FAGORD. Antemensate, Alterbordsforside af Træ. Antependium, Alterbordsforhæng, Alterfløjl.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGORD. Antemensate, Alterbordsforside af Træ. Antependium, Alterbordsforhæng, Alterfløjl."

Transkript

1 FAGORD Forkortelser: Ark.: Arkitektur. Dek.: Dekoration. Guldsm.: Guldsmedeteknik. Mal.: Malerteknik. Mur.: Murteknik. Orn.: Ornament. Snedk.: Snedkerteknik. Tøm.: Tømmerteknik. Aadring, Mal., malet Efterligning af Aarer i Træ. Aas, Aasbjælke, Tøm., Bjælke, der ligger paa langs i en Bygning og bærer Spærene; den øverste Aas kaldes Rygaas, de øvrige Sideaase. Aftrapning, aftrappet, Mur., trinvis ordnede Murskifter eller større Murpartier (sml. Fig. 3). afvalmet, se Valmtag. Akantus, (Akantusbladrække, Akantusranke etc., sml. Baandakantus) Orn., Urt med fligede og takkede Blade, som de ses paa det korintiske Kapitæl (Fig. 20). Det fra den klassisk-antikke Kunst stammende Motiv yndedes især i romansk, Renaissance- og Baroktid. Akantusmontant, Orn., Akantusblade paa lodret opstigende Stængel. Akvamanile, Vandkande, der i katolsk Messetjeneste bruges ved Præstens Haandtvæt. Antemensate, Alterbordsforside af Træ. Antependium, Alterbordsforhæng, Alterfløjl. Apsis, Apside, Udbygning, som Regel halvrund, ved Korets eller Tværskibets Østmur (sml. Fig. 1). Arkade, Ark. Dek. 1) Det Murværk (Buestik og Vanger), der omgiver bueformede Aabninger, især de Arkaderækker, der i en flerskibet Kirke aabner sig mellem Hovedskib og Sideskib. 2) Portalagtige Rammer eller Indfatninger, f. Eks. om Træfyldinger; sml. Blændarkade. Arkitrav, Ark., Dek. (ordret: Hovedbjælke), i en Gesims det nederste Profilled, der hviler umiddelbart paa Søjlekapitælen (sml. Fig. 22). Attisk Profil, bestaar af et Hulled mellem to Rundstave, af hvilke den nedre i Reglen er kraftigere end den øvre (se Fig. 13). Attisk Slyngbaand, Dek., proptrækkerslyngede Baand, der kunde pryde den øvre Vulst paa den klassisk-attiske Base og var Modeorn. i Snedkerarbejder o (sml. Ringbæltet under Kapitælet Fig. 22). Baand, 1) Mur., smalle, vandrette, baandlignende Murfremspring, f. Eks. Kragbaand. 2) Tøm., visse Træstykker i Tagværk (Fig. 15) og Bindingsværk, f. Eks. Hanebaand, Krydsbaand, Skraabaand. Baandakantus, Orn., vinkelbrudte og bøjede, smalle, ofte sammenslyngede Baand, hvortil slutter sig nedhængende Klokkeblomster og Skedeblade af Akantusløv. Modeornament o Baldakin, Dek., Skærm eller Dække, der hvælver sig over noget, som Regel Figurer af hellige Personer, f. Eks. ornamentprydede Bueslag øverst i gotiske Altertavler. Batuster, Bækværkstremme eller lille Pille af lignende Art med eet eller flere pæreformede Led. Barok, se Stilperioder. Base, Basis, den profilerede Del af en Søjles Fodstykke, hvilende paa Plinten (sml. Fig. 22). Basilika, treskibet Kirkebygning, hvis Midtskib er bredere og højere end Sideskibene. Basrelief, se Relief.

2 FAGORD 15 Fig. 3. Nørrejysk Blændingsgavl med antydede Kamtakker: Stigende Høj blændinger, yderst Spærstikblændinger, herefter falsede Spidsbueblændinger samt Blændinger, der afsluttes af stigende, ved en Hængestav adskilte, Rundbueblændinger og omslutter en aftrappet Blænding. Inderst Rundbueblænding omsluttende Blænding med Tvillingrundbuer, der støttes af en kort Hængestav-Konsol. Forneden tre Cirkeleller Bundblændinger. Binder, Mur., Mursten, der ligger paa tværs i Muren med Kortsiden i Murflugten (se Skiftegang og Fig. 6 12). Binderstik, se Stik. bindig, Mur., liggende i samme lodrette Plan som den øvrige Murflade. Bladning, bladet Forbindelse, Tøm., se Fig. 14 a. Blokskifte, se Skiftegang og Fig. 10. Bloktandgesims, se Fig. 6. Blændarkade, Indramning om bueformede Blændinger. Blænding (Blinding) Fig. 3, flad Murniche, anvendt enten til Pryd for at bryde glatte Murflader eller for at spare Byggemateriale (Spareblænding). Især hyppig i Gotik. Efter Prydblændingernes Form taler man om Høj blændinger (rundbuede, spidsbuede, aftrappede etc.), Rundblændinger, Korsblændinger, Blændingsbaand etc. (sml. Spejl). Bolus, Mal., brunt Farvestof, hyppigt brugt i Forgylderteknik, hvor det paastryges den hvide Kridering, inden Guldbladene paalægges. Bomhul, Mur., lille Hul i en Murflade, hvori Stikbomme for Murstilladset anbringes. Især brugt i Murværk fra gotisk Tid. Bosse, Dek., lille, firkantet eller rundet Fremspring paa Sten-, Træ- og Metalarbejde (sml. Diamantbosse). Bruskbarok, Bruskstil, se Stilperioder. Bruskværk, Dek., de for Bruskbarokken f særegne Ornamenter, der minder om Øreflipper, i Reglen med bruskagtige Knuder paa Kanter og Afslutninger og hyppigt indeholdende Masker. Modeornament o Bue, Ark. Dek., Afdækning over en Aabning eller en Blænding, baaret af Murvanger, Piller eller Søjler. Foruden de Fig. 4 afbildede Typer kan nævnes den tredelte Kløverbladsbue. Buestik, se Stik. Bæltegesims, Mur., Profileret Led, der deler en Murflade vandret. Bølgeranke, Orn. Planteornament med op- og nedadbugtende Stængel og et Sideskud i hver Bugtning. Ciselering, Guldsm. (af fransk: ciseau Mejsel), Behandling med Punsel af en Metalplades Overside til Fremstilling af (fordybet) Dekoration (modsat Drivning; sml. Punsel). Diamantbosse, -kvader (sml. Fig. 22), Dek., pyramide- ell. prismeagtigt Fremspring paa Sten-, Træ- og Metalarbejde (sml. Bosse). Dodenkop, Mal., jernholdigt Farvestof, rødt, brunt, brunviolet eller sortagtigt. dorisk Orden, Ark. Dek. den ældste af de græske Søjle-Ordener (sml. Fig. 18). Drager, Tøm., Bjælke, liggende paa langs Kig. 4. Buer. 1. Rundbue. 2. Spidsbue. 3. Fladbue. 4. Fladrundbue (ell. Kurvehanksbue) Køleller Æselrygbuer. 7. Styltebue. 8. Hesteskobue.

3 16 FAGORD i Bjælkelag, f. Eks. som Støtte for Loftseller Hanebjælker. Dragerstol, Tøm., Stolper og andet Tømmer, som støtter en Dragerbjælke. Drivning, Guldsm. Behandling med Hammer eller Punsel af en Metalplades Underside, enten til Udformning af Pladen eller til Fremstilling af (ophøjede) Dekorationer, der som oftest efterbehandles ved Ciselering (sml. Punsel). Dør, d. v. s. Døraabning; det lukkende Element kaldes Dørfløj. Empire, se Stilperioder. Fals, Snedk., Mur., retvinklet Indsnit 1) i Kanten af et Brædt, bestemt til Anslag for et andet Stykke Træ; 2) i en Murvange eller Murkarm, især brugt som Dekoration i gotisk Tid (sml. Apsisbue og gotisk Vindue Fig. 1). Falsk Fuge, Efterligning af Fuger, indhugget som Dekoration. Sml. Fig. 1. Feston, Orn., en i en Bue nedhængende Kæde af Blade, Blomster og Frugter (sml. Guirlande). Fiale, Ark., Dek., Spir, ofte over et lille taarnagtigt Fodstykke, almindeligt i den gotiske Stils Prydværk. Filigran, Guldsm., tilvirket af Guld- eller Sølvtraad. Finering, Snedk., Paalægning af tynde, ofte polerede Træflader paa Ydersiden af Møbler. Firpas, Orn., firkløveragtigt Felt eller Gennembrydning. Fiskeblære, Orn., kommaformet, fiskeblærelignende Gennembrydning i gotisk Stavværk. Fjeder, Snedk., smalt Fremspring langs Midten af et Brædts Længdekant, passende ind i en tilsvarende Fordybning, Not, paa Nabobrædtet. Fladsnit, se Relief. Foldeværk, Dek., Fyldingsdekoration, dannet af høvlede, skiftende Stave og Hulinger, der minder om Folder i et Klædebon. Forbandt, se Skiftegang. forkrøbbet, Ark., Snedk., er en Profd eller Liste, naar den ikke forløber i lige Linje, men er ført uden om et eller flere, retkantede eller spidsvinklede Fremspring. Formsten, Mur., profileret Teglsten, der er formet i det vaade Ler før Brændingen. Fraldur, se Skrift. Fresko, Mal., Maleri, udført paa frisk, endnu fugtig Mørtel (italiensk: al fresco). Frise, Ark., Snedk., det ofte glatte Led i en Gesims, der forneden begrænses af Arkitraven og foroven af Kronlisten (se Fig. 22). frontal, set lige forfra, en face. Fuge, Mur., det mørtelfyldte Mellemrum mellem de enkelte Sten i en Mur. De lodrette Fuger kaldes Stødfuger, de vandrette Lejefuger eller Langfuger. Fugernes synlige Ydersider betegnes efter den forskellige Behandling 1) glattede (bl. a. i romanske Kvadermure), 2) med skarprygget Profil (især i romanske Murstensmure), 3) skraatskaarne, behandlede med en skraat holdt Murske (i gotisk Murværk), 4) rillede med nogenlunde vandret holdt Murske (i romansk Kampestensmurværk og Sengotik), 5)»brændte«, med hulet Midtstribe (Benaissance). Gamle Fuger er i Reglen ubeskaarne, d. v. s. uden Beskæring af Fugekanterne. Gangjern, Hængsel og Stabel paa Dør og Vindue. Gesims, Ark., Udkragning paa en Mur under Tagskægget (Fig. 6), de baarne Dele af en Søjlestilling (Fig. 22). Gjordbue, Ark., bærende Bue under Hvælv, spændt tværs over Rummet, (som en Gjord paa tværs af en Hest), sml. Skjoldbue. Glamhul, Ark., Lydhul i Kirketaarnes Klokkestokværk. Gotik, se Stilperioder. Grat, Ark., Kappesøm, den (nedadvendte) Ryg, der fremkommer ved ribbeløse Hvælvingskappers Sammenstød. Gravering, Guldsm., Indridsning af Linjer, Ornamenter eller Bogstaver i Metal med en Gravstik. Gravflise, Gulvflise af brændt Tegl med Gravskrift. Gravramme, rektangulær Ramme af Træ, med skaaret Indskrift, beregnet til Nedlægning i Kirkegulvet i Stedet for Gravsten.

4 FAGORD 17 Gravtræ, halvcylinderformet Træbul med skaaret Indskrift, beregnet til Anbringelse paa Kirkegaardsgrave. Guirlande, Orn., Kæde af Festons (se d.). Gæk, Guldsm., det paa Laaget af en Kande over Hanken siddende Greb, hvorpaa man trykker for at aabne Laaget. Halspilaster, se Pilaster. Halvstens, en Murstens Bredde, f. Eks. Halvstens Ribber. Hanebaand, Hanebjælke, vandret Tømmerstykke, som i Tagværket forbinder Spærene (se Fig. 15). Hautrelief, se Relief. Helgengrav (Sepulchrum:»Grav«), firkantet Fordybning i romanske og gotiske Alterbordplader, som Regel delt i to Afsatser, den større øvre til et Stenlaag, den mindre nedre til en Blykapsel med en lille Helgenrelikvie. Helstens, en Munkestens Længde, f. Eks. Helstens Kapper, Helstensstik. Herme, Dek., Pilaster eller Pille, der foroven har Form som et menneskeligt Hoved eller hyppigere en menneskelig Overkrop. Almindeligt benyttet i Renaissancetiden. Hvælv, Hvælving, Ark., hvælvet Overdækning af Rum. De hyppigst forekommende Former er Halvkuppelhvælv, Krydshvælv (sml. Fig. 1), ottedelte Hvælv og Stjernehvælv, de tre sidste i Reglen Ribbehvælv fra gotisk Tid. Sml. Grat, Kappe, Lomme, Ribbe. Hængestav, se Stav og Fig. 3. Høj-Gotik, Høj-Renaissance, se Stilperioder. Indvietseskors, kalkmalede, indcirklede Kors (Hjulkors), som maledes paa Væggene paa de Steder, hvor Bispen ved Kirkens Indvielse havde afsat Korsets Tegn med den indviede Olie. Ikonografi, Beskrivelse og Forklaring af Billeder, især religiøse og mytologiske. Intarsia, mønstret Indlægning med forskelligt farvede, udsavede Træstykker. Jesusmonogram, Bogstaverne I H S, sammenskrevne eller under Forkortelsesstreg (d: Forkortelse af Ihesus). Jonisk Orden, Ark., Dek., den anden af de græske Søjleordener (sml. Fig. 19). Kam (Gavlkam), Ark., Gavlmurens øverste Del, der rager op over Tagfladen. Gavlkammene kan være glatte, takkede (aftrappede med Kamtakker, sml. Fig. 3) eller svungne. Kannelure, Ark., Dek., smal, lodret løbende, rundhulet Fure paa Søjle- og Pilasterskafter (sml. Fig ); kanneleret, lodret riflet. Kapitæl (Fig ), Ark., Søjle- eller Pilasterhoved. Foruden de tre græske Hovedtyper (dorisk, jonisk, korintisk) og toskansk nævnes: a) Kompositkapitæl, sammensat af jonisk og korintisk, b) Æggestavkapitæl (sml. Fig. 22), toskansk Kapitæl med Æggestav, c) Profilkapitæl, Variation af toskansk Kapitæl. Endvidere: d) Terningkapitæl, og e) Trapezkapitæl, begge brugt i romansk Tid. Kappe (sml. Fig. 1), Ark., Del af et Hvælv, der paa Siderne begrænses af Ribberne (eller Graterne), forneden af de bærende Buer (Gjord- og Skjoldbuer). Kappesøm, se Grat. Kardinaldyder, Tro, Haab, Kærlighed, ofte suppleret med de fire verdslige Hoveddyder: Klogskab, Retfærdighed, Maadehold og Styrke, afbildede som Kvinder med Symboler. Karnis, Ark., Dek., Profil sammensat af et konkavt og et konvext Led, sml. Klokkeprofil (se Fig. 13). Kartouche, rammeagtigt Ornament, med bøjede Flige og hyppigt dekoreret med Blomster, Blade, Masker o. lign.; især karakteristisk for Høj-Renaissancen. Karvesnit, Snitværk, skaaret (karvet) i Træ, som vekslende Systemer af fordybede Kilesnit ofte ordnede i Cirkler eller Stjerner. Karyatide, Dek., bærende Kvindefigur, brugt som Støtte for en Gesims. Kassemur, Ark., har i Modsætning til»fuld Mur«en Kærne af raa Marksten, lagt i Kalkmørtel, mellem to Murskaller af Kamp, Kridt, Munkesten (sml. Fig. 2). Kassette (sml. Fig. 22), Dek., Orn., fordybet, firkantet, sjældnere rudeformet eller rundt Felt, ofte med en Roset i Midten. Kassetteværk er et af Renaissancetidens mest yndede Ornamenter. 2

5 18 FAGORD Fig. 5. Kors. 1. Græsk K. 2. Latinsk K. 3. Antonius-K. 4. Georgs-K. 5. Andreas-K. 6. Patriarkal-K. 7. Hammer- eller Krykke-K. 8. Korset K. 9. Processions-K. 10. Cirkel- eller Hjul-K. Kilesten, Mur., kileformet Sten, brugt i Buestik (Kilestensstik), sml. Fig. 2. Klingpung (Klingbeutel), en paa langt Skaft siddende Pung eller Pose, paa hvis Underside er fastsyet en lille Klokke; anvendt til Kollekt. Klinke, se Mursten. Klokkeprofil, stejl,»forkert«faldende Karnisprofd (se Fig. 13). Knægt, Snedk., Konsol af Træ (sml. Krumknægt, Volutknægt). Kompositkapitæl, se Kapitæl og Fig. 21. Konge, Tom., Midtstolpe i Spir eller Tagværk. Konsol, Ark., Dek., profderet Fremspring paa Mur eller Væg, bestemt til at støtte en Bygningsdel eller en Figur. Kop, Mur., Binder. korintisk Orden, den tredje af de græske Søjleordener (sml. Fig. 20). Kors, se Fig. 5. Korsblad, Dek., et i fire korsstillede Flige delt Bladmotiv, der hyppigt brugtes i gotisk Prydværk. Krabbe (Krabbeblade), Dek., ornamentalt Bladmotiv, oftest i Form af et forvredet Korsblad, til Udsmykning paa gotiske Spir, Gavle o. lign. \Kragbaand, Ark., fremspringende (udkragende) Profilled, især brugt i Bueaabninger under Buefødderne; sml. Vederlag. Kragsten, Kragbaand af een Sten (sml. Fig. 1). Kridering, Mal., tyndt Kridtlag paa Træ, især brugt som Underlag for Temperafarver og Forgyldning. Kronliste, Ark., Dek., det øverste, i Beglen karnisprofilerede Led af en Gesims. Krumknægt, Dek., lille med Ornamenter, Englehoveder eller lign. smykket Prydbøjle, som dem, der ofte deler Friseog Postamentfelter paa Renaissancealtertavler og -prædikestole. Kursiv, se Skrift. Kvader, Ark., Natursten, firkantet tilhugget til Bygningsbrug. Krydsbaand, Tøm., Baand som krydser hinanden. Krydsskifte, se Skiftegang Fig. 11. Lasur, Mal., gennemsigtig Farve, ofte malet over Forgyldning eller Forsølvning. Lektorie-Stol, Prædikestol, der er anbragt som et Pulpitur i Skibets Østende foran Triumfvæggen. Ligtræ, se Gravtræ. Lisén, Ark., flad, retkantet Væg- eller Murpille. Sml. Pilaster. Lomme, Ark., Rummet mellem en Hvælvings buede Overside og Muren (Overvæggen). Louis XIV-, XV-, XVI-Stil, se Stilperioder. Lysning, Ark., den snævreste Del af Aabningen i et Vindue eller en Dør. løbende Hund, Orn., Bort med S-lignende Figurer. Lober, Mur., Mursten, hvis Langside ligger i Murflugten. Se Skiftegang og Fig Majuskler, se Skrift. Mandorla, mandelformet, spidsoval Glorie, navnlig brugt omkring Fremstillinger af Kristus. Mauresk, Orn., der efterligner arabisk (maurisk) Prydværk. Minuskler, se Skrift. Misericordie (af Latin: misericordia, Barmhjertighed), Sidde-Konsol under Korstolenes Klapsæder. Mitra, Bispehue. Monolit, bestaaende af een Sten. Monstrans, Beholder til Opbevaring og Fremvisning af Belikvier og af Nadveroblater.

6 FAGORD 19 Fig. 6. Bloktandsgesims. Fig. 7. Savskifte. Fig. 8. Munkeskifte. Fig. 10. Blokskifte. Fig. 11. Krydsskifte. Fig. 9. Polsk Skifte. Fig Gesims, Prydskifte og almindelige Skiftegange. Fig. 12. Rulskifte. Monstransskab, Skab til Opbevaring af Monstransen og af Kirkens hellige Kar. Munk, se Tagsten. Munkesten, se Mursten. Munkeskifte, se Fig. 8. Mur, Murværk i fuld Tykkelse, Ydersiden af en Mur (sml. Væg). Mursten, Mur., brændt Teglsten. Middelalderlige Munkesten maaler X X 7 10 cm. Fra o blev Murstenene mindre; Nutidens danske Normalmaal er 23 X 11 X 5,5 cm. Klinker er meget haardt brændte Sten. Mursten, hvoraf en Del er afhugget, kaldes efter Størrelsen: Trekvarter, halve Sten, Kvarter (ell. Petringer). Mæander, Orn., sammensat af Vinkelhager, i Reglen ordnet som Bort. Benævnt efter den græske Flod Mæander, der havde et meget bugtet Løb.»Naadestol«, Gud Fader paa sin Trone, holdende den lidende Kristus foran sig og ofte med Helligaandsduen svævende øverst. Nonne, se Tagsten. Not, se Fjeder. Ny-Gotik, se Stilperioder. Ny-Klassicisme, se Stilperioder. Omsætning, Mur., Fornyelse eller Genopsætning af den ydre (eller indre) Skal af en Kvadermur (sml. Skalmuring). Overribbe, se Ribbe. Overvæg, Ark., den over Loftet eller Hvælvet værende Del af en Væg. Palmet, Orn., vifteagtigt Plantemotiv, hvis enkelte glatte Bladeflige ofte udgaar fra en Blomsterkalk (sml. Fig. 16). Pengetavle, skuffelignende Tavle med Skaft, anvendt til Kollekt. Perlestav, Dek., spinkel Stav, bestaaende af sammenstillede Smaakugler, ofte vekslende med cylindriske Led. Petring, se Mursten. Pietà, Jomfru Maria med Kristi afsjælede Legeme paa Skødet. Piscina (egl. Fiskedam), Niche med Hul til Vandafløb, anbragt i Korets eller Sakristiets Væg. Pilaster, Ark., Snedk., flad, retkantet Væg- eller Murpille, i Modsætning til Lisén, med Kapitæl og Base. Ofte anvendt som Dekoration paa Træarbejde. P. med Indsnøring under Kapitælet kaldes Halspilaster. Planrelief, se Relief. Plint, lavt retvinklet Fodstykke under en Søjle, en Pilaster eller en Statue (se Fig. 22). Sml. Postament. 2*

7 20 FAGORD Polsk Skifte, se Fig. 9. Postament, Ark., Dek., højt, foroven og forneden profderet Fodstykke under en Søjle, en Pilaster eller en Statue (sml. Fig. 22). Postamentfelter (f. Eks. paa Altertavler og Prædikestole) er de Felter, der sidder mellem de fremspringende Postamenter. Predella, Fodstykke til en Altertavle af Fløj- eller Skabstype. Profil, se Sokkel og Stav. Profilkapitæl, se Kapitæl. Pulpitur, Galleri med Plads til Stolestader. Punsel, lille Staalstang til Brug ved Stempling, Opdrivning eller Cicelering af Metalarbejder (Punsling). Pærestav, Stav med tvesidet Profil, hvis Kontur minder om en Pære. Relief, Billede eller Ornament i ophøjet Arbejde paa fast Baggrund. 1) Hautrelief, højt R., med mer end halvrundt fremtrædende Figurer, 2) Basrelief, lavt R., 3) Planrelief, med svagt Fremspring, hvis Overflade ligger i een og samme Plan; i Træ kaldes dette Fladsnit). Rem (Murlægte), Tøm., Stræktømmer langs Murens Overkant, liggende under Enderne af Loftsbjælkerne eller Spærfødderne. Se Fig. 15. Ribbe (sml. Fig. 1), Ark., Fremspring paa Undersiden af en Hvælving mellem de enkelte Kapper. I gotisk Tid er Ribberne sammen med Gjord- og Skjoldbuer de konstruktivt bærende Led i Hvælvene, der benævnes efter Ribbedelingen (se Hvælv). Ribberne kan være uprofderede (i Halvstens- eller Kvartstens-Bredde) eller profilerede (af Formsten). Hjælperibber paa Hvælvets Overside kaldes Overribber. Rocaille, Orn., muslingskallignende Ornament, Rokokotidens Yndlingsmotiv. Rokoko, se Stilperioder. Romansk Stil, se Stilperioder. Rulskifte, se Skiftegang Fig. 12. Saalbænk, Ark., nederste, tværgaaende Led i et Vindue (sml. Fig. 1 og 2). Savskifte, se Skiftegang og Fig. 7. Sen-Renaissance, Sen-romansk, se Stilperioder. Sepulchrum, se Helgengrav. Skablon, Mal., tynd, gennembrudt Plade til Mangfoldiggørelse af et malet Ornament. Skalmuring, Mur., Fornyelse af en (Tegl-) Murs ydre Skal; sml. Omsætning. Skiftegang (Murforbandt), Ordning af Stenene i en Murflade. Se Fig Blokskifte (Fig. 10) kaldes et Forbandt, hvori Binderne ligger lige over og under Løberne, saa at en Løber og to Bindere danner en korsformet Blok. Prydskifte er f. Eks. Savskifte (Fig. 7). Skjoldbue (sml. Fig. 1), Ark., bærende Bue for Hvælv, muret langs Rummets Vægge (sml. Gjordbue). Skrift. Middelalderlige Skriftarter er: Runer (endnu stundom i Brug til o. 1300), Majuskler (o ), Minuskler (o ). Nyere Skriftarter er: Fraktur (Fraktur), Versaler (VERSA LER), Kursiv (Kursiv) og Skriveskrift. Slutsten, Ark., særligt tilhugget Sten i en Bues eller en Hvælvings Issepunkt. Smalte, Mal., kornet, blaat Farvestof. Smig, Ark., Skraaside i Muraabninger, hyppigt i Vinduer fra romansk Tid (sml. Fig. 1 og 2); et enkeltsmiget Vindue ser i vandret Snit ud som en Tragt, et dobbeltsmiget som et Timeglas. Sokkel, Ark., den nederste Del af en Mur, naar denne er muret af et andet Materiale end de øvre Dele eller udformet med fremspringende Profil (sml. Fig. 13). Fig. 13. Sokkelprofiler. 1. Skraakant. 2. Hulkant. 3. Faldende Karnis. 4. Omvendt (eller forkert faldende) Karnis. 5. Rundstav. 6. Hulkant over Rundstav. 7. Attisk. Solgisel, den af Straaler fyldte Spidsoval (Mandorla), der stundom omgiver Fremstillinger af Maria med Jesusbarnet staaende paa Maaneseglen (Johs. Aabenbaring Kap. 12,1). Spejl, 1) Ark., Blændingsfelt omkring en

8 FAGORD 21 Fig. 14 a b. Spær og Hanebaand, øverst samlet (bladet) med fornaglet Blad i Udsnit, nederst samlet (tappet) med fornaglet Tap i Taphul. Dør eller et Vindue; 2) Snedk., de radialt løbende Marvstraaler i Træ. Spindel, Ark.,Cylinder, hvorom noget drejer sig, f. Eks. Søjlen i en Vindeltrappe. Spær, Tøm., i en Tagkonstruktion de skraatstillede Tømmerstykker, der bærer Tagfladernes Lægter og Tagdækninger. Spærene er forneden fastgjort i de gennemgaaende Loftsbjælker eller i korte, paa Murkronen hvilende»spærsko«(se Fig ). Spærsko, Tøm., se Spær. Spærstik, Mur., øvre Afslutning paa Nicher og Blændinger, dannet af spærstillede Sten (sml. Fig. 3). Spærstiver, Tøm., se Fig. 15. Stav, Ark., Dek., fremspringende, i Gennemsnit oftest tvesidigt, halvrundt eller kvartrundt Profilled. Den almindelige Rundstav er glat. Rigere profderede Stave, f. Eks. Pærestav, Trekløverstav. Dekorerede Stave: Bladstav, Perlestav, Tovstav, Æggestav. Hængestav (Fig. 3). Fig. 15. Tagværk, skematisk fremstillet. A Murlægte (Mur-Rem). B Bjælke. C Spærsko. D Spærstiver. E Spær. F Hanebaand. Stavværk, 1) Ark., murede Stave, der deler Lysningen i et gotisk Vindue, 2) Dek., Ornament, der efterligner Vinduesstavværk. Stenhuggerfelt (sml. Fig. 2), Dek., svagt fordybede Felter eller Figurer i Granitkvadre; sikkert huggede for at pynte paa en Afflisning eller en naturlig Fordybning i Stenen, undertiden maaske ogsaa blot Udslag af et Stenhuggerlune. Stik, Mur., Murværket over en Muraabning eller Blænding, naar dette er muret af særligt formede Sten eller i særlig Skiftegang. Hyppigst er Buestik, sjældnere forekommer i ældre Tid vandrette Stik. Efter Stenenes Art og Ordning tales om Kvartstens- eller Binderstik, Halvstens- eller Rulskiftestik, Helstensstik, Kilestensstik etc. Stilarter, Stilperioder. Nøje Tidsgrænser kan ikke fastsættes, idet de forskellige Stilarter krydser hinanden, og selv indenfor Danmarks Grænser er der Forskel

9 22 Fig Kapitæler, romanske. 16. Terningkapitæl (med Palmetornament). 17. Trapezkapitæl. Fig Kapitæler, klassiske, i Renaissanceudformning (efter Vignola). 18. Dorisk (toskansk) Kapitæl. 19. Jonisk Kapitæl. 20. Korintisk Kapitæl. 21. Kompositkapitæl.

10 23 Gavl (Trekantgavl) Kronliste med Tandsnit Gesims Frise Arkitrav (Æggestav)kapitæl attisk Slyngbaand over Skaft, glat, forneden med Søjle Prydbælte, hvori Kartouche om Diademhoved (attisk) Base Plint Søjlepostament Kassetteværk med Kronliste Postament Postamentfelt og Postamentfremspring Diamantbosser med Fodliste Fig. 22. Søjleskema.

11 24 FAGORD paa Stilformernes Opdukken og Varighed i de enkelte Landsdele. De nedenfor givne Aarstal, der tager særligt Hensyn til nørrejyske Forhold, maa derfor ikke tages for absolutte Tidsgrænser. Romansk Stil o (Sen-romansk o ). Gotisk Stil o (Ung-G. o , Høj-G. o , Sen-G ). Renaissance o (Ung-R. o , Høj-R. o , Sen-R. o ). Barok o (Brusk-B. o , Enevolds- Barok eller Louis XIV Stil o ). Rokoko (eller Louis XV) o Nyklassicisme, nyklassisk Stil (Louis XVI Stil o , Empire o ). Stilkopiering efter 1850: f. Eks. ny-gotisk, ny-romansk. Sugfjæl, Tøm., Brædt, fastgjort under Tagskægget (paa Undersiderne af Bjælkeenderne) til Hindring af Træk (sml. Fig. 1 og 2). Syld, Syldsten, Mur., Grundsten, Fundament af raa Kampesten under det egentlige Murværk (sml. Fig. 2). Søjle, Søjleskema, se Fig. 22. Søjlekapitæl, se Kapitæl og Fig Tagsten, Tagtegl, Mur., Middelalderens almindeligste Tagsten er»munke«og»nonner«, begge af halvcirkelformet Tværsnit. De brede Nonner lagdes med den hule Side opad, de smallere Munke, der vendte Hulsiden nedad, dækkede over Sammenstødene mellem Nonneteglene. O begyndte man at bruge ~-formede Vinge-Tegl, der efterhaanden blev tyndere og svagere svungne. Tagværk, se Fig. 15. Tandsnit (sml. Fig. 22), Mur., Snedk., Dek., Række af fremspringende, firkantede eller profilerede Klodser af Sten eller Træ, anbragt med korte Mellemrum. Tandsnitliste, Liste med tandsnitagtige Indsnit. Tempera, Maleri, der som Bindemiddel anvender Limvand, Æggeblomme udrørt i Eddike el. lign. Tempera-Teknikken afløses i Løbet af erne mere og mere af Oliemaleriet. Terningkapitæl, se Kapitæl og Fig. 16. Trapezkapitæl, se Kapitæl og Fig. 17. Triumfbue, Ark., Korbue. Triumfmur, Muren mellem Kor og Skib. Navnet kommer af det her anbragte Krucifiks, Lægmands- eller Triumfkorset. Tympanon, halvcirkelformet Sten, liggende over en Dør. Tympanonfelt, se Fig. 2. Udkragende, Udkragning, se Kragbaand. Ung-Gotik, Ung-Renaissance, se Stilperioder. Valmtag, Ark., Tag med hældende Tagflader, ogsaa over Gavlmurene. Vandnæse (Fig. 23), Mur., Dek., profileret Fremspring, med mer eller mindre Fig. 23. Vandnæse. skraanende Overside og indskaaret eller hulet Underside, der tvinger Regn til at løbe af. Vange, Ark., (tysk: Wange, Kind), Karmside i en Muraabning, regnet fra dennes Fod til Vederlagshøjde. Vederlag, Ark., det Sted, hvorpaa en Bues Fødder hviler. Vederlagsbaand = Kragbaand, Kragsten. Vederlagshøjde, -linje = Buefodshøjde. Versaler, se Skrift. Vindjern (sml. Fig. 2), Tværstænger af Jern, anbragt i Vinduer til Støtte for Rudeglassets Blysprosser. Vingetegl, se Tagsten. Volut, Orn., spiralrullet Ornament, især karakteristisk Led i joniske, korintiske og Kompositkapitæler (sml. Fig ). Volutknægt, Konsol med Volut paa Undersiden. Vulst, Rundstav. Væg, Bindingsværksvæg, Indersiden af en Mur. Æggestav, se Stav og Fig. 22.

FAGORD. der hviler umiddelbart paa Søjlekapitælen

FAGORD. der hviler umiddelbart paa Søjlekapitælen FAGORD Forkortelser: Ark.: Arkitektur. Dek.: Dekoration. Guldsm.: Guldsmedeteknik. Mal.: Malerteknik. Mur.: Murteknik. Orn.: Ornament. Snedk.: Snedkerteknik. Tøm.: Tømmerteknik. Aadring, Mal., malet Efterligning

Læs mere

FAGORD. Enkelte, i regnskaber og i ældre litteratur hyppigere forekommende, nu forældede gloser er medtaget og betegnet med.

FAGORD. Enkelte, i regnskaber og i ældre litteratur hyppigere forekommende, nu forældede gloser er medtaget og betegnet med. FAGORD Enkelte, i regnskaber og i ældre litteratur hyppigere forekommende, nu forældede gloser er medtaget og betegnet med. ådring, malet efterligning af årer i træ. ås, åsbjælke, bjælke, der ligger på

Læs mere

FAGORD. Fig. 4. Alterkalke. a. Romansk, b. Gotisk.

FAGORD. Fig. 4. Alterkalke. a. Romansk, b. Gotisk. FAGORD Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kaikar, Ordbog til det ældre danske Sprog, 1881 1918; Ordbog over det danske Sprog, udgivet af Det danske sprog- og litteraturselskab 1919 54;

Læs mere

Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker

Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker INDLEDNING Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker er i hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne kirkebeskrivelser omfattende Præstø, Sorø, Tisted, Københavns og Maribo

Læs mere

FAGORDBOG. på en mur ved hjælp af en kost, sml. svumme.

FAGORDBOG. på en mur ved hjælp af en kost, sml. svumme. FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. 1919-54; Håndbog for lokalhistorikere, red. af Johan Hvidtfeldt.

Læs mere

FAGORD. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem.

FAGORD. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem. FAGORD Forældede gloser, særlig kendte fra kirkeregnskaberne, er betegnede med. ådring, malet efterligning af glathøvlet træ med årer. ås, åsbjælke, tømmer, der ligger på langs i et tagværk og bærer spærene;

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

FAGORDBOG 25. ankergang, se hagegang antefiks, se stele antemensale eller frontale, alterbordsforside

FAGORDBOG 25. ankergang, se hagegang antefiks, se stele antemensale eller frontale, alterbordsforside FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel 25 FAGORDBOG Der henvises i almindelighed til opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel 25 FAGORDBOG Der henvises i almindelighed til opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

f e d c b a Fig. 9. Alterkalke, tv. romansk, th. gotisk: a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger.

f e d c b a Fig. 9. Alterkalke, tv. romansk, th. gotisk: a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger. FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK.

Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Murerviden.dk - 1 - RE Forudsætninger. Segmentbuens endepunkt i overkant sten Stander Overkant segmentbue i lejefuge Vederlag Pilhøjde Det er nødvendigt at kende visse

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø

Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø TIL VEJLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø Amt) er der gjort udførlig Rede for de Principper, der er lagt til Grund for Kirkebeskrivelserne.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

FAGORDBOG. Fig. 4. Alterkalke, romansk og gotisk. a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger.

FAGORDBOG. Fig. 4. Alterkalke, romansk og gotisk. a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger. FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i

Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i INDLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø Amt og Sorø Amt, og nedenstaaende Vejledning

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

~ ~ ~ ~ ~ ~ ca.22 ) Naturskifertag. Blikkenslagerarbeidet. --- --- --- T agvinduer af Støbejern eller Zink leveres og henlægges i det forlangte Antal.

~ ~ ~ ~ ~ ~ ca.22 ) Naturskifertag. Blikkenslagerarbeidet. --- --- --- T agvinduer af Støbejern eller Zink leveres og henlægges i det forlangte Antal. Konstruktioner Tage Tagdækning Skifer og Kunstskifertage i 3 34 348 348.2 348.2 Blad l \ \ -\\ --- \ --- ---

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Gaunø, der nævnes i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog, forekommer som Hovedgaard fra o. 1300. Dronning

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Forblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte

Forblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte Forblad Vinduessålbænke Poul Kjærsgaard Tidsskrifter Arkitekten 1953, Ugehæfte 1953 0 VINDlJESSALBÆNKE Af arkitekt M.A.A. Poul K jærgaard, Statens Byggeforskningsinstitut Som den anden artikel i serien

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså

Læs mere