Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive"

Transkript

1 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Oktober 2012 Dette er den femte statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den baserer sig på perioden august 2011 juni Statusrapport 5

2 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Birgit Orluf, Helle Pia Laursen, Line Møller Daugaard, Lone Wulff, Uffe Ladegaard & Winnie Østergaard Dette er den femte statusrapport over forsknings- og udviklingsprojektet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Tegn på sprog gennemføres i et samarbejde med VIA University College, Professionshøjskolen University College Nordjylland, University College Lillebælt, Professionshøjskolen UCC, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet samt Aarhus, Ålborg, Vejle, Odense og Københavns kommune og er finansieret af de nævnte kommuner og professionshøjskoler, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet (DPU) samt Social- og Integrationsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Projektets overordnede mål er - at få indsigt i tosprogedes børns møde med skriftsproget - og afsøge pædagogiske muligheder for at inddrage disse børns forudsætninger og behov i læseog skriveundervisningen i indskoling og mellemtrin. - for på den måde at skabe et fagligt og forskningsmæssigt grundlag for videreudvikling af den pædagogiske praksis i folkeskolen og i grund-, efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger. I statusrapport I og 2 (Laursen, 2008; 2009) er projektets overordnede mål, teoribaggrund og struktur nøjere beskrevet. I rapport 3 (Laursen, 2010b) blev det forskningsmetodologiske design uddybet, og der blev sat fokus på projektets interventionsforløb forstået som fagdidaktisk aktionsforskning, og i rapport 4 (Laursen, 2011) blev der gjort midtvejsstatus og samlet op på erfaringerne fra projektet gennem fire refleksionstemaer. I denne rapport redegøres kort for årets forløb, og vi fortsætter opsamlingen af erfaringer fra statusrapport 4, idet vi i denne rapport sætter fokus på de didaktiske overvejelser over læseog skriveundervisningen i flersprogede klasserum, som projektet har rejst. Det har her ligget os på sinde i en relativ kortfattet form at give vores bud på, hvilke overvejelser det er relevant at tage i betragtning, hvis man ønsker at præge undervisningen, så den giver mulighed for at inddrage tosprogede børns forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen. Processen Ligesom i de øvrige projektår har der i år været gennemført i alt ti undervisningsforløb i de fem involverede klasser, og som vanligt har de været videooptaget og analyseret med henblik på den fortsatte afsøgning af muligheder og udfordringer i forhold til at medtænke en sproglig diversitet i literacyundervisningen i flersprogede klasserum. Oversigt over de samlede forløb er vedlagt som bilag. Ligeledes er dataindsamlingen på individniveau fortsat. I år har vi gennemført dataaktiviteterne Tekster på mange sprog, der ligger i forlængelse især af Sortering af kort, der blev gennemført i 0. klasse, og Peer Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 2

3 teaching, der blev gennemført i 1. klasse. Tekster på mange sprog har som mål haft at få fortsat indsigt i børnenes kendskab til og refleksioner over betydningsskabende strategier i relation til forskellige teksttyper på forskellige sprog, som det kommer til udtryk i samtale med en forskningsmedarbejder og andre børn. Årets anden dataindsamlingsaktivitet bærer navnet Liv under Antarktis efter den tekst, der indgik som grundlag for højtlæsning og samtale om læseforståelse og læsestrategier. Aktiviteten ligger i forlængelse af aktiviteten Højtlæsning, der blev gennemført i 1. klasse og har som mål haft at få indblik i børnenes læseprocesser og -strategier, som de kommer til udtryk under højtlæsning af en faglig tekst sammen med en forskningsmedarbejder og en klassekammerat. Oversigt over de samlede dataindsamlingsaktiviteter er vedlagt som bilag. Vi har endvidere afholdt to seminarer for de involverede deltagere, hvor erfaringer er blevet udvekslet og diskuteret, og der har i de enkelte skolegrupper og i forskningsgruppen som vanligt været livlig aktivitet omkring bearbejdningen af de mange data. Derudover er erfaringerne fra projektet blevet formidlet og anvendt i en række forskellige sammenhænge. Vi glæder os over den store interesse, der både nationalt og internationalt er om projektet, og vi forsøger at følge med, så godt vi kan. Året store udfordring for os har været udarbejdelsen af manuskriptet til den bog, der ved udsendelsen af denne rapport måske er udkommet eller måske er tæt på at udkomme (Laursen, under udgivelse). Bogen har titlen Literacy og sproglig diversitet. Læse- og skrivepædagogiske praksisser i de første skoleår. Den udkommer på Aarhus Universitetsforlag og er i skrivende stund sendt til forlaget efter revision på baggrund af to anonyme peer revieweres respons. Bogen udgør projektets andet formidlende materiale, som er tænkt til inspiration for alle, der arbejder med, forsker i eller på anden måde er interesseret i læse- og skrivetilegnelse og undervisning i et sprogligt diversitetsperspektiv. Bogen sætter fokus på sproglig diversitet som et vilkår i globaliserede samfund. Globaliseringen sætter sit præg på alle samfundets institutioner også skolen. Den skaber nye udfordringer af såvel uddannelsespolitisk, organisatorisk som af pædagogisk og didaktisk karakter. Blandt andet udfordrer den vores forståelse af, hvad det vil sige at læse og skrive, og hvordan man lærer at læse og skrive. I bogen fremhæves nødvendigheden af at få øget indsigt i tosprogede børns læse- og skrivetilegnelse i de første skoleår og at tage højde herfor i de læse- og skrivepædagogiske praksisser, der finder sted i de skoleår. Læse- og skriveundervisning i flersprogede klasserum Opmærksomheden mod den tosprogede elevs skolegang har i de senere år primært været rettet mod skolens mellemtrin, hvor de ændrede forventninger til elevernes skolegang ofte beskrives som en overgang fra et fokus på at lære at læse til at læse for at lære (se fx Gibbons 2009). Fokuseringen på tosprogede elevers læsning på mellemtrinnet har været knyttet til, hvad man i USA har kaldt the fourth-grade slump (se fx Cummins, Brown & Sayers, 2007). I dette begreb ligger en forestilling om, at det er omkring det fjerde skoleår, den tosprogede elev får vanskeligheder, idet det er her, kravene til læsefærdighederne vokser, i takt med at der kommer nye fag på skemaet og dermed nye sproglige udfordringer. Heri ligger en risiko for, at eventuelle problemer alene tilskrives udfordringer i forbindelse med at læse for at lære, mens det at lære at læse anses for at være en relativt uproblematisk proces for den tosprogede elev, der ikke behøver nogen særlig bevågenhed, og at de vanskeligheder, der måtte være med at læse for at lære kan forstås uafhængigt af de processer, der er involveret i at lære at læse. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 3

4 Erfaringerne fra Tegn på sprog viser dog, at de vanskeligheder, der for nogle kan vise sig på skolens mellemtrin, ikke kan anskues løsrevet fra de pædagogiske processer i de første skoleår og fra den første læse- og skriveundervisning, der finder sted i disse år. Aktiviteter, hvori læsning og skrivning indgår, spiller en central rolle i de første skoleår, og det er her, den første forståelse af literacy i skolesammenhæng grundlægges. I de første skoleår er læseundervisningen typisk orienteret mod det danske alfabet og afkodning af skrift, ud fra den forståelse, at det er her, den centrale udfordring for barnet ligger. Elbro (2006) skriver eksempelvis således herom (se også Østergaard 2012): Det nye og svære for begynderlæseren er afkodning af skriften. Hvad står dér? spørger barnet. Det er problemet. Og problemet er løst for barnet, hvis det får teksten læst op. Det talte sprog forstår barnet jo normalt (Elbro 2006:56). For børn, der er ved at lære at læse og skrive, er der uden tvivl en udfordring forbundet med afkodning af skrift, om end ikke alle børn formentlig vil opleve det som svært eller som værende et problem. Derimod ligger der i et sprogligt diversitetsperspektiv et problem i at antage, at problemet er løst, hvis barnet får teksten læst op, og at barnet normalt forstår det talte sprog (eller det skrevne sprog læst højt). Hermed overses nemlig, at ikke alle børn er vokset op med dansk som (det eneste) modersmål, og dermed ikke uden videre forstår en tekst, selv om den læses op. Én risiko er således, at forståelsen tages for givet, og at det er afkodningen i sig selv, der for børnene fremstår som værende læsning. I Tegn på sprog ser vi, hvordan dette kan give sig udslag i, at det netop er afkodningen i sig selv, der af børnene opleves som det, der umiddelbart giver anerkendelse, og som det, der er værd at investere i. En anden risiko er, at opmærksomheden på den generelle sprogudvikling glider i baggrunden, således at der lægges mindre vægt på at strække og udvide børnenes sproglige udtryk såvel mundtligt som skriftligt. Den udfordring omkring afkodning, som Elbro ovenfor henviser til, handler om at forstå skriftens principper. I den læse- og skriveundervisning, der typisk finder sted i dansktimerne, indføres børnene i disse principper gennem det danske alfabet. Skrift er et blandt flere semiotiske systemer og hviler på nogle principper, hvoraf nogle gælder for alle skriftsprog, andre for en bestemt gruppe af skriftsprog (for eksempel de alfabetiske) og atter andre for det enkelte sprog (for eksempel dansk). De fleste børn er begyndt at opdage skriftens principper, før de begynder i skole. I Tegn på sprog har vi set, hvordan opdagelsen af skriftens principper for børn, der vokser op som flersprogede, er knyttet til flere skriftsprog, men også, hvordan mange af disse børn ved skolestart ikke umiddelbart i deres udsagn om læsning og skrivning tillagde deres skriftsproglige erfaringer fra andre sprog end dansk betydning i skolesammenhæng. I klasser, hvor nogle eller alle børn er i gang med at få øje på skriftens principper gennem skrift på flere sprog, kræver det således en særlig bevågenhed, hvis man vil undgå, at børnene afskærer sig fra at aktivere og udnytte den indsigt i skrift, de har fra andre sprog end dansk. I Tegn på sprog har vi fulgt børnenes betydningsdannelse omkring skrift fra et indefraperspektiv, hvilket har vist os, hvordan tilegnelse af literacy for alle børn også omfatter en løbende identitetsforhandling og i større eller mindre grad en transformationsproces, afhængig af hvordan det enkelte individ umiddelbart ser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 4

5 sig selv og sin fremtid. Det er en identitetsforhandling, hvor ikke mindst den sproglige identitet for de flersprogede børn synes at udgøre et markant omdrejningspunkt, der giver anledning til overvejelser over, hvordan disse perspektiver kan medtænkes i undervisningen på en måde, hvor man undgår at fastlåse børnenes identitet som læser, skriver og sprogbruger. En didaktisk refleksionsramme I den didaktiske refleksionsramme, vi nedenfor præsenterer, har vi med udgangspunkt i ovenstående betragtninger arbejdet på at komprimere erfaringerne fra projektet ud fra en ambition om at identificere nogle begrebsdannelser, der gennem projektet har vist sig givtige at have med, hvis man ønsker at tage højde for den sproglige diversitet og børnenes forskellige literacyerfaringer på forskellige sprog i indskolingen og overgangen til mellemtrinnet. I et projekt som Tegn på sprog ligger generalisérbarheden ikke i statistisk signifikans, men i udviklingen af faglige begrebsdannelser, der er baseret på næranalyser af konkrete interaktioner situeret i specifikke kontekster under særlige omstændigheder. Denne refleksionsramme er vores bud på sådanne faglige begrebsdannelser her løftet ud af de specifikke kontekster, men illustreret med eksempler, der er hentet fra de forskellige kontekster og fra forskellige undervisningsforløb. Analyser af de enkelte forløb kan findes beskrevet i Laursen (2010a) og Laursen (under udgivelse). Literacyundervisning i et intersprogstrækkende perspektiv Hvordan kan literacyundervisningen tilrettelægges, så børnene gives mulighed for at strække sproget? Literacyundervisning i et tværsprogligt perspektiv Hvordan kan literacyundervisningen lægge op til, at børnene involveres i en udforskning af skrift med afsæt i deres samlede sproglige viden? Literacyundervisning i et socialt identitetsperspektiv Hvordan kan literacyundervisningen tilrettelægges, så der skabes rum for børnenes sproglige identitetsprocesser? Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 5

6 Literacyundervisning i et intersprogsstrækkende perspektiv Denne dimension handler om, hvordan literacyundervisningen kan tilrettelægges, så den giver børnene mulighed for at strække sproget og dermed mulighed for at udvide deres sproglige repertoire. At strække sproget Som det pointeres i indledningen til denne statusrapport, kan der ligge en risiko i, at skolens literacyundervisning i de første skoleår hovedsageligt orienterer sig mod afkodning af skrift og dermed tager forståelsen og den generelle sprogudvikling for givet. Det kan i særlig grad være et problem for elever med dansk som andetsprog, idet der ofte vil ske det, at eleverne udvikler strategier, der gør, at de kan klare sig med det sprog, de har og derfor ophører med at bruge det, Skehan kalder interlanguage-stretching strategies' (Skehan 1994). As Skehan suggests, pressures on learners to understand and communicate, such as those presented to bilingual pupils by mainstream classroom activities, may lead to language users employing strategies that enable them to find a working level of understanding without using interlanguage-stretching approaches to language processing (Skehan 1994: 176) (Cameron, Moon & Bygate 1996: ). I Tegn på sprog har vi derfor tilstræbt at tilrettelægge undervisningsforløb, der giver alle børn mulighed for at udvikle og afprøve forskellige strategier til at strække deres sprog for derigennem at øge deres sproglige repertoire både mundtligt og skriftligt. I et literacyperspektiv er dette vigtigt, da det sproglige repertoire spiller en væsentlig rolle, når børnene skal læse og forstå de ofte komplekse tekster i skolens fag på deres andetsprog. Dette fokus på at strække sproget kan føres tilbage til den canadiske sprogforsker Merrild Swain (se fx 1996), som især fremhæver betydningen af et output i udviklingen af sprogindlærerens intersprog. Swain beskriver hermed, hvad hun opfatter som værende en særlig gunstig situation for sprogindlæring, hvor barnet må presse sig selv for at udtrykke sig og dermed er tvunget til at afprøve nye sproglige former og strukturer. Hun betegner denne situation som et pushed output. Dette output har for Swain tre funktioner i et sprogtilegnelsesperspektiv: 1) den enkelte sprogindlærer kan her blive opmærksom på den kløft, der er mellem det, som han ønsker at kommunikere, og det som han rent faktisk kan kommunikere, 2) gennem output kan sprogindlæreren afprøve sine hypoteser om sproget, og 3) output kan danne afsæt for metasproglige samtaler (Laursen 2010). At strække sproget - vertikalt, horisontalt og på tværs af sprog Vi har i Tegn på sprog erfaret, at intersprogsstrækkende aktiviteter kan give mulighed for at strække sproget på flere forskellige måder. Vi skelner her mellem at strække sproget vertikalt, horisontalt og på tværs af sprog. I nogle aktiviteter har der især været fokus på at give børnene mulighed for at udvide deres sproglige repertoire vertikalt. Det kan for eksempel ske gennem arbejde med synonymer eller med homonymer, som det skete i forløbet Ord der driller på flere sprog, hvor børnene ved hjælp af ordbøger har udarbejdet piktogrammer over de forskellige betydninger af forskellige homonymer og dermed udvidet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 6

7 deres forståelse af de enkelte ords betydningsindhold. I andre aktiviteter har der været fokus på at strække sproget horisontalt. Det er for eksempel tilfældet i forløbet At beskrive vinger og fugle, hvor klassen har arbejdet med at anvende og udbygge nominelle led i deres bestræbelse på at beskrive udvalgte fugles udseende og skriver 'grønne halefjer, 'meget flotte hvide håndsvingfjer' og 'sorte vinger med grønblå metalglans'. Den omvendte proces kan ses i forløbet Udforskning af naturvidenskabeligt sprog, hvor klassen i forbindelse med at beskrive mariehønens livscyklus i et biologifagligt sprog fortættede sproget gennem brug af nominaliseringer som for eksempel overvintring, æglægning og parring. Endelig kan sproget også strækkes på tværs af sprog som det for eksempel finder sted, når børnene inddrager deres sproglige indsigt fra andre sprog og på baggrund heraf udvider deres sproglige repertoire på dansk - eller omvendt. Det kan blandt andet ske gennem brug af ordbøger og andre oversættelsesressourcer. At strække sproget mundtligt og skriftligt, receptivt og produktivt I forbindelse med Tegn på sprog, der jo handler om literacy, har vi især haft fokus på at strække sproget i og gennem skrift. Men det betyder hverken, at sprogstrækkende aktiviteter kun kan ske i og gennem skrift, eller at de sprogstrækkende aktiviteter, der foregår mundtligt, ikke har betydning for udviklingen af literacy. Tværtimod kan disse aktiviteter udgøre en væsentlig del af den generelle udvidelse af elevernes ordforråd, af deres beherskelse af grammatiske strukturer og forskellige faglige registertræk, der eksempelvis har stor betydning, når børnene skal læse fagtekster. I forløbet 2.A som meteorologer indgik for eksempel, at børnene skulle lytte til og arbejde med en vejrudsigt med henblik på at strække sproget, knyttet til netop denne del af det naturfaglige register. Ligesom de sprogstrækkende aktiviteter både kan være skriftlige og mundtlige og ofte er begge dele på samme tid kan udgangspunktet for aktiviteterne også både være receptivt og produktiv og altså finde sted i forbindelse med såvel læsning og lytning som skrivning og tale. At strække sproget i et metaperspektiv Sammenfattende kan man sige, at intersproget kan strækkes på flere måder gennem forskellige aktiviteter og udtryksformer og i et overordnet perspektiv, ligesom det kan involvere metasproglige samtaler om at strække sproget. Dette potentiale blev for eksempel bragt i spil under forløbet At skabe betydning i mødet med kunst, hvor selve begrebet at strække sproget blev inddraget som et centralt fagligt og sprogligt mål og gjort til genstand for samtaler i klassens om, hvad det vil sige at strække sproget, og hvordan man på forskellige måder kan strække sit sprog. På den måde er børnenes opmærksomhed også blevet rettet mod forskellige intersprogsstrækkende strategier, og udtrykket at strække sproget er blevet gjort til en del af klassens fælles sprog, som der løbende kan refereres til. Fra præmodifikation til forhandling af betydning I Tegn på sprog involverer mange forløbene forhandling af betydning (se fx Long 1985) som en måde at fremme børnenes udvikling af sprogstrækkende strategier. Frem for at tilstræbe en præmodifikation af det Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 7

8 sproglige materiale gennem sproglig simplificering og dermed også en risiko for et nedskruet ambitionsniveau har disse forløb afsøgt muligheder for at skabe rum og rammer for en løbende sproglig forhandling. Typisk har det været knyttet til sproglig produktion især i forbindelse med mundtlige aktiviteter, som man ser det i forskellige typer informationskløftopgaver. I Tegn på sprog har vi også fundet inspiration heri. Samtidig har vi også set, hvordan der pædagogisk set i og omkring læsningen af forskellige typer af tekster ligger en række intersprogsstrækkende muligheder for forhandling af betydning. Hvordan disse muligheder udnyttes afhænger dog af, hvordan der arbejdes med læsningen i undervisningen, herunder ikke mindst hvordan undervisningen lægger op til børnenes interaktion med om teksterne og udvikling af læsestrategier. Sproglig import og sproglig transformation I det socialsemiotiske perspektiv, der udgør det teoretiske afsæt for Tegn på sprog, ses literacytilegnelse som en proces, hvor børnene skaber betydning ud af den information, der er tilgængelig for dem i de sociale fællesskaber, de indgår i. Med baggrund i denne forståelse af literacytilegnelse har vi ikke alene rettet opmærksomheden mod børnenes forhandling om betydning, men i høj grad også mod de ressourcer, som børnene i et sprogstrækkende øjemed gives mulighed for at trække på eller med andre ord, hvilke muligheder for sproglig import, de gives. Begrebet sproglig import har vi delvist lånt fra Ranker (2009), der i forbindelse med et forskningsprojekt om multimodalitet i literacyundervisningen har introduceret begrebet semiotisk import. Med det peger han på, at en del af underviserens rolle er at give eleverne adgang til semiotiske resurser i klasserummet, thereby assuring that a broad repertoire of semiotic resources and multimodal practices are available to students who are learning to write in the first or additional language (Ranker 2009: 320). I Tegn på sprog har vi på den baggrund på forskellige måder fokuseret på tilgængeligheden af sproglige og andre semiotiske importmuligheder undervejs i børnenes arbejdsprocesser. Forskellige skriveopgaver kan for eksempel danne grundlag for, at børn får mulighed for at strække deres intersprog og afprøve nye formuleringer, men det kommer ikke af sig selv. Langt hen ad vejen kan man, også når man skriver, klare sig med det sprog, man i forvejen er fortrolig med, hvis ikke der ligger et incitament til at strække sproget. Dette incitament kan eksempelvis ligge i samspillet mellem børnenes egen produktion af sprog og inddragelse af ressourcer, der er tilgængelige i de nære omgivelser. I Tegn på sprog peger afsøgningen af et intersprogsstrækkende potentiale i tilknytning til børnenes produktion af såvel skriftligt som mundtligt sprog på, at en udvidelse af opmærksomheden på pushed output med held kan suppleres med en opmærksomhed på tilvejebringelse af muligheder for forskellige former for sproglig og anden semiotisk import. I praksis er dette blandt sket med inspiration fra den australske genrepædagogik, hvor børnene som led i skriveprocessen arbejder med modeltekster, hvorfor de udover at hente viden om forskellige karakteristika ved disse også har mulighed for at hente sproglig inspiration. Dette aspekt var for eksempel centralt i forløbet At give betydningen form, hvor den sproglige opmærksomhed blandt andet var rettet mod faste vendinger og andre betydningsbærende helheder, ligesom det har spillet en stor rolle i forløbene Hvad skal vi lege og Fabler, hvor der med udgangspunkt i forskellige teksttyper har været arbejdet med at udvide børnenes viden om, brug af og bevidsthed om de muligheder, sprog tilbyder for at realisere betydning. Det har videre affødt, at såvel valg af ord som valg af syntaks i forbindelse med at realisere forskellige kommunikative formål også bliver gjort til genstand for undervisning. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 8

9 I en socialsemiotisk optik er det også væsentligt at fremhæve, at den information, som undervisningen tilvejebringer, ikke bare absorberes, men at den indgår i en aktiv transformationsproces, hvor det enkelte barn fortolker og anvender den pågældende information på baggrund af deres interesser og erfaringer som individer med en specifik sociokulturel baggrund. Sproglig import vil således også altid involvere en fortolknings- og transformationsproces. Det peger blandt andet frem mod overvejelser, der ud over spørgsmålet om, hvilke former for sproglige og semiotiske resurser der skal være tilgængelige i undervisningen, også rummer spørgsmål om, hvornår og hvordan den semiotiske import kan foregå. I relation til den genrepædagogiske inspiration kan det blandt andet rumme refleksioner over forholdet mellem på den ene side at give børnene nye sproglige ressourcer gennem modellering og på den anden side at undgå en genrekomformisme med rigide genrematrixer, men give plads til børnenes egne eksperimenter, forhandling af betydning og sproglig transformation. I forlængelse af disse overvejelser over sproglige import- og transformationsmuligheder foreslår Ladegaard (2012) begrebet kulturelle artefakter inddraget som et muligt refleksionstema til at begribe de muligheder og begrænsninger, de indførte artefakter giver børnene. Begrebet kulturelle artefakter er introduceret af Bartlett & Holland (2002) og indbefatter alle undervisningens aktører, fysiske artefakter, værdier og forestillinger. Kulturelle artefakter derfor et meget bredt og på mange måder uhåndterligt begreb, men pointen med at indføre det er, at alle elementer i undervisningen giver visse muligheder for nogle elever og begrænser andre og derfor også får betydning for børnenes sproglige import og de sproglige transformationsprocesser, de involverer sig i. Det var et tema, der eksempelvis var i forgrunden under planlægningen af forløbet Klassens leksikon med den hensigt på den ene side at tilvejebringe relevant sproglig og anden semiotisk import i forhold til den faglige skrivning, der var i fokus, og på den anden side sikre, at de semiotiske resurser, der var til stede, tog udgangspunkt i børnenes interesser og erfaringer. De voksne havde derfor lavet et klassens bibliotek, som bestod af fagbøger og leksika på alle klassens sprog, og børnene havde adgang til computere, så de kunne søge efter information på Internettet. Endelig blev hjemmene inddraget ved, at børnene fik daglige opgaver, der skulle løses sammen med familiemedlemmer eller andre mediatorer. Vores erfaringer med dette fokus på at strække børnenes sprog i literacyundervisningen på langs, i bredden og på tværs peger således ind i overvejelser over, hvordan denne undervisning kan bidrage til, at børnene løbende udvider deres sprog gennem interaktion med, om og omkring med de tekster, der indgår i undervisningen - med henblik på løbende forhandlinger af betydning. Med afsæt i det socialsemiotiske perspektiv på literacytilegnelse ligger der i forlængelse heraf videre overvejelser over de muligheder, børnene gives for sproglig import og sproglig transformation, og derfor også refleksioner over de kulturelle artefakter, der inddrages i undervisningen. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 9

10 Literacyundervisning i et tværsprogligt perspektiv Denne didaktiske dimension handler om, hvordan literacyundervisningen kan lægge op til, at børnene involveres i en udforskning af skrift med afsæt i deres samlede sproglige viden. Tværsproglige processer Fra projektets start har vi set børnene mere eller mindre spontant involvere sig i tværsproglige processer. Det sker eksempelvis, da Furhan med afghansk baggrund kort tid efter, at han er startet i 0. klasse, fremtryller den skriftmosaik, der er blevet Tegn på sprogs logo: Et A med fire prikker over (Mor-Sommerfeld, 2002; se også Daugaard & Laursen, 2010). Furhans skriftmosaik opstår ved, at han først skriver et velkendt dansk A og herefter omhyggeligt placerer fire prikker over A et og veltilfreds erklærer, at han har lavet et dari-agtigt A. Prikker udgør ganske rigtigt en væsentlig del af bogstavarkitekturen på dari, hvor prikkerne optræder enkeltvis, i par eller tre ad gangen men aldrig i grupper på fire som i Furhans skriftmosaik og heller ikke i selskab med latinske bogstaver; den kombination er Furhans helt egen. I sit dari-agtige A eksperimenterer Furhan med sin gryende viden om skrift på tværs af sprog, og i sin skriftmosaik bringer han med Leena Helavaara Robertsons ord (2002) hidtil usete literacystyrker ( literacy strengths ) i spil. Literacyerfaringer knyttet til andre sprog end dansk forbliver imidlertid ofte enten upåagtede i eller udgrænses fra skolens literacyundervisning (jf. Robertson, 2002). I denne didaktiske dimension rettes opmærksomheden i kontrast hertil mod, hvordan literacyerfaringer og -styrker på tværs af sprog kan gøres til en ressource i literacyundervisningen. Udforskning af kontaktzoner mellem sprog og skrift I Tegn på sprog anlægger vi et socialsemiotisk perspektiv på børns tilegnelse af literacy. Det indebærer, at børnene grundlæggende anskues som sociale aktører, der alene eller sammen med andre anvender, producerer, fortolker, værdisætter, anfægter, taler om og på andre måder interagerer med de semiotiske literacyresourcer, der er tilgængelige for dem i en given social sammenhæng (Laursen, 2012). Når det gælder flersprogede børn, er et naturligt led i denne betydningsdannelsesproces en aktiv udforskning af det, som Helle Pia Laursen kalder kontaktzoner mellem sprog: Det barn, der vokser op i et miljø, hvor de semiotiske praksisser omkring sprog er knyttet til skrift på flere sprog og måske forskellige skriftsprog, vil således have forskellige semiotiske ressourcer at trække på, når det handler om at forstå skriftens særlige måde at sammenføje form og betydning på. Det indebærer, at børn, der vokser op med flere skriftsprog eller med flere varianter af for eksempel alfabetiske skriftsprog omkring sig, typisk afsøger kontaktzonerne og fortolker ligheder og forskelle mellem de forskellige måder at gøre skrift (Laursen, 2012:18). I det indledende eksempel så vi Furhan afsøge kontaktzonerne mellem dansk og dari. Udforskningen af kontaktzoner kan tage sit afsæt mange forskellige steder og udfoldes under forskellige omstændigheder og Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 10

11 på forskellige måder. Udforskningen kan som i Furhans eksempel være rettet mod skriftens mindste dele (fx bogstavarkitektur), men den kan også angå skriftens semiotiske principper (fx direktionalitet), literacypraksisformer (såsom højtlæsning) eller strategiske aspekter knyttet til literacytilegnelse (fx i forbindelse med afkodning og forståelse). Udforskningen af kontaktzoner kan finde sted individuelt eller som en social proces, og den kan tage udgangspunkt i et på forhånd fastlagt literacyfagligt fokus eller opstå mere spontant. Udforskningen vil i en dansk skole typisk foregå overvejende men ikke nødvendigvis på dansk og med dansk som referencesprog. Endelig kan den foregå med afsæt i literacymateriale på dansk, på de sprog, som børnene i klassen kender til eller på sprog, som ingen har forhåndskendskab til. Når udforskningen af kontaktzoner trækkes ind i et didaktisk rum og gøres til genstand i eller omdrejningspunkt for literacyundervisningen, vil vi i det følgende pege på tre forskellige områder, hvor vi ser særlige didaktiske muligheder: sammenligning, oversættelse som ressource og åben udforskning. Sammenligning En oplagt måde at udforske kontaktzoner mellem sprog og skrift på er gennem sammenligning, og netop sammenligning har vi eksperimenteret med i mange af de gennemførte undervisningsforløb. Det er forskelligt, hvad der har været genstand for sammenligningen i de enkelte forløb og hvilke sprog og skriftsystemer, der har været involveret i sammenligningen, ligesom de literacyfaglige mål har været forskellige. I undervisningsforløbet Læseoplevelser på flere sprog stod sammenligning af tre fokusord centralt. Sammenligningen tog afsæt i arbejde med tosprogede tekster i dual language-bøger, og fokusordene venner, fortalte og Flodhest blev sammenlignet på arabisk, dansk, dari, engelsk, kinesisk, kurdisk, pashto, rumænsk, somali og urdu først i mere eller mindre sproghomogene grupper og siden på klassen. Fokusordene var nøje udvalgt i kraft af deres evne til at tematisere bestemte sproglige forhold på tværs af sprog: venner skulle rette opmærksomheden mod den sproglige kategori ental-flertal, fortalte mod nutid-datid og Flodhest mod sammensatte ord og ortografiske konventioner for egennavne. I et andet undervisningsforløb, Et bogstav har en form, blev det alfabetiske princip belyst gennem sammenligning af to meget forskellige alfabeter: det danske og det arabiske. Det literacyfaglige mål var at bevidstgøre børnene om, at der til ethvert bogstav svarer en form, en lyd og et navn, og sammenligningen af det danske og det arabiske skriftsystem fungerede som en ressource i denne forbindelse. I et tredje forløb, Hvordan gør man, når man vil forstå det, man læser?, indgik samme tekststykke fra en børnebog på henholdsvis grønlandsk og på dansk, således at børnene kunne sammenligne deres læsning af det samme tekststykke på de to sprog. I deres forsøg på at læse det grønlandske tekststykke oplevede børnene, at de kunne afkode teksten uden dog at kunne forstå enkeltordenes betydning, mens de, da efterfølgende læste den dansksprogede version, oplevede at kunne både afkode og forstå og dermed læse i betydningen at skabe mening ud af det læste. En lille gruppe børn med arabisk som modersmål oplevede samtidig, hvordan de ved højtlæsning af en arabisksproget udgave af samme tekststykke kunne forstå, men her ikke var i stand til at afkode teksten. Sammenligningen tjente i dette undervisningsforløb det literacyfaglige mål at øge børnenes bevidsthed om, at læseprocessen indebærer både afkodning og Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 11

12 forståelse, for at man som læser kan skabe mening ud af det læste. Sammenligningerne har været organiseret og rammesat forskelligt fra forløb til forløb. De har fundet sted som strukturerede klassesamtaler eller som strukturerede aktiviteter i større eller mindre grupper, men kan også udfolde sig som spontan sammenligning af sprog og skrift på børnenes eget initiativ. Det så vi eksempelvis i forløbet Læseoplevelser på flere sprog, hvor Abia og Shabana på eget initiativ kastede sig ud i en udforskning af tegnet.و De opdagede først, at samme bogstavtegn findes på både arabisk og dari og har و samme form og navn i de to skriftsystemer, hvorefter de udvidede sammenligningen til en afsøgning af set i forhold til det danske skriftsystem. Oversættelse som ressource Udforskning af kontaktzoner mellem sprog og skrift kan ligeledes finde sted gennem oversættelse. I takt med den kommunikative sprogundervisnings fremmarch er der blevet sat spørgsmålstegn ved oversættelsens plads i moderne andet- og fremmedsprogsdidaktik. Oversættelse sættes i den forbindelse ofte i relation til grammatik-oversættelsesmetoden og stigmatiseres følgelig som hørende til den sorte skole. Vores erfaringer peger imidlertid på, at oversættelse kan udgøre en (overset) ressource i literacyundervisningen i flersprogede klasserum. I undervisningsforløbet Spil op og skriv ned indgik en oversættelsesopgave som et led i arbejdet med instruerende tekster med særligt fokus på forholdsord. Børnene havde arbejdet med forholdsords funktion i spilinstruktioner og sammenlignet forholdsordsforbindelser på dansk og engelsk, og de var blevet præsenteret for forholdsordsforbindelser på tysk, fransk, arabisk (foranstillede forholdsord præpositioner) og ungarsk (bagvedstillede forholdsord postpositioner). Børnene var gennem forløbet inddelt i mindre grupper, og de fik i grupperne til opgave at oversætte tre enkle sætninger (æblet er i spanden, æblet er under spanden, æblet er over spanden) til et sprog, som de selv skulle vælge, og på den måde, som de fandt hensigtsmæssig. De præsenterede efterfølgende deres oversættelser for hinanden ved en sprogfernisering, som blev afsluttet med, at skolens somaliske lærer sammen med børnene oversatte de tre sætninger til somalisk. Grupperne valgte forskellige sprog at oversætte til: Spansk, fordi det er Messis sprog; tysk, fordi det er sejt; japansk, fordi det er svært. De udså sig ligeledes forskellige literacysponsorer og -artefakter: Maria, som taler tysk; ordbøger og google translate og andre internetbaserede oversættelsesmaskiner. Under oversættelsesarbejdet i grupperne førte børnene skriftsprogssamtaler, hvor mange forhold blev tematiseret: Hvor lange er forholdsordene? Er det ét eller flere ord? Hvad er nemt at stave? Hvad er svært at skrive? Hvad er sjovt at udtale? Oversættelsesarbejdet gav således anledning til, at børnene kunne lære om de sprog og skriftsystemer, der oversættes mellem og gennem denne proces om det sproglige fænomen i fokus, nemlig forholdsord på dansk og med dansk som referencesprog, men på baggrund af et tværsprogligt materiale. Desuden blev der sat fokus på det at oversætte, herunder oversættelsesressourcer og (kritisk omgang med) oversættelsesteknologier. På baggrund af disse første erfaringer ser vi oversættelse som et vækstfelt, hvis literacyfaglige potentiale vi i de kommende undervisningsforløb må udforske nærmere. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 12

13 Åben udforskning Endelig kan afsøgningen af kontaktzoner mellem sprog og skrift udfolde sig som en åben udforskning på tværs af sprog. Her har vi dels arbejdet med at stille literacyresourcer til rådighed for udforskning og leg, og dels har vi gennem undervisningsforløbene eksperimenteret med en udforskende, etnografisk inspireret tilgang til literacy. At stille literacyressourcer til rådighed for udforskning og leg blev afprøvet allerede i de første forløb i 0. klasse. Det skete eksempelvis i en legetime i forløbet Vi leger med skrift, hvor børnene fik adgang til mange forskellige alfabeter og skriftsystemer, skriveredskaber og andre literacyressourcer og blev opfordret til at lege med skrift. Børnene greb mulighederne, og en pige udfærdigede ved hjælp af arabisklignende tegn eksempelvis det, hun kaldte en arabisk computer. I senere forløb er det at stille literacyressourcer på mange sprog til rådighed indgået som en form for appetitvækker, fx når bøger og tegneserier på mange forskellige sprog har været til rådighed for frilæsning eller som en mulig ressource i skrivearbejdet, hvor børnene havde adgang til leksikon på mange forskellige sprog og selv kunne orientere sig i dem. En udforskende, etnografisk inspireret tilgang til literacy har blandt andet været taget i anvendelse i forløbet Sprogetnografi på Nørrebro, hvor børnene undersøgte skriftsprog i nærområdet omkring dem. Børnene planlagde i grupper sprogvandringer, hvor de gik på feltarbejde med fokus på skriftsprog. Her valgte en gruppe børn at undersøge det, de selv kaldte Blågårdspladssprog. Et metalingvistisk mulighedsrum På tværs af de tre områder gælder det, at det literacydidaktiske potentiale ved udforskning af kontaktzoner mellem sprog og skrift knytter sig til metalingvistiske mulighedsrum (jf. Daugaard 2012), som herved åbnes. Her skabes der rammer for, at børnene kan udvikle den generelle metalingvistiske opmærksomhed, som har stor betydning for deres literacytilegnelse (jf. Koda & Zehler, 2008). Iliana Reyes beskriver mere specifikt en såkaldt metaliteracy opmærksomhed ( metaliteracy awareness, Reyes, 2006:271), som har gode vækstbetingelser i det metalingvistiske mulighedsrum, der opstår, når literacyundervisningen lægger op til, at børnene involveres i en udforskning af skrift med afsæt i deres samlede sproglige viden. Det metalingvistiske mulighedsrum er ikke automatisk til stede i det flersprogede klasserum. Det er et potentiale, som kan aktivereres, og det etableres, udfyldes og transformeres af børn og voksne i literacyundervisningen. Det er ikke alene sprogglæde og skriftsprogsfascination, der udfylder det metalingvistiske mulighedsrum; tværtimod er det metalingvistiske mulighedsrum også fyldt med spændinger, modstand og indsigelser. Det er hverken nemt eller gnidningsløst at åbne literacyundervisningen mod flersprogetheden, og det stiller krav til både børn og voksne at åbne det metalingvistiske mulighedsrum, hvor børn og voksne sammen kan udforske sprog og literacy. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 13

14 Literacyundervisning i et socialt identitetsperspektiv Denne didaktiske dimension handler om betydningen af i literacyundervisningen også at rette opmærksomheden mod børnenes positioneringer og positioneringsmuligheder som læsere og skrivere. Literacy som investering Det at se sig selv som læser og skriver udgør en væsentlig del af børnenes literacytilegnelsesproces. Literacy er også en investering, forstået sådan, at når barnet involverer sig i læsning og skrivning, gør det det ud fra en forventning om et afkast af en eller anden form. Det kan være anerkendelse eller måske et ønske om kunne gøre nogle ting, man ikke har kunnet gøre før. If learners invest in a second language, they do so with the understanding that they will acquire a wider range of symbolic and material resources, which will in turn increase the value of their cultural capital. Learners will expect or hope to have a good return on that investment a return that will give them access to hitherto unattainable resources (Peirce, 1995: 17). Når vi ser tilbage på de børneinterviews om læsning og skrivning, som vi gennemførte i 0. klasse, kan vi på den ene side se et kontinuum, hvor nogle børn relativt stabilt ser sig selv som (kommende) læsere og skrivere og har forskellige former for positive forventninger til investeringens afkast, og andre børn, for hvem rollen som læser og skriver er forbundet med usikkerhed og ikke sjældent også en angst for ikke at slå til. På den anden side er børnenes fremstillinger af sig som (kommende) læsere og skrivere også eller måske især præget af en kompleksitet, forstået sådan, at deres perspektiver på dem selv som læsere og skrivere hele tiden er i bevægelse og afspejler, at der er tale om en proces, som er forbundet med forskellige forestillinger og følelser, der er af en oftest omskiftelig og sammensat karakter. Hvert enkelt barn møder udfordringen om at være læser og skriver med sine egne forestillinger om, hvad det indebærer. Når man læser Bonny Peirce Nortons beskrivelse af investeringsbegrebet, kan man få det indtryk, at der er tale om en relativt rationel og målrettet proces, der er rettet mod et veldefineret afkast som for eksempel gode karakterer, god uddannelse eller lignende. Men i børnenes fremstillinger synes der snarere at være tale om en proces, der baserer sig på det, Holland et al. (1998) kalder forestillede verdner ( figured worlds ). Disse forestillede literacyverdner kan beskrives som som om verdner, der er befolket med bestemte generiske karakterer (der også kan være repræsenteret gennem faktiske identificerbare mennesker), som foretager bestemte typer af handlinger og er drevet af bestemte motiver inden for rammen af en typisk storyline eller et standardplot. Til disse forestillede verdner hører også bestemte kulturelle artefakter (såvel materielle objekter som særlige idealer eller ideelle forestillinger), et særligt leksikon og ofte også bestemte former for sociale kategoriseringer. Disse verdner fungerer som det, Holland et al. (1998) kalder fortolkningssfærer, hvorigennem mennesker tillægger betydning til for eksempel literacy. For nogle børn synes den forestillede literacyverden, der tegner sig i børneinterviewene fra 0. klasse, at være en verden fuld af pligter og noget, der på den ene side rummer risici for ikke at kunne leve op til krav Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 14

15 om at øve sig, lave lektier, ikke at komme for sent om morgenen etc., men på den anden side også er en verden, der rummer eftertragtede muligheder for konkurrence, anerkendelse og succes, hvis man gør tingene rigtigt. For andre børn synes den forestillede literacyverden at være en verden med artige elever og nørder, som man på den ene side er optaget af at kunne agere i, men som man på den anden side også må forholde sig lettere ironisk distanceret til, hvis man samtidig skal være sej. For nogle få børn synes den forestillede literacyverden at være en verden, de lægger markant afstand til for at i stedet at opbygge modverdner uden bøger og forventninger om at skulle læse og skrive (Fabrin & Laursen, under forberedelse). Socialt tilgængelige muligheder for selvopfattelse I enhver literacyundervisning ligger der, hvad Ivanič (1998) har kaldt socialt tilgængelige muligheder for selvopfattelse (socially available possibilities for selfhood), der beskrives som ressourcer til og begrænsninger for, hvem en person kan være. Disse muligheder for selvopfattelser er indskrevet i diskurser, der cirkulerer i enhver sociokulturel kontekst på mange forskellige niveauer fra den offentlige debat om børns og ikke mindst tosprogede elever læsefærdigheder over den enkelte skoles fremstilling af egen profil til den konkrete interaktion omkring den næste læse- og skriveaktivitet i det enkelte klasserum. Disse diskurser og de muligheder for selvfremstilling, der er indskrevet i dem, er forskellige og ofte også modsætningsfyldte, men er som sådan med til at forme det diskursive landskab, børnene positioneres og positionerer sig inden for som læsere og skrivere. Klasserummets literacypraksisser bidrager til at forme elevernes identiteter og positionere dem i sociale relationer, der har betydning for deres investering i literacy og dermed også for deres betydningsdannelsesog læringsprocesser. Det er således af betydning at overveje, hvordan literacyundervisningen kan tilrettelægges, så den åbner for identitetspositioner, der for børnene fremstår som ønskværdige. På den baggrund har der i stigende omfang i undervisningsforløbene i Tegn på sprog ligget en afsøgning af, hvordan man i den pædagogiske praksis kan undgå at sætte eleverne i situationer, der fastlåser deres identiteter, men i stedet sammen med eleverne afsøge, hvordan forskellige praksisser åbner for forskellige positioneringsmuligheder, hvorfra eleverne kan anvende og udforske skriftsproget, og hvis der er positioner, der synes at gøre visse elever tavse eller på andre måder bringe dem i en marginaliseret position så afprøve andre muligheder, der bedre kan give dem adgang til ønskværdige identiteter og læringsmuligheder. Det har i praksis betydet, at der i undervisningsforløbene har været øget opmærksomhed på de muligheder og begrænsninger for selvfremstilling, der måtte ligge i de konkrete læse- og skriveopgaver, og på børnenes reaktioner på dem. Det har for eksempel rejst spørgsmål om, hvordan man kan åbne for de socialt tilgængelige muligheder for selvopfattelse i læse- og skriveaktiviteterne og samtidig fastholde den fælles faglige rammesætning. Én måde at gøre det på, så vi i forløbet Klassens leksikon, hvor det fælles faglige genstandsfelt var knyttet til leksikongenren, leksikonets funktioner, dets strukturerende principper (herunder den alfabetiske opsætning) og de sproglige karakteristika. En del af dette undervisningsforløb bestod i, at børnene selv fremstillede en række leksikonartikler, som siden blev samlet alfabetisk ordnet til et fælles produkt. I dette tilfælde bestod åbningerne for børnene i, at de selv kunne vælge det emne, de ønskede at fordybe sig i og bearbejde til en leksikonartikel. Tilsvarende kunne de selv være med til finde ind til forskellige måder at opsøge den viden om det pågældende emne på, som de havde brug for. Forløbet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 15

16 blev således planlagt således, at der både var et stringent fagligt fokus og en forholdsvis fast styring og samtidig muligheder for, at børnene kunne se sig selv ind i fagligheden og på den baggrund udvikle sig som skrivere inden for den givne genre. I dette tilfælde var netop leksikongenren derfor valgt, fordi det på den ene side er en genre med forholdsvis faste koder, og på den anden side er meget åben genre, da alle emner i princippet kan indgå i et leksikon. Et andet spørgsmål, der har vist sig at være relevant i relation til de socialt tilgængelige muligheder for selvopfattelse, er forbundet med den udfordring, der kan ligge i at åbne på en måde, hvor man undgår at forhåndstilskrive bestemte identiteter til eleverne. I en diskussion af interkulturel didaktik skelner Buchardt & Fabrin (2012) mellem tre forskellige indfaldsvinkler til interkulturel undervisning: en indfaldsvinkel med fokus på indholdet (undervisningens hvad ), en indfaldsvinkel med fokus på eleverne (undervisningens hvem ) og en indfaldsvinkel med fokus på arbejdsformerne i undervisningen (undervisningens hvordan ). På baggrund af analyser af en række konkrete undervisningsforløb peger de på, at der især i forhold til den indfaldsvinkel, der har fokus på eleverne (undervisningens hvem ) kan ligge en risiko for en kulturalisering af eleverne, hvor man i et forsøg på at nærme sig elevernes baggrund kan komme til at tilskrive eleverne nogle formodede erfaringer eller ud fra en forventning om, at eleverne byder ind en bestemt type af personlige erfaringer. Den udfordring, som Buchardt og Fabrin her beskriver, er også genkendelig i Tegn på sprog, hvor ambitionen om at tage højde for alle elevers forudsætninger og behov i klasserum med stor sproglig diversitet kan rumme en risiko for forenklede forståelser og fortolkninger af, hvem eleverne er. Flersprogede literacyerfaringer som semiotiske og sociale ressourcer I flersprogede klasserum er udfordringen om læser- og skriverpositionering også knyttet til sproglig identitet. I disse klasser er mange børn vokset op med sproglige repertoirer, der i lyset af aktuelle globaliseringsprocesser ofte er af en meget kompleks karakter, og som ikke kan indfanges ud fra dikotomiske forestillinger om modersmål og andetsprog som skarpt adskilte størrelser og om den tosprogede elev som en person, der taler ét sprog derhjemme og et andet i skolen. I Tegn på sprog har det som tidligere beskrevet været et gennemgående træk, at undervisningen har åbnet for, at børnene på forskellig vis har kunnet inddrage deres flersprogede literacyerfaringer som semiotiske og sociale ressourcer. Gennem analyser af disse forløb har vi fået en række erfaringer med, at en bred forståelse af flersprogethed er væsentlig i mødet med disse børn. Vi har blandt set, hvordan det sjældent giver mening at stille spørgsmål som Hvad er barnets modersmål? og Hvilket sprog taler barnet hjemme?, men at de relevante spørgsmål i højere grad vil kunne formuleres som Hvad er barnets sproglige repertoire? og Hvordan forstår og forhandler barnet sin sproglige identitet i relation til dette sproglige repertoire? En tilbagevendende udfordring i Tegn på sprog har således været at undgå at tage afsæt i forenklede forståelser af den tosprogede elev og dennes sproglige baggrund. Ikke mindst i mange af de tidlige forløb har der derfor ligget et ønske om at få øje på børnenes faktiske kendskab til skrift også fra andre sprog end dansk og at bringe dette kendskab ind i skolens rum og at synliggøre det for børnene selv, for de øvrige børn og voksne. I forlængelse heraf har flere forløb taget udgangspunkt i børnenes individuelle sproglige repertoirer og derigennem åbnet for, at børnene med afsæt heri udforskede forskellige sprog eller sprogbrugspraksisser. Det har for eksempel fundet sted gennem sprogetnografisk inspirerede praksisser, hvor børnene har været involveret i undersøgelser af skriftsprog som betydningsskabende fænomen og social praksis. Et eksempel herpå kan findes i forløbet Sprogetnografi på Nørrebro, hvor to drenge for eksempel analyserede lokal graffiti og de socialsemiotiske tegn, som er knytter dertil. Drengene formulerer Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 16

17 blandt andet, hvilken betydning der ligger bag valg af grafisk udtryk, og hvordan afsendere af graffitien positionerer sig socialt gennem skriftsproget. Undersøgelsen udfordrer dermed eleverne til at opnå en analytisk forståelse af et sprog fra deres livssfære og samtidig til at forstå sprogbrugspraksisser som betydningsskabende, generelt set. Når børn engagerer sig i en udforskning af semiotiske ressourcer, knyttet til flere skriftsprog, er de samtidig i gang med en udforskning og en konstruktion af egne og andres potentielle sproglige identiteter. Det har for os været tankevækkende at se, hvordan børnene, når klasserummet åbnes derfor, engagerer sig i hinandens sproglige erfaringer og indsigt, og hvordan de ofte uopfordret spørger ind til, diskuterer og leger med sprog og skrift på tværs af forskellige specifikke sprog. På den måde har vi set, hvordan sprog og skrift forstået som et alment menneskeligt fænomen, der kan realiseres i forskellige specifikke sprog og skrifttyper kan være et fagligt mødested for eleverne og noget, man også taler om i frikvartererne og uden for skolen. Ingen faglige rum er neutrale og modsætningsfrie. Så ligesom på alle andre områder ser vi også eksempler på, hvordan sproget også bliver genstand for indbyrdes positioneringer børnene imellem og for forhandlinger af ekspertskab (Daugaard 2012). Hvem har for eksempel ret til at udtale sig om hvilke sprog? At åbne op for flersprogethed som et grundvilkår betyder dermed ikke, at børnenes behov for positionering forsvinder, og heller ikke at positioneringen i literacyundervisningen alene er bestemt af dansksproglige kompetencer. Men vi ser, at positionerne kan forrykkes og anerkendelse skifte retning for eksempel i et forløb med raptekster, som fordrer et bredt spektrum af literacykompetencer eller i et forløb, hvor inddragelsen af peer teaching gør, at hver elev er ekspert i sit sproglige område. Med afsæt i den didaktiske refleksionsramme har vi tilstræbt at tilbyde børnene dynamiske positioner som læsere og skrivere og give dem mulighed for at opleve sig selv som vigtige aktører i klassernes literacypraksisser. Hensigten er at sikre og optimere deres investering i literacy. Det lykkes langt hen ad vejen, men vi ser også hos nogle børn et stigende behov for at investere i andre positioner end dem, skolen umiddelbart tilbyder. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 17

18 Litteratur Bartlett, Lesley & Dorothy Holland (2002). Theorizing the space of literacy practices. Ways of Knowing Journal, 2(10-22) Buchardt, Mette & Liv Fabrin (2012). Interkulturel didaktik. Introduktion til teorier og tilgange. København: Gyldendal. Cameron, Lynne, Jayne Moon & Martin Bygate (1996): Language Development of Bilingual Pupils in the Mainstream: How do Pupils and Teachers Use Language. Language and Education 10(4): Cummins, Jim, Kristin Brown & Dennis Sayers (2007). Literacy, Technology, and Diversity. Teaching for Success in Changing Times. Boston: Pearson Education. Daugaard, Line Møller (under udgivelse). Læseoplevelser på flere sprog et metalingvistisk mulighedsrum. I Helle Pia Laursen (red.) (under udgivelse). Literacy og sproglig diversitet. Læse- og skrivepædagogiske praksisser i de første skoleår. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Daugaard, Line Møller & Helle Pia Laursen (2010). Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy. Tidsskriftet Viden om Læsning 8, Elbro, Carsten (2006). Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal. Fabrin, Liv & Helle Pia Laursen (under forberedelse): Children investing in literacy. Gibbons, Pauline (2009). English Learners: Academic Literacy, and Thinking. Portsmouth: Heinemann. Holland, Dorothy, William Lachicotte, Debra Skinner & Carole Cain (1998). Identity and Agency in Cultural Worlds. Cambridge, MA: Harvard University Press. Ivanič, Roz (1998). Writing and identity: the discoursal construction of identity in academic writing. Amsterdam: John Benjamins. Koda, Keiko & Annette M. Zehler (2008). Learning to Read Across Languages. New York & London: Routledge. Ladegaard, Uffe (2012) (under udgivelse). At se sig selv i skriftsproget flersprogetheden som resurse i den tidlige literacyundervisning. I Christina Hedmann og Åsa Wedin. Flerspråkig utveckling och skriftspråksutveckling. Lund: Studentlitteratur. Laursen, Helle Pia (red.) (2008). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Første statusrapport. Lokaliseret den 8. januar 2010 på https://didak.ucc.dk/public/dokumenter/ufev/didak/statusrapport%20oktober% pdf Laursen, Helle Pia (red.) (2009b). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Anden statusrapport. Lokaliseret den 8. januar 2010 på https://didak.ucc.dk/public/dokumenter/ufev/didak/statusrapport%20oktober% pdf Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 18

19 Laursen, Helle Pia (Red.)(2010a). Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum. København: Forlaget UCC. Laursen, Helle Pia (red.) (2010b). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Tredje statusrapport. Lokaliseret den 15. januar 2011 på Laursen, Helle Pia (red.) (2011b). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Fjerde statusrapport. Lokaliseret den 17. februar 2012 på Laursen, Helle Pia (2012). Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet. Tidsskriftet Viden om Læsning 12, Laursen, Helle Pia (red.) (under udgivelse). Literacy og sproglig diversitet. Læse- og skrivepædagogiske praksisser i de første skoleår. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Laursen, Helle Pia og Lars Holm (2010): Dansk som andetsprog. København: Dansklærerforeningen Long, Michael (1985). A role for instruction in second language acquisition. I K. Hyltenstam & M. Pienemann (Eds.), Modelling and Assessing Second Language Learning (s ). Clevedon: Multilingual Matters. Mor-Sommerfeld, Aura (2002). Language Mosaic. Developing literacy in a second-new language. READING literacy and language. November 2002, Peirce, Bonny Norton (1995). Social Identity, Investment, and Language Learning. TESOL Quarterly 29(1), Ranker, Jason (2009). Redesigning and transforming: A case study of the role of semiotic import in early composing processes. Journal of Early Childhood Literacy 9 (3), Reyes, Iliana (2006). Exploring connections between emergent literacy and bilingualism. Journal of Early Childhood Literacy 6 (3), Robertson, Leena H. (2002). Parallel literacy classes and hidden strengths: learning to read in English, Urdu and Classical Arabic. READING literacy and language. November 2002, Skehan, Peter (1994). Second language acquisition strategies, interlanguage development and task-based learning. I Bygate, M.; A. Tonkyn & E. Williams (eds.), Grammar and the Language Teacher. Oxford: Prentice Hall. Østergaard, Winnie (under udgivelse). Alverdens alfabeter at få øje på det alfabetiske princip via tværsprogligt arbejde. I Helle Pia Laursen (red.) (under udgivelse). Literacy og sproglig diversitet. Læse- og skrivepædagogiske praksisser i de første skoleår. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 19

20 Bilag 1 Dataindsamlingsaktiviteter Mål Indsamlingsperiode En dag i 0., 1. og 2. klasse Via observation igennem en skoledag at undersøge klasserummet som skriftsprogsmiljø og identificere de literacybegivenheder, der indgår den pågældende skoledag. Efterår 2008, 2009, 2010 Skriv lige, hvad det vil At få indsigt i, hvordan børnene i de deltagende 0. klasser anvender de repræsentationelle ressourcer, de har til rådighed, og i deres forståelse af skrift. Efterår 2008 Sortering af kort At få indsigt i børnenes gryende forståelse af skrift og andre tegn. Efterår 2008 Børneinterview: erfaringer med læsning og skrivning At få indblik i børnenes forestillinger om (bi)literacy, som de kommer til udtryk i samtalen med forskningsmedarbejderen, og i børnenes og hjemmets (bi)literacypraksisser, som de opleves af børnene. Forår 2009 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 20

21 Fortæl en laaang historie At få indblik i børnenes brug af (dansk) talesprog i interaktion med et andet barn. Forår 2009 Bogstavkendskab M m Højtlæsning Peer teaching At få et indblik i børnenes produktive og receptive bogstavkendskab efter slutningen af 0. klasse. At få indsigt i børnenes læsning og læsestrategier (på dansk) som det fremgår gennem højtlæsning af bogen Jeg vil have fisk for forskningsmedarbejderen eller læsevejleder. At få indblik i, hvad børnene udtrykker om skriftsprog, når de sættes i en situation, hvor de bliver anmodet om at undervise klassekammerater (eller andre børn) og forskningsmedarbejderen i modersmålets skriftsprog (eller andre skriftsprog, der anvendes i barnets hverdag), og i, hvordan de udtrykker sig om dette. Forår 2009 Efterår 2009 Forår 2010 Skriv en mail At få indsigt i børnenes skriftsprog og skrivestrategier(på dansk) med afsæt i skrivning af en mail til en fiktiv figur. Forår 2010 Børneinterview: min sprogverden At få indblik i børnenes sproglige praksisser og de hertil knyttede værdiforestillinger, som de kommer til udtryk i samtaler eller børnene og i samtale med forskningsmedarbejderen. Efterår 2010 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 21

22 Skriv en historie Tekster på mange sprog At få indblik i børnenes skrivning og skrivestrategier (på dansk), som det fremgår af deres skrivning af en historie med afsæt i Julie Nord s billede Nr. 5 Domestic scene (Hverdagsscene), 2009 At få indsigt i børnenes kendskab til og refleksioner over betydningsskabende strategier i relation til forskellige teksttyper på forskellige sprog, som det kommer til udtryk i samtale med forskningsmedarbejder og andre børn. Forår 2011 Efterår 2011 Liv under Antarktis At få indblik i børnenes læseprocesser og -strategier, som de kommer til udtryk under højtlæsning af en faglig tekst sammen med en forskningsmedarbejder og en klassekammerat. Forår 2012 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 22

23 Bilag 2 Kommune Aarhus Klassetrin Overskrift for forløb/aktiviteter 0. klasse Skriftsprogsoplevelser med Fidus Ord på flere sprog udforskning af skrift på tværs af sprog 1. klasse Læserum og læseoplevelser Læseoplevelser på flere sprog 2. klasse 3. klasse Talemåder på dansk og andre sprog 2. A som meteorologer At skabe betydning i mødet med kunst Spil op og skriv ned Kommune Vejle Klassetrin Overskrift for forløb/aktiviteter 0. klasse Alverdens eventyr Geometri på flere sprog 1. klasse Bogstavernes verden og verdens bogstaver At give betydningen form 2. klasse 3. klasse Klassens leksikon Vittighedernes verden Læsestrategier i billedromaner Ord der driller på flere sprog - homonymer og falske venner Kommune København Klassetrin Overskrift for forløb/aktiviteter 0. klasse Vi leger med skrift Vi tryller med elefanter 1. klasse Skrivestrategier På sproglig opdagelsesrejse 2. klasse 3. klasse Sprogetnografi på Nørrebro Udforskning af naturvidenskabeligt sprog At udforske kohæsion Sprog i rap-genren Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 23

24 Kommune Odense Klassetrin Overskrift for forløb/aktiviteter 0. klasse Skrift på vej(en) Dyr på mange måder 1. klasse Verden i klassen - klassen i verden Min livret 2. klasse 3. klasse Mig og min krop Fabler Hvad skal vi lege? Produktion af legeinstruktioner med inddragelse af tosprogede børns flersproglige erfaringer Kortlæsning og produktion af rutebeskrivelser - fra hverdagssprog til fagsprog Kommune Aalborg Klassetrin Overskrift for forløb/aktiviteter 0. klasse At udforske skrift fra køkkener Pengesedler og købmandsværksted 1. klasse Alverdens Alfabeter samt Et bogstav har en form Alfons Åberg på dansk og på arabisk 2. klasse At læse tegneserier på flere sprog Hvordan gør man når man vil forstå det man læser? 3. klasse At beskrive vinger og fugle At beskrive et stykke af verden Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 24

25 Bilag 3 Deltagere i programmet skoleåret Eksterne forskere: Universitet, Lektor Lars Holm, Aarhus universitet, Adjunkt Mette Buchardt, Københavns Universitet Forskningsmedarbejder Lektor Line Møller Daugaard VIA UC Klasserum 1 Søndervangskolen Aarhus Forskningsmedarbejder Lektor Ulla Lundqvist UCC Klasserum 2 Blågård Skole København Forskningsleder Helle Pia Laursen IUP v. AU & UCC Forskningsmedarbejder Lektor Birgit Orluf UCL Klasserum 3 Abildgårdsskolen Odense Forskningsmedarbejder Lektor Winnie Østergaard UCN Klasserum 4 Herningvej skole Ålborg Forskningsmedarbejder Lektor Uffe Ladegaard UCL Klasserum 5 Nørremarksskolen Vejle Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Side 25

Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive

Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Oktober 2012 Dette er den femte statusrapport over forsknings- og udviklingsprogrammet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Den baserer

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Literacy. sproglig. Helle Pia Laursen. Redigeret af. Aarhus Universitetsforlag

Literacy. sproglig. Helle Pia Laursen. Redigeret af. Aarhus Universitetsforlag Literacy og Redigeret af Helle Pia Laursen sproglig diversitet Aarhus Universitetsforlag Literacy og sproglig diversitet Literacy og sproglig diversitet Redigeret af Helle Pia Laursen Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy

Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy Et dari-agtigt A skriftsprogstilegnelse og biliteracy AF LEKTOR HELLE PIA LAURSEN & PH.D.-STUDERENDE LINE MØLLER DAUGAARD Når flersprogede børn lærer at læse og skrive, møder de ofte andre skriftsystemer

Læs mere

Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC

Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC 2014-2016 Arbejdstitel: Literacyidentiteter blandt flersprogede elever Formål og forskningsspørgsmål Børns tilegnelse af

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc. En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.dk) Et eksempel Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

SPROGLIG DIVERSITET OG LITERACY MANGE DANSKSPROGETHEDER ANDRE ANDETSPROGSHEDER HELLE PIA LAURSEN LITERACY I KLASSER MED TOSPROGEDE ELEVER

SPROGLIG DIVERSITET OG LITERACY MANGE DANSKSPROGETHEDER ANDRE ANDETSPROGSHEDER HELLE PIA LAURSEN LITERACY I KLASSER MED TOSPROGEDE ELEVER SPROGLIG LÆRERUDDANNELSESKONFERENCE DIVERSITET OG LITERACY 15.11.2016 MANGE DANSKSPROGETHEDER ANDRE ANDETSPROGSHEDER HELLE PIA LAURSEN LITERACY I KLASSER MED TOSPROGEDE ELEVER UFFE LADEGAARD SPROGLIG DIVERSITET

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Literacy i klasser med tosprogede elever. Læreruddannelseskonference Odense d. 15. november 2016 Uffe Ladegaard

Literacy i klasser med tosprogede elever. Læreruddannelseskonference Odense d. 15. november 2016 Uffe Ladegaard Literacy i klasser med tosprogede elever Læreruddannelseskonference Odense d. 15. november 2016 Uffe Ladegaard Projektets overordnede mål At få indsigt i tosprogede børns møde med skrifsproget At afsøge

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet Helle Pia Laursen, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Socialsemiotikken er en teori om, hvordan mennesker

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

BILITERACY I BØRNEHAVEN AT INDDRAGE SKRIFT PÅ FLERE SPROG I BØRNEHAVENS HVERDAGSPRAKSIS

BILITERACY I BØRNEHAVEN AT INDDRAGE SKRIFT PÅ FLERE SPROG I BØRNEHAVENS HVERDAGSPRAKSIS BILITERACY I BØRNEHAVEN AT INDDRAGE SKRIFT PÅ FLERE SPROG I BØRNEHAVENS HVERDAGSPRAKSIS KITTE SØNDERGÅRD KRISTENSEN, CAND.PÆD. I PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI, PÆDAGOGISK KONSULENT I VIA EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Flersproget læring i skolen

Flersproget læring i skolen Flersproget læring i skolen Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Elevernes forudsætninger som udgangspunkt for skolens undervisning

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Inspiration til literacyundervisningen. flersprogede klasserum. Erfaringer fra Tegn på sprog

Inspiration til literacyundervisningen. flersprogede klasserum. Erfaringer fra Tegn på sprog Inspiration til literacyundervisningen i flersprogede klasserum Erfaringer fra Tegn på sprog Inspiration til literacyundervisningen i flersprogede klasserum Erfaringer fra Tegn på sprog Line Møller Daugaard

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Årsplan for 0.Y i Engelsk

Årsplan for 0.Y i Engelsk Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere