IDEKATALOG FRA SKOLEREFORMUDVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDEKATALOG FRA SKOLEREFORMUDVALGET"

Transkript

1 IDEKATALOG FRA SKOLEREFORMUDVALGET Introduktion til skolereformudvalgsarbejdet (foreløbig version) Skolereformudvalget har drøftet de syv hovedtemaer jf. udvalgets kommissorium: 1. Skolens organisering 2. Faglighed 3. Samspil imellem skole og SFO 4. Idræt, sundhed og trivsel 5. Omgivende samfund 6. Understøttende undervisning 7. Lektiehjælp Samtlige temaer er behandlet i såvel Skolereformudvalget som på en række dialogmøder og andre fora. Opsamlingerne fra Skolereformudvalget er samlet i dette idekatalog. Opsamlingerne er udsendt løbende til offentligheden som en del af dialogen om de enkelte temaer. Idekataloget er rundet af med et overblik over de synspunkter og ideer, som har været gennemgående for Skolereformudvalgets arbejde inden for de syv hovedtemaer. Desuden er der tilføjet en ny opsamlingskategori, som samler op på forslag til overordnede rammer og politiske mål, som er stillet i Skolereformudvalget. Idekataloget er ikke udtryk for en fælles holdning fra skolereformudvalget til, hvordan skolereformen skal implementeres, idet Skolereformudvalget ikke nødvendigvis skal være enige i opsamlingen. Skolereformudvalgets formål har været at levere ideer og være centrum for dialogen som grundlag for en politisk beslutning. Tendensoverblikkets formål er med andre ord at give et overordnet billede af drøftelserne og de ideer, som er fremkommet i udvalgsarbejdet. Alle indsendte input, oplæg og mødeopsamlinger m.m.kan også findes på kommunens hjemmeside under punktet om skolereform 1

2 1. møde i skolereformudvalget den 5. september 2013 idekatalog På det første møde gennemførte medlemmerne en pralerunde med deres visioner for, hvad Halsnæs Kommunes skal være kendt for om 10 år. Ideerne fra pralerunden var: Konkurrenceevne og tiltrækning Børn fra Halsnæs skal som voksne kunne hamle op i den globale konkurrence. Søgningen til privatskoler skal mindskes, og søgningen til folkeskolerne skal øges. Folk udefra skal søge til Halsnæs, fordi de er nysgerrige på, hvad Halsnæs kan tilbyde. Halsnæs skal være mønsterbryder. At der modtages uopfordrede ansøgninger, fordi kommunen er attraktiv som arbejdsplads. Skolerne i Halsnæs skal toppe i PISA-undersøgelserne vi skal stræbe efter at være nr. 1. Trivsel og inklusion Målet skal være at skabe robuste, livsduelige mennesker med mod og lyst til livet. Fokus på trivsel forud for test. Trivslen skal være så god, at karakterer i kommunen er over landsgennemsnittet, og eleverne er fulde af innovationslyst. Det skal være et mål, at børnene glæder sig til at komme i skole og ikke vil hjem, når de afhentes. For så kommer fagligheden og kreativiteten også. Børn skal udfordres med afsæt i deres forskellighed, behov og muligheder læringsrummet skal være til for børnene og ikke medarbejderne. Inklusionsopgaven skal udføres af flere medarbejdergrupper og i tæt samarbejde. Trivsel skal gælde både børn og medarbejdere tilliden skal genvindes imellem lærere, børnehaveklasselærere og kommunen. På skolerne savnes opbakning til lærerne fra kommunen og miljøet er lidt betændt efter lockout, nye arbejdstidsregler og en række strukturændringer i de senere år. Hertil kommer, at it-udrulningen kører kaotisk. Alt dette skaber negativt stress og folk går ned psykisk. Man skal ikke have det dårligt, fordi man kun bliver målt på karakterer, alle skal føle sig tilpas og kunne være stolt over sig selv. Det skal være ok ikke at være god til alting men til forskellige ting. Alle børn skal ses og høres, f.eks. via løbende udviklingssamtaler med en fast voksenkontakt. Pædagoger skal bidrage til at skolen bliver mere mangfoldig, så eksklusion forhindres. Man skal være stolt over at tage en ungdomsuddannelse uanset hvilken. 95% skal tage en ungdomsuddannelse. Skolen skal være i stand til at håndtere det, der ikke ligger inden for de givne rammer. Gensidig respekt og tillid 2

3 Der er brug for mere gensidig respekt imellem lærere og elever. Der skal være mere ro i timerne, og lærerne skal have mere støtte og konkrete værktøjer til at tackle vanskelige elever konsekvent. Forældre og elever skal i højere grad forpligtes. Der er brug for at genopfinde de gamle dyder, men på en moderne måde, og respekten for folkeskolen skal genetableres. Faglighed Øge fagligheden ved flere timer og efteruddannelse med linjefag. Uddannelsesniveauet skal være ændret. Der er unikke muligheder for at tænke nyt med reformen. Alle skal ikke i gymnasiet der skal være plads til bredere faglighed, og der skal skabes respekt for dette. Understøttende undervisning skaber bl.a. muligheder for dette. Faglighed skal ikke kun være fagfaglighed men have flere dimensioner f.eks. skal der samarbejdes ikke bare med det almindelige gymnasium men også handels- og tekniske uddannelsesinstitutioner. Der skal overvejes mere diversitet og flere temaforløb og valgordninger også ud over de klassiske fag, f.eks. kinesisk, håndværk, design, it mv. Der skal være flere valgmuligheder, f.eks. ved at forskellige skoler i kommuner tilbyder differentierede valgfag/fagforløb. Som det er i dag kan mange elever ikke forstå formålet med undervisningen og hvad det skal bruges til fremadrettet derfor også vigtigt med en bred palet af valgmuligheder, så elevernes interesser kan styrkes gennem undervisningen det gælder både ikke faglige fag og kernefag som dansk og matematik. Indlæring i stedet for undervisning. Uddannelsesforløbet skal være målrettet det enkelte barn og være fremtidsrettet i forhold til en bred vifte af jobmuligheder og uddannelsesmuligheder. Det kan bl.a. ske ved bedre kobling imellem udskoling og det, der skal ske efter folkeskolen, også fra fritidslivet. Socialpædagoger kan inddrages i udskolingen, så eleverne hjælpes på vej i deres videre færd. Eleverne skal styrkes fagligt, og der skal være tryghed og regelmæssighed. Samtidig skal der være plads til kaos og innovation, uden at de sårbare børn tabes. I stedet for fokus på, om læreren når sit pensum, fokus på, om barnet lærer det det skal. Medarbejdergrupper skal blive hinandens ressourcer og danne et fagligt fælleskab om det enkelte barn. Mulighed for mere relationsarbejde, f.eks. med elevsamtaler, så alle børn og unge bliver hørt og set andre faggrupper end lærere kan inddrages i dette arbejde f.eks. pædagoger, psykologer etc. Børnenes behov skal være det centrale omdrejningspunkt. Åbne op overfor omgivende samfund 3

4 Det skal være ALLES skole ikke kun børnenes eller lærernes samfundet skal tage ejerskab til de lokale skoler. Den almindelige borger eller virksomheder og foreningen skal involveres og bidrage til ideudvikling. Man skal turde at hoppe ud, hvor man ikke nødvendigvis kan bunde og inddrage flere input udefra. Forældre skal også tage ansvar. Inddrage de mange lokale ildsjæle Bryde traditioner I stedet for at tænke dagen op i 45minutters lektioner, skal man tage alle elementer og kaste op i luften lige fra sociale kompetencer, sundhed, trivsel, frokost, bevægelse og klassisk undervisning og blande kompetencerne på tværs på medarbejdersiden. Børn skal f.eks. være med til at lave mad/kantineordning til kammeraterne. Der skal være plads til elevernes engagement og spontanitet. Læringsmål skal tænkes anderledes, så der er plads til det aktuelle, der sker i omverden og samfundet. Børnecampus hvor dagsorden, skoler, fritidsliv og kultur samlet et sted. Det vil gøre det attraktivt for tilflyttere. Bryde med lektiebegrebet træning i stedet for sure lektiepligter. Pædagogerne kunne være gennemgående i børnenes liv på tværs af skole, fritidsliv og fritidstilbud. Børnene skal i højere grad udfordres og udforske ud over Thors bakke, så hjemstavnskulturen brydes. Bryde social arv Reformen skal bruges til at bryde med den sociale slagside og i højere grad at tænke fritidsaktiviteter sammen, f.eks. musikskolen. Den sociale arv skal ikke hindre børns læring det er pt. en af de store problematikker i Halsnæs og det skal være et fokusområde. Der skal være plads til mangfoldighed. Bedre fysiske rammer Om 10 år skal der være en bedre fysiske rammer for skolernes undervisning, så flere kan tiltrækkes ude fra. Nye læringsværktøjer Øget anvendelse af It i forbindelse med læring. 4

5 Dilemma med at mobiltelefoner tager opmærksomhed i timerne samtidigt vil mobilen fremover være et læringsværktøj ligesom øvrigt IT og digitale hjælpemidler. Natur og kulturarv Trække på outstanding metal i Frederiksværk og og øvrig lokal kulturarv.feks. det maritime i Hundested. Det skal være et mål, at børnene i Halsnæs skal være de mest naturbevidste i landet på grund af kommunens unikke natur. Der er f.eks. et uudnyttet potentiale i vandsporten. Flere timer i natur og teknik vil kunne virkeliggøre dette, f.eks. skovskole mv. Evaluering/målinger/afgangsprøver/test Hvis vi skal sikre en bredere faglighed, skal vi også måles bredere. At alle fag tæller og man får karakter i alle eller flere fag. Der skal fremadrettet udvikles et evalueringssystem til afløsning af den traditionelle afgangsprøve. 5

6 2. Møde i skolereformudvalget den 12. september 2013 idekatalog HOVEDTEMA: FAGLIGHED På det andet møde gennemførte medlemmerne af skolereformudvalget cafédrøftelser om deres ideer og visioner for, hvordan fagligheden kan styrkes med skolereformen. Ideer og visioner var: Hvad forstås ved faglighed? Det er nødvendigt at uddanne medarbejdere fagligt til nye former for læring med sigte på trivsel og læring. Det kræver dialog med dem, det vedrører. Vi skal have flere fagligheder ind. Pædagoger, håndværkere, erhverv og forældre skal benyttes for at fange alle målgrupper af elever. Der er et stort potentiale med mange specialiserede uddannelser hos forældre, som kan indgå i læringen. Der skal reageres hurtigere på elever, som sakker bagud ved at koble andre medarbejderressourcer end deres lærere på. Holddeling skal i højere grad anvendes, så læringen i højere grad er tilpasset det enkelte barn dygtige elever skal også have udfordringer det vil styrke fælleskabsfølelsen, hvis alle har faglige udfordringer. Det er også faglighed at lære at begå sig i samfundet og i sociale sammenhænge. Flytte fokus fra at nå pensum til, at børnene opnår den nødvendige læring. Mere differentieret undervisning tilpasset den enkelte, også for talenter. Formålet med undervisningen skal fremstå klarere for eleverne. Der skal være flere voksne/medarbejdere om det enkelte barn for at skabe en helhedsbaseret tilgang, bl.a. for at sikre inklusionen. Vi uddanner til fortiden. Kreativitet forsvinder ud af børnene med det nuværende uddannelsessystem. Fra undervisning til læring. Kreative undervisningsformer motiverer og giver bedre fælleskab i klassen. Kreativitet skal gå hånd i hånd med fagfaglighed. Færdigheder og fagfaglighed skal sættes i sammenhæng med omverdenen og kobles på tværs af vante rammer. Lærere skal i videst mulige omfang være liniefagsuddannede for at sikre fagfagligheden. I 2016 ønskes profillinier, f.eks. håndværk, praktisk-musisk, science mm. Der bør være faste liniefagsdage. Der bør være valgfrihed allerede fra indskolingstrinnnet. Der er allerede valgmuligheder i SFO i dag, og dette princip skal udbredes, f.eks. som en del af den understøttende undervisning. Der skal være flere faglige timer og mere tid til at øve sig men ikke mere af det samme. Mere træning men på en spændende måde. I dag er der en hård tidsplan/pensum, der skal være mere tid til at få alle med og dvæle ved emnet og udfordre alle elever. Vi skal finde ind til, hvordan hver enkelt når læringsmål. Børn skal have tilbagemeldinger på de opgaver de løser. 6

7 Alle børn skal ikke i gymnasiet eller være akademikere, vigtigt med bredere forløb, f.eks. murer eller tømrer-forløb i samarbejde med erhvervsskoler. Uddannelsesorienterede forløb skal startes allerede på mellemtrinnet. Måske kan der hentes inspiration fra efterskolerne, som ofte er specialiserede inden for musik, idræt mm. Der skal være øget samarbejde imellem SFO og skole, dvs. mere klasserumsøvelse for at sikre mere arbejdsro i klassen for at opnå en højere faglighed. I dag er der store forskelle fra skole til skole på, hvor tæt og velfungerende samarbejdet er. Holddannelse skal øges på tværs af køn, aktiviteter, faglighed, klassetrin ved hjælp af øget samarbejde imellem SFO og skole. Der skal afsættes tid til at få samarbejdet op at stå og planlægge undervisningen og elevplaner og pædagogiske læreplaner med en langt højere grad af helhedstænkning. Vigtigt at styrke fagfaglighed og de klassiske fag, som er kerneopgaven for skolen. Der skal være mere tværfaglighed og ikke så rigid en opdeling af fag. Skal der ske specialisering af lærerne til bestemte fag? Det er vigtigt med en klasselærer. Krav om efteruddannelser til linjefag i Innovativ læring udfordres af klasser på 28 børn. Det er for eksempel svært at have 28 børn på tur. Vigtigt at være bevidste om, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvad vi skal have ud af det både voksne og børn. Det hele barn Alle børn skal ses, som de er. Ingen børn må opgives. Børn skal lære at lære og de skal kunne flytte sig fra et udgangspunkt til et andet. Nysgerrigheden skal inspireres. Børn skal mødes af voksne, som er motiverede og har lyst til læring. Det skal være sjovt at gå i skole for børnene. Pædagoger anvendes til relationssamtaler med børn, så der er en voksen, som det enkelte barn er tryg ved, især stort behov i udskolingen. Vigtigt, at samtaleformen er lyttende, og at der udarbejdes en plan for det enkelte barn i dialog med barnet. Herved fanges også den stille pige, og de urolige drenge mfl. F.eks. kan det være svært at identificere ensomhed. Det enkelte barn skal lære at tage ansvar for sin egen læring og udvikling og forstå at hårdt arbejde er nødvendigt. Med skolereformen er chancen der for at flytte dagsordenen væk fra vores udgangspunkt. Børnene skal føle, at de voksne, der har ansvaret for forskellige fagforløb, er nogen, de kan identificere sig med. Vigtigt med en statussnak imellem elev og dedikeret voksen en gang ugen, baseret på fortrolighed og tillid. Alle børn bør have ret til en ugentlig samtale, for alle har brug for at blive set så kan eleven evt. vælge at tage en kammerat med. Ansvaret kan evt. fordeles på flere lærere, og/eller pædagoger, f.eks. i de små klasser. Omgivende samfund 7

8 Erhvervslivet skal inddrages og tage ansvar for skolens udvikling. Man kunne f.eks. have 4 timers håndværksfag. Skolen skal forberede børnene på at kunne agere i det omgivende samfund og på arbejdsmarkedet, som unge og voksne. Tænke ungdomsskolen og kulturskolen ind i et samarbejde omkring valgfag. Evaluering Man kan ikke måle faglighed på alle elementer det er nødvendigt at se på hvert enkelt element. Ikke alt kan eller skal måles med karakterer. Bedre at rette fokus mod færdigheder, der skal opnås, og at barnet selv forstår, hvorfor det er vigtigt med færdigheder og dannelse. Vigtigt at se på frafaldstruede elever og samle dem op, så de kommer videre efter skolen det bør drøftes, hvorvidt karaktersystemet er egnet til disse elever eller en afgangseksamen i sig selv er nok til at komme videre. Eksempelvis viser kvalitetsrapporten, at karaktergennemsnittet er faldet spørgsmålet er hvorfor. Det bør i stedet for være et måleparameter, at det enkelte barn/ung kommer videre til en eller anden form for uddannelse i stedet for fokus på høje karakterer og karaktergennemsnit. For simpelt kun at måle børn på afgangsprøver. I kundskabsskolerne i Sverige er målet for den enkelte elev, at denne når så mange udviklingstrin som muligt i forhold til den enkeltes kapacitet. Her er stamklassen delt op i hold en sådan model kunne overvejes til udskolingen den svenske model er ganske vidtgående her er f.eks. 60 elever til en forelæsning og så arbejder man i grupper med dem, som man er på niveau med. I Fredensborg har man allerede i dag forskellige linier, f.eks. sprog og kunst 2 dage om ugen og så 3 dage i stamklassen. Vi skal turde sætte mål for faglighed mål skal defineres, bl.a. hvor mange skal gå videre til gymnasiet, erhvervsskoler etc. Niveauet skal blive højere, end det er nu i kommunen. Man skal måles bredere end i matematik og dansk. Lokal Halsnæs profil Naturen skal udnyttes som læringsmiljø. Der er gode muligheder for at afprøve biologi, fysik, natur og teknik i nærområdet. Kunne tænkes tværfagligt. Måske kan der læres af spejderne. Naturen er god til at koble teori og praksis og stimulere samarbejdet imellem lærere og pædagoger. Naturen er god til at koble bevægelse og naturviden. Industribyen og lokalhistorie skal indgå som en integreret del af profilen, herunder ståltemaet og et tæt samarbejde med industrimuseet. Skovskolen, stålværkerne og Propelfabrikken skal indtænkes som en del af de lokale temaer, hvor virksomhedsbesøg er en del af et undervisningsforløb. Fiskerikulturen i Hundested skal indtænkes. Der skal være ekskursioner i lokalområdet og herved åbnes klasselokalet mod det omgivende samfund., f.eks. kan man inddele elever i hold, hvor hver gruppe skal undersøge lokalområdet og fremlægge for andre grupper. 8

9 Eleverne skal kende deres rødder, men skal samtidig ud over Thors bakke og interessere sig for omverdenen og kunne begå sig i den. Iværksætteri skal understøttes. Lade større børn vejlede mindre børn, så de lærer af hinanden. Det styrker interesse og motivation og gør indsatsen vedkommende. Herved styrkes sammenhold og kreativitet. Unge mødre kan hjælpes i et forløb, færdselslære fra matrikel til matrikel kunne indgå. Filmskolen i hundested kunne indtænkes, lige som det kreative miljø (Torup Bogby) og lokal fødevareproduktion kan indtænkes. Understøttende undervisning Der bør være stor variation i timer på tværs af klassetrin. F.eks. kan der laves en stille start med læsning mm. Andre talenter dyrkes f.eks. foreninger, frivillige, andre fagligheder, så der åbnes op til det omgivende samfund. Benytte valgmuligheder i forhold til at anvende holddeling, således at man allerede tidligt tænker profiler ind. Livsduelighed skal være en kompetence, som der også sigtes efter. Desuden skal børnene lære om demokratiske processer og tiden kan også anvendes til elevinddragelse. Der skal være mulighed for at lære fra en anden vinkel. Der skal motiveres ved at gøre det sjovt i understøttende undervisning. Der skal gives mulighed for at udvide tidsrammen til at kunne udnytte lokalområdet. Give lærere mfl. frie rammer for at tænke kreativitet og lokal tilpasning. Gøre brug af at bytte lærere mellem klasserne. Åbne mulighed for at skifte klasser. Bruge tid til at arbejde mere på tværs af klasser og klassetrin. Tænke andre fag ind eksempelvis økonomi tænk bankrådgivere, foged, eller andre ind? Koble erhvervsliv til intro til praktikforløb. Man må gøre sig overvejelser omkring betaling af erhvervsfolk til at komme i skolen eller vil de gøre det frivilligt? Forældre og bedsteforældre skal måske dække de små klasser. Trække på pensionister. Koble på tværs af samfundslag mm. Børn kan gives mere medansvar for ideer til den understøttende undervisning. Lektiehjælp Lektiehjælp skal indtænkes som en del af den fleksible dag kunne også være faglig fordybelse eller stillelæsning i en slags study hall efter amerikansk forbillede, afhængig af, hvad barnet har behov for. Skal lektiehjælp varetages af lærere og/eller pædagoger og skal det være frivilligt? I stedet for lektiehjælp kan man kalde det træningscafé lektier er et gammeldags fyord. 9

10 Lektiehjælpen skal være en fast integreret del af dagen, f.eks. midt på dagen efter frokost og med fysiske rammer, som understøtter dette (study hall eller lektielounge). Lektiehjælp skal sammentænkes med understøttende undervisning, som skal kunne rumme motion, trivsel, relationssamtaler, social kompetencetræning, madlavning (børn kan lave egen frokost?). Der er brug for et opgør med stamklasserne, uden at trygheden og tilhørsforholdet forsvinder. Den enkelte elev vil med øget holddannelse selv i højere grad vælge nye venner og lærere, som de fungerer godt med. Der er brug for et opgør med 45 minutters-tyranniet. I stedet for standardskemaet kan undervisningen tilrettelægges i forløb f.eks. fra sommerferie til efterårsferie. Motion og bevægelse skal indtænkes, der hvor det skaber bedst grundlag for læring f.eks. på det tidspunkt af dagen, hvor der er brug for en mental undervisningspause for at lade op dvs. for at optimere læringen. Børn skal forstå betydningen og formålet med lektier det samme skal forældre. Den lektieløse skole skal overvejes. Holddelingen skal understøtte den faglige fordybelse. Digitalisering kan anvendes dvs. hvad skal der til it-mæssigt for at begå sig som borger, f.eks. anvendelse af Nemid. Det fysiske læringsrum Det fysiske klasseværelse skal ændres til et permanent matematiklæringsrum eller geografi eller engelsk dvs. hvor underviseren har sine faste læringsværktøjer, og hvor børnene går fra rum til rum afhængig af skemaet som det kendes fra universitetscampus. Timerne i et klasserum ind i mellem de faglige rum skal bruges til trivsel og til at skabe faste rammer og tryghed og med fokus på at løse sociale konflikter. 10

11 3. Møde i skolereformudvalget den 7. oktober 2013 idekatalog HOVEDTEMA: SAMARBEJDE IMELLEM SFO OG SKOLE På det tredie møde gennemførte medlemmerne af skolereformudvalget cafédrøftelser om deres ideer og visioner for, hvordan samarbejde imellem SFO og SKOLE kan udvikles. 1. Caférunde hvilke muligheder ser vi med understøttende undervisning, og hvilke formål skal den have? Hvordan ser du/i, at timerne udvikler sig over tid i forhold til understøttende undervisning for indskoling, mellemtrin og udskoling. Der er behov for en begrebsafklaring i forhold til begrebet understøttende undervisning. Der er mulighed for at tænke nyt en refokusering af opgaven med et samlet tilbud fra 6-17 i stedet for at tænke SFO og skole hver for sig. Vigtigt at bruge den understøttende undervisning til at understøtte brændende platformer f.eks. unges motivationskriser. Der er en ekstremt målrettethed ift. uddannelse og arbejde motivationen må ikke glemmes. Pædagoger og lærere er begge rettede mod det individuelle og grupperne, og bør både være understøttende i forhold til fagundervisning og trivsel/sociale kompetencer. Hvis undervisningen skal give mening, skal det gennemføres tværfagligt det er et problem i forhold til timeindberetningskrav. Hvordan undgår vi at gøre mere af det samme? Vi skal skabe bevægelse væk, fra det vi plejer. Også bryde med pædagogernes tilgang til, at fritid er helligt. Der skal sættes mål for det enkelte barn. Hvordan lærer vi bedst? Ikke tænke det opdelt i undervisning og understøttende undervisning. Det handler om at strække læringsforløbet ud over flere timer. Man er nødt til at arbejde ved siden af hinanden, så man kan arbejde sammen. Ensartning af arbejdstidsregler er en forudsætning. Der skal være ligeværdighed i opgaven. Vi skal tænke skole og SFO som en samlet skoledag. Det er vigtigt for børnene at have afveksling i løbet af skoledagen (ikke nødvendigvis i form af nye fag men i form). Plads til spontan læring med pauser. Der skal udvikles kammeratskaber mm. igennem faglige opgaver. Trivsel er en forudsætning for læring. På hvilket trin vælger børnene andre fællesskaber? Klubberne er i dag for løst tilknyttet skolen. Der skal stille og roligt startes et samarbejde op mellem skole og SFO. Der er et timekrav, men det skal tænkes mere på tværs af SFO og skole. 11

12 Vi har i dag allerede fokus på trivsel. Man skal finde anderledes måder at forstå undervisningen på kontra det traditionelle lærer og pædagogsamarbejde måske kan man lære noget af hinandens måder at arbejde sammen på. Nogle af de gode elementer, der er nu, kan udbygges yderligere, især fra indskolingen. Det er nødvendigt med nogle gode rammer, så det ikke bliver tilfældigt, om det bliver en succes. Det er vigtigt at få pædagoger med i undervisningen i indskolingen. Man skal være opmærksomhed på, at en pædagog ikke bliver for tilknyttet til den enkelte elev der bør snarere være tilknyttet en pædagog til en hel klasse. Der mangler oplysninger om, hvad man skal bruge den konkrete undervisning til. Det skal f.eks. være muligt at hive en tømmer ind for at fortælle om, hvad det er man skal bruge denne undervisning til. Hvis der kommer en fagekspert, så er der respekt fra eleverne, som vil lytte. Fageksperter udefra kan være med til at skabe motivation, og så kan eleverne se meningen med undervisningen. Pædagoger er gode til at træne det sociale i forhold til f.eks., hvordan man leger. Lærere og pædagoger skal bruge hinandens kompetencer. Pædagogerne skal have respekt for, at det er lærerne, der underviser, samtidig med, at det er pædagogerne, der er gode til andre ting, f.eks. trivslen i klassen. Formålet med den understøttende undervisning er at motivere eleverne til at lære noget og kunne se meningen med det, de laver. Hvis man har flere personer på de enkelte barn, er der også flere øjne på, hvad det enkelte barn har af kompetencer og dermed understøtte dette hos den enkelte. Man kan bruge timer på at koble fag, f.eks. musik og dansk og matematik og bevægelse. Vigtigt at lege tingene ind. Vigtigt at ændre på rammerne i de ældre klasser, fordi det er her respekten kan begynde af mangle. Man kan gøre brug af hele skolens helt eller ven, og så bruge denne person i front, når der skal laves noget, fordi så vil eleverne være opmærksomme og få lyst til, at det lykkes. Vigtigt med respekt og god forberedelse. Vigtig med en god stemning forud for timerne det bestemmer, hvordan timen bliver. Der mangler sanktioner på skolen, som f.eks. på efterskoler, kan man smide elever ud. Lærere mangler sanktionsværktøjer, der virker. Tydelige rammer og struktur er nødvendige for at gøre noget anderledes. Det er nødvendigt med engagerede lærere og nærværende voksne, der følger op. Vi skal motivere børnene til at lære noget. Denne type timer har ændret navn fra aktivitet til understøttende undervisning og formålet er at hæve det faglige niveau. Det sætter begrænsninger - hvordan gør man bedst det?. Hvordan samstemmer med faglige timer og fordelingen imellem dem - så mange understøttende undervisnings timer er der slet ikke til rådighed. Man kan ikke bruge det til, hvad som helst jf. lovgivningen. Der er ikke ressourcer nok til to voksne pr. klasse. Den understøttende undervisningen skal være cremen for børnene dvs. motivere til at lære - men med mål I dag er f.eks. vikartimer spild af tid - der skal være en klarere plan med understøttende undervisning. Her kan vi tænke ud af boksen og samtidig lære - ser ingen begrænsninger men kun muligheder - vi kender ikke bemandingen og ressourcerne endnu. 12

13 Kan både dannelse og uddannelse understøttes? Begge elementer skal være til stede i forbindelse med understøttende undervisning. Dannelse foregår i alle fag allerede - Alle fag skal gennemsyres af begge vinkler. Dannelse skal være accepteret igen som en del af skoletiden og der skal mere respekt ind - og det kan der også arbejdes med. Der er masser af muligheder for at gøre det spændende for børnene - lære på en anden måde. I princippet skal undervisning være spændende, men der er nogle elementer f.eks. repetition, som er mere kedeligt - karaktereren findes jo stadig og de nationale test. Det arbejder i hver sin retning. Meget snævert med test, hvor der er helt specifikke kompetencer, der skal erhverves. Specifikke kompetencer og understøttende undervisning kan fint supplere hinanden. Pædagogerne skal inddrages og de er pt. nervøse for, hvordan de kan inddrages. Deres kompetencer er efterspurgte, og det skal de vide. Der skal trækkes på ressourcer udefra f.eks. gennemføres pt. på klubområdet en turné i 6. klasser for at lære om social pejling. Fint at trække på ressourcer udefra. I dag er hele klubdelen lagt ind under SFO og SFO-klubdelen. Hertil skal lægges et ydertimepasningstilbud med reformen. Der skal skabes en bedre sammenhæng imellem dagtilbudsloven og skoleloven. Hvorfor kan det ikke sammentænkes? kræver stillingtagen til dagpasningstilbud - er der betalende nok til, at det hænger sammen organisatorisk?. Der er ikke mange børn tilbage efter kl Pt. isoleres betalingselementet. Nu skal der fokuseres på, hvad vi ønsker af tilbud. Kunne understøttende undervisning variere på tværs af skoletrin? Fint med større grupper i indskoling med værksteder og aktiviteter på senere skoletrin kunne man tage relationssamtaler i stedet bål? Det behøver ikke være et ens tilbud på de forskellige trin. Det er vigtigt at få afdækket og adresseret, hvad sker der med de unge børn i mellemtrinnet - så de holder ud i udskolingen Vigtigt at få nogle faste pejlemærker, afpasset de konkrete udfordringer i vores kommune. Mellemtrinnet er ret vigtigt at fokusere på. Der er potentiale til at blive skarpere på mellemtrinnet - pædagogerne kunne gøre en stor indsats for at skabe begejstringen. Vigtigt at få drøftet, hvordan understøttende undervisning kan understøtte det faglige. Så der er mere tid, også til samtaler. Læreren har fortsat ansvaret, og der skal være medindflydelse og samarbejde. Det er fint med et team omkring hver klasse. Det kræver planlægning. Målet er at gøre en god skole bedre. Behøver ikke kun tænkes i forhold til klasser kan også tænkes om en holddeling. Man skal passe på med at nedbryde klassen, og der er ikke nødvendigvis det behov - nogle mangler faglig indlæring. De elever, der har sværest ved at tilegne sig faglig viden, har brug for regelmæssighed og forudsigelighed. Det skaber stamklassen. Der er allerede gjort mange forsøg - med positive resultater - hvor er barriererne? Begrebet er ikke nyt - hvorfor sker der ikke noget - er det rammer og regler? Holddannelse? Niveaudeling - der er jo lavet forsøg med dette internt i kommunen. Læseundervisningsløftet - der skal læses i længere tid - for at løfte. Den nuværende indsats har løftet sporadisk trods mange ressourcer. 13

14 Det er vigtigt med mål og målfastsættelse. Vi tager f.eks. på tur, fordi det er fagligt og socialfagligt indhold. Det skal der ske mere italesættelse af. Behovet stiger med understøttende undervisning. Der skal være formål med undervisningen, og forældre og elever skal vide det. 2. Caférunde 3 scenarier for fremtidens skoleskema på de tre skoletrin Scenarie 1: Gennemgående temaer: Natur, bevægelse, det sociale liv og udeliv. Der skal være respekt for den enkelte ved at skabe plads til en stund alene det skal være muligt selv sidde og fordybe sig, og få omsorg. Der skal være et fælleskab om at spise, f.eks. et morgenfællesskab. Pausen midt på dagen er for kort, hvor det, man har lært, skal landes. Det skal være en del af halsnæsmodellen, at uderummet skal inddrages med natur. Klasseinddeling og holddannelse skal opbrydes. Der skal være en tryg base for at skabe et basefællesskab. Vigtigt at huske at uddanne børn til at agere i et demokrati. Det forudsætter, at der er nogen, der er forskellig fra en selv mangfoldigheden skal repræsenteres. Der skal være en fleksibel gruppedannelse afhængig af interesser, køn, særlige læringsstile, niveau mv. Jo yngre børnene er, jo mindre fleksibel holddannelse. Der skal være flere sammenhængende læringsforløb hvordan skal det skabes ikke en hel dag med matematik eller enkelttimer flere temadage. Den skarpe opdeling imellem skole og SFO-tid bør minimeres pga. for få timer i ydretiden. At glo i et vandløb er også læring der skal veksle mellem det spontane og det planlagte. Overvejelsen om at lade de store klasser møde senere, f.eks. kl. 9, så hjernen fungerer. Scenarie 2: Drøftelser af, at eleven skal være i centrum og hvad det betyder i praksis. Basis skal være på plads med fagfag, men skal indlæres på nye måder ved at inddrage det omgivende samfund man skal lære om virkeligheden udenfor skolen, f.eks. skovskolen, virksomheder og naturen. Virksomhederne skal bruges mere aktivt. Fokus på sociale relationer imellem elev og voksen. Gælder begge veje og forældrene skal også forpligtes. Vigtigt med mindfulness, yoga og bevægelse. Der skal være morgenbånd og middagsbånd det kan inkludere fælles morgenmad, frokost, lektietid og bevægelse hvor lang tid og hvad kommer an på årgangen. Parallelt med middagsbåndet kan der være samarbejde imellem pædagoger og lærere og relationssamtaler. På de laveste trin mere basis og klassedeling, på de højere trin inddrage ungdomskolen. SFO skal brydes op og inkluderes i eftermiddagsmodulerne, dvs. længere tid end en 45minutters klasse. 14

15 Man kan lade sig inspirere af Ishøjmodellen skoletiden udvides men med en langsom opstart fleksstart med pædagoger. Inddrage Musikskolen mere f.eks. i eftermiddagstimer. Scenarie 3: Der skal være midtertid og et morgenbånd, hvor der kan foregå lektiehjælp og valgfrihed Det understøttende skal ind i hele skoleforløbet - en gang imellem en tirsdag - kaldet udedag - f.eks. for et trin. Det skal være en skole, som man kender, men delt op på en anden måde - stadig klasser og timer. Social træning og mere natur ud af huset inkl. idrætslivet og kunst Mere tværfagligt og samarbejde imellem klassetrin. Flere fagdage - f.eks. en mere musisk tilgang. Det skal blandes ind i selve undervisningen. Nogle dage skal være tematiserede, andre dage med skema og timer. Indskoling - kreative fag om eftermiddagen, men omvendt på senere trin Fokus på maden med mad i længere pauser. Børn skal være med til at planlægge, hvad de skal spise og inkludere børn til at finde opskrifter og lave mad, f.eks. Indskoling finder ud hvad, der skal spises, mellemtrinnet laver den og udskolingen beregner på det, og alle spiser det. Der skal laves en ugeevaluering og planlægning i udskolingen sammen med en fagekspert udefra, hvad der skal laves i næste uge. Så kan de glæde sige det dette. Flere fageksperter ind i klassen for at relatere formålet til virkeligheden. De understøttende elementer skal skabe mening og motivation for at forstå, hvorfor skal jeg lære dette fageksperter giver mere respekt. Man kunne også have en lokal huskunstner tilknyttet og være med i forløbet med at inddrage lokale kunstnere i undervisningen. Der skal være mere tværfaglighed generelt Skolelederen udfordres planlægningsmæssigt. Mere demokrati og politik ind i undervisningen, virksomhedsbesøg og på besøg i skolen. 15

16 4. Møde i skolereformudvalget den 6. november 2013 Idekatalog HOVEDTEMA: SKOLENS ORGANISERING På det fjerde møde gennemførte deltagerne cafédrøftelser om deres ideer og visioner for, hvordan skolen kan organiseres. Omgivende samfund og skolebestyrelser: Det er en god ide at åbne op overfor det omgivende samfund i forhold til, hvordan skolebestyrelsen skal sammensættes Gode erfaringer fra gymnasiebestyrelsen, hvor der er deltagere fra Professionshøjskolen, erhvervslivet, universitetet, og en fra skolevæsnet, en udpeget af byrådet og en udpeget af regionen. Det kunne give god mening for folkeskolebestyrelserne også at have foreningerne og erhvervslivet med. Det er en god ide i forhold til gymnasiet, men der udtrykkes bekymning i forhold til hele folkeskolespændet fra 0 10 klasse. Det vil være godt at tage nogle med ind udefra, men der vil være nogle forældre, der vil kunne se det i forhold deres barn, der går i indskolingen. Der skal være en repræsentant for lærere og pædagoger, medarbejderrepræsentanter og forældre fra hver matrikel, når vi har den skolestruktur, vi har. Vigtigt at bevare lokalsamfundets engagement i skolen skolen bør være omdrejningspunktet for kulturlivet, f.eks. via skolebiblioteket. Den nuværende skolestruktur fremmer måske ikke den lokale forankring. Alle bør have en ret og pligt til at værne om skolen og gøre den til et aktiv i lokalsamfundet. Forretninger og foreninger skal også deltage aktivt i f.eks. skolens måltidspolitik det vil genskabe respekten til skolen, hvis den i højere grad bliver en medspiller i hverdagen. Kunst og kultur i Hundested kunne være en profil eller et valgfag for at engagere ildsjæle, f.eks. inddrage stålsat by. Frederiksværks historie og ESCO-projektet bør indtænkes som materiale i natur- og historieundervisningen. Hvordan kan man koble lokale virksomheder på, så de får en mission? Et bud kunne være at give dem to pladser i skolebestyrelsen de næste år for især at drøfte valgfag. En anden vinkling kunne være at få virksomhederne til at tage socialt ansvar i en periode med arbejdsløshed - enten som en del af bestyrelsen eller med konkrete oplæg på anden vis. Ville også være fint, hvis der kunne være en dynamisk tilkobling afhængig af relevans, så flere forskellige typer af virksomheder kunne give indspil i stedet for de samme to for en valgperiode. En ny idrætskonsulent kunne f.eks. også være bestyrelsesmedlem i skolerne En anden model kunne være at bede Hundested Erhverv og F5 om at pege på personer, så der sker en bredere repræsentation, så det ikke bare en virksomhed men flere virksomheder, som løbende kan bidrage. Det handler om at få de rigtige, kreative ildsjæle i dialog, så det ikke bliver for tilfældigt. Ellers vil det ikke fungere. 16

17 Som det er nu, nedstemmes pædagoger i skolebestyrelser der er behov for at tage hensyn til, at flere fagligheder kommer i spil i skolebestyrelsesarbejdet. Vigtigt, at skoleledelsen skal hjælpe med at tilrettelægge møderne, så man kommer hele vejen omkring og ikke kun, at særinteresser repræsenteres. Der er behov for mere strategisk ledelse, og det må forventes, at erhvervslivet vil højne ansvaret for at udøve strategisk ledelse. Efter indførelsen af den nye skolestruktur er der mere kamp om pladserne for at sikre lokal forankring. Der er mere fokus på en afdelings tarv og ikke det fælles strategiske perspektiv. Det går langsomt bedre, men er også en læringsproces. Ledelse, organisering og skolestruktur: Det er oplagt at sammensmelte ungdomskolen og skole og SFO, så man i højere grad for enhedsorganisering. Vigtigt at læringsprincipper, valgfriheden og evne til at engagere unge integreres i skolen. Det er samtidig vigtigt, at ungdomskolen ikke bare deles ud på hver skolematrikel, fordi de unge har brug for et fysisk skifte efter skoletid. Det må helst ikke lugte af skole. De unge skal have mulighed for at samles på tværs af skoler, hvor forskellige grupper mht. alder, interesser og problemstillinger skal håndteres af klubpædagoger, som de generelt har stor tillid til. Det bør forenes med den matrikelløse skole, hvor skolen skal have et ansvar for, at de unge placeres på de rigtige valgfag også på andre skoler. Der skal være et samarbejde om at lave profiler, hvor Ungdomskolen kan bruges til at være bindeled på profiler. Er det en mulighed i højere grad at integrere, ungdomsklubspædagoger i udskolingen? Det er bestemt muligheden, bare man ikke er lokaliseret i en skole, men har en mere matrikelløs fleksibel tilgang. Kommunens udstrakte geografi taler også for en sådan model. Man skal lære af erfaringerne med den nuværende skolestruktur. Fremadrettet vil der være færre børn og derfor bliver strukturen nødt til at blive ændret. Heraf følger også behov for at revurdere ledelsesstrukturen. Det er samtidig vanskeligt med ledere på tværs af matrikler. Hvis der skal være væsentlige færre og større skoler pga. børnetallet, er der måske basis for en mere nær ledelse. Samtidig er det vigtigt, at man tænker skolerne sammen og finder løsninger på tværs. Spørgsmålet er, hvordan man sikrer dette også personalemæssigt? De daglige pædagogiske ledere har også brug for en synlig leder, ikke nødvendigvis enkeltledelse på hver skole. Kunsten er at skabe nær synlig ledelse og samtidig fælles fodslag og ansvar på tværs af matrikler. Hvis der kun var fem matrikler - hvad så? Skulle der så være en skoleleder på hver men ledelsesteamet skal være forpligtet i deres samarbejde?. Tænke alle skoler under et. Oplevelse af stor succes med flytningen fra ølsted til kregme. Tre store skoler skal der være i kommunen. Alternativet er at lave fødeoverbygningsskoler. Man skal gå efter de bedste løsninger, uanfægtet at det er politisk svært. Forslag om at oprette Melby som selvstændig skole og oprette en Frederiksværk skole udelukkende på Enghave. Hvad betyder en struktur med udskolingsskoler og fødeskoler for ledelsesstrukturen? 17

18 Har man skabt et nyt ledelseslag med ledelsesstrukturen? Det har styrket sammenlægningsarbejdet. Vi er nødt til at tænke det bredere end fagfaglig ledelse. Omvendt argumenteres der også for at have faglig erfaring i sin ledelsesgerning. Kerneopgave for ledere er skolens læring, og det findes der forskellige bidrag til. Der er blevet for langt fra distriktsledelsen til skolens kerneopgave. Behov for mere styring af, hvad lærerne laver i timerne. Der er for stor forskel på, hvad man kan møde som elev hos lærerne. Hvordan kan man følge op på, hvad lærerne laver i timerne? Det kan motivere både lærere og elever. Hvilke læringsmetoder anvendes - lærerne bør få inspiration fra andre lærere. Den faglige sparring bør foregå i lærerteams og lign. Ledelse kan ikke sparre fagfagligt men didaktisk. Undring blandt lærere over, at ledere ikke i større grad er ude i klasserne. Ledelse skal ses som ledelse i forhold til et fag man behøver. Det er vigtigt at lederen ved, hvilke udfordringer, man står overfor. Skoleledere behøver måske ikke at være lærere, men den daglige pædagogiske leder må meget gerne have den profession man nu har fx. Lærer. Ledere skal kunne sætte retning og kunne lede. I virksomhederne er den der sidder øverst er ikke nødvendigvis den, der har været nederst. Kunne man have faglige ledere på et andet niveau? Det er vigtigt at definere, hvad lederen skal kunne, når man skal lede folkeskolen Kunne man have faglige vejledere i forhold til fagene? Det er en udfordring som forældre, når der er metodefrihed, og børnene skifter lærere og dermed metoder. Derfor skal man fagligt set sætte en retning. Man kunne godt lave en faglig retning i forhold til, man fx underviser i matematik. Man kunne fx godt lave matematikvejledere Det er vigtigt, at der er en rød tråd i det, der foregår i skolen, så man fokuserer på det, der virker. Det giver tryghed for forældrene. Antallet af matrikler har betydning for fleksibiliteten i udskolingen. Umiddelbar udfordring med Frederiksværk Skole. Ønske om at samle skolerne helt, fordi det giver større muligheder. Det giver større fællesskabsmuligheder, flere sociale relationer og flere udfordringer. Linjer og valgmuligheder: Vi skal lave nogle tilbud til de børn, der er i halsnæs kommune, og vi skal lave et eller andet, hvor man giver forskellige tilbud. Vi er nødt til at acceptere, at vi ikke er større end vi er og vi kunne fx. sige at man lavede en sportslinje, der kunne være på Magleblik, fordi de har faciliteterne, og så må eleverne tage afsted efter det. Man kunne have en sportslinje et sted, en science line et andet sted og en international linje et tredje sted og så sikre, at der også ville være et almindeligt folkeskoleniveau. 18

19 Det er vigtigt, at der er retning i det, fordi eleverne har brug for at kende retningslinjerne. Passe på, at man ikke gør det sådan, at der sker en deling sådan, at de svage elever havner på en bestemt linje. Det første år opretter vi en linje og laver ansøgninger til det og så det næste år, se hvad der vil være efterspørgsel efter. Skal det være en profil skole? Det er problematisk, hvis en skole ender med en profil, som man ikke rigtig kunne tænke sig. Profilskoler kunne være en god ide, hvis man skal kunne lade det være mere i forhold til de lokale forhold. Profilskoler, hvor det kunne være lige fra man startede i 0 klasse fx var fokus på musik, natur eller sport eller andre ting, sådan at man i de mindre klasser også har får interesse for fx naturen, science eller sport, fordi man lagde op til det i hele deres skolegang. Hvis man laver linjer, skal man geare økonomien til, at der skal sikres, at det kunne ske i indskoling og mellemtrinet, hvor der kunne være en naturskole eller lign. Man skal ikke vedtage om alle skoler skal have linier eller ej. Det bør være en proces, hvor alle inddrages. Skolerne skal være forskellige men noget skal også være fælles. Der bør være mere fleksibilitet i udskolingen med flere valgmuligheder. Men det kan være for meget for den enkelte elev at forholde sig til med både ny reform og nye linier. Der skal også være plads til børn, som bare vil have skolen overstået. Gruppen skal minimeres, men den vil altid være der. Man skal se på målsætninger før organisering vil man have flere unge igennem en ungdomsuddannelse? Så skal man måske tænke i at støtte unge med for eksempel samarbejde med en produktionsskole. Der skal også være plads til forløb med skoletrætte unge, f.eks. graffitiophængning i klassen. De unges kunst og musik og måder at udtrykke sig på bør integreres i skolen. Der bør ikke indføres niveaudeling det gode ved folkeskolen skal bevares dvs. mødes på tværs af sociale skel. Et større samspil mellem folkeskole, ungdomsskole og kulturskole vil give større bredde. Det interessebaserede fordrer, at der ikke er niveaudeling. Man skal ikke vælge efter, hvad man er dygtig til, men hvad man har brug for/interesserer sig for. Interessevalget gør, at man er mere motiveret. Ellers er der risiko for, at man bliver fastlåst i et bestemt fællesskab. 19

20 5. Møde i Skolereformudvalget den 18. november 2013 Idekatalog HOVEDTEMA: Idræt, sundhed og trivsel På det femte møde gennemførte medlemmerne af Skolereformudvalget cafédrøftelser om deres ideer og visioner for, hvordan idræt, sundhed og trivsel kan styrkes med skolereformen. Ideer og visioner var: Baseret på dialogmødet, hvordan kan vi sørge for, at indsatser skaber lighed og sundhed - billedet er skævt socialt - vigtigt at indtænke sociale problemstillinger - dem der ikke trives skal også med - ikke kun de nemme elever. Rytmik, motorik og musik for førskoleområdet er næsten sparet væk - de ressourcestærke melder sig der skal flere med i skolens hverdag - alle skal være med uden betaling. Psykisk mistrivsel skal også håndteres. Man skal ikke nødvendigvis visiteres men bare fokusere på dette som en del af hverdagen. Der skal være nogen, der har blik for det enkelte barn. Ofte er der ikke brug for psykolog. Problemer skal kunne fanges på et andet niveau. Denne form for omsorg har altid eksisteret - alle kan fortælle en situation, hvor en lærer har gjort noget særligt for det enkelte barn dvs. at enkelte voksne betyder noget for det enkelte barn Lektiecafe skal medvirke til, at alle får lavet lektier - vi skal lave noget fælles om mad det skal diskuteres alvorligt i kommunen Der bør være noget gratis mad, når man skal være der så længe - de skal spise 2-3 gange over en hel dag - det skal indtænkes - hvis den sociale arv skal brydes. Der er mange børn, der ikke kan med sin lærer, som faktisk gør det det værre - kontaktpersonen kan være alle mulige - så flere voksne at gå til. Måske er det muligt at lade barnet vælge? Mad skal være gratis - masser får en rugbrød, fordi de ikke har madpakke med - der skal være et madtilbud og snacks. De skal have tid til at spise det. Ungdomskolen - behøver ikke være dyrt - havregrød er bedre end ingenting - der kan bages hjemmebagt brød. Hvis frugten er gratis, så spiser de det. Motorikken skal med som en del af madlavningen - ansvarliggøre eleverne - i skolebussen er der et socialt liv - vil man ikke gå glip af. Derfor cykler de måske ikke. Kan man gøre dem ansvarlige for at ændre vaner - f.eks. elevrådet. Cykling skal belønnes med fede aktiviteter - lad dem komme med ideerne om det for at ændre sundhedsadfærd ved at motivere med præmie/konkurrencer. Men det skal ikke være gammeldags moralprædiken og tiden er nogen gange en barriere. Michael - det tager for lang tid - cyklen med i skole, så kan de køre hjem eller nogen at følges med så flere cykler sammen - det skal være sjovt eller socialt, og det skal være et fælles mål. Den store udfordring er de store klasser - svært med bevægelse - de er svære at flytte med - det er enten eller. Her skal sættes fokus på aktiviteter, hvor man ikke sveder for meget - 45 minutter. 20

21 Binde idrætsforeninger sammen med skolen for at styrke bevægelseselementet - præsentere andre idrætsgrene, så der er forskellige tilbud, f.eks. rugby, heste eller kajak. Ildsjælene skal kobles ind. Man skal bruge udefrakommende sjove voksne eller unge til at få dem i gang. Spørgsmålet er, om idræt være et fag med eksamen - ja der skal aflægges afgangsprøve - bliver mere gældende - de skal tage det mere seriøst - det fag skal have en højere status - kan medvirke til mere bevægelse. Det skal være bredere med sundhed generelt og flere facetter ind. Hvis man glemmer tøjet, skal man hente det. Store elever skal være med til at planlægge - være bredere og ikke for kedeligt - det skal være socialt og bredere. Vi har for længe accepteret tilstandene - det er ok at pjække - det skal laves om. Skolesport har været en stor succes - nogle børn er ambassadører - ligesom legepatruljer - de bliver uddannet - de kan noget. Måske skabe et ambassadørbegreb f.eks. med måltider. Børnene skal være specialister til at motivere de andre børn. Det var super med inputtet fra dialogmøde fra foreninger mv. : Det er fedt de vil byde ind men tidspunktet er et problem kan først starte kl Hvornår skal det ske på dagebn? Det samme gælder med frivilligt arbejde. Her er det oplagt at lave nogle partnerskaber, om hvad der kan lade sige gøre. Det skal vokse op ude på den enkelte skole - ikke rolle for byrådet. måske kan det gøres mere forpligtende ved at koble nogle klubber ind efter gæstelærerprincippet, som der betales efter. Der skal være et minimumsniveau for inddragelse - der skal betales for det - ikke for store varianter imellem skolerne - der skal være nogle minimumsrammer. Involvering handler i høj grad om kvalitative ressourcer for at give undervisningen et løft. Der skal udvikles forskelligt, men der bør være et vist minimumsniv. Måske kan man organisere sig ud af det via skolebestyrelsens sammensætning eller et årligt forum, hvor man laver aftaler med klubberne og prøver at planlægge og organisere dialog og partnerskab. Der er allerede mange lærere nu i det frivillige idrætsliv. De ældste klasser vil ikke være der længere end 7 timer om dagen. Der kan tages initiativ til at bringe børnene hen til en klub. Levere dem i stedet for forældrene - acceptere at det kan være en opgave for skolen. Det handler ikke nødvendigvis, om at foreninger skal flytte ind på skolen - samarbejdet med dem skal være med til at give børnene gode vaner til, når de er færdige med at gå i skole. Aktiviteterne kan også foregå foreningerne. Vigtigt med de ældre klasser, at opholdsrum skal være anderledes - Hulen er ikke et fedt sted at være det skal være muligt at gå over i en anden afdeling, hvor der er fedt at være. Der kan være behov for et sceneskifte, når man er ung - sammenhæng til, at noget flytter ind på skolen - og andet bliver mere centraliseret - unge vil være der, hvor de andre unge er. Men måske også mere integreret som en del af skolen fx ved mange ikke, at ungdomskoletilbudet findes. Der foregår noget andre steder, og noget er mobilt. Der er brug for nogle miljøskift og ikke nødvendigvis hele dagen, f.eks. en skøjtebane om vinteren. 21

3. Møde i skolereformudvalget den 7. oktober 2013 idekatalog HOVEDTEMA: SAMARBEJDE IMELLEM SFO OG SKOLE

3. Møde i skolereformudvalget den 7. oktober 2013 idekatalog HOVEDTEMA: SAMARBEJDE IMELLEM SFO OG SKOLE 1 3. Møde i skolereformudvalget den 7. oktober 2013 idekatalog HOVEDTEMA: SAMARBEJDE IMELLEM SFO OG SKOLE På det tredie møde gennemførte medlemmerne af skolereformudvalget cafédrøftelser om deres ideer

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere