Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet"

Transkript

1 Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Ved Rune Langhoff Juli 2013

2 Delrapport # 2 Råstofaktiviteter i Grønland: Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet ved Rune Langhoff Publiceret af Inuit Circumpolar Council (ICC), Grønland, P.O. Box 204, 3900 Nuuk. Telefon: WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV Telefon: Projekt Delrapport # 2 indgår i projektet Promoting public consultation and participation in the industrial development in Greenland, der afvikles i perioden og har modtaget finansiel støtte fra Villum Fonden ved bevilling VKR Tidligere delrapporter Delrapport # 1: En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling ved Mads Fægteborg Konsulenter Mette Frost, WWF & Steen Jeppson, Mads Fægteborg, Ababsi Lyberth og Parnuna Egede, ICC Grønland Forfatteren Rune Langhoff er født i 1983 og er uddannet journalist. Han har tidligere været redaktør på KNRs Radioaviisi og reporter på Sermitsiaq.AG. Telefon: Fotos mv.: Rune Langhoff, med mindre andet er angivet. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidebillede: Ababsi Lyberth. Rapporten kan frit downloades på følgende hjemmesider ICC Grønland: WWF: ISBN

3 Indhold Projektsamarbejde... 4 Forord: Forandring i fælles forståelse... 5 Grønlandsk minehistorie et kort rids... 6 Aktuelle råstofprojekter... 8 Mineraler... 8 Olie og gas... 8 Mineralprojekter i et fremskredent efterforskningsstadie... 9 Hvorfor borgerinddragelse og høringer? Rammerne for offentlig debat Den umiddelbare fremtid Jernprojekt ved Isukasia (Isua) Sjældne jordarter- og uranprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeld) Eudialyt- og sjældne jordarter-projekt i Killavaat Alannguat (Kringlerne) Zink- og blyprojekt ved Citronen Fjord Rubin- og safirprojekt ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Differentiering af projekter Borgerinddragelse og høringsprocesser Cairn Energys olie- og gasefterforskning Alcoas aluminiumssmelter London Minings jernprojekt Første borgermøde Andet borgermøde Tredje borgermøde Fjerde borgermøde Evaluering af høringerne Borgerinddragelse og høringer ved øvrige fremskredne projekter Sammenfatning Efterord English abstract

4 Projektsamarbejde Inuit Circumpolar Council (ICC) Grønland og WWF Verdensnaturfonden har indgået et projektsamarbejde og har modtaget en bevilling fra Villum Fonden til at arbejde med råstofaktiviteter og inddragelse af offentligheden i Grønland. Projektet løber over en toårig periode fra september 2012 til september Projektets formål er at fremme debatten og inddragelsen af offentligheden i beslutningsprocesser om råstofaktiviteter i Grønland. Projektet er sammensat af tre hovedelementer, der understøtter dette formål: 1. Indhente viden om råstofaktiviteter og udvikle anbefalinger for industriel udvikling i Grønland med fokus på borgerinddragelse. 2. Oplyse og kommunikere konklusioner og anbefalinger til beslutningstagere, centrale aktører og offentligheden generelt. 3. Opbygge kapacitet hos ICC Grønland og WWF Verdensnaturfonden til at deltage i konkrete høringsprocesser vedr. lovgivning og konkrete projekter vedr. råstofudvinding. Med bevillingen får ICC Grønland og WWF mulighed for at arbejde målrettet med nogle af de problemstillinger, der knytter sig til råstofaktiviteter, herunder konsekvenserne af aktiviteterne for natur, miljø og samfund. ICC Grønland og WWF mener, at sunde samfund bør baseres på sunde økonomier, hvor sociale, sundhedsmæssige, miljømæssige, kulturelle og andre forhold til fulde inddrages. I en arktisk sammenhæng betyder dette, at naturen og miljøet skal skånes, således at også fremtidige generationer kan opretholde livet ved brug af naturens fornyelige eller levende ressourcer. De to organisationer er ikke modstandere af en udnyttelse af de ikke-fornyelige ressourcer og i øvrigt en industriel udvikling i det cirkumpolare Arktis, men finder det yderst relevant, at denne udvikling finder sted på bæredygtige præmisser, hvor offentligheden er fuldt ud orienteret om, hvilke konsekvenser industri, olie og mineralprojekter kan påføre naturen, miljøet og samfundet. Storskalaprojekter kan blive et nyt fænomen i Grønland, og derfor bliver det også nødvendigt at stille en række minimumskrav til aktørerne. En ansvarlig udnyttelse af de ikke-levende ressourcer kan betyde et vigtigt og bæredygtigt bidrag til det grønlandske samfund til gavn for nuværende og fremtidige generationer. Det grønlandske samfund er påvirket af den globale opvarmning og klimaforandringerne. Derfor må man nøje overveje, hvorledes de mange planlagte projekter i Grønland ikke yderligere påvirker disse negativt. Tempoet for ressourceudnyttelsen har vidtrækkende konsekvenser, og der skal findes en balancegang, hvor ressourceudnyttelsen kan bidrage til en langsigtet og diversificeret økonomisk vækst, men samtidig forebygge miljøforringelser og en overvældende tilstrømning af udefrakommende arbejdskraft. Aqqaluk Lynge International formand for ICC Gitte Seeberg Generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden 4

5 Forord: Forandring i fælles forståelse Grønland står i disse år over for at tage nogle beslutninger, som har potentialet til at vende op og ned på det grønlandske samfund, som vi kender det i dag. Grønland skal gøres til en minenation, har den politiske vision lydt og sådan lyder den stadig, efter en ny Siumut-ledet regering trådte til i april 2013 efter valget den 12. marts, der betød et farvel til knap fire år med Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Kattusseqatigiit Partiiat ved roret. De grønlandske politikere er før som nu klar over, at der skal findes nye indtægtskilder, hvis samfundets velstand skal opretholdes og på sigt udbygges. Grønlands økonomi er lille, og bloktilskuddet udhules i kraft af den selvstyreaftale, der trådte i kraft i Hvis Grønland skal gøre sig forhåbninger om at blive en selvstændig stat, er det en absolut nødvendighed, at indtægterne bliver øget og det skal ske med en vis fart, da den demografiske udvikling vil skabe et gevaldigt hul i landskassen i de kommende år. Der hviler altså et stort ansvar på politikernes skuldre. Som bekendt er demokratiet repræsentativt og politikerne kan derfor med god ret træffe beslutninger på folkets vegne, men når politikerne står foran at tage så vigtige beslutninger, som de gør, bør det være et fælles ønske at sikre, at befolkningen i ekstraordinært omfang tages med på råd. Alt skal debatteres, alle beslutninger skal analyseres i dette offentlige rum, og deres fordele og ulemper skal endevendes i fuldt dagslys, ikke kun bag selvstyreadministrationens skriveborde og i forhandlingslokalerne med store multinationale selskaber. Der skal lyttes til befolkningens håb og ønsker og dens forbehold og bekymringer. Derfor er de høringsprocesser, som gennemføres i forbindelse med mulige råstofprojekter afsindigt vigtige. Og derfor er det vigtigt, at høringsprocesserne er gode. Grønland har været koloniseret af Danmark i århundreder, og beslutningerne er i den tid blevet truffet hen over hovedet på befolkningen. Nu har Grønland selv ansvaret for råstofområdet. Det grønlandske folk kan selv være med til udstikke kursen. Hvis det får lov. Dette studie beskriver høringsprocesserne og den deraf følgende borgerinddragelse i de seneste år. ICC Grønland og WWF ønsker dermed at sætte fokus på de områder, hvor der er behov for forbedringer, så høringsprocesserne og borgerinddragelsen fremadrettet kan blive endnu bedre. Studiet vil derfor på baggrund af de lektier, de sidste års historik kan lære os og med input fra forskellige aktører, der har fulgt, arbejdet med og reflekteret over høringer og borgerinddragelse munde ud i en stribe anbefalinger til, hvordan man i fremtiden og lige nu kan gøre borgerinddragelsen bedre. 5

6 Grønlandsk minehistorie et kort rids Råstofudnyttelse er ikke noget nyt i grønlandsk perspektiv. Siden det 18. århundrede har der ifølge Råstofstyrelsen (tidl. Råstofdirektoratet) været minedrift i Grønland. Dengang var tyske minearbejdere ansat ved en kulmine i Diskobugt-området i. Siden gjorde geologerne deres indtog og en kobbermine blev i drevet af et britisk selskab. Senere blev minedrift i grønlandsk regi karakteriseret af minedrift efter kryolit, særligt ved Ivittuut, hvor minen først lukkede i Sideløbende er mineralpotentialet i Grønland gradvist blevet kortlagt i dele af Vestog Østgrønland. I midten af det 20. århundrede førte det til åbning af en bly- og zinkmine i Mestersvig i Østgrønland. I 1973 blev marmorbruddet Maarmorilik ved Uummannaq også til bly-, zink- og sølvmine under navnet Den Sorte Engel, hvilket varede frem til Ifølge Råstofstyrelsen bragte både Ivittuut og Maarmorilik store indtægter med sig og påvirkede lokalsamfundene positivt. Forureningen af de nærliggende områder har dog også modtaget stor opmærksomhed, og konsekvenserne af minedriften mærkes stadig lokalt, selvom det er længe siden, minerne har givet arbejde eller penge i kassen. 6

7 I perioden med Hjemmestyre fra 1979 til 2009 blev beslutninger angående råstoffer truffet af Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i Grønland, som havde repræsentanter fra det grønlandske og danske parlament. Efter Selvstyrets indførelse og råstofloven trådte i kraft ligger beslutningskompetencen i dag alene i Grønland. Den grønlandske minedrifts historie behandles mere fyldestgørende i En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelsen og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling ved Mads Fægteborg, der udgør første delrapport i projektsamarbejdet mellem ICC Grønland og WWF. 7

8 Aktuelle råstofprojekter Mineraler Af Råstofdirektoratets (nu Råstofstyrelsens) Redegørelse til Inatsisartut vedrørende råstofaktiviteter i Grønland fra 2012 fremgår det, at der ved udgangen af 2011 var udstedt fire udnyttelsestilladelser inden for mineralsektoren. Det drejer sig om guldminen i Nalunaq, som på daværende tidspunkt var den eneste, der var i drift. Derudover drejer det sig om olivinminen ved Seqi ved Maniitsoq, malmbjergsprojektet på Jameson Land og minen ved Maarmorilik. Det fremgår af redegørelsen, at olivinminen er under nedlukning, at malmbjergsprojektet afventer bedre markedsvilkår og endelig at Maarmorilik-minen ventes i drift igen i 2013 eller Disse miner vil dog ikke generere indtægter, der er så store, at de vil kunne dække det gabende hul, der ventes at opstå i den grønlandske landskasse i kraft af bloktilskuddets fastfrysning samt den demografiske udvikling, der som i resten af den vestlige verden betyder flere udgifter til en stadig større ældre befolkningsgruppe. Således menes guldminen i Nalunaq kun at have en meget begrænset levetid på et par år (og i foråret 2013 rapporterede pressen, at minen var gået i betalingsstandsning ii ), mens de øvrige miner hvis de kommer i gang igen har en anslået levetid på op til 20 år. Olie og gas På olie- og gasområdet har der i de forgangne år været en del aktivitet. Flere og flere licenser til efterforskning er blevet udstedt. Cairn Energy har i 2010 og 2011 gennemført otte efterforskningsboringer efter olie og gas ud for Grønlands vestkyst (der i er gennem tiden i alt udført 14 efterforskningsboringer i grønlandsk farvand). I 2012 blev der dog ikke gennemført efterforskningsboringer og boringer i 2013 bliver heller ikke en realitet. Cairn Energy har dog annonceret, at selskabet vil vende tilbage til grønlandsk farvand for at gennemføre boringer i 2014, ligesom Husky Energy har udtrykt et lignende ønske om at gennemføre efterforskningsboringer. Også danske Mærsk har udtrykt ønske om at påbegynde egentlig olieefterforskning i Grønland. Ansøgningstilladelsen var i maj 2013 ikke tilgået Naalakkersuisut, men Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), medlem af Naalakkersuisut for råstoffer, har givet udtryk for, at Selvstyret er i dialog med Mærsk og at man forventer en ansøgning inden for en overskuelig fremtid. Endelig gennemfører en stribe andre selskaber seismiske undersøgelser i deres licensområder. En licensrunde er dertil i gang i Nordøstgrønland. Resultatet af den ventes offentliggjort i december

9 Mineralprojekter i et fremskredent efterforskningsstadie Ifølge den senest tilgængelige Redegørelse til Inatsisartut vedrørende råstofaktiviteter i Grønland iii er der på mineralområdet en række efterforskningsprojekter, der efterhånden er ved at nærme sig et fremskredent stadie. De mest fremskredne projekter er i uprioriteret rækkefølge: Eudialyt- og sjældne jordarter-projekt i Killavaat Alannguat (Kringlerne) Rubin- og safirprojekt ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Jernprojekt ved Isukasia (Isua) Zink- og blyprojekt ved Citronen Fjord Sjældne jordarter- og uranprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeld) Det fremgår af redegørelsen, at Råstofstyrelsen forventede ansøgning om udnyttelsestilladelse for samtlige projekter i 2012, men det skete som bekendt ikke. Det nyudnævnte medlem af Naalakkersuisut for råstoffer Jens Erik Kirkegaard fastslog på et møde i Grønlands Repræsentation 14. maj 2013, at Naalakkersuisut forventer at tage stilling til ansøgninger om udnyttelsestilladelser for jernmineprojektet, de to projekter om udvinding af sjældne jordarter, rubinprojektet og bly- og zinkprojektet i 2013 i stedet. London Mining kan forvente svar på sin udnyttelsestilladelse inden for de første 100 dage efter det Siumut-ledede Naalakkersuisut blev godkendt af Inatsisartut i begyndelsen af april Ved dette studies færdiggørelse er ingen af selskaberne bag projekterne fortsat tildelt udnyttelsestilladelse, men flere ansøgninger er indsendt og afventer Naalakkersuisuts stillingtagen. Råstofstyrelsen vurderer i sin redegørelse fra 2012, at der i anlægsfasen af de fem projekter tilsammen vil være et arbejdskraftsbehov på omkring personer, mens behovet i driftsfasen vil være på mellem og personer. I betragtning af den grønlandske arbejdsstyrkes størrelse, er det ganske store tal. I maj 2013 registrerede Grønlands Statistik i alt arbejdssøgende i hele Grønland iv. Den samlede arbejdsstyrke er senest opgjort for 2011, hvor den samlede arbejdsstyrke var personer. De fremskredne projekter koncentrerer sig geografisk om tre områder, nemlig området omkring Nuuk, området ved Narsaq og så det allernordligste Grønland. Rubin- og safirprojektet samt jernmineprojektet har begge en afstand til Nuuk på omkring 150 kilometer, mens Killavaat Alannguat og Kuannersuit ligger inden for 20 kilometers afstand af Narsaq. 9

10 10

11 Hvorfor borgerinddragelse og høringer? I et demokratisk samfund er det afgørende, at myndighederne inddrager og informerer befolkningen, før de træffer vigtige beslutninger på befolkningens vegne. Myndighederne bør sikre sig, at befolkningen kender konsekvenserne af beslutningerne og at der er forståelse for, hvorfor de bliver truffet. Borgerinddragelse og krav om at gennemføre høringer behandles i flere internationale konventioner, ligesom også Råstofloven kommer ind på det. Centralt står i denne sammenhæng ILO-konvention 169 v, konventionen om oprindelige folks rettigheder, som Rigsfællesskabet ratificerede i Her fremgår det blandt andet af artikel 15, at regeringer, når der sker udnyttelse af undergrunden eller ressourcer i landområder, som oprindelige folk råder over, skal indføre eller opretholde procedurer for konsultation af disse folk, med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang deres interesser vil lide skade, før de iværksætter eller tillader programmer vedrørende udforskning eller udnyttelse af sådanne ressourcer i forbindelse med deres landområder. De pågældende folk skal, hvor det er muligt, have del i udbyttet af en sådan virksomhed og skal modtage en rimelig erstatning for enhver skade, som de måtte lide som resultat af en sådan virksomhed. Det betyder, at befolkningen har en ret til at blive aktivt involveret i beslutningsprocesserne om deres landområder. Det fremgår videre af konventionens artikel 6, stk. 2, at konsultationer, der gennemføres i forbindelse med gennemførelsen af denne konvention, skal finde sted i god tro og i en form, der er afpasset omstændighederne, med den målsætning at opnå enighed om eller samtykke til de foreslåede foranstaltninger ligesom samtykket fra det berørte folk ifølge artikel 16 bør være frit og informeret. Ifølge artikel 7, stk. 3 skal regeringer sikre, at der, hvor det er hensigtsmæssigt, gennemføres undersøgelser, i samarbejde med de pågældende folk, med henblik på at vurdere de sociale, åndelige, kulturelle og miljømæssige konsekvenser for dem af planlagte udviklingsaktiviteter. Resultaterne af disse undersøgelser skal betragtes som grundlæggende kriterier for gennemførelsen af disse aktiviteter. Ifølge artikel 15 skal regeringer respektere den særlige betydning for de pågældende folks kultur og åndelige værdier af deres forhold til de landområder og/ eller territorier, som de besidder eller på anden måde udnytter, og især de kollektive aspekter af dette forhold. Endelig omhandler artikel 17 overdragelse af rettigheder til landområder til personer uden for kredsen af det oprindelige folk. I den forbindelse skal det oprindelige folk konsulteres ved vurdering af overdragerens bemyndigelse til dette. Det vil blandt andet ske ved råstofprojekter, hvor Naalakkersuisut overdrager rettigheder til et givent mineselskab. I forbindelse med denne rapport, der beskæftiger sig med kvaliteten af den borgerinddragelse, der finder sted, er det værd at bemærke, at netop konsultationsprocessernes kvalitet er afgørende for, om konventionen overholdes vi. 11

12 For at kvaliteten er høj nok, skal det blandt andet sikres, at de såkaldte repræsentative organisationer (for eksempel NGOer) har de nødvendige ressourcer og at konsultationerne foregår i god ånd. Det skal også sikres, at alle de berørtes meninger kommer til udtryk i rette tid, og at de berørte har fuld forståelse for de spørgsmål, der skal tages stilling til, så de kan være med til at påvirke resultatet af konsultationen. Af FNs deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) fra 2007 fremgår det endvidere, at målet med konsultationen skal være at opnå samtykke fra alle berørte. Et samtykke der i øvrigt skal være frit, forudgående og informeret, og som ikke er opnået via tvang, manipulation eller intimidering vii. Råstofloven viii, der senest blev revideret på efterårssamlingen i 2012, beskæftiger sig også med borgerinddragelse dog med noget lavere krav end ILO-konventionen. Det pointeres for eksempel i 61, at en råstofaktivitet, der må antages af have væsentlig indvirkning på naturen, kun kan godkendes efter offentligheden og berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig derom. Hvis en råstofaktivitet vil finde sted i et nationalt eller internationalt naturbeskyttelsesområde, kan offentligheden gives lejlighed til at udtale sig, inden en godkendelse gives, hvis Naalakkersuisut anser det for hensigtsmæssigt. 12

13 Rammerne for offentlig debat En forudsætning for grundig borgerinddragelse er offentlig debat. Information om de forskellige råstofprojekter skal stilles til rådighed af de selskaber, der ønsker at påbegynde mineprojekter. Selvstyret har også ytret ønske om og taget initiativer til at informere borgerne om fremtidens projekter i mere objektiv form, end man kan forvente af selskaberne. Dette er blandt andet forsøgt med informationsfilm, rundrejser med debatmøder osv. Tidligere medlem af Naalakkersuisut for råstoffer Ove Karl Berthelsen (Inuit Ataqatigiit) har fastslået, at Naalakkersuisut ønsker at styrke offentlig deltagelse og høringsprocesserne, ligesom han har fastslået, at der er fokus på best practice for borgerinddragelsen ix. Helt afgørende i processen mod grundig og kvalificeret borgerinddragelse står dog de grønlandske medier og medier, der beskæftiger sig med Grønland. Mediernes rolle som fjerde statsmagt udmønter sig her i en forpligtelse til at stille kritiske spørgsmål til magthaverne og selskaberne, så alle forhold omkring eventuel fremtidig minedrift kommer frem og bliver debatteret i det offentlige rum. Vi vil i det følgende beskrive tilstanden blandt de grønlandske medier. Medielandskabet i Grønland er af naturlige årsager begrænset. Faktisk er der i forhold til befolkningens størrelse et ganske stort antal medier. Mest markant er Kalaallit Nunaata Radioa (KNR Grønlands Radio), som i ugedagene når bredt ud med fem daglige nyhedsudsendelser i radioen (Radioaviisi) og en daglig nyhedsudsendelse på tv (Qanorooq). KNR driver derudover også nyhedswebsitet knr.gl og sender en stribe aktualitetsprogrammer på radio og tv. I kategorien trykte medier udgiver mediehuset Sermitsiaq.AG ugentligt to aviser, nemlig Sermitsiaq og Atuagagdliutit (AG). Mediehuset driver dertil nyhedswebsitet Sermitsiaq.AG, som er det suverænt mest besøgte i Grønland. Derudover er der lokale medier som Nuuk TV og diverse lokalaviser. Hukommelsen hos grønlandske medier er dog for dårlig, hvilket besværliggør kontinuerlig kritisk og grundig dækning af mineprojekterne. Det skyldes stor udskiftning blandt journalisterne, men måske i højere grad, at medierne ikke har de ressourcer, som for eksempel danske medier har. Der findes ikke i Grønland et fælles arkiv over journalistik som for eksempel Infomedia i Danmark, hvor man kan søge på artikler og indslag i såvel tv som radio og aviser. Der findes heller ikke et nyhedsbureau som Ritzau eller Berlingske Nyhedsbureau, der med kalendere og oversigter leverer fællesstof og sikrer, at stort og småt ikke bliver overset i en hektisk hverdag. De mangler betyder til sammen, at det er sværere at finde ud af, hvad der tidligere er sagt, skrevet og gjort på alle niveauer i samfundet. Det betyder, at det bliver sværere 13

14 at skabe vilkårene for en god, oplyst debat og effektiv og kvalificeret borgerinddragelse. De nyhedswebsites, der er, og som er søgbare via for eksempel Google, giver dog langt fra et dækkende billede af nyhedsstrømmen, da artiklerne fra Sermitsiaq, AG og indslagene fra Radioaviisi og Qanorooq i store træk ikke lægges ud og gøres frit tilgængelige. Det er en konsekvens af to forskellige ting. Dels et ønske om, at folk skal betale for den kvalitetsjournalistik, der bedrives, og dels at der ikke er ressourcer til at lægge historierne ud på nettet. Det betyder, at research besværliggøres, og selskaber og politikere får for let spil, hvis de ønsker at løbe om hjørner med journalister og medier. Samtidig udkommer alle medier på to sprog, nemlig grønlandsk og dansk, hvilket også er ressourcekrævende. Debatniveauet i Grønland er imidlertid ganske levende. Især på websitet Sermitsiaq.AG diskuteres stort og småt livligt, og antallet af kommentarer kan på visse artikler sammenlignes med de store danske netmedier, selvom befolkningen i Danmark som bekendt er 100 gange større. Debatten på KNRs radioflade er også levende, men der er sjældent ressourcer til at bruge store summer på at kvalificere debatten med dybdeborende journalistik, og det har naturligvis indflydelse på debatniveauet. På Facebook er der ligeledes stor debat også i særlige grupper og fællesskaber, der særligt retter sig mod råstofudvinding. Det drejer sig bl.a. om siderne Arktis og Olie x, Alcoa eller ej xi, Arktisk Update xii, Aatsitassat nunaqavissunut/råstoffer til lokalbefolkningen xiii og Nuup Kangerluata ikinngutai/nuuk Fjord s Venner xiv 14

15 Den umiddelbare fremtid Som det fremgår, er der særligt fem projekter, som er så langt i deres efterforskning, at de ventes at indsende ansøgninger om udnyttelse til Selvstyret i Se i øvrigt et kort over råstofprojekter på side 10. I det følgende gennemgår vi i relativ kort form de forskellige projekter. Jernprojekt ved Isukasia (Isua) Det britisk-baserede London Mining planlægger, hvad der kan blive det største erhvervsprojekt i Grønlands historie. Minen, der er planlagt til at ligge på kanten af indlandsisen i bunden af Nuuk-fjorden, skal udnytte en jernforekomst, der blev opdaget i London Mining har været engageret i projektet siden 2005, hvor man købte efterforskningslicensen. London Minings licensområde, hvor de planlægger at opføre en jernmine. Kilde: Nunagis.gl Forekomsten vurderes af London Mining til at være på mindst 1,1 milliarder ton, men kan ifølge selskabet være større. Ifølge London Mining vil en planlagt mine kunne opretholde en årlig produktion på 15 millioner ton ved en investering på cirka 13,4 milliarder kroner. London Mining har gennemført studier af området, siden man overtog efterforskningslicensen, men først i 2012 gennemføres vurderinger af miljø- og samfundsmæssige virkninger og lønsomhedsstudie for en mine med en årlig produktion på 15 millioner ton. 15

16 London Mining skriver i et factsheet xv dateret 14. juni 2013, at finansieringen fortsat ikke er sikret. Den tidligere chef for London Mining grønlandske operationer Xiaogang Hu har overfor Berlingske dog tidligere konstateret xvi, at det kun er et spørgsmål om tid, før finansieringen formentlig er på plads. London Mining stiller ikke desto mindre det grønlandske samfund store indtægter i udsigt. Selskabet skønner, at selskabs- og udbytteskat vil udgøre 28,5 milliarder kroner i minens 15-årige levetid, hvortil medarbejdernes indkomstskat vil udgøre 3,8 milliarder kroner i samme periode, altså et samlet beløb på 32,3 milliarder kroner, som vil tilflyde det grønlandske samfund. Der svarer til lidt over to milliarder kroner om året i gennemsnit. Et enormt beløb i grønlandsk sammenhæng og et beløb der kommer i nærheden af størrelsen på bloktilskuddet fra Danmark. Det fremgår ikke af factsheetet, hvordan dette beløb vil påvirkes af en eventuel kombineret selskabsskat-royalty model, som det nye Naalakkersuisut har fremført som sin foretrukne. Den foreslåede placering for London Minings jernmine set i forhold til Nuuk. Kilde: Nunagis.gl Før Siumut genvandt magten i 2013, krævede deres fremtrædende Inatsisartutmedlem og medlem af Folketinget Doris Jakobsen, at der blev gennemført et nyt lønsomhedsstudie, fordi London Mining-partneren SNC Lavalin, der har forestået studiet, i november 2012 blev ramt af en korruptionsskandale xvii. Efter Siumut er kommet til magten, er kravet om et nyt lønsomhedsstudie dog tilsyneladende droppet. 16

17 Hvis London Mining får godkendelse til at gennemføre projektet, vil et større anlægsarbejde gå i gang, idet der skal anlægges både havn, indkvartering og anden infrastruktur i forbindelse med minen. London Mining anslår, at minen vil beskæftige 680 personer i de første fem år, hvorefter tallet vil stige til 810 i resten af minens levetid på i alt 15 år. 55 procent af disse job ville kunne blive besat af lokale efter fem år, håber London Mining xviii. I anlægsfasen vil et langt større antal arbejdere være nødvendigt. Disse vil primært komme til Grønland fra udlandet, og kinesisk arbejdskraft har været nævnt som en oplagt mulighed. Ifølge London Mining konkluderer en omfattende VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet), at der ikke er nogen potentielt signifikante miljøpåvirkninger ved projektet. Selskabet fremfører også, at konstruktionen af minen kun vil føre til minimal påvirkning af miljøet på baggrund af studier af regional biodiversitet, vegetation, rensdyrbestand, bathymetri (studier af havdybder og bundforhold), fugle, fiskehabitater og havpattedyr. Disse oplysninger er der dog sået tvivl om i såvel høringssvar som i den generelle samfundsdebat. Blandt andet fastslog nuværende formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond (Siumut) under forårets valgdebatter, at hun ikke stoler på selskabets undersøgelser: Vi skal ikke ofre miljøet. Først når det er sikkert, at der ikke kommer forurening, kan London Mining begynde at udvinde jern. Filtrene er ikke så gode, som selskabet siger. Der vil komme forurening ved Nuuk, fastslog Aleqa Hammond således. xix Det er uklart, hvordan Aleqa Hammond ser på den sag i dag. Ligeledes har blandt andet Londons Minings planer om at bruge svær fyringsolie vakt kritik xx, ligesom flere blandt andet ICC Grønland og WWF Verdensnaturfonden har efterlyst, at London Mining gør brug af vandkraft frem for fossile brændsler. Efter valgsejren 12. marts fastslog den nye Siumut-ledede regering, at man inden for 100 dage ville tage stilling til London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse. Til et møde på Grønlands Repræsentation præciserede medlem af Naalakkersuisut for råstoffer Jens Erik Kirkegaard, at de 100 dage skulle tælles fra den dag, hvor Naalakkersuisut blev godkendt af Inatsisartut, hvilket skete i begyndelsen af april. Det vil sige, at London Mining kan forvente et aap eller naamik til deres ansøgning senest 14. juli Ved et pressemøde 12. juli, hvor Aleqa Hammond gjorde status over sine første 100 dage ved magten kom det dog frem, at afgørelsen endnu ikke er truffet. Men, sagde Aleqa Hammond, vi er så godt som færdige med forhandlingerne om tilladelsen og er i gang med at finpudse vores aftale lige nu xxi. London Minings projekt har på grund af sin nærhed til Nuuk og det store behov for udenlandsk arbejdskraft samt lønvilkår for denne arbejdskraft været et projekt, der har fået overordentlig stor opmærksomhed fra presse, politikere og organisationer i det seneste år. Yderligere opmærksomhed tilflød projektet, fordi høringen blev diskuteret sideløbende med, at storskalaloven blev behandlet og siden vedtaget. 17

18 London Mining har løbende informeret om projektet ved informationsmøder og holdt høringer om projektet i Nuuk i efteråret 2012, og den høring vil blive beskrevet indgående i denne rapport. Sjældne jordarter- og uranprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeld) Greenland Minerals and Energy ønsker at påbegynde minedrift i Kuannersuit (Kvanefjeld) ved Narsaq. Minedriften retter sig mod sjældne jordarter og uran. Sjældne jordarter er i de senere år blev en særdeles efterspurgt vare, da jordarterne anvendes i en stribe moderne teknisk udstyr. Efterspørgslen efter nye forekomster er ikke blevet mindre af, at Kina i dag stort set har monopol på de sjældne jordarter og sidder på omkring 97 procent af den globale forekomst. Licensområder ved Kuannersuit/Kvanefjeld. Kilde: Nunagis.gl Forekomsten i Kuannersuit er blandt de største i verden, og Greenland Minerals and Energy har boret over 75 kilometer borekerne for at kortlægge forekomstens omfang. Tidligere regnede man kun med, at forekomsten var stor nok til års produktion, men der er potentiale til helt op til 300 års produktion, har selskabets tidligere administrerende direktør Ole Ramlau-Hansen udtalt. xxii Greenland Minerals and Energy har siden i fjor arbejdet på at færdiggøre lønsomhedsstudiet for en eventuel mine, og det er derfor endnu uklart, hvor store indtægter Grønland kan regne med at få ud af mineaktivitet i Kuannersuit. 18

19 Samtidig afventer man fortsat, at nultolerancen mod uran ophæves. Det er nødvendigt for at minedrift i området kan påbegyndes. Nultolerancen har i de senere år været et af de mest hotte politiske emner i Grønland og er kun blevet opretholdt i kraft af Inuit Ataqatigiits insisteren på, at fastholde den xxiii. Såvel Siumut, Atassut som Demokraatit har i længere tid ønsket nultolerancen ophævet. I Arktisk sammenhæng vedtog inuit allerede i 1977 resolution 77-11, som kan ses en forløber for nultolerancen. Den udtrykker et ønske om en fredfyldt og sikker brug af Arktis blev fastslået og herunder blev der også udtrykt et ønske om at undgå at bidrage med og eller modtage radioaktivt materiale. En dansk-grønlandsk arbejdsgruppe er netop nu i gang med at se på konsekvenserne af en ophævelse af nultolerancen, men Naalakkersuisut har allerede meldt ud, at man agter at fremsætte forslag om, at den ophæves på efterårssamlingen xxiv Ophævelsen af nultolerancen er imidlertid også omdiskuteret i resten af Rigsfællesskabet, hvor flere politiske partier i Danmark har vist sig at være imod, ligesom en stribe NGOer xxv har advaret mod, at Grønland begynder at eksportere uran, bl.a. fordi eksport givetvis også kan få sikkerheds- og udenrigspolitiske konsekvenser for hele riget. Greenland Minerals and Energy regner med, at indtægterne fra minen vil fordele sig således, at sjældne jordarter vil stå for 90 procent af indtægterne, mens salg af uran vil stå for omkring ti procent xxvi. Energibehovet, som ifølge estimater fra selskabet vil blive på omkring MWH, vil komme fra fossile brændsler og altså ikke vandkraft. Ud af forventet cirka 600 arbejdspladser ventes hovedparten besat af udlændinge; cirka 200 arbejdspladser vil dog kunne besættes af lokale. Fra lokal side er der nævnt flere bekymringer for det omkringliggende miljø og miljøet i Narsaq. Bl.a. har der været udtrykt bekymring for støvforurening, nedsivning fra tailings og forurening af drikkevandet, men Greenland Minerals and Energy mener, at Kuannersuit kan blive startskuddet til et mineområde i verdensklasse, som kan udvikles på en ansvarlig og miljøvenlig måde og blive til en af verdens vigtigste kilder til sjældne jordmetaller og betragter således miljøpåvirkningen som minimal. Eudialyt- og sjældne jordarter-projekt i Killavaat Alannguat (Kringlerne) Selskabet Tanbreez, der er opkaldt efter den stribe metaller, der skal udvindes af eudiayten (Tantalum, Niobium, REE (sjældne jordarter) og Zirconium), har i en årrække foretaget efterforskningsarbejde i Killavaat Alannguat (Kringlerne) omkring 20 kilometer fra Narsaq i Sydgrønland. Mængden af sjældne jordarter i Killavaat Alannguat vurderes at være blandt de fem største forekomster af sjældne jordarter i verden xxvii. 19

20 Tanbreez licensområde 2010/24 i Killavaat Alannguat nær Narsaq. Kilde: Nunagis.gl Ifølge Tanbreez hjemmeside forventes opførelsen af minen at begynde allerede i år (2013), mens produktionsfasen ventes at begynde i Projektet vil bestå af en åben mine, et forarbejdningsanlæg, en havn med heliport, en lejr samt et depot til tailings. Planen er at bearbejde ton malm om året. Forekomsten vurderes i alt til at være på 4,3 milliarder ton, og dermed kan minen have en lang levetid. Minen vil blive designet til at kunne håndtere 1,5 millioner ton malm om året. I anlægsfasen vil der ifølge selskabet være et arbejdskraftbehov på personer, som vil stige til i perioder. I driftsfasen vil der være et behov på omkring 100 personer. VVM-rapporten konkluderer, at den negative påvirkning af miljøet vil være lille, såfremt mineaktiviteterne bliver ført ud som planlagt og i overensstemmelse med god miljømæssig praksis. Der vil ifølge selskabet heller ikke finde nogen betydelig forurening sted, mens støvspredning vil være lav. Ingen vigtige, lokale dyr eller planter vil opleve tilbagegang på grund af projektet, lyder konklusionen videre. Fra offentlighedens side er der dog blevet stillet spørgsmål ved opbevaringen af tailings fra projektet. Modsat det nærliggende Kuannersuit kan det i Killavaat Alannguat lade sig gøre at påbegynde minedrift uden en ophævelse af nultolerancen, da uranforekomsterne her blevet målt til omkring 50 ppm (parts per million), mens nultolerancens øvre grænse er på 60 ppm. I Kuannersuit er uranforekomsten på omkring 350 ppm. 20

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Impact Benefit Agreement (IBA)

Impact Benefit Agreement (IBA) Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel v/ole Fjordgaard Kjær Impact Benefit Agreement (IBA) Grønlandske erfaringer med IBA`ere på råstofområdet Præsentationens temaer Hvad er en IBA og hvem

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

Råstofaktiviteter i Grønland

Råstofaktiviteter i Grønland Råstofaktiviteter i Grønland Arktiske erfaringer - sammenlignende studie af borgerinddragelsen i forbindelse med råstofaktiviteter i en række arktiske lande. Ved Mette Frost og Olivia Handberg Scott, WWF

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Borgermøde i Kangerlussuaq

Borgermøde i Kangerlussuaq Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Januar Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

Januar Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut i samarbejde med de ansvarlige myndigheder i Nunavut og Nunavik opretter et Nuna Job udvekslingsophold

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Dias 1 Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Opgaven stillet af Ilisimatusarfik og KU [ ] hvad parter i Grønland og Danmark i fællesskab kan gøre for at sikre en samfundsgavnlig

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

20. november 2015 EM2015/17 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget

20. november 2015 EM2015/17 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (Fremsat af Naalakkersuisoq for Sundhed) Afgivet

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 67 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 67 Offentligt udkast 18. december 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at sikre, at døve har mulighed for at kontakte alarmcentralen 112

Læs mere

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder ILOkonventionerne;

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) udkast 2. juni 2014 høring Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Råstofredegørelsen 2013

Råstofredegørelsen 2013 Råstofredegørelsen 2013 Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning........................................................ 4 2.0 Organisationsændring

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - andet møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - andet møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - andet møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 7 sept. 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet: Hans

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

26. februar 2008 FM 2008/83

26. februar 2008 FM 2008/83 26. februar 2008 FM 2008/83 Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabs- og finansieringsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Februar 2014 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88 98 Indholdsfortegnelse Målsætninger:...

Læs mere

26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt

26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt INUIT ATAQATIGIIT KATTUFFIAT POSTBOKS 321 3900 NUUK 26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt Redegørelse om de samfundsmæssige aspekter af efterforskning og brydning af uran i Grønland (Landsstyremedlemmet

Læs mere

Venligst bekræft modtagelse af høringssvar. Med venlig hilsen. Birger Poppel. Box 5199. 3905 Nuussuaq

Venligst bekræft modtagelse af høringssvar. Med venlig hilsen. Birger Poppel. Box 5199. 3905 Nuussuaq Sendt: 19. oktober 2012 19:19 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Cc: Goverment of Greenland Emne: Høringssvar vedrørende London Mining Greenland's mineprojekt i Isua Til Råstofdirektoratet,

Læs mere

Til : Råstofdirektoratet

Til : Råstofdirektoratet Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer

Læs mere

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende 4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar

Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar 1 Såfremt udefrakommende medarbejdere skal være her i landet i flere år, vil disse så få stemmeret? Det fremgår af Landstingslov nr. 9 af 31.

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

NCHA. noäzzzmz«om nzmmz zu Aalsllassanul lkummallssanullu Naalakkevsuisoqamk Râslnldeparlemenlel Inuussuussarslcrnennul. Suliffeqamennul Nluemermullu Naalakkersu soqarñk Deparlemenlel far Erhverv. Arbejdsmarked

Læs mere

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Til medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit 02. november 2012 Sagsnr. 2012-075085

Læs mere

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 4. februar 2016 Spørgsmål fra salen Christian Lynge

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere