NEGERSKOLER I DANSK VESTINDIEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEGERSKOLER I DANSK VESTINDIEN"

Transkript

1 NEGERSKOLER I DANSK VESTINDIEN Af EVA LAWAETZ Forfatteren, der indtil fornylig har været bibliotekar i Christianssted på St. Croix, har netop udgivet bogen: Black education in the Danish West Indies from I denne, som i nedenstående artikel, gøres redefor et af de lysere kapitler i dansk kolonivæsens historie, idet dansk Vestindien var det eneste sted, hvor offentlig skolegang for slavebørn blev indført. Da kong Christian den VI i 1731 blev kronet til konge af Danmark, deltog grev Zinzendorf fra Herrnhut i festlighederne som en slægtning af dronning Sophie Magdalene. Alle tre var overbeviste pietister. Zinzendorf var leder af den fornyede brødremenighed i Herrnhut. Den var i 1728 gået ind for missionstanken: at bringe evangeliet til mennesker, der var så usselt stillet, at ingen brød sig om dem. I København traf Zinzendorf Anton, en slave fra St. Thomas; han var i huset hos grev Danneskjold-Laurvig, som var direktør for det vestindisk-guineiske Kompagni. Anton var blevet døbt i København. Han fortalte Zinzendorf om forholdene på St. Thomas og omtalte sin bror og søster, der levede som slaver dér i uvidenhed om kristendommen. Zinzendorf så her et mål for brødrenes missionsvirksomhed. Han drøftede sagen med kongen. Resultatet blev, at brødrene fik lov til at tage til St. Thomas for at omvende slaverne, betingelsen var, at de ikke måtte forsøge at omvende medlemmer af andre trosretninger, men kun hedninger, altså slaverne. I Dansk Vestindien havde der været religionsfrihed siden Det vestindisk-guineiske kompagni, som Dansk Vestindien hørte under, var først imod tanken, men den kongelige familie understøttede Zinzendorf, og i 1732 forlod de to første brødre Herrnhut for at tage til St. Thomas. De hed Leonard Dober og David Nitchmann og var begge håndværkere. Den 13. december 1732 ankom de til St. Thomas via København ombord på et hollandsk skib. På rejsen havde de lært lidt hollandsk. Dette markerer begyndelsen til en kristen mission med»sko- 169

2 legang«for tusinder af slaver først i Dansk Vestindien og senere andre steder i Vestindien. Brødrene var fuldstændig uforberedte på dagliglivet på St. Thomas, som de kun kendte fra Antons beskrivelse. De vidste intet om slavernes daglige liv, planternes indstilling til slaverne, hverdagens almindelige vilkår. De kunne hverken tale eller forstå sproget. De vidste heller ikke, hvor de skulle bo. Men heldigvis havde en planter, Lorenz Carstens, fået meddelelse om deres ankomst fra København. Han lod dem bo i et tomt hus i Taphus (Charlotte Amalie), og de hjalp ham med at reparere det. Brødrene opsøgte Antons bror og søster og hilste dem fra Anton. De fandt hurtigt ud af, at de havde et vanskeligt, næsten umuligt arbejde foran sig. De fleste plantere syntes, det var en absurd og farlig idé at prædike religion for slaverne, jo mindre de vidste jo bedre. Der fandtes også love, der ligefrem forbød slaverne at holde møder på plantagerne, og love, der idømte de plantere bøder, der tillod negermøder. Uden kongens tilladelse, støtte og hjælp fra venligtsindede plantere som Lorenz Carstens havde brødrene intet kunnet udrette. Med årene fik brødremenigheden deres egne missionsstationer på alle tre øer med missionsskoler. Brødrene forstod ikke det sprog, der blev talt på St. Thomas, det var ikke som i de andre europæiske kolonier, hvor man talte moderlandets sprog. Befolkningen var uhyre blandet, da danskerne ikke havde lyst eller baggrund for at bosætte sig her og dyrke sukker. Her var hollændere, danskere, franskmænd, englændere, tyskere og spaniere foruden slaver fra mange forskellige dele af Afrika. Ingen forstod hinanden. Det var derfor nødvendigt at have et fælles sprog, som alle kunne forstå, og da der var flest hollændere, talte man hollandsk neger-kreolsk. Det var et sprog, der bestod af de allermest nødvendige ord. Hovedstammen var hollandsk iblandet ord fra de andre på stedet talte sprog. Alle lærte dette kreolsprog og anvendte det i dagliglivet. Brødrene talte en tysk dialekt, der lignede hollandsk. Lidt efter lidt lærte de kreolsk, og i 1739 begyndte de at undervise i dette sprog. Flere missionærer, brødre og søstre blev sendt ud. Flertallet af de første missionærer bukkede under for klimafeberen efter en kort tid, men de efterfulgtes af andre. I begyndelsen holdtes møderne på plantager. Disse møder blev kaldt skoler. Missionsarbejdet bredte sig efterhånden til alle tre øer og koncentrerede sig lidt efter lidt om brødrenes missionsstationer og missionsskoler. Brødrene fortalte slaverne om kristendommen og lærte dem at læse. Trods alle vanskeligheder i de første år var brødrene i stand til at interessere flere og flere slaver i deres meninger. Og de holdt ikke op 170

3 A* v x *'' i * i -* -tiaa'j _, * : A^AA^. *! A. - AH,,-*' Missionsstationen Friedensthal ved Christiansted på St. Croix Sorte slaver i hvide klæder står i række for at blive døbt. Stik efter C.G.A. Oldendorp. Det kgl. Bibliotek. The Friedensthal Mission on St. Croix near Christiansted, Outside the church novices are waiting to be baptized. med at undervise dem, der var blevet døbt. Nej, de blev opfordret til at deltage i møder, diskussioner og undervisning. Når brødrenes missionsarbejde lykkedes, var det ikke kun på grund af deres personlige egenskaber, men også fordi de forstod at organisere deres arbejde. Søstrene talte med kvinderne, brødrene med mændene. Nogle døbte negre blev specielt trænede som lærere og underviste andre slaver. Alle deltog i missionsarbejdet. Da brødrene havde lært at tale kreolsk og begyndte at undervise i dette sprog, blev det nødvendigt at have et kreolsk skriftsprog. Een ting var at tale kreolsk, en anden at læse og skrive det, når der intet skriftsprog fandtes. Kreolsk var et meget enkelt sprog, ordforrådet omfattede kun dagliglivets allermest nødvendige ord. Det havde ingen grammatik. Det lykkedes brødrene at skabe et skriftsprog. Derefter begyndte de at oversætte undervisningsmateriale til kreolsk; det var især vanskeligt, når det drejede sig om bibelske tekster, da kreolsproget manglede ord til at beskrive de himmelske ting. Vi har ingen statistik over, hvor mange slaver der fik undervisning i missionsskolerne. Men vi ved, ifølge Oldendorp, at fra blev 171

4 der døbt 1978 slaver, 1249 på St. Thomas, 567 på St. Croix og 162 på St. Jan. Vi ved også, at i de første 50 år fra blev der døbt 8833 voksne og 2974 børn på de tre øer, men vi ved ikke, hvor meget de lærte i skolerne. Vi ved imidlertid, at Cornelius, en slave fra St. Thomas, lærte at læse og skrive kreolsk, hollandsk, dansk, tysk og engelsk. Han omvendte guvernør Thomas de Malville til brødremenigheden, og Herman Lawaetz har fundet flere breve fra ham i arkiverne i Herrnhut skrev han til Schimmelmann og bad om at måtte købe sin datterdatter fri. I maj 1794 skrev han til Herrnhut»Viele von onse Volck lesen kann«. Malville fik malet et portræt af Cornelius, som han skænkede til Herrnhut. Det hænger nu i en af museumssalene og bliver kaldt»den sorte evangelist«. Cornelius var en dygtig murermester, en dygtig lærer og prædikant i brødremenigheden, agtet og respekteret af alle. Han købte sin kone, sig selv og sine børn fri for slaveri. Han hjalp med til at bygge 6 missionsstationer. Hans livshistorie viser, hvad et intelligent og energisk menneske kunne lære på den tid i brødremenigheden. Missionsskolerne fortsatte op gennem tiderne uafhængige af de offentlige, de såkaldte danske skoler. I 1755 overtog den danske krone øerne. Den lutheranske kirke var statskirke, og det blev besluttet at sende lutheranske missionærer til Vestindien for at omvende slaverne, lære dem dansk og den hellige skrift blev der udsendt 10 missionærer. Forsøget var en fiasko fra begyndelsen. Missionærerne var universitetsstuderende, de forstod ikke slaverne, og de havde ingen daglig kontakt med dem. De måtte lære kreolsk, før de var i stand til at tale med slaverne. Når slaverne blev døbt, blev de medlemmer af den danske menighed, hvor de ikke forstod sproget. Mange missionærer døde og blev ikke erstattet med andre. Missionærerne indså nødvendigheden af at bruge det kreolske sprog. De udarbejdede oversættelser af religiøs litteratur og undervisningsmateriale, som blev trykt i København i 1770 og sendt ud til øerne. Flere oversættelser fulgte efter opgav man at undervise i dansk og gik over til kreolsk. Der blev dannet en kreolsk menighed, som aldrig blev særlig stor. Missionens største indsats i arbejdet i Vestindien var deres oversættelser til det kreolske sprog. Samtidig havde brødremenigheden også udarbejdet oversættelser på kreolsk. Den første blev færdig i Takket være de danske og moraviske oversættelser fik slaverne deres eget trykte sprog, og i Dansk Vestindien var der flere slaver end noget andet sted, der kunne læse og skrive på deres eget sprog. De danske og moraviske missionsskoler fortsatte uforandret, efter der 172

5 Cornelius, slaven fra St. Thomas, der efter sin dåb i 1749 blev en fremtrædende lærer og missionær for brødremenigheden. Han døde højt bedaget i Maleri af ukendt kunstner i brødremenighedens museum i Herrnhut, DDR. Cornelius, born a slave on St. Thomas with an open Creole hymnbook in his hånd, pointing to hisfavourite hymn. The unsigned painting» The Black Evangelist«was presented in 1783 to the Moravian headquarters i Herrnhut by Thomas de Malleville later to become governorgeneral ofthe three islands and who was converted to the Moravian faith by Cornelius. 173

6 kom andre skoler på øerne. Loven af 21. december 1787 markerer det første forsøg i historien på at indføre offentlig skolegang for slaver. Ifølge loven»skal den lutheranske kirke i Dansk Vestindien udvælge fire skolelærere blandt de dygtigste og mest velopdragne frinegre. Skolelærerne skulle også være degne og gravere i den kreolske menighed«. Den lutheranske kirke fulgte således brødremenighedens praksis at anvende sorte lærere. Den 15. januar 1788 blev instruks for skoleholderen eller degnen ved missionen i Vestindien udsendt. Instruksen påpeger bl.a., at læsning og udenadslæren er hovedfagene i skolen. Skolelæreren må være tålmodig og aldrig skynde på en elev. Han skal omhyggeligt og langsomt undervise i læsning og udenadslæren og gøre opmærksom på bogstavernes forskellige former. Eleverne skal udtale hver enkelt stavelse tydeligt. Målet med dette er at forbedre elevernes hukommelse og træne dem til selvstændig tænkning. Læreren skal forklare Luthers lille Katekismus omhyggeligt, så eleverne kan anvende teksten i deres eget liv. Han skal bestræbe sig for at anvende ord, eleverne forstår. Formålet er at lære børnene at blive gode borgere og oplyste kristne. Orden og disciplin er lige vigtig for lærere og elever. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at straffe eleven. Her er det vigtigt, at læreren forklarer, hvorfor eleven bliver straffet, og at eleven forstår, straffen er fortjent. Men læreren bliver også mindet om at være mild og venlig mod vanskelige børn, da han på den måde kan få dem til at samarbejde. Hermed følger nogle andre bestemmelser fra instruksen af 1788: Undervisningssproget er kreolsk. Hvis forældre ønsker læreren skal undervise i et andet sprog foruden kreolsk, i skrivning eller/og regning, må læreren gøre dette, hvis han er i stand til at undervise i fagene, og hvis den forøgede arbejdsbyrde ikke griber forstyrrende ind i læseplanen. Læreren skal give nogle af børnene sangundervisning, så de kan hjælpe ham i kirken. Intet barn, der er medlem af missionsmenigheden, eller som kan forventes at blive medlem, kan nægtes optagelse i skolen. Elever fra andre menigheder kan optages i skolen mod betaling. Ethvert barn af frie forældre skal betale en vis sum hver måned. Slaveforældre, der har råd til det, kan tilbyde at betale for deres børn. Undervisningen finder sted hver formiddag og hver eftermiddag. Eksamen holdes en gang om året, for at se hvilke fremskridt eleverne har gjort. 174

7 DIE NYWE TESTAMENT YAN ONS HEER CHRTSTTJK v/ JL JL A\ A o A HJ 3 KA S^T OFER æv DIE CREOLS TAEL EN KA GiEV NA DIE LIGT TOT DIENST VAN DIE DEEN MISSION IN AMERICA, DIE TWBEDE EDITION. GEDRYKT IN COPENHAGEN i8l8» Bil Dis EWOBNAMEK vm SCHULTZ Titelblad til Det nye Testamente på kreolsk, 1818, det hollandsk prægede fællessprog man talte på øerne. Oversat og første gang udgivet i København Handels- og Søfartsmuseet. Title page of The New Testament, ed Translated into Creole and first published in Copenhagen

8 På denne måde oprettede regeringen det første skolevæsen for slaver og frinegre. I 1789 var der oprettet fire offentlige skoler i overensstemmelse med loven af 21. december De var uafhængige af den moraviske og lutheranske mission. På St. Croix var der tre skoler, to i Christiansted og en i Frederiksted. På St. Thomas var der én. De blev kaldt danske skoler, lutheranske skoler eller regeringsskoler. Skolerne var under fælles regerings og lutheransk ledelse. Befolkningen på St. Croix var steget fra i 1755 til i var Christiansted blevet hovedstaden på de danske øer blev det anslået, at Christiansted havde fire gange så mange indbyggere som Charlotte Amalie. Lærerne i de danske skoler gjorde et godt arbejde. Ved eksamen havde eleverne lært 5 artikler af Luthers lille Katekismus udenad. I de følgende år blev der oprettet endnu fem skoler. Medens de fleste af de tidlige kolonister på St. Thomas var hollændere, var flertallet på St. Croix englændere. Efter den engelske okkupation af Dansk Vestindien i 1801 og fra blev engelsk mere og mere anvendt, medens kreolsk mistede noget af sin betydning. I 1827 blev Peter von Scholten generalguvernør i Dansk Vestindien. Det var han indtil 1848, da han efter at have frigivet slaverne tog til Danmark. Han kom aldrig mere tilbage til Vestindien. Peter von Scholten viste interesse og respekt for negerbefolkningen og prøvede at hæve deres moralske og sociale standard. Gennem årene lykkedes det ham at få gennemført love, der forbedrede levevilkårene både for slaver og»frikulørte«. Hans vigtigste mål var at forberede de ufrie, som han kaldte slaverne, på at få deres frihed, og det skulle ske gennem skolegang. Frihed betød også forpligtelser over for samfundet. Frie folk måtte være i stand til at klare sig selv. Derfor følte han, at uden skolegang og oplysning ville de ufrie ikke være i stand til at forbedre deres stilling, når de blev fri for slaveriet. Emancipationen i Engelsk Vestindien i 1833 fremskyndede von Scholtens planer. I 1834 tog han til København for at opnå støtte for sine reformplaner. Den 22. november 1834 blev der vedtaget en lov, der indeholdt en løfteparagraf om fremtidig skolegang for slavebørn. For ikke at irritere planterne offentliggjorde von Scholten ikke denne paragraf. Den engelske emancipation havde ikke forbedret hans forhold til planterne. Han behøvede samarbejde med planterne for at kunne udføre sine planer om skoler for slavebørn, fordi det var planterne, der skulle give børnene tilladelse til at gå i skole. Hans plan var også, at planterne enten direkte eller indirekte gennem Landkassen skulle betale for skolebygningerne og lærerne. Derfor måtte han være diplomat. 176

9 Facade til skolebygning tegnet af arkitekt Løvmand. Efter hans tegninger blev otte skoler for slavebørn bygget på St. Croix. Flere af disse skoler står den dag i dag. Rigsarkivet. The Ordinancefor the regulation of country schools in the Danish West Indies provided for eight schools onst. Croix, five on St. Thomas and four onst. John. The schools onst. Croix were designed by a Danish architect, Løvmand, as shown in the illustration. De danske skoler på øerne havde givet offentlig skolegang til slavebørn i byerne siden 1787, men indtil 1839 var der ikke blevet gjort noget for børnene på landet. Efter den engelske emancipation forstod von Scholten, at det var nødvendigt hurtigst muligt at indføre skolegang for slavebøm på landet, og forsøget måtte være effektivt. Lige før von Scholten i 1838 rejste til Danmark, afslørede han sine planer om tvungen offentlig skolegang for slavebørn på landet. I et brev i von Scholtens kopibog dateret 23. maj 1838 skriver han til politimester Hoffmann i Christiansted angående denne sag. Han nævner, han har diskuteret med borgerrådet og nogle plantere, hvor nødvendigt det er at give den ufrie befolkning, specielt ungdommen, en bedre skolegang, og at de er villige til at bidrage til at oprette et bedre skolevæsen. Von Scholten fortsætter, at da han forventer kongens godkendelse af sine planer, har han besluttet at begynde at bygge de nødvendige bygninger, som skal anvendes som kombineret skole og kirke for landbefolkningen. Brevet fortsætter, at der den 23. maj er blevet udnævnt en kommission til at planlægge og inspicere opførelsen af de ovenfor nævnte skoler i henhold til følgende regler: 1. På landet skal der opføres 8 skoler i henhold til den approberede tegning. Bygningerne skal huse skoler og gudstjenester for de ufrie på plantagerne. Skolerne vil blive bygget på passende steder, der allerede er bestemt, eller vil blive bestemt af kommissionen. 2. Alle plantagerne skal deltage i byggearbejdet på skolerne. Kommis- 177

10 sionen vil tildele plantagerne arbejde baseret på deres arbejdsstyrke og ifølge de regler, der bliver vedtaget af kommissionen eller dem, der er udpeget af kommissionen. Landkassen vil sørge for levering af de materialer, der ikke findes på plantagerne, og for det arbejde, der ikke kan udføres af arbejdsstyrken på plantagerne. Disse omkostninger vil landkassen betale. 3. Hvis en ordre, der er givet af kommissionen eller personer udnævnt af kommissionen, ikke bliver udført, og hvis dette medfører forsinkelse af projektet, vil arbejdet blive udført for den persons regning, der ikke har fulgt ordren. Denne person vil yderligere blive straffet efter reglerne om forsømmelse af vejreparationer. Yderligere vil alle sådanne sager blive undersøgt og bragt ind for politiretten. Den 4. juni 1839 blev den historiske landskoleordning for Vestindien vedtaget. Ifølge loven skulle der opføres 8 landskoler på St. Croix, fem på St. Thomas og fire på St. Jan. Denne landskoleordning er enestående i historien, da Dansk Vestindien er det eneste sted, hvor offentlig, tvungen skolegang for slavebørn blev indført. Ifølge landskoleordningen skulle tilsynet med skolevæsenet føres af en skolekommission bestående af den danske præst, jurisdiktionens politimester samt et medlem af borgerrådet og et valgt af generalguvernøren. De moraviske brødre skulle stå for skoleundervisningen. Peter von Scholten havde aldrig været tvivl om, at de moraviske brødre burde stå for skolevæsenet. Ifølge deliberationsprotokollen af 20. juli 1837 sagde von Scholten i sin forhandling med den vestindiske regering:»ved deres ulastelige vandel og deres læres simplicitet og den omsorg de har for deres religionsbekendere, forekommer de mig»fortrækkelige«for enhver af de andre«. Von Scholten besluttede derfor at få brødrene til at stå for skolevæsenet, hvis det var muligt, også fordi brødremenigheden allerede var på øerne, og dér havde ca. 40 missionærer, kendte befolkningen og levevilkårene, kendte kreolsk, men også var i stand til at undervise i engelsk. Endvidere havde de god erfaring i undervisning på stedet, og de skulle ikke have ret meget for deres arbejde. I 1838 besøgte von Scholten brødremenighedens hovedkvarter i Herrnhut og fik tilsagn om, at brødremenigheden ville stå for undervisningen i landskoleme. I Danmark ville man have foretrukket danske lærere og dansk som undervisningssprog, men at få danske lærere til Vestindien ville forsinke og besværliggøre arbejdet i landskolerne, da danske lærere ikke kendte forholdene på øerne, og først skulle lære befolkningen og dens sprog at kende. Da børnene først skulle lære dansk, kunne dansk ikke bruges som undervisningssprog. Hertil kom udgifterne til de danske læreres rejseomkostninger og gager sammenlignet med det mindre beløb, der 178

11 skulle betales brødrene. Angående undervisningssproget foreslog von Scholten»at man burde gå fra det kreolske og indføre engelsk, som de fleste af negrene allerede kendte, og som de ville have mere gavn af, selvom han var klar over, at det ville være politisk rigtigt, om undervisningssproget blev dansk, men det var jo under de givne omstændigheder umuligt«. Planen om tvungen skolegang for slavebøm i landskolerne blev først realiseret på St. Croix, hvor der mellem 1839 og 1842 blev bygget otte skoler. Den første skole var Great Princess; derefter fulgte Diamond, Two Williams, Mount Victory, Peter's Rest, King's Hill og Green Kay (East Hill), alle færdige i La Vallée blev færdig i På grund af pengemangel tog byggeriet længere tid på St. Thomas og St. Jan. På St. Jan blev antallet af skoler reduceret til to, som blev færdige i 1844, medens de fire skoler på St. Thomas blev færdige i For ikke at vække for stor opposition hos planterne blev skoletiden begrænset til tre formiddagstimer hver søgnedag undtagen lørdag for børn under ni år og tre timer om lørdagen for bøm indtil det fyldte tolvte år. Undervisningssproget skulle være engelsk. Religionsundervisningen var baseret på en interkonfessionel katekismus skrevet af den danske præst Jens Klint Bagger. Denne katekismus er enestående i kirkehistorien. Efter den var blevet godkendt af de andre trosretninger i Dansk Vestindien, blev den trykt på engelsk i 1841 og i mange år bragt på de danske øer. Undervisningsmaterialet var først og fremmest ovennævnte katekismus, bibelen og salmer. R.C. Forster skriver:»skolegangen på det tidspunkt havde en decideret religiøs baggrund. Man stavede fortrinsvis sådanne ord, som fandtes i bibelen, og derfor læste man også bibelske sætninger. Man talte om begivenheder, der var skrevet i bibelen. Teksten blev forklaret for børnene, så den kunne påvirke deres daglige liv. Undervisningen skulle først og fremmest forbedre moralen og det religiøse liv«. Den 16. maj 1841 blev skolerne på St. Croix indviet på Great Princess skole, den første der blev åbnet og den eneste af de otte skoler, der i 1981 stadig anvendes som skole. Broder Friedrich Martin havde stiftet den første negermenighed på St. Croix på den samme plantage 100 år tidligere og næsten på samme sted som skolen. Ved åbningshøj tideligheden holdt broder J. Roemer, skoleinspektør for landskolerne, en tale. Han nævnte bl.a.»at de nye skoler bragte undervisning til alle selv til arbejderklassen. Intet barn vil nu være uden skolegang. Han nævnede, at»disse skoler var blevet oprettet på grund af Hans Majestæt Vor nådige Konges kristelige indstilling, takket være vor 179

12 elskede generalguvernørs initiativ og indbyggernes generøsitet«. Den 27. februar 1839 skrev den danske prinsesse Caroline Amalie et brev til von Scholten og gratulerede ham med det store arbejde, han havde gjort for skolerne i Dansk Vestindien. Prinsessen sluttede:»sørg for, herr generalguvernør, at skolerne bliver ægte humane hverken materialistiske eller såkaldte realistiske; lad Europas dårskab tjene som en advarsel. Lad det menneskelige komme til at udvikle sig og afværg al forkvakling«. En dagbog ført af broder Gerner, illustrerer arbejdet i skolerne fra Han fortæller om fagene, der blev undervist i, og undervisningsmetoderne. Endvidere om de årlige eksaminer, der blev overværet af generalguvernøren. Han beskriver brugen af monitorer, elever, der fungerer som hjælpelærere, oprettelsen af et bibliotek for lærere, lærermøder med forklaring på nyt undervisningsmateriale, epidemier, der lukkede skoler o.s.v. Emancipationen i 1848 reducerede antallet af eleverne betydeligt. I 1847 var der 920 børn i landskolerne på St. Croix, men i de sidste måneder af 1848 var tallet faldet til 183. Før emancipationen var planterne ansvarlige for elevernes skolegang; efter emancipationen mente de ikke, de havde nogen forpligtelse i den retning. Forældrene forstod ikke, at tvungen skolegang fortsatte, efter slaverne var blevet frie. I de første 6 måneder af 1849 besøgte 290 børn landskolerne, i de sidste 6 måneder steg tallet til 665. I oktober 1851 var der 939 skolesøgende børn ifølge A.F. Bergsøes»Den danske stats statistik«. Denne svingning var symptomatisk for den almindelige forvirring og ustabilitet, der fulgte efter emancipationen. For at bringe orden i skoleforholdene blev der den 6. september 1853 udstedt en ny landskoleordning. Alle bøm, der ikke på anden måde fik fyldestgørende undervisning, skulle fra deres 6. til det fyldte 10. år besøge landskolen de første fem dage i ugen, medens de store fra 10 til 13 år kun gik i skole om lørdagen. Skoletiden var fra Her skal nævnes nogle bestemmelser fra loven: Forældrene og planterne var ansvarlige for, at børnene mødte i skolen. Børnene skulle komme i skole i rene, ordentlige klæder. Eneste undskyldning for at holde dem hjemme var sygdom. Planterne skulle udarbejde en liste over alle skolepligtige bøm på plantagerne til brug for politimesteren. Denne gav listen videre til skoleinspektøren, der herefter kunne træffe de nødvendige forholdsregler for, at skolerne kunne modtage børnene. Det var yderligere planternes pligt at vælge en ansvarlig og troværdig person fra plantagen, som skulle samle børnene i plantagelandsbyen 180

13 Skolen ved plantagen Great Princess stod færdig i 1841 som den første af de otte landskoler på St. Croix, og den er som den eneste endnu i 1981 i brug som skole. Litografi af Th. Beichel, beskåret. The Great Princess school was the first of the eight country schools on St. Croix to be finished (1841) and is the only one still in use in 1981 as a school. hver dag og bringe dem til og fra skole. Han skulle også opgive navnene på de fraværende børn til skoleinspektøren. Forældre, der holdt deres børn hjemme, blev idømt bøder. Planterne blev idømt bøder, hvis de ikke opfyldte deres forpligtelser. De skulle betale særlig høje bøder, hvis de lod børnene arbejde i stedet for at sende dem i skole. Der undervistes i katekismus, salmesang, læsning og grundreglerne i regning. Læsning var det vigtigste fag, og målet var, at ethvert bam, der havde afsluttet skolen, skulle kunne læse flydende. Børnene kunne også få undervisning i skrivning og håndarbejde, hvis deres forældre betalte for det. Hvis børnene kom for sent, skulle de vente udenfor, indtil læreren lod dem komme ind i klassen. Lærerne måtte ikke straffe eleverne hårdt. De måtte brage ris til bøm 181

14 under 10 år, spanskrør til bøm over 10. Hvis læreren i specielle tilfælde mente denne straf var utilstrækkelig, skulle han rapportere sagen til skoleinspektøren, som derpå forelagde den for skolekommissionen til dennes afgørelse. Det blev understreget, at det var meget vigtigt at rose elever, der havde opnået særlig gode resultater eller havde vist særlig god opførsel. Sådanne bøm skulle på skoleinspektørens anbefaling have en passende belønning af skolekommissionen. Loven af 1853 bestemte ligesom landskoleordningen af 1839, at lærerne og skoleinspektørerne skulle være moraviske brødre. En skolekommission, der var undergivet guvernøren, førte tilsyn med skolerne. Skolekommissionen bestod som hidtil af den danske præst, jurisdiktionens politimester samt et medlem valgt af borgerrådet og et valgt af guvernøren. Loven forudsatte, at skolekommissionen og især den danske præst skulle besøge skolerne ofte, mindst een gang om måneden. Hver september blev der holdt eksamen, hvor guvernøren var tilstede. Efter eksamen fik børnene 2 uger fri. Skolerne havde også jule- og påskeferie. Den nye skoleordning af 1853 søgte at forudse næsten enhver tænkelig situation, men tiderne var blevet anderledes, skolerne kostede mere end før emancipationen, og det var vanskeligt at få kvalificerede lærere nok. Fremtiden skulle nu vise, hvordan loven virkede i praksis. NEGRO SCHOOLS IN THE DANISH WEST INDIES Summary There had been religious freedom on the Danish islands of the West Indies. In December 1732 two Moravian brethren came to St. Thomas from Herrnhut to bring Christianity to the slaves. This was the beginning of a Christian mission and teaching among thousands of slaves. The population of St. Thomas, the main island of the group, was very mixed. The common language was Creole, the main root of which was Dutch, but mixed with words from other languages spoken on the island, and this the Moravians learned. Gradually missionary work extended to all three islands. The brethren taught the slaves about Christianity and also how to read. The sisters among them taught the women slaves. In an attempt to send ten Lutheran missionaries to the West Indies was unsuccessful. But an Aet on 1787 followed by education order made the Lutheran Church in the West Indies responsible for the first attempt in history to introduce public education for slaves. 182

15 On June 4th 1839 a Country School Aet for the West Indies was passed, thanks to the initiative of the governor-general Peter von Scholten. This resulted in eight country schools being built on St. Croix, the largest and most fertile of the islands. Four schools were built on the main island of St. Thomas and two on St. John, all of them completed by The Danish West Indies thus became the only place to have compulsory public schooling for the children of slaves. As before, teaching was in the hånds of the Moravians and was for three hours each morning the first five days of the week, though children between nine and twelve years of age only had lessons on Saturday. English was the language of instruction and the Bible, the psalms and an inter-denominational catechism were the main teaching aids. The catechism was written by a Danish priest and, after being approved by other denominations on the islands, it was printed in English in 1841 and used for many years. When von Scholten gave the slaves their freedom in 1848 there was a dramatic fall in the number of pupils. Parents could simply not understand why their children still had to go to school now they were no longer slaves. So on 6th September 1853 a new school ordinance was passed on country schools. (Translated by the author). 183

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Little Red Riding Hood topic box

Little Red Riding Hood topic box Little Red Riding Hood topic box Ideer til aktiviteter i 3.-5. klasse Materialesættet består af fire forskelige bøger samt fingerdukker til Little Red Riding Hood. Det er primært ulven, der er fokus på

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 289-292 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

UGEBREV nr. 11 uge 44

UGEBREV nr. 11 uge 44 UGEBREV nr. 11 uge 44 Årgang 4 Kære alle børn og forældre! Der har godt nok været en del syge børn og voksne i denne uge. Der har været mandefald pga. opkast og dårlig mave, og det er åbenbart ret smitsomt.

Læs mere

IF XT002_ (RELATIONSHIP TO THE DECEASED) = 7. Anden slægtning. IF XT002_ (RELATIONSHIP TO THE DECEASED) = 8. Anden som ikke er i familie

IF XT002_ (RELATIONSHIP TO THE DECEASED) = 7. Anden slægtning. IF XT002_ (RELATIONSHIP TO THE DECEASED) = 8. Anden som ikke er i familie Share w2 Exit Questionnaire version 2.7 2006-09-27 XT001_ INTRODUCTION TO EXIT INTERVIEW Før sin død deltog [{afdødes navn}] i SHARE-undersøgelsen. [Hans/Hendes] bidrag har været meget værdifuldt for undersøgelsen.

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Tilsynserklæring 2013/14. Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14. Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen

Tilsynserklæring 2013/14. Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14. Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen Tilsynserklæring 2013/14 Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14 Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen Skolekode 151022 Tilsynet er gennemført efter gældende regler i friskoleloven

Læs mere

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission Nye tider for Bushveld Mission Det har været et turbulent efterår for folkene

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE SKAL ROMAERNE HØRE EVANGELIET PÅ DERES EGET SPROG? VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE EN KIRKE? 1 ET UDSAT FOLK SYNDEBUKKE Samfundets tabere og sorte får, samfundets bundfald, samfundsnassere eller tyveknægte

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2011-2012. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 27803 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2011-2012. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 27803 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 27803 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Efterlønner Hans Hansen havde hele sit liv rejst meget.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

ICT and assessment in Denmark. Steen Lassen, Danish Ministry of Education steen.lassen@uvm.dk

ICT and assessment in Denmark. Steen Lassen, Danish Ministry of Education steen.lassen@uvm.dk ICT and assessment in Denmark Steen Lassen, Danish Ministry of Education steen.lassen@uvm.dk Fig. 1: Student in the classroom Fig. 2: Student at exam Upper secondary education Age 16-19, preparation for

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse

Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger Kan bruges til følgende titler i samlingen: i 2. 3. klasse There was an Old lady who Swallowed a Fly The Very Hungry Caterpillar Itchy Bear On the Farm

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere