Infektioner i hude n. Bakterielle infektione r. Svampeinfektioner. Virale infektione r. manan.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Infektioner i hude n. Bakterielle infektione r. Svampeinfektioner. Virale infektione r. manan.dk"

Transkript

1 Infektioner i hude n Bakterielle infektione r Virale infektione r Svampeinfektioner

2 Bakterielle infektioner Impetigo Ekthym a SSS S Follikuliti s Furunkler Erysipelas Borreliose Erythrasm a Viraleinfektioner Herpes simplex Herpes zoster Humant papillomaviru s Molluscum contagiosum (Pityriasis rosea) Svampe infektioner Dermotofytosis : Gærsvampe : tinea capitis tinea corporis tinea ingvinalis tinea manus/pedis tinea ungvium kutan candidose oral candidose genital candidos e negle candidose Pityriasis versicolo r Pityrosporum follikulitis

3 Bakterielle infektioner -Impetigo -Ekthym a -SSSS -Follikulitis -Furunkler -Erysipelas -Borrelios e -Erythrasma

4 Impetigo : infectio n of subcorneal laye r of epidermi s Epidermis _ Ecthyma : infectio n of full thickness of epidermis._erysipelas: infectio n of upper half of dermi s Dorm's. Z//A5r=tjon Fascia IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIrIr I Necrotizing fasciitis : infection o f subcutaneous fat an d deep fascia 7.16 Sites of infections with group A beta-haemolytic streptococcus. Impetigo : infection o f subcomeal area of epidermi s Folliculitis : infection of mouth of hai r follicle Epidermi s Dermis Boil : abscess o f hair follicl e Ecythma : infectio n _ of ful l thicknes s o f epidermi s Carbuncle : abscess o f several adjacen t hair follicle s Fa t 4.9 tiitr~ ot Involvement rrf ',faphylurri(v,rl rnhcctrnnr, in Ihc

5 Bakterielle infektioner De Patogene bakterier der har størst betydning fo r hudinfektioner er : -Staph. aureu s -Beta-hæmolytiske streptokokke r BAKTERIE LOKALISATION FOKUS Staph. aureu s B -hæm. streptokokker Findes normal t ikke på hude n Findes normal t ikke på hude n I næsen hos ca. 30 % af befolkninge n I halsen hos ca. 1 0 af raske persone r Staph. aureus : Udskiller koagulase-> indkapsling a f infektionen-> bylder. Beta-hæmolytiske streptokokker : Udskiller streptokinase ->nedbryder bindevævets grundsubstans-> spreder si g hurtigt i vævet.

6 Impetigo(børnesår) Ætiologi/patogenes e Overfladisk bakteriel infektion i huden forårsaget af beta-hæmolytisk e streptokokker el. staph. aureus. Bulløs impetigo forårsages af staph. aureus der producerer e t epidermolytisk toksin. Klinik Kloende eller omme vesikler som hurtigt brister efterladende honninggul e skorper af størknet sekret (crustae). Ved bulbs impetigo dannes halvkugleformede bullae som brister me d dannelse af crustabelagte ulcera. Ansigt og hårbund ofte afficeret, men hele hudoverfladen kan angribes. NB! Alment upåvirket. Diagnose Klinisk, bakteriedyrkning. Vand/sæbe (I libiscrub ) I.okal behandling : Fucidin crem e Systemisk hehandling : I)iclocil

7 Ekthym a Ætiologi/patogenese En dyberegående bakteriel infektion i hunden forårsaget af betahæmolytiske streptokokker eller staph. aureus. Ses hyppigt som følge af dårlig hygiejne eller svækket immunitet. Klini k Ømme crustabelagte sår med omgivende rødme. Fjernes skorpen ses et dybt udstanset purulent sår. Er ofte lokaliseret på benene. Diagnose Klinisk samt bakteriedyrkning. Systemisk antibiotika med diclocil.

8 Staphylococ-scalded skinsyndrom(ssss) Ætiologi/patogenes e Infektion med staph. aureus, sædvanligvis bakteriofaggruppe 2, der producerer et epidermolytisk toksin som spalter epidermis (intraepiderma l spaltedannelse). Klinik Ses i forbindelse med en fokal stafylokokinfektion hos især mindre born. Viser sig ved udbredt rødme, ødem og ømhed af huden, som skrider af i store flager. Systemisk antibiotika med diclocil samt kontrol af væskebalancen.

9 Follikuliti s Ætiologi/patogenes e Infektion i hårfolliklerne. Bakteriel : Staph. aureus, gram-neg. stave. Non-bakteriel : Irritativ reaktion udløst af f.eks. tjære el olieprodukter, gærsvampe som pityrosporum ovale. Klini k Små papler og pustler omkring hårfolliklernes udførselsgang. Diagnos e Klinisk samt ved påvisning af patogene mikroorganismer ved dyrkning. Stahp aureus : klorhexidin sæbe, fucidin creme og/eller systemis k behandling. Gram-neg. follikulitis : Systemisk antibiotika efter resistensmonster. Pityrosporum follikulitis : Nizoral shampoo, systemisk antimykotik a (sporanox).

10 Furunkel (byld) Ætiologi/patogenes e En bakteriel infektion i en hårfolikkel forårsaget af staph. aureus med abscesdannelse og efterfølgende nekrose af folliklen. Klinik Ømme røde noduli som hurtigt bliver pustuløse. Pusansamlingen ka n gennembryde huden med pussekretion fra perforationsåbningen. Furunkulose : Når der optræder multiple furunkler (hyppigt diabetikere) Karbunkel (brandbyld) : En tæt samling af furunkler (ofte febrile og alment påvirkede). Diagnos e Klinisk og bakteriedyrkning Systemisk antibiotika med diclocil, sjældent indikation for incidering a f furunkler.

11 folliculitis furunkel Skematisk fremstilling affollikulitis, furunkel og carbun

12 Erysipela s Ætiologi/patogenes e En infektion i dermis forårsaget af beta-hæmolytiske streptokokker, hyppigst gruppe A. Indgangsporten kan være et sår, ofte ulcus cruris, maceration pga. svamp mellem træerne, insektstik mv. Klinik Karakteriseret ved kardinalsymptomerne på en infektion (rødme, hævelse, varme og ømhed). Det afficerede område er skrapt afgrænset. Spændte eventuelt hæmorrhagiske bullae kan forekomme i området (hullo s erysipelas). Almen symptomer med hovedpine, kvalme og feber. Hyppigt crura eller ansigt. Diagnos e Klinisk, ofte ikke muligt at dyrke de patogene streptokokker. Systemisk penicillin 1 mio. enheder 3 gange dagligt i 10 dage.

13 Borrelios e Ætiologi og patogenes e Skyldes infektion med spirokæten borrelia burgdorferi,som overføres ved bid af en inficeret skovflåt. Spirokæten har sit naturlige reservoi r blandt små pattedyr. Skovflåten inficeres i larvestadiet, når den suger blo d hos et inficeret dyr. Spirokæten opformeres i skovflåtens midttarm o g transmitteres næste gang den suger blod. Ca. 5 % af skovflåterne i DK inficeret med borrelia burgdorferi.

14 Klini k Tre sygdomsstadier : 1 Erythema chronicum migrans : Rød plet på indstiksstedet som spreder sig centrifugalt med tendens ti l central afblegning. Eventuelt almen symptomer, feber samt regiona l lymfadenitis. Spontan opheling inden for nogle uger. (dage - uger efter infektionen) 2 Systemisk spredning af infektionen (lym e disease). Symptomer fra en række organer f.eks. led (artrit/atralgier), hjerte (myokarditis), CNS (polyneuritis med neurologiske udfaldssymptomer ) Dermatologisk : diffuse erythemer eller urticaria samt i sjældne tilfæld e lymfocytoma benigna cutis, som viser sig ved blåviolette tumorlignend e hudinfiltrater hyppigst lokaliseret på brystvorte eller øreflip (hos born). (dage - måneder efter infektionen ) 3 Acrodermatitis chronica atrophicans : Asymmetrisk dermatit ofte på hænder eller fodder, med vekslende rodli g misfarvning og blåviolette områder. Senere øget stivhed af huden og atrofi i lighed med de forandringer man ser ved sklerodermi. (måneder - år efter infektionen ) Diagnos e Bekræftes ved påvisning af' IgM og 1gG antistoffer mod borreli a burgdorferi i serum. Kan påvises etter 6-8 uger. Pt. med erythema migran s kan være scronegative (30-40%). Diagnosen forst og fremmest klinisk o g baseres på behandlingsresponset Penicillin 1,5 mio. enheder 3 gange dagligt i 10 dage.

15 Erythrasm a Ætiologilpatogens e Corynebacterium minutissimum som findes saprofytært på huden, me n som under gunstige betingelser som fugt,varme og dårlig hygiejne ka n forårsage infektionen. Klinik Skarpt afgrænset fint skællende rødbrunt udslæt ofte lokaliseret i genitofemoralfolderne eller aksillerne. Diagnos e Wood light : koralrød fluorescens af det inficerede område forårsaget a f porfyrin produceret af bakterien. Direkte mikroskopi af afskrab viser d e karakteristiske bakterier. Brentan eller fucidin creme 2 gange dagligt i 2 uger. l ;ventuelt systemis k behandling med erythromycin.

16 Virale infektioner -Herpes simplex -Herpes zoster -Humant papillomavirus (HPV ) -Molluscum contagiosu m -(Pityriasis rosea)

17 Herpes simplex Ætiologi/patogenes e Infektion med herpes simplex virus (HSV) type 1 el. type 2. Sygdommen smitter ved kontaktsmitte. Inkubationstiden er 4-5 dage. Livslangt latent stadium : Virus formeres i epidermiscellerne med henfald af cellerne o g dannelse af synlige vesikler -> de sensoriske nerveender inficeres fra epidermis-> transport af virus til de sensoriske ganglieceller hvor virus indkobles i værtscellens DNA materiale. Unddrager sig på den måde angreb fra værtens immunapparat o g indgår i et livslangt latent stadium. Under infektionens forløb danner værtsorganismen antistoffer og cellulær immunitet, so m standser virusreplikationen i huden og nedsætter risikoen fo r spredning. Ved reaktivering af viru s transporteres virus langs axonet til hudoverfladen og giver anledning til fornyet virusreplikation. Svækkelse af immuniteten eller lokale hudtraumer (lys, varme, kulde) i det sensoriske ganglions forsyningsområde kan medføre aktivering af virus. Recidivinfektionen er normalt af kortere varighed og ikke ledsaget af alme n symptomer. Kun ca. 1-5% af de inficerede vil få klinisk erkendeli g recidivinfektion

18 Herpes labialis Den hyppigste herpes sygdom. Skyldes oftest HSV type 1. Primærinfektionen optræder i ofte 1-5 års alderen so m herpetisk gingivostomatititis : Grupperede vesikler som brister og danner overfladiske smertefulde sår på læber og i mundslimhinden. Påvirket almen tilstand, feber og lymfadenit. Opheling efter ca. 2 uger. 75% af primærinfektionerne er asymptomatiske eller symptomsvage. Ved recidivinfektion ses herpes labialis. Prikkende og summende fornemmelse i huden -> tætstillede gruppered e vesikler-> crustabelagte. Opheling efter ca. 1 uge. Man regner med at virus udskillelsen er slut når alle elementerne e r crustabelagte. Herpes genitalis Overføres seksuelt. I DK påvises HSV type-2 hos ca. 60% og HSV type - 1 hos ca. 40% af patienterne med herpes genitalis. Klinisk kan man ikke skelne mellem infektion forårsaget af HSV-2 elle r 11SV-1, men personer med HSV-2 infektion har større risiko for recidi v end personer smittet med HSV-1. Primær herpes genitalis : l'alrige tætstillede vesikler som brister og efterlader overfladisk e ulcerationer på genitalia eksterna. Otte påvirket almen tilstand, feher, hævelse af de regionale lymfeknuder og undertiden radikulære smerter i UJL

19 Ezema herpeticu m Atopisk dermatit sekundært inficeret med HSV. Eksemet bliver omt o g sviende med talrige konfluerende erosioner. Diagnos e Klinisk. Påvisning af HSV antigen i skrab fra bunden af en vesike l (ELISA). Påbegynd så hurtigt som muligt! Herpetisk gingivostomatitis : Tabl./mikstur aciclovir. Herpes labialis : Aciclovir creme Herpes genitalis og eczema herpeticum : Tabl. aciclovir eller zelitrex.

20 Herpes zoster Ætiologi/patogenes e Skyldes en reaktivering af latent varicella zoster virus (VZV). Primær infektionen optræder ofte tidligt i barndommen hvor VZV er årsa g til variceller. Variceller smitter ved dråbesmitte-> virus opformeres i svælget og d e regionale lymfeknuder-> viræmi med udbrud af vesikler i huden - > infektion af de sensoriske nerver med efterfølgende transport til d e sensoriske ganglieceller. Kan ses i alle aldersgrupper, men risikoen stiger med alderen. Klinik Kan ramme alle hudområder, men hyppigst de thorakale nerver s forsyningsområde eller en af grenene i n. trigeminus. Debuterer med almen symptomer samt halvsidige smerter på et afgrænse t hudområde svarende til innervationsområdet for et sensorisk ganglion. Efter nogle få dage ses grupperede vesikler svarende til det angrebne dermatom -> pustler -> crusta.varighed 2-3 uger. Hos 2/3 synlige ar. Komplikationer Postherpetiske neuralgiforme smerter: Skærende, jagende smerter i de t angrebne hudområde i mere end 2 måneder etter udbruddet (sjælden t under 40 års alderen, 30% af de 60 årige og ældre ) Pareser : hvis infektionen breder sig fra det sensoriske ganglion til den motoriske del. Dissermineret zoster: Forekomst af elementer universielt(immundefekte). Keratitis: /oster opthalmicus kan kompliceres med keratitis, specielt ve d affektion af n. nasociliaris med udbrud på næsetippen. /elitrex lg 3 gange dagligt i 7 dage. Smertestillende.

21 Pityriasis roses /Etiologilpatogenes e Årsagen ukendt. Antages at skyldes humanherpes virus 7. Klini k Symmetrisk plettet udslæt lokaliseret på krop og overarme, svarende til det område der dækkes af en T- shirt. Elementerne er anordnet i hudens spalteretning, og er således på truncu s fordelt i et "juletræsmønster". De enkelte elementer er mm- til cm-store, skarpt afgrænsede, blegrød e med fin perifer afskaldning. Ofte viser sygdommen sig primært med et enkelt større tint skællend e makulost element, primær-medaljonen der som regel ses 1-2 uger før dissemineringen. Udslættet kan være kløende, men er i øvrigt ikke ledsaget af alme n symptomer. Diagnos e Klinisk Ofte unødvendig med mindre patienten er generet af kløe. Eventuel t kortvarig behandling med lokalsteroid. t Indgå for megen badning, som kan forværre og forlænge tilstanden. Svinder spontant efter 4-8 uger.

22 Humant papillomavirus (HPV) Ætiologi/patogenes e Infektion med HPV er årsag til vorter på hud og slimhinder. Der findes omkring 1 00 forskellige typer HPV, som er ansvarlige for de forskellige typer af vorter. Verruca vulgaris : HPV type 1,2,3,4og 7 Condyloma acuminatum (kønsvorter) : HPV type 6,1 1,16,1 8 (HPV type 16 og 18 associeret med dysplasi og cancer) Verruca vulgaris smitter ved direkte og indirekte kontakt. Kondylomer ved seksuel kontakt. Inkubationstiden gem. 3-4 måneder.

23 Klinik Fingervorter : Faste hudfarvede papler med keratotisk overflade. Ved beskæring fremkaldes punktblødning fra papillomets kapillærslynger. Især lokaliseret på fingre, håndflader og håndrygge. Fodvorter : Sidder typisk på trykstederne i fodsålen. Fodtrykket forhindre vorten i at prominere fra overfladen, til gengæld går den 4-5 mm under overfladen. Rund, velafgrænset hyperkeratose ofte med punktblødninger. Ved beskæring adskiller den sig fra ligtornen (clavus) ved, at vorten s diameter bliver større jo dybere beskæringen foretages, mens clavu s diameter bliver mindre. Verrucaplana : Flade, hudfarvede eller lysebrune let eleverede og ku n svagt hyperkeratotiske. Hyppigst hos børn i ansigtet og på håndrygge. Condvloma acuminatum : Hvide/lyserøde papillomatøse el. fladeformede tumorer på genitalier Diagnose Klinisk. Kan sikres ved histologisk undersøgelse. Verrucavulgaris : - Kryoterapi. -Keratolytisk behandling med verucid samt regelmæssig beskæring, evt. kombineret med canthacur hver 14. dag under sleekplaster. - 5-ALA (5-aminolaevulinsyre) PDT (photodynamisk terapi). Verruca plana : Ofte undlades behandling. Evt. let frysning el. A-vitaminsyre crem e Kondylomer : -Wartec 3 dage i træk, herefter 4 dages pause. -Podofyllin 10-20% en gang pr. uge. - Kryoterapi hver 14. dag. -CO2 laser behandling. -Aldare

24 Molluscum contagiosu m Ætiologi/patogenese Poxviru s Smitter ved direkte og indirekte kontak t Inkubationstid ca. 1-2 måneder. Hyppigst born og seksuelt aktive unge. Immun-inkompetente patienter. Klini k llalvkugleformede papler med umbodannelse. Ofte lokaliseret på trunku s og ekstremiteter hos born. Hos seksuelt aktive unge på lårenes indersid e samt ydre genitalia. Curettage, kryoterapi, podofyllin, canthacur. Ofte spontant svind inden for 12 måneder.

25 Svampeinfektione r - Dermatofytte r -Gaersvampe

26 Dermatofytte r Omfatter en særlig gruppe skimmelsvampe, der normalt ikke findes på huden og som kan invadere keratinholdigt væv. Omfatter slægterne : Microsporum, Trichophyton og Epidermophyton. Efter deres naturligt forekommende vært kan dermatofytterne inddeles i d e geofile (jord), zoofile (dyr) og antropofile (menneske) svampe. Skematisk fremstilling af dermatofytterne efter naturlig vært, væsentlig epidemiologi og klinik : VÆRT/DERMATOFYT GEOFILE (jord) ZOOFILE (dyr ) M. gypseum M. canis (fra hund og kat ) T. verrucosum (fra kalve ) T. mentagrophytes (fr a gnavere) ANTROPOFIL E (menneske) T. rubru m E.floccosu m T. mentagrophytes (var. interdigitale ) EPIDEMIOLOGI KLINIK Direkte kontakt fra kontamineret jor d Inficerer hud, hår, negl e Hyppigst hos børn Direkte kontakt til dy r Inficerer hud, hår Næsten kun voksn e Indirekte kontak t Inficerer hud, negl e Klassisk ringorm pa krop og Håndflader, fodsåler, i hårbund interdigitalrum, negl e sjældent annulær e elemente r Generelt gælder at de zoofile dermatofytter giver anledning til kraftigere inflammation end de antropofile, og jo kraftigere inflammation, jo storre e r muligheden for spontan regression. Jo mindre inflammation, jo sværere e r det at hehandle infektionen og dermed større tendens til et kronisk lorloh. Dermatofytid/id-reaktion : Betegnelsen for mykologisk sterile hudfbrandringer forarsaget a f dermatofytinfektion andetsteds pa kroppen.

27 Tinea capiti s Ætiologi/patogenese Forekommer næsten udelukkende hos born, da tagl produktionen ho s voksne hæmmer dermatofytternes vækst. Forårsages i DK hyppigst af de zoofile dermatofytter M. canis og T. verrucosum fra henv. katte og kvæg, sjældnere T. mentagrofytes (gnavere ) Klini k To varianter : -En eller flere centimeter store velafgrænsede områder i hårbunden me d beskeden inflammation, afknækkede hår og fin skældannelse. Ofte ledsagende forandringer i ansigtet eller på kroppen. Oftest M. canis. -Kraftig inflammeret absceslignende solitær affektion med voldso m pusdannelse, kerion celci. Hårene er afknækkede og løstsiddende. Ofte sekundær infektion med staph. aureus. Hyp. T. verrucosum ( T. mentagrofytes). Diagnos e Wood-light undersøgelse giver ved M. Canis kraftig, grøn fluorescens af de afficerede hår. Mikroskopi foretages af et af de fluorescerende hår. Ved kerion celci fortaltes mikroskopi af et af de lost siddende hår, hvo r sandsynligheden for at tinde svamp er størst. Systemisk behandling med lamisil.

28 Tinea corporis(ringorm) Ætiologi/patogenes e Ofte forårsaget af de zoofile svampe. Hyppigst M. canis, mindre hyp. T. verrucosum og T. mentagrofytes. Klinik Begynder med en papel som breder sig. Grundet central opheling optræde r annulære elementer (ringorm). Den perifere randzone er præget af skældannelse evt. vesikler og pustler. Diagnosen Svampeskrab til mikroskopi og dyrkning. Lokal behandling med lamisil evt. systemisk behandling.

29 Tinea ingvinalis Ætiologi/patogenese Hyppigst T. rubrum, evt. E. floccosum. Hyp yngre mænd. Klinik Velafgrænset, let til meget infiltrerede elementer i ingvinalregionen. En skællende randzone er karakteristisk evt. med pustuløs follikulit reaktion. Der er udtalt kløe. Diagnose Svampeskrab til mikroskopi og dyrkning. lokalt med lamisil, evt. systemisk behandling med lamisil eller sporanox

30 Tinea manus og pedis Ætiologi/patogenes e Mere end halvdelen af alle dermatofytinfektioner afficerer huden p å håndflader, fodsåler samt føddernes interdigitalrum. Hyppigst T. rubrum, derefter T. mentagrofytes og sjældnere E. floccosum. Klinik -Den hyp. affektion er lokaliseret til laterale tåinterstitser. Det kliniske billede varierer fra : Næsten asymp.-> let afskalning -> rødme og masseration -> massi v inflammeret vesikuløs reaktion. Infektionen kan ledsages af stærkt kløende, vesikuløse forandringe r symmetrisk i håndflader og fodsåler pga. patientens immunologisk e reaktion mod svampen = id-reaktion (ofte i forbindelse med infektion med T. mentagrofytes). -En anden variant er mokkasinfodsvamp, der næsten altid er forårsaget af T.rubrum. Svag rødme af begge fodsåler med accentuering af hudfure r (kridtstregstegning). Kan være udbredt til den ene sjældent begg e håndflader. Ved længere varende infektion kan forandringerne overgå i e n mere keratotisk type. Diagnos e Svampeskrab til mikroskopi og dyrkning. Lokalt m. lamisil, evt. systemisk m. lamisil el. sporanox.

31 Tinea ungviu m Ætiologi/patogenes e T. rubrum og T. mentagrofytes. Ofte sekundær til tinea pedis. Klini k Fire kliniske typer : -Distale/laterale, hvor neglen angribes fra den distale eller laterale kant. Viser sig ved subungval keratose som strækker sig fra den frie kant o g proksimalt inddragende en enkelt stribe eller hele neglen. -Proksimalt, invasion via neglebåndet. "Udvidet måne". Hyppigt HIV. -Superficielle type, hvor neglen angribes fra overfladen T. mentagrofytes, der besidder proteolytiske enzymer. -Totalt dystrofisk form. Diagnos e Svampeskrab til mikroskopi og dyrkning. Lamisil 250 mg 1 gang dagligt i 3 måneder (tånegle)/6 uger (fingernegle). Sporanox 200 mg 1 gang dagligt i 3 måneder (tånegle)/6 uger ( fingernegle).

32 Gærsvampe -Candida albican s -Pityrosporum ovale (Malassezia furfur) Candida albicans findes periodisk i mundhulen, tarm og vagina som e n del af normalfloraen. Pityrosprum ovale tilhører normalfloraen. Det er en lipotil svamp so m tindes i størst mængde svarende til de seboroiske områder. Bade candida albicans og pityrosporum ovale er dimorfe, dvs. at de er i stand til under gunstige betingelser at skifte fra saprolytær til parasitæ r form og dermed blive patogene.

33 Candidiasis De overfladiske candida infektioner omfatter : -oral candidose -kutan candidose -negle candidose -genital candidose "kabel 3. Disponerende lokale faktorer ved kandidose af hud og slim - hinder. Mundhule Genitalregion Tørhed (Mb. Sjogren, sklerodermi ) Protese Andre orale symptome r Tørhed (atopisk dermatit ) Seksuel aktivite t IU[ ) latsluttende tøj (fugtighed ug varme ) Ilod og nr gle II I ) in[rnitr~rinr~ dr vic, Maceration og lugt Varligt peritirt kredsla b I ahli t l)i.qnneren v ie,istenricke fakhvrr'r ved kaudidnse al hu d lrnt{nnde r I,IIru,V;cn[' I1ncrl,Ixektrrudn,rntihiutik a linnnur;uppn~ iv a Cvtotok,ik a Ininilinrl,lelanr I'rinr;t're ntedtarit n tir knn ia n hi inir klin n I.euk,rluier ; Ivnitonw r d,r, elitr t I li,ihetr, nwilitu, (. u,hiir);', ~~nrlr~~n i titol,l<iltclidrd,,. r Iin,~~ I,ytd~rnuu~~ N,ilr~nutriti u Ziul.ni ;ui) ;( I i i, i, d,'i Ir'llnlr~u~t ;r'i, i

34 Kutan candidose Klini k Intertriginose områder (ingven, crena ani, aksiller, abdominalfolder, under mammae, interdigitalt samt bleregionen). Skrapt afgrænsede, højrøde macererede områder med blank, fugti g overflade og skældannelse i randzonen (skælkrave). Ofte en sky af småpapler og pustler i periferien. Diagnose Klinisk samt ved påvisning af svampen ved mikroskopi og dyrkning. Udtørring med for eksempel lærredsklude kombineret med lokal e antimykotika : Methyl-rosalin, brentan eller kenacutan. Eventuelt systemisk behandling med ditlucan eller sporanox.

35 Oral candidos e Klini k Candida albicans på slimhinderne kan give vidt forskelligt udseende : -Hyppigst ses den pseudomembranøse form med højrød slimhinde og le t afløselige hvidlige belægninger. Almindelig hos nyfødte (trøske) og ældre. Kan også vise sig ved ragader i mundvigen e -Hos immundefekte f.eks. HIV patienter og patienter i steroidbehandling er en erythematøs form uden belægninger almindelig. Brentan gel/mycostatin mikstur. Eventuelt systemisk behandling med diflucan eller sporanox.

36 Genital candidos e Ætiologi % af alle kvinder har haft et eller nogle få tilfælde af genita l candidose % er asymptomatiske bærere i vaginalslimhinden. Hos et mindre antal kvinder bliver lidelsen kronisk eller recidiverende. Kolonisering af anal- og genitalslimhinden via tarmen en almindeli g smittevej. Klini k Ofte pseudomembranøs form. Udflåd, kløe og svie. Partneren kan blive smittet og udvikle balanitis, der som regel er forbigående. Diagnos e Mikroskopi og dyrkning. Canesten vagitorier eller/og tabt. diliucan 150 mg som engangsdosis. I kroniske og recidiverende tilfælde systemisk antimykotika ti l symptomfrihed og negativ mykologi. Herefter intermitterende behandling.

37 Nealecandidos e Klini k Hyppigst fingerneglene. Vådt arbejde disponerer. Almindeligste form er paronykier omkring fingernegle med opsvulmede og inflammerede negleomgivelser på grund af opblødte neglebånd. Infektion i selve neglepladen usædvanlig hos raske personer. Mycofen lak/creme. Eventuelt systemisk med diflucan.

38 Pityrosporum ovale( Malasseria furfur) Pityrosporum relaterede husygdomme : - Pityriasis versicolo r -pityrosporum follikulitis Spiller desuden en rolle ved en række andre hudsygdomme f.eks. seboroisk dermatitis, idet svampen er i stand til at udløse en inflammatorisk reaktion såvel ved aktivering af komplement som ved e t specifikt immunrespons. Behandling rettet mod svampen bedre sygdommen.

39 Pityriasis versicolor Ætiologi Forårsaget af den patogene form af pityrosporum ovale. Klinik Typisk ses velafgrænsede, brunpigmenterede minimalt skællende område r opad til på bryst og ryg. Elementerne kan være hypopigmenterede ho s patienter efter solbadning da svampen indeholder et enzym der kan påvirk e melanin-syntesen. Diagnose n Klinisk. Woods light hvor de angrebne områder fremtræder som gullig - grønne. Svampeskrab til mikroskopi.

40 Pityriasis versicolor Ætiologi Forårsaget af den patogene form af pityrosporum ovale. Klini k Typisk ses velafgrænsede, brunpigmenterede minimalt skællende område r opad til på bryst og ryg. Elementerne kan være hypopigmenterede hos patienter efter solbadning da svampen indeholder et enzym der kan påvirk e melanin-syntesen. Diagnosen Klinisk. Woods light hvor de angrebne områder fremtræder som gullig - grønne. Svampeskrab til mikroskopi.

41 Pityrosporum follikulitis Ætiologi Ophobning af pityrosporum ovale i hårsækkene hvorved der udløses en inflammatorisk proces mindende om acne. Ses særligt hos yngre voksne som sveder meget. Klini k Talrige pustler lokaliseret svarende til hårfolliklernes udførselsgang. Hyppigst på overkroppen. Stærkt kloende. Diagnos e Svampeundersøgelse af pustelindholdet. Nizoral shampoo kan forsøges. Eventuelt systemisk behandling me d antimykotika. Ofte er intermitterende behandling nødvendig pga. en udtal t recidivtendens.

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Guidelines for superficielle svampeinfektioner

Guidelines for superficielle svampeinfektioner Guidelines for superficielle svampeinfektioner Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab Forfattere: Ditte Marie L. Saunte Marianne Hald Rune Lindskov Erik K. Foged Else L. Svejgaard Maiken C. Arendrup

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte.

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte. Livet med lichen planus Lichen planus rammer ca. 1-2% af befolkningen. Foreningen UK Lichen Planus har til formål at fremme livskvaliteten hos de mænd og kvinder, som lever med LP. Man mener, at lichen

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt.

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Munkebjerg 2013 Bo Lasthein Andersen Konsultationstaksterne: 0110, 0120, 0130 samt 0201(telefonkons.): Omfatter undersøgelse, diagnose, behandling

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys.

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT Neglesvamp Terapi Behandlingsvejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2.

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder

Læs mere

Stomisygeplejerske i 20 år. Hvem er han? Stomiuddannelse i Göteborg. Præsentationer på ECET, WCET & WOCN. Forfatter til flere artikler om stomi

Stomisygeplejerske i 20 år. Hvem er han? Stomiuddannelse i Göteborg. Præsentationer på ECET, WCET & WOCN. Forfatter til flere artikler om stomi Hvem er han? Stomisygeplejerske i 20 år Stomiuddannelse i Göteborg Universitetshospital Peristomale Per Herlufsen, MCN, ET, RN SiS 2015 Præsentationer på ECET, WCET & WOCN Forfatter til flere artikler

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Øregangsbetændelse hos hund

Øregangsbetændelse hos hund s NYHEDSBREV for KÆLEDYRSEJERE Nr. 02 - juni 2007 er en hudklinik for kæledyr Øregangsbetændelse hos hund Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider,

Læs mere

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål.

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Huden Hudens opbygning og funktioner Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra,

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Peter Kofoeds dermatologi og venerologi kompendium

Peter Kofoeds dermatologi og venerologi kompendium Indholdsfortegnelse 3. Eksemsygdomme... 2 4. Psoriasis... 5 5. Acne og Rosacea... 7 6. Erytematøse sygdomme... 9 7. Pigment og lysdermatoser... 13 8. Hudinfektioner... 15 9. Autoimmune og bindevævssygdomme...

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kompendium i Dermatologi sommeren 2000 - DEL 1 -

Kompendium i Dermatologi sommeren 2000 - DEL 1 - Kompendium i Dermatologi sommeren 2000 - DEL 1 - De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

Orale virusinfektioner

Orale virusinfektioner FAGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2003; 113: 74 83 Finn Prætorius Orale virusinfektioner Artiklen beskriver diagnostik og differentialdiagnostik af sygdomme i mundslimhinden fremkaldt af virus. Der er

Læs mere

Aktiniske keratoser Udvikling

Aktiniske keratoser Udvikling What s new Aktiniske keratoser Udvikling Betragtes som præmaligne forandringer i stratum basale i epidermis Ses først som små, rødlige forandringer i solskadet hud Keratiniseringen tiltager Stadieinddeling

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark Allergi hos hunde - Et omsiggribende problem i Danmark DKK har i et nyt projekt fokus på arvelige hudsygdomme. I den forbindelse bringer vi en serie artikler om emnet, her kommer den 5. og sidste n Tekst

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic Patientvejledning Hårfjerning med laser Cosmetic Laserbehandling for uønsket hårvækst foretages oftest på overlæbe, hage, bikini-linje, ben, armhuler og ryg. Hårfjernelse foregår af flere omgange Hårvæksten

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

DIAGNOSTIK AF HUDSVAMP I ALMEN PRAKSIS

DIAGNOSTIK AF HUDSVAMP I ALMEN PRAKSIS DIAGNOSTIK AF HUDSVAMP I ALMEN PRAKSIS LITTERATURGENNEMGANG, EPIDEMIOLOGI OG SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Laura Marie Mabeck Hansted Marie-Louise Sjøhart Lund Torsten Theil Konishi Vejleder: Hans Christian

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Klinisk Dermatologi & Venerologi asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Af Asma

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere