dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Juni 2013 Tema: Projekt Tegn på sprog Skarnsknægten Emil er en laban Side 3 Forskellighed er en rigdom Side 5 Må vi også prøve på indonesisk? Side 7 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer august 2013 Alle sprog er velkomne Deltagelsen i forskningsprojektet Tegn Forskningsprojektet blev indledt i sommeren på sprog har gjort eleverne i 4.b på 2008 i fem udvalgte børnehaveklasser med en stor Herningvej Skole sprogligt nysgerrige. andel af tosprogede elever. Det ledes af lektor, ph.d. Helle Pia Laursen, DPU, der følger de ud - Hvordan lærer tosprogede børn at læse og skrive valgte klasser og indsamler data sammen med fem dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser forskningsmedarbejdere fra professionshøjskolerne. tosprogede elever? Disse spørgsmål belyses og Aktionsforskning besvares i det seksårige forskningsprojekt Tegn Efter fem års samarbejde med lærerne Jeanette på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive, som bl.a. indbefatter den nuværende 4.b på Winnie Østergaard, forskningsmedarbejder og lek- Nielsen, Marianne Dausel og Khiloud Khalil kender Herningvej Skole. tor på University College Nordjylland, Herningvej Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Skole og børnene i 4.b rigtigt godt. To gange om Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for året planlægger hun og lærerne undervisningsforløb, som typisk varer fire-fem formiddage. Børn og Undervisning, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, University Mens lærerne underviser, observerer hun eleverne og filmer undervisningen. Videooptagelserne College Nordjylland, tre andre professionshøjskoler samt Aarhus, Vejle, Odense, København og indgår i projektets analysedel og benyttes til drøftelser af, hvad der evt. kan gøres bedre og ander- Aalborg kommuner. Winnie Østergaards observationer og optagelser i 4.b er med til at gøre forskere og lærere klogere på, hvordan tosprogede elever lærer at læse og skrive dansk. Fortsættes side 2

2 Marianne Dausel lægger op til en øvelse, mens Winnie Østergaard optager hendes undervisning og elevernes reaktioner. Eleverne har lært Winnie Østergaard godt at kende igennem de fem år, hun er kommet i klassen. Så de er vant til, at hun går rundt og filmer. ledes i undervisningen. I projektet indgår også, at forskerne og de involverede lærere fra de fem skoler mødes til seminarer to gange årligt for at udveksle erfaringer og hente nye ideer til forløb. De sproglige ressourcer Udgangspunktet for projektet er, at man skal anerkende de sproglige ressourcer, som eleverne bringer med ind i skolen. Herningvej Skole adskiller sig fra de øvrige fire skoler i projektet ved, at klassen er tokulturel med en gruppe arabisksprogede elever og en arabisksproget lærer, der indgår i undervisningen. Derfor fokuseres der bl.a. på muligheden for at styrke elevernes læse- og skrivefærdigheder ved at inddrage det arabiske skriftssprog. Men klassens fem øvrige modersmål trækkes også ind i undervisningen sammen med andre sprog, som eleverne møder og kender til i dagligdagen. Vores forskning viser, at det er værdifuldt at trække det tværsproglige ind i klassen. Det giver umiddelbar glæde og øger selvtilliden, når barnet føler, at dets sprog er velkomment. Vi kan se, at det tværsproglige stimulerer elevernes interesse for sproget. Vi har f.eks. skrevet elevernes navne på dansk og arabisk og talt om skriftens grundlæggende princip at hvert bogstav har et navn, en lyd og en form. Vi kan se, at interessen for deres sprog og deres sproglige erfaringer har gjort dem sprogligt nysgerrige. I projektet taler vi om børnenes sproglige repertoire deres samlede sproglige kunnen, for de kan langt mere end blot modersmål og dansk. Det kan være, de taler arabisk med forældrene, dansk med naboen og grønlandsk med klassekammeraten, og at de f.eks. bruger engelsk, når de er på internettet. Alle børn kan noget forskelligt, og alle kan lære af hinanden. Vi kan se, at det også er vigtigt at arbejde med udviklingen af de tosprogede elevers andetsprog, altså dansk. Det gælder ikke mindst i indskolingen, hvor man kan komme til at overse udviklingen af det mundtlige sprog, fordi der traditionelt fokuseres rigtigt meget på, at eleverne skal lære at læse og skrive, siger Winnie Østergaard. Forskellige måder at lære på I børnehaveklassen blev alle elever i projektet interviewet som led i den løbende dataindsamling. Her skulle de bl.a. fortælle om deres forventninger til at lære at læse og skrive. Børnene blev bl.a. spurgt, hvordan de forholdt sig til at lære at lære og skrive, og hvordan de så sig selv som kommende læsere og skrivere. Det er vigtigt at tilbyde eleverne forskellige måder at lære på, så de får stimuleret deres lyst til at læse og skrive. Vi har f.eks. haft et forløb, hvor små grupper skulle sammenligne ord og fortælle om deres eget ord. Det ændrer dynamikken, når man får rollen som ekspert i sit modersmål. Vi har også haft et forløb, der blev udtænkt ud fra en enkelt elev som case. Eleven så ikke sig selv som læser og skriver og tog afstand fra at læse og skrive. Vi dannede en lille pigegruppe og lod dem skrive sammen på en blog. Det stimulerede deres lyst til at investere i læsning og skrivning. Vi forsøger hele tiden at strække den sproglige ydeevne. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, om de har forståelsen med, når de læser. Vi kan se, at nogle elever er gode til at afkode, men at de mangler noget forståelse. Sidste efterår interviewede jeg børnene igen. Her handlede det om at få indblik i deres læsning og skrivning hvordan de læser og bruger skrift. I 4.b er der en arabisk elev, der ikke kan skrive arabisk. Når han skal skrive til familien i Libanon, smækker han sin danske tekst ind i Google Translate. I klassen eksperimenterer vi med, hvordan vi kan arbejde med og kvalificere børnenes brug af f.eks. Google Translate, fordi det er et helt naturligt redskab for dem, siger Winnie Østergaard. Bøger og rapporter Læs mere om projektet på ucc.dk tast Tegn på sprog i søgefeltet. Her findes der bl.a. statusrapporter med cases og erfaringsopsamlinger. Der er også link til bogen Tegn på sprog, der er redigeret af Helle Pia Laursen. Bogen kan downloades gratis. Forskningsmedarbejdernes erfaringer fra Tegn på sprog danner også basis for bogen Literacy og sproglig diversitet, der netop er udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Denne bog er ligeledes redigeret af Helle Pia Laur sen. Bogen indeholder bl.a. to artikler, hvor Winnie Østergaard beskriver to konkrete undervisningsforløb, Alverdens Alfabeter og Jeg bruger afkode, fra klassen på Herningvej Skole. 2

3 Skarnsknægten Emil er en laban 4. klasserne på Herningvej Skole kommer med mange forklaringer og bud på synonymer, da deres lærere styrer dem gennem et forløb, hvor de skal strække sproget og lave deres egen ordbog. Man kan google i sin egen hjerne, foreslår en pige kvikt, da lærer Marianne Dausel spørger de to 4. klasser på Herningvej Skole, hvor man kan finde nye ord. Eleverne i 4.a er for første gang med i et Tegn på sprog -forløb med 4.b, fordi deres lærere vil samkøre klasserne fra næste skoleår. Det betyder, at 4.a indlemmes fast i projektet. I dag arbejder eleverne som sprogforskere. Opgaven er at strække sproget at udvikle ordforrådet og blive klogere på, hvordan man kan finde synonymer og ordforklaringer. Forløbet er tilrettelagt af klassens lærere og forskningsmedarbejder Winnie Østergaard, der står i et hjørne af klassen og filmer, mens lærerne introducerer dagens opgave for børnene. Kærlige og ukærlige udtryk Emnet i klassen er kærlige og ukærlige udtryk. De taler om, at skarnsknægten Emil også kan kaldes en uhøflig dreng, en laban eller en baryler. Men hvad kan han mere kaldes? Øjesten er et kærligt udtryk. Darling er også et kærligt ord, og lærer Jeanette Nielsen fortæller, at hun blev kaldt pus, da hun var lille. Hun forklarer, at eleverne nu får to sedler, hvor der står Emil er en skarnsknægt og Hun er sin fars øjesten. Sammen to og to skal eleverne nu finde flere ord eller udtryk og skrive dem på sedlerne. De kan også søge efter forklaringer og synonymer på ordnet.dk. Eleverne fordeler sig ved bordene i de to klasser og skriver deres bud nogle har flere bud end andre. Da de mødes igen, samles forslagene sammen, og lærerne forklarer, at eleverne til næste gang skal lave en undersøgelse blandt generationerne. Eleverne skal få deres forældre og bedsteforældre til at skrive, hvad de siger, når de vil rose, trøste eller skælde ud, og tale med dem om udtrykkene. Jeanette Nielsen kan huske, at hun som lille pige blev kaldt en knop, når hun var sød. Det fik hende til at tænke på en flot blomsterknop. Winnie Østergaard fortæller om en australsk bekendt, der blev kaldt silly sausage en dum pølse, når hun havde gjort noget dumt. Men måske var det også lidt kærligt ment. Børnenes forældre og bedsteforældre har sikkert også nogle udtryk på f.eks. arabisk, somalisk, polsk eller dansk, som de bruger eller brugte tidligere. Når klasserne skal arbejde med Tegn på sprog i næste uge, skal de tale om ordene og samle dem i en ordbog over ukærlige og kærlige ord. Får inspiration til undervisningen Jeanette Nielsen og Marianne Dausel har begge været en del af Tegn på sprog, siden eleverne gik i 1.b. Jeanette Nielsen som dansklærer og Marianne Dausel som matematiklærer. Marianne Dausel er dansklærer i parallelklassen og vikarierede som dansklærer i b-klassen under Jeanette Nielsens ene barselsorlov. Det er tydeligt, at eleverne i b-klassen er mere opmærksomme på sproget end eleverne i a-klassen. De kigger efter tegn og skrift alle steder. De kan f.eks. finde på at sige, at noget står på svensk eller engelsk. Det er tydeligt, at de er blevet stimuleret af de forløb, vi har været igennem, siger Marianne Dausel. Marianne Dausel og Jeanette Nielsen betragter det som et privilegium at være med i Tegn på sprog. De får inspiration og ny viden til undervisningen en viden, som de kan tage med sig, når de slipper deres klasser og starter nedefra igen. De finder det spændende at deltage i seminarerne med de andre skoler i projektet, ligesom de sætter pris på de faste seancer med Winnie Østergaard. Her ser de udvalgte klip fra deres undervisning og drøfter, hvad det kunne være en ide at fokusere på i næste forløb. Det er en rigtig god evaluering at se sig selv på film. Man kommer virkelig til at overveje sin undervisning. Vi er blevet meget opmærksomme på at forklare ord grundigt, også i matematik, hvor der er begyndt at komme mange ord og begreber, siger Jeanette Nielsen, der har linjefag i dansk som andetsprog. Eleverne kommer med flere gode bud på, hvordan sprogforskere arbejder, inden de bliver bedt om selv at finde synonymer og udtryk. Hvad kan man sige i stedet for skarnsknægt? Jeanette Nielsen (tv) og Marianne Dausel lægger op til dagens opgave i Tegn på sprog. Fortsættes side 4 3

4 Øjesten kan fortolkes på mange måder. Marianne Dausel forklarer, hvordan man kan finde ordforklaringer og synonymer på ordnet.dk. Jeanette Nielsen fremhæver den detaljerede planlægning i projektet. Der er altid et klart mål med forløbene. At strække sproget Det aktuelle forløb er ikke det eneste, der har handlet om at strække sproget. Klassen har været på Kattegatcentret, hvor de studerede hajerne nøje. Under besøget blev der taget en række fotos, som eleverne skulle fylde ord på, da de kom hjem: En haj en rød haj en rød haj med skægtråde en rød nursehaj med skægtråde. De har også haft et fugleforløb, hvor børnene fik udleveret fuglevinger fra bl.a. grågæs, gråænder, krikænder og pibeænder, og der blev talt om svingfjer, vingefang, vingeformer osv. Nogle af eleverne har huller i både det danske sprog og modersmålet. Hvis de f.eks. taler arabisk derhjemme, er det arabisk hverdagssprog. De får ikke de faglige udtryk med. Derfor er det vigtigt, at vi taler meget om ordene og deres betydning, siger Jeanette Nielsen. Læseforståelse og læsestrategi De to lærere fremhæver et forløb i læseforståelse og læsestrategi, som de tilrettelagde sammen med Winnie Østergaard i 2. klasse. Forløbet udsprang Khiloul Khalil har været tilknyttet klassen som arabisksproget lærer gennem hele forløbet. af, at flere elever ikke forstod, hvad de læste. Først til forældrene, så de trænede med ham på samme læste klassen en grønlandsk tekst, som de godt måde. Det har hjulpet ham rigtigt meget. kunne afkode, men selvfølgelig ikke kunne forstå. Vi har også haft en lille gruppe med piger, der Så læste de teksten på dansk. Bagefter talte de om ikke var meget for at læse og skrive. De fik en Mac læseforståelse og om, hvordan man læser og og skrev deres egen blog. Det var virkelig motiverende for dem. De digtede for hinanden, og en af husker det, man læser. Der var specielt en dreng, som læste hurtigt og dem kom godt i gang med at bruge CD-ord. Selv sikkert, men ikke havde forståelsen med. Han lærte de mest stille af dem blomstrede op, fortæller at læse et kapitel ad gangen og genfortælle teksten, Marianne Dausel. inden han læste videre. Han fik en seddel med hjem 4

5 Forskellighed er en rigdom har. Det ligestiller eleverne, siger René Arnold Knudsen og tilføjer, at inklusion er et bedre begreb end integration, fordi inklusion omhandler alle elever. Jeg vil afprøve den viden, jeg har fået gennem projekterne, siger René Arnold Knudsen, der næste skoleår skal undervise i dansk som andetsprog på 3. årgang. Deltagelse i Tegn på Sprog, Ver- dens borgeren, Projekt Uddan nel ses - løft og andre udviklingsprojekter er med til at opfylde Herningvej Skoles mål om, at alle elever skal udfordres maksimalt. Når skoleleder René Arnold Knudsen holder dimissionstale på Herningvej Skole, fastslår han altid, at skolens elever er beriget med en større tolerance end elever fra mange andre skoler. Det er en gevinst og en rigdom, som de kan være stolte over at tage med sig ud i det videre liv. På Herningvej Skole er knap 40 procent af de 415 elever tosprogede. Der er elever fra 38 lande, men forskelligheden anskues ikke som værende problematisk. Mangfoldigheden er en gave, der gør skoledagen spændende og giver eleverne et sundt menneskesyn. Mangfoldigheden er et væsentligt dannelseselement, mener René Arnold Knudsen. Vi siger, at når alle er forskellige, er der ingen, der er anderledes. Vore danske elever har lige så forskellige baggrunde og forudsætninger som de tosprogede elever. At være tosproget er ikke automatisk et problem, siger René Arnold Knudsen, der Inklusion er et bedre begreb end integration. Vores elever danner venskaber på kryds og tværs. Og mange bliver ved med at være bedste venner, efter de er gået ud herfra. dog er opmærksom på, at der følger et særligt ansvar med at have mange tosprogede elever. Hvis skolen skal leve op til sin målsætning om at udfordre alle elever maksimalt, er det væsentligt at fokusere på didaktikken og sprog- og kulturfor - ståelsen. Og derfor sprang skolen straks til, da den blev tilbudt at deltage i Tegn på sprog. Ligestiller eleverne Vi fandt Tegn på sprog spændende, fordi projektet er forskningsbaseret og giver os mere viden om, hvordan tosprogede elever lærer at læse og skrive i grundskolen. Samtidig passer projektet fint sammen med Verdensborger -projektet, som vi lige var be - gyndt på dengang. Kulturdimensionen er vigtig, når man har en stor gruppe tosprogede elever. Vi siger, at det er ligegyldigt, om du kommer fra Ringkøbing eller Mogadishu. Det afgørende er, at du er noget for dine klassekammerater. At du er ansvarlig. Der er dannelse i at arbejde med projekter som Tegn på sprog og Verdensborgeren. Men vi ser også dannelse og værdi i at have en legepatrulje, mentorordninger, venskabsklasser og trivselsdage. Det giver tillid og tryghed, at eleverne kender hinanden og føler ansvar, ligegyldigt hvilken baggrund de Projekt Uddannelsesløft Sideløbende med deltagelsen i Tegn på Sprog og Verdensborger -projektet deltager Herningvej Skole i flere andre projekter med fokus på undervisningen af tosprogede elever og udvikling af undervisningen generelt. Skolen er bl.a. med i Projekt Uddannelsesløft, der fokuserer på undervisningen af tosprogede i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Den er med i Ny Nordisk Skole og i et projekt, der har matematik-indlæring som omdrejningspunkt. Efter sommerferien bliver klasserne på mellemtrinnet en del af den ministerielle Tosprogs Taskforce, der har til formål at styrke fagligheden blandt tosprogede børn og unge. Skolen skal ligeledes deltage i et spændende pilotprojekt med Aalborg Bibliotekerne, hvor 9. årgang skal skrive noveller på mobiltelefoner sammen med seks forfattere. Projektet er målrettet mod tosprogede og fagligt svage, men René Arnold Knudsen er sikker på, at alle elever får udbytte af det utraditionelle forløb. Viden skal smelte sammen Det svære ved at deltage i projekter er altid at få den indhøstede viden spredt ud til alle lærere og klasser. Jeg håber og tror, at vi med Tegn på sprog, Projekt Uddannelsesløft og de andre projekter får enderne fra indskoling til udskoling til at nå sammen. Den samlede viden skal sprede sig som ringe i vandet og give os ny viden, siger René Arnold Knudsen og tilføjer, at det også er givende for skolens lærere og pædagoger, at skolen har haft modtageklasser de seneste år. Næste skoleår vil René Arnold Knudsen personligt afprøve al den viden, han har fået gennem skolens projekter. Han har skrevet sig på skemaet til at undervise i dansk som andetsprog på 3. årgang, så han på nærmeste hold kan opleve forskellighederne og de udfordringer, som møder de tosprogede elever og deres lærere, når eleverne skal lære at læse og skrive dansk. 5

6 Må vi også prøve på indonesisk? Siden børnehaveklasselærer Lena Nielsen og lærer Lone Lykke Jacobsen deltog i Tegn på sprog, har erfaringerne fra projektet sat sig spor i deres undervisning. I Lena Nielsens børnehaveklasse går der en dreng, der har en indonesisk mor og en dansk far. Han kan ikke et ord indonesisk, men insisterede alligevel på, at klassen skulle prøve at synge på indonesisk, da de sang Mester Jakob på de moders mål, der er repræsenteret i klassen. Det betyder meget for børnene, at vi taler om, hvad tingene hedder på deres modersmål. De går meget op i det og finder det spændende med de forskellige sprog, siger Lena Nielsen, der deltog i Tegn på sprog, da eleverne i den nuværende 4.b gik i børnehaveklasse. Siden da har Lena Nielsen haft fire andre børnehaveklasser. Og alle har haft forløb, der er præget af de erfaringer, hun indhøstede med Tegn på sprog. Børnene synger fødselsdagssange på deres forskellige sprog, og nogle gange hører de Alfabet- sangen på arabisk på YouTube. Det synes alle børn er rigtigt sjovt. Jeg arbejder bl.a. med en såkaldt venskabs - kæde, hvor børnene skriver deres navne på et ordkort. Khiloud Khalil skriver navnene på arabisk, og i år har vi fået en russisk mor og en bosnisk mor til at skrive dem på russisk og bosnisk. Så taler vi om, hvordan bogstaverne ser ud, og hvordan de lyder. Børnene opdager, at der på russisk er nogle sjove krusedulle-bogstaver, som man ikke ser på dansk, og at der er mange flueben over og under de bosnis ke bogstaver. Det åbner virkelig deres øjne for bogstaverne. Nogle gange får børnene et ordkort med hjem. Lone Lykke Jacobsen (tv) og Lena Nielsen synes, det er spændende at være med til at sprede erfaringerne fra Tegn på sprog ud i andre klasser. Det kan være ordet abe. Så skriver forældrene, Indimellem kan det give sjove situationer. En tyrkisk dreng vidste f.eks. ikke, hvad tak hedder på hvad abe hedder på deres modersmål - somalisk, islandsk, russisk, bosnisk, arabisk osv. Vi tager også tyrkisk. Så måtte vi spørge forældrene til råds. Det engelsk med. Børnene kan godt lide at fortælle, viste sig, at ordet slet ikke findes på tyrkisk. Her hvad ordene hedder på deres modersmål, og de er bruger man udtrykket jeg er taknemmelig. meget optagede af, om forlydene er de samme som Da de gik i 1. klasse, havde vi en verdens - på dansk, siger Lena Nielsen. borger-uge. Her lavede jeg et forløb, hvor alle deres navne blev skrevet på arabisk drengenes Sprogdetektiver på grønt papir, pigernes på pink. Så legede vi Lona Lykke Jacobsen var barselsvikar for klasselærer Jeanette Nielsen, da eleverne i Tegn på Vi skulle finde ud af, hvad der stod. Eleverne sprog detektiver. sprog -klassen gik i 1. klasse. Året efter blev hun regnede ud, at Maja og Muhammed måtte begynde klasselærer i sin egen 1. klasse. Oplevelserne med med samme form, og at Heppa og Maja måtte have Tegn på sprog har gjort hende ekstra opmærksom samme sluttegn. Det lykkedes dem at få alle navne på, om eleverne forstår, hvad hun siger, og hvad de på plads ved at kigge på tegnenes form. Vi har også læser. et arabisk alfabet hængende, som vi stadig kigger Nogle gange tager jeg runder, hvor jeg spørger børnene, hvad et ord hedder på deres på og snakker om, siger Lone Lykke Jacobsen. sprog. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf

SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009

SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 SÅDAN N Y H E D S M A G A S I N F O R A A L B O R G K O M M U N A L E S K O L E V Æ S E N GØR VI 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 Indsatsen for de tosprogede Der er mange faglige og kulturelle udfordringer

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skoleledelsens udfordringer, muligheder og perspektiver

Skoleledelsens udfordringer, muligheder og perspektiver 1 Min gennemgang en skoleleders refleksioner Skolelederen Hvad kendetegner skolen værdier mm. Herningvej Skole og indsatser rettet mod to-sprogede elever To-sprogede elevers udfordringer Hvad er faglige

Læs mere

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

SåDan GØR VI. Et løft til fagligheden. August 2014. Tema: Projekter på tosprogsområdet

SåDan GØR VI. Et løft til fagligheden. August 2014. Tema: Projekter på tosprogsområdet SåDan GØR VI August 2014 Tema: Projekter på tosprogsområdet Et løft til fagligheden Projekt Tosprogs-Taskforcen er blandt flere store projekter, som aalborg Kommune deltager i for at mindske forskellen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

UGEBREV nr. 38 uge 24

UGEBREV nr. 38 uge 24 UGEBREV nr. 38 uge 24 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Ny elev Vi har fået en ny elev i Blå Gruppe. Vi siger velkommen til Rasmus og familie, og vi håber I bliver rigtig glade for vores skole. Adresse

Læs mere

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3 Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende

Læs mere