dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Juni 2013 Tema: Projekt Tegn på sprog Skarnsknægten Emil er en laban Side 3 Forskellighed er en rigdom Side 5 Må vi også prøve på indonesisk? Side 7 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer august 2013 Alle sprog er velkomne Deltagelsen i forskningsprojektet Tegn Forskningsprojektet blev indledt i sommeren på sprog har gjort eleverne i 4.b på 2008 i fem udvalgte børnehaveklasser med en stor Herningvej Skole sprogligt nysgerrige. andel af tosprogede elever. Det ledes af lektor, ph.d. Helle Pia Laursen, DPU, der følger de ud - Hvordan lærer tosprogede børn at læse og skrive valgte klasser og indsamler data sammen med fem dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser forskningsmedarbejdere fra professionshøjskolerne. tosprogede elever? Disse spørgsmål belyses og Aktionsforskning besvares i det seksårige forskningsprojekt Tegn Efter fem års samarbejde med lærerne Jeanette på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive, som bl.a. indbefatter den nuværende 4.b på Winnie Østergaard, forskningsmedarbejder og lek- Nielsen, Marianne Dausel og Khiloud Khalil kender Herningvej Skole. tor på University College Nordjylland, Herningvej Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Skole og børnene i 4.b rigtigt godt. To gange om Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for året planlægger hun og lærerne undervisningsforløb, som typisk varer fire-fem formiddage. Børn og Undervisning, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, University Mens lærerne underviser, observerer hun eleverne og filmer undervisningen. Videooptagelserne College Nordjylland, tre andre professionshøjskoler samt Aarhus, Vejle, Odense, København og indgår i projektets analysedel og benyttes til drøftelser af, hvad der evt. kan gøres bedre og ander- Aalborg kommuner. Winnie Østergaards observationer og optagelser i 4.b er med til at gøre forskere og lærere klogere på, hvordan tosprogede elever lærer at læse og skrive dansk. Fortsættes side 2

2 Marianne Dausel lægger op til en øvelse, mens Winnie Østergaard optager hendes undervisning og elevernes reaktioner. Eleverne har lært Winnie Østergaard godt at kende igennem de fem år, hun er kommet i klassen. Så de er vant til, at hun går rundt og filmer. ledes i undervisningen. I projektet indgår også, at forskerne og de involverede lærere fra de fem skoler mødes til seminarer to gange årligt for at udveksle erfaringer og hente nye ideer til forløb. De sproglige ressourcer Udgangspunktet for projektet er, at man skal anerkende de sproglige ressourcer, som eleverne bringer med ind i skolen. Herningvej Skole adskiller sig fra de øvrige fire skoler i projektet ved, at klassen er tokulturel med en gruppe arabisksprogede elever og en arabisksproget lærer, der indgår i undervisningen. Derfor fokuseres der bl.a. på muligheden for at styrke elevernes læse- og skrivefærdigheder ved at inddrage det arabiske skriftssprog. Men klassens fem øvrige modersmål trækkes også ind i undervisningen sammen med andre sprog, som eleverne møder og kender til i dagligdagen. Vores forskning viser, at det er værdifuldt at trække det tværsproglige ind i klassen. Det giver umiddelbar glæde og øger selvtilliden, når barnet føler, at dets sprog er velkomment. Vi kan se, at det tværsproglige stimulerer elevernes interesse for sproget. Vi har f.eks. skrevet elevernes navne på dansk og arabisk og talt om skriftens grundlæggende princip at hvert bogstav har et navn, en lyd og en form. Vi kan se, at interessen for deres sprog og deres sproglige erfaringer har gjort dem sprogligt nysgerrige. I projektet taler vi om børnenes sproglige repertoire deres samlede sproglige kunnen, for de kan langt mere end blot modersmål og dansk. Det kan være, de taler arabisk med forældrene, dansk med naboen og grønlandsk med klassekammeraten, og at de f.eks. bruger engelsk, når de er på internettet. Alle børn kan noget forskelligt, og alle kan lære af hinanden. Vi kan se, at det også er vigtigt at arbejde med udviklingen af de tosprogede elevers andetsprog, altså dansk. Det gælder ikke mindst i indskolingen, hvor man kan komme til at overse udviklingen af det mundtlige sprog, fordi der traditionelt fokuseres rigtigt meget på, at eleverne skal lære at læse og skrive, siger Winnie Østergaard. Forskellige måder at lære på I børnehaveklassen blev alle elever i projektet interviewet som led i den løbende dataindsamling. Her skulle de bl.a. fortælle om deres forventninger til at lære at læse og skrive. Børnene blev bl.a. spurgt, hvordan de forholdt sig til at lære at lære og skrive, og hvordan de så sig selv som kommende læsere og skrivere. Det er vigtigt at tilbyde eleverne forskellige måder at lære på, så de får stimuleret deres lyst til at læse og skrive. Vi har f.eks. haft et forløb, hvor små grupper skulle sammenligne ord og fortælle om deres eget ord. Det ændrer dynamikken, når man får rollen som ekspert i sit modersmål. Vi har også haft et forløb, der blev udtænkt ud fra en enkelt elev som case. Eleven så ikke sig selv som læser og skriver og tog afstand fra at læse og skrive. Vi dannede en lille pigegruppe og lod dem skrive sammen på en blog. Det stimulerede deres lyst til at investere i læsning og skrivning. Vi forsøger hele tiden at strække den sproglige ydeevne. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, om de har forståelsen med, når de læser. Vi kan se, at nogle elever er gode til at afkode, men at de mangler noget forståelse. Sidste efterår interviewede jeg børnene igen. Her handlede det om at få indblik i deres læsning og skrivning hvordan de læser og bruger skrift. I 4.b er der en arabisk elev, der ikke kan skrive arabisk. Når han skal skrive til familien i Libanon, smækker han sin danske tekst ind i Google Translate. I klassen eksperimenterer vi med, hvordan vi kan arbejde med og kvalificere børnenes brug af f.eks. Google Translate, fordi det er et helt naturligt redskab for dem, siger Winnie Østergaard. Bøger og rapporter Læs mere om projektet på ucc.dk tast Tegn på sprog i søgefeltet. Her findes der bl.a. statusrapporter med cases og erfaringsopsamlinger. Der er også link til bogen Tegn på sprog, der er redigeret af Helle Pia Laursen. Bogen kan downloades gratis. Forskningsmedarbejdernes erfaringer fra Tegn på sprog danner også basis for bogen Literacy og sproglig diversitet, der netop er udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Denne bog er ligeledes redigeret af Helle Pia Laur sen. Bogen indeholder bl.a. to artikler, hvor Winnie Østergaard beskriver to konkrete undervisningsforløb, Alverdens Alfabeter og Jeg bruger afkode, fra klassen på Herningvej Skole. 2

3 Skarnsknægten Emil er en laban 4. klasserne på Herningvej Skole kommer med mange forklaringer og bud på synonymer, da deres lærere styrer dem gennem et forløb, hvor de skal strække sproget og lave deres egen ordbog. Man kan google i sin egen hjerne, foreslår en pige kvikt, da lærer Marianne Dausel spørger de to 4. klasser på Herningvej Skole, hvor man kan finde nye ord. Eleverne i 4.a er for første gang med i et Tegn på sprog -forløb med 4.b, fordi deres lærere vil samkøre klasserne fra næste skoleår. Det betyder, at 4.a indlemmes fast i projektet. I dag arbejder eleverne som sprogforskere. Opgaven er at strække sproget at udvikle ordforrådet og blive klogere på, hvordan man kan finde synonymer og ordforklaringer. Forløbet er tilrettelagt af klassens lærere og forskningsmedarbejder Winnie Østergaard, der står i et hjørne af klassen og filmer, mens lærerne introducerer dagens opgave for børnene. Kærlige og ukærlige udtryk Emnet i klassen er kærlige og ukærlige udtryk. De taler om, at skarnsknægten Emil også kan kaldes en uhøflig dreng, en laban eller en baryler. Men hvad kan han mere kaldes? Øjesten er et kærligt udtryk. Darling er også et kærligt ord, og lærer Jeanette Nielsen fortæller, at hun blev kaldt pus, da hun var lille. Hun forklarer, at eleverne nu får to sedler, hvor der står Emil er en skarnsknægt og Hun er sin fars øjesten. Sammen to og to skal eleverne nu finde flere ord eller udtryk og skrive dem på sedlerne. De kan også søge efter forklaringer og synonymer på ordnet.dk. Eleverne fordeler sig ved bordene i de to klasser og skriver deres bud nogle har flere bud end andre. Da de mødes igen, samles forslagene sammen, og lærerne forklarer, at eleverne til næste gang skal lave en undersøgelse blandt generationerne. Eleverne skal få deres forældre og bedsteforældre til at skrive, hvad de siger, når de vil rose, trøste eller skælde ud, og tale med dem om udtrykkene. Jeanette Nielsen kan huske, at hun som lille pige blev kaldt en knop, når hun var sød. Det fik hende til at tænke på en flot blomsterknop. Winnie Østergaard fortæller om en australsk bekendt, der blev kaldt silly sausage en dum pølse, når hun havde gjort noget dumt. Men måske var det også lidt kærligt ment. Børnenes forældre og bedsteforældre har sikkert også nogle udtryk på f.eks. arabisk, somalisk, polsk eller dansk, som de bruger eller brugte tidligere. Når klasserne skal arbejde med Tegn på sprog i næste uge, skal de tale om ordene og samle dem i en ordbog over ukærlige og kærlige ord. Får inspiration til undervisningen Jeanette Nielsen og Marianne Dausel har begge været en del af Tegn på sprog, siden eleverne gik i 1.b. Jeanette Nielsen som dansklærer og Marianne Dausel som matematiklærer. Marianne Dausel er dansklærer i parallelklassen og vikarierede som dansklærer i b-klassen under Jeanette Nielsens ene barselsorlov. Det er tydeligt, at eleverne i b-klassen er mere opmærksomme på sproget end eleverne i a-klassen. De kigger efter tegn og skrift alle steder. De kan f.eks. finde på at sige, at noget står på svensk eller engelsk. Det er tydeligt, at de er blevet stimuleret af de forløb, vi har været igennem, siger Marianne Dausel. Marianne Dausel og Jeanette Nielsen betragter det som et privilegium at være med i Tegn på sprog. De får inspiration og ny viden til undervisningen en viden, som de kan tage med sig, når de slipper deres klasser og starter nedefra igen. De finder det spændende at deltage i seminarerne med de andre skoler i projektet, ligesom de sætter pris på de faste seancer med Winnie Østergaard. Her ser de udvalgte klip fra deres undervisning og drøfter, hvad det kunne være en ide at fokusere på i næste forløb. Det er en rigtig god evaluering at se sig selv på film. Man kommer virkelig til at overveje sin undervisning. Vi er blevet meget opmærksomme på at forklare ord grundigt, også i matematik, hvor der er begyndt at komme mange ord og begreber, siger Jeanette Nielsen, der har linjefag i dansk som andetsprog. Eleverne kommer med flere gode bud på, hvordan sprogforskere arbejder, inden de bliver bedt om selv at finde synonymer og udtryk. Hvad kan man sige i stedet for skarnsknægt? Jeanette Nielsen (tv) og Marianne Dausel lægger op til dagens opgave i Tegn på sprog. Fortsættes side 4 3

4 Øjesten kan fortolkes på mange måder. Marianne Dausel forklarer, hvordan man kan finde ordforklaringer og synonymer på ordnet.dk. Jeanette Nielsen fremhæver den detaljerede planlægning i projektet. Der er altid et klart mål med forløbene. At strække sproget Det aktuelle forløb er ikke det eneste, der har handlet om at strække sproget. Klassen har været på Kattegatcentret, hvor de studerede hajerne nøje. Under besøget blev der taget en række fotos, som eleverne skulle fylde ord på, da de kom hjem: En haj en rød haj en rød haj med skægtråde en rød nursehaj med skægtråde. De har også haft et fugleforløb, hvor børnene fik udleveret fuglevinger fra bl.a. grågæs, gråænder, krikænder og pibeænder, og der blev talt om svingfjer, vingefang, vingeformer osv. Nogle af eleverne har huller i både det danske sprog og modersmålet. Hvis de f.eks. taler arabisk derhjemme, er det arabisk hverdagssprog. De får ikke de faglige udtryk med. Derfor er det vigtigt, at vi taler meget om ordene og deres betydning, siger Jeanette Nielsen. Læseforståelse og læsestrategi De to lærere fremhæver et forløb i læseforståelse og læsestrategi, som de tilrettelagde sammen med Winnie Østergaard i 2. klasse. Forløbet udsprang Khiloul Khalil har været tilknyttet klassen som arabisksproget lærer gennem hele forløbet. af, at flere elever ikke forstod, hvad de læste. Først til forældrene, så de trænede med ham på samme læste klassen en grønlandsk tekst, som de godt måde. Det har hjulpet ham rigtigt meget. kunne afkode, men selvfølgelig ikke kunne forstå. Vi har også haft en lille gruppe med piger, der Så læste de teksten på dansk. Bagefter talte de om ikke var meget for at læse og skrive. De fik en Mac læseforståelse og om, hvordan man læser og og skrev deres egen blog. Det var virkelig motiverende for dem. De digtede for hinanden, og en af husker det, man læser. Der var specielt en dreng, som læste hurtigt og dem kom godt i gang med at bruge CD-ord. Selv sikkert, men ikke havde forståelsen med. Han lærte de mest stille af dem blomstrede op, fortæller at læse et kapitel ad gangen og genfortælle teksten, Marianne Dausel. inden han læste videre. Han fik en seddel med hjem 4

5 Forskellighed er en rigdom har. Det ligestiller eleverne, siger René Arnold Knudsen og tilføjer, at inklusion er et bedre begreb end integration, fordi inklusion omhandler alle elever. Jeg vil afprøve den viden, jeg har fået gennem projekterne, siger René Arnold Knudsen, der næste skoleår skal undervise i dansk som andetsprog på 3. årgang. Deltagelse i Tegn på Sprog, Ver- dens borgeren, Projekt Uddan nel ses - løft og andre udviklingsprojekter er med til at opfylde Herningvej Skoles mål om, at alle elever skal udfordres maksimalt. Når skoleleder René Arnold Knudsen holder dimissionstale på Herningvej Skole, fastslår han altid, at skolens elever er beriget med en større tolerance end elever fra mange andre skoler. Det er en gevinst og en rigdom, som de kan være stolte over at tage med sig ud i det videre liv. På Herningvej Skole er knap 40 procent af de 415 elever tosprogede. Der er elever fra 38 lande, men forskelligheden anskues ikke som værende problematisk. Mangfoldigheden er en gave, der gør skoledagen spændende og giver eleverne et sundt menneskesyn. Mangfoldigheden er et væsentligt dannelseselement, mener René Arnold Knudsen. Vi siger, at når alle er forskellige, er der ingen, der er anderledes. Vore danske elever har lige så forskellige baggrunde og forudsætninger som de tosprogede elever. At være tosproget er ikke automatisk et problem, siger René Arnold Knudsen, der Inklusion er et bedre begreb end integration. Vores elever danner venskaber på kryds og tværs. Og mange bliver ved med at være bedste venner, efter de er gået ud herfra. dog er opmærksom på, at der følger et særligt ansvar med at have mange tosprogede elever. Hvis skolen skal leve op til sin målsætning om at udfordre alle elever maksimalt, er det væsentligt at fokusere på didaktikken og sprog- og kulturfor - ståelsen. Og derfor sprang skolen straks til, da den blev tilbudt at deltage i Tegn på sprog. Ligestiller eleverne Vi fandt Tegn på sprog spændende, fordi projektet er forskningsbaseret og giver os mere viden om, hvordan tosprogede elever lærer at læse og skrive i grundskolen. Samtidig passer projektet fint sammen med Verdensborger -projektet, som vi lige var be - gyndt på dengang. Kulturdimensionen er vigtig, når man har en stor gruppe tosprogede elever. Vi siger, at det er ligegyldigt, om du kommer fra Ringkøbing eller Mogadishu. Det afgørende er, at du er noget for dine klassekammerater. At du er ansvarlig. Der er dannelse i at arbejde med projekter som Tegn på sprog og Verdensborgeren. Men vi ser også dannelse og værdi i at have en legepatrulje, mentorordninger, venskabsklasser og trivselsdage. Det giver tillid og tryghed, at eleverne kender hinanden og føler ansvar, ligegyldigt hvilken baggrund de Projekt Uddannelsesløft Sideløbende med deltagelsen i Tegn på Sprog og Verdensborger -projektet deltager Herningvej Skole i flere andre projekter med fokus på undervisningen af tosprogede elever og udvikling af undervisningen generelt. Skolen er bl.a. med i Projekt Uddannelsesløft, der fokuserer på undervisningen af tosprogede i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Den er med i Ny Nordisk Skole og i et projekt, der har matematik-indlæring som omdrejningspunkt. Efter sommerferien bliver klasserne på mellemtrinnet en del af den ministerielle Tosprogs Taskforce, der har til formål at styrke fagligheden blandt tosprogede børn og unge. Skolen skal ligeledes deltage i et spændende pilotprojekt med Aalborg Bibliotekerne, hvor 9. årgang skal skrive noveller på mobiltelefoner sammen med seks forfattere. Projektet er målrettet mod tosprogede og fagligt svage, men René Arnold Knudsen er sikker på, at alle elever får udbytte af det utraditionelle forløb. Viden skal smelte sammen Det svære ved at deltage i projekter er altid at få den indhøstede viden spredt ud til alle lærere og klasser. Jeg håber og tror, at vi med Tegn på sprog, Projekt Uddannelsesløft og de andre projekter får enderne fra indskoling til udskoling til at nå sammen. Den samlede viden skal sprede sig som ringe i vandet og give os ny viden, siger René Arnold Knudsen og tilføjer, at det også er givende for skolens lærere og pædagoger, at skolen har haft modtageklasser de seneste år. Næste skoleår vil René Arnold Knudsen personligt afprøve al den viden, han har fået gennem skolens projekter. Han har skrevet sig på skemaet til at undervise i dansk som andetsprog på 3. årgang, så han på nærmeste hold kan opleve forskellighederne og de udfordringer, som møder de tosprogede elever og deres lærere, når eleverne skal lære at læse og skrive dansk. 5

6 Må vi også prøve på indonesisk? Siden børnehaveklasselærer Lena Nielsen og lærer Lone Lykke Jacobsen deltog i Tegn på sprog, har erfaringerne fra projektet sat sig spor i deres undervisning. I Lena Nielsens børnehaveklasse går der en dreng, der har en indonesisk mor og en dansk far. Han kan ikke et ord indonesisk, men insisterede alligevel på, at klassen skulle prøve at synge på indonesisk, da de sang Mester Jakob på de moders mål, der er repræsenteret i klassen. Det betyder meget for børnene, at vi taler om, hvad tingene hedder på deres modersmål. De går meget op i det og finder det spændende med de forskellige sprog, siger Lena Nielsen, der deltog i Tegn på sprog, da eleverne i den nuværende 4.b gik i børnehaveklasse. Siden da har Lena Nielsen haft fire andre børnehaveklasser. Og alle har haft forløb, der er præget af de erfaringer, hun indhøstede med Tegn på sprog. Børnene synger fødselsdagssange på deres forskellige sprog, og nogle gange hører de Alfabet- sangen på arabisk på YouTube. Det synes alle børn er rigtigt sjovt. Jeg arbejder bl.a. med en såkaldt venskabs - kæde, hvor børnene skriver deres navne på et ordkort. Khiloud Khalil skriver navnene på arabisk, og i år har vi fået en russisk mor og en bosnisk mor til at skrive dem på russisk og bosnisk. Så taler vi om, hvordan bogstaverne ser ud, og hvordan de lyder. Børnene opdager, at der på russisk er nogle sjove krusedulle-bogstaver, som man ikke ser på dansk, og at der er mange flueben over og under de bosnis ke bogstaver. Det åbner virkelig deres øjne for bogstaverne. Nogle gange får børnene et ordkort med hjem. Lone Lykke Jacobsen (tv) og Lena Nielsen synes, det er spændende at være med til at sprede erfaringerne fra Tegn på sprog ud i andre klasser. Det kan være ordet abe. Så skriver forældrene, Indimellem kan det give sjove situationer. En tyrkisk dreng vidste f.eks. ikke, hvad tak hedder på hvad abe hedder på deres modersmål - somalisk, islandsk, russisk, bosnisk, arabisk osv. Vi tager også tyrkisk. Så måtte vi spørge forældrene til råds. Det engelsk med. Børnene kan godt lide at fortælle, viste sig, at ordet slet ikke findes på tyrkisk. Her hvad ordene hedder på deres modersmål, og de er bruger man udtrykket jeg er taknemmelig. meget optagede af, om forlydene er de samme som Da de gik i 1. klasse, havde vi en verdens - på dansk, siger Lena Nielsen. borger-uge. Her lavede jeg et forløb, hvor alle deres navne blev skrevet på arabisk drengenes Sprogdetektiver på grønt papir, pigernes på pink. Så legede vi Lona Lykke Jacobsen var barselsvikar for klasselærer Jeanette Nielsen, da eleverne i Tegn på Vi skulle finde ud af, hvad der stod. Eleverne sprog detektiver. sprog -klassen gik i 1. klasse. Året efter blev hun regnede ud, at Maja og Muhammed måtte begynde klasselærer i sin egen 1. klasse. Oplevelserne med med samme form, og at Heppa og Maja måtte have Tegn på sprog har gjort hende ekstra opmærksom samme sluttegn. Det lykkedes dem at få alle navne på, om eleverne forstår, hvad hun siger, og hvad de på plads ved at kigge på tegnenes form. Vi har også læser. et arabisk alfabet hængende, som vi stadig kigger Nogle gange tager jeg runder, hvor jeg spørger børnene, hvad et ord hedder på deres på og snakker om, siger Lone Lykke Jacobsen. sprog. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf skole-kultur@aalborg.dk