STATUS gladsaxe.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS 2012. gladsaxe.dk"

Transkript

1 STATUS 2012 gladsaxe.dk

2 INDHOLD Indledning 3 Gladsaxe og LOOP City 4 Byomdannelse 6 Erhverv i Gladsaxe 8 Handel i Gladsaxe 10 Kulturarv og kvalitet i byen 12 Aktive og sunde Gladsaxe 14 Natur og grønne Gladsaxe 16 Boliger og befolkning 18 Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg Tlf: Børn og unge 20 Borgere med særlige behov 22 Trafikken i Gladsaxe 24 Redaktion: Fotos: Oplag: Tryk: Byplanafdelingen Gladsaxe Kommune hvor intet andet er nævnt 50 stk. Gladsaxe Kommune Miljø, forsyning og klima 26 Kommunens økonomi 30 Lokalplaner og tillæg til Kommuneplan Yderligere eksemplarer af Status 2012 kan fås ved henvendelse til Byplanafdelingen. Status 2012 kan også ses på kommunens biblioteker og på hjemmesiden: gladsaxe.dk 2

3 INDLEDNING gladsaxe.dk Med Status 2012 gør Byrådet status over den planlægning, der er gennemført i Gladsaxe Kommune siden den seneste revision af kommuneplanen. I Kommuneplan 2009 har Byrådet fastsat en række målsætninger for den fremtidige udvikling i Gladsaxe Kommune. Byrådet har samtidig vedtaget et handlingsprogram, der skal sikre, at målsætningerne nås. Med Status 2012 følges op på dette handlingsprogram var første gang, kommuneplanen skulle revideres efter kommunalreformen. I forbindelse med at amterne blev nedlagt, overtog kommunerne en række nye ansvarsområder, som skulle indarbejdes i kommuneplanen. De nye opgaver handler især om beskyttelse af naturområder, sundhedsfremme og -forebyggelse, samt arbejdet med kulturarven. Med Kommuneplan 2009 er der også fastlagt mål og handlinger for disse områder, der afspejler Gladsaxes identitet og kommunens måde at arbejde på. Halvvejs inde i planperioden kan Byrådet konstatere, at langt størstedelen af handlingsprogrammet fra Kommuneplan 2009 er gennemført. Dermed er Gladsaxe Kommune kommet et stort skridt på vejen til at opfylde de fastlagte målsætninger. I Status 2012 beskrives den planlægning, kommunen har gennemført på en lang række områder. Status 2012 afspejler tydeligt Gladsaxe Kommunes rolle som en del af Hovedstadsregionen. Samarbejdet mellem kommunerne inden for regionen er blevet vigtigere gennem de senere år, blandt andet som en konsekvens af at amterne blev nedlagt. Det viser sig i planlægningen inden for en lang række områder. I arbejdet for at nå målsætningerne indgår Gladsaxe Kommune i flere samarbejder med nabokommunerne og andre relevante parter. Denne tendens bliver i stigende grad det vilkår, som den fremtidige udvikling baseres på. Det vil derfor være en rød tråd, der går igennem Planstrategi 2012, som er Byrådets strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Sammen med Status 2012 udgør Planstrategi 2012 grundlaget for det kommende arbejde med at revidere kommuneplanen i

4 GLADSAXE OG LOOP CITY BAGGRUND Gladsaxe Kommune deltager i Ringby - Letbanesamarbejdet, der er et dialogprojekt bestående af Naturstyrelsen, Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Albertslund og Vallensbæk kommuner 10 STORE UDFORDRINGER Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både sektorer, geografiske grænser og myndighedsområder. Byvisionen tager på strategisk vis fat på mange af de allerstørste udfordringer, som moderne byer står overfor i dag. Dette er formuleret i ti udfordringer de såkaldte BIG bets. Byvisionen tegner en oplevelsesrig by og det strategiske arbejde, der skal svare på fremtidens udfordringer, tager afsæt i forstadsområdernes nuværende kompetencer, identitet og bystruktur. I Kommuneplan 2009 er beskrevet, hvordan Gladsaxe sammen med de andre parter i Ringby - Letbanesamarbejdet ønskede at udvikle en vision for en bæredygtig byomdannelse af de byområder, der ligger ved en kommende letbane i Ring 3. Målet var en fælles byvision, der kunne nytænke byplanen for området og markere sig i det 21. århundrede. Den byvision ligger nu klar i form af rapporten LOOP City. Byvisionen kan ses på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk/ringbysamarbejdet LOOP CITY Byvisionen LOOP City er udviklet af et internationalt rådgivningsteam i et ambitiøst samarbejde mellem Ringby - Letbanesamarbejdet og Realdania. Med afsæt i fingerplanen fra 1947 er LOOP City en vision for, hvordan bæredygtighed og fornyelse af en række byudviklingsområder i de ti kommuner kan tænkes ind som en del af et nyt regionalt udviklingsperspektiv frem imod Formålet er at øge hele Hovedstadsområdets tiltrækningskraft ved at skabe nye attraktive byudviklingsmuligheder og sikre høj mobilitet. Dette er nødvendigt, hvis Hovedstadsregionen og Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence om vækst og udvikling. DE TI STORE UDFORDRINGER DE TI BIG BETS, BIG Mobilitet Der er et øget behov for transport, samtidig med at verden løber tør for olie. Vi har brug for flere energirigtige transportløsninger. Energi Skiftet til en bæredygtig energiproduktion har skabt behov for nye former for oplagring og handel med elektricitet. Vi har brug for et intelligent elnet. Affald Affaldsmængderne eksploderer. Vi har brug for mere effektive metoder til at sortere og genanvende affald. Vand Vi løber tør for drikkevand. Vi har brug for at anvende vandressourcen mere effektivt og introducere lukkede recirkulationssystemer. Global opvarmning Vi får flere ekstreme vejrsituationer. Vi skal forberede os på kraftige regnskyl og indrette byerne, så de kan absorbere vandet. Biodiversitet Biodiversiteten er faldende. Vi har brug for at re-etablere områder med ægte natur. Re-Industrialisering Vi får nye fabrikationsteknologier, der muliggør en opblomstring af mikroindustrier. Vi må indrette vores byområder herefter. Sundhed Velfærdssygdomme truer vores samfund. Vi må indrette byerne, så vi finder nye måder at aktivere befolkningen. Fødevarer Verden løber tør for mad. Vi har brug for en 2. grøn revolution med lokal fødevareproduktion. Migration Aldersbomben truer. Vi har brug for øget fertilitet eller kraftig indvandring for at holde vores samfund kørende. 4

5 gladsaxe.dk LETBANEN En af de teknologier, der skal medvirke til at løfte visionen og sikre mobilitet, er en letbane i Ring 3. Denne højklassede kollektive trafikforbindelse er en forudsætning for den byudvikling, der skal finde sted, og er dermed rygraden i byvisionen. Fra regional og kommunal side er der stort fokus på, at der vælges en fremtidssikret transportløsning, der løfter byvisionen bedst muligt. Visionen er at få etableret en letbane fra Lundtofte i nord til Avedøre Holme og Ishøj i syd, og på sigt koble den til det eksisterende kollektive transportnet der forbinder Danmark og DEN KOMMENDE LETBANE I RING 3, BIG Sverige. Derved fuldendes LOOP et og sikrer en sammenhængende Øresundsregion. I juni 2011 indgik transportministeren, Region Hovedstaden og kommunerne en samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3. I 2013 forventes beslutningsgrundlaget for letbanen at være på plads, og om alt går vel, forventes letbanen klar til ibrugtagning i SAMARBEJDSPLATFORMEN Visionsprojektet er politisk forankret i Ringby - Letbanesamarbejdet. Det er unikt i Danmark, at så mange myndigheder går ind i et frivilligt samarbejdsprojekt af denne karakter og med det formål at arbejde for en samlet by- og trafikudvikling. Ringby - Letbanesamarbejdets fundament er en tro på, at parterne i fællesskab med en ligeværdig, positiv og frivillig samarbejdsånd kan nå længere, end parterne hver især ville kunne alene. Sammen med de øvrige kommuner i Ring 3 forfølger Gladsaxe Kommune byvisionen LOOP City og søger at løse dens ti store udfordringer. Det gøres ved at lade visionen danne grundlag for egentlige udviklingsstrategier i de ti samarbejdskommuner. LOOP City har været behandlet i de ti involverede kommunalbestyrelser og i regionsrådet. Alle de politiske høringssvar er samlet i en hvidbog, der kan ses på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk/ringbysamarbejdet. Hvidbogen skal danne afsæt for det videre fælles arbejde. LOOP CITY I GLADSAXE Gladsaxe Kommune indgår aktivit i Ringby - Letbanesamarbejdet. Det fælles visionsarbejde har stor betydning for vores fremtidige udvikling og indgår derfor også som en væsentlig del af Planstrategi Gladsaxe Kommune har også arbejdet med en lokal udmøntning af byvisionen. Det kommer til udtryk i Byrådets vedtagelse af helhedsplanen for Gladsaxe Ringby og det videre arbejde med byomdannelse og mobilitetsplanlægning. 5

6 BYOMDANNELSE Gladsaxe Kommune har gennemført et omfattende planlægningsarbejde for byomdannelsesområderne, så omdannelsen kan ske på et helhedsorienteret grundlag SIDEN SIDST Gladsaxe Ringby I juni 2011 vedtog Byrådet helhedsplanen Gladsaxe Ringby. Helhedsplanen er Byrådets lokale udmøntning af den overordnede byvision LOOP City. Byvisionen har været med til at åbne og perspektivere de fremtidige udviklingsmuligheder i Gladsaxe Erhvervskvarter. Helhedsplanen er et bud på, hvordan erhvervskvarteret kan omdannes til et attraktivt bæredygtigt blandet bykvarter med erhverv og andre byfunktioner. Helhedsplanen bygger på en forudsætning om letbanen i Ring 3. Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 er et eksempel på, hvordan visionen fra helhedsplanen Gladsaxe Ringby kan konkretiseres som nye rammebestemmelser. Tillægget omfatter retningslinjer for hele Gladsaxe Erhvervskvarter og kommuneplanrammer for en mindre del. Tillægget tager hul på den planlagte omdannelse og omfatter tre nye rammeområder. Langs Ring 3 fastsættes en bebyggelsesintensitet, der er så høj, at det udløser krav om skærpede parkeringsnormer af hensyn til trafikafviklingen i området. Tillæg 10 blev vedtaget af Byrådet i november British American Tobacco er fraflyttet fabrikken på Tobaksvej, og en ny ejer kan inden for de kommende år begynde at realisere visionerne i Gladsaxe Ringby på den m² store ejendom. Bagsværd Bypark Byrådet vedtog Helhedsplan for Bagsværd Bypark i juni Helhedsplanen viser Byrådets vision for Bagsværd Bypark som et område med blandede byfunktioner, varierede bebyggelser og intime byrum, BAGSVÆRD BYPARK I SAMMENHÆNG MED DET ØVRIGE BAGSVÆRD, VANDKUNSTEN der inspirerer til leg og bevægelse. Bagsværd Bypark skal i fremtiden være en attraktiv og oplevelsesrig bydel med en række blandede byfunktioner som kontor- og servicevirksomheder, boliger, detailhandel, offentlige formål, restaurant, caféer og lignende. Sammen med helhedsplanen vedtog Byrådet i juni 2010 Tillæg 6 til Kommuneplan Tillægget ændrer blandt andet på retningslinjer for parkeringsnormer i Bagsværd Erhvervskvarter og detailhandelsstrukturen. Tillægget fastlægger endvidere rammer for kvarterets omdannelse i overensstemmelse med principperne i helhedsplanen. Tillæg 1 til lokalplan blev vedtaget af Byrådet i april Tillægget giver mulighed for en løbende omdannelse, indtil der i forbindelse med større udbygnings- og omdan- nelsesprojekter vedtages nye lokalplaner. Tillægget åbner op for nye anvendelser som kontor- og serviceerhverv, offentlige og kulturelle formål, restaurant, caféer, musikspillesteder samt sports- og eventprægede aktiviteter. De nye anvendelser kan kun etableres i eksisterende bygninger. Gyngemose Park Omdannelsen af TV-byen til en ny bolig- og erhvervsbydel er ved at være afsluttet. Revisionsfirmaet Ernest & Young er flyttet ind og fylder en stor del af højhuset. Der er opført 627 etageboliger, og 210 boliger er under opførelse ud mod Mørkhøjvej. Efter dette byggeri er der en restrummelighed i hele området på m² til enten boliger eller erhverv. 6

7 gladsaxe.dk DET VIDERE ARBEJDE LOOP City og Gladsaxe Ringby I 2011 udviklede Ringby - Letbanesamarbejdet blandt andet et fælles politisk charter, der fastlægger principper og forpligtigelser for samarbejdet. Det politiske charter skitserer konkrete strategier for, hvordan parterne i Ringby - Letbanesamarbejdet vil arbejde for at implementere visionen. For at realisere visionen er der desuden behov for at markedsføre og brande det potentiale, der ligger i byudviklingsområderne. Ringby - Letbanesamarbejdet har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en kommunikations- og brandingstrategi. Når byområderne omkring de kommende letbanestationer skal udvikles, melder der sig en række udfordringer. Der vil derfor blive udviklet en værktøjskasse for byomdannelse. Værktøjskassen skal indeholde en palet af løsningsmuligheder både organisatoriske og fysiske, for hvordan byomdannelse generelt sættes i gang og kan fortsætte. For Gladsaxe Ringby skal der blandt andet tages stilling til, hvordan trafikafviklingen sikres, herunder parkeringsbehovet inden og efter letbanen er etableret. Helhedsplanen Gladsaxe Ringby er Byrådets vision for omdannelsen af området og dermed ikke en juridisk bindende plan. Tankerne i helhedsplanen vil derfor blive omsat til bindende rammer i den kommende Kommuneplan Indtil da danner den grundlag for tillæg til Kommuneplan 2009 og efterfølgende lokalplaner. Beslutningen om en letbane i Ring 3 forventes at få afgørende betydning for udviklingen i Gladsaxe Erhvervskvarter. Helhedsplanen giver et godt udgangspunkt for den kommende kommune- og lokalplanlægning. Bagsværd Bypark Helhedsplanen for Bagsværd Bypark indeholder som nævnt også Tillæg 6 til Kommuneplan 2009, der fastlægger rammer for det samlede byomdannelsesområde. Tillægget er det første skridt på vejen mod en byomdannelse. Kommunens rolle er at indgå i dialog med lokale aktører, investorer og virksomheder med interesse i Bagsværd Bypark. Kommunen er i dialog med nogle af ejerne om den kommende omdannelse, blandt andet om udviklingen af delområdet Købmandsbyen. Helhedsplanen skal sikre kvalitet og sammenhæng i området under omdannelsen, der forventes at tage mange år. Buddinge By Byrådet ønsker fortsat at styrke Buddinge By som kommunens kulturelle centrum og som bymidte med centerfunktioner og nybyggeri. Der skal udarbejdes en helhedsplan i samarbejde med borgere og områdets interessenter. Planen skal bygge videre på det programoplæg Byrådet godkendte i februar Helhedsplanen for Buddinge By vil blandt andet indebære en ændret bymidteafgrænsning. De kommende letbanestationer skal tænkes ind i dette arbejde. COLLAGE FRA HELHEDSPLANEN GLADSAXE RINGBY, HASLØV & KJÆRSGAARD 7

8 ERHVERV I GLADSAXE Erhvervsstrukturen ændrer sig løbende. I Gladsaxe ses det blandt andet ved, at en stigende mængde kontorbyggeri erstatter facilliteter til mere traditionelle fremstillingserhverv SIDEN SIDST Den overordnede udvikling Der er beskæftiget ca mennesker, på de godt arbejdspladser der er beliggende i Gladsaxe Kommune. Det er en mindre stigning i antallet af beskæftigede indenfor kommunen i forhold til de foregående år. De brancher inden for det private erhvervsliv, hvor der i 2010 var flest beskæftigede i Gladsaxe Kommune, er handel fulgt af medicinalindustrien, bygge- og anlæg, rådgivning, rengøring og anden operationel service, kemisk industri samt IT- og informationstjenester. I Gladsaxe er løn- og uddannelsesniveauet generelt højt inden for medicinalindustrien, rådgivning, kemisk industri samt IT- og informationstjenester. Tilsvarende er det generelt lavt inden for bygge- og anlæg samt rengøring og anden operationel service. Det viser, at der er en bred sammensætning af virksomheder i Gladsaxe, og at virksomhederne ligeledes beskæftiger et bredt udsnit af befolkningen, højtuddannede såvel som lavtuddannede. kommunens erhvervskvarterer. Der er i perioden samlet fuldført m² nyt erhvervsbyggeri. Der er en del variation mellem årene med 2009 som det største byggeår med hele m² fuldført byggeri. Det er byggeri, der hovedsageligt bliver anvendt til kontor og handel. Det stemmer overens med, at der i denne periode er opført flere større kontorbygninger og virksomhedsdomiciler. Byggeriet har især været koncentreret i Gladsaxe Erhvervskvarter. I Gyngemose Park har den seneste optælling vist, at der er lokaliseret 100 virksomheder. Heraf er lidt over halvdelen enkeltmandsvirksomheder. GLADSAXE OFFICEHOUSE I GLADSAXE ERHVERVSKVARTER For at forbedre de fysiske rammer, så de også fremover kan imødekomme erhvervslivets behov, har Gladsaxe Kommune siden 2009 gennemført et omfattende planlægningsarbejde for to af kommunens erhvervskvarterer. I 2010 vedtog Byrådet en helhedsplan for Bagsværd Bypark i den nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter. Samtidig blev et kommuneplantillæg vedtaget, der fastsætter rammerne for anvendelsen af området i fremtiden. Desuden har Byrådet i 2011 vedtaget en helhedsplan for Gladsaxe Ringby, og et kommuneplantillæg for tre mindre dele af området. Udviklingen set over en årrække viser, at det samlede antal beskæftigede i Gladsaxe Kommune i mange år har ligget på et forholdsvist stabilt niveau. Der er dog sket en væsentlig forskydning mellem brancherne. Antallet af beskæftigede inden for især vidensintensive virksomheder som eksempelvis IT- samt medicinalog biotek-virksomheder er steget, mens antallet af beskæftigede inden for den øvrige industri er gået tilsvarende tilbage. I det hele taget er der en tendens til, at der i højere udstrækning bliver oprettet kontorarbejdspladser. Det er en udvikling som forventes at fortsætte. Nyt byggeri og planlægning Ændringerne i branchesammensætningen afspejler sig i udviklingen i 8

9 gladsaxe.dk Dialogen med erhvervslivet Ikke bare de fysiske rammer har betydning for erhvervslivet. Gladsaxe Kommune har som målsætning i sin erhvervspolitik, at kommunen skal tilbyde de bedst mulige rammebetingelser for at fastholde virksomhederne i kommunen og tiltrække nye innovative virksomheder samt mere traditionelle mindre og mellemstore virksomheder. Et andet centralt element i politikken er at fremme en løbende dialog mellem kommunen og det lokale erhvervsliv, så vi kan imødekomme virksomhedernes behov. Det sikres blandt andet gennem Erhvervsrådet, der er et samarbejdsforum mellem kommunen og erhvervslivet. På klimaområdet er kommunen også i dialog med erhvervslivet. I Agenda 21 plan er målsætningerne, at informere om og hjælpe virksomhederne i kommunen med at fremme miljø og sundhed generelt samt at gennemføre energibesparende tiltag. Som en del af Gladsaxe Kommunes CO 2 -handlingsplan har vi blandt andet etableret det frivillige netværk Klimaklar, hvor virksomheder kan søge råd og vejledning til at reducere deres energiforbrug og dermed deres CO 2 -udslip. DET VIDERE ARBEJDE Nyt erhvervsbyggeri I 2012 forventes flere erhvervsbyggerier færdiggjort. På Dynamovej i Mørkhøj Erhvervskvarter udvider Audi Gladsaxe deres eksisterende byggeri med ca m² til salgsudstilling. Ligeledes forventes det igangværende domicilbyggeri til NNIT på ca m² i Gladsaxe Erhvervskvarter færdiggjort. Det samme gælder for et blandet kontor- og detailhandelsbyggeri på m², som er under opførelse ved Buddinge station, hvor Moe & Brødsgaard og Kvickly flytter ind. På Smørmosevej i Bagsværd forventes et nyt domicilbyggeri til Novo Nordisk på m² med tilhørende parkanlæg færdiggjort i efteråret Endvidere er der flere ledige arealer, der efter en mere detaljeret planlægning vil kunne anvendes til intensiverede erhvervsformål. Nogle af de større arealer er Konvolutfabrikken i Buddinge samt Tobaksfabrikken og Søborg Møbel i Gladsaxe Erhvervskvarter. Fremtidens erhverv i Gladsaxe At netop disse arealer bliver ledige, er kendetegnende for den generelle erhvervsudvikling, der finder sted såvel i Gladsaxe som i større geografisk skala. Helhedsplanerne for Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby er en reaktion på dette. Med byplanlægningen har kommunen mulighed for at skabe fysiske rammer, der er i tråd med udviklingen. I rammerne for den fremtidige anvendelse i byomdannelsesområderne er der også mulighed for, at der kan drives mere traditionelle typer SØBORG MØBEL PÅ GLADSAXEVEJ erhverv som eksempelvis håndværksvirksomheder og servicevirksomheder. Der er således også fremover plads til, at mange forskellige brancher er repræsenteret i kommunen. Det er med til at gøre erhvervsudviklingen i kommunen mindre udsat for markedskonjunkturer. Derudover medvirker det til at fastholde håndværkere og andre mindre virksomheder, der servicerer de øvrige dele af erhvervslivet og kommunens borgere. Etableringen af letbanen i Ring 3 kommer til at medføre en markant ændring af forholdene for erhvervslivet og forventes at tiltrække mange nye virksomheder og arbejdspladser til kommunen. Dette har konsekvenser blandt andet for mobiliteten. I Planstrategi 2012 vil fokus derfor ligge på at fastholde Gladsaxe Kommunes position som en attraktiv erhvervskommune i den stigende internationale konkurrence om vækst. Det er vigtigt, at kommunen sikrer gode rammer for erhvervslivet, både det eksisterende og det kommende. 9

10 HANDEL I GLADSAXE Byrådet har vedtaget planer, som styrker Bagsværd Bymidte og flere af kommunens bydelscentre som handelscentre. Dermed er fundamentet for en positiv udvikling af kommunens handelsliv til stede SIDEN SIDST Bagsværd Bymidte og Bagsværd Bypark Byrådet har i maj 2011 vedtaget et kommuneplantillæg for Bagsværd Bymidte. Planen indeholder en vision for, hvordan bymidten kan styrkes som centerområde med flere butikker og indbydende byrum som ramme om et aktivt byliv. Planen NETTO PÅ SØBORG HOVEDGADE udstikker rammerne for placering af cirka m² nyt butiksbyggeri på den sydlige del af Bagsværd Hovedgade. I kommuneplantillægget for Bagsværd Bypark fastlægges rammer for detailhandlen. I delområdet Købmandsbyen er der mulighed for at opføre eller indrette op til m² butiksareal, overvejende til betjening af de kommende boliger og arbejdspladser i Bagsværd Bypark. De nævnte kommuneplantillæg skaber et solidt fundament for en mere detaljeret lokalplanlægning i området. I forbindelse med konkrete byggeønsker vil der blive udarbejdet lokalplaner, som regulerer forholdene på de aktuelle steder. Bydelscentre Med vedtagelsen af en lokalplan i juni 2011 blev grundlaget skabt for at realisere et kombineret butiks- og kontorbyggeri ved Buddinge Station. Byggeriet udnytter den stationsnære beliggenhed og er i tråd med kommuneplanens retningslinjer. Projektet indeholder et varehus til Kvickly på ca m² og yderligere ca. 200 m² til andre butikker. Byggeriet er påbegyndt i efteråret Nordicom, som ejer Høje Gladsaxe Center, har gennem længere tid arbejdet på at revitalisere centret gennem en udvidelse med m². Det har ikke været muligt at gennemføre projektet, og et lokalplanforslag, der skulle muliggøre udvidelsen, bortfaldt i I stedet har Nordicom arbejdet for at få nye butikker ind i det eksisterende center. Der er således i 2011 åbnet en Lidl på ca m², en Netto på ca m², en Jysk på ca m² samt nogle mindre butikslejemål. På Søborg Hovedgade ved Andersen Nexø Vej er der i forbindelse med nybyggeri indrettet butikslokaler i stueetagen. Det er blandt andet en Døgn Netto på 400 m² og to mindre udvalgsvarebutikker på i alt 150 m 2. Lokalcentre Lokalcentret ved Stengård Station er blevet fornyet og udvidet. I foråret 10

11 gladsaxe.dk Overordnet giver udviklingen i detailhandlen ikke anledning til at foretage væsentlige justeringer i kommuneplanen. Buddinge Bymidte Den helhedsplan, der skal danne grundlag for udviklingen i Buddinge Bymidte, er blevet udskydt. I lyset af at Kvickly i Buddinge Centret flytter til Buddinge Station, er der fortsat behov for en helhedsplan. Med afsæt i programoplægget som Byrådet vedtog i 2007, skal planen indeholde en strategi for, hvordan der skabes en bedre sammenhæng mellem butikkerne i Buddinge Centret og Buddinge Station. REMA 1000 PÅ GAMMELMOSEVEJ 2011 er en ny butiksbebyggelse færdiggjort med en dagligvarebutik til Rema 1000 på cirka m² og en udvalgsvarebutik på omkring 150 m². Langs Ring 3 i Gladsaxe Erhvervskvarter giver kommuneplantillæg 10 mulighed for to nye lokalcentre ved henholdsvis Gladsaxe Trafikplads og øst for Gladsaxevej. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er m² og udvalgsvarebutikker er 100 m². Der er i helhedsplanen for Gladsaxe Ringby i øvrigt peget på en udbygning med pladskrævende detailhandel langs Gladsaxevej. DET VIDERE ARBEJDE Kommuneplan 2009 udpeger samlet 11 lokalcentre. I de fem er der etableret tidssvarende dagligvarebutikker på ca m² med tilhørende parkering. De øvrige seks lokalcentre er enten helt uden dagligvarebutikker, eller har kun små dagligvarebutikker med tilsvarende beskedne parkeringsmuligheder. De kommende letbanestationer ved Buddinge Rundel og Buddinge Station, samt muligheden for omstigning til S-togsnettet indeholder et stort potentiale for udvikling. Planen skal derfor indeholde en strategi for, hvordan det potentiale bedst kan udnyttes. ILLUSTRATION AF DET KOMMENDE BYGGERI VED BUDDINGE STATION, SCHMIDT, HAMMER, LASSEN ARCHITECTS Den overordnede udvikling Handelslivet i Gladsaxe er koncentreret i de to bymidter, i bydelcentrene samt i lokalcentrene. Desuden findes der et fåtal af enkeltliggende butikker. 11

12 KULTURARV OG KVALITET I BYEN Gladsaxe er en ung by, men den rummer kvaliteter og værdier fra mange perioder. I Gladsaxe Kommune værdsætter vi den mangfoldighed, der opstår, når nyt og gammelt mødes, og når værdier fra tidligere tider bevares og skaber dybde i udviklingen af den moderne by SIDEN SIDST Arkitekturpolitik Byrådet vedtog i februar 2011 en arkitekturpolitik. Den nye politik beskæftiger sig med både stort og småt, lige fra de overordnede byplanmæssige spørgsmål til de små men vigtige detaljer, når en bygherre skifter vinduer eller bygger carport. Visionen er, at Gladsaxe fortsat skal være både harmonisk og sammensat, rolig og levende. Her skal fortsat være plads til alle. Lokale værdier skal respekteres og gå hånd i hånd med ønsket om arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed. Som en del af arkitekturpolitikken er der udviklet et screeningsværktøj, som tages i brug ved alle større byggeopgaver. Værktøjet er et dialogredskab, der skal sætte fokus på arkitekturen i en drøftelse mellem bygherre og kommunens forvaltning. Kommuneatlas I 1998 blev alle bygninger, som var opført før 1940 vurderet og registreret i Gladsaxe Kommunes Kommuneatlas. Registreringen omfatter FRA DEN MIDLERTIDIGE SKULPTURPARK MON- STERS SOM BLEV VIST PÅ BUDDINGE TORV, KUNSTNERGRUPPEN FLYVSK dermed ikke det industribyggeri, der udviklede sig i Gladsaxe efter 2. verdenskrig. De store erhvervsområder er i dag under omdannelse, og bygninger rives ned for at give plads til nye. For at sikre kulturarven i erhvervsområderne har kommunen gennemført en registrering af bygninger i Gladsaxe Erhvervskvarter. Der er desuden påbegyndt en registrering af bygninger i Bagsværd Erhvervskvarter. I Kommuneplan 2009 var der lagt op til en digitalisering af kommuneatlasset. Det har af ressourcemæssige årsager endnu ikke kunne gennemføres. Indtil videre henvises til kulturarvsstyrelsens hjemmeside, hvor centrale oplysninger om bevaringsværdige bygninger fra kommuneatlasset nu er tilgængelige på Byrådet besluttede ligeledes i 2009, at der skal udarbejdes en strategi for, hvordan de kreative miljøer og erhverv kan understøttes bedst muligt. Der er ikke udarbejdet en samlet strategi, men med den opblødning af anvendelsesbestemmelserne, der er sket i de seneste kommuneplantillæg, er der givet mulighed for nye typer af erhverv. Aktiviteter i det offentlige rum I 2007 vedtog Byrådet at sætte gang i en områdefornyelse af Søborg Hovedgade. Formålet var at skabe et grønt handelsstrøg med plads til kulturelle aktiviteter og dermed gøre det mere attraktivt at handle lokalt. Områdefornyelsen af Søborg Hovedgade er nu i store træk gennemført. Der er plantet flere træer, foretaget trafiksikkerhedsmæssige forbedringer, og der er indrettet en ny plads ved Vilhelm Bergsøes Alle. På Søborg Torv er opførelsen af en ny café undervejs. Gennem sommeren 2011 har gaden været skueplads for en række kulturelle begivenheder, som blandt andet har været finansieret af områdefornyelsen. Det var i 2009 Byrådets mål at give offentligheden adgang til de to forsvarsværker fra Københavns Befæstning, Buddinge Batteri og Bagsværd Fort. Med afslutningen af de to fredningssager i 2010 er der nu sikret offentlig adgang til Bagsværd Fort, mens Buddinge Batteri fortsat vil være lukket. Thorasminde Udstillingerne arrangerer i samarbejde med Gladsaxe Kunstforening et væld af kunstoplevelser for alle befolkningsgrupper. Med initiativet Thorasminde on Wheels er der skabt særligt fokus på at udbrede kunsten i det offentlige rum, hvor alle har adgang til at opleve den. Gladsaxe Kunstforening modtager et årligt tilskud fra kommunen på cirka kroner Kunst i børnehøjde har også betydning. I kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet at udarbejde en plan for etablering af en aktivitetssti med legeskulpturer af figurerne fra DR s børneprogrammer. Idéen har endnu ikke fundet sin endelige form, men det er fortsat hensigten, at planen skal udarbejdes i løbet af 2012 med vedtagelse i Gennem en årrække har Gladsaxe Kommune desuden udgivet en serie små foldere, der fortæller om lokalhistorien og andre særlige kulturtræk i lokalmiljøet. Folderne kan ses på kommunens hjemmeside og på bibliotekerne. Gladsaxe Bibliotek arbejder på at præsentere en særlig kultur-/litteraturrute i Søborg. Ved hjælp af mo- 12

13 gladsaxe.dk biltelefonen vil borgerne blive guidet rundt på en byvandring gennem digterkvarteret, mens de får interessante historiske fortællinger undervejs. Projektet forventes realiseret i starten af DET VIDERE ARBEJDE Arkitekturpolitikken vil fremadrettet være med til at sikre en høj arkitektonisk kvalitet i kommunen. Screeningsredskabet, der er udviklet som en del af politikken, skal løbende evalueres. I forlængelse af arkitekturpolitikken skal det desuden vurderes, om kommuneatlaset bør suppleres med yderligere registreringer. Arbejdet med at skabe kvalitet i byen indgår også i Planstrategi BEVARINGSVÆRDIG BYGNING PÅ TOBAKSGRUNDEN 13

14 AKTIVE OG SUNDE GLADSAXE Gladsaxeborgernes muligheder for bevægelse i hverdagen prioriteres højt. Kommunen er med til at skabe de nødvendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg SIDEN SIDST Stier og aktivitetspladser Svaleruten, der blev indviet i september 2009, er en natur-, kulturog oplevelsesrute. Det er en sammenhængende cykelstiring på cirka 28 km, der er forbundet til cykelruter udenfor kommunen. Ruten løber ad eksisterende cykelstier og trafiksanerede veje og veksler mellem byog boligområder og park- og naturområder. Undervejs på ruten er der mulighed for at opleve 45 turmål, blandt andet parker, naturområder, fortidsminder, bygningsværker, kunst i byen og meget mere. Ruten er markeret med svalemærker og beskrevet på kommunens hjemmeside. Herudover arbejder kommunen på et rutenet bestående af seks løberuter og et antal vandreruter fordelt i kommunen med Svaleruten som det bærende led. På udvalgte løbe- og vandreruter opsættes informationstavler, alternativt pjeceholdere med ruteforløb og rutelængde. De vigtigste løberuter suppleres med afstandsmarkering. To af løberuterne, Høje Gladsaxe ruten og Aldershvile ruten, er etableret og markeret som hjertestier i samarbejde med Hjerteforeningen. Et led i dette arbejde er også etablering af en række poster til orienteringsløb i Høje Gladsaxe Parken. Rutenettet indeholder også et antal vandreruter i udvalgte kvarterer i kommunen. Blandt andet kan nævnes Gladsaxe Biblioteks litteraturrute i Digterkvarteret i Søborg. Rutenettet indeholder desuden forslag til lokalisering af lokale aktivitets- og bevægelsespladser. Som eksempel på en central aktivitetsplads kan nævnes Byens Arena, som blev indviet i september Byens Arena er et aktivitetsstrøg, anlagt på tre tidligere parkeringsarealer ud for Høje Gladsaxe bebyggelsen mod Gladsaxevej. Her er etableret en række arenaer, der opfordrer til bevægelse og leg. Gennem hele arealet bugter sig en orange sti, der flere steder deler sig og kan benyttes til kapløb. På stien er der afstandsmarkeringer for hver 50 meter. Det er tanken, at Byens Arena løbende skal udvikles. Byomdannelsesområderne Som et led i at skabe gode rammer for bevægelse i hverdagen har Gladsaxe Kommune arbejdet meget med aktive friarealer og stiforbindelser i kommunens byomdannelsesområder Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby. Byrådet har vedtaget helhedsplaner for begge områder, der fokuserer på muligheden for at være fysisk aktiv. I Bagsværd Bypark kan nævnes Diagonalen, som er en oplevelses- og aktivitetsforbindelse igennem området. I Gladsaxe Ringby kan nævnes Motionsmotorvejen, som er en stiforbindelse, der forbinder de mange private og offentlige grønne arealer i periferien af kvarteret. Stiforbindelsen kan udformes med plads til forgængere, løbere, skatere og cyklister. Bagsværd Sø Fredningsnævnet har afsagt en fredningskendelse for Bagsværd Sø og Lyngby Sø samt områder omkring søerne. Gladsaxe Kommune har sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune fået indarbejdet i fredningen, at der tages hensyn til udviklingsmulighederne for Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø. LØBESTI OG HOP & SVING ARENA TIL PARKOUR FRA BYENS ARENA Der er sideløbende gennemført en forundersøgelse, der klarlægger, hvilke minimumskrav der skal opfyldes både på land- og på vandsiden, for at Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø kan godkendes til internationale regattaer, når der tages hensyn til de miljø- og naturmæssige forhold i området. Forundersøgelsen er finansieret halvt af Elitefacilitetsudvalget under Lokale- og Anlægsfonden og halvt af I/S Danmarks Rostadion, der ejes af Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark. Forundersøgelsen skal bruges som beslutningsgrundlag for en løsning i området. 14

15 gladsaxe.dk DANMARKS ROSTADION, BAGSVÆRD SØ Kommunens bygninger Gyngemosehallen i Mørkhøj er opført i Det er en multiidrætshal, der med sin indretning er helt anderledes end de andre idrætsanlæg i Gladsaxe Kommune. Den nye hal tilgodeser et stort behov for moderne træningsformer og anderledes aktiviteter og er kendetegnet ved at være åben og fleksibel. Alle borgere kan komme ind fra gaden og benytte faciliteterne. Det er muligt at ændre rummene i hallen, så der bliver plads til en bred vifte af aktiviteter. Selve bygningen har glaspartier, så man kan følge med i det liv, der udfolder sig i og omkring hallen. Arealerne uden om hallen kommer også til at signalere bevægelse og dynamik. Der er både fleksible parkeringsarealer og arealer til leg og ophold. Informationsstrategi Som led i at synliggøre de mange nye og eksisterende muligheder for bevægelse har Gladsaxe Kommune lanceret en motionsportal. Her er samlet de forskellige tilbud og muligheder, der er for at dyrke motion i Gladsaxe. Motionsportalen skal løbende udvikles og finde sit leje i forhold til brugernes behov. Motionsportalen findes på gladsaxe.dk/motion. DET VIDERE ARBEJDE Stier og aktivitetspladser Det er tanken, at hele nettet af motionsruter løbende skal udvikles og blandt andet udvides med motionsruter, der også løber ind i nabokommunerne. Konkret tænkes på en løberute omkring Bagsværd Sø og en motionsrute i forbindelse med Gyngemosehallen. Rutenettet indeholder forslag til placering af aktivitets- og bevægelsespladser. Det er målet, at alle lokalområder har en aktivitetsplads med motionsredskaber til både børn og voksne. Hovedparten af de udpegede aktivitetspladser er mulige fremtidige pladser, enkelte er dog i dag indrettet med legeredskaber til mindre børn. Bagsværd Fort er en af disse aktivitetspladser. I 2006 besluttede Skovog Naturstyrelsen, Kulturarvstyrelsen og Realdania at gå sammen om at revitalisere Københavns Befæstning og gøre den til en attraktion i verdensklasse. Parterne har afsat 175 millioner kr. til projektet. Gladsaxe Kommune deltager i projektet med Bagsværd Fort og har afsat 3 millioner kr. til etablering af faciliteter til formidling af befæstningens historie og skabe aktiviteter på området. Projektet kobles til den plejeplan, der skal udarbejdes for området, da de to dele af projektet skal udvikles i sammenhæng. Formålet med projektet er at åbne fortet til offentlig brug, indbyde til bevægelse i området samt at formidle Københavns Befæstnings historie. Det forventes, at det revitaliserede fort vil kunne tages i brug i december Bagsværd Sø I forlængelse af de øvrige aktiviteter omkring Bagsværd Sø er Gladsaxe Kommune ved at igangsætte arbejdet med en helhedsplan for området. Formålet er at forene de naturmæssige, rekreative, miljømæssige og idrætsmæssige interesser, så alle brugere kan få glæde af området. Kommunens bygninger Gladsaxe Kommune har igangsat en omstrukturering af hele idrætsområdet, således at driften af de fysiske anlæg fremover samles under én fælles ledelse. Når omstruktureringen er på plads, forventes det, at den nye ledelse i forlængelse af Fritids- og idrætspolitikken vil tage fat på at udarbejde profiler for alle kommunens aktivitetshuse og idrætsanlæg med henblik på eventuel udvikling og renovering. Den overordnede udvikling Gladsaxe Kommune arbejder løbende med byen for at skabe de nødvendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg til glæde for både foreningslivet og de uorganiserede aktive. Det er et område, som fortsat vil være i fokus i Planstrategi 2012, fordi gode omgivelser og attraktive tilbud er med til at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen. 15

16 NATUR OG GRØNNE GLADSAXE Gladsaxe er en grøn bykommune med en række store naturområder. Kommunen arbejder for en balance mellem beskyttelse og benyttelse, så der både er mulighed for store naturmæssige og rekreative oplevelser SIDEN SIDST Naturplan Naturplanen, som blev vedtaget i 2010, omfatter de ni største naturområder i kommunen. For hvert område indeholder planen en status og en vision for det naturmæssige indhold og den rekreative anvendelse. For hvert område er der desuden peget på mulige forbedringer. Sammen med Naturplanen har Byrådet vedtaget en handlingsplan, som indeholder forslag til projekter, der kan indgå i forbindelse med budgetårene Projekterne tilgodeser de tre indsatsområder i naturplanen: biologisk mangfoldighed, balance mellem beskyttelse og benyttelse og naturformidling. FEDTMOSEN Fredninger Naturklagenævnet besluttede i 2010 at ophæve fredningsnævnets afgørelse om fredning af Buddinge Batteri fra Ligeledes i 2010 stadfæstede Naturklagenævnet fredningsnævnets afgørelse om fredning af Bagsværd Fort fra Begge fredningssager var rejst i fællesskab af Danmarks Naturfredningsforening og Gladsaxe Kommune. Der er indgået aftale med Staten om, at Gladsaxe Kommune overtager det fredede område. Der vil blive offentlig adgang til hele den del af området, der ikke anvendes af fritids- og ungdomsklubben Bagsværd Fort. Derudover gennemførte fredningsnævnet i 2010 en fredning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser. Fredningssagen var rejst af Danmarks Naturfredningsforening i Fredningen er ændret i forhold til det oprindelige forslag, så den imødekommer ønskerne om at sikre rosportens fortsatte udviklingsmuligheder på Bagsværd Sø, som blandt andet Gladsaxe og Lyngby- Taarbæk kommuner har fremført i fællesskab. Fredningen er under færdigbehandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Plejeplaner I 2010 vedtog Byrådet en fælles plejeplan for Smør- og Fedtmosen, der gælder frem til Plejeplanen omfatter de områder i Herlev og Gladsaxe kommuner, der har været fredet siden Planen indeholder en række éngangsindgreb i form af rydninger i og udtynding af beplantning ved søer og i forbindelse med åbne arealer. Rydningerne skal sikre søerne som levesteder for padder og forhindre tilgroning af de åbne arealer. Et forslag til plejeplan for Radiomarken har været i offentlig høring i foråret Forslaget indeholder éngangsindgreb i form af større rydninger for at stoppe tilgroning af sletteområdet i den østlige og sydlige del af Radiomarken. Rydningen skal sikre fredningens mål om at 16

17 gladsaxe.dk fastholde et udstrakt og uklippet græsareal med spredt bevoksning af selvsået tjørn. Plejeplanen forventes endeligt vedtaget i foråret Herudover har Gladsaxe Kommune udarbejdet et forslag til plejeplan for Bagsværd Fort. Også dette forventes endeligt vedtaget i foråret 2012, samtidig med et projektforslag for etablering af faciliteter til bevægelse og formidling af områdets historie. Vandledningsstien En af Byrådets målsætninger i Kommuneplan 2009 er at sikre let og sikker adgang til de sammenhængende naturområder for fodgængere, cyklister og motionister. Konkret er det blevet udmøntet i arbejdet med den såkaldte vandledningssti fra Buddinge til Høje Gladsaxe og Utterslev Mose. Vandledningsstien er en dobbeltrettet cykelsti og arbejdet med at etablere den langs Høje Gladsaxevej, mellem Gladsaxevej og kommunegrænsen til København, blev færdigt i sommeren Det forventes, at Københavns Kommune afslutter arbejdet med at videreføre stiforbindelsen på deres side af kommunegrænsen i Kvalitetsløft af udearealer ved skoler og daginstitutioner Arbejdet med kvalitetsløft af legepladser og grønne områder ved daginstitutioner er fortsat. På daginstitutionernes legepladser er der generelt sket øget beplantning med træer og buske og eksempelvis legekrat, som giver et større naturindhold i form af et øget fugleliv. Kvalitetsløftet på skolernes legearealer har især bestået i udskiftning af nedslidt legepladsinventar og andre tiltag, der forbedrer børnenes sikkerhed i forbindelse med leg. Der er også gennemført nyindretning af uderum, der giver børnene flere oplevelser og som giver mulighed for udendørs undervisning. Der er i få tilfælde gennemført ændringer i form af beplantning, som påvirker naturindholdet. Søborg Hovedgade I forbindelse med områdefornyelsen på Søborg Hovedgade har kommunen i 2010 gennemført en forskønnelse af den sydlige del af Søborg Hovedgade med træbeplantninger på hovedgaden og Søborg Torv. Der er indrettet opholdspladser ved Vilhelm Bergsøes Allé og Maglegårds Allé samt sket en forskønnelse af forpladsen ud for Søborg Kirke. DET VIDERE ARBEJDE På naturområdet indeholder handlingsplanen til Naturplanen forslag til projekter, som endnu ikke er realiseret. De igangværende tiltag i form af plejeplaner og naturpleje følges, så erfaringerne kan anvendes i det videre arbejde. Balancen mellem benyttelse og beskyttelse skal opretholdes, og adgangen til natur og grønne områder skal fortsat være let og sikker. Ønsket om en forlængelse af vandledningsstien fra Marielyst BAGSVÆRD FORT Skole til den nye sti langs Høje Gladsaxevej indgår som et led i dette arbejde. Formidling af viden om naturen i kommunen er også fremover højt prioriteret. Der er blandt andet sket en opgradering og systematisering af informationerne om kommunens ni store naturområder på hjemmesiden. En samlet informationsstrategi forventes udarbejdet i Indsatsen for at bringe grønt ind i byområderne fortsætter også. I 2012 udarbejder kommunen en samlet træbeplantningsplan for Bagsværd Hovedgade, som kan realiseres etapevis over en årrække. I Planstrategi 2012 vil der også være fokus på de mindre, grønne byrum, dels som grønne pletter til en pause i hverdagen, og dels som områder, der kan tænkes ind i arbejdet med fysisk aktivitet og klimatilpasning. Især i byomdannelsesområderne er der muligheder for at indtænke løsninger fra starten. 17

18 BOLIGER OG BEFOLKNING Befolkningstallet i Gladsaxe er steget i de senere år. Det skyldes primært de nye boliger i Gyngemose Park samt i Buddinge. Standarden i de nye såvel som de ældre boliger er overordnet set høj SIDEN SIDST Befolkning Ifølge den seneste befolkningsprognose er der i dag borgere i Gladsaxe Kommune. Frem til 2007 har befolkningstallet været forholdsvis stabilt, mens der fra 2007 til 2011 er sket en stigning på ca borgere. Den markante stigning skyldes primært de mange nye boliger, som er blevet bygget i Gyngemose Park i samme periode. Det kommer også til udtryk i antallet af flytninger til og fra kommunen, hvor der efter en relativ stabil periode sker en forøget nettotilflytning fra 2006 til % 16 % 6 % 29 % 20 % 1 værelse m køkken 2 værelser m køkken 3 værelser m køkken 4 værelser m køkken 5 værelser eller flere m køkken BOLIGSTØRRELSER EFTER ANTAL VÆRELSER I GLADSAXE Børn i alderen 0-16 år udgør 21,7% af borgerne i kommunen, mens unge mellem 17 og 24 år udgør godt 10%. 52,2% af borgerne er i den erhvervsaktive alder fra 25 til 65 år, mens ældre i alderen 65 til 84 år samt gamle på 85 år og derover udgør henholdsvis 13,6% og 2,5%. Dermed adskiller befolkningssammensætningen i Gladsaxe sig ikke væsentligt fra resten af Hovedstadsregionen. ALLEHUSENE VED GYNGEMOSE PARK Overordnet set er den aldersmæssige fordeling af borgerne i kommunens kvarterer forholdsvis éns. Der er dog relativt flere ældre og gamle bosiddende i Bagsværd kvarter. Det samme gør sig gældende i Høje Gladsaxe kvarter, dog i lidt mindre udstrækning. Nybro kvarter adskiller sig fra de øvrige kvarterer, hvilket hovedsageligt skyldes Nybrogård Kollegiet, som medfører, at andelen af unge i alderen år er markant højere end i kommunens øvrige kvarterer. Også gladsaxeborgernes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet ligger på niveau med den øvrige Hovedstadsregion. Der er henholdsvis 27% og 10% i Gladsaxe med et uddannelsesniveau svarende til grundskole eller gymnasium. 29% har en erhvervsuddannelse, og der er 30% med en videregående uddannelse. Sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen, er der blandt de årige en større andel af Gladsaxes borgere, der er i beskæftigelse, end det er tilfældet for regionen som helhed. Boliger I Gladsaxe findes forskellige boligtyper. De fordeler sig sådan, at 53% af boligmassen består af etageboliger, 22% er parcelhuse, mens 21% er række-, kæde- og dobbelthuse. Derudover er 3% kollegier og 1% udgøres af andre boligformer. En stor del af den samlede boligmasse består af mindre boliger, som i dag især henvender sig til singler, unge og ældre. Over halvdelen af alle boligerne i kommunen har tre værelser eller mindre. 18

19 gladsaxe.dk Siden 2007 er der bygget en del nye boliger i kommunen, også som sammenhængende boligområder. I Gyngemose Park blev der opført 477 nye boliger i perioden I alt 629 boliger er kommet til i området, når man medtager dem, der blev bygget før I Buddinge på Telefonvej og Tinghøjvej er der i årene opført 196 nye boliger. Sjælsøgruppen har desuden fået tilladelse til at opføre yderligere 30 nye boliger i samme område. I 2008 blev der bygget 24 nye boliger i et seniorbofællesskab på Marienborg Allé i Søborg. Derudover blev der i 2007 opført 26 ungdomsboliger på Gammelmosevej ved Stengården Station. I forbindelse med byfornyelsesarbejdet er det opgjort, hvor mange boliger der mangler tidssvarende opvarmning samt tidssvarende badeog toiletforhold. Standarden i langt størstedelen af boligerne i kommunen er forholdsvis høj, og der er således få boliger tilbage, der har behov for at blive ført op til nutidig DEN FORVENTEDE UDVIKLING I BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNINGEN 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% standard. Den overordnede standard af boligmassen vurderes dermed at være god. DET VIDERE ARBEJDE Befolkning I 2026 forventes det samlede befolkningstal at være Befolkningsprognosen tager dog ikke højde for de muligheder, der er for at bygge nye boliger i forbindelse med byomdannelse, da der endnu er stor usikkerhed på dette område. Derudover forventes den kommende letbane i Ring 3 at medføre et øget antal arbejdspladser i kommunen. Dette kan afføde en øget efterspørgsel på boliger i nærheden. Sammensætningen af befolkningen forventes også at ændre sig. Antallet af småbørn i alderen 0-5 år og de 6-16 årige skolebørn forventes at falde fra i 2011 til i Antallet af unge mellem 17 og 24 år forventes at stige fra til i samme periode. Blandt borgerne i den erhvervsaktive alder fra 25 til 64 forventes et fald i antallet fra til i Afslutningsvis forventes det, at antallet af år år år år 6-16 år 3-5 år 0-2 år BOLIGER UNDER OPFØRELSE PÅ TELEFONVEJ ældre og gamle stiger fra i 2011 til i Tallene dækker over et mindre fald i antallet af gamle i alderen 85 og derover samt en relativt stor stigning i antallet af ældre mellem 65 og 84 år. Det betyder, at andelen af ældre og gamle samlet set stiger, og andelen af børn, unge samt borgere i den erhvervsaktive alder falder. Boliger Behovet for større boliger melder sig i stigende omfang. Det kommer til udtryk som et ønske om flere kvadratmeter per person. Samtidig har et stigende antal familier, der lever med sammenbragte børn, periodevis behov for meget plads. I Planstrategi 2012 sættes fokus på behovet for at overveje om udbuddet af boliger i kommunen er fremtidssikret. Som en konsekvens af budgetforliget for 2012 er byfornyelsesindsatsen prioriteret sådan, at der fremadrettet kun afsættes midler til sager, hvor der er mistanke om skimmelsvamp. 19

20 BØRN OG UNGE Antallet af børn og unge ændrer sig. Strukturelle ændringer skal tilpasse tilbuddene til det ændrede antal børn og unge, samtidig med at den høje kvalitet opretholdes SIDEN SIDST Der er i dag småbørn i alderen 0-5 år bosat i Gladsaxe Kommune samt skolebørn i alderen 6-16 år og unge mellem 17 og 24 år. Samlet set udgør børn og unge 31,7% af borgerne i Gladsaxe. Dagtilbud og skoler Gladsaxe kommune er i gang med at gennemføre omfattende strukturelle ændringer af tilbuddene til børn og unge. I kommunen er der ni områdeinstitutioner med 5-8 børnehuse i hver. Hertil kommer otte selvejende dagtilbud og to dagplejeområder. Der er pasningsgaranti, og forældrene kan frit vælge mellem kommunens dagtilbud, såfremt der er plads. Byrådet har i februar 2012 besluttet en ny skolestruktur, gældende fra 1. august Herefter vil kommunen have 10 folkeskoler med elever fra 0. klasse til 9. klasse samt 3 specialskoler. Det blev besluttet at Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole BØRNEHAVEBØRN I FULD SVING lægges sammen og bliver til Grønnemose Skole. Samtidig nedlægges Lundevang Skole, der er en specialskole, og i stedet oprettes en gruppeordning på Buddinge Skole. Ligeledes blev det besluttet at nedlægge 10. klassecentret, der i dag ligger i Høje Gladsaxe. Det samme gælder for Gladsaxe Ungdomsskole, der tilbyder heltidsundervisning til de årige, der har behov for det, samt fritidsundervisning for alle i samme aldersgruppe. I stedet oprettes et samlet ungdoms- og uddannelsescenter i den nuværende Marielyst Skoles bygninger. Hertil kommer at Bagsværd og Søndergård skoler i 2010 blev lagt sammen og nu hedder Bagsværd Skole. Den nye Bagsværd Skole er under opførelse på Søndergård Skoles areal og forventes færdig til august Fra august 2011 er også Gladsaxe og Egegård skoler lagt sammen og hedder nu Gladsaxe Skole. På nuværende tidspunkt er skolen beliggende i begge skolers bygninger, men det er planen, at Gladsaxe Skole fremover skal være beliggende i den tidligere Egegård Skoles bygninger. Endvidere er det besluttet, at distriktet omkring Værebro Skole udvides, samt at skolen fra 1. august 2012 skifter navn til Skovbrynet Skole. Foruden folkeskolerne i kommunen er der seks privatskoler. I tilknytning til folkeskolerne er der skolefritidsordninger med aktiviteter for børn fra 0. klasse til og med 3. klasse. For børnene fra 4. klasse og opefter har kommunen en samlet fritids- og ungdomsklub, Klub Gladsaxe. I Klub Gladsaxe er der 12 lokale klubber, incl. en specialklub for udviklingshæmmede børn og unge. Byrådet har besluttet at reducere antallet af lokale klubber til ti pr. 1. juni Alle børn får tilbud om undervisning i fritiden på Musik- og Billedskolen. Fritids- og ungdomsklubben på Oktobervej er i december 2011 flyttet til nye lokaler i forbindelse med Gyngemosehallen i Mørkhøj. Lokalerne på Oktobervej skal ændres til et integreret dagtilbud, der forventes klar til ibrugtagning primo I forbindelse med vedtagelsen af en ny klubstruktur er det besluttet at omlægge Fritids- og ungdomsklubben Grønnegården til et fælleshus. I første halvår af 2013 træffes der beslutning om, hvorvidt endnu en klub skal omlægges til fælleshus. Som led i tilpasningen af kommunens tilbudsvifte til støttekrævende børn og unge - Mod en mindre indgribende og mere forebyggende indsats - blev der i januar 2010 åbnet en lokal døgninstitution for børn i alderen 4-18 år med henblik på at sikre et tilbud i nærmiljøet. Pilegården har i dag otte pladser samt en akutplads. 20

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk GLADSAXE Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 gladsaxe.dk Indholdsfortegnelse Hvad er en planstrategi 2 Hvordan er strategien bygget op 2 Forord 3 Storby i vækst 4 Levende Gladsaxe 6 Gladsaxe i forandring

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere:

Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere: Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere: Hovedstruktur Links ud af kommuneplan 2013 Gladsaxe Ringby Vision Gladsaxe Ringby

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

gladsaxe.dk Motions- og legepladsstrategi for Gladsaxe Kommune September 2013

gladsaxe.dk Motions- og legepladsstrategi for Gladsaxe Kommune September 2013 gladsaxe.dk Motions- og legepladsstrategi for Gladsaxe Kommune 1 September 2013 2 Indhold Gladsaxe i vækst - motion, leg og byliv 4 Status på motions- og legepladser i Gladsaxe Kommune 4 Motions- og legepladser

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20150610087 Byggesag Dato : 23-06-2015 Byggesag Ref. : EVP Mødedato : Mødenr. : R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 Mødets dagsorden:

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Indhold 1 Formål 2 2 Anvendelsesområde 2 3 Zoneinddeling 2 4 Parkeringsarealers størrelse m.m. 3 5 Parkeringsarealers anlæg 3-4 6 Ikrafttræden

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Erhvervs-og byudvikling

Erhvervs-og byudvikling Erhvervs-og byudvikling set fra Glostrup Kommune 1. Del - Erhvervsudviklingen Af Niels Thede Schmidt-Hansen, erhvervschef i Glostrup Kommune 2. Del - Byudviklingen Af Rasmus Groth Hansen, byplanlægger

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere