Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) før, nu og fremover

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) før, nu og fremover"

Transkript

1 Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) før, nu og fremover Thomas Harboe, formand, (DUN) Thomas Harboe har arbejdet med universitetspædagogik på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, siden foråret Han har siddet i DUNs bestyrelse siden 2001, først som kasserer og siden 2005 som formand. I dag er han i gang med et ph.d.-projekt om studieledelse, der er et samarbejdsprojekt mellem de to samfundsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Han arbejder desuden med at etablere en ny universitetspædagogisk enhed på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet under Syddansk Universitet. I år fylder DUN 15 år og står som et levende bevis for det høje niveau inden for den danske universitetspædagogiske forskning og debat. Jeg vil i denne artikel fortælle historien om DUN samt tegne omridset af den samfundsudvikling, hvor den danske universitetspædagogik finder sted. Min hovedpointe er, at der er brug for DUN, men at DUN også har brug for at tilpasse sig de nye tider. DUNs første år DUN startede som et græsrodsinitiativ med en række pædagogiske ressourcepersoner og ildsjæle blandt initia tivtagerne. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 13. juni 1994 på Københavns Universitet. Professor Per Fibæk Laursen, der i en periode i slutningen af 90 erne var formand for DUN, har skrevet en artikel om DUNs tidlige historie, og han peger her på to begivenheder, der havde særlig betydning for oprettelsen af DUN, nemlig etableringen af Evalueringscentret i 1992 samt indførelsen af obligatorisk pædagogisk uddannelse af universiteternes adjunkter i 1993 (Fibæk Laursen, 2003). Evalueringscentret (EVA), der blev oprettet som en selvstændig enhed under Undervisningsministeriet, var fra starten tænkt som en ekstern evalueringsinstans. 1 Fibæk beskriver i sin artikel, at dannelsen af EVA blev»mødt med en betydelig skepsis i universitetsverdenen, fordi det blev set som en udefrakommende indblanding i universiteternes interne anliggende«(fibæk Laursen, 2003), og at DUN skulle være et slags modsvar til dette. Den anden vigtige begivenhed, som Fibæk peger på, var, at der i 1992 blev lovgivet om det såkaldte adjunktpædagogikum. Dette blev ifølge Fibæk set som»et gennembrud for universitetspædagogikken, fordi det for første gang blev et obligatorisk krav til faste universitetslærere, at man skulle have en pædagogisk uddannelse«(fibæk Laursen, 2003). Adjunktpædagogikum har eksisteret siden da i mange forskellige versioner. Det har været en ressource- og tidskrævende opgave for universiteterne at udbyde adjunktpædagogikum. Men det har på den anden side utvivlsomt givet universitetsundervisningen et generelt kvalitetsløft. Universitetspædagogik en kompleks og konfliktfyldt virkelighed Fibæks beskrivelse af de begivenheder, der førte til dannelsen af DUN i starten af 90 erne, demonstrerer, at DUN er et produkt af samtiden og til tider kan anskues som en direkte reaktion på aktuelle politiske tendenser. På den ene side synes der noget uundgåeligt over den udvikling, der fører til stadigt stigende krav om at udvikle og evaluere universitetspædagogikken. På den anden side er der behov for modsvar og alternativer til denne udvikling. Det er derfor nærliggende at se lidt nærmere på nogle af de konflikter og debatter, _dut 7_r1.indd 3 5/1/09 2:44 PM

2 (DUN) før, nu og fremover, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 der har præget universitetspædagogikken siden starten af 90 erne. Én af konflikterne handler om, at universitetsfolk på den ene side står med en udtalt modvilje og irritation over for det, de ser som utidig indblanding udefra. Politikernes og mediernes ofte meget ensidige kritik opfattes som en mistillidserklæring til den måde, universiteterne varetager arbejdet med at kvalitetssikre uddannelserne og undervisningen. På den anden side står medierne og politikerne, der er presset af et komplekst samfund, og som konstant fristes til at gribe til stadigt flere love i et forsøg på styre og kvalitetssikre uddannelsesområdet. Den generelle tendens i Danmark er et tiltagende krav om kontrol, styring og dokumentation. Tendensen, der i øvrigt er et veldokumenteret internationalt fænomen, risikerer at kvæle ansattes professionelle engagement og blive en evig kilde til stress i samfundet. Enkelte politikere taler om behovet for en»tillidsreform«, hvor politikerne overlader kontrollen og kvalitetssikringen til de lokale faglige miljøer. Faktisk er der bred enighed i folketinget om, at lovgivningsarbejdet har taget overhånd, men ikke desto mindre viser en aktuel undersøgelse fra Dansk Erhverv, 2 at der aldrig før har været vedtaget så mange nye love og bekendtgørelser som under den nuværende regering. 3 En ting er sikkert: Universitetspædagogikken er ikke længere et internt universitetsanliggende, men et emne, som lovgiverne interesserer sig varmt for. Lad mig nævne nogle eksempler. I 2005 afskaffede regeringen gruppeeksaminer. I 2007 vedtog folketinget nye regler for specialerne. Formålet var primært at gøre noget ved de lange gennemførelsestider, men reglerne havde også en række konsekvenser for, hvordan specialevejledningen fremover kunne udøves. I 2008 blev et nyt merit-ankenævn nedsat, primært for at fremme mobiliteten mellem universiteterne. Nu skulle det være lettere at få overført beståede eksaminer fra studie til studie. Og her i starten af 2009 diskuterer politikerne et forslag om en ombudsmandsordning på universiteterne, der skal give de studerende en uafhængig klageinstans. Alle fire eksempler demonstrerer, hvordan lovgiverne i Danmark regulerer nye områder, der traditionelt har været opfattet som interne universitetsanliggender. Revisioner af stillingsstrukturen Lovgiverne har også flere gange revideret den såkaldte Stillingsstruktur, der regulerer ansættelseskriterier og karriereforløb på universiteterne. Revisionerne er interessante, fordi de bevidner, hvordan kravene om pædagogiske meritter i en universitetskarriere bølger frem og tilbage: Stillingsstrukturen fra interesserer sig primært for ansættelsesvilkår, lønvilkår, prøvetider og opsigelsesmuligheder. Her finder man ingen særlige krav om undervisningskvalifikationer. Revisionen af Stillingsstrukturen i fremhæver»ligestilling af forskning og undervisning og en generel opgradering af uddannelsesmæssige og pædagogiske kvalifikationer«som en primær målsætning, hvilket var temmelig revolutionerende selv set i forhold til nuværende forhold. Under kvalifikationskravet til en lektor står, at undervisnings- og forskningskvalifikationer»indgår tilsammen med en hovedvægt i helhedsvurderingen«. Ansøgeren skal desuden kunne»fremlægge dokumentation for sine undervisningsmæssige kvalifikationer eller anden form for materiale, som kan danne grundlag for en vurdering af ansøgerens undervisningsmæssige/pædagogiske niveau.«portfolio-tanken, at ansøgere skal kunne skriftligt dokumentere undervisningskvalifikationer, har fundet vej ind i Stillingsstrukturen. I revisionen fra finder man ikke længere ordet»ligestilling«, hverken direkte eller indirekte. Formuleringen om hovedvægte fra 2000 er nu ændret til en mere blød hensigtserklæring:»vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.«dokumentationskravet fra 2000 er også formuleret mere upræcist:»ansættelse forudsætter, at ansøgeren har dokumenteret kvalifikationer som er forudsat for den enkelte stilling.«og der er nu tilføjet en ny bestemmelse om at»universitetet kan i særlige tilfælde fravige kravet om, at stillingen skal omfatte undervisningsopgaver«. I stedet finder man nye områder tilføjet i listen over kvalifikationskrav for lektorstillingen såsom»videnudveksling med samfundet«og»deltagelse i den offentlige debat«. I den seneste revision fra er formuleringen fra 2004 skærpet til»universitetet kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillingen skal indeholde undervisningsopgaver«(min understregning). Jeg tolker dette som et klart signal til universiteterne om at ikke misbruge muligheden for at ansætte videnskabeligt personale i andre stillingskategorier end adjunkt, lektor og professor, hvor der indgår undervisningsforpligtelser. Desuden er dokumentationskravet fra 2000 skærpet til»det forudsættes, at ansøgere har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af sine undervisningsmæssige kvalifikationer«. Det er nu klarere, hvad indholdet i dokumentationen bør være. Love vækker frustrationer og debat De mange nye love er ikke alle steder lige populære, hvis man skal bedømme det ud fra de debatter, der kører i medierne. Lige nu kører en underskriftindsamling mod Universitetsloven fra 2003/2005, der»afskaffede demokratiet«på universiteterne. Underskriftindsamlingen, der i skrivende stund har omkring 6500 underskrifter, kæmper blandt andet for»indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om _dut_7_.indd :19:09

3 selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.«8 Universitetsloven skal revideres i år, og der forventes en ophedet debat om forskningsfrihed og selvstyre. Omvendt findes der også en del universitetsansatte, der hilser de nye love velkomne. Der har jo unægtelig været behov for at reformere universitetsledelsen væk fra valgte ledere, der modvilligt stillede op til ledelsesfunktionerne, fordi»det var deres tur«, og typisk havde vanskeligt ved at træffe og gennemføre beslutninger pga. et modvilligt VIP-kollegium. Måske ikke et udbredt fænomen på alle danske institutter, men givetvis et fænomen, som mange kan nikke genkendende til. Politikernes fokus på gennemførelsestider og frafald har heller ikke været helt ubegrundet. Hvordan har universiteterne for eksempel kunne leve med en gennemsnitlig kandidatalder på næsten 30 år? Hvordan har universiteterne kunnet retfærdiggøre frafald på procent af en studieårgang? Og hvorfor har universiteterne ikke selv gjort noget effektivt ved specialesumpen, 9 hvor det på mange studier var mere reglen end undtagelsen, at det tog mellem 1 og 3 år at skrive den afsluttende kandidatafhandling, der ifølge studieordningerne burde kunne skrives på ½ år? Nuvel, det er tænkeligt, at nævnte tal ikke er repræsentative for alle universiteter og studier. Der er utvivlsomt store forskelle fra fag til fag. Men i mine øjne har universiteterne reelt sovet i timen på udvalgte områder. Den universitetspædagogiske udvikling synes til tider at være mest drevet af»udefrakommende«initiativer, og ofte har de største reformer været et resultat af dårlig medieomtale og politisk fokus på området. Når jeg ser tilbage på de seneste 15 års universitetspædagogiske udvikling virker det, som om universiteterne har været mere reaktive end proaktive! Men min fornemmelse fortæller også, at denne tendens for alvor er ved at vende nu. Universiteterne er kommet mere på banen inden for det universitetspædagogiske område. Der formuleres nu pædagogiske politikker på de fleste universiteter. Problemet nu er måske snarere en for høj grad af detailstyring fra lovgivernes og ministeriets side, jf. førnævnte behov for en tillidsreform. I dag er spørgsmålet måske snarere, om lovgiverne skal holde op med at ordinere enhedsmedicin til helt forskellige patienter herunder også til de patienter, der ikke er syge. Fra græsrodsbevægelse til en velorganiseret forening Det er inden for denne ophedede universitetsdebat, at DUN nu har eksisteret i 15 år. DUN oplevede en stærk tilslutning i de første år i 90 erne med 3 4 konferencer per år, og ofte med deltagerantal på over 100. Imidlertid var det, som om luften gik ud af ballonen hen mod slutningen af 90 erne. Den årlige DUN-konference i 2000 blev aflyst på grund af for få tilmeldte. Og der var seriøse diskussioner ved generalforsamlingen i april 2001 om at nedlægge DUN. Medicinen for DUN var at reetablere organisationen. DUN fik helt nye vedtægter i 2001, der på mange måder var mere operationelle og forståelige i forhold til de tidligere. Der blev brugt penge på en helt ny hjemmeside med en opdateret medlemsliste. Økonomien blev trimmet, og der blev formuleret en forretningsorden for bestyrelsesarbejdet. Alt sammen tiltag, der ikke er synlige for de fleste. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at netop dette arbejde sikrede DUNs fortsatte eksistens. DUN gik fra at være en meget løst organiseret græsrodsbevægelse til at være en mere veldefineret forening med målsætninger og en fast mødestruktur. Og organiseringsarbejdet fortsætter her i 2009 med etablering af et DUN-sekretariat, der kan støtte bestyrelsen i arbejdet med hjemmeside, medlemsregistrering, bogholderi og lign. I de sidste otte år har DUN oplevet fremgang på alle områder. DUN har i dag en medlemsliste, der tæller omkring 1000 medlemmer, og der kommer hele tiden nye medlemmer til. DUNs mailingliste er i dag det mest brugte medie til annoncering af universitetspædagogiske arrangementer i Danmark. Og der afholdes årligt en universitetspædagogisk konference, hvor omkring 150 engagerede universitetsfolk mødes to dage. Hertil kommer, at DUN udgav sit eget tidsskrift første gang i marts 2006, hvilket på mange måder var»toppen af kransekagen«. 10 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) Det var kun muligt for DUN at påtage sig opgaven med at udgive et tidsskrift, fordi kompetente universitetsfolk ville kaste deres tid og ressourcer ind i redaktionsarbejdet. Men en anden vigtig forudsætning var, at DUNs økonomi og organisation var trimmet og redifineret Tidsskriftet er på cirka 60 sider og udkommer med to numre årligt. Ambitionen er at kunne tiltrække artikler på et højt fagligt niveau inden for universitetspædagogik. Artikelforfatterne tilbydes peer review, hvilket ikke kun er interessant for forskere og undervisere, der arbejder professionelt med pædagogik, men også for universitetsundervisere inden for andre fag. En peer review artikel i DUT er en god måde at dokumentere pædagogiske kompetencer, og tidsskriftet har derfor også modtaget universitetspædagogiske artikler, der er skrevet af universitetsfolk med vidt forskellige faglige profiler, der spænder fra filosofi og nordisk historie over IT til statskundskab. Herudover er der også plads i tidsskriftet til artikler uden peer review, eksempelvis mere debatterende artikler eller boganmeldelser. Erfaringerne med de første seks udgivelser har _dut_7_.indd :19:09

4 (DUN) før, nu og fremover, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 været overordentligt positive. Artiklerne har været af høj kvalitet, og tidsskriftet bliver nu trykt i 1200 eksemplarer, der udsendes gratis til DUNs medlemmer samt ledere på universiteterne. Spørgsmålet er, hvor vi skal sætte ambitionsniveauet for udbredelsen af DUT. Til sammenligning udkommer i Norge et tilsvarende universitetspædagogisk tidsskrift»uniped«11 i 8500 eksemplarer. Vores mål er dog ikke at uddele DUT gratis til alle danske universitetsansatte. DUT skal være et tidsskrift, der aktivt efterspørges og læses. Tidsskriftet findes i øvrigt også på nettet, 12 og DUNs bestyrelse diskuterer aktuelt om publiceringsformen fremover skal blive en ren netversion eller om DUN skal holde fast i den trykte version. Hvem er DUNs målgruppe og hvem bør den være? DUN er altså et universitetspædagogisk netværk, men hvem er egentlig netværkets målgruppe? Hvem interesserer sig for universitetspædagogik? Og hvem interesserer sig tilstrækkeligt for universitetspædagogik til at ville deltage aktivt i DUNs arrangementer? Der er stor forskel på de sidste to spørgsmål. Listen med interessenter er meget lang, hvis kriteriet alene er»interesse for universitetspædagogik«: undervisere, vejledere, studerende, studenterpolitikere, universitetets ledelse, det administrative personale, pædagogiske konsulenter, medierne, folketingspolitikere, lovgivere, ministeriefolk samt diverse erhvervs- og interesseorganisationer. Alle har en mening om universitetspædagogikken, og mange af disse har også reel indflydelse. Hvis kriteriet derimod er en eller anden form for aktivitet i forhold til DUN, bliver listen knap så lang. DUN har ganske vist i dag omkring 1000 medlemmer, og blandt disse finder vi mange universitetsundervisere og -ledere. Alle 1000 har aktivt fundet frem til DUNs hjemmeside, tilmeldt sig som medlem og modtager tidsskriftet med posten. Men blandt de cirka 150 personer, der typisk deltager i DUNs arrangementer som f.eks. den årlige konference finder vi primært folk, der arbejder professionelt med universitetspædagogik, og især som uddannelsesudviklere. Det store spørgsmål for DUN er derfor aktuelt, hvorvidt vi skal være tilfredse med at være et netværk for professionelle universitetspædagoger, ildsjæle og tilsvarende pædagogiske ressourcepersoner. Eller om DUN skal forsøge at få kontakt med alle de mange andre interessentgrupper, der har indflydelse på universitetspædagogik i Danmark. Jeg vil tage spørgsmålet i det følgende ved at knytte nogle kommentarer til fire udvalgte målgrupper. 1. Uddannelsesudviklere Her taler vi om den gruppe af folk, der professionelt arbejder med universitetspædagogik i hverdagen. Nogle hører til blandt det videnskabelige personale med forskningskompetence inden for universitetspædagogik. Der er eksempelvis lektorer og professorer, der er ansat på forskellige typer pædagogiske institutter landet over. Andre er forskellige slags udviklingskonsulenter. Det kan for eksempel være pædagogiske konsulenter, procesvejledere, coaches, studieteknikeksperter, fagreferenter (eksperter i litteratursøgning) og e-læringskonsulenter. Fælles for de fleste er, at de primært arbejder som udviklingsagenter (»educational developers«, Land (2004), Handal (2008)) og kun i mindre grad står for selve studenterundervisningen (eller for den sags skyld studieledelsen). Mange (ikke alle) af disse uddannelsesudviklere arbejder i lokale pædagogiske udviklingscentre, som gennem de seneste tiår er etableret på de fleste fakulteter i Danmark. Der er eksempler på sådanne pædagogiske centre helt tilbage i slutningen af 1960 erne, hvor Københavns Universitet som det første i Norden udbød universitetspædagogiske kurser. Men det var først i 1990 erne at der opstod veletablerede og robuste universitetspædagogiske udviklingscentre i Danmark. Evalueringsinstituttet (EVA) kortlagde i 2003 de pædagogiske centre på danske universiteter, og ikke overraskende viste denne undersøgelse en stor diversitet (Evalueringsinstituttet, 2003). Der findes centre, der har adjunktpædagogikum som deres største og mest primære opgave, og som typisk kun beskæftiger sig med undervisersiden. Andre centre har både undervisere og studerende som målgruppe. Og atter andre centre beskæftiger sig udelukkende med e-læring. Størstedelen af centrene følger devisen»lille men effektiv«, mens nogle få er større og følgelig mere ressourcestærke. Der er typisk en meget god energi i disse centre. Størstedelen af den danske universitetspædagogiske litteratur er skrevet af folk, der arbejder i disse centre. Min egen forklaring på disse centres succes er, at de er tæt på deres brugere, og at deres virke ofte er mere pragmatisk og konsulentagtig snarere end distanceret forskning. 2. Universitetsundervisere DUN-konferencerne planlægges og markedsføres altid med håbet om, at en bred vifte af universitetsundervisere tiltrækkes af konferencens emner og keynotespeakere. I det mindste håber man, at underviserne på det lokale universitet, hvor konferencen afholdes, deltager i stort antal. Dette er dog kun lykkedes i begrænset omfang. Tidsskriftet har som sagt også en ambition om at appellere til universitetsundervisere generelt. Ønsket er at give dem mulighed for at reflektere over og formidle egen universitetspædagogisk praksis. Særligt var det tanken, at adjunkter kan bruge tidsskriftet til at dokumentere deres pædagogiske refleksioner, hvilket i _dut_7_.indd :19:09

5 stigende grad er et krav, hvis man vil gøre sig håb om en universitetskarriere. Sidstnævnte er til en vis grad lykkedes. Ud af 42 artikler, debatindlæg og anmeldelser i de første 5 numre af DUT er 12 skrevet af såkaldte almindelige undervisere (herunder et par studieledere). Der er dog i mine øjne stadig et stykke vej, før tidsskriftet når de større masser af fastansatte og deltidsansatte universitetslærere, jfr. diskussionen om DUTs oplagsstørrelse tidligere i denne artikel. Min pointe er, at udviklingen i retning af mere klar studieledelse kalder på nye ledelsesstrategier og på fokuserede debatter i forskellige kvalificerede ledelsesfora. Internationalt er denne udvikling allerede i fuld gang. En simpel googlesøgning giver 2260 hits på»higher Educational Management«med links til alle dele af verden. Der er her et oplagt område, hvor DUN kan spille en mere aktiv rolle og tiltrække studieledere, uddannelsesdekaner og tilsvarende centralt placerede beslutningstagere til målrettede arrangementer og dannelse af studieledelsesnetværk. 3. Universitetsledelsen Universitetsledelserne er i stigende grad blevet kritiseret for ikke at varetage arbejdet med at kvalitetssikre uddannelserne og undervisningen ordentligt. Man møder denne kritik fx i en større undersøgelse udarbejdet af Rigsrevisionen 13 (2008):»Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at universiteter frem over både kan og bør arbejde mere målrettet og helhedsorienteret med kvaliteten i uddannelserne.«14 Universitetsloven (2005) placerer ansvaret for kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne og undervisningen i studienævnene. I praksis spiller studielederne her en central rolle, selvom universitetsloven begrænser studielederens ansvar til»i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.«(universitetsloven, 18). Studieledelsen har i det hele taget ikke en nem opgave på universiteterne. En anden dansk undersøgelse (Gleerup & Dahler-Larsen, 2001) kom med den interessante konklusion, at det videnskabelige personale på universiteterne netop vælger en universitetskarriere ud fra forestillingen om, at universitetet er et sted, hvor ledelsen ikke dominerer hverdagen. Selvledelse synes at være en væsentlig motivationsfaktor blandt det videnskabelige personale. Spørgsmålet om, hvordan man leder medarbejdere, der ikke vil ledes, er nærliggende. Det samlede indtryk er, at udviklingen fra eliteuniversitet til masseuniversitet har nødvendiggjort en mere klar og entydig ledelse af den pædagogiske udvikling på universiteterne, og at studielederne i stigende grad forventes at kunne sætte en universitetspædagogisk dagsorden. Første skridt mod dette blev taget med den store ledelsesreform i 2005, hvor institutlederne som noget nyt blev ansat/professionaliseret, og hvor magtforholdene mellem studielederne og institutlederne er rykket til sidstnævntes fordel. Men når der er tale om studieledelsen og andre former for ledelse af pædagogisk udvikling, er der antageligt stadig tale om en vis grad af uigennemsigtighed og beslutningsanarkisme. På nogle studier har studielederen en central rolle og kompetence, mens andre studier mere eller mindre eksplicit har uddelegeret ansvaret for pædagogisk udvikling til andre grupper (fx fagkoordinatorer, ildsjæle, studienævn m.fl.) 4. Politikerne og lovgiverne Man gør klogt i ikke at undervurdere, hvilken rolle politikerne og lovgiverne spiller for universitetspædagogikken. De nye specialeregler, der både sigter mod en strammere tidsplanlægning og klarere forventningsafstemning tidligt i specialeforløbet, og det efterfølgende behov for kvalitetssikring af specialevejledningen, er et rammende eksempel på, hvordan de politiske beslutningsprocesser kan være afgørende for, hvilke vilkår det pædagogiske udviklingsarbejde har. Vejledere og studieledere har i årevis forsøgt at bekæmpe fænomenet specialesump, og listen af dokumenterede pædagogiske eksperimenter på området er forholdsvis lang. Alligevel er det først med et øget politisk fokus, folketingets vedtagelse af de nye specialeregler gennem ændring af uddannelses- og eksamensbekendtgørelserne i 2007, samt heraf følgende implementering af såkaldte vejledningskontrakter, at universiteterne antageligvis kommer specialesumpen til livs. Politikere lader sig som bekendt ofte påvirke af medierne, og her har der ikke været mangel på forfærdelige historier om ulykkelige studerende, der var havnet i specialesumpen. Det var efterhånden klart for alle, at der skulle gøres noget. Men igen virkede det, som om universiteterne ikke havde evnen eller viljen til selv at løse problemet. Faktisk kom opgøret med specialesumpen først for alvor, efter at Globaliseringsrådet, der var et regeringsudvalg med særlig fokus på uddannelse, kom med deres strategirapport den 16. marts Strategien indeholdt 350 konkrete initiativer, som indebar omfattende reformer af især uddannelser og forskning. Særligt var der en række klare anbefalinger om, at universiteterne skulle gøre noget substantielt ved frafald og gennemførelsestider. Siden er det gået hurtigt med udviklingskontrakter, strategiplaner og pædagogiske politikker, der alle sætter fokus på gennemførelsestider og frafald. Der er næppe et institut i hele Danmark, som i dag ikke har fokus på gennemførelsestider og frafald. Og specialesumpen er heldigvis snart kun et historisk fænomen _dut_7_.indd :19:09

6 (DUN) før, nu og fremover, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 DUNs fremtid på kort sigt og lidt længere sigt Jeg startede denne artikel med at påstå, at der er brug for DUN, men at DUN også har brug for at tilpasse sig de nye tider. Den første del af min påstand er relativt let at verificere. DUN er utvivlsomt en organisation i fremgang, og der er ikke noget, der tyder på, at denne interesse for DUN bliver mindre. Den anden del nemlig at DUN har behov for at udvikle sig i tæt samspil med de instanser, der styrer samfundsudviklingen er for mig at se også relativt klart, i alle fald på længere sigt. Fibæk skriver i sin artikel om DUNs historie, at der fra starten var»enighed om at danne et så vidt muligt ubureaukratisk netværk af alle, der arbejdede med pædagogisk udvikling og uddannelse på højere uddannelser i Danmark, hvad enten det var som fagpædagog, leder eller som underviser, og at arbejdet først og fremmest skulle foregå ved afholdelse af konferencer og dannelse af mindre grupper til udveksling af erfaring.«(fibæk Laursen, 2003). Dette formål gælder stadig for DUN. Men når jeg ser på de fire målgrupper, som jeg ovenfor har kort skitseret, vurderer jeg, at DUNs største udfordring må være at komme ud over»tordenskjolds soldater«. DUN har fint fat i fagpædagogerne og andre universitetspædagogiske ildsjæle, men mangler stadig for alvor at kunne nå almindelige undervisere, universitetslederne og for den sags skyld politikerne. På kort sigt kan DUN sagtens»nøjes«med at fortsætte sine aktiviteter som hidtil. Hjemmesiden, mailinglisten, tidsskriftet og den årlige konference er alle vigtige opgaver, der rigeligt kan holde bestyrelsen og tidsskriftredaktionen aktiveret. Hvis jeg dog skal udpege et enkelt område, som trænger til et løft her og nu, vil jeg pege på en øget inddragelse af forskellige former for online-aktiviteter på DUNs hjemmeside. På lidt længere sigt kan man forestille sig, at DUN får en klarere profil med visioner og holdninger. Når jeg ser på de mange debatter og lovtiltag, som jeg har opridset i denne artikel, konkluderer jeg, at universitetspæda gogikken i dag tydeligvis er blevet et stærkt politiseret område. Det er derfor en nærliggende tanke, om DUN kan og bør spille en større rolle her. Måske kan DUN fremover spille en endnu mere aktiv rolle med at kvalificere debatten om undervisningskvaliteten i en større offentlighed, gennem medierne og i dialog med begge sider af folketinget. DUN kan forsøge at få indflydelse gennem lobby-virksomhed, deltagelse i høringer og debat gennem blog og presse o.l. Og DUN bør mere målrettet invitere politikere og andre beslutningstagere til DUN-arrangementer, hvor de kan indgå i debat. DUN skal også forsøge at komme ind i en mere direkte dialog med underviserne og lederne på de danske universiteter. Diverse online ressourcer formidlet gennem DUNs hjemmeside kan måske fange almindelige underviseres interesse. Desuden kunne DUN fungere som en slags paraply for de mange forskellige undergrupperinger inden for den danske universitetspædagogik. I efteråret 2008 udsendte DUN-bestyrelsen en invitation til medlemmerne om netværksdannelse med mulighed for støtte gennem DUNs hjemmeside, netværk og økonomi. Etablering af netværksgrupper for studieledere er eksempelvis en oplagt opgave for DUN. Et tredje område, som jeg her vil fremhæve, er den internationale dimension. DUNs bestyrelse er allerede involveret i et samarbejde med The International Consortium for Educational Development (ICED) 15, og det har altid været en væsentlig opgave for DUN at kunne tiltrække internationale ressourcepersoner til DUNs arrangementer. Hvad der herudover ligger af opgaver inden for det internationale område er ikke helt klart og diskuteres løbende i bestyrelsen. Der er med andre ord masser af opgaver for DUN. Ofte er det mere et spørgsmål manglende tid og ressourcer end mangel på gode ideer, der er problemet. Lad mig derfor afslutte med en generel invitation til medlemmerne om at involvere sig i DUNs arbejde på alle niveauer. DUN kan sagtens bruge flere hænder! Referencer Evalueringsinstituttet (2003). Kortlægning af universitetspædagogiske centre i Danmark. I: Dansk Universitetspædagogisk Netværk. Universitetspædagogik år 2003 inkl. kortlægning af universitetspædagogiske centre i Danmark (s ). DUN Fibæk Laursen, P. (2003). Universitetspædagogikkens barndom og DUNs. I:. Universitetspædagogik år 2003 inkl. kortlægning af universitetspædagogiske centre i Danmark (s. 5 12). DUN Gleerup, J., & Dahler-Larsen, P. (2001). Mellem strategier og videnstrømme. Vurdering af personalepolitiske instrumenter til omstilling og kvalitetsudvikling på universitetsundervisningsområdet. SCKKrapport. Kompetencecentret. Globaliseringsrådets rapport»fremgang, fornyelse og tryghed«rapporten kan hentes på Handal, G. (2008). Identities of academic developers: Critical friends in the academy? Universitetet i Oslo. Jensen, T. K. et al. (2006). Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift derfor! Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 1, 1 3 Land, R. (2004). Educational Development, Discourse, Identity and Practice. Open University Press. Rigsrevisionen (2008). Beretning til statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. Noter 1 I dag er»evalueringscentret«blevet til»evalueringsinstituttet«, og de dele, som hører under universitetsloven, er i efteråret 2007 overgået til Akkrediteringsinstitutionen, der er en uafhængig institution under Videnskabsministeriet. Akkrediteringsinstitutionens formål er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en akkreditering af nye og eksisterende uddannelser. For mere information om Akkrediteringsinstitutionen, se 2 Se 3 Professor i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet, forklarer i dagbladet Jyllands-Posten ( ) den borgerlige regerings rekord i udstedelse af nye love og _dut_7_.indd :19:09

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l. Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

VEJLEDNING FOR ANSØGERE VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET August 2010 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9 8000 Århus C Tlf.: 89421122

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Der findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse.

Der findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse. 28. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 10 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Principper for sammenhængen mellem

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

VEJLEDNING FOR ANSØGERE VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger FACULTY OF HEALTH AARHUS UNIVERSITET Denne vejledning er en opdatering af vejledningen fra august 2010 AU HR, Health Aarhus Universitet Katrinebjergvej

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Vejledning for ansøgere

Vejledning for ansøgere Vejledning for ansøgere Vejledning for ansøgere i forbindelse med ansættelse af videnskabeligt samt teknisk administrativt personale ved Health, Aarhus Universitet Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health

Læs mere

Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen

Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen Universitetspædagogikkens barndom og DUN s Per Fibæk Laursen Initiativet til oprettelsen af Dansk Universitetspædagogisk Netværk blev taget i foråret 1993. Universitetspædagogikken havde allerede da 25

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

1. Retsgrundlaget er først og fremmest eksamensbekendtgørelsens 1 6, der i sin helhed lyder:

1. Retsgrundlaget er først og fremmest eksamensbekendtgørelsens 1 6, der i sin helhed lyder: N O T A T Notat om undervisnings- og eksamenssprog (bachelor- og kandidatuddannelser) Foranlediget af en konkret sag og forskellige forespørgsler har jeg udarbejdet nedenstående notat om de gældende regler

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Indledende bemærkninger Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts Notat Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts 1. Formål og baggrund 1 2. Politik for stillingsopslag 2 3. Politik for bedømmelsesproces 3 3.1. Bedømmelsesudvalgenes

Læs mere

Inspiration hentes fra udlandet

Inspiration hentes fra udlandet 2014 tidsskrift om personaleledelse I 6 udgivet af Dansk HR Inspiration hentes fra udlandet HR til gavn for hele universitetet Lisbeth Møller, Vicedirektør for HR & Organisation på Københavns Universitet

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG 2014 Syddansk Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Version juni 2014 VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG Opdatering af vejledning i forbindelse med implementering af SDUjob rekrutteringssystem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 FORSA Generalforsamling 2015 (Kl. 16.15-18.00) Dagsorden Valg af dirigent og referent Bestyrelsens beretning Indkomne forslag Regnskab 2014 Kommentarer fra kritisk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. April 2008

Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. April 2008 Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne April 2008 BERETNING OM SIKRING OG UDVIKLING AF KVALITETEN AF UNIVERSITETSUDDANNELSERNE i Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 20. MAJ 2014 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk INSTITUT FOR ENGELSK, GERMANSK

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR december 2015

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR december 2015 Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol HR december 2015 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund 3 2.0 Opslag og internt ansættelsesudvalg 3 3.0 Opslag og ansøgninger

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Stillings- og personprofil Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Marts 2016 Opdragsgiver SDU Adresse SDU Campusvej 55 5230 Odense M Telefon: 65 50 10 00 www.sdu.dk Stilling Studiechef Refererer til Universitetsdirektøren

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 14. august 2007 EM 2007/37 Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx.x om Ilisimatusarfik Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Kvalifikationskrav... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 3 Formandens og medlemmernes opgaver... 3 Om udfærdigelsen

Læs mere

I medfør af 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, fastsættes:

I medfør af 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, fastsættes: Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner I medfør af 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser,

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse

Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Den 27. maj 2014 Sag.nr. S-2013-856 Dok.nr. D-2014-10561 bba/ka Universitetsevalueringen i 2009 rettede en berettiget

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere