Screening af havneforbindelser og restbaner, driftsoplæg og kravspecifikationer. Fredericia havn. Driftsoplæg. Generelt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening af havneforbindelser og restbaner, driftsoplæg og kravspecifikationer. Fredericia havn. Driftsoplæg. Generelt"

Transkript

1 Gammel Mønt København K Telefon Telefon direkte Fax Screening af havneforbindelser og restbaner, driftsoplæg og kravspecifikationer Fredericia havn Driftsoplæg Projektets grundlæggende tanke er at skabe direkte køremulighed mellem Fredericia havn og kombiterminalen i Taulov. I dag skal tog til/fra Fredericia havn køre via Fredericia rangerbanegård. Ved direkte kørsel vil der være en tidsbesparelse på op mod en halv time. Det nuværende koncept opfattes af de involverede som hensigtsmæssigt, da det muliggør kørsel med godstog op til den maksimale størrelse på 750 meter mellem rangerbanegården Maschen i Hamburg og Fredericia rangerbanegård, hvorfra vognene kan fordeles til de forskellige godsterminaler i området. Fra godsoperatørside efterlyses der en forklaring på, hvilket formål koblingen mellem Fredericia havn og Taulov skal tilgodese. Togtrafikken i Fredericia havn er i dag konventionel, og den ekspederes hensigtsmæssigt sammen med anden konventionel trafik via Fredericia rangerbanegård. Trafikken i Taulov er kombineret (containere, veksellad mv.), og ekspederes direkte herfra. Muligheden for at betjene Fredericia havn med direkte godstog, der ikke ekspederes via Fredericia rangerbanegård, kræver, at godsvogne til Fredericia havn kan samles i enkelte godstog i Maschen. Det er tvivlsomt, om Maschen har kapacitet hertil. De identificerede godsmængder betyder, at der kun vil være efterspørgsel til et helt tog Maschen - Fredericia havn ca. to gange om ugen, mens der i dag køres op mod ti gange om ugen Maschen - Fredericia rangerbanegård. Gods til Fredericia havn vil derfor gennemsnitligt opnå en væsentlig større forsinkelse ved at vente på et direkte tog i Maschen, end den tidsmæssige fordel ved ikke at skulle behandles på Fredericia rangerbanegård. R:\Projects\GLO\22\ \06_Output\Afrapportering \A-Bilag\03 Driftsoplæg og kravspecifikationer\ Driftsoplæg verc.doc Side 1 (14)

2 Trafikkoncept Projektet baseres på, at Fredericia havn betjenes direkte af godstog fra og til syd/vest; togene ekspederes direkte mellem Kolding-sporene og havnen. Toglokomotivet kører toget til og fra en havneterminal og rangerer derfra vognene i nødvendigt omfang. I det omfang en sporforbindelse mellem Kolding-sporene og havnen krydser Odense-sporene i niveau, må der forudses kapacitetsproblemer på banen mod Odense og deraf følgende togforsinkelser. Godstog til Fredericia havn kan anvende Fredericia gammel station på havnen som terminal til hensætning og omløb. Trafikomfang Det forudsættes, at der ikke er behov for mere end et tog ad gangen på banen, og at der derfor ikke er behov for trafikstyring. Kravspecifikation Spor Der skal etableres direkte køremulighed mellem hovedsporene fra/til Kolding og Fredericia havn. Der er ikke behov for etablering af terminalfaciliteter i Fredericia havn. Toglængde Dimensionerende toglængde er 750 meter. Akseltryk 22,5 tons. Kurveradius Mindst 150 m. Hastighed 40 km/t. Signal Den direkte køremulighed mellem Kolding og Fredericia havn skal indgå i Fredericias sikringsanlæg så langt, at det længste godstog har passeret alle sporskifter på Fredericia station. Side 2 (14)

3 Esbjerg havn Driftsoplæg Projektet har som udgangspunkt, at havneaktiviteterne er flyttet fra nordhavnen til sydhavnen. Det besværliggør rangeringen fra/til Esbjerg station. Dels skal togene vende via nordhavnen, dels spærrer togene for vejtrafikken til/fra Fanøfærgen og endelig er kørslen kompliceret på grund af sporenes små kurveradier. Der er rigelig kapacitet på Esbjerg station til ekspedition af tog til/fra havnen. Ny enkeltsporet godsbane Udgangspunktet er etablering af en direkte, enkeltsporet godsbane, som grener fra den eksisterende bane øst for Esbjerg og fører direkte til sydhavnen. Fordelen er, at godstog ikke behøver at blive ekspederet gennem Esbjerg station og bymidten, men den tidsmæssigt fordel vil næppe være mere end ti minutter. Da banen mod Kolding er dobbeltsporet, forudsættes det, at godsbanen tilsluttes begge hovedspor. En tilslutning alene til det sydlige hovedspor vil betyde, at godstog til havnen skal køre ad venstre spor fra Bramming, dvs. imod den normale køreretning, og det vil der generelt ikke være banekapacitet til. Ud fra de kendte normer bliver der tale om en centralsikret sportilslutning, som sikringstekniske formentlig skal have status som station. Alene dette forhold indikerer, at havnebaneprojektet tidsmæssigt bør ligge efter Banedanmarks signalprogram og baseres på de normer, der udarbejdes i den forbindelse, idet de må forudsættes at blive mere fleksible end de nuværende. Der er identificeret et transportbehov af havvindmøllekomponenter fra Brande til Esbjerg havn. Disse transporter er så høje, at de ikke kan køre på elektrificerede strækninger; de må derfor køre via Herning- Skjern-Varde til Esbjerg. Med en ny gods- og eventuelt passagerbane skal lokomotivet omløbe transporterne i Esbjerg, køre til Bramming, omløbe igen og køre tilbage til den nye bane. Det vil samlet betyde en forlænget befordringstid på ca. 60 minutter. Direkte godsbane Esbjerg station - Esbjerg havn Som alternativ kan tænkes etableret en direkte godsbane fra Esbjerg station til havnen. Tog kan da køre direkte fra de tilstødende baner til havnen, ligesom spærring ved Fanøfærgen undgås. Banen kan på enkel måde tilsluttes nuværende spor og sikringsanlæg på Esbjerg station. Side 3 (14)

4 Ny dobbeltsporet passager- og godsbane Med udgangspunkt i Esbjerg kommunes planer kan der tænkes omlægning af den dobbeltsporede bane mod Kolding, så den føres syd om byen til Esbjerg station, hvilket er et ganske omfattende projekt. Projektets fordele er, at Esbjerg bliver gennemkørselsstation for tog mellem Bramming og Varde, hvilket muliggør meget korte ophold i Esbjerg. Projektet giver mulighed for en vis reduktion af sporanlægget på Esbjerg station, men der skal stadig være sporplads mv. til parkering og klargøring (olie- og vandforsyning, toilettømning mv.) til skønsmæssig 20 togsæt. Banen vil blive en hovedbane og skal etableres uden niveauoverkørsler. Etablering af Esbjerg station som gennemkørselsstation vil betyde, at perronovergangen i niveau skal ændres til en niveaufri adgang med tilhørende elevatorer, ligesom der måske skal etableres ekstra perronkapacitet. Projektet har den ulempe, at det ikke bliver muligt at etablere en ny station ved Esbjerg Øst/Jerne. Trafikkoncept Projektet baseres på, at Esbjerg Havn betjenes direkte af godstog fra og til øst. Godstog fra nord må derfor, hvis en ny bane bygges, vende i både Esbjerg og Bramming for at komme til Esbjerg havn. Alle godstog kan ekspederes gennem Esbjerg station ad en direkte godsbane Esbjerg station - Esbjerg havn. Toglokomotivet kører toget til og fra en havneterminal med omløbsmulighed og rangerer derfra vognene i nødvendigt omfang. Trafikomfang I de rene godsløsninger forudsættes det, at der ikke er behov for mere end et tog ad gangen på banen, og at der derfor ikke behov for trafikstyring. Med en ny dobbeltsporet passager- og godsbane fra Kolding over havnen skal hele adgangen til havnen nytænkes og i øvrigt indgå i den signalsikring, som skal dække det samlede anlæg. Kravspecifikation Spor Ny enkeltsporet godsbane: Der skal etableres tilslutning til begge hovedspor mod Kolding og videre til Esbjerg havn. Direkte godsbane: Det skal etableres en direkte tilslutning mellem passende spor på Esbjerg station og havnen. Side 4 (14)

5 Ny dobbeltsporet passager- og godsbane: Banen fra Kolding skal omlægges, så den forløber syd om Esbjerg, over havnen og tilsluttes alle perronspor på Esbjerg station. Da Esbjerg ændrer status fra sækstation til gennemkørselsstation, skal der etableres niveaufri adgang for passagererne til perronerne, og herunder adgang for bevægelseshæmmede. Alle alternativer: Der skal etableres havneterminal med mindst to spor á 750 meter: et til hensætning af vogne og et til omløb. For at kunne behandle flere tog, bør der reserveres plads til et tredje spor, så der er kapacitet til både et ankommende tog, et afgående tog samt til omløb. Toglængde Da der er identificeret et ret betydeligt godspotentiale, bør anlægget dimensioneres til den maksimale toglængde: 750 meter. Akseltryk 22,5 tons. Kurveradius Mindst 150 m. Hastighed Ny enkeltsporet godsbane: Kørsel gennem en ny afgreningen øst for Esbjerg til bør kunne ske med mindst 60 km/t, indtil godstoget er frit af hovedbanen. Herefter forudsættes 40 km/t på havnen. Direkte godsbane Esbjerg station - Esbjerg havn: 40 km/t. Ny dobbeltsporet passager- og godsbane: 60 km/t i kurven mellem Esbjerg station og havneområdet og så vidt muligt strækningshastighed 180 km/t derfra. Signal Ny enkeltsporet godsbane: Signalsikring af afgreningen øst for Esbjerg indtil godstoget er frit af hovedbanen. Sikring af eventuelle overkørsler på banen. Direkte godsbane Esbjerg station - Esbjerg havn: Eventuelt sikring af sporskiftetilslutning på Esbjerg station. Sikring af eventuelle overkørsler på banen. Ny dobbeltsporet passager- og godsbane: Signalsikring af Esbjerg havn og Esbjerg station. Side 5 (14)

6 Aalborg havn Driftsoplæg Banen fra Aalborg station til Aalborg havn er ca. 18 km. Projektets grundlæggende tanke er, at der skal etableres en sporforbindelse (shunt), som skal gøre det muligt at køre direkte tog mellem banen mod Århus og banen til Aalborg havn. Da banen mod Århus er dobbeltsporet, forudsættes det, at sportilslutningen bliver til begge hovedspor. Ud fra de kendte normer bliver der tale om en centralsikret sportilslutning, som muligvis kan etableres som en del af Aalborg stations nuværende sikringsanlæg. Alternativt skal sportilslutningen have status som separat station. I så fald bør havnebaneprojektet tidsmæssigt ligge efter Banedanmarks signalprogram og baseres på de normer, der udarbejdes i den forbindelse, idet de må forudsættes at blive mere fleksible end de nuværende. Tidsgevinsten ved direkte kørsel bliver minutter i forhold til kørsel via Aalborg station. Banekapaciteten mellem Hobro og Aalborg er udnyttet i dagtimerne, hvor der kører særlige nærbanetog. Banen anvender et manuelt trafikkoncept, baseret på telefoniske meldinger mellem stationerne. Også det taler for, at havnebaneprojektet tidsmæssigt bør ligge efter Banedanmarks signalprogram, hvor der etableres fuld teknisk sikkerhed, ligesom banekapaciteten bliver øget væsentligt. Fra godsoperatørside præciseres det, at Grønlandshavnen fuldt ud kan betjenes via den nuværende sportilslutning til Aalborg station. Man ser ikke noget presserende behov for at etablere shunten. Det fordrer, at Banedanmark fortsat vedligeholder sporene 21 og 22 på Aalborg station med tilhørende omløbsmulighed samt sin del af sporforbindelsen til havnen. Trafikkoncept Projektet baseres på, at Aalborg havn betjenes direkte af godstog fra og til syd; togene benytter ikke Aalborg station. Hvis Aalborg havn skal betjenes sammen med stationer i Vendsyssel (Hirtshals, Frederikshavn, Skagen m.fl.), bør havnen også kunne betjenes ad den nuværende sporforbindelse mod Aalborg station. Toglokomotivet trækker toget til og fra havnen, hvor det kan omløbe togstammen på bestående spor, idet dog lange tog første må placeres på to spor. Videre rangering mellem de forskellige dele af Aalborg havn foretages af havnens rangerlokomotiv i nødvendigt omfang. Side 6 (14)

7 Trafikomfang Det forudsættes, at der ikke er behov for mere end et tog ad gangen på banen, og at der derfor ikke er behov for trafikstyring. Kravspecifikation Spor Der skal etableres direkte køremulighed (shunt) mellem hovedsporene fra/til Århus og Aalborg havn. Der er ikke behov for etablering af terminalfaciliteter i Aalborg havn. Toglængde Der er identificeret et behov for kørsel med tog på op til 800 meter. Det skal noteres, at den generelle maksimumstogstørrelse som EUstandard dog er 750 meter. Tog mellem Aalborg og Århus, der skal videre mod Fredericia, skal skifte køreretning i Århus. Umiddelbart begrænser det toglængden til ca. 525 meter. Længere tog kan dog vendes via Århus havn, men kun hvis toget deles på to spor under omløb og kun, hvis havnen betales for benyttelsen af anlæggene. En sådan løsning vil spærre for anden kørsel på Århus havn og vil formentlig vare ca. en time. Akseltryk 22,5 tons. Kurveradius Mindst 150 m. Hastighed Mindst 60 km/t i afgreningen og gennem shunten, herefter 40 km/t. Signal Signalsikring af afgreningen syd for Aalborg indtil godstoget er frit af hovedbanen. Side 7 (14)

