På sporet af den nye medietid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På sporet af den nye medietid"

Transkript

1 På sporet af den nye medietid Lyde og mislyde i 1920 ernes folkebiblioteker Af Martin Dyrbye Abstrakt Formålet med denne artikel er at belyse de konsekvenser, som introduktionen af nye medier kan have for biblioteksudviklingen i et historisk perspektiv. Biblioteker er op igennem historien løbende blevet udfordret af nye medier. Senest har den informationsteknologiske udvikling med digitaliseringen og udbredelsen af de såkaldte sociale medier skabt en diskussion om bogens og bibliotekernes overlevelse. Heller ikke den diskussion er i sin substans ny, idet tilsvarende overvejelser gjorde sig gældende, da fx nye lydbærende medier gjorde deres entré i de danske biblioteker i det 20. århundredes første årtier. Mens telefonen umiddelbart blev accepteret som et nyttigt redskab, blev radioen som kommunikationsmiddel i folkebibliotekerne pure afvist blandt danske biblioteksfolk. Med udgangspunkt i nyere medieteorier fremsat af henholdsvis Enzensberger og Kittler skildres de receptionshistoriske aspekter ved introduktionen af to nye medier, henholdsvis telefonen og radioen, til de de danske folkebiblioteker, i 1910 erne og 1920 erne. Martin Dyrbye er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi. Indledning I den seneste Lov om biblioteksvirksomhed m.v. fra år 2000 er alle medier i princippet ligestillede, når der ses bort fra de såkaldte videogrammer, som folkebibliotekerne kan, men ikke er forpligtede til at anskaffe. I dag skelner borgerne ikke skarpt mellem de medier, som anvendes i dagligdagen, idet brugen af mediet er det afgørende. Bibliotekerne har gennem deres årtusinder lange udviklingshistorie tilpasset sig medieudviklingen med en større eller mindre forsinkelse. I en dansk sammenhæng er det sammenlignet med fx USA og England relativt sent, at de såkaldte audio-visuelle medier begyndte at gøre sig gældende i forhold til biblioteksudviklingen. Faktisk var det først med den set med samtidens øjne epokegørende nye bibliotekslov fra 1964, at folkebibliotekerne kunne, men ikke var pligtige til, anskaffe fx grammofonplader og andre audio-visuelle hjælpemidler. Økonomien satte nogle begrænsninger, men også efterkrigstidens rationering og valutarestriktioner var medvirkende årsager til, at samtidens nye medier kun langsomt og gradvist nåede inden for folkebibliotekernes rækkevidde. Dertil kommer, at de trykte medier var en indgroet del af bibliotekernes naturlige udlåns- og formidlingsaktiviteter. Med biblioteksloven fra år 2000 in mente vil befolkningen med rette kunne forvente, at nye medier i takt med deres fremkomst vil blive repræsenterede på bibliotekerne, for så vidt som de måtte kunne be- Dansk Biblioteksforskning årg. 7, nr. 1,

2 tragtes som videns- og eller kulturbærende i en eller anden forstand. Sådan har det imidlertid ikke været altid, som antydet ovenfor. En skepsis, ofte bundet i økonomiske overvejelser, over for nye medier er ikke noget nyt i bibliotekshistorien. Derfor er det netop i disse år, hvor nye medier til stadighed ser dagens lys, vigtigt at kaste et blik tilbage i tiden og undersøge, hvorledes nye medier de facto er blevet betragtet blandt biblioteksfolk, når de er dukket op i det danske biblioteksvæsen, her eksemplificeret ved to lydbærende medier, telefonen og radioen (Dyrbye et al., 2005) Mens telefonen blandt biblioteksfolk ikke gav anledning til store protester eller egentlig frygt for dens konsekvenser i relation til folkebibliotekernes aktiviteter, forårsagede det nye radiomedie en diskussion om dets rolle og nytte. Overvejelserne fra danske biblioteksfolk vedrørende konsekvenserne af det nye radiomedies udbredelse til et større publikum svarede på mange måder til dem, som deres udenlandske fagfæller gjorde sig i fx Tyskland og USA. I både amerikanske og tyske biblioteksfaglige tidsskrifter kan iagttages nogle af de samme tendenser som i Danmark i forhold til, hvorledes et nyt medie blev modtaget blandt biblioteksfolk i 1920 erne (The Library Journal, 1922; 1924; 1926; 1927; 1928; Public Libraries, 1922; 1923; 1925; 1926; 1928; Libraries, 1930; Bücherei und Bildungspflege, 1924; 1926; 1928). Problemstillingen om et gammelt og afprøvet medies overlevelse ved fremkomsten af et nyt er velkendt, men også til stadig aktuel, jævnfør de overvejelser som den aktuelle digitaliseringsbølge giver anledning til (Carey & Elton, 2010). Diskussionen i dag om den trykte bogs overlevelse i lyset af digitaliseringen og e-bogens udvikling er for så vidt ikke ny i dens grundsubstans. Spørgsmål, der uvilkårligt har rejst sig, når nye medier er begyndt at gøre sig gældende i forhold til bogtrykket, har fx været: Kan eller vil den trykte bog/bogtrykket overleve i fremtiden, når mediet udfordres af et nyt informationsbærende medie? Kan bibliotekerne overleve i lyset af nye mediers udvikling? Medieudviklingen har også sat sig sine teoretiske spor, og i det følgende inddrages to tyske mediefilosoffer til belysning af de ovenfor rejste spørgsmål, som eksempler på, hvorledes problemstillingen kan anskues. Den medieteoretiske tilgang For 40 år siden fremkom Hans Magnus Enzensberger ud fra den i samtiden såkaldte kritisk-marxistiske teori med et såkaldt Byggesæt til en medieteori, en artikel som vandt stor udbredelse blandt litterater, sociologer og samtidens medieforskere. Artiklen er naturligvis bundet af sin tid, men fire årtier senere har dens hovedbudskab fortsat interesse, og Enzens bergers byggesæts enkelte dele kan udmærket transformeres om til en model, der kan hjælpe eftertiden med at forstå nogle af de mekanismer, der gør sig gældende, når nye medier bryder frem og udfordrer de eksisterende og velkendte. Det er siden blevet fremhævet, at Enzensberger anno 1970 tilhørte den gruppe blandt mediefilosoffer og medieforskere, der søgte at forstå medieudviklingen ud fra historiske og sociologiske årsagsforklaringer, mens de samtidig overså eller undervurderede de teknologiske faktorers betydning som forklaring på, hvorledes det kunne gå til, at fx nye elektroniske medier udvikler sig så hastigt, som det ofte er tilfældet, og vinder kolossal udbredelse kloden over. Samtidig hørte Enzensberger til blandt dem, som forholdt sig kritisk overfor mediefilosoffen McLuhans tanker om mediernes betydning for et samfund og tesen om, at mediet er budskabet. For Enzensberger var mediet i sig selv på ingen måde nok til at forklare dets udbredelse og i hans Byggesæt lægger han klar afstand til McLuhan. I Enzensbergers sammenfatning af hans teoretiske overvejelser, byggestenene til hans byggesæt, om man vil, findes en slags model for, hvorledes medieudviklingen kan anskues og operationaliseres, idet han taler om en brug af medierne, som kan være henholdsvis repressiv og emancipatorisk. Denne synsvinkel opstilles skematisk og udfoldes herefter af Enzensberger i en længere redegørelse, men i den korte version, som i sin struktur er meget lig en model, opridses hvad der kan karakterisere en medieudvikling, nemlig: 46

3 Repressiv mediebrug Centralt styret program En afsender, mange modtagere Immobilisering af isolerede individer Passiv forbrugerholdning Afpolitiseringsproces Produktion ved specialister Kontrol ved besiddere eller bureaukrater (Enzensberger, 1971) Emancipatorisk mediebrug Decentraliserede programmer Hver modtager er en potentiel afsender Mobilisering af masserne Interaktion mellem deltagerne, feedback Politisk læreproces Kollektiv produktion Samfundsmæssig kontrol ved selvorganisation Modsat Enzenberer har den ligeledes internationalt anerkendte tyske mediefilosof Friedrich Kittler markeret sig som fortaler for, at medieforskerne ikke nøjes med at betragte nye medier ud fra den historiske og sociologiske synsvinkel, altså fokuserer alene på konteksten mellem mediernes og samfundenes udvikling over tid, men i lige så høj grad fokuserer på, hvad det nye medie i sig selv er og rummer af muligheder, altså som objekt med et uhildet syn på dette som sådan. For at forstå et medie må dettes funktioner og opbygning dissekeres på dets egne præmisser, før det gøres til genstand for en teoretiseren og sociologisk-historisk udredning over et længere tidsforløb. Kittler er på ingen måde ahistorisk eller som Enzensberger upåvirket af den tyske historie i det 20. århundrede. På en helt særegen måde lader han den historiske dimension i medieudviklingen træde frem i sine skrifter. Flittigt citerer han samtidens egne iagttagere af medieudviklingen, og han demonstrerer, hvordan disse gennem tiderne har kunnet bidrage til forståelsen af de muligheder, som et nyt medie rummer på godt og ondt. På sin vis er det også Kittlers ærinde. Han ønsker, at gøre sin egen samtid opmærksom på betydningen af at fastholde og nedfælde de iagttagelser, som gøres, når et nyt medie udvikles over tid. I modsætning til Enzensberger har Kittler således ingen problemer med McLuhans påstand om, at mediet er budskabet, og at det som sådan har krav på en undersøgelse ud fra dets egne præmisser, herunder de teknologiske aspekter, som må indgå i forsøget på at forstå en given medieudvikling. Modsat Enzensberger og dennes tilhængere kan Kittler godt opfattes som fortaler for det synspunkt, at et nyt medies indtog i verdensmediehistorien er revolutionerende og betyder en omvæltning i forhold til tidligere på en række områder, hvor verden så at sige ikke længere er den samme som forud for mediets entré på verdensarenaen (Kittler, 1986; 1999; 2010; Winthrop-Young & Wutz, 1999; Durham, 2010) En lignende tilsvarende tilgang kan iagttages hos den amerikanske sociolog Everett Rogers, som i værket Diffusion of Innovations (1962) i en teoretisk forståelsesramme beskæftigede sig med de konsekvenser, som innovationer har for menneskeheden og deres påvirkning af samfundsstrukturer o.l. Der er dog nuancer at spore i opfattelsen af, hvor dramatiske omvæltningerne er, når nye innovative tiltag introduceres. Kittler taler som nævnt om udviklingen som revolutionerende, mens Rogers fremhæver, at udviklingen sker over tid. Som anført af Carey og Elton (2010) påpegede Rogers, at the diffusion of an innovation is a process that takes place over time; it involves people who learn about the innovation in different ways and who operate in a social context into which the new technology or way of doing things may or may not fit easily. (Carey & Elton, 2010, s. 19). Fælles for Enzensberger, Kittler og Rogers er deres fokus på innovationers konsekvenser for kulturer, mennesker og deres sociale relationer. I det følgende benyttes såvel Enzensbergers som Kittlers tilgange til medieudviklingen med udgangspunkt i et par eksempler fra den danske medieudviklingshistorie. De belyser, hvorledes biblioteksfolk i deres samtid blev udfordret af nye medier, som kom til udefra, og som ikke på nogen måde lod sig standse i vækst og udbredelse uagtet, at mange mennesker samtidig bekymredes over udviklingen og nærede frygt for, at den trykte bog ikke ville overleve i fremtiden. Eksempler på modtagelsen af nye medier blandt biblioteksfolk Det 20. århundredes medieudvikling gik naturligvis heller ikke upåagtet hen for folkebibliotekernes ved- 47

4 kommende, men de trykte medier havde en klar fortrinsstilling og et monopol frem til tiden efter De nye medier, der gjorde deres entré i tiden fra omkring 1. verdenskrig og op gennem mellemkrigstiden, som især spillede en rolle for folkebibliotekerne i Danmark var: Telefonen Radioen Fotografier og film Efter 2. verdenskrig fik flere andre lyd- og billedbærende medier en betydning for folkebiblioteksudviklingen frem til den nye, reviderede bibliotekslov i 1964, nemlig: Mikrofilm Grammofonplader og lignende lydoptagelsesmuligheder Film Radio Fjernsyn Malerier og grafik Karakteristisk for disse nye medier var, at de enten blev opfattet som konkurrerende virksomhed, eller som et gode, der kunne bibringe folkebibliotekerne øgede midler og tiltrække flere, nye lånere. Samtidig var samtidens biblioteksfolk ikke blinde for de muligheder, som fx film, radio og senere fjernsynet rummede med henblik på at skaffe omtale og propagandere for folkebibliotekernes tilbud. Nogle af medierne fik en central rolle som nye udlånstilbud, mens andre alene blev opfattet som propagandaredskaber i formidlingsøjemed. Flere af de nye medier blev først mødt med skepsis grænsende til mistro og blev senere accepterede fuldt ud på linje med kerneydelsen, altså formidlingen af trykte materialer (Dyrbye et al., 2005). Telefonen I dag, hvor en mobiltelefon er næsten hver mands eje, tænker ingen over, at den klassiske telefon førhen og helt frem til sidste del af 1900-tallet var et omkostningstungt informationsteknologisk gode, som det ikke var beskåret for alle og enhver at anskaffe uden videre. I en biblioteksmæssig sammenhæng gjorde den fremtrædende danske folkebibliotekspioner Andreas Schack Steenberg danske bogsamlings- og biblioteksfolk opmærksom på, at telefonen havde en vigtig rolle at spille. I Bogsamlingsbladet, som var talerøret og organet for bogsamlingssagens, senere bibliotekssagens venner organiserede i foreningen Danmarks Folkebogsamlinger, skrev Steenberg i den faste rubrik Fra fremmede Lande om telefonens muligheder i biblioteksarbejdet: Telefonen i offentlige Biblioteker. Det er meget almindeligt i amerikanske Biblioteker, at der igennem Telefonen rettes Forespørgsler, ikke alene om Bøger, men ogsaa om andre Forhold, som man kan søge Oplysning om i Bibliotekets Læsesal. I det engelske Tidsskrift Library giver Bibliotekaren ved Cardiff offentlige Bibliotek Meddelelse om Telefonens Brug i engelske Biblioteker. Biblioteket i Cardiff besvarer saaledes telefoniske Forespørgsler angaaende Folks Bopæl, Togtider, Telegram-Coder m.m. Bibliotekaren er overbevist om, at Bibliotekernes Telefonkontor vil komme til at spille en stor Rolle og vil vise sig meget nyttig for Byens Beboere. (Bogsamlingsbladet, 1908, s. 5). Som bekendt fik den engelske bibliotekar ret i sine betragtninger om telefonens nytte og værdi for folkebibliotekerne, men der gik imidlertid mange år, før den fik en større udbredelse i almindelighed pga. dens anskaffelsespris og de løbende driftsomkostninger. Hovedparten af lånerne havde ej heller telefon, og dermed blev dens værdi i relationen låner-bibliotek temmelig begrænset. Efter 2. verdenskrig fik flere og flere lånere råd til at anskaffe sig en telefon, hvilket også var tilfældet for folkebibliotekernes vedkommende. Imidlertid valgte 2 egentlige folkebiblioteker at anskaffe telefoner omkring 1. verdenskrig. I 1914 oprettedes de første to moderne centralbiblioteker i Danmark, nemlig i Holbæk og Vejle. Begge biblioteker havde telefoner. Den ihærdige bibliotekar og bibliotekspioner Aage Petersson fortalte begejstret læserne af Bogsamlingsbladet om centralbiblioteket i Holbæk og dets fortræffeligheder, deriblandt mulighederne for oprettelsen af en musikafdeling for national og klassisk Musik med omkring 200 bind noder, takket være en række gaver, og desuden kunne biblioteket ganske vist ikke ekspedere bøger efter telefonisk Bestilling, men Indmeldelser og Forespørgsler om en bestemt Bog eller et Emne sker derimod hyppigt pr. Telefon. En forudbestilling af bøger af Oplysningslitteratur kunne ske pr. Telefon, og når en titel indgaar i Biblioteket meddeles dette til Rekvirenten pr. Telefon eller Brevkort, og 48

5 herefter var den reserveret til låneren i 7 dage. (Bogsamlingsbladet, 1914, s ). Mens det nye centralbibliotek i Holbæk ikke påkaldte sig den helt store opmærksomhed blandt samtidens bogsamlings- og biblioteksfolk, fik centralbiblioteket i Vejle langt større omtale i åbningsåret Dets nyudnævnte leder, cand.mag. Hvenegaard Lassen, havde ladet sig uddanne til bibliotekar i Amerika og nød derved stor anerkendelse. I forbindelse med centralbibliotekets åbning i Vejle benyttede Hvenegaard Lassen og bibliotekets bestyrelse lejligheden til at få arrangeret et bogsamlingsmøde i byen på Valdemarsdag, den 15. juni I rådhusets festsal mødte 200 mennesker op og havde lejlighed til at lytte til foredrag, arrangeret af biblioteket og Danmarks Folkebogsamlingers Agitationsudvalg. Efter fællesangen Vi fik ej under Tidernes Tryk holdt 3 af samtidens mest fremtrædende bogsamlings- og bibliotekspionerer foredrag. Fra Statens Bogsamlingskomité mødte formanden op, Andreas Schack Steenberg, for at tale om Bøger og Mennesker, mens Det Kongelige Bibliotek var repræsenteret ved overbibliotekar H. O. Lange, der talte om Samvirke i Bibliotekssagen, og som repræsentant for folkeoplysningen og højskolebevægelsen mødte højskoleforstander Helge Hostrup, der talte om Folkeoplysning og Selvarbejde. Især Steenbergs foredrag er interessant for eftertiden med hensyn til hans betragtninger om ét af de nye kommunikationstiltag, som det nye centralbibliotek havde taget, men som i øvrigt ikke var ulig det, som også centralbiblioteket i Holbæk som før nævnt havde indført. I sit foredrag lovpriste Steenberg den nytiltrådte overbibliotekar for centralbiblioteket i Vejle og karakteriserede Hvenegaard Lassen som en ung, ivrig og oplysningsbegejstret Mand, der efter en afsluttet videnskabelige Uddannelse ved Universitetet, har faaet en udmærket Uddannelse som Bibliotekar ved vort største Folkebibliotek, Københavns Kommunes Biblioteker. Hans Hjælp komme alle tilgode, der søger op paa Biblioteket. Men yderligere var der grund til, ifølge Steenberg, at fremhæve ét af Hvenegaard Lassens nye tiltag: Der hænger oppe i Biblioteket en Telefon. Gjennem den vil han kunne naa vidt omkring med sine Raad og Oplysninger om Bøger. Det er en fornøjelig Ting at tænke paa, at Telefontraaden, som hidtil har haft sin Hovedopgave i det praktiske Livs Tjeneste, nu ogsaa kan begynde at sprede Oplysning ud i vide Kredse. (Bogsamlingsbladet, 1914, s. 65) Disse ord om telefonen og dens muligheder blev udtalt 6 år efter Steenbergs første indlæg herom i Bogsamlingsbladet i Telefonen vandt i de følgende årtier indpas i de danske biblioteker og blev som antydet af Steenberg i 1914 et vigtigt praktisk redskab i oplysningsarbejdet. Efter 2. verdenskrig hæftede fx ledende landspolitikere sig ved betydningen af, at borgerne blot kunne kontakte det lokale folkebibliotek telefonisk for at få svar på spørgsmål og bestille bøger m.v. Både fra landspolitisk og lokalpolitisk side vandt folkebibliotekerne stor anerkendelse, og som sådan mødte disse efterhånden kommunaliserede oplysningsinstitutioner ikke nogen større politisk modstand. Netop betydningen af muligheden for telefonisk kontakt mellem borger og bibliotek blev således fremhævet af venstrepolitikeren Buhl, der i en biblioteksdebat om bibliotekslovens revision i 1950 fra Folketingets talerstol udtalte følgende: Jeg må have lov til med det samme at yde bibliotekernes service en lille kompliment. Bibliotekerne yder hjælpen glad og gerne. Jeg har ofte ringet til biblioteket i den købstad, der ligger nærmest mit hjem, og blot givet bibliotekaren et par tips, idet jeg har sagt: Jeg vil gerne udarbejde noget om det eller det. To dage efter har jeg fået en hel stabel bøger med mærker lagt ind der, hvor oplysningerne findes. Det er en service, som ikke ydes på noget som helst andet område. (Dyrbye et al., s. 161). På det førnævnte bogsamlingsmøde i Vejle i 1914 var det som om, at også H. O. Lange fornemmede, at nye kommunikationsformer, som ikke nødvendigvis var baseret på skriftlighed, var på vej, omend han naturligvis ikke kunne forudsige den betydning kobberledninger, lyslederkabler og trådløs kommunikation ville få for spredningen af viden og dermed også for biblioteksvæsnet. H. O. Lange sammenlignede udviklingen af et offentligt biblioteksvæsen med udviklingen inden for andre offentlige væsener og anførte: Lad os tænke paa Udviklingen paa den materielle Oplysnings Omraade. Oprindelig hvade man ikke Gadebelysning eller elektrisk Lys i Husene. 49

6 Ligsom hver sad ved sin private Lampe eller sit et Tællelys i sin Stude, saaledes førte han sin egen Gadebelysning med sig i Form af en Haandlygte, ja de fleste gik vel i Seng med Hønsene. Det var vistnok meget bekvemt for Stimænd og Røvere, der selvfølgelig ikke selv førte Lygte med sig: og det gik jo endelig op for Befolkningen, at Oplysningen er en fælles Sag, og man fik offentlig Gadebelysning. Ja, nu leverer Kommunen jo Belysning til os ind i Husene. Oprindelig maatte hver enkelte, hjulpet af Naboer og gode Venner, slukke en Ildebrand i sit Hus; men ogsaa paa dette Omraade opdagede man, at Samvirke var nødvendigt, og man indførte det kommunale Brandvæsen. Det frie offentlige Bibliotek kan ogsaa ved Samvirke mellem alle Kræfter blive en aandelig Lysstation for alle Byernes Indbyggere. (Bogsamlingsbladet, 1914, s. 68) Netop som led i bestræbelserne på at udbygge folkebibliotekernes rolle som oplysningsinstitutioner foreslog Hvenegaard Lassen godt en halv snes år senere, i 1925, at der blev oprettet et Centralkontor med Telefon, hvortil man fra Provinsen kunde henvende sig og faa oplyst, hvor Bøgerne findes. Han foreslog Nedsættelsen af et lille Udvalg om sagen. (Bogens Verden, 1925, s ) Det er interessant, at telefonens udbredelse opfattes positivt blandt samtidens biblioteksfolk. I en Kittlersk forstand er eksemplet med til at belyse, hvorledes et medies udbredelse blev betragtet af dem, som stod i den aktuelle situation og skulle tage stilling til, hvorvidt det rummede muligheder for bibliotekerne eller ej i henseende til anskaffelsen af en telefon. Telefonen var revolutionerende ved dens fremkomst tilbage i 1870 erne, men nu år senere var det ikke dens negative sider, som i samtiden blev fremhævet, men alene de økonomiske omkostninger, som var udgangspunkt for en kalkule om, hvorvidt dens indførelse kunne betale sig eller ej på længere sigt. Telefonen blev betragtet som en praktisk foranstaltning, der kunne lette arbejdet blandt bibliotekernes personale, og omvendt fik borgerne mulighed for en bedre service uden, at det gik ud over bogudlånet. Desuden kunne telefonen ikke regnes for at være en trussel mod bibliotekernes overlevelse, idet teknologien ikke kunne overflødiggøre hverken de trykte medier eller bibliotekspersonalet. I en Enzensbergersk forstand må deres betragtninger kategoriseres som henhørende under Emancipatorisk mediebrug. Brugen af mediet fandt sted decentralt, og det lokale perspektiv, altså borger bibliotekar/bibliotek i lokalsamfundet fremhæves i de fundne kilder som væsentligt. Det er selvindlysende med netop telefonen, at modtageren af samtalen også er en potentiel afsender, og ligeledes at apparatet kunne medvirke til en mobilisering af masserne og samtidig give feedback gennem en interaktion. Her synes Enzensbergers betragtninger stadig at give mening, mens hans sidste tre punkter under Emancipatorisk mediebrug synes mere luftige. Talen om en Politisk læreproces, Kollektiv produktion og Samfundsmæssig kontrol ved selvorganisation kan dog udmærket give en vis mening i lyset af de overvejelser, jf. ovenfor, som biblioteksfolk og en repræsentant for det politiske system gjorde sig, når talen falder på brugen af telefonen i en biblioteksmæssig kontekst. Radioen og folkebibliotekerne. I løbet af 1920erne vandt en ny slags åndelig lydstation også indpas i Danmark. Ganske vist kun til glæde for de få, entusiasterne, men fra politisk side blev man hurtigt klar over, at radioens gennembrud over den ganske verden efter 1. verdenskrigs afslutning ville få vidtrækkende betydning for samfundsudviklingen. Det nye medies fremkomst betød oprettelsen af Statsradiofonien som forsøgsordning i 1925, hvor radiospredningen i realiteten blev monopoliseret og nationaliseret. Statsradiofonien blev gjort permanent i Enkelte meget fremsynede biblioteksfolk ytrede sig om det nye medies muligheder, men samtidig måtte de sande, at ny informationsteknologi og overvejelser om deres eventuelle nytte i en bibliotekssammenhæng ikke nødvendigvis havde en let gang på jorden i forhold til den gængse opfattelse af, at trykte medier var det bærende element i biblioteksarbejdet og udbredelsen af folkeoplysning. Samtidig kan det have spillet en rolle, at nye medier for bibliotekernes vedkommende kunne opfattes som farlige konkurrenter. I 1920 erne blev radioen efterhånden meget udbredt, og konturerne af et egentligt nyt massemedie kunne anes ude i horisonten, og som på så mange andre områder med hensyn til udbredelsen af ny teknologi var amerikanerne også her at betragte som et foregangsland. Også amerikanske biblioteksfolk var begej- 50

7 strede for radiomediets muligheder. I modsætning til radiofoni-udviklingen i Europa var det nye massemedie i Nordamerika ikke begrænset af en egentlig statslig regulering. Mange amerikanske biblioteker så fordelene i at udnytte radiospredningens muligheder for at formidle litteratur, viden, oplysning og kultur i videre forstand, end det ellers havde været muligt før radioens udbredelse. Der findes således flere eksempler på, at der dels blev oprettet egentlige radiofonistationer i de offentlige biblioteker på egne frekvenser, dels i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Radioforedrag, radioteater, koncerttransmissioner og andre områder blev transmitteret og formidlet af bibliotekerne. Endvidere blev det også i flere tilfælde muligt at være tilhører til radiotransmissioner fra bibliotekernes kultursale, og dermed var publikum både en del af bibliotekets direkte formidling, dels medvirkende i radioens kulturformidling på en og samme tid. Mens amerikanske biblioteksfolk begejstredes over radiomediets muligheder, var deres tyske kolleger i 1920 erne mere skeptiske overfor radioens mulige skadevirkninger på folkebiblioteksbenyttelsen. Dette må for øvrigt ses i sammenhæng med tyske biblioteksfolks angst for, at bogen som medie var truet. Dog ikke som følge af den øgede radiospredning, men snarere på grund af den stærke udbredelse af det, som biblioteksfolk ikke blot i Tyskland, men også i fx Danmark og mange andre lande betragtede som underlødig litteratur. Tankegangen var, at bogen som medie ville gå til grunde, hvis ikke den dårlige litteratur blev bekæmpet. Ved radiomediets udbredelse, herunder oprettelsen af flere større radiofonistationer i fx Berlin og Køln, oplevede bibliotekerne en øget konkurrence, og bekymringen for, hvorvidt folk ville ophøre med at læse bøger og i stedet lytte til radio, kan spores blandt biblioteksfolk. Samtidig kunne de konstatere, at også radiomediet, i lighed med den trykte bog, muliggjorde udbredelsen af såkaldt underlødig kultur eller rendyrket underholdning. I Tyskland blev der ligefrem draget en parallel til ordet idioti ved at benytte et til lejligheden nyopfundet ord, Radiotismus, om det nye medies muligheder for at virke fordummende på dets lyttere. Både træk fra biblioteksudviklingen i USA og Tyskland kan iagttages i en dansk sammenhæng, hvor også danske biblioteksfolks modtagelse af det nye radiomedie prægedes enten af en optimistisk tro på dets uanede muligheder som et af mange redskaber i bibliotekernes kulturformidling, eller en dyb mistro og skepsis overfor dets påståede skadelige indflydelse på befolkningens dannelsesniveau. Med Kittlers tilgang in mente må viden om, hvorledes danske biblioteksfolk i deres egen selvforståelse modtog det nye medie, altså radioen, søges i samtidens kilder. Samtidig søges ved hjælp af Enzensbergers medieteoretiske overvejelser en forklaring på, hvorfor fx danske biblioteksfolk ikke på samme måde som fx amerikanerne ufortrødent tog radiomediet til sig og benyttede det som et blandt flere tiltag til at få både faste, men også nye lånere i tale. I bibliotekstidsskriftet Bogens Verden, der efter samlingen af biblioteksvæsenets forskellige interesser ved dannelsen af Danmarks Biblioteksforening i 1919 fungerede som et fælles talerør for bibliotekssagen, tillod lærer Arne V. Frandsen sig i 1925 at ytre sig om Radio paa Læsesalen. Indledningsvis konstaterede han: Vi lever i Radioens Tegn. Alt drejer sig om Radio, og alle taler om Radio. Vi spiser vore tørre Rugbrødsskorper og dito Ostegnallinger i Takt til Taffelmusik fra London, vi synger vore Børn i Søvn pr. Radio, og senere paa Aftenen jazzer vi med vore Bedste- eller Oldeforældre ligeledes til Højttalerens Toner, eller vi foretrækker, siddende i vore Lænestole, at høre sidste Nyt fra Paris, London, Liverpool, o.s.v. o.s.v. Om Morgenen vækkes vi af Radiomandens Højttaler; i vore Tog har man anstillet Forsøg med Modtagelse af Radiomeldinger, Forsøg der vist er faldet ud til alles Tilfredshed særlig vel Passagerernes. Også strømmen af såkaldte Radiokataloger, altså salgskataloger, var mærkbar ifølge Frandsen, som ligeledes havde bidt mærke i lånernes efterspørgsel efter bøger på vort Bibliotek, hvor der var Reserveringer i Snesevis af Radiobøger, saa Byens mest rolige Menneske, Bibliotekaren, er ved at fortvivle. Og han spørger sig selv, hvad dette skal ende med; alle vil jo læse om Radio. Den megen omtale af og interesse blandt lånerne for radiomediet ledte Frandsen hen på den Erkendelse, at det Tidspunkt ikke er saa forfærdelig langt borte, da hans eget Bibliotek maa anskaffe sig et Radioapparat, og som i en Drøm ser han sig selv hver Aften paa Læsesalen omgivet af en lyttende Skare unge og 51

8 gamle, medens Højttaleren meddeler de sidste Nyheder fra London eller Paris, og hans drømmesyn fortsætter: Saa indstiller han Apparatet paa en anden Bølgelængde, og det lyder: Hallo! Hallo! Statens Bibliotekstilsyns Folkeviseaften!, og efter en kendt Overbibliotekar har givet et kort Rids af Folkevisernes Betydning, hører man Gengivelser af danske Folkeviser. Mulighederne var ifølge Frandsen mange med henblik på udnyttelsen af radioen i biblioteksøjemed. Ved et evt. fælles indkøb af et apparat i samarbejde med andre biblioteker ville et Radioapparat med Antenne, der tydeligt gengiver alle europæiske Stationer kunne anskaffes for ca. 250 kr., hvilket set med samtidens øjne var et stort beløb, omregnet til 2011-priser svarende til godt kr. Imidlertid ville investeringen tjene sig hjem, idet Frandsen mente, at radioen på læsesalen ville betyde et forøget antal besøgende. Set i lyset af konkurrencesituationen i forhold til samtidens fremadstormende billedmedie, altså fra biografteatrene, gav det også mening med det nye tiltag: Det er billigere at gaa paa Biblioteket for at faa Tiden til at gaa, maaske endda ved noget morsomt, end det er at gaa i Biografen, for paa Biblioteket er det gratis. Det er indlysende, at Tilstrømningen i Begyndelsen med et mildt Udtryk vil blive overvældende; men det bliver den ved alt nyt; snart vil der danne sig en fast Stok af Lyttere, men selvfølgelig vil ogsaa andre end denne komme, især unge Mennesker, som ellers vilde tilbringe Tiden paa Gaden eller i en eller anden Biograf; det sidste Sted er snart værre end det første. Ifølge Frandsen ville det have en gavnlig effekt for biblioteket med indførelsen af radiolytning, idet de interesserede ville føle sig hjemme paa Biblioteket, og tilføjede han: er det ikke det, man skal? Skal man ikke ligesom hjemme kunne tage en Bog ned fra Hylden, sætte sig til Rette med denne i et lyst og lunt Lokale? For Frandsen var der ingen tvivl om, at Radioen har sin Berettigelse paa Bibliotekets Læsesal, og den havde foruden sin oplysende Mission ogsaa en moralsk, men sluttede han:... hvem tør forsøge?. De tanker og overvejelser, som Frandsen gjorde sig, vakte imidlertid stor opsigt og gav anledning til kritiske røster i Bogens Verden og endog også satiriske vers fremført i et digt i Aarhus Amtstidende. En Riedewaldt-Schøtt imødegik i et indlæg i Bogens Verden i kraftige vendinger Frandsens forslag og synspunkter. Ifølge Riedewaldt-Schøtt var der ikke i første omgang tale om et forsøg på Bibliotekshumor, men derimod var det åbenbart Frandsens alvorlige Mening at ville have Radio indført paa Læsesalen. Han frakendte på ingen måde Betydningen af Læsning af Skønlitteratur som Hvile og Adspredelse for den trætte Hjerne men med Hr. Frandsens Forslag er vi kommet ind paa en Opfattelse af Folkebibliotekernes Mission, der er ganske forfejlet. Det gamle forfægtede synspunkt om, at folkebiblioteker ikke skulle være et Lejebibliotek med alene romanlæsning for øje, fremførtes kraftfuldt, og Riedewalt- Schøtt benyttede lejligheden til at gøre det synspunkt gældende, at folkebibliotekerne burde øve en endnu skarpere Kritik end hidtil ved Anskaffelsen af Skønlitteratur. Dog underkendte han ikke, at det kunne være heldigt, at mange unge Mennesker søger Læsesalen i Stedet for Gadelivet og Biografen, men tanken om hjemlig hygge forbundet med læsesalen afvistes kategorisk. Især Frandsens vending om, at læsesalsbenyttere skulle kunne sætte sig til Rette vakte harme, thi det leder Tanken hen paa Hjemmejakke, Piberøg og Toddyglas, hvilket lå langt fra Riedewaldt-Schøtt og i øvrigt også andre af hans samtids biblioteksfolks idealer om læsesalens formål: - den offentlige Læsesal er et Oplysningsbureau, en Studiehjælp, men ingen Varmestue. Og hvis jeg søger en Læsesal for at bruge Haandbøgerne, skal jeg meget have mig frabedt at blive forstyrret af en Radio-Højttaler. Dertil kom så i øvrigt, at Riedewaldt-Schøtt i almindelighed nærede en mistro og skepsis overfor radioens oplysende Mission med disse planløse Foredrag, der plejer Folks Dovenskab, som åbenbart modvirkede menneskers mulighed for at lære at læse selv og arbejde med et Stof?. Konklusionen var ifølge Frandsens modstander klar. Han værgede sig ved at tro, at noget Bibliotek for alvor vilde tænke paa at bruge Radioen som Lokkemad. Også fra Bogens Verdens redaktion blev der taget forbehold overfor ideen om radio på læsesalen. Man gjorde udtrykkeligt opmærksom på, at Indholdet af 52

9 indsendte Artikler i dette som i alle andre Tilfælde staar for den paagældende Indsenders egen Regning, og at Optagelsen ikke er ensbetydende med en Tilslutning fra vor Side, selvom vi ikke udtrykkelig tager Afstand fra de fremsatte Tanker. Fra redaktionens side anførtes, at vi baade i Skrift og Tale gentagne Gange har taget til Orde mod Bestræbelserne for at udvide Bibliotekernes Virksomhed til Felter, der ligger udenfor deres naturlige Omraade, og fremhævet Nødvendigheden af, at de koncentrerer Kræfterne om deres egentlige Opgaver, navnlig saa længe man endnu adskillige Steder ikke har Materiale nok til at bestride denne fyldestgørende. For yderligere at imødegå Frandsens indlæg bragte Bogens Verden tre strofer fra et satirisk digt bragt i Aarhus Amtstidende, som åbenbart var kommet undervejs med forslaget om radio på læsesalen: I de gode gamle Dage var en Læsesal et Sted, hvor Folk gik ind og satte sig saa fredeligt og fandt en lille rar og morsom Bog at sysle med og læste længe, tyst og trygt og redeligt. Men den Slags er i Længden altfor kedeligt. Nej, Folk i vore Dage maa med Tiden følge Trop og ej for dens Idéer miste Sansen. Hvor dejligt paa en Læsesal at blive vækket op med Ordet: Nu begynder Vrikkedansen! midt i en svær Roman af Børge Janssen. Hvorfor skal Folk paa Læsesalen spilde deres Tid med stadigvæk at terpe i Romaner? Det vilde være dejligt efter fem Minutters Slid med Læsning af Den sidste Mohikaner at vækkes af Yes, we have no Bananer! Selvom tanken om radiolytning på læsesalen blev kategorisk afvist, betød det ikke, at radiomediet i sig selv blev betragtet som uinteressant i en bibliotekssammenhæng. En måned efter Frandsens indlæg, i juni 1925, beskæftigede læreren A. Ulrichsen, fra Helberg Skole på Als i Sønderjylland, sig med tanken om at inddrage radioen i biblioteksarbejdet. I et indlæg i Bogens Verden, Radio og Biblioteksarbejdet, betegnede han radioen som den nye Kulturfaktor, der nu var begyndt at gøre sig gældende, og han fortsatte indledningsvis: Det Stadium, da Radioamatørerne var en Række eksperimenterende unge Mennesker, der var bidt af en gal Polytekniker, og da Radioapparaterne var Legetøj og Snurrepiberier, er for længst overstaaet. Nu hører en god Modtager næsten til Nutidsmenneskets Fornødenheder og Bekvemmeligheder. Derfor var det vigtigt for enhver, der arbejder i Oplysningens Tjeneste, at radioen nu var blevet en ny Medarbejder, hvis umaadelige Betydning ikke lader sig overskue. Han var således ikke enig med Riedewalt-Schiøtts ytringer om, at radioens oplysende Betydning alene udgjordes af planløse Foredrag, der plejer Folks Dovenskab, selvom han samtidig måtte medgive, at den danske radio havde lidt af børnesygdomme med lidt Planløshed og lidt Kævl, men mediet kunne udmærket bruges ej blot til Lyst. I Tyskland havde radioamatører således haft glæde af en Mængde Foredrag af oplysende Art. Modstanden blandt fx biblioteksfolk mod radiomediet skyldtes ifølge Ulrichsen den traditionelle modsætning eller Striden mellem det talte og det skrevne Ord i Danmark. Der var ifølge Ulrichsen ingen grund til at forkaste radiomediet af den grund, og han henviste til, at endog en række forelæsninger fra Universitetet i Paris blev broadcastet. Ifølge Ulrichsen var radioen et udmærket Agitationsmiddel til at vække et Folk af Dvale. Som et godt dansk eksempel på, hvorledes radioen gjorde gavn i bibliotekssagens tjeneste, fremhævede han et radioforedrag i foråret 1925 om Bøgers Brug holdt af biblioteksagitatoren, pædagogen og konsulent i Statens Bibliotekstilsyn Jørgen Banke. Det var, anførte Ulrichsen, fortrinlig holdt og udmærket udsendt, æggende og ildnende. Samtidig ville radioforedragene formentlig få en mere fremtrædende placering i Danmark efter at en Mand som Magister Jens Rosenkjær har faaet sæde i Radioraadet. I den sammenhæng påpegede Ulrichsen fremsynet og strategisk tænkende, at: enhver Ven af Folkeoplysningen og Folkeopdragelsen bør hjælpe til at føre Radioen ind i dette Spor, at det ikke skal gaa med denne Opfindelse som med Filmen; den kunde ogsaa blevet en udmærket Kulturspreder og Folkeopdrager, men den synes efter min Mening at blive ikke saa lidt misbrugt. Han rejste herefter det spørgsmål, som til hver en tid må anses for relevant i medieudviklingen, nemlig 53

10 hvordan bibliotekerne skulle stille sig til denne nye Bevægelse?. Radioen var ifølge Ulrichsen kommet for at blive. Den kunne ikke flot afvises som Gøgl og Legetøj, og radioen spildte ikke nødvendigvis folks tid, der ellers kunde være brugt til at læse Bøger i. I stedet måtte radioen betragtes som en Medarbejder, der styrer mod samme Maal, altså en hjælper i folkeoplysningens tjeneste. Tanken om en radiohøjtaler på læsesalen afviste Ulrichsen på linje med andre biblioteksfolk: I et Læseværelse bør der være Ro, men til gengæld foreslog han noget helt banebrydende, nemlig indretningen af offentlige Radiolokaler på linje med Læseværelser (læs: læsesale). Disse to lokaler, altså Læseværelset og Radiolokalet, kunne ifølge Ulrichsen placeres inden for samme lokalitet, så det talte og skrevne Ord arbejde Haand i Haand ved at lægge dem sammen og lade dem arbejde sammen, i Stedet for at overlade Radioens Udvikling til Klubberne, men samtidig erkendte Ulrichsen resignerende, at radioen blev et Led mere i den Skjoldborgske Kulturhal i Ideale Magter. Men Tidens Løsen er jo Arbejdets Deling og Specialisering, saa det bliver vel ikke den Vej, man gaar. Når formidlingen af radio i realiteten ikke lod sig gøre i et samvirke med bibliotekerne, måtte sidstnævnte til gengæld udnytte befolkningens interesse for det nye medie ved at udlåne alt, hvad der skrives om Radio. Dvs. ikke alene Fagtidsskrifter og Fagbøger for Selvbyggere og Konstruktører, men også radioprogrammer fra alle radiostationer, der kunne aflyttes i Danmark, burde være tilgængelige på læsesalene, alene af den grund, at det ikke var ingen helt billig Historie for Privatmand at holde den samlede Radiopresse, men dertil har vi Bibliotekerne. Desuden foreslog Ulrichsen, at bibliotekerne formidlede Tekstbøger, dvs. lærebøger til sprogundervisning gennem selvstudium, idet kendskabet til fremmedsprog, især engelsk og fransk, blev øget gennem radiomediet, der blev betragtet som et aldeles fortrinligt Hjælpemiddel til sprogundervisning. Desuden ville det være hensigtsmæssigt, hvis tekstforlæg til udsendelserne, fx skuespil, blev tilgængeliggjort på bibliotekerne, for: Saa kan man følge med i Bogen Linie for Linie, efter som Oplæsningen eller Skuespillet skrider frem, og kan, hvis man sidder alene i sin Stue, uden at forstyrre de Optrædende i London, Paris eller Berlin gentage Replikkerne højt efter dem for rigtig at indøve Mundstillingen, og tilføjede den lærenemme Ulrichsen: Paa den Maade har undertegnede, hvem det er lykkedes at fremskaffe Programmer i god Tid og derefter har laant Tekstbøger forskellige Steder, særlig fra Statsbiblioteket i Aarhus, kunnet følge med i en Række Oplæsninger og Skuespil. Med andre ord: det var altså områder, hvor Radio og Bibliotek kunne arbejde Haand i Haand, og der skal nok vise sig flere. I sine afsluttende bemærkninger noterede Ulrichsen sig, hvorledes radioen kunne virke som brobygger i den gamle strid om det levende ord og den trykte bogs rolle for folkeoplysningen. Formidlingen af radiomediet på bibliotekerne kunne betyde, at der ville melde sig en Skare af videbegærlige, hvis interesse for dette eller hint var blevet vakt gennem et Radioforedrag, thi dette er vel Sandheden i Striden mellem det levende Ord og Bogstaven: Vækkelsen og den første Belæring kommer gennem det mundtlige Ord, men den egentlige Tilegnelse, Fæstelse og Uddybelse sker ved Bogens Hjælp. (Bogens Verden, 1925, s ; s ; s ) Perspektivering Det er, set i lyset af medieudviklingen i dag, interessant at iagttage, hvorledes radioen som et nyt medie i 1920 erne blev opfattet af fx biblioteksfolk, ikke alene i Danmark, men også i andre lande, her eksemplificeret ved inddragelse af eksempler fra henholdsvis Tyskland og Amerika. Mens telefonen ikke kunne opfattes som en trussel mod den trykte bog tryksager i det hele taget forholdt det sig anderledes med radioen, da den i løbet af 1920 erne vandt stadig større indpas i en række landes mediekultur. Den fik en stor udbredelse blandt dem, som fik betegnelsen lyttere, helt tilsvarende de klassiske læsere. I en medieteoretisk sammenhæng kan Kittlers fokusering på mediet i sig selv og dets teknologiske muligheder med en næsten McLuhan sk tro på, at mediet er budskabet, iagttages i den danske bibliotekshistorie. Samtidig kan også Enzensbergers tilgang bidrage til at forklare, hvorfor folkebibliotekerne i Danmark ikke, som det var tilfældet flere steder i USA, umiddelbart tog radiomediet til sig, da det begyndte at vinde mere almen udbredelse i løbet af 1920 erne. Mens der i USA faktisk var tale om, at folkebibliote- 54

11 kerne takket være det, som Enzensberger benævnte emancipatorisk mediebrug, kunne udnytte radiomediets muligheder i formidlingsøjemed, gjaldt det stik modsatte i 1920 ernes danske mediebillede, hvor en såkaldt repressiv mediebrug i Enzensbergers forstand kom til at gøre sig gældende med Statsradiofoniens oprettelse i 1925, og dermed etableringen af en mediemonopolisering, der ikke gjorde det muligt for folkebibliotekerne at udnytte radioen som deres egen selvstændige og uafhængige ny formidlingskanal. Referencer Bogens Verden 1925, s ; s ; s ; s Bogsamlingsbladet, 3. årg., maj 1908, s. 5; 9. årg., august-september 1914, nr s. 65 & s. 68. Bücherei und Bildungspflege, årg. 1924; 1926; 1928 Carey, John & Elton, Martin CJ (2010). When Media Are New. Understanding the Dynamics of New Media Adoption and Use. Ann Arbor: The University of Michigan Press and The University of Michigan Library. Dyrbye, Martin et al. (2005). Det stærke folkebibliotek. København: Danmarks Biblioteksforening. Enzensberger, Hans Magnus (1971). Byggesæt til en medieteori. Trykt i Vindrosen 3/ årg., s København: Gyldendal. [Artiklen, oversat af Ole Klitgård, udkom oprindeligt på tysk, Baukasten zu einer Theorie der Medien, trykt i: Kursbuch nr. 20, 1970]. Kittler, Friedrich (1986). Grammophon, Film. Berlin: Brinkmann & Bose, Kittler, Friedrich (2010). Optical Media: Berlin Lectures Translated by Anthony Enns. Cambridge: Polity. Libraries, årg The Library Journal, årg. 1922; 1924; 1926; 1927; Peters, John Durham (1999). Introduction: Fridrich Kittler s Light Shows. I: Friedrich Kittler: Optical Media: Berlin Lectures. Translated by Anthony Enns. Cambridge: Polity, s Public Libraries, årg 1922; 1923; 1925; 1926; Winthrop-Young, Geoffrey & Wutz, Michael (1999). Translators Introduction xi-xxxiii i: Kittler, Friedrich, A.: Gramophone, Film, and Typewriter. Translated, with an Introduction, by Geoffrey Winthrop-Young and Michael Wutz. Stanford, California: Stanford University Press. 55

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 Indhold Information 2 Leder 3 Forsidebilledet 4 Ny bestyrelse 4 Campingvogn 5 Hjemmesiden 5 Fordrag

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere