STATUS gladsaxe.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS 2012. gladsaxe.dk"

Transkript

1 STATUS 2012 gladsaxe.dk

2 INDHOLD Indledning 3 Gladsaxe og LOOP City 4 Byomdannelse 6 Erhverv i Gladsaxe 8 Handel i Gladsaxe 10 Kulturarv og kvalitet i byen 12 Aktive og sunde Gladsaxe 14 Natur og grønne Gladsaxe 16 Boliger og befolkning 18 Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg Tlf: Børn og unge 20 Borgere med særlige behov 22 Trafikken i Gladsaxe 24 Redaktion: Fotos: Oplag: Tryk: Byplanafdelingen Gladsaxe Kommune hvor intet andet er nævnt 50 stk. Gladsaxe Kommune Miljø, forsyning og klima 26 Kommunens økonomi 30 Lokalplaner og tillæg til Kommuneplan Yderligere eksemplarer af Status 2012 kan fås ved henvendelse til Byplanafdelingen. Status 2012 kan også ses på kommunens biblioteker og på hjemmesiden: gladsaxe.dk 2

3 INDLEDNING gladsaxe.dk Med Status 2012 gør Byrådet status over den planlægning, der er gennemført i Gladsaxe Kommune siden den seneste revision af kommuneplanen. I Kommuneplan 2009 har Byrådet fastsat en række målsætninger for den fremtidige udvikling i Gladsaxe Kommune. Byrådet har samtidig vedtaget et handlingsprogram, der skal sikre, at målsætningerne nås. Med Status 2012 følges op på dette handlingsprogram var første gang, kommuneplanen skulle revideres efter kommunalreformen. I forbindelse med at amterne blev nedlagt, overtog kommunerne en række nye ansvarsområder, som skulle indarbejdes i kommuneplanen. De nye opgaver handler især om beskyttelse af naturområder, sundhedsfremme og -forebyggelse, samt arbejdet med kulturarven. Med Kommuneplan 2009 er der også fastlagt mål og handlinger for disse områder, der afspejler Gladsaxes identitet og kommunens måde at arbejde på. Halvvejs inde i planperioden kan Byrådet konstatere, at langt størstedelen af handlingsprogrammet fra Kommuneplan 2009 er gennemført. Dermed er Gladsaxe Kommune kommet et stort skridt på vejen til at opfylde de fastlagte målsætninger. I Status 2012 beskrives den planlægning, kommunen har gennemført på en lang række områder. Status 2012 afspejler tydeligt Gladsaxe Kommunes rolle som en del af Hovedstadsregionen. Samarbejdet mellem kommunerne inden for regionen er blevet vigtigere gennem de senere år, blandt andet som en konsekvens af at amterne blev nedlagt. Det viser sig i planlægningen inden for en lang række områder. I arbejdet for at nå målsætningerne indgår Gladsaxe Kommune i flere samarbejder med nabokommunerne og andre relevante parter. Denne tendens bliver i stigende grad det vilkår, som den fremtidige udvikling baseres på. Det vil derfor være en rød tråd, der går igennem Planstrategi 2012, som er Byrådets strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Sammen med Status 2012 udgør Planstrategi 2012 grundlaget for det kommende arbejde med at revidere kommuneplanen i

4 GLADSAXE OG LOOP CITY BAGGRUND Gladsaxe Kommune deltager i Ringby - Letbanesamarbejdet, der er et dialogprojekt bestående af Naturstyrelsen, Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Albertslund og Vallensbæk kommuner 10 STORE UDFORDRINGER Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både sektorer, geografiske grænser og myndighedsområder. Byvisionen tager på strategisk vis fat på mange af de allerstørste udfordringer, som moderne byer står overfor i dag. Dette er formuleret i ti udfordringer de såkaldte BIG bets. Byvisionen tegner en oplevelsesrig by og det strategiske arbejde, der skal svare på fremtidens udfordringer, tager afsæt i forstadsområdernes nuværende kompetencer, identitet og bystruktur. I Kommuneplan 2009 er beskrevet, hvordan Gladsaxe sammen med de andre parter i Ringby - Letbanesamarbejdet ønskede at udvikle en vision for en bæredygtig byomdannelse af de byområder, der ligger ved en kommende letbane i Ring 3. Målet var en fælles byvision, der kunne nytænke byplanen for området og markere sig i det 21. århundrede. Den byvision ligger nu klar i form af rapporten LOOP City. Byvisionen kan ses på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk/ringbysamarbejdet LOOP CITY Byvisionen LOOP City er udviklet af et internationalt rådgivningsteam i et ambitiøst samarbejde mellem Ringby - Letbanesamarbejdet og Realdania. Med afsæt i fingerplanen fra 1947 er LOOP City en vision for, hvordan bæredygtighed og fornyelse af en række byudviklingsområder i de ti kommuner kan tænkes ind som en del af et nyt regionalt udviklingsperspektiv frem imod Formålet er at øge hele Hovedstadsområdets tiltrækningskraft ved at skabe nye attraktive byudviklingsmuligheder og sikre høj mobilitet. Dette er nødvendigt, hvis Hovedstadsregionen og Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence om vækst og udvikling. DE TI STORE UDFORDRINGER DE TI BIG BETS, BIG Mobilitet Der er et øget behov for transport, samtidig med at verden løber tør for olie. Vi har brug for flere energirigtige transportløsninger. Energi Skiftet til en bæredygtig energiproduktion har skabt behov for nye former for oplagring og handel med elektricitet. Vi har brug for et intelligent elnet. Affald Affaldsmængderne eksploderer. Vi har brug for mere effektive metoder til at sortere og genanvende affald. Vand Vi løber tør for drikkevand. Vi har brug for at anvende vandressourcen mere effektivt og introducere lukkede recirkulationssystemer. Global opvarmning Vi får flere ekstreme vejrsituationer. Vi skal forberede os på kraftige regnskyl og indrette byerne, så de kan absorbere vandet. Biodiversitet Biodiversiteten er faldende. Vi har brug for at re-etablere områder med ægte natur. Re-Industrialisering Vi får nye fabrikationsteknologier, der muliggør en opblomstring af mikroindustrier. Vi må indrette vores byområder herefter. Sundhed Velfærdssygdomme truer vores samfund. Vi må indrette byerne, så vi finder nye måder at aktivere befolkningen. Fødevarer Verden løber tør for mad. Vi har brug for en 2. grøn revolution med lokal fødevareproduktion. Migration Aldersbomben truer. Vi har brug for øget fertilitet eller kraftig indvandring for at holde vores samfund kørende. 4

5 gladsaxe.dk LETBANEN En af de teknologier, der skal medvirke til at løfte visionen og sikre mobilitet, er en letbane i Ring 3. Denne højklassede kollektive trafikforbindelse er en forudsætning for den byudvikling, der skal finde sted, og er dermed rygraden i byvisionen. Fra regional og kommunal side er der stort fokus på, at der vælges en fremtidssikret transportløsning, der løfter byvisionen bedst muligt. Visionen er at få etableret en letbane fra Lundtofte i nord til Avedøre Holme og Ishøj i syd, og på sigt koble den til det eksisterende kollektive transportnet der forbinder Danmark og DEN KOMMENDE LETBANE I RING 3, BIG Sverige. Derved fuldendes LOOP et og sikrer en sammenhængende Øresundsregion. I juni 2011 indgik transportministeren, Region Hovedstaden og kommunerne en samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3. I 2013 forventes beslutningsgrundlaget for letbanen at være på plads, og om alt går vel, forventes letbanen klar til ibrugtagning i SAMARBEJDSPLATFORMEN Visionsprojektet er politisk forankret i Ringby - Letbanesamarbejdet. Det er unikt i Danmark, at så mange myndigheder går ind i et frivilligt samarbejdsprojekt af denne karakter og med det formål at arbejde for en samlet by- og trafikudvikling. Ringby - Letbanesamarbejdets fundament er en tro på, at parterne i fællesskab med en ligeværdig, positiv og frivillig samarbejdsånd kan nå længere, end parterne hver især ville kunne alene. Sammen med de øvrige kommuner i Ring 3 forfølger Gladsaxe Kommune byvisionen LOOP City og søger at løse dens ti store udfordringer. Det gøres ved at lade visionen danne grundlag for egentlige udviklingsstrategier i de ti samarbejdskommuner. LOOP City har været behandlet i de ti involverede kommunalbestyrelser og i regionsrådet. Alle de politiske høringssvar er samlet i en hvidbog, der kan ses på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk/ringbysamarbejdet. Hvidbogen skal danne afsæt for det videre fælles arbejde. LOOP CITY I GLADSAXE Gladsaxe Kommune indgår aktivit i Ringby - Letbanesamarbejdet. Det fælles visionsarbejde har stor betydning for vores fremtidige udvikling og indgår derfor også som en væsentlig del af Planstrategi Gladsaxe Kommune har også arbejdet med en lokal udmøntning af byvisionen. Det kommer til udtryk i Byrådets vedtagelse af helhedsplanen for Gladsaxe Ringby og det videre arbejde med byomdannelse og mobilitetsplanlægning. 5

6 BYOMDANNELSE Gladsaxe Kommune har gennemført et omfattende planlægningsarbejde for byomdannelsesområderne, så omdannelsen kan ske på et helhedsorienteret grundlag SIDEN SIDST Gladsaxe Ringby I juni 2011 vedtog Byrådet helhedsplanen Gladsaxe Ringby. Helhedsplanen er Byrådets lokale udmøntning af den overordnede byvision LOOP City. Byvisionen har været med til at åbne og perspektivere de fremtidige udviklingsmuligheder i Gladsaxe Erhvervskvarter. Helhedsplanen er et bud på, hvordan erhvervskvarteret kan omdannes til et attraktivt bæredygtigt blandet bykvarter med erhverv og andre byfunktioner. Helhedsplanen bygger på en forudsætning om letbanen i Ring 3. Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 er et eksempel på, hvordan visionen fra helhedsplanen Gladsaxe Ringby kan konkretiseres som nye rammebestemmelser. Tillægget omfatter retningslinjer for hele Gladsaxe Erhvervskvarter og kommuneplanrammer for en mindre del. Tillægget tager hul på den planlagte omdannelse og omfatter tre nye rammeområder. Langs Ring 3 fastsættes en bebyggelsesintensitet, der er så høj, at det udløser krav om skærpede parkeringsnormer af hensyn til trafikafviklingen i området. Tillæg 10 blev vedtaget af Byrådet i november British American Tobacco er fraflyttet fabrikken på Tobaksvej, og en ny ejer kan inden for de kommende år begynde at realisere visionerne i Gladsaxe Ringby på den m² store ejendom. Bagsværd Bypark Byrådet vedtog Helhedsplan for Bagsværd Bypark i juni Helhedsplanen viser Byrådets vision for Bagsværd Bypark som et område med blandede byfunktioner, varierede bebyggelser og intime byrum, BAGSVÆRD BYPARK I SAMMENHÆNG MED DET ØVRIGE BAGSVÆRD, VANDKUNSTEN der inspirerer til leg og bevægelse. Bagsværd Bypark skal i fremtiden være en attraktiv og oplevelsesrig bydel med en række blandede byfunktioner som kontor- og servicevirksomheder, boliger, detailhandel, offentlige formål, restaurant, caféer og lignende. Sammen med helhedsplanen vedtog Byrådet i juni 2010 Tillæg 6 til Kommuneplan Tillægget ændrer blandt andet på retningslinjer for parkeringsnormer i Bagsværd Erhvervskvarter og detailhandelsstrukturen. Tillægget fastlægger endvidere rammer for kvarterets omdannelse i overensstemmelse med principperne i helhedsplanen. Tillæg 1 til lokalplan blev vedtaget af Byrådet i april Tillægget giver mulighed for en løbende omdannelse, indtil der i forbindelse med større udbygnings- og omdan- nelsesprojekter vedtages nye lokalplaner. Tillægget åbner op for nye anvendelser som kontor- og serviceerhverv, offentlige og kulturelle formål, restaurant, caféer, musikspillesteder samt sports- og eventprægede aktiviteter. De nye anvendelser kan kun etableres i eksisterende bygninger. Gyngemose Park Omdannelsen af TV-byen til en ny bolig- og erhvervsbydel er ved at være afsluttet. Revisionsfirmaet Ernest & Young er flyttet ind og fylder en stor del af højhuset. Der er opført 627 etageboliger, og 210 boliger er under opførelse ud mod Mørkhøjvej. Efter dette byggeri er der en restrummelighed i hele området på m² til enten boliger eller erhverv. 6

7 gladsaxe.dk DET VIDERE ARBEJDE LOOP City og Gladsaxe Ringby I 2011 udviklede Ringby - Letbanesamarbejdet blandt andet et fælles politisk charter, der fastlægger principper og forpligtigelser for samarbejdet. Det politiske charter skitserer konkrete strategier for, hvordan parterne i Ringby - Letbanesamarbejdet vil arbejde for at implementere visionen. For at realisere visionen er der desuden behov for at markedsføre og brande det potentiale, der ligger i byudviklingsområderne. Ringby - Letbanesamarbejdet har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en kommunikations- og brandingstrategi. Når byområderne omkring de kommende letbanestationer skal udvikles, melder der sig en række udfordringer. Der vil derfor blive udviklet en værktøjskasse for byomdannelse. Værktøjskassen skal indeholde en palet af løsningsmuligheder både organisatoriske og fysiske, for hvordan byomdannelse generelt sættes i gang og kan fortsætte. For Gladsaxe Ringby skal der blandt andet tages stilling til, hvordan trafikafviklingen sikres, herunder parkeringsbehovet inden og efter letbanen er etableret. Helhedsplanen Gladsaxe Ringby er Byrådets vision for omdannelsen af området og dermed ikke en juridisk bindende plan. Tankerne i helhedsplanen vil derfor blive omsat til bindende rammer i den kommende Kommuneplan Indtil da danner den grundlag for tillæg til Kommuneplan 2009 og efterfølgende lokalplaner. Beslutningen om en letbane i Ring 3 forventes at få afgørende betydning for udviklingen i Gladsaxe Erhvervskvarter. Helhedsplanen giver et godt udgangspunkt for den kommende kommune- og lokalplanlægning. Bagsværd Bypark Helhedsplanen for Bagsværd Bypark indeholder som nævnt også Tillæg 6 til Kommuneplan 2009, der fastlægger rammer for det samlede byomdannelsesområde. Tillægget er det første skridt på vejen mod en byomdannelse. Kommunens rolle er at indgå i dialog med lokale aktører, investorer og virksomheder med interesse i Bagsværd Bypark. Kommunen er i dialog med nogle af ejerne om den kommende omdannelse, blandt andet om udviklingen af delområdet Købmandsbyen. Helhedsplanen skal sikre kvalitet og sammenhæng i området under omdannelsen, der forventes at tage mange år. Buddinge By Byrådet ønsker fortsat at styrke Buddinge By som kommunens kulturelle centrum og som bymidte med centerfunktioner og nybyggeri. Der skal udarbejdes en helhedsplan i samarbejde med borgere og områdets interessenter. Planen skal bygge videre på det programoplæg Byrådet godkendte i februar Helhedsplanen for Buddinge By vil blandt andet indebære en ændret bymidteafgrænsning. De kommende letbanestationer skal tænkes ind i dette arbejde. COLLAGE FRA HELHEDSPLANEN GLADSAXE RINGBY, HASLØV & KJÆRSGAARD 7

8 ERHVERV I GLADSAXE Erhvervsstrukturen ændrer sig løbende. I Gladsaxe ses det blandt andet ved, at en stigende mængde kontorbyggeri erstatter facilliteter til mere traditionelle fremstillingserhverv SIDEN SIDST Den overordnede udvikling Der er beskæftiget ca mennesker, på de godt arbejdspladser der er beliggende i Gladsaxe Kommune. Det er en mindre stigning i antallet af beskæftigede indenfor kommunen i forhold til de foregående år. De brancher inden for det private erhvervsliv, hvor der i 2010 var flest beskæftigede i Gladsaxe Kommune, er handel fulgt af medicinalindustrien, bygge- og anlæg, rådgivning, rengøring og anden operationel service, kemisk industri samt IT- og informationstjenester. I Gladsaxe er løn- og uddannelsesniveauet generelt højt inden for medicinalindustrien, rådgivning, kemisk industri samt IT- og informationstjenester. Tilsvarende er det generelt lavt inden for bygge- og anlæg samt rengøring og anden operationel service. Det viser, at der er en bred sammensætning af virksomheder i Gladsaxe, og at virksomhederne ligeledes beskæftiger et bredt udsnit af befolkningen, højtuddannede såvel som lavtuddannede. kommunens erhvervskvarterer. Der er i perioden samlet fuldført m² nyt erhvervsbyggeri. Der er en del variation mellem årene med 2009 som det største byggeår med hele m² fuldført byggeri. Det er byggeri, der hovedsageligt bliver anvendt til kontor og handel. Det stemmer overens med, at der i denne periode er opført flere større kontorbygninger og virksomhedsdomiciler. Byggeriet har især været koncentreret i Gladsaxe Erhvervskvarter. I Gyngemose Park har den seneste optælling vist, at der er lokaliseret 100 virksomheder. Heraf er lidt over halvdelen enkeltmandsvirksomheder. GLADSAXE OFFICEHOUSE I GLADSAXE ERHVERVSKVARTER For at forbedre de fysiske rammer, så de også fremover kan imødekomme erhvervslivets behov, har Gladsaxe Kommune siden 2009 gennemført et omfattende planlægningsarbejde for to af kommunens erhvervskvarterer. I 2010 vedtog Byrådet en helhedsplan for Bagsværd Bypark i den nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter. Samtidig blev et kommuneplantillæg vedtaget, der fastsætter rammerne for anvendelsen af området i fremtiden. Desuden har Byrådet i 2011 vedtaget en helhedsplan for Gladsaxe Ringby, og et kommuneplantillæg for tre mindre dele af området. Udviklingen set over en årrække viser, at det samlede antal beskæftigede i Gladsaxe Kommune i mange år har ligget på et forholdsvist stabilt niveau. Der er dog sket en væsentlig forskydning mellem brancherne. Antallet af beskæftigede inden for især vidensintensive virksomheder som eksempelvis IT- samt medicinalog biotek-virksomheder er steget, mens antallet af beskæftigede inden for den øvrige industri er gået tilsvarende tilbage. I det hele taget er der en tendens til, at der i højere udstrækning bliver oprettet kontorarbejdspladser. Det er en udvikling som forventes at fortsætte. Nyt byggeri og planlægning Ændringerne i branchesammensætningen afspejler sig i udviklingen i 8

9 gladsaxe.dk Dialogen med erhvervslivet Ikke bare de fysiske rammer har betydning for erhvervslivet. Gladsaxe Kommune har som målsætning i sin erhvervspolitik, at kommunen skal tilbyde de bedst mulige rammebetingelser for at fastholde virksomhederne i kommunen og tiltrække nye innovative virksomheder samt mere traditionelle mindre og mellemstore virksomheder. Et andet centralt element i politikken er at fremme en løbende dialog mellem kommunen og det lokale erhvervsliv, så vi kan imødekomme virksomhedernes behov. Det sikres blandt andet gennem Erhvervsrådet, der er et samarbejdsforum mellem kommunen og erhvervslivet. På klimaområdet er kommunen også i dialog med erhvervslivet. I Agenda 21 plan er målsætningerne, at informere om og hjælpe virksomhederne i kommunen med at fremme miljø og sundhed generelt samt at gennemføre energibesparende tiltag. Som en del af Gladsaxe Kommunes CO 2 -handlingsplan har vi blandt andet etableret det frivillige netværk Klimaklar, hvor virksomheder kan søge råd og vejledning til at reducere deres energiforbrug og dermed deres CO 2 -udslip. DET VIDERE ARBEJDE Nyt erhvervsbyggeri I 2012 forventes flere erhvervsbyggerier færdiggjort. På Dynamovej i Mørkhøj Erhvervskvarter udvider Audi Gladsaxe deres eksisterende byggeri med ca m² til salgsudstilling. Ligeledes forventes det igangværende domicilbyggeri til NNIT på ca m² i Gladsaxe Erhvervskvarter færdiggjort. Det samme gælder for et blandet kontor- og detailhandelsbyggeri på m², som er under opførelse ved Buddinge station, hvor Moe & Brødsgaard og Kvickly flytter ind. På Smørmosevej i Bagsværd forventes et nyt domicilbyggeri til Novo Nordisk på m² med tilhørende parkanlæg færdiggjort i efteråret Endvidere er der flere ledige arealer, der efter en mere detaljeret planlægning vil kunne anvendes til intensiverede erhvervsformål. Nogle af de større arealer er Konvolutfabrikken i Buddinge samt Tobaksfabrikken og Søborg Møbel i Gladsaxe Erhvervskvarter. Fremtidens erhverv i Gladsaxe At netop disse arealer bliver ledige, er kendetegnende for den generelle erhvervsudvikling, der finder sted såvel i Gladsaxe som i større geografisk skala. Helhedsplanerne for Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby er en reaktion på dette. Med byplanlægningen har kommunen mulighed for at skabe fysiske rammer, der er i tråd med udviklingen. I rammerne for den fremtidige anvendelse i byomdannelsesområderne er der også mulighed for, at der kan drives mere traditionelle typer SØBORG MØBEL PÅ GLADSAXEVEJ erhverv som eksempelvis håndværksvirksomheder og servicevirksomheder. Der er således også fremover plads til, at mange forskellige brancher er repræsenteret i kommunen. Det er med til at gøre erhvervsudviklingen i kommunen mindre udsat for markedskonjunkturer. Derudover medvirker det til at fastholde håndværkere og andre mindre virksomheder, der servicerer de øvrige dele af erhvervslivet og kommunens borgere. Etableringen af letbanen i Ring 3 kommer til at medføre en markant ændring af forholdene for erhvervslivet og forventes at tiltrække mange nye virksomheder og arbejdspladser til kommunen. Dette har konsekvenser blandt andet for mobiliteten. I Planstrategi 2012 vil fokus derfor ligge på at fastholde Gladsaxe Kommunes position som en attraktiv erhvervskommune i den stigende internationale konkurrence om vækst. Det er vigtigt, at kommunen sikrer gode rammer for erhvervslivet, både det eksisterende og det kommende. 9

10 HANDEL I GLADSAXE Byrådet har vedtaget planer, som styrker Bagsværd Bymidte og flere af kommunens bydelscentre som handelscentre. Dermed er fundamentet for en positiv udvikling af kommunens handelsliv til stede SIDEN SIDST Bagsværd Bymidte og Bagsværd Bypark Byrådet har i maj 2011 vedtaget et kommuneplantillæg for Bagsværd Bymidte. Planen indeholder en vision for, hvordan bymidten kan styrkes som centerområde med flere butikker og indbydende byrum som ramme om et aktivt byliv. Planen NETTO PÅ SØBORG HOVEDGADE udstikker rammerne for placering af cirka m² nyt butiksbyggeri på den sydlige del af Bagsværd Hovedgade. I kommuneplantillægget for Bagsværd Bypark fastlægges rammer for detailhandlen. I delområdet Købmandsbyen er der mulighed for at opføre eller indrette op til m² butiksareal, overvejende til betjening af de kommende boliger og arbejdspladser i Bagsværd Bypark. De nævnte kommuneplantillæg skaber et solidt fundament for en mere detaljeret lokalplanlægning i området. I forbindelse med konkrete byggeønsker vil der blive udarbejdet lokalplaner, som regulerer forholdene på de aktuelle steder. Bydelscentre Med vedtagelsen af en lokalplan i juni 2011 blev grundlaget skabt for at realisere et kombineret butiks- og kontorbyggeri ved Buddinge Station. Byggeriet udnytter den stationsnære beliggenhed og er i tråd med kommuneplanens retningslinjer. Projektet indeholder et varehus til Kvickly på ca m² og yderligere ca. 200 m² til andre butikker. Byggeriet er påbegyndt i efteråret Nordicom, som ejer Høje Gladsaxe Center, har gennem længere tid arbejdet på at revitalisere centret gennem en udvidelse med m². Det har ikke været muligt at gennemføre projektet, og et lokalplanforslag, der skulle muliggøre udvidelsen, bortfaldt i I stedet har Nordicom arbejdet for at få nye butikker ind i det eksisterende center. Der er således i 2011 åbnet en Lidl på ca m², en Netto på ca m², en Jysk på ca m² samt nogle mindre butikslejemål. På Søborg Hovedgade ved Andersen Nexø Vej er der i forbindelse med nybyggeri indrettet butikslokaler i stueetagen. Det er blandt andet en Døgn Netto på 400 m² og to mindre udvalgsvarebutikker på i alt 150 m 2. Lokalcentre Lokalcentret ved Stengård Station er blevet fornyet og udvidet. I foråret 10

11 gladsaxe.dk Overordnet giver udviklingen i detailhandlen ikke anledning til at foretage væsentlige justeringer i kommuneplanen. Buddinge Bymidte Den helhedsplan, der skal danne grundlag for udviklingen i Buddinge Bymidte, er blevet udskydt. I lyset af at Kvickly i Buddinge Centret flytter til Buddinge Station, er der fortsat behov for en helhedsplan. Med afsæt i programoplægget som Byrådet vedtog i 2007, skal planen indeholde en strategi for, hvordan der skabes en bedre sammenhæng mellem butikkerne i Buddinge Centret og Buddinge Station. REMA 1000 PÅ GAMMELMOSEVEJ 2011 er en ny butiksbebyggelse færdiggjort med en dagligvarebutik til Rema 1000 på cirka m² og en udvalgsvarebutik på omkring 150 m². Langs Ring 3 i Gladsaxe Erhvervskvarter giver kommuneplantillæg 10 mulighed for to nye lokalcentre ved henholdsvis Gladsaxe Trafikplads og øst for Gladsaxevej. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er m² og udvalgsvarebutikker er 100 m². Der er i helhedsplanen for Gladsaxe Ringby i øvrigt peget på en udbygning med pladskrævende detailhandel langs Gladsaxevej. DET VIDERE ARBEJDE Kommuneplan 2009 udpeger samlet 11 lokalcentre. I de fem er der etableret tidssvarende dagligvarebutikker på ca m² med tilhørende parkering. De øvrige seks lokalcentre er enten helt uden dagligvarebutikker, eller har kun små dagligvarebutikker med tilsvarende beskedne parkeringsmuligheder. De kommende letbanestationer ved Buddinge Rundel og Buddinge Station, samt muligheden for omstigning til S-togsnettet indeholder et stort potentiale for udvikling. Planen skal derfor indeholde en strategi for, hvordan det potentiale bedst kan udnyttes. ILLUSTRATION AF DET KOMMENDE BYGGERI VED BUDDINGE STATION, SCHMIDT, HAMMER, LASSEN ARCHITECTS Den overordnede udvikling Handelslivet i Gladsaxe er koncentreret i de to bymidter, i bydelcentrene samt i lokalcentrene. Desuden findes der et fåtal af enkeltliggende butikker. 11

12 KULTURARV OG KVALITET I BYEN Gladsaxe er en ung by, men den rummer kvaliteter og værdier fra mange perioder. I Gladsaxe Kommune værdsætter vi den mangfoldighed, der opstår, når nyt og gammelt mødes, og når værdier fra tidligere tider bevares og skaber dybde i udviklingen af den moderne by SIDEN SIDST Arkitekturpolitik Byrådet vedtog i februar 2011 en arkitekturpolitik. Den nye politik beskæftiger sig med både stort og småt, lige fra de overordnede byplanmæssige spørgsmål til de små men vigtige detaljer, når en bygherre skifter vinduer eller bygger carport. Visionen er, at Gladsaxe fortsat skal være både harmonisk og sammensat, rolig og levende. Her skal fortsat være plads til alle. Lokale værdier skal respekteres og gå hånd i hånd med ønsket om arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed. Som en del af arkitekturpolitikken er der udviklet et screeningsværktøj, som tages i brug ved alle større byggeopgaver. Værktøjet er et dialogredskab, der skal sætte fokus på arkitekturen i en drøftelse mellem bygherre og kommunens forvaltning. Kommuneatlas I 1998 blev alle bygninger, som var opført før 1940 vurderet og registreret i Gladsaxe Kommunes Kommuneatlas. Registreringen omfatter FRA DEN MIDLERTIDIGE SKULPTURPARK MON- STERS SOM BLEV VIST PÅ BUDDINGE TORV, KUNSTNERGRUPPEN FLYVSK dermed ikke det industribyggeri, der udviklede sig i Gladsaxe efter 2. verdenskrig. De store erhvervsområder er i dag under omdannelse, og bygninger rives ned for at give plads til nye. For at sikre kulturarven i erhvervsområderne har kommunen gennemført en registrering af bygninger i Gladsaxe Erhvervskvarter. Der er desuden påbegyndt en registrering af bygninger i Bagsværd Erhvervskvarter. I Kommuneplan 2009 var der lagt op til en digitalisering af kommuneatlasset. Det har af ressourcemæssige årsager endnu ikke kunne gennemføres. Indtil videre henvises til kulturarvsstyrelsens hjemmeside, hvor centrale oplysninger om bevaringsværdige bygninger fra kommuneatlasset nu er tilgængelige på Byrådet besluttede ligeledes i 2009, at der skal udarbejdes en strategi for, hvordan de kreative miljøer og erhverv kan understøttes bedst muligt. Der er ikke udarbejdet en samlet strategi, men med den opblødning af anvendelsesbestemmelserne, der er sket i de seneste kommuneplantillæg, er der givet mulighed for nye typer af erhverv. Aktiviteter i det offentlige rum I 2007 vedtog Byrådet at sætte gang i en områdefornyelse af Søborg Hovedgade. Formålet var at skabe et grønt handelsstrøg med plads til kulturelle aktiviteter og dermed gøre det mere attraktivt at handle lokalt. Områdefornyelsen af Søborg Hovedgade er nu i store træk gennemført. Der er plantet flere træer, foretaget trafiksikkerhedsmæssige forbedringer, og der er indrettet en ny plads ved Vilhelm Bergsøes Alle. På Søborg Torv er opførelsen af en ny café undervejs. Gennem sommeren 2011 har gaden været skueplads for en række kulturelle begivenheder, som blandt andet har været finansieret af områdefornyelsen. Det var i 2009 Byrådets mål at give offentligheden adgang til de to forsvarsværker fra Københavns Befæstning, Buddinge Batteri og Bagsværd Fort. Med afslutningen af de to fredningssager i 2010 er der nu sikret offentlig adgang til Bagsværd Fort, mens Buddinge Batteri fortsat vil være lukket. Thorasminde Udstillingerne arrangerer i samarbejde med Gladsaxe Kunstforening et væld af kunstoplevelser for alle befolkningsgrupper. Med initiativet Thorasminde on Wheels er der skabt særligt fokus på at udbrede kunsten i det offentlige rum, hvor alle har adgang til at opleve den. Gladsaxe Kunstforening modtager et årligt tilskud fra kommunen på cirka kroner Kunst i børnehøjde har også betydning. I kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet at udarbejde en plan for etablering af en aktivitetssti med legeskulpturer af figurerne fra DR s børneprogrammer. Idéen har endnu ikke fundet sin endelige form, men det er fortsat hensigten, at planen skal udarbejdes i løbet af 2012 med vedtagelse i Gennem en årrække har Gladsaxe Kommune desuden udgivet en serie små foldere, der fortæller om lokalhistorien og andre særlige kulturtræk i lokalmiljøet. Folderne kan ses på kommunens hjemmeside og på bibliotekerne. Gladsaxe Bibliotek arbejder på at præsentere en særlig kultur-/litteraturrute i Søborg. Ved hjælp af mo- 12

13 gladsaxe.dk biltelefonen vil borgerne blive guidet rundt på en byvandring gennem digterkvarteret, mens de får interessante historiske fortællinger undervejs. Projektet forventes realiseret i starten af DET VIDERE ARBEJDE Arkitekturpolitikken vil fremadrettet være med til at sikre en høj arkitektonisk kvalitet i kommunen. Screeningsredskabet, der er udviklet som en del af politikken, skal løbende evalueres. I forlængelse af arkitekturpolitikken skal det desuden vurderes, om kommuneatlaset bør suppleres med yderligere registreringer. Arbejdet med at skabe kvalitet i byen indgår også i Planstrategi BEVARINGSVÆRDIG BYGNING PÅ TOBAKSGRUNDEN 13

14 AKTIVE OG SUNDE GLADSAXE Gladsaxeborgernes muligheder for bevægelse i hverdagen prioriteres højt. Kommunen er med til at skabe de nødvendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg SIDEN SIDST Stier og aktivitetspladser Svaleruten, der blev indviet i september 2009, er en natur-, kulturog oplevelsesrute. Det er en sammenhængende cykelstiring på cirka 28 km, der er forbundet til cykelruter udenfor kommunen. Ruten løber ad eksisterende cykelstier og trafiksanerede veje og veksler mellem byog boligområder og park- og naturområder. Undervejs på ruten er der mulighed for at opleve 45 turmål, blandt andet parker, naturområder, fortidsminder, bygningsværker, kunst i byen og meget mere. Ruten er markeret med svalemærker og beskrevet på kommunens hjemmeside. Herudover arbejder kommunen på et rutenet bestående af seks løberuter og et antal vandreruter fordelt i kommunen med Svaleruten som det bærende led. På udvalgte løbe- og vandreruter opsættes informationstavler, alternativt pjeceholdere med ruteforløb og rutelængde. De vigtigste løberuter suppleres med afstandsmarkering. To af løberuterne, Høje Gladsaxe ruten og Aldershvile ruten, er etableret og markeret som hjertestier i samarbejde med Hjerteforeningen. Et led i dette arbejde er også etablering af en række poster til orienteringsløb i Høje Gladsaxe Parken. Rutenettet indeholder også et antal vandreruter i udvalgte kvarterer i kommunen. Blandt andet kan nævnes Gladsaxe Biblioteks litteraturrute i Digterkvarteret i Søborg. Rutenettet indeholder desuden forslag til lokalisering af lokale aktivitets- og bevægelsespladser. Som eksempel på en central aktivitetsplads kan nævnes Byens Arena, som blev indviet i september Byens Arena er et aktivitetsstrøg, anlagt på tre tidligere parkeringsarealer ud for Høje Gladsaxe bebyggelsen mod Gladsaxevej. Her er etableret en række arenaer, der opfordrer til bevægelse og leg. Gennem hele arealet bugter sig en orange sti, der flere steder deler sig og kan benyttes til kapløb. På stien er der afstandsmarkeringer for hver 50 meter. Det er tanken, at Byens Arena løbende skal udvikles. Byomdannelsesområderne Som et led i at skabe gode rammer for bevægelse i hverdagen har Gladsaxe Kommune arbejdet meget med aktive friarealer og stiforbindelser i kommunens byomdannelsesområder Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby. Byrådet har vedtaget helhedsplaner for begge områder, der fokuserer på muligheden for at være fysisk aktiv. I Bagsværd Bypark kan nævnes Diagonalen, som er en oplevelses- og aktivitetsforbindelse igennem området. I Gladsaxe Ringby kan nævnes Motionsmotorvejen, som er en stiforbindelse, der forbinder de mange private og offentlige grønne arealer i periferien af kvarteret. Stiforbindelsen kan udformes med plads til forgængere, løbere, skatere og cyklister. Bagsværd Sø Fredningsnævnet har afsagt en fredningskendelse for Bagsværd Sø og Lyngby Sø samt områder omkring søerne. Gladsaxe Kommune har sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune fået indarbejdet i fredningen, at der tages hensyn til udviklingsmulighederne for Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø. LØBESTI OG HOP & SVING ARENA TIL PARKOUR FRA BYENS ARENA Der er sideløbende gennemført en forundersøgelse, der klarlægger, hvilke minimumskrav der skal opfyldes både på land- og på vandsiden, for at Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø kan godkendes til internationale regattaer, når der tages hensyn til de miljø- og naturmæssige forhold i området. Forundersøgelsen er finansieret halvt af Elitefacilitetsudvalget under Lokale- og Anlægsfonden og halvt af I/S Danmarks Rostadion, der ejes af Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark. Forundersøgelsen skal bruges som beslutningsgrundlag for en løsning i området. 14

15 gladsaxe.dk DANMARKS ROSTADION, BAGSVÆRD SØ Kommunens bygninger Gyngemosehallen i Mørkhøj er opført i Det er en multiidrætshal, der med sin indretning er helt anderledes end de andre idrætsanlæg i Gladsaxe Kommune. Den nye hal tilgodeser et stort behov for moderne træningsformer og anderledes aktiviteter og er kendetegnet ved at være åben og fleksibel. Alle borgere kan komme ind fra gaden og benytte faciliteterne. Det er muligt at ændre rummene i hallen, så der bliver plads til en bred vifte af aktiviteter. Selve bygningen har glaspartier, så man kan følge med i det liv, der udfolder sig i og omkring hallen. Arealerne uden om hallen kommer også til at signalere bevægelse og dynamik. Der er både fleksible parkeringsarealer og arealer til leg og ophold. Informationsstrategi Som led i at synliggøre de mange nye og eksisterende muligheder for bevægelse har Gladsaxe Kommune lanceret en motionsportal. Her er samlet de forskellige tilbud og muligheder, der er for at dyrke motion i Gladsaxe. Motionsportalen skal løbende udvikles og finde sit leje i forhold til brugernes behov. Motionsportalen findes på gladsaxe.dk/motion. DET VIDERE ARBEJDE Stier og aktivitetspladser Det er tanken, at hele nettet af motionsruter løbende skal udvikles og blandt andet udvides med motionsruter, der også løber ind i nabokommunerne. Konkret tænkes på en løberute omkring Bagsværd Sø og en motionsrute i forbindelse med Gyngemosehallen. Rutenettet indeholder forslag til placering af aktivitets- og bevægelsespladser. Det er målet, at alle lokalområder har en aktivitetsplads med motionsredskaber til både børn og voksne. Hovedparten af de udpegede aktivitetspladser er mulige fremtidige pladser, enkelte er dog i dag indrettet med legeredskaber til mindre børn. Bagsværd Fort er en af disse aktivitetspladser. I 2006 besluttede Skovog Naturstyrelsen, Kulturarvstyrelsen og Realdania at gå sammen om at revitalisere Københavns Befæstning og gøre den til en attraktion i verdensklasse. Parterne har afsat 175 millioner kr. til projektet. Gladsaxe Kommune deltager i projektet med Bagsværd Fort og har afsat 3 millioner kr. til etablering af faciliteter til formidling af befæstningens historie og skabe aktiviteter på området. Projektet kobles til den plejeplan, der skal udarbejdes for området, da de to dele af projektet skal udvikles i sammenhæng. Formålet med projektet er at åbne fortet til offentlig brug, indbyde til bevægelse i området samt at formidle Københavns Befæstnings historie. Det forventes, at det revitaliserede fort vil kunne tages i brug i december Bagsværd Sø I forlængelse af de øvrige aktiviteter omkring Bagsværd Sø er Gladsaxe Kommune ved at igangsætte arbejdet med en helhedsplan for området. Formålet er at forene de naturmæssige, rekreative, miljømæssige og idrætsmæssige interesser, så alle brugere kan få glæde af området. Kommunens bygninger Gladsaxe Kommune har igangsat en omstrukturering af hele idrætsområdet, således at driften af de fysiske anlæg fremover samles under én fælles ledelse. Når omstruktureringen er på plads, forventes det, at den nye ledelse i forlængelse af Fritids- og idrætspolitikken vil tage fat på at udarbejde profiler for alle kommunens aktivitetshuse og idrætsanlæg med henblik på eventuel udvikling og renovering. Den overordnede udvikling Gladsaxe Kommune arbejder løbende med byen for at skabe de nødvendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg til glæde for både foreningslivet og de uorganiserede aktive. Det er et område, som fortsat vil være i fokus i Planstrategi 2012, fordi gode omgivelser og attraktive tilbud er med til at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen. 15

16 NATUR OG GRØNNE GLADSAXE Gladsaxe er en grøn bykommune med en række store naturområder. Kommunen arbejder for en balance mellem beskyttelse og benyttelse, så der både er mulighed for store naturmæssige og rekreative oplevelser SIDEN SIDST Naturplan Naturplanen, som blev vedtaget i 2010, omfatter de ni største naturområder i kommunen. For hvert område indeholder planen en status og en vision for det naturmæssige indhold og den rekreative anvendelse. For hvert område er der desuden peget på mulige forbedringer. Sammen med Naturplanen har Byrådet vedtaget en handlingsplan, som indeholder forslag til projekter, der kan indgå i forbindelse med budgetårene Projekterne tilgodeser de tre indsatsområder i naturplanen: biologisk mangfoldighed, balance mellem beskyttelse og benyttelse og naturformidling. FEDTMOSEN Fredninger Naturklagenævnet besluttede i 2010 at ophæve fredningsnævnets afgørelse om fredning af Buddinge Batteri fra Ligeledes i 2010 stadfæstede Naturklagenævnet fredningsnævnets afgørelse om fredning af Bagsværd Fort fra Begge fredningssager var rejst i fællesskab af Danmarks Naturfredningsforening og Gladsaxe Kommune. Der er indgået aftale med Staten om, at Gladsaxe Kommune overtager det fredede område. Der vil blive offentlig adgang til hele den del af området, der ikke anvendes af fritids- og ungdomsklubben Bagsværd Fort. Derudover gennemførte fredningsnævnet i 2010 en fredning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser. Fredningssagen var rejst af Danmarks Naturfredningsforening i Fredningen er ændret i forhold til det oprindelige forslag, så den imødekommer ønskerne om at sikre rosportens fortsatte udviklingsmuligheder på Bagsværd Sø, som blandt andet Gladsaxe og Lyngby- Taarbæk kommuner har fremført i fællesskab. Fredningen er under færdigbehandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Plejeplaner I 2010 vedtog Byrådet en fælles plejeplan for Smør- og Fedtmosen, der gælder frem til Plejeplanen omfatter de områder i Herlev og Gladsaxe kommuner, der har været fredet siden Planen indeholder en række éngangsindgreb i form af rydninger i og udtynding af beplantning ved søer og i forbindelse med åbne arealer. Rydningerne skal sikre søerne som levesteder for padder og forhindre tilgroning af de åbne arealer. Et forslag til plejeplan for Radiomarken har været i offentlig høring i foråret Forslaget indeholder éngangsindgreb i form af større rydninger for at stoppe tilgroning af sletteområdet i den østlige og sydlige del af Radiomarken. Rydningen skal sikre fredningens mål om at 16

17 gladsaxe.dk fastholde et udstrakt og uklippet græsareal med spredt bevoksning af selvsået tjørn. Plejeplanen forventes endeligt vedtaget i foråret Herudover har Gladsaxe Kommune udarbejdet et forslag til plejeplan for Bagsværd Fort. Også dette forventes endeligt vedtaget i foråret 2012, samtidig med et projektforslag for etablering af faciliteter til bevægelse og formidling af områdets historie. Vandledningsstien En af Byrådets målsætninger i Kommuneplan 2009 er at sikre let og sikker adgang til de sammenhængende naturområder for fodgængere, cyklister og motionister. Konkret er det blevet udmøntet i arbejdet med den såkaldte vandledningssti fra Buddinge til Høje Gladsaxe og Utterslev Mose. Vandledningsstien er en dobbeltrettet cykelsti og arbejdet med at etablere den langs Høje Gladsaxevej, mellem Gladsaxevej og kommunegrænsen til København, blev færdigt i sommeren Det forventes, at Københavns Kommune afslutter arbejdet med at videreføre stiforbindelsen på deres side af kommunegrænsen i Kvalitetsløft af udearealer ved skoler og daginstitutioner Arbejdet med kvalitetsløft af legepladser og grønne områder ved daginstitutioner er fortsat. På daginstitutionernes legepladser er der generelt sket øget beplantning med træer og buske og eksempelvis legekrat, som giver et større naturindhold i form af et øget fugleliv. Kvalitetsløftet på skolernes legearealer har især bestået i udskiftning af nedslidt legepladsinventar og andre tiltag, der forbedrer børnenes sikkerhed i forbindelse med leg. Der er også gennemført nyindretning af uderum, der giver børnene flere oplevelser og som giver mulighed for udendørs undervisning. Der er i få tilfælde gennemført ændringer i form af beplantning, som påvirker naturindholdet. Søborg Hovedgade I forbindelse med områdefornyelsen på Søborg Hovedgade har kommunen i 2010 gennemført en forskønnelse af den sydlige del af Søborg Hovedgade med træbeplantninger på hovedgaden og Søborg Torv. Der er indrettet opholdspladser ved Vilhelm Bergsøes Allé og Maglegårds Allé samt sket en forskønnelse af forpladsen ud for Søborg Kirke. DET VIDERE ARBEJDE På naturområdet indeholder handlingsplanen til Naturplanen forslag til projekter, som endnu ikke er realiseret. De igangværende tiltag i form af plejeplaner og naturpleje følges, så erfaringerne kan anvendes i det videre arbejde. Balancen mellem benyttelse og beskyttelse skal opretholdes, og adgangen til natur og grønne områder skal fortsat være let og sikker. Ønsket om en forlængelse af vandledningsstien fra Marielyst BAGSVÆRD FORT Skole til den nye sti langs Høje Gladsaxevej indgår som et led i dette arbejde. Formidling af viden om naturen i kommunen er også fremover højt prioriteret. Der er blandt andet sket en opgradering og systematisering af informationerne om kommunens ni store naturområder på hjemmesiden. En samlet informationsstrategi forventes udarbejdet i Indsatsen for at bringe grønt ind i byområderne fortsætter også. I 2012 udarbejder kommunen en samlet træbeplantningsplan for Bagsværd Hovedgade, som kan realiseres etapevis over en årrække. I Planstrategi 2012 vil der også være fokus på de mindre, grønne byrum, dels som grønne pletter til en pause i hverdagen, og dels som områder, der kan tænkes ind i arbejdet med fysisk aktivitet og klimatilpasning. Især i byomdannelsesområderne er der muligheder for at indtænke løsninger fra starten. 17

18 BOLIGER OG BEFOLKNING Befolkningstallet i Gladsaxe er steget i de senere år. Det skyldes primært de nye boliger i Gyngemose Park samt i Buddinge. Standarden i de nye såvel som de ældre boliger er overordnet set høj SIDEN SIDST Befolkning Ifølge den seneste befolkningsprognose er der i dag borgere i Gladsaxe Kommune. Frem til 2007 har befolkningstallet været forholdsvis stabilt, mens der fra 2007 til 2011 er sket en stigning på ca borgere. Den markante stigning skyldes primært de mange nye boliger, som er blevet bygget i Gyngemose Park i samme periode. Det kommer også til udtryk i antallet af flytninger til og fra kommunen, hvor der efter en relativ stabil periode sker en forøget nettotilflytning fra 2006 til % 16 % 6 % 29 % 20 % 1 værelse m køkken 2 værelser m køkken 3 værelser m køkken 4 værelser m køkken 5 værelser eller flere m køkken BOLIGSTØRRELSER EFTER ANTAL VÆRELSER I GLADSAXE Børn i alderen 0-16 år udgør 21,7% af borgerne i kommunen, mens unge mellem 17 og 24 år udgør godt 10%. 52,2% af borgerne er i den erhvervsaktive alder fra 25 til 65 år, mens ældre i alderen 65 til 84 år samt gamle på 85 år og derover udgør henholdsvis 13,6% og 2,5%. Dermed adskiller befolkningssammensætningen i Gladsaxe sig ikke væsentligt fra resten af Hovedstadsregionen. ALLEHUSENE VED GYNGEMOSE PARK Overordnet set er den aldersmæssige fordeling af borgerne i kommunens kvarterer forholdsvis éns. Der er dog relativt flere ældre og gamle bosiddende i Bagsværd kvarter. Det samme gør sig gældende i Høje Gladsaxe kvarter, dog i lidt mindre udstrækning. Nybro kvarter adskiller sig fra de øvrige kvarterer, hvilket hovedsageligt skyldes Nybrogård Kollegiet, som medfører, at andelen af unge i alderen år er markant højere end i kommunens øvrige kvarterer. Også gladsaxeborgernes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet ligger på niveau med den øvrige Hovedstadsregion. Der er henholdsvis 27% og 10% i Gladsaxe med et uddannelsesniveau svarende til grundskole eller gymnasium. 29% har en erhvervsuddannelse, og der er 30% med en videregående uddannelse. Sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen, er der blandt de årige en større andel af Gladsaxes borgere, der er i beskæftigelse, end det er tilfældet for regionen som helhed. Boliger I Gladsaxe findes forskellige boligtyper. De fordeler sig sådan, at 53% af boligmassen består af etageboliger, 22% er parcelhuse, mens 21% er række-, kæde- og dobbelthuse. Derudover er 3% kollegier og 1% udgøres af andre boligformer. En stor del af den samlede boligmasse består af mindre boliger, som i dag især henvender sig til singler, unge og ældre. Over halvdelen af alle boligerne i kommunen har tre værelser eller mindre. 18

19 gladsaxe.dk Siden 2007 er der bygget en del nye boliger i kommunen, også som sammenhængende boligområder. I Gyngemose Park blev der opført 477 nye boliger i perioden I alt 629 boliger er kommet til i området, når man medtager dem, der blev bygget før I Buddinge på Telefonvej og Tinghøjvej er der i årene opført 196 nye boliger. Sjælsøgruppen har desuden fået tilladelse til at opføre yderligere 30 nye boliger i samme område. I 2008 blev der bygget 24 nye boliger i et seniorbofællesskab på Marienborg Allé i Søborg. Derudover blev der i 2007 opført 26 ungdomsboliger på Gammelmosevej ved Stengården Station. I forbindelse med byfornyelsesarbejdet er det opgjort, hvor mange boliger der mangler tidssvarende opvarmning samt tidssvarende badeog toiletforhold. Standarden i langt størstedelen af boligerne i kommunen er forholdsvis høj, og der er således få boliger tilbage, der har behov for at blive ført op til nutidig DEN FORVENTEDE UDVIKLING I BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNINGEN 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% standard. Den overordnede standard af boligmassen vurderes dermed at være god. DET VIDERE ARBEJDE Befolkning I 2026 forventes det samlede befolkningstal at være Befolkningsprognosen tager dog ikke højde for de muligheder, der er for at bygge nye boliger i forbindelse med byomdannelse, da der endnu er stor usikkerhed på dette område. Derudover forventes den kommende letbane i Ring 3 at medføre et øget antal arbejdspladser i kommunen. Dette kan afføde en øget efterspørgsel på boliger i nærheden. Sammensætningen af befolkningen forventes også at ændre sig. Antallet af småbørn i alderen 0-5 år og de 6-16 årige skolebørn forventes at falde fra i 2011 til i Antallet af unge mellem 17 og 24 år forventes at stige fra til i samme periode. Blandt borgerne i den erhvervsaktive alder fra 25 til 64 forventes et fald i antallet fra til i Afslutningsvis forventes det, at antallet af år år år år 6-16 år 3-5 år 0-2 år BOLIGER UNDER OPFØRELSE PÅ TELEFONVEJ ældre og gamle stiger fra i 2011 til i Tallene dækker over et mindre fald i antallet af gamle i alderen 85 og derover samt en relativt stor stigning i antallet af ældre mellem 65 og 84 år. Det betyder, at andelen af ældre og gamle samlet set stiger, og andelen af børn, unge samt borgere i den erhvervsaktive alder falder. Boliger Behovet for større boliger melder sig i stigende omfang. Det kommer til udtryk som et ønske om flere kvadratmeter per person. Samtidig har et stigende antal familier, der lever med sammenbragte børn, periodevis behov for meget plads. I Planstrategi 2012 sættes fokus på behovet for at overveje om udbuddet af boliger i kommunen er fremtidssikret. Som en konsekvens af budgetforliget for 2012 er byfornyelsesindsatsen prioriteret sådan, at der fremadrettet kun afsættes midler til sager, hvor der er mistanke om skimmelsvamp. 19

20 BØRN OG UNGE Antallet af børn og unge ændrer sig. Strukturelle ændringer skal tilpasse tilbuddene til det ændrede antal børn og unge, samtidig med at den høje kvalitet opretholdes SIDEN SIDST Der er i dag småbørn i alderen 0-5 år bosat i Gladsaxe Kommune samt skolebørn i alderen 6-16 år og unge mellem 17 og 24 år. Samlet set udgør børn og unge 31,7% af borgerne i Gladsaxe. Dagtilbud og skoler Gladsaxe kommune er i gang med at gennemføre omfattende strukturelle ændringer af tilbuddene til børn og unge. I kommunen er der ni områdeinstitutioner med 5-8 børnehuse i hver. Hertil kommer otte selvejende dagtilbud og to dagplejeområder. Der er pasningsgaranti, og forældrene kan frit vælge mellem kommunens dagtilbud, såfremt der er plads. Byrådet har i februar 2012 besluttet en ny skolestruktur, gældende fra 1. august Herefter vil kommunen have 10 folkeskoler med elever fra 0. klasse til 9. klasse samt 3 specialskoler. Det blev besluttet at Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole BØRNEHAVEBØRN I FULD SVING lægges sammen og bliver til Grønnemose Skole. Samtidig nedlægges Lundevang Skole, der er en specialskole, og i stedet oprettes en gruppeordning på Buddinge Skole. Ligeledes blev det besluttet at nedlægge 10. klassecentret, der i dag ligger i Høje Gladsaxe. Det samme gælder for Gladsaxe Ungdomsskole, der tilbyder heltidsundervisning til de årige, der har behov for det, samt fritidsundervisning for alle i samme aldersgruppe. I stedet oprettes et samlet ungdoms- og uddannelsescenter i den nuværende Marielyst Skoles bygninger. Hertil kommer at Bagsværd og Søndergård skoler i 2010 blev lagt sammen og nu hedder Bagsværd Skole. Den nye Bagsværd Skole er under opførelse på Søndergård Skoles areal og forventes færdig til august Fra august 2011 er også Gladsaxe og Egegård skoler lagt sammen og hedder nu Gladsaxe Skole. På nuværende tidspunkt er skolen beliggende i begge skolers bygninger, men det er planen, at Gladsaxe Skole fremover skal være beliggende i den tidligere Egegård Skoles bygninger. Endvidere er det besluttet, at distriktet omkring Værebro Skole udvides, samt at skolen fra 1. august 2012 skifter navn til Skovbrynet Skole. Foruden folkeskolerne i kommunen er der seks privatskoler. I tilknytning til folkeskolerne er der skolefritidsordninger med aktiviteter for børn fra 0. klasse til og med 3. klasse. For børnene fra 4. klasse og opefter har kommunen en samlet fritids- og ungdomsklub, Klub Gladsaxe. I Klub Gladsaxe er der 12 lokale klubber, incl. en specialklub for udviklingshæmmede børn og unge. Byrådet har besluttet at reducere antallet af lokale klubber til ti pr. 1. juni Alle børn får tilbud om undervisning i fritiden på Musik- og Billedskolen. Fritids- og ungdomsklubben på Oktobervej er i december 2011 flyttet til nye lokaler i forbindelse med Gyngemosehallen i Mørkhøj. Lokalerne på Oktobervej skal ændres til et integreret dagtilbud, der forventes klar til ibrugtagning primo I forbindelse med vedtagelsen af en ny klubstruktur er det besluttet at omlægge Fritids- og ungdomsklubben Grønnegården til et fælleshus. I første halvår af 2013 træffes der beslutning om, hvorvidt endnu en klub skal omlægges til fælleshus. Som led i tilpasningen af kommunens tilbudsvifte til støttekrævende børn og unge - Mod en mindre indgribende og mere forebyggende indsats - blev der i januar 2010 åbnet en lokal døgninstitution for børn i alderen 4-18 år med henblik på at sikre et tilbud i nærmiljøet. Pilegården har i dag otte pladser samt en akutplads. 20

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

Gladsaxe Kommune: Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Detailhandel Arealanvendelse Byomdannelse Detailhandel Bymidter og bydelscentre Hovedstrøg Plads

Gladsaxe Kommune: Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Detailhandel Arealanvendelse Byomdannelse Detailhandel Bymidter og bydelscentre Hovedstrøg Plads Gladsaxe Kommune: Tillæg 20 og lokale butikker http://gladsaxe.cowi.webhouse.dk/dk/kommuneplan_2013/kommuneplantillaeg/forsla... Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Forslag Tillæg 20 og lokale butikker

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

LOOP CITY. grønbogen

LOOP CITY. grønbogen LOOP CITY grønbogen FORORD Kære Miljøminister, Tak for debatoplægget om forslag til fi ngerplan 2012, og din håndsrækning til dialog om hovedstadsområdets fremtid. Det vil vi gerne kvittere for med denne

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

gladsaxe.dk Erhvervspolitik for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Erhvervspolitik for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Erhvervspolitik for Gladsaxe Kommune 2012-2015 Forord Erhvervspolitikken for Gladsaxe Kommune skal sikre kommunens position som attraktiv erhvervskommune. Politikken skal give mulighed for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk GLADSAXE Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 gladsaxe.dk Indholdsfortegnelse Hvad er en planstrategi 2 Hvordan er strategien bygget op 2 Forord 3 Storby i vækst 4 Levende Gladsaxe 6 Gladsaxe i forandring

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk GLADSAXE Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 gladsaxe.dk Indholdsfortegnelse Hvad er en planstrategi 2 Forord 3 Storby i vækst 4 Levende Gladsaxe 6 Gladsaxe i forandring 8 Grønne Gladsaxe 10 Klima i Gladsaxe

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus Udbud af Stenløse Rådhusanneks Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus 1 2 sti Ejendom i centrum af byen Ejendom til salg centralt i Stenløse Egedal Kommune udbyder hermed en ejendom til

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere:

Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere: Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere: Hovedstruktur Links ud af kommuneplan 2013 Gladsaxe Ringby Vision Gladsaxe Ringby

Læs mere

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. oktober 2017 Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 7 Serviceområde på Blækhatten 25 Ændring af kommuneplanområde 4 Rosengård Holluf Pile Tornbjerg - Fraugde Hvad er en Kommuneplan? I henhold

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Notat vedr. anvendelse af delområder

Notat vedr. anvendelse af delområder Sporbyen Scandia Notat vedr. anvendelse af delområder Notatet er udarbejdet med det formål at synliggøre den ønskede anvendelse på delområdeniveau. Den endelige afklaring af de forskellige funktioner i

Læs mere

Høringssvar til Gladsaxe Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009. fra foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe

Høringssvar til Gladsaxe Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009. fra foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Byplanafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Høringssvar til Gladsaxe Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009 fra foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Foreningen

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 1 Fremtidens velfærdssamfund Vi lever i et velfærdssamfund, som er vokset frem gennem de seneste

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Ad 2. at: 6 medlemmer (Karin Søjberg Holst, Trine Græse, Katrine Skov, Tom Vang Knudsen, Serdal Benli og Trine Henriksen) anbefaler indstillingen.

Ad 2. at: 6 medlemmer (Karin Søjberg Holst, Trine Græse, Katrine Skov, Tom Vang Knudsen, Serdal Benli og Trine Henriksen) anbefaler indstillingen. Forslag til Kommuneplan 2017, 1. behandling Beslutning Ad 1. at: Et flertal i Økonomiudvalget (Karin Søjberg Holst, Trine Græse, Katrine Skov, Tom Vang Knudsen, Claus Wachmann, Lars Abel, Serdal Benli,

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Kultur- og forlystelsesaktiviteter Ballerup Kommunalbestyrelse maj 2003 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette tillæg nr. 3 til Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere