Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet"

Transkript

1 Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Ved Rune Langhoff Juli 2013

2 Delrapport # 2 Råstofaktiviteter i Grønland: Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet ved Rune Langhoff Publiceret af Inuit Circumpolar Council (ICC), Grønland, P.O. Box 204, 3900 Nuuk. Telefon: WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV Telefon: Projekt Delrapport # 2 indgår i projektet Promoting public consultation and participation in the industrial development in Greenland, der afvikles i perioden og har modtaget finansiel støtte fra Villum Fonden ved bevilling VKR Tidligere delrapporter Delrapport # 1: En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling ved Mads Fægteborg Konsulenter Mette Frost, WWF & Steen Jeppson, Mads Fægteborg, Ababsi Lyberth og Parnuna Egede, ICC Grønland Forfatteren Rune Langhoff er født i 1983 og er uddannet journalist. Han har tidligere været redaktør på KNRs Radioaviisi og reporter på Sermitsiaq.AG. Telefon: Fotos mv.: Rune Langhoff, med mindre andet er angivet. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidebillede: Ababsi Lyberth. Rapporten kan frit downloades på følgende hjemmesider ICC Grønland: WWF: ISBN

3 Indhold Projektsamarbejde... 4 Forord: Forandring i fælles forståelse... 5 Grønlandsk minehistorie et kort rids... 6 Aktuelle råstofprojekter... 8 Mineraler... 8 Olie og gas... 8 Mineralprojekter i et fremskredent efterforskningsstadie... 9 Hvorfor borgerinddragelse og høringer? Rammerne for offentlig debat Den umiddelbare fremtid Jernprojekt ved Isukasia (Isua) Sjældne jordarter- og uranprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeld) Eudialyt- og sjældne jordarter-projekt i Killavaat Alannguat (Kringlerne) Zink- og blyprojekt ved Citronen Fjord Rubin- og safirprojekt ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Differentiering af projekter Borgerinddragelse og høringsprocesser Cairn Energys olie- og gasefterforskning Alcoas aluminiumssmelter London Minings jernprojekt Første borgermøde Andet borgermøde Tredje borgermøde Fjerde borgermøde Evaluering af høringerne Borgerinddragelse og høringer ved øvrige fremskredne projekter Sammenfatning Efterord English abstract

4 Projektsamarbejde Inuit Circumpolar Council (ICC) Grønland og WWF Verdensnaturfonden har indgået et projektsamarbejde og har modtaget en bevilling fra Villum Fonden til at arbejde med råstofaktiviteter og inddragelse af offentligheden i Grønland. Projektet løber over en toårig periode fra september 2012 til september Projektets formål er at fremme debatten og inddragelsen af offentligheden i beslutningsprocesser om råstofaktiviteter i Grønland. Projektet er sammensat af tre hovedelementer, der understøtter dette formål: 1. Indhente viden om råstofaktiviteter og udvikle anbefalinger for industriel udvikling i Grønland med fokus på borgerinddragelse. 2. Oplyse og kommunikere konklusioner og anbefalinger til beslutningstagere, centrale aktører og offentligheden generelt. 3. Opbygge kapacitet hos ICC Grønland og WWF Verdensnaturfonden til at deltage i konkrete høringsprocesser vedr. lovgivning og konkrete projekter vedr. råstofudvinding. Med bevillingen får ICC Grønland og WWF mulighed for at arbejde målrettet med nogle af de problemstillinger, der knytter sig til råstofaktiviteter, herunder konsekvenserne af aktiviteterne for natur, miljø og samfund. ICC Grønland og WWF mener, at sunde samfund bør baseres på sunde økonomier, hvor sociale, sundhedsmæssige, miljømæssige, kulturelle og andre forhold til fulde inddrages. I en arktisk sammenhæng betyder dette, at naturen og miljøet skal skånes, således at også fremtidige generationer kan opretholde livet ved brug af naturens fornyelige eller levende ressourcer. De to organisationer er ikke modstandere af en udnyttelse af de ikke-fornyelige ressourcer og i øvrigt en industriel udvikling i det cirkumpolare Arktis, men finder det yderst relevant, at denne udvikling finder sted på bæredygtige præmisser, hvor offentligheden er fuldt ud orienteret om, hvilke konsekvenser industri, olie og mineralprojekter kan påføre naturen, miljøet og samfundet. Storskalaprojekter kan blive et nyt fænomen i Grønland, og derfor bliver det også nødvendigt at stille en række minimumskrav til aktørerne. En ansvarlig udnyttelse af de ikke-levende ressourcer kan betyde et vigtigt og bæredygtigt bidrag til det grønlandske samfund til gavn for nuværende og fremtidige generationer. Det grønlandske samfund er påvirket af den globale opvarmning og klimaforandringerne. Derfor må man nøje overveje, hvorledes de mange planlagte projekter i Grønland ikke yderligere påvirker disse negativt. Tempoet for ressourceudnyttelsen har vidtrækkende konsekvenser, og der skal findes en balancegang, hvor ressourceudnyttelsen kan bidrage til en langsigtet og diversificeret økonomisk vækst, men samtidig forebygge miljøforringelser og en overvældende tilstrømning af udefrakommende arbejdskraft. Aqqaluk Lynge International formand for ICC Gitte Seeberg Generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden 4

5 Forord: Forandring i fælles forståelse Grønland står i disse år over for at tage nogle beslutninger, som har potentialet til at vende op og ned på det grønlandske samfund, som vi kender det i dag. Grønland skal gøres til en minenation, har den politiske vision lydt og sådan lyder den stadig, efter en ny Siumut-ledet regering trådte til i april 2013 efter valget den 12. marts, der betød et farvel til knap fire år med Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Kattusseqatigiit Partiiat ved roret. De grønlandske politikere er før som nu klar over, at der skal findes nye indtægtskilder, hvis samfundets velstand skal opretholdes og på sigt udbygges. Grønlands økonomi er lille, og bloktilskuddet udhules i kraft af den selvstyreaftale, der trådte i kraft i Hvis Grønland skal gøre sig forhåbninger om at blive en selvstændig stat, er det en absolut nødvendighed, at indtægterne bliver øget og det skal ske med en vis fart, da den demografiske udvikling vil skabe et gevaldigt hul i landskassen i de kommende år. Der hviler altså et stort ansvar på politikernes skuldre. Som bekendt er demokratiet repræsentativt og politikerne kan derfor med god ret træffe beslutninger på folkets vegne, men når politikerne står foran at tage så vigtige beslutninger, som de gør, bør det være et fælles ønske at sikre, at befolkningen i ekstraordinært omfang tages med på råd. Alt skal debatteres, alle beslutninger skal analyseres i dette offentlige rum, og deres fordele og ulemper skal endevendes i fuldt dagslys, ikke kun bag selvstyreadministrationens skriveborde og i forhandlingslokalerne med store multinationale selskaber. Der skal lyttes til befolkningens håb og ønsker og dens forbehold og bekymringer. Derfor er de høringsprocesser, som gennemføres i forbindelse med mulige råstofprojekter afsindigt vigtige. Og derfor er det vigtigt, at høringsprocesserne er gode. Grønland har været koloniseret af Danmark i århundreder, og beslutningerne er i den tid blevet truffet hen over hovedet på befolkningen. Nu har Grønland selv ansvaret for råstofområdet. Det grønlandske folk kan selv være med til udstikke kursen. Hvis det får lov. Dette studie beskriver høringsprocesserne og den deraf følgende borgerinddragelse i de seneste år. ICC Grønland og WWF ønsker dermed at sætte fokus på de områder, hvor der er behov for forbedringer, så høringsprocesserne og borgerinddragelsen fremadrettet kan blive endnu bedre. Studiet vil derfor på baggrund af de lektier, de sidste års historik kan lære os og med input fra forskellige aktører, der har fulgt, arbejdet med og reflekteret over høringer og borgerinddragelse munde ud i en stribe anbefalinger til, hvordan man i fremtiden og lige nu kan gøre borgerinddragelsen bedre. 5

6 Grønlandsk minehistorie et kort rids Råstofudnyttelse er ikke noget nyt i grønlandsk perspektiv. Siden det 18. århundrede har der ifølge Råstofstyrelsen (tidl. Råstofdirektoratet) været minedrift i Grønland. Dengang var tyske minearbejdere ansat ved en kulmine i Diskobugt-området i. Siden gjorde geologerne deres indtog og en kobbermine blev i drevet af et britisk selskab. Senere blev minedrift i grønlandsk regi karakteriseret af minedrift efter kryolit, særligt ved Ivittuut, hvor minen først lukkede i Sideløbende er mineralpotentialet i Grønland gradvist blevet kortlagt i dele af Vestog Østgrønland. I midten af det 20. århundrede førte det til åbning af en bly- og zinkmine i Mestersvig i Østgrønland. I 1973 blev marmorbruddet Maarmorilik ved Uummannaq også til bly-, zink- og sølvmine under navnet Den Sorte Engel, hvilket varede frem til Ifølge Råstofstyrelsen bragte både Ivittuut og Maarmorilik store indtægter med sig og påvirkede lokalsamfundene positivt. Forureningen af de nærliggende områder har dog også modtaget stor opmærksomhed, og konsekvenserne af minedriften mærkes stadig lokalt, selvom det er længe siden, minerne har givet arbejde eller penge i kassen. 6

7 I perioden med Hjemmestyre fra 1979 til 2009 blev beslutninger angående råstoffer truffet af Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i Grønland, som havde repræsentanter fra det grønlandske og danske parlament. Efter Selvstyrets indførelse og råstofloven trådte i kraft ligger beslutningskompetencen i dag alene i Grønland. Den grønlandske minedrifts historie behandles mere fyldestgørende i En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelsen og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling ved Mads Fægteborg, der udgør første delrapport i projektsamarbejdet mellem ICC Grønland og WWF. 7

8 Aktuelle råstofprojekter Mineraler Af Råstofdirektoratets (nu Råstofstyrelsens) Redegørelse til Inatsisartut vedrørende råstofaktiviteter i Grønland fra 2012 fremgår det, at der ved udgangen af 2011 var udstedt fire udnyttelsestilladelser inden for mineralsektoren. Det drejer sig om guldminen i Nalunaq, som på daværende tidspunkt var den eneste, der var i drift. Derudover drejer det sig om olivinminen ved Seqi ved Maniitsoq, malmbjergsprojektet på Jameson Land og minen ved Maarmorilik. Det fremgår af redegørelsen, at olivinminen er under nedlukning, at malmbjergsprojektet afventer bedre markedsvilkår og endelig at Maarmorilik-minen ventes i drift igen i 2013 eller Disse miner vil dog ikke generere indtægter, der er så store, at de vil kunne dække det gabende hul, der ventes at opstå i den grønlandske landskasse i kraft af bloktilskuddets fastfrysning samt den demografiske udvikling, der som i resten af den vestlige verden betyder flere udgifter til en stadig større ældre befolkningsgruppe. Således menes guldminen i Nalunaq kun at have en meget begrænset levetid på et par år (og i foråret 2013 rapporterede pressen, at minen var gået i betalingsstandsning ii ), mens de øvrige miner hvis de kommer i gang igen har en anslået levetid på op til 20 år. Olie og gas På olie- og gasområdet har der i de forgangne år været en del aktivitet. Flere og flere licenser til efterforskning er blevet udstedt. Cairn Energy har i 2010 og 2011 gennemført otte efterforskningsboringer efter olie og gas ud for Grønlands vestkyst (der i er gennem tiden i alt udført 14 efterforskningsboringer i grønlandsk farvand). I 2012 blev der dog ikke gennemført efterforskningsboringer og boringer i 2013 bliver heller ikke en realitet. Cairn Energy har dog annonceret, at selskabet vil vende tilbage til grønlandsk farvand for at gennemføre boringer i 2014, ligesom Husky Energy har udtrykt et lignende ønske om at gennemføre efterforskningsboringer. Også danske Mærsk har udtrykt ønske om at påbegynde egentlig olieefterforskning i Grønland. Ansøgningstilladelsen var i maj 2013 ikke tilgået Naalakkersuisut, men Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), medlem af Naalakkersuisut for råstoffer, har givet udtryk for, at Selvstyret er i dialog med Mærsk og at man forventer en ansøgning inden for en overskuelig fremtid. Endelig gennemfører en stribe andre selskaber seismiske undersøgelser i deres licensområder. En licensrunde er dertil i gang i Nordøstgrønland. Resultatet af den ventes offentliggjort i december

9 Mineralprojekter i et fremskredent efterforskningsstadie Ifølge den senest tilgængelige Redegørelse til Inatsisartut vedrørende råstofaktiviteter i Grønland iii er der på mineralområdet en række efterforskningsprojekter, der efterhånden er ved at nærme sig et fremskredent stadie. De mest fremskredne projekter er i uprioriteret rækkefølge: Eudialyt- og sjældne jordarter-projekt i Killavaat Alannguat (Kringlerne) Rubin- og safirprojekt ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Jernprojekt ved Isukasia (Isua) Zink- og blyprojekt ved Citronen Fjord Sjældne jordarter- og uranprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeld) Det fremgår af redegørelsen, at Råstofstyrelsen forventede ansøgning om udnyttelsestilladelse for samtlige projekter i 2012, men det skete som bekendt ikke. Det nyudnævnte medlem af Naalakkersuisut for råstoffer Jens Erik Kirkegaard fastslog på et møde i Grønlands Repræsentation 14. maj 2013, at Naalakkersuisut forventer at tage stilling til ansøgninger om udnyttelsestilladelser for jernmineprojektet, de to projekter om udvinding af sjældne jordarter, rubinprojektet og bly- og zinkprojektet i 2013 i stedet. London Mining kan forvente svar på sin udnyttelsestilladelse inden for de første 100 dage efter det Siumut-ledede Naalakkersuisut blev godkendt af Inatsisartut i begyndelsen af april Ved dette studies færdiggørelse er ingen af selskaberne bag projekterne fortsat tildelt udnyttelsestilladelse, men flere ansøgninger er indsendt og afventer Naalakkersuisuts stillingtagen. Råstofstyrelsen vurderer i sin redegørelse fra 2012, at der i anlægsfasen af de fem projekter tilsammen vil være et arbejdskraftsbehov på omkring personer, mens behovet i driftsfasen vil være på mellem og personer. I betragtning af den grønlandske arbejdsstyrkes størrelse, er det ganske store tal. I maj 2013 registrerede Grønlands Statistik i alt arbejdssøgende i hele Grønland iv. Den samlede arbejdsstyrke er senest opgjort for 2011, hvor den samlede arbejdsstyrke var personer. De fremskredne projekter koncentrerer sig geografisk om tre områder, nemlig området omkring Nuuk, området ved Narsaq og så det allernordligste Grønland. Rubin- og safirprojektet samt jernmineprojektet har begge en afstand til Nuuk på omkring 150 kilometer, mens Killavaat Alannguat og Kuannersuit ligger inden for 20 kilometers afstand af Narsaq. 9

10 10

11 Hvorfor borgerinddragelse og høringer? I et demokratisk samfund er det afgørende, at myndighederne inddrager og informerer befolkningen, før de træffer vigtige beslutninger på befolkningens vegne. Myndighederne bør sikre sig, at befolkningen kender konsekvenserne af beslutningerne og at der er forståelse for, hvorfor de bliver truffet. Borgerinddragelse og krav om at gennemføre høringer behandles i flere internationale konventioner, ligesom også Råstofloven kommer ind på det. Centralt står i denne sammenhæng ILO-konvention 169 v, konventionen om oprindelige folks rettigheder, som Rigsfællesskabet ratificerede i Her fremgår det blandt andet af artikel 15, at regeringer, når der sker udnyttelse af undergrunden eller ressourcer i landområder, som oprindelige folk råder over, skal indføre eller opretholde procedurer for konsultation af disse folk, med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang deres interesser vil lide skade, før de iværksætter eller tillader programmer vedrørende udforskning eller udnyttelse af sådanne ressourcer i forbindelse med deres landområder. De pågældende folk skal, hvor det er muligt, have del i udbyttet af en sådan virksomhed og skal modtage en rimelig erstatning for enhver skade, som de måtte lide som resultat af en sådan virksomhed. Det betyder, at befolkningen har en ret til at blive aktivt involveret i beslutningsprocesserne om deres landområder. Det fremgår videre af konventionens artikel 6, stk. 2, at konsultationer, der gennemføres i forbindelse med gennemførelsen af denne konvention, skal finde sted i god tro og i en form, der er afpasset omstændighederne, med den målsætning at opnå enighed om eller samtykke til de foreslåede foranstaltninger ligesom samtykket fra det berørte folk ifølge artikel 16 bør være frit og informeret. Ifølge artikel 7, stk. 3 skal regeringer sikre, at der, hvor det er hensigtsmæssigt, gennemføres undersøgelser, i samarbejde med de pågældende folk, med henblik på at vurdere de sociale, åndelige, kulturelle og miljømæssige konsekvenser for dem af planlagte udviklingsaktiviteter. Resultaterne af disse undersøgelser skal betragtes som grundlæggende kriterier for gennemførelsen af disse aktiviteter. Ifølge artikel 15 skal regeringer respektere den særlige betydning for de pågældende folks kultur og åndelige værdier af deres forhold til de landområder og/ eller territorier, som de besidder eller på anden måde udnytter, og især de kollektive aspekter af dette forhold. Endelig omhandler artikel 17 overdragelse af rettigheder til landområder til personer uden for kredsen af det oprindelige folk. I den forbindelse skal det oprindelige folk konsulteres ved vurdering af overdragerens bemyndigelse til dette. Det vil blandt andet ske ved råstofprojekter, hvor Naalakkersuisut overdrager rettigheder til et givent mineselskab. I forbindelse med denne rapport, der beskæftiger sig med kvaliteten af den borgerinddragelse, der finder sted, er det værd at bemærke, at netop konsultationsprocessernes kvalitet er afgørende for, om konventionen overholdes vi. 11

12 For at kvaliteten er høj nok, skal det blandt andet sikres, at de såkaldte repræsentative organisationer (for eksempel NGOer) har de nødvendige ressourcer og at konsultationerne foregår i god ånd. Det skal også sikres, at alle de berørtes meninger kommer til udtryk i rette tid, og at de berørte har fuld forståelse for de spørgsmål, der skal tages stilling til, så de kan være med til at påvirke resultatet af konsultationen. Af FNs deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) fra 2007 fremgår det endvidere, at målet med konsultationen skal være at opnå samtykke fra alle berørte. Et samtykke der i øvrigt skal være frit, forudgående og informeret, og som ikke er opnået via tvang, manipulation eller intimidering vii. Råstofloven viii, der senest blev revideret på efterårssamlingen i 2012, beskæftiger sig også med borgerinddragelse dog med noget lavere krav end ILO-konventionen. Det pointeres for eksempel i 61, at en råstofaktivitet, der må antages af have væsentlig indvirkning på naturen, kun kan godkendes efter offentligheden og berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig derom. Hvis en råstofaktivitet vil finde sted i et nationalt eller internationalt naturbeskyttelsesområde, kan offentligheden gives lejlighed til at udtale sig, inden en godkendelse gives, hvis Naalakkersuisut anser det for hensigtsmæssigt. 12

13 Rammerne for offentlig debat En forudsætning for grundig borgerinddragelse er offentlig debat. Information om de forskellige råstofprojekter skal stilles til rådighed af de selskaber, der ønsker at påbegynde mineprojekter. Selvstyret har også ytret ønske om og taget initiativer til at informere borgerne om fremtidens projekter i mere objektiv form, end man kan forvente af selskaberne. Dette er blandt andet forsøgt med informationsfilm, rundrejser med debatmøder osv. Tidligere medlem af Naalakkersuisut for råstoffer Ove Karl Berthelsen (Inuit Ataqatigiit) har fastslået, at Naalakkersuisut ønsker at styrke offentlig deltagelse og høringsprocesserne, ligesom han har fastslået, at der er fokus på best practice for borgerinddragelsen ix. Helt afgørende i processen mod grundig og kvalificeret borgerinddragelse står dog de grønlandske medier og medier, der beskæftiger sig med Grønland. Mediernes rolle som fjerde statsmagt udmønter sig her i en forpligtelse til at stille kritiske spørgsmål til magthaverne og selskaberne, så alle forhold omkring eventuel fremtidig minedrift kommer frem og bliver debatteret i det offentlige rum. Vi vil i det følgende beskrive tilstanden blandt de grønlandske medier. Medielandskabet i Grønland er af naturlige årsager begrænset. Faktisk er der i forhold til befolkningens størrelse et ganske stort antal medier. Mest markant er Kalaallit Nunaata Radioa (KNR Grønlands Radio), som i ugedagene når bredt ud med fem daglige nyhedsudsendelser i radioen (Radioaviisi) og en daglig nyhedsudsendelse på tv (Qanorooq). KNR driver derudover også nyhedswebsitet knr.gl og sender en stribe aktualitetsprogrammer på radio og tv. I kategorien trykte medier udgiver mediehuset Sermitsiaq.AG ugentligt to aviser, nemlig Sermitsiaq og Atuagagdliutit (AG). Mediehuset driver dertil nyhedswebsitet Sermitsiaq.AG, som er det suverænt mest besøgte i Grønland. Derudover er der lokale medier som Nuuk TV og diverse lokalaviser. Hukommelsen hos grønlandske medier er dog for dårlig, hvilket besværliggør kontinuerlig kritisk og grundig dækning af mineprojekterne. Det skyldes stor udskiftning blandt journalisterne, men måske i højere grad, at medierne ikke har de ressourcer, som for eksempel danske medier har. Der findes ikke i Grønland et fælles arkiv over journalistik som for eksempel Infomedia i Danmark, hvor man kan søge på artikler og indslag i såvel tv som radio og aviser. Der findes heller ikke et nyhedsbureau som Ritzau eller Berlingske Nyhedsbureau, der med kalendere og oversigter leverer fællesstof og sikrer, at stort og småt ikke bliver overset i en hektisk hverdag. De mangler betyder til sammen, at det er sværere at finde ud af, hvad der tidligere er sagt, skrevet og gjort på alle niveauer i samfundet. Det betyder, at det bliver sværere 13

14 at skabe vilkårene for en god, oplyst debat og effektiv og kvalificeret borgerinddragelse. De nyhedswebsites, der er, og som er søgbare via for eksempel Google, giver dog langt fra et dækkende billede af nyhedsstrømmen, da artiklerne fra Sermitsiaq, AG og indslagene fra Radioaviisi og Qanorooq i store træk ikke lægges ud og gøres frit tilgængelige. Det er en konsekvens af to forskellige ting. Dels et ønske om, at folk skal betale for den kvalitetsjournalistik, der bedrives, og dels at der ikke er ressourcer til at lægge historierne ud på nettet. Det betyder, at research besværliggøres, og selskaber og politikere får for let spil, hvis de ønsker at løbe om hjørner med journalister og medier. Samtidig udkommer alle medier på to sprog, nemlig grønlandsk og dansk, hvilket også er ressourcekrævende. Debatniveauet i Grønland er imidlertid ganske levende. Især på websitet Sermitsiaq.AG diskuteres stort og småt livligt, og antallet af kommentarer kan på visse artikler sammenlignes med de store danske netmedier, selvom befolkningen i Danmark som bekendt er 100 gange større. Debatten på KNRs radioflade er også levende, men der er sjældent ressourcer til at bruge store summer på at kvalificere debatten med dybdeborende journalistik, og det har naturligvis indflydelse på debatniveauet. På Facebook er der ligeledes stor debat også i særlige grupper og fællesskaber, der særligt retter sig mod råstofudvinding. Det drejer sig bl.a. om siderne Arktis og Olie x, Alcoa eller ej xi, Arktisk Update xii, Aatsitassat nunaqavissunut/råstoffer til lokalbefolkningen xiii og Nuup Kangerluata ikinngutai/nuuk Fjord s Venner xiv 14

15 Den umiddelbare fremtid Som det fremgår, er der særligt fem projekter, som er så langt i deres efterforskning, at de ventes at indsende ansøgninger om udnyttelse til Selvstyret i Se i øvrigt et kort over råstofprojekter på side 10. I det følgende gennemgår vi i relativ kort form de forskellige projekter. Jernprojekt ved Isukasia (Isua) Det britisk-baserede London Mining planlægger, hvad der kan blive det største erhvervsprojekt i Grønlands historie. Minen, der er planlagt til at ligge på kanten af indlandsisen i bunden af Nuuk-fjorden, skal udnytte en jernforekomst, der blev opdaget i London Mining har været engageret i projektet siden 2005, hvor man købte efterforskningslicensen. London Minings licensområde, hvor de planlægger at opføre en jernmine. Kilde: Nunagis.gl Forekomsten vurderes af London Mining til at være på mindst 1,1 milliarder ton, men kan ifølge selskabet være større. Ifølge London Mining vil en planlagt mine kunne opretholde en årlig produktion på 15 millioner ton ved en investering på cirka 13,4 milliarder kroner. London Mining har gennemført studier af området, siden man overtog efterforskningslicensen, men først i 2012 gennemføres vurderinger af miljø- og samfundsmæssige virkninger og lønsomhedsstudie for en mine med en årlig produktion på 15 millioner ton. 15

16 London Mining skriver i et factsheet xv dateret 14. juni 2013, at finansieringen fortsat ikke er sikret. Den tidligere chef for London Mining grønlandske operationer Xiaogang Hu har overfor Berlingske dog tidligere konstateret xvi, at det kun er et spørgsmål om tid, før finansieringen formentlig er på plads. London Mining stiller ikke desto mindre det grønlandske samfund store indtægter i udsigt. Selskabet skønner, at selskabs- og udbytteskat vil udgøre 28,5 milliarder kroner i minens 15-årige levetid, hvortil medarbejdernes indkomstskat vil udgøre 3,8 milliarder kroner i samme periode, altså et samlet beløb på 32,3 milliarder kroner, som vil tilflyde det grønlandske samfund. Der svarer til lidt over to milliarder kroner om året i gennemsnit. Et enormt beløb i grønlandsk sammenhæng og et beløb der kommer i nærheden af størrelsen på bloktilskuddet fra Danmark. Det fremgår ikke af factsheetet, hvordan dette beløb vil påvirkes af en eventuel kombineret selskabsskat-royalty model, som det nye Naalakkersuisut har fremført som sin foretrukne. Den foreslåede placering for London Minings jernmine set i forhold til Nuuk. Kilde: Nunagis.gl Før Siumut genvandt magten i 2013, krævede deres fremtrædende Inatsisartutmedlem og medlem af Folketinget Doris Jakobsen, at der blev gennemført et nyt lønsomhedsstudie, fordi London Mining-partneren SNC Lavalin, der har forestået studiet, i november 2012 blev ramt af en korruptionsskandale xvii. Efter Siumut er kommet til magten, er kravet om et nyt lønsomhedsstudie dog tilsyneladende droppet. 16

17 Hvis London Mining får godkendelse til at gennemføre projektet, vil et større anlægsarbejde gå i gang, idet der skal anlægges både havn, indkvartering og anden infrastruktur i forbindelse med minen. London Mining anslår, at minen vil beskæftige 680 personer i de første fem år, hvorefter tallet vil stige til 810 i resten af minens levetid på i alt 15 år. 55 procent af disse job ville kunne blive besat af lokale efter fem år, håber London Mining xviii. I anlægsfasen vil et langt større antal arbejdere være nødvendigt. Disse vil primært komme til Grønland fra udlandet, og kinesisk arbejdskraft har været nævnt som en oplagt mulighed. Ifølge London Mining konkluderer en omfattende VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet), at der ikke er nogen potentielt signifikante miljøpåvirkninger ved projektet. Selskabet fremfører også, at konstruktionen af minen kun vil føre til minimal påvirkning af miljøet på baggrund af studier af regional biodiversitet, vegetation, rensdyrbestand, bathymetri (studier af havdybder og bundforhold), fugle, fiskehabitater og havpattedyr. Disse oplysninger er der dog sået tvivl om i såvel høringssvar som i den generelle samfundsdebat. Blandt andet fastslog nuværende formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond (Siumut) under forårets valgdebatter, at hun ikke stoler på selskabets undersøgelser: Vi skal ikke ofre miljøet. Først når det er sikkert, at der ikke kommer forurening, kan London Mining begynde at udvinde jern. Filtrene er ikke så gode, som selskabet siger. Der vil komme forurening ved Nuuk, fastslog Aleqa Hammond således. xix Det er uklart, hvordan Aleqa Hammond ser på den sag i dag. Ligeledes har blandt andet Londons Minings planer om at bruge svær fyringsolie vakt kritik xx, ligesom flere blandt andet ICC Grønland og WWF Verdensnaturfonden har efterlyst, at London Mining gør brug af vandkraft frem for fossile brændsler. Efter valgsejren 12. marts fastslog den nye Siumut-ledede regering, at man inden for 100 dage ville tage stilling til London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse. Til et møde på Grønlands Repræsentation præciserede medlem af Naalakkersuisut for råstoffer Jens Erik Kirkegaard, at de 100 dage skulle tælles fra den dag, hvor Naalakkersuisut blev godkendt af Inatsisartut, hvilket skete i begyndelsen af april. Det vil sige, at London Mining kan forvente et aap eller naamik til deres ansøgning senest 14. juli Ved et pressemøde 12. juli, hvor Aleqa Hammond gjorde status over sine første 100 dage ved magten kom det dog frem, at afgørelsen endnu ikke er truffet. Men, sagde Aleqa Hammond, vi er så godt som færdige med forhandlingerne om tilladelsen og er i gang med at finpudse vores aftale lige nu xxi. London Minings projekt har på grund af sin nærhed til Nuuk og det store behov for udenlandsk arbejdskraft samt lønvilkår for denne arbejdskraft været et projekt, der har fået overordentlig stor opmærksomhed fra presse, politikere og organisationer i det seneste år. Yderligere opmærksomhed tilflød projektet, fordi høringen blev diskuteret sideløbende med, at storskalaloven blev behandlet og siden vedtaget. 17

18 London Mining har løbende informeret om projektet ved informationsmøder og holdt høringer om projektet i Nuuk i efteråret 2012, og den høring vil blive beskrevet indgående i denne rapport. Sjældne jordarter- og uranprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeld) Greenland Minerals and Energy ønsker at påbegynde minedrift i Kuannersuit (Kvanefjeld) ved Narsaq. Minedriften retter sig mod sjældne jordarter og uran. Sjældne jordarter er i de senere år blev en særdeles efterspurgt vare, da jordarterne anvendes i en stribe moderne teknisk udstyr. Efterspørgslen efter nye forekomster er ikke blevet mindre af, at Kina i dag stort set har monopol på de sjældne jordarter og sidder på omkring 97 procent af den globale forekomst. Licensområder ved Kuannersuit/Kvanefjeld. Kilde: Nunagis.gl Forekomsten i Kuannersuit er blandt de største i verden, og Greenland Minerals and Energy har boret over 75 kilometer borekerne for at kortlægge forekomstens omfang. Tidligere regnede man kun med, at forekomsten var stor nok til års produktion, men der er potentiale til helt op til 300 års produktion, har selskabets tidligere administrerende direktør Ole Ramlau-Hansen udtalt. xxii Greenland Minerals and Energy har siden i fjor arbejdet på at færdiggøre lønsomhedsstudiet for en eventuel mine, og det er derfor endnu uklart, hvor store indtægter Grønland kan regne med at få ud af mineaktivitet i Kuannersuit. 18

19 Samtidig afventer man fortsat, at nultolerancen mod uran ophæves. Det er nødvendigt for at minedrift i området kan påbegyndes. Nultolerancen har i de senere år været et af de mest hotte politiske emner i Grønland og er kun blevet opretholdt i kraft af Inuit Ataqatigiits insisteren på, at fastholde den xxiii. Såvel Siumut, Atassut som Demokraatit har i længere tid ønsket nultolerancen ophævet. I Arktisk sammenhæng vedtog inuit allerede i 1977 resolution 77-11, som kan ses en forløber for nultolerancen. Den udtrykker et ønske om en fredfyldt og sikker brug af Arktis blev fastslået og herunder blev der også udtrykt et ønske om at undgå at bidrage med og eller modtage radioaktivt materiale. En dansk-grønlandsk arbejdsgruppe er netop nu i gang med at se på konsekvenserne af en ophævelse af nultolerancen, men Naalakkersuisut har allerede meldt ud, at man agter at fremsætte forslag om, at den ophæves på efterårssamlingen xxiv Ophævelsen af nultolerancen er imidlertid også omdiskuteret i resten af Rigsfællesskabet, hvor flere politiske partier i Danmark har vist sig at være imod, ligesom en stribe NGOer xxv har advaret mod, at Grønland begynder at eksportere uran, bl.a. fordi eksport givetvis også kan få sikkerheds- og udenrigspolitiske konsekvenser for hele riget. Greenland Minerals and Energy regner med, at indtægterne fra minen vil fordele sig således, at sjældne jordarter vil stå for 90 procent af indtægterne, mens salg af uran vil stå for omkring ti procent xxvi. Energibehovet, som ifølge estimater fra selskabet vil blive på omkring MWH, vil komme fra fossile brændsler og altså ikke vandkraft. Ud af forventet cirka 600 arbejdspladser ventes hovedparten besat af udlændinge; cirka 200 arbejdspladser vil dog kunne besættes af lokale. Fra lokal side er der nævnt flere bekymringer for det omkringliggende miljø og miljøet i Narsaq. Bl.a. har der været udtrykt bekymring for støvforurening, nedsivning fra tailings og forurening af drikkevandet, men Greenland Minerals and Energy mener, at Kuannersuit kan blive startskuddet til et mineområde i verdensklasse, som kan udvikles på en ansvarlig og miljøvenlig måde og blive til en af verdens vigtigste kilder til sjældne jordmetaller og betragter således miljøpåvirkningen som minimal. Eudialyt- og sjældne jordarter-projekt i Killavaat Alannguat (Kringlerne) Selskabet Tanbreez, der er opkaldt efter den stribe metaller, der skal udvindes af eudiayten (Tantalum, Niobium, REE (sjældne jordarter) og Zirconium), har i en årrække foretaget efterforskningsarbejde i Killavaat Alannguat (Kringlerne) omkring 20 kilometer fra Narsaq i Sydgrønland. Mængden af sjældne jordarter i Killavaat Alannguat vurderes at være blandt de fem største forekomster af sjældne jordarter i verden xxvii. 19

20 Tanbreez licensområde 2010/24 i Killavaat Alannguat nær Narsaq. Kilde: Nunagis.gl Ifølge Tanbreez hjemmeside forventes opførelsen af minen at begynde allerede i år (2013), mens produktionsfasen ventes at begynde i Projektet vil bestå af en åben mine, et forarbejdningsanlæg, en havn med heliport, en lejr samt et depot til tailings. Planen er at bearbejde ton malm om året. Forekomsten vurderes i alt til at være på 4,3 milliarder ton, og dermed kan minen have en lang levetid. Minen vil blive designet til at kunne håndtere 1,5 millioner ton malm om året. I anlægsfasen vil der ifølge selskabet være et arbejdskraftbehov på personer, som vil stige til i perioder. I driftsfasen vil der være et behov på omkring 100 personer. VVM-rapporten konkluderer, at den negative påvirkning af miljøet vil være lille, såfremt mineaktiviteterne bliver ført ud som planlagt og i overensstemmelse med god miljømæssig praksis. Der vil ifølge selskabet heller ikke finde nogen betydelig forurening sted, mens støvspredning vil være lav. Ingen vigtige, lokale dyr eller planter vil opleve tilbagegang på grund af projektet, lyder konklusionen videre. Fra offentlighedens side er der dog blevet stillet spørgsmål ved opbevaringen af tailings fra projektet. Modsat det nærliggende Kuannersuit kan det i Killavaat Alannguat lade sig gøre at påbegynde minedrift uden en ophævelse af nultolerancen, da uranforekomsterne her blevet målt til omkring 50 ppm (parts per million), mens nultolerancens øvre grænse er på 60 ppm. I Kuannersuit er uranforekomsten på omkring 350 ppm. 20

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Råstofredegørelsen 2013

Råstofredegørelsen 2013 Råstofredegørelsen 2013 Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning........................................................ 4 2.0 Organisationsændring

Læs mere

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig

Læs mere

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) udkast 2. juni 2014 høring Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) 1 I lov

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Februar 2014 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88 98 Indholdsfortegnelse Målsætninger:...

Læs mere

NCHA. noäzzzmz«om nzmmz zu Aalsllassanul lkummallssanullu Naalakkevsuisoqamk Râslnldeparlemenlel Inuussuussarslcrnennul. Suliffeqamennul Nluemermullu Naalakkersu soqarñk Deparlemenlel far Erhverv. Arbejdsmarked

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FREMME AF KOMMERCIELT ERHVERVSSAMARBEJDE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FEBRUAR 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1 Sammenfatning... 3 2. Grønlands økonomiske og erhvervsmæssige forhold... 8 2.1

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - fjerde møde af 4 høringsmøder - panel debat

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - fjerde møde af 4 høringsmøder - panel debat Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - fjerde møde af 4 høringsmøder - panel debat Katuaq, Nuuk, d. 8. oktober 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd

Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet af Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd og Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark Der er i den senere tid blevet sået tvivl

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, maj 2013 15. årgang Fire fra Grønland aflagde fredag d. 25. januar deres lægeløfte: Rie Rasmussen, Nick Heilmann, Paneeraq Noahsen og Ivalu Spange

Læs mere

25. april 2015 FM2015/84 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende

25. april 2015 FM2015/84 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig ændring af lov for Grønland om visse spil. (Naalakkersuisoq for Finanser

Læs mere

ØKONOMISKE MIDLER TIL BYGGERI I NUUK

ØKONOMISKE MIDLER TIL BYGGERI I NUUK ØKONOMISKE MIDLER TIL BYGGERI I NUUK 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Økonomiske Midler Til Byggerier I Nuuk VEJLEDER: Vibeke Kragh FORFATTER: Andreas Kold Larsen DATO/UNDERSKRIFT:

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal. for London Minings ISUA projekt

Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal. for London Minings ISUA projekt Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal for London Minings ISUA projekt Udarbejdet af London Mining Version 13 marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Hans Jørgen Løvstrøm... 4 2. Tom Pele Olsen... 6 3. NAPP

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk april 2015 Nuuk, 30. april 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende anskaffelse;

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

olie om den Opgøret arktiske Af: Martin Breum

olie om den Opgøret arktiske Af: Martin Breum Af: Martin Breum olie Opgøret om den arktiske Den arktiske olie er kontroversiel ikke mindst olien i Grønland. Olieboringer i det hvide islandskab udfordrer på grelleste vis vores forestillinger om Arktis

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Redegørelse om udlændingeområdet

Redegørelse om udlændingeområdet Redegørelse om udlændingeområdet NAALAKKERSUISUT Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Grønlands Selvstyre 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. INDLEDNING 3 1.1 Import af arbejdskraft

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102 økonomiske reformer og dagpenge økonomiske reformer og dagenge Feltperiode: Den 29-30. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

BENCHMARKING AF MILJØVURDERINGSLOVGIVNING FOR

BENCHMARKING AF MILJØVURDERINGSLOVGIVNING FOR BENCHMARKING AF MILJØVURDERINGSLOVGIVNING FOR OLIE AKTIVITETER I GRØNLAND BILAGSRAPPORT 1 - OPSAMLING FRA WORKSHOP 1 MARTS 2015 Titel: Benchmarking af miljøvurderingslovgivning for olieaktiviteter i Grønland.

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer.

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. 19. november 2009 EM 2009/120 Problemstillinger råstofloven: 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. I oktober i år kunne pressen berette, at

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

NunaMinerals 26. februar 2010

NunaMinerals 26. februar 2010 f-09 m-09 a-09 m-09 j-09 j-09 a-09 s-09 o-09 n-09 d-09 j-10 f-10 PRAETORIAN RESEARCH På rette sted på rette tid Med en historisk høj guldpris, first mover advantage i Grønland, som har mulighed for at

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere