Regeringens 2020-plan er dumpet
|
|
- Lars Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Regeringens 2020-plan er dumpet Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 15. juni 2011 Eksamenstid I juni måned går de studerende til eksamen. Jeg har nu i fire dage i træk siddet og lyttet til, hvad de studerende har lært i økonomi. Det har været en blandet fornøjelse - heldigvis mange gode præstationer; men desværre også nogle til dumpekarakter. En af de fejltagelser som med sikkerhed resulterer i en dumpekarakter er en præstation, hvor den studerende ikke har forstået, at udviklingen i et markedsøkonomisk system er bestemt af samspillet mellem udbud og efterspørgsel. De studerende, der hævder, at hvis blot udbuddet af arbejdskraft øges, så vil beskæftigelsen af sig selv stige, uden at kunne redegøre for, hvor jobbene skal komme fra, står til en dumpekarakter. Som enhver økonom burde vide, er det ikke tilstrækkeligt, blot at øge antallet af hænder, der er villige til at producere, hvis der ikke er nogen forbrugere (eller investorer), der vil købe varerne. Så hober de sig blot op på lageret, og produktionen vil atter blive reduceret, hvorved beskæftigelsen må antages at forblive stort set uforandret. Disse økonomiske sammenhænge er så fundamentale, at det resulterer i en dumpekarakter, hvis den studerende ikke kan redegøre for dem. En øget produktion har som forudsætning, at der er både et udbud og en efterspørgsel. I perioder med høj arbejdsløshed er det efterspørgslen, som spiller den væsentligste rolle; mens det i perioder med mangel på arbejdskraft, som kan holde produktionen tilbage. Har den studerende ikke forstået dette, så er der ingen vej uden om en re-eksamination til august. Udbud skaber ikke af sig selv beskæftigelse Det samme kriterium har jeg lagt til grund for min eksamination af Regeringens 2020-plan. Gennemføres den, så skulle den ifølge regeringen skabe grundlaget for en 'kontant sikring af Danmarks velfærd'. Den medfølgende 'reformpakke' indeholder et 'langtidsbudget for Danmark', der skal sikre 'sund økonomi, der er fundamentet for vækst og varig velfærd'. Det lyder jo forjættende; men før end karakteren gives, må der kastes et kritisk blik på det analytiske grundlag. Her springer det allerede i sammenfatningen i øjnene, at konklusionerne bygger på to specielle antagelser: 1. at lavkonjunkturen genoprettes af sig selv i løbet af få år (i 2014 i følge planen) 2. at udbud af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel og dermed også beskæftigelse. 1 / 9
2 Dette er mildt sagt to kontroversielle teoretiske antagelser, idet de begge har deres rod i generel ligevægtsteori, jfr. Jespersen, Tværtimod er det i en række teoretiske og empiriske studier med afsæt i krisen i 1930erne blevet påvist, at konjunkturudviklingen ikke har et så systematisk forløb, at det med rimelighed kan antages, at produktionen svinger omkring en ligevægtsværdi bestemt af et strukturelt beskæftigelsesniveau. Antagelsen om, at konjunktur og struktur analytisk kan holdes adskilt hører en fjern fortid til. Det gjorde sig måske gældende i en økonomi domineret af landbrugssektoren; men fremvæksten af først industrisamfundene, dernæst service-, kredit- velfærdssamfundene har nedbrudt adskillelsen mellem konjunktur og struktur. Denne erkendelse er dog endnu ikke fuldt indarbejdet i nogle af de bogholderimodeller, der stadig benyttes - en kategori som også omfatter DREAM-modellen. En af de kontroversielle antagelser, der er indeholdt i disse bogholderimodeller er, at øget udbud af arbejdskraft (arbejdsstyrke) også fører til øget beskæftigelse af samme omfang. Finansministeriet forsøger i figur 4.1 at give antagelsen en empirisk underbygning: Kilde: Reformpakken 2020, s. 145 Resultatet er dog ikke entydigt af en række årsager, hvoraf følgende bør nævnes i denne sammenhæng: 1. Helt principielt kan en figur med to linjer ikke afgøre kausaliteten. Det er et grundlæggende metodologisk forhold, som der ikke tages forbehold overfor. Ud fra figuren kan det ikke afgøres, om det er beskæftigelsen, der (til en hvis grad) følger udbuddet, eller om kausaliteten er modsat, at beskæftigelsen er medbestemmende for arbejdsstyrkens størrelse. Endelig kan der i empiriske studier påvises en sammenhæng, der går fra beskæftigelsen og graden af arbejdsløshed til udbuddet af arbejdskraft. Formentlig er der tale om en kompleks kausalitet med flere 2 / 9
3 2. 3. bagvedliggende variable, der i varierende grad øver indflydelse på både udbud af arbejdskraft og beskæftigelse. For det andet er der ikke taget højde for påvirkningen fra den økonomiske politik. Et af formålene med at føre økonomisk politik er netop at stile mod en høj beskæftigelsesgrad. Det indebærer, at i perioder hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er (for) svag eller (for) stærk (for eksempel i 1960erne) kan en aktiv økonomisk politik bidrage til, at der er et bedre match mellem udbuddet af arbejdskraft og beskæftigelsen end det, som den underliggende økonomiske udvikling ville resultere i. Endelig ville en korrelationsanalyse, der tog sin begyndelse i 1973 og sluttede f.eks. i 1998 vise en negativ (muligvis signifikant) korrelation mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse. På dette grundlag kan der næppe drages nogen håndfast konklusion med hensyn til om det økonomiske system er selvregulerende, hverken på kort sigt (konjunkturbevægelserne) eller på længere sigt (konstant strukturel ledighed, bortset effekten af evt. arbejdsmarkedsreformer)[2]. Som det ses i figurerne 1.24 og 1.25 antager regeringen i 'Reformpakken 2020', at beskæftigelsen stiger af sig selv af to årsager: 1. konjunkturerne genoprettes job (rød søjle) og 2. arbejdsudbudet øges job (summen af de blå søjler). Ydermere kan det aflæses i figurer, at disse job alle kommer i den private sektor - ses der grundigt efter er der ligefrem en reduktion af beskæftigelsen i den offentlige sektor på personer. Beskæftigelsen antages med andre ord at stige med ikke mindre end personer i den private sektor i perioden fra 2010 til 2020, altså i gennemsnit med om året. Men, og det er den helt afgørende mangel ved 2020-plane, som det vil fremgå nedenfor, at der i hele publikationen på 337 sider ingen anvisning er på, hvor jobbene kommer fra - de kommer bare. Efterspørgslen er fuldstændigt negligeret - bortset fra omfanget af beskæftigelsen i den offentlige sektor, der antages at være under politisk kontrol. 3 / 9
4 Kilde: Reformpakken Kontant sikring af Danmarks velfærd Hvad bestemmer beskæftigelsen? Historisk er det helt overvejende - men ikke udelukkende - efterspørgslen, der har bestemt udviklingen i beskæftigelsen i den private sektor. Som det fremgår af figur 2 har den økonomiske politik også øvet et væsentligt bidrag hertil. For eksempel blev 'Gang i 1990erne' initieret af den såkaldte 'kick-start', der øgede efterspørgslen. Men det var bestemt af betydning for det videre gunstige forløb, at efterspørgslen blev understøttet af en stribe arbejdsmarkedsreformer, der havde til formål: 1. at gøre jobsøgningen på arbejdsmarkedet mere målrettet, 2. at sikre at kompetencer ikke gik tabt ved længere ledighedsperioder (aktivering og efteruddannelse) 3. at mindske den åbne arbejdsløshed gennem orlovsordninger (uddannelse, børnepasning o. lign.) og (overgangsvist) sabbat 4. en revision af efterlønsordningen under indtryk af den forbedrede beskæftigelse Disse reformer havde det primære formål, at sikre, at de personer, der havde det stærkeste incitament til at komme i arbejde, kom i første række, når jobbene fra kickstarten meldte sig. Som det fremgår af figuren har beskæftigelsen i den private sektor haft et meget svingende forløb bestemt af endogene og eksogene faktorer - herunder den økonomiske politik. Det er stærkt omdiskuteret i hvilken grad arbejdsmarkedsreformerne i 1990erne i sig selv bidrog til stigningen i beskæftigelsen. Men det må være hævet over enhver rimelig diskussion, at det danske arbejdsmarked i dag er meget (måske endda for meget) fleksibelt. Beskæftigelsen steg med næsten personer på 5 år Derfor er det blevet mere nærliggende, at det i dag i mindre grad er arbejdsmarkedsreformer som jobs, der er brug for. Derimod var arbejdsmarkedsreformerne i 1990erne formentlig en medvirkende årsag til, at den ekspansive økonomiske politik havde en overraskende kraftig effekt. Derimod må beskæftigelsesforløbet i 2000'erne tilskrives, at efterspørgslen i en periode fik frit løb på grund af en lempelig penge-, kredit- og skattepolitik - der så vendte sig til sin modsætning i løbet af Hvor skal jobbene komme fra? Det store og ubesvarede spørgsmål i tilknytning til Reformpakke 2020 er, hvor skal efterspørgslen 4 / 9
5 komme fra, der skal øge beskæftigelsen i den private sektor? Historisk har det enten være det private forbrug, de private investeringer eller (netto)eksporten, der har været drivkraften understøttet af den økonomiske politik. Regeringen har lagt op til nul-vækst i det offentlige forbrug i de nærmeste år efterfulgt af en meget beskeden vækst, der ikke i noget nævneværdigt omfang vil have en afsmittende effekt på den private sektor. Det private forbrug er bestemt at en række faktorer, hvoraf udviklingen i de reale disponible indkomster og i værdien af boligformuerne er væsentlige. Den midlertidige suspension af skattestoppet og af reguleringen af trinnene i skatteskalaen indebærer en reduktion af de reale disponible indkomster i de nærmeste år - ikke mindst fordi forbrugerpriserne vil stige med 2-3 pct. Af mindst lige så stor betydning er det fortsatte fald i huspriserne - friværdierne skrumper, ligesom der forventes en svagt stigende rente i takt med at opsvinget tager fart i Tyskland. På den baggrund er det overraskende, at det økonomiske råds formandskab vurderer, at forbruget vil vokse næsten 2 pct. både i indeværende og næste år. Der kunne med lige så stor ret argumenteret for, at forbruget - ligesom det var tilfældet under kartoffelkuren tilbage i slutningen af 1980erne - vil ligge underdrejet i adskillige år frem over. Erhvervenes investeringsplaner er ligeledes svage. Når virksomhederne ikke har forventninger om en markant stigning i efterspørgslen, er det svært at argumentere for omfattende nyinvesteringer. Det er i enhver henseende beklageligt, da det er med til at holde konjunkturen nede og samtidig mindsker det hastighed, hvormed ny teknologi implementeres i erhvervslivet. Det kan få varige konsekvenser i form af en langsommere produktivitetsudvikling end tidligere. Boliginvesteringer ligger om muligt endnu mere underdrejede. Der er stadig mange tomme boliger (og erhvervslejemål). De offentlige investeringer kom heller ikke tilnærmelsesvist op på det planlagte niveau i 2010 og 2011 er niveauet lavere på grund af loftet over de kommunale udgifter. Uanset at eksporten af varer og tjenester har klaret sig tåleligt - kan det ikke dække over, at konkurrenceevnen er blevet markant forringet igennem 2000'erne. De gode eksporttal kan primært henføres til, at det går rigtig godt på vores to største markeder Tyskland og Sverige; men der tabes markedsandele - også på hjemmemarkedet. Det kan heller ikke skjules, at olieeventyret er ved at klinge ud, selvom de høje oliepriser slører billedet. Hvad er årsagen til det offentlige budgetunderskud? I de fremlagte 2020-planer (det gælder også S-SF planen 'Fair Løsning') er der fokuseret på underskuddet på de offentlige budgetter. I 2020-planerne er målet, at der skal være 5 / 9
6 Kilde: Reformpakken 2020 balance på de offentlige budgetter netop i Det er ikke begrundet, hvorfor netop balance og hvorfor netop Ud fra en politisk - sig grænsende til populistisk - argumentation er det en bekvem målsætning. Det er svært at få ørenlyd for det synspunkt, at balance på de offentlige budgetter ikke burde være et mål i sig selv; men derimod en konsekvens af en på andre og væsentligere områder (navnlig beskæftigelsen) vellykket politik. Der synes ydermere at være politisk enighed om, at det netop er 47 mia. kr., som budgettet underliggende (eller strukturelt) skal forbedres med. Hvor kommer så dette tal fra? Hertil har regeringen benyttet DREAM-modellen - den generelle ligevægtsmodel, der som en af sine grundlæggende forudsætninger bygger på antagelsen om, at der er jobs til alle, der udbyder deres arbejdskraft: altså en tilstand af fuld beskæftigelse. På dette grundlag foretages en helt mekanisk fremskrivning af de offentlige udgifter, der antages at vokse med en politisk fastsat vækstrate, se noten til figuren ovenfor. Indtægtssiden bliver ligeledes fremskrevet på baggrund af en politisk valgt skattepolitik. Regeringen antager, at det modificerede skattestop atter gælder fra 2014, hvilket reelt indebærer en svag reduktion af skattetrykket, jfr. beskrivelsen i forrige afsnit). I figur 1.3 og 1.4, hvor udviklingen i budgetsaldoen og den offentlige gæld er vist, ses det åbenbare, at en antagelse om at udgifterne vokser hurtigere end indtægterne fører til stigende underskud og en deraf følgende stigende gæld. Det er trivielt. Men giver dette mekaniske bogholderi-system med permanent fuld beskæftigelse overhovedet et retvisende billede af den underliggende økonomiske dynamik? Det er overraskende, at de fremlagte 2020-planer ikke starter med at analyse, hvorfor er der pludseligt opstået dette fra 2009 store budgetunderskud. Hvad skete der i årene , som fuldstændigt vendte op og ned på alle fremskrivninger af dansk økonomi? Prøv at gå tilbage til Velfærdskommissionens fremskrivninger (2006), eller regeringens 2015-plan (2007), eller 'vismandsrapporterne' (2008). Alle opererede de med solide overskud på de offentlige budgetter i hele perioden frem til Hvori består forandringen? Den skal ikke primært søges i den offentlige sektor men derimod i den private sektor! 6 / 9
7 Alt for ofte i den økonomisk politiske debat overses det grundlæggende forhold, at der til ethvert sektoralt underskud per definition må eksisterer et sektoralt overskud af præcis samme størrelse. Antager man, at der er et underskud i den offentlige sektor på 47 mia.kr., så må der per definition være et overskud på tilsvarende 47 mia. kr. i den private sektor.[3] Derfor burde den økonomisk politiske diskussion centrerer omkring spørgsmålet, hvorfor har den private sektor pludseligt fået et så voldsomt opsparingsoverskud? Svaret herpå er naturligvis ikke entydigt; men den primære årsag er det dramatiske fald, der har fundet sted i omfanget af de private reale investeringer - det omfatter både boligbyggeriet og erhvervsinvesteringerne. De er blevet mere end halveret, samtidig med at husholdningerne er begyndt at spare mere op end tidligere. Disse to tendenser reducerede investeringer og øget finansiel opsparing (navnlig pensionsopsparing) ses i figuren nedenfor. Den private sektor svingede fra et underskud på ca. 2 pct. (30 mia. kr.) til et overskud på 6-7 pct. af BNP (ca. 100 mia. kr.). Det betød, at den private efterspørgsel efter varer og tjenester blev stærkt reduceret og at produktionen i den private sektor styrtdykkede. På mindre end to år forsvandt der ca jobs i den private sektor med deraf følgende stigning i arbejdsløsheden (og fald i arbejdsudbuddet). Når faldet i beskæftigelsen trods alt ikke blev større, så skyldes det de automatiske stabilisatorer på de offentlige budgetter. Når arbejdsløsheden stiger, så øges de sociale udgifter næsten per automatik (understøttelse og kontanthjælp) og skatteindtægterne reduceres ligeledes i takt med de faldende indkomster. Det belaster naturligvis de offentlige budgetter, men bidrager til at mindske nedturen. I lande med svagere automatiske stabilisatorer f.eks. USA, Storbritannien og Irland har faldet i beskæftigelsen været endnu større. Anm. Denne figur er udarbejdet på grundlag af de data, der var tilgængelige i efteråret Sidst på året 'fandt' finansministeriet godt 50 mia.kr. i ekstra provenu fra pensionsafkastbeskatningen, der nedbragte det offentlige underskud i 2010 med ca. 2 pct. og reducerede det private opsparingsoverskud tilsvarende. Dette forløb fortæller også historien om, hvor meget bogholderimæssig elasticitet, der er i disse samfundsøkonomiske beregninger. En elasticitet der forøges nogenlunde proportionalt med den tidshorisont, der anlægges. Det er således ikke nogen overdrivelse at fremføre, at der også til 2020-tallene kan tillægges en usikkerhedsmargen på +/- 50 mia. kr. Hvor ligger så nøglen til genopretningen af dansk økonomi? Hertil må svaret blive primært i den 7 / 9
8 private sektor. Hvis der kan komme gang i de private investeringer og den private opsparing kunne reduceres, så ville det have en genoprettende effekt på de offentlige budgetter. For hver person der opnår et job i den private sektor spares arbejdsløshedsunderstøttelsen og øges skatteindtægterne med ca kr. Der skal ikke så megen matematik til at lave en mekanisk beregning, der tilsiger, at en forbedring af budgettet på 47 mia. kr. vil kræve en stigning i beskæftigelsen - på disse præmisser - på ca personer. Det vil i runde tal sige tilbage til det beskæftigelsesniveau, der herskede indtil krisen brød ud. Det er den økonomisk politiske udfordring: At genetablere beskæftigelsen i den private sektor frem mod år Det burde have været kernen i de planer, der var blevet lagt frem til politisk diskussion i foråret, som så kunne danne grundlaget for det Folketingsvalg, der nu er udskudt til efteråret planen dumper Regeringens 2020-plan står til en dumpekarakter; for den angiver ikke, hvorledes disse job i den private sektor skal komme fra. Det er næsten pinligt, at regeringen (med support fra Finansministeriet) har fremlagt et sådant dokument, hvor udbud af arbejdskraft skaber sin egen beskæftigelse. Det var den økonomiske teori, som der blev gjort op med i 1930'erne af bl.a. John Maynard Keynes. Han tillod sig at stille det samme spørgsmål til datidens økonomer, idet arbejdsløsheden i Storbritannien havde ligget på over 10 pct. i mere end ti år. Stort set al makroøkonomisk forskning siden da har fokuseret netop på dette spørgsmål, hvordan reagerer og tilpasser et i stigende grad kompliceret og interdependent makroøkonomisk system sig, når det udsættes for ydre eller indre pres og samtidig skal beskrive virkeligheden! Problemet med DREAMmodellen er, at den antager permanent generel ligevægt og fuld beskæftigelse. Den er i bedste fald et regneark med et samfundsøkonomisk bogholderi; men ikke en beskrivelse af virkeligheden, hverken i fortid eller fremtid. Benyttes DREAM-modellen alligevel til samfundsøkonomiske politik-analyser, så er der en overhængende fare for, at fejltagelserne fra 1930erne vil blive gentaget. Og det er skræmmende. Derfor står Reformpakken vurderet på økonomisk teoretiske præmisser - til en dumpekarakter. Litteratur: Estrup, Hector, Peter Nielsen & Jesper Jespersen (2004), Den økonomiske teoris historie - en introduktion, København: Djøfs Forlag Jespersen, J. (2007) Makroøkonomisk Metodologi i et samfundsvidenskabeligt perspektiv, Djøfs Forlag Jespersen, J. (2009) Introduktion til makroøkonomi, Djøfs Forlag Jesper Jespersen, Keynes' perspektiv på økonomiske kriser, et bidrag til Mogens Hansen (red.) Krisens økonomi - økonomiens krise, Gyldendal, 2010 [1] Jeg blev tilbage i januar bedt af redaktionen om at vurdere regeringens bebudede 2020-plan. Det trak mildt sagt ud med udarbejdelsen af denne plan, idet den først forelå i april under overskriften 'Reformpakken kontant sikring af Danmarks velfærd' og blev fremlagt af finansministeren på regeringens vegne. Jeg har i dette notat ikke forholdt mig til andre politiske partiers 2020-planer (endsige valgoplæg); men den her anvendte metode vil med fordel kunne benyttes til en kritisk læsning af andre 2020-planer. [2] Dette er ikke nogen ny diskussion. Krisen i 1930erne eksponerede netop kritikken af den 8 / 9
9 neoklassiske teori, der antager, at udbud skaber sin egen efterspørgsel. Det var om nogen John Maynard Keynes, der rejste denne diskussion. Den aktuelle diskussion om 'udbud skaber sin egen efterspørgsel' indeholder overraskende mange paralleller, hvilket muligvis kan skyldes, at faget den økonomiske teoris historie ikke længere er obligatorisk på økonomi-studiet, se f.eks, Hector Estrup m.fl [3] Dette simple ræsonnement kan let gøres kompliceret, idet transaktioner med udlandet også repræsenterer en sektoral balance. Dog, i den aktuelle situation, hvor der er et solidt overskud på betalingsbalancens løbende poster, gælder det i særlig grad, at det offentlige underskud er et spejlbillede af det private overskud. Det private overskud finansierer i denne situation både det offentlige underskud og overskuddet på betalingsbalancen - herved adskiller situationen sig markant fra diskussionen i 1980erne, der var domineret af underskuddet på betalingsbalancen. 9 / 9
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereKeynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereØkonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl
Økonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl Akademiet for unge talenter 18. september 2017 Professor Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk Oversigt: nogle holdepunkter Samfundsøkonomi er
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mere3.2 Generelle konjunkturskøn
2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereEn fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i
Jesper Jespersen Roskilde Universitet 3. januar 2011 Offentliggjort i Ræson (e-tidsskrift) En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i 1. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mereKun svag fremgang i eksporten
Den 19. maj 21 Kun svag fremgang i eksporten Af cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Væksten i dansk økonomi er tiltaget til et moderat niveau og ser ud til at ville fortsætte på dette niveau. Med moderat
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereDanmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012
Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereJesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereNOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereDanmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013
Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs mereFinansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereArbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh
Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mere