C hild O ccupational S elf A ssesment

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C hild O ccupational S elf A ssesment"

Transkript

1 C hild O ccupational S elf A ssesment Udarbejdet af Hákun Jacobsen & Anja Skerris Børneergoterapeuters vurdering af selvvurderingsredskabet COSA til børn i alderen 8-13 år et pilotprojekt i udviklingsarbejdet 1

2 COSA Børneergoterapeuters vurdering af selvvurderingsredskabet Child Occupational Self Assessment til børn i alderen 8-13 år - et pilotprojekt i udviklingsarbejdet af COSA. Udarbejdet af: Hákun Jacobsen Anja Skerris Antal ord: Vejleder: Annelise Kristensen, Ergoterapeut, MSc. og underviser på CVU SYD ergoterapeutuddannelsen i Næstved. Ekstern vejleder: Kirsten Schultz Petersen, cand. Scient. Soc. Denne opgave må godt udlånes Denne opgave er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved CVU Syd Ergoterapeut og fysioterapeutskolen i Næstved som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes eget synspunkt. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jfr. Lov om ophavsret

3 Forord Dette projekt er et ergoterapeutisk bachelorprojekt udarbejdet af to ergoterapeutstuderende i juni Projektet omhandler ergoterapeuters ekspertvurdering af det dansk oversatte selvvurderingsredskab Child Occupational Self Assessment (COSA), et redskab udviklet til børn i aldersgruppen 8-13 år. COSA stammer fra USA og er i februar 2007 oversat til dansk. Den danske udgave af redskabet forligger uvalideret. Projektet fremstår derfor som et pilotprojekt i udviklingsarbejdet af COSA-DK. Idéen til projektet udsprang af, at vi begge i vores børnepraktik savnede en større inddragelse af skolebarnet i den ergoterapeutiske planlægning. Samtidigt savnede vi en metode til at gøre dette på en valid og struktureret måde. I et foredrag af professor Gary Kielhofner blev COSA præsenteret som et redskab, der kunne imødekomme disse behov. Derfor fandt vi det interessant, at undersøge om dette også var gældende indenfor dansk børneergoterapi. Under dette projektforløb har vi været i kontakt med forskellige mennesker, der hver især har bidraget med viden, gode råd samt erfaringer. Vi vil først og fremmest takke de meget erfarne børneergoterapeuter, der har deltaget som ekspertpanel. Deres hjælp har gjort det muligt for os at lave dette projekt. Det har været utroligt spændende og lærerigt at lytte til deres faglige vurdering, oplevelser og erfaring med dette redskab og indenfor børneergoterapi generelt. Også en stor tak til Jessica Keller, OTR/L MS, University of Illionois at Chicago og Gertrud Quist Lauritzen, specialergoterapeut, Ergoterapeutuddannelsen SundhedsCVU, Aalborg. Begge har ydet et stort bidrag i forbindelse med opstarten af dette projekt. Førstnævnte som projektansvarlig for udviklingsarbejdet med COSA i USA og sidstnævnte som forfatter af den danske version. Vi vil rette en stor tak til vores eksterne vejleder Kirsten Schultz Petersen Cand. Scient. Soc., for gode råd samt kritisk gennemlæsning af projektet. Ligeledes vil vi gerne takke vores vejleder Annelise Kristensen, MSc. OT., for hendes vejledning, støtte og gode råd igennem hele forløbet. 3

4 Abstract This study examines the content-validity of the Child Occupational Self Assessment-Danish version (COSA- DK), and furthermore, it intends to clarify occupational-therapists (OT) need for this instrument. With the expert-assessment from OT, we will present ideas for further research so that COSA-DK can be utilized for Danish children. The method used in this study were, in faze one, a questionnaire and, in faze two, a focus group interview. Eight OT participated in the study. They were chosen by purposeful sampling and had a mean 17 years of experience with children aged Data was transcribed and analyzed using Systematic Text Condensation. Results showed that items lacked representation of the spontaneous child s everyday life. Correlation between item and intended-meaning was low. The construction of the assessment scale was found appropriate for children. OT suggested that items be expanded with pictures. Un-translated parts of COSA v.2.1 should be translated to enhance validity of the practical use of COSA-DK. This instrument implements the child in the treatment-planning. COSA-DK provides insight into the child s motivation and feeling of self. It is considered a respectful way of approaching client-entered-treatment and facilitates interaction with the child. The conclusion of this study was that COSA-DK needs adaptation to the Danish language and needs to be formulated in a lingo used by children. Higher correlation between item and intended-meaning is needed. OT expressed a need for COSA-DK, but did not rate it highly valid. COSA-DK needs further development before practical use is advised. Keywords: COSA, content-validity, self-assessment, child, utility. 4

5 Resumé Formål Dette pilotprojekt har til formål, at undersøge indholdsvaliditeten i COSA-DK. Derudover afdækkes danske børneergoterapeuters behov for redskabet. Dette udforskes, for at fastslå hvilket udviklingsarbejde der bør iværksættes. Med ergoterapeuternes vurdering, kan vi give anbefalinger til det videre udviklingsarbejde, med at gøre COSA-DK brugbar til danske børn. Metode Ovenstående blev undersøgt gennem et spørgeskema, efterfulgt af et uddybende fokusgruppeinterview. Otte børneergoterapeuter deltog, udvalgt efter et strategisk udvalg og havde i gennemsnit 17 års erfaring. Interviewdata blev transskriberet og efterfølgende analyseret efter Systematic Text Condensation(STC). Resultater Items blev generelt vurderet, til at mangle den spontane side af barnets hverdag. Der var en uklar sammenhæng mellem item og den tilsigtede mening. Vurderingsskalaens udformning blev vurderet børnevenlig. Det blev foreslået, at items i COSA-DK udvides med billedeeksempler. Derudover bør resten af originalmanualen oversættes. Redskabet bidrager til inddragelsen af barnet i behandlingsplanlægningen. Derudover vurderes det, at COSA-DK giver indblik i barnets motivation og selverkendelse. COSA-DK ses som en respektfuld tilgang til behandlingen, der fremmer samarbejdet med barnet. Konklusion Der konkluderes, at COSA-DK skal gennemgå en yderligere tilpasning til det danske sprog og i et mere børnevenligt omfang. Der skal opnås større sammenhæng mellem items og tilsigtet mening. Disse tiltag bør tages, for at forbedre indholdsvaliditeten i COSA-DK. COSA-DK dækker behovet for en systematisk metode, at indsamle viden om barnets mening om egne kompetencer. COSA-DK vurderes ikke valid og bør gennemgå yderligere udviklingsarbejde før praktisk brug anbefales. Nøgleord: COSA, indholdsvaliditet, selvvurderingsredskab, børn, anvendelighed 5

6 Indholdsfortegnelse: PROBLEMBAGGRUND...7 BØRNEERGOTERAPI I DANMARK...7 SAMFUNDETS KRAV...7 EGEN-EMPIRI OG FORFORSTÅELSE...8 FORMÅL...10 PROBLEMFORMULERING...10 LITTERATURSØGNING...11 DATABASER...11 SØGEORD...11 LITTERATURGENNEMGANG...13 COSA S HISTORISKE UDVIKLING...13 THE CHILD OCCUPATIONAL SELF ASSESSMENT (COSA) V INDHOLDSVALIDITET...17 INDDRAGELSE AF BARNET I PLANLÆGNINGEN AF DEN ERGOTERAPEUTISKE INTERVENTION...18 DESIGN...20 DESIGN...20 METODE...21 Informanter...21 Spørgeskema...22 Interviewguide til fokusgruppeinterview...23 Interviewsituationen...23 Transskribering...24 Etiske overvejelser...24 Analysemetode...24 PRÆSENTATION AF RESULTATER...26 VURDERING AF INDHOLDSVALIDITETEN I COSA-DK...26 Leg eller opgaveorienteret...27 Amerikanske begreber...28 Itemformulering i forhold til tilsigtet mening...29 Manglende billedeeksempler...29 Grovkornet eller specifikt...30 Uoversatte dele af COSA...30 Vurderingsskalaens udformning...30 Delkonklusion...31 BEHOV FOR COSA-DK I DANSK ERGOTERAPI...31 Behov for inddragelse af barnet i interventionsplanlægningen...32 Delkonklusion...35 DISKUSSION...37 METODE DISKUSSION...37 RESULTATDISKUSSION...40 KONKLUSION...44 PERSPEKTIVERING...45 REFERENCELISTE...47 BILAGSLISTE

7 Problembaggrund Børneergoterapi i Danmark Børn i alderen 8-13 år, som modtager ergoterapi i Danmark, får hjælp til en lang række aktivitetsproblemer. Ergoterapeuter der arbejder med børn, vurderer og beskriver barnet gennem undersøgelser, observationer og test, for dermed at afklare aktivitetsproblemer, styrker og ressourcer hos barnet og i sine omgivelser. Dette bruges, til at sætte ergoterapeutiske behandlingsmål, som ergoterapeuten forsøger, at opnå gennem sin intervention. Børneergoterapeuters arbejde er, at gøre aktivitet og deltagelse mulig og tillokkende for børn. I behandlingen er det derfor vigtigt, at barnet forstår formålet med de aktiviteter, der indgår og at de værdsætter udførelsen af disse [1]. Det er vigtigt at barnet er motiveret, for at opnå nogen effekt af den forestående behandling, da det er en forudsætning, at barnet har lyst til at medvirke aktivt i en aktivitetsorienteret intervention. Gennem medvirken i valg af aktiviteter fremmes lysten for deltagelse[2]. En forudsætning for motivation er et ønske eller et behov for forandring[3]. Derfor er det vigtigt, at afklare hvad barnet ønsker forandret. Ovenstående understreger vigtigheden af, at børneergoterapeuter arbejder klientcentreret [4,5,6,7,8,9]. I det ergoterapeutisk arbejde med voksne, findes flere undersøgelsesredskaber, der tilgodeser klientcentrering og medinddragelse af borgeren, eks. Canadian Occupational Performance Measurement(COPM), Occupational Performance History Interview II(OPHI II) og Occupational Self Assessment(OSA) [10]. Børneområdet er mangelfuldt på dette område. Dette selvom undersøgelser har vist, at børn ned til 5 år kan diskriminere mellem valg, kommunikere deres unikke præferencer og har en stabil og valid selvvurdering over tid [11,12]. Ergoterapi til skolebørn bør derfor udvide inddragelsen af barnets egen mening, for at imødekomme en mere klientcentreret praksis. Samfundets krav I det danske sundhedssystemet er der fokus på evidensbaseret praksis. Dette stammer fra gennembruddet indenfor standardiseringer og kvalitetssikring i 90 erne. Dette gælder alle faggrupper inden for sundhedsverdenen, herunder ergoterapi [13]. Dette har medført, at såvel regering som regioner har sat fokus på kvalitet gennem systematisk evaluering og dokumentation. Ergoterapeuter skal derfor kunne dokumentere effekten, kvaliteten og professionalismen af deres arbejde. Dette er en af de større udfordringer, ergoterapien står overfor i dag [14]. For at kunne dokumentere ergoterapi, er der krav til, at redskaber og metoder ergoterapeuter benytter, skal være veldokumenterede, standardiserede og valide [14,15]. Den ergoterapeutiske intervention tager ideelt udgangspunkt i inddragelse af brugerens syn på egne aktivitetsproblemer og motivation for forandring. Det er altså vigtigt, at finde klientens motivation for behandling og at gøre det på en standardiseret og valid 7

8 måde. Dette leder os frem til, at der på børneområdet mangler undersøgelsesredskaber, som sikrer inddragelsen af barnet på en veldokumenteret, valid og standardiseret måde. Flere af de ergoterapeutiske teorier, modeller og undersøgelsesredskaber, der kan opfylde disse krav, er udviklet i USA og England. For at imødekomme dette, er der i dansk ergoterapi opstået et behov, for at indhente og oversætte udenlandske teorier og forskningsbaserede undersøgelsesredskaber [16,17]. Da de fleste spørgeskemaer i klinisk praksis stammer fra USA eller England, er de også udviklet og valideret på engelsk. Det er sjældent, at der henvises til en artikel, som reportere, hvordan den danske version er oversat og afprøvet i en dansk population. Der er dog ingen tvivl om, at det i fremtiden vil blive krævet, at der i en artikel redegøres for, hvordan spørgeskemaet er oversat og afprøvet [18]. At oversætte et udenlandsk redskab er en lang og ressourcekrævende proces og indeholder lignende krav, som til udviklingsarbejdet af nye redskaber [15,19]. Oversættelsesprocessen starter med en oversættelse af redskabet evt. efterfulgt af en back-translation. Herefter forlægges udgaven eksperter og brugere, og redskabet testes for validitet og reliabilitet. Processen udspecificeres i bilag 1. Udviklingsarbejdet kan strække sig over flere år, før man kan sige at redskabet foreligger i en dansk veldokumenteret udgave [20]. Egen-empiri og forforståelse Ovenstående problemer har vi erfaringer med fra vores praktik på centerskoler. Her oplevede vi, at de undersøgelsesredskaber der primært benyttes, er terapeutfokuserede, udviklingsbaserede og måler funktionsnedsættelser. Når børneergoterapeuten vil finde frem til barnets syn på egen situation, er der mangel på et egnet og pålideligt redskab. Derfor anvender ergoterapeuter modificerede udgaver af standardiserede og valide undersøgelsesredskaber f.eks. COPM eller hjemmelavede undersøgelse og interviewguides. Det gør hverken resultaterne pålidelige eller valide. Vi oplevede, at viden om, hvilke aktivitetsproblemer, styrker og ressourcer barnet har, ofte udelukkende bliver indhentet fra forældre, lærere og andre kontaktpersoner i barnets nærmiljø. Alt dette fører frem til, at man i børneergoterapi til skolebørn i Danmark, har behov for et undersøgelsesredskab, som fokuserer på betydningsfulde aktiviteter for børn og unge og deres mening om disse. Et sådant redskab åbner mulighed for en mere klientrettet praksis. Ved at barnet har mulighed for, at give deres mening til kende, øges deres følelse af kontrol over deres behandling. Dette medfører en øget motivation for en forestående aktivitet, hvilket er essentielle for at opnå en effektiv behandling [6,7]. Det nyudviklede amerikanske selvvurderingsredskab, Child Occupational Self Assessment (COSA), mener vi, kunne imødekomme ovenstående behov. COSA er et klientcentreret selvvurderingsredskab og et redskab til effektmåling. Det er udviklet, til at indhente børn og unges meninger omkring deres eget syn på aktivitetskompetencer og deres hverdagsaktiviteters betydning. COSA er udviklet i USA af Gary Kielhofner og Jessica Keller. Model of Human Occupation [21] er det teoretiske grundlag for COSA og den 8

9 klientcentrerede praksis danner rammerne, for den praktiske brug. Redskabet er opbygget med 25 items, som beskriver generelle aktiviteter i børns hverdag (USA). Disse vurderes i en firedelt ordinalskala. COSA har i USA gennemgået et omfattende uviklingsarbejde[22]. COSA v.2.1 er i februar 2007 oversat til dansk (COSA-DK) af Gertrud Quist Lauritzen, Specialergoterapeut og underviser på Sundheds CVU Nordjylland[23](bilag 2). I et telefoninterview omkring COSA forklarer Gertrud Quist Lauritzen: Det duer ikke med tillempede COPM og hjemmestrikkede undersøgelser. Da COPM ikke er egnet til børn, har vi behov for noget valideret af en eller anden art og mere systematik... Den viden COSA giver, er der mange ergoterapeuter, som får på forskellige måder, men COSA giver en skematisk tilgang til at få systematiseret denne viden. Derved opnår denne viden en større værdi Det er vigtigt at man i dansk børneergoterapi får et redskab der lægger vægt på barnets mening Der har manglet noget selvevaluering på området og en mere kognitiv tilgang til børnene Der er ikke nogen standardiserede redskaber i praksis som indeholder det samme som COSA (bilag 3). Disse udsagn styrker vores forforståelse af, at dansk børneergoterapi har behov for et undersøgelsesredskab, der kan støtte inddragelsen af barnet i behandlingsplanlægningen på en systematisk måde og at COSA-DK er et redskab, som kunne dække dette behov, indenfor dansk børneergoterapi. Redskabet er oversat til dansk og har endnu ikke gennemgået det fulde udviklingsarbejde, der er nødvendig, før børneergoterapeuter står med et veldokumenteret, standardiseret og validt redskab til danske børn. Derfor er et logisk trin, ud fra førnævnte krav til oversættelser af udenlandske redskaber, en validering af oversættelsens indhold. 9

10 Formål Ud fra indhentet litteratur, kan vi konstatere at brugen af COSA indenfor ergoterapi til amerikanske skolebørn, kan dække behovet for inddragelse af barnet i behandlingsplanlægningen og gøre det på en systematisk måde. Derfor vil vi undersøge, om det samme er gældende i dansk børneergoterapi. Hvis dette er tilfældet, er det muligt at bruge COSA-DK til danske børn. Det er et stort arbejde at udvikle og oversætte et udenlandsk undersøgelsesredskab. Derfor har vi set et behov for at få afdækket, om dansk børneergoterapi har brug for et redskab som COSA-DK, før et sådant stort og ressourcekrævende udviklingsarbejde iværksættes. Samtidig er dette en mulighed, for at påbegynde valideringen af COSA-DK i Danmark. Via ergoterapeuters ekspertvurdering af redskabet er det muligt, at afklare om udviklingsarbejdet kan/bør fortsættes og hvilke ændringer vi kan anbefale til COSA-DK, for at øge indholdsvaliditeten. Problemformulering Hvordan vurderer danske børneergoterapeuter indholdsvaliditeten i COSA-DK og hvilket behov vurderer de, der er for dette redskab i forhold til ergoterapi til børn i alderen 8-13 år? For definition af nøgleord se bilag 4. 10

11 Litteratursøgning I følgende beskrives den anvendte søgestrategi. Databaser Vi lavede en strategisk søgning på følgende databaser: Cinahl, Pubmed, Cochrane og Otseeker Søgeord Nedenstående søgeord blev anvendt i krydssøgning og i enkeltform. COSA Child Occupational Self Assessment Content validity Indholdsvaliditet Self assessment Selvvurdering Occupational therapy Ergoterapi Paediatric Pædiatri Child Barn Client centred Klientcentreret Validity Validitet OSA Occupational Self Assessment Motivation Motivation Utility Anvendelighed Yderligere håndsøgning og referencesøgning er foregået på Det sundhedsfaglige bibliotek på CVU Syd i Næstved. Inklusionskriterier blandt fundne abstrakts: Dansk eller engelsksprogede artikler Artikler der omhandlede COSA Artikler der beskrev metoder i validering Artikler der forholdte sig til selvvurderingsredskaber til børn Artikler der forholdte sig til børns motivation Herefter er artiklerne vurderet ved en kritisk gennemlæsning efter McMaster [24] Gennem telefonisk kontakt til Gertrud Quist Lauritzen fik vi tilsendt de oversatte dele af 11

12 COSA v 2.1(COSA-DK). Ved at kontakte Jessica Keller pr. mail fik vi tilsendt manualen for COSA v.2.1 og video materiale. 12

13 Litteraturgennemgang COSA s historiske udvikling Udviklingen af COSA har været længe undervejs. Det første kompetenceselvvurderingsredskab til børn, baseret på MoHO, blev udviklet af Kathi Baron og Claire Curtin i 1985 med titlen My strenghts and goals. En revideret udgave af dette redskab blev Childrens Self Assessment of Occupational Functioning, der er udviklet i COSA er en modifikation af dette redskab og OSA, som er designet til selvvurdering af voksne. Det indledende udkast til COSA blev udviklet af Frederico J, der pilottestede redskabet på børn og lavede rettelser baseret på de kommentarer, han fik fra børnene. Fredericos revidering resulterede i et 24 item selvvurderingsskema, med en tredelt ordinalskala til at vurdere kompetence og værdier [22]. COSA s vurderingsskala er valideret i to studier med The Rasch Rating Scale Model (RMS) [25,26]. Begge studier havde til formål, at undersøge de psykometriske forhold i COSA. I første studie; Psychometric characteristics of the Child Occupational Self Assessment (COSA), Part One: An initial examination of psychometric properties[25], undersøgte forskerne redskabets daværende 24 items, i forhold til børns vurdering af deres kompetencer og værdier. I undersøgelsen deltog 62 børn mellem 8 og 17 år (35 drenge og 27 piger). 31 modtog ergoterapi og 31 modtog ikke ergoterapi. Gennemsnitsalderen var år. Der blev fastsat to kriterier for kompetence- og værdiskalaen, at deltagerne skulle kunne anvende alle vurderingstrin i skalaen og at vurderingen skulle vise det, man ønskede undersøgt. Mean square fit statistics (MnSQ) blev anvendt, til at bestemme hvor godt items og personer passede. Signifikansen blev bestemt ved standardized mean square (Zstd). Ideelt er MnSQ 1.0. Værdier over 1.0 indikerer størrelsen af tilfældig varians. Forskerne fastsatte en tilladt grænse for tilfældig varians på 40 %. Derfor blev det for dette studie bestemt at MnSQ værdier over 1.4 sammenholdt med Zstd værdier større end 2.0 blev regnet for ikke passende (misfit). Ved outfit MnSQ <2 er der fællesforståelse af rating kategorierne deltagerne imellem. Data blev analyseret med WINSTEPS V Studiet havde flere forskningsspørgsmål: - Virker begge skalaer efter hensigten? - Er der evidens for en underliggende uni-dimension i konstruktionen af hver skala? - Diskriminerer skalaen effektivt mellem deltagere? - Bliver deltagere validt undersøgt som indikeret i fit statistiks - Er skalaen tilpasset målgruppen? Resultaterne viste, at deltagerne ikke anvendte den tredelte ordinalskala for kompetence eller værdier i tilstrækkelig ens omfang. I kompetenceskalaen blev ingen item vurderet som ikke passende, selv om to items ( Get enough sleep og choose what to do ) havde MnSQ værdier på over 1.4. Dette var fordi deres Zstd værdi, ikke var større end kriteriet 2. Der var en vis loft- og gulvtendens i deltagernes svar, hvilket tyder på, at de ikke benytter hele skalaen. Det blev vurderet, at items var fordelt over en bred skala i forhold 13

14 til kompetence. I værdiskalaen blev 23 items vurderet passende og 1 ikke passende. Get my Chores Done havde en MnSQ over 1.4 og en Zstd over 2. Item blev ikke elimineret fra værdiskalaen, da den bibeholdte et konfidens interval (CI) over 95 % og fordi item var forbeholdt kompetenceskalaen. Undersøgelsen konkluderer, at kompetence- og værdiskalaen er en valid metode til at indsamle viden om aktivitetskompetence. Derudover at COSA består at to unidimensionelle skalaer, der måler aktivitetskompetence og værdier. Studiet resulterede i at ordinalskalaen ændres, så COSA bedre kan diskriminere mellem klienter. De ændrede den tredelte skala til en firedelt skala. Denne ændring var emne for videre undersøgelse[24]. Anden del af undersøgelsesforløbet beskrives i Psychometric characteristics of the Child Occupational Self Assessment (COSA), Part Two: Refining the psychometric properties[26]. Projektets formål var yderligere, at udvikle COSA s psykometriske egenskaber, med baggrund i resultaterne fra første del af undersøgelsesprojektet. Forskningsspørgsmålene og metoden i dette studie var de samme, som i første del, men havde to yderligere forskningsspørgsmål: - Er der evidens for, at den udvidede skala virker efter hensigten og bevirkede at deltagerne benytter hele skalaen og diskriminerer bedre mellem deltagerne? - Er itemhierarkiet det samme som fra studiets først del? I studiet ønskede forskerne et bredt udsnit af deltagere. Deltagerne havde en stor variation af diagnoser og tilstande (leukæmi, adfærdsforstyrrelser, ADHD, Asbergerssyndrom, sanseintegrationsproblemer, indlæringsproblemer, cerebral parese og traumatiske hjerneskader). Der indgik data fra 43 tilfældigt udvalgte klienter, der modtog ergoterapi i henholdsvis skole og hospitalsregi. Resultaterne viste, at den firedelte ordinalskala blev brugt tilstrækkeligt. Outfit MnSQ for alle kategorierne var under 2, hvilket indikerer at kategorierne bruges som forventet. Resultaterne fra kompetenceskalaen viste at Get enough sleep og Choose thing that I want to do havde misfit. Det repræsenterer 8 % af COSA items, hvilket var højere end forventet(5%). Gennemsnitlig MnSQ for alle kompetenceitems var 1.01, hvilket indikerer næsten idealt fit. Den firedelte vurderingsskala for kompetence og værdi fungerede efter hensigten og forøgede reliabiliteten og sensibiliteten, så COSA bedre kunne differentiere mellem deltagerne. Items hierarkiske inddeling holdt sig inden for +/-2 SD og værdisætning af items forholdte sig som i første del af studiet. Reliabiliteten for deltagerne steg fra 0,72 til 0,88 på kompetenceskalaen og 0,80 til 0,91 på værdiskalaen. Forskere vil se nærmere på items som viste et misfit og anbefaler, at man undersøger COSA med en større deltagermængde for at afklare om items skal indgå i COSA. En vigtig observation i dette studie var, at kulturelle forskelle kunne have indvirkning på hvordan deltagere opfattede items og prioriteringer. Yderligere forskning anbefales til bekræftelse af unidimensionaliteten i kompetence- og værdiskalaens konstruktion. 14

15 Forskerne konkluderede udefra begge studier at COSA giver en brugbar struktur til at implementere klientbestemte valg i ergoterapeutisk evaluering, intervention og målsætning [26]. Efterfølgende er der fortaget flere undersøgelser af COSA, der inkluder børn fra 8 til 17 år. Undersøgelserne blev fortaget på skoler, hospitaler og home health centre. Disse studier vurderede COSA som et meningsfuldt selvvurderingsredskab. Praktiserende ergoterapeuter, som deltog i undersøgelserne, beskriver COSA som et værdsat vurderingsredskab, som viser vigtigheden af klientcentreret behandling og det unikke i ergoterapi. Ergoterapeuten lærer samtidigt barnet bedre at kende. COSA v.2.1, som er den nyeste udgave, er blevet udvidet med et item. Redskabet består nu af 25 items, med en firedelt ordinalskala til kompetence- og værdisætning [22]. Redskabet blev oversat til dansk af Gertrud Quist Lauritzen, Sundheds CVU Nordjylland i februar I dette projekt indgik to kliniske undervisningssteder med fem ergoterapistuderende som testede COSA-DK på børn med henblik på at afklare om børnene kunne forstå oversættelsen. Denne gennemgang af det hidtidige udviklingsarbejde med COSA, viser at originaludgaven nu forligger veldokumenteret, valideret og reliabilitetstestet i et vist omfang. Et valideringsarbejde med en test stopper aldrig og der gennemføres stadig nye undersøgelser med COSA, for at sikre og højne redskabets kvalitet [22]. Dette tyder på, at COSA lever op til de krav, faget i dag stiller til nye redskaber. Den danske udgave er oversat og et passende skridt i det danske udviklingsarbejde vil derfor være, at undersøge indholdsvaliditeten i COSA-DK [15,19]. Det er her i tidslinien, vores projekt kommer ind (bilag 1) The Child occupational self assessment (COSA) V. 2.1 COSA er udviklet til at indhente, børn og unges meninger omkring deres eget syn på aktivitetskompetencer og deres hverdagsaktiviteters betydning. Den kan udføres af ergoterapeuter og andre faggrupper, med interesse i at forstå unge klienters selvopfattelse af deres evner. Redskabet er anset mest anvendeligt til klienter; - mellem 8-13 år. - der har tilstrækkelige kognitive færdigheder til selvrefleksion og planlægning. - der har et ønske om at samarbejde i udviklingen af mål for den ergoterapeutiske intervention. Klienter der ikke kræver omfattende støtte, gennemfører almindeligvis selvevalueringsskemaet på ca. 20 min. COSA er opbygget med 25 items, som i et simpelt sprog beskriver et barns hverdagsaktiviteter. Barnet vurderer først sine kompetencer på en firedelt ordinalskala og derefter vigtigheden af disse. Kompetenceskalaen er opdelt i jeg har store problemer med at gøre dette, jeg har et lille problem med at gøre dette, jeg gør dette ok og jeg gør dette rigtig godt. Herudover er skalaen støttet visuelt, ved at hver svarkategori er tildelt smily-ansigter. Ansigterne går fra to sure smilys, til en sur, derefter en glad og sidste 15

16 kategori er repræsenteret med to glade smily-ansigter. Værdiskalaen er opdelt i dette er ikke ret vigtigt for mig, dette er vigtigt for mig, dette er meget vigtigt for mig og dette er det vigtigste for mig. På samme måde som kompetenceskalaen, er værdiskalaen støttet visuelt, med henholdsvis én og op til fire stjerner. Barnet sætter under besvarelsen af skemaet ring rundt om det visuelle symbol, der svare til deres vurdering (figur 1). Figur 1: eksempel på COSA s visuelle udseende. Har barnet problemer, med at forstå de enkelte items, findes der et støtteark til ergoterapeuten. Ud fra dette, kan den tilsigtede mening forklares for barnet. Udover spørgeskemaet har barnet mulighed for, at nævne to andre aktiviteter som barnet er dygtig til, to aktiviteter som barnet har problemer med og evt. noget barnet anser som vigtigt, som ikke er belyst gennem spørgeskemaet. Efter udførelsen af selvvurderingsarket skal svarene fortolkes. Dette gøres ved at gennemgå svarene sammen med barnet og diskutere hans/hendes tanker i forhold til hvert udsagn. Her uddybes aktivitetsproblematikkerne og styrker og ressourcer understreges. Dette giver mulighed for, i samarbejde med barnet, at opstille behandlingsmål. COSA s delelementer og svar er standardiseret, medens selve administreringen af COSA ikke er. Det er barnets fundamentale selvrapportering, der indsamles. COSA giver ergoterapeuten mulighed for at støtte barnet i sin besvarelse på forskellige måder. For det første findes der i originalmaterialet to udgaver af COSA. Spørgeskema-udgaven Checklist form version som figur 1 viser et udsnit af og en kortudgave Card sort version. I kortudgaven er hver item repræsenteret på separerede kort. Dette muliggør, at barnet kan forholde sig til et item af gangen. Ved udførelsen parrer barnet det enkelte kort, med den score barnet finder passende. For det andet kan ergoterapeuten i spørgeskemaudgaven, vælge at støtte et barn som ikke kan læse, ved at læse items op for barnet eller støtte et barn med fysiske begrænsninger, ved at notere barnets svar. For det tredje, er det muligt at besvarelsen af COSA gennemføres over flere gange. Herved kan børn, der har svært ved at, læse og opretholde koncentration over længere tid, støttes med forskellige metoder, så egen mening bliver tilkendegivet. 16

17 COSA er designet til en bred gruppe af børn og unge. Ergoterapeuten skal have et godt kendskab til barnet, så den passende metode kan vælges. Et kendskab til bl.a. barnets udviklingsniveau, opmærksomhed, finmotoriske evner og omfang af abstrakttænkning. På samme måde skal ergoterapeuten i besvarelsen af redskabet, være opmærksom på barnets reaktioner og stoppe besvarelsen, hvis barnet udviser frustration. Barnet bør være i sit optimale niveau for deltagelse, for at sikre en nøjagtig besvarelse. COSA søger ikke at indhente den sande viden om barnets kompetencer. Barnet kan have en opfattelse af egne styrker og problemer, som er anderledes end ergoterapeutens eller forældrenes opfattelse. COSA giver mulighed for en anerkendelse af barnets identificerede styrker og interesser i planlægning af den efterfølgende intervention [22]. Indholdsvaliditet Dette afsnit refererer til vores metode i at afklare indholdsvaliditeten i COSA-DK. Begrebet indholdsvaliditet dækker en vurdering af, hvorvidt alle relevante aspekter af den undersøgte variabel er dækket af redskabets items. Samt om redskabets udvalg af items er relevante og repræsentative. Indholdsvaliditet benævnes på engelsk content validity. En ofte anvendt metode til at vurdere graden af indholdsvaliditet, er at inddrage et ekspertpanel af forskere, klinikere eller potentielle brugere af redskabet [15,17,19,27,28]. De fleste nyere redskaber har gennemgået denne form for validering. I mange tilfælde forefindes dokumentationen af denne validering dog kun i upubliceret materiale. Denne validering bliver ofte kort beskrevet i efterfølgende studier, eller i redskabets manual [29,30,31,32]. I et dansk studie af OSA og ACIS beskrives denne proces, hvor ekspertvurdering blev benyttet til dele af undersøgelsen [17]. Et interessant studie, da OSA repræsenterer en voksenudgave af COSA. Studiets formål havde til hensigt at validere oversættelsen af OSA og ACIS fra amerikansk til dansk på baggrund af teoretiske og empiriske studier. Der anvendtes en metode- og kilde/data triangulering til at sikre undersøgelsens kvalitet. Valideringen blev foretaget gennem fire faser, hvor hypoteser i form af pilotudgaver blev afprøvet og testet med henblik på at sikre en semantisk, begrebsmæssig og normativ gyldighed. I trin to blev den første pilotudgave testet i to psykiatriske institutioner, med deltagelse af otte ergoterapeuter, via en praktisk randomiseret afprøvningsmetode. Dataindsamlingen blev foretaget vha. Kvales forskningsbaseret interviewmetode. Pilotudgaven blev testet og diskuteret med informanterne under et gruppeinterview. Resultaterne fra dette trin, viste at der var flere begreber, der var vanskelige at forstå. Flere begreber indeholdte ikke de nødvendige nuancer i betydningen af ordet, for at dække det pågældende område. Der var begreber som var for ordret oversat og gav derfor ikke mening i dansk samehæng. I vurderingsskalaen, var gradbøjningen af tillægsordet, mere og mest vigtigt genstand for diskussion, da det var vanskeligt for flere klienter at differentiere. Resultaterne blev brugt til udarbejdelse af en ny pilotudgave. 17

18 I de efterfølgende trin blev den tilrettede pilotudgave testet via peer-reviews og nye tilføjelser blev indarbejdet i pilotudgaven. Herefter blev udgaven oversat tilbage til engelsk og sammenlignet med henholdsvis originaludgaven og data fra de tidligere trin i forskningsprocessen. Afslutningsvis blev der fortaget en triangulering, ved at de centrale faglige begreber fra OSA og ACIS blev sammenstillet. Dette resulterede i den endelige udgave af OSA på dansk. Det blev konkluderet at de danske oversættelser, via den nøje tilrettelagte valideringsproces, nu forligger i en forståelig og faglig funderet udgav Inddragelse af barnet i planlægningen af den ergoterapeutiske intervention I et studie omhandlende opfattet self-efficacy og målsætning hos yngre børn[12]. Belyses de ulemper, der er ved blot at inddrage forældre i målsætningen. Børns opfattelse af self-efficacy og deres prioriteringer af hvilke mål de ønskede sat for behandlingen i forhold til forældres syn på barnet, blev undersøgt. Begge parter udfyldte derfor selvvurderingsredskabet perceived efficacy and goal setting (PEGS). PEGS er et 24 item selvvurderingsark, som måler barnets opfattede kompetence i fin(12 FM items) og grovmotoriske(12 GM items) opgaver i en 4 delt ordinalskala. Børnene der deltog i studiet, skulle være mellem 5-8 år, fungere over børnehaveniveau i sproglig forståelse og være i stand til at træffe valg mellem to mulige. 37 børn (27 drenge og 10 piger) med deres forældre blev inkluderet i studiet. Børnegruppens diagnoser var fordelt så 27 % havde fysiske funktionsnedsættelser og 73 % havde en kombination af koordinations vanskeligheder, indlæring og/eller opmærksomheds problemer. Alle børnene skulle inden for kort tid begynde at modtage ergoterapi. Resultaterne viste, at 28 børn differentierede mellem items, ved at de anvendte hele vurderingsskalaen (1-4) på samtlige items. En tendens i svarene fra børn og forældre var, at forældre scorede deres børn lavere på kompetenceskalaen i samtlige items. Da deltagermængden ikke var større, kunne man ikke konkludere, at forældre generelt vurderer deres børn mindre kompetente, i den grad undersøgelsen viste. Alle børnene var i stand til at sætte mål for deres behandling. Gennemsnitlig satte de 4 mål. Forældre og deres børn identificerede i mange tilfælde de samme aktivitetsproblemer, men deres prioritering af disse var meget forskellig. I en prioritering hvor børn og forældre skulle vægte de fire vigtigste mål, var der 13 % overensstemmelse ved to aktivitetsmål, 52 % ved et aktivitetsmål og i 13 % tilfældene var der ingen overensstemmelse. Tendensen var, at forældre prioriterede akademiske opgaver, hvorimod børn prioriterede, at klare sig selv og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen konkluderer, at klienter har den vigtigste information om deres behov og bør opfordres til at træffe valg om deres egne ergoterapeutiske behandlingsbehov. Derudover beskrives, at hvis man ønsker at praktisere klientcentreret, må man muliggøre et samarbejde mellem ergoterapeuten og barnet, hvor barnet kan beskrive deres eget syn. Det anbefales, at der forskes videre indenfor dette område [12]. 18

19 Dette viser, at der ofte kan være forskel på, hvad forældre ønsker og tror, barnet er motiveret for og hvad barnet reelt har lyst til. Denne konklusion understøttes i to andre studier [33,34]. I et review omhandlende brugen af selvvurderingsredskaber til børn, blev der fundet evidens for, at anvendelsen af selvvurdering med børn er en valid og ønskværdig metode i den ergoterapeutiske praksis. Der sammenfattes, at der er evidens for, at børns mening om dem selv er unik, valid og stabil over tid [11]. Et casestudie undersøgte hvilken indvirkning lærervalgt, versus børnevalgt legetøj havde på børns leg[2]. Her blev tre to årige drenge med autisme, udsat for følgende to scenarier. 1. En lærer valgte et legetøj til barnet. Valget blev truffet i en pulje af legetøj, barnet havde leget med inden studiets start. Herefter målte man legetiden med det pågældende legetøj. 2. Barnet valgte et legetøj fra den samme pulje som før og legetiden blev målt. Undersøgelsen viste, at drengene udviste et væsentligt højere engagement, når de selv havde valgt legetøjet. Forskerne vurderede at denne effekt, kunne skyldes at barnet gennem muligheden for valg, opnåede et højere motivationsniveau [2]. Selvom målgruppen for ovenstående undersøgelse er tre to årige drenge, som er væsentligt yngre end de børn COSA er tiltænkt, viser den stadig en tankevækkende effekt af inddragelsen af barnet i de aktiviteter, barnet skal indgå i. Dette afsnit belyser, at der er forskelle mellem, hvad børn er motiveret for og hvad forældre forestiller sig at barnet er motiveret for. Det blev konkluderet, at barnet har den vigtigste information om deres behov og bør opfordres til at træffe valg om deres egne ergoterapeutiske behandlingsbehov. Et andet aspekt der blev afklaret, var at børn udviser større deltagerlyst og motivation, hvis de inddrages i beslutningsprocessen af, hvad der skal foregå. 19

20 Design I dette afsnit beskrives hvilken kombination af metoder, der er valgt i projektet. Design Med udgangspunkt i vores problemformulering har vi lave et pilotprojekt. Et pilotprojekt anvendes som forundersøgelse, før større ressourcekrævende undersøgelser iværksættes, for at afdække relevansen for en sådan undersøgelse [35]. Danske ergoterapeuters behov for dette redskab bør derfor undersøges, inden et større udviklingsarbejde iværksættes. I dette studie har et ekspertpanel af erfarne ergoterapeuter, vurderet behovet for COSA-DK, hvorunder de forholdte sig til indholdsvaliditeten. Ekspertpanelets formål er, at afdække forskellige aspekter relateret til at forøge indholdsvaliditeten. Items gennemgås, for at bestemme graden af relevans og repræsentativitet i forhold til det område de har til hensigt at måle. Der vurderes, om den forventede mening af item er til stede. Panelet samles, hvor de enkelte items yderligere kan kommenteres. Her diskuteres items ordlyd såvel som indhold. Et sidste aspekt panelet vurderer, er om der eksistere felter indenfor det undersøgte område, som ikke repræsenteres af items [18,35,36]. Vores problemstilling lagde op til en kvalitativ undersøgelse, indenfor den fænomenologiske videnskabsteori. Hvor der ønskes at belyse menneskelig erfaring med et givent fænomen og i dette tilfælde COSA-DK. Ved at benytte en fænomenologisk tilgang ville vi indhente informanternes unikke indtryk af COSA-DK. Vi er bevidste om at vores forforståelse kan farve resultaterne. Vi har derfor forsøgt at distancere vores holdning fra informanternes svar og dermed givet et renere billede af deres vurdering. Vi indsamlede data gennem to metoder. Den ene var et spørgeskema, hvor informanterne skulle forholde sig til items i COSA-DK(bilag 5). Et spørgeskema giver informanten ro til at reflektere og gøre sin holdning klar. Data indsamlet fra spørgeskemaer, giver forskeren et godt overblik over tendenser i informanternes svar. Tendenser som efterfølgende kan bruges som interesseområder og provokatør i et fokusgruppeinterviewet [37]. Den anden metode var et fokusgruppeinterview, som havde til formål, at uddybe svar fra spørgeskemaet, komme med forslag til ændringer og afdække behovet for COSA-DK. Et fokusgruppeinterviewet er en effektiv metode til, at indsamle koncentreret og detaljeret data om en gruppes holdninger, erfaringer og synspunkter til et specifikt emne [37,38]. Samtidigt bevirker den sociale interaktion til, at ekstreme og usande oplysninger blev tydeliggjort og fremmanende for ægte og nuancerede udsagn [37]. 20

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Formålet med projektet: Det overordnede formål med projektet var at undersøge, om inddragelse af kommunikationsmetoden

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Undersøgelsesredskaber klar til praksis

Undersøgelsesredskaber klar til praksis fagligt MOHO Af Kirsten Petersen, ergoterapeut, MSc, ph.d. studerende Undersøgelsesredskaber klar til praksis Flere års arbejde med at oversætte og validere MOHO undersøgelsesredskaber har resulteret i

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Figur 1: eksempel på COSA s visuelle udseende.

Figur 1: eksempel på COSA s visuelle udseende. Figur 1: eksempel på COSA s visuelle udseende. Items relevans Antal informanter Item fundet relevant Item fundet irelevant 8 6 4 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Items

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

COPM og IPPA - præsentation af resultater

COPM og IPPA - præsentation af resultater COPM og IPPA - præsentation af resultater Kommunikationscentret måler borgernes egne oplevelser af effekten af deres undervisningsforløb. Anvendte målingsmetoder er COPM og IPPA. Her kan du læse om resultaterne

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Canadian Occupational Performance Measure

Canadian Occupational Performance Measure Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV Hvad er Bedre Lys Mere Liv? Bedre Lys Mere Liv er et metodeudviklingsprojekt, der ønsker at udvikle en metode, som kan bidrage til viden om, hvordan børn

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016 Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Metodehåndbog til VTV

Metodehåndbog til VTV Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist MOHO redskaber Interviewredskab Observationsredskab WEIS Work Environment Impact Scale

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Afgrænsning

Bilag. Bilag 1: Afgrænsning Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap Udvikling af et registreringsværktøj Hvilke faggrupper anvender ICF til børn? Fysio- og ergoterapeuter 79% (53%/26%) Sygeplejersker 6% Læger

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3 Udvikling og validering af et redskab til identifikation af belastninger i hverdagslivet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom - et instrumentudviklingsstudie Claudia Mercebach, sygeplejerske, master

Læs mere

Guide til spørgsmål til klinisk undervisers selvevaluering

Guide til spørgsmål til klinisk undervisers selvevaluering 21.09.17 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Guide til spørgsmål til klinisk undervisers selvevaluering Kliniske undervisers har mulighed for selvevaluering som har til hensigten at bidrage

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008

Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat fra OTIPM - workshop d. 14.-16. april 2008 Referat udarbejdet af Anne Lyhne Knudsen, AMPS FNE medlem. Anne G. Fisher, professor i Ergoterapi ved Umeå Universitet i Sverige, afholdte OTIPM workshop

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Implementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune

Implementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune Implementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune Resume af formål og baggrund Formålet med projektet var at kvalitetsudvikle og ensrette den ergoterapifaglige praksis i Lejre Kommune, da ergoterapeutgruppen

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere