Truede storsvam e' - en rødliste. Jan Vesterholt & Henning Knudsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Truede storsvam e' - en rødliste. Jan Vesterholt & Henning Knudsen"

Transkript

1 Jan Vesterholt & Henning Knudsen Truede storsvam e' - en rødliste a Udgivet af Foreningen til vampekundskabens Fremme i samarbejde med kov- og Naturstyreisen '

2 Fotodata Prægtig lørhat (Cortinari us cedre to ru ni). EJ: Moesgård kov, (JHP ). Foto Jen s H. Petersen. Priksvamp (Poronia p unctata ). Holl and, chou wen Foto.A. Elbo rne. Jægerspris Nordskov. Foto Jens H. Petersen. Koralpi gsvamp (Hericium coralloides). Krenk erup Havesko v, (JHP ). Foto Jens H. Petersen. afran gul Fedtporesvamp (Aurantiopo tus croce us). U...R.: Gru sien. Lake Riza, (JHP-142a.86 ). Foto Jens H. Peter sen. Egetunge (Buglossopo us qu ercinus). NEZ: Jæger sbo rg Dyrehave, (JHP-87.88). Foto Jen s H. Peter sen Løv-Tj æreporesvamp (lschnoderma resinosunit. Z: userup kov, Foto Jens H. Peter sen. kygge-kærmhat (Pluteus umbrosus). NEZ: t. Bøge skov, (JHP ). Foto Je ns H. Peter sen. Yellu gtende Læderpigsvamp (Phellodon melaleucus). WJ : Rind PIt., (JHP ). Foto Jens.H. Peter sen. Holwaya niucida. LFM: Frejlev kov, (JHP-I73.86). Foto Jens H. Peter sen. Rosa Fedtporesvamp (Aurantiopo n ts alboru bescens). NEZ: t. Bøgeskov, (JHP ). Foto Jen s H. Peter sen. taks rode kov. Foto Jan Yesterho lt. Gy lde n Koralsvamp (Ramaria largentii). NEJ : Buderu pholm kov, Rold, (JHP ). Foto Jens H. Peter sen. to rkeegen, Jæger spri s Nord skov. Foto Erik Raid. Fred erik shåb Pit. Foto Jan Yesterh olt. a tans Rørh at (Bo/el lis sata nost. EJ: Marselisborg kov, (JHP ). Foto Jens H. Peter sen. Kantet Ridd erh at (Trichd onia sejunctum). EJ: Moesgård kov, (JHP ). Foto Jen s H. Peter sen. Langes lørh at (Cortinarius /an gei ). EJ: Moesgård kov, (JY ). Foto Jan Yesterh olt. Honning-kørhat (Russula mel/ io/ens). EJ: Fløjstrup kov, (JHP-38.87). Fot o Jens H. Peter sen. tjernebæger (arcosphaeria coronaria). LFM: Møns Klint eskov, (JHP-38.83). Foto Jen s. H. Pet er sen. Ensfarvet Labyrintsvamp (Cerrena unicolor). NEJ: Læsø, Højsand et Foto Jen s H. Peter sen. Citrongul Ørebæge r (Otidea concinna). EJ: Vorsø, (TL-Vorsø-l 007 ). Foto Thom as Læssøe. Yiolbl å Fagerh at (Calocybe io nides). EJ: Hørh aven, Moesgård kov, (JY89-944). Foto Jan Yesterh olt. Grågrøn Parasolh at (Lepiota griseovirens). NEZ : Jægersborg Dyreh ave, Foto Er ik Raid. Håret tjern ebold (Ge astrum melanocephalum}. EJ: kj oldh øj kov, Brabrand, (JHP-90.84). Foto Jen s H. Peter sen. Gulhvid Bredblad (tropharia alb onitens). veri ge: Mpd., Talj e, Nybodane, Foto teen A. Elb orn e. t ødrørh,~t (Pulveroboietus /ignico/a ). NEZ: Jæger sborg Dyrehave, Foto Erik Raid. Klit ved Albæ k, ø st for Himmeri ge. Foto teen A. Elb orn e. Vinter-til kbovist (Tulastonia hrumale). NEZ : Melb y Overdrev, (A E- 1802). Foto teen A. Elborn e. Avneknippe-Brus khat (Marasmius cornclii). veri ge: Øland, Norr a Mossen, (A E-88,4-). Foto teen A. Elborne. kællet Kødpigsvamp (arcodo n imbricatus). veri ge: Mpd., Jul åsen, (JHP ). Fot o Jen s H. Petersen. Hvidl ig Fårep oresvamp (cutiget ovina). Norge: Ullsjøen, (JHP-92.84). Foto Jens H. Peter sen Overdrev på Runkenbj erg v. Egtved. Foto Jen s H. Peter sen Purpur-Køllesvamp (Clavaria zollinge ri). veri ge, Mpd., Granb odsåsen (JHP ). Foto Jens H. Petersen. Rødmende Yokshat (Hygrocybe ovina). NEJ : Bjer gby, Foto Erik Raid. Grøngul Rødbl ad (E ntclo ma in canuni), NEZ. Ganløse Ås, Foto Erik Raid. Rosabl adet Mælk ehat (Lactarius controversus). NEJ: Pælebakke Klit, (A E-0603). Foto teen A. Elborne. Nøkketunge (Mitru la paludosa). Finl and, PH : Parant ala, Foto teen A. Elb orne.

3 Forord vampene er en stor og vigtigt gruppe af organi smer. Det store artsantal i kombination med, at mange svampe kun er fremme en del af året, har betydet, at lister med sjældne, sårbare og truede arter - såkaldte rødli ster - fra en række lande først er fremkommet nu. Med den foreliggende rødli ste udgivet i samarbejde mellem Foreningen til vampekundskabens Fremme og kov- og Naturstyreisen er endnu en gruppe dan ske organismer blevet under søgt med hensyn til dere s øjeblikkelige status. Det betyder, at svampene bedre kan indg å i beslutninger om beskyttelse og pleje af naturområder. kov- og Naturstyreisen og svampeforeningen håber derfor, at heftet kan bidrage til bevarelsen af de vigtige svampevoksesteder, som er beskrevet her. Listen er udarbejdet af lektor Henning Knudsen, Botanisk Mu seum, Københavns Universitet, og cand. scient. Jan Yesterholt, medlem af "European Committee on the Proteetion of Fungi", med hjælp fra en række fag- og amatørm ykologer. ko v- og Naturstyreisen og Foreningen til vampekundskabens Fremme bringer forfatterne og dere s medd elere en tak for det store arbejd e, der er lagt i publikationen. København, juli 1990 ko v- og Naturs tyreisen Foreningen til vampekundskabens Fremme

4 Om rødlister Ideen med at lave lister over uddøde og truede organismer går tilbage til begyndelsen af I 960 'erne, hvor Den Internationale Naturbevarelsesunion, IUCN, "urvival ervic e Corn mision" udsendt e de første løsblade med oplysninger om udryddelsestruede arter s status. Man begyndte med blade for de mest truede pattedyr og fuglearter, der blev samlet i luc N's "Red data Book", opkaldt efter advarselsfarven rød. idenhen er der udkommet talrige lister, både regionale og verdensomspændende for pattedyr, krybdyr, padder og fugle og senere igen for højere planter og en lang række andre organismegrupper. Efter Nordisk Ministerr åds udgivelse af " Hotade djur och vaxter i Norden" i 1978 kom der også gang i rødliste-arbejdet i Danmark. Der er frem til nu lavet lister over karplant er, hvirveldyr og laver (likener) og for en hel del andre lavere planter og dyr, er de under udarbejdel se. Den første rødliste for svampe blev lavet i Baden-WUrttemberg (Winterhoff et al. 1978), og siden er der kommet lister fra flere delstater i Vesttyskland og for hele Ves ttyskland (Winterhoff 1984), for DDR (Benke rt 1982), Holland (A r nold s 1989a), Polen (Wojewoda & Lawr ynowicz 1986), Østrig (Krisai 1986), verige (Hallingback, under tryknin g), Norge (Høiland, upubl.) og Finland (Rassi & Valsanen 1987). Efter den europæiske mykologiske kongres i Oslo 1985 blev det besluttet at danne " European Committee on the Proteetion of Fungi", hvori der deltager en repræsentant fra hvert af de europæiske lande. Komit eens opgave er bl.a. at formidle udvekslingen af erfarin ger de enkelte lande imellem. Formål Denne rødliste skal opfylde flere formål. Nogle af disse er anført herund er: Den skal være en statusrapport over de danske svampes øjeblikkelige tilstand, så vidt vi kender til den. Den skal udpege biotoper, hvor svampe er truet. ærligt vigtigt er det at pege på biotoper, som ikke huser andre grupp er af truede organim ser, og som derfor har været overset i bevarin gsmæssig sammenhæng hidtil. Den skal rette opmærk somheden mod de faktorer, der udgør de største trusler mod svampene. Den skal udbrede forståelsen for, at et rigt og varieret svampeliv er en kvalitet ved naturen, der bør inddrages, når der skal planlægges og gennemføres frednin gssager. Den skal bruges i internationalt arbejde for at bevare svampene. Ved sammenligning med andre landes lister er det muligt at se, hvilke arter, der på internationalt plan er mest truet. Det vil derafogså fremgå hvilke habitater og arter, vi i internationalt perspektiv må påtage os et særligt stort ansva r for at værne om. Den skal inspirere til mere detaljerede undersøge lser med henblik på kon sek vensern e af en fortsat fremtidi g generel miljø forringelse, ligesom den gerne skulle inspirere personer med kend skab til svampe og med interesse for naturen til en indsats i retning af registrering af de rødlistede svampe og deres biotoper. Dette vil kunn e føre til en sikrere viden, om hvilken vej det går, og hvordan vi evt. kan undgå eller afbøde forringelserne. Hvorfor skal vi bevare svampene? Der er mange grunde til, at vi skal prøve på at bevare vores svampe flora så rig og varieret som muligt. Nogle af disse grunde er almene for alle organismegrupper, mens andre især gælder for svampene. Vi vil fremhæve følgende: I. vampene er et af de vigtigste led i nedbryderk æden. Ved deres virk somh ed omdanner de komplekst, levende og dødt organi sk stof til mindre og simple enheder, der igen kan indgå i opbygningen af nye planter og dyr. Hvis vi mister nogle af leddene i kæden kan det give uforud sigelige følger for udviklin gen af de biotop er, de forsvinder fra. 2. vampene er en meget stor og biologi sk meget varieret gruppe, som omfatt er arter af stor positiv og negativ betydnin g for samfundet. I fremti den vil der mere end nogensinde blive behov for at udforske og udnytte de ressourcer som findes i svampene, til brug for medicinalindustrien, biologisk bekæmpelse, fødevareproduktion ol. og som organismer i biologiske laboratorier. 3. vampene udgør en meget stor, form- og farverig gruppe organi smer og derigenn em et væsentligt æstetisk indslag i mange naturt yper. 4. piselige svampe er for mange menn esker en fremragende nærkontakt med en natur, der for flere og flere er blevet en teoretisk størrelse, hvor 2

5 selv de simpleste oplevelser og almindeligste organismer kun kendes fra fjernsynet. 5. Ved inddragelse af kvalitati ve aspekter - ikke blot en snæver nyttebetragtnin g - kan man argumenter e for, at vi bør bevare så mange organismer og økosys temer som overhovedet muligt. Dett e gælder f.eks. også for arter, der er små og uanselige, at kun en snæve r kreds af specialister er opmærksomme på deres eks istens. Truede svampe i andre lande De rødlister. der i de seneste år er kommet fra andre europæiske lande, har vist, at mange svampearter er i tilba gegan g eller er forsvundn e. Et eksempel på hvor omfa ttende og alvorlig situationen kan være, får man ved at studere den hollandske rødliste (Arnolds 1989a). Heri bemærker man, at Almindelig Kantarel (Ca natrellus cibarius), 9 af Holland s IOuillus-ertes (alle arter med undtagelse af Brungul Rørhat (.l li telis)) og samtlige 16 arter af neglehat (Hygrophorus) er anført som rødliste-arter! Blandt de arter, der ifølge Arnolds ( 1988 b) anses for at være uddøde, er Grønkødet lørhat (Cortinarius mal icoriu s) og Vellugtende neglehat (Hygrop ho rus agathosmust. Den hollandske liste bygger dels på en række selvs tændige undersøgelser af årsage rne til tilbagegangen, og dels summerer den det meste af den litteratur, der findes om emnet. lait inkluderes 944 arter, hvilk et betragtes som et minimumsantal. fordi udforskningen i Holland er mangelfuld for en række artsrige grupper. Af de 944 arter regnes IO % som forsv und ne, 19 % akut truede, 18 % stærkt truede, 25 % truede og 27 % som potentielt tru ede. tø rstede len af arte rne (75 %) hører til hatsvampene. som imidlertid også er den bed st kendt e og største gruppe, men forholdsmæssigt er det bugsvamp ene (gasteromyceterne), der er mest truede med halvdel en af de holland ske arter på listen. På slægtsniveau fandt hollænderne de mest truede art er blandt de mykorrhizadann end e arte r, hvor der i nogle slægter var mere end 85 % med på listen. 37 % af listens arter var gået distinkt tilbage i forho ld til perioden omkring % af de truede svampe var knyttet til skove (heraf 4 gange så mange i løvskov som i nåleskov ), mens svampe fra overdrev var den næsthøjeste gruppe med 17 % af arterne i påvist tilbagegang. Arsagerne til denn e udviklin g for svampefloraen i Holland vil blive refereret i de følgende afsnit. pecielle problemer ved registrering afsvampe Alle grupper af organismer har spec ielle problemer knytt et til deres registrering, men det er nok rimeligt at betegne de, der er knyttet til registreringen af svampene, som de værste. Det første generelle problem er, at der er mange flere arter end indenfor andre organ ismegrupper med undt agelse af insekterne. Det andet er, at der er tilsvarende få mykologer, både i form af fag my ko loge r og af amatørmyko loger, som driver deres hobb y på et sådant niveau, at det giver sig udslag i opbygning af herbarier og denned et tilskud til de "officielle" herbarier. Kun en meget lille gruppe amatørm ykologer arbejder så meget med deres hobb y, at de kan bidrage væse ntligt til vores viden om sjæ ldnere arters hyppighed og forekomst, og antallet af fagmyko loger i Danm ark er meget beskedent. Det betyder, at der for visse grupper af svampe kun find es ganske få (eller slet ingen) her i land et, som har studeret gruppen i større omfan g. Yde rligere problemer hænger samme n med svampenes natur. Deres liv foregår meget skjult, i form af et mycelium, der vokser i jorden eller i det organiske stof, de lever af. Kun når svampen laver sit frugtlegeme for at sprede sine sporer, kan den i praksis iagttages. Det medfører, at når vi snakker om hyppi gheder og forekom ster på specielle tidspunkter og i forskellige biotoper, mener vi frugtle gemernes forekom st. Vi er nødt til at antage, at antallet af frugtlegemer også er et udtryk for den enkelte arts hypp ighed, uden det nødvendigvis er sandt. Nogle arter kan være vidt udbredt i jorden, uden at de klim ati ske for hold er såda nne, at de også danner frugtlegeme r, eller de kan gøre det i klim atisk meget specielle år. For nemh eds skyld må vi antage, at der er et lineært forhold mellem de fru gtlegemer, vi registrerer, og forekom sten i form af mycelier i jorden. Ofte er det vanskeligt at påvise, om en svampeart er forsvundet fra en lokalitet, og endnu vanskeligere vil det være at registrere om givne bestande er blevet form indsket. Det store antal svampe og det lille antal mykologer gør, at kendskabet til mange arter er mangelfuldt, både med hensyn til arte ns variation, men også med hensyn til dens forekom st i naturen. Her spiller det en stor rolle for den langsomme udforskning af svampene, at der ikke har været gode, tilgængelige flor aer. Først i de seneste ti år er gode moderne flora er sat i produktion (flere er stadig undervejs), og har medført at vores viden nu i det 3

6 4 Mykorrhiza betyder svamperod og er et meget væsentligt fænomen inden for svampene. Det består af et samliv mellem en svamp og en plante, oftest et træ eller en busk. vampens hyfer omslutter de yderste rodspidser på træet og sender herigennem salte og vand til træet, mens træet på sin side sender sukkerstoffer til svampen. De fleste af de svampe, der laver mykorrhiza, er obligate mykorrhizadannere, dvs. de kan ikke leve uden deres vært. Tilsvarende er mange af planterne afhængige af svampene, selvom de måske nok kunne overleve uden, i hvert fald under gunstige omstændigheder. Den form for mykorrhiza, som laves af storsvampene, kaldes for ektomykorrhiza, og det er altid den, vi refererer til når der står mykorrhiza i teksten. De vigtigste danske skovtræer indgår alle i en mykorrhizasymbiose - dette gælder for bøg (Fagus), eg (Quercus), birk (Betu/a), lind (Tilia), avnbøg (Carpinus), hassel (Cory/us), el (A/nus), pil (a/ix), fyr (Pinus), gran (Picea) og ædelgran (Abies). Derimod danner ask (Fraxinus), elm (U/mus), løn (ahorn, navr) (Acer), hyld (ambucus), vrietorn (Rhamnus), kvalkved (Viburnum), benved (Euonymus), vedbend (Hedera), kristtorn (/lex) og tørst (Frangu/a) ikke mykorrhiza med svampene. I det mindste nogle træer og buske af rosen- og stenfrugtfamilien laver en form for mykorrhiza med arter af Rødblad (Entolotne) - dette er f.eks. tilfældet for æble (Ma/us), røn (orbus), slåen (Prunus spinosa), tjørn (Crataegus), dværgmispel (Cotoneaster) og rose (Rosa). På svampesiden er en række af vore største og mest iøjnefaldende slægter mykorrhizdannende: kørhat (Russu/a), Mælkehat (Lactarius), med enkelte undtagelser alle rørhatte (Bo /etus m.fl.), lørhat (Cortinarius), Ridderhat (Tricnoiome), Trævlhat (Inocybe), Fluesvamp (Amanita), limslør (Gomphidius), Netbladhat pp.(paxil/us), Knaphat (Naucoria), Klidhat (Rozites), Tåreblad (Hebe/oma) og neglehat (Hygrophorus), alle hørende til bladhattene. I andre svampegrupper er der færre mykorrhizadannere, men de findes dog også i bladløsgruppen hos Kantarel (Cantharel/us), sandsynligvis hos Koralsvamp (Ramaria), Køllekantarel (Gomphus), Kødpigsvamp (arcodon), Frynsesvamp (The/ephora), Fåreporesvamp (cutiger) m.fl.. Blandt bugsvampene dannes der mykorrhiza hos Bruskbold (cleroderma), Farvebold (Piso/ithus), kægtrøffel (Rhizopogon), Knoldtrøffel (Hymenogaster), limtrøffel (Me /anogaster), Løvtrøffe l (Arcangeliel/a) og Rodtrøffel (Hysterangium). Også hos sæksporesvampene findes enkelte repræsentanter for denne livsform: Trøffel (Tuber), Foldtrøffel (Hydnotrya), Kartoffeltrøffel (Choiromyces), Kratertrøffel (Pachyph/oeus), Ba/samia, Hjortetrøffel (E/aphomyces) og måske Foldhat (He/vel/a). Når man skal forstå svampenes rolie i økosystemerne, er det vigtigt at kende den tætte sammenhæng, der er mellem disse svampe og deres værtstræer. aprofyter er svampe, der ernærer sig af dødt organisk stof, f.eks. i jorden, på blade, dødt træ, gødning eller andet. De udgør den største gruppe af storsvampene. Parasitter er svampe, der lever på andre levende organismer. De udgør langt den mindste gruppe af de tre livsformer blandt storsvampene. I næringsrig jord er der et højt indhold af tilgængelige næringsstoffer, især kvælstof og fosfor. Det er oftest jorder med høj ph, dvs. de er basiske. Typiske næringsrige jorder kan være muldjord, lerjord og kalkjord, men kalkjord kan også, hvis den består af næsten ren kalk, have en så høj ph -værdi, at nogle af næringsstofferne bindes i jorden og bliver utilgængelige for svampene. I næringsfattig jord er der et lavt indhold af tilgængelige næringsstoffer. Det er oftest jorder med lav ph, dvs. de er sure. Typiske næringsfattige jorder er sandjord, tørvejord og humusrig jord i f.eks. gammel nåleskov, hvor nålenes indholdsstoffer efterhånden gør jorden sur.

7 mindste ofte rækker til en grov placering af svampene i et plantesam fund. Af væse ntlig betydn ing for denn e vide ns forøge lse er det, at farve florae r med mange farvebilleder i de seneste ti år er blevet langt billigere og derm ed mere udbredte end tidligere. Dett e har med ført en stærkt accellere ret vækst i vores viden. De mange gode billedfloraer og revisioner af vanske lige af vanske lige artsko m plekser har medført, at en lang række svampe er fundet som nye for landet inden for de senere år. Med få undtagelser ska l forklaringen på det søges i en intensiveret og mere målrettet indsam lingsaktivitet og altså ikke, at vores flora skulle være inde i en opgangsperiode. Undtagelser er dog f.eks. svampe på træ flis, stæ rkt gødskede jorder og andre mere kulturpåv irkede habitater. Den liste, vi kan præsentere, er derfor et foreløbi gt resultat, som frem komm er på trods af de skitserede problemer, men altså derfor også med muli gheden for større fej lvurde ringer end inden for så mange andre bedre kendte organismegrupper. Vi har i modsætning til nogle af vore nabolande haft specialister inden for svampegrupper, som generelt ellers er dårli gt dækket, og kan derfor sige at denn e liste er mere alsidig end andre svampelister, især fordi dæknin gen af barksvampenes store gruppe og bæger sva mpene er mere omfa tte nde end norm alt. For nogle slægters vedko mmende vil et bedre kendska b dog helt sikkert resultere i flere art er på Iisten. Det gæ lde r f. eks. for Mø rkhat (Psatliyrella ), Keg lehat (Conocyhc), Blækha t (Coprinusi, lørha t (Cortinarius) og Trævlhat (lnocy be}, der tilsamm en i Danm ark må formodes at omfatte op mod 500 arter. Når vi på trod s af usikkerheden ved registreringen af en lang række arter alligevel ønsker at publicere en foreløbig rødli ste nu, sky ldes det bl.a., at en lang række arter er i overhængende fare for at forsvinde fra Danmark, hvis der ikke bliver taget særligt hensyn til dem. Vores viden er omfattende nok til at erke nde dette. Med listen ønske r vi at henlede en større kred s opmærksomh ed på problemet, således at der kan trætl es foranstaltninger til at mod virke de faktorer, der fører til den forringede svampeflora. Registrerin gen er begrænset til at om fatte, hvad der går under betegnelsen "høje re svampe"; dvs. basicliesvamp ene (Basidiomyce tes) og sæks pore svampene (Ascomycetes). Basidiesvampene om fatter de fleste iøjnefaldende storsv ampe så som bladhatte, rørhatte, por esvampe. køllesvampe. pigsvamp e. støv bolde, barksvamp e mji. Undtaget fra registreringen i denne gruppe er rustsvamp ene (U redinales) og brand svamp ene (Us tilag inales). Asco myce terne er en meget stor gruppe sva mpe, som i de fleste tilfælde er så små, at de ikke umiddelb art fa nge r øje t i naturen. De er gene re lt så dårligt udforsket både i Danmark og andre steder, at de for store gruppers vedkommende prakti sk taget ikke indgår i vurderingerne. De største og mest iøjnefaldende inden for de forskelli ge grupper er dog med taget, hvis de falder ind i en af kategorierne. De store jordboende bæge rsvampe (orde nen Pez izales) er velundersøgte i Danmark og derfor medtaget i fuldt omfang. Lave re svampe (Mastigomycetiria, " vandsvarn pe") og slimsvampe er ikke inkluderet i listen. I listen har vi af mange grunde kun medtaget arter, altså ikke underarter. varieteter eller form er. De t medfører f.eks., at en art som Birke-pejlporesvamp ( t ll obliquus), der fore kommer på birk og bøg ikke medtages, fordi den er ret almindelig på birk, mens bøgeformen er meget sjæ lden, men altså arten som helhed er ikke sjæ lden. Den geografis ke afgrænsning af området spiller naturli gt en stor rolle for udvalget af arter. Listen omfa tter kun arter, der er sjæ ldne eller truede i alle eller næsten alle dele af Danmark. Hv is man anvendte en anden geografisk afgræn snin g, ville listen få et andet udseende, således ville f.eks. en rød liste for Bornholm blive anderledes end en for resten af landet, ligesom en nordi sk liste ville få en række arter til at forsvinde, som nu er på den danske liste. Når sådanne arter alligevel er medtaget, er det fordi et af vore overordnede form ål med at frede naturen er at opretholde en så stor art srigdom som muli gt, også af arter der er lokalt sjæ ldne men internationalt ikke truede. om det ses i Iisten, er det dog sådan, at ganske man ge arter er sammenfaldende for en rækk e europæ iske lister. Udvælgelse af listens arter Det er ikke noget tilfælde, at svampene hører til de si ds te kategorier af organi sm er, der er lavet rødlister for. Det hænger bl.a. samme n med den ræk ke probl em er, der er ved regi strerin gen af sva mpe. Alene af storsva mpe. som denn e liste behandler, findes der i Danm ark omkring 3000 arte r. Listen er ikke, som det er normalt for mere velkendte grupper organ ismer, fremkommet ved at gennemgå fore koms terne sys tema tisk - det ville være ønskeligt, men med så mange arter også uoverkomme ligt. Vi har derfor valgt at skyde genvej ved først at lave en liste over alle sjæ ldne dan ske 5

8 storsvampe ud fra den betragtning, at de kunne være potentielle kandidater til listen. Den fremkomne liste har vi så givet til kolleger og andre kendere af for skellige svampegrupper og bedt om dere s kommentarer, ligesom vi har prøvet at indhente oply sninger om forekomster fra mindre undersøgte dele af landet. Den herefter fremkomne bruttoliste har vi så sø gt at dokumentere ved at gennemgå tre hovedkilder til viden om sv ampe nes forekomst og hyppighed: 1. Litteraturangivelser. Langt den overvejende del af den litteratur, der er udgiv et om sv am pe i Danmark, er blevet genne mgået. Vigtigs t i denne forbindelse er publikationern e fra Foreningen til vampekundskabens Fremme, det vil sige Fri esia bind I-II ( ) og vampe (19 80 ff.). 2. Herbariebelæg. vampeherbari erne på Botanisk Mu seum i København (C ) og Landbohøjskolen på Frederiksberg (CP) har været gennemgået for bruttolistens arter og et mindre antal bestemmel ser af kritiske arter har været kontrolleret. 3. pecialister indenfor de enke lte grupper af svampe samt andre med stor erfaring i den dan ske svampeflor a har været konsulteret ved udvælgelsen af arter og ved disku ssionen af de enkelte arters status og dermed kategori i listen. (Ansvaret for kategori-placeringen er dog vores eget.) Til brug for placeringen i kategorier, er angvelser af lokaliteter, habiater mv. udarbejdet for alle de, arter, der ind gik i overvejelserne. Di sse data er bevaret med henblik på løbende ajourføring, og fortegnelsen kan gøre tilgængelig for eventuelle interesserede. Klassifikation af listens arter Rødli stearter opd ele s traditionelt i kategorier eft er hvor truede, de er. Der anvendes for tiden lidt forskellige kriterier i for skellige lande og for for skellige organismegrupper. IUCN definerede i 1978 følgende kategorier: Ex for "e xtinct", dv s. uddød E for "endangcred", dv s. truet - V for " vulnerable", dv s. sårbar. Det er de samme kategorier som bruges almindeligt i de forskellige landes rødlister. Imidlertid har der inden for svam pene ogs å udviklet en lidt anden definition af kategorierne af Winterhoff & Krieglsteiner (1984), senere fulgt bl.a. af Arnolds (1989a). Den deler lidt finere og bruger andre kategoribet egnelser: O for udd ød, I for akut truede arter, 2 for truede arter, 3 for sårbare arter og 4 for sjældne, potentielt truede arter. Andre anvender igen en lidt ændret skala i forhold til denne, bl.a. med en kategori som hedder 4 for hen syn skrævende (cared emanding). Vi harher besluttet at følge den internationale praksi s, del s fordi den anv endes indenfor andre organismegrupper, og dels fordi det forekommer os, at en skelne n mellem akut truet og truet ofte kan være for van skelig at anvende i praksis. Vi bruger derfor følgende skala: Ex : Uddø de arte r, hvilket vil s ige at arten trods eftersøgning på den s kendte voksesteder ikke har været set i Danmark i en læn gere årrække. Hvor lan g årrækken skal være vek sler lidt fra liste til liste. Vi har her valgt, at gø re den relativt kort for nogle arte r, fordi vi men er, at de ville være blevet fundet indenfor det opgi vn e tid srum, hvis de var her. Vi har anført, hvornår de sids t er registreret i Danmark. Kategorien deles oft e op i "me d sikkerhed udd øde" og "muligv is udd øde ", hvilket vi ikke har skønnet praktisk. I mange svam pe rødlister bet egnes denn e kategori som " O". E: Truede arter er de art er, som er i fare for at udd ø indenfor en nær fremtid, såfremt de negative faktorer, der for tiden påvirk er dem, fort sat får lov til at virk e. Det er typisk art er, der udelukkende er knyttet til en sjælden biotop, eller arter, der er i stærk tilbagegang. I mange svamperødlister betegnes denne kat egori som " I" (akut tru ede) og "2". V: år bare arter er de (sjældne ell er meget sjæ ldne ) art er, som kan forventes at blive akut truet inden for en nær fremtid, såf remt de negative faktorer, der for tiden påvirker dem, fort sat får lov til at virke. Det er typi sk arter, der fortrinsvi s findes på sjældne biotoper, eller art er, der er i påvi selig tilbagegang. I mange svamperødlister betegnes denne kategori som " 3". R: jældne, potentielt truede arter er arter, som ikke synes at være knyttet til biotoper i tilbagegang, og som ikke sy nes at have været i påviselig tilbagegang. Det er typi sk arte r, som forekommer på stabile biotoper, men som på grund af deres sjældenhed altid vil være i fare for at for svinde, hvis forholdene ændrer sig negativt. Ved inddelingen af de dan ske svam pe i ovenståe nde kategorier har det været nødvendigt at foretage en individuel vurdering for hver enkelt art. Et mekanisk princip om at så og så få fund af en art ville berettige til en placering i en be stemt kategori ville af mange grunde give et forkert billede. Ved vurderingen har vi bl.a. taget hensyn til følgende forhold: Om arten er iøjnefaldende eller uan selig. Hvis den ser "s pændende" ud (som f.ek s. stjerneboldene ) vil den oft ere blive samlet af almindelige sam- 6

9 Priksvamp (Poronia punctala ) var tidligere vidt udbredt og alminde lig i Danmark men har ikke været set siden I landene omkring os har den været udsat for en lignende tilbagegang. lere eller, end hvis den ser "alm indelig" ud. Om den kan erke ndes som spæ nde nde allerede i felten, eller om clet kræver et mik roskop, før ma n kan se hv ad det er. Om den kan find es af alle, eller det kræver at man specifikt leder efte r den (som f.ek s. med trøfler og sny lte nde bæ vresvampe, der ikk e dann er synlige frug tlegeme r). Om den er foreko mme r på ofte besøgte biotoper (f.eks. hvor der også findes man ge spisesvampe), eller den hører hjemme i krat eller sum pe. Om den find es på en biotop, som er almindelig og udbredt eller på stede r, som er area lmæssigt beskedne etc. Om arte n hører hjemme i en egn af land et so m er dårl igt und er søgt, e ller om den find es i et velunder søgt område. Om den for ekommer i høj sæson en, e ller om den f.ek s. vo kse r om for året eller vintere n, hvor færre må formo des at led e efter den. Bemærkninger til kategorierne Det er van skeligt at op stille præcise kriterier for, hvornår en sv am p kan erklæres for udd ød i et område. Det mest håndfaste er at fastsætt e et beste mt anta l år, hvor svampe n ikk e har væ ret set, som kriteriet, og fors ke llige lister har bru gt forske llige års ta l, f.ek s (Arnolds 1989a). At dette ikke nødvendigvis betyder, at art en er for svundet fremgår bl.a. for ø rgeha ts (Melanomphalia nigrescens) ved komme nde. Den blev beskreve t fra Danmar k, hvor den blev funde t nogle stede r ved Køge og på Mø n fra men blev så ikke set igen (he ller ikke and re stede r i verde n) før end i Her du kkede den op i Eng land, og året efter blev de n iagtt aget både på en lok alit et i Thy og i ve rige. Ande rledes forholder det sig f.ek s. med afrangul Fedtporesvamp (Aurantioporus croce us), der ikke har væ ret set i Danm ark side n Den findes kun på meget gamle ege, og såda nne lok aliteter hører til blandt de bed st besøgte af sv am pefolk, og den har derfor næppe und gået opmæ rksomhede n. Da der er langt til de nærmeste lokaliteter i ve rige, hvor den iøvri gt også er i tilbagega ng, er det mest sandsy nligt, at den er tabt for os. Blandt for svundne arte r er det bed st dokumenterede ekse m pel Prik svampen (Poronia puncrata ), der vokser på hestegødning. Den er kendt fra omkring O lokaliteter spredt rundt i landet op til 1964, hvor den sids t blev set. Da den samtid ig er forsv undet eller i stærk tilb agegan g fra en række af vore nab ol ande, må også den anses for at væ re tabt. På ca. samme tidspunkt forsvandt iøv rigt en ande n ve ldokume nte ret art: Kru sblad (Plicatura crispa), der vok ser på pinde og stam me r af løvtræ. Den må formodes at have nogle andre, endn u ukendte kra v til milj øet, so m åbe nba rt ikke læn gere opfyld es i Danm ark. De typi ske ekse mpler på trued e arte r forekommer i de tilfæld e, hvor art er er spec ifikt knyttet til habitater, der også er truede. De suden omfatter den de art er, hv or man kan dokumentere en tilbagegang, også se lvom årsagen til tilbagegan gen ikke er klar. For de n danske listes vedko mme nde er det kun få arter, der er medt aget på grund af do- 7

10 Kortet viser, at Priksvamp (Poronia pun ctata ) tidligere var udbredt i hele landet. Den er ikke fundet i Danmark siden kum enteret tilbagegang. Det skyldes at ældre oplysninger om arternes forekomst ofte er for sparsomme eller unøjagtige til at kunne bruges ved en så dan dokumantation, som det f.eks. har været gjort i Holl and. Det er i mange tilfælde van skeligt at afg øre, om sjældne arter, der ikke synes bundet til truede habitater, hører hjemme på en rødli ste. For mange art er har vi kun gan ske overfladisk viden om deres økolog i. Det kan ofte væ re svæ rt at afg øre, om en art, der finde s på en tilsyneladende meget udbredt habitatstype, måske i virke lighede n er und erlagt nogle meget specifikke krav, der kun opfyld es meget lokalt, og uden at man iøvrigt ud fra den om givende vegetation kan se nogen for skel. Af samme grund kan det være vanske ligt at give anv isninge r på, hvordan sådanne art er kan besk yttes. Ved at henlede opm ærk somheden på dem, er det dog vort håb, at vi kan opn å et større kendskab til der es udbredelse og må ske derved også deres krav til miljøet. pecielt bevaringsværdige svampesamfund Danmark hører plantegeo grafisk hjemme i den den nemorale zone, som er karakteri seret ved, at det naturlige planted ækk e er løvskov med bøg og eg som dominerende art er og med avnbøg (Carp i nus), lind (Tilia), elm ( Ulm us), hassel (CorY/I1s) og ask (Frasinus) som andre vigtige løvtr æer. Vi ligger i bøgens kern eområde i Nordves teuropa, og de østda nske bøge opn år størrelse r og aldre som ikke overgås andre steder. Disse bøge er væ rter for en lan g række træboende sv am pe og har samliv med en lang rækk e mykorrhizadannende svampe. Den dertil kn yttede svampe flora hører til noget af det mest værdifulde og bevarelsesværdige ved den dan ske svampe flora set i et internationalt perspektiv. Vore egeskove opnår også imponer ende stø rre lser og har og så en interessant svampeflora, men dels er den mindre art sri g, og dels er den mere udbredt, fordi egen bedre tåler et kold ere og mere tørt klima end bøgen. Næst efter bøgesko vene hører vore klitt er til de mest interessante biotoper for svampe internationalt set. Danmark s kystlinie er over en lang strækning forsynet med både hvid e og grå klitt er, der hu ser en interessant og sæ rpræge t sva mpe flora, som oft e er så tilp asset til livet i klitt ern e, at de ikke findes andre stede r. ammenlign et med andre lande er di sse to plantesamfund sæ rligt velrepræsenterede i Danmark. På denne baggrund kan man sige, at vi internationalt har en særlig forpligtelse til at bevare de organismer, der trive s godt sådanne steder. I næste række følger en række plantesamfund på næringsrig bund, hvor vi er godt repræsenteret med mange arter. Det gælder askemoser, elle sumpe, eutrofe pilemoser og krat på muld- eller kalkbund. Et andet plantesamfund, hvor vi er velforsynet i forhold til størs teparte n af de om giv ende land e, er hederne. elvom de er specifikke, har de ikke større interesse i svampesammenhæ nge. fordi der er gan ske få storsvampe kn yttet til en god hede. Egekrat på næ ring sfattig bund er også typisk for Nordvesteuropa, og igangværende und er søgelser tyder på, at de huser en række spec ifikke art er, som også bør væ rnes, bl. a. i lyset af den stæ rke tilbagegang i Holland for denn e biotop. For en række andre biotopers vedkomme nde gælder det, at vi har fine ekse mpler på dem i Danmark, men at de også kan findes lige så fine eller bedre i andre lande. Derfor er der naturligvis stadig god mening i også at opretholde dis se biotoper og dere s svampe, men skal der prioriteres må de høre hjemme i and en række. 8

11 De danske bøgeb estand e er blandt de fineste i verde n, og her når bøgen d ime nsio ne r, der muliggør tilstede væ relsen af en række meget smukke og sjæ ldne arter. In Denmark the beech es often reach dim ension s whic h allow the presence of a number of very beautiful and rare spec ies. Koralpigsvamp (Hericium coral1oides) er der stadig muli ghed for at opleve, selv om antallet af gamle bøgetræer er faldende. Hericium coralloides may still surpise nature-lovers, although the number of old beech trees is decreasing. 9

12 Trusler og plejeforanstaltninger Trusler 1. Ma nglende kontinuitet Kontinuitet er et for ho ldsvis nyt begreb indenfor bevarelse af art er. Det var lavforskere, so m opda gede, at to ældre skove, som umiddelbart vegetationsmæssigt så ens ud, kunne indeh old e et vidt forskelligt antal laver. Forskellen sky ldtes, at de n ene skov havde været hugget ned og derefter var vokset op igen, så træern e havde sam me alde r som i den and en, men s den ande n med det store art santal aldrig havde væ ret hu gget ned - altså var urskov. Tilsvarende undersøgelser har ikke været lavet for svampe, men alt peger på, at ko ntin uitet fors tået på den måde at der til sta dig hed gennem man ge ge ne ra tio ne r har væ re t pa ssende subs trate r og væ rts organisme r til stede, har den stø rs te bet yd nin g for en lang række sva m pe. vampe spreder sig ved hjælp af mikroskopiske sporer, som uden problemer ka n flyve vidt omkring. På grund af sva m pe nes kolossale spore produktion, der for en almindeli g cham pignons vedko mme nde tælles i milliarder, er det derfor almindeli gt antage t, at svampene let kan sprede sig til de su bstra ter, de har br ug for. Dette er baggrunden for strategien med den sto re sporeproduktion: at komme vidt omk ring og håb e på at ramme passivt - et nyt substrat eller en ny symbiont. Denn e mekanism e sy nes også at funge re go dt i kont inuert e plant esam fun d, hvor der ikke er alt for langt fra afsenderen af sporen til det gu nstige landin gsst ed, altså f.e ks. fra et råddent træ ti l det næste. Probl em et er, at de fleste svampe er heterothalliske, hvilket vil sige, at de har to gene tisk for skelli ge køn, se lv om de ikke er morfologisk forskellige. For sådan ne sva mpe er de t nødvendigt ikke ba re at en spo re når frem til et passende substrat, men at to når frem. De ska l endv ide re væ re af for sk ellig parringst yp e, og de m å ikk e fa lde læn ger e fra hin and en, end at den oplags næ ring, so m den enke lte spore medbringer, ræ kker til at lave en hyfe, der er lang nok til at nå hen til de n ande n hyfe. Før st he refter ka n der ske sammensme ltning og ska be lsen af et nyt sva mpemycelium blive mulig. Vi antager, at dette fæ nome n har en meget væ sentlig bet ydning for tilbagegan gen af en række svampe, som får længere og læn gere mellem deres subs tra ter/b iotoper, hvad ente n det er et ga mme lt træ eller en hård morbund. Når der bliver længere mellem de gamle træer, og når bestandene af ga m le træer forsv inde r, vil sa ndsy nligheden for at en sv am p, der vokser på et sådant træ, når at se nde sine spo rer til det næste modt agertræ, måske flere kilomete r væk, være lill e. Rammer den ik ke et passende træ inden for den periode, hvor den selv sætter sine frugt legemer, vil der blive endnu større afstand mellem myceli erne, og dermed er tilbagegange n begyndt. Det er det sa mme " korr idor-fænomen", so m virker blandt pad der og krybdyr og andre mindre mobile dyr og pla nter. Hvis ikke der er le ven de hegn eller lignen de mellem en række småbiotoper vil de blive afskåret fra hin anden og popul ati on erne isolered e med stø rre cha nce r for at udd ø, end hvis der er mul igh ed for udveksling me llem dem. Ga nske vist ka n svampesporerne flyve og dermed let sprede sig, men de flyver passivt og kan ikke som f.eks. fugle og insekter flyve målrettet hen til et passende træ. Hvis de lander et uegnet sted, går de til grunde. Kontinuitet er svær at opre tho lde i rati on el skovdrift, hvor hele pa rce ller fjernes i stedet for den mere nænsomme plukhugst. En aldrende bøgebestand vil have meget lettere ved at modtage de relevant e svampes porer, hvis en tilstr ækkeli gt gamme l bøgeb estand er inden for kort ere afstand. Det er klar t, at dette især er et probl em i ga m le bevoks ninger, idet de r som regel alti d vil væ re yngre bevoksn inger nok til at sikre fortsætte lsen af de arter, so m er kny tte t til de m. Problem et me d de ældre ald er skl asser er, at det netop er til dem de fleste, de mest iøjn efald ende og naturligvis også de sjæ ldnes te af disse sy mb ionter er kny tte t. For svampe på gamle træstammer, vil det ofte være sådan, at der i bevoksningerne efterlades en enke lt ga mme l sta mme hist og her, ente n fordi den er så rådd en, at den ikke enga ng kan bru ges til pejsebrænde, eller fordi den ligger på et util gæn geli gt ste d. O fte vil så da nne enke lts ta mmer være for langt fra hinanden, til at man kan regne med, at en overførsel af sporer vil finde ste d. Det nytter derfor ikke at fremhæve, at der i fre mtide n vil ko mme "nye" gamle stammer, som kan væ re væ rt for disse svampe. Hvis de arter, der vo kse r på dem, er forsv unde t i mell emtiden, vil de få meget svært ved at genetab lere sig. Det er en tendens, der forstærkes, fordi situatione n i vore nabolande, hvor- 10

13 fra en eventuel ny indvandring skal ske, er den samme. Kontinuitetsfaktoren er nemmest at få øje på for sv ampe. der er kn yttet til så iøjn efald ende substrate r/s ymbionte r som gam le træer, men der er grund til at tro, at den ogs å virker for en lang række svam pe knyttet til andre, mindre kendte men lige så veldefinered e biotoper - og det er måsk e er den vigtigste faktor for fastholdeben af en varieret svampeflora. Frii s Møller ( 1988) har opgjort natursk ovsarealet i statens skove til kn apt 20 km 2 ( 1826 ha) fordelt på 425 lokalitet er eller i snit 4 ha pr. lokalitet. Halvdelen af dette ar eal e r be vok set med bøg. Man ge små lok alit et er kan i øjeblikke t kan tjen e som bolig for fugle, insekt er og sv am pe og dermed opetholde bestande af disse, men de er så isolerede fra nye opk ommende gene ratione r af træer, at de ikke kan "ove rføre" deres organismer til disse og ikk e vil overleve som naturskov. Det vil indenfor en korter e årræ kke bet yd e e n yde rlige re ind skrænkning i anta llet af di sse org anisme r. Den samme tenden s ses i beregninger ove r de danske bøgebestandes alder sfordeling af Refn ( 198 0), som påvi ser en udpræget manglende kontinuitet. Knapt hal vdelen af bøgene er ove r 80 år og dermed hugstmodne, og hvi s de hugges - og der er ikke grund til at tro andet - efterlade r det et meget alvorligt kontinuitet sproblem for de svam pe, der er kn yttet til ældre bøge. Det v il ramme e n lang række af vore største og smukkeste svampe. Foruden de små sty kker natursko v. som vil forsvinde indenfor for nogl e gen erationer, find es der en række naturskove. som har en størrelse, der gø r at de måske og så på læn gere sigt vil kunne opretholde be stande af de organism er, der er kn ytt et til en gammel naturskov. Det e r vi gti gt for naturskovsorganismernes fort satt e tilst edeværelse her i landet, at så danne skove snares t muligt bli ver udpeget, og at retningslinier for der es snæv re drift mellem økonom iske hensyn og naturhensyn udform es. 2. Luftforurening. Luftens indhold af især kvælstofforbindelser (NO x, NH J og svov ldioxid (02) er på afgørende vis ved at ændre liv sbetingelserne for flere grupper af organismer. Den har bl.a. ført til en række lavers tilbagegang eller for svinden fra Danmark og adskillige andre lande. En varieret kvistflora af laver er stort se t for svundet fra hele landet, og som eksempel er Tue-Kvistlav (Cetraria sepincola), der stad ig var alm inde lig for få årt ier side n, sandsy nlig vis uddød herhjemme nu (A ls trup & øchting 1988, øchting 1989 & øchting & Christe nse n 1989). La ver er svampe, der le ver i sy m b iose med alger. De får al deres næring tilført gennem luften, og de er derfor særligt så rbare overfor forureningen. Me n nyere und er søgelser - især fra Holland vise r, at også andre sv am peg ruppe r er så rbare. Luftforureningen an se s for at være års agen til omfatte nde negati ve for andringer for sv am pe floraen i sa nde de nåleskove og ege krat, hed er og næringsfattige overdrev og sandm arke r. Den har blandt andet med ført, at to skov ty pe r. som hører til blandt dem, der har det rigeste flor af mykorrhizas vampe, nu næsten er for svundet i Holland: De sande de fyrr eskove med et bunddække af ren sdyrlaver (Clado nia spp.) og de næringsfattige egekrat/s kove. Forureningen indebærer dels e t fald i jordens pl-i-værdi, dels en kvæl stof-eutrofiering. Gen erelt anser man di sse to forhold for at ud gør e den stø rs te tru ssel m od m ykorrhizasvampen e og at være årsage n til dere s dokumenterede tilbagegang (Meyer 1984, Arno lds 1985, 1988a, Termorshuize n & c haffers 1987). Et norsk ek speriment, hvor jordbunden i nogl e beplantninger af rødgran (Picea abi es) kunsti gt blev tilsat "syreregn" (vand tilsat H 202, ph=2,5) ge nne m en årræ kke, viste ret store ændringer i svam pefloraens sammensætning (Brandrud 1987). Den mest iøjn efaldende ændring var, at antallet af fru gtl egemer steg betragteligt, men stign inge n faldt næsten udelukkende på gan ske få arter som f.ek s. Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus ), Plantage- l ørh at (Cortinarius biformis) og Gulbladet lørhat (C icroceus). amtidig gik andre art er tilbage eller for svandt. Da den indu stri elle forurening må formodes at hav e hov edansvaret for for suringen, er det naturligt, at man kan registrere en særligt alvorlig effekt omkring de størs te indu striområd er. I Holland har fald et i jorden s pl-i-værdi været bet ydeligt, især i den sy d lige, tæt industrialiserede del af landet. Det er også her, man kan se den kraftigste tilbagegang blandt mykorrhiza-dannende sv ampe, men tilbagegangen omfatter også art er, der trives udmærket ved lave pl-i-værdier. Derfor konkluderer Arnolds ( 1988a), at det ikk e er forsuringen alene, der er den store tru ssel mod sv ampe ne, se lv om visse kalkelsk ende art er kan være bukket under for den. II

14 afrangul Fedtporesvamp (Aurantiopo rus croceus) vokse r kun på meget gam le ege. Den blev sidste gan g set i Danm ark i Aurantiopo rus croceus is restri cted to very old trunks of oak. It has not been record ed in Denmark since Egetunge (Buglossopo rus qu ercinus) er en ud af flere store poresvampe på gamle træer som er ved at forsv inde. Buglossoporu s quercinu s is one of a number of large pol ypores on old trees, which is decreasin g from Denmark. 12

15 Løv-Tj ær ep oresvamp (Ischnoderma resinosum) vo kse r kun på meget ga mle bøgestammer. Den findes kun på en dansk lokalitet. Ischn oderma resin osl/m is restricted to trunks of very old beeches. It is only kn own fr om one Danish localit y. Bør stehåret kærmhat (Pluteus umbrosus) findes i næringsrige skove på gamle, delvis nedbrudte stammer af bøg, ask og poppel. Pluteus umb rosus is found on old, partly decayed trunks of beech, ashes and popl ar s in forests on rich so il. 13

16 Vellugtende Læderpigsvamp (P hellodon meta/ el/ cl/ s). der stadig er forholdsvis almindelig i Danmark, tilhører en gruppe af svampe, der generelt er i tilbagegang. - Effekten af forsuringen er størst de steder, hvor jorden er mager og kalkfattig. I Danmark findes sådanne lokaliteter især i nordlige og vestlige dele Jylland. I Danmark er jorden generelt federe og mere kalkholdig end i Holl and, og det gør den mere modstand sdygtig. Tillige er forekom sten af stærkt forurenende industri og industrikoncentrationer væsentligt mindre end den f.eks. er i et bælte 500 km syd for den danske grænse. Det er derfor også usand synli gt, at forsuringen i sig se lv skulle være en alvorlig trussel mod svampene i Danmark - i hvert fald på kortere sigt. I Holland anses kvælstofeutrofieringen for at være en større trussel end fors uringen. Det har længe været kendt, at kvælstofforbindelser - især nitrat - påvirker livsbetingelserne for de rnykorrhiza-dannende svampe. Arnolds ( 1988a) formoder, at dette er årsagen til den i Holland observerede, drastiske tilbagegang for mykorrhiza-svampe som f.eks. arter af Kødpigsvamp (arcodon spp.), Korkpi gsvamp (Phe llodo n spp.), Læderpi gsvamp (Hy dnellum spp.) og Kantarel (Cantharellus spp.), Ridderhat (Trichdoma spp.) og lørhat (Corrinarius spp.). Han angiver, at der i Holland gennemsnitligt er et nedfald på 48 kg. kvælstof pr. hektar pr. år, men den lokale variation er ret, stor og visse steder i skove overs tiger den endda kg nitrat pr. hektar pr. år. Effekten er størst på en række sur- og magerbundssamfund, som ved gødskningen gennem luften tilføres næringsstoffer, der giver mere konkurrencestærke organismer overtaget til fordel for de oprindeli gt hjemm eh ørend e på biotopen. Den medfølgende, øgede vækst af græsse r og urter kan virke hæmm end e på sva mpevæ ksten (Arno lds 1988a, Barkman 1976). Den forvæ rrede situa tion for mykorrhizasvampene kan endvidere ses i nær sammenhæng med sundhedstilstanden hos de træer, de lever i samliv med. Ligthart ( 1984) har påvist, at dannelsen af mykorrhiza er signifikant ringere i beskadigede fyrreskove end i sunde. I Holland (taatsbos beheer 1985), i Tjekkoslovakiet (FelIner 1983) og i Bayern (Liss, Blasehke & chutt 1984) har man konstateret, at mængden af mykorrhi zasvamp e er blevet væse ntligt mindre i skove, hvor træern es sundhedstilstand også er blevet forvæ rret. I Giant Mountai ns i Tjekk oslovakiet lykk edes så ledes kun Felln er at genfinde 20% af de mykorrhi zasvampearter, der år tidli gere havde været fundet samme sted. Man har endnu ikke fuldt ud afklaret, hvorledes årsagssammenhæ ngen er, og vil vi her undlade at komme nærm ere ind på de teorier, der findes vedrørende denne. 14

17 venske undersøgelser (Falkengren-Grerup et al. 1987) har vist, at de skånske jorders basemætning er faldet til det halve siden 1950, og at ph er faldet med 0,5- I. ådanne ændringer vil gradvist vil result ere i en ændring af svampefloraen. Vi kender ikke til tilsvarende dan ske undersøgelser, men i Danmark er nedfaldet af kvælstof og svov l ca. det samme som i kåne. Derfor er det forud sigeligt, at det også vil påvirke den danske svampeflora. Det skal dog fremhæves at mange af de danske skove, især i de sydøstlige egne står på mere næringsrig bund end de skånske, og dermed også har større bufferkap acitet. Det er de jordboend e pigsvampe og poresvampe af Frynsesvampfamili en (The lephoraceae), der generelt anses for at være de bedste indikator-arter blandt sva mpene for kva liteten af nåleskove på mager bund. De er i stærk tilbagegang de steder, hvor man har stor luftforurening. I Danm ark peger nogle foreløbige tal på (M.Christensen, upubl. ) tilbagegang for disse svampe. Vi kan ikke bevise, at de er fur svundet. men for adskillige at arternes vedkommende har vi ikke set frugtlegemer siden siden midten af 1970-erne. Dette kan muligvis tages som et tegn på, at nogle af arterne allerede er ved at uddø her i landet. 3. Rationelt skovbrug. Ration elt skovbrug er en samlebetegnelse for en række måder at drive skovbrug på, hvor formålet er for færrest mulige penge at opnå det bedst mulige udbytt e. Det opnås ved brugen af monokulturer, renafdrifter, brug af store maskiner også uden for skovveje ne, sprøjtning med herbicider og pesticider og evt. gødsknin g. Gamle stammer opskæres, skovbunden opryddes ved sa lg af sa nke brænde. fugtig ere partier drænes, askemoser ryddes og tilplant es med graner, bøgeparc eller udskiftes med gran eller ahorn (der villigt selvsår sig), og fremm ede provenienser indplant es. Bøgen har vanskeligt ved at forynge sig på den hårde morbund, og i et forsøg på at på at hjælpe de unge bøgekimplanter på vej forsøges ofte aktive indgreb - kaldet selvfory ngelse. En særligt effektiv og hensynsløs måde at prakti sere dette på sker ved harvning af skovbunden. Der foreligger ingen undersøgelser af effekten af harvning, men de svampe, der findes på de bedste lokaliteter, er højt specialiserede, og det synes indlysende, at de ikke vil kunn e overleve denn e radik ale ændring af jordbunden. Det er sandsy nligt, at både træernes fine rodnet og svampens mycelie bliver ødelagt, så de forsvinder øje blikkeligt. Til svarende søge r man også genn em udstrøning af kvas at ændre den hårde morbund, så man opn år vindbesk yttel se og derm ed bedre væsktbetingelser for bøgekimplanterne. Den samlede effek t er bl.a. en ensretning af skovenes sammensætning, som igen medfører en ensretning og indsnævring af de tilstedeværende orga nismer - hvad enten det er planter, insekt er, fugle eller svampe - og et langt mere monotont og derfor kedeligere skovbillede. 4. Udsk iftn ing af oprindeligt hj em meh ørende træarter. kovdyrkning er en langsommelig proces, og forrentn ingen af de investerede penge er lav. For at optimere forrentnin gen kan man dyrke træer, som vokse r hurti gere giver et hurti gere udbytte. Det gælder f.eks. for gran, der med fordel fældes som 60-årig, men s bøg helst skal være 80- I 00 og eg omkring 120 år. Ligeledes bliver arealer udlagt til pyntegrønt og juletræer. Det har medført, at en stor del af bøgearealet er skiftet ud med gran, og fortsat bliver det med en hastighed af ca. 1/2 % om året (Refn 1980). Det medfører naturli gvis, at de svampe, der er knyttet til bøg, bliver sjæ ldnere, mens de, der er knyttet til gran, bli ver mere hyppige. Bøgen er hjemmehørende og har en meget artsrig flora knyttet til sig. Granen er indført for at par århundreder siden, og har slet ikke den flora knyttet til sig, som f.eks. den boreale nåleskov har, og på grund af den korte omdriftalder vil den næppe heller få det. En ande n bekla geli g udskiftning se t med svampeøjne er bøg med ahorn. Den blev tidligere betragtet som et ukrudt i bøgeb evok sninger. men er nu accepteret og vil, når først den er etableret, nemt kunne udkonkurrere bøgen med sin hurtige vækst og effektive vindspredning af frøene. Ahorn laver ikke mykorrhi za, og der er kun få svampe der er specifikt tilpasset til at vokse på den. 5. Gødskning mv. Med det formål at rationalisere og optimere ressourcerne er mange landm ænd begyndt at gødske både enge og overdr ev for at få en større produktion af græs. Arnold s (1985 & 1989b) har påvist, at kunstgødning medfører store ændringer i planteog svampeflorae n. Mosdækket forsvind er næsten helt, mens almindelig rajgræs (Loliu m perenne) bliver dominerende. Antallet af jordboende svam- 15

Svampesamfund. fig. 132

Svampesamfund. fig. 132 Svampesamfund fig. 132 I naturen forekommer svampearter ofte i svampesamfund. Sammensætningen af et svampesamfund er primært bestemt af klimaet, jordbundsforholdene, de tilstedeværende højere planter samt

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse Kolofon: Titel: Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge Forfatter:Jens Reddersen (Nationalpark Mols Bjerge) & Jens Henrik Petersen (MycoKey). Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen P o l it ik f o r k v a l it e t i u n d e r v is n in g e n Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtaget af Hovedbestyrelsen 9/5-2015 Indholdsfortegnelse 2 Politik for kvalitet

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 - Status og forvaltning Natur- og Plankontoret, oktober 2002 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Afrodites øje . E. " & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O " % O O - . " .

Afrodites øje . E.  & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O  % O O - .  . Vocal Pano 1 & O \ \ I 2 & O \ \ Afrodtes ø ar r en bldt Tekst Musk: Pet Spes kjær % O \ \ ja nu knt sne Lang væn ge 4 & O 5 6 & O børn med rø de kn d skøj t rundt Kob b dam so n står lavt Pet % O 7 te

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT

FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT FORÆLDREINDDRAGELSE I DAGTILBUD (VIDA+) PETER BERLINER & DORTE KOUSHOLT SMÅ BØ RNS INSTITUTIO NS- OG HVERDAGSLIV BAGGRUND VIDA+ retter sig mod at uddanne ledere og pæ dagoger til a t medinddrage foræ ldre

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Dansk Selskab for Boligret 26. februar 2013 p TATI RÆ SEN ON Dias 2 Dansk Se lska b for Bolig re t Generelt om kontrakter med lang løbetid Problem:

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014)

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014) Fre Florasange for blandet kor Musk: Morten Aht Lyng, 2012 Tekst: Gerte Sjø 2009 (rev. februar 2014) Gyvel Se! Nu gyldnes gyvelbusk sætter sol på haver, væk er vnters vnd og rusk majsols forårsgaver. Gul

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w.

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w. 1 Sute over dnske olkesnge or blnt kor, oblgt nstrumt klver Instr Klver Rolgt c gto c Π c Arrnet Lsse Tot Erks, 009 S S T 5 5 5 9 9 stl ly ro, hvor r ned, be 1I H 0 r sn bu r h 0 re t bo,, hvor sm sko

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år I lø bet af for året hav de In ger og jeg ar bej det på et inter vi ew, der skul le brin ges i det te num mer af bla det. Vi brin ger som plan

Læs mere

Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014

Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014 Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014 Coprinopsis saccharomyces Foto: Thomas Kehlet Rekvirent: Lyngby Kommune Dato: 1. december 2014 Feltarbejde, tekst og fotos: Thomas Kehlet & Erik Thomsen Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

1A Kolt - Trige/Lystrup

1A Kolt - Trige/Lystrup Ly t Bl up/ åb M Ki æh am a a Hi bæ k ha B bæ om h a b Bi æ k h El ha a t El B t y I hø Ly luk k By tup t Ly tæ C t t Mo up t/ly lu Ra a tup g C t Sk b / Sk y M b Sy oto Ol y S gh of yg u So Palm hu /Ho

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C 11-04- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende Århus Lejerforenings henvendelse om udpe g- ning af medlemmer til huslejenævnene i Århus Århus Lejerforening

Læs mere

LEGOLAND Billund Resort i samarbejde med LEGOLAND Billund Resort

LEGOLAND Billund Resort i samarbejde med LEGOLAND Billund Resort af: LEGOLAND Billund Resort i samarbede med LEGOLAND Billund Resort Forestil dig en verden bygget af 60 millioner LEGO klodser. Oplev Skandinaviens største indendørs vandland. Sig he til 40 brølende løver.

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget 22. september 2005 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT Plan og Miljøudvalget torsdag den 22. september 2005 kl. 14.00 i mødelokale udvalgsværelset Mødedeltagere: F inn V

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 9. maj 2001 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Onsdag den 9. maj kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Grethe Olsen, D ann Eland, K urt Jensen, K

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Langsomt at falde i søvn

Langsomt at falde i søvn Koatitu Langsomt at falde i søvn o Gunge 2012 øen Ulik homsen 2002 oano 12 8 Mezzo temo (q = 54) 2 lto 12 8 2 eno 12 8 2 ass 12 8 2 cene # Det # # # # bed ste e lang somt 216 cene # # N # # Det bedste

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 2500 m 2 på ejendommen matr. nr. 1a Lindholt Gde, Tvis.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 2500 m 2 på ejendommen matr. nr. 1a Lindholt Gde, Tvis. Side 1/5 Kristian Harald Halgaard Lindholtvej 2 7500 Holstebro Dato: 24-06-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-65-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500

Læs mere

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 Kronikeromsorg Visioner for fremtiden Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 ved Per Busk, direktør, Region Syddanmark Disposition: 1. Arbejdet med kronisk

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

I denne lille folder kan du læse om, hvordan den nye skala 7-trins-skalaen ser ud, og hvad de enkelte karakterer betyder.

I denne lille folder kan du læse om, hvordan den nye skala 7-trins-skalaen ser ud, og hvad de enkelte karakterer betyder. D E N N Y E K A R A K T E R S K A L A 7 - t r i n s - s k a l a e n I denne lille folder kan du læse om, hvordan den nye skala 7-trins-skalaen ser ud, og hvad de enkelte karakterer betyder. H v o r n å

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL En analyse fra virksomhedslokaler.dk REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL Kan du rekruttere ansatte til dit nye kontor? Analysen viser befolkningens forling i forskellige erhvervsgrupper

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Den danske Rødliste: Opdatering 2005

Den danske Rødliste: Opdatering 2005 Den danske Rødliste: Opdatering 2005 Af Peter Wind I 2005 er 1.886 arter fordelt på 12 grupper af danske svampe, insekter og edderkopper blevet rødlistevurderet. Dermed er i alt 4.354 arter vurderet efter

Læs mere