Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i miljø- og konfliktanalyse Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 18/ bekendtgørelsens bilag 1, Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsen retter sig mod jobs i udviklingssektoren, herunder NGO er, statslige bistandsorganisationer, FN-organisationer og konsulentvirksomheder. Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse giver kandidaterne akademisk viden og praktiske færdigheder, så de bliver i stand til at udvikle og anvende en tværfaglig tilgang til konflikthåndtering og miljøforståelse i en udviklingskontekst. Uddannelsens kandidater bliver i stand til at arbejde på tværs af faggrænser og være fortrolige med fagområder og kerneprincipper indenfor både samfunds- og naturvidenskab, sådan at de kan fungere som konsulenter, projektledere, policyanalytikere, praktikere og mediatorer i forhold til forebyggelse, håndtering og bedring af situationer med længerevarende usikkerhed og ustabilitet. (Ansøgning, s. 34) Akkrediteringsrådet 27. oktober 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010.

2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 20. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. oktober 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Cand.soc. i miljø- og konfliktanalyse Engelsk: Master of Social Sciences in Human Security Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7321 AUDD 7321 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) 13. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme på 30 studerende, som eventuelt senere vil blive opjusteret til 40 studerende. Dette vil fremgå af universitetets hjemmeside. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for antropologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse, jf. akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3.

3 Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse er en bestået bacheloruddannelse med minimum 90 ECTS indenfor enten samfundsvidenskab (fx antropologi, sociologi, statskundskab) eller miljørelaterede studier (fx geografi, jordbrugsvidenskab, biologi). (Ansøgning, s. 35) Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Styrelsen har noteret sig, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen bemærker hertil, at det fremgår af adgangsbekendtgørelsens 10, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 29, stk. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): Side 3/3 I tilfælde af, at ansøgerantallet overstiger 30 studerende, vil universitetet udvælge de mest kvalificerede ansøgere ud fra karaktergennemsnit på adgangsgivende uddannelse. Styrelsen har ikke bemærkninger til dette udvælgelseskriterium, da det er i overensstemmelse med adgangsbekendtgørelsens 29. Styrelsen bemærker dog, at kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelses studieordning samt universitetets hjemmeside. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Introduction The Master s Programme in Human Security provides students with the academic knowledge and practical skills to develop and deploy a comprehensive, transdisciplinary approach to conflict and environmental management in a development context. The candidates will be able to facilitate the collaboration and mutual learning that are crucial for addressing the structural causes and conditions of conflict.

4 In recent years a growing realisation has emerged among professionals and in the academy that many seemingly intractable conflicts are driven by a complex of interacting causal factors and processes that need to be considered and addressed together, if long-term stability, freedom from want and freedom from fear are to be realized. Particularly the growing challenges posed by global environmental and climate change threaten to trigger a rapid escalation and proliferation of conflicts in different parts of the world, including the West, as competition over access to resources intensifies, while supplies of essential commodities dwindle and global population numbers continue to rise. Internationally, this emergent paradigm has come to be known as a Human Security approach. Rather than a sectoral approach, deploying technical expertise on, e.g., natural resource management, education or health issues, the Human Security programme analyzes the complex of factors and processes that impinge upon any given conflict. Addressing the root causes of instability, insecurity and poverty therefore requires a different set of skills and knowledge, a different perspective and approach, than that provided by traditional disciplinary expertise. A Master in Human Security provides these skills and competences. About the Programme In the Human Security programme, you will study: - Human Security: Core Concepts and Theories - Global Challenges - Environmental Change and Ecosystems Management - Agro-Ecology, Food Systems and Food Security - Human Security Research Methods - Elective Subject - Conflict Dynamics and Management - Internship/project - Thesis ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Teaching varies between lectures and classroom instruction. In addition, there is often project work together with other students. Students are encouraged to participate in class discussions. Read more about Danish teaching methods on If you choose to complete the master's degree programme, you will graduate with the academic title of Master of Social Sciences in Human Security. (Ansøgning, s. 35f)

5 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

6 Kandidatuddannelse i miljø- og konfliktanalyse Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2010

7 Ny uddannelse, 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Titel/betegnelse Uddannelsens normerede studietid Takstindplacering Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Øvrige legalitetsforhold Adgangskrav Eventuel maksimumsramme for tilgangen til kandidatuddannelsen Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Censorkorps Sprog Tekst til uddannelsesguiden.dk Andre forhold Særlige forhold Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler Parallelforløb og fællesuddannelser

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. juni 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 26. august 2010 Høringssvar modtaget 10. september 2010 Sagsbehandling afsluttet 1. oktober 2010 Bemærkninger 2. august 2010 indhentet supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens struktur og legalitet 3. august 2010 fremsendt rettelse til indhentning af supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens struktur og legalitet 4. august 2010 modtaget svar på indhentet supplerende dokumentation vedrørende uddannelsens struktur og legalitet 5. august 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende institutionens kvalitetssikringssystem. 13. august indhentet supplerende dokumentation vedrørende beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. 19. august modtaget supplerende dokumentation vedrørende beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. 5

11 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Det bemærkes, at indstillingen på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering. Begrundelse Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi vurderes, at arbejdsmarkedssituationen for uddannelser, der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, kun i nogen grad sandsynliggør, at der er et behov for uddannelsens dimittender. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i Århus Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på engelsk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 30 (Ansøgning, s. 5; Ansøgning, s. 16) Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2011 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsen retter sig mod jobs i udviklingssektoren, herunder NGO er, statslige bistandsorganisationer, FN-organisationer og konsulentvirksomheder. Kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse giver kandidaterne akademisk viden og praktiske færdigheder, så de bliver i stand til at udvikle og anvende en tværfaglig tilgang til konflikthåndtering og miljøforståelse i en udviklingskontekst. Uddannelsens kandidater bliver i stand til at arbejde på tværs af faggrænser og være fortrolige med fagområder og kerneprincipper indenfor både samfunds- og naturvidenskab, sådan at de kan fungere som konsulenter, projektledere, policy analytikere, praktikere og mediatorer i forhold til forebyggelse, håndtering og bedring af situationer med længerevarende usikkerhed og ustabilitet. (Ansøgning, s. 34) 7

13 Uddannelsens kompetenceprofil Viden - Indsigt i, hvordan politiske, globale, miljømæssige, fødevaremæssige og sociale problemstillinger sammenkædes i kompleks miljø- og konfliktanalyse. - Viden om komparative og tværfaglige tilgange til konflikt- og miljøanalyse i relation til uddannelsens specifikke temaer, herunder klimaforandringer samt konfliktforståelse og håndtering - Teoretisk og praktisk viden om kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder med henblik på at producere, analysere og diskutere data i relation til den relevante litteratur på feltet. Færdigheder - Evnen til kritisk vurdering af tekster, der involverer miljøanalytisk, antropologisk og samfundsvidenskabelig teori og detaljerede empiriske studier. - Evnen til at gennemføre en reflekteret og kritisk analytisk vurdering af human- og miljømæssig sikkerhed - Evnen til at anvende både samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige tilgange til forståelsen af konflikt- og miljøanalyse og evnen til at kombinere disse i en aktuel kontekst - Evnen til at etablere et videnskabeligt argument eller en tese på et højt akademisk niveau og forholde sig kritisk til de indbyggede metodologiske og teoretiske forudsætninger - Evnen til at kommunikere forskningsresultater såvel i akademiske som ikke-akademiske sammenhænge, såvel mundtligt som skriftligt. - Evnen til at anvende kvalitative og kvantitative metoder i gennemførelsen af konkrete undersøgelser indenfor miljø- og konfliktanalyse Kompetencer - Evne til at producere ny viden om komplekse sammenhænge der påvirker miljø- og konfliktanalyse i en global kontekst - Kompetence til at indgå i tværfaglige internationale teams og arbejde projektorienteret, herunder designe projekter indenfor specifikke retningslinjer - En tværfaglig og løsningsorienteret tilgang, der er åben for nye ideer, teknikker, metoder og synspunkter. (Ansøgning, s. 37) 8

14 Uddannelsens struktur Tabel 1 (Ansøgning, s. 40) Universitetet skriver om uddannelsen, at ( ) uddannelsen er tværfaglig, idet den kombinerer et miljøanalytisk/naturvidenskabeligt og et konfliktanalytisk/antropologi-samfundsvidenskabeligt perspektiv. (Ansøgning, s. 19) Om uddannelsens struktur skriver universitetet: - De miljøanalytiske elementer vægter 20 ECTS i uddannelsen (Environmental Change and Ecosystems Management 10 ECTS samt Agro-Ecology, Food Systems and Food Security 10 ECTS) - De konfliktanalytiske elementer vægter tilsvarende 20 ECTS (Global Challenges, 10 ECTS, samt Conflict Dynamics and Management, 10 ECTS) - De tværgående elementer vægter 20 ECTS (Human Security: Core Concepts and Theories 10 ECTS samt Human Security Research Methods, 10 ECTS). - Afhængig af den studerendes valg og individuelle toning af uddannelsen kan de resterende 60 ECTS (Elective Subject, Internship og Thesis) have forskelligt fokus. (Ansøgning, s. 19) 9

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Universitetet skriver: Kandidater i miljø- og konfliktanalyse forventes at finde ansættelse inden for organisationer, konsulentvirksomheder og myndigheder, som administrerer og implementerer udviklingsbistand og nødhjælp. Der er tale om følgende typer aftagere: - Statslige bistandsorganisationer i donorlande (f. eks. Danida, Norad, og USAID); - NGO er (f. eks. Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, CARE, IBIS, MS, Oxfam), og forskellige humanitære og menneskerettighedsorganisationer; - Internationale organisationer, (f. eks. UNHCR, UNDP, UNICEF og Verdensbanken); - Konsulentvirksomheder (f. eks. COWI, Nordic Consulting Group, Carl Bro). - Statslige myndigheder i udviklingsbistandens modtagerlande såsom miljøministerier, fødevareministerier, konflikthåndteringsenheder. Det skal her bemærkes, at uddannelsen sigter mod at rekruttere studerende internationalt. Ud af 30 optagne studerende pr. år forventes ca. halvdelen at have udenlandsk baggrund, heraf nogle fra programsamarbejdslande, som kan opnå stipendier. På baggrund af erfaringer fra human security programmer i Japan og Canada, anser vi det for sandsynligt, at statslige myndigheder og bistandsorganisationer i modtagerlande vil være primære aftagere af denne gruppe studerende. (Ansøgning, s. 5f) Universitetet nævner følgende jobfunktioner som relevante for uddannelsens dimittender: - projekt/programledelse, - review og strategianalyse, - forhandling - policyudvikling, - analyse - evaluering - forskning (Ansøgning, s. 6) På baggrund af ovenstående vurderes det, at uddannelsens kompetenceprofil er tværfaglig og rettet mod en række forskellige og generelle jobfunktioner i en række aftagerorganisationer og virksomheder. Således vurderes det, at kompetenceprofilen er bred, og at jobfunktionerne, uddannelsen er rettet imod, ligeledes er brede og generelle. Det vurderes at være sandsynliggjort, at kompetenceprofilen retter sig mod de nævnte jobfunktioner og aftagerorganisationer, da jobfunktionerne relateres til de kompetencer, uddannelsens dimittender har efter endt uddannelse. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Universitetet har både i forbindelse med en ansøgning i 2008 og i forbindelse med denne ansøgning i 2010 være i kontakt med en række aftagere. Om ansøgningen i 2008 skriver universitetet, at de var i dialog med følgende aftagere: Udenrigsministeriet (UM), Dansk Erhvervsforsknings Akademi (DEA) og konsulentfirmaet Nordic Consulting Group (NCG). DEA bidrog blandt andet med en opfordring til at skærpe uddannelsens tværfaglige profil, UM bidrog dels med klare tilkendegivelser af aftagerbehovet og dels med ideer til modulernes konkrete indhold, og en konsulent fra NCG var midlertidigt ansat på universitetet som tovholder 10

16 på den daværende ansøgning og udviklingsprojekt. Den indledende konkretisering af uddannelsen tog således afsæt i konsulentens erfaringer fra branchen. Desuden var universitetet i dialog med Dansk Røde Kors, Verdensbanken, og International Union for Conservation of Nature i forbindelse med ansøgningen i (Ansøgning, s. 7) I forbindelse med denne ansøgning har følgende aftagere været involveret (Ansøgning, s. 7f): Statslige donororganisationer - Udenrigsministeriet/Danida, Anders Baltzer NGO er - Agriculture Development Denmark Asia, Marc Dumas-Johansen - Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid, Susanne Adelhardt Jensen - Dansk Røde Kors, Lene Christensen - CARE, Lisbeth Møller Konsulentfirmaer - COWI, Stig P. Christensen - Nordic Consulting Group, Christian Balslev-Olesen Internationale organisationer - Verdensbanken, Pia Peeters, Niels Holm-Nielsen Aftagerne dækker over statslige donororganisationer, NGO er, konsulentfirmaer og internationale organisationer. Disse aftagere repræsenterer de typer af aftagere, som uddannelsen retter sig imod, som nævnt ovenfor under Uddannelsens erhvervssigte. Universitetet har således involveret relevante aftagere. Tre af aftagerne, der har deltaget i udviklingen af uddannelsen var på ansøgningstidspunktet inviteret til at deltage i Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, og af høringssvaret fremgår det, at disse tre aftagere er indtrådt i aftagerpanelet og også vil indgå i uddannelsens følgegruppe. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 8) Universitetet skriver om kontakten med aftagerne: Aftagerne er blevet kontaktet med generelle spørgsmål vedr. hvordan de forholder sig til uddannelsens opbygning og indhold samt dens job- og kompetenceprofil (hvilke typer stillinger/projekter/opgaver organisationerne kan se behov for kandidaterne i). En del af aftagerne har sendt breve og s som er vedlagt som bilag og herudover har vi haft diskussioner og telefonsamtaler med flere. (Ansøgning, s. 8) I høringssvaret modtaget den 10. september 2010 uddyber universitet kontakten med aftagerne. Universitetet inddeler denne kontakt i tre faser: 1. Kontakt i forbindelse med ansøgningen i Forudgående kontakt i 2008/09 i forbindelse med denne ansøgning i Formalisering af dialogen i 2009/10 Kontakten i fase 2 havde en mere uformel karakter, og i høringssvaret har universitetet udspecificeret, hvordan dialogen i fase 1 og 3 er foregået, og hvilke kommentarer til anvendelse i udviklingen af uddannelsen, aftagerne er fremkommet med.(høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 3f) Universitetet inddeler kommentarerne fra denne dialog til to overordnede temaer: 1. Afgrænsning og skærpelse af uddannelsens fokus, herunder større vægt på naturvidenskabelige fagelementer og kompetencer 2. Praksisretning og samspil mellem teori og praksis 11

17 Angående udviklingen af uddannelsen på baggrund af dialogen inden for det første tema skriver universitetet blandt andet, at de miljøanalytiske kompetencer, færdigheder og vidensfelter er udfoldet i kompetenceprofilen og særligt i modulet Teori og grundbegreber. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 5) Angående udviklingen af uddannelsen på baggrund af dialogen inden for det andet tema skriver universitetet blandt andet, at man har udviklet uddannelsen på følgende punkter: Tilføjelse af en eksamensform til disciplinen Speciale for at styrke sammenhængen mellem specialet og det projektorienterede forløb på 3. semester og for at styrke muligheden for specialesamarbejder med aftagerorganisationer En øget praksisretning af modulet Teori og grundbegreber, så problembaserede læringstilgange anvendes i tilegnelsen af den teoretiske viden. Således vurderes det på baggrund af dokumentationsmaterialet og høringssvaret, at aftagerne her været involveret i udviklingen af uddannelsen, at aftagerne har forholdt sig til uddannelsens indhold og kompetenceprofil, og at aftagernes kommentarer er blevet anvendt i udviklingen fa uddannelsen. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Universitetet redegør for aftagernes vurdering af behovet for uddannelsens kompetenceprofil ved dels at henvise til et udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for dansk udviklingspolitik (Bilag, s ), dels ved at gengive nogle af aftagernes kommentarer fra bilaget s I Udenrigsministeriets udkast til en ny dansk udviklingspolitik fremgår det, at: Erfaringer viser, at samtænkte tilgange bidrager til mere effektive indsatser i skrøbelige stater. Danmark vil arbejde for styrket samtænkning af de danske diplomatiske, humanitære, bistandsmæssige og sikkerhedsmæssige indsatser. Dette omfatter f.eks. stærkere sammenhæng mellem humanitære indsatser og genopbygning efter konflikter samt bedre samtænkte indsatser inden for retssektoren og sikkerhedssektoren. (Bilag, s.101) Udenrigsministeriets udkast beskriver altså et behov for en samtænkt og tværfaglig tilgang til udviklingspolitikken. Det er således ud fra strategiudkastet sandsynliggjort, at der i fremtiden fra ministeriets synspunkt samlet set vil være interesse for en tværfaglig tilgang til udviklingspolitik. I høringssvaret modtaget den 10. september 2010 tilføjer Udenrigsministeriet, at ( ) en stor del af de personer, der er ansat i Udenrigsministeriet (og i NGO er) og ligeledes i internationale organisationer som sagsbehandlere og som rådgivere skal mestre alle aspekterne vedrørende human security individuelt. Ligeledes med hensyn til samtænkningen af de danske diplomatiske, humanitære, bistandsmæssige og sikkerhedsmæssige indsatser, kræver det at sagsbehandlere i Udenrigsministeriet, på ambassader og eventuelle rådgivere som person er i stand til at implementere en tværfaglig og samtænkt tilgang til humanitære indsatser og genopbygning efter konflikter, samt bedre samtænkte indsatser inden for retssektoren og sikkerhedssektoren. Man vil let komme til at gå galt i byen, hvis man gennemfører samtænkte fredsskabende indsatser uden at kende til alle aspekter som individ. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 10) Om Udenrigsministeriets betydning som aftager skriver universitetet, at Arbejdskraftbehovet i udviklingssektoren varierer meget afhængigt af størrelsen og karakteren af de økonomiske midler, som tilgår sektoren via udviklingsbistanden. Det er derfor helt afgørende, at uddannelsen i miljø- og konfliktanalyse er i tråd med Udenrigsministeriets og de store internationale donororganisationers strategier, idet disse har væsentlig indflydelse på, hvilken arbejdskraft både donororganisationerne, NGO erne og modtagerlandenes administrationer vil efterspørge fremadrettet. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 9) 12

18 De inddragede aftageres udtrykte behov for uddannelsen kan sammenfattes i følgende tabel: Tabel 2 Aftager Behov for tværfaglig tilgang Forventet behov for dimittender fra uddannelsen Agricultural Development Denmark Asia CARE Danmark COWI Dansk Røde Kors Kandidaterne vil kunne arbejde mange steder, dog primært i udlandet. Der vil dog sandsynligvis være stærk konkurrence fra andre profiler. Men typiske jobs kunne være projektkoordinator, projektudvikling, konsulent, projektmedarbejde, rådgiver etc. hos NGOer, Danida, Norad, WB, FN, konsulentfirmaer etc. Der er dog ikke så mange jobs der i øjeblikket og de kræver alle en del erfaring inden de ansætter folk. Emnet er uden tvivl særdeles relevant for u-landsbranchen, og den tværfaglige vinkel er interessant. Vi har gennemgået uddannelsesbeskrivelsen og finder den nye uddannelse både interessant og relevant. Vi kan bekræfte, at en række af de fagområder, som den nye uddannelse beskæftiger sig med, ligger inden for COWI s ydelsesområder. ( ) De kompetencer, som kandidater forventes at erhverve sig med den nye uddannelse, vil især være relevante i forbindelse med opgaver vedørende klimaog miljørådgivning internationalt. Sammenfletningen af naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange styrker forståelsen af komplekse problemstillinger. ( ) For Røde Kors-bevægelsen, som hjælper og beskytter mennesker i konflikt, er uddannelsen yderst relevant ( ) Der er brug for en uddannelse som kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse, der stiller skarpt på kompleksiteten i konflikter og analyserer og reagerer på sammenhænge Mange NGO'er efterspørger typisk folk inden for kommunikation og fundraising. I de senere år har udbuddet af jobs i u- landsorganisationerne været faldende. Det skyldes primært, at Mellemfolkeligt Samvirkes personaleprogram stort set er lukket ned. Det samme gælder for Ibis og flere andre danske NGO er. Tendensen i branchen generelt er, at man rekrutterer lokalt personale i de lande, man arbejder i. Det giver jo god mening at støtte de lokale arbejdsmarkeder, men til gengæld betyder det, at der er brug for færre danskere. Når vi i CARE Danmark slår et job op får vi 300 ansøgninger. For 15 år siden fik vi i bedste fald 10 ansøgninger

19 Mellemfolkeligt Samvirke Nordic Consulting Group Udenrigsministeriet The World Bank (1) (Disaster Risk Management) mellem konflikt-dynamikker. There are currently no academic coruses that focus on human securtiy despite the fast that there is a great need for looking at the complexity of factors and processes that are behind many conflicts in the 21 st century. Både blandt bistandsfolk og blandt forskere er der brug for en mere systematisk og strategisk viden og kapacitet på området. Der er ikke mindst brug for betydelig mere tværfaglig indsigt i forhold til en mere traditionel faglig opdeling og tilgang til udviklingsforståelse og praktik. Den nye masteruddannelse i human security er et godt bud på det, som savnes. Der er stærkt brug for en uddannelse som den skitserede uddannelse ( ) med kandidater, der kan analysere human sikkerhed relateret til konflikter, miljøog klimaforandringer. As disaster risk management specialists we work across sectors with the interface between environmental, cultural, and societal conditions which have influence on people's security and development possibilities in situations where people live at risk to the impacts of climate change and natural disaster. For our project management we hire people with academic knowledge and practical skills for cross-disciplinary approaches covering these areas. We are ( ) keen to be considering candidates from the master s degree from Human Security for future postings within MS Action Aid Denmark. NCG forventer at den øgede danske og globale opmærksomhed omkring sammenhængen mellem konflikt, klima og human security, som allerede er slået igennem i de typer af konsulentopgaver som udbydes af Danida, EU, FN, Verdensbanken og NGO er i fremtiden vil medføre et voksende marked for konsulenter med den faglige baggrund, som master i human security tilbyder. De uddannede kandidater vil kunne finde ansættelse i et bredt omfang af virksomheder, organisationer, danske og udenlandske statslige organisationer samt multilaterale organisationer, hvor de kan anvendes som generalister, specialister, konsulenter, analytikere og implementerende rådgivere. This group of professionals has been expanding rapidly over the last 3 years and will likely continue to do so in order for the World Bank to meet a growing demand from our clients for advice and financing for disaster risk management. Over the last decade an average 14 percent of the World Bank s portfolio has been for disaster risk management related projects. ( ) Candidates with academic backgrounds that have trained them to grasp the complexity involved in crisis and human security analysis and to engage in multidisciplinary discussions of direct relevance to conceptualizing and managing large-scale crisis, would be competitive to fill positions in this area of work with the World Bank. ( ) Increasingly we look for people with this type of cross disciplinary backgrounds when we hire consultants and staff. ( ) I am therefore certain that candidates produced under the proposed Master s Degree 14

20 The World Bank (2) (Social Development) ( ) the focus of the course on human development and climate change caused by conflicts and its effects is highly relevant. in Human Security at Aarhus University would match a growing demand from international development institutions, such as the World Bank, for professionals with cross dsciplinary knowledge to work in areas like disaster risk management and with fragile tates. Increasingly we look for people with this type of cross disciplinary backgrounds wen we hire consultants and staff. Candidates would compete for entry level employment with generalist social scientist. ( )The World Bank social development work is typically done in multidisciplinary teams. With some years of prior experience and field-based local knowledge, a human security focus would be relevant to such teams. Uddrag fra aftagernes tilkendegivelser i bilagene, s , udført af ACE Denmark Disse aftagere har forholdt sig konkret til uddannelsens indhold og kompetenceprofil. Aftagernes tilbagemeldinger viser således en overvejende positiv vurdering af behovet for de kompetencer der er nævnt i uddannelsens kompetenceprofil. Udenrigsministeriets tilbagemelding peger på, at disse tværfaglige kompetencer skal besiddes på individuelt niveau. Det vurderes således ud fra ansøgningen og høringssvaret, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at der ifølge relevante aftagere er et behov for uddannelsens tværfaglige, sammenhængsorienterede kompetenceprofil i aftagervirksomhederne og -organisationerne på det arbejdsmarked, uddannelsen retter sig imod. Beslægtede uddannelser Universitetet skriver, at der ikke udbydes beslægtede uddannelser i Danmark, og nævner derfor følgende internationale uddannelser inden for feltet human security : - Human Security certificate programme, The Fletcher School, Tufts University, USA - Human Security and Peacebuilding, Royal Roads University, Canada Universitetet skriver om uddannelserne: Begge disse uddannelser er efter-/videreuddannelsesprogrammer (svarende til danske masteruddannelser), som typisk frekventeres af personer, som allerede er ansat i branchen enten i statslige ikke ikke-statslige udviklingsorganisationer. (Ansøgning, s. 9) - International Post-Graduate Program in Human Security, Tohoku University, Japan - Graduate programme in Human Security, University of Tokyo, Japan Universitetet skriver om uddannelserne: Der er i begge tilfælde tale om forholdsvis nystartede programmer med et lille optag. Med dette forbehold fordeler kandidaterne fra de to japanske programmer sig på to jobprofiler: (1) Internationale studerende, som finder ansættelse i regeringer eller NGO er i deres hjemlande, og (2) japanske studerende som enten inder ansættelse inden for (a) udviklingssektoren, (b) multinationale virksomheder eller (c) forskning/tænketanke o. lign. (Ansøgning, s. 10) - Master in Human Security, Coventry University, Storbritannien. Universitetet skriver om uddannelsen: Det har ikke været muligt at få oplysninger vedr. kandidaterne i Human Security fra Coventry University. (Ansøgning, s. 10) Om udbuddet af beslægtede uddannelser skriver universitetet: Globalt set vurderer vi, at uddannelsesudbuddet er meget lille i forhold til branchens nuværende og i særdeleshed kommende behov. Især kombinati- 15

21 onen af samfunds- og naturvidenskabelige kompetencer i uddannelsens profil gør uddannelsen internationalt unik. Vi vurderer således, at der ikke blot nationalt men også internationalt er et udækket behov for egentlige kandidatuddannelser (dvs. ikke efter-/videreuddannelses-programmer) med et fokuseret miljø- og konfliktperspektiv, som Aarhus Universitet i kraft af de stærke kompetencer inden for miljøforskning samt antropologisk og politologisk udviklingsforskning vil kunne dække. (Ansøgning, s. 10) ACE Denmark vurderer dog, at kandidatuddannelsen i antropologi og etnografi ved samme institution er at regne som en beslægtet uddannelse, derunder især kandidatuddannelsens specialiseringslinje Global Studies and Development, der er engelsksproget. Om kandidatuddannelsens specialiseringslinje Global Studies and Development skriver universitetet: The master s programme enables you to translate between different disciplines and cultural contexts. Theoretical discussions of development in a global perspective is combined with concrete empirical examples, and the training gives you the tools to analyse, reflect and evaluate current issues and recent theoretical developments. As a candidate you will be able to analyse development and conflict-related problems in their concrete historical and social contexts and you will be able to independently bring your scientific insight into use in the solution of concrete problems. (Supplerende dokumentation modtaget 19. august 2010; Universitetet skriver i den supplerende dokumentation, at: ( ) Global Studies and Development er en etfaglig, antropologisk uddannelse, som går i dybden med antropologisk teori og metode og undersøger globalisering og udvikling fra et antropologisk perspektiv (Supplerende dokumentation modtaget 19. august 2010) Om forskellene mellem de to uddannelser skriver universitetet: Som beskrevet i ansøgningen om kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse er denne ikke en etfaglig, antropologisk uddannelse, men en tværfaglig uddannelse, som vægter samfundsfaglige, humanvidenskabelige, naturvidenskabelige og jordbrugsvidenskabelige tilgange til human security. Dette afspejles blandt andet i det forhold, at miljø- og fødevareaspektet står centralt i kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse, mens det ikke behandles på linjen i Global Studies and Development. Den primære forskel i fokus mellem kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse og kandidatspecialiseringen i Global Studies and Development er således de miljøanalytiske fagelementer taget fra det naturvidenskabelige fagområde, der indgår i kandidatuddannelsen i miljø og konfliktanalyse med tilsammen 20 ECTS (se s. 9 i akkrediteringsrapporten) og det deraf tværfaglige fokus, uddannelsens kompetenceprofil består af. De naturvidenskabelige elementer indgår som en central del af uddannelsens kompetenceprofil, og uddannelsens fagområde er kendetegnet ved inddragelsen af både samfundsvidenskabelige, antropologiske og naturvidenskabelige tilgange og teorier. (Studieordning, Ansøgning, s. 37) Det vurderes således, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Universitetet beskriver uddannelsen som værende tværfaglig med hovedvægt inden for samfundsvidenskab og antropologi (Ansøgning, s. 34), og ovenfor er det beskrevet, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Universitetet skriver desuden, at der ikke udbydes beslægtede uddannelser i Danmark. (Ansøgning, s. 9) ACE Denmark vurderer dog, at andre samfundsvidenskabelige eller antropologiske uddannelser, der retter sig mod hele eller dele af det samme internationale arbejdsmarked som kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse, kan inddrages i en sammenlignende redegørelse for arbejdsmarkedssituationen for uddannelser, der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet. Det bemærkes dog, at idet uddannelsen forventer at optage 16

22 udenlandske studerende, der antageligt vil søge ansættelse på et udenlandsk arbejdsmarked, vil en sådan sammenligning være forbundet med en vis usikkerhed. Eksempler på uddannelser, der retter sig mod hele eller dele af det samme arbejdsmarked som kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse, og derfor er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, vurderes at være følgende: - Kandidatuddannelserne i antropologi/etnografi (AU og KU) - Kandidatuddannelserne i statskundskab/forvaltning (AU, KU, SDU, RUC og AAU)) - Kandidatuddannelsen i internationale udviklingsstudier (RUC) Beskæftigelsessituationen for disse uddannelser de seneste tre år i UBST s beskæftigelsesstatistikker er som følger: Tabel 3 Uddannelse/År/Ledighed Antropologi/Etnografi* 14 % 11 % 11 % Statskundskab/Forvaltning* 7 % 5 % 4 % Internationale udviklingsstudier 13 % 12 % 9 % I alt på landsplan, samfundsvidenskab 6 % 4 % 3 % UBST s beskæftigelsesstatistikker, nyuddannedes beskæftigelse 4-19 måneder efter endt uddannelse ( * Ledighedstallet er gennemsnittet på landsplan Det vurderes på denne baggrund, at ledigheden for dimittender fra uddannelser, der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, er højere end gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. Dog bemærkes det, at uddannelsens forventede optag af udenlandske studerende, der antageligt vil søge ansættelse på et udenlandsk arbejdsmarked, gør, at sammenligningen er forbundet med en vis usikkerhed. I høringssvaret modtaget den 10. september 2010 skriver universitetet, at de tre nævnte uddannelser ikke er beslægtede, blandt andet ( ) idet det integrerede tværfaglige fokus på miljø- og konfliktanalyse i udviklingssammenhæng er unikt. (Høringssvar modtaget den 10. september 2010, s. 17) ACE Denmark vurderer på baggrund af høringssvaret og på baggrund af redegørelsen ovenfor angående beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler (afsnittet Beslægtede uddannelser ), at kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse adskiller sig fra de nævnte beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. ACE Denmark fastholder dog, at de tre ovenfor nævnte uddannelser og kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse er beslægtede, hvad angår uddannelsernes erhvervssigte, idet uddannelserne retter sig helt eller delvist mod samme internationale arbejdsmarked, og at de således kan indgå i en redegørelse for arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser. Således vurderes det på baggrund af dokumentationsmaterialet og høringssvaret, at arbejdsmarkedssituationen for uddannelser, der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, kun i nogen grad sandsynliggør, at der er behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Denne vurdering er foretaget på baggrund af, at det vurderes, at arbejdsmarkedssituationen for andre uddannelser, der er beslægtede, hvad angår erhvervssigtet, kun i nogen grad sandsynliggør, at der er behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. 17

23 Det vurderes desuden, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, at relevante aftagere har været involveret i udviklingen af uddannelsen, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at relevante aftagere har et behov for uddannelsens kompetenceprofil, og at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgning, s Ansøgning, s. 34 Studieordning, Ansøgning, s. 37 Bilag 1.1: Aftagerudtalelser (Ansøgning, s ) Bilag 1.2: Danidas strategi for dansk udenrigspolitik (Ansøgning, s ) Supplerende dokumentation modtaget 19. august 2010 Høringssvar modtaget den 10. september 2010 Beskrivelse af kandidatuddannelsen i antropologi, specialiseringslinjen Global Studies and Development: UBST s beskæftigelsesstatistikker: Kurser på kandidatuddannelsen i internationale udviklingsstudier: 18

24 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er et tværfagligt samarbejde mellem følgende institutter og fakulteter, der alle hører under Aarhus Universitet: - Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (AAL) - Institut for Statskundskab - Biologisk Institut - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) - Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Universitetet beskriver sammenhængen mellem fagelementer, VIP er og forskningsområder i følgende tabel: Tabel 4 19

25 (Ansøgning, s. 14) På baggrund af ovenstående oversigt og universitetets redegørelse for forskningsområderne vurderes det sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet skriver om forskningsområdernes samvirke med praksis: DJF og DMU er forskningsinstitutioner der bedriver rekvireret forskning og myndighedsbetjening. Forskningsmiljøerne ved både Biologisk Institut og Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik har ligeledes praksis-orienteret karakter såsom participatorisk forskning og kapacitetsopbygning igennem flere større ENRECA projekter. (Ansøgning, s. 15) Således vurderes det, at forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Den overordnede tilrettelæggelse og koordination af uddannelsen varetages af studieleder og studienævn på AAL. Gruppen af tilrettelæggere består desuden af: - Seniorforsker Jørgen Axelsen (DMU) - Lektor Finn Borchsenius (Biologi) - Lektor Nils Ole Bubandt (Antropologi) - Ekstern lektor Frands Dolberg (Ulandslære) - Studieleder Helle Juel Jensen (AAL) - Lektor Lotte Meinert (Antropologi) - Seniorforsker Anne-Mette Lykke (DMU) - Institutleder Bjarke Paarup-Laursen (Antropologi) - Lektor og fagleder Jens Seeberg (Antropologi) - Seniorforsker Mette Vaarst (DJF) (Ansøgning,s. 15) Disse tilrettelæggeres publikationer fremgår af ansøgningens bilag (s ) og links fra ansøgningen (s. 15). Tilrettelæggernes publikationer i bilaget (s ) er udelukkende opgjort for emner, inden for de fagområder, der er relateret til uddannelsen. Af opgørelserne over publikationerne, der dækker de tre seneste år, fremgår det, at VIP erne er aktive forskere. På baggrund af universitetets redegørelse og publikationslisterne for VIP erne, vurderes det således, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, og at disse VIP er er aktive forskere. Uddannelsens VIP er Universitetet skriver om antallet af VIP på uddannelsen, at: Som del af det nye satsningsområde Human Security, er der ved AAL i foråret 2010 opslået et adjunktur til besættelse 1. August Og videre samme sted: ( ) vi forventer, at forholdet imellem fastansatte VIP og D-VIP vil være 10/1. (Ansøgning,s. 16) 20

26 Dernæst redegøres for VIP erne, der er tilknyttet undervisningen. Denne redegørelse viser, at der vil være ca. 20 VIP er tilknyttet uddannelsen over for et forventet optag på omkring 30 studerende årligt. (Ansøgning,s. 16f). På baggrund af denne redegørelse vurderes det, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Universitetet skriver om uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø: Geografisk vil uddannelsen udbydes på Aarhus Universitets centrale campus. Tre af de deltagende forskningsmiljøer bag uddannelsen ligger i umiddelbar tilknytning til denne campus. De to øvrige forskningsmiljøer bag uddannelsen er hjemmehørende i henholdsvis Silkeborg og Foulum. Dog har begge etableret sig på campus i Århus og udbyder undervisning her. Uddannelsen vil involvere ekskursioner og undervisning på DMU i Silkeborg og DJF i Foulum. Uddannelsen vil være elektronisk understøttet af en selvstændig hjemmeside samt af konference- og -systemet First Class, hvortil alle undervisere og studerende vil have adgang. (Ansøgning, s. 18) Væsentlige dele af uddannelsen udbydes således på det for uddannelsen centrale campus i Århus, suppleret med ekskursioner til og undervisning på de øvrige campusser i Silkeborg og Foulum, hvor de resterende forskningsmiljøer befinder sig. Desuden befinder forskerne fra forskningsmiljøerne hjemmehørende på campusserne i Silkeborg og Foulum sig også på campus i Århus i forbindelse med undervisning. Således vurderes det sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet redegør for forskningsmiljøet, der er knyttet til uddannelsen gennem en oversigt over de af forskernes publikationer, der er knyttet til uddannelsens fagområde, miljø og konfliktanalyse. (Bilag 2.1) Denne oversigt dækker således de publikationer, der er direkte knyttet til uddannelsens fagområde, hvorfor forskernes individuelle publikationstal kan være højere end oversigtens opgørelse viser. I årene har forskningsmiljøet i alt udgivet: Tabel 5 Publikationstype/Antal I alt Artikler, peer-reviewed 119 Artikler 6 Letter 1 Review 3 Videnskabelig anmeldelse 5 Videnskabelig bog/antologi 10 Videnskabelig Rapport 9 Bidrag til videnskabelig bog/antologi 24 Bidrag til videnskabelig rapport 2 Konferenceartikel, peer-reviewed 5 Konferenceartikel 13 Opgørelse udført af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.1 For de peer-reviewede artikler inden for fagområdet fordeler publikationstallene for de i uddannelsen involverede forskere for årene 2007, 2008 og 2009 sig således: Tabel 6 Publikationstype/År og i alt I alt Artikler, peer-reviewed Opgørelse udført af ACE Denmark på baggrund af bilag

27 Publikationstallene for peer-reviewede artikler inden for fagområdet for de i uddannelsen involverede forskere for årene fordelt på forskningsmiljøer ser således ud: Tabel 7 Forskningsmiljø/Antal personer/antal artikler Personer Peer-reviewede artikler Afdeling for Antropologi og Etnografi (AAL) 5 13 Afdeling for Terrestrisk Økologi (DMU) 2 5* Centre For Tropical Ecosystems Research 1 0 Institut for Statskundskab 3 3 Økoinformatik og Biodiversitet, Biologisk Institut 5 72* Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 4 27 Opgørelse udført af ACE Denmark på baggrund af bilag 2.1 * Én publikation er i Bilag 2.1 optalt under begge forskningsenheder De centrale forskningsmiljøer bag uddannelsen er som nævnt ovenfor: - Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (AAL) - Institut for Statskundskab - Biologisk Institut - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) - Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Opgørelsen dækker udelukkende publikationer direkte relateret til fagområdet miljø- og konfliktanalyse. Det fremgår desuden, at universitetet har planlagt at ansætte en VIP inden for forskningsområdet. Universitetet skriver: Derudover forventer Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik at ansætte en VIP med speciale i Human Security, der vil have uddannelsen som sit hovedansvar. Vedkommende vil have det som én af sine hovedopgaver at sikre en integration af de forskellige fagelementer i uddannelsen. (Ansøgning, s. 18) På baggrund af universitetets redegørelse vurderes det, at det er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.1: Publikationsoversigt (Ansøgning, s ) Bilag 2.3: CV er for uddannelsens tilrettelæggere (Ansøgning, s ) 22

28 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Universitetet ansøger om den danske titel cand.soc. i miljø- og konfliktanalyse og den engelske titel Master of Social Sciences in Human Security. Uddannelsen søges godkendt i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 06/05/2004, 42. I den gældende uddannelsesbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 814 af 29/06/10, der trådte i kraft efter ansøgningstidspunktet, er denne titelparagraf at finde under 18 og Bilag 1, punkt 3.11 angående kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc.). Bilag 1, punkt 3.11 punkt fastsætter blandt andet, at: - Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på virke i privat og offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser. - I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke. Universitetets begrundelse for valget af cand.soc.-titlen lyder: Uddannelsen er tværfaglig med hovedvægt inden for samfundsvidenskab og antropologi. 40 ECTS af uddannelsens metodiske og teoretiske kernefag er således samfundsvidenskabelige/antropologiske (konfliktanalyse, globalisering, kernebegreber, metode). (Ansøgning, s. 34) Vægtningen af alle fagområderne på uddannelsen opstiller universitetet på følgende vis: - De miljøanalytiske elementer vægter 20 ECTS i uddannelsen (Environmental Change and Ecosystems Management 10 ECTS samt Agro-Ecology, Food Systems and Food Security 10 ECTS) - De konfliktanalytiske elementer vægter tilsvarende 20 ECTS (Global Challenges, 10 ECTS, samt Conflict Dynamics and Management, 10 ECTS) - De tværgående elementer vægter 20 ECTS (Human Security: Core Concepts and Theories 10 ECTS samt Human Security Research Methods, 10 ECTS). - Afhængig af den studerendes valg og individuelle toning af uddannelsen kan de resterende 60 ECTS (Elective Subject, Internship og Thesis) have forskelligt fokus. (Ansøgning, s. 19) Om relationen mellem den danske og den engelske titel skriver universitetet: Uddannelsens tværfaglige, komparative tilgang, som står fremtrædende i uddannelsens kompetenceprofil, har den engelske betegnelse human security. Betegnelsen understreger den faglige tilgangs fokus på flerheden af faktorer, der påvirker menneskets sikkerhed og livsmuligheder. Vi har valgt at anvende betegnelsen Human Security i uddannelsens engelske navn dels for at markere uddannelsens faglige indhold og forskningsmæssige dækning og dels for at synliggøre overfor det internationale aftagerfelt, hvilket arbejdsmarked kandidatprofilen retter sig imod. Fordi en tilsvarende betegnelse ikke findes på dansk (hvor menneskelig/human sikkerhed i højere grad 23

29 konnoteres med fysiske, sikkerhedsmæssige foranstaltninger) har vi valgt en dansk titel, som ikke er en direkte oversættelse af den engelske. (Ansøgning, s. 19) Kompetenceprofilen, der er gengivet på s. 9 i akkrediteringsrapporten, har altså et tværfagligt fokus med elementer af fagområdet human security, der på dansk sammenfattes til miljø- og konfliktanalyse. På baggrund af ovenstående redegørelse, kompetenceprofilen og de enkelte fagelementer vurderes det, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn, idet uddannelsen er tværfaglig med et samfundsvidenskabeligt fokus og indeholder elementer af både miljø- og konfliktanalyse, der vægtes ligeligt på uddannelsen. Niveau Uddannelsens kompetenceprofil kan findes på s. 9 i akkrediteringsrapporten. Universitetet redegør for sammenhængen mellem kompetenceprofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser i følgende skema: Tabel 8 24

30 (Ansøgning, s. 19f) Kompetenceprofilen indeholder altså viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau, som for eksempel: - Viden om komparative og tværfaglige tilgange til human og miljømæssig sikkerhed i relation til uddannelsens specifikke temaer - Evnen til kritisk vurdering af tekster, der involverer miljøanalytisk, antropologisk og samfundsvidenskabelig teori og detaljerede empiriske studier - Kan indgå i tværfaglige internationale teams og arbejde projektorienteret, herunder designe projekter/programmer indenfor specifikke retningslinjer På baggrund af ovenstående skema, kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen vurderes det således, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Studieordning Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser 25

31 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangsgrundlaget til optagelse på uddannelsen er: ( ) en bestået bacheloruddannelse med minimum 90 ECTS indenfor enten samfundsfag (f. eks. antropologi, statskundskab, sociologi) eller miljørelaterede studier (f. eks. geografi, jordbrugsvidenskab, biologi). (Ansøgning, s. 21) Universitetet skriver: Denne variation i rekrutteringen fordrer en særlig opmærksomhed på de studerendes faglige progression og faglige integration på uddannelsen. Dette tages der højde for i uddannelsens tilrettelæggelse, idet der, især på uddannelsens første del, udbydes en række discipliner, der sikrer at studerende fra forskellig baggrund tilegner sig en fælles forståelse af teorier, begreber og perspektiver, der er karakteristiske for Human Security feltet. De studerende bringer deres grundfaglighed aktivt ind i undervisningen og bringer den i anvendelse i tværfaglige arbejdsgrupper og gensidig studenterundervisning. (Ansøgning, s. 21) Adgangsgrundlaget til optagelse på uddannelsen er en bacheloruddannelse inden for samfundsfag eller miljørelaterede studier. Som det fremgår af kompetenceprofilen, er kandidatuddannelsen i miljø- og konfliktanalyse en tværfaglig uddannelse bestående af samfundsfaglige, konfliktrelaterede fagområder og naturvidenskabelige, miljørelaterede fagområder. Uddannelsens fagelementer består af en indføring i, anvendelse af og kritisk vurdering af teorierne og metoderne inden for fagområdet human security/miljø- og konfliktanalyse. Disse teorier og metoder indgår ikke i særlig grad i de bacheloruddannelser, man kan søge optagelse på uddannelsen på baggrund af. Uddannelsens fagelementer dækker både samfundsfaglige og naturvidenskabelige/miljørelaterede fagområder gennem den fælles introduktion af human security-fagområdet for alle studerende. Det vurderes således, at adgangsgrundlaget er tilpasset uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Universitetet beskriver uddannelsens struktur i følgende skema fra ansøgningens s. 22: Tabel 9 26

32 I skemaet betegner blå fagelementer det teoretiske modul, de grønne fagelementer betegner det metodiske modul, og de orange fagelementer betegner den tematiske og regionale specialisering. Gul betegner specialet. (Ansøgning, s. 22f) Universitetet beskriver det teoretiske modul således: Modulet introducerer de studerende til de centrale teorier og begreber indenfor uddannelsen og sætter de studerende i stand til at anvende disse i konkrete sammenhænge igennem empirisk forankrede undervisningsforløb. Der lægges vægt på at etablere en grundlagsforståelse for at kunne agere i en kompleks situation, hvor politiske, globale, miljømæssige, fødevaremæssige og sociale problemstillinger er flettet sammen. (Ansøgning, s. 22) Det metodiske modul skal give de studerende de metodiske kompetencer til at lave egne undersøgelser og give de studerende praktiske erfaringer med human security-fagområdet. Modulet består af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder og redskaber til konfliktløsning og mediering. (Ansøgning, s. 23) Den tematiske og regionale specialisering samt specialet muliggør, at den studerende specialiserer sig individuelt. (Ansøgning, s. 23) Universitetet skriver om progressionen: For det første bevæger uddannelsen sig fra det teoretiske overblik til specifikke problemfelter og videre til konkret applicering af det lærte i de projektorienterede forløb, hvorefter denne læringsmæssige bevægelse sammenfattes i specialet. For det andet understøtter uddannelsen den enkelte studerendes mulighed for at kombinere sine kompetencer fra bacheloruddannelsens grundfag med kandidatuddannelsens tværfaglige perspektiv. For det tredje tilegner de studerende sig et integreret perspektiv og lærer at anvende en Human Security tilgang i praksis i kraft af deltagelse i projektarbejde med konkrete eksempler på konflikter og kriser, som udgør et vigtigt element i uddannelsen (Ansøgning, s. 23f) Da uddannelsen er således er struktureret på en sådan måde, at den studerende først stifter bekendtskab med teorierne inden for fagområdet og lærer at anvende disse teorier praksis, dernæst lærer konkrete metoder til anvendelse på konkrete problemstillinger inden for fagområdet, og til sidst specialiserer sig inden for en given gren af fagområdet, vurderes det, at der er en faglig progression fra første til sidste semester på uddannelsen. Universitetet har redegjort for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil i et skema, der her gengives i uddrag: Tabel 10 27

33 (Ansøgning, s. 24f) Som det er eksemplificeret ovenfor, er flere af kompetenceprofilens punkter understøttet af flere af fagelementernes læringsmål (f. eks. punkterne 2, 3 og 4). Andre af kompetenceprofilens punkter er kun understøttet af et enkelt fagelements læringsmål: Punkt 8 er understøttet af det afsluttende speciale, og punkterne 9 og 11 er understøttet af fagelementet Projektorienteret forløb/internship, der er placeret på 3. semester og er normeret til 20 ECTS-point. Formålet med dette fagelement er, at den studerende efter fagelementets afslutning - er i stand til klart at identificere og formidle projektets overordnede problemstilling, den teoretiske baggrund og de centrale analytiske begreber - viser færdighed i anvendelsen af relevante metoder og teknikker til indsamling og analyse af data i forhold til den relevante problemstilling. - er i stand til at udpege analytiske temaer i materialet. - er i stand til at diskutere og reflektere over den metodiske tilgang. - er i stand til at formidle projektets resultater til et relevant publikum (Ansøgning, s. 49) Om undervisningsformen i fagelementet Projektorienteret forløb/internship skrives det blandt andet, at: Den studerendes opgave under opholdet skal indeholde væsentlige undersøgelses-, analyse- og afrapporteringselementer. Generelt vil praktikophold være bundet til specifikke research- eller udviklingsprogrammer, der planlægges, udføres og/eller vurderes i samarbejde med værtsinstitutionen, virksomhed eller organisation. (Ansøgning, s. 49) Det vurderes på baggrund af dette, at læringsmålet understøtter kompetenceprofilens punkt 9, idet den studerende efter fagelementets afslutning er i stand til at formidle projektets resultater til et relevant publikum. Således vurderes det på baggrund af studieordningen og ovenstående redegørelse, at det er sandsynliggjort, at der er en sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer På uddannelsen anvendes følgende prøveformer: - Fri skriftlig hjemmeopgave - Skriftlige øvelser + fri hjemmeopgave - Fri skriftlig + mundtlig prøve (Specialet) - Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig indlevering - Bunden skriftlig opgave Universitetet skriver om valget af prøveformer, at: - De frie, skriftlige prøver anvendes til at udprøve de studerendes evner til 28