Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) før, nu og fremover

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) før, nu og fremover"

Transkript

1 Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) før, nu og fremover Thomas Harboe, formand, (DUN) Thomas Harboe har arbejdet med universitetspædagogik på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, siden foråret Han har siddet i DUNs bestyrelse siden 2001, først som kasserer og siden 2005 som formand. I dag er han i gang med et ph.d.-projekt om studieledelse, der er et samarbejdsprojekt mellem de to samfundsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Han arbejder desuden med at etablere en ny universitetspædagogisk enhed på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet under Syddansk Universitet. I år fylder DUN 15 år og står som et levende bevis for det høje niveau inden for den danske universitetspædagogiske forskning og debat. Jeg vil i denne artikel fortælle historien om DUN samt tegne omridset af den samfundsudvikling, hvor den danske universitetspædagogik finder sted. Min hovedpointe er, at der er brug for DUN, men at DUN også har brug for at tilpasse sig de nye tider. DUNs første år DUN startede som et græsrodsinitiativ med en række pædagogiske ressourcepersoner og ildsjæle blandt initia tivtagerne. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 13. juni 1994 på Københavns Universitet. Professor Per Fibæk Laursen, der i en periode i slutningen af 90 erne var formand for DUN, har skrevet en artikel om DUNs tidlige historie, og han peger her på to begivenheder, der havde særlig betydning for oprettelsen af DUN, nemlig etableringen af Evalueringscentret i 1992 samt indførelsen af obligatorisk pædagogisk uddannelse af universiteternes adjunkter i 1993 (Fibæk Laursen, 2003). Evalueringscentret (EVA), der blev oprettet som en selvstændig enhed under Undervisningsministeriet, var fra starten tænkt som en ekstern evalueringsinstans. 1 Fibæk beskriver i sin artikel, at dannelsen af EVA blev»mødt med en betydelig skepsis i universitetsverdenen, fordi det blev set som en udefrakommende indblanding i universiteternes interne anliggende«(fibæk Laursen, 2003), og at DUN skulle være et slags modsvar til dette. Den anden vigtige begivenhed, som Fibæk peger på, var, at der i 1992 blev lovgivet om det såkaldte adjunktpædagogikum. Dette blev ifølge Fibæk set som»et gennembrud for universitetspædagogikken, fordi det for første gang blev et obligatorisk krav til faste universitetslærere, at man skulle have en pædagogisk uddannelse«(fibæk Laursen, 2003). Adjunktpædagogikum har eksisteret siden da i mange forskellige versioner. Det har været en ressource- og tidskrævende opgave for universiteterne at udbyde adjunktpædagogikum. Men det har på den anden side utvivlsomt givet universitetsundervisningen et generelt kvalitetsløft. Universitetspædagogik en kompleks og konfliktfyldt virkelighed Fibæks beskrivelse af de begivenheder, der førte til dannelsen af DUN i starten af 90 erne, demonstrerer, at DUN er et produkt af samtiden og til tider kan anskues som en direkte reaktion på aktuelle politiske tendenser. På den ene side synes der noget uundgåeligt over den udvikling, der fører til stadigt stigende krav om at udvikle og evaluere universitetspædagogikken. På den anden side er der behov for modsvar og alternativer til denne udvikling. Det er derfor nærliggende at se lidt nærmere på nogle af de konflikter og debatter, _dut 7_r1.indd 3 5/1/09 2:44 PM

2 (DUN) før, nu og fremover, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 der har præget universitetspædagogikken siden starten af 90 erne. Én af konflikterne handler om, at universitetsfolk på den ene side står med en udtalt modvilje og irritation over for det, de ser som utidig indblanding udefra. Politikernes og mediernes ofte meget ensidige kritik opfattes som en mistillidserklæring til den måde, universiteterne varetager arbejdet med at kvalitetssikre uddannelserne og undervisningen. På den anden side står medierne og politikerne, der er presset af et komplekst samfund, og som konstant fristes til at gribe til stadigt flere love i et forsøg på styre og kvalitetssikre uddannelsesområdet. Den generelle tendens i Danmark er et tiltagende krav om kontrol, styring og dokumentation. Tendensen, der i øvrigt er et veldokumenteret internationalt fænomen, risikerer at kvæle ansattes professionelle engagement og blive en evig kilde til stress i samfundet. Enkelte politikere taler om behovet for en»tillidsreform«, hvor politikerne overlader kontrollen og kvalitetssikringen til de lokale faglige miljøer. Faktisk er der bred enighed i folketinget om, at lovgivningsarbejdet har taget overhånd, men ikke desto mindre viser en aktuel undersøgelse fra Dansk Erhverv, 2 at der aldrig før har været vedtaget så mange nye love og bekendtgørelser som under den nuværende regering. 3 En ting er sikkert: Universitetspædagogikken er ikke længere et internt universitetsanliggende, men et emne, som lovgiverne interesserer sig varmt for. Lad mig nævne nogle eksempler. I 2005 afskaffede regeringen gruppeeksaminer. I 2007 vedtog folketinget nye regler for specialerne. Formålet var primært at gøre noget ved de lange gennemførelsestider, men reglerne havde også en række konsekvenser for, hvordan specialevejledningen fremover kunne udøves. I 2008 blev et nyt merit-ankenævn nedsat, primært for at fremme mobiliteten mellem universiteterne. Nu skulle det være lettere at få overført beståede eksaminer fra studie til studie. Og her i starten af 2009 diskuterer politikerne et forslag om en ombudsmandsordning på universiteterne, der skal give de studerende en uafhængig klageinstans. Alle fire eksempler demonstrerer, hvordan lovgiverne i Danmark regulerer nye områder, der traditionelt har været opfattet som interne universitetsanliggender. Revisioner af stillingsstrukturen Lovgiverne har også flere gange revideret den såkaldte Stillingsstruktur, der regulerer ansættelseskriterier og karriereforløb på universiteterne. Revisionerne er interessante, fordi de bevidner, hvordan kravene om pædagogiske meritter i en universitetskarriere bølger frem og tilbage: Stillingsstrukturen fra interesserer sig primært for ansættelsesvilkår, lønvilkår, prøvetider og opsigelsesmuligheder. Her finder man ingen særlige krav om undervisningskvalifikationer. Revisionen af Stillingsstrukturen i fremhæver»ligestilling af forskning og undervisning og en generel opgradering af uddannelsesmæssige og pædagogiske kvalifikationer«som en primær målsætning, hvilket var temmelig revolutionerende selv set i forhold til nuværende forhold. Under kvalifikationskravet til en lektor står, at undervisnings- og forskningskvalifikationer»indgår tilsammen med en hovedvægt i helhedsvurderingen«. Ansøgeren skal desuden kunne»fremlægge dokumentation for sine undervisningsmæssige kvalifikationer eller anden form for materiale, som kan danne grundlag for en vurdering af ansøgerens undervisningsmæssige/pædagogiske niveau.«portfolio-tanken, at ansøgere skal kunne skriftligt dokumentere undervisningskvalifikationer, har fundet vej ind i Stillingsstrukturen. I revisionen fra finder man ikke længere ordet»ligestilling«, hverken direkte eller indirekte. Formuleringen om hovedvægte fra 2000 er nu ændret til en mere blød hensigtserklæring:»vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.«dokumentationskravet fra 2000 er også formuleret mere upræcist:»ansættelse forudsætter, at ansøgeren har dokumenteret kvalifikationer som er forudsat for den enkelte stilling.«og der er nu tilføjet en ny bestemmelse om at»universitetet kan i særlige tilfælde fravige kravet om, at stillingen skal omfatte undervisningsopgaver«. I stedet finder man nye områder tilføjet i listen over kvalifikationskrav for lektorstillingen såsom»videnudveksling med samfundet«og»deltagelse i den offentlige debat«. I den seneste revision fra er formuleringen fra 2004 skærpet til»universitetet kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillingen skal indeholde undervisningsopgaver«(min understregning). Jeg tolker dette som et klart signal til universiteterne om at ikke misbruge muligheden for at ansætte videnskabeligt personale i andre stillingskategorier end adjunkt, lektor og professor, hvor der indgår undervisningsforpligtelser. Desuden er dokumentationskravet fra 2000 skærpet til»det forudsættes, at ansøgere har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af sine undervisningsmæssige kvalifikationer«. Det er nu klarere, hvad indholdet i dokumentationen bør være. Love vækker frustrationer og debat De mange nye love er ikke alle steder lige populære, hvis man skal bedømme det ud fra de debatter, der kører i medierne. Lige nu kører en underskriftindsamling mod Universitetsloven fra 2003/2005, der»afskaffede demokratiet«på universiteterne. Underskriftindsamlingen, der i skrivende stund har omkring 6500 underskrifter, kæmper blandt andet for»indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om _dut_7_.indd :19:09

3 selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.«8 Universitetsloven skal revideres i år, og der forventes en ophedet debat om forskningsfrihed og selvstyre. Omvendt findes der også en del universitetsansatte, der hilser de nye love velkomne. Der har jo unægtelig været behov for at reformere universitetsledelsen væk fra valgte ledere, der modvilligt stillede op til ledelsesfunktionerne, fordi»det var deres tur«, og typisk havde vanskeligt ved at træffe og gennemføre beslutninger pga. et modvilligt VIP-kollegium. Måske ikke et udbredt fænomen på alle danske institutter, men givetvis et fænomen, som mange kan nikke genkendende til. Politikernes fokus på gennemførelsestider og frafald har heller ikke været helt ubegrundet. Hvordan har universiteterne for eksempel kunne leve med en gennemsnitlig kandidatalder på næsten 30 år? Hvordan har universiteterne kunnet retfærdiggøre frafald på procent af en studieårgang? Og hvorfor har universiteterne ikke selv gjort noget effektivt ved specialesumpen, 9 hvor det på mange studier var mere reglen end undtagelsen, at det tog mellem 1 og 3 år at skrive den afsluttende kandidatafhandling, der ifølge studieordningerne burde kunne skrives på ½ år? Nuvel, det er tænkeligt, at nævnte tal ikke er repræsentative for alle universiteter og studier. Der er utvivlsomt store forskelle fra fag til fag. Men i mine øjne har universiteterne reelt sovet i timen på udvalgte områder. Den universitetspædagogiske udvikling synes til tider at være mest drevet af»udefrakommende«initiativer, og ofte har de største reformer været et resultat af dårlig medieomtale og politisk fokus på området. Når jeg ser tilbage på de seneste 15 års universitetspædagogiske udvikling virker det, som om universiteterne har været mere reaktive end proaktive! Men min fornemmelse fortæller også, at denne tendens for alvor er ved at vende nu. Universiteterne er kommet mere på banen inden for det universitetspædagogiske område. Der formuleres nu pædagogiske politikker på de fleste universiteter. Problemet nu er måske snarere en for høj grad af detailstyring fra lovgivernes og ministeriets side, jf. førnævnte behov for en tillidsreform. I dag er spørgsmålet måske snarere, om lovgiverne skal holde op med at ordinere enhedsmedicin til helt forskellige patienter herunder også til de patienter, der ikke er syge. Fra græsrodsbevægelse til en velorganiseret forening Det er inden for denne ophedede universitetsdebat, at DUN nu har eksisteret i 15 år. DUN oplevede en stærk tilslutning i de første år i 90 erne med 3 4 konferencer per år, og ofte med deltagerantal på over 100. Imidlertid var det, som om luften gik ud af ballonen hen mod slutningen af 90 erne. Den årlige DUN-konference i 2000 blev aflyst på grund af for få tilmeldte. Og der var seriøse diskussioner ved generalforsamlingen i april 2001 om at nedlægge DUN. Medicinen for DUN var at reetablere organisationen. DUN fik helt nye vedtægter i 2001, der på mange måder var mere operationelle og forståelige i forhold til de tidligere. Der blev brugt penge på en helt ny hjemmeside med en opdateret medlemsliste. Økonomien blev trimmet, og der blev formuleret en forretningsorden for bestyrelsesarbejdet. Alt sammen tiltag, der ikke er synlige for de fleste. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at netop dette arbejde sikrede DUNs fortsatte eksistens. DUN gik fra at være en meget løst organiseret græsrodsbevægelse til at være en mere veldefineret forening med målsætninger og en fast mødestruktur. Og organiseringsarbejdet fortsætter her i 2009 med etablering af et DUN-sekretariat, der kan støtte bestyrelsen i arbejdet med hjemmeside, medlemsregistrering, bogholderi og lign. I de sidste otte år har DUN oplevet fremgang på alle områder. DUN har i dag en medlemsliste, der tæller omkring 1000 medlemmer, og der kommer hele tiden nye medlemmer til. DUNs mailingliste er i dag det mest brugte medie til annoncering af universitetspædagogiske arrangementer i Danmark. Og der afholdes årligt en universitetspædagogisk konference, hvor omkring 150 engagerede universitetsfolk mødes to dage. Hertil kommer, at DUN udgav sit eget tidsskrift første gang i marts 2006, hvilket på mange måder var»toppen af kransekagen«. 10 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) Det var kun muligt for DUN at påtage sig opgaven med at udgive et tidsskrift, fordi kompetente universitetsfolk ville kaste deres tid og ressourcer ind i redaktionsarbejdet. Men en anden vigtig forudsætning var, at DUNs økonomi og organisation var trimmet og redifineret Tidsskriftet er på cirka 60 sider og udkommer med to numre årligt. Ambitionen er at kunne tiltrække artikler på et højt fagligt niveau inden for universitetspædagogik. Artikelforfatterne tilbydes peer review, hvilket ikke kun er interessant for forskere og undervisere, der arbejder professionelt med pædagogik, men også for universitetsundervisere inden for andre fag. En peer review artikel i DUT er en god måde at dokumentere pædagogiske kompetencer, og tidsskriftet har derfor også modtaget universitetspædagogiske artikler, der er skrevet af universitetsfolk med vidt forskellige faglige profiler, der spænder fra filosofi og nordisk historie over IT til statskundskab. Herudover er der også plads i tidsskriftet til artikler uden peer review, eksempelvis mere debatterende artikler eller boganmeldelser. Erfaringerne med de første seks udgivelser har _dut_7_.indd :19:09

4 (DUN) før, nu og fremover, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 været overordentligt positive. Artiklerne har været af høj kvalitet, og tidsskriftet bliver nu trykt i 1200 eksemplarer, der udsendes gratis til DUNs medlemmer samt ledere på universiteterne. Spørgsmålet er, hvor vi skal sætte ambitionsniveauet for udbredelsen af DUT. Til sammenligning udkommer i Norge et tilsvarende universitetspædagogisk tidsskrift»uniped«11 i 8500 eksemplarer. Vores mål er dog ikke at uddele DUT gratis til alle danske universitetsansatte. DUT skal være et tidsskrift, der aktivt efterspørges og læses. Tidsskriftet findes i øvrigt også på nettet, 12 og DUNs bestyrelse diskuterer aktuelt om publiceringsformen fremover skal blive en ren netversion eller om DUN skal holde fast i den trykte version. Hvem er DUNs målgruppe og hvem bør den være? DUN er altså et universitetspædagogisk netværk, men hvem er egentlig netværkets målgruppe? Hvem interesserer sig for universitetspædagogik? Og hvem interesserer sig tilstrækkeligt for universitetspædagogik til at ville deltage aktivt i DUNs arrangementer? Der er stor forskel på de sidste to spørgsmål. Listen med interessenter er meget lang, hvis kriteriet alene er»interesse for universitetspædagogik«: undervisere, vejledere, studerende, studenterpolitikere, universitetets ledelse, det administrative personale, pædagogiske konsulenter, medierne, folketingspolitikere, lovgivere, ministeriefolk samt diverse erhvervs- og interesseorganisationer. Alle har en mening om universitetspædagogikken, og mange af disse har også reel indflydelse. Hvis kriteriet derimod er en eller anden form for aktivitet i forhold til DUN, bliver listen knap så lang. DUN har ganske vist i dag omkring 1000 medlemmer, og blandt disse finder vi mange universitetsundervisere og -ledere. Alle 1000 har aktivt fundet frem til DUNs hjemmeside, tilmeldt sig som medlem og modtager tidsskriftet med posten. Men blandt de cirka 150 personer, der typisk deltager i DUNs arrangementer som f.eks. den årlige konference finder vi primært folk, der arbejder professionelt med universitetspædagogik, og især som uddannelsesudviklere. Det store spørgsmål for DUN er derfor aktuelt, hvorvidt vi skal være tilfredse med at være et netværk for professionelle universitetspædagoger, ildsjæle og tilsvarende pædagogiske ressourcepersoner. Eller om DUN skal forsøge at få kontakt med alle de mange andre interessentgrupper, der har indflydelse på universitetspædagogik i Danmark. Jeg vil tage spørgsmålet i det følgende ved at knytte nogle kommentarer til fire udvalgte målgrupper. 1. Uddannelsesudviklere Her taler vi om den gruppe af folk, der professionelt arbejder med universitetspædagogik i hverdagen. Nogle hører til blandt det videnskabelige personale med forskningskompetence inden for universitetspædagogik. Der er eksempelvis lektorer og professorer, der er ansat på forskellige typer pædagogiske institutter landet over. Andre er forskellige slags udviklingskonsulenter. Det kan for eksempel være pædagogiske konsulenter, procesvejledere, coaches, studieteknikeksperter, fagreferenter (eksperter i litteratursøgning) og e-læringskonsulenter. Fælles for de fleste er, at de primært arbejder som udviklingsagenter (»educational developers«, Land (2004), Handal (2008)) og kun i mindre grad står for selve studenterundervisningen (eller for den sags skyld studieledelsen). Mange (ikke alle) af disse uddannelsesudviklere arbejder i lokale pædagogiske udviklingscentre, som gennem de seneste tiår er etableret på de fleste fakulteter i Danmark. Der er eksempler på sådanne pædagogiske centre helt tilbage i slutningen af 1960 erne, hvor Københavns Universitet som det første i Norden udbød universitetspædagogiske kurser. Men det var først i 1990 erne at der opstod veletablerede og robuste universitetspædagogiske udviklingscentre i Danmark. Evalueringsinstituttet (EVA) kortlagde i 2003 de pædagogiske centre på danske universiteter, og ikke overraskende viste denne undersøgelse en stor diversitet (Evalueringsinstituttet, 2003). Der findes centre, der har adjunktpædagogikum som deres største og mest primære opgave, og som typisk kun beskæftiger sig med undervisersiden. Andre centre har både undervisere og studerende som målgruppe. Og atter andre centre beskæftiger sig udelukkende med e-læring. Størstedelen af centrene følger devisen»lille men effektiv«, mens nogle få er større og følgelig mere ressourcestærke. Der er typisk en meget god energi i disse centre. Størstedelen af den danske universitetspædagogiske litteratur er skrevet af folk, der arbejder i disse centre. Min egen forklaring på disse centres succes er, at de er tæt på deres brugere, og at deres virke ofte er mere pragmatisk og konsulentagtig snarere end distanceret forskning. 2. Universitetsundervisere DUN-konferencerne planlægges og markedsføres altid med håbet om, at en bred vifte af universitetsundervisere tiltrækkes af konferencens emner og keynotespeakere. I det mindste håber man, at underviserne på det lokale universitet, hvor konferencen afholdes, deltager i stort antal. Dette er dog kun lykkedes i begrænset omfang. Tidsskriftet har som sagt også en ambition om at appellere til universitetsundervisere generelt. Ønsket er at give dem mulighed for at reflektere over og formidle egen universitetspædagogisk praksis. Særligt var det tanken, at adjunkter kan bruge tidsskriftet til at dokumentere deres pædagogiske refleksioner, hvilket i _dut_7_.indd :19:09

5 stigende grad er et krav, hvis man vil gøre sig håb om en universitetskarriere. Sidstnævnte er til en vis grad lykkedes. Ud af 42 artikler, debatindlæg og anmeldelser i de første 5 numre af DUT er 12 skrevet af såkaldte almindelige undervisere (herunder et par studieledere). Der er dog i mine øjne stadig et stykke vej, før tidsskriftet når de større masser af fastansatte og deltidsansatte universitetslærere, jfr. diskussionen om DUTs oplagsstørrelse tidligere i denne artikel. Min pointe er, at udviklingen i retning af mere klar studieledelse kalder på nye ledelsesstrategier og på fokuserede debatter i forskellige kvalificerede ledelsesfora. Internationalt er denne udvikling allerede i fuld gang. En simpel googlesøgning giver 2260 hits på»higher Educational Management«med links til alle dele af verden. Der er her et oplagt område, hvor DUN kan spille en mere aktiv rolle og tiltrække studieledere, uddannelsesdekaner og tilsvarende centralt placerede beslutningstagere til målrettede arrangementer og dannelse af studieledelsesnetværk. 3. Universitetsledelsen Universitetsledelserne er i stigende grad blevet kritiseret for ikke at varetage arbejdet med at kvalitetssikre uddannelserne og undervisningen ordentligt. Man møder denne kritik fx i en større undersøgelse udarbejdet af Rigsrevisionen 13 (2008):»Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at universiteter frem over både kan og bør arbejde mere målrettet og helhedsorienteret med kvaliteten i uddannelserne.«14 Universitetsloven (2005) placerer ansvaret for kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne og undervisningen i studienævnene. I praksis spiller studielederne her en central rolle, selvom universitetsloven begrænser studielederens ansvar til»i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.«(universitetsloven, 18). Studieledelsen har i det hele taget ikke en nem opgave på universiteterne. En anden dansk undersøgelse (Gleerup & Dahler-Larsen, 2001) kom med den interessante konklusion, at det videnskabelige personale på universiteterne netop vælger en universitetskarriere ud fra forestillingen om, at universitetet er et sted, hvor ledelsen ikke dominerer hverdagen. Selvledelse synes at være en væsentlig motivationsfaktor blandt det videnskabelige personale. Spørgsmålet om, hvordan man leder medarbejdere, der ikke vil ledes, er nærliggende. Det samlede indtryk er, at udviklingen fra eliteuniversitet til masseuniversitet har nødvendiggjort en mere klar og entydig ledelse af den pædagogiske udvikling på universiteterne, og at studielederne i stigende grad forventes at kunne sætte en universitetspædagogisk dagsorden. Første skridt mod dette blev taget med den store ledelsesreform i 2005, hvor institutlederne som noget nyt blev ansat/professionaliseret, og hvor magtforholdene mellem studielederne og institutlederne er rykket til sidstnævntes fordel. Men når der er tale om studieledelsen og andre former for ledelse af pædagogisk udvikling, er der antageligt stadig tale om en vis grad af uigennemsigtighed og beslutningsanarkisme. På nogle studier har studielederen en central rolle og kompetence, mens andre studier mere eller mindre eksplicit har uddelegeret ansvaret for pædagogisk udvikling til andre grupper (fx fagkoordinatorer, ildsjæle, studienævn m.fl.) 4. Politikerne og lovgiverne Man gør klogt i ikke at undervurdere, hvilken rolle politikerne og lovgiverne spiller for universitetspædagogikken. De nye specialeregler, der både sigter mod en strammere tidsplanlægning og klarere forventningsafstemning tidligt i specialeforløbet, og det efterfølgende behov for kvalitetssikring af specialevejledningen, er et rammende eksempel på, hvordan de politiske beslutningsprocesser kan være afgørende for, hvilke vilkår det pædagogiske udviklingsarbejde har. Vejledere og studieledere har i årevis forsøgt at bekæmpe fænomenet specialesump, og listen af dokumenterede pædagogiske eksperimenter på området er forholdsvis lang. Alligevel er det først med et øget politisk fokus, folketingets vedtagelse af de nye specialeregler gennem ændring af uddannelses- og eksamensbekendtgørelserne i 2007, samt heraf følgende implementering af såkaldte vejledningskontrakter, at universiteterne antageligvis kommer specialesumpen til livs. Politikere lader sig som bekendt ofte påvirke af medierne, og her har der ikke været mangel på forfærdelige historier om ulykkelige studerende, der var havnet i specialesumpen. Det var efterhånden klart for alle, at der skulle gøres noget. Men igen virkede det, som om universiteterne ikke havde evnen eller viljen til selv at løse problemet. Faktisk kom opgøret med specialesumpen først for alvor, efter at Globaliseringsrådet, der var et regeringsudvalg med særlig fokus på uddannelse, kom med deres strategirapport den 16. marts Strategien indeholdt 350 konkrete initiativer, som indebar omfattende reformer af især uddannelser og forskning. Særligt var der en række klare anbefalinger om, at universiteterne skulle gøre noget substantielt ved frafald og gennemførelsestider. Siden er det gået hurtigt med udviklingskontrakter, strategiplaner og pædagogiske politikker, der alle sætter fokus på gennemførelsestider og frafald. Der er næppe et institut i hele Danmark, som i dag ikke har fokus på gennemførelsestider og frafald. Og specialesumpen er heldigvis snart kun et historisk fænomen _dut_7_.indd :19:09

6 (DUN) før, nu og fremover, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 DUNs fremtid på kort sigt og lidt længere sigt Jeg startede denne artikel med at påstå, at der er brug for DUN, men at DUN også har brug for at tilpasse sig de nye tider. Den første del af min påstand er relativt let at verificere. DUN er utvivlsomt en organisation i fremgang, og der er ikke noget, der tyder på, at denne interesse for DUN bliver mindre. Den anden del nemlig at DUN har behov for at udvikle sig i tæt samspil med de instanser, der styrer samfundsudviklingen er for mig at se også relativt klart, i alle fald på længere sigt. Fibæk skriver i sin artikel om DUNs historie, at der fra starten var»enighed om at danne et så vidt muligt ubureaukratisk netværk af alle, der arbejdede med pædagogisk udvikling og uddannelse på højere uddannelser i Danmark, hvad enten det var som fagpædagog, leder eller som underviser, og at arbejdet først og fremmest skulle foregå ved afholdelse af konferencer og dannelse af mindre grupper til udveksling af erfaring.«(fibæk Laursen, 2003). Dette formål gælder stadig for DUN. Men når jeg ser på de fire målgrupper, som jeg ovenfor har kort skitseret, vurderer jeg, at DUNs største udfordring må være at komme ud over»tordenskjolds soldater«. DUN har fint fat i fagpædagogerne og andre universitetspædagogiske ildsjæle, men mangler stadig for alvor at kunne nå almindelige undervisere, universitetslederne og for den sags skyld politikerne. På kort sigt kan DUN sagtens»nøjes«med at fortsætte sine aktiviteter som hidtil. Hjemmesiden, mailinglisten, tidsskriftet og den årlige konference er alle vigtige opgaver, der rigeligt kan holde bestyrelsen og tidsskriftredaktionen aktiveret. Hvis jeg dog skal udpege et enkelt område, som trænger til et løft her og nu, vil jeg pege på en øget inddragelse af forskellige former for online-aktiviteter på DUNs hjemmeside. På lidt længere sigt kan man forestille sig, at DUN får en klarere profil med visioner og holdninger. Når jeg ser på de mange debatter og lovtiltag, som jeg har opridset i denne artikel, konkluderer jeg, at universitetspæda gogikken i dag tydeligvis er blevet et stærkt politiseret område. Det er derfor en nærliggende tanke, om DUN kan og bør spille en større rolle her. Måske kan DUN fremover spille en endnu mere aktiv rolle med at kvalificere debatten om undervisningskvaliteten i en større offentlighed, gennem medierne og i dialog med begge sider af folketinget. DUN kan forsøge at få indflydelse gennem lobby-virksomhed, deltagelse i høringer og debat gennem blog og presse o.l. Og DUN bør mere målrettet invitere politikere og andre beslutningstagere til DUN-arrangementer, hvor de kan indgå i debat. DUN skal også forsøge at komme ind i en mere direkte dialog med underviserne og lederne på de danske universiteter. Diverse online ressourcer formidlet gennem DUNs hjemmeside kan måske fange almindelige underviseres interesse. Desuden kunne DUN fungere som en slags paraply for de mange forskellige undergrupperinger inden for den danske universitetspædagogik. I efteråret 2008 udsendte DUN-bestyrelsen en invitation til medlemmerne om netværksdannelse med mulighed for støtte gennem DUNs hjemmeside, netværk og økonomi. Etablering af netværksgrupper for studieledere er eksempelvis en oplagt opgave for DUN. Et tredje område, som jeg her vil fremhæve, er den internationale dimension. DUNs bestyrelse er allerede involveret i et samarbejde med The International Consortium for Educational Development (ICED) 15, og det har altid været en væsentlig opgave for DUN at kunne tiltrække internationale ressourcepersoner til DUNs arrangementer. Hvad der herudover ligger af opgaver inden for det internationale område er ikke helt klart og diskuteres løbende i bestyrelsen. Der er med andre ord masser af opgaver for DUN. Ofte er det mere et spørgsmål manglende tid og ressourcer end mangel på gode ideer, der er problemet. Lad mig derfor afslutte med en generel invitation til medlemmerne om at involvere sig i DUNs arbejde på alle niveauer. DUN kan sagtens bruge flere hænder! Referencer Evalueringsinstituttet (2003). Kortlægning af universitetspædagogiske centre i Danmark. I: Dansk Universitetspædagogisk Netværk. Universitetspædagogik år 2003 inkl. kortlægning af universitetspædagogiske centre i Danmark (s ). DUN Fibæk Laursen, P. (2003). Universitetspædagogikkens barndom og DUNs. I:. Universitetspædagogik år 2003 inkl. kortlægning af universitetspædagogiske centre i Danmark (s. 5 12). DUN Gleerup, J., & Dahler-Larsen, P. (2001). Mellem strategier og videnstrømme. Vurdering af personalepolitiske instrumenter til omstilling og kvalitetsudvikling på universitetsundervisningsområdet. SCKKrapport. Kompetencecentret. Globaliseringsrådets rapport»fremgang, fornyelse og tryghed«rapporten kan hentes på Handal, G. (2008). Identities of academic developers: Critical friends in the academy? Universitetet i Oslo. Jensen, T. K. et al. (2006). Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift derfor! Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 1, 1 3 Land, R. (2004). Educational Development, Discourse, Identity and Practice. Open University Press. Rigsrevisionen (2008). Beretning til statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. Noter 1 I dag er»evalueringscentret«blevet til»evalueringsinstituttet«, og de dele, som hører under universitetsloven, er i efteråret 2007 overgået til Akkrediteringsinstitutionen, der er en uafhængig institution under Videnskabsministeriet. Akkrediteringsinstitutionens formål er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en akkreditering af nye og eksisterende uddannelser. For mere information om Akkrediteringsinstitutionen, se 2 Se 3 Professor i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet, forklarer i dagbladet Jyllands-Posten ( ) den borgerlige regerings rekord i udstedelse af nye love og _dut_7_.indd :19:09

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG 2014 Syddansk Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Version juni 2014 VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG Opdatering af vejledning i forbindelse med implementering af SDUjob rekrutteringssystem

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen

Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen Initiativet til oprettelsen af Dansk Universitetspædagogisk Netværk blev taget i foråret 1993. Universitetspædagogikken havde allerede da 25

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Skal studieledere være strategiske, professionelle

Skal studieledere være strategiske, professionelle Skal studieledere være strategiske, professionelle ledere? v. Thomas Harboe Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference, mandag den 30.maj 2011 Fokus på studielederne Der sættes et betydeligt fokus

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Vedtægt for Copenhagen Business School Handelshøjskolen (CBS)

Vedtægt for Copenhagen Business School Handelshøjskolen (CBS) Vedtægt for Copenhagen Business School Handelshøjskolen (CBS) Marts 2012 1 I medfør af 13, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011, fastsættes:

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium Stillings- og personprofil Rektor Sct. Knuds Gymnasium November 2012 Opdragsgiver Sct. Knuds Gymnasium Adresse Læssøegade 154 5230 Odense M Telefon: 63 11 56 60 www.sctknud-gym.dk Stilling Refererer til

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm

ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm ÅNDENS ARBEJDERE Ansatte på universiteter slår stressalarm Af Gitte Redder @GitteRedder Torsdag den 13. august 2015, 05:00 Del: Stort arbejdspres og tyngende ansvar skaber stress blandt lektorer og professorer.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere