Svampegeners funktion afsløres med genteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svampegeners funktion afsløres med genteknologi"

Transkript

1 Svampegeners funktion afsløres med genteknologi Filamentøse svampe som Fusarium og Aspergillus kan danne et arsenal af biologisk aktive stoffer, hvoraf mange er giftige for både planter og dyr. Disse stoffer er uønskede i fødekæden, men de har et stort potentiale i den biomedicinske industri. Genetisk modificerede varianter af Fusarium graminearum er vigtige redskaber til undersøge de mekanismer, der styrer svampens produktion af komplekse stoffer. Af Henriette Giese, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Kristine Ravnholdt, Stefan lsson, Jens Andersson, Thomas Johansen og Rasmus Frandsen, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den økonomiske betydning af filamentøse svampe er enorm. Udbyttetab som følge af svampesygdomme i afgrøder og sygdomme hos menneskesker og dyr pga. af svampenes produktion af toksiske stoffer (mykotoksiner) medfører kolossale omkostninger for samfundet. Men filamentøse svampe er også effektive produktionsorganismer, og de bruges til fremstilling af mange typer af medicin og enzymer til industriel og privat brug. Interessen for de filamentiøse svampe har ført til sekventeringen af hele arvemassen (genomet) for ca. 30 forskellige svampearter. Deriblandt er Fusarium graminearum, som bl.a. angriber hvede, byg, rug, havre, ris og majs (Figur 1). Angreb af Fusarium kan medføre store udbyttetab og, da kornprodukter udgør de primære kulhydratkilder for mange mennesker verden over, kan Fusarium og andre patogene svampe true fødevareforsyningen. Et andet problem ved Fusarium-svampene er, at de danner nogle meget stabile mykotoksiner, deriblandt toksiner, som har østrogeneffekt eller som hæmmer proteinsyntesen hos pattedyr. Mykotoksinerne optages i fødekæden via inficerede kerner og kan medføre alvorlige sygdomme hos dyr og mennesker, men med kontrolleret anvendelse har nogle af stofferne også et medicinsk potentiale. I denne artikel beskrives grundvidenskabelige studier af samspillet mellem Fusarium og planter samt nogle af de metoder, som anvendes i forskningen. Resultaterne er med til at danne grundlaget for forskning med specifikke anvendelsesorienterede formål. Større viden om, hvordan svam- Figur 1. Fusarium graminearum på aks af hvede. Uinficeret hvede (tv), hvede inficeret med vildtype F. graminearum (midt) og en mutant af F. graminearum (th). Sorten er Leguan. Denne sort ser lidt anderledes ud end de hvedesorter, som normalt dyrkes. Foto: Matilde Bylov Kristensen.

2 rdforklaring Bioinformatik - Anvendelse af matematiske og datalogiske metoder til at analysere (molekylær-) biologiske, biokemiske og medicinske problemstillinger. Filamentøse svampe - Svampe, som består af multicellulære filamenter, der betegnes hyfer. Fluorescens - Udskiftning af fotoner, der resulterer i frigivelse af energi i form af lyssignal. GFP-gen - Et almindeligt brugt reportergen, som koder for et fluorescerende protein (Green fluorescent protein; GFP). GFPgenet stammer fra en vandmand. Homolog rekombination - verkrydsning mellem to DNAmolekyler i områder, hvor de to DNA-molekyler har samme sekvens. Hygromycin B - Et antibiotikum som dræber bakterier, svampe og højere eukaryote celler ved at hæmme proteinsyntesen. Læseramme - Den del af en gensekvens, som oversættes til et peptid. Kaldes også pen reading frame eller RF. Tre baser danner et kodon, som oversættes til en aminosyre. Mutant - En variant af vildtypen, som har en ændring i genomet, som kan resultere i en specifik fænotype. En mutant, hvor et gen er fjernet eller inaktiveret, så genproduktet mangler, kaldes en knock out mutant. Mutation - En insertion, en deletion eller udskiftning af basepar kan ændre DNA-sekvensen for et gen. Hvis læserammen ændres (en frameshiftmutation) får proteinet en helt anderledes aminosyresekvens. Mykotoksin - En meget blandet gruppe af mere eller mindre giftige organiske forbindelser, som produceres af forskellige svampe. NMR - Nuclear Magnetic Resonance eller Kernemagnetisk resonans er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin. NMR kan bruges til at undersøge molekylers struktur og deres rumlige og elektroniske opbygning. Non-ribosomale peptider - Små peptider som er syntetiseret af store multifunktionelle enzymer kaldet peptidsyntetaser. Patogen - Sygdomsfremkaldende organisme. Polyketid - Et kulhydrat, som indeholder mange keto-grupper, dvs. kulstofatomer med en dobbeltbinding til et oxygenatom. Reportergen - Et gen, hvis udtryk er let at følge, enten visuelt eller ved en simpet test. Resistens - Modstandskraft overfor sygdomme eller skadedyr. T-DNA - Den del af Ti-plasmidet, som overføres til en anden organismes genom ved Agrobacterium-transformation. Ti-plasmid (Tumor Inducing plasmid) - Cirkulært DNA molekyle med T-DNA. Forekommer i bakterierne Agrobacterium tumefaciens og A. rhizogenes som kan overføre T-DNA fra Ti-plasmidet til planters genom. pene inficerer deres værtsplante, hvilken rolle toksinerne spiller for sygdomsudvikling i planter, og hvordan planter reagerer på angreb kan bidrage til udvikling af metoder til reduktion af svampeangreb på afgrødeplanter, mens opklaring af syntesevejene for mykotoksiner og andre biologisk aktive stoffer kan gøre det muligt at udnytte nogle af disse stoffer i den biomedicinske industri. Mange forskellige genprodukter er nødvendige for at en svamp kan genkende en mulig værtsplante, omgå plantens forsvarssystem, optage næring og vokse i plantens væv. Mykotoksinerne har en betydning, men der vil være mange andre genprodukter, som også påvirker Fusariums infektionsevne. Analyse af DNA-sekvenserne har bidraget til identifikation af mange vigtige gener i F. graminearum, men bioinformatiske analyser er ikke tilstrækkelige til at afdække de mange forskellige genprodukters funktion. Stammer af svampen, som mangler eller overudtrykker bestemte gener pga. ændringer i arvemassen (mutationer), er vigtige redskaber til bestemme specifikke geners funktion. Ved hjælp af mutanter er det f.eks. muligt at afgøre om et gen, som er ændret i mutanten, medvirker til syntesen af mykotoksiner eller andre komplekse molekyler. Fremstilling af mutanter Mutationer forekommer naturligt i alle organismer, men man skal være meget heldig for at finde en stamme af en svamp, hvor der er opstået en mutation i netop det gen, som man ønsker at undersøge. Man kan i stedet fremstille mutanter ved at udsætte svampen for en behandling, som ændrer dens DNA. F.eks. kan gener ødelægges med bestråling eller med mutagene kemiske stoffer. Der kan også opstå mutanter ved transformation, hvis der indsættes et stykke DNA i et gen, så genets læseramme eller genproduktets funktion ødelægges. Bakterien Agrobacterium tumefaciens er velegnet til at fremstille forskellige varianter af F. graminearum (Boks 1). En mutant, som har fået ødelagt et gen, kaldes også en knock out mutant. Det er hurtigt og nemt at inducere mutationer i svampe, men de mutationer, som opstår ved hjælp af bestråling, kemisk behandling og de hyppigst anvendte transformationsmetoder, rammer tilfældige steder i genomet. Det er derfor nødvendigt at udføre et omfattende screeningsarbejde for at finde en mutant, som har en mutation netop i det gen, som man ønsker at undersøge, og screening og karakterisering af mutanterne udgør en flaskehals for forskningen. Der er derfor behov for hurtige, effektive og målrettede metoder til at generere mutanter, hvor specifikke gener er inaktive eller overudtrykkes. Udskiftning af gener I modsætning til planter og dyr har svampe den fordel, at man kan erstatte ét gen med et andet. Man kan udskifte et specifikt stykke DNA i svampens genom ved homolog rekombination (overkrydsning). Typisk udskiftes et af svampens gener med et gen, som giver resistens overfor et antibiotikum, f.eks. hygromycin B. Resultatet er en knock out mutant med hygromycinresistens. Til fremstilling af sådan en mutant bruges Agrobacterium til transformation og et plasmid, hvor T-DNA et indeholder et hygromycinresistensgen, som skal erstatte det oprindelige gen i svampens genom (Figur 2). Plasmidet konstrueres, så hygromycinresistensgenet, omgives af kopier af to specifikke DNA-sekvenser fra svampen. Efter transformationsproceduren dyrkes svampesporerne på agarplader, som indeholder hygromycin B. Kun svampesporer, som har fået indsat hygromycinresistensgenet, kan vokse på pladerne. Der er fremstillet mange mutante stammer af F.

3 Boks 1. Transgene svampe Nogle bakteriearter af slægten Agrobacterium er meget effektive til at overføre gener fra cirkulære DNA-stykker (plasmider) til planters genom, og indsættelse af et stykke af bakteriens DNA i et af værtsplantens kromosomer er en del af bakteriernes naturlige livscyklus. De arter af Agrobacterium, som lever i naturen, indsætter gener, som får planten til at danne tumorer og særlige metabolitter, som normalt ikke dannes i planter. Tumoren fungerer både som bolig og som spisekammer for bakterierne (Figur A). Figur B. Sporer af Fusarium graminearum. Til venstre ses en spirende spore, som er koloniseret af Agrobacterium tumefaciens. Til højre ses en inaktiv spore. De små prikker er A. tumefaciens. Foto: Jens A. Andersson. Figur A. Agrobacterium tumefaciens på bøg (Fagus sylvatica). Eskemose skov i Nordsjælland. Foto: Jens A. Andersson. Agrobacteriums evne til at transformere planteceller har været udnyttet til udviklingen af kommercielt dyrkede sorter af bl.a. majs og soja med insektresistens og/eller tolerance overfor ukrudtsmidler, men der fremstilles langt flere transgene planter, som udelukkende anvendes til forskningsformål. I naturen begrænser Agrobacterium-stammernes værtsspektre sig til bestemte tokimbladede plantearter, men under laboratorieforhold kan bakterierne også bringes til at overføre gener til svampe og endda til dyreceller. Agrobacteriums evne til at overflytte gener til eukaryote organismers kromosomer udnyttes i svampeforskningen til at fremstille genetisk modificerede varianter af svampene. fte indsættes et ekstra gen, men man kan også udskifte et af svampens gener med et andet. For at få gener ind i svampens genom dyrkes Agrobacterium sammen med svampesporer under forhold, der snyder bakterien til at tro, at den er i nærheden af en såret plantecelle (Figur B). Bakterien aktiverer derved sit DNA-overførselsmaskineri, og de gener, som er placeret i en bestemt region (T- DNA) i et modificeret Ti-plasmid i bakterien, overføres til svampens genom. Til brug for studier af infektionsproceccen er der fremstillet stammer af Fusarium, som har fået indsat reportergener i genomet. Reportergenerne producer fluorescerende stoffer, f.eks. GFP eller DsRed, som lyser hhv. grønt og rødt ved belysning med bestemte bølgelængder. Ved traditionel mikroskopi af svampeinficeret plantevæv farves prøven for at kunne skelne svampens mycelium og sporer fra strukturer i planten, men farvningen slår både svamp og plantevæv ihjel, og man får derfor kun et øjebliksbillede af infektionen. Med konfokal mikroskopi af kan man observere, hvordan transgene stammer af svampen vokser i levende plantevæv (Figur C og D). Figur C. Transgen F. avenaceum med DsRed koloniserer en bygrod. Foto: Thomas Johansen. Figur D. Bygrod der er koloniseret af F. culmorum med GFP og F. avenaceum md DsRed Svampens hyfer vokser imellem rodcellerne, men kan også trænge direkte ind i cellen. Begge svampe vokser inde i roden, og der ser ikke ud til at være antagonistiske reaktioner imellem dem. Foto: Thomas Johansen. 3

4 Figur 2. Udskiftning af et gen i F. graminearum. Udsnit af et plasmid (A), svampens DNA (B) og rekombineret DNA i svampen (C). Plasmidet indeholder et gen for hygromycinresistens (blå pil), flankeret af to stykker DNA fra svampen (markeret med rødt og grønt). Disse DNA-stykker skal svare til de sekvenser, der omgiver det gen, som skal skiftes ud (markeret med gult). Placeringen af sekvenserne på hver side af resistensgenet giver mulighed for, at der kan ske homolog rekombination mellem T-DNA et og svampens genom. Figur 3. Et sterilt system bliver brugt til at studere, hvordan F. graminearum inficerer rødder af byg. Infektion (rodfusariose) kan ses ved tilstedeværelsen af rødt pigment på rødderne. Planterne inokuleres med vildtype svamp og genetisk modificerede varianter af den samme svamp, hvor et af vildtypen gener er erstattet af et fungicidresistensgen. På den måde undersøger man om det gen, man har fjernet, er nødvendigt for, at svampen kan angribe planten. A B C graminearum, hvor gener med potentiel betydning for infektionsprocessen er skiftet ud. Disse stammer testes for deres evne til at inficere rødderne på små bygplanter (Figur 3) og for deres evne til at inficere aks. Dermed kan man afgøre, om det gen, som er fjernet fra mutanten, har betydning for svampens evne til at inficere planten. Mykotoksiner Nogle svampemetabolitter kategoriseres som mykotoksiner på grund af giftighed overfor andre levende organismer, men organiske forbindelser kan være giftige på mange forskellige måder. Mykotoksiner er kemisk set en meget broget størrelse, og mange forskellige typer af stoffer kategoriseres som mykotoksiner (Boks 2). Mange af de mykotoksiner, som dannes af Fusarium er relativt velkarakteriserede med hensyn til kemisk struktur og deres effekt på pattedyr, men syntesevejene har hidtil været stort set ukendte. De omtalte arter af Fusarium angriber primært aks af kornsorterne og producerer mykotoksiner under kernefyldningen, men mykotoksinernes betydning for infektionsprocessen er langt fra klarlagt. Nogle mykotoksiner er nødvendige, for at svampen kan vokse i plantevævet, men det er ikke alle mykotoksiner, som har betydning for etablering af svampen og det videre forløb. Toksinernes rolle afhænger også af plantearten. For eksempel er trichothecener afgørende for, om Fusarium kan inficere hvede. Disse toksiner undertrykker hvedeplantens forsvarsreaktion, men det gælder ikke for byg. Mutanter af Fusarium, som ikke danner zearalenon, har samme angrebsevne som vildtypen, så det er stadig lidt af et mysterium, hvorfor Fusarium laver toksiner i planter. Biosyntese af mykotoksiner Fælles for mykotoksinerne er, at de har meget komplicerede kemiske strukturer. Faktisk er de så komplekse, at de ikke kan fremstilles i større mængder ad syntetisk vej. Zearalenon og aurofusarin tilhører en gruppe af stoffer, som kaldes polyketider. Polyketider dannes af en gruppe enzymer der kaldes for polyketidsyntaser (PKS er). Disse enzymer kan danne lange kulstokæder ved at fusionere kortere kulstofkæder, der typisk er 2-3 kulstofatomer lange. Polyketidsyntaser indeholder en række funktionelle dele (aktive sites), der hver især kan udføre én specifik funktion. Én del af enzymet indfanger f.eks. de korrekte kulstofkæder, mens andre dele fusionerer kulstofkæderne til længere kæder, modificerer kulstofkæderne eller frigiver det færdige stof fra enzymet. De funktionelle dele arbejder sammen og virker som et samlebånd, hvor stoffet, der skal produceres, bevæger sig fra en specialiseret maskine til den næste. Længden af den færdige kulstofkæde og graden af modifikationer bestemmes af den pågældende PKS, så informationerne er på en eller anden måde indkodet i enzymet. Ingen ved på nuværende tidspunkt hvordan. De færdige polyketider kan efter endt produktion

5 Boks 2. Mykotoksiner De forskellige mykotoksiner er udviklet over millioner og atter millioner af år til at løse forskellige problemer for de skimmelsvampe, der producerer dem. Nogle mykotoksiner beskytter svampen mod insekter og larver, der ellers ville spise dem; andre beskytter svampes celler mod skadelige UV-stråler fra solen. Andre igen udskiller stofferne til deres omgivelser for at forgifte andre svampe og bakterier, så de kan få eksklusiv adgang til den næring, der findes i omgivelserne. En række af stofferne spiller også en stor rolle for svampens evne til at inficere værtsplanter, da de forgifter plantecellerne eller snyder dem til at producere stoffer som svampen kan bruge. Fusarium danner mange forskellige mykotoksiner, som har forskellig effekt på mennesker og dyr. Trichothecener, som f.eks. deoxynivalenol (DN), hæmmer proteinsyntesen hos pattedyr. Zerealenoner ligner østrogen og bindes til østrogenreceptorer hos pattedyr. Stoffet giver store problemer i svineindustrien. Aurofusarin har ingen eller begrænset effekt på pattedyr, men stoffet er giftigt for fugle. Hvis koncentrationen i foderet til fjerkræ er høj, forringes kvalitet af både æg og kød. H 3 C H H H 2 C C H 3 H H H C H 3 Deoxynivalenol (DN) Zerealenon H 3 C C H 3 H H Aurofusarin C H 3 C H 3 blive yderligere modificeret af andre enzymer i svampen. Der kan derfor dannes mange forskellige polyketider med samme grundstruktur. Identifikation af generne Biosyntesen af det flotte røde pigment, aurofusarin, der gør mange af Fusarium arterne røde, er et ideelt system til at studere syntesen af polyketider, da mutanter af svampen mister det røde pigment og kan skelnes fra vildtypen med det blotte øje. Agrobacterium blev udnyttet til at overføre T-DNA til svampens genom på tilfældige steder, og vi udvalgte så mutanter, der havde mistet deres røde farve. T-DNAet ødelægger de gener, hvor det sætter sig ind, og på den måde kan man identificere gener, der påvirker en bestemt egenskab, i dette tilfælde evnen til at producere aurofusarin. I svampe findes generne for de enzymer, der deltager i en enkelt biosyntesevej, placeret samlet i svampens genom, som perler på en snor. I andre organismer, såsom planter og dyr, ligger generne derimod spredt ud over hele genomet. Det giver svampeforskerne en stor fordel, da identifikationen af et enkelt gen, der er involveret i en biosyntesevej, automatisk afslører de øvrige gener. Svampe er således perfekte forsøgsorganismer til at få forståelse for syntesen af komplekse molekyler som polyketider samt de forhold, der påvirker, hvor og hvornår de bliver lavet. De PSK-gener, der er ansvarlige for syntesen af aurofusarin, er som forventet placeret i en genklynge. Vi fandt en genklynge med 10 gener, der er ansvarlige for syntesen af aurofusarin. Derefter kunne vi begynde at udskifte hvert af de ti gener ved Agrobacterium-medieret transformation og homolog rekombination. Herved var det muligt at bestemme, hvilke kemiske reaktioner de enkelte enzymer foretager, og i hvilken rækkefølge de virker. To af mutanterne mistede helt deres farve og var mælkehvide, fem mutanter fik en flot gul farve, en mutant blev gulgrøn og en blev mørkegrøn (Figur 4). Med bioinformatik er det muligt at forudsige, hvilken funktion nogle af de identificerede gener kunne have, men for at forstå hvilke reaktioner de enkelte enzymer foretager i syntesevejen, blev de producerede farvestoffer oprenset og undersøgt via kernemagnetisk resonans (nuclear magnetisme resonance eller NMR), som gør det muligt at bestemme stoffernes kemiske struktur. NMRundersøgelserne viste, at alle de isolerede farvestoffer delte samme grundstruktur og derfor måtte udgøre mellemprodukter i syntesevejen til aurofusarin. Når polyketid-syntasegenet var fjernet blev svampen hvid. Det beviser, at denne PKS er ansvarlig for at danne grundstrukturen af aurofusarin-molekylet. De øvrige

6 mutanter med forskellige farver havde mistet deres evne til at modificere grundstrukturen og ophobede forskellige mellemprodukter. Analysen af aurofusarin syntesen har vist hvordan vi kan opklare syntese veje og forstå hvordan slut produktet, mykotoksinet bliver dannet. Vi har også bidraget til identifikationen af den PKS der er ansvarlig for syntesen af zerealenon, og vi vil fortsætte med at analysere de yderligere 14 PKS-synteseveje, der er identificeret i F. graminearum. tingene endnu mere komplicerede er jern ikke særlig tilgængeligt i jord og andre vandige omgivelser. Der udspiller Non-ribosomale peptider En særlig gruppe stoffer, hvoraf nogle er mykotoksiner, kaldes non-ribosomale peptider. De produceres af gigantiske enzymer, non-ribosomale peptidsyntaser (NPS er), der helt unikt kan samle aminosyrer til små peptider uden et mrna og uden ribosomernes medvirken. De multienzymer som danner non-ribosomale peptider har mange katalytiske domæner, nogle op mod hundrede mod normalt kun nogle ganske få i gængse typer af enzymer. Domænerne er ordnet i moduler, og hvert modul kan som minimum binde én aminosyre og lave én peptidbinding med nabodomænets aminosyre. De anvendte aminosyrer er ikke begrænset til de tyve standardaminosyrer som ribosomerne benytter. Tilmed er carboxylsyrer også set brugt. Det medfører, at produkterne, de nonribosomale peptider, har meget forskellige udseender og funktioner. Blandt produkterne findes antibiotika som penicillin, bleomycin og epothilone, der anvendes som kræftmedicin, pigmenter og immuno-supressive agenter som cyclosporin A. Hos patogene svampe har nogle non-ribosomale peptider vist sig at være infektionsfaktorer. NPS-gener er meget lange og har en karakteristisk opbygning. Det gør det muligt at udpege mulige NPS-gener ud fra DNA-sekvensen. Ved bioinformatik har vi identificeret 19 forskellige NPS-gener i Fusarium graminearum. Da vi arbejder med at forstå Fusarium graminearum s interaktion med værtsplanten undersøgte vi, hvornår de 19 gener var funktionelle. Vi fandt, at flere af generne primært blev brugt under svampens infektion af bygrødder. Sideroforer Tre af de 19 NPS-gener koder for sideroforer, en særlig gruppe molekyler, som binder jern. På græsk betyder siderofor jernbærer, og det er præcis det de gør i udvalgte bakterier, svampe og planter. Et af de tre siderofor-producerende NPS-gener var aktive under Fusariums infektion af bygrødder. For at forstå sideroforers funktion og betydning må man begynde med jern. Jern er essentiel for alle levende organsimer, fordi det er en nødvendig faktor for mange livsvigtige enzymers aktivitet. Paradoksalt er jern også toksisk, da det sammen med ilt danner frie radikaler, der bl.a. ødelægger DNA og cellemembraner. Det er derfor vigtigt med en fin balance mellem optagelse og forbrug af jern. For at gøre Figur 4. Funktionen af de enkelte gener i én syntesevej kan bestemmes ved at erstatte generne et ad gangen og udføre en kemisk analyse, der viser hvilket stof der bliver dannet. Figuren viser de forskellige mellemprodukter i syntesen af det røde pigment aurofusarin.

7 sig derfor en nådesløs kamp om jern på liv og død arterne i mellem. Et våben i denne kamp er sideroforer, som sendes ud i omgivelserne. Disse sidoroforer bliver kun lavet, når cellen mangler jern. De er meget stabile, og de er så gode til at binde jern, at de kan hive jern-atomer ud af glas, hvor jernet normalt er stærkt bundet. Når cellen senere støder på sideroforer-bærende jern, optages de igen via specielle transportører i cellemembranen. Nogle organismer er så konkurrencedygtige, at de har udviklet optagelsessystemer til andre organismers sideroforer. Da jern er toksisk, kan cellen ikke have det til at flyde frit, og løsningen i mange filamentøse svampe er en siderofor, der aldrig forlader cellen. Den holder på jern, indtil det skal bruges inde i cellen. Produktionen af denne intracellulære siderofor er ikke så afhængig af jernniveauet, så cellen har altid et lager af tomme sideroforer i tilfælde af høje jernkoncentrationer. De tre siderofor-producerende NPS er, som vi fandt ved bioinformatik blev analyseret ved brug molekylær-genetiske metoder og kemiske analyser. Vi erstattede NPS-generne med gener for antibiotikaresistens. Således lavede vi tre nye stammer af svampen, der hver mangler et af de tre NPS-gener. Disse stammer blev dyrket under forhold, hvor generne normalt er højt udtrykt, og der blev udført kemiske analyser. Det er muligt ved HPLC (High Performance Liquid Chromatography) at identificere sideroforer kemisk. Ved at sammenligne produkterne fra vildtypen af svampen med vores nye mutanter, fandt vi frem til hvilken siderofor, den enkelte NPS producerer. Ved samtidigt at undersøge hvilke sideroforer, der er i dyrkningsvæsken og inde i svampens celler, fandt vi at to af sideroforerne bliver udskilt til omgivelserne. Den ene af disse bliver produceret af den NPS, som primært udtrykkes under infektion af bygrødder. Nye studier vil fokusere på infektionsbiologi for at undersøge sideroforernes betydning for svampens evne til at angribe byg og hvede. Potentialet Den forskning, som beskrives i denne artikel indgår i flere forskellige forskningsprojekter, dels med specifikke anvendelsesorienterede formål, dels med det formål at udføre grundvidenskabelige studier af samspillet mellem Fusarium og planter. (Boks 3). Analysen af aurofusarinsyntesen har vist, hvordan vi kan opklare synteseveje og forstå, hvordan slutproduktet, mykotoksinet, bliver dannet. Vi har også bidraget til identifikationen af den PKS, der er ansvarlig for syntesen af zerealenon, og vi fortsætter med at analysere de yderligere 14 PKS-synteseveje, der er identificeret i F. graminearum. I fremtiden vil man gerne kunne fremstille nye bioaktive polyketider ved at ændre på de funktionelle dele af naturlige polyketidsyntasegener. Det ultimative mål er at kunne forudsige, hvilken betydning de enkelte ændringer vil have for det producerede stof. Hvis det lykkes, vil det åbne for muligheden for at designe og fremstille organiske stoffer med specifikke egenskaber og anvendelsesmuligheder. Grundlæggende viden om optagelse og transport af jern i eukaryoter kan vise sig at få betydning for millioner af menneskers ernæring i især fattige lande, hvor kosten primært består af kornprodukter med meget lavt indhold af jern, og hvor plantesygdomme ofte reducerer fødevareforsyningen. Studier af sideroforer kan muligvis bidrage til udvikling af planter med et højere indhold af jern og større modstandskraft mod svampesygdomme. Enkimbladede planter laver deres egne sideroforer, som binder jern og formidler optag igennem roden. Desuden er der et internt jernbindende stof, der transporterer jern til akset. Det minder meget om svampenes strategi, og det kan tænkes, at der er konkurrence om jern, når svampen inficerer planten. Det ville være spændende at undersøge om svampens sideroforer hugger jern fra planternes sideroforer. Det kan undersøges ved jernbindingsforsøg rent kemisk, men også planteforsøg og ekspressionsanalyser vil kunne give viden om kampen om jern under infektion. Hvis planten er i stand til at sulte svampen for jern, vil det resultere i hæmning af svampevækst, som det ses i nogle svampestammer, der ikke kan producere sideroforer. Det kunne muligvis være en metode til at begrænse Fusariuminfektioner. Referencer og videre læsning Frandsen RJN, Nielsen NJ, Maolanon N, Sørensen JC, lsson S, Nielsen J, H Giese (2006) The biosynthetic pathway for aurofusarin in Fusarium graminearum reveals a close llink between the naphthoquinones and naphthopyrones. Molecular Microbiology 61(4) Jørgensen LN, Thrane U, Collinge DB, Jørgensen HJL, Jensen JD, Spliid NH, Nielsen GC, Rasmussen PH, Nicolaisen M, Justesen AF, Giese H, Bach IC (2008). Fusarium på korn skader planter, husdyr og mennesker. Planteforskning.dk. Tobiasen C, Aahman J, Ravnholt KS, Bjerrum MJ, Grell MN, Giese H (2007). Nonribosomal peptide synthetase (NPS) genes in Fusarium graminearum, F. culmorum and F. pseudograminearium and identification of NPS2 as the producer of ferricrocin. Current Genetics 51:43-58.

8 Boks 3. Danske forskningsprojekter med fokus genetik og biosyntese i Fusarium DNA-chip for monitoring fungi in cereals Sammenhængen mellem transkription af gener involveret i toksinsyntese og produktionen af stoffet undersøges under forskellige vækstbetingelser for svampen for at opnå en forståelse af, hvad der sætter toksin produktion igang. Desuden er der udviklet meget effektive transformationsteknologier, der gør det muligt at manipulere med svampen, så der kan laves rapportørstammer med GFP og mutanter, der ikke er istand til at lave toksiner. Denne del af projektet udføres ved Det Biovidenskablige Fakultet, KU. Ved Aarhus universitet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr udvikles hurtigmetoder til at kvantificere indholdet af de enkelte Fusarium-arter i korn. Med de nye metoder måles toksinniveauet indirekte, idet man måler indholdet af DNA eller RNA fra specifikke toksinproducerende Fusarium-arter. Målemetoderne bygger enten på kvantitativ PCR eller på hybridisering til DNA chips. Hver Fusarium-art danner bestemte mykotoksiner, og det ser ud til at mængden af DNA eller RNA fra de enkelte Fusarium-arter i kornet giver et godt billede af koncentrationen af de forskellige toksiner i kornet. Projektet støttes af Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE). Det blev påbegyndt i 2003 og er ved at være afsluttet. Kontaktpersoner: Mogens Nicolaisen og Henriette Giese, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Selv-kannibalisme som en virulens faktor hos plantepatogene svampe I dette projekt, som støttes af Willum Kann Rasmussen Fonden, undersøges autofagi-processen i samspillet mellem Fusarium og byg. Autofagi er en essentiel proces hos eukaryote organismer, hvorved defekte organeller og proteiner bliver fjernet og næringsstofferne genbrugt. Hos patogene svampe udgør autofagi en ideel proces til at omfordele næringsstoffer under infektionsprocessen, inden de kan få fat i plantens næringsstoffer, og i planten til at fjerne cellulære nedbrydningsprodukter fra døende celler. Derfor kan autofagi spille en central rolle for svampens evne til infektion og plantens evne til at begrænse skaderne. Vi har fremstillet en Fusarium-mutant, der mangler autofagi-processen og vist, at den giver mindre infektion i forhold til den normale type. Projektet blev påbegyndt i 2007 og afsluttes i Kontaktperson: Henriette Giese, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. pdagelse af nye bioaktive stoffer i Fusarium Transformationsteknologi bliver brugt til at fremstille mutanter, der overudtrykker eller slukker for ekspressionen af gener der forudsiges at være involveret i toksinproduktion. Ved kemisk analyse af disse mutanter og den oprindelige Fusarium-stamme er det muligt at identificere og karakterisere stofferne. Et stof er på denne måde ved at blive karakteriseret og det vil blive undersøgt om det har toksiske effekter eller kan udnyttes biomedicinsk. Projektet finansieres af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion og gennemføres i perioden Kontaktpersoner: Henriette Giese, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. og John Nielsen, Institut for Grundvidenskab og Miljø, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Fusarium disease resistance-toxins and feed quality Vi er med i programmet Fusarium disease resistance-toxins and feed quality, hvor David Collinge er koordinator. I det projekt ser vi på hvordan kernefyldning og protein kvalitet i forskellige bygsorter påvirker syntesen af sekundære metabolitter. Vi laver deletionsmutanter i gener der regulerer N metabolismen og proteom-analyse sammen med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (kontaktperson Birte Svensson) for at se ændringer i proteiner under infektionsprocessen. Projektet finansieres af Fødevareministeriet, Plant Biotech Denmark og Det biovidenskabelige Fakultet og gennemføres i perioden Kontaktperson: David Collinge, Institut for Plantebiologi og, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 8

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener,

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige

Læs mere

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det

Læs mere

Sundt korn i et ændret miljø

Sundt korn i et ændret miljø Sundt korn i et ændret miljø Mange forskellige faktorer har indflydelse på, hvor hårdt kornplanter angribes af svampearter fra slægten Fusarium. Vi har undersøgt effekten af at dyrke byg ved lavt kvælstofniveau.

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Under fremstilling af genetisk modificerede planter indsættes som regel gener, som gør planteceller modstandsdygtige overfor et antibiotikum eller et ukrudtsmiddel.

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter Almindelig gåsemad - modelplante nr. 1 En lille enårig plante er blevet yndlingsobjekt for tusindvis af planteforskere verden over. Dens arvemasse er sekventeret, og de fleste af dens gener er identificeret.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Specifik mutation med nålestiksoperation

Specifik mutation med nålestiksoperation Specifik mutation med nålestiksoperation Mutanter af byg er vigtige i forskningen og benyttes også, når der forædles nye sorter til dyrkning. Hidtil har det kun været muligt at inducere mutationer tilfældige

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier

Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier Verdens fødevareproduktion ville revolutioneres, hvis man kunne overføre bælgplanters evne til symbiose med kvælstoffikserende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B: Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne

Læs mere

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar THOMAS RASMUSSEN Naturvidenskab og teknologi som makkerpar Et styrket samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og universiteter er en væsentlig faktor, når man skal vise, hvad basisviden kan bruges til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Titel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18

Titel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Bioteknologi A Ditte H.

Læs mere

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk

Læs mere

Fusarium på korn skader planter, husdyr og mennesker

Fusarium på korn skader planter, husdyr og mennesker Fusarium på korn skader planter, husdyr og mennesker Fusarium er blandt de vigtigste sygdomsfremkaldende svampe i kornmarkerne. Angreb kan medføre et uacceptabelt højt indhold af mykotoksiner i foder og

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Uden enzymer var der ikke liv på jorden

Uden enzymer var der ikke liv på jorden Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter Plantekongres 2012-10. januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc vkp@life.ku.dk http://www.ecogenomics.life.ku.dk/

Læs mere

Bakteriers immunsystem

Bakteriers immunsystem FORSKNING 25 Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien.

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B: Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi Mod Infektioner Foto Aktiveret Terapi PACT er et varemærke fra: Hahn Medical Systems Foto Aktiveret Terapi Foto Aktiveret Terapi har været uundværlig i moderne medicin siden 1990 erne, i behandlingen af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Aksfusarium i hvede Fusarium i hvede Pct. kerner med Fusarium 8 6 4 2 0 2 2,5 mm 2,5 2,75 mm 2,75 3 mm > 3 mm (Piorr, 1991) Aksfusarium

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere