dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Juni 2013 Tema: Projekt Tegn på sprog Skarnsknægten Emil er en laban Side 3 Forskellighed er en rigdom Side 5 Må vi også prøve på indonesisk? Side 7 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer august 2013 Alle sprog er velkomne Deltagelsen i forskningsprojektet Tegn Forskningsprojektet blev indledt i sommeren på sprog har gjort eleverne i 4.b på 2008 i fem udvalgte børnehaveklasser med en stor Herningvej Skole sprogligt nysgerrige. andel af tosprogede elever. Det ledes af lektor, ph.d. Helle Pia Laursen, DPU, der følger de ud - Hvordan lærer tosprogede børn at læse og skrive valgte klasser og indsamler data sammen med fem dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser forskningsmedarbejdere fra professionshøjskolerne. tosprogede elever? Disse spørgsmål belyses og Aktionsforskning besvares i det seksårige forskningsprojekt Tegn Efter fem års samarbejde med lærerne Jeanette på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive, som bl.a. indbefatter den nuværende 4.b på Winnie Østergaard, forskningsmedarbejder og lek- Nielsen, Marianne Dausel og Khiloud Khalil kender Herningvej Skole. tor på University College Nordjylland, Herningvej Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Skole og børnene i 4.b rigtigt godt. To gange om Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for året planlægger hun og lærerne undervisningsforløb, som typisk varer fire-fem formiddage. Børn og Undervisning, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, University Mens lærerne underviser, observerer hun eleverne og filmer undervisningen. Videooptagelserne College Nordjylland, tre andre professionshøjskoler samt Aarhus, Vejle, Odense, København og indgår i projektets analysedel og benyttes til drøftelser af, hvad der evt. kan gøres bedre og ander- Aalborg kommuner. Winnie Østergaards observationer og optagelser i 4.b er med til at gøre forskere og lærere klogere på, hvordan tosprogede elever lærer at læse og skrive dansk. Fortsættes side 2

2 Marianne Dausel lægger op til en øvelse, mens Winnie Østergaard optager hendes undervisning og elevernes reaktioner. Eleverne har lært Winnie Østergaard godt at kende igennem de fem år, hun er kommet i klassen. Så de er vant til, at hun går rundt og filmer. ledes i undervisningen. I projektet indgår også, at forskerne og de involverede lærere fra de fem skoler mødes til seminarer to gange årligt for at udveksle erfaringer og hente nye ideer til forløb. De sproglige ressourcer Udgangspunktet for projektet er, at man skal anerkende de sproglige ressourcer, som eleverne bringer med ind i skolen. Herningvej Skole adskiller sig fra de øvrige fire skoler i projektet ved, at klassen er tokulturel med en gruppe arabisksprogede elever og en arabisksproget lærer, der indgår i undervisningen. Derfor fokuseres der bl.a. på muligheden for at styrke elevernes læse- og skrivefærdigheder ved at inddrage det arabiske skriftssprog. Men klassens fem øvrige modersmål trækkes også ind i undervisningen sammen med andre sprog, som eleverne møder og kender til i dagligdagen. Vores forskning viser, at det er værdifuldt at trække det tværsproglige ind i klassen. Det giver umiddelbar glæde og øger selvtilliden, når barnet føler, at dets sprog er velkomment. Vi kan se, at det tværsproglige stimulerer elevernes interesse for sproget. Vi har f.eks. skrevet elevernes navne på dansk og arabisk og talt om skriftens grundlæggende princip at hvert bogstav har et navn, en lyd og en form. Vi kan se, at interessen for deres sprog og deres sproglige erfaringer har gjort dem sprogligt nysgerrige. I projektet taler vi om børnenes sproglige repertoire deres samlede sproglige kunnen, for de kan langt mere end blot modersmål og dansk. Det kan være, de taler arabisk med forældrene, dansk med naboen og grønlandsk med klassekammeraten, og at de f.eks. bruger engelsk, når de er på internettet. Alle børn kan noget forskelligt, og alle kan lære af hinanden. Vi kan se, at det også er vigtigt at arbejde med udviklingen af de tosprogede elevers andetsprog, altså dansk. Det gælder ikke mindst i indskolingen, hvor man kan komme til at overse udviklingen af det mundtlige sprog, fordi der traditionelt fokuseres rigtigt meget på, at eleverne skal lære at læse og skrive, siger Winnie Østergaard. Forskellige måder at lære på I børnehaveklassen blev alle elever i projektet interviewet som led i den løbende dataindsamling. Her skulle de bl.a. fortælle om deres forventninger til at lære at læse og skrive. Børnene blev bl.a. spurgt, hvordan de forholdt sig til at lære at lære og skrive, og hvordan de så sig selv som kommende læsere og skrivere. Det er vigtigt at tilbyde eleverne forskellige måder at lære på, så de får stimuleret deres lyst til at læse og skrive. Vi har f.eks. haft et forløb, hvor små grupper skulle sammenligne ord og fortælle om deres eget ord. Det ændrer dynamikken, når man får rollen som ekspert i sit modersmål. Vi har også haft et forløb, der blev udtænkt ud fra en enkelt elev som case. Eleven så ikke sig selv som læser og skriver og tog afstand fra at læse og skrive. Vi dannede en lille pigegruppe og lod dem skrive sammen på en blog. Det stimulerede deres lyst til at investere i læsning og skrivning. Vi forsøger hele tiden at strække den sproglige ydeevne. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, om de har forståelsen med, når de læser. Vi kan se, at nogle elever er gode til at afkode, men at de mangler noget forståelse. Sidste efterår interviewede jeg børnene igen. Her handlede det om at få indblik i deres læsning og skrivning hvordan de læser og bruger skrift. I 4.b er der en arabisk elev, der ikke kan skrive arabisk. Når han skal skrive til familien i Libanon, smækker han sin danske tekst ind i Google Translate. I klassen eksperimenterer vi med, hvordan vi kan arbejde med og kvalificere børnenes brug af f.eks. Google Translate, fordi det er et helt naturligt redskab for dem, siger Winnie Østergaard. Bøger og rapporter Læs mere om projektet på ucc.dk tast Tegn på sprog i søgefeltet. Her findes der bl.a. statusrapporter med cases og erfaringsopsamlinger. Der er også link til bogen Tegn på sprog, der er redigeret af Helle Pia Laursen. Bogen kan downloades gratis. Forskningsmedarbejdernes erfaringer fra Tegn på sprog danner også basis for bogen Literacy og sproglig diversitet, der netop er udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Denne bog er ligeledes redigeret af Helle Pia Laur sen. Bogen indeholder bl.a. to artikler, hvor Winnie Østergaard beskriver to konkrete undervisningsforløb, Alverdens Alfabeter og Jeg bruger afkode, fra klassen på Herningvej Skole. 2

3 Skarnsknægten Emil er en laban 4. klasserne på Herningvej Skole kommer med mange forklaringer og bud på synonymer, da deres lærere styrer dem gennem et forløb, hvor de skal strække sproget og lave deres egen ordbog. Man kan google i sin egen hjerne, foreslår en pige kvikt, da lærer Marianne Dausel spørger de to 4. klasser på Herningvej Skole, hvor man kan finde nye ord. Eleverne i 4.a er for første gang med i et Tegn på sprog -forløb med 4.b, fordi deres lærere vil samkøre klasserne fra næste skoleår. Det betyder, at 4.a indlemmes fast i projektet. I dag arbejder eleverne som sprogforskere. Opgaven er at strække sproget at udvikle ordforrådet og blive klogere på, hvordan man kan finde synonymer og ordforklaringer. Forløbet er tilrettelagt af klassens lærere og forskningsmedarbejder Winnie Østergaard, der står i et hjørne af klassen og filmer, mens lærerne introducerer dagens opgave for børnene. Kærlige og ukærlige udtryk Emnet i klassen er kærlige og ukærlige udtryk. De taler om, at skarnsknægten Emil også kan kaldes en uhøflig dreng, en laban eller en baryler. Men hvad kan han mere kaldes? Øjesten er et kærligt udtryk. Darling er også et kærligt ord, og lærer Jeanette Nielsen fortæller, at hun blev kaldt pus, da hun var lille. Hun forklarer, at eleverne nu får to sedler, hvor der står Emil er en skarnsknægt og Hun er sin fars øjesten. Sammen to og to skal eleverne nu finde flere ord eller udtryk og skrive dem på sedlerne. De kan også søge efter forklaringer og synonymer på ordnet.dk. Eleverne fordeler sig ved bordene i de to klasser og skriver deres bud nogle har flere bud end andre. Da de mødes igen, samles forslagene sammen, og lærerne forklarer, at eleverne til næste gang skal lave en undersøgelse blandt generationerne. Eleverne skal få deres forældre og bedsteforældre til at skrive, hvad de siger, når de vil rose, trøste eller skælde ud, og tale med dem om udtrykkene. Jeanette Nielsen kan huske, at hun som lille pige blev kaldt en knop, når hun var sød. Det fik hende til at tænke på en flot blomsterknop. Winnie Østergaard fortæller om en australsk bekendt, der blev kaldt silly sausage en dum pølse, når hun havde gjort noget dumt. Men måske var det også lidt kærligt ment. Børnenes forældre og bedsteforældre har sikkert også nogle udtryk på f.eks. arabisk, somalisk, polsk eller dansk, som de bruger eller brugte tidligere. Når klasserne skal arbejde med Tegn på sprog i næste uge, skal de tale om ordene og samle dem i en ordbog over ukærlige og kærlige ord. Får inspiration til undervisningen Jeanette Nielsen og Marianne Dausel har begge været en del af Tegn på sprog, siden eleverne gik i 1.b. Jeanette Nielsen som dansklærer og Marianne Dausel som matematiklærer. Marianne Dausel er dansklærer i parallelklassen og vikarierede som dansklærer i b-klassen under Jeanette Nielsens ene barselsorlov. Det er tydeligt, at eleverne i b-klassen er mere opmærksomme på sproget end eleverne i a-klassen. De kigger efter tegn og skrift alle steder. De kan f.eks. finde på at sige, at noget står på svensk eller engelsk. Det er tydeligt, at de er blevet stimuleret af de forløb, vi har været igennem, siger Marianne Dausel. Marianne Dausel og Jeanette Nielsen betragter det som et privilegium at være med i Tegn på sprog. De får inspiration og ny viden til undervisningen en viden, som de kan tage med sig, når de slipper deres klasser og starter nedefra igen. De finder det spændende at deltage i seminarerne med de andre skoler i projektet, ligesom de sætter pris på de faste seancer med Winnie Østergaard. Her ser de udvalgte klip fra deres undervisning og drøfter, hvad det kunne være en ide at fokusere på i næste forløb. Det er en rigtig god evaluering at se sig selv på film. Man kommer virkelig til at overveje sin undervisning. Vi er blevet meget opmærksomme på at forklare ord grundigt, også i matematik, hvor der er begyndt at komme mange ord og begreber, siger Jeanette Nielsen, der har linjefag i dansk som andetsprog. Eleverne kommer med flere gode bud på, hvordan sprogforskere arbejder, inden de bliver bedt om selv at finde synonymer og udtryk. Hvad kan man sige i stedet for skarnsknægt? Jeanette Nielsen (tv) og Marianne Dausel lægger op til dagens opgave i Tegn på sprog. Fortsættes side 4 3

4 Øjesten kan fortolkes på mange måder. Marianne Dausel forklarer, hvordan man kan finde ordforklaringer og synonymer på ordnet.dk. Jeanette Nielsen fremhæver den detaljerede planlægning i projektet. Der er altid et klart mål med forløbene. At strække sproget Det aktuelle forløb er ikke det eneste, der har handlet om at strække sproget. Klassen har været på Kattegatcentret, hvor de studerede hajerne nøje. Under besøget blev der taget en række fotos, som eleverne skulle fylde ord på, da de kom hjem: En haj en rød haj en rød haj med skægtråde en rød nursehaj med skægtråde. De har også haft et fugleforløb, hvor børnene fik udleveret fuglevinger fra bl.a. grågæs, gråænder, krikænder og pibeænder, og der blev talt om svingfjer, vingefang, vingeformer osv. Nogle af eleverne har huller i både det danske sprog og modersmålet. Hvis de f.eks. taler arabisk derhjemme, er det arabisk hverdagssprog. De får ikke de faglige udtryk med. Derfor er det vigtigt, at vi taler meget om ordene og deres betydning, siger Jeanette Nielsen. Læseforståelse og læsestrategi De to lærere fremhæver et forløb i læseforståelse og læsestrategi, som de tilrettelagde sammen med Winnie Østergaard i 2. klasse. Forløbet udsprang Khiloul Khalil har været tilknyttet klassen som arabisksproget lærer gennem hele forløbet. af, at flere elever ikke forstod, hvad de læste. Først til forældrene, så de trænede med ham på samme læste klassen en grønlandsk tekst, som de godt måde. Det har hjulpet ham rigtigt meget. kunne afkode, men selvfølgelig ikke kunne forstå. Vi har også haft en lille gruppe med piger, der Så læste de teksten på dansk. Bagefter talte de om ikke var meget for at læse og skrive. De fik en Mac læseforståelse og om, hvordan man læser og og skrev deres egen blog. Det var virkelig motiverende for dem. De digtede for hinanden, og en af husker det, man læser. Der var specielt en dreng, som læste hurtigt og dem kom godt i gang med at bruge CD-ord. Selv sikkert, men ikke havde forståelsen med. Han lærte de mest stille af dem blomstrede op, fortæller at læse et kapitel ad gangen og genfortælle teksten, Marianne Dausel. inden han læste videre. Han fik en seddel med hjem 4

5 Forskellighed er en rigdom har. Det ligestiller eleverne, siger René Arnold Knudsen og tilføjer, at inklusion er et bedre begreb end integration, fordi inklusion omhandler alle elever. Jeg vil afprøve den viden, jeg har fået gennem projekterne, siger René Arnold Knudsen, der næste skoleår skal undervise i dansk som andetsprog på 3. årgang. Deltagelse i Tegn på Sprog, Ver- dens borgeren, Projekt Uddan nel ses - løft og andre udviklingsprojekter er med til at opfylde Herningvej Skoles mål om, at alle elever skal udfordres maksimalt. Når skoleleder René Arnold Knudsen holder dimissionstale på Herningvej Skole, fastslår han altid, at skolens elever er beriget med en større tolerance end elever fra mange andre skoler. Det er en gevinst og en rigdom, som de kan være stolte over at tage med sig ud i det videre liv. På Herningvej Skole er knap 40 procent af de 415 elever tosprogede. Der er elever fra 38 lande, men forskelligheden anskues ikke som værende problematisk. Mangfoldigheden er en gave, der gør skoledagen spændende og giver eleverne et sundt menneskesyn. Mangfoldigheden er et væsentligt dannelseselement, mener René Arnold Knudsen. Vi siger, at når alle er forskellige, er der ingen, der er anderledes. Vore danske elever har lige så forskellige baggrunde og forudsætninger som de tosprogede elever. At være tosproget er ikke automatisk et problem, siger René Arnold Knudsen, der Inklusion er et bedre begreb end integration. Vores elever danner venskaber på kryds og tværs. Og mange bliver ved med at være bedste venner, efter de er gået ud herfra. dog er opmærksom på, at der følger et særligt ansvar med at have mange tosprogede elever. Hvis skolen skal leve op til sin målsætning om at udfordre alle elever maksimalt, er det væsentligt at fokusere på didaktikken og sprog- og kulturfor - ståelsen. Og derfor sprang skolen straks til, da den blev tilbudt at deltage i Tegn på sprog. Ligestiller eleverne Vi fandt Tegn på sprog spændende, fordi projektet er forskningsbaseret og giver os mere viden om, hvordan tosprogede elever lærer at læse og skrive i grundskolen. Samtidig passer projektet fint sammen med Verdensborger -projektet, som vi lige var be - gyndt på dengang. Kulturdimensionen er vigtig, når man har en stor gruppe tosprogede elever. Vi siger, at det er ligegyldigt, om du kommer fra Ringkøbing eller Mogadishu. Det afgørende er, at du er noget for dine klassekammerater. At du er ansvarlig. Der er dannelse i at arbejde med projekter som Tegn på sprog og Verdensborgeren. Men vi ser også dannelse og værdi i at have en legepatrulje, mentorordninger, venskabsklasser og trivselsdage. Det giver tillid og tryghed, at eleverne kender hinanden og føler ansvar, ligegyldigt hvilken baggrund de Projekt Uddannelsesløft Sideløbende med deltagelsen i Tegn på Sprog og Verdensborger -projektet deltager Herningvej Skole i flere andre projekter med fokus på undervisningen af tosprogede elever og udvikling af undervisningen generelt. Skolen er bl.a. med i Projekt Uddannelsesløft, der fokuserer på undervisningen af tosprogede i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Den er med i Ny Nordisk Skole og i et projekt, der har matematik-indlæring som omdrejningspunkt. Efter sommerferien bliver klasserne på mellemtrinnet en del af den ministerielle Tosprogs Taskforce, der har til formål at styrke fagligheden blandt tosprogede børn og unge. Skolen skal ligeledes deltage i et spændende pilotprojekt med Aalborg Bibliotekerne, hvor 9. årgang skal skrive noveller på mobiltelefoner sammen med seks forfattere. Projektet er målrettet mod tosprogede og fagligt svage, men René Arnold Knudsen er sikker på, at alle elever får udbytte af det utraditionelle forløb. Viden skal smelte sammen Det svære ved at deltage i projekter er altid at få den indhøstede viden spredt ud til alle lærere og klasser. Jeg håber og tror, at vi med Tegn på sprog, Projekt Uddannelsesløft og de andre projekter får enderne fra indskoling til udskoling til at nå sammen. Den samlede viden skal sprede sig som ringe i vandet og give os ny viden, siger René Arnold Knudsen og tilføjer, at det også er givende for skolens lærere og pædagoger, at skolen har haft modtageklasser de seneste år. Næste skoleår vil René Arnold Knudsen personligt afprøve al den viden, han har fået gennem skolens projekter. Han har skrevet sig på skemaet til at undervise i dansk som andetsprog på 3. årgang, så han på nærmeste hold kan opleve forskellighederne og de udfordringer, som møder de tosprogede elever og deres lærere, når eleverne skal lære at læse og skrive dansk. 5

6 Må vi også prøve på indonesisk? Siden børnehaveklasselærer Lena Nielsen og lærer Lone Lykke Jacobsen deltog i Tegn på sprog, har erfaringerne fra projektet sat sig spor i deres undervisning. I Lena Nielsens børnehaveklasse går der en dreng, der har en indonesisk mor og en dansk far. Han kan ikke et ord indonesisk, men insisterede alligevel på, at klassen skulle prøve at synge på indonesisk, da de sang Mester Jakob på de moders mål, der er repræsenteret i klassen. Det betyder meget for børnene, at vi taler om, hvad tingene hedder på deres modersmål. De går meget op i det og finder det spændende med de forskellige sprog, siger Lena Nielsen, der deltog i Tegn på sprog, da eleverne i den nuværende 4.b gik i børnehaveklasse. Siden da har Lena Nielsen haft fire andre børnehaveklasser. Og alle har haft forløb, der er præget af de erfaringer, hun indhøstede med Tegn på sprog. Børnene synger fødselsdagssange på deres forskellige sprog, og nogle gange hører de Alfabet- sangen på arabisk på YouTube. Det synes alle børn er rigtigt sjovt. Jeg arbejder bl.a. med en såkaldt venskabs - kæde, hvor børnene skriver deres navne på et ordkort. Khiloud Khalil skriver navnene på arabisk, og i år har vi fået en russisk mor og en bosnisk mor til at skrive dem på russisk og bosnisk. Så taler vi om, hvordan bogstaverne ser ud, og hvordan de lyder. Børnene opdager, at der på russisk er nogle sjove krusedulle-bogstaver, som man ikke ser på dansk, og at der er mange flueben over og under de bosnis ke bogstaver. Det åbner virkelig deres øjne for bogstaverne. Nogle gange får børnene et ordkort med hjem. Lone Lykke Jacobsen (tv) og Lena Nielsen synes, det er spændende at være med til at sprede erfaringerne fra Tegn på sprog ud i andre klasser. Det kan være ordet abe. Så skriver forældrene, Indimellem kan det give sjove situationer. En tyrkisk dreng vidste f.eks. ikke, hvad tak hedder på hvad abe hedder på deres modersmål - somalisk, islandsk, russisk, bosnisk, arabisk osv. Vi tager også tyrkisk. Så måtte vi spørge forældrene til råds. Det engelsk med. Børnene kan godt lide at fortælle, viste sig, at ordet slet ikke findes på tyrkisk. Her hvad ordene hedder på deres modersmål, og de er bruger man udtrykket jeg er taknemmelig. meget optagede af, om forlydene er de samme som Da de gik i 1. klasse, havde vi en verdens - på dansk, siger Lena Nielsen. borger-uge. Her lavede jeg et forløb, hvor alle deres navne blev skrevet på arabisk drengenes Sprogdetektiver på grønt papir, pigernes på pink. Så legede vi Lona Lykke Jacobsen var barselsvikar for klasselærer Jeanette Nielsen, da eleverne i Tegn på Vi skulle finde ud af, hvad der stod. Eleverne sprog detektiver. sprog -klassen gik i 1. klasse. Året efter blev hun regnede ud, at Maja og Muhammed måtte begynde klasselærer i sin egen 1. klasse. Oplevelserne med med samme form, og at Heppa og Maja måtte have Tegn på sprog har gjort hende ekstra opmærksom samme sluttegn. Det lykkedes dem at få alle navne på, om eleverne forstår, hvad hun siger, og hvad de på plads ved at kigge på tegnenes form. Vi har også læser. et arabisk alfabet hængende, som vi stadig kigger Nogle gange tager jeg runder, hvor jeg spørger børnene, hvad et ord hedder på deres på og snakker om, siger Lone Lykke Jacobsen. sprog. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc. En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.dk) Et eksempel Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12

Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12 Aktivitetsnoter (hjemmebesøg ved 6 og 12 måneder) Disse aktivitetsnoter indgår som en del af konceptet bag Bogstart. Aktivitetsnoterne skal udfyldes efter udlevering af hver bogpakke. Aktivitetsnoterne

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009

SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 SÅDAN N Y H E D S M A G A S I N F O R A A L B O R G K O M M U N A L E S K O L E V Æ S E N GØR VI 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 Indsatsen for de tosprogede Der er mange faglige og kulturelle udfordringer

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner 1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Status på projekter i Investeringspuljen

Status på projekter i Investeringspuljen Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion på skoler og i institutioner.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren.

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. KROGHS FORLAG A/S eksisterer ikke mere. Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. FORORD En kombination af to ting er årsagen til denne bog.

Læs mere

Literacy. sproglig. Helle Pia Laursen. Redigeret af. Aarhus Universitetsforlag

Literacy. sproglig. Helle Pia Laursen. Redigeret af. Aarhus Universitetsforlag Literacy og Redigeret af Helle Pia Laursen sproglig diversitet Aarhus Universitetsforlag Literacy og sproglig diversitet Literacy og sproglig diversitet Redigeret af Helle Pia Laursen Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Status på projekter i Investeringspuljen

Status på projekter i Investeringspuljen Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion i skoler og institutioner.

Læs mere

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Førskole Dalmose 2013

Førskole Dalmose 2013 S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Nu, nu er den der - hjemmesiden! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Nu, nu er den der - hjemmesiden! I denne måned får I Kildeskolenyt! på papir igen, så I kan få at vide, at hjemmesiden endelig er åbnet. Adressen er www.kildeskolen.dk

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere