yderligere ekstern finansiering 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Bevillingsmodtagere der endnu ikke har indrapportet yderligere bevilling Bevillingsmodtagere der har indrapportet yderligere bevilling Ud fra bevillingsmodtagernes indrapporteringer er det beregnet, at der de første to-fire år efter tildeling af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden er opnået,5-2 gange flere eksterne midler fra andre finansieringskilder i forhold til den oprindelige bevilling fra fonden (Figur 14). Note: Datasæt dækker Novo Nordisk Fondens bevillingsmodtagere i åben konkurrence Ekstern finansiering er angivet som samlet engangsbeløb i året for den oprindelige bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Der er ikke krav om ekstern finansiering. Figur 14: Ekstern finansiering til modtagere af bevillinger i åben konkurrence MDKK 7 Bevilling fra Novo Nordisk Fonden 6 Ekstern finansiering (Andre)

22 2 De fire forskningscentre henter også midler i form af ekstern finansiering om end i mindre grad end bevillingsmodtagerne efter opslag i åben konkurrence (Figur 15). Centrene opnår ekstern finansiering svarende til 25 og 5 % af det årligt udbetalte beløb fra fonden. Note: De fire forskningscentre støttet af Novo Nordisk Fonden fik i perioden bevilget tilsammen DKK 3,7 mia. Fondens bevillinger til centrene er mindst 1-årige bevillinger. Ekstern finansiering er angivet som samlet engangsbeløb i det år bevillingen er givet. Der er ikke krav om ekstern finansiering. Figur 15: Ekstern finansiering til forskningscentrene støttet af Novo Nordisk Fonden MDKK Udbetaling Novo Nordisk Fonden Ekstern finansiering

23 9. 21 BEVILLINGER I ÅBEN KONKURRENCE TIL VIDENSKABELIGE FORMÅL Antallet af modtagere af bevillinger er vokset i takt med, at Novo Nordisk Fonden har øget sine uddelinger. Dette kapitel viser fordelingen af bevillinger hos modtagerne i forhold til køn, geografi, forskeruddannelse mv. Fonden modtager årligt omkring 2 ansøgninger til videnskabelige formål inden for forskning, innovation og uddannelse samt humanitære og sociale formål. Langt de fleste ansøgninger modtages efter opslag i åben konkurrence. 9.1 Geografisk fordeling af bevillingsmodtagere i Danmark og Norden For bevillinger udbudt i åben konkurrence i perioden er tilsagnsraten 19 % for ansøgere til virkemidler, der kun er rettet mod det danske forskersamfund (Figur 16). Der er dog geografisk variation. Tilsagnsraten for de fem danske regioner lå mellem 9,1-2 % for perioden Nordjylland ligger lavest og markant under gennemsnittet for alle ansøgninger. Midtjylland ligger lidt over gennemsnittet, og Sjælland inkl. hovedstaden ligger marginalt over gennemsnittet for hele landet. For virkemidler rettet mod hele det nordiske forskersamfund er tilsagnsraten 22%-26% (lavest for ansøgere fra Danmark og højest for ansøgere fra Norge, Figur 17). Island er ikke inkluderet, da kun 1 ansøgning blev modtaget i perioden. Bevillinger til det nordiske forskersamfund gives primært gennem Nordisk Forskningskomite, Udvalg for Exploratory Preseed og Udvalg for Bioteknologibaseret Syntese- og Produktionsforskning. Figur 16: Tilsagnsrate for Novo Nordisk Fondens danske ansøgere fordelt på deres INSTITUTIONS geografiske placering Figur 17: Tilsagnsrate for ansøgere til Novo Nordisk Fondens nordiske komite og udvalg fordelt på ansøgningsinstitutionens geografiske placering Tilsagnsrate (%) Tilsagnsrate (%) 25 Total 3 Total ,1 2, 19,9 15,9 Midtjylland Nordjylland Sjælland incl. hovedstaden Syddanmark ,7 22, 23,4 25,5 25,2 Danmark Finland Norge Sverige 1 5 9,1 1 5

24 Køns- og aldersfordeling af bevillingsmodtagere Tilsagnsraten blandt mænd og kvinder er tæt på identisk (2 % for mænd og 17 % for kvinder). Da der er færre kvindelige ansøgere, betyder dette, at ca. hver tredje bevillingsmodtager er kvinde (Figur 18). Tilsagnsraten i perioden er stigende for ansøgere med en alder mellem 2 (9 %) og 69 år (24 %) (Figur 19), men faldende for ansøgere over 7 år. 88 % af bevillingerne går til ansøgere mellem 3-59 år. Note: Baseret på ansøgninger fra , hvor køn var opgivet kvinder og 2331 mænd havde ansøgt. Figur 18: Tilsagnsrate for Novo Nordisk Fondens ansøgere fordelt på køn Tilsagnsrate (%) 1% Bevilling 9% Afslag 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Kvinder Mænd Note: Baseret på ansøgninger fra , hvor ansøgers alder var opgivet. Figur 19: Tilsagnsrate for Novo Nordisk Fondens ansøgere fordelt på alder % 9% 8% 7% 6% 5% 4% % 2% 67 1% % 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år >7 år Bevilling Afslag

25 1. 23 VIDENSKABELIGT PERSONALE FINANSIERET AF FONDEN Novo Nordisk Fonden ønsker at fremme udvikling af forskningstalenter, styrke muligheden for en forskningskarriere og rekruttere nye forskningsledere. Det sker gennem støtte til både forskeruddannelser, forskertræning og forskningsledelse. Til opnåelse af forskningsuddannelse og forskertræning uddeler fonden ph.d.-stipendier og postdoc-stipendier samt finansierer ph.d.-projekter og postdoc-projekter via bevillinger til forskningsprogrammer, projekter og forskningscentre og enkeltsatsninger. Til rekruttering af nye forskningsledere og støtte til eksisterende forskningsledere uddeler fonden bevillinger til forskningsprojekter, forskningsprogrammer og forskningscentre. Nedenfor gennemgås udviklingen i antallet af videnskabeligt personale ansat i offentlige forskningsinstitutioner vha. bevillinger fra Novo Nordisk Fonden. Statistikkerne er baseret på indberetninger til fonden. På fondens forskningscentre kan personalet også være ansat på supplerende finansiering fra andre kilder end fonden. 1.1 Ph.d.-uddannelse Figur 2 viser en opgørelse over udviklingen i antallet af igangværende ph.d.-forløb (af 3 års varighed) for perioden støttet af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden. Antallet er steget fra 51 i 26 til 4 i 215. Igangværende ph.d.-forløb kan være helt eller delvist finansieret via fondens bevillinger. Note: Data indeholder ph.d.-forløb, der enten er helt eller delvist finansieret af Novo Nordisk Fonden. Figur 2: Antal igangværende ph.d.-forløb Antal

26 24 Figur 21 viser, at antallet af nye ph.d.-studerende inden for hele det sundhedsvidenskabelige område i Danmark er 8 i 215, heraf er 133 støttet af fonden. Note: Danmarks Statistiks database og egne tal. Figur 21: Antal ph.d.-stipendier igangsat inden for sundhedsvidenskab i Danmark Antal 9 Støttet af Novo Nordisk Fonden 8 Uden Novo Nordisk Fondens støtte % Postdoc-STIPENDIER Figur 22 viser en opgørelse over udviklingen i antallet af igangværende postdoc-forløb (af 1-4 års varighed) for perioden helt eller delvist finansieret af Novo Nordisk Fonden. Figuren viser, at antallet på ti år er steget fra 53 i 26 til 44 igangværende postdoc-forløb i 215. Note: Data indeholder postdoc-projekter, der enten er helt eller delvist finansieret af Novo Nordisk Fonden. Figur 22: Antal igangværende postdoc-forløb Antal

27 Forskningsledere Figur 23 viser en opgørelse over udviklingen i antallet af støttede forskningsledere (igangværende forløb). Figuren viser, at mens det samlede antal af støttede forskningsledere (herunder etablerede PI s, der modtager projektmidler) er nogenlunde konstant, så er antallet af nye forskningsledere (dvs. yngre PI s og nyrekrutterede PI s) via fondens større forskningsprogrammer samt forskningscentre steget de seneste år. Stigningen fra 29 til 211 skyldes især oprettelsen af de fire forskningscentre støttet af Novo Nordisk Fonden. Note: En forskningsleder defineres her som en forsker, der leder en forskningsaktivitet for flere personer. I kategorien nye forskningsledere tælles ledere støttet af Novo Nordisk Fonden via forskningsprogrammer og centre. Forskningsprogrammerne omfatter Laureate Grants, Challenge-programme, Hallas-Møller Stipendium og Interdisciplinary Synergy Programme. I kategorien etablerede forskningsledere tælles ledere støttet af fonden via projektmidler gennem Læge- og Naturvidenskabelig Komite, Nordisk Forskningskomite, Udvalg for Bioteknologibaseret Syntese- og Produktionsforskning, Udvalg for Exploratory Pre-seed, Udvalg for Kunsthistorisk Forskning og Udvalg for Sygeplejeforskning. Figur 23: Antal forskningsledere støttet af Novo Nordisk Fondens bevillinger Antal 5 Etablerede forskningsledere Nye forskningsledere Personale på forskningscentrene En stor del af stigningen i antallet af ph.d.-stipendier, postdoc-forløb og forskningsledere skyldes oprettelsen af Novo Nordisk Fondens fire forskningscentre i perioden fra Figur 24 viser udviklingen i personale på de fire forskningscentre, Novo Nordisk Fonden har støttet siden 27. Note: Data indeholder postdoc-projekter, der enten er helt eller delvist finansieret af Novo Nordisk Fonden. Figur 24: Udvikling i videnskabeligt personale på forskningscentrene støttet af Novo Nordisk Fonden Antal personer 25 2 VIP Postdocs Ph.d.-studerende

28 26 Figur 25 viser fordelingen af personalet på personalegrupper på centrene for 215. Den største gruppe er postdoc-stipendier (221), efterfulgt af ph.d.-studerende (182) og teknisk personale (12). Der er i alt 113 VIP er (professorer, lektorer og adjunkter). Omkring 45 % af de ansatte på forskningscentrene i 215 var rekrutteret fra udlandet. Novo Nordisk Fonden har iværksat flere initiativer for at tiltrække udenlandske ph.d.- studerende og øge andelen af ph.d.-studerende, der kommer fra udlandet. Andelen af ph.d.-studerende fra ikke-eu-lande i forhold til et lands samlede antal ph.d.-studerende er en indikator i IUS, hvor Danmark ligger 42% under EU-gennemsnittet. Forskningscentrene bidrager til, at Danmark ikke ligger endnu lavere. Figur 25: Personale på forskningscentrene støttet af Novo Nordisk Fonden, 215 Professor Lektor Adjunkt Postdoc Ph.d.-studerende Administration Teknisk personale Andre Antal personer

29 VIDENSKABELIG PRODUKTION Offentlig forskning skaber viden, uddannelse og opfindelser til gavn for samfundet. Videnskabelige resultater kommer samfundet til gode, når de deles og formidles, så de kan skabe grundlag for udvikling af fx ny teknologi, nye forebyggelses- og behandlingsformer. Det sker via foredrag, samarbejde og dialog forskere imellem og ikke mindst via publicering af videnskabelige artikler og bøger. Mængden af ny viden støttet af Novo Nordisk Fonden kan bl.a. vurderes ved at opgøre fondens bevillingsmodtageres afrapporteringer af antal publikationer, der udgives i videnskabelige tidsskrifter samt andre typer publikationer Produktion af publikationer og publikationstyper Novo Nordisk Fonden har registreret over 1. videnskabelige publikationer, som er udarbejdet på baggrund af fondens støtte. I 213 og 214 offentliggjorde bevillingsmodtagerne mellem 1.2 og 1.3 videnskabelige publikationer. Antallet voksede i 215 til forskningspublikationer (Figur 26). Der er registreret flest artikler fra modtagere af bevillinger i åben konkurrence. Fra forskningscentrene støtte af fonden er der registreret 44 publikationer i 215. Note: Alle bevillingsmodtagere har de senere år været forpligtet til at indrapportere deres produktion af forskningspublikationer til Novo Nordisk Fonden. Publikationstal fra før 212 dækker skønsmæssigt mellem 7 % og 9 % af bevillingerne. Fra og med 213 er 1 % af bevillingerne dækket af afrapportering. I 215 dækker data såvel over tidsskriftsartikler som konferenceartikler, afhandlinger etc. Publikationstal for Enkeltsatsninger i 215 skønnes at ligne tallet for 214, idet indrapporteringer endnu ikke er tilgængelige. Figur 26: Registrerede forskningspublikationer med støtte fra Novo Nordisk Fonden Antal 25 Enkeltsatsninger Steno Diabetes Center 2 Forskningscentre Åben konkurrence

30 28 De videnskabelige artikler publiceres i over 1 forskellige internationale tidsskrifter, hvis gennemslagskraft i de videnskabelige miljøer er meget varierende. Nogle tidsskrifter er citeret meget lidt, mens andre har høj gennemslagskraft. Figur 27 viser den videnskabelige gennemslagskraft af de tidsskrifter, Novo Nordisk Fondens bevillingsmodtagere har publiceret i. Figuren viser, at andelen af publikationer i tidsskrifter med meget høj gennemslagskraft er steget fra 2 % i 26 til 28 % i 216. Det ses desuden, at over 5 % af alle publikationer publiceres i tidsskrifter, der citeres over verdensgennemsnittet. Kun omkring 25 % publiceres i tidsskrifter, der citeres mindre end verdensgennemsnittet. Figur 28 viser den samlede videnskabelige produktion inden for det sundhedsvidenskabelige område sammenlignet med den fra Novo Nordisk Fondens bevillingsmodtagere. Bidraget fra Novo Nordisk Fondens bevillingsmodtagere er stigende, og i 214 bidrog fondens bevillingsmodtagere med at løfte produktionen af artikler inden for sundhedsvidenskab med 18 %. Note: Den videnskabelige gennemslagskraft for tidsskrifterne måles i antallet af citationer, som tidsskrifterne i gennemsnit opnår. Gennemsnittet er normaliseret i forhold til andre tidsskrifter inden for tidsskriftets videnskabelige felt. Værdien 1 udgør således til enhver tid gennemsnittet inden for det pågældende viden skabelige felt, mens en værdi på 2 viser, at tidsskriftet i gennemsnit citeres dobbelt så meget som verdensgennemsnittet inden for samme årstal og videnskabelige felt. Figur 27: Videnskabelig gennemslagskraft af de tidsskrifter, som Novo Nordisk Fondens bevillingsmodtagere har publiceret i procentvise fordeling af artikler i forhold til impactfaktoren for de tidsskrifter, hvori de er publiceret 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % > <,4 Figur 28: Antal forskningspublikationer for Novo Nordisk Fondens bevillingsmodtagere Antal Sundhedsvidenskab Sundhedsvidenskab uden publikationer for Novo Nordisk Fondens bevillingsmodtagere