8 Nyborg havn Driftsoplæg Projektet skal skabe forbindelse mellem Nyborg station og Nyborg havn. Fra Nyborg station findes allerede spor mod havnen (Kommunekemi, Avernakke), mens der ikke er spor til de aktuelle havneområder, der endnu kun er delvis etableret. Trafikkoncept Projektet baseres på, at Nyborg havn betjenes direkte af godstog fra og til vest; togene ekspederes gennem Nyborg station spor 1. Det vurderes, at tog til havnen foreløbig kan begrænses til ca. 200 meter svarende til længden af udtræksspor 600 på Nyborg station. Toglokomotivet hensætter eventuelle overskydende vogne i de eksisterende depotspor på Nyborg station; sporene har en samlet længde på ca meter og indeholder omløbsmulighed. Herefter rangerer toglokomotivet i nødvendigt omfang på Nyborg havn. Trafikomfang Det forudsættes, at der ikke er behov for mere end et tog ad gangen på banen, og at der derfor ikke er behov for trafikstyring. Kravspecifikation Spor Der skal etableres spor til det kommende havneområde. Der er ikke behov for etablering af terminalfaciliteter. Toglængde Der er identificeret et vist behov for godstog op til den maksimale længde på 750 meter. Akseltryk 22,5 tons. Kurveradius Mindst 150 m. Hastighed 40 km/t. Signal Eventuelle overkørsler på banen skal sikres. Herudover er der ikke behov for signalsikring. Side 8 (14)

9 Tønder Tinglev Driftsoplæg Banen er 26,7 km. Den er tilsluttet Tønder station, så der kan køres direkte mod syd og Tinglev station, så der kan køres direkte mod syd og øst. Der findes en tilsvarende hvilende bane ca. 20 km sydligere: Flensburg Lindholm (- Niebüll). Banen har ikke i flere år været efterspurgt til godstrafik. Der er ikke konkrete planer om at aktivere banen; en sådan aktivering kræver en omfattende renovering. Gods fra Hamburg og derudover til Tønder kan med fordel transporteres ad den tyske Marskbane over Husum frem for over Flensburg, idet afstanden over Husum er 13,3 km kortere end over Flensburg. Der er fra operatørside givet udtryk for, at der i højere grad er brug for et alternativ til banen Padborg Lunderskov, hvor især enkeltsporsafsnittene er sårbare. I praksis betyder det bedre mulighed for at ekspedere godstog fra Hamburg via Marskbanen til Niebüll og videre over Tønder Bramming til Lunderskov. Banen Niebüll Ribe har enkle og manuelle trafikkoncepter, ligesom krydsningssporenes antal og længde vanskeliggør kørsel med godstog. Banen har i dag ikke ledig kapacitet i dagtimerne, men signalprogrammet forventes at skabe en vis kapacitet til godstog uden for myldretimerne. Trafikkoncept Betjening af banen Tønder Tinglev kan ske med direkte tog fra syd (og øst i Tinglev); i det omfang betjening skal ske fra nord, skal der ske omløb, enten i Tønder eller Tinglev. Der findes i Tønder og Tinglev de nødvendige spor til hensætning og omløb. Toglokomotivet skal rangere i nødvendigt omfang. Trafikomfang Det forudsættes, at der ikke er behov for mere end et tog ad gangen på banen, og at der derfor ikke er behov for trafikstyring. Kravspecifikation Da der ikke er identificeret noget transportbehov, er kravspecifikationen alene opstillet som en beregningsforudsætning. Spor Sporet Tønder - Tinglev skal bringes i brugbar stand. Side 9 (14)

10 Toglængde Dimensionerende toglængde er 750 meter. Akseltryk 22,5 tons. Kurveradius Mindst 150 m. Hastighed 40 km/t. Signal Banes overkørsler skal sikres. Herudover skal der ikke etableres nogen signalsikring. Side 10 (14)

11 Vojens Haderslev Driftsoplæg Banen er 11,9 km mellem Vojens og Haderslev Vest. Banen er tilsluttet Vojens station spor 1, men på en måde, hvor der kun er kapacitet til ekspedition af et tog på ca. 200 meter. For nærværende er der ikke identificeret interessenter, der ønsker at køre godstog på banen. Haderslev kommune ønsker banen nedlagt, ligesom Haderslev havn er ved at blive nedlagt som trafikhavn. Trafikkoncept Projektet baseres på, at banen Vojens Haderslev enten betjenes direkte af godstog fra/til syd eller med omløb i Vojens af godstog fra/til nord. Toglokomotivet kører toget til og fra en terminal i Haderslev og rangerer derfra vognene i nødvendigt omfang. Trafikomfang Det forudsættes, at der ikke er behov for mere end et tog ad gangen på banen, og at der derfor ikke er behov for trafikstyring. Kravspecifikation Da der ikke er identificeret noget transportbehov, er kravspecifikationen alene opstillet som en beregningsforudsætning. Spor Sporet Haderslev - Vojens skal bringes i brugbar stand. Toglængde Dimensionerende toglængde er 200 meter, som er det maksimale, der kan ekspederes i Vojens spor 1. Akseltryk 22,5 tons. Kurveradius Mindst 150 m. Hastighed 40 km/t. Side 11 (14)

12 Sporbehov I Haderslev skal etableres en terminal med to spor á 200 meter: et til hensætning af vogne og et til omløb. Signal Banes overkørsler skal sikres. Herudover skal der ikke etableres nogen signalsikring. Side 12 (14)

13 Rødekro Aabenraa Driftsoplæg Banen er 6,7 km. Banen er tilsluttet spor 1 på Rødekro station. For nærværende er der ikke identificeret interessenter, der ønsker at køre godstog på banen. Aabenraa kommune ønsker banen nedlagt. Aabenraa havn har ikke vist interesse for jernbanetrafik, og sporene på havnen er fjernet. Trafikkoncept Projektet baseres på, at banen betjenes enten direkte af godstog fra/ til nord eller med omløb i Rødekro af godstog fra/til syd. Toglokomotivet kører toget til og fra en terminal i Aabenraa og rangerer derfra vognene i nødvendigt omfang. Trafikomfang Det forudsættes, at der ikke er behov for mere end et tog ad gangen på banen, og at der derfor ikke er behov for trafikstyring. Kravspecifikation Da der ikke er identificeret noget transportbehov, er kravspecifikationen alene opstillet som en beregningsforudsætning. Spor Sporet Rødekro - Aabenraa skal bringes i brugbar stand. Toglængde Dimensionerende toglængde er 375 meter, svarende til halvdelen af den maksimale toglængde. Akseltryk 22,5 tons. Kurveradius Mindst 150 m. Hastighed 40 km/t. Side 13 (14)

14 Sporbehov I Aabenraa etableres en terminal med to spor á 375 meter: et til hensætning af vogne og et til omløb. Signal Banes overkørsler skal sikres. Herudover skal der ikke etableres nogen signalsikring. Side 14 (14)

15 Screening af havneforbindelser og restbaner Normer og kravspecifikationer Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 3 NORMER OG KRAVSPECIFIKATIONER Indledning Tekniske kravspecifikationer Sporanlæg Signal Andet normgrundlag TSI Andre normer 4

16 Screening af havneforbindelser og restbaner Normer og kravspecifikationer Side 2 3 NORMER OG KRAVSPECIFIKATIONER 3.1 Indledning De 7 projekter, der indgår i godsscreeningsanalysen, har alle forbindelse til Banedanmarks jernbanenet. I forbindelse med projekterne er der taget udgangspunkt i Banedanmarks nuværende normer, sporregler m.m. Hvis disse normer og regler kan overholdes, vil det give en mere sikker projektgennemførelse, da det er muligt at gennemføre projekterne uden at indhente dispensation fra gældende regler. Hvis screeningen viser områder, hvor der kan opnås store besparelser i projektet ved indhentning af dispensation, foretages der en særskilt belysning af dette. I forbindelse med opgaven om screening af havneforbindelser er det blevet udtrykt, at man bør tænke konstruktivt og kreativt, så der efterfølgende kan etableres forholdsvis billige/effektive projekter, som efterfølgende kan realiseres med midler fra godspuljen. De tekniske kravspecifikationer til et projekt har stor indflydelse på et projekts økonomi. For at sætte fokus på muligheden for at etablere billige/effektive projekter, er der foretaget en vurdering af om der findes udenlandske normer og europæiske standarder, som kan give anledning til billigere og mere effektive projekter.

17 Screening af havneforbindelser og restbaner Normer og kravspecifikationer Side Tekniske kravspecifikationer Trafikstyrelsen har udarbejdet et notat om driftsoplæg og kravspecifikationer, dateret Dette driftsoplæg med tilhørende kravspecifikationer bruges sammen med Banedanmarks normer og regler som grundlag for den videre undersøgelseaf de 7 projekter Sporanlæg Signal Igennem godsscreeningen anvendes følgende tekniske kravspecifikationer. Toglængde for godstog: Maksimalt 750 m. Akseltryk: 22,5 tons. Hastighed for godstog på godsspor: 40 km/t. Minimal kurveradius for godsspor (stødspor): 150 m. Minimal kurveradius for godsspor (langskinnespor): 300 m. Maksimal stigning godsspor (normalbestemmelser): 12,5 promille. Maksimal stigning godsspor (undtagelsesbestemmelser): 15,6 promille. Ved stødspor forstås et spor, hvor samlingerne er lasket sammen. Ved et langskinnespor er samlingerne svejst, hvorfor der vil komme større spændinger i langskinnespor ved temperatursvingninger med deraf følgende større risiko for solkurver. Stødspor er sværere at vedligeholde og passage af et stød giver mere støj end ved langskinnespor. Når hastigheden på godsbanen holdes på maksimalt 40 km/t forudsættes det, at der ikke etableres sikringsanlæg på godsbanen. Eventuelle overkørsler på godsbane sikres. Afgreningen fra hovedbanen sikres indtil godstoget er frit af hovedbanen.

18 Screening af havneforbindelser og restbaner Normer og kravspecifikationer Side Andet normgrundlag TSI For at sikre at de europæiske togoperatører kan køre med deres tog i de forskellige europæiske lande udarbejdes der i europæisk sammenhæng fælles regler for hvilke krav infrastrukturen skal overholde. Disse regler beskrives i TSI er (Technical Specifikations of Interoperability). For nærværende opgave er TSI en for konventionel trafik relevant. Ved en sammenligning af denne med de danske normer, kan det konstateres at minimumskravet for sporradius er 150 m, svarende til de danske normer, hvorimod kravene til den maksimale stigning er lempeligere i TSI en end i de danske normer. I TSI en er det normale maksimale krav til stigning på en hovedstrækning 12,5 promille, men med følgende undtagelser: For strækninger på under 3 km. må den maksimale stigning være op til 20 promille. For strækninger på under 0,5 km. må den maksimale stigning være op til 35 promille under forudsætning af at togene ikke må stoppe på denne strækning i normal drift. Hvis disse regler anvendes, vil det normalt være på strækninger, hvor togene er i fart og derfor kan klare stigningen ved at tabe fart op af stigningen. Hvis et godstog læsset med vogne skal køre op ad så stejl en stigning fra 0 km/t, kræver det en ekstraordinær trækkraft. Det kan ikke umiddelbart anbefales at bruge så kraftige stigninger på godsspor Andre normer Muligheden for at bruge andre landes normgrundlag har været vurderet, herunder om der findes mindre restriktive normer, som ville være forsvarlige at benytte. Ud fra de informationer vi har fået via Banedanmark, er det ikke vores vurdering, at f.eks. de tyske eller andre landes normer er mindre restriktive. Der kan selvfølgelig være specifikke områder, hvor der kan findes lempeligere normer, men der vil så være andre områder, hvor normerne er mere restriktive. Det er måske muligt ved selektere blandt forskellige landes normer for derved, at kunne udarbejde et normsæt specielt til disse baner. Dette kunne betyde lidt billigere projekter. Men det vil også betyde, at der skal sættes et normarbejde i gang af betydeligt omfang, hvilket vil være ressourcekrævende både med hensyn til tid og penge. Det skal anbefales derfor, at Banedanmarks normer benyttes som grundlag for istandsættelse og senere vedligeholdelse af banerne.

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3137 Telefax 3370 3071 Giro nr. 200 30 31 FORSLAG TIL HAVNEPAKKE Ref JKS jks@danskehavne.dk Dir 3370 3137 www.danskehavne.dk 3. oktober 2008

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030

Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,

Læs mere

Godsspor til Esbjerg Havn - beslutningsgrundlag

Godsspor til Esbjerg Havn - beslutningsgrundlag Notat 28.09.12 Godsspor til Esbjerg Havn - beslutningsgrundlag Baggrund Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af 22. oktober 2009 er der opnået enighed om at reservere et statsligt

Læs mere

Screening af havneforbindelser og restbaner

Screening af havneforbindelser og restbaner September 2009 Screening af havneforbindelser og restbaner Side i INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 1 2 RESUMÉ 3 3 GODSTRANSPORT PÅ JERNBANE 7 3.1 Banegods i Danmark 8 3.2 Begrebsafklaring 9 4 FREDERICIA

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009 Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted Transportudvalget 2013-14 L 152 Bilag 13 Offentligt Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts 2014 1 1 Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted 1 1. Løsningen

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 329 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 329 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 329 Offentligt Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Sammenfatning Med politisk aftale om udmøntning

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

SR-information. Banedanmark. Overkørsler. Udgivet af Trafiksikkerhed. Nr. 1, april 2007

SR-information. Banedanmark. Overkørsler. Udgivet af Trafiksikkerhed. Nr. 1, april 2007 Fredericia Banedanmark SR-information I Udgivet af Trafiksikkerhed Overkørsler Langt de fleste af de automatisk sikrede overkørsler hos Banedanmark er ældre anlæg opbygget med relæer. De fungerer generelt

Læs mere

Jernbanen nord for Århus

Jernbanen nord for Århus Jernbanen nord for Århus Elektrificering af jernbanenettet i Aalborg Trafikdage 2010 24. august 2010 Tommy O. Jensen, Atkins Danmark Tommy O. Jensen / Atkins Danmark 1 Jernbanenettet i Hirtshals Skagen

Læs mere

SIN-L Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad

SIN-L Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad SIN-L Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 1 19 20 31 32 45 46 50 51 53 54 61 62 63 64 65 67 68 69 71 72 75 76 77 78 81 82 83 86 87 89 90 98 99 100 101 102 105 106

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014

Læs mere

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold

Læs mere

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på

Læs mere

Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st.

Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st. 72-2 SIN LB Kørsel mellem Grønnehave og Helsingør st. 1.0 Almindelige bestemmelser Forbindelsessporet mellem Grønnehave og Helsingør station er et Lukket blokafsnit, som via gentagelsspærren registrerer

Læs mere

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler banedanmark Trafikale Regler 18.09.2017 e-mail: jernbanesikkerhed@bane.dk Nyt om SR og SIN pr. 01.10.2017 SR 64 Pr. 01.10.2017 tages et nyt system til håndtering af oplysninger om farligt gods (RID) i

Læs mere

Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg

Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Lasse Toylsbjerg-Petersen, oktober 2013 Der er masser af gods i Danmark på lastbiler Der kommer masser af gods ind over grænserne til Danmark Antallet

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Banedanmark elektrificerer

Banedanmark elektrificerer Banedanmark elektrificerer Se, hvordan vi elektrificerer store dele af det danske jernbanenet I de kommende år elektrificerer Banedanmark cirka 820 kilometer af det statslige jernbanenet. Samlet bliver

Læs mere

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen

Læs mere

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest

Læs mere

Oplæg til Syddansk banestrategi

Oplæg til Syddansk banestrategi Oplæg til Syddansk banestrategi Perspektiver, muligheder og udfordringer Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 25. august 2015 Baggrund/mål Forventninger til banen afhænger af Bred politisk ambition om at sikre

Læs mere

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01)

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Transportudvalget 2013-14 (Omtryk - 12-03-2014 - Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Punkt 2: Antallet af kørte tog 4. kvartal 2013 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. kvartal 2014 Sekretariat & jura 1.

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Bidrag til besvarelse af TRU

Læs mere

Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016

Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016 Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016 Skagen Hvorfor en Hærvejsmotorvej? Hirtshals Frederikshavn Hanstholm Logik og sund fornuft Timing det haster!

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

30. Bramming - Tønder Grænse

30. Bramming - Tønder Grænse TB (V) 423-29 Strækningshastighed: Bramming - Tønder Tønder - Tønder Grænse km/t *) km/t *) På strækningen Ribe - Tønder gælder hastigheden kun togsæt. For øvrigt materiel er hastigheden km/t. 08.01.2006

Læs mere

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%

Læs mere

1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 TILGANG OG METODE 12. 3.1 Samfundsøkonomisk tilgang efter anerkendte retningslinjer 12

1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 TILGANG OG METODE 12. 3.1 Samfundsøkonomisk tilgang efter anerkendte retningslinjer 12 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 TILGANG OG METODE 12 3.1 Samfundsøkonomisk tilgang efter anerkendte retningslinjer 12 3.2 Centrale forudsætninger og antagelser 12 3.3

Læs mere

OVERSIGT OVER KØREPLANSÆNDRINGER PÅ REGIONALE RUTER PR. 13. DECEMBER 2015.

OVERSIGT OVER KØREPLANSÆNDRINGER PÅ REGIONALE RUTER PR. 13. DECEMBER 2015. OVERSIGT OVER KØREPLANSÆNDRINGER PÅ REGIONALE RUTER PR. 13. DECEMBER 2015. ÆNDRET LINJEFØRING ØGET FREKVENS Rute 43, Vejle Billund Lufthavn Billund. Nuværende frekvens: 17/8/7 (hverdage/lørdage/søndage)

Læs mere

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI v/ Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund Banebetjening i Esbjerg og Varde Kommuner De fem største byer i korridoren Ribe Bramming Esbjerg Varde Oksbøl > 100.000 indbyggere. Den praktiske tilgang: Jernbanen som

Læs mere

Visioner for de jyske baner

Visioner for de jyske baner Visioner for de jyske baner Banekonferencen København d. 21. maj 2013 Anders H Kaas, Afdelingschef Planlægning & Arkitektur Fortid og nutid 1929 2013 Visionsoplæg Banestrategi KKR MIDTJYLLAND Tuliplanen

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte

Læs mere

Redegørelse Traktor kørt ud foran tog i overkørsel ved Kliplev

Redegørelse Traktor kørt ud foran tog i overkørsel ved Kliplev 29.09.2017 Side 1 af 5 Redegørelse Traktor kørt ud foran tog i overkørsel ved Kliplev HCLJ611-2017-265 Ulykke Kollision Togkørsel Dato: 18.08.2017 Tidspunkt: 14:53 Sted: Tinglev - Kliplev Infrastrukturforvalter:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt HILLERØD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner. Indledning. Forudsætninger og antagelser. Overordnede forudsætninger. Tekniske forudsætninger

Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner. Indledning. Forudsætninger og antagelser. Overordnede forudsætninger. Tekniske forudsætninger Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner Opgradering af infrastruktur til nye r Lars Lund, civ.ing. HD og Jan Kragerup, PhD, NIRAS Transport Indledning Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er blevet ejer

Læs mere

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2017

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2017 Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN:

Læs mere

LGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1

LGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1 Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF Udgivet den: 18.september 2016. Erstatter alle tidligere LGB-BOSF Side: 1 01 Ansvar. Ukendskab til regler og bestemmelser i disse forskrifter, fritager ikke for

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Notat vedrørende udfletningsanlæg ved Ringsted

Notat vedrørende udfletningsanlæg ved Ringsted Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt Notat 04.05.2014 Notat vedrørende udfletningsanlæg ved Ringsted Der skal etableres en niveaufri skæring på Ringsted station, således

Læs mere

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Aabenraa Veteranbane Historie Aabenraa Veteranbane blev hjemmehørende i Aabenraa 16. august 1999 og opstod på resterne af Tønder-Tinglev

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2016

Trafikkøbsrapport Trafikkøb 2016 Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN:

Læs mere

Strækningslængder. Bilag 6.6

Strækningslængder. Bilag 6.6 Banedanmarks Netredegørelse 2015 Bilag 6.6 Strækningslængder Afstandstabellen angiver den kilometerafstand, som infrastrukturafgifterne beregnes efter. Afstanden mellem Sjælland og Fyn er redurceret med

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

STATUS OG MULIGHEDER FOR JERNBANEGODSTRANSPORT. Ole Kien, senior konsulent

STATUS OG MULIGHEDER FOR JERNBANEGODSTRANSPORT. Ole Kien, senior konsulent STATUS OG MULIGHEDER FOR JERNBANEGODSTRANSPORT Ole Kien, senior konsulent HVORDAN GÅR DET MED GODSET? - særligt indenlandsk transport Udviklingen i jernbane godstransport 1000 t 8.000 National kørsel 7.000

Læs mere

Bestemmelser for Jernbane BJ

Bestemmelser for Jernbane BJ Bestemmelser for Jernbane BJ 5-3-2015 Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1 I medfør af 56 i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk

Læs mere

Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen

Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen Præsentation for IDA-RAIL 14.12.2017 1 Beslutningsgrundlag nye projekter på S-banen Program Introduktion Hastighedsopgradering på S-banen (kort orientering)

Læs mere

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014 Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Transportudvalget 2013-14 L 152 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Notat: Sammenligning af alternativer i relation til L152 20.05.14 Vurdering af anlægspriser kan ikke bygge alene på overordnede

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Beslutningsgrundlag Kapacitetsudvidelse Aalborg - Hjørring

Beslutningsgrundlag Kapacitetsudvidelse Aalborg - Hjørring Beslutningsgrundlag Kapacitetsudvidelse Aalborg - Hjørring Maj 2017 Sammenfatning Med politisk aftale om udmøntning af Togfonden fra 2014 er der afsat 114,5 mio. kr. til forbedring af gods- og passagerkapaciteten

Læs mere

Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.

Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu. Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.dk 1 Abstract Danmark er et af de lande i Europa der udnytter jernbanekapaciteten

Læs mere

Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1

Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1 Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1 01/11 2018 05.12.2018 1. Arbejdsopgave Vedligehold/rengøring samt mindre reperationer på bygninger og apteringen så som venterum. Arbejde med vand med tryk, på steder

Læs mere

Fører af arbejdskøretøj grundmodul

Fører af arbejdskøretøj grundmodul INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Målgruppe...2 2 Målbeskrivelse...2 2.1 Formål...2 2.2 Mål...2 Personlige forudsætninger for deltagelse på kurset...2.1 Uddannelse...2.2 Personprofil...2. Helbredskrav...2 Vurdering

Læs mere

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 27/2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 01.11.2018 Gyldig fra: 02.12.2018 Gyldig til: 17.01.2019 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Generelt 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.

Læs mere

Sydtrafiks trafikplanoplæg - Regionsrådets høringssvar

Sydtrafiks trafikplanoplæg - Regionsrådets høringssvar Sydtrafik Regional Udvikling Direktørområdet Kontaktperson: Erik Ørskov Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631989 28. maj 2009 Side 1 / 5 Sydtrafiks

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 26/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 13.10.2017 Gyldig fra: 23.10.2017 Gyldig til: 05.11.2017 SSB 18/2017 ophæves TIB 25, Hjørring-Frederikshavn. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1.

Læs mere

Nordjyske Jernbaner A/S. Velkommen videre

Nordjyske Jernbaner A/S. Velkommen videre Nordjyske Jernbaner A/S Velkommen videre Fusion af 2 traditionsbundne privatbaner i 2001 Hovedaktionær Den danske Stat Skagensbanen A/S Etableret 1890 Hirtshalsbanen A/S Etableret 1925 Hovedaktionær NT/Region

Læs mere

Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner

Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner Juni 2018 3 Vejledning om dokumentation for sikkerhedsstyring for veteranbaner Forord Generelt Veteranbanebekendtgørelsen for egne baner

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,

Læs mere

Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s

Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s Lokal Rangerinstruks Taastrup 1-2 Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s 13.07.2007 1 Lokal Rangerinstruks Taastrup 2-1 Fordeling: DSB S-tog a/s Trafiksikkerhed DSB

Læs mere