REVIEW AF IDRÆTSFAGLIG FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSBASERET VIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REVIEW AF IDRÆTSFAGLIG FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSBASERET VIDEN"

Transkript

1 REVIEW AF IDRÆTSFAGLIG FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSBASERET VIDEN 2015 Udarbejdet af Lars Myhre Hansen og Jesper Lange, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag

2 Som repræsentanter for Idrætsfaggruppen i UCC har Lars Myhre Hansen og Jesper Lange udarbejdet et review med titler på forsknings- og udviklingsbaseret litteratur, som kan indgå i en samlet inspiration til at skabe sammenhæng mellem forskellige udviklingsbaserede dokumenttyper og den pågældende idrætsundervisning ude i skolen. Listen er vejledende og dynamisk, og skal således fungere som inspiration til idrætsundervisere ude i skolen Indholdsfortegnelse: Kategori: Status på idrætsfaget Munk, Mette og Seelen, Jesper Von (2011); Status på idrætsfaget; Kosmos Nationalt videncenter. Seelen, Jesper Von (2011); Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne; Institut for idræt og biomekanik. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Syddansk Universitet. Kategori: Undervisning og læring Hattie, John (2013): Synlig læring for lærerne; Dafolo forlag; Oversat af Søren Søgaard Meyer, Hilbert (2006); Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag. Af Hilbert Meyer (2006): I bogen god undervisning; Gyldendal Eriksen, Mette Rose (2008); Deltagerinddragende klasseledelse i idræt; I Undervisning og læring af Maria-Christina Secher Schmidt Hansen, Torben, Kvaliteter i idrætsaktiviteter, Focus idræt, 2010, nr. 4 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Kulturministeriet (2011); Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference; Kunststyrelsen Bugge, Anne og Froberg, Karsten (2015); Forsøg med læring i bevægelse; Syddansk universitet Ericsson, Ingegerd og Magnus K. Karlsson (2012); Daily Physical Education improves Motor Skills and School performance. A Nine-Year Prospective intervention Study; Idrottsvetenskap, Lärerutbildingen, Malmö Högskola Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare (2011); Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews; British journal of Sports Medicine; 2011;45 p Kategori: Motorisk udvikling og læring Olesen, Lars (2011); Hvordan motorisk læring; Focus, nr. 1, 2011 Schilhab, Theresa & Steffensen, Bo (2007): Den menneskelige ontogeneses betydning for læring: hjernens udvikling; I nervepirrende pædagogik. Akademisk forlag Kategori: Fysiologi og træningslære Team Danmark, Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, Paritas Grafik, Brøndby 2

3 Kategori: Idrætskulturens vej ind i idrætsundervisningen Eichberg, Henning (2000); Idrættens trialektik, I Idrættens tredje vej. Forlaget KLIM Kategori: Sundhed Sørensen, Karsten og Koch Børge (2009); Den Sundhedsfremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis; Forlag: Univercity college syd 3

4 Kategori: Status på idrætsfaget Status på idrætsfaget 2011 (SPIF) Af Mette Munk og Jesper Von Seelen: Kosmos Nationalt videncenter (2012) SPIF-rapporten handler om idrætsfaget og dets udvikling siden 2004, og har til formål at afdække de faktorer, som har betydning for, at faget idræt udvikler den faglighed, der er beskrevet i formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. SPIF-rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 651 skoleledere og idrætslærere fra klasse har svaret på en lang række spørgsmål. Derudover er idrætslærere, skoleledere, elever og ikke-idrætslærere blevet interviewet på seks forskellige skoler. Idrætsfaget har på nogle områder gennemgået en positiv udvikling siden Den positive udvikling handler bl.a. om at: Skolederen i højere grad sætter linjefagsuddannede idrætslærere til at undervise i idræt. Idrætslærerne laver læseplaner for idræt, hvor fælles mål tænkes ind. Idrætslærerne laver årsplaner, som gøres tilgængelige for andre lærere, elever og forældre. De væsentligste udfordringer for idrætsfaget i de kommende år bliver: At årsplanerne i udskolingen og til dels mellemtrinnet optræder som en aktivitetskalender med dertilhørende idrætsgrene uden temaer og målstyring fra fælles mål. Indholdsområderne boldspil og leg dominerer, hvorfor alsidigheden omkring de forskellige indholdsområder skal opprioriteres. At skabe generel sammenhæng mellem fælles mål og den daglige idrætspraksis, eksempelvis målsætninger for den enkelte elev og klassen som helhed. At skabe synlige læringsmål for eleverne. At idrætslæreren i deres undervisning specielt skal have større fokus på idrættens værdier og idrættens kultur fra fælles mål. Lærerne evaluerer undervisningen mindre i 2011, end de gjorde i Derfor skal der skabes en evalueringskultur, hvor både undervisningen og elevernes læring evalueres løbende. At teorien i højere grad skal implementeres i idrætsundervisningen og tværfaglige forløb. At gøre en indsats for at specielt pigernes fravær i idrætsundervisningen reduceres At idrætsfaget og særligt idrætslærerens idrætspædagogiske og idrætsdidaktiske kompetencer skal medvirke til at reducere det voksende sundhedsproblem hos danske børn. Emne: Status på idrætsfaget i folkeskolen Forfatter: Mette Munk og Jesper Von Seelen Sprog: Dansk 4

5 Dokumenttype: Undersøgelse og evaluering af idrætsfaget Årstal: Udgivelse: 2012 Kilde: Rapport: Munk, Mette og Seelen, Jesper Von (2011); Status på idrætsfaget; Kosmos Nationalt videncenter Tilgængelighed: RAPPORT_e-version.pdf Relevans: Hvilke udfordringer står idrætsfaget over for i den fortsatte udvikling af faget? 5

6 Kategori: Status på idrætsfaget: Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne Et multiple-case studie af Jesper Von Seelen, 2012 Denne afhandling søger at udvikle en dybere forståelse af de mekanismer og bagvedliggende processer, der er styrende for praksis i idrætstimerne i konkrete og faktiske idrætsklasser. Den handler om, hvordan praksis opstår, og hvordan denne påvirkes af hhv. lærerne og eleverne. Der er specielt fokus på de idrætsusikre elevers muligheder for at deltage aktivt i idrætstimerne, og hvordan disse elever kan opnå et positivt læringsudbytte. I sidste instans er formålet med afhandlingen at opbygge en teori og en referenceramme, der kan hjælpe lærere, elever og skoleledere med at kvalificere idrætstimerne. Afhandlingen besvarer tre forskningsspørgsmål, som efterfølgende indeholder forskellige opmærksomhedsområder for idrætslæreren: Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvad er de væsentligste muligheder og barrierer for, at idrætstimerne bliver afviklet med høj kvalitet? Den overordnede læringsbarriere for at opnå kvalitet i idrætstimerne er manglende vurdering og ansvar for målopfyldelse, der med stor sandsynlighed spiller en rolle for diskrepansen mellem Fælles Mål og praksis. Og herunder hører to forskningsspørgsmål, som bidrager til yderligere muligheder og barriere: 1. Hvordan opstår klassens praksis gennem lærernes og elevernes meningsforhandling? Mange lærere er mere opmærksomme på, hvordan de kan skabe deltagelse frem for at italesætte og rammesætte undervisningen (tingsliggørelse) i meningsforhandlingen med eleverne. Denne tingsliggørelse af undervisningen skal øges markant, hvis idrætslæreren skal have mærkbart indflydelse på klassens praksis. 2. Hvilke typer praksisser påvirker de idrætsusikre elevers deltagelse i en hhv. positiv og negativ retning? Tingsliggørelse af værdier som lærerne ønsker, skal være tydelige og styrende for praksis. Ikke bare hovedløs deltagelse. Fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun på at vinde. Niveauinddeling af aktiviteterne sådan at de idrætsstærke elever ikke tromler de idrætsusikre. Tydelige, grundige og forståelige instruktioner, der sikrer, at også de elever, der ikke i forvejen kender spillet/aktiviteterne, forstår det. Individuel feedback til de elever, der har brug for taktisk eller teknisk feedback, kan bidrage til, at disse elever opnår de kompetencer, der er nødvendige for at deltage. Varierede aktiviteter sådan at alle elever oplever at være gode til noget i idrætstimerne. 6

7 Oparbejd en praksis, hvor det er normen, at eleverne tager hensyn til hinanden, når der spilles/deltages. Anvende modificerede aktiviteter som boldbasis, spiludvikling, selvkonstruktioner etc. Emne: Den gode idrætspraksis for specielt de idrætssvage elever Forfatter: Jesper Von Seelen Sprog: Dansk Dokumenttype: PHD: Undersøgelse af idrætsfaget Årstal: Udgivelse: 2012 Kilde: Rapport: Seelen, Jesper Von (2011); Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne; Institut for idræt og biomekanik. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Syddanskuniversitet. Tilgængelighed: Relevans: Hvordan kan vi skabe en idrætspraksis, som kan lukke specielt de idrætssvage elever ind i fællesskabet? 7

8 Kategori: Undervisning og læring Bog: Synlig læring for lærere Af John Hattie (2013) John Allan Clinton Hattie (født 1950) er på nuværende tidspunkt professor i uddannelse og direktør for Melbourne Education Research institut og har tidligere været professor i pædagogik ved University of Auckland. Således er han optaget af evidensbaserede kvantitative forskningsmetoder, som kan måle de studerendes præstationer (effekter) i forhold til de interventioner, som foretages i undervisningen. John Hatties teori om synlig læring tager sit udgangspunkt i et materiale, som er fremlagt i Hatties Visible Learning 2009, som er en sammenfatning og kulmination af 800 metaanalyser af forskningsartikler. Metaanalyserne har haft til hensigt at undersøge hvilken betydning forskellige interventioner i undervisningen har på elevernes læring, det som John Hattie i metaforisk sprog kalder Intel inside. Dvs. hvad er det som sker på indersiden af eleverne og hvordan gøres denne læreproces synlig. En synlighed som i højere grad skal bevidstgøre eleverne omkring deres egen læreproces, så de kan blive mere selvregulerende og tager ansvar for deres egen læring. Bogen omkring Synlig læring formulerer og opstiller 6 forskellige faser i og omkring undervisningen, som samlet set indeholder 42 tjekpunkter, som skal sandsynliggøre, at elevernes læring gøres synlig og således mere effektfuld. I reviewgenren og for læserens skyld gives her udvalgte eksempler på interventioner i undervisningen: Lærerne: De vigtigste aktører i uddannelsesprocessen Denne skole har evidens for, at deres lærere er passionerede og inspirerede og dette er skolens vigtigste image Professionalismen opnås ved, at lærerne og skolelederne arbejder sammen om at opnå synlig læring. At forberede undervisningen Lærerne på skolen planlægger sammen et antal lektioner med læringsmål og kriterier for målopfyldelse relateret til væsentlige specifikationer i læreplanen. Denne skole har regelmæssig evaluering af elevernes fremskridt i løbet af skoleåret og hen over årene, og denne information bruges til planlægning og evaluering af lektioner Andre afgørende faktorer: opstille mål, tegn på progression og arbejde sammen med andre kollegaer At begynde lektionen Personale- og klasserum domineres mere af dialog om læring end af monolog Klasserummet domineres mere af spørgsmål fra eleverne end af spørgsmål fra læreren Lærere og elever bruger styrken ved elevformidling positivt til at fremme læring Andre afgørende faktorer: Eleverne skal forstå lektionens mål, og eleverne skal vide, hvad de skal tænke over. 8

9 Lektionens gennemførelse: Læring Læreren forstår, hvordan læring er baseret på elevernes behov for flere forskellige læringsstrategier for at kunne erhverve sig både basal forståelse og dyb forståelse Læreren differentierer for at sikre, at læringen er meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever når lektionens og lektionernes mål Andre afgørende faktorer: Forskellige niveauer fra habil til kompetent, forskellige udfordringer og heterogene grupper. Lektionens gennemførelse: Effektiv feedback Læreren er bevidst om og stræber efter at give feedback i relation til de tre vigtige feedbackniveauer: Opgave, proces og selvregulering Læreren er bevidst om vigtigheden af ros, men blander ikke ros med feedbackinformation. Andre afgørende faktorer: Bliver feedbacken modtaget af eleverne? Og forskellige evalueringsmetoder. At afslutte lektionen Læreren evaluerer på, om alle eleverne føler, at de er blevet inviteret indenfor i klassen for at lære effektivt. Denne invitation involverer følelser af respekt, tillid, optimisme og intentioner om at lære. Læreren(e) forholder sig kritisk til elevernes opfyldelse af individuelle læringsmål og om eleverne kan formulere læringsmålene og kriterierne for opfyldelse af målene. Andre afgørende faktorer: Læreren som forandringsagent og formative/summative fortolkninger Emne: Synlig læring Forfatter: John Hattie Sprog: Oversat til dansk Dokumenttype: Bog Årstal: 2013 Kilde: Hattie, John (2013): Synlig læring for lærerne; Dafolo forlag; Oversat af Søren Søgaard Tilgængelighed: Bibliotek Relevans: Hvordan kan forskellige interventioner i undervisningen skabe synlig læring på indersiden af eleverne 9

10 Kategori: Undervisning og læring Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag Af Hilbert Meyer (2006): I bogen God undervisning; Gyldendal Hilbert Meyers Kendetegn på god undervisning er baseret på empiriske udforskende fremtrædelsesformer af undervisningen, der har indflydelse på, hvordan eleverne opbygger varige høje kognitive, metodiske og sociale-kommunikative kompetencer. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i den tyske grundskole og gymnasiet, hvorfor at undersøgelsen tager sit udspring i den tyske dannelsestradition. Således er undersøgelsen foretaget i den kvalitative hermeneutiske fortolkende tradition, hvor iagttagelser og interviews har været det metodiske afsæt. Hilbert Meyer har således ikke haft interesse i den angelsaksiske Best praksis, men i højere grad været interesseret i den gode undervisning i forhold til demokratisk undervisningskultur, opdragelse, arbejdsfællesskaber, meningsgivende orientering og kompetenceudvikling. Ti kendetegn ved god undervisning: 1. Klar strukturering af undervisningen. Og her menes bl.a. tydelige processer, klarhed samt aftaler om regler og ritualer. 2. En høj grad af ægte læretid. Bl.a. Udnyttelse af tiden, punktlighed, overgange, organisering etc. 3. Et læringsfremmende klima som bl.a. indbefatter gensidig respekt, omsorg, tillid etc. 4. Indholdsmæssig klarhed gennem tydelige målsætninger, sammenhænge i indholdet og evaluering. 5. Meningsdannende kommunikation som her betyder elevinddragelse i planlægning, samtalekultur, meningsdrøftelser og elevfeedback. 6. Metodemangfoldighed. Og her menes bl.a. mangfoldighed i iscenesættelsesteknikker, handlemønstre og metodiske grundformer. 7. Individuelle hensyn. Bl.a. tålmodighed og tid til den enkelte, undervisningsdifferentiering og læringsanalyse af den enkelte elev. 8. Intelligent træning som bl.a. bevidstgørelse af læringsstrategier og passende øvelsesopgaver til den enkelte. 9. Transparente præstationsforventninger hvor standarder, krav, normer og værdier er gennemsigtige for eleverne. 10. Stimulerende miljø som her betyder gode ordentlige fysiske rammer, redskaber og materialer. Emne: 10 Kendetegn ved god undervisning Forfatter: Hilbert Meyer Sprog: Oversat til dansk Dokumenttype: Afsnit i bog Årstal: 2006 Kilde: Bog: Meyer, Hilbert (2006); God undervisning; Unge pædagoger; Gyldendal Tilgængelighed: Bibliotek Relevans: Didaktiske og metodiske overvejelser over den gode undervisning 10

11 Kategori: Undervisning og læring Deltagerinddragende klasseledelse i idræt Af Mette Rose Eriksen, 2008 På baggrund af empirisk materiale i form af videoobservationer fra skolens praksis ønsker artiklen at opstille et alternativ til mesterlære i idrætsundervisningen, som kendetegnes ved følgende opbygning: 1. Instruktion 2. Udførelse af fysisk aktivitet 3. Feedback / evaluering Princippet bag mesterlære peger mod, at eleverne kun skal lære færdigheder i undervisningen, samt at eleverne kan opfatte aktiviteterne som en individuel proces, afhængig af hvilken type aktiviteter der arbejdes med. Der er derfor brug for en anden måde at organisere undervisningen i faget på, så eleverne i højere grad kan skabe koblinger mellem kropslige erfaringer og sprogliggjort teoretisk viden. Artiklen argumenterer derfor for, at vi i idrætsfaget i højere grad tænker i at etablere praksisfællesskaber omkring de aktiviteter, som eleverne arbejder med. Lærerens opgave bliver derfor i højere grad at etablere et fælles mål for eleverne omkring den aktivitet, de arbejder med. Dette kan muliggøres ved, at læreren afstemmer meningen med aktiviteten med eleverne samt gennem en organisering, hvor eleverne i højere grad får tid og rum til refleksioner i undervisningen, eksempelvis ved: At eleverne i grupper laver faglige analyser af den kropslige praksis ud fra videooptagelser. Inddragelse af tekster, hvor eleverne et par gange i løbet af undervisningen nedskriver det, de oplever, som efterfølgende danner grundlag for elev-elev samtaler. En eksperimenterende handleform der lægger op til refleksion i bevægelsen. Emne: Klasseledelse og praksisfællesskaber Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel i antologi Årstal: 2008 Kilde: Mette Rose, i Undervisning og læring af Maria-Christina Secher Schmidt Relevans: klasseledelse i idrætsfaget 11

12 Kategori: Undervisning og læring Kvaliteter i idrætsaktiviteter Af Torben Hansen (2010), Focus idræt Artiklen fremstiller en model, der kan danne platform for kreativ udvikling af idrætsaktiviteter, samt bruges til analyse af, hvilke kvaliteter kendte aktiviteter indeholder. Modellen der fremstilles, er på baggrund af Lars Magnus Engstrøms 7 idrætspraktikker og Roger Caillois kategorisering af legeformer. Artiklen argumenterer således overordnet for, at modellen bruges som et didaktisk redskab til at udvikle idrætsundervisning, så den udfordrer og rækker ud over den forståelse vi normalt har af idrætsaktiviteter. Konkret ved at lærere grundlæggende udvikler helt nye aktiviteter eller modificerer kendte aktiviteter, ved at lade en given kvalitet være styrende for udviklingen af et givent indhold. Dette kunne som eksempel ske, ved at lade kvaliteten æstetik og drama være styrende for, hvordan boldspil tænkes, eller ved at lade meditation og koncentration være styrende for atletik. Modellen indeholder følgende kvaliteter og tilhørende koder / temaer: Konkurrence Udfordring og rus Strategi Fysik og fitness Æstetik og drama Tilfældighed Eksperimentere Færdighed Rekreation og oplevelse Tab-vind Afprøve mentale fysiske grænser Ikke samarbejde samarbejde Sund-usund + funktionel-dysfunktionel Skønt-grimt Held-uheld Divergent-konvergent Flere forskellige koder: eks, teknik, taktik, kreativitet o.a. Oplevelse idrætten som middel frem for mål Meditation og Koncentration Indre - ydre Emne: Kreativ udvikling af idrætsaktiviteter Sprog: Dansk Dokumenttype: artikel Årstal: 2010 Kilde: Hansen, Torben, Focus idræt, 2010, nr. 4 Relevans: Udvikling og analyse af idrætsaktiviteter 12

13 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference Kulturministeriet (2011) Forskere fra Danmark og Sverige har sammen med repræsentanter fra idrættens organisationer samt Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet diskuteret forholdet mellem fysisk aktivitet og læring på en konsensuskonference den oktober På konferencen blev der fremlagt såvel originale studier som reviews over relevante internationale studier på feltet. På baggrund af de fremlagte forskningsresultater og diskussionerne på konferencen kunne det konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Forskerne repræsenterede meget forskellige fag og discipliner inden for området, og til daglig arbejder de med udgangspunkt i vidt forskellige videnskabelige metoder og videnskabsteoretiske opfattelser. Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring kan således forenklet afgrænses til 3 forskellige videnskabelige traditioner, som dog indeholder indbyrdes fællesmængder. Den kognitive tradition Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed, dvs. eksekutive funktioner. Et eksempel her kunne være det svenske Bunkefloprojekt, som undersøger sammenhængen mellem bl.a. mere motorisk træning og elevernes evne til koncentration samt færdigheder i svensk og matematik. Den naturvidenskabelige tradition Fysisk aktivitet kan medvirke til hjernens plastiske forandringer, bl.a. ved en større dannelse af stoffet neurotrophic factor, der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændringer. Og her fremhæves, at progressiv og udfordrende træning skaber de største plastiske forandringer. Således er der fundet en statistisk signifikant sammenhæng, men dog ikke en direkte kausal sammenhæng mellem fysisk aktivitet, plastiske forandringer og evnen til at lære. Fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom Den pædagogisk-psykologiske tradition, herunder den kropsfilosofiske tradition Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Den dokumenterede sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring optræder i mange forskellige videnskabelige retninger, og indeholder mange små og varierende signifikante resultater. Konsensusrapporten fremhæver derfor vigtigheden af, at der er stort behov for videre videnskabeligt arbejde og dokumentation for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. 13

14 Emne: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Forfatter: Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning v. formand Jens Bangsbo Sprog: Dansk Dokumenttype: Konsensusrapport Årstal: Udgivelse: 2011 Kilde: Rapport: Kulturministeriet (2011); Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference; Kunststyrelsen Tilgængelighed: df Relevans: En sammenfatning af forskellige videnskabelige undersøgelser omkring sammenhængen mellem fysisk aktivitet og forskellige læringsaspekter 14

15 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Forsøg med læring i bevægelse Rapport: Januar 2015 Forsøg med Læring i Bevægelse er et resultat af et forskningssamarbejde mellem forskere fra Centre of Research in Childhood Health (RICH), Institut for Idræt og Biomekanik (IOB), Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Ernæring (NEXS), Københavns Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet og Det Nationale Videncenter Kosmos. Projektet blev initieret og finansieret af Undervisningsministeriet. Formålet med projektet var at undersøge sammenhænge mellem bevægelsesaktiviteter/fysisk aktivitet og parametre, der har betydning for det gode læringsrum. De tre parametre, der har været i fokus i projektet, var udvalgt af ministeriet før projektstart, og var; 1) kognition 2) sociale relationer og 3) motivation. Forsøg med Læring i Bevægelse har følgende hovedkonklusioner på tværs af institutioner, skoler og uddannelsessteder og på tværs af alle aldersgrupperne; Kognition (kvantitativ). Der kan ikke ud fra de forskellige delprojekter i Forsøg med Læring i Bevægelse udledes entydige konklusioner om fysisk aktivitets betydning for kognition. Projektet har beskæftiget sig med fysisk aktivitets betydning for eksekutiv funktion, akademisk kunnen og intelligens. Laboratorieforsøgene viste, at perioder med fysisk aktivitet havde en umiddelbar positiv effekt på eksekutiv funktion og længerevarende træningsforsøg havde positiv virkning på numerisk intelligens. Sociale relationer (Kvalitativ). Bevægelse har ofte en positiv indflydelse på børn og unges relations-dannelse, og kan bidrage til bedre og nye relationer børn og unge imellem og mellem børn/unge og pædagoger/lærerne. Både valg af aktiviteter og pædagogiske iscenesættelser sætter dog betingelser for børn og unges muligheder for at skabe bedre relationer til hinanden og til pædagoger/lærere. Bevægelsesdidaktik der medtænker børn og unges muligheder for indbyrdes relations-dannelse, bidrager til et positivt læringsmiljø. Motivation (Kvalitativ). Bevægelse øger ofte børn og unges motivation for at deltage i læringsaktiviteter. Motivationen er dog betinget af flere forhold, herunder deltagerinvolvering og medbestemmelse, aktiviteternes faglige relevans og niveau, rum og fysiske rammer. Pædagogers og læreres pædagogiske og bevægelsesdidaktiske erfaring, samt deres tid og muligheder for at forberede meningsfulde aktiviteter, har stor betydning for skabelsen af et motiverende læringsmiljø. Således har ledelsen en stor betydning for, hvorledes læring i bevægelse forankres i den enkelte institution. Særligt udvalgte resultater i grundskolen Aktiv matematik i 1. klasse. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie Studiets primære formål var at undersøge effekten af fysisk aktivitet i matematiktimerne hos 6-7-årige børn (1. klasse), på matematiske evner og eksekutive kognitive funktioner. Resultaterne fra studiet viste en signifikant effekt af interventionen på 7-åriges børns matematiske færdigheder. Kontrolgruppen forbedrede sig med 22,6 % og interventionsgruppen med 30,5 %, hvilket svarer til en forbedring på 35 % i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ingen forskel mellem grupperne i målingen af eksekutive funktioner. Resultaterne viste, at fysisk aktivitet i 15

16 matematik undervisningen medførte en forbedring af den matematiske præstation i faget, men ikke af eksekutive funktioner. LCoMotion. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie på 6. og 7. klasses elever (projekt 3.2) Formålet med LCoMotion-studiet var at udvikle, dokumentere og evaluere en multikomponent fysisk aktivitetsindsats på 6. og 7. klassetrin, og at undersøge effekterne af aktivitetsindsatsen på kognitiv præstation og på præstation i matematik. Positivt kan det konkluderes, at lærerne på interventionsskolerne havde større fokus på inddragelse af fysisk aktivitet i den boglige undervisning, hvilket ikke medførte, at eleverne på interventionsskolerne havde mindre fremgang i matematisk præstation eller kognitiv funktion i forhold til eleverne på kontrolskolerne. Da der kan stilles spørgsmål ved graden af implementering af interventionselementerne, er det ikke muligt at konkludere om et øget fysisk aktivitetsniveau i og udenfor skolen, kan have en effekt på kognitiv funktion eller matematikpræstation for denne aldersgruppe. LCoMotion-skoleprojektet: Kvalitativ undersøgelse af bevægelsesbreaks betydning for motivation Formålet med den kvalitative undersøgelse på LCoMotion-skolen var at få viden om, hvordan bevægelsesbreaks og bevægelse i forbindelse med faglig undervisning kunne få betydning for børnenes motiverede deltagelse, deres relations-dannelse, kommunikation og deres læring. Resultaterne fra analysen af LCoMotion-skoleprojektet viste, at bevægelsesbreaks og bevægelse som en del af en faglig undervisning ofte skabte et mere motiverende læringsmiljø. De fleste elevers kompetence til og motivation for at fordybe sig, og fastholde fokus på det faglige øgedes, når lange perioder med stillesiddende arbejde blev brudt af bevægelse. Elevernes øgede motivation, som følge af bevægelsesfaglig undervisning, viste sig imidlertid at være betinget af flere forhold, herunder i høj grad af, at de anvendte aktiviteter var relevante både fagligt og bevægelsesmæssigt. Elevernes motivation steg, når de blev involveret og fik medbestemmelse, og når kommunikation og relationsdannelse med kammerater var prioriteret i aktiviteterne. Nogle elever oplevede, at aktiviteter med et stærkt konkurrenceelement havde en positiv indflydelse på motivationen, andre at det havde en negativ indflydelse. Motivationen for at deltage aktivt i undervisningen var desuden betinget af, at bevægelsesfaglige aktiviteter og breaks, blev udviklet og fornyet, samt af den plads der var til at bevæge sig på, og af muligheder for at komme udenfor i frisk luft. Undersøgelsen fandt ikke en entydig sammenhæng mellem det at bevæge sig og læring. Dansematematik-projektet: Kvalitativ undersøgelse Formålet med undersøgelsen af Dansematematik-projektet var at få viden om, hvordan undervisning i krydsfeltet mellem dans og matematik i 6. klasse kunne få betydning for elevernes matematiske læring, herunder motivation og relations-dannelse. Resultaterne fra analysen af dansematematik-projektet viste, at både lærere og de fleste elever havde opfattelsen af, at bevægelse fremmede læringen. Igennem dans blev eleverne undervist på måder, hvor de kom til at bevæge sig meget og i længerevarende perioder med rimelig høj intensitet samtidig med, at det havde et fagligt fokus. Dansematematik understøttede den almindelige matematikundervisning, men tilførte også noget ekstra i forhold til kropsbevidsthed, kreativitet og sociale relationer, som havde betydning for læringsmiljøet og gav udvidede læringsmuligheder. Dansematematik- 16

17 projektet gav, ifølge både lærerne og eleverne, mulighed for at lære på andre måder end i de almindelige matematiktimer og motiverede flere elever til at involvere sig i matematikken. Ydermere oplevede de, at flere elever lærte mere, huskede de matematiske begreber bedre, og at lærerne hurtigere kunne gå videre med nyt stof i matematiktimerne. Emne: Sammenhæng mellem bevægelsesaktiviteter og forskellige lærings parametre Forfatter: Anne Bugge og Karsten Froberg Sprog: Dansk Dokumenttype: Rapport Årstal: 2015 Kilde: Rapport: Bugge, Anne og Froberg, Karsten (2015); Forsøg med læring i bevægelse; Syddansk universitet Tilgængelighed: E1C6EFD0%7DRapport_Fors%C3%B8g_L%C3%A6ring_i_Bev%C3%A6gelse_20 15.pdf Relevans: Sammenhæng mellem bevægelsesaktiviteter/fysisk aktivitet og parametre, der har betydning for det gode læringsrum. 17

18 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Daglig fysisk aktivitet forbedrer motorik og skolepræstationer Et niårigt fremadrettet interventionsstudie Den svenske forsker Ingegerd Ericsson har gennem sin profession været optaget af, hvorledes skole og uddannelsessystemet i bestræbelserne på mere og mere uddannelse afkobler nogle dele af befolkningsgruppen. Trods øgede indsatser for at kvalificere unge mennesker til at fortsætte en gymnasial uddannelse, har specielt drengene vanskeligt ved at opnå de kvalificerende kompetencer gennem grundskolen. Det er på denne baggrund, at Ericsson har gennemført Bunkeflostrand-projektet i Sverige, hvor en tidlig indsats omkring fysisk aktivitet og motorisk træning i de første skoleår skulle medvirke til en forbedring i de specifikke motoriske niveauer, og de mere generelle akademiske skolepræstationer. Formålet med dette niårige interventionsprojekt har således været at undersøge de langsigtede effekter på motorik og skolepræstationer, når eleverne fik 45 minutters fysisk aktivitet om dagen samt én ekstra motorik-time til motorisk svage elever. Alle elever, der blev født fra 1990 til 1992 fra en skole i BunkeFlo indgik i et længerevarende studie i løbet af ni år. Interventionsgruppen (n=129) havde således en daglig fysisk aktivitet på 45 minutter. Derudover havde elever med motoriske vanskeligheder én ekstra motorik-time. Kontrolgruppen (n=91) havde de almindelige to lektioner fysisk aktivitet om ugen. Effektmålingerne blev foretaget på elevernes motoriske færdigheder og skolepræstationer som svensk, engelsk, matematik og andelen af elever, som blev kvalificeret til gymnasiet. Følgende resultater viste sig bl.a. hos eleverne i deres 9. skoleår: 93 % af eleverne havde ingen motoriske vanskeligheder i interventionsgruppen sammenlignet med 53 % i kontrolgruppen 96 % i interventionsgruppen kvalificerede sig til gymnasiet sammenlignet med 89 % i kontrolgruppen Motoriske færdigheder synes at have en klinisk betydning for skolepræstationer og i særlig grad hos de elever, som fra skolestart havde motoriske vanskeligheder. Summen af evaluerede varemærker var højere blandt drengene i interventionsgruppen end i kontrolgruppen I henhold til ovenstående resultater understreger Ericsson, at forklaringsmodellerne til sammenhængen mellem fysisk aktivitet/motorisk træning og akademiske præstationer ikke er entydige. Men dog fremhæver Ericsson: 1. den sensoriske hypotese, hvor den tidlige perceptuelle stimulering bl.a. kan medføre et højere selvværd. 2. den neurofysiologiske hypotese, hvor fysisk aktivitet kan medføre øget blodgennemstrømning i før frontal Cortex. 3. den psykologiske hypotese, hvor motivation, social kompetence, selvværd etc. stimuleres gennem fysisk aktivitet 4. den sociale kognitive hypotese, hvor sammenhæng mellem kognition og social udvikling manifesterer sig gennem den menneskelige selvopfattelse. 18

19 Undersøgelsens resultater kunne således indikere følgende pædagogiske strategier: Iværksættelse af motorisk screening ved skolestart (Mugi-testen) Motorisk specialundervisning skal implementeres på skolerne i bestræbelserne på at skabe en tidlig indsats 45 minutters fysisk aktivitet om dagen, dvs. alsidig bevægelse hver dag! Emne: fysisk aktivitet, motorik og akademiske præstationer Forfatter: Ingegerd Ericsson og Magnus K. Karlsson Sprog: Engelsk, men kan oversættes til dansk Dokumenttype: artikel Årstal: 2012 Kilde: Ericsson, Ingegerd og Magnus K. Karlsson (2012); Daily Physical Education improves Motor Skills and School performance. A Nine-Year Prospective intervention Study; Idrottsvetenskap, Lärerutbildingen, Malmö Högskola Tilgængelighed: Relevans: Hvordan kan daglig fysisk aktivitet og motorisk træning have en betydning for akademiske skolepræstationer? 19

20 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews By: Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare Stuart Biddle er professor i Physical activity, health and school of sport og er ansat ved Loughborough University. Gennem sin profession og ansættelse har Biddle haft en interesse i at skabe et samlet review over sammenhængen mellem fysisk aktivitet og den mentale sundhed hos børn og voksne. Således har målet været at skabe et overblik over forskellige undersøgelsesresultater, i bestræbelserne på at finde en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og depression, angst, selvværd og kognitiv funktion. Søgningerne over relevante undersøgelser blev foretaget i 2010, og de videnskabelige artikler skulle indeholde en vedvarende fysisk aktivitet og minimum et mentalt sundhedskriterie som eksempelvis depression, angst, stress, selvværd og kognition hos børn og unge. Udvalgte resultater over fysisk aktivitets betydning for den mentale sundhed: Depression og angst (4 artikler) som bl.a. viser positiv sammenhæng mellem: Aerob og anaerob fysisk aktivitet og klinisk depression (12-18 årige) Aerob træning/muskelstyrke træning og depression (børn under 18 år) Selvværd (3 artikler) som bl.a. viser positiv sammenhæng mellem: Fleksibel træning/løb/høj intensitet træning og selvværd (11-21 årige) Aerob fysisk aktivitet og stigende selvværdsfølelse hos børn med lavt selvværd (børn under 18 år) Kognitive funktioner (7 artikler) som viser bl.a. positiv sammenhæng mellem: Fysisk aktivitet og koncentration/opførelse i klasseværelset (5-16 årige) Aerob fysisk aktivitet og divergent tænkning (7-11 årige) Klasse aktivitets-breaks og kognitiv outcome (alder ikke fastsat) Flere bevægelsestimer i skolen og kognitive funktioner (4-18 årige) Et samlet billede af alle de involverede undersøgelser var, at fysisk aktivitet havde en potentiel gavnlig virkning på depression, angst, selvværd og kognitive funktioner, men undersøgelserne og studierne optræder oftest usammenhængende i interventionerne med det resultat, at undersøgelsesdesignet indeholder lav kvalitet. Dvs. at evidensgrundlaget er begrænset. Biddle konkluderer således, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring hos unge mennesker på sin vis er indlysende, men forskningsdesigns er ofte for svage og effekterne af den fysiske intervention er små eller moderate. Den mest konsekvente sammenhæng viser sig mellem stillesiddende skærmtid og dårligere mental sundhed. Emne: Fysisk aktivitet og mental sundhed Sprog: Engelsk Dokumenttype: Artikel Årstal:

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2 Afgangsprøven

Læs mere

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2 Afgangsprøven

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

INDLEDNING INDLEDNING

INDLEDNING INDLEDNING 9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt

Læs mere

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved

Læs mere

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne? 1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing

Læs mere

Resumé FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Resumé FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Resumé FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Copyright Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Projekt Forsøg med Læring i Bevægelse er initieret og finansieret af Undervisningsministeriet. Gengivelse

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv. Titel 1

Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv. Titel 1 Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv Titel 1 2 Titel Indhold 1 Opbygningen af inspirationsmaterialet 4 2 Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv 6 3 Bevægelsesdidaktiske modeller

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Univeristy College Syddanmark, 1. oktober Kvalitet i idrætstimerne

Univeristy College Syddanmark, 1. oktober Kvalitet i idrætstimerne Univeristy College Syddanmark, 1. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 1. oktober 2010

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet

Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet Krop & Kompetencer Krop & Kompetencer er et tilbud om kompetenceløft primært til lærere og pædagoger. Kompetenceløftet bidrager til at styrke børns læring,

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 M otion og bevægelse Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 Dette notat præsenterer en række opmærksomhedspunkter, forskning og udvalgt resultater vedr. status på arbejdet med motion og bevægelse. Bagerst

Læs mere

Rapport FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Rapport FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Rapport FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Copyright Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Projekt Forsøg med Læring i Bevægelse er initieret og finansieret af Undervisningsministeriet. Gengivelse

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

En aktiv og sund skoledag

En aktiv og sund skoledag En aktiv og sund skoledag Procesdel 1 Viden om forandringer ved bevægelse Procesdel 2 Hvad gør vi og hvorfor? Procesdel 3 Hvad gør andre og kan de lære af os? Procesdel 4 Succes og potentialer Ønsket udbytte:

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

Et sundt og aktivt børneliv

Et sundt og aktivt børneliv Et sundt og aktivt børneliv Bevægelsesstrategi for dagtilbud 0-6 år 2017-2018 Et sundt og aktivt børneliv Et sundt børneliv er et aktivt børneliv med gode muligheder for bevægelse. Gennem bevægelse styrker

Læs mere

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Børn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby, 29.10.08 1

Børn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby, 29.10.08 1 Børn og Idræt i Ballerup Børn og Idræt i Ballerup 1 Børn og Idræt i Ballerup Hvordan kan skolen støtte elevens aktive og sunde udvikling? Children of tomorrow Oktober 2008. Per Kølle E-mail per.koelle@skolekom.dk

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

1. Indledning. Disse to tegninger repræsenterer, trods deres lidt rodede fremtræden, vigtig information om, hvad denne afhandling handler om.

1. Indledning. Disse to tegninger repræsenterer, trods deres lidt rodede fremtræden, vigtig information om, hvad denne afhandling handler om. 1. Indledning Tegning 1. Det bedste ved interventionen Tegning 2. Det dårligste ved interventionen Disse to tegninger repræsenterer, trods deres lidt rodede fremtræden, vigtig information om, hvad denne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Projekt Hoppeline. Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud

Projekt Hoppeline. Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud Projekt Hoppeline Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud Fakta om Hoppeline Et sundhedspædagogisk projekt drevet af KOSMOS videncenter for sundhedsfremme Støttet af Nordea-fonden Udviklet i samarbejde

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og

Læs mere

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET

Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune Samarbejde mellem: Skole og dagtilbudsdistrikt Katrinedal, Holbæk Kommune Børnekonsulentcentret (BKC), Holbæk Kommune Børne specialcenter 2

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere