At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering"

Transkript

1 At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli udgave 2010 Erstatter januar 2005

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at l uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendt gørelser) l forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis l oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme l forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger mv. på bagsiden. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig me re i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejds - tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de på gældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af At-vejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Indhold 1. Hvorfor udarbejde en APV? Hvad skal virksomheden gøre? Hvem skal være med i APV-processen? De fem faser i APV en Identifikation og kortlægning Beskrivelse og vurdering Inddragelse af sygefravær Prioritering og handlingsplan Opfølgning på handlingsplanen APV en skal løbende revideres Skiftende og midlertidige arbejdssteder Bygge- og anlægsbranchen Særlige krav til APV en Hjælp til APV-processen Arbejdstilsynets tjeklister Arbejdstilsynets vejvisere Andre former for hjælp Bilag

4 4 Denne At-vejledning handler om, hvilke krav lovgivningen stiller til virksomhedernes arbejdspladsvurdering (APV). Vejledningen henvender sig både til virksomheder og medarbejdere, og den kommer bl.a. med forslag til, hvordan en APV kan gennemføres. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan virksomheden finde inspiration til APV-arbejdet. I denne vejledning er først beskrevet, hvad arbejdsgivere og medarbejdere kan få ud af at gennemføre en APV. Derefter kommer information om, hvad virksomheden skal gøre i forhold til APV en. Til sidst i vejledningen er der henvisninger til nyttigt materiale. I kasserne kan virksomheden læse forslag og ideer til APV-arbejdet. 1. Hvorfor udarbejde en APV? APV en er ikke bare en forpligtelse, som virksomheden har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. APV en er et værktøj, som virksomheden kan bruge til at sætte sit arbejde med arbejdsmiljøet i system, og som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø. Der er fordele for virksomhederne i at have et godt arbejdsmiljø. Det kan nemlig medføre: Færre omkostninger som følge af ulykker og erhvervsbetingede lidelser Mindre sygefravær Mindre udskiftning blandt medarbejderne Øget arbejdsglæde, motivation og produktivitet. Virksomheden kan selv vælge de metoder og redskaber, som den vil bruge til at gennemføre APV en. Arbejdstilsynet skal ikke godkende APV en, men fører tilsyn med, at virksomheden gennemfører APV-processen i overensstemmelse med lovgivningens krav. 2. Hvad skal virksomheden gøre? I dette afsnit er det beskrevet, hvilke krav der er til virksomheden, når den skal gennemføre en APV. I arbejdsmiljølovgivningen er der krav til APV en, som virksomheden altid skal overholde:

5 5 APV en skal være skriftlig. APV en skal være tilgængelig på virksomheden, så både ledelsen, medarbej derne og Arbejdstilsynet kan læse den. APV-processen består normalt af de fem faser, som er beskrevet i afsnit 4. Den enkelte virksomhed må selv vælge de metoder og redskaber, som den vurderer, vil virke bedst. Ledelsen og medarbejderne skal sam arbejde om hele APV-processen. En APV kan fx være tilgængelig ved at hænge på væggen i kantinen eller ligge på intranettet. Det vigtigste er, at medarbejderne og ledelsen ved, hvor de kan finde den. Alle virksomheder med medarbejdere skal gennemføre en APV. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at dette sker. Det gælder også, hvis der kun er én med arbej der, og også, selv om der kun er tale om tidsbegrænsede ansættelser eller løsarbejde. For virksomheder, hvor arbejdet ud føres af personer fra arbejdsgiverens husstand, fx børn eller ægtefælle, og hvor der ikke er andre medarbejdere ansat, er der ikke pligt til at lave APV. 3. Hvem skal være med i APV-processen? Når en virksomhed skal gennemføre en APV, skal arbejdsmiljøorganisationen (AMO) inddrages i hele processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV en. I de virksomheder, hvor der ikke er krav om AMO, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde. AMO/medarbejderne skal underskrive APV en som dokumentation for, at de har deltaget. Det er ofte hensigtsmæssigt at aftale fælles mål og spilleregler for APV-arbejdet med arbejdsmiljøorganisationen. Disse kan fx handle om følgende spørgsmål: Hvad er formålet med APV en? Er der ud over arbejdsmiljøorganisationens medlemmer behov for flere nøglepersoner i processen? Hvilke metoder og redskaber skal bruges? Hvordan og af hvem bliver eventuelle problemer registreret, prioriteret og løst? Hvem har ansvaret for at fastholde aktiviteten i de enkelte afdelinger? Er der behov for møder, kurser, et indledende seminar, uddannelse e.l.? Er der behov for ekstern bistand, fx fra en arbejdsmiljørådgiver? Hvordan opsamles erfaringerne, og hvordan bruges de i forbindelse med revision af APV en? Hvis en virksomhed ikke selv har tilstrækkelig indsigt til at gennemføre APV en, skal den hente hjælp fra eksterne rådgivere. Arbejdsmiljøorganisationen skal høres, inden virksomheden henvender sig for at få hjælp.

6 6 4. De fem faser i APV en Virksomheden skal sikre, at APV en indeholder følgende fem elementer, som udgør faserne i APV-arbejdet: Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer Inddragelse af virksomhedens sygefravær Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Identifikation og kortlægning Opfølgning på handlingsplan A V P Beskrivelse og vurdering Prioritering og handlingsplan Inddragelse af sygefravær 4.1. Identifikation og kortlægning APV-processen begynder med, at der gennemføres en kortlægning af, hvor dan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Alle dele af virksomheden er fx også det arbejde, der udføres uden for virksomhedens hjemmeadresse. Det kan være på midlertidige og skiftende arbejdssteder, fx arbejde på en byggeplads eller på en hjemmearbejdsplads, se afsnit 6 og 7. Der er ikke krav til, hvordan virksomheden skal kortlægge arbejds - miljøforholdene, men det kan fx ske ved: Interviews med medarbejderne Rundbordssamtaler Trivselsundersøgelser Spørgeskemaer, fx elektroniske Brug af tjeklister fra Arbejdstilsynet (www.at.dk) Brug af materiale fra branche - arbejdsmiljørådene (www.bar-web.dk).

7 7 Kortlægningen skal afdække, om virk - somheden har arbejdsmiljøproblemer, og i så fald skal disse skrives ned. Hvis der ikke er arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, skal det fremgå af APV en. Hvis der heller ikke er arbejdsmiljøproblemer, der medvirker til sygefravær, jf. afsnit 4.3., behøver virksomheden ikke at gå videre med de øvrige faser i APV-processen. Kortlægningen kan ses som en samlet registrering af arbejdsmiljøforholdene. Det skal fremgå af APV en, at AMO/medarbejderne har været inddraget. Det kan fx være problemer inden for det ergonomiske, biologiske, kemi ske, fysiske, psykosociale om råde og på ulykkesområdet. Kortlægningen kan fx beskrive pro blemer med for lidt lys i et bestemt rum, risiko for faldulykker, for meget tungt arbejde i en arbejdsfunktion, stor arbejdsmæng de og/eller risiko for vold Beskrivelse og vurdering Hvis identifikationen og kortlægningen viser, at der er arbejdsmiljøproblemer, skal virksomheden beskrive disse og vurdere, hvordan de kan løses. Det er vigtigt, at virksomheden beskriver problemernes art, alvor og omfang. Det er desuden vigtigt at få beskrevet årsagen til problemerne og de bedste løs ninger. Når virksomheden skal beskrive løsningerne, skal den være opmærksom på, at løsningerne kan forebygge, at problemet opstår igen at løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet at arbejdet kan tilpasses til medarbejderne på en mere hensigtsmæssig måde at det, der er farligt eller belastende, kan udskiftes med noget, der er ufarligt/ ikke belastende eller mindre farligt/belastende at løsningerne beskytter så mange som muligt at medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal Inddragelse af sygefravær Et sikkert og sundt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær blandt medarbejderne. Omvendt kan problemer i arbejdsmiljøet være med til at føre til sygefravær. APV-processen kan bidrage til at øge kendskabet til eventuelle sammenhæn ge mellem virksomhedens ar - bejds miljø og sygefravær. Det er en god idé at starte med at undersøge, om der er forhold i arbejdsmiljøet, som kan være år - sag til sygefraværet. Det kan fx være mange tunge løft, arbejdsskader, indeklima eller dårligt psykisk arbejdsmiljø.

8 8 Formålet er at vurdere, hvad virksomheden i givet fald kan gøre for at nedbringe denne del af sygefraværet. Derfor skal sygefravær inddrages i virksomhedens APV. Det er ikke selve sygefraværet, der skal tages stilling til, men virksomheden skal vurdere, om der eventuelt er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til det samlede sygefravær. Enkeltpersoners sygefravær skal ikke inddrages i APV en. Årsagerne til sygefravær kan ofte vise sig at være sammensatte og forskellig artede. Det kan vise sig, at det ikke er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som medvirker til sygefraværet. Men det kan også vise sig, at der faktisk er arbejdsmiljøforhold, som har betydning for sygefraværet. Der stilles ikke krav til, hvordan virksomheden inddrager sygefravæ - ret i APV-processen. Virksomheden kan derfor selv vælge den eller de måder, som passer bedst til virksomheden. Arbejdstilsynet har etableret en helpdesk, som kan vejlede virksom hederne i deres arbejde med sygefravær. Helpdesken vejleder via dialog bl.a. virksomhederne om, hvordan de kan arbejde med at forebygge sygefravær. Virksomheder kan få kontakt til helpdesken ved at ringe til Virksomheden kan fx bruge en statistik, undersøgelser eller anden viden om sygefraværet til at få et billede af sygefraværet, fx hvordan det fordeler sig om det stiger eller falder om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Sådan et overblik kan være et godt grundlag for at vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der skal ændres for at forebygge sygefravær Prioritering og handlingsplan Den næste fase i arbejdet med APV en er at udarbejde en handlingsplan for, hvordan virksomheden får løst de arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses med det samme. Er der konstateret arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden vurderer, at den vil kunne løse med det samme, vil det normalt være bedst at få det gjort straks. Handlingsplanen bør inde holde: En kort beskrivelse af problemerne En kort beskrivelse af de valg - te løsninger.

9 9 Hvis APV-processen viser, at der er arbejdsmiljøproblemer, som rummer en akut fare for medarbejdernes sikkerhed eller sundhed, skal virksomheden umiddelbart træffe foranstaltninger, som fjerner faren eller reducerer den til et acceptabelt niveau. Problemerne bør også indgå i handlingsplanen, så der kan udarbejdes mere permanente løsninger. Handlingsplanen skal indeholde en prioritering af de konstaterede problemer, i hvilken rækkefølge de skal løses, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvar lig for, at det sker. Det kan også blive nødvendigt at prioritere mellem forskellige forslag til løsning af de enkelte problemer. Handlingsplanen kan bruges som en aktivitets- og tidsplan for det videre arbejde. Det er vigtigt at gennemarbejde handlingsplanen omhyggeligt. Det er bl.a. vigtigt at sikre sig, at mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt, og at der er taget stilling, hvem der er ansvarlig for at løse hvilke problemer. Ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen bør i fællesskab diskutere handlingsplanen og prioriteringen. Det er en god idé at inddrage medarbejderne i at udvikle løs - ninger, så de får et medejerskab til disse. De personer, der er ansvarlige for at gennemføre APV en, bør løben de informere resten af virksomheden, fx om, hvilke problemer der er løst, og hvilke der står for tur. Det er vigtigt, at virksomheden fastholder fokus på at løse de konstaterede problemer Opfølgning på handlingsplanen Den sidste fase er at opstille retningslinjer for, hvordan virksomheden vil følge op på handlingsplanen. Herunder skal det fremgå, hvem der har ansvaret for at gennemføre handlingsplanen i praksis. Det skal også fremgå, hvornår og hvordan det afgøres, om de valgte løsninger virker, og om handlingsplanen skal revideres. 5. APV en skal løbende revideres Virksomheden skal revidere sin APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, arbejdet udføres på. Men kun hvis det har betydning for arbejdsmiljøet.

10 10 Det kan også være nødvendigt at justere APV en, hvis man får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke eller en markant stigning i antallet af sygemeldinger, og det viser sig, at dette skyldes forhold i arbejdsmiljøet, kan det være nødvendigt at justere APV en. APV en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Eksempler på ændringer i arbejds - miljøforholdene eller i den måde, arbejdet udføres på, kan være, at der bliver indført hjemmearbejdspladser, brug af nye maskiner eller nye stoffer og materialer i produktionen. 6. Skiftende og midlertidige arbejdssteder Det er som regel ikke nødvendigt at gennemføre en APV for hvert enkelt skiften - de og midlertidige arbejdssted. I arbejdet vil der ofte indgå arbejdsfunktioner, som udføres ensartet på flere arbejdssteder. Det kan fx være tilfældet i virksomheder, der udfører hjemmehjælp, vvs-arbejde mv. I disse tilfælde kan APV en tage udgangspunkt i de generelle arbejdsfunktioner. Hvis der på et eller flere af arbejdsstederne er særlige forhold, som har betydning for, hvordan arbejdet udføres, skal det fremgå af APV en. For en virksomhed, der udfører arbejde uden for hjemmevirksomheden, er den første fase i arbejdet med APV en derfor at finde ud af, om der er særlige arbejdsmiljøproblemer på det skiftende eller midlertidige arbejdssted, som man ikke kender i forvejen. Herefter skal virksomheden gennem - gå de øvrige faser i APV en. APV en skal være tilgængelig, så medarbejderne kan læse den. Virksomheden kan fx lægge APV en i lokaler, hvor medarbejderne jævnligt kommer. Virksomheden skal revidere sin APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, arbejdet udføres på. Men kun hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. 7. Bygge- og anlægsbranchen For de fleste virksomheder i bygge- og anlægsbranchen vil det være nødvendigt at inddrage virksomhedens aktiviteter på byggepladser og inden for forskellige serviceopgaver i APV en.

11 11 Den del af APV en, som handler om arbejdet på byggepladsen, må ikke forveksles med planen for sikkerhed og sundhed på byggepladsen, som bygherren udarbejder. APV en kan tage udgangspunkt i virksomhedens typiske arbejdsopgaver. På den enkelte byggeplads kan der være særlige forhold. De særlige forhold kan fx frem gå af udbudsmaterialet eller af bygherrens plan. Virksomheden skal justere APV en, hvis der er særlige forhold på byggepladsen. Det er vigtigt, at virksomheden får aftalt retningslinjer for, hvordan man vil justere APV en til de særlige forhold. APV en skal være tilgængelig for med arbejderne. Hvis de jævnligt kommer på hjemmevirksomheden, er det tilstrækkeligt, at APV en er tilgængelig der. Hvis det ikke er tilfældet, skal APV en være tilgængelig et eller an - det sted på byggepladsen. Hvis virksomheden har valgt at udarbejde en særskilt APV for arbejdet på byggepladsen, er det tilstrækkeligt, at den - ne er tilgængelig på byggepladsen. Typiske arbejdsopgaver kan fx være at montere betonelementer, at mure op, at nedlægge fjernvarmerør, at opsætte tagkonstruktion eller at isolere lofter. Særlige forhold kan fx være brug - te konstruktioner, stoffer og ma - te rialer eller atypiske måder at ud føre arbejdet på. APV en kan fx være tilgængelig i medarbejdernes skur. Virksomheden bør samtidig sende APV en til byggeledelsen, hvis den kan have betydning for den løbende revision af bygherrens plan for sikkerhed og sundhed. 8. Særlige krav til APV en Virksomheden skal være opmærksom på, at der på en række områder stilles særlige krav til APV en. Det gælder bl.a.: Manuel håndtering Skærmarbejde Kræftrisiko Biologiske agenser Gravide og ammendes arbejdsmiljø Udvinding af mineraler Unges arbejdsmiljø Kemiske agenser Arbejde i eksplosiv atmosfære Vibrationer Støj.

12 12 Virksomheden kan få yderligere information om disse krav ved at gå ind på Arbejdstilsynets hjemmeside 9. Hjælp til APV-processen 9.1. Arbejdstilsynets tjeklister På tilbyder Arbejdstilsynet tjeklister med spørgsmål, som hjælper med at komme frem til, hvilke arbejdsmiljøproblemer APV en skal behandle. Tjeklisterne er især rettet mod mindre virksomheder med færre end ti med arbejdere, og de er opdelt i brancher Arbejdstilsynets vejvisere Virksomheden kan også finde vejvisere på Arbejdstilsynets hjemmeside www. at.dk. De beskriver de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være inden for forskellige brancher. Samtidig giver de gode råd om, hvordan virksomheden kan løse problemerne, og hvor den kan finde mere viden og inspiration. Væsentlige problemer på den enkelte virksomhed skal indarbejdes i APV en, uanset om de fremgår af den relevante arbejdsmiljøvejviser eller ej Andre former for hjælp Flere konsulentfirmaer tilbyder elektroniske værktøjer, som systematisk leder virksomheden gennem faserne i APV-processen, så lovgivningen bliver overholdt. Der findes også elektroniske løsninger, som fx letter overgangen fra kortlægning til handlingsplan. Branchearbejdsmiljørådene har også lavet informationsmateriale om APV-arbej - det, som er målrettet de forskellige brancher (www.bar-web.dk). Der er en oversigt over autoriserede arbejdsmiljørådgivere på Arbejdstilsynets hjemmeside Men virksomheden kan også vælge at bruge andre eksterne rådgivere.

13 Bilag 13

14 14

15 15

16 Baggrund: Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post Prepress: KREATOR Tryk: Datagraf

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV!

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! INDHOLD 4 FORORD 6 HVAD ER APV? HVORFOR LAVE APV? KORT OM KRAVENE TIL APV 8 ARBEJDSMILJØFORHOLD I APV FYSISKE OG ERGONOMISKE FORHOLD

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV!

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! INDHOLD 4 FORORD 6 HVAD ER APV? HVORFOR LAVE APV? KORT OM KRAVENE TIL APV 8 ARBEJDSMILJØFORHOLD I APV FYSISKE OG ERGONOMISKE FORHOLD

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde kirkeministeriet kirkeministeriet vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde Arbejdstilsynet har haft

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Arbejdsmiljøreformen i praksis Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold Forord 3 Elementerne i arbejdsmiljøreformen 4 Arbejdstilsynet screener

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3 Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer Juli 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1 Løft, træk og skub September 2005 Erstatter 2. udgave oktober 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentant

Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

undgå Vold, mobning og chikane

undgå Vold, mobning og chikane undgå Vold, mobning og chikane 1 redaktionsgruppe Fra KTO: Charlotte Bredal, FOA Fag og Arbejde Niels Jakobsen, HK/Kommunal Jan Kahr Frederiksen, FTF-K Eva Marianne Rosenbæk, AC Henrik Carlsen, KTO Fra

Læs mere

D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane

D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane At-VEJLEDNING D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til

Læs mere

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3 At-VEJLEDNING Brug af transportable stiger Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3 Juli 2005 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen Udarbejdet af 3F - Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bygherreforeningen,

Læs mere

Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold. Lær spillereglerne at kende

Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold. Lær spillereglerne at kende Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold Lær spillereglerne at kende Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har sammen med branchernes parter i Rådet udarbejdet denne værktøjskasse,

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Sundere rengøringsjob. Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig

Sundere rengøringsjob. Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig Sundere rengøringsjob Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig Indholdsfortegnelse Forord... 3 Velkomst... 4 Oplæring, instruktion og uddannelse... 6 Rengøringsmetoder... 10 Rengøringsprodukter...

Læs mere

Personalepolitik Del 1. - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige

Personalepolitik Del 1. - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige Personalepolitik Del 1 - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige arbejdspladser Indholdsfortegnelse Hvorfor skal man have en personalepolitik?... 1 Hvordan kommer man i gang?...

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.20. Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.20. Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.20 Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. November 2006 Erstatter At.meddelelse nr. 4.04.18 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4 At-VEJLEDNING Køleanlæg og varmepumper At-vejledning B.4.4 Oktober 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere