Truede storsvam e' - en rødliste. Jan Vesterholt & Henning Knudsen

Transkript

1 Jan Vesterholt & Henning Knudsen Truede storsvam e' - en rødliste a Udgivet af Foreningen til vampekundskabens Fremme i samarbejde med kov- og Naturstyreisen '

2 Fotodata Prægtig lørhat (Cortinari us cedre to ru ni). EJ: Moesgård kov, (JHP ). Foto Jen s H. Petersen. Priksvamp (Poronia p unctata ). Holl and, chou wen Foto.A. Elbo rne. Jægerspris Nordskov. Foto Jens H. Petersen. Koralpi gsvamp (Hericium coralloides). Krenk erup Havesko v, (JHP ). Foto Jens H. Petersen. afran gul Fedtporesvamp (Aurantiopo tus croce us). U...R.: Gru sien. Lake Riza, (JHP-142a.86 ). Foto Jens H. Peter sen. Egetunge (Buglossopo us qu ercinus). NEZ: Jæger sbo rg Dyrehave, (JHP-87.88). Foto Jen s H. Peter sen Løv-Tj æreporesvamp (lschnoderma resinosunit. Z: userup kov, Foto Jens H. Peter sen. kygge-kærmhat (Pluteus umbrosus). NEZ: t. Bøge skov, (JHP ). Foto Je ns H. Peter sen. Yellu gtende Læderpigsvamp (Phellodon melaleucus). WJ : Rind PIt., (JHP ). Foto Jens.H. Peter sen. Holwaya niucida. LFM: Frejlev kov, (JHP-I73.86). Foto Jens H. Peter sen. Rosa Fedtporesvamp (Aurantiopo n ts alboru bescens). NEZ: t. Bøgeskov, (JHP ). Foto Jen s H. Peter sen. taks rode kov. Foto Jan Yesterho lt. Gy lde n Koralsvamp (Ramaria largentii). NEJ : Buderu pholm kov, Rold, (JHP ). Foto Jens H. Peter sen. to rkeegen, Jæger spri s Nord skov. Foto Erik Raid. Fred erik shåb Pit. Foto Jan Yesterh olt. a tans Rørh at (Bo/el lis sata nost. EJ: Marselisborg kov, (JHP ). Foto Jens H. Peter sen. Kantet Ridd erh at (Trichd onia sejunctum). EJ: Moesgård kov, (JHP ). Foto Jen s H. Peter sen. Langes lørh at (Cortinarius /an gei ). EJ: Moesgård kov, (JY ). Foto Jan Yesterh olt. Honning-kørhat (Russula mel/ io/ens). EJ: Fløjstrup kov, (JHP-38.87). Fot o Jens H. Peter sen. tjernebæger (arcosphaeria coronaria). LFM: Møns Klint eskov, (JHP-38.83). Foto Jen s. H. Pet er sen. Ensfarvet Labyrintsvamp (Cerrena unicolor). NEJ: Læsø, Højsand et Foto Jen s H. Peter sen. Citrongul Ørebæge r (Otidea concinna). EJ: Vorsø, (TL-Vorsø-l 007 ). Foto Thom as Læssøe. Yiolbl å Fagerh at (Calocybe io nides). EJ: Hørh aven, Moesgård kov, (JY89-944). Foto Jan Yesterh olt. Grågrøn Parasolh at (Lepiota griseovirens). NEZ : Jægersborg Dyreh ave, Foto Er ik Raid. Håret tjern ebold (Ge astrum melanocephalum}. EJ: kj oldh øj kov, Brabrand, (JHP-90.84). Foto Jen s H. Peter sen. Gulhvid Bredblad (tropharia alb onitens). veri ge: Mpd., Talj e, Nybodane, Foto teen A. Elb orn e. t ødrørh,~t (Pulveroboietus /ignico/a ). NEZ: Jæger sborg Dyrehave, Foto Erik Raid. Klit ved Albæ k, ø st for Himmeri ge. Foto teen A. Elb orn e. Vinter-til kbovist (Tulastonia hrumale). NEZ : Melb y Overdrev, (A E- 1802). Foto teen A. Elborn e. Avneknippe-Brus khat (Marasmius cornclii). veri ge: Øland, Norr a Mossen, (A E-88,4-). Foto teen A. Elborne. kællet Kødpigsvamp (arcodo n imbricatus). veri ge: Mpd., Jul åsen, (JHP ). Fot o Jen s H. Petersen. Hvidl ig Fårep oresvamp (cutiget ovina). Norge: Ullsjøen, (JHP-92.84). Foto Jens H. Peter sen Overdrev på Runkenbj erg v. Egtved. Foto Jen s H. Peter sen Purpur-Køllesvamp (Clavaria zollinge ri). veri ge, Mpd., Granb odsåsen (JHP ). Foto Jens H. Petersen. Rødmende Yokshat (Hygrocybe ovina). NEJ : Bjer gby, Foto Erik Raid. Grøngul Rødbl ad (E ntclo ma in canuni), NEZ. Ganløse Ås, Foto Erik Raid. Rosabl adet Mælk ehat (Lactarius controversus). NEJ: Pælebakke Klit, (A E-0603). Foto teen A. Elborne. Nøkketunge (Mitru la paludosa). Finl and, PH : Parant ala, Foto teen A. Elb orne.

3 Forord vampene er en stor og vigtigt gruppe af organi smer. Det store artsantal i kombination med, at mange svampe kun er fremme en del af året, har betydet, at lister med sjældne, sårbare og truede arter - såkaldte rødli ster - fra en række lande først er fremkommet nu. Med den foreliggende rødli ste udgivet i samarbejde mellem Foreningen til vampekundskabens Fremme og kov- og Naturstyreisen er endnu en gruppe dan ske organismer blevet under søgt med hensyn til dere s øjeblikkelige status. Det betyder, at svampene bedre kan indg å i beslutninger om beskyttelse og pleje af naturområder. kov- og Naturstyreisen og svampeforeningen håber derfor, at heftet kan bidrage til bevarelsen af de vigtige svampevoksesteder, som er beskrevet her. Listen er udarbejdet af lektor Henning Knudsen, Botanisk Mu seum, Københavns Universitet, og cand. scient. Jan Yesterholt, medlem af "European Committee on the Proteetion of Fungi", med hjælp fra en række fag- og amatørm ykologer. ko v- og Naturstyreisen og Foreningen til vampekundskabens Fremme bringer forfatterne og dere s medd elere en tak for det store arbejd e, der er lagt i publikationen. København, juli 1990 ko v- og Naturs tyreisen Foreningen til vampekundskabens Fremme

4 Om rødlister Ideen med at lave lister over uddøde og truede organismer går tilbage til begyndelsen af I 960 'erne, hvor Den Internationale Naturbevarelsesunion, IUCN, "urvival ervic e Corn mision" udsendt e de første løsblade med oplysninger om udryddelsestruede arter s status. Man begyndte med blade for de mest truede pattedyr og fuglearter, der blev samlet i luc N's "Red data Book", opkaldt efter advarselsfarven rød. idenhen er der udkommet talrige lister, både regionale og verdensomspændende for pattedyr, krybdyr, padder og fugle og senere igen for højere planter og en lang række andre organismegrupper. Efter Nordisk Ministerr åds udgivelse af " Hotade djur och vaxter i Norden" i 1978 kom der også gang i rødliste-arbejdet i Danmark. Der er frem til nu lavet lister over karplant er, hvirveldyr og laver (likener) og for en hel del andre lavere planter og dyr, er de under udarbejdel se. Den første rødliste for svampe blev lavet i Baden-WUrttemberg (Winterhoff et al. 1978), og siden er der kommet lister fra flere delstater i Vesttyskland og for hele Ves ttyskland (Winterhoff 1984), for DDR (Benke rt 1982), Holland (A r nold s 1989a), Polen (Wojewoda & Lawr ynowicz 1986), Østrig (Krisai 1986), verige (Hallingback, under tryknin g), Norge (Høiland, upubl.) og Finland (Rassi & Valsanen 1987). Efter den europæiske mykologiske kongres i Oslo 1985 blev det besluttet at danne " European Committee on the Proteetion of Fungi", hvori der deltager en repræsentant fra hvert af de europæiske lande. Komit eens opgave er bl.a. at formidle udvekslingen af erfarin ger de enkelte lande imellem. Formål Denne rødliste skal opfylde flere formål. Nogle af disse er anført herund er: Den skal være en statusrapport over de danske svampes øjeblikkelige tilstand, så vidt vi kender til den. Den skal udpege biotoper, hvor svampe er truet. ærligt vigtigt er det at pege på biotoper, som ikke huser andre grupp er af truede organim ser, og som derfor har været overset i bevarin gsmæssig sammenhæng hidtil. Den skal rette opmærk somheden mod de faktorer, der udgør de største trusler mod svampene. Den skal udbrede forståelsen for, at et rigt og varieret svampeliv er en kvalitet ved naturen, der bør inddrages, når der skal planlægges og gennemføres frednin gssager. Den skal bruges i internationalt arbejde for at bevare svampene. Ved sammenligning med andre landes lister er det muligt at se, hvilke arter, der på internationalt plan er mest truet. Det vil derafogså fremgå hvilke habitater og arter, vi i internationalt perspektiv må påtage os et særligt stort ansva r for at værne om. Den skal inspirere til mere detaljerede undersøge lser med henblik på kon sek vensern e af en fortsat fremtidi g generel miljø forringelse, ligesom den gerne skulle inspirere personer med kend skab til svampe og med interesse for naturen til en indsats i retning af registrering af de rødlistede svampe og deres biotoper. Dette vil kunn e føre til en sikrere viden, om hvilken vej det går, og hvordan vi evt. kan undgå eller afbøde forringelserne. Hvorfor skal vi bevare svampene? Der er mange grunde til, at vi skal prøve på at bevare vores svampe flora så rig og varieret som muligt. Nogle af disse grunde er almene for alle organismegrupper, mens andre især gælder for svampene. Vi vil fremhæve følgende: I. vampene er et af de vigtigste led i nedbryderk æden. Ved deres virk somh ed omdanner de komplekst, levende og dødt organi sk stof til mindre og simple enheder, der igen kan indgå i opbygningen af nye planter og dyr. Hvis vi mister nogle af leddene i kæden kan det give uforud sigelige følger for udviklin gen af de biotop er, de forsvinder fra. 2. vampene er en meget stor og biologi sk meget varieret gruppe, som omfatt er arter af stor positiv og negativ betydnin g for samfundet. I fremti den vil der mere end nogensinde blive behov for at udforske og udnytte de ressourcer som findes i svampene, til brug for medicinalindustrien, biologisk bekæmpelse, fødevareproduktion ol. og som organismer i biologiske laboratorier. 3. vampene udgør en meget stor, form- og farverig gruppe organi smer og derigenn em et væsentligt æstetisk indslag i mange naturt yper. 4. piselige svampe er for mange menn esker en fremragende nærkontakt med en natur, der for flere og flere er blevet en teoretisk størrelse, hvor 2

5 selv de simpleste oplevelser og almindeligste organismer kun kendes fra fjernsynet. 5. Ved inddragelse af kvalitati ve aspekter - ikke blot en snæver nyttebetragtnin g - kan man argumenter e for, at vi bør bevare så mange organismer og økosys temer som overhovedet muligt. Dett e gælder f.eks. også for arter, der er små og uanselige, at kun en snæve r kreds af specialister er opmærksomme på deres eks istens. Truede svampe i andre lande De rødlister. der i de seneste år er kommet fra andre europæiske lande, har vist, at mange svampearter er i tilba gegan g eller er forsvundn e. Et eksempel på hvor omfa ttende og alvorlig situationen kan være, får man ved at studere den hollandske rødliste (Arnolds 1989a). Heri bemærker man, at Almindelig Kantarel (Ca natrellus cibarius), 9 af Holland s IOuillus-ertes (alle arter med undtagelse af Brungul Rørhat (.l li telis)) og samtlige 16 arter af neglehat (Hygrophorus) er anført som rødliste-arter! Blandt de arter, der ifølge Arnolds ( 1988 b) anses for at være uddøde, er Grønkødet lørhat (Cortinarius mal icoriu s) og Vellugtende neglehat (Hygrop ho rus agathosmust. Den hollandske liste bygger dels på en række selvs tændige undersøgelser af årsage rne til tilbagegangen, og dels summerer den det meste af den litteratur, der findes om emnet. lait inkluderes 944 arter, hvilk et betragtes som et minimumsantal. fordi udforskningen i Holland er mangelfuld for en række artsrige grupper. Af de 944 arter regnes IO % som forsv und ne, 19 % akut truede, 18 % stærkt truede, 25 % truede og 27 % som potentielt tru ede. tø rstede len af arte rne (75 %) hører til hatsvampene. som imidlertid også er den bed st kendt e og største gruppe, men forholdsmæssigt er det bugsvamp ene (gasteromyceterne), der er mest truede med halvdel en af de holland ske arter på listen. På slægtsniveau fandt hollænderne de mest truede art er blandt de mykorrhizadann end e arte r, hvor der i nogle slægter var mere end 85 % med på listen. 37 % af listens arter var gået distinkt tilbage i forho ld til perioden omkring % af de truede svampe var knyttet til skove (heraf 4 gange så mange i løvskov som i nåleskov ), mens svampe fra overdrev var den næsthøjeste gruppe med 17 % af arterne i påvist tilbagegang. Arsagerne til denn e udviklin g for svampefloraen i Holland vil blive refereret i de følgende afsnit. pecielle problemer ved registrering afsvampe Alle grupper af organismer har spec ielle problemer knytt et til deres registrering, men det er nok rimeligt at betegne de, der er knyttet til registreringen af svampene, som de værste. Det første generelle problem er, at der er mange flere arter end indenfor andre organ ismegrupper med undt agelse af insekterne. Det andet er, at der er tilsvarende få mykologer, både i form af fag my ko loge r og af amatørmyko loger, som driver deres hobb y på et sådant niveau, at det giver sig udslag i opbygning af herbarier og denned et tilskud til de "officielle" herbarier. Kun en meget lille gruppe amatørm ykologer arbejder så meget med deres hobb y, at de kan bidrage væse ntligt til vores viden om sjæ ldnere arters hyppighed og forekomst, og antallet af fagmyko loger i Danm ark er meget beskedent. Det betyder, at der for visse grupper af svampe kun find es ganske få (eller slet ingen) her i land et, som har studeret gruppen i større omfan g. Yde rligere problemer hænger samme n med svampenes natur. Deres liv foregår meget skjult, i form af et mycelium, der vokser i jorden eller i det organiske stof, de lever af. Kun når svampen laver sit frugtlegeme for at sprede sine sporer, kan den i praksis iagttages. Det medfører, at når vi snakker om hyppi gheder og forekom ster på specielle tidspunkter og i forskellige biotoper, mener vi frugtle gemernes forekom st. Vi er nødt til at antage, at antallet af frugtlegemer også er et udtryk for den enkelte arts hypp ighed, uden det nødvendigvis er sandt. Nogle arter kan være vidt udbredt i jorden, uden at de klim ati ske for hold er såda nne, at de også danner frugtlegeme r, eller de kan gøre det i klim atisk meget specielle år. For nemh eds skyld må vi antage, at der er et lineært forhold mellem de fru gtlegemer, vi registrerer, og forekom sten i form af mycelier i jorden. Ofte er det vanskeligt at påvise, om en svampeart er forsvundet fra en lokalitet, og endnu vanskeligere vil det være at registrere om givne bestande er blevet form indsket. Det store antal svampe og det lille antal mykologer gør, at kendskabet til mange arter er mangelfuldt, både med hensyn til arte ns variation, men også med hensyn til dens forekom st i naturen. Her spiller det en stor rolle for den langsomme udforskning af svampene, at der ikke har været gode, tilgængelige flor aer. Først i de seneste ti år er gode moderne flora er sat i produktion (flere er stadig undervejs), og har medført at vores viden nu i det 3

6 4 Mykorrhiza betyder svamperod og er et meget væsentligt fænomen inden for svampene. Det består af et samliv mellem en svamp og en plante, oftest et træ eller en busk. vampens hyfer omslutter de yderste rodspidser på træet og sender herigennem salte og vand til træet, mens træet på sin side sender sukkerstoffer til svampen. De fleste af de svampe, der laver mykorrhiza, er obligate mykorrhizadannere, dvs. de kan ikke leve uden deres vært. Tilsvarende er mange af planterne afhængige af svampene, selvom de måske nok kunne overleve uden, i hvert fald under gunstige omstændigheder. Den form for mykorrhiza, som laves af storsvampene, kaldes for ektomykorrhiza, og det er altid den, vi refererer til når der står mykorrhiza i teksten. De vigtigste danske skovtræer indgår alle i en mykorrhizasymbiose - dette gælder for bøg (Fagus), eg (Quercus), birk (Betu/a), lind (Tilia), avnbøg (Carpinus), hassel (Cory/us), el (A/nus), pil (a/ix), fyr (Pinus), gran (Picea) og ædelgran (Abies). Derimod danner ask (Fraxinus), elm (U/mus), løn (ahorn, navr) (Acer), hyld (ambucus), vrietorn (Rhamnus), kvalkved (Viburnum), benved (Euonymus), vedbend (Hedera), kristtorn (/lex) og tørst (Frangu/a) ikke mykorrhiza med svampene. I det mindste nogle træer og buske af rosen- og stenfrugtfamilien laver en form for mykorrhiza med arter af Rødblad (Entolotne) - dette er f.eks. tilfældet for æble (Ma/us), røn (orbus), slåen (Prunus spinosa), tjørn (Crataegus), dværgmispel (Cotoneaster) og rose (Rosa). På svampesiden er en række af vore største og mest iøjnefaldende slægter mykorrhizdannende: kørhat (Russu/a), Mælkehat (Lactarius), med enkelte undtagelser alle rørhatte (Bo /etus m.fl.), lørhat (Cortinarius), Ridderhat (Tricnoiome), Trævlhat (Inocybe), Fluesvamp (Amanita), limslør (Gomphidius), Netbladhat pp.(paxil/us), Knaphat (Naucoria), Klidhat (Rozites), Tåreblad (Hebe/oma) og neglehat (Hygrophorus), alle hørende til bladhattene. I andre svampegrupper er der færre mykorrhizadannere, men de findes dog også i bladløsgruppen hos Kantarel (Cantharel/us), sandsynligvis hos Koralsvamp (Ramaria), Køllekantarel (Gomphus), Kødpigsvamp (arcodon), Frynsesvamp (The/ephora), Fåreporesvamp (cutiger) m.fl.. Blandt bugsvampene dannes der mykorrhiza hos Bruskbold (cleroderma), Farvebold (Piso/ithus), kægtrøffel (Rhizopogon), Knoldtrøffel (Hymenogaster), limtrøffel (Me /anogaster), Løvtrøffe l (Arcangeliel/a) og Rodtrøffel (Hysterangium). Også hos sæksporesvampene findes enkelte repræsentanter for denne livsform: Trøffel (Tuber), Foldtrøffel (Hydnotrya), Kartoffeltrøffel (Choiromyces), Kratertrøffel (Pachyph/oeus), Ba/samia, Hjortetrøffel (E/aphomyces) og måske Foldhat (He/vel/a). Når man skal forstå svampenes rolie i økosystemerne, er det vigtigt at kende den tætte sammenhæng, der er mellem disse svampe og deres værtstræer. aprofyter er svampe, der ernærer sig af dødt organisk stof, f.eks. i jorden, på blade, dødt træ, gødning eller andet. De udgør den største gruppe af storsvampene. Parasitter er svampe, der lever på andre levende organismer. De udgør langt den mindste gruppe af de tre livsformer blandt storsvampene. I næringsrig jord er der et højt indhold af tilgængelige næringsstoffer, især kvælstof og fosfor. Det er oftest jorder med høj ph, dvs. de er basiske. Typiske næringsrige jorder kan være muldjord, lerjord og kalkjord, men kalkjord kan også, hvis den består af næsten ren kalk, have en så høj ph -værdi, at nogle af næringsstofferne bindes i jorden og bliver utilgængelige for svampene. I næringsfattig jord er der et lavt indhold af tilgængelige næringsstoffer. Det er oftest jorder med lav ph, dvs. de er sure. Typiske næringsfattige jorder er sandjord, tørvejord og humusrig jord i f.eks. gammel nåleskov, hvor nålenes indholdsstoffer efterhånden gør jorden sur.

7 mindste ofte rækker til en grov placering af svampene i et plantesam fund. Af væse ntlig betydn ing for denn e vide ns forøge lse er det, at farve florae r med mange farvebilleder i de seneste ti år er blevet langt billigere og derm ed mere udbredte end tidligere. Dett e har med ført en stærkt accellere ret vækst i vores viden. De mange gode billedfloraer og revisioner af vanske lige af vanske lige artsko m plekser har medført, at en lang række svampe er fundet som nye for landet inden for de senere år. Med få undtagelser ska l forklaringen på det søges i en intensiveret og mere målrettet indsam lingsaktivitet og altså ikke, at vores flora skulle være inde i en opgangsperiode. Undtagelser er dog f.eks. svampe på træ flis, stæ rkt gødskede jorder og andre mere kulturpåv irkede habitater. Den liste, vi kan præsentere, er derfor et foreløbi gt resultat, som frem komm er på trods af de skitserede problemer, men altså derfor også med muli gheden for større fej lvurde ringer end inden for så mange andre bedre kendte organismegrupper. Vi har i modsætning til nogle af vore nabolande haft specialister inden for svampegrupper, som generelt ellers er dårli gt dækket, og kan derfor sige at denn e liste er mere alsidig end andre svampelister, især fordi dæknin gen af barksvampenes store gruppe og bæger sva mpene er mere omfa tte nde end norm alt. For nogle slægters vedko mmende vil et bedre kendska b dog helt sikkert resultere i flere art er på Iisten. Det gæ lde r f. eks. for Mø rkhat (Psatliyrella ), Keg lehat (Conocyhc), Blækha t (Coprinusi, lørha t (Cortinarius) og Trævlhat (lnocy be}, der tilsamm en i Danm ark må formodes at omfatte op mod 500 arter. Når vi på trod s af usikkerheden ved registreringen af en lang række arter alligevel ønsker at publicere en foreløbig rødli ste nu, sky ldes det bl.a., at en lang række arter er i overhængende fare for at forsvinde fra Danmark, hvis der ikke bliver taget særligt hensyn til dem. Vores viden er omfattende nok til at erke nde dette. Med listen ønske r vi at henlede en større kred s opmærksomh ed på problemet, således at der kan trætl es foranstaltninger til at mod virke de faktorer, der fører til den forringede svampeflora. Registrerin gen er begrænset til at om fatte, hvad der går under betegnelsen "høje re svampe"; dvs. basicliesvamp ene (Basidiomyce tes) og sæks pore svampene (Ascomycetes). Basidiesvampene om fatter de fleste iøjnefaldende storsv ampe så som bladhatte, rørhatte, por esvampe. køllesvampe. pigsvamp e. støv bolde, barksvamp e mji. Undtaget fra registreringen i denne gruppe er rustsvamp ene (U redinales) og brand svamp ene (Us tilag inales). Asco myce terne er en meget stor gruppe sva mpe, som i de fleste tilfælde er så små, at de ikke umiddelb art fa nge r øje t i naturen. De er gene re lt så dårligt udforsket både i Danmark og andre steder, at de for store gruppers vedkommende prakti sk taget ikke indgår i vurderingerne. De største og mest iøjnefaldende inden for de forskelli ge grupper er dog med taget, hvis de falder ind i en af kategorierne. De store jordboende bæge rsvampe (orde nen Pez izales) er velundersøgte i Danmark og derfor medtaget i fuldt omfang. Lave re svampe (Mastigomycetiria, " vandsvarn pe") og slimsvampe er ikke inkluderet i listen. I listen har vi af mange grunde kun medtaget arter, altså ikke underarter. varieteter eller form er. De t medfører f.eks., at en art som Birke-pejlporesvamp ( t ll obliquus), der fore kommer på birk og bøg ikke medtages, fordi den er ret almindelig på birk, mens bøgeformen er meget sjæ lden, men altså arten som helhed er ikke sjæ lden. Den geografis ke afgrænsning af området spiller naturli gt en stor rolle for udvalget af arter. Listen omfa tter kun arter, der er sjæ ldne eller truede i alle eller næsten alle dele af Danmark. Hv is man anvendte en anden geografisk afgræn snin g, ville listen få et andet udseende, således ville f.eks. en rød liste for Bornholm blive anderledes end en for resten af landet, ligesom en nordi sk liste ville få en række arter til at forsvinde, som nu er på den danske liste. Når sådanne arter alligevel er medtaget, er det fordi et af vore overordnede form ål med at frede naturen er at opretholde en så stor art srigdom som muli gt, også af arter der er lokalt sjæ ldne men internationalt ikke truede. om det ses i Iisten, er det dog sådan, at ganske man ge arter er sammenfaldende for en rækk e europæ iske lister. Udvælgelse af listens arter Det er ikke noget tilfælde, at svampene hører til de si ds te kategorier af organi sm er, der er lavet rødlister for. Det hænger bl.a. samme n med den ræk ke probl em er, der er ved regi strerin gen af sva mpe. Alene af storsva mpe. som denn e liste behandler, findes der i Danm ark omkring 3000 arte r. Listen er ikke, som det er normalt for mere velkendte grupper organ ismer, fremkommet ved at gennemgå fore koms terne sys tema tisk - det ville være ønskeligt, men med så mange arter også uoverkomme ligt. Vi har derfor valgt at skyde genvej ved først at lave en liste over alle sjæ ldne dan ske 5

8 storsvampe ud fra den betragtning, at de kunne være potentielle kandidater til listen. Den fremkomne liste har vi så givet til kolleger og andre kendere af for skellige svampegrupper og bedt om dere s kommentarer, ligesom vi har prøvet at indhente oply sninger om forekomster fra mindre undersøgte dele af landet. Den herefter fremkomne bruttoliste har vi så sø gt at dokumentere ved at gennemgå tre hovedkilder til viden om sv ampe nes forekomst og hyppighed: 1. Litteraturangivelser. Langt den overvejende del af den litteratur, der er udgiv et om sv am pe i Danmark, er blevet genne mgået. Vigtigs t i denne forbindelse er publikationern e fra Foreningen til vampekundskabens Fremme, det vil sige Fri esia bind I-II ( ) og vampe (19 80 ff.). 2. Herbariebelæg. vampeherbari erne på Botanisk Mu seum i København (C ) og Landbohøjskolen på Frederiksberg (CP) har været gennemgået for bruttolistens arter og et mindre antal bestemmel ser af kritiske arter har været kontrolleret. 3. pecialister indenfor de enke lte grupper af svampe samt andre med stor erfaring i den dan ske svampeflor a har været konsulteret ved udvælgelsen af arter og ved disku ssionen af de enkelte arters status og dermed kategori i listen. (Ansvaret for kategori-placeringen er dog vores eget.) Til brug for placeringen i kategorier, er angvelser af lokaliteter, habiater mv. udarbejdet for alle de, arter, der ind gik i overvejelserne. Di sse data er bevaret med henblik på løbende ajourføring, og fortegnelsen kan gøre tilgængelig for eventuelle interesserede. Klassifikation af listens arter Rødli stearter opd ele s traditionelt i kategorier eft er hvor truede, de er. Der anvendes for tiden lidt forskellige kriterier i for skellige lande og for for skellige organismegrupper. IUCN definerede i 1978 følgende kategorier: Ex for "e xtinct", dv s. uddød E for "endangcred", dv s. truet - V for " vulnerable", dv s. sårbar. Det er de samme kategorier som bruges almindeligt i de forskellige landes rødlister. Imidlertid har der inden for svam pene ogs å udviklet en lidt anden definition af kategorierne af Winterhoff & Krieglsteiner (1984), senere fulgt bl.a. af Arnolds (1989a). Den deler lidt finere og bruger andre kategoribet egnelser: O for udd ød, I for akut truede arter, 2 for truede arter, 3 for sårbare arter og 4 for sjældne, potentielt truede arter. Andre anvender igen en lidt ændret skala i forhold til denne, bl.a. med en kategori som hedder 4 for hen syn skrævende (cared emanding). Vi harher besluttet at følge den internationale praksi s, del s fordi den anv endes indenfor andre organismegrupper, og dels fordi det forekommer os, at en skelne n mellem akut truet og truet ofte kan være for van skelig at anvende i praksis. Vi bruger derfor følgende skala: Ex : Uddø de arte r, hvilket vil s ige at arten trods eftersøgning på den s kendte voksesteder ikke har været set i Danmark i en læn gere årrække. Hvor lan g årrækken skal være vek sler lidt fra liste til liste. Vi har her valgt, at gø re den relativt kort for nogle arte r, fordi vi men er, at de ville være blevet fundet indenfor det opgi vn e tid srum, hvis de var her. Vi har anført, hvornår de sids t er registreret i Danmark. Kategorien deles oft e op i "me d sikkerhed udd øde" og "muligv is udd øde ", hvilket vi ikke har skønnet praktisk. I mange svam pe rødlister bet egnes denn e kategori som " O". E: Truede arter er de art er, som er i fare for at udd ø indenfor en nær fremtid, såfremt de negative faktorer, der for tiden påvirk er dem, fort sat får lov til at virk e. Det er typisk art er, der udelukkende er knyttet til en sjælden biotop, eller arter, der er i stærk tilbagegang. I mange svamperødlister betegnes denne kat egori som " I" (akut tru ede) og "2". V: år bare arter er de (sjældne ell er meget sjæ ldne ) art er, som kan forventes at blive akut truet inden for en nær fremtid, såf remt de negative faktorer, der for tiden påvirker dem, fort sat får lov til at virke. Det er typi sk arter, der fortrinsvi s findes på sjældne biotoper, eller art er, der er i påvi selig tilbagegang. I mange svamperødlister betegnes denne kategori som " 3". R: jældne, potentielt truede arter er arter, som ikke synes at være knyttet til biotoper i tilbagegang, og som ikke sy nes at have været i påviselig tilbagegang. Det er typi sk arte r, som forekommer på stabile biotoper, men som på grund af deres sjældenhed altid vil være i fare for at for svinde, hvis forholdene ændrer sig negativt. Ved inddelingen af de dan ske svam pe i ovenståe nde kategorier har det været nødvendigt at foretage en individuel vurdering for hver enkelt art. Et mekanisk princip om at så og så få fund af en art ville berettige til en placering i en be stemt kategori ville af mange grunde give et forkert billede. Ved vurderingen har vi bl.a. taget hensyn til følgende forhold: Om arten er iøjnefaldende eller uan selig. Hvis den ser "s pændende" ud (som f.ek s. stjerneboldene ) vil den oft ere blive samlet af almindelige sam- 6

9 Priksvamp (Poronia punctala ) var tidligere vidt udbredt og alminde lig i Danmark men har ikke været set siden I landene omkring os har den været udsat for en lignende tilbagegang. lere eller, end hvis den ser "alm indelig" ud. Om den kan erke ndes som spæ nde nde allerede i felten, eller om clet kræver et mik roskop, før ma n kan se hv ad det er. Om den kan find es af alle, eller det kræver at man specifikt leder efte r den (som f.ek s. med trøfler og sny lte nde bæ vresvampe, der ikk e dann er synlige frug tlegeme r). Om den er foreko mme r på ofte besøgte biotoper (f.eks. hvor der også findes man ge spisesvampe), eller den hører hjemme i krat eller sum pe. Om den find es på en biotop, som er almindelig og udbredt eller på stede r, som er area lmæssigt beskedne etc. Om arte n hører hjemme i en egn af land et so m er dårl igt und er søgt, e ller om den find es i et velunder søgt område. Om den for ekommer i høj sæson en, e ller om den f.ek s. vo kse r om for året eller vintere n, hvor færre må formo des at led e efter den. Bemærkninger til kategorierne Det er van skeligt at op stille præcise kriterier for, hvornår en sv am p kan erklæres for udd ød i et område. Det mest håndfaste er at fastsætt e et beste mt anta l år, hvor svampe n ikk e har væ ret set, som kriteriet, og fors ke llige lister har bru gt forske llige års ta l, f.ek s (Arnolds 1989a). At dette ikke nødvendigvis betyder, at art en er for svundet fremgår bl.a. for ø rgeha ts (Melanomphalia nigrescens) ved komme nde. Den blev beskreve t fra Danmar k, hvor den blev funde t nogle stede r ved Køge og på Mø n fra men blev så ikke set igen (he ller ikke and re stede r i verde n) før end i Her du kkede den op i Eng land, og året efter blev de n iagtt aget både på en lok alit et i Thy og i ve rige. Ande rledes forholder det sig f.ek s. med afrangul Fedtporesvamp (Aurantioporus croce us), der ikke har væ ret set i Danm ark side n Den findes kun på meget gamle ege, og såda nne lok aliteter hører til blandt de bed st besøgte af sv am pefolk, og den har derfor næppe und gået opmæ rksomhede n. Da der er langt til de nærmeste lokaliteter i ve rige, hvor den iøvri gt også er i tilbagega ng, er det mest sandsy nligt, at den er tabt for os. Blandt for svundne arte r er det bed st dokumenterede ekse m pel Prik svampen (Poronia puncrata ), der vokser på hestegødning. Den er kendt fra omkring O lokaliteter spredt rundt i landet op til 1964, hvor den sids t blev set. Da den samtid ig er forsv undet eller i stærk tilb agegan g fra en række af vore nab ol ande, må også den anses for at væ re tabt. På ca. samme tidspunkt forsvandt iøv rigt en ande n ve ldokume nte ret art: Kru sblad (Plicatura crispa), der vok ser på pinde og stam me r af løvtræ. Den må formodes at have nogle andre, endn u ukendte kra v til milj øet, so m åbe nba rt ikke læn gere opfyld es i Danm ark. De typi ske ekse mpler på trued e arte r forekommer i de tilfæld e, hvor art er er spec ifikt knyttet til habitater, der også er truede. De suden omfatter den de art er, hv or man kan dokumentere en tilbagegang, også se lvom årsagen til tilbagegan gen ikke er klar. For de n danske listes vedko mme nde er det kun få arter, der er medt aget på grund af do- 7

10 Kortet viser, at Priksvamp (Poronia pun ctata ) tidligere var udbredt i hele landet. Den er ikke fundet i Danmark siden kum enteret tilbagegang. Det skyldes at ældre oplysninger om arternes forekomst ofte er for sparsomme eller unøjagtige til at kunne bruges ved en så dan dokumantation, som det f.eks. har været gjort i Holl and. Det er i mange tilfælde van skeligt at afg øre, om sjældne arter, der ikke synes bundet til truede habitater, hører hjemme på en rødli ste. For mange art er har vi kun gan ske overfladisk viden om deres økolog i. Det kan ofte væ re svæ rt at afg øre, om en art, der finde s på en tilsyneladende meget udbredt habitatstype, måske i virke lighede n er und erlagt nogle meget specifikke krav, der kun opfyld es meget lokalt, og uden at man iøvrigt ud fra den om givende vegetation kan se nogen for skel. Af samme grund kan det være vanske ligt at give anv isninge r på, hvordan sådanne art er kan besk yttes. Ved at henlede opm ærk somheden på dem, er det dog vort håb, at vi kan opn å et større kendskab til der es udbredelse og må ske derved også deres krav til miljøet. pecielt bevaringsværdige svampesamfund Danmark hører plantegeo grafisk hjemme i den den nemorale zone, som er karakteri seret ved, at det naturlige planted ækk e er løvskov med bøg og eg som dominerende art er og med avnbøg (Carp i nus), lind (Tilia), elm ( Ulm us), hassel (CorY/I1s) og ask (Frasinus) som andre vigtige løvtr æer. Vi ligger i bøgens kern eområde i Nordves teuropa, og de østda nske bøge opn år størrelse r og aldre som ikke overgås andre steder. Disse bøge er væ rter for en lan g række træboende sv am pe og har samliv med en lang rækk e mykorrhizadannende svampe. Den dertil kn yttede svampe flora hører til noget af det mest værdifulde og bevarelsesværdige ved den dan ske svampe flora set i et internationalt perspektiv. Vore egeskove opnår også imponer ende stø rre lser og har og så en interessant svampeflora, men dels er den mindre art sri g, og dels er den mere udbredt, fordi egen bedre tåler et kold ere og mere tørt klima end bøgen. Næst efter bøgesko vene hører vore klitt er til de mest interessante biotoper for svampe internationalt set. Danmark s kystlinie er over en lang strækning forsynet med både hvid e og grå klitt er, der hu ser en interessant og sæ rpræge t sva mpe flora, som oft e er så tilp asset til livet i klitt ern e, at de ikke findes andre stede r. ammenlign et med andre lande er di sse to plantesamfund sæ rligt velrepræsenterede i Danmark. På denne baggrund kan man sige, at vi internationalt har en særlig forpligtelse til at bevare de organismer, der trive s godt sådanne steder. I næste række følger en række plantesamfund på næringsrig bund, hvor vi er godt repræsenteret med mange arter. Det gælder askemoser, elle sumpe, eutrofe pilemoser og krat på muld- eller kalkbund. Et andet plantesamfund, hvor vi er velforsynet i forhold til størs teparte n af de om giv ende land e, er hederne. elvom de er specifikke, har de ikke større interesse i svampesammenhæ nge. fordi der er gan ske få storsvampe kn yttet til en god hede. Egekrat på næ ring sfattig bund er også typisk for Nordvesteuropa, og igangværende und er søgelser tyder på, at de huser en række spec ifikke art er, som også bør væ rnes, bl. a. i lyset af den stæ rke tilbagegang i Holland for denn e biotop. For en række andre biotopers vedkomme nde gælder det, at vi har fine ekse mpler på dem i Danmark, men at de også kan findes lige så fine eller bedre i andre lande. Derfor er der naturligvis stadig god mening i også at opretholde dis se biotoper og dere s svampe, men skal der prioriteres må de høre hjemme i and en række. 8

11 De danske bøgeb estand e er blandt de fineste i verde n, og her når bøgen d ime nsio ne r, der muliggør tilstede væ relsen af en række meget smukke og sjæ ldne arter. In Denmark the beech es often reach dim ension s whic h allow the presence of a number of very beautiful and rare spec ies. Koralpigsvamp (Hericium coral1oides) er der stadig muli ghed for at opleve, selv om antallet af gamle bøgetræer er faldende. Hericium coralloides may still surpise nature-lovers, although the number of old beech trees is decreasing. 9

12 Trusler og plejeforanstaltninger Trusler 1. Ma nglende kontinuitet Kontinuitet er et for ho ldsvis nyt begreb indenfor bevarelse af art er. Det var lavforskere, so m opda gede, at to ældre skove, som umiddelbart vegetationsmæssigt så ens ud, kunne indeh old e et vidt forskelligt antal laver. Forskellen sky ldtes, at de n ene skov havde været hugget ned og derefter var vokset op igen, så træern e havde sam me alde r som i den and en, men s den ande n med det store art santal aldrig havde væ ret hu gget ned - altså var urskov. Tilsvarende undersøgelser har ikke været lavet for svampe, men alt peger på, at ko ntin uitet fors tået på den måde at der til sta dig hed gennem man ge ge ne ra tio ne r har væ re t pa ssende subs trate r og væ rts organisme r til stede, har den stø rs te bet yd nin g for en lang række sva m pe. vampe spreder sig ved hjælp af mikroskopiske sporer, som uden problemer ka n flyve vidt omkring. På grund af sva m pe nes kolossale spore produktion, der for en almindeli g cham pignons vedko mme nde tælles i milliarder, er det derfor almindeli gt antage t, at svampene let kan sprede sig til de su bstra ter, de har br ug for. Dette er baggrunden for strategien med den sto re sporeproduktion: at komme vidt omk ring og håb e på at ramme passivt - et nyt substrat eller en ny symbiont. Denn e mekanism e sy nes også at funge re go dt i kont inuert e plant esam fun d, hvor der ikke er alt for langt fra afsenderen af sporen til det gu nstige landin gsst ed, altså f.e ks. fra et råddent træ ti l det næste. Probl em et er, at de fleste svampe er heterothalliske, hvilket vil sige, at de har to gene tisk for skelli ge køn, se lv om de ikke er morfologisk forskellige. For sådan ne sva mpe er de t nødvendigt ikke ba re at en spo re når frem til et passende substrat, men at to når frem. De ska l endv ide re væ re af for sk ellig parringst yp e, og de m å ikk e fa lde læn ger e fra hin and en, end at den oplags næ ring, so m den enke lte spore medbringer, ræ kker til at lave en hyfe, der er lang nok til at nå hen til de n ande n hyfe. Før st he refter ka n der ske sammensme ltning og ska be lsen af et nyt sva mpemycelium blive mulig. Vi antager, at dette fæ nome n har en meget væ sentlig bet ydning for tilbagegan gen af en række svampe, som får længere og læn gere mellem deres subs tra ter/b iotoper, hvad ente n det er et ga mme lt træ eller en hård morbund. Når der bliver længere mellem de gamle træer, og når bestandene af ga m le træer forsv inde r, vil sa ndsy nligheden for at en sv am p, der vokser på et sådant træ, når at se nde sine spo rer til det næste modt agertræ, måske flere kilomete r væk, være lill e. Rammer den ik ke et passende træ inden for den periode, hvor den selv sætter sine frugt legemer, vil der blive endnu større afstand mellem myceli erne, og dermed er tilbagegange n begyndt. Det er det sa mme " korr idor-fænomen", so m virker blandt pad der og krybdyr og andre mindre mobile dyr og pla nter. Hvis ikke der er le ven de hegn eller lignen de mellem en række småbiotoper vil de blive afskåret fra hin anden og popul ati on erne isolered e med stø rre cha nce r for at udd ø, end hvis der er mul igh ed for udveksling me llem dem. Ga nske vist ka n svampesporerne flyve og dermed let sprede sig, men de flyver passivt og kan ikke som f.eks. fugle og insekter flyve målrettet hen til et passende træ. Hvis de lander et uegnet sted, går de til grunde. Kontinuitet er svær at opre tho lde i rati on el skovdrift, hvor hele pa rce ller fjernes i stedet for den mere nænsomme plukhugst. En aldrende bøgebestand vil have meget lettere ved at modtage de relevant e svampes porer, hvis en tilstr ækkeli gt gamme l bøgeb estand er inden for kort ere afstand. Det er klar t, at dette især er et probl em i ga m le bevoks ninger, idet de r som regel alti d vil væ re yngre bevoksn inger nok til at sikre fortsætte lsen af de arter, so m er kny tte t til de m. Problem et me d de ældre ald er skl asser er, at det netop er til dem de fleste, de mest iøjn efald ende og naturligvis også de sjæ ldnes te af disse sy mb ionter er kny tte t. For svampe på gamle træstammer, vil det ofte være sådan, at der i bevoksningerne efterlades en enke lt ga mme l sta mme hist og her, ente n fordi den er så rådd en, at den ikke enga ng kan bru ges til pejsebrænde, eller fordi den ligger på et util gæn geli gt ste d. O fte vil så da nne enke lts ta mmer være for langt fra hinanden, til at man kan regne med, at en overførsel af sporer vil finde ste d. Det nytter derfor ikke at fremhæve, at der i fre mtide n vil ko mme "nye" gamle stammer, som kan væ re væ rt for disse svampe. Hvis de arter, der vo kse r på dem, er forsv unde t i mell emtiden, vil de få meget svært ved at genetab lere sig. Det er en tendens, der forstærkes, fordi situatione n i vore nabolande, hvor- 10

13 fra en eventuel ny indvandring skal ske, er den samme. Kontinuitetsfaktoren er nemmest at få øje på for sv ampe. der er kn yttet til så iøjn efald ende substrate r/s ymbionte r som gam le træer, men der er grund til at tro, at den ogs å virker for en lang række svam pe knyttet til andre, mindre kendte men lige så veldefinered e biotoper - og det er måsk e er den vigtigste faktor for fastholdeben af en varieret svampeflora. Frii s Møller ( 1988) har opgjort natursk ovsarealet i statens skove til kn apt 20 km 2 ( 1826 ha) fordelt på 425 lokalitet er eller i snit 4 ha pr. lokalitet. Halvdelen af dette ar eal e r be vok set med bøg. Man ge små lok alit et er kan i øjeblikke t kan tjen e som bolig for fugle, insekt er og sv am pe og dermed opetholde bestande af disse, men de er så isolerede fra nye opk ommende gene ratione r af træer, at de ikke kan "ove rføre" deres organismer til disse og ikk e vil overleve som naturskov. Det vil indenfor en korter e årræ kke bet yd e e n yde rlige re ind skrænkning i anta llet af di sse org anisme r. Den samme tenden s ses i beregninger ove r de danske bøgebestandes alder sfordeling af Refn ( 198 0), som påvi ser en udpræget manglende kontinuitet. Knapt hal vdelen af bøgene er ove r 80 år og dermed hugstmodne, og hvi s de hugges - og der er ikke grund til at tro andet - efterlade r det et meget alvorligt kontinuitet sproblem for de svam pe, der er kn yttet til ældre bøge. Det v il ramme e n lang række af vore største og smukkeste svampe. Foruden de små sty kker natursko v. som vil forsvinde indenfor for nogl e gen erationer, find es der en række naturskove. som har en størrelse, der gø r at de måske og så på læn gere sigt vil kunne opretholde be stande af de organism er, der er kn ytt et til en gammel naturskov. Det e r vi gti gt for naturskovsorganismernes fort satt e tilst edeværelse her i landet, at så danne skove snares t muligt bli ver udpeget, og at retningslinier for der es snæv re drift mellem økonom iske hensyn og naturhensyn udform es. 2. Luftforurening. Luftens indhold af især kvælstofforbindelser (NO x, NH J og svov ldioxid (02) er på afgørende vis ved at ændre liv sbetingelserne for flere grupper af organismer. Den har bl.a. ført til en række lavers tilbagegang eller for svinden fra Danmark og adskillige andre lande. En varieret kvistflora af laver er stort se t for svundet fra hele landet, og som eksempel er Tue-Kvistlav (Cetraria sepincola), der stad ig var alm inde lig for få årt ier side n, sandsy nlig vis uddød herhjemme nu (A ls trup & øchting 1988, øchting 1989 & øchting & Christe nse n 1989). La ver er svampe, der le ver i sy m b iose med alger. De får al deres næring tilført gennem luften, og de er derfor særligt så rbare overfor forureningen. Me n nyere und er søgelser - især fra Holland vise r, at også andre sv am peg ruppe r er så rbare. Luftforureningen an se s for at være års agen til omfatte nde negati ve for andringer for sv am pe floraen i sa nde de nåleskove og ege krat, hed er og næringsfattige overdrev og sandm arke r. Den har blandt andet med ført, at to skov ty pe r. som hører til blandt dem, der har det rigeste flor af mykorrhizas vampe, nu næsten er for svundet i Holland: De sande de fyrr eskove med et bunddække af ren sdyrlaver (Clado nia spp.) og de næringsfattige egekrat/s kove. Forureningen indebærer dels e t fald i jordens pl-i-værdi, dels en kvæl stof-eutrofiering. Gen erelt anser man di sse to forhold for at ud gør e den stø rs te tru ssel m od m ykorrhizasvampen e og at være årsage n til dere s dokumenterede tilbagegang (Meyer 1984, Arno lds 1985, 1988a, Termorshuize n & c haffers 1987). Et norsk ek speriment, hvor jordbunden i nogl e beplantninger af rødgran (Picea abi es) kunsti gt blev tilsat "syreregn" (vand tilsat H 202, ph=2,5) ge nne m en årræ kke, viste ret store ændringer i svam pefloraens sammensætning (Brandrud 1987). Den mest iøjn efaldende ændring var, at antallet af fru gtl egemer steg betragteligt, men stign inge n faldt næsten udelukkende på gan ske få arter som f.ek s. Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus ), Plantage- l ørh at (Cortinarius biformis) og Gulbladet lørhat (C icroceus). amtidig gik andre art er tilbage eller for svandt. Da den indu stri elle forurening må formodes at hav e hov edansvaret for for suringen, er det naturligt, at man kan registrere en særligt alvorlig effekt omkring de størs te indu striområd er. I Holland har fald et i jorden s pl-i-værdi været bet ydeligt, især i den sy d lige, tæt industrialiserede del af landet. Det er også her, man kan se den kraftigste tilbagegang blandt mykorrhiza-dannende sv ampe, men tilbagegangen omfatter også art er, der trives udmærket ved lave pl-i-værdier. Derfor konkluderer Arnolds ( 1988a), at det ikk e er forsuringen alene, der er den store tru ssel mod sv ampe ne, se lv om visse kalkelsk ende art er kan være bukket under for den. II

14 afrangul Fedtporesvamp (Aurantiopo rus croceus) vokse r kun på meget gam le ege. Den blev sidste gan g set i Danm ark i Aurantiopo rus croceus is restri cted to very old trunks of oak. It has not been record ed in Denmark since Egetunge (Buglossopo rus qu ercinus) er en ud af flere store poresvampe på gamle træer som er ved at forsv inde. Buglossoporu s quercinu s is one of a number of large pol ypores on old trees, which is decreasin g from Denmark. 12

15 Løv-Tj ær ep oresvamp (Ischnoderma resinosum) vo kse r kun på meget ga mle bøgestammer. Den findes kun på en dansk lokalitet. Ischn oderma resin osl/m is restricted to trunks of very old beeches. It is only kn own fr om one Danish localit y. Bør stehåret kærmhat (Pluteus umbrosus) findes i næringsrige skove på gamle, delvis nedbrudte stammer af bøg, ask og poppel. Pluteus umb rosus is found on old, partly decayed trunks of beech, ashes and popl ar s in forests on rich so il. 13

16 Vellugtende Læderpigsvamp (P hellodon meta/ el/ cl/ s). der stadig er forholdsvis almindelig i Danmark, tilhører en gruppe af svampe, der generelt er i tilbagegang. - Effekten af forsuringen er størst de steder, hvor jorden er mager og kalkfattig. I Danmark findes sådanne lokaliteter især i nordlige og vestlige dele Jylland. I Danmark er jorden generelt federe og mere kalkholdig end i Holl and, og det gør den mere modstand sdygtig. Tillige er forekom sten af stærkt forurenende industri og industrikoncentrationer væsentligt mindre end den f.eks. er i et bælte 500 km syd for den danske grænse. Det er derfor også usand synli gt, at forsuringen i sig se lv skulle være en alvorlig trussel mod svampene i Danmark - i hvert fald på kortere sigt. I Holland anses kvælstofeutrofieringen for at være en større trussel end fors uringen. Det har længe været kendt, at kvælstofforbindelser - især nitrat - påvirker livsbetingelserne for de rnykorrhiza-dannende svampe. Arnolds ( 1988a) formoder, at dette er årsagen til den i Holland observerede, drastiske tilbagegang for mykorrhiza-svampe som f.eks. arter af Kødpigsvamp (arcodon spp.), Korkpi gsvamp (Phe llodo n spp.), Læderpi gsvamp (Hy dnellum spp.) og Kantarel (Cantharellus spp.), Ridderhat (Trichdoma spp.) og lørhat (Corrinarius spp.). Han angiver, at der i Holland gennemsnitligt er et nedfald på 48 kg. kvælstof pr. hektar pr. år, men den lokale variation er ret, stor og visse steder i skove overs tiger den endda kg nitrat pr. hektar pr. år. Effekten er størst på en række sur- og magerbundssamfund, som ved gødskningen gennem luften tilføres næringsstoffer, der giver mere konkurrencestærke organismer overtaget til fordel for de oprindeli gt hjemm eh ørend e på biotopen. Den medfølgende, øgede vækst af græsse r og urter kan virke hæmm end e på sva mpevæ ksten (Arno lds 1988a, Barkman 1976). Den forvæ rrede situa tion for mykorrhizasvampene kan endvidere ses i nær sammenhæng med sundhedstilstanden hos de træer, de lever i samliv med. Ligthart ( 1984) har påvist, at dannelsen af mykorrhiza er signifikant ringere i beskadigede fyrreskove end i sunde. I Holland (taatsbos beheer 1985), i Tjekkoslovakiet (FelIner 1983) og i Bayern (Liss, Blasehke & chutt 1984) har man konstateret, at mængden af mykorrhi zasvamp e er blevet væse ntligt mindre i skove, hvor træern es sundhedstilstand også er blevet forvæ rret. I Giant Mountai ns i Tjekk oslovakiet lykk edes så ledes kun Felln er at genfinde 20% af de mykorrhi zasvampearter, der år tidli gere havde været fundet samme sted. Man har endnu ikke fuldt ud afklaret, hvorledes årsagssammenhæ ngen er, og vil vi her undlade at komme nærm ere ind på de teorier, der findes vedrørende denne. 14

17 venske undersøgelser (Falkengren-Grerup et al. 1987) har vist, at de skånske jorders basemætning er faldet til det halve siden 1950, og at ph er faldet med 0,5- I. ådanne ændringer vil gradvist vil result ere i en ændring af svampefloraen. Vi kender ikke til tilsvarende dan ske undersøgelser, men i Danmark er nedfaldet af kvælstof og svov l ca. det samme som i kåne. Derfor er det forud sigeligt, at det også vil påvirke den danske svampeflora. Det skal dog fremhæves at mange af de danske skove, især i de sydøstlige egne står på mere næringsrig bund end de skånske, og dermed også har større bufferkap acitet. Det er de jordboend e pigsvampe og poresvampe af Frynsesvampfamili en (The lephoraceae), der generelt anses for at være de bedste indikator-arter blandt sva mpene for kva liteten af nåleskove på mager bund. De er i stærk tilbagegang de steder, hvor man har stor luftforurening. I Danm ark peger nogle foreløbige tal på (M.Christensen, upubl. ) tilbagegang for disse svampe. Vi kan ikke bevise, at de er fur svundet. men for adskillige at arternes vedkommende har vi ikke set frugtlegemer siden siden midten af 1970-erne. Dette kan muligvis tages som et tegn på, at nogle af arterne allerede er ved at uddø her i landet. 3. Rationelt skovbrug. Ration elt skovbrug er en samlebetegnelse for en række måder at drive skovbrug på, hvor formålet er for færrest mulige penge at opnå det bedst mulige udbytt e. Det opnås ved brugen af monokulturer, renafdrifter, brug af store maskiner også uden for skovveje ne, sprøjtning med herbicider og pesticider og evt. gødsknin g. Gamle stammer opskæres, skovbunden opryddes ved sa lg af sa nke brænde. fugtig ere partier drænes, askemoser ryddes og tilplant es med graner, bøgeparc eller udskiftes med gran eller ahorn (der villigt selvsår sig), og fremm ede provenienser indplant es. Bøgen har vanskeligt ved at forynge sig på den hårde morbund, og i et forsøg på at på at hjælpe de unge bøgekimplanter på vej forsøges ofte aktive indgreb - kaldet selvfory ngelse. En særligt effektiv og hensynsløs måde at prakti sere dette på sker ved harvning af skovbunden. Der foreligger ingen undersøgelser af effekten af harvning, men de svampe, der findes på de bedste lokaliteter, er højt specialiserede, og det synes indlysende, at de ikke vil kunn e overleve denn e radik ale ændring af jordbunden. Det er sandsy nligt, at både træernes fine rodnet og svampens mycelie bliver ødelagt, så de forsvinder øje blikkeligt. Til svarende søge r man også genn em udstrøning af kvas at ændre den hårde morbund, så man opn år vindbesk yttel se og derm ed bedre væsktbetingelser for bøgekimplanterne. Den samlede effek t er bl.a. en ensretning af skovenes sammensætning, som igen medfører en ensretning og indsnævring af de tilstedeværende orga nismer - hvad enten det er planter, insekt er, fugle eller svampe - og et langt mere monotont og derfor kedeligere skovbillede. 4. Udsk iftn ing af oprindeligt hj em meh ørende træarter. kovdyrkning er en langsommelig proces, og forrentn ingen af de investerede penge er lav. For at optimere forrentnin gen kan man dyrke træer, som vokse r hurti gere giver et hurti gere udbytte. Det gælder f.eks. for gran, der med fordel fældes som 60-årig, men s bøg helst skal være 80- I 00 og eg omkring 120 år. Ligeledes bliver arealer udlagt til pyntegrønt og juletræer. Det har medført, at en stor del af bøgearealet er skiftet ud med gran, og fortsat bliver det med en hastighed af ca. 1/2 % om året (Refn 1980). Det medfører naturli gvis, at de svampe, der er knyttet til bøg, bliver sjæ ldnere, mens de, der er knyttet til gran, bli ver mere hyppige. Bøgen er hjemmehørende og har en meget artsrig flora knyttet til sig. Granen er indført for at par århundreder siden, og har slet ikke den flora knyttet til sig, som f.eks. den boreale nåleskov har, og på grund af den korte omdriftalder vil den næppe heller få det. En ande n bekla geli g udskiftning se t med svampeøjne er bøg med ahorn. Den blev tidligere betragtet som et ukrudt i bøgeb evok sninger. men er nu accepteret og vil, når først den er etableret, nemt kunne udkonkurrere bøgen med sin hurtige vækst og effektive vindspredning af frøene. Ahorn laver ikke mykorrhi za, og der er kun få svampe der er specifikt tilpasset til at vokse på den. 5. Gødskning mv. Med det formål at rationalisere og optimere ressourcerne er mange landm ænd begyndt at gødske både enge og overdr ev for at få en større produktion af græs. Arnold s (1985 & 1989b) har påvist, at kunstgødning medfører store ændringer i planteog svampeflorae n. Mosdækket forsvind er næsten helt, mens almindelig rajgræs (Loliu m perenne) bliver dominerende. Antallet af jordboende svam- 15