Fraseologi og anglicismer. Per Budtz-Jørgensen Vejleder: Lars Heltoft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fraseologi og anglicismer. Per Budtz-Jørgensen 53302 Vejleder: Lars Heltoft"

Transkript

1 Fraseologi og anglicismer Per Budtz-Jørgensen Vejleder: Lars Heltoft

2 Indhold Indledning... 3 Problem... 5 Anglicisme: definitioner... 6 Gottlieb: Faste udtryk som symptom på dyb påvirkning Andersen: Sprogændringer Ændringer fra oven Ændringer fra neden Diskussion Konklusion Litteratur Hjemmesider Bilag 1: Liste over ord og udtryk, jeg har redigeret/revideret Bilag 2: Redaktionsregler vedrørende låneord

3 Indledning Jeg har i foråret 2014 været i praktik på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Følgende beskrivelse af DSL er taget fra selskabets hjemmeside: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til i dag i bogform og på nettet. Selskabet beskæftiger ca. 30 videnskabeligt uddannede daglige medarbejdere og en væsentligt større kreds af medlemmer, som fører tilsyn med udgivelserne og udgør selskabets øverste myndighed. Selskabet blev stiftet i 1911 og modtager støtte fra Kulturministeriet, Carlsbergfondet og en række andre fonde. DSL's formål er at nyudgive danske sproglige og litterære værker fra nyere og ældre tid udgive bibliografier udgive ordbøger på videnskabeligt grundlag opbygge elektroniske sprogresurser, især tekstkorpora, som kilde til bl.a. ordbøger, nyudgive dokumenterne til Danmarks historie frem til (Hjemmeside 1) Jeg var beskæftiget inden for det tredje punkt, "udgive ordbøger på videnskabeligt grundlag", idet jeg arbejdede på Den Danske Ordbogs (DDO) redaktion. Om DDO kan man på ordnet.dk læse: Den Danske Ordbog beskriver ordforrådet i moderne dansk fra ca til i dag. Den giver besked om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug. Ordbogen er udarbejdet på grundlag af et stort tekstkorpus og opdateres løbende. (Hjemmeside 2) Arbejdet på DDO blev påbegyndt cirka blev ordbogen udgivet i seks bind på Gyldendal. Kort tid efter blev ordbogen publiceret på nettet, hvor den altså løbende opdateres. Det var denne løbende opdatering, jeg var med til på mit praktikophold. Der er syv ansatte på DSL, der er fast tilknyttede DDO-projektet. De arbejder dog også på andre projekter, lige nu især en ny dansk begrebsordbog, der efter planen skal udkomme medio Det betyder, at den løbende opdatering af DDO sker i et mere møjsommeligt tempo, end de selv kunne ønske sig. Ikke desto mindre blev der i 2013 redigeret 529 nye artikler og revideret 742 eksisterende artikler i DDO (DSL's årsberetning : 36). Inden praktikken udfærdigede jeg sammen med min kontaktperson på DSL, Lars Trap-Jensen, og min vejleder på RUC, Lars Heltoft, en praktikkontrakt, der angav, hvad jeg skulle lave på DSL. Den overordnede arbejdsopgave kom til at lyde: "Revision af DDO's bestand af faste udtryk med særlig henblik på anglicismer." Vi var interesserede i faste udtryk som for eksempel man skal ikke bide 3

4 den hånd, der fodrer én, tænke ud af boksen og kalde det en dag. Det er udtryk, der finder relativt stor udbredelse i dansk, og som synes at være oversættelseslån fra de engelske udtryk bite the hand that feeds, think outside the box og call it a day. Der er to årsager til min interesse for anglicismer. For det første er mit andet fag på kandidaten engelsk. Projektet har givet mig mulighed for at arbejde inden for et område, hvor de to fag overlapper eller støder sammen. For det andet har jeg gennem en del år arbejdet som oversætter og undertekster, som oftest fra engelsk til dansk. Det er i branchen en udbredt holdning, at anglicismer er noget, man bør undgå. Det fremgår direkte af forskelligt undervisningsmateriale og kan give sig udtryk i formaninger som: "På dansk hedder det løbe en risiko, ikke tage en risiko." Det sidste er måske at gå over stregen. Jeg er ikke purist, men jeg er tilbøjelig til at være enig i, at vi låner for mange ord og udtryk fra engelsk, også i situationer, hvor vi i forvejen har udmærkede danske ord og udtryk. Projektet har givet mig mulighed for at se nærmere på fænomenet anglicismer. Helt konkret samlede jeg i løbet af praktikken en liste over engelske låneudtryk som de ovenfor nævnte, undersøgte, hvor hyppigt de forekom i korpus, og hvis de forekom hyppigt nok, reviderede jeg de relevante artikler i DDO (i dette tilfælde artiklerne 'hånd', 'boks' og 'dag'). Jeg redigerede også nye artikler. Det blev til ord som for eksempel point of no return, blockbuster og wakeupcall. I løbet af mit ophold på DSL redigerede jeg 18 nye artikler og reviderede cirka 60 eksisterende artikler. Jeg vedlægger en liste over dem som bilag 1. Jeg fik mod slutningen af mit ophold en særlig interessant arbejdsopgave. Jeg skulle til DDO's redaktionsregler formulere en tilføjelse, der skulle behandle, hvornår et låneord- eller udtryk er blevet dansk nok til, at det skal med i DDO. Jeg vedlægger tilføjelsen til redaktionsreglerne som bilag 2. Kort sagt kan man sige, at det afgørende er, om der er tale om kodeskift eller ej. Taler folk stadig dansk, når de bruger et givet fremmedord, eller er de slået over i et andet sprog, for eksempel engelsk? For at finde ud af det kan man blandt andet kigge på, om der foreligger særlig dansk udtale eller dansk bøjning. 4

5 Problem Det er de "faste udtryk med særlig henblik på anglicismer", der er emnet for denne rapport. I den forbindelse er det naturligvis interessant, hvordan man forstår begrebet anglicisme. Det bliver første punkt på dagsordenen. Men derudover har jeg inden og under praktikken haft den hypotese, at lånte faste udtryk som for eksempel man skal ikke bide den hånd, der fodrer én kan indebære en dybere påvirkning af dansk end enkeltord som for eksempel firewall, som vi optager i sproget for at kunne henvise til nye fænomener, vi endnu ikke selv har noget ord for. Talemåden man skal ikke bide den hånd, der fodrer én er kendt fra Jeg vil vove den påstand, at hvis det var en ældre dansk talemåde, så ville den være formuleret på en anden måde. Situationen med en hånd, noget foder og et bid passer lige så godt ind i en dansk kontekst som i en engelsk. Men den sproglige udformning er ikke lige så mundret som i andre danske talemåder. For det første er der noget med valensen af ordet 'bide'. Enten burde det hedde 'bide i den hånd', eller også burde det hedde 'bide den hånd + adverbium', for eksempel 'bide den hånd over', 'bide den hånd af' eller lignende. For det andet lyder det klodset med den adjektiviske ledsætning 'der fodrer én'. Det kan igen være et valensproblem. På engelsk behøver verbet 'feed' ikke noget direkte objekt, men det gør det på dansk. Eller det kan være, at vi på dansk er tilbøjelige til at bruge et nominelt led uden ledsætning, for eksempel 'foderhånden' eller 'den fodrende hånd'. Sagen er imidlertid den, at udtrykket man skal ikke bide den hånd, der fodrer én er udbredt på dansk. Jeg har selv undersøgt det. Der må altså være nogle, måske endda et flertal, der ikke synes, at det lyder klodset, men derimod helt normalt. Min hypotese er på den baggrund, at udtryk som man skal ikke bide den hånd, der fodrer én kan skubbe til eksisterende sproglige strukturer eller trække dem i retning af for eksempel engelsk valens, engelsk fraseologi eller engelsk syntaks. De har dermed et relativt større påvirkningspotentiale end ord som firewall, der allerhøjst på fonologisk plan kan tænkes at være årsag til ændringer af det danske sprog. Jeg vil i denne rapport forsøge at finde opbakning til min hypotese i Henrik Gottliebs artikel "Phraseology in flux" (Gottlieb 2012) og Henning Andersens teori om sprogændringer (Andersen 2001b). Gottlieb forsøger i sin artikel at påvise, hvordan faste ordforbindelser, der bliver oversat direkte fra engelsk til dansk, kan påvirke dybdelagene i dansk. Andersen beskriver to mulige forløb, der begge potentielt kan medføre ændringer i et sprogs grammatiske system. Jeg vil forsøge at 5

6 koble Gottliebs og Andersens teoretiske udgangspunkter og herudfra diskutere påvirkningspotentialet i engelske låneudtryk ud fra egne eksempler. Anglicisme: definitioner Inden jeg går videre til den egentlige begrebsafklaring, vil jeg her bringe nogle statistiske oplysninger om engelsk i dansk, der kan være med til at sætte en ramme for rapporten. Går vi tilbage til år 1900, var der 398 engelske låneord i dansk (Gottlieb 2004: 59). Knud Sørensens ordbog over anglicismer i dansk fra 1997 indeholder 6180 opslag (Sørensen 1997). Med hensyn til antal er der altså sket noget siden da. Nogle af anglicismerne har vi rent faktisk lånt fra England eller Storbritannien, men langt de fleste stammer fra USA. Det er især efter Anden Verdenskrig, at den kulturelle og sproglige påvirkning fra storebror USA har været stor, og den er kun vokset med opfindelsen og udbredelsen af internettet i 90'erne. Det er nok ikke forkert at sige, at der i dag kommer flere nye engelske/amerikanske låneord ind i det danske sprog end nogen sinde før. Flere undersøgelser understøtter denne påstand. I Jørgen Nørby Jensens gennemgang af 135 nye ord i dansk mellem 1998 og 2003 er 91 eller 67 % anglicismer (Jensen 2004). I Pia Jarvads ordbog over nye ord i dansk fra , der indeholder over opslagsord, er 38 % anglicismer (Jarvad 1999). Det er 3800 ord alene på de 40 år. Til sammenligning er 57 % af ordene danske dannelser. Man gætter på, at der dannes nye ord på dansk om dagen (Gottlieb 2012: 174). Af disse må man formode, at langt de fleste er danske dannelser. På den baggrund er de engelskinspirerede dannelsers overlevelsesevne meget markant. Det tyder på, at de har en særlig høj status blandt nye ord. Ikke desto mindre har Jarvad andetsteds opgjort, at anglicismer i løbende tekst kun udgør 1 % af ordmaterialet (Gottlieb 2012: 173). Selv i tv-undertekster udgør anglicismer kun 2 % af ordmaterialet (Gottlieb 2012: 174). Sammenfattende er der ingen tvivl om, at engelsk i dag er det fremmedsprog, der udøver størst indflydelse på dansk. Men omfanget af denne indflydelse er omstridt. Som allerede nævnt kan man argumentere for, at de mange engelske låneord blot er et overfladefænomen, der ikke i sig selv indebærer, at der forekommer nogen påvirkning af dybdestrukturerne i det danske sprog, for eksempel morfologi og syntaks. Jeg vil dog i denne rapport gøre gældende, at der er et potentiale for påvirkning i blandt andet de faste udtryk. 6

7 Anglicisme. Anglificering. Engelsk eller engelskinspireret låneord. Kært barn har mange navne. Jeg vil i det følgende redegøre for, hvordan man kan forstå begrebet anglicisme. Man kan tale om en smal definition og en bred definition. Den smalle definition tilsiger kort sagt, at kun ord der overføres direkte med hensyn til stavemåde og udtale, kan betegnes som anglicismer. Det kunne for eksempel være ord som firewall, like og straight. Mange af de sprogforskere, der har beskæftiget sig med anglicismer i Danmark, hælder imidlertid til en mere bred definition. Det gælder for eksempel Knud Sørensen og Henrik Gottlieb. Sidstnævntes definition på anglicismer lyder: Any individual or systemic language feature adapted or adopted from English, or inspired or boosted by English models, used in intralingual communication in a language other than English. (Gottlieb 2004: 44) Ifølge Gottlieb er en anglicisme altså et hvilket som helst sprogligt træk, der overføres fra engelsk til dansk, og som bruges, når to eller flere danskere snakker dansk sammen. Ifølge denne definition vil også ord og udtryk som for eksempel arbejdsfrokost, stå op for og tænke ud af boksen kunne betegnes som anglicismer, idet de formodes at være konstrueret på baggrund af engelske udtryk. Både Sørensen og Gottlieb inddeler ud fra arten af engelsk indflydelse låneordene i forskellige typer (Sørensen 1995: 19ff og Gottlieb 2004: 45ff). Sørensens inddeling er intuitiv og let at gå til, mens Gottliebs er mere fagligt stringent og detaljeret. Jeg tager her udgangspunkt i Gottliebs, som jeg har oversat til dansk. Han opererer med tre overordnede kategorier: aktive anglicismer, reaktive anglicismer og kodeskift. De to første fremgår af tabellerne nedenfor, den tredje kommer jeg ind på nedenfor. Visse kategorier er udeladt, og til nogle af kategorierne har jeg brugt Sørensens betegnelser. Jeg knytter kommentarer til de enkelte kategorier, i det omfang jeg finder det nødvendigt: 7

8 AKTIVE ANGLICISMER KATEGORI ANGLICISME ENGELSK FORLÆG Direkte lån Oversættelseslån Hybrider sammensatte ord med sprogstof fra både dansk og engelsk Pseudolån danske ord, der lyder engelsk, men ikke findes på engelsk (længere) blockbuster wi-fi point of no return kropsalder falsk profet stå op mod softkernerugbrød håndlotion fiskefarm stationcar butterfly overhead block-buster wi-fi point of no return body age false prophet stand up against soft lotion farm station wagon butterfly tie (forældet) overhead projector REAKTIVE ANGLICISMER KATEGORI ANGLICISME DANSK STANDARD ENGELSK FORLÆG Betydningslån annoncere meddele announce danske ord, der modtager ny betydning fra et tilsvarende engelsk ord abonnere på konflikte gå ind for, tro på stride imod subscribe to conflict Ortografiske lån addresse adresse address Fonetiske lån unik udtalt [you'nik] [oo'nik] unique Morfosyntaktiske kalker flerordsforbindelser, der er direkte oversat fra engelsk "Mikkel Thygesen har tidligere bevist sig som målscorer for Brøndby." gøre sig gældende prove oneself 8

9 Aktive anglicismer er ord(materiale), der, som Gottlieb selv skriver er "adapted or adopted from English" (Gottlieb 2004: 48). Det er altså ord, der enten er overtaget direkte i deres helhed (adopted) eller tillempet ved for eksempel oversættelse (adapted). Man kan tale om en direkte påvirkning fra engelsk eller, anskuet fra sprogbrugerens synsvinkel, en aktiv, viljestyret overtagelse i en dansksproget sammenhæng af et engelsksprogligt træk. Lad mig give et tænkt eksempel: En dansk sprogbruger, der også kan engelsk, hører på engelsk om et fænomen, lad os bare tage firewall igen. Et par uger efter skal han tage stilling til virusbeskyttelse på sin egen computer og bruger ordet firewall til at betegne fænomenet, nu i en dansk sammenhæng. Sprogbrugeren kunne have valgt at betegne fænomenet med et andet ord, men vælger aktivt, bevidst, netop ordet firewall. Reaktive anglicismer beskriver Gottlieb, som ord(materiale), der er "inspired or boosted by English models" (Gottlieb 2004: 48). Her er tale om en mere indirekte påvirkning, eller igen, anskuet ud fra sprogbrugerens synsvinkel, en reaktiv, ubevidst overtagelse i en dansksproget sammenhæng af et engelsksprogligt træk. Et tænkt eksempel med det ortografiske lån addresse: En sprogbruger støder efterhånden oftere på ordet adresse i engelske sammenhænge end i danske. Eller også tillægger han de engelske sammenhænge større rigtighedsværdi, selv om han oftest støder på ordet i danske sammenhænge. Hvorom alting er, er han tilbøjelig til at stave ordet med to d'er, også på dansk. Sprogbrugeren reagerer på nogle sproglige stimuli, som han tillægger en bestemt værdi, og det trækker ham ubevidst i en bestemt retning, når han træffer sproglige valg. Kodeskift betegner, at der skiftes sproglig kode fra dansk til engelsk. Det kan ske på mikroniveau, hvor danske og engelske sætninger blandes sammen: "Jeg var nede i Rødovre Centret. Lige pludselig var det bare sådan "What the fuck?" Så kom der bare en fyr løbende med en pistol. Crazy shit." Eller det kan ske på makroniveau, når danskere konsekvent vælger at kommunikere sammen på engelsk inden for for eksempel forskning og uddannelse, erhvervsliv eller i reklamebranchen. Jeg interesserer mig i denne rapport mere for aktive og reaktive anglicismer end for kodeskift og vil ikke yderligere behandle dette begreb. På Den Danske Ordbogs redaktion går man ud fra en smal definition på anglicismer, ifølge hvilken kun de direkte lån, hybriderne og pseudolånene fra Gottliebs tabeller bliver talt med. Et ord eller udtryk skal altså direkte indeholde sprogligt materiale fra engelsk for at kunne kategoriseres som en anglicisme. Det, Sørensen og Gottlieb kalder et betydningslån, for eksempel verbet abonnere, der modtager en ny betydning, gå ind for, betragter DDO, med Henrik Galberg Jacobsens ord, som 9

10 "en latent intern mulighed i dansk" (Jacobsen 1994: 25), der realiseres, muligvis under påvirkning fra engelsk. På den baggrund er der per marts 2014 registreret 2300 anglicismer (egen optælling), det vil sige ord og udtryk, der angives at stamme fra engelsk eller amerikansk engelsk, ud af i alt opslagsord (Hjemmeside 3). Det er cirka 2 %. Slår man for eksempel abonnere op, finder man to betydninger: en hovedbetydning, "have abonnement på for eksempel en avis", og en overført betydning, "gå ind for, tro på" (Hjemmeside 4). Om sidstnævnte betydning kan man læse, at den er kendt fra 1966, men ikke at den kan være et betydningslån fra engelsk. Om abonneres oprindelse står der kun, at det kommer fra fransk. Vi kan også prøve at slå oversættelseslånet blodbank op i DDO (Hjemmeside 5). Dette ord har ingen angivelse af oprindelse. Det er sammensat af to ældre danske ord, som man naturligvis kan slå op hver for sig, men man kan ikke se, hvornår blodbank første gang blev realiseret i dansk, og om det muligvis skete efter engelsk forbillede. Ifølge Sørensen og Gottliebs definition er der altså mange ord i DDO, som burde være registreret som havende engelsk oprindelse, men som ikke er det. Omvendt er det langt fra muligt i alle tilfælde at sige, om et ord eller udtryk er realiseret først på engelsk, siden på dansk, om det er sket i omvendt rækkefølge, eller om det er sket samtidig. Gottlieb: Faste udtryk som symptom på dyb påvirkning Lad mig nu vende tilbage til det egentlige emne for denne rapport, de "faste udtryk med særlig henblik på anglicismer". Disse faste udtryk, som måske, måske ikke, stammer fra engelsk, kan placeres to steder inden for Gottliebs typologi. Enten er de oversættelseslån, eller også er de morfosyntaktiske kalker. Hvornår et givent udtryk skal placeres i den ene kategori, og hvornår det skal placeres i den anden, må være et spørgsmål om aktion og reaktion. Men det kan være svært i det enkelte tilfælde at sige, om et udtryk er realiseret aktivt eller reaktivt. Lad os tage et eksempel: "Han bestemte sig for at tage tidligt fri og kalde det en dag." Eksemplet er taget fra en prædiken i Bethlehemskirken fastelavnssøndag Det er ikke umiddelbart til at sige, om kalde det en dag her er et oversættelseslån (engelsk forlæg: call it a day) eller en morfosyntaktisk kalke. Og hvad med bestemme sig for noget (muligt engelsk forlæg: decide to) frem for det (måske) mere idiomatiske beslutte sig for noget? For slet ikke at tale om tage fri frem for holde fri. 10

11 Gottlieb har skrevet en artikel om disse morfosyntaktiske kalker (Gottlieb 2012). Han definerer dem selv sådan her: "Multi-word units consisting of all-danish elements, but directly translated from English." (Gottlieb 2012: 176) Han henviser til, at denne anglicismetype tidligere er blevet behandlet af Fritz Larsen, Henrik Galberg Jacobsen og Knud Sørensen. Larsen kategoriserer lånte faste udtryk som oversættelseslån og nævner tre typer: 'set phrases', 'verb + particle' og 'idioms' (Larsen 1994: 30). 'Set phrases' vil jeg her oversætte med kollokationer. Larsen giver blandt andre eksemplerne for alle praktiske formål (engelsk forlæg: for all practical purposes eller for all intents and purposes) og i deres egen ret (in their own right). 'Verb + particle' kender vi på dansk som partikelverber. Larsen skriver: Danish has the same two constructions as English, synthetic compound verbs, as in overkomme/overcome, and analytic phrasal or prepositional verbs, as in komme over/come over. The meanings, however, are often quite different in the two languages or overlap only to some extent; this may invite semantic borrowing from the dominant language, as we have seen in the case of overkomme, overhøre, overse. (Larsen 1994: 31) Larsen nævner de klassiske eksempler overkomme, overhøre, overse, hvor dansk har overtaget betydninger fra engelsk, der for eksempel i tilfældet overse er helt uforenelige med den traditionelle danske betydning. Gottlieb og Sørensen ville have kaldt dette et betydningslån. 'Idioms', på dansk idiomer, er faste udtryk, hvis samlede betydning ikke kan udledes af de enkelte ords betydning. Larsen nævner blandt andre eksemplerne stjæle nogens torden (steal someone's thunder), vippe med båden (rock the boat) og minsandten kalde det en dag (call it a day). Larsen skriver om disse eksempler, at "they may not all become common expressions, but some of them will" (Larsen 1994: 33). I den forbindelse er det sjovt, at jeg netop i løbet af min praktik reviderede artiklen 'dag' og tilføjede udtrykket kalde det en dag efter at have konstateret, at det forekom med tilstrækkelig hyppighed i korpus. Jeg undersøgte også både stjæle nogens torden og vippe/rokke (med) båden, men de forekommer (endnu) ikke tit nok. Også Galberg Jacobsen kategoriserer de faste udtryk som betydningslån eller oversættelseslån (Jacobsen 1994: 24). Han taler om brugen af et komfortabelt flertal i stedet for et pænt flertal og løfte en blokade i stedet for hæve en blokade. Sørensen opererer med ti forskellige slags anglicismer, heriblandt direkte lån, oversættelseslån og idiomer. Han kategoriserer altså idiomerne for sig. Ikke desto mindre inddeler han dem selv efterfølgende i direkte lån og oversættelseslån. Blandt førstnævnte giver han eksemplerne business as usual og acquired taste. Blandt sidstnævnte leve på lånt tid og kysten er klar. 11

12 Jeg er overordnet set tilbøjelig til at være enig med Larsen, Galberg Jacobsen og Sørensen og kategorisere for eksempel call it a day som en slags oversættelseslån. Men det ændrer ikke på, at Gottliebs artikel om morfosyntaktiske kalker er vældig interessant i forhold til mine egne hypoteser om "de faste udtryk med særlig henblik på anglicismer". Gottlieb sætter sig for empirisk at dokumentere, at den engelske påvirkning af dansk stikker dybere end som så. Han taler om et overfladeniveau af sproget, som omfatter blandt andet ordforråd, ortografi og fonologi, og et under-overfladen-niveau, som omfatter semantik, morfologi, fraseologi og pragmatik (Gottlieb 2012: 175ff). I artiklen fokuserer han på fraseologien, men selve begrebet morfosyntaktisk kalke henviser til, at også morfologien og syntaksen er i spil. Gottlieb skriver: 1. The object of study is phraseology, an area more intimate than lexis. Thus, in languages profoundly affected by English, the phraseology shows a more complete picture of Anglification than what may be obtained by merely looking at English loanwords. 2. Language users are often not aware that phrases are copied from English, and for that reason calques often lack the smart connotations typical of loanwords another reason for concluding that if these English-inspired expressions are successful, the English influence has come a long way. (Gottlieb 2012: 177) I punkt 1 går Gottlieb ud fra, at fraseologi stikker dybere end ordforråd. Således vil det i sprog som dansk, som han altså mener er dybt påvirket af engelsk, give et mere fuldstændigt billede af graden af anglificering, hvis man kigger på fraseologi morfosyntaktiske kalker end hvis man bare kigger på låneord. I punkt 2 er den bagvedliggende antagelse, at der for mange sprogbrugere i forskellige sammenhænge kan være prestige forbundet med at bruge direkte lån fra engelsk. Hvis nu kalkerne, der altså er oversættelseslån, er forbundet med den samme prestige, er det for Gottlieb et bevis på, at vi ubevidst tillægger også dybereliggende strukturer i engelsk så høj værdi, at det kan komme til at påvirke de dybereliggende strukturer i dansk. Gottlieb undersøger forekomster for seks håndplukkede og seks vilkårlige morfosyntaktiske kalker i forskellige korpora fra 1990 til 2010 for at se, om de vinder frem i sproget på bekostning af tilsvarende danske kalker. Af de håndplukkede kan nævnes anglicismen når det kommer til i forhold til danske udtryk som med hensyn til og hvad angår. Af de vilkårlige kan nævnes anglicismen peppe op i forhold til danske udtryk som sætte kulør på. Gottlieb når frem til, at de seks håndplukkede kalker på de 20 år næsten har tredoblet deres semantiske markedsandel, fra 7 % til 19 %, men at kun én af dem (have sex) har opnået en andel på mere end 50 % og er blevet det 12

13 dominerende udtryk (Gottlieb 2012: 187). De seks vilkårlige kalker havde allerede i 1990 en stor markedsandel (i visse tilfælde langt over 50 %) og er steget relativt mindre i udbredelse (Gottlieb 2012: 194). Alt i alt dokumenterer Gottlieb, at der blandt netop disse 12 faste udtryk er en tendens til, at de engelske oversættelseslån vinder frem på bekostning af ældre danske udtryk. Det er naturligvis et kritikpunkt, at Gottlieb kun ser på 12 udtryk. Det er han også selv inde på. Men mon ikke sagtens det kunne forholde sig sådan, at tendensen blandt de 12 udtryk er en generel tendens i dansk, ligesom det er en generel tendens, at vi optager mange nye låneord fra engelsk? Det afgørende er, om man kan følge Gottlieb i, at denne tendens i fraseologien kan bruges til at dokumentere en påvirkning af dybdestrukturerne i dansk. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, hvordan udtryk som få enderne til at mødes, når det kommer til og bakke op skulle udgøre nogen særlig radikal ændring af det danske sprog. De er muligvis oversat ord for ord fra engelsk, men resultatet er blevet et dansk udtryk med normalt ordforråd, normal ordstilling, normal bøjning og så videre. Kort sagt forekommer de blot at være ændringer på sprogets overflade og ikke på under-overfladen-niveauet. Men hvordan kan man nærmere forstå forskellen mellem ændringer på overfladen og ændringer i dybden? Det vil jeg i det følgende gå til Henning Andersens teori om sprogændringer for at finde svar på. Andersen: Sprogændringer Alt det her med anglicismer og påvirkning af det danske sprog fra engelsk er i sidste ende et spørgsmål om sprogændringer. Sprog forandrer sig hele tiden, men her er der muligvis nogle ændringer, som vi ikke synes er hensigtsmæssige. Jeg vil i det følgende redegøre for Henning Andersens teori om sprogændringer, som den kommer til udtryk i artiklen "Actualization and the (uni)directionality of change" (Andersen 2001b). Det skal munde ud i en diskussion af, om Gottliebs morfosyntaktiske kalker og mine egne engelske låneudtryk skal forstås som ændringer i sprogets overflade eller dybde. Det første, man skal holde sig for øje, er, at sprogændringer altid indebærer eller udspringer af synkron variation (Andersen 2001b: 225). Synkron variation vil sige, at der på et givet tidspunkt er forskellige sproglige elementer, der kan bruges til at udtrykke det samme indhold. Den synkrone variation giver sig udslag i, at forskellige sprogbrugere vælger forskellige varianter, men også ved, at den enkelte sprogbruger vælger forskellige varianter i forskellige situationer. Gottlieb 13

14 undersøger i sin artikel den synkrone variation inden for nogle bestemte betydningsområder med femårsmellemrum og konstaterer en diakron udvikling fra 1990 til 2010, hvor for eksempel udtrykket når det kommer til vinder frem på bekostning af udtrykket hvad angår. En teori om sprogændringer skal kunne redegøre for, hvordan en sådan diakron udvikling forløber, hvilke stadier der indgår i den, hvad der udløser den eller motiverer den, og hvorfor den bevæger sig i en bestemt retning frem for en anden. Andersens teori om sprogændringer er pragmatisk og talerorienteret. Hans udgangspunkt er, at sprogændringer sker som følge af, at sprogbrugere træffer bestemte sproglige valg i bestemte situationer for at opnå bestemte mål. Han går ligesom Gottlieb ud fra, at der er et overfladeniveau og et under-overfladen-niveau af sproget. Begrebet aktualisering, som altså lægger navn til Andersens artikel, vedrører overfladeniveauet. Det er "the observable manifestation of grammar innovations in speech" (Andersen 2001b: 225). Aktualiseringer er simpelthen konkrete forekomster af nye elementer i et sprog. Lad os tage et eksempel fra en , som Lars Heltoft var så venlig at videresende til mig: Fra: xxx Sendt: 19. februar :05 Til: Lars Heltoft Emne: Automatisk svar: Ændring af STO vedr gymnasielærerkompetence Tak for din mail. Jeg er ude af kontoret og ikke at træffe før mandag den 24. februar Med venlig hilsen xxx Aktualiseringen er her konstruktionen ude af kontoret. Det formodede engelske forlæg er out of the office. Der er to ting, der springer i øjnene. Dels er der præpositionsforbindelsen ude af, der på dansk klinger meget definitivt. DDO har for adverbiet ude blandt andre betydningerne 4.a, "i en situation hvor noget ikke længere overvejes, regnes for en mulighed eller betyder noget" og 4.b, "i en situation hvor nogen eller noget ikke længere er med i eller involveret i noget" (Hjemmeside 6). Hvis vi går ud fra, at afsenderen af en ikke har tilstræbt betydningen ikke længere med nogen tilknytning til kontoret, men snarere noget i retning af lige nu befinder jeg mig et andet sted end på mit kontor, ville den typiske præpositionsforbindelse på dansk være ikke på som i jeg er ikke på mit kontor. Dels har hele udtrykket et overført betydningsindhold på engelsk, ikke på arbejde, som det umiddelbart (endnu) ikke har på dansk. På dansk er der ingen logisk eller indlysende 14

15 betydningsmæssig forbindelse, ingen kohærens, mellem de to udsagn ude af kontoret og ikke at træffe før mandag den 24. februar Det ville der have været på engelsk, hvor det første udsagn ville være grundlaget for at forstå det andet udsagns relevans: Jeg er ikke på arbejde i dag. [Oplagt spørgsmål: Hvornår er du så på arbejde?] Jeg møder på arbejde igen mandag den 24. februar. Med hensyn til under-overfladen-niveauet af sproget taler Andersen om to strukturlag, grundgrammatik ('base grammar') og brugsregler ('usage rules'). Han definerer dem på følgende måde: (i) a base system of content categories, syntactic relations, and expression types that embodies universal principles of grammar and (ii) a system of usage rules that are formulated in terms of this base grammar, but make reference to more superficial categories, in part community-specific (including pragmatic, stylistic, and sociolinguistic ones) rules that enable speakers to match the local and contemporary usage of the tradition of speaking they consider theirs. (Andersen 2001b: 236) Andersen antager altså, at det dybeste lag af sproget udgøres af et grundsystem, der er en konkret manifestation af universelle grammatiske principper (jævnfør Noam Chomskys begreb universalgrammatik). Jeg forstår grundgrammatikken som det lag, der bestemmer, hvordan en ytring kan og skal se ud for at kunne betragtes som meningsfuld. Man kunne også kalde det sprogets produktionsregler. Det næste lag i sproget antager Andersen er en samling brugsregler, der er formuleret ud fra grundsystemet, og som "henviser til mere overfladiske kategorier". Jeg forstår brugsreglerne som det lag, der bestemmer, hvilke(n) ytring(er) der er mest hensigtsmæssige i en given sammenhæng. Det skal her nævnes, at Andersen selv skriver om formålet med sin artikel, at "this is no place for a full-scale presentation of [a theory of change]" (Andersen 2001b: 227). Det indebærer, at han vælger ikke at bruge krudt på at redegøre i alle detaljer for disse mere eller mindre kontroversielle dybdelag af sproget (som han selv medgiver ikke er empirisk dokumenterbare (Andersen 2001b: 226)). På baggrund af disse to overordnede lag i sproget, overfladen, aktualiseringerne, og underoverfladen, brugsreglerne og grundgrammatikken, skitserer Andersen to mulige forløb eller retninger for sprogændringer. Jeg vil i det følgende præsentere dem som henholdsvis ændringer fra oven og ændringer fra neden. Det skal forstås sådan, at ændringer enten er pragmatisk motiverede og bevidste, hvilket vil sige, at de manifesterer sig på overfladen og derefter kan sive ned i dybden. Eller at de er grammatisk motiverede og ubevidste, hvilket vil sige, at de opstår, i 15

16 forbindelse med at den enkelte sprogbruger danner sin grundgrammatik, og derefter kommer op til overfladen. Ændringer fra oven Andersen kalder selv ændringer fra oven adoptive ændringer. Om begrebet adoption skriver han: Adoptions are the innovations through which speakers throughout their lifetime make ever more elements of their community's tradition of speaking theirs, as they grow in experience, so that they can communicate with others in accordance with their practical needs and their perceived status and roles. (Andersen 2001b: 232) Det handler om, at sprogbrugere løbende modificerer og udbygger deres sprogs brugsregler, sådan så de passer til de kommunikationssituationer, de deltager i. Denne proces er bevidst. Som eksempler på adoptive sprogændringer nævner Andersen blandt andet coinage (dannelse af nye ord), lån og overførelse. I forhold til emnet for min praktikrapport er især de to sidstnævnte begreber interessante. Alligevel vil jeg også nævne et sjovt eksempel på en coinage, som jeg er stødt på i løbet af mit praktikophold. Det drejer sig om ordet jahat, især i udtrykket tage jahatten på. Jeg har haft lejlighed til at skrive både artiklerne jahat og nejhat i DDO. Jahat er kendt fra Det stammer ikke fra engelsk, men er tilsyneladende et spontant dannet ord på dansk. Andersen beskriver processen coinage i fem trin, som jeg her vil redegøre for med udgangspunkt i ordet jahat. Man kan forestille sig en situation, hvor (i) en kreativ sprogbruger har skullet bruge et spøgende udtryk for at være positivt indstillet. Det har så ført til (ii) aktualiseringen tage jahatten på, måske inspireret af andre tøjmetaforer som tage spenderbukserne på og tage handsken op mv. Andre sprogbrugere har (iii) hørt udtrykket og tænkt: "Fedt. Det vil jeg også bruge." De har så selv (iv) aktualiseret det i andre sammenhænge. Efterhånden er udtrykket blevet hørt og brugt så hyppigt, at det er blevet almindelig udbredt i dansk. Næste skridt er, at en ny generation støder på det, mens de lærer at tale dansk. De kan så (v) opfatte det som et normalt element i dansk og (vi) aktualisere det. Om den adoptive sprogændring lån ('borrowing') skriver Andersen: Borrowing is a type of contact change in origin obviously pragmatically motivated. One or more individual speakers (i) draw on another tradition of speaking [...] to satisfy a communicative need and (ii) actualize this innovation in speech. If enough other speakers see the utility of the new element, some or all of subchanges (iii-vi) will follow, and the new element may be generalized through cycles of these subchanges. (Andersen 2001b: 230) 16

17 Som eksempel på et lån kan vi tage ordet spacet eller spacy. Her kan man forestille sig, at en sprogbruger i en given sammenhæng har skullet bruge netop de konnotationer, som dette ord har, og som afvigende eller skør ikke har. Han har så aktualiseret det. Andre sprogbrugere har adopteret det og selv aktualiseret det. Ordet spacet har utvivlsomt været almindelig udbredt på dansk, men det er, som om det er ved at dø ud igen. Måske er det blevet afvist af en ny generation. Andersen nævner også den adoptive sprogændring overførelse ('transference'): One or more individual speakers of a language L 1 who are familiar with another tradition of speaking, L 2, (i) apply a lexical, syntactic or morphosyntactic rule proper to L 2 (ii) in speaking L 1. If other L 1 speakers adopt the L 2 element, some or all of the subchanges (iii-vi) will follow, and it may be generalized through cycles of these subchanges. (Andersen 2001b: 230) I S-toge og regionaltoge hører man ganske ofte denne meddelelse: "Rejser du med Rejsekort, husk at tjekke ud." Oversætningen husk at tjekke ud kan karakteriseres som et eksempel på syntaktisk overførelse. I idiomatisk dansk vil brug af et verbum i bydeform normalt kræve et foranstillet så: Rejser du med Rejsekort, så husk at tjekke ud. I en officiel og høflig meddelelse som denne ville det mest normale nok være at bruge et verbum i nutid: Rejser du med Rejsekort, skal du huske at tjekke ud eller Rejser du med Rejsekort, beder vi dig huske at tjekke ud. En nærmere beskrivelse af eksemplet som en overførelse kunne se ud som følger: Vi har en tekstforfatter, der taler dansk (L 1 ), men som også er bekendt med engelsk (L 2 ). Han anvender nu en syntaktisk regel fra engelsk i sin danske meddelelse. Reglen kunne lyde noget i retning af: "I en officiel meddelelse med foranstillet adverbiel ledsætning skal en opfordrende oversætning indledes med et verbum i bydeform." På engelsk ville sætningen lyde If you are travelling with a Travel Card, remember to check out. Mange sprogbrugere i Danmark synes at have adopteret dette syntaktiske element fra engelsk. Man ser det også tit i variationen 'venligst + verbum' i bydeform: Hvis du ikke er registeret, venligst klik her. Elementet eksisterer tilsyneladende kun i høflige eller officielle meddelelser. I meddelelser med neutral eller uformel valør bruger sprogbrugere 'så + verbum i bydeform' eller en nutidskonstruktion, som de altid har gjort. Alle disse adoptive ændringer, coinage, lån og overførelse, er ifølge Andersen pragmatisk motiverede (Andersen 2001b: 229ff). Det skal forstås sådan, at i tilfælde, hvor der er synkron variation, er det pragmatiske årsager, der afgør, om den enkelte sprogbruger vælger den ene variant frem for den anden. Andersen bruger her begrebet pragmatisk som en paraplybetegnelse 17

18 for både sociale, stilistiske og pragmatiske motiver. Jeg skal i det følgende give nogle eksempler på, hvad disse motiver kunne være. Knud Sørensen opregner fem pragmatiske motiver for at låne ord fra engelsk (Sørensen 1995: 25ff). 1. Ægte behov. Betegnelser for nye fænomener "dukker ofte naturligst op iført deres engelske sprogdragt" (Sørensen 1995: 25). Eksempler: computer, carport, gear. 2. Prestige. Brug af engelske lån signalerer, at man er intelligent og med på noderne. 3. Tekniske eller stilistiske genretræk. Der kan være et ønske fra den enkelte sprogbruger om at tale eller skrive sig ind i en bestemt genre. Dette kan blandt andet gøres ved at bruge genrens ordforråd. Det kan være et spørgsmål om autoritet og troværdighed. Eksempler på genrer, der læner sig op ad en engelsksproget tradition, kunne være sportsjournalistik og erhvervsledelse. 4. Korthed. I visse tilfælde kan de engelske låneord være kortere end tilsvarende danske ord. Det gælder for eksempel job over for arbejde. 5. Humor. Også Gottlieb er inde på pragmatiske motiver for sprogændringer: Only language features that are considered attractive to the speaker will be selected by that speaker, and in Scandinavia large segments of the population notably the young find that 'unnecessary' Anglicisms may add flavor and prestige to what they say or write a highly sensible strategy for people in the process of carving out a niche for themselves in the chaotic adult world. (Gottlieb 2004: 50) Citatet er en kritik af Sørensen, der advarer mod såkaldt unødvendige anglicismer, engelske lån, der ikke betegner nye begreber, men blot er nye ord for begreber, vi allerede har danske betegnelser for. Sørensens yndlingseksempel er sideeffekt, der vinder frem på bekostning af bivirkning. Heroverfor gør Gottlieb gældende, at det slet ikke handler om sprogets deskriptive funktion, men om sprogets interpersonelle funktion. Når sideeffekt og lignende ord og udtryk breder sig på dansk, er det et spørgsmål om stil og prestige og et spørgsmål om identitet. Citatet understreger desuden, at der er tale om en bevidst tankeproces fra den enkelte sprogbrugers side. Han vurderer aktivt, hvilke sproglige elementer der er attråværdige, og træffer på baggrund heraf et valg. Også Larsen understreger, at sproglige valg er et spørgsmål om identitet: 18

19 Where the possibility of variety exists, choice of one rather than another is a means of presenting oneself, of signaling one's identity. (Larsen 1994: 39) De enkelte sproglige elementer tillægges en social eller pragmatisk værdi i forhold til, hvordan de kan bidrage til en bestemt attråværdig identitet. Både Gottlieb og Larsen går således ud fra, at de engelske eller engelskinspirerede lån især af unge tillægges større værdi end traditionelle danske ord og udtryk. Det vil jeg gerne kort diskutere. Jeg er tilbøjelig til at være enig. Og det er noget, man skal tage alvorligt, hvis man på lang sigt vil det danske sprog. Men det er spørgsmålet, hvad det er for en værdi, anglicismerne tillægges. Handler det om, at man med de engelske lån vil signalere, at man er med på beatet og sej, er problemet ikke så stort, for det går over med alderen. Jeg er da selv blevet en meget mere konservativ sprogbruger i løbet af de sidste år, efter jeg er blevet voksen. Man kan dog også frygte, at mange går rundt med den (forkerte) forestilling, at engelsk er et bedre, mere betydningsrigt, mere korrekt sprog end dansk. Hvis det er tilfældet, kan der ske det i løbet af det 21. århundrede, at flere og flere danskere, også når de taler sammen indbyrdes, vil slå over i engelsk. Det scenarie er dog foreløbig stadig fjernt fra virkeligheden. Ændringer fra neden Andersen kalder sprogændringer fra neden evolutive ændringer ('evolutive changes'). Det er ændringer i grundgrammatikken, sprogets produktive regler, der først sidenhen manifesterer sig i observerbare aktualiseringer. Et centralt begreb i forhold til evolutive ændringer er reanalyse. Enhver sproglig ændring indebærer reanalyse. Vi har således allerede ovenfor set indtil flere eksempler på det. I eksemplet med jahat sker reanalysen i trin (v), hvor en ny generation af sprogbrugere danner sig deres egen mening om, hvorvidt et givent element hører hjemme i sproget eller ej. Hvor den generation, der finder på elementet, altid vil opfatte det som noget nyt, der kun egner sig til brug i visse sammenhænge, kan en ny generation genopfinde eller reanalysere det som et helt normalt element, der egner sig til brug i alle sammenhænge. Det skal forstås på den måde, at den nye generation slutter sig til nogle brugsregler for for eksempel udtrykket tage jahatten på ud fra de konkrete aktualiseringer af det, som de støder på. De brugsregler, den nye generation slutter sig til, kan afvige fra tidligere generationers. Dette princip kan også forklare pendulord som for eksempel bjørnetjeneste. Nye generationer af sprogbrugere har ud fra konkrete aktualiseringer af ordet bjørnetjeneste tolket, at det betyder stor tjeneste. Deres nye analyse af 19

20 ordet afviger fra ældre generationers, ifølge hvilken det betyder handling, som er velment, men som gør mere skade end gavn. Førnævnte eksempel med Rejsekortet kan også beskrives ud fra begrebet reanalyse. Ældre generationer vil tolke sætningen Rejser du med Rejsekort, husk at tjekke ud som afvigende og muligvis forkert dansk sprogbrug. Det er imidlertid min hypotese, at min generation og nyere generationer har reanalyseret elementet som 'særlig korrekt og høfligt sprog, der bruges i officielle sammenhænge'. Der er så den mulighed, at nye generationer igen vil reanalysere sætningen som 'den normale måde at konstruere opfordrende oversætninger med foranstillet adverbiel ledsætning på'. Hermed er skitseret en mulig fremtidig ændring af danske sprogbrugeres grundgrammatik. Evolutive ændringer udspringer af reanalyse af de grammatiske grundregler, når en sprogbruger lærer sit modersmål. Det er gennem selve denne proces, at sprogbrugeren ud fra de konkrete sproglige konstruktioner, han støder på, tolker sig frem til, hvad der er naturlige udmøntninger af grundgrammatikken, hvad der er brugsregler, og hvad der må forstås som afvigende sprogbrug. Andersen definerer selv evolutive ændringer som følger: One or more individual speakers (i) construe a certain type of surface strings differently from previous cohorts of speakers (reanalysis) and (ii) actualize their reanalysis in usage that varies from received usage in some particular(s). The innovative usage may be (iii) adopted by other speakers and (iv) actualized by them and may be generalized in the community through repeated cycles of subchanges (i)-(ii) and (iii)-(iv). (Andersen 2001b: 234) Hvor det første trin i adoptioner er aktualisering og det sidste trin er reanalyse, er forløbet omvendt i evolutive ændringer. Her er det første trin reanalyse og det sidste trin aktualisering. Man kan også sige det på den måde, at adoptioner er bevidste frembringelser på sprogets overflade, der kan trænge gradvist dybere og dybere ned, mens evolutive ændringer opstår ubevidst, i takt med at den enkelte lærer sit modersmål, og først senere manifesterer sig på overfladen. Jeg har tidligere beskrevet den pragmatiske motivation, der ligger bag adoptioner. Evolutive ændringer er derimod grammatisk motiverede. Det skal forstås sådan, at i tilfælde, hvor der er synkron variation, vil det være grammatiske årsager, der afgør, om den enkelte sprogbruger vælger den ene variant frem for den anden. Man kunne vælge at anskue denne grammatiske motivation som dybere end den pragmatiske, da den har til følge, at den ene variant opfattes som mere rigtig end den anden variant. 20

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Crash test. Engelsk i dansk og risikoen for domænetab. med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne

Crash test. Engelsk i dansk og risikoen for domænetab. med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne Engelsk i dansk og risikoen for domænetab med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne Crash test Kandidatspeciale af Christina Svane februar 2010 Cand.ling.merc (engelsk translatør & tolk) Vejleder:

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Alt for mange mål eller mangel på mål Detail styring og kontrol Konstant skiftende fokus Diffuse tiltag eller ingen strategisk højde Mangel på opbakning

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Opstart, intro til faget, kommunikative

Læs mere

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication with Nets Danmark A/S P. 1-9 Index General information... 3 Introduction... 3 Rights... 3 Limitations... 3 Prerequisites... 3 Preparations...

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere