Januar Standarder som værdiskaber i danske virksomheder. Udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Januar 2013. Standarder som værdiskaber i danske virksomheder. Udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen"

Transkript

1 Januar 2013 Standarder som værdiskaber i danske virksomheder Udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright 2012, DAMVAD 2 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Standarder som forudsætning for markedsadgang Standarder kan styrke konkurrenceevnen Standardisering påvirker virksomhedernes innovation Succesfuld implementering kræver ejerskab blandt medarbejderne Standarder har positive effekter for virksomhederne Analysens metodegrundlag Rapportens opbygning 13 2 English summary 15 3 Standarders liv i en organisation Hvad er en standard? På hylden eller et liv i organisationen 16 4 Virksomhedernes motivation for anskaffelse af standarder Lovgivningskrav er udgangspunkt for anskaffelsen af standarder Markedspres øger motivationen for anskaffelsen af standarder Viden overføres gennem standarder Standarder fremmer forståelsen og samarbejdet Effektiv produktudvikling med rum til innovation Motivationen kommer nedefra Indkøbsprisen er ikke afgørende 27 5 Implementering af standarder Implementeringstilgangen varierer på tværs af virksomheder og standarder Det vigtigste implementeres først Udfordringer og barrierer ved implementeringen af standarder Implementering af standarder koster tid Medarbejderne mangler forståelsen En ny standard har følger for hele værdikæden Produktionsomkostningerne kan stige ved nye standarder Kost- og implementeringspris har betydning for valget af standard Standarder kan sætte begrænsninger for innovationen Tiden er den største barriere Ejerskab er udslagsgivende for succes 38 6 Effekter af implementeringen af standarder Kundetilliden til virksomheden øges Retningslinjer og ensrettede forretningsgange øger effektiviteten Standarder gør virksomheder mere konkurrencedygtige Systematik og kvalitet reducerer reklamationer på produkter 45 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 3

4 6.5 Salg på udenlandske markeder øges og muliggør leverancer til globale kunder Energiledelse med standarder reducerer energiforbruget Kvalitativ indikatormodel 47 Øget salg 48 Adgang til nye markeder 48 Flere virksomheder angiver, at de får adgang til nye markeder som følge af standarder 48 7 Metode Caseinterviews Spørgeskemaundersøgelse 49 Bilag A - Spørgeguide 50 Bilag B - Interviewede virksomheder 54 Bilag C - Spørgeskema 55 4 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

5 1 Indledning og sammenfatning En standard er en teknisk specifikation designet til at fungere som vejledning, regel eller definition på et produkt eller en serviceydelse. En standard kan desuden defineres som værende en bredt accepteret måde at udføre en given opgave eller udforme et produkt på, og standarder udvikles i samarbejde mellem virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder. Det kan f.eks. være en stikkontakt, som sikrer, at strømstik passer forskellige steder i verden eller en kvalitetsstyringsstandard, som dokumenterer virksomheders processer. En række analyser dokumenterer, at standardisering har en markant indflydelse på samfundsøkonomien. Således viser en analyse udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen, at standarder har bidraget til 9 pct. af væksten blandt danske virksomheder fra Også udenlandske analyser peger på, at standardisering har positiv betydning for væksten. virksomheder, der ikke køber og anvender standarder. 5 Der findes således en række analyser, som forsøger at afdække sammenhængen mellem standarder og deres bidrag til vækst. I disse rapporter og i den eksisterende viden findes der i mindre grad dokumentation for, hvordan standarder bidrager til vækst i virksomheder og dermed for samfundet. DAMVAD har for Erhvervsstyrelsen gennemført nærværende analyse, som netop har til formål at undersøge standarders betydning for den enkelte virksomhed, og de muligheder og barrierer, der skabes i forbindelse med standardisering. Konkret har analysen til formål at undersøge virksomhedernes: Motivation for anskaffelse af standarder Implementering af standarder Effekter af standarder Det britiske handelsministerium fandt f.eks., at standarder har bidraget med 11 pct. af væksten i Storbritannien fra , ligesom Deutsches Institut für Normung (DIN) har fundet, at standardisering bidrager med 0,72 pct. af den tyske BNP årligt. 3 Dette underbygges af en effektvurdering af standarder, som EU Kommissionen har udført og som peger på, at standarder bidrager til 0,3-1 pct. af den årlige vækst i EU. 4 En undersøgelse for Erhvervs- og Byggestyrelsen viser endvidere, at virksomheder, som køber standarder, har en højere værditilvækst, flere ansatte, større eksportvolumen og højere produktivitet end 1 Analyse af standarders betydning for den økonomiske vækst, Erhvervs- og Byggestyrelsen, The Empirical Economics of Standards, UK Department of Trade and Industry (2005), DTI Economics Paper, no The Economic Benefits of Standardization, An update of the study carried out by DIN in 2000, DIN (2011). 4 Impact Assessment Accompanying document to the Proposal for a regulation of the European parliament European Commission 2011 Analysen har følgende hovedkonklusioner: 1. Standarder er ofte en forudsætning for markedsadgang, fordi kunder og lovgivning kræver, at virksomhederne anvender standarder. To tredjedele af virksomhederne, der køber og bruger standarder, angiver således markedskrav og lovgivningen som bevæggrund for standardisering. 2. Implementeringen af standarder giver virksomhederne mulighed for at tage nye strategiske valg om udviklingen af virksomheden, som de ikke på forhånd havde forventet. Standarder medvirker således til at give virksomhederne nye muligheder for at styrke deres konkurrenceevne. 3. Standardisering har stor betydning for virksomhedernes innovation. 5 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder, Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011). STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 5

6 4. Standarder kan være vanskelige at omsætte til praksis. De implementeres lettere, hvis der skabes ejerskab i de funktioner i virksomheden, der berøres. Succesfuld implementering af standarder forudsætter således ofte forandringsledelse. 5. Virksomheder oplever positive effekter af standarder i form af øget konkurrenceevne, som følge af især forbedret kvalitet i produktionen og en bedre tilførsel af ny viden til virksomheden. Det ses eksempelvis ved, at kvaliteten af produkter og services forbedres og antallet af reklamationer reduceres. Analysen er foretaget som et kvalitativt studie baseret på besøg i 16 virksomheder, hvor standardernes rolle er undersøgt i virksomhedens praksis i forskellige afdelinger. Det er den første analyse af sin art i Danmark, hvor standarden følges helt ind i virksomheden, og som undersøger og dokumenterer de konkrete processer og systemer, hvorigennem standarder indkøbes og implementeres. Tilgangen giver mulighed for at nærstudere, hvordan danske virksomheder konkret anvender standarder, og derigennem opnå en indsigt i, hvordan standarder fungerer og påvirker forskellige elementer i virksomheders liv. Analysen kortlægger således ikke blot de motivationsfaktorer, som virksomheder har for at anskaffe sig standarder, men også de barrierer de møder, samt de effekter de opnår. Analysen fastlægger også, hvor i organisationen beslutningerne om anskaffelsen af standarder tages, hvor og i hvor høj grad barriererne ved implementeringen indtræffer samt hvordan, der skabes værdi af standarder. Det giver mulighed for at se nærmere på, hvordan standarder succesfuldt kan implementeres og hvad, der kan gøres for dette i virksomhederne. Interviewene er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse med 394 respondenter blandt virksomheder, der har købt en eller flere standarder hos Dansk Standard. Konklusionerne beskrives nærmere herunder. 1.1 Standarder som forudsætning for markedsadgang Standardisering er for mange virksomheder en nødvendig forudsætning for i det hele taget at drive forretning, fordi det er et krav fra markedet eller fra lovgivningen. Det ses blandt andet ved, at 67 pct. af virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at markedskrav i høj grad er en motivationsfaktor for at anskaffe sig standarder. Virksomhederne oplever et pres for efterlevelse af standarder fra virksomhedens kunder, som efterspørger, at de lever op til (lovgivnings-)krav og branchespecifikke normer. Kunder er i den forbindelse hovedsagligt andre virksomheder, som indgår i værdikæden tættere på markedet, og derfor kan holdes ansvarlige for, at slutproduktet efterlever den gældende lovgivning. Desuden er den direkte efterlevelse af lovgivningskrav centralt for anskaffelsen af standarder. I spørgeskemaundersøgelsen angiver 61 pct. således lovgivningskrav som en motivation for anskaffelse af standarder. Virksomhederne forklarer, at lovgivningskrav bliver en drivkraft for anskaffelse af standarder, så virksomheden kan dokumentere og signalere, at produkter og services lever op til de mindstekrav, der er gældende inden for området, de opererer på. 6 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

7 I forhold til virksomhedens adfærd på markedet spiller standarderne også en vigtig rolle. Således fremhæver virksomhederne, at de anskaffer sig standarder for f.eks. at kunne signalere høj kvalitet, hvilket 45 pct. af virksomhederne angiver som en motivation for anskaffelsen. Standarderne kommunikerer information, som kunderne efterspørger, om virksomhedens processer og produkter, herunder om kvaliteten. Virksomhederne angiver, at standarder kan fungere som en adgangsbillet til udenlandske markeder. I nogle tilfælde er der tale om markeder, hvor landespecifikke standarder påkræves for at få adgang til markedet. De landespecifikke standarder kan være vedtaget uden for de formelle standardiseringsorganer og er i så fald uautoriserede standarder, som øvrige markedsaktører (f.eks. brancheforeninger) er blevet enige om, skal være gældende specifikt for deres marked. Uden for Europa kan der dog også være tale om formelle nationale standarder, da det kun er på europæisk plan, at det ikke er tilladt at have overlappende nationale standarder. Disse standarder fungerer ofte som tillæg til eller justeringer af eksisterende internationale standarder, men de kan også være bygget helt anderledes op end de internationale standarder og indeholder helt andre krav. De nationale standarder kan derfor også udgøre tekniske handelshindringer, da de bliver et specifikt krav for at få adgang til markedet uden om de internationale standarder. I andre tilfælde er der tale om, at en international standard giver konkret adgang til alle de markeder, hvor standarden er mindstekrav, eller hvor standarden kan være med til at dokumentere produktets kvalitet. Virksomhederne peger derfor på, at FIGUR 1 Virksomhedernes motivation for anskaffelse af standarder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Markedet forventer standarder Lovgivningskrav Direkte kundekrav Øget kvalitet i produkter og services Indhente ny viden til virksomheden Bedre samarbejde med underleverandører og kunder Øget salg i udlandet Øget salg i Danmark Bedre innovation og produktudvikling Bedre samarbejde mellem afdelinger Øget produktivitet Sænke omkostningsniveau 67% 21% 2% 10% 61% 16% 2% 21% 51% 45% 38% 37% 23% 32% 35% 36% 5% 7% 10% 9% 21% 16% 17% 18% 26% 21% 16% 16% 14% 13% 18% 25% 21% 24% 9% 15% 21% 16% 16% 52% 46% 38% 48% 46% 9% 18% 19% 54% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Kilde: DAMVAD, Spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder som har købt standarder hos Dansk Standard. N = 394 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 7

8 anskaffelsen og efterlevelsen af standarder giver mulighed for at få adgang til udenlandske markeder også på trods af de barrierer, som de landespecifikke standarder kan opstille for virksomhederne. Standarderne medvirker også til at frigive ressourcer til andre aktiviteter i virksomheden. Disse frigjorte ressourcer kan således anvendes på aktiviteter, der skaber øget værdi for virksomhederne. 1.3 Standardisering påvirker virksomhedernes innovation Analysen dokumenterer, at standardisering kan have stor betydning for virksomhedernes innovation. I figuren ovenfor kunne det ses, at 73 pct. af virksomhederne anskaffer sig standarder for at bringe ny viden ind i organisationen, mens 41 pct. angiver, at standarder anskaffes med forventningen om bedre produktudvikling og innovation. 1.2 Standarder kan styrke konkurrenceevnen Virksomhederne fremhæver hovedsageligt udefrakommende krav som drivkraften for deres arbejde med standardisering. For virksomhederne giver standarder dog ofte også nye strategiske muligheder og driver strategiske processer i virksomhederne. Med implementeringen af standarder opnår virksomhederne eksempelvis mulighed for at professionalisere organisationen gennem de processer og arbejdsgange, som standarderne introducerer eller påvirker. Mange virksomheder peger på, at standarder medvirker til at effektivisere de interne arbejdsgange gennem den harmonisering, som standarderne medfører. Samtidig effektiviseres relationen til virksomhedens samarbejdspartnere og underleverandører, fordi aftaler kan referere til specifikke standarder, hvilket skaber klarhed og medvirker til at reducere fejl og hæve kvaliteten i produkter og services. På den baggrund fremhæver virksomhederne, at standarderne medvirker til at gøre dem mere konkurrencedygtige. Motivationen for anskaffelsen af standarder stammer ofte fra udviklingsafdelingen i en virksomhed. Således kan produkttilpasningen til standarderne ske tidligt for at sikre, at det nye produkt er i overensstemmelse med markedets forventninger og lovgivningskrav. Innovation handler om at omsætte nytænkning til kommerciel værdi. Innovation kan således være, når noget er nyt for virksomheden, nyt for branchen/markedet, eller nyt for verden. Det kan både være radikal innovation i form af helt nye produkter eller forretningsmodeller, eller mere inkrementel innovation i form af produktforbedringer. Her kan standarder medføre en effektivisering af produktudviklingen, idet en standard ofte er med til at sætte retning på produktudviklingen, så virksomheden hurtigere og mere effektivt når frem til det færdige produkt. Dette skyldes f.eks., at standarder indeholder informationer om de specifikationer, som et produkt skal opfylde. En af casevirksomhederne estimerer eksempelvis, at produktudviklingen er effektiviseret med pct. Den videnoverførsel der sker, når en virksomhed implementerer en standard, kan således være en medvirkende årsag til, at virksomheden formår at foretage afgørende ændringer, der skaber vækst. Standarder fremmer og effektiviserer ofte innovationsprocesser, idet virksomheden direkte kan indføre viden fra markedet og markedets forventninger i udviklings- og produktionsprocesserne. 8 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

9 Nogle virksomheder peger dog også på, at nye standarder i nogle tilfælde opfattes som låsende og innovationshæmmende, hvis de foreskriver bestemte løsninger eller måder at leve op til et krav på. I så fald sænkes innovationsniveauet. Det gælder også, når virksomhederne f.eks. skal gennemføre produkttests efter standarder, der er stort set enslydende men med forskellige mindre variationer. Det gælder især produkter, der skal sælges til det globale marked og som derfor skal efterleve standarder fra flere forskellige lande, som ikke alle er harmoniserede. I et udviklingsforløb, hvor flere elementer af et produkt løbende skal testes, bliver standardernes flertydighed derfor hæmmende for virksomhederne. I figur 2 nedenfor, som viser virksomhedernes udfordringer i forbindelse med standarder, fremgår det desuden, at 37 pct. af virksomhederne oplever, at standarder hæmmer innovation og produktudvikling. Det er særligt gældende for den innovation, som både er ny for virksomheden og for markedet; såkaldt radikal innovation. Det skyldes, at virksomhederne oplever det som en begrænsning at skulle produktudvikle inden for meget faste rammer, og derfor ikke har frihed til at foretage markante ændringer i produkterne. Samtidig viser analysen, at virksomheder, der foretager innovation, som er ny for markedet, og er såkaldte innovations frontløbere også er meget aktive i udviklingen af standarder. Deltagelsen i udviklingsarbejdet begrundes med, at virksomhederne gerne vil være med til at præge, hvordan standarderne udformes for at skabe de mest gunstige rammer for innovation og videreudvikling af produktet. FIGUR 2 I hvor høj grad har virksomheden oplevet de følgende udfordringer i forbindelse med implementeringen af standarden? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Implementering kræver flere mandetimer end forventet Vanskelig at omsætte til praksis Sproget er vanskeligt Irrelevante passager i standardens tekst Implementering tager ofte længere tid end forventet Hæmmer innovation og produktudvikling Modstand fra medarbejderne i.f.m. implementering Problem at nogle standarder ikke er oversat til dansk Mangel på tidssvarende standarder Modstand fra ledelse i.f.m. implementering 52% 48% 46% 46% 44% 37% 34% 28% 18% 15% 48% 52% 54% 54% 56% 63% 66% 72% 82% 85% Har oplevet Har ikke oplevet Kilde: DAMVAD, Spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder som har købt standarder hos Dansk Standard. N = 394 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 9

10 1.4 Succesfuld implementering kræver ejerskab blandt medarbejderne Virksomhederne i analysen oplever, at et stort tidsforbrug er den største udfordring i forbindelse med implementering af standarder. Figur 2 viser således, at 52 pct. af virksomhederne oplever, at implementeringen af en standard kræver flere mandetimer end forventet. Desuden vidner figuren om, at knap halvdelen af virksomhederne oplever standarder som værende vanskelige at omsætte til praksis. Det viser sig bl.a. ved, at virksomhederne anvender meget tid på at tolke standardens krav og forskrifter. Standarderne er ofte skrevet i et abstrakt sprog, som skal favne mange forskellige typer organisationer. Herudover handler det også om, at det kan være vanskeligt at omsætte det, som står på et papir i standarden til virksomhedens praksis, fordi det får konsekvenser for arbejdsgange, underleverandører, produktionsprocesser, materialevalg, etc. Det kan i mange tilfælde være en tids- og ressourcekrævende proces. I den forbindelse oplever virksomhederne også, at det kan være vanskeligt at få oversat standarden og præciseret retningslinjerne til de medarbejdere, som implementeringen af standarden får indflydelse på. Det kan medføre modvilje fra medarbejdere, som f.eks. har svært ved at forstå, hvorfor de skal ændre deres arbejdsgange og rutiner som følge af en nyindført standard. Modvilje mod standarder kan også opleves fra ledelsen, hvis ikke det er klart, hvorfor det er nødvendigt at investere i standardisering. Analysen peger derfor på, at standardisering på mange måder er et spørgsmål om forandringsledelse, fordi det ofte drejer sig om at ændre virksomhedens forretningsgange og processer. I forbindelse med standarder handler forandringsledelse primært om at bygge bro mellem den forandring, der skal ske som følge af standarden, og den tryghed, som medarbejderne har i deres vante rutiner. Den succesfulde implementering af en standard kan gennemføres ved at skabe ejerskab over standarden blandt medarbejderne, samt de ændringer der sker på baggrund af implementeringen. Blandt de virksomheder, som har haft succes med implementering, er dette bl.a. realiseret ved at synliggøre de forventede og realiserede positive effekter, som følger af implementeringen af standarden FIGUR 3 Eksempler på effekter af standardisering Ledelse og administration Produktudvikling/R&D Indkøb Produktion Logistik Salg Service Guldager: Omkostninger til produktudvikling faldet med 20 pct. Plastmo: Fald i energiforbrug på 15 pct. GEO: Omkostninger til logistik faldet med 5 pct. Daka: Fald i reklamationer med 10 pct. Kilde: DAMVAD STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

11 for de forskellige forretningsenheder og de medarbejdere, som den berører. De forskellige forretningsenheder har således forskellige behov i dagligdagen, og såfremt gevinsterne for de enkelte afdelinger fremhæves og inddrages i arbejdet, skabes der større mulighed for succesfuld implementering. Forandringsledelse betyder konkret, at ledelsen i en virksomhed skal kunne forklare de enkelte medarbejdere, hvilke fordele implementeringen af en standard har. Fordelene skal kunne relateres til den situation, som medarbejderne befinder sig i. Det er f.eks. vigtigt at kunne forklare en produktionsmedarbejder, at en ændring i en arbejdsgang skal ske, fordi det vil spare virksomheden penge, som på sigt vil kunne komme medarbejderne i afdelingen til gode (ved f.eks. at investere i et nyt og bedre produktionsapparat). 1.5 Standarder har positive effekter for virksomhederne Effekterne af standardisering varierer på tværs af virksomhederne, og en række konkrete eksempler herpå er angivet i figur 3 ovenfor. De primære og hyppigst forekommende effekter af implementeringen af standarder for virksomhederne er dog, at der opnås øget kvalitet i produkter og services, samt at virksomheden får bragt ny viden ind i organisationen. Det understøttes af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvor 77 pct. af virksomhederne peger på, at de i høj eller nogen grad oplever, at standardiseringen har medført øget kvalitet i pro- FIGUR 4 Virksomhedernes oplevede effekter af standardisering 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øget kvalitet i produkter og services 34% 43% 10% 12% Fået ny viden 33% 47% 8% 12% Enklere samarbejde med underleverandører og kunder 22% 38% 18% 23% Øget salg i udlandet 16% 19% 13% 52% Reduktion i antallet af reklamationer 15% 28% 16% 40% Øget salg i Danmark 12% 17% 17% 53% Enklere samarbejde mellem afdelinger 10% 27% 15% 48% Innovation og produktudvikling 9% 24% 25% 42% Øget produktivitet 7% 22% 25% 45% Reduktion i omkostningsniveauet 6% 18% 20% 57% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Kilde: DAMVAD, Spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder som har købt standarder hos Dansk Standard. N = 394 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 11

12 dukter og arbejdsgange, mens 80 pct. angiver at have fået ny viden ind i organisationen, jf. figur 4. Virksomhederne i analysen har desuden tydeliggjort, at arbejdet med standardisering og de effekter, som de oplever på den baggrund, medvirker til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Det skyldes, at virksomhederne, som følge af den interne effektivitet og øget produktkvalitet, som standarder skaber, står stærkere i markedet, end hvis virksomheden ikke arbejdede systematisk med standarder. Det er således virksomhedernes klare opfattelse, at det betaler sig at arbejde med standarder til trods for, at der er udgifter forbundet med især implementeringen, og at der kan være intern modstand fra medarbejdernes side. virksomhedens implementering af standarder. Det giver således større troværdighed til produkter og resultater, når de er baseret på standarder, da de er veldokumenterede og rækker ud over virksomhedens egne selvudviklede dokumentationsformer. Endelig er effekten af standarder udslagsgivende forskellige steder i virksomheden. Således medvirker nogle standarder til effektiviseringer i virksomhedernes overordnede arbejdsgange, mens andre standarder er mere specialiserede og har en effekt, der primært henføres til en separat funktion eller konkret arbejdsgang. 1.6 Analysens metodegrundlag Foruden standardernes evne til at medvirke til øget kvalitet i produkter og services samt videnoverførsel fra markedet, fremhæver virksomhederne også en række øvrige effekter, der bidrager til at forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Det angives f.eks., at standarder medvirker til at reducere interne misforståelser og deraf relaterede fejl ved, at der skabes et fælles sprog. Det munder eksempelvis ud i reducerede antal reklamationer, og kan medvirke til at reducere omkostninger på logistik. Yderligere opleves standarder at være salgsunderstøttende, idet de fungerer som døråbnere på nye markeder, samt gør det lettere at signalere høj kvalitet. Det er opfattelsen, at standarder ofte gør det lettere at markedsføre og brande en virksomhed på den øgede kvalitet, og virksomhederne fremhæver, at det er en stor fordel at kunne henvise til standarder i salgsindsatsen, da det viser, at kunderne kan stole på produkterne. Analysen er gennemført som et virksomhedsnært studie med fokus på, hvordan standarden anvendes og hvordan de enkelte dele af virksomheden konkret påvirkes. Der er gennemført 16 casebesøg blandt udvalgte danske virksomheder, der har indkøbt og implementeret en eller flere standarder. Udvælgelsen af casevirksomhederne har taget udgangspunkt i Dansk Standards register over virksomheder, der har anskaffet en eller flere standarder. I tabellerne nedenfor præsenteres et overblik over de interviewede casevirksomheder samt deres fordeling på branche og størrelse. Som det ses, er det tilsigtet at udvælge virksomheder, som dækker en række forskellige brancher samt repræsenterer såvel små som mellemstore og store virksomheder. Det har herudover været et ønske at fokusere på virksomheder med produktion/service inden for klima- og miljøløsninger samt inden for velfærdsteknologi. En gennemgående effekt for de interviewede virksomheder er, at kundetilliden øges som følge af Caseinterviewene er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse udført telefonisk af SFI Sur- 12 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

13 vey med 394 besvarelser fra udvalgte virksomheder, som har købt en eller flere standarder hos Dansk Standard. 1.7 Rapportens opbygning Kapitel 2 præsenterer et engelsk resumé af analysen, mens kapitel 3 beskriver den rolle, en standard har i en organisation. Kapitel 4 ser nærmere på de motivationsfaktorer, danske virksomheder har for at anskaffe sig standarder, mens kapitel 5 belyser de modeller, som virksomhederne anvender til implementeringen af standarder, samt de barrierer og udfordringer de møder i forbindelse hermed. Endelig beskriver kapitel 6 de effekter, som virksomhederne opnår ved standardiseringen. Kapitel 7 indeholder en metodebeskrivelse, mens bilagene indeholder spørgeguides, spørgeskemaet samt oversigt over interviewede virksomheder. I forbindelse med analysen er der desuden udarbejdet casebeskrivelser for hver af de interviewede virksomheder. Disse beskrivelser giver et nærmere indblik i virksomhedernes motivationsfaktorer for at anskaffe sig standarder, lige som de beskriver virksomhedernes oplevede barrierer og effekter ved standardisering. Casene kan findes i en separat publikation, som supplerer nærværende rapport. STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 13

14 FIGUR 5 Interviewede virksomheder fordelt på typen af løsninger Løsninger Virksomheder Velfærdsteknologi Miljø-/klimateknologi Andet DAMVAD, 2012 FIGUR 6 Interviewede virksomheder fordelt på branche og størrelse Små Mellemstore Store Fremstilling af møbler Fremstilling af maskiner og udstyr Fremstilling af andre transportmidler Fremstilling af computere, elektroniske og andre optiske produkter Arkitekt og ingeniørvirksomhed Engroshandel Jern- og metalvareindustri Konsulentbistand vedrørende IT Trykning og reproduktion Fremstilling af elektrisk udstyr Fremstilling af fødevarer m.m. Serviceydelser ved ejendomme Fremstilling af gummi- og plastprodukter DAMVAD, 2012 Note: Mindre: Virksomheder med op til 100 ansatte. Mellem: Virksomheder med ansatte. Stor: Virksomheder med over 250 ansatte. 14 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

15 2 English summary A standard is a technical specification designed to work as guidance or a rule for a product or service. Thus, a standard is a widely accepted way to perform a given task or develop a product. Standards are developed in cooperation between companies, interest groups and public authorities. Whereas previous analyses on standards have focused on documenting the relationship between standards and their contribution to growth, this analysis focuses on how standards contribute to companies growth, and therefore to the growth of society. Hence, this analysis is the first of its kind, and explores and documents the life of standards in companies. Specifically, the analysis aims to investigate: The motivation for purchasing standards The implementation of standards The effect of standards The analysis presents five main conclusions: 1. Standards are often considered a prerequisite for market access, because legislation and customers require companies to use standards. Thus, standards become a requirement for companies in order to sell their products or services nationally as well as internationally. 2. The implementation of standards often strengthens the competitiveness of companies in ways they had not anticipated prior to the implementation. The improvements are primarily seen in the increased quality of products and services, and by the reduction of customer complaints. Thus, standards help to provide companies with significant competitive advantages. 3. Standards are important for companies innovation. Standards help to make product development more efficient as standards provide a direction for the development process. Because standards transfer knowledge from the market to the company, they help to promote and enhance efficiency in innovation processes. 4. It can be difficult to translate the meaning of standards into organisational practices. Successful implementation is based on the creation of ownership for standards among the employees, and the realisation that standards may require significant efforts within change management. 5. Companies experience positive effects from standards in terms of increased competitiveness, mainly due to improved quality in the production and the infusion of new knowledge to the company. Other effects from standards refer to reduced internal misunderstandings and related errors by having a "common language" based on standards, easier marketing and branding of the company based on references to standards in the sales effort, and increased customer confidence and loyalty due to increased product quality. The analysis has been conducted as a qualitative case study based on 16 company visits. The case studies are supplemented by a survey with 394 respondents from companies that have purchased one or more standards at Danish Standard. STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 15

16 3 Standarders liv i en organisation 3.1 Hvad er en standard? En standard er en teknisk specifikation, designet til at fungere som vejledning, regel eller definition på et produkt eller en serviceydelse. En standard er en bredt accepteret måde at udføre en given opgave eller udforme et produkt. Standarder udvikles i samarbejde mellem virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder 6. Standarder kan inddeles i fire typer: produktstandarder, prøvningsstandarder, terminologistandarder og ledelsesstandarder. Dansk standard beskriver en standard som værende 7 : Et dokument til fælles og gentagen anvendelse, der giver regler, retningslinjer, eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæng. En standard beskriver som oftest noget om et produkt eller en proces, og kan dreje sig om fremgangsmåder, specifikationer eller fagudtryk. Eksempelvis kan en standard stille krav til eller fastlægge 8 : konstruktion, f.eks. papirformater, gevind, dataformater systemer, f.eks. kvalitetsstyring, risikoanalyse, miljøledelse ydeevne, f.eks. styrke og holdbarhed, sikkerhed, ergonomi, støj, stråling 6 Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside 7 Dansk Standard, 14 gode standardsvar en faktabog om standardisering 8 DK/ydelser/Standardisering/HvadErStandardisering/Sider/Hvad ErEnStandard.aspx symboler, f.eks. et piktogram, der viser, at rygning er forbudt terminologien på et fagområde, f.eks. den korrekte definition af en elektrode metoder, f.eks. til kemiske analyser eller prøvning. Mange standarder udformes, besluttes og udgives af formelle standardiseringsorganisationer lige som mange virksomheder deltager i standardiseringsudvalg, hvor standarder formuleres og besluttes. Flere af standardiseringsorganisationerne har eksisteret i op mod 100 år, og i denne periode er antallet af standarder og deres betydning vokset eksplosivt. I Danmark er der i dag ca formelle standarder, som er registreret af Dansk Standard. I Danmark er det Dansk Standard, der er den officielle standardiseringsorganisation, som gennemfører og formidler arbejdet med standardisering i overensstemmelse med samfundets behov. Derfor er Dansk Standard også det danske medlem af de væsentligste europæiske og internationale standardiseringsorganisationer såsom ISO, IEC, CEN, CENELEC, ETSI, ISO/IEC JTC1, UN/CEFACT og INSTA På hylden eller et liv i organisationen De virksomheder, som arbejder med standarder, har en række forskellige motiver for at anskaffe og implementere disse. Motivationen kan primært inddeles i to kategorier, nemlig defensive og offensive. Et eksempel på en defensiv motivationsfaktor er, når virksomheder anskaffer og implementerer en standard, fordi det er blevet et lovgivningskrav at STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

17 opfylde standarden, eller når opfyldelsen af en standard er blevet forventelig på et marked. Offensive motivationsfaktorer ses f.eks., når virksomheder bevidst implementerer en standard for at kunne anvende denne som inspiration til produktudviklingen. Modellen for implementering af standarder i virksomhederne vil også variere og i høj grad afhænge af typen af standard. Hvor nogle standarder blot har indflydelse få steder i organisationen, har andre omfattende konsekvenser for store dele af virksomheden. Derfor varierer modellen for, hvordan standarden implementeres også, fra at en enkelt person blot indkøber og f.eks. justerer en arbejdsgang eller et produkt til at en projektorganisation med styregruppe nedsættes. Endelig er effekterne, positive som negative, af standardisering også forskellige på tværs af virksomheder, som arbejder med standarder, og især forskellige på tværs af de interne funktioner og afdelinger i virksomhederne. Figuren illustrerer, hvordan standarder kan påvirke mange forskellige dele af en organisation, og hvordan disse forskellige dele er i berøring med standarder. En produktstandard, som måske i udgangspunktet er anskaffet og implementeret af udviklingsafdelingen, kan også få effekter, positive som negative, for produktionsafdelingen og salgsafdelingen, mens en standard for kvalitetsstyring, indført af ledelsen, vil have konsekvenser for alle dele af organisationen. Analysen undersøger derfor, hvilken motivation et udsnit af Dansk Standards kunder har haft for at købe standarder. Derudover undersøges det om virksomheder, der har købt en standard eller et andet standardiseringsprodukt, justerer deres adfærd herefter via implementering eller fravælger at implementere standarden og blot stiller den op på FIGUR 7 Standarders liv i en virksomhed Ledelse Udvikling & innovation Produktion Standardernes vej gennem virksomhedens forretningsgange Salg & marketing Motivation for anskaffelse og implementering Implementering af standarder Udfordringer og barrierer i.f.m. standardisering Effekter af standardisering Interview temaer DAMVAD, 2012 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 17

18 hylden. Endelig undersøges det, hvordan virksomhederne faktisk anvender standarderne efterfølgende og hvilken effekt anvendelsen i givet fald har haft. Hvilke dele af virksomheden implementerer standarderne, i hvilken grad lykkes de med det, og hvordan påvirker det virksomhedens forretning, produktivitet og markedsposition? Dermed kan resultaterne af analysen anvendes fremadrettet i forhold til at understøtte danske virksomheders vækstmuligheder gennem standardisering. Nærværende analyse er inspireret af en international analysemodel, som er præsenteret af International Organization for Standardization (ISO), for opgørelse af de økonomiske effekter af standarder. I modellen fokuseres bl.a. på forskellene i effekter på tværs af afdelinger i de forskellige virksomheder. Den nedenstående figur illustrerer i den forbindelse virksomhedens værdikæde og giver eksempler på nogle af de effekter, som virksomhederne i analysen har givet udtryk for, at de har opnået. Denne analyse går dog også et par skridt tilbage og fokuserer ikke blot på effekter af standardisering, men også på den motivation, virksomhederne har haft for at anskaffe og implementere standarderne, samt de barrierer og udfordringer de oplever i forbindelse med implementeringen. FIGUR 8 Eksempler på effekter af standardisering Ledelse og administration Produktudvikling/R&D Indkøb Produktion Logistik Salg Service Guldager: Omkostninger til produktudvikling faldet med 20 pct. Plastmo: Fald i energiforbrug på 15 pct. GEO: Omkostninger til logistik faldet med 5 pct. Daka: Fald i reklamationer med 10 pct. Kilde: DAMVAD STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

19 4 Virksomhedernes motivation for anskaffelse af standarder Dette afsnit fokuserer på virksomhedernes motivation for anskaffelse af standarder, herunder hvor motivationen stammer fra og de primære drivkræfter. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og caseinterviewene peger helt overordnet på, at virksomheders motivation for anskaffelse af standarder er mangesidet. Der er således flere former for faktorer, der udgør virksomhedernes motivation. Samtidig fremgår det, at motivationen opstår forskellige steder i virksomheden afhængig af hvilken type standard, der er tale om, samt hvilken overordnet motivation, der er drivkraften bag anskaffelsen. Figuren nedenfor viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, når det kommer til virksomhedernes motivation for anskaffelsen af standarder. Som det fremgår af figuren, er det især lovgivningskrav og markedspres udøvet gennem direkte kundekrav og markedets forventning til virksomhederne, der udgør virksomhedernes primære motivation for anskaffelse af standarder. Samtidig fremgår det af figuren, at øget kvalitet og muligheden for at indhente ny viden til virksomheden også er fremtrædende motivationsfaktorer for virksomhedernes anskaffelse af standarder. Figuren viser også, at muligheden for at sænke omkostningsniveauet er en mindre fremtrædende motivationsfaktor. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen understøttes af caseinterviewene, hvor motivationen uddybes yderligere. Her peges der ligeledes på de lovgivningsmæssige krav og markedsmæssige pres som de to primære drivkræfter bag motivationen for anskaffelsen af standarder. FIGUR 9 I hvor høj grad havde de følgende faktorer betydning for jeres beslutning om at anskaffe standarder? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Markedet forventer standarder Lovgivningskrav Direkte kundekrav Øget kvalitet i produkter og services Indhente ny viden til virksomheden Bedre samarbejde med underleverandører og kunder Øget salg i udlandet Øget salg i Danmark Bedre innovation og produktudvikling Bedre samarbejde mellem afdelinger Øget produktivitet Sænke omkostningsniveau 67% 21% 2% 10% 61% 16% 2% 21% 51% 45% 38% 37% 23% 32% 35% 36% 5% 7% 10% 9% 21% 16% 17% 18% 26% 21% 16% 16% 14% 13% 18% 25% 21% 24% 9% 15% 21% 16% 16% 52% 46% 38% 48% 46% 9% 18% 19% 54% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Kilde: DAMVAD, Spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder som har købt standarder hos Dansk Standard. N = 394 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 19

20 4.1 Lovgivningskrav er udgangspunkt for anskaffelsen af standarder Lovgivningskrav er en formel form for motivation og kommer eksempelvis fra EU lovgivning (herunder certificeringer og standarder), som stilles til produkter, og som er udmøntet i den danske lovgivning. Casevirksomhederne understreger, at for at kunne producere og sælge produkter til markedet er det altafgørende for dem at overholde og efterleve disse krav. Det er vigtigt for at kunne dokumentere og signalere, at produkterne lever op til de mindstekrav, der er besluttet som gældende inden for området. Anskaffelse af standarder motiveret af lovgivningskrav gør sig gældende på tværs af virksomheder og på tværs af brancher, men interviewene indikerer, at der er nogle brancher, der er mere regulerede end andre, og hvor kravet derfor er mere udtalt. Eksempelvis inden for medicinsk udstyr er der meget strenge krav til efterlevelsen af standarder for at kunne opnå CE-mærkning. CE-mærkningen er en forudsætning for, at virksomheden kan etablere salg. Hospitalerne, der her ofte er den primære slutkunde, er pålagt ved lov kun at måtte anskaffe sig medicinsk udstyr, der har CE-mærkning, da den garanterer, at produktet kan komme i kontakt med patienter uden at skade patienten. 4.2 Markedspres øger motivationen for anskaffelsen af standarder Markedspres er den anden primære drivkræft for virksomheders anskaffelse af standarder. Presset udmøntes gennem virksomhedens kunder, som efterspørger, at virksomhederne lever op til (lovgivnings-) krav og andre branchespecifikke normer. Kunder er i den forbindelse hovedsagligt andre virksomheder, som indgår i værdikæden tættere på markedet. Virksomhederne understreger, at det ikke i nævneværdigt omfang er forbrugeren, der stiller krav til virksomhedernes brug af standarder, men derimod de virksomheder, der producerer direkte til markedet, og som er ansvarlige for, at produktet efterlever gældende lovgivning. Standarder som markedsåbner for Daka Daka: Fremstilling af bl.a. petfood til hunde og katte, foder til svin og fisk samt levnedsmidler baseret på blodplasma fra svin. Ansatte: 250 medarbejdere Lokation: Hovedkontor i Ringsted, fabrikker i Lunderskov, Løsning, Randers og Nyker. Standard: Daka anvender to ISO standarder til kvalitet og fødevaresikkerhed (ISO 9001 og 22000), standarder for elsikkerhed og energi, og standarden, GMP+ B2 På nogle udenlandske markeder påkræves landespecifikke standarder for at få adgang til markedet. De landespecifikke standarder er vedtaget uden for de formelle standardiseringsorganer og er derfor uautoriserede standarder, som øvrige markedsaktører (f.eks. brancheforeninger) er blevet enige om skal være gældende. For Daka har motivationen for anskaffelsen af den landespecifikke standard til Tyskland, Holland og Belgien, der hedder GMP+B2, således været muligheden for at få adgang til disse markeder. Standarden er et markedskrav for at kunne sælge dyrefoder på det tyske, hollandske og belgiske marked, som er fastsat gennem brancheorganisationerne inden for landbrug og fødevarer i de pågældende lande. Motivationen er blevet understøttet af en forventning om, at indtjeningen fra salget på de markeder vil overstige udgifter forbundet med indkøb og implementering af standarden. I figur 10 opsummeres de forskellige former for krav og pres, som virksomhederne underlægges i forhold til efterlevelse af standarder. Her ses det, at der gennem værdikæden øves betydeligt pres mod virksomhederne om at efterleve standarder. Det ses således, at der er lovgivningskrav, der får virksomhederne til at implementere standarder, og hvordan presset formidles gennem værdikæden til virksomhedens underleverandører, så virksomhe- 20 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

21 den i sidste ende kan levere produkter til markedet, der overholder lovgivningskravene. Det fremgår også, at pres mod efterlevelse af standarder går begge veje både i retningen af virksomhedens værdikæde og i modsat retning mod værdikæden. Efterlevelsen af standarder bliver således gensidigt forpligtende gennem de forskellige elementer i værdikæden. Endelig illustrerer figuren også, at der mellem virksomhedens afdelinger kan være pres for, at standarder efterleves. Hvis eksempelvis marketingsafdelingen opfatter, at en given standard bør implementeres i virksomheden, presses dette ned gennem de forskellige afdelinger i virksomheden, hvis funktion har betydning for efterlevelsen af standarden. FIGUR 10 Virksomheders motivation påvirkes gennem værdikæden Lovgivning Virksomhed Virksomhed Virksomhed Marked Lovgivningsmæssige pres mod virksomhedernes standardisering Underleverandør Underleverandør Virksomhed Marked Markedsmæssige pres mod virksomhedernes standardisering Produktudvikling Produktion Logistik Salg Virksomhedsinterne pres mod standardisering DAMVAD, 2012 STANDARDER SOM VÆRDISKABER I DANSKE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 21

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI Med GPS Four har vi en ambitiøs strategi og et stærkt værktøj, som kan sikre, at vi holder fast i retning og mål. Målene i GPS Four er klare: vi vil sætte yderligere fart

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune

Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune (Genberegning) Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune 1. Formål og ændringer

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering August 2012 Lån en informationsspecialist Slutrapportering For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Analyse: Kontraktstyring 1. Bech-Bruun Intelligence. Kontraktstyring

Analyse: Kontraktstyring 1. Bech-Bruun Intelligence. Kontraktstyring Analyse: Kontraktstyring 1 Bech-Bruun Intelligence Kontraktstyring Analyse September 2015 2 Analyse: Kontraktstyring Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data 6 Alle rettigheder til denne analyse

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

April 2012. Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation. Udarbejdet af DAMVAD for Innovationsnetværk Service Platform

April 2012. Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation. Udarbejdet af DAMVAD for Innovationsnetværk Service Platform April 2012 Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation Udarbejdet af DAMVAD for Innovationsnetværk Service Platform For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase 12/08/14 Iværksætterlån Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

50% steg årets resultat ÅRET

50% steg årets resultat ÅRET 50% steg årets resultat ÅRET 2009 2010 2 Året 2009 2010 FORORD VÆKST ØGET EFFEKTIVITET FORBEDRET INDTJENING Med GPS Four-strategien har Ambu opnået mere fokus, retning og hastighed, og vi vil arbejde målrettet

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

August 2011 Effekter af Eksportrådets betalings- belagte eksportfremmeydelser i 2011

August 2011 Effekter af Eksportrådets betalings- belagte eksportfremmeydelser i 2011 August 2011 Effekter af Eksportrådets betalingsbelagte eksportfremmeydelser i 2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Produktivitet i Grønne Virksomheder

Produktivitet i Grønne Virksomheder Maj 2013 Produktivitet i Grønne Virksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Louise Lund Rants

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Kendskabet til converged systems er endnu lavt, da næsten halvdelen af IT beslutningstagerene ikke kender til konceptet.

Kendskabet til converged systems er endnu lavt, da næsten halvdelen af IT beslutningstagerene ikke kender til konceptet. Survey Resumé IDC Nordic, Bredgade 23A 3. 1260 Copenhagen K, Denmark & Upplandsgatan 7, 111 23 Stockholm, Sweden Converged Systems i Danmark Kendskab og præferencer Anders Elbak June 2013 Dette dokument

Læs mere

Produkt- og serviceinnovation

Produkt- og serviceinnovation Produkt- og serviceinnovation Om ligheder og forskelle, og om hvordan serviceydelser for alle virksomheder bliver en central værdiskaber Møde d. 26. oktober 2011 1 Hvad er service? Det er ikke en let opgave

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere