Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser
|
|
- Monika Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser
2
3 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Forfattere: Lise Barlach og Kirstina Stenager Udgivet Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:
4 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Udvalgte resultater og nøgletal... 7 Fraflyttede kvinder og børn og henvendelser til krisecentrene... 8 Henvendelser om ledige pladser og ydelser ved henvendelser til krisecentrene... 8 Opholdslængde for kvinder og børn Døgnbemanding og opfølgende indsatser på krisecentrene Type af vold som kvinderne har været udsat for Varighed af volden Temaanalyser Temaanalyse 1: Kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet Temaanalyse 2: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecentre Temaanalyse 3: Hjælp til børn med gentagne ophold Temaanalyse 4: Kvindernes nuværende partner Litteraturliste
5 Indledning Partnervold mod kvinder er et omfattende problem i Danmark. I en undersøgelse fra 2012 skønnes det, at cirka kvinder med dansk statsborgerskab årligt udsættes for fysisk partnervold, og ser man på hele befolkningen, skønnes antallet at være cirka kvinder. Samtidig skønnes det i 2010, at cirka børn har været vidne til fysisk vold mod en forælder (Helweg-Larsen, 2012). Det er kun en lille gruppe af de voldsudsatte kvinder og børn, der hvert år har haft ophold på et kvindekrisecenter, cirka kvinder og børn. Kvinder, der er indskrevet på kvindekrisecentrene, er omfattet af Serviceloven 109, som fastslår: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, viser udvalgte nøgletal fra kvindekrisecenterområdet og sætter fokus på udvalgte temaer. I 2015 er temaerne: Bopælskommune før og efter krisecenterophold Kvinder med gentagne ophold på krisecentre Hjælp til børn ved sidste krisecenterophold Kvindernes partner, om partnernes sociale udsathed og baggrund. I Årsstatistik 2015 er der indsamlet oplysninger fra 42 krisecentre af disse krisecentre er organiseret i Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) 2. I rapporten omtales kvindekrisecentrene både som kvindekrisecentre og som krisecentre for at variere sproget. Til Årsstatistik 2015 hører en Bilagsdel, som er et opslagsværk med opgørelser over kvinder, børn, henvendelser og krisecentrenes organisering, der dels viser udviklingen på området fra , dels viser opgørelser for hvert enkelt krisecenter for I Bilagsdelen beskrives ligeledes datagrundlag, undersøgelsens metode og årsstatistikkens historie og opbygning. Statistikgruppens deltagere og årsstatistikkens spørgeskemaer fremgår. 1 Der er 43 krisecentre til kvinder, der er udsat for vold. I 2015 har 42 krisecentre deltaget i årsstatistikken, da Herning Krisecenter ikke har deltaget i årsstatistikken. 2 Derudover er der Safehouse (RED) for etniske minoritetsgrupper, Reden International, Bofællesskabet Rosenly og Hanne Mariehjemmet, som er specialiserede krisecentertilbud og ligeledes organiseret i LOKK. Disse tilbud indgår ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra de øvrige krisecentre i statistikken. Følgende krisecentre er ikke medlem af LOKK: Krisecentret Garvergården, Svendebjerggård, Den Åbne Dør, Egmontgården og Krisecentret Baltic. 5
6 Årsstatistikken er udarbejdet af Socialstyrelsen. Krisecentrene har bidraget med udfyldelse af skemaer, og en statistikgruppe bestående af repræsentanter fra en række krisecentre og LOKK har bidraget med fagligt input til undersøgelsen. Derudover har LOKK bl.a. bidraget med afholdelse af et kursus for krisecentrene, hvor årsstatistikkens anvendelse og indsamling blev tematiseret. Undersøgelsen og rapporten er finansieret af Socialstyrelsen. 6
7 Udvalgte resultater og nøgletal I dette afsnit præsenteres udvalgte resultater og nøgletal om kvinder og deres børn på krisecentre. Figur 1 Overblik over krisecenterområdet 2015 Direkte offentlige udgifter på området: Kvindekrisecentre, familierådgivning/koordinerende rådgivning og psykologhjælp til børn (2015) Cirka 244 mio. Antal krisecentre til kvinder, der er udsat for vold (2015) 43 Antal pladser, kvinder og børn (2015) Kvinder: 446 Børn: 425 Antal fraflyttede kvinder og børn (2015) Kvinder: Børn: Belægningsprocent (gns. 2015) 89 procent Andel kvinder og børn med gentagne krisecenterophold (2015) Kvinder: 29 procent Børn: 22 procent 7
8 Fraflyttede kvinder og børn og henvendelser til krisecentrene Hvert år flytter kvinder, som har været udsat for vold og kvindernes børn, ind på landets kvindekrisecentre. Når de flytter ud igen, bliver de talt med i årsstatistikken. Krisecentrene modtager ligeledes hvert år henvendelser fra voldsudsatte kvinder, sagsbehandlere, andre krisecentre eller fx pårørende. Alle henvendelser registreres af krisecentrene. I 2015 er kvinder og børn fraflyttet et af landets krisecentre. Antallet af kvinder er faldet med cirka 250, og antallet af børn er faldet med cirka 330 fra 2013 til I 2015 modtog krisecentrene henvendelser om voldsudsatte kvinder. I 2014 udgjorde antallet af henvendelser Antallet af henvendelser er således faldet med fem procent fra 2014 til Figur 2 Antal kvinder og børn, der er fraflyttet, Figur 3 Antal henvendelser til krisecentrene, Anm.: Figur 2: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Henvendelser om ledige pladser og ydelser ved henvendelser til krisecentrene Henvendelser til kvindekrisecentrene handler om forskellige typer af rådgivning, eller om der er en ledig plads på krisecentret. Henvendelserne sker telefonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt. I 2015 er andelen af ledige pladser 46 procent ved henvendelser om ledige pladser. Andelen har ligget stabilt i perioden 2013 til For 82 procent af henvendelserne har krisecentrene ydet rådgivningssamtaler i procent af henvendelserne i 2015 har drejet sig om efterværnsrådgivning, dvs. rådgivning til kvinder, som har boet på krisecentret. Andelene af rådgivningssamtaler og efterværnsrådgivning er steget fra henholdsvis 80 procent og 13 procent i 2013 til henholdsvis 82 procent og 14 procent i Ti procent af henvendelserne har drejet sig om rådgivningsforløb. Andelen af rådgivningsforløb er faldet fra 10 procent i 2013 til 6 procent i
9 Figur 4 Andele ledige pladser ved henvendelser, Figur 5 Andele ydelser givet ved henvendelser, Anm.: Figur 4: Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. Figur 5: Rådgivningssamtale er defineret som vejledning, socialrådgivning og lytte/dialog. Rådgivningsforløb er defineret som et forløb, der er aftalt med kvinden. Efterværnsrådgivning er defineret som rådgivning af tidligere beboere. Ambulant rådgivning og efterværn er ekstra tilbud, som ikke indgår i krisecentertaksten. Sammenlagt giver procenterne ikke 100, da det er muligt, at der er givet flere ydelser ved en henvendelse. Se Boks 1 om forklaring af signifikans Boks 1 Signifikans er en statistisk betegnelse, der anvendes ved analyse af stikprøver. Hvis forskellen på tallene er signifikant, betyder det, at der statistisk set højst sandsynligt er tale om en reel udvikling eller en reel sammenhæng. Hvis forskellen på tallene ikke er signifikant, betyder det, at der er stor sandsynlighed for at forskellene skyldes en tilfældighed. Der er dermed højst sandsynligt ikke tale om en reel udvikling eller en reel sammenhæng. 9
10 Belægningsprocent Den gennemsnitlige belægningsprocent udregnes for hele året. Belægningsprocenten giver information om antallet af pladser, der er ledige og optagede på landsplan. For 2015 er den gennemsnitlige belægningsprocent på alle landets krisecentre 89. Den gennemsnitlige belægningsprocent på krisecentrene har været nogenlunde stabil i perioden , hvor den har ligget på procent. Figur 6 Gemmemsnitlig belægningsprocent på krisecentrene, Opholdslængde for kvinder og børn Opholdslængden kan være meget forskellig for hver enkelt kvinde og hendes børn. Nogle kvinder har ophold på under en uge (29 procent) og nogle har ophold på ca. tre måneder og derover (24 procent.). Det er derfor interessant både at se på den gennemsnitlige opholdslængde på landsplan og middelopholdslængden. Middelopholdslængden (medianen) ligger på henholdsvis 25 dage for kvinder og 30 dage for børn i I gennemsnit er kvinders opholdslængde på krisecenter 71 dage i 2015, hvilket er signifikant højere end gennemsnittet i 2013 (57 dage). Til sammenligning er gennemsnittet for børnenes opholdslængde på krisecenter 65 dage i 2015, hvilket ikke er signifikant højere end i 2013, hvor opholdslængden var 61 dage. 10
11 Figur 7 Median for opholdslængde for kvinder og børn, Anm.: Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter, og der er derfor forskellige tal for henholdsvis kvinder og børn. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængde for henholdsvis den gennemsnitlige kvinde og det gennemsnitlige barn. Se Boks 1 om forklaring af signifikans. Døgnbemanding og opfølgende indsatser på krisecentrene De 43 krisecentre 3 er organiseret forskelligt og har forskellige indsatser og tilbud. I 2015 har 71 procent af krisecentrene haft døgnbemanding. Andelen af krisecentre, der har døgnbemanding, har været stabil i perioden 2013 til 2015, hvor den har været 71 procent. Andelene af krisecentre med opfølgende indsatser er steget fra 61 procent i 2013 til 88 procent i Figur 8 Krisecentre med døgnbemanding, Figur 9 Krisecentre med opfølgende indsatser, Anm.: Figur 8: Døgnbemanding betyder, at nye beboere kan komme ind og få ophold på krisecentret døgnet rundt. Figur 9: I blev krisecentrene spurgt til efterværnstilbud. Efterværnstilbud kan fx omfatte efterværnsrådgivning. Fælles for efterværnstilbud er, at de ydes til kvinder og/eller børn, der har haft ophold 3 I 2015 årsstatistikken er der oplysninger fra 42 krisecentre. 11
12 på et krisecenter, og at ydelsen ikke er omfattet af Serviceloven 109. Fra 2014 ændredes spørgsmålet fra efterværnstilbud til opfølgende indsatser. Hermed menes tilbud til kvinder, som er fraflyttet krisecentret. Type af vold som kvinderne har været udsat for Kvinder, der har ophold på et krisecenter, kan have været udsat for en eller flere typer af vold. De kan have været udsat for fysisk eller psykisk vold, materielle ødelæggelser eller økonomisk kontrol og for seksuelle overgreb. 97 procent af de kvinder, der har ophold på et kvindekrisecenter i 2015, har været udsat for psykisk vold, og 80 procent har været udsat for fysisk vold. Lidt under halvdelen af kvinderne (47 procent) har været udsat for materielle ødelæggelser og 46 procent har været udsat for økonomisk kontrol. I 2015 har 29 procent af kvinderne været udsat for seksuelle overgreb. Fra 2014 til 2015 har andelene af vold, som kvinderne har været udsat for, ligget stabilt, og der er ikke signifikant forskel fra 2014 til Figur 10 Vold som kvinderne har været udsat for, Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Se Boks 1 om forklaring af signifikans. Varighed af volden Det er forskelligt, hvor længe kvinderne har været udsat for vold, når de får ophold på et krisecenter. Knap en tredjedel (29-30 procent, ) af kvinderne på krisecenter har været udsat for vold i 5-10 år i deres voksne liv. 13 procent af kvinderne har været udsat for vold i under et år. I perioden har andelen af kvinder, som har været udsat for vold i under et år, været nogenlunde stabil, og der er ikke signifikant forskel. 12
13 Der har været en mindre stigning i andelen af kvinder, der har været udsat for vold i over 10 år, fra 17 procent i 2013 til 20 procent i Stigningen er dog ikke signifikant. Figur 11 Varighed af voldsudsættelse i kvindernes voksne liv, Anm.:Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Se Boks 1 om forklaring af signifikans. 13
14 Temaanalyser Temaanalyse 1: Kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet Nogle kvinder og deres børn flytter ud i en ny bolig efter krisecenteropholdet. Der er også kvinder og deres børn, som flytter tilbage til den partner, som havde udsat dem for vold, da de fik ophold på et krisecenter. I 2015 er andelen af kvinder, der flytter tilbage til voldsudøveren, 14 procent. Det er en signifikant stigning fra 11 procent i Andelen af børn, der flytter tilbage til voldsudøveren, er på 12 procent i 2015, cirka tilsvarende niveauet i 2013 og 2014, og der er ikke signifikant forskel. Andelen af kvinder, der flytter i en ny bolig, er på 41 procent i 2015, hvilket er et signifikant fald på fem procentpoint i forhold til Andelen af børn, der flytter i en ny bolig, er på 46 procent i Det er en lavere andel end i 2014 og 2013, men udviklingen er ikke signifikant. Figur 12 Bopæl efter krisecenterophold, Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter, og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Se Boks 1 om forklaring af signifikans 14
15 Bopælskommune før og efter krisecenterophold I forbindelse med koordinering af indsatsen mellem kommuner og krisecentre, er det nyttigt at vide, hvorvidt og hvordan kvinderne flytter fra en kommune til en anden. I 2015 er der signifikant flere kvinder, 31 procent, som er flyttet til en anden bopælskommune efter krisecenterophold end i 2008, hvor 23 procent skiftede bopælskommune. Niveauet har været stabilt i de seneste seks år, fra 2009 og frem til Figur 13 Kvinder opdelt efter, om de flytter til en ny bopælskommune efter krisecenterophold, Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. N: 2008=1.232, 2009=1.531, 2010=747, 2011=646, 2012=821, 2013=758, 2014=667, 2015=427. Bopælskommunes størrelse før og efter krisecenterophold Generelt set flytter kvinder, der før krisecenterophold boede i en stor kommune, til en stor kommune efter krisecenteropholdet, jævnfør Tabel 1. De kvinder, som før krisecenterophold havde bopæl i en af de store kommuner, vil altså med stor sandsynlighed også bosætte sig i en af de store kommuner efter opholdet. Ligesom kvinder med bopæl i en af de små kommuner før opholdet på krisecenter med stor sandsynlighed også bosætter sig i en af de små kommuner efter krisecenteropholdet. 84 procent af de kvinder, der har bopæl i en af de seks største kommuner før krisecenteropholdet, har forsat bopæl i en af de største kommuner efter opholdet. 88 procent af de kvinder, der inden krisecenteropholdet har bopæl i en af de øvrige kommuner, har forsat bopæl i en af de øvrige kommuner efter krisecenteropholdet. De seks største kommuner i alfabetisk rækkefølge er: Esbjerg, København, Odense, Randers, Aalborg og Aarhus kommuner. 15
16 Tabel 1 Samme eller ny bopælskommune efter krisecenteropholdet fordelt på bopæl før krisecenteropholdet (de seks største kommuner eller øvrige kommuner), 2015 Bosat i de seks største kommuner før krisecenterophold Pct. (antal) Bosat i de øvrige kommuner før krisecenterophold Pct. (antal) Samme bopælskommune efter krisecenterophold 84 (120) 88 (247) Ny bopælskommune efter krisecenterophold 16 (22) 12 (35) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Datagrundlaget er begrænset, da der kun ses på de kvinder, som har udfyldt bopælskommune både før og efter krisecenteropholdet. N=
17 Temaanalyse 2: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecentre Nogle kvinder og deres børn har mere end ét krisecenterophold. Figur 14 viser andele af kvinder og børn, som har mere end ét ophold inden for det samme år, dvs. i 2015, og andelen af kvinder og børn, som har to eller flere ophold i alt i livet. Andelen af kvinder og børn med mere end et krisecenterophold i 2015 ligger på 10 procent for kvinder og syv procent for børn. Der er ikke signifikant forskel for hverken kvinder eller børn på andele i 2015 i forhold til Andelen af kvinder og børn med to eller flere krisecenterophold i alt i livet ligger på 29 procent for kvinder og 22 procent for børn i Der er ikke signifikant forskel på andelene af henholdsvis kvinder og børn med gentagne ophold i 2014 og Andelen af kvinder med flere krisecenterophold var på 36 procent i Fra 2011 til 2015 er denne andel faldet signifikant til 29 procent. Figur 14 Gentagne krisecenterophold fordelt på kvinder og børn, Anm.: Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter, og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Hvis en kvinde er blevet overflyttet fra et krisecenter til et andet krisecenter, tæller det ikke som et krisecenterophold. Se Boks 1 om forklaring af signifikans I Årsstatistik 2014, Kvinder og børn på krisecenter blev det belyst, at kvinder med mere end et ophold er mindre ressourcestærke end de øvrige kvinder på krisecenter 4. I 2015 belyses det, om der har været ændringer af målgruppens karakteristika i forhold til de kvinder, som ikke har gentagne ophold på krisecenter. Overordnet set viser en tilsvarende analyse for 2015 det samme billede som i 2014, nemlig at gruppen af kvinder med mere end et ophold på krisecenter på en række områder er mindre ressourcestærke end de øvrige kvinder på krisecenter. Ligheder og forskelle på kvinder med og uden gentagne ophold på krisecenter er beskrevet nedenfor. 4 Se samme analyse foretaget i Årsstatistik 2014, Kvinder og børn på krisecenter. 17
18 Ligheder og forskelle mellem kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét krisecenterophold, 2015 Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig ikke signifikant fra kvinder med ét ophold, når der ses på følgende områder: Uddannelsesniveau Dansk statsborgerskab eller ej Bopæl efter krisecenterophold Varighed af vold i det seneste voldsforhold Udsat for fysisk og psykisk vold inden for de seneste 12 måneder Udsat for seksuelle overgreb inden for de seneste 12 måneder Udsat for materielle ødelæggelser inden for de seneste 12 måneder Udsat for økonomisk kontrol inden for de seneste 12 måneder Boks 2 Forskelle mellem kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét krisecenterophold, 2015 Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig signifikant fra kvinder på krisecenter med ét ophold på følgende områder: De er ældre 30 procent af kvinderne med gentagne ophold er 40 år eller derover, hvor 25 procent af kvinderne med ét ophold er 40 år eller derover. De har oftere børn, der ikke er med på krisecenter 59 procent af kvinderne med gentagne ophold har børn, der ikke er med på krisecenter, mens dette gælder for 46 procent af kvinderne med ét ophold. Der er flere uden for arbejdsmarkedet 71 procent af kvinderne med gentagne ophold er uden for arbejdsmarkedet, og 59 procent af kvinderne med ét ophold er uden for arbejdsmarkedet. Der er flere, som ikke har Danmark som fødeland 57 procent af kvinderne med gentagne ophold har ikke Danmark som fødeland, mens andelen er 47 procent for kvinder med ét ophold. De har været udsat for vold i længere tid i deres voksenliv 62 procent af kvinderne med gentagne ophold har været udsat for vold i fem år eller derover, mens 43 procent af kvinderne med ét ophold har været udsat for vold i fem år eller derover. Varighed af krisecenterophold Der er set på, om der er forskel på opholdslængde for kvinder og børn med gentagne ophold og alle kvinder og børns opholdslængde. 18
19 Kvinder: Kvinders opholdslængde forlænges ved gentagne ophold, men forskellen er ikke signifikant. Varigheden af sidste ophold for kvinder med gentagne ophold var i gennemsnit 73 dage, mens varigheden af det nuværende krisecenterophold i 2015 er 88 dage. Til sammenligning er varigheden af krisecenterophold for alle kvinder i 2015 i gennemsnit 71 dage. Opholdslængden for nuværende ophold er ikke signifikant længere for kvinder med gentagne ophold end for alle kvinder. Børn: Varigheden af sidste ophold for børn med gentagne ophold var i gennemsnit 67 dage, mens varigheden af det nuværende krisecenterophold i 2015 er 98 dage. Nuværende ophold er signifikant længere end det sidste. Til sammenligning er varigheden af krisecenterophold for alle børn i 2015 i gennemsnit 65 dage. Der er signifikant forskel på varigheden af nuværende krisecenterophold for børn med gentagne ophold og alle børn. Børn med gentagne ophold har længere ophold end børn samlet set. Tabel 2 Varighed af sidste krisecenterophold og nuværende krisecenterophold. Fordelt på kvinder og børn med gentagne ophold og alle kvinder og børn, 2015 Kvinder med Alle kvinder Børn med gentagne Alle børn gentagne ophold ophold Gns. Median Gns. Median Gns. Median Gns. Median Varighed af 73 dage 21 dage dage 28 dage - - Varighed af 88 dage 52 dage 71 dage 25 dage 98 dage 53 dage 65 dage 30 dage nuværende sidste krisecenterophold Antal krisecenterophold Antal Anm.: Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter, og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for henholdsvis den gennemsnitlige kvinde og det gennemsnitlige barn. 19
20 Årsager til at gå tilbage til voldsudøvende partner Kvinder på krisecenter med gentagne ophold, som vendte tilbage til den voldsudøvende partner efter seneste ophold, har angivet en eller flere årsager til at vende tilbage til den voldsudøvende partner. For kvinder med gentagne ophold er de fem hyppigste årsager i 2015, at kvinden: Troede at partneren ville holde op med at slå Elskede partneren Savnede partneren Syntes, at det var synd for ham Var bange for at miste børnene ved skilsmisse Kvinderne i 2015 påpeger, som de hyppigste årsager til at gå tilbage til den voldsudøvende partner, nogle af de samme årsager, som kvinderne gjorde i 2014, men der er også mindre forskelle på, hvilke årsager kvinder hyppigst angiver. Se Tabel 3. Tabel 3 Kvinder med gentagne ophold fordelt på årsager til at gå tilbage til den voldsudøvende partner, Pct. (antal) Pct. (antal) Troede, min partner ville holde op med at slå* 61 (58) 72 (87) Elskede min partner 30 (29) 36 (44) Savnede min partner 23 (22) 24 (29) Synes, at det var synd for ham 23 (22) 19 (23) Bange for at miste børnene ved skilsmisse 17 (17) 18 (22) Bange for, hvad han ville gøre mod mig, hvis jeg gik fra ham 25 (24) 17 (21) Følte afmagt 35 (34) 15 (18) Følte sig ensom 25 (24) 14 (17) Ikke penge til forsørgelse 17 (16) 10 (12) Presset af familie til at blive sammen med partneren 16 (15) 10 (12) Flov over at fortælle andre, at jeg havde været udsat for vold 13 (12) 7 (9) Partner tog imod hjælp vedr. voldsudøvelse 5 (5) 7 (9) Manglede et sted at bo 21 (20) 6 (7) Bange for, hvad han ville gøre mod børnene, hvis jeg gik fra 7 (7) 5 (6) ham Udvisningstruet ved brud 9 (9) 4 (5) Andet 15 (15) 20 (24) Total (96) (121) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Sammenlagt giver procenterne ikke 100, da det er muligt at angive flere årsager. *To svarkategorier er lagt sammen: Jeg troede på, at min partner ville holde op med at slå og Jeg troede ikke, at min partner ville slå igen. 20
21 Temaanalyse 3: Hjælp til børn med gentagne ophold Børn med gentagne ophold på krisecenter har sammen med deres mor oplyst, hvilken hjælp de fik ved seneste krisecenterophold. Opgørelserne omhandler de børn, som fik et eller flere tilbud ved sidste krisecenterophold. 33 procent af børnene har deltaget i sociale aktiviteter i forbindelse med deres sidste krisecenterophold. Boks 3 Psykologbehandling til børn på krisecenter, Servicelovens 109 stk. 5 Siden medio 2008 har børn på krisecenter haft ret til op til ti timers psykologsamtaler. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. 21 procent af børnene med gentagne ophold har fået familiebehandling i forbindelse med deres sidste krisecenterophold. Figur 15 Hjælp som børn med gentagne ophold har fået ved sidste krisecenterophold, 2015 Anm.: Antallet af børn er lig med antallet af unikke børn. Analysen er baseret på et lille datagrundlag. I 2015 er N=70 for sociale aktiviteter, andet, familie behandling, anden psykologhjælp, midlertidig anbringelse og aflastningsfamilie. N=97 for psykologhjælp efter 109 og familierådgivning efter 109, den nuværende koordinerende rådgivning 109, stk. 7. Per 1. juli 2015 blev loven ændret til også at omfatte kvinder uden børn. Dermed blev tilbuddet ændret til at hedde koordinerende rådgivning. 21
22 Temaanalyse 4: Kvindernes nuværende partner Kvinder på krisecenter kan have været udsat for vold fra flere forskellige parter, der er i en nær relation til kvinden. Årsstatistikken fra 2010 indeholder en temaanalyse af, hvem der udøver volden. Analysen herfra viste bl.a., at 64 procent af kvinderne havde været udsat for fysisk vold udøvet af familiemedlemmer eller slægtninge, og at 76 procent havde været udsat for fysisk vold fra en tidligere partner, efter forholdet var brudt. Denne temaanalyse fokuserer på kvindernes nuværende partner, som har udsat kvinderne for vold. I 2015 har 62 procent af kvinderne på krisecenter været udsat for vold af en nuværende partner. Partner omfatter en ægtefælle, samlever eller kæreste. Tabel 4 Kvinder opdelt efter, om de har været udsat for vold fra deres nuværende partner, 2015 Årstal Ja Nej I alt Pct. (antal) Pct. (antal) Pct. (antal) (429) 38 (263) 100 (692) Anm.: Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. Partnernes karakteristika For at få mere viden om kvindernes seneste voldsudøvende partner, blev kvinderne spurgt om partnernes baggrund. De følgende svar er baseret på kvindernes viden om og vurdering af deres partner: 55 procent af kvindernes partnere har været voldelige i et tidligere forhold 73 procent af partnerne har været udsat for vold i deres barndomshjem 49 procent af partnerne har et alkohol- eller stofmisbrug 39 procent af partnerne er psykisk syge 32 procent af partnerne har modtaget et tilbud om behandling vedrørende voldsudøvelse Syv procent af partnerne har været i behandling for voldsudøvelse 22
23 Figur 16 Kvindernes nuværende partner, 2015 Anm. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Svarmulighed ved ikke er ikke medtaget. Partneren har været voldelig i et tidligere forhold, N=235. Partneren har været udsat for vold i sit barndomshjem, N=236. Partneren har et alkohol- eller stofmisbrug, N=393. Partneren er psykisk syg, N=325. Partneren har fået tilbud om behandling vedrørende voldsudøvelse, N=177. Partneren modtager behandling vedrørende voldsudøvelse, N=386. Lidt over halvdelen af kvinderne, 54 procent, har svaret, at deres nuværende partner er født i Danmark. 46 procent af kvindernes partnere er ikke født i Danmark. 67 procent af kvindernes partnere har dansk statsborgerskab. Tabel 5 Kvinder fordelt på, om deres nuværende partner er født i Danmark, 2015 Tabel 6 Kvinder fordelt på, om deres nuværende partner har dansk statsborgerskab, 2015 Årstal Ja Nej I alt Årstal Ja Nej I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (233) (200) (433) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. (284) (138) (422) De partnere, der ikke er født i Danmark, kommer fra i alt 52 lande. Ligheder og forskelle mellem kvindernes danskfødte og ikke-danskfødte partnere Det er blevet undersøgt, hvilke forskelle og ligheder der er på partneres karakteristika set i forhold til, om partnerne er født i Danmark eller ikke er født i Danmark. 23
24 Der er følgende ligheder mellem partnere, som er født i Danmark og partnere, som ikke er født i Danmark: Partneren har i samme omfang været udsat for vold i sit barndomshjem (i gennemsnit 74 procent) Partneren vurderes i samme omfang af kvinden at være psykisk syg (i gennemsnit 39 procent) Partneren har i samme omfang fået tilbudt behandling vedrørende voldsudøvelse (i gennemsnit 30 procent) Partneren modtager i samme omfang behandling vedrørende voldsudøvelse (i gennemsnit syv procent) Danskfødte partnere adskiller sig derimod signifikant fra partnere, som ikke er født i Danmark, i kvindernes vurdering af, om partneren har et alkohol- eller stofmisbrug. Kvinderne vurderer, at det gælder for 58 procent for danskfødte og 38 procent for ikke-danskfødte. Figur 17 Den voldsudøvende partners karakteristika, vurderet af kvinderne på krisecenter, fordelt på, om partneren er danskfødt eller ej, 2015 Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Svarmuligheden ved ikke er ikke medtaget. Partneren har været udsat for vold i sit barndomshjem, N=232. Partneren har et alkohol- eller stofmisbrug, N=386. Partneren er psykisk syg, N=323. Partneren har fået tilbud om behandling vedrørende voldsudøvelse, N=153. Partneren modtager behandling vedrørende voldsudøvelse, N=383. Kvindernes gentagne ophold på krisecenter og partnernes karakteristika Det er blevet undersøgt, om der er forskelle på den voldsudøvende partners karakteristika for kvinder med og uden gentagne ophold på krisecenter. Kvinder med et enkelt ophold på krisecenter og kvinder med gentagne ophold på krisecenter angiver i samme omfang, at: Deres partner har oplevet vold i barndomshjemmet (i gennemsnit 73 procent) Partneren har en psykisk sygdom (i gennemsnit 39 procent) Deres partner har modtaget behandling for voldsudøvelsen (i gennemsnit syv procent) 24
25 Partneren er født i Danmark (i gennemsnit 55 procent) Partneren har dansk statsborgerskab (i gennemsnit 68 procent) På den anden side viser analysen, at partnerne til kvinderne med gentagne ophold i signifikant højere grad: Har et alkohol- og stofmisbrug. Det gælder for partnerne til 57 procent af kvinder med gentagne ophold og 45 procent af kvinder med et ophold. Har fået tilbud om behandling for voldsudøvelsen, det gælder for partnerne til 45 procent af kvinder med gentagne ophold og 20 procent af kvinder med ét ophold. Figur 18 Kvinder med gentagne ophold fordelt på partnerens karakteristika, vurderet af kvinderne på krisecenter, 2015 Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Svarmuligheden ved ikke er ikke medtaget. Partneren har været udsat for vold i sit barndomshjem, N=222. Partneren har et alkohol- eller stofmisbrug, N=370. Partneren er psykisk syg, N=307. Partneren har fået tilbudt behandling vedrørende voldsudøvelse, N=166. Partneren modtager behandling vedrørende voldsudøvelse, N=362. Partneren er født i Danmark, N=405. Partneren har dansk statsborgerskab, N=
26 Litteraturliste Andersen, Pernille Tanggaard (2003): LOKK voksenstatistik 2002, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Barlach, L. & Stenager, K. (2015): Årsstatistik 2014, Kvinder og børn på krisecenter. Socialstyrelsen. Barlach, L. & Stenager, K. (2014): Årsstatistik 2013, Kvinder og børn på krisecenter. Socialstyrelsen. Barlach, L. & Stenager, K. (2013): Årsstatistik 2012, Kvinder og børn på krisecenter. Socialstyrelsen. Barlach, L. & Stenager, K. (2012): Årsstatistik 2011, Kvinder og børn på krisecenter. Socialstyrelsen. Barlach, L. & Stenager, K. (2011): LOKK årsstatistik 2010, Kvinder og børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Barlach, L. & Stenager, K. (2010): LOKK årsstatistik 2009, Kvinder og børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Barlach, L. (2009): LOKK voksenstatistik 2008, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Barlach, L. (2008): LOKK voksenstatistik 2007, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Børjesson, E. (2009): LOKK børnestatistik 2008, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Børjesson, E. (2008): LOKK børnestatistik 2007, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Dybtved, K. (2002): LOKK voksenstatistik 2001, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Dybtved, K. (2001): LOKK voksenstatistik 2000, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. 26
27 Helweg-Larsen, K. (2012): Vold i nære relationer. Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd 2010, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Jensen, Lybecker V. (2007): LOKK voksenstatistik 2006, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Jensen, Lybecker V. (2006): LOKK voksenstatistik 2005, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Jensen, Lybecker V. (2005): LOKK voksenstatistik 2004, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Korzen, Sara et al (2010): Vold mod unge i Danmark, SFI. Nielsen, S. L. (2004): LOKK voksenstatistik 2003, Kvinder på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Tilia, G. & Hansen C. (2007): LOKK børnestatistik 2006, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Tilia, G. & Hansen C. (2006): LOKK børnestatistik 2005, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. Tilia, G. & Hansen C.(2005): LOKK børnestatistik 2004, Børn på krisecenter. Servicestyrelsen og LOKK. 27
Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser
Årsstatistik 216 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereÅrsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden
Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter
Kvinder og børn på krisecenter september 218 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter
Kvinder og børn på krisecenter oktober 19 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen
Læs mereÅrsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter
Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereMetode. Bilagsrapport til Årsstatistik 2016 Kvinder og børn på krisecenter
Bilagsrapport til Årsstatistik 2016 Kvinder og børn på krisecenter maj 2018 Publikationen er udarbejdet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereMetode. Bilagsrapport til Årsstatistik 2018 Kvinder og børn på krisecenter
Bilagsrapport til Årsstatistik 2018 Kvinder og børn på krisecenter oktober 2019 Publikationen er udarbejdet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag
Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereÅrsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter
Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereÅrsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn
Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk
Læs mereLOKK årsstatistik 2009
LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereÅrsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter
Årsstatistik 2014 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereLOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter
LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise
Læs mereÅrsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereÅrsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter
Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Temaanalyse: Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000
Læs mereÅrsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter
Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereLOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen
LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres
Læs mereÅrsstatistik for kvinder 2016
Årsstatistik for kvinder 2016 I 2016 boede der på Hellerup Krisecenter 35 kvinder. Statistikken er udarbejdet på baggrund af de interne oplysninger, Hellerup Krisecenter har indsamlet vedrørende kvinderne.
Læs mereKvalitetsstandard Ophold i krisecenter jf. 109 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard Ophold i krisecenter jf. 109 i Lov om Social Service Myndighed Social Udkast 2. juli 2019 Ophold i kvindekrisecenter Serviceloven 109 Formål Tilbud om midlertidig husly og støtte til
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Læs mereStyrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre. Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7.
Styrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7. juni 2017 De mest udsatte voldsofre kommer på krisecenter Hvert år udsættes
Læs mereLOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach
LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C
Læs mereÅben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport
Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereIntroduktion til det socialpolitiske område
Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og
Læs mereInterventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt
Interventionscenter ved partnervold Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereFremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1
Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter
Læs mereKvalitetsstandard Botilbud 109
Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende
Læs mereTilbud til voldsudsatte mænd over 18 år
Tilbud til voldsudsatte mænd over 18 år Tilbud For hvem? Type Brugerbetaling Form Hvor? Kontakt Lev Uden Vold s Nationale hotline Anonym telefonrådgivning https://levudenvold.dk/hjaelp -og-radgivning/nationalhotline/
Læs mereLOKK børnestatistik 2007
LOKK børnestatistik 2007 Børn på krisecenter Eva Børjesson Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Eva Børjesson: LOKK børnestatistik 2007 Henvendelser vedr.
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst
Læs mereModtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen
Læs mereVoldsudsatte og voldsudøvere omfang og kapacitet
Voldsudsatte og voldsudøvere omfang og kapacitet januar/2019 Indhold Voldsudsatte og voldsudøvere omfang og kapacitet... 2 Baggrund... 2 Metode... 2 Omfang af personer udsat for fysisk partnervold... 3
Læs mereÅrsrapport 2018 Tal fra pladsoversigten, national hotline, juridisk rådgivning og efterværnsgrupper
Årsrapport 218 Tal fra pladsoversigten, national hotline, juridisk rådgivning og efterværnsgrupper februar/219 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Pladsoversigten... 3 Belægningsprocenter i 218... 3 Udviklingen
Læs mereTilbud til voldsudsatte kvinder over 18 år
Tilbud til voldsudsatte kvinder over 18 år Tilbud For hvem? Type Brugerbetaling LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) http://www.lokk.dk/ Kvinder udsat for vold af fysisk og psykisk karakter. Form
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om
Læs mereLOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson
LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der
Læs mereUDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service
UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre
Læs mereFAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
KL MARTS 2019 FAKTAARK FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE 2 01/ KOMMUNERNE LEVERER SPECIALISERET HJÆLP TIL FLERE Over 67.000 voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereKvalitetsstandarder Krisecentre
Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereBilag 3: Kendskab til anden person, som er udsat for vold i hjemmet (dialogmøder).
BILAG TIL RAPPORTEN BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Afrapporteringsark fra dialogmøder. Udfyldes af Danners specialkonsulenter. Bilag 2: Spørgeskema fra dialogmøder. Udfyldes af deltagerne. Bilag 3: Kendskab til
Læs mereEfterværn for voldsudsatte
Efterværn for voldsudsatte Kortlægning af efterværnstilbud til mænd, kvinder og børn, som har været på krisecenter eller modtaget ambulant behandling med henblik på oprettelse af psykologisk efterværn
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål Januar 2019
Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereBilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018
Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale 2018 i kapacitet og belægning i styper fordelt på målgrupper i sstrategien 2018 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 1 Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale
Læs mereStatus på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Status på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet Følgende er en oversigt over
Læs mereMarkant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem
Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse
Læs mereJ EG ER NØ D T T IL AT FIND E EN MÅD E AT K OM ME HERFRA. J EG ER NØ DT TIL AT FINDE UD AF AT FÅ PAK K ET BØ RNENE SAM MEN OG ST IK KE AF...
J EG ER NØ D T T IL AT FIND E EN MÅD E AT K OM ME HERFRA. J EG ER NØ DT TIL AT FINDE UD AF AT FÅ PAK K ET BØ RNENE SAM MEN OG ST IK KE AF... SYDFYNS KRISECENTER projektbeskrivelse, budget, ansøgning Svendborg
Læs mereTilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers
Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereKommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte
Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014
Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre Januar 2014 BERETNING OM KVINDEKRISECENTRE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgræsning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereBilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov Bevillingsudløb uden genfinansieringsbehov 2018 behov 2019 behov CTI-projektet
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereOdense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense
Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Krisecenter Odense er et kommunalt midlertidigt bosted efter Servicelovens 109. Krisecentrets målgruppe er kvinder, der har været udsat for vold
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedrørende krisecentrene
Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé 5 8800 Viborg www.rammeaftale.viborg.dk Dato: september 2017 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende krisecentrene i Midtjylland Kontakt: Kristine Brodam Tlf. 20
Læs mereKvindekrisecentre Gengangere og efterværn
Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Indledning Ventetidsundersøgelse I november 2016 udsendte Dansk Psykolog
Læs mere3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen
Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.
Læs mereKvalitetsstandard for krisecentertilbud til kvinder efter 109 i Lov om Social Service
Velfærd og Sundhed Dato: 05-03-2018 Kvalitetsstandard for krisecentertilbud til kvinder efter 109 i Lov om Social Service Godkendt i Horsens Byråd den 1 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder
Læs mereSvar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune
Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar
Læs mereKommunernes beredskab i forhold til vold
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereAnalyse af forsorgshjem og kvindekrisecenter
Analyse af forsorgshjem og kvindekrisecenter Indledning Kvindekrisecentre og forsorgshjem er midlertidige, landsdækkende botilbud efter servicelovens 109 (kvindekrisecentre) og 110 (forsorgshjem/herberger)
Læs mereEvaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)
Læs mereLedige pladser på krisecentrene i
April Juni August Oktober December Februar April Juni August Oktober December Februar April KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1. Socialforvaltningens
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereLOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter. Lise Barlach og Kirstina Stenager
LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mere