Hjerteforeningens Frivillige EN UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGHED I HJERTEFORENINGEN

Transkript

1 Hjerteforeningens Frivillige EN UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGHED I HJERTEFORENINGEN AUGUST 2016

2 Hjerteforeningens frivillige En undersøgelse af frivillighed i Hjerteforeningen August 2016 Udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde for Hjerteforeningen Side 2 af 63

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Formål, baggrund og undersøgelsens ramme... 5 Undersøgelsens formål... 5 Rapportens opbygning/læsevejledning... 5 Del Hjerteforeningens frivillige... 7 Alder og køn... 7 Uddannelse, beskæftigelse og frivillig aktivitet... 8 Geografi Berørthed Anledninger og motiver til frivillighed Det frivillige arbejde i Hjerteforeningen Tilknytning og arbejdsopgaver Tidsforbrug Rammer for det frivillige arbejde Støtte og rådgivning Udfordringer Del Rekruttering, motivation og fastholdelse En velovervejet rekruttering to mulige veje En konkret velkomst Fastholdelse gennem motivation En afstikker om rammer Lokale muligheder Lokal frihed Del Hovedpointer Fakta om frivillighed i Hjerteforeningen Del Delkonklusioner Del Metode Side 3 af 63

4 Spørgeskemaundersøgelsen Kvalitative interviews Litteratur Bilag 1. Spørgeskema Bilag 2. Interviewguide Side 4 af 63

5 Introduktion Hvem er de frivillige i Hjerteforeningen - og hvorfor er de frivillige? Hvad kendetegner deres engagement, og hvad er deres oplevelse af at være en del af Hjerteforeningens organisation? Det er noget af det, denne rapport skal være med til at stille skarpt på gennem analyser af et spørgeskema udsendt til Hjerteforeningens frivillige samt på baggrund af kvalitative interviews med udvalgte frivillige. Ud fra disse analyser og med afsæt i et indgående kendskab til det frivillige sociale område, præsenterer rapporten desuden en række gode råd og anbefalinger til styrkelse af den frivillige indsats i Hjerteforeningen. Formål, baggrund og undersøgelsens ramme Undersøgelsens formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at få en systematisk viden om Hjerteforeningens frivillige en viden, som skal danne grundlag for og inspiration til foreningens organisering, rekruttering, kompetenceudvikling, aktivitetsudbud mv. Undersøgelsen har således fokus på de frivilliges engagement og tilknytning til Hjerteforeningen samt på deres anledninger og motivation. Sideløbende med undersøgelsen af frivilligheden i Hjerteforeningen gennemføres en undersøgelse blandt Børneklubbens medlemmer. Da undersøgelsen af Børneklubbens medlemmer bl.a. handler om frivillighedens rolle, og da flere af Hjerteforeningens frivillige desuden er medlem af Børneklubben, vil der forekomme et vist overlap mellem de to undersøgelser. Dette er der blevet taget højde for i alle faser af undersøgelserne, lige fra design til udførelse og analyse. Rapportens opbygning/læsevejledning Denne rapport består af tre dele. Del 1 er en præsentation af spørgeskemaundersøgelsens kvantitative data, og har til formål at give et overblik over, hvem de frivillige i Hjerteforeningen er, karakteren og omfanget af det frivillige arbejde samt rammerne for det frivillige arbejde. Del 2 består af analyser og diskussioner, som med udgangspunkt i resultaterne fra Del 1 diskuterer implikationer, muligheder og perspektiver for Hjerteforeningen med hensyn til dennes frivillige indsats. I Del 3 er rapporten og ideerne opsummeret. Slutteligt præsenteres undersøgelsens metode. Det empiriske grundlag for undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt alle registrerede frivillige i Hjerteforeningen samt kvalitative enkeltinterviews. Konkret deltog 416 ud af 865 frivillige i spørgeskemadelen (48,1 pct.) og seks udvalgte frivillige Side 5 af 63

6 deltog i interviewdelen. I metodeafsnittet beskrives undersøgelsens datagrundlag yderligere. Indledningsvis bør det dog fremhæves, at datagrundlaget for hele rapporten bygger på perspektiver, oplevelser og vurderinger, der kommer fra de frivillige selv. Dette betyder, at undersøgelsens konklusioner primært har en frivilligvinkel, og eksempelvis ikke inkluderer perspektiver og holdninger fra foreningens ansatte, personer der ikke er tilknyttet Hjerteforeningen eller andre. Undersøgelsens datagrundlag begrænses desuden til at bestå af de frivillige, som på undersøgelsestidspunktet dels havde oplyst en mailadresse til Hjerteforeningens administration samt dels valgte at udfylde det elektroniske spørgeskema. Det er denne gruppe, der omtales, når rapporten præsenterer og diskuterer Hjerteforeningens Frivillige. Som det fremgår af analysen i Del 1 er langt størstedelen af Hjerteforeningens frivillige tilknyttet en lokalforening. Det betyder imidlertid, at undersøgelsens resultater i relativt høj grad er præget af oplevelser og perspektiver fra denne gruppe frivillige. Da vi vurderer, at fordelingen af frivillige i undersøgelsens analyseudvalg afspejler sammensætningen af frivillige i Hjerteforeningen, hvor det vurderes, at en stor andel af de frivillige ligeledes tilhører en lokalforening, har vi ikke foretaget en vægtning af de enkelte frivilliggrupper. Side 6 af 63

7 Del 1 Hjerteforeningens frivillige I dette afsnit præsenterer vi en række baggrundsoplysninger om de frivillige, og ser på hvilke anledninger, der førte til deres engagement i Hjerteforeningen. På denne måde kan vi danne os et billede af, hvem det er, der vælger at blive frivillig i Hjerteforeningen. Formålet er dels at få øje på, hvilke målgrupper, der kunne være mere tilbøjelige til at blive aktive i Hjerteforeningen med henblik på fremtidig rekruttering, samt dels at målrette eksisterende tilbud om støtte og aktiviteter for de frivillige med henblik på fastholdelse og udvikling af den frivillige indsats i Hjerteforeningen. Alder og køn Gennemsnitsalderen blandt de frivillige i Hjerteforeningen er 63,3 år. Medianen er 67 år, dvs. at halvdelen af de frivillige er 67 år og derover. Sammenlignet med frivillige i den danske befolkning generelt, hvor den typiske frivillig er mellem 36 og 45 år, er det et relativt højt aldersniveau (SFI, 14:09). Det er imidlertid væsentligt at tage i betragtning, at en patientforening med fokus på sygdomme, som overvejende rammer ældre mennesker, vil have en tendens til at appellere til sin egen målgruppe. Selvom der i målgruppen også befinder sig familier med børn med hjertesygdomme, er det primært forældrene, som har besvaret det spørgeskema, der ligger til grund for undersøgelsen. Dette øger ligeledes aldersgennemsnittet, om end de fleste forældre til hjertebørn trækker gennemsnittet nedad. Betragter man desuden det samlede antal indlæggelser på baggrund af sygdomme i kredsløbsorganer, finder over halvdelen af alle indlæggelser sted blandt de årige mænd og de årige kvinder. Dermed er der overensstemmelse mellem de frivilliges relativt høje gennemsnitsalder og det tidspunkt, hvor der er størst sandsynlighed for at tilhøre Hjerteforeningens primære målgruppe, som er patienterne (Danmarks Statistik 2016:IND04). Gennemsnitsalderen for de frivillige kvinder er 61,4 år, mens den er 66,4 år for mændene. Med hensyn til kønsfordelingen udgør andelen af frivillige kvinder i Hjerteforeningen 61 pct., mens andelen er mænd er på 39 pct. Side 7 af 63

8 Køn, pct. 38,94 61,06 Kvinder Mænd N=416. Sammenligner vi igen med frivilligheden i Danmark, er fordelingen mellem kønnene her noget mere lige. Fx så vi i den seneste undersøgelse af den frivillige (sociale) indsats i Danmark, at andelen af frivillige mænd og frivillige kvinder var lige store (Center for Frivilligt Socialt Arbejde 2015). Dog viser både tidligere og nyere undersøgelser, at en lidt større andel af mændene arbejder frivilligt (Center for Frivilligt Socialt Arbejde 2013; Danmarks Statistik 2016). Blandt Hjerteforeningens frivillige kvinder er 31,5 pct. hjertesyge voksne, mens hele 66 pct. af de frivillige mænd er hjertesyge voksne. Dette er en signifikant forskel, som afspejler, at der er forskelle på de frivilliges indgange til Hjerteforeningen. Uddannelse, beskæftigelse og frivillig aktivitet Størsteparten af de frivillige i Hjerteforeningen har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Til sammen udgør de ca. 69,5 pct. Den største gruppe er de, som har en mellemlang videregående uddannelse (36 pct.). De faglige uddannelser udgør til sammen ca. 22,3 pct. af de frivillige. Side 8 af 63

9 Uddannelse, pct. 1% 4% 4% 0% 10% Ingen 18% Spec/EFG Grundforløb 12% Fuldført lærlinge/efg Andet faglig KVU MVU 15% LVU 36% Andet N=416. Hvis vi betragter beskæftigelsen blandt de frivillige i Hjerteforeningen, skinner aldersgennemsnittet igennem her. Hele 68 pct. er uden for arbejdsmarkedet den største andel (54,6 pct.) er alderspensionister. Andelen af de frivillige som pt. er i beskæftigelse udgør til sammen 24 pct. I kategorien andet findes bl.a. studerende, som udgør 2,2 pct. af de frivillige. Selvom der de senere år har været en fremgang i antallet af frivillige blandt den ældre del af befolkningen, adskiller beskæftigelsessammensætningen sig alligevel fra landsgennemsnittene. Andelen som modtager førtidspension er eksempelvis høj, hvilket kan skyldes, at en stor andel af de frivillige er aktive i Hjerteforeningen med udgangspunkt i deres egen situation som hjertepatient og samtidig modtager af førtidspension Beskæftigelse, pct. Andet Uden for arbejdsmarkedet: hjemmegående Uden for arbejdsmarkedet: alderspension Uden for arbejdsmarkedet: førtidspension Uden for arbejdsmarkedet: efterløn Midlertidigt uden arbejde Ansat i flexjob/skånejob Faglært/ufaglært arbejder Funktionær/tjenestemand Selvstændig/medhjælpende ægtefælle Side 9 af 63

10 N=416. I relation til beskæftigelsen har vi også spurgt de frivillige, hvorvidt de har/har haft en ansættelse eller en uddannelse inden for forskellige fagområder. Mere end hver fjerde frivillig (28,8 pct.) har en baggrund i et sundhedsfagligt område, og knap hver femte har henholdsvis en økonomisk (18,75 pct.) eller pædagogisk (16,8 pct.) faglig baggrund Er du/har du været ansat eller under uddannelse inden for et eller flere af følgende områder? Pct. Psykologi Idræt Social It Pædagogik Økonomi Sundhedsfagligt Ingen af ovenstående områder N=416. Hjerteforeningens frivillige er også meget aktive i andre frivillige sammenhænge. Over halvdelen (51,9 pct.) svarer således ja til, at de er frivillige andre steder, heraf er langt hovedparten frivillig i en anden forening eller frivillig organisation (53 pct.). I dette anliggende følger Hjerteforeningens frivillige den tendens vi med de seneste undersøgelser har set, nemlig at vi danskere er frivillige i mange sammenhænge (Center For Frivilligt Socialt Arbejde 2015). Side 10 af 63

11 I hvilken anden sammenhæng er du frivillig? Pct. Andet I folkekirken eller andre religiøse samfund På en selvejende institution I en erhvervsvirksomhed På et kommunalt center/institution I en anden forening N=236. Geografi Hjerteforeningens frivillige er at finde i stort set samtlige kommuner i Danmark. Det er særligt organiseringen omkring lokalforeningerne, der er med til at sikre den geografiske spredning af frivillige. Der findes i alt 88 lokalforeninger, 7 motionsklubber og 3 nationale patientklubber i Hjerteforeningen i Danmark. På kortet ses, hvilke kommuner spørgeskemaundersøgelsens respondenter kommer fra. Kun ni kommuner er ikke repræsenteret i undersøgelsen. Det drejer sig om Dragør, Fanø, Glostrup, Gribskov, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Lolland og Samsø kommuner. På kortet er det de hvide områder. Side 11 af 63

12 Kommuner repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. N=416. Kortet er hentet fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Berørthed Blandt de frivillige i Hjerteforeningen, er omkring halvdelen selv hjertesyge enten som hjertesyg voksen (45 pct.) eller som hjertebarn eller ung (2,9 pct.). Under hver femte (17,5 pct.) er pårørende til en hjertesyg voksen, mens 6,3 pct. er pårørende til et hjertesygt barn. Mere end hver fjerde af de frivillige (29,1 pct.) har angivet, at de ikke tilhører nogen af de nævnte kategorier Er du Andet Ingen af ovenstående kategorier Pårørende til hjertebarn eller -ung Hjertebarn eller -ung Pårørende til hjertesyg voksen Hjertesyg voksen 0% 10% 20% 30% 40% 50% N= 416. Besvarelserne summer ikke til 100 pct. da det var muligt for respondenterne at sætte kryds ved flere kategorier. Side 12 af 63

13 Hjerteforeningens frivillige blev også spurgt, om de var enige i udsagnet om, at man som frivillig skal være personligt berørt af sagen. Det er de færreste enige i, selvom vandene deles lidt på dette punkt: Knap halvdelen (44,6 pct.) svarer, at de er helt uenig eller uenig i dette udsagn, mens godt hver fjerde (25,9 pct.) erklærer sig helt enig eller enig. De resterende 31,5 pct. er hverken enige eller uenige eller svarer ved ikke Frivillige skal være personligt berørt af sagen Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig N=417. Anledninger og motiver til frivillighed De frivillige blev i spørgeskemaet bedt om at angive, hvad der var anledningen til deres frivillige arbejde i Hjerteforeningen. Dette kan man også kalde indgangen til det frivillige arbejde. De blev imidlertid også spurgt til, hvad der har betydning for deres motivation. Selvom der er et vist overlap, er der tale om to forskellige dimensioner i drivkraften for frivilligheden. Mens anledningen er kickstarteren til det frivillige arbejde, som ofte hænger sammen med livssituationer, er motivationen den kontinuerlige eller bagvedliggende faktor, som (i det frivillige sociale arbejde) ofte er af værdimæssig karakter. Når det drejer sig om anledninger til de frivilliges engagement i Hjerteforeningen, er der to svar der topper: At man blev personligt opfordret og at man havde en interesse på baggrund af ens personlige situation. Den hyppigste anledning til at blive frivillig, er den personlige opfordring, som angives af godt 46 pct. dette er helt i tråd med den generelle tendens i det frivillige landskab i Danmark. Den næst hyppigste anledning, som 39,5 pct. har sat kryds ved, er at deres egen situation var indgangen til det frivillige engagement i Hjerteforeningen. Dette er også i god overensstemmelse med den berørthed, som ovenfor beskrevet. Side 13 af 63

14 Anledninger til frivilligt arbejde i Hjerteforeningen, pct. Andet Reagerede på uretfærdigheder/urimeligheder/mangler Udsprang af, at jeg var bruger af Hjerteforeningens rådgivning Så annonce Udsprang af, at jeg var deltager på et frivilligt tilbud Udsprang ifm. arbejde/uddannelse (faglige kompetencer) Udsprang af medlemskab Havde tid til overs Ville gerne indgå i et fællesskab Kendte nogle, der var frivillige i Hjerteforeningen Havde interesse ifm. pårørendes situation Ville hjælpe andre Havde interesse ifm. egen situation Blev personligt opfordret N=473. Besvarelserne summer ikke til 100 pct. da det var muligt for respondenterne at sætte kryds ved flere kategorier. Hvor anledningen kan siges at være det forhold som får frivillige ind i en forening, kan motiver sige noget om, hvad det er der er vigtigt, når man er blevet frivillig, og som kan være vigtig for fastholdelsen. I dette spørgsmål er Hjerteforeningens frivillige, som frivillige er flest og drevet af at gøre en forskel og hjælpe andre. For alle frivillige i undersøgelsen har det en betydning, og for et stort flertal (68,8 pct.) har det en stor betydning. Godt halvdelen (56,9) af de frivillige nævner det at lære noget nyt som betydningsfuldt for motivationen i deres frivillige arbejde. Som i andet frivilligt arbejde er fællesskabet og det sociale samvær vigtigt. Også for Hjerteforeningens frivillige, hvor næsten to tredjedel (65,2 pct.) mener det har stor eller nogen betydning, mens under hver tiende mener (8,3 pct.), at det har lille betydning. For langt de fleste frivillige har det også betydning, og er en motivationsfaktor, at man kan være ambassadør for (hjerte)sagen. 72,7 pct. angiver, at det har betydning, og den største gruppe (29,8 pct.) mener, at det har stor betydning. Et forhold, der nærmest ikke har betydning for Hjerteforeningens nuværende frivillige er motivet om, at det frivillige arbejde kan styrke ens CV og jobmuligheder. 53,3 pct. svarer således, at CV og jobmuligheder har ingen eller kun lille betydning for deres motivation. Dette er forholdsvis indlysende i betragtning af de frivilliges alder og beskæftigelsesmæssige situation. For unge mennesker generelt, er denne motivationsfaktor dog ikke uden betydning, og næsten halvdelen af unge frivillige Side 14 af 63

15 mellem 18 og 29 år har i andre undersøgelser angivet denne motivation (Center For Frivilligt Socialt Arbejde 2015, SFI 14:09) Hvad har betydning for din motivation, når du udfører frivilligt arbejde i Hjerteforeningen? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% /ikke relevant Ingen betydning Lille betydning Betydning Nogen betydning Stor betydning 20% 10% 0% N=457. For hele svarteksten se bilag 1. Det frivillige arbejde i Hjerteforeningen I dette afsnit vender vi blikket væk fra de frivilliges mere personlige profil mod deres tilknytning og engagement i Hjerteforeningen. Tilknytning og arbejdsopgaver Først og fremmest kan vi konstatere, at tæt på 70 pct. af Hjerteforeningens frivillige har været frivillige i mindst 2 år, og tæt på 18 pct. har været frivillige i Hjerteforeningen i mere end 10 år. Den største gruppe (26,2 pct.) har været frivillig mellem 5 og 10 år. Side 15 af 63

16 Hvornår var du frivillig i Hjerteforeningen første gang? Pct. For over 10 år siden For 5 indtil 10 år siden For 2 indtil 5 år siden For 1 indtil 2 år siden For 6 indtil 12 måneder siden For 1 indtil 6 måneder siden For 0-30 dage siden N=474. I forhold til hvor i Hjerteforeningen de frivillige er aktive, er langt de fleste (73,8 pct.) tilknyttet en lokalforening. En noget mindre andel er tilknyttet andre frivilliggrupper og -klubber: 9,4 pct. er tilknyttet patientstøtten på et hospital, 8,3 pct. er frivillig i en motionsklub, 6,3 pct. er frivillige i Børneklubben, 2,5 pct. er frivillige i ICD-klubben, 1,9 pct. er frivillige i transplantationsklubben og 1 pct. er frivillige, som en del af GUCH. Desuden har 9,6 pct. af de frivillige angivet at være tilknyttet Hjerteforeningen på en anden måde, eksempelvis som en del af Landsindsamlingen Hvordan er du tilknyttet Hjerteforeningen som frivillig? Pct. Jeg betragter ikke mig selv som frivillig Andre sammenhænge (eks. Landsindsamling) Patienstøtte (på hospitaler) Motionsklub Transplantationsklubben ICD-klubben GUCH Børneklubben Lokalforening N=480. Besvarelserne summer ikke til 100 pct. da det var muligt for respondenterne at sætte kryds ved flere kategorier. Side 16 af 63

17 Hvis vi betragter de frivilliges konkrete opgaver ser vi, at klassiske bestyrelsesopgaver er blandt de mest udbredte aktiviteter, idet 50 pct. af de frivillige har udført denne slags opgaver de seneste 12 måneder. Mange af de frivillige har arrangeret eller hjulpet til ved foredrag, udført blodtryksmåling og/eller udført indsamlingsaktiviteter såsom landsindsamlingen den 24. april Hvilke af følgende opgaver har du som frivillig udført inden for de seneste 12 måneder? Pct. Andet Afholdt regionale børneklubaktiviteter Afholdt aktiviteter for indlagte børn på hospital Udført bestyrelsesopgaver Registreret hjertestarter Arrangeret kurser/demonstrationer i livreddende førstehjælp Indsamlingsaktiviteter (eks. landsindsamling d. 24. april 2016) Hjulpet til ved/arrangeret events, messer, stande o. lign. Arrangeret kampagneaktiviteter (eks. Elsk Hjertet, Gør Noget) Arrangeret kost- og madlavningsaktiviteter Arrangeret andre motionsaktiviteter (eks. cykling og løb) Arrangeret gå-/vandreture (eks. Hjertestier og Kystvandring) Etablering/vedligeholdelse af Hjertestier Udført andre opgaver ifm. Hjertemotion Instruktør/undervisning Selv holdt foredrag/oplæg Hjulpet til ved/arrangeret foredrag Hjulpet til ved/arrangeret Hjertecafe Frivillig patientstøtte eller frivillig forælder (fx på hospital) Blodtryksmåling N=477. Besvarelserne summer ikke til 100 pct. da det var muligt for respondenterne at sætte kryds ved flere kategorier. Se hele svarteksten i bilag 1. Ved et nærmere kig på, hvem der udfører hvilke opgaver, ses det, at der er forskel på de kvindelige og mandlige frivilliges arbejdsopgaver. Eksempelvis er det mere udbredt at udføre bestyrelsesopgaver, etablere hjertestier og arrangere events blandt de mandlige frivillige, mens de kvindelige frivillige i højere grad udfører indsamlingsaktiviteter og afholder aktiviteter for hospitalsindlagte børn. Denne fordeling, hvor mændene i højere grad tager sig af bestyrelses- og praktisk arbejde, og kvinderne af omsorgsarbejdet, er meget genkendelig, og helt i tråd med tendenserne på såvel det sociale- /sundhedsmæssige område som andre frivillige områder. Side 17 af 63

18 Hvilke af følgende opgaver har du som frivillig udført inden for de seneste 12 måneder, andele betinget efter køn. Pct. Afholdt aktiviteter for indlagte børn på hospital Afholdt regionale børneklubaktiviteter Arrangeret kost- og madlavningsaktiviteter Registreret hjertestarter Instruktør/undervisning Andet Arrangeret andre motionsaktiviteter Arrangeret kampagneaktiviteter Selv holdt foredrag/oplæg Frivillig patientstøtte eller frivillig forælder Arrangeret kurser/demonstrationer i livreddende Etablering/vedligeholdelse af Hjertestier Arrangeret gå-/vandreture Udført andre opgaver ifm. Hjertemotion Hjulpet til ved/arrangeret events, messer, stande o. lign. Hjulpet til ved/arrangeret Hjertecafe Indsamlingsaktiviteter (eks. landsindsamling d. 24. april Hjulpet til ved/arrangeret foredrag Udført bestyrelsesopgaver Blodtryksmåling Mænd Kvinder N=416. Besvarelserne summer ikke til 100 pct. da det var muligt for respondenterne at sætte kryds ved flere kategorier. Vær opmærksom på, at N i denne figur er forskelligt fra N i foregående figur. Det er væsentligt at nævne, at ovenstående besvarelser indikerer, hvor mange forskellige slags opgaver de frivillige har varetaget og ikke hvor mange timer eller antal gange, de frivillige har udført den pågældende opgave. I næste afsnit vil vi se nærmere på de frivilliges tidsforbrug, og deres oplevelse heraf. Tidsforbrug De frivilliges arbejdsindsats spænder bredt fra involvering en enkelt gang til over 30 timers indsats per måned. Det hører dog til sjældenhederne (5 pct.), at en frivillig bruger over 30 timer om måneden på sit arbejde i Hjerteforeningen. Side 18 af 63

19 Hvor meget tid bruger du i gennemsnit på din frivillige indsats pr. måned? Pct. Har kun været involveret én gang Fra 30 timer og opefter Fra 20 op til 30 timer Fra 10 op til 20 timer Fra 5 op til 10 timer Fra 3 op til 5 timer Op til 3 timer N=476. Den største gruppe af frivillige bruger mellem 5 og 10 timer om måneden. En landsdækkende undersøgelse af befolkningens frivillige arbejde viste, at frivillige på alle områder i gennemsnit brugte 16 timer per måned, og for frivillige på det sociale og sundhedsmæssige område var det gennemsnitlige antal timer 12 (SFI 14:09). Af metodiske årsager er det ikke muligt direkte at sammenligne denne undersøgelses tal med ovennævnte landsgennemsnit. Dog bruger 27,3 pct. af Hjerteforeningens frivillige i gennemsnit 10 eller flere timer om måneden på det frivillige arbejde, mens 60 pct. bruger op til 10 timer pr. måned. Dette tyder på, at Hjerteforeningens frivillige muligvis ligger en smule lavere end landsgennemsnittet på det sociale og sundhedsmæssige område. Det kan hænge sammen med, at gruppen af frivillige udgøres af personer med en hjertesygdom og/eller tilhører den ældre del af befolkningen. Hvis vi i samme ombæring betragter de frivilliges vurdering af deres timemæssige indsats i Hjerteforeningen, er der en god balance i deres tidsforbrug på det frivillige arbejde. Hele 76 pct. vurderer, at tiden, de normalvis bruger er passende, mens 10 pct. vurderer, at de bruger for meget tid på deres frivillige arbejde i Hjerteforeningen og 5,9 pct. vurderer at de bruger for lidt tid. Side 19 af 63

20 Vil du vurdere, at den tid, du normalvis bruger på frivilligt arbejde i Hjerteforeningen overvejende er passende, for lidt eller for meget? Pct. For meget Passende For lidt N=475. Rammer for det frivillige arbejde I dette afsnit belyser vi rammerne for de frivilliges indsats. Det handler blandt andet om de forskellige støttestrukturer, der er i Hjerteforeningen og om samarbejdet internt. Støtte og rådgivning På spørgsmålet om, hvilken type støtte, der vil kunne hjælpe de frivillige med at løfte deres frivilligopgaver, var det hyppigste svar uddannelse og kurser angivet af knap 37 pct. af de frivillige. De frivilliges samlede vurdering af muligheden for at få støtte gennem kurser og uddannelsestilbud er overvejende god til hverken/eller, mens 25 pct. desuden svarer ved ikke til spørgsmålet Hvordan vil du samlet set vurdere de følgende muligheder for støtte, rådgivning, viden, information mv. fra Hjerteforeningen? Uddannelsestilbud og kurser, pct Særdeles god God Hverken/eller Utilstrækkelig Særdeles utilstrækkelig N=436. Side 20 af 63

21 Hver femte frivillige (21,1 pct.) angiver også netværk, som en støttetype. I mange sammenhænge hænger netværksdannelse netop tæt sammen med uddannelses- og kursusmuligheder. Dvs. netværk mellem frivillige udspringer meget ofte ud fra, at man har deltaget i fælles kursusaktiviteter. Den støttemulighed som næst-flest frivillige sætter kryds ved, er velkomstpakker: 35,3 pct. mener således, at velkomstpakker er en af de måder hvorpå man som frivillige kan være klædt på til sine opgaver. Velkomstpakker er et led i modtagelsen af nye frivillige, og en del af rekrutteringsstrategien og netop rekruttering er noget, der foregår i hverdagen. Hele 78 pct. af Hjerteforeningens frivillige har anbefalet andre at blive frivillige i foreningen Har du anbefalet andre at blive frivillige i Hjerteforeningen? Pct. 19% 3% Ja Nej 78% N=417. Rekruttering er dog generelt ikke nogen let øvelse, hvilket også afspejles i de frivilliges svar på, hvordan man griber opgaven an. Hovedparten af de frivillige (44 pct.) svarer i nogen grad på netop dette spørgsmål. Der er dog tæt på 25 pct. af de frivillige, der har angivet, at de i høj grad eller meget høj grad ved, hvordan de skal gribe rekrutteringen an. Side 21 af 63

22 Hvis du skulle rekruttere nye frivillige til Hjerteforeningen, i hvor høj grad ved du da, hvordan du skal gribe det an? Pct. Slet ikke I meget mindre grad I mindre grad Hverken/eller I nogen grad I høj grad I meget høj grad N=424. Støtte, der har en mere praktisk karakter er administrativ hjælp såsom kopiering, hjælp til medlemslister mv. 28,5 pct. af de frivillige angiver, at dette vil være en støtte i deres frivillige arbejde. Andre, men knap så efterspurgte støtteaktiviteter, er aktivitetsmanualer (17,4 pct.), merchandise (9,3 pct.), supervision (8,6 pct.) og føl- /mentorordninger fra andre frivillige (5,6 pct.). Endelig er det godt hver fjerde (26,5 pct.), der svarer ved ikke på spørgsmålet om, hvad der vil kunne hjælpe dem med at løfte deres frivilligopgaver. En mere indirekte form for støtte kan siges at være, hvordan de frivillige oplever, at der er opbakning til deres egne lokale initiativer og ideer. Den største opbakning oplever de frivillige kommer fra netop andre frivillige såsom bestyrelser, udvalg mv. (65,3 pct. har svaret i høj grad eller meget høj grad). Rådgivningen (31,7 pct.) og Administrationen (33,3 pct.) opleves som de enheder, der yder mindst opbakning og støtte til lokale initiativer. De regionale konsulenter placerer sig et sted i midten med 47,7 pct. af de frivillige, der i høj eller i meget høj grad oplever en opbakning til lokale initiativer. Side 22 af 63

23 I hvilket omfang oplever du, at der er opbakning og støtte til egne, lokale initiativer og ideer fra... Pct I meget høj grad I høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad I meget mindre grad Slet ikke N=426. Uagtet opbakningen til lokale initiativer og ideer, så oplever langt hovedparten af de frivillige i høj grad eller meget høj grad at have frihed til at føre nye ideer ud i livet (47,7 pct.). Omvendt er der også en halvdel af de frivillige, som enten ikke oplever samme grad af frihed eller ikke ved, om den er til stede. Side 23 af 63

24 I hvilket omfang oplever du, at der i dit frivillige arbejde, er frihed til at føre nye ideer ud i livet? Pct. Slet ikke I meget mindre grad I mindre grad Hverken/eller I nogen grad I høj grad I meget høj grad N=424. De frivillige blev desuden bedt om at vurdere forskellige former for støtte, rådgivning, viden og information fra Hjerteforeningens side (se spørgsmålet i bilag 1). Den mere personlige og faglige støtte fra foreningens ansatte vurderer flertallet af de frivillige til at være særdeles god eller god : De regionale konsulenter (65,6 pct.), frivilligafdelingen/administrationen (62,3 pct.) og rådgivningen (52,8). De skriftlige informationer, der på forskellig vis udgives som støtte-, videns- eller rådgivningsmaterialer vurderes af de frivillige som særdeles god eller god med følgende fordeling: Frivillighåndbogen 49,6 pct. Frivillignet.hjerteforeningen.dk 49,6 pct. Frivillignyt (nyhedsbrev) 59,4 pct. Impuls (frivilligmagasin) 55,8 pct. Hjemmesiden generelt 59 pct. Udfordringer Den primære kilde til udfordringer er ifølge 29,5 pct. af de frivillige at finde i samarbejdet med andre frivillige. Desuden peger 26,6 pct. på personlige begrænsninger, såsom tid og helbred, som årsager til udfordringer som frivillig. Hele 17,7 pct. oplever, at befolkningens manglende interesse er en udfordring i deres frivillige arbejde. 15,3 pct. angiver, at økonomiske begrænsninger er en udfordring og ifølge 14,4 pct., er der udfordringer i samarbejdet med administrationen i Hjerteforeningen. Side 24 af 63

25 Samarbejdet med eksterne parter er endvidere en udfordring, der nævnes af de frivillige. Godt hver tiende (12,3 pct.) har således oplevet udfordringer i samarbejdet med kommunen, mens 6,8 pct. har oplevet udfordringer i samarbejdet med (sundheds)fagligt personale uden for Hjerteforeningen Har du som frivillig oplevet udfordringer... Pct. Andet Jeg har ikke oplevet nogen udfordringer På grund af manglende interesse i befolkningen I samarbejdet med kommunen I samarbejdet med (sundheds-)fagligt personale På grund af personlige begrænsninger På grund af personlige begrænsninger (tid) På grund af økonomiske begrænsninger I samarbejdet med administrationen I samarbejdet med andre frivillige N=424. Besvarelserne summer ikke til 100 pct. da det var muligt for respondenterne at sætte kryds ved flere kategorier. Udfordringer eller ej, så er Hjerteforeningens frivillige vedholdende, og hovedparten (52,6 pct.) har aldrig haft overvejelser om at stoppe. For de frivillige, der har haft denne overvejelse, men alligevel er fortsat, er det i høj grad forpligtelsen overfor sagen og de andre frivillige der nævnes. At man vil komme til at savne aktiviteten og fællesskabet, er dog også forhold, der motiverer frivillige til at fortsætte. Dette kommer vi nærmere ind på i rapportens anden del, som diskuterer, hvordan en styrkelse af fællesskab kan være med til at fastholde og motivere de frivillige i Hjerteforeningen. Side 25 af 63

26 Hvis du på et tidspunkt har overvejet at stoppe som frivillig i Hjerteforeningen, hvad var da den primære grund til, at du fortsatte? Pct. Mit helbred blev bedre Jeg fik bedre tid Andet Jeg følte mig forpligtet over for Hjerteforeningen Jeg ville savne fællesskabet Jeg ville savne aktiviteten Jeg følte mig forpligtet over for hjertesagen Der var ingen andre til at tage over Jeg følte mig forpligtet over for de andre frivillige Jeg har ikke overvejet at stoppe som frivillig N=456. Besvarelserne summer ikke til 100 pct. da det var muligt for respondenterne at sætte kryds ved flere kategorier. Side 26 af 63

27 Del 2 I denne del af rapporten, vil vi på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og interviewene, udfolde det hovedtema, vi mener udspringer af den viden vi har fået om Hjerteforeningens frivillige, og som også relaterer sig til opdraget for denne undersøgelse: Rekruttering, motivation og fastholdelse. Til sidst i afsnittet vil vi dog også præsentere et par få andre opmærksomhedspunkter, som er kommet frem særligt i interviewdelen. Det handler om at skabe lokale muligheder og rammer. Rekruttering, motivation og fastholdelse Neden for vil vi præsentere en række bud på overvejelser, der kan styrke en strategi for rekruttering af frivillige i Hjerteforeningen, og komme med en række forslag til initiativer, der kan øge motivation og fastholdelse blandt eksisterende frivillige. Forslagene bygger på vores viden og erfaringer, der er formidlet gennem forskellige publikationer. Se litteraturhenvisninger bagerst i rapporten. Vi tager indledningsvist afsæt i en videre analyse af målgrupper, motivationsfaktorer mv. blandt Hjerteforeningens frivillige. Hvis man betragter de frivillige mænd og kvinder i Hjerteforeningen ud fra forskellige egenskaber og forhold, som er undersøgt i rapportens Del 1, ser de to idealtypiske frivillige i Hjerteforeningen cirka således ud: Den frivillige kvinde Er 61 år gammel Er pårørende til en hjertesyg Er uden for arbejdsmarkedet og modtager alderspension Er også frivillig i andre sammenhænge end i Hjerteforeningen Har en kort eller mellemlang videregående uddannelse Har oftest foretaget blodtryksmåling eller deltaget i indsamlingsaktiviteter de seneste 12 måneder Har i gennemsnit udført ca. 4 forskellige slags opgaver som frivillig i Hjerteforeningen de seneste 12 måneder Den frivillige mand Er 66 år gammel Har en hjertesygdom Er uden for arbejdsmarkedet og modtager alderspension Er også frivillig i andre sammenhænge end i Hjerteforeningen Har en faglig, mellemlang eller lang videregående uddannelse Har oftest udført bestyrelsesarbejde eller hjulpet til ved/arrangeret foredrag de seneste 12 måneder Har i gennemsnit udført ca. 5 forskellige slags opgaver som frivillig i Hjerteforeningen de seneste 12 måneder De mange ældre frivillige hænger naturligt sammen med, at den største andel af danskere, der får en hjertesygdom netop er ældre. Mange af dem, melder sig ind i Hjerteforeningen, og når helbredet tillader det, ønsker de at give noget igen til Side 27 af 63

28 hjertesagen og til andre medlemmer. Som en af de frivillige, der blev interviewet, udtrykker det: Ja altså, jeg blev hjerteopereret, og så synes jeg det var tiden til, at jeg meldte mig under fanerne fordi jeg fandt ud af, at der faktisk ville være brug for sådan nogle som mig, som havde været tingene igennem, og hvor folk har brug for at snakke med en og høre, hvordan kommer man igennem det, og hvordan kommer man ud på den anden side. Det er oftere mænd, der rammes af kredsløbssygdomme, og derfor er det interessant at se, at i Hjerteforeningen er to tredjedele af de frivillige mænd (66 pct.) hjertesyge, mens det er under en tredjedel (31,5 pct.) af de frivillige kvinder, der selv er hjertesyge. Det peger på, at når mændene bliver syge, så følger kvinderne så at sige med, som frivillige. Sådan ser billedet ud nu. Spørgsmålet er, om det er et generationsspørgsmål eller om fremtidens (ægte)par, vil vælge anderledes? At Hjerteforeningen har en noget højere andel af kvinder, der er frivillige, kan dog have mange årsager og bl.a. også dreje sig om kvinders lidt længere levealder og at kvinder generelt set ofte tiltrækkes af og varetager frivillige omsorgsopgaver. Igennem tiderne har vi altid set en højere andel af kvinder end mænd på det frivillige sociale- og sundhedsmæssige område. Så i den forstand adskiller Hjerteforeningens frivillige sig ikke fra frivillige generelt på dette område. En velovervejet rekruttering to mulige veje At vi danskere engagerer os i frivilligt arbejde hænger ofte sammen med vores livsomstændigheder. Det ved vi fra forskning og det ser vi i praksis: Vi får børn, og bliver derigennem engageret i forældrebestyrelser, i børnenes sports- og fritidsaktiviteter mv., vi eller vores pårørende bliver ramt af en sygdom, og derfor ønsker aktivt at støtte op om disse patientforeningers arbejde, eller lignende. Statistisk set ved vi også, at en af de mest hyppige anledninger til, at vi kommer i gang med det frivillige arbejde, er at vi bliver spurgt. Den såkaldte mund-til-øre metode er tilsyneladende den mest effektive og sikre måde at få nye frivillige på. Det vil typisk være, at folk, der allerede er engageret opfordrer venner, bekendte, naboer, arbejdskollegaer mv. til at stille op til en (bestyrelses)post, til at hjælpe til ved et arrangement eller hvad det frivillige arbejde nu end går ud på. Så vi på Hjerteforeningens frivillige (i Del 1), var det også den personlige opfordring og berørtheden, der var de hyppigste anledninger til at blive frivillig i Hjerteforeningen. Side 28 af 63

29 Selvom der er mange sammenfald til det generelle billede af frivilligheden blandt organisationer, der ligner Hjerteforeningen, er det fortsat vigtigt at have for øje, hvem foreningen ønsker at rekruttere. Her kan mange faktorer spille ind. Det handler bl.a. om den eller de primære målgrupper, som Hjerteforeningen henvender sig til i det hele taget, hvilke aktiviteter, man ønsker at udbyde og hvilke persongrupper, der er tilgængelige at rekruttere fra. Det typiske billede af de frivillige, som denne undersøgelse identificerer, kan bruges til at forstå den målgruppe, som på baggrund af Hjerteforeningens eksisterende prioriteringer, har valgt at blive frivillig. Er det denne gruppe, man ønsker flere af? Er der andre målgrupper, man ønsker skal engageres i det frivillige arbejde? Svarene på disse spørgsmål, er forudsætningen for de næste skridt, der skal foretages i planlægningen af en fremtidig frivilligrekruttering. Vi præsenterer her to mulige veje: VEJ 1. FLERE AF SAMME TYPE FRIVILLIGE Ønsker Hjerteforeningen at få flere frivillige med profiler, der ligner dem, som tegner foreningens eksisterende frivilligkorps, kan man se på, hvor man med størst mulig succes får kontakt til denne gruppe. HVOR De er medlemmer af Hjerteforeningen som hjertesyg/hjerteopereret eller pårørende, hvorfor de med stor sandsynlighed har kontakt til hjerteafdelingen på et sygehus og/eller deltager i Hjerteforeningens aktiviteter. HVORDAN Spørg eksisterende medlemmer om de ønsker at være frivillige. Denne gruppe er langt mere tilgængelig og tilbøjelig til at lade sig engagere, idet de allerede støtter op om sagen. Hvis man betragter de frivilliges motivationsfaktorer, er det særligt det at gøre noget for andre, der er udslagsgivende. Derfor er det nærliggende at bruge denne viden som afsæt til at motivere eksisterende medlemmer ved at vise dem, hvordan de som frivillig kan bidrage til at hjælpe andre. VEJ 2. ANDRE TYPER AF FRIVILIGE Ønsker man andre målgrupper engageret, er første opgave at definere, hvem der er tale om. Her kan det være en god ide at tænke på køn, alder, beskæftigelse, frivilligt engagement, berørthed, geografisk placering og lignende parametre. Er der behov for at prioritere indsatsen således, at flere af den ønskede målgruppe motiveres til at blive frivillig? Vær opmærksom på, at man godt kan fokusere sin rekruttering i en bestemt retning for eksempelvis at få flere mænd eller yngre mennesker til at blive frivillige, hvis der er behov for disse målgrupper. Vær dog opmærksom på ikke at komme til at diskriminere mod målgrupper, der ikke matcher den gruppe, man har valgt at fokusere Side 29 af 63

30 på. Ofte er der plads til alle frivillige, så længe de oplever, at deres motivation kan fastholdes. HVOR Det kommer naturligvis an på fokuseringen i rekrutteringen, hvor man finder de frivillige, der ønskes flere af. Er det eksempelvis professionelle inden for et eller flere givne fag, kan det være relevant at annoncere i fagblade, på uddannelsesinstitutioner og lignende steder. HVORDAN Igen er tilgangen betinget af målgruppen, man ønsker at rekruttere. Ønsker man f.eks. at flere mænd bliver frivillige i Hjerteforeningen, kan det være en strategi at reklamere særligt meget for Hjerteforeningens aktiviteter, som flest frivillige mænd engagerer sig i, nemlig bestyrelsesarbejde, etablering af hjertestier, arrangere foredrag, blodtryksmåling mm. Rekruttering af nye målgrupper I det følgende præsenteres en række opmærksomhedspunkter ved rekruttering af tre konkrete typer af frivillige, som kan tænkes at være relevante målgrupper for Hjerteforeningen. Det er væsentligt at bemærke, at rekruttering af nye målgrupper ofte kræver en målrettet indsats. Derfor er det muligvis en fordel at prioritere rekrutteringsindsatsen og fokusere på én målgruppe af gangen. Bemærk endvidere, at opmærksomhedspunkterne ikke er udtømmende, da både viden og praksiserfaringer omkring rekruttering er omfattende. Unge I rekruttering af unge til et frivilligt engagement, er der en række generelle forhold, som ofte bidrager positivt til denne målgruppes motivation. Unge kan forstås på mange måder, men her taler vi primært om voksne unge cirka i alderen år. Kortvarig, overskuelig og tidsafgrænset opgave: Tilbuddene til de unge er mange, og det skal være okay at gå nye veje, hvis den unge ønsker at prøve noget af. Midlertidighed er et grundvilkår for unge i dag, de vil ofte være på vej mod nye horisonter. For at sikre, at det ikke får negative konsekvenser for foreningens arbejde og bæredygtighed, er det en god ide at designe arbejdsopgaverne på en måde som tilgodeser omskiftelighed. Konkrete og let tilgængelige opgaver er attraktive, og det er vigtigt med en klar udmelding om, hvor megen tid de unge forventes at lægge i arbejdet. Hav gerne et konkret start- og sluttidspunkt for opgaven. Noget til CV et: For mange unge er en del af motivationen til det frivillige arbejde, at deres indsats honoreres ved at bidrage til vedkommendes professionelle portefølje. Som ung har man haft færre år til at opbygge erfaring på arbejdsmarkedet, og med en Side 30 af 63

31 hård konkurrence om de attraktive jobs, kan det frivillige arbejde være en genvej til et stærkere CV. Det kan med fordel betragtes som en styrke ved de unge, idet de ofte tager opgaven seriøst og er villige til at lære noget nyt. Relater og design gerne de frivillige opgaver til de unges ønsker om kompetenceudvikling eller drømmejob. Vær dog ikke bekymret for om unge, der gerne vil bruge det frivillige arbejde til at styrke CV et, alene har et egennyttigt motiv. Undersøgelser viser, at det ikke er et enten-eller spørgsmål, men et både-og. For unge er værdien og formålet med indsatsen vigtig, og de er motiveret af at gøre en forskel. Og kan ens frivillige arbejde gavne CV et, er det bare et ekstra plus. Skab et ungemiljø: Ungdom er en tid for identitetsudvikling bl.a. gennem spejling i personer, man kan relatere til. Derfor foretrækker mange unge at indgå i fællesskaber og sammenhænge, hvor andre unge også er at finde. Styrk derfor gerne det sociale og fællesskabet. Forskning har vist, at det er aktiviteten, der trækker unge ind i det frivillige arbejde, men at det er relationen, der fastholder. Tænk her relationen som netop den kontakt og samvær man kan have med andre (unge). Hjerteforeningens relevans for de unge: Konkurrencen og mulighederne er som sagt mange for de unge, og hvorfor skulle de netop vælge at lægge deres frivillige kræfter i Hjerteforeningen? Som forening er det vigtigt at tænke over, hvordan arbejdet og sagen er relevant og attraktiv for den unge at blive en del af. Sandsynligheden for at blive ramt af en hjerte-kar-sygdom er relativt lille for de unge, hvis de ikke allerede har en medfødt eller tidligt erhvervet hjertesygdom. Kan det handle om fokus på de unges forældre, risikoen for at få et barn med en hjertesygdom eller noget tredje? Skal der overhovedet være en personlig risiko forbundet med anledningen til de unges engagement, eller skal der fokuseres på noget andet? Børnefamilier I rekruttering af frivillige fra børnefamilier, er det væsentligt at gøre sig klart, om der er tale om familier med et hjertesygt barn, om børnefamilier generelt, om der er en eller flere forældre, børn osv. Der er med stor sandsynlighed forskel på ressourcer og behov i de forskellige typer af familier. Involvering af hele familien: For at tiltrække frivillige fra børnefamilier kan det være et incitament at tænke i aktiviteter og opgaver, der involverer hele familien på en meningsfuld måde for de enkelte familiemedlemmer. Hvis der fx er tale om familier med hjertesyge børn, kan det være en anledning til at børnene netop kan være børn og ikke hjertebørn, og søskende kan få lov at være børn og ikke pårørende søskende. Samarbejde med børneorganisationer: Konkurrencen om de frivilliges (og medlemmernes) tid er hård, og derfor kræves der et højt kvalitetsniveau af de frivillige organisationer for at gøre disse attraktive for målgruppen. Derfor kan det være Side 31 af 63

32 meningsfuldt at alliere sig med andre organisationer, der har ekspertise på områder, som Hjerteforeningen ikke nødvendigvis selv har ressourcer til at udvikle. For børnefamiliernes vedkommende kan det dreje sig om børneorganisationer/- foreninger. Gør familielivet lettere: Det kan ofte opleves som en byrde eller stressfaktor at familien (hvad enten det er børnene, de voksne eller hele familien) skal deltage i aktiviteter midt i en travl hverdag. Derfor kan det være en god ide at tænke i organiseringsformer og aktiviteter, som både kan gøre dagligdagen nemmere samtidig med, at forældrene (og evt. de større søskende) kan bidrage til den frivillige indsats. Et eksempel kunne være, at der parallelt med en aktivitet blev arrangeret fællesspisning, og hvor indkøb og madlavningen gik på skift mellem familierne. Derved ville man kunne involvere sig og samtidig få det til bedre at hænge sammen på hjemmefronten. Fagprofessionelle Den fagprofessionelle målgruppe kan spænde vidt mht. både faglighed, alder osv. Derfor er det også med denne målgruppe væsentligt at gøre sig klart, hvem man ønsker at fokusere på, da interesser kan variere en stor del. De mest oplagte grupper af fagprofessionelle til rollen som frivillig, er studerende eller nyuddannede samt personer, som er gået på efterløn eller pension. Begge grupper har sandsynligvis mere tid til rådighed samt et ønske om at være tilknyttet et fagligt miljø uden for arbejdsmarkedet, sammenlignet med de midaldrende grupper af fagprofessionelle, der ofte vil være i job. De faglige spor kan desuden være mange og spænde fra medicinsk uddannede læger og sygeplejersker til personer med en pædagogisk eller psykologisk baggrund. Endvidere kan det være it- eller økonomifaglige professionelle. Faglig udvikling og rollen som ekspert: En motivationsfaktor for den fagprofessionelle, er med stor sandsynlighed muligheden for faglig udvikling samt at kunne bidrage med sine faglige kompetencer. Det gælder den studerende såvel som den fagprofessionelle, der ikke længere er på arbejdsmarkedet. Den frivillige vil derfor efterspørge aktiviteter og opgaver, der matcher egne kompetencer. Fagligt frivilligmiljø: Den frivillige fagprofessionelle vil også være motiveret af at være tilknyttet en organisation, der tilbyder mulighed for lærings- eller uddannelsesaktiviteter. Skab derfor gerne udviklende rammer for de fagprofessionelle frivillige, hvor de kan mødes, udveksle erfaringer mv. Det kan være gennem kurser o.l., men det kan også være gennem (frivillig-)faglige netværk. Samarbejde med efterløns-, pensionist- og studenterklubber i faglige miljøer: Både til identifikation og rekruttering af denne målgruppe, men fx også til udvikling eller afholdelse af aktiviteter, kan det være relevant at have kontakt til og samarbejde med diverse studenter- og efterlønsklubber i de faglige foreninger. Ideen er, at man derved Side 32 af 63

33 har en indgang til at fortælle om Hjerteforeningens opgaver og formål både for at tiltrække nye frivillige, men også for at de nuværende frivillige kan skabe eller fastholde en faglig tilknytning til deres kommende eller tidligere erhverv. GENERELLE OVERVEJELSER UAFHÆNGIG AF VALGET Uanset hvilken vej eller hvilken type frivillige man ønsker at rekruttere flere af, er der en række generelle overvejelser i rekrutteringen og særligt hvilke kanaler, man benytter sig af. I et forsøg på at gøre det så ligetil som muligt at rekruttere frivillige, er det oplagt at bruge eksisterende kommunikationskanaler. Det kunne eksempelvis være at lægge en folder om frivillighed i Hjerteforeningen ved det materiale, en hjertepatient får udleveret ifm. sygehusbesøg osv. Flere af de frivillige, som blev interviewet til undersøgelsen nævner, at de selv blev aktive i Hjerteforeningen ad denne vej. En anden oplagt rekrutteringskanal er de eksisterende frivillige. Det er muligt, at de både kan og vil tage en ekstra tørn med det frivillige arbejde. Som vores forskellige undersøgelser viste, er det nemlig ofte sådan, at de som allerede er aktive, er mere tilbøjelige til at være frivillige. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at en gruppe af Hjerteforeningens frivillige (ca. 10 pct.) allerede oplever at have for meget at lave som frivillig. Vær derfor forsigtig med at overtale eksisterende frivillige til at levere en øget indsats. Den personlige henvendelse er oftest den mest effektive. Derfor kunne en del af rekrutteringsstrategien være at give nuværende frivillige en række værktøjer til at bidrage til rekrutteringen gennem deres netværk. Denne tilgang er mest effektiv ved rekruttering af frivillige, som ligner de frivillige, der allerede er aktive, idet sandsynligheden for, at den frivilliges netværk består af personer, der minder om vedkommende selv, er større end at den består af netop den nye målgruppe, som man ønsker at rekruttere fra. IDÉ: REKRUTTERINGSKURSUS FOR FRIVILLIGE Det var interessant at lytte til de frivilliges oplevelser af behovet for flere frivillige i Hjerteforeningen. Den generelle opfattelse var, at man ikke vidste, om der var brug for flere frivillige, hvilket videre kaldte på, at de frivillige ikke selv oplevede: 1) At have et overblik over arbejdsopgaverne og omfanget af frivillige til rådighed; 2) At have ansvaret for dette overblik eller for rekrutteringen i det hele taget. Desuden angav 25 pct., at de i høj grad eller meget høj grad ved, hvordan de skal gribe rekrutteringen an. De resterende 75 pct. var i mindre grad parate til at rekruttere nye frivillige. Der er således et stort potentiale for at klæde disse frivillige endnu bedre på til rekrutteringsopgaven. Denne viden kan være særlig anvendelig til udvikling af en rekrutteringsstrategi i Hjerteforeningen. Selvom opfordringen til at blive frivillig oftest er mest virkningsfuld, Side 33 af 63

34 hvis den er personlig, er det muligt at udvikle og anvende metoder til at klæde frivillig og ansatte bedre på til at kunne opfordre frivillige personligt. Desuden er det afgørende, at de frivillige har kendskab til behovet for flere frivillige, således at de kan have øje for dette, når de møder medlemmer eller andre potentielle frivillige. En måde at forberede frivillige bedre til rekrutteringen af nye frivillige, kan være at udbyde et rekrutteringskursus. Dette skulle dels give de frivillige nogle redskaber til at identificere behovet for frivillige i deres egen lokale kontekst ved at få øje på, hvilke opgaver, der er behov for hjælp til, hvilke egenskaber/kompetencer /interesser, man som frivillig bør besidde for at varetage opgaven. Dels skulle kurset træne de frivillige i at præsentere hjertesagen og det, der motiverer den frivillige indsats, over for nye potentielle frivillige. Desuden kunne et rekrutteringskursus også sætte fokus på de mere konkrete og praktiske forhold med hensyn til indgangen til Hjerteforeningen. Det følgende afsnit vil komme ind på, hvordan det kan gøres lettere for en ny frivillig at engagere sig i Hjerteforeningens arbejde samt hvilke fordele og muligheder, der er ved at have én indgang og et fast introduktionsforløb for nye frivillige. En konkret velkomst I undersøgelsens kvalitative del blev det tydeligt, at flere frivillige havde savnet en introduktion, da de var frivillige i Hjerteforeningen første gang. For flere frivilliges vedkommende ligger dette mange år tilbage, og selvom de ikke husker den første tid så tydeligt, var det samlede budskab, at en velkomstpakke og/eller introduktionskursus ville være til gavn for de nye frivillige og for eksisterende frivillige. Således, at der opstår færre misforståelser og de frivillige skal bruge mindre tid på at sætte nye ind i Hjerteforeningens arbejde generelt mv. Et tiltag med en velkomstpakke er også allerede præsenteret i Hjerteforeningens frivilligpolitik & frivilligstrategi Og i den forstand bakkes ideen op af de frivillige: 35,3 pct. af de frivillige peger netop på, at en velkomstpakke kan være en brugbar støtte til at komme hurtigt og gnidningsfrit i gang med det frivillige arbejde i Hjerteforeningen. En velkomstpakke kan bestå af mange ting. Ud over at være et fysisk materiale om Hjerteforeningens formål, om det frivillige engagement, organisationens opbygning mv., kan velkomstpakken også være et intromøde eller kursus, som kan udbydes lokalt såvel som nationalt. Fordelen ved møder og kurser er, at det giver de nye frivillige sociale relationer og et netværk fra første færd, som kan danne grundlag for en styrket tilknytning til Hjerteforeningen, og dermed øge sandsynligheden for fastholdelse på længere sigt. Side 34 af 63

35 IDÉ: KONKRETE OG AFGRÆNSEDE OPGAVER Inden en potentiel frivillig siger ja til at engagere sig i arbejdet i Hjerteforeningen, kan det være en god idé, at vedkommende ved noget om opgaven: Hvilke opgaver findes? Hvad indebærer de? Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge? Hvilke kompetencer efterspørges? Hvad binder jeg mig til? Osv. Det er vigtigt for de unge, som beskrevet ovenfor, men det er også vigtigt for andre frivillige. Alt dette forudsætter et overblik over mulige frivilligopgaver, som meget sandsynligt varierer på tværs af lokalforeninger, patientklubber og andre grupper. Derfor kan det være en udfordring, og måske endda uhensigtsmæssigt at udarbejde generiske beskrivelser af lokale frivilligopgaver. En vej at gå kunne dog være at frivillige, evt. med administrationen som tovholder, i samarbejde på tværs af forskellige lokalforeninger, frivilliggrupper og -klubber beskriver konkrete opgaver, som går igen i diverse sammenhænge. Alternativt kan det være meningsfuldt at frivillige tovholdere, bestyrelsesmedlemmer eller andre frivillige ledere afgrænser og specificerer frivilligopgaver i samarbejde med aktivitetsfrivillige - uden at disse beskrivelser nødvendigvis skal være generiske på tværs af forskellige (lokale) frivilliggrupper. En frivillig opgavebeskrivelse kunne eksempelvis indeholde følgende oplysninger: Opgavens navn/titel: Hvad skal den frivillige lave? Fx kasserer i lokalforening, indsamler til Landsindsamling, patientrådgiver på sygehus Starttidspunkt: Er der en startdato? Fx generalforsamling den xx, på dagen for Landsindsamling den xx, hurtigst muligt Sluttidspunkt: Er der en slutdato? Fx en bestyrelsesperiode (2 år), en dags aktivitet, ubegrænset (dog minimum 6 måneder) Kompetencer: Er der behov for særlige kompetencer? Fx viden om økonomi, regnskaber, budgetter, tale åbent og imødekommende med fremmede mennesker, du skal selv være patient, empati Interesseområde/stikord: Fx økonomi, fundraising, rådgivning Tidsforbrug per uge: Fx cirka to-tre timer/uge, cirka fire timer på én dag (om året), min. 3 timer hver anden uge Fleksibilitet: Er det muligt at komme og gå i perioder med spidsbelastning i andre sammenhænge såsom sygdom, eksamener, deadlines på arbejde, ferieorlov mm. og hvordan? Fastholdelse gennem motivation Hvor anledninger, som beskrevet tidligere, er det, der får frivillige ind i en frivillig sammenhæng, er motiver en slags fastholdelsesmekanisme. Og i dette spørgsmål så vi blandt andet, at det, at man lærer noget nyt og får nye kompetencer havde betydning for en meget stor andel af de frivillige. KURSER SKABER FÆLLESSKAB Side 35 af 63

36 Hvor kurser kan være et godt redskab i en introduktionsfase, som vi så ovenfor, er kurser og uddannelsesaktiviteter også et tilbud, der kan bidrage til fastholdelsen. Og de frivillige er i høj grad parate til at benytte sig af kurser, idet 36,9 pct. af de frivillige mente, at uddannelse og kurser kan hjælpe dem med at løfte deres frivillige opgaver. En af de afledte fordele ved kurser for frivillige, er, udover den viden, de kompetencer og færdigheder, de frivillige opnår ved deltagelse, at de frivillige møder andre frivillige i en sammenhæng, hvor det er helt oplagt at erfaringsudveksle og lære noget nyt i fællesskab med ligesindede. Begge dele er med til at skabe et øget tilhørsforhold til foreningen, som bidrager til fastholdelse af de frivillige (Bundgård 2016). Samtidig vil kurser og uddannelsesaktiviteter også være en arena for netværksdannelse og socialt samvær, som ligeledes efterspørges af de frivillige. I den forstand er det vigtigt at have for øje, at en metode til fastholdelse er at opdyrke fællesskabsfølelsen blandt de frivillige. Hvis den frivillige oplever et socialt tilhørsforhold vil vedkommende også være mere tilbøjelig til at føle sig forpligtet over for sine frivillige kollegaer i arbejdet. Dette mindsker risikoen for at stoppe som frivillig i Hjerteforeningen, hvilket figuren om årsager til at fortsætte i Hjerteforeningen viste i Del 1. Det er dog ikke ligegyldigt hvad de udbudte kurser handler om. Her er det vigtigt at blive klogere på, dels hvilke behov de frivillige har og dels hvilke behov organisationen har. En afstikker om rammer I dette afsluttende afsnit, vil vi kort præsentere et par opmærksomhedspunkter, som ikke direkte relaterer sig til viden og anbefalinger om rekruttering, motivation og fastholdelse af frivillige, men som dog alligevel er vedkommende, og handler om de rammer og vilkår frivillige agerer inden for. Lokale muligheder Hjerteforeningens frivillige er at finde i næste alle landets kommuner (se landkortet i Del 1). I regionerne sidder de regionale konsulenter og i hovedstaden ligger administrationen. Denne organisering genfindes i mange landsdækkende foreninger og frivillige organisationer. En oplevelse, der også genfindes i mange landsdækkende foreninger, er at man ude i lokalafdelingerne synes, at der er langt til København. Dvs. der opleves en afstand mellem de lokale og centrale enheder. Dette er ikke kun et dansk fænomen og måske en tendens i tiden, som fx norsk frivillighedsforskning har påpeget (blandt andet Håkon Lorentzen, tidligere Institutt for samfunnsforskning). Eller måske er det et grundvilkår for netop store, landsdækkende organisationer. Side 36 af 63

37 En sådan afstandsdiskussion vil ofte komme til udtryk i spørgsmål om retten til eller graden af selvbestemmelse eller når der træffes (upopulære) beslutninger centralt i en organisation. Blandt andet nævner flere af de frivillige, at beslutninger om centralisering af aktiviteter er frustrerende, og kan have konsekvenser for frivillige (fx i yderområderne i Danmark). det, der kan irritere mig lidt, det er, at det hele bliver styret ovenfra. Det behøver jeg jo i og for sig ikke bekymre mig om, for sådan er systemet jo bygget op, og hvis jeg ikke kan lide det, så må jeg jo bare stoppe. Til gengæld er der håb forude ifølge en anden frivillig: Det er en organisation, det er det, men jeg føler også, at Hjerteforeningen er i en transformation fra noget gammelt, topstyret, til noget mere breddestyret. Jeg oplever, at der sker noget derovre, man begynder at tage flere med på råd og få det mere strømlinet. Flere frivillige beskriver desuden, at kontakten til administrationen stort set altid går via en centralt placeret person i den lokale frivilliggruppe, såsom bestyrelsesformanden eller frivilligkoordinatoren. I en stor organisation er det ofte nødvendigt med en struktur, som på en simpel måde gør det muligt at kommunikere mellem lokale/regionale frivillige og foreningens nationale enheder. Eksempelvis ved, at der er én kontaktperson i lokalforeningen eller frivilliggruppen. Dette kræver imidlertid, at den lokale kontaktperson påtager sig ansvaret for at dele informationer med de andre frivillige. En frivillig fortæller, at hun ikke selv har nogen kontakt til administrationen, men at det netop sker via deres frivillige koordinator: Vi har en koordinator for vores gruppe, og det er den, der har den primære kontakt, og der får informationer Og hvis der er nogen mere overordnede ting, så er det koordinatoren, der får det at vide og melder det ud til os. Denne rapport skal ikke tage stilling til Hjerteforeningens strategier eller beslutninger, men blot konstatere, at når beslutninger træffes fra centralt hold og aktiviteter flyttes fra lokale til mere nationale enheder, påvirker det de lokale frivilliges handlemuligheder og deres mulighed for at give støtte til medlemmerne uagtet om påvirkningen er oplevet eller reel. Side 37 af 63

38 Det er imidlertid en af Hjerteforeningens styrker, at den er så velrepræsenteret i alle kommuner og i store såvel som små samfund. Derfor er en mulighed også at tænke i lokale løsninger, fx i de tilfælde, hvor aktiviteter samles og centraliseres og hvor der er en risiko for at afstanden mellem den frivillige/medlemmet og aktiviteten øges. Træk eventuelt mere på de lokale kræfter og ressourcer, og hjælp hinanden på tværs af lokalforeninger, patientklubber, motionsklubber m.fl. At samarbejde mere på tværs i lokalområderne, vil dog kræve en øget koordinering og indsats både fra de lokale enheders side og centralt fra Hjerteforeningens side. Administrationen og/eller de regionale konsulenter vil her have en opgave med at hjælpe den enkelte frivillige på vej, og understøtte dialogen og samarbejdet. Kommunen kan også medtænkes som en lokal ressource og mulig samarbejdspartner. Kommunerne står selv med en lokal udfordring mht. sundheds- og forebyggelsesindsatsen, og efterspørger ofte alternative lokale løsninger. Der er så at sige et åbent vindue, og man kan opfordre lokalforeninger til at invitere sig selv inden for hos kommunen. Et eksempel på et lokal samarbejde finder man i Randers Kommune, hvor Sundhedscentret huser såvel offentlige som private og frivillige aktører på sundhedsområdet. Ud over at kunne konsultere læger, jordemødre og andre specialister, kan borgerne også møde forskellige patientforeninger og andre frivillige tilbud. Igen er det en opgave, der kræver god støtte fra Hjerteforeningens professionelle stab. Såvel det at opdyrke som vedligeholde en ekstern samarbejdsrelation kræver lyst, vilje, kontinuitet og kompetencer. I forhold til et frivilligt-kommunalt samarbejde, er nogle af de kendte udfordringer både forskellige arbejdskulturer, kvalitetsopfattelser og helt lavpraktisk forskellige arbejdstider. Som vi så i Del 1 er samarbejdet med eksterne offentlige samarbejdspartnere da også en udfordring for en del af Hjerteforeningens frivillige. Endvidere, som denne såvel som andre undersøgelser har vist, vil mange frivillige være mere tiltrukket af en konkret brugerrettet aktivitet end en ledelsesopgave, som samarbejdsrelationer vil være. Omvendt er der frivillige, der synes at denne type opgave og sjov og spændende. Lokal frihed Som beskrevet i Del 1, oplever flertallet af de frivillige i Hjerteforeningen at have frihed til at føre nye ideer ud i livet. Dette tegner et billede af en organisation, hvor der er fleksibilitet og muligheder for at skabe nye initiativer på græsrodsniveau. Som en af de frivillige fortæller: Ja, vi kan selv lave aktiviteter og tage initiativer det er os der bestemmer det, 100 pct. Der kommer ikke nogen og blander sig det fungerer rigtigt godt, for det er jo den helt rigtige måde at gøre det på. Side 38 af 63

39 Omvendt er der også en halvdel af de frivillige, som enten ikke oplever samme grad af frihed eller ikke ved, om den er til stede. At godt 10 pct. har svaret ved ikke til om der i det frivillige arbejde er frihed til at føre nye ideer ud i livet, kan skyldes, at nogle frivillige kun har været engageret i kort tid. For andres vedkommende kan det være fordi, de i det frivillige arbejde varetager nogle afgrænsede opgaver, som ikke i sig selv kræver en højere grad af frihed. Og derfor er det for denne gruppe heller ikke nødvendigvis behæftet med et ønske om, at det skal være anderledes. Dette kan analysen imidlertid ikke sige noget om. For at skabe en oplevelse af frihed blandt de frivillige i Hjerteforeningen, er det væsentligt at sikre en tæt dialog og kontakt mellem de frivillige og ansatte. Det peger flere informanter i undersøgelsen på, da de bliver spurgt til samarbejdet mellem administrationen og de frivillige. Eksempelvis fortæller en frivillig, at det på den ene side er vigtigt med selvbestemmelse og økonomisk frihed, men på den anden side, er det også vigtigt for de frivillige at opleve en tilstedeværelse af eller opmærksomhed fra de ansatte side: de [ansatte] sætter sig ikke ind i det, de kommer ikke ud og ser, hvem vi er og hvad det er for nogle aktiviteter vi har. De kommer ikke ind og arbejder sammen med os og ser, hvad det er for noget vi arbejder med. Det kunne de godt have gjort, men det sker ikke. Tilstedeværelsen eller nærværet vil for de frivillige have den betydning, at de ansatte i højere grad vil kunne forstå, hvad det vil sige at være frivillig i Hjerteforeningen, hvilke udfordringer afholdelse af aktiviteter indebærer osv. Alt sammen med det formål at kunne støtte og motivere de frivillige til deres fortsatte arbejde. I organisationer med både ansatte og frivillige, bør man have en opmærksomhed på netop denne sammensætning. Ligesom det er vigtigt at udvikle frivilligpolitikker, der fastsætter gode rammer for de frivillige, bør man også medtænke gode rammer for ansatte og især for samarbejdet og samspillet mellem de to medarbejdergrupper, der på mange måder er hinandens forudsætninger. Er der et godt match mellem frivillige og ansattes syn på foreningen, på sagen, på værdier, kulturen osv.? Hvis det er et ønske for organisationen at forbedre rammerne for udvikling af nye ideer, er der potentiale til at gøre mere for dette. Her er det netop forståelsen af frivillighedens DNA og muligheder, som de ansatte skal have et grundigt kendskab til for at skabe de rette forhold, som frivilligheden på bedst mulig vis kan vokse og udvikle sig under. Side 39 af 63

40 Del 3 Hovedpointer I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedpointer i punktform. Formålet med denne del er at give et hurtigt overblik over de emner, som rapporten har afdækket, og kan anvendes til den videre kommunikation om frivillighed i Hjerteforeningen. Kapitlet er todelt på samme måde som rapporten i øvrigt. Den ene del præsenterer de faktuelle fund, som er præsenteret i rapportens Del 1, mens den anden del præsenterer delkonklusionerne fra diskussionsemnerne i Del 2. Fakta om frivillighed i Hjerteforeningen Del 1 Gennemsnitsalderen blandt frivillige i Hjerteforeningen er 63,3 år og halvdelen af de frivillige er over 67 år gamle 61,1 pct. af Hjerteforeningens frivillige er kvinder, 38,9 pct. er mænd Knap 70 pct. af de frivillige har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse 54,6 pct. af de frivillige modtager alderspension og er uden for arbejdsmarkedet, 24 pct. er i beskæftigelse 51,9 pct. af Hjerteforeningens frivillige er også frivilligt engagerede i andre foreninger eller sammenhænge De frivillige befinder sig stort set i alle landets kommuner Tæt på halvdelen af Hjerteforeningens frivillige er selv hjertesyge (hhv. 45 pct. hjertesyge voksne og 2,9 pct. hjertesyge børn/unge) 17,5 pct. er pårørende til en hjertesyg voksen og 6,3 pct. er pårørende til et hjertesygt barn/ung 46 pct. af de frivillige blev engageret i Hjerteforeningen på baggrund af en personlig opfordring, og 39,5 havde interesse i forbindelse med egen situation Topscoreren for motivation er at man som frivillig er med til at hjælpe andre, mens det at styrke sit CV ingen betydning har for størstedelen af de frivillige i Hjerteforeningen De fleste frivillige i Hjerteforeningen har været frivillige i mere end to år og 73,8 pct. er aktive i en lokalforening Bestyrelsesarbejde er blandt de mest populære frivilligopgaver sammen med blodtryksmåling og afholdelse af foredrag Flest frivillige bruger mellem 5 og 10 timer per måned på deres frivillige arbejde i Hjerteforeningen, og langt de fleste frivillige (76 pct.) mener at deres tidsforbrug er passende 78 pct. af de frivillige har anbefalet andre at blive frivillige i Hjerteforeningen, men de fleste (43,8 pct.) mener dog, at de kun i nogen grad ved, hvordan de skal gribe rekruttering af frivillige an De frivillige oplever mest opbakning til nye ideer fra andre frivillige, og oplever generelt en høj grad af opbakning til at føre nye ideer ud i livet Det er primært i samarbejdet med andre frivillige, at de frivillige oplever udfordringer Side 40 af 63

41 Det er primært forpligtelsen over for andre frivillige, der får de frivillige til at blive, hvis de har overvejet at stoppe, selvom 52,6 pct. dog ikke har overvejet at stoppe som frivillig. Delkonklusioner Del 2 Rekruttering af frivillige kræver opmærksomhed på behovet blandt både frivillige og ansatte Det er vigtigt at identificere, hvem målgruppen for nye frivillige skal være. Det har betydning for, hvor man kan finde potentielle kandidater Rekruttering sker oftest bedst i en 1-til-1 relation. Klæd derfor de frivillige på til opgaven gennem kurser og ved at have én indgang til frivillighed Brug eksisterende kommunikationskanaler for at gøre rekrutteringsopgaven så simpel som muligt I rekruttering af specifikke målgrupper (unge, børnefamilier, fagprofessionelle) vær opmærksom på behov, karakteristika, motivationsfaktorer mv. for den enkelte gruppe. Prioritér om nødvendigt, og fokuser på én målgruppe af gangen Rekrutter fra medlemsskaren, hvis medlemmerne matcher behovet. Denne gruppe er allerede fortaler for foreningens arbejde og dermed lettere at rekruttere end en fremmed Udarbejd en velkomstpakke til alle nye frivillige. Overvej om den skal være generisk eller tilpasset lokale forhold Definer konkrete og afgrænsede opgaver, som præsenteres for den potentielle frivillige Udarbejd et alsidigt og anvendelsesorienteret kursusudbud som giver frivillige mulighed for at lære noget nyt sammen, danne sociale relationer og skabe en tilknytning til foreningen Tænk i lokale (samarbejds-)muligheder hjælp hinanden og inddrag kommunerne. Støt de frivillige ekstra godt i denne opgave fra centralt hold Styrk dialogen mellem frivillige og ansatte afklar hvem, der kommunikerer med hvem, og om hvad. Side 41 af 63

42 Metode Det følgende afsnit præsenterer datagrundlaget samt de empiriske metoder, som er anvendt i undersøgelsen af Hjerteforeningens frivillige. Undersøgelsen består hovedsageligt at to dele. Dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en kvalitativ interviewundersøgelse. Denne rapport bygger på analyser af spørgeskemaundersøgelsens resultater, suppleret med perspektiver fra de kvalitative interviews. Den kvalitative del skal således betragtes som en uddybning og nuancering af de tal, spørgeskemaundersøgelsen bidrager med. Spørgeskemaundersøgelsen Alle registrerede frivillige i Hjerteforeningens databaser og lister med tilhørende mailadresse har modtaget et link til spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev sendt til 865 unikke mailadresser, hvoraf 416 har besvaret hele spørgeskemaet, 57 har delvist besvaret skemaet eller blot klikket på linket. 50 respondenter har afvist anmodningen om besvarelse af spørgeskemaet, mens 342 ikke har klikket på linket til skemaet. Det giver en fuldstændig svarprocent på 48,1 pct Svar status. Pct. 6% 39% 48% 7% Gennemført Ufuldstændig Ikke svaret Afvist N=865. I analysen er der i visse tilfælde medtaget besvarelser fra respondenter, der kun delvist har udfyldt skemaet. Det er gjort for at øge nuancerne i besvarelserne. Med et analyseudvalg på 416 kan der ved variable med mange svarkategorier opstå statistisk usikkerhed. Side 42 af 63