REVIEW AF IDRÆTSFAGLIG FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSBASERET VIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REVIEW AF IDRÆTSFAGLIG FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSBASERET VIDEN"

Transkript

1 REVIEW AF IDRÆTSFAGLIG FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSBASERET VIDEN 2015 Udarbejdet af Lars Myhre Hansen og Jesper Lange, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag

2 Som repræsentanter for Idrætsfaggruppen i UCC har Lars Myhre Hansen og Jesper Lange udarbejdet et review med titler på forsknings- og udviklingsbaseret litteratur, som kan indgå i en samlet inspiration til at skabe sammenhæng mellem forskellige udviklingsbaserede dokumenttyper og den pågældende idrætsundervisning ude i skolen. Listen er vejledende og dynamisk, og skal således fungere som inspiration til idrætsundervisere ude i skolen Indholdsfortegnelse: Kategori: Status på idrætsfaget Munk, Mette og Seelen, Jesper Von (2011); Status på idrætsfaget; Kosmos Nationalt videncenter. Seelen, Jesper Von (2011); Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne; Institut for idræt og biomekanik. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Syddansk Universitet. Kategori: Undervisning og læring Hattie, John (2013): Synlig læring for lærerne; Dafolo forlag; Oversat af Søren Søgaard Meyer, Hilbert (2006); Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag. Af Hilbert Meyer (2006): I bogen god undervisning; Gyldendal Eriksen, Mette Rose (2008); Deltagerinddragende klasseledelse i idræt; I Undervisning og læring af Maria-Christina Secher Schmidt Hansen, Torben, Kvaliteter i idrætsaktiviteter, Focus idræt, 2010, nr. 4 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Kulturministeriet (2011); Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference; Kunststyrelsen Bugge, Anne og Froberg, Karsten (2015); Forsøg med læring i bevægelse; Syddansk universitet Ericsson, Ingegerd og Magnus K. Karlsson (2012); Daily Physical Education improves Motor Skills and School performance. A Nine-Year Prospective intervention Study; Idrottsvetenskap, Lärerutbildingen, Malmö Högskola Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare (2011); Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews; British journal of Sports Medicine; 2011;45 p Kategori: Motorisk udvikling og læring Olesen, Lars (2011); Hvordan motorisk læring; Focus, nr. 1, 2011 Schilhab, Theresa & Steffensen, Bo (2007): Den menneskelige ontogeneses betydning for læring: hjernens udvikling; I nervepirrende pædagogik. Akademisk forlag Kategori: Fysiologi og træningslære Team Danmark, Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, Paritas Grafik, Brøndby 2

3 Kategori: Idrætskulturens vej ind i idrætsundervisningen Eichberg, Henning (2000); Idrættens trialektik, I Idrættens tredje vej. Forlaget KLIM Kategori: Sundhed Sørensen, Karsten og Koch Børge (2009); Den Sundhedsfremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis; Forlag: Univercity college syd 3

4 Kategori: Status på idrætsfaget Status på idrætsfaget 2011 (SPIF) Af Mette Munk og Jesper Von Seelen: Kosmos Nationalt videncenter (2012) SPIF-rapporten handler om idrætsfaget og dets udvikling siden 2004, og har til formål at afdække de faktorer, som har betydning for, at faget idræt udvikler den faglighed, der er beskrevet i formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. SPIF-rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 651 skoleledere og idrætslærere fra klasse har svaret på en lang række spørgsmål. Derudover er idrætslærere, skoleledere, elever og ikke-idrætslærere blevet interviewet på seks forskellige skoler. Idrætsfaget har på nogle områder gennemgået en positiv udvikling siden Den positive udvikling handler bl.a. om at: Skolederen i højere grad sætter linjefagsuddannede idrætslærere til at undervise i idræt. Idrætslærerne laver læseplaner for idræt, hvor fælles mål tænkes ind. Idrætslærerne laver årsplaner, som gøres tilgængelige for andre lærere, elever og forældre. De væsentligste udfordringer for idrætsfaget i de kommende år bliver: At årsplanerne i udskolingen og til dels mellemtrinnet optræder som en aktivitetskalender med dertilhørende idrætsgrene uden temaer og målstyring fra fælles mål. Indholdsområderne boldspil og leg dominerer, hvorfor alsidigheden omkring de forskellige indholdsområder skal opprioriteres. At skabe generel sammenhæng mellem fælles mål og den daglige idrætspraksis, eksempelvis målsætninger for den enkelte elev og klassen som helhed. At skabe synlige læringsmål for eleverne. At idrætslæreren i deres undervisning specielt skal have større fokus på idrættens værdier og idrættens kultur fra fælles mål. Lærerne evaluerer undervisningen mindre i 2011, end de gjorde i Derfor skal der skabes en evalueringskultur, hvor både undervisningen og elevernes læring evalueres løbende. At teorien i højere grad skal implementeres i idrætsundervisningen og tværfaglige forløb. At gøre en indsats for at specielt pigernes fravær i idrætsundervisningen reduceres At idrætsfaget og særligt idrætslærerens idrætspædagogiske og idrætsdidaktiske kompetencer skal medvirke til at reducere det voksende sundhedsproblem hos danske børn. Emne: Status på idrætsfaget i folkeskolen Forfatter: Mette Munk og Jesper Von Seelen Sprog: Dansk 4

5 Dokumenttype: Undersøgelse og evaluering af idrætsfaget Årstal: Udgivelse: 2012 Kilde: Rapport: Munk, Mette og Seelen, Jesper Von (2011); Status på idrætsfaget; Kosmos Nationalt videncenter Tilgængelighed: RAPPORT_e-version.pdf Relevans: Hvilke udfordringer står idrætsfaget over for i den fortsatte udvikling af faget? 5

6 Kategori: Status på idrætsfaget: Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne Et multiple-case studie af Jesper Von Seelen, 2012 Denne afhandling søger at udvikle en dybere forståelse af de mekanismer og bagvedliggende processer, der er styrende for praksis i idrætstimerne i konkrete og faktiske idrætsklasser. Den handler om, hvordan praksis opstår, og hvordan denne påvirkes af hhv. lærerne og eleverne. Der er specielt fokus på de idrætsusikre elevers muligheder for at deltage aktivt i idrætstimerne, og hvordan disse elever kan opnå et positivt læringsudbytte. I sidste instans er formålet med afhandlingen at opbygge en teori og en referenceramme, der kan hjælpe lærere, elever og skoleledere med at kvalificere idrætstimerne. Afhandlingen besvarer tre forskningsspørgsmål, som efterfølgende indeholder forskellige opmærksomhedsområder for idrætslæreren: Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvad er de væsentligste muligheder og barrierer for, at idrætstimerne bliver afviklet med høj kvalitet? Den overordnede læringsbarriere for at opnå kvalitet i idrætstimerne er manglende vurdering og ansvar for målopfyldelse, der med stor sandsynlighed spiller en rolle for diskrepansen mellem Fælles Mål og praksis. Og herunder hører to forskningsspørgsmål, som bidrager til yderligere muligheder og barriere: 1. Hvordan opstår klassens praksis gennem lærernes og elevernes meningsforhandling? Mange lærere er mere opmærksomme på, hvordan de kan skabe deltagelse frem for at italesætte og rammesætte undervisningen (tingsliggørelse) i meningsforhandlingen med eleverne. Denne tingsliggørelse af undervisningen skal øges markant, hvis idrætslæreren skal have mærkbart indflydelse på klassens praksis. 2. Hvilke typer praksisser påvirker de idrætsusikre elevers deltagelse i en hhv. positiv og negativ retning? Tingsliggørelse af værdier som lærerne ønsker, skal være tydelige og styrende for praksis. Ikke bare hovedløs deltagelse. Fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun på at vinde. Niveauinddeling af aktiviteterne sådan at de idrætsstærke elever ikke tromler de idrætsusikre. Tydelige, grundige og forståelige instruktioner, der sikrer, at også de elever, der ikke i forvejen kender spillet/aktiviteterne, forstår det. Individuel feedback til de elever, der har brug for taktisk eller teknisk feedback, kan bidrage til, at disse elever opnår de kompetencer, der er nødvendige for at deltage. Varierede aktiviteter sådan at alle elever oplever at være gode til noget i idrætstimerne. 6

7 Oparbejd en praksis, hvor det er normen, at eleverne tager hensyn til hinanden, når der spilles/deltages. Anvende modificerede aktiviteter som boldbasis, spiludvikling, selvkonstruktioner etc. Emne: Den gode idrætspraksis for specielt de idrætssvage elever Forfatter: Jesper Von Seelen Sprog: Dansk Dokumenttype: PHD: Undersøgelse af idrætsfaget Årstal: Udgivelse: 2012 Kilde: Rapport: Seelen, Jesper Von (2011); Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne; Institut for idræt og biomekanik. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Syddanskuniversitet. Tilgængelighed: Relevans: Hvordan kan vi skabe en idrætspraksis, som kan lukke specielt de idrætssvage elever ind i fællesskabet? 7

8 Kategori: Undervisning og læring Bog: Synlig læring for lærere Af John Hattie (2013) John Allan Clinton Hattie (født 1950) er på nuværende tidspunkt professor i uddannelse og direktør for Melbourne Education Research institut og har tidligere været professor i pædagogik ved University of Auckland. Således er han optaget af evidensbaserede kvantitative forskningsmetoder, som kan måle de studerendes præstationer (effekter) i forhold til de interventioner, som foretages i undervisningen. John Hatties teori om synlig læring tager sit udgangspunkt i et materiale, som er fremlagt i Hatties Visible Learning 2009, som er en sammenfatning og kulmination af 800 metaanalyser af forskningsartikler. Metaanalyserne har haft til hensigt at undersøge hvilken betydning forskellige interventioner i undervisningen har på elevernes læring, det som John Hattie i metaforisk sprog kalder Intel inside. Dvs. hvad er det som sker på indersiden af eleverne og hvordan gøres denne læreproces synlig. En synlighed som i højere grad skal bevidstgøre eleverne omkring deres egen læreproces, så de kan blive mere selvregulerende og tager ansvar for deres egen læring. Bogen omkring Synlig læring formulerer og opstiller 6 forskellige faser i og omkring undervisningen, som samlet set indeholder 42 tjekpunkter, som skal sandsynliggøre, at elevernes læring gøres synlig og således mere effektfuld. I reviewgenren og for læserens skyld gives her udvalgte eksempler på interventioner i undervisningen: Lærerne: De vigtigste aktører i uddannelsesprocessen Denne skole har evidens for, at deres lærere er passionerede og inspirerede og dette er skolens vigtigste image Professionalismen opnås ved, at lærerne og skolelederne arbejder sammen om at opnå synlig læring. At forberede undervisningen Lærerne på skolen planlægger sammen et antal lektioner med læringsmål og kriterier for målopfyldelse relateret til væsentlige specifikationer i læreplanen. Denne skole har regelmæssig evaluering af elevernes fremskridt i løbet af skoleåret og hen over årene, og denne information bruges til planlægning og evaluering af lektioner Andre afgørende faktorer: opstille mål, tegn på progression og arbejde sammen med andre kollegaer At begynde lektionen Personale- og klasserum domineres mere af dialog om læring end af monolog Klasserummet domineres mere af spørgsmål fra eleverne end af spørgsmål fra læreren Lærere og elever bruger styrken ved elevformidling positivt til at fremme læring Andre afgørende faktorer: Eleverne skal forstå lektionens mål, og eleverne skal vide, hvad de skal tænke over. 8

9 Lektionens gennemførelse: Læring Læreren forstår, hvordan læring er baseret på elevernes behov for flere forskellige læringsstrategier for at kunne erhverve sig både basal forståelse og dyb forståelse Læreren differentierer for at sikre, at læringen er meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever når lektionens og lektionernes mål Andre afgørende faktorer: Forskellige niveauer fra habil til kompetent, forskellige udfordringer og heterogene grupper. Lektionens gennemførelse: Effektiv feedback Læreren er bevidst om og stræber efter at give feedback i relation til de tre vigtige feedbackniveauer: Opgave, proces og selvregulering Læreren er bevidst om vigtigheden af ros, men blander ikke ros med feedbackinformation. Andre afgørende faktorer: Bliver feedbacken modtaget af eleverne? Og forskellige evalueringsmetoder. At afslutte lektionen Læreren evaluerer på, om alle eleverne føler, at de er blevet inviteret indenfor i klassen for at lære effektivt. Denne invitation involverer følelser af respekt, tillid, optimisme og intentioner om at lære. Læreren(e) forholder sig kritisk til elevernes opfyldelse af individuelle læringsmål og om eleverne kan formulere læringsmålene og kriterierne for opfyldelse af målene. Andre afgørende faktorer: Læreren som forandringsagent og formative/summative fortolkninger Emne: Synlig læring Forfatter: John Hattie Sprog: Oversat til dansk Dokumenttype: Bog Årstal: 2013 Kilde: Hattie, John (2013): Synlig læring for lærerne; Dafolo forlag; Oversat af Søren Søgaard Tilgængelighed: Bibliotek Relevans: Hvordan kan forskellige interventioner i undervisningen skabe synlig læring på indersiden af eleverne 9

10 Kategori: Undervisning og læring Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag Af Hilbert Meyer (2006): I bogen God undervisning; Gyldendal Hilbert Meyers Kendetegn på god undervisning er baseret på empiriske udforskende fremtrædelsesformer af undervisningen, der har indflydelse på, hvordan eleverne opbygger varige høje kognitive, metodiske og sociale-kommunikative kompetencer. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i den tyske grundskole og gymnasiet, hvorfor at undersøgelsen tager sit udspring i den tyske dannelsestradition. Således er undersøgelsen foretaget i den kvalitative hermeneutiske fortolkende tradition, hvor iagttagelser og interviews har været det metodiske afsæt. Hilbert Meyer har således ikke haft interesse i den angelsaksiske Best praksis, men i højere grad været interesseret i den gode undervisning i forhold til demokratisk undervisningskultur, opdragelse, arbejdsfællesskaber, meningsgivende orientering og kompetenceudvikling. Ti kendetegn ved god undervisning: 1. Klar strukturering af undervisningen. Og her menes bl.a. tydelige processer, klarhed samt aftaler om regler og ritualer. 2. En høj grad af ægte læretid. Bl.a. Udnyttelse af tiden, punktlighed, overgange, organisering etc. 3. Et læringsfremmende klima som bl.a. indbefatter gensidig respekt, omsorg, tillid etc. 4. Indholdsmæssig klarhed gennem tydelige målsætninger, sammenhænge i indholdet og evaluering. 5. Meningsdannende kommunikation som her betyder elevinddragelse i planlægning, samtalekultur, meningsdrøftelser og elevfeedback. 6. Metodemangfoldighed. Og her menes bl.a. mangfoldighed i iscenesættelsesteknikker, handlemønstre og metodiske grundformer. 7. Individuelle hensyn. Bl.a. tålmodighed og tid til den enkelte, undervisningsdifferentiering og læringsanalyse af den enkelte elev. 8. Intelligent træning som bl.a. bevidstgørelse af læringsstrategier og passende øvelsesopgaver til den enkelte. 9. Transparente præstationsforventninger hvor standarder, krav, normer og værdier er gennemsigtige for eleverne. 10. Stimulerende miljø som her betyder gode ordentlige fysiske rammer, redskaber og materialer. Emne: 10 Kendetegn ved god undervisning Forfatter: Hilbert Meyer Sprog: Oversat til dansk Dokumenttype: Afsnit i bog Årstal: 2006 Kilde: Bog: Meyer, Hilbert (2006); God undervisning; Unge pædagoger; Gyldendal Tilgængelighed: Bibliotek Relevans: Didaktiske og metodiske overvejelser over den gode undervisning 10

11 Kategori: Undervisning og læring Deltagerinddragende klasseledelse i idræt Af Mette Rose Eriksen, 2008 På baggrund af empirisk materiale i form af videoobservationer fra skolens praksis ønsker artiklen at opstille et alternativ til mesterlære i idrætsundervisningen, som kendetegnes ved følgende opbygning: 1. Instruktion 2. Udførelse af fysisk aktivitet 3. Feedback / evaluering Princippet bag mesterlære peger mod, at eleverne kun skal lære færdigheder i undervisningen, samt at eleverne kan opfatte aktiviteterne som en individuel proces, afhængig af hvilken type aktiviteter der arbejdes med. Der er derfor brug for en anden måde at organisere undervisningen i faget på, så eleverne i højere grad kan skabe koblinger mellem kropslige erfaringer og sprogliggjort teoretisk viden. Artiklen argumenterer derfor for, at vi i idrætsfaget i højere grad tænker i at etablere praksisfællesskaber omkring de aktiviteter, som eleverne arbejder med. Lærerens opgave bliver derfor i højere grad at etablere et fælles mål for eleverne omkring den aktivitet, de arbejder med. Dette kan muliggøres ved, at læreren afstemmer meningen med aktiviteten med eleverne samt gennem en organisering, hvor eleverne i højere grad får tid og rum til refleksioner i undervisningen, eksempelvis ved: At eleverne i grupper laver faglige analyser af den kropslige praksis ud fra videooptagelser. Inddragelse af tekster, hvor eleverne et par gange i løbet af undervisningen nedskriver det, de oplever, som efterfølgende danner grundlag for elev-elev samtaler. En eksperimenterende handleform der lægger op til refleksion i bevægelsen. Emne: Klasseledelse og praksisfællesskaber Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel i antologi Årstal: 2008 Kilde: Mette Rose, i Undervisning og læring af Maria-Christina Secher Schmidt Relevans: klasseledelse i idrætsfaget 11

12 Kategori: Undervisning og læring Kvaliteter i idrætsaktiviteter Af Torben Hansen (2010), Focus idræt Artiklen fremstiller en model, der kan danne platform for kreativ udvikling af idrætsaktiviteter, samt bruges til analyse af, hvilke kvaliteter kendte aktiviteter indeholder. Modellen der fremstilles, er på baggrund af Lars Magnus Engstrøms 7 idrætspraktikker og Roger Caillois kategorisering af legeformer. Artiklen argumenterer således overordnet for, at modellen bruges som et didaktisk redskab til at udvikle idrætsundervisning, så den udfordrer og rækker ud over den forståelse vi normalt har af idrætsaktiviteter. Konkret ved at lærere grundlæggende udvikler helt nye aktiviteter eller modificerer kendte aktiviteter, ved at lade en given kvalitet være styrende for udviklingen af et givent indhold. Dette kunne som eksempel ske, ved at lade kvaliteten æstetik og drama være styrende for, hvordan boldspil tænkes, eller ved at lade meditation og koncentration være styrende for atletik. Modellen indeholder følgende kvaliteter og tilhørende koder / temaer: Konkurrence Udfordring og rus Strategi Fysik og fitness Æstetik og drama Tilfældighed Eksperimentere Færdighed Rekreation og oplevelse Tab-vind Afprøve mentale fysiske grænser Ikke samarbejde samarbejde Sund-usund + funktionel-dysfunktionel Skønt-grimt Held-uheld Divergent-konvergent Flere forskellige koder: eks, teknik, taktik, kreativitet o.a. Oplevelse idrætten som middel frem for mål Meditation og Koncentration Indre - ydre Emne: Kreativ udvikling af idrætsaktiviteter Sprog: Dansk Dokumenttype: artikel Årstal: 2010 Kilde: Hansen, Torben, Focus idræt, 2010, nr. 4 Relevans: Udvikling og analyse af idrætsaktiviteter 12

13 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference Kulturministeriet (2011) Forskere fra Danmark og Sverige har sammen med repræsentanter fra idrættens organisationer samt Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet diskuteret forholdet mellem fysisk aktivitet og læring på en konsensuskonference den oktober På konferencen blev der fremlagt såvel originale studier som reviews over relevante internationale studier på feltet. På baggrund af de fremlagte forskningsresultater og diskussionerne på konferencen kunne det konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Forskerne repræsenterede meget forskellige fag og discipliner inden for området, og til daglig arbejder de med udgangspunkt i vidt forskellige videnskabelige metoder og videnskabsteoretiske opfattelser. Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring kan således forenklet afgrænses til 3 forskellige videnskabelige traditioner, som dog indeholder indbyrdes fællesmængder. Den kognitive tradition Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed, dvs. eksekutive funktioner. Et eksempel her kunne være det svenske Bunkefloprojekt, som undersøger sammenhængen mellem bl.a. mere motorisk træning og elevernes evne til koncentration samt færdigheder i svensk og matematik. Den naturvidenskabelige tradition Fysisk aktivitet kan medvirke til hjernens plastiske forandringer, bl.a. ved en større dannelse af stoffet neurotrophic factor, der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændringer. Og her fremhæves, at progressiv og udfordrende træning skaber de største plastiske forandringer. Således er der fundet en statistisk signifikant sammenhæng, men dog ikke en direkte kausal sammenhæng mellem fysisk aktivitet, plastiske forandringer og evnen til at lære. Fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom Den pædagogisk-psykologiske tradition, herunder den kropsfilosofiske tradition Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Den dokumenterede sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring optræder i mange forskellige videnskabelige retninger, og indeholder mange små og varierende signifikante resultater. Konsensusrapporten fremhæver derfor vigtigheden af, at der er stort behov for videre videnskabeligt arbejde og dokumentation for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. 13

14 Emne: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Forfatter: Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning v. formand Jens Bangsbo Sprog: Dansk Dokumenttype: Konsensusrapport Årstal: Udgivelse: 2011 Kilde: Rapport: Kulturministeriet (2011); Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference; Kunststyrelsen Tilgængelighed: df Relevans: En sammenfatning af forskellige videnskabelige undersøgelser omkring sammenhængen mellem fysisk aktivitet og forskellige læringsaspekter 14

15 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Forsøg med læring i bevægelse Rapport: Januar 2015 Forsøg med Læring i Bevægelse er et resultat af et forskningssamarbejde mellem forskere fra Centre of Research in Childhood Health (RICH), Institut for Idræt og Biomekanik (IOB), Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Ernæring (NEXS), Københavns Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet og Det Nationale Videncenter Kosmos. Projektet blev initieret og finansieret af Undervisningsministeriet. Formålet med projektet var at undersøge sammenhænge mellem bevægelsesaktiviteter/fysisk aktivitet og parametre, der har betydning for det gode læringsrum. De tre parametre, der har været i fokus i projektet, var udvalgt af ministeriet før projektstart, og var; 1) kognition 2) sociale relationer og 3) motivation. Forsøg med Læring i Bevægelse har følgende hovedkonklusioner på tværs af institutioner, skoler og uddannelsessteder og på tværs af alle aldersgrupperne; Kognition (kvantitativ). Der kan ikke ud fra de forskellige delprojekter i Forsøg med Læring i Bevægelse udledes entydige konklusioner om fysisk aktivitets betydning for kognition. Projektet har beskæftiget sig med fysisk aktivitets betydning for eksekutiv funktion, akademisk kunnen og intelligens. Laboratorieforsøgene viste, at perioder med fysisk aktivitet havde en umiddelbar positiv effekt på eksekutiv funktion og længerevarende træningsforsøg havde positiv virkning på numerisk intelligens. Sociale relationer (Kvalitativ). Bevægelse har ofte en positiv indflydelse på børn og unges relations-dannelse, og kan bidrage til bedre og nye relationer børn og unge imellem og mellem børn/unge og pædagoger/lærerne. Både valg af aktiviteter og pædagogiske iscenesættelser sætter dog betingelser for børn og unges muligheder for at skabe bedre relationer til hinanden og til pædagoger/lærere. Bevægelsesdidaktik der medtænker børn og unges muligheder for indbyrdes relations-dannelse, bidrager til et positivt læringsmiljø. Motivation (Kvalitativ). Bevægelse øger ofte børn og unges motivation for at deltage i læringsaktiviteter. Motivationen er dog betinget af flere forhold, herunder deltagerinvolvering og medbestemmelse, aktiviteternes faglige relevans og niveau, rum og fysiske rammer. Pædagogers og læreres pædagogiske og bevægelsesdidaktiske erfaring, samt deres tid og muligheder for at forberede meningsfulde aktiviteter, har stor betydning for skabelsen af et motiverende læringsmiljø. Således har ledelsen en stor betydning for, hvorledes læring i bevægelse forankres i den enkelte institution. Særligt udvalgte resultater i grundskolen Aktiv matematik i 1. klasse. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie Studiets primære formål var at undersøge effekten af fysisk aktivitet i matematiktimerne hos 6-7-årige børn (1. klasse), på matematiske evner og eksekutive kognitive funktioner. Resultaterne fra studiet viste en signifikant effekt af interventionen på 7-åriges børns matematiske færdigheder. Kontrolgruppen forbedrede sig med 22,6 % og interventionsgruppen med 30,5 %, hvilket svarer til en forbedring på 35 % i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ingen forskel mellem grupperne i målingen af eksekutive funktioner. Resultaterne viste, at fysisk aktivitet i 15

16 matematik undervisningen medførte en forbedring af den matematiske præstation i faget, men ikke af eksekutive funktioner. LCoMotion. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie på 6. og 7. klasses elever (projekt 3.2) Formålet med LCoMotion-studiet var at udvikle, dokumentere og evaluere en multikomponent fysisk aktivitetsindsats på 6. og 7. klassetrin, og at undersøge effekterne af aktivitetsindsatsen på kognitiv præstation og på præstation i matematik. Positivt kan det konkluderes, at lærerne på interventionsskolerne havde større fokus på inddragelse af fysisk aktivitet i den boglige undervisning, hvilket ikke medførte, at eleverne på interventionsskolerne havde mindre fremgang i matematisk præstation eller kognitiv funktion i forhold til eleverne på kontrolskolerne. Da der kan stilles spørgsmål ved graden af implementering af interventionselementerne, er det ikke muligt at konkludere om et øget fysisk aktivitetsniveau i og udenfor skolen, kan have en effekt på kognitiv funktion eller matematikpræstation for denne aldersgruppe. LCoMotion-skoleprojektet: Kvalitativ undersøgelse af bevægelsesbreaks betydning for motivation Formålet med den kvalitative undersøgelse på LCoMotion-skolen var at få viden om, hvordan bevægelsesbreaks og bevægelse i forbindelse med faglig undervisning kunne få betydning for børnenes motiverede deltagelse, deres relations-dannelse, kommunikation og deres læring. Resultaterne fra analysen af LCoMotion-skoleprojektet viste, at bevægelsesbreaks og bevægelse som en del af en faglig undervisning ofte skabte et mere motiverende læringsmiljø. De fleste elevers kompetence til og motivation for at fordybe sig, og fastholde fokus på det faglige øgedes, når lange perioder med stillesiddende arbejde blev brudt af bevægelse. Elevernes øgede motivation, som følge af bevægelsesfaglig undervisning, viste sig imidlertid at være betinget af flere forhold, herunder i høj grad af, at de anvendte aktiviteter var relevante både fagligt og bevægelsesmæssigt. Elevernes motivation steg, når de blev involveret og fik medbestemmelse, og når kommunikation og relationsdannelse med kammerater var prioriteret i aktiviteterne. Nogle elever oplevede, at aktiviteter med et stærkt konkurrenceelement havde en positiv indflydelse på motivationen, andre at det havde en negativ indflydelse. Motivationen for at deltage aktivt i undervisningen var desuden betinget af, at bevægelsesfaglige aktiviteter og breaks, blev udviklet og fornyet, samt af den plads der var til at bevæge sig på, og af muligheder for at komme udenfor i frisk luft. Undersøgelsen fandt ikke en entydig sammenhæng mellem det at bevæge sig og læring. Dansematematik-projektet: Kvalitativ undersøgelse Formålet med undersøgelsen af Dansematematik-projektet var at få viden om, hvordan undervisning i krydsfeltet mellem dans og matematik i 6. klasse kunne få betydning for elevernes matematiske læring, herunder motivation og relations-dannelse. Resultaterne fra analysen af dansematematik-projektet viste, at både lærere og de fleste elever havde opfattelsen af, at bevægelse fremmede læringen. Igennem dans blev eleverne undervist på måder, hvor de kom til at bevæge sig meget og i længerevarende perioder med rimelig høj intensitet samtidig med, at det havde et fagligt fokus. Dansematematik understøttede den almindelige matematikundervisning, men tilførte også noget ekstra i forhold til kropsbevidsthed, kreativitet og sociale relationer, som havde betydning for læringsmiljøet og gav udvidede læringsmuligheder. Dansematematik- 16

17 projektet gav, ifølge både lærerne og eleverne, mulighed for at lære på andre måder end i de almindelige matematiktimer og motiverede flere elever til at involvere sig i matematikken. Ydermere oplevede de, at flere elever lærte mere, huskede de matematiske begreber bedre, og at lærerne hurtigere kunne gå videre med nyt stof i matematiktimerne. Emne: Sammenhæng mellem bevægelsesaktiviteter og forskellige lærings parametre Forfatter: Anne Bugge og Karsten Froberg Sprog: Dansk Dokumenttype: Rapport Årstal: 2015 Kilde: Rapport: Bugge, Anne og Froberg, Karsten (2015); Forsøg med læring i bevægelse; Syddansk universitet Tilgængelighed: 7753E1C6EFD0%7DRapport_Fors%C3%B8g_L%C3%A6ring_i_Bev%C3%A6gelse_20 15.pdf Relevans: Sammenhæng mellem bevægelsesaktiviteter/fysisk aktivitet og parametre, der har betydning for det gode læringsrum. 17

18 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Daglig fysisk aktivitet forbedrer motorik og skolepræstationer Et niårigt fremadrettet interventionsstudie Den svenske forsker Ingegerd Ericsson har gennem sin profession været optaget af, hvorledes skole og uddannelsessystemet i bestræbelserne på mere og mere uddannelse afkobler nogle dele af befolkningsgruppen. Trods øgede indsatser for at kvalificere unge mennesker til at fortsætte en gymnasial uddannelse, har specielt drengene vanskeligt ved at opnå de kvalificerende kompetencer gennem grundskolen. Det er på denne baggrund, at Ericsson har gennemført Bunkeflostrand-projektet i Sverige, hvor en tidlig indsats omkring fysisk aktivitet og motorisk træning i de første skoleår skulle medvirke til en forbedring i de specifikke motoriske niveauer, og de mere generelle akademiske skolepræstationer. Formålet med dette niårige interventionsprojekt har således været at undersøge de langsigtede effekter på motorik og skolepræstationer, når eleverne fik 45 minutters fysisk aktivitet om dagen samt én ekstra motorik-time til motorisk svage elever. Alle elever, der blev født fra 1990 til 1992 fra en skole i BunkeFlo indgik i et længerevarende studie i løbet af ni år. Interventionsgruppen (n=129) havde således en daglig fysisk aktivitet på 45 minutter. Derudover havde elever med motoriske vanskeligheder én ekstra motorik-time. Kontrolgruppen (n=91) havde de almindelige to lektioner fysisk aktivitet om ugen. Effektmålingerne blev foretaget på elevernes motoriske færdigheder og skolepræstationer som svensk, engelsk, matematik og andelen af elever, som blev kvalificeret til gymnasiet. Følgende resultater viste sig bl.a. hos eleverne i deres 9. skoleår: 93 % af eleverne havde ingen motoriske vanskeligheder i interventionsgruppen sammenlignet med 53 % i kontrolgruppen 96 % i interventionsgruppen kvalificerede sig til gymnasiet sammenlignet med 89 % i kontrolgruppen Motoriske færdigheder synes at have en klinisk betydning for skolepræstationer og i særlig grad hos de elever, som fra skolestart havde motoriske vanskeligheder. Summen af evaluerede varemærker var højere blandt drengene i interventionsgruppen end i kontrolgruppen I henhold til ovenstående resultater understreger Ericsson, at forklaringsmodellerne til sammenhængen mellem fysisk aktivitet/motorisk træning og akademiske præstationer ikke er entydige. Men dog fremhæver Ericsson: 1. den sensoriske hypotese, hvor den tidlige perceptuelle stimulering bl.a. kan medføre et højere selvværd. 2. den neurofysiologiske hypotese, hvor fysisk aktivitet kan medføre øget blodgennemstrømning i før frontal Cortex. 3. den psykologiske hypotese, hvor motivation, social kompetence, selvværd etc. stimuleres gennem fysisk aktivitet 4. den sociale kognitive hypotese, hvor sammenhæng mellem kognition og social udvikling manifesterer sig gennem den menneskelige selvopfattelse. 18

19 Undersøgelsens resultater kunne således indikere følgende pædagogiske strategier: Iværksættelse af motorisk screening ved skolestart (Mugi-testen) Motorisk specialundervisning skal implementeres på skolerne i bestræbelserne på at skabe en tidlig indsats 45 minutters fysisk aktivitet om dagen, dvs. alsidig bevægelse hver dag! Emne: fysisk aktivitet, motorik og akademiske præstationer Forfatter: Ingegerd Ericsson og Magnus K. Karlsson Sprog: Engelsk, men kan oversættes til dansk Dokumenttype: artikel Årstal: 2012 Kilde: Ericsson, Ingegerd og Magnus K. Karlsson (2012); Daily Physical Education improves Motor Skills and School performance. A Nine-Year Prospective intervention Study; Idrottsvetenskap, Lärerutbildingen, Malmö Högskola Tilgængelighed: Relevans: Hvordan kan daglig fysisk aktivitet og motorisk træning have en betydning for akademiske skolepræstationer? 19

20 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews By: Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare Stuart Biddle er professor i Physical activity, health and school of sport og er ansat ved Loughborough University. Gennem sin profession og ansættelse har Biddle haft en interesse i at skabe et samlet review over sammenhængen mellem fysisk aktivitet og den mentale sundhed hos børn og voksne. Således har målet været at skabe et overblik over forskellige undersøgelsesresultater, i bestræbelserne på at finde en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og depression, angst, selvværd og kognitiv funktion. Søgningerne over relevante undersøgelser blev foretaget i 2010, og de videnskabelige artikler skulle indeholde en vedvarende fysisk aktivitet og minimum et mentalt sundhedskriterie som eksempelvis depression, angst, stress, selvværd og kognition hos børn og unge. Udvalgte resultater over fysisk aktivitets betydning for den mentale sundhed: Depression og angst (4 artikler) som bl.a. viser positiv sammenhæng mellem: Aerob og anaerob fysisk aktivitet og klinisk depression (12-18 årige) Aerob træning/muskelstyrke træning og depression (børn under 18 år) Selvværd (3 artikler) som bl.a. viser positiv sammenhæng mellem: Fleksibel træning/løb/høj intensitet træning og selvværd (11-21 årige) Aerob fysisk aktivitet og stigende selvværdsfølelse hos børn med lavt selvværd (børn under 18 år) Kognitive funktioner (7 artikler) som viser bl.a. positiv sammenhæng mellem: Fysisk aktivitet og koncentration/opførelse i klasseværelset (5-16 årige) Aerob fysisk aktivitet og divergent tænkning (7-11 årige) Klasse aktivitets-breaks og kognitiv outcome (alder ikke fastsat) Flere bevægelsestimer i skolen og kognitive funktioner (4-18 årige) Et samlet billede af alle de involverede undersøgelser var, at fysisk aktivitet havde en potentiel gavnlig virkning på depression, angst, selvværd og kognitive funktioner, men undersøgelserne og studierne optræder oftest usammenhængende i interventionerne med det resultat, at undersøgelsesdesignet indeholder lav kvalitet. Dvs. at evidensgrundlaget er begrænset. Biddle konkluderer således, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring hos unge mennesker på sin vis er indlysende, men forskningsdesigns er ofte for svage og effekterne af den fysiske intervention er små eller moderate. Den mest konsekvente sammenhæng viser sig mellem stillesiddende skærmtid og dårligere mental sundhed. Emne: Fysisk aktivitet og mental sundhed Sprog: Engelsk Dokumenttype: Artikel Årstal:

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Rapport FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Rapport FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Rapport FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Copyright Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Projekt Forsøg med Læring i Bevægelse er initieret og finansieret af Undervisningsministeriet. Gengivelse

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Status på idrætsfaget 2011

Status på idrætsfaget 2011 Status på idrætsfaget 2011 Jesper von Seelen Mette Munk 2012 Indhold Forord...8 Introduktion...9 Konklusion...10 1. Praktiske oplysninger...12 1.2 Projektgruppe...12 1.3 Tidsplan...12 1.4 Økonomi...12

Læs mere

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer.

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi, d.9. oktober 2014, Odense v/idrætslærer, fysioterapeut og PhD. stud. Anette Bentholm

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Vi en skole bygge vil

Vi en skole bygge vil Fælles forståelsesramme for skolerne i Norddjurs Kommune Vi en skole bygge vil Skole- og dagtilbudsområdet November 2013 Billeder:Colourbox.dk w w w. n o r d d j u r s. d k / f o l k e s k o l e r e f

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Handleplan for idræt. - krop og bevægelse 2012-2015

Handleplan for idræt. - krop og bevægelse 2012-2015 Handleplan for idræt - krop og bevægelse 2012-2015 1 INDHOLD INDLEDNING Idræt i skolen...3 Krop, bevægelse og sundhed i skolen...3 Handleplan for idræt i Rudersdal Kommune...3 Hvordan er handleplanen

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg.

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Indhold Introduktion Talent Arv og/eller miljø? Definition af talent Identifikation af talenter Udvikling af talenter Fastholdelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere