Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøget udgår fra:

Transkript

1 Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøget udgår fra: FRED HUTCHINSON CANCER RESEARCH CENTER UNIVERSITY OF WASHINGTON SCHOOL OF MEDICINE SEATTLE CHILDREN S Forsøgets navn: Nonmyeloablativ konditionering med rituximab før og efter transplantation efterfulgt af stamcelletransplantation fra beslægtet eller ubeslægtet donor hos patienter med fremskreden kronisk lymfatisk leukæmi (CLL): en multicenterundersøgelse. Indledning: Vi henvender os til dig for at spørge om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der vedrører behandlingen af din sygdom. Hvem har ansvaret for forsøget? Afdelingslæge dr.med. Niels Smedegaard Andersen, Hæmatologisk Klinik L-4042, Rigshospitalet, tlf /4041. Projektsygeplejerske Mette Nordahl Rahbek, Hæmatologisk Klinik L-4042, Rigshospitalet, tlf Hvad er formålet med denne formular? Formularen kaldes en samtykkeerklæring. Formålet med den er at oplyse dig om et forsøg, som finder sted her på hæmatologisk afdeling, Rigshospitalet. Den oplyser dig om formålet, risikoer og fordele og beskriver, hvad forsøget går ud på. Den oplyser dig også om, hvilke andre valg du har. Skal jeg deltage i forsøget? Nej, du har ikke pligt til at deltage i forsøget. Afgørelsen er helt op til dig selv. For at hjælpe dig med at træffe beslutning herom skal du: Læse denne information. Stille spørgsmål til din kontaktlæge om forsøget. Skrive dine spørgsmål ned. Få din kontaktlæge til at forklare dig ting, som du ikke forstår. Tal med din familie og venner om forsøget. Tag dig tid til at tænke over, om du vil deltage i forsøget. Side 1/14

2 Hvorfor skal dette forsøg foretages? Forsøget skal foretages for at finde ud af, om en ny behandling med transplantation af stamceller (nonmyeloablativ) virker på patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Nonmyeloablativ stamcelletransplantation bruger mindre doser af kemoterapi og stråleterapi end den form for stamcelletransplantation, som er brugt indtil nu. Den nye transplantationsform bruger stamceller fra blodet og har vist sig at være mindre giftig (toksisk). Stamceller er en slags frø, som er nødvendige for at lave blodceller. Efter nonmyeloablativ konditionering og efter infusion med donorstamceller håber vi at se en blanding af patientens egne stamceller og donors stamceller. Denne blanding kaldes mixed chimerism. Vi håber, at donorcellerne vil angribe patientens leukæmiceller. Det kaldes en graft-versus-leukæmi virkning. Vi vil bruge et lægemiddel, som kaldes rituximab, som er kendt for at have antileukæmisk virkning overfor CLL-celler, og som er blevet brugt i stort omfang til behandling af CLL. Vi håber, at brugen af rituximab kan bidrage til at kontrollere CLL tidligt efter transplantationen, indtil graft-versus-leukæmi virkningen overtager kontrollen. Rituximab kan endvidere øge effekten af graft-versus-leukæmi virkningen ved at aktivere donorimmunceller og på den måde bedre kontrollen af sygdommen. Hvis der opstår tilbagefald af kræften efter den nonmyeloablative transplantation kan der desuden gives hvide blodceller fra patientens donor (DLI) for at forstærke graft-versus-leukæmivirkningen, og forhåbentlig fjerne alle tiloversblevne kræftceller. Der er dog ingen garanti for, at behandlingen vil falde heldigt ud og der kan være uforudsigelige bivirkninger og belastninger. Hvorfor er jeg blevet spurgt, om jeg vil deltage i forsøget, og hvem står for det? Du er blevet spurgt, fordi du har CLL, en form for blodkræft, som kan behandles med transplantation af stamceller. I forsøget kan der kun indgå patienter, som selv har valgt at deltage. Du skal derfor tage dig rigelig tid til at træffe din beslutning. Vi vil opfordre dig til at diskutere din beslutning med din kontaktlæge, familie og venner. Forsøget udføres af mange afdelinger (et såkaldt multicenterforsøg), herunder Rigshospitalet, og koordineres af Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle, Washington, USA. Hvor mange patienter skal deltage i forsøget? Der skal deltage 80 patienter i forsøget. 5 af patienterne planlægges at komme fra Danmark. Hvad skal der ske i forsøget? Før du påbegynder forsøget Før du påbegynder forsøget, skal det tjekkes, at du er egnet til forsøget. Du vil blive bedt om at oplyse om din sygehistorie og få foretaget de undersøgelser og tests, som er nævnt nedenfor. Prøverne bliver i forvejen taget som en del af din forundersøgelse til standard behandlingen. Undersøgelserne og testene omfatter: Knoglemarvsbiopsi og aspiration Blodprøver Urinprøver Røntgenundersøgelse Hjertediagram (EKG) MUGA-scanning eller ekkokardiogram (for at teste, hvor godt dit hjerte arbejder) Lungefunktionsprøver (for at teste, hvor godt dine lunger arbejder) Disse undersøgelser er en del af afdelingens rutine. Der er derfor ikke nogle af prøverne der tages specifikt som en del af forsøget. Hvis du vil deltage i forsøget, vil nogle af disse standard undersøgelser måske blive foretaget hyppigere end, hvis du ikke deltager i forsøget. Under forsøget: Du skal lægeundersøges og have taget blodprøver før hver behandling. Det kan blive nødvendigt med hyppigere blodprøver. Som ved standard non-myeloablativ allogen Side 2/14

3 stamcelletransplantation vil det være nødvendigt at foretage knoglemarvsaspiration på forskellige tidspunkter. Knoglemarven vil blive undersøgt for din sygdom og om din nye marv vokser som den skal. Procedurer, som udføres under forsøget: 1. Standard lavdosis-behandling og stamcelletransplantation og forsøgsmedicinen Rituximab. I forsøget anvendes perifere blodstamceller. Perifere blodstamceller opsamles fra blodet efter, at donor er blevet behandlet med et lægemiddel, som kaldes en vækstfaktor. Cellerne får du derefter som en infsion, på samme måde som når du får en blodtransfusion. Før du får de nye celler skal du behandles med en kemoterapi der hedder fludarabin og en lavdosis strålebehandling (TBI), som er nødvendig for at donormarven kan vokse i din knoglemarv uden at blive afvist. Formålet er at du igen kan danne nye donor blodceller. Du kan læse mere specifikt om behandlingen i et senere afsnit. Til forskel fra Rigshospitalets standard non-myeloablativ allogen stamcelletransplantation vil der blive brugt rituximab for at forsøge at kontrollere CLL tidligt efter transplantationen, indtil graft-versus-leukæmi effekten overtager kontrollen. Det er denne behandling der er forsøgsbehandlingen i denne undersøgelse. Rituximab kan desuden øge graft-versusleukæmi effekten ved at aktivere donors immunceller og dermed forbedre sygdomskontrollen. Efter at du har fået infunderet de nye donor celler giver vi ligesom ved standard behandlingen immundæmpende stoffer som hedder ciclosporin (CSP) og mycofenolatmofetil (MMF) De gives for at sikre, at dit immunsystem ikke frastøder dine donors stamceller og for at forebygge graft-versus-host sygdom (GVHD). Da behandlingen synes at have få bivirkninger, planlægger vi, at hovedparten af forløbet efter transplantationen kan foregå ambulant. Ca. halvdelen af patienterne kræver dog indlæggelse på et eller andet tidspunkt efter transplantationen. Den gennemsnitlige varighed af indlæggelsen er 11 dage. 2. Molekylær test for sygdomsrespons: Nogle former for blodkræft kan overvåges med en speciel test, som sporer DNA i tumorceller. Testen kaldes en en PCR test. Testen kan bruges til at måle hvor god effekt behandingen har på din kræft. Testen kan laves på perifert blod og knoglemarvsprøver. Testen øger ikke hyppigheden af de standard blod- eller knoglemarvsprøver, som er planlagt for at følge reaktionen af leukæmien på stamcelletransplantationen. Resultaterne af disse test vil ikke blive lagt til grund for kliniske beslutninger og vil ikke rutinemæssigt stilles til rådighed for patienterne. Hvor længe skal jeg deltage i forsøget? Behandlingen varer ca. 6 måneder, men kan vare længere. Vi vil gerne kontrollere din helbredstilstand resten af livet for at undersøge langtidsvirkningerne af forsøget. Du kan dog udgå af forsøget, hvis en af følgende hændelser indtræffer: Forsøgsbehandlingen virker ikke på din kræft Du får en alvorlig bivirkning, som du ikke kan tåle, eller som ikke kan behandles med anden medicin Din helbredstilstand forværres Du opfylder ikke kravene til forsøget (du kan fx ikke tage medicinen, som foreskrevet, eller du ikke ønsker at komme til follow-up) Du påbegynder anden behandling for din kræft Der kommer nye behandlinger for din kræft Du beder om at udgå af forsøget Side 3/14

4 Din beslutning om at deltage i forsøget er helt frivillig. Du kan når som helst uden varsel og uden at begrunde det beslutte dig for ikke at deltage. Det kan imidlertid medføre døden at stoppe behandlingen under konditioneringsbehandlingen uden efterfølgende stamcelletransplantation. Tidlig afbrydelse af behandlingen med de immundæmpende lægemidler, MMF og ciclosporin, efter blodstamcelletransplantationen kan medføre afstødning af donorblodstamceller eller livstruende GVHD. Vi beder dig om at diskutere din beslutning med din kontaktlæge, før du udgår af forsøget. Hvad er langtids-follow-up? Vi vil gerne følge din helbredstilstand resten af livet for at undersøge langtidsvirkningen af forsøget. Langtids-follow-up omfatter indsamling af oplysninger, som er nyttige for din behandling og for forskningen. Resultaterne af nødvendige test, som er foretaget efter et år, hjælper din læge til at planlægge din fremtidige behandling. Vi vil eventuelt også søge oplysninger ved at sende spørgeskemaer til dig. Spørgeskemaerne spørger om, hvordan du har det, og om du har problemer med helbredet. Forskningsoplysninger indtastes i vores forskningsdatabase. Hvilke risikoer er der ved forsøget? Der er risiko forbundet med forsøget, og der kan komme bivirkninger. De fleste bivirkninger er nævnt herunder, men de kan variere fra patient til patient. Lægen kan give dig anden medicin, som kan gøre bivirkningerne mindre generende. De bivirkninger vi kender er beskrevet i tabellen. Bivirkningerne kan inddeles i enten: Sandsynlige bivirkninger: Bivirkninger, som forekommer hos mindst 10 % af patienterne (dvs. at 10 patienter eller flere ud af 100 måske får bivirkningen). Nogle af disse bivirkninger forekommer hos næsten alle patienter. Mindre sandsynlige bivirkninger: Bivirkninger, som kan forekomme hos 3-10 % af patienterne (dvs. at 3-9 patienter ud af 100 måske får bivirkningen). Sjældne bivirkninger: Bivirkninger, som ikke forekommer særlig tit, men kan optræde hos mindre end 3 % af patienterne (dvs. at 1 eller 2 patienter ud af 100 måske får bivirkningen). Side 4/14

5 Med et hvert lægemiddel eller kombinationer af lægemidler kan der komme komplikationer, som vi ikke kender til. Sandsynlige bivirkninger Mindre sandsynlige Sjældne bivirkninger bivirkninger Graft-versus-host sygdom Allergisk reaktion (herunder Sår i mund og/eller hals kløen, nældefeber, rødmen, overfølsomhed, kortåndethed, hvæsen, stramning om brystet, hududslæt, feber, kulderystelser, muskelstivhed, svære åndedrætsproblemer) Kvalme Gulsot (gul misfarvning af Hårtab øjets seneskedehinde) Opkastning Afstødning/transplantatsvigt Misfarvning af hud eller negle Diarre Væskeophobning Negleændringer (opsvulmethed eller hævelse) Tab af appetit Slaphed Smertefuld brændende fornemmelse af huden på hænder og fødder Feber Træthed Uregelmæssig menstruation eller ophør af menstruation Nedsat antal hvide blodlegemer (kan medføre infektion) Kramper Ufrugtbarhed (manglende evne til at få børn) hos kvinder eller sterilitet hos mænd Nedsat antal blodplader (kan Rysten Svigtende hjertefunktion medføre blødning) Nedsat antal røde blodlegemer Muskel- eller ledsmerter Svigtende leverfunktion (kan medføre blodmangel, træthed og kortåndethed) Infektion Svigtende hjernefunktion Nedsat eller svigtende nyrefunktion Svigtende lungefunktion Stamcelletransplantation. Vi forventer, at den foreslåede nonmyeloablative stamcelletransplantation vil have færre bivirkninger end der ses efter en konventionel transplantation med højdosis strålebehandling og/eller kemoterapi. Det er muligt, at du kan få alvorlige bivirkninger. Bivirkninger omfatter lave blodtal, infektioner, blødning og svigtende vækst af donorstamceller. Det kan blive nødvendigt med støttende behandling med transfusion af røde blodlegemer og blodplader samt behandling med antibiotika. Der kan også forekomme organskader som følge af strålebehandlingen eller behandlingen med lægemidler, som dæmper immunsystemet. Selvom et af formålene med nonmyeloablativ stamcelletransplantation er at nedsætte transplantationsrisikoen, kan bivirkningerne af behandlingen medføre døden. For patienter, som modtager et ubeslægtet transplantat, er der af grunde, som vi ikke har kontrol over, en ekstrem lille risiko for (i) at din ubeslægtede donor ikke kan donere stamceller eller (ii) at donationen vil resultere i et produkt, som ikke kan infunderes sikkert. Hvis en af disse meget usandsynlige hændelser skulle ske efter, du har fået konditionerende behandling, er der risiko for, at dine egne knoglemarvsceller ikke kommer sig. Hvis de ikke kommer sig, er den eneste måde Side 5/14

6 mulighed for helbredelse at finde en anden donor. Det vil være meget vanskeligt at finde en ny donor i rette tid. Selvom der findes en anden donor, er det ikke sikkert, at transplantationen med den nye donors stamceller falder heldigt ud. Der kan komme graft-versus-host sygdom (GVHD) med betændelse i hud, lever og mavetarmkanal på grund af donors hvide blodlegemer, som kræver behandling med lægemidler for at dæmpe immunsystemet. I tilsvarende forsøg krævede 57 % af patienterne behandling for GVHD, som kom indenfor de første 100 dage efter transplantationen. Halvdelen af patienterne fik en kronisk form for GVHD (gradvis start og lang varighed), som krævede behandling. Syv procent af patienterne fik GVHD, som var dødelig. Svær GVHD og behandling af GVHD kan ledsages af livstruende infektioner. Afstødning af transplantatet. Der er en lille, men mulig risiko for, at du vil afstøde donors stamceller efter transplantationen. I lignende forsøg med nonmyeloablativ transplantation efter behandling med fludarabin og helkropsbestråling fik 3 % af patienterne afstødning. Hvis det sker, forventes det ikke at kemoterapien og strålebehandlingen vil forårsage lave blodtal i længere tid, og vi forventer, at dine blodtal vil komme sig igen, hvis de var relativt normale før transplantationen. Selvom de fleste patienters blodtal kommer sig, er der en lille risiko for, at de ikke gør det. Hvis blodtallene ikke kommer sig efter afstødning, øges risikoen for infektion eller blødning, som kan medføre døden. Tilbagefald/forværring af sygdom. Det kan være, at maligniteten ikke svinder eller kommer igen, selvom transplantationen i starten forløb heldigt. Du vil blive omhyggeligt kontrolleret for tegn på tilbagefald eller forværring af din CLL. Måske bliver der foretaget infusion med donorlymfocytter (DLI), hvis din CLL forværres. Helkropsbestråling (TBI) Den dosis TBI, som bruges i dette forsøg, er kun ca. en sjettedel af den dosis, som bruges i konventionelle transplantationsforsøg, og indtil nu er der ikke set alvorlige akutte bivirkninger. I høje doser ved konventionel transplantation ses hyppigt kvalme, opkastninger og diarre, hårtab, mundbetændelse, som i en overgang kan medføre behov for ernæring via venekateter, lungeskade og grå stær. TBI er blevet forbundet med ufrugtbarhed. Selvom TBI teoretisk set kan forårsage abnormaliteter hos børn, som er født af overlevende efter transplantation, er der ikke rapporteret om større hyppighed af genetiske abnormaliteter end i den almindelige befolkning. Det er dog en mulig risiko, og der skal bruges sikker prævention i mindst et år efter transplantationen for at minimere risikoen for graviditet. Der er risiko for, at en lille procentdel af patienterne kan få en anden form for kræft, som skyldes behandlingen. Der kan være konsekvenser for patientens helbredstilstand som stadig er ukendte, som resultat af helkropsbestrålingen. Du vil få foretaget diagnostiske undersøgelser (CT-scanning, røntgen af brystkassen, knoglescanning etc.) for at følge dine fremskridt. Undersøgelserne vil medføre, at du får nogle stråledoser, men de er små i sammenlignet med den behandling, du får. De forventes ikke at øge risikoen for dit helbred. Fludarabin er et kemoterapeutisk lægemiddel, som bruges i behandlingen af blodkræft. Du har tidligere fået denne medicin eller en lignende som behandling for din CLL. I dette forsøg er fludarabin ikke beregnet til at behandle din CLL. Fludarabin bruges ved stamcelletransplantationer til at nedsætte risikoen for afstødning af transplantatet. De vigtigste bivirkninger er et fald i blodtallene og øgning af risikoen for at få infektioner. I tidligere forsøg var der patienter, som fik høje doser, og som udviklede nerveskader. Sådanne bivirkninger forventes dog ikke med de doser, som bruges i dette forsøg. Der er forekommet immunskader af de røde blodlegemer (hæmolytisk anæmi) hos nogle patienter med kronisk lymfocytisk leukæmi, som fik fludarabin. Hvis du har haft Side 6/14

7 denne bivirkning tidligere, er der mulighed for, at du får den igen, når du får fludarabin. Der vil blive taget alle mulige medicinske forholdsregler for din sikkerhed. Mycofenolatmofetil (MMF, Cellcept) er et relativt nyt lægemiddel, som anvendes til at dæmpe immunsystemet. Foreløbige forsøg tyder på, at lægemidlet tåles rimeligt godt ved transplantationer. Der er et mindre antal patienter, som fik et reversibelt fald i antallet af røde eller hvide blodlegemer, mens de fik MMF. Såkaldt Pure Red Cell Aplasia (PRCA) er rapporteret hos patienter i MMF behandling. Ved PRCA forståes en svær hæmning af knoglemarvens evne til at producere røde blodlegemer. Tilstanden er alvorlig, men kan ofte afhjælpes med enten reduktion af eller stop af MMF behandlingen Dine blodtal vil blive omhyggeligt kontrolleret, og hvis der ses et væsentligt fald i tallene, vil dosis af MMF blive sat ned, eller behandlingen helt stoppet. Andre ualmindelige, men muligvis vigtige bivirkninger er kvalme, opkastning, diarre og mavetarmbesvær. Der er også lejlighedsvis set tilfælde af mavetarmblødning hos patienter, som har fået MMF i længere tid. MMF har forårsaget fødselsskader hos mennesker. Den amerikanske sundhedsstyrelse (United States Food and Drug Administration (FDA) kræver, at kvinder, som deltager i dette forsøg, skal bruge to former for prævention, hvis de kan få børn og ikke er seksuelt afholdende. KVINDER, SOM KAN FÅ BØRN: Der kan forekomme fødselsskader, hvis du tager MMF, mens du er gravid. Som nævnt ovenfor, skal du bruge 2 sikre former for prævention, hvis du kan få børn og er seksuelt aktiv. Du skal tale med din praktiserende læge for at finde ud af, hvilke former for prævention, der vil være bedst for dig. Hvis du bliver gravid, mens du tager MMF, skal du omgående fortælle det til din kontaktlæge og til det koordinerende center for forsøget. Du må ikke amme, mens du tager MMF. Tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er set hos patienter der fik MMF. PML er en sjælden lidelse der rammer hjernen særligt hos patienter med nedsat immunforsvar. Det er associeret med polyomavirus reaktivering i hjernen. Symptomerne på PML er svaghed i den ene del af kroppen, konfusion, mentale- og bevægelsesforstyrrelser. PML kan forårsage blivende skader og død. Det er vigtig at kontakte sin transplantationslæge ved ovenstående symptomer. Ciclosporin (CSP, Sandimmun) er et lægemiddel, som bruges til at dæmpe immunsystemet. Den umiddelbare virkning af lægemidlet kan omfatte kvalme eller opkastning, når det gives gennem munden (oralt). Andre bivirkninger omfatter højt blodtryk (hypertension), rysten af hænderne (tremor), øget hårvækst og virkning på mentale funktioner. Virkningerne forsvinder normalt af sig selv ved at nedsætte dosis af lægemidlet. Lejlighedsvis har en patient fået kramper, men det er uklart, om de skyldes CSP, alene eller i kombination med andre lægemidler. Der er risiko for, at en lille procentdel af patienterne kan få en anden form for kræft, som resultat af behandlingen. Nogle patienter, som har fået CSP intravenøst til behandling af GVHD, har fået en smertefuld fornemmelse i hænder eller fødder eller begge steder. Smerterne forsvandt, når hastigheden af infusionen blev sat ned, når GVHD bedredes, eller når CSP blev givet oralt i stedet for intravenøst. Patienterne kan få ændringer i lever- eller nyrefunktion. Hvis det sker, skal dosis af CSP sættes ned, eller behandlingen ophøre. Virkningen på nyrerne synes at øges, når andre lægemidler, som også kan give nyreproblemer, gives på samme tid, specielt visse antibiotika. En gang imellem er nyreskaden så svær, at det bliver nødvendigt med intravenøs væsketilførsel eller endog en kunstig nyre (dialyse). Hvis din nyrefunktion er dårlig før transplantationen, er der en øget risiko, for at du kan få nyresvigt, som kræver dialyse. Behandling med CSP medfører ofte ødelæggelse af de røde blodlegemer, og derfor skal behandlingen med CSP nogle gange afbrydes eller stoppe helt. Der er risiko for hovedpine og kramper, mens du tager CSP. Der er forekommet blødninger i hjernen hos to patienter i lignende Side 7/14

8 forsøg, som kan have forbindelse til behandlingen med CSP. Under behandlingen måles koncentrationen af CSP i blodet regelmæssigt for at afgøre, om der er øget risiko for bivirkninger, som kræver justering af dosis. Rituximab er et lægemiddel, som laves ud fra et antistof, som fremstilles i laboratoriet. Antistoffet binder sig til et proteinstof på overfladen af lymfomceller og kan føre til ødelæggelse af cellerne. Rituximab kan også ødelægge nogle normale hvide blodlegemer, som kaldes B-lymfocytter. Rituximab bruges meget til behandling af lymfomer, og du har allerede fået det under din tidligere behandling. Vi undersøger her, om flere doser rituximab kan øge succesen af din transplantation. Nogle patienter får en allergisk reaktion, når de får rituximab. Reaktionerne er generelt værst efter de første doser og forsvinder måske efter de følgende doser. Vi bruger lægemidler som fx antihistamin (Tavegyl) for at forebygge disse allergiske reaktioner, selvom de ikke altid virker godt. De almindeligste bivirkninger af rituximab er allergiske og omfatter midlertidig feber, kulderystelser og hududslæt. Rituximab kan det øge risikoen for visse infektioner. Du vil blive screenet og kontrolleret for disse infektioner, og du vil få forebyggende medicin imod visse infektioner som del af din standard transplantations-behandling. I sjældne tilfælde er rituximab blevet forbundet med tarmskader eller med en sygdom, som kaldes progressiv multifokal leukoencephalopati (PML). Begge sygdomme kan være alvorlige, livstruende eller dødelige. Centralt venekateter. Et centralt venekateter er en hul slange, som placeres i en stor vene i kroppen. Det bruges til at give intravenøs medicin og til at tage blodprøver til laboratorieundersøgelser. Det anlægges kirurgisk, ofte ved brug af lokalbedøvelse (bedøvende medicin, som indsprøjtes i huden), hvilket kan give nogle gener. Der er stor erfaring med anlæggelse af centrale katetre. Komplikationerne kan være blodpropper (sammenklumpning af blodlegemer, som kan tilstoppe katetret) og lokal infektion, som kan give infektion af blodet. Tilstopningen kan kræve, at katetret fjernes, eller at du får behandling for blodpropper med en medicin, som kan opløse blodpropper. Der kan komme rødme af huden, hvor katetret ligger. Det kan kræve behandling med et antibiotikum. Knoglemarvsprøve: Alle patienter skal have taget prøver af knoglemarven. Risikoerne ved at tage prøver af knoglemarven er lette smerter, muligheden for infektion, midlertidige blå mærker og blødning fra stedet, hvorfra prøven tages. Der er yderligere en risiko for bækken- og nerveskader. Risiko for ufødte: Du må ikke blive gravid eller far til et barn så længe, du deltager i forsøget. Det er IKKE dokumenteret, at forsøgsbehandlingen er sikker på noget tidspunkt under graviditet. Du kan derfor ikke indgå i forsøget, hvis du er gravid eller ammer. Kvinder, som kan blive gravide eller mænd, som kan blive far til et barn, skal bruge sikker prævention i et år efter transplantationen. Sikker prævention defineres som: 1) kontinuerlig brug af p-piller 2) p-sprøjte (Depo-Provera) 3) Sterilisation af kvinde (æggeleder sterilisation) eller mand (sædledersterilisation) 4) anvendelse af spiral (IUD). Sterilitet og fremtidig evne til at få børn for mænd og kvinder: Kemoterapi og/eller stråleterapi kan påvirke frugtbarheden. Mandlige patienter kan blive sterile (manglende evne til at danne sædceller). Hos kvindelige patienter kan menstruationen blive uregelmæssig eller helt stoppe. DET BETYDER DOG IKKE, AT DU IKKE KAN BLIVE GRAVID ELLER FADER TIL ET BARN, og du skal bruge sikker prævention i mindst et år efter transplantationen. Skader på æggestokke og testikler kan medføre fødselsskader eller permanent manglende evne til at få børn. Du bør diskutere disse risikoer og valgmuligheder med din læge, før du deltager i forsøget. Side 8/14

9 Er der fordele ved at deltage i forsøget? Den primære fordel er, at det kan føre til en effektiv og muligvis helbredende behandling for patientens sygdom. Vi kan ikke garantere, at patienten profiterer af at deltage i forsøget. Selv den behandling, som patienterne får, kan være farlig. Det er lægernes mening, at deltagelse i forsøget giver patienterne mindst den samme chance for at overleve CLL som den patienterne kan forvente af andre behandlinger, herunder standard non-myeloablativ allogen stamcelletransplantation. Vi håber, at den information, vi får fra forsøget, i fremtiden vil komme andre patienter med denne leukæmiform (CLL) til gode. Hvad sker der, hvis der kommer nye oplysninger under forsøget, som kan påvirke min helbredstilstand? Hvis vi får nye vigtige oplysninger, som kan påvirke dit helbred, velfærd, sikkerhed eller villighed til at deltage i forsøget, får du det at vide af din kontaktlæge. Du bedes angive hvorledes du forholder dig til dette på side 12 i denne information. Hvilke andre behandlingsmuligheder findes der? I stedet for at deltage i forsøget, kan du beslutte dig for: Ingen behandling på henvisende afdeling. Standard non-myeloablativ allogen stamcelletransplantation uden Rituximab Konventionel kemoterapi (hvis relevant) på henvisende afdeling. Biologisk behandling (antistof) (hvis relevant) på henvisende afdeling. Eksperimentel kemoterapi til patienter med CLL, som ikke reagerer på fludarabin (hvis relevant) på henvisende afdeling. Almindeligvis overlever patienter, som ikke reagerer på behandling med fludarabin, eller som har en genetisk kromosomdefekt (deletion 17), ikke 12 måneder, hverken uden behandling eller efter konventionel kemoterapi. Næsten alle patienter, som får forværring af deres CLL efter tidligere behandling med fludarabin, reagerer ikke på yderligere behandling med fludarabin eller lignende medicin. I denne situation kan behandling med antistof bedre symptomerne hos nogle patienter. Tal med din kontaktlæge om denne og andre behandlingsmuligheder, før du deltager i forsøget. Du kan fortsætte med at diskutere andre muligheder, som bliver til rådighed under forsøget. Kan jeg skifte mening med hensyn til at deltage i forsøget Ja, du kan. Du har ret til at vælge, om du vil deltage i forsøget eller ej. Selvom du har påbegyndt forsøget, kan du beslutte dig for at stoppe deltagelsen. Hvis du forlader forsøget, mister du ingen af de fordele, du har opnået. Hvis du udgår af forsøget efter, at du har fået nogen behandling, men før stamcelletransplantationen, kan der gå nogen tid, før du igen får fuld knoglemarvsfunktion. Det kan kræve yderligere støttende behandling og transfusion af blodprodukter. Vi forventer dog, at knoglemarvsfunktionen til sidst bliver genoprettet efter denne lette form for behandling. Det er meget vigtigt, at du med det samme lader din kontaktlæge vide, hvis du ønsker at stoppe din deltagelse i forsøget. Lægen vil tale med dig om dine valgmuligheder. Hvordan vil oplysningerne om mig blive behandlet fortroligt? Vi prøver på at holde dine personlige oplysninger så fortrolige som muligt. Der er dog ingen garanti for fuldstændig fortrolighed. Dine personlige informationer kan blive oplyst, hvis loven kræver det. De organisationer, som er nævnt nedenfor, kan gennemse eller kopiere dine sygejournaler med Side 9/14

10 henblik på at tjekke kvaliteten af forsøget og analysen af data. Dine sygejournaler vil identificere dig ved dit navn og vil indeholde ting som sygehistorie, resultatet af dine blodprøver og undersøgelser, rapporter om operationer og behandling og om dine besøg hos lægen. Hvem får mine forskningsoplysninger at se? Alle institutioner og enkeltpersoner i forsøget vil forsøge at behandle dine personlige oplysninger så fortroligt som muligt og sørge for, at de kun bliver udleveret til andre i henhold til gældende lov, og som beskrevet i denne samtykkeerklæring. Udover, hvad der kan oplyses i henhold til loven, kan de organisationer, som er nævnt nedenfor, inspicere de indsamlede forskningsoplysninger med henblik på kvalitetssikring og dataanalyse. De informationer om dig som indsamles i dette forsøg er strengt fortrolige. Informationerne vil blive opbevaret i 10 år efter forsøgets afslutning. Oplysninger som vedrører forsøget registreres i din sygehusjournal og i særskildte skemaer. Skemaerne indeholder ingen personhenførbare oplysninger, kun initialer og et særligt patientnummer. De udfyldte skemaer vil blive udleveret til Fred Hutchinson Cancer Research Center (FHCRC) til vurdering. Repræsentanter fra Fred Hutchinson Cancer Research Center (FHCRC) og fra lægemiddelkontrolmyndigheder i Danmark og i udlandet samt Den Videnskabsetiske Komite vil desuden få adgang til din sygehusjournal for at kontrollere de indsamlede informationers rigtighed. Det samme gælder Københavns Universitetshospitals GCP-enhed, der løbende overvåger at de indsamlede oplysninger om dig er korrekte. Hvis en ubeslægtet donor har leveret stamceller til din transplantation har det stamcelleregister, som har leveret cellerne, også adgang til din journal. For at kunne bedømme resultaterne af forsøget kan personer fra følgende institutioner i USA: Fred Hutchinson Cancer Research Center (FHCRC)/Data and Safety Monitoring Board (DSMB)/Institutional Review Board (IRB)/The University of Washington (UW)/The Seattle Cancer Care Alliance (SCCA)/National Institute of Health (NIH)/Office for Human Research Protections (OHRP)/The Food and Drug Administration (FDA) få brug for at gennemgå dine journaler, som identificerer dig ved navn. Disse personer omfatter forsøgslæger, som har været direkte involveret i forsøget, institutionelle komiteer, som har ansvaret for at gennemgå forsøgets sikkerhed og forløb. Når forsøget er fuldført, vil resultaterne blive offentliggjort i et medicinsk tidsskrift således, at andre læger kan få kendskab til resultaterne. Din identitet vil ikke fremgå af publikationer eller præsentationer af resultater fra forsøget. Journalerne vil blive opbevaret uendeligt for analyse og follow-up formål. Hvilke udgifter er der? Omkostningerne i forbindelse med hospitalsbehandling af deltagere i forsøget betales af det offentlige på samme måde, som for patienter der transplanteres udenfor forsøget. Deltagere i forsøget er dækket af Patientforsikringen på samme måde, som patienter der ikke indgår i forsøget og du har også mulighed for at klage ved Patientklagenævnet som ved al anden behandling. Der modtages ikke økonomisk støtte fra firmaer og der er heller ikke i forbindelse med dette forsøg økonomisk udbytte for den ansvarlige læge eller for personalet. Har jeg pligt til at deltage i forsøget? Din beslutning om at deltage i forsøget er helt frivillig. Du kan selv vælge, om du vil deltage i forsøget eller ej. Du kan når som helst, uden varsel og uden at begrunde det beslutte dig for ikke at deltage i forsøget. For tidlig afbrydelse af behandlingen med lægemidler, som dæmper immunsystemet, CSF og MMF, efter stamcelletransplantation kan medføre afstødning af donorstamceller eller livstruende GVHD. Vi beder dig om at tale med din kontaktlæge før du udgår af forsøget. Du vil fortsat få medicinsk behandling, også selvom du beslutter dig for at stoppe med Side 10/14

11 behandlingen i forsøget. Hvis du har spørgsmål til forsøget, skal du tale med din kontaktlæge. Underskriv ikke denne erklæring, før du har haft mulighed for at stille spørgsmål og fået tilfredsstillende svar. Måske ønsker du også at snakke om forsøget med et familiemedlem eller en ven. Hvilke rettigheder har jeg som deltager i forsøget? Selv efter, du har accepteret at deltage i forsøget, kan du når som helst trække dig ud igen. Før du trækker dig ud, skal du meddele det til din kontaktlæge. Det giver mulighed for at oplyse dig om de mulige risikoer, der er forbundet med, at du trækker dig ud af forsøget. De medicinske risikoer kan være betydelige. Du kan vælge at trække dig ud på to måder. Du kan stoppe med forsøgsbehandlingen, men tillade at forsøgspersonalet fortsat følger din behandling. Eller du kan stoppe med behandlingen og ikke have yderligere kontakt med forsøgspersonalet. Uanset hvad du vælger, vil du ikke blive straffet eller miste nogle af de goder, som du allerede har ret til. Din beslutning vil ikke påvirke din rutinemæssige medicinske behandling, dit forhold til det personale, som behandler dig eller dit forhold til forsøgspersonalet. Hvis du trækker dig ud af forsøget, kan du fortsætte med at få medicinsk behandling. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om forsøget og om de lægemidler, som anvendes I forsøget og deres bivirkninger, kan du spørge din kontaktlæge på din henvisende afdeling (din hidtidige leukæmi-læge) eller på transplantationsafdelingen, Rigshospitalet. Desuden kan du kontakte følgende personer der ansvarlige for undersøgelsen på Rigshospitalet: Afdelingslæge dr.med. Niels Smedegaard Andersen Hæmatologisk Klinik L-4042 Rigshospitalet tlf /4041. Projektsygeplejerske Mette Nordahl Rahbek Hæmatologisk Klinik L-4042 Rigshospitalet tlf Du opfordres til at læse tillægget fra Den Videnskabsetiske Komite om Forsøgspersoners rettigheder som er vedlagt sidst i informationen. Hvor kan jeg få flere oplysninger om kræft og dens behandling? Du kan kontakte din kontaktlæge, henvisende læge eller besøge kræftens bekæmpelses hjemmeside eller den amerikanske hjemmeside: Side 11/14

12 Samtykkeerklæring om deltagelse i forsøget Nonmyeloablativ konditionering med rituximab før og efter transplantation efterfulgt af stamcelletransplantation fra beslægtet eller ubeslægtet donor hos patienter med fremskreden kronisk lymfatisk leukæmi (CLL): en multicenterundersøgelse. Jeg har læst denne samtykkeerklæring grundigt, og forsøget er blevet forklaret for mig. Jeg kan selv vælge, om jeg vil deltage i forsøget eller ej. Jeg er blevet oplyst om risikoer og fordele ved at deltage i forsøget. Jeg har haft mulighed for at stille spørgsmål og fået tilfredsstillende svar på dem alle. Jeg accepterer nu at deltage i forsøget. Jeg forstår, at min deltagelse er frivillig, og at jeg på ethvert tidspunkt kan trække mig ud af forsøget uden at begrunde dette og uden at min medicinske behandling og lovpligtige rettigheder påvirkes. Deltagers underskrift Dato Navn med blokbogstaver Hvis der fremkommer nye væsentlige helbredsoplysninger frem om Dem i forskningsprojektet kan De blive informeret. Ønsker De dette: ja: nej: (sæt x) ERKLÆRING FRA LÆGEN Jeg har diskuteret ovennævnte forsøg, herunder forsøgets formål, procedurer, risikoer og fordele og eventuelle alternativer, med den person, som har underskrevet herover. Alle elementer i det informerede samtykke blev gennemgået og diskuteret med personen. Deltagerens specielle bekymringer blev tilfredsstillende afklaret og noteret ned. Jeg opfordrede deltageren til at stille spørgsmål, og jeg har besvaret dem alle så godt jeg kunne. Deltageren er klar over, at det er frivilligt at deltage i forsøget. Deltageren vil få udleveret en kopi af den underskrevne samtykkeerklæring Lægens underskrift Dato Navn (maskinskrift eller blokbogstaver) Underskrift af forsøgsansvarlig læge, som bekræfter at forsøgspersonen har fået skriftlig og mundtlig information om forsøget Kopier til: patient, sygejournal, arkiv Den underskrevne samtykkeerklæring SKAL sendes til Data Management LF-229 FHCRC, 1100 Fairview Ave N, Seattle, WA Side 12/14

13 Fuldmagtserklæring til forsøget Nonmyeloablativ konditionering med rituximab før og efter transplantation efterfulgt af stamcelletransplantation fra beslægtet eller ubeslægtet donor hos patienter med fremskreden kronisk lymfatisk leukæmi (CLL): en multicenterundersøgelse. Jeg giver min fuldmagt til at mine patientoplysninger kan blive set af en repræsentant fra The Fred Hutchinson Cancer Research Center (FHCRC) og/eller Københavns Universitetshospitals GCP-enhed og/eller Lægemiddelstyrelsen og udenlandske lægemiddelkontrolmyndigheder samt Den Vidensskabsetiske komite under og efter forsøget i indtil 10 år efter forsøgets afslutning med det formål at monitorere og kontrollere oplysningernes rigtighed. Denne fuldmagt kan til enhver tid tilbagekaldes. Patientens underskrift Dato Patientens navn med blokbogstaver Side 13/14

14 Forsøgspersoners rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt Som deltager i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt skal du vide at: Din deltagelse i forskningsprojektet er helt frivillig og kun kan ske efter, at du har fået både skriftlig og mundtlig information om forskningsprojektet og underskrevet samtykkeerklæringen Du til enhver tid mundtligt, skriftligt eller ved anden klar tilkendegivelse kan trække dit samtykke til deltagelse tilbage og udtræde af forskningsprojektet. Såfremt du trækker dit samtykke tilbage påvirker dette ikke din ret til nuværende eller fremtidig behandling eller andre rettigheder, som du måtte have Du har ret til at tage et familiemedlem, en ven eller en bekendt med til informationssamtalen Du har ret til betænkningstid, før du underskriver samtykkeerklæringen Oplysninger om dine helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger om dig, som fremkommer i forbindelse med forskningsprojektet, er omfattet af tavshedspligt Opbevaring af oplysninger om dig, herunder oplysninger i dine blodprøver og væv, sker efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger og sundhedsloven Der er mulighed for at få aktindsigt i forsøgsprotokoller efter offentlighedslovens bestemmelser. Det vil sige, at du kan få adgang til at se alle papirer vedrørende din deltagelse i forsøget, bortset fra de dele, som indeholder forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger om andre Der er mulighed for at klage og få erstatning efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Hvis der under forsøget skulle opstå en skade kan du henvende dig til Patienterstatningen, se nærmere på Dette tillæg er udarbejdet af det videnskabsetiske komitésystem og kan vedhæftes den skriftlige information om det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt. Spørgsmål til et konkret projekt skal rettes til projektets forsøgsansvarlige. Generelle spørgsmål til forsøgspersoners rettigheder kan rettes til den komité, som har godkendt projektet. De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (6 komiteer) Tlf vek@regionh.dk Hjemmeside: Den Videnskabsetiske Komité for Region Sjælland Tlf / RH-komite@regionsjaelland.dk Hjemmeside: videnskabsetisk-komite De Videnskabsetiske Komiteer for Region Syddanmark (2 komiteer) Tlf / / / komite@rsyd.dk Hjemmeside: komite De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland (2 komiteer) Tlf / / komite@rm.dk Hjemmeside: Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland Tlf vek@rn.dk Hjemmeside: Den Nationale Videnskabsetiske Komité Tlf.: dketik@dketik.dk Hjemmeside: Revideret august 2014