Peter Fibiger Bang Was bedeutet der Einfluss der Antike? 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Fibiger Bang Was bedeutet der Einfluss der Antike? 1"

Transkript

1 Peter Fibiger Bang? 1 nogle prolegomena om antik receptionshistorie I et radioforedrag udsendt af BBC i 1951 bemærkede den modernistiske poet og litteraturteoretiker T.S. Eliot, at we are all, in so far as we inherit the civilization of Europe, still citizens of the Roman Empire. 2 Den påstand satte en gruppe humanistiske forskere ved Aarhus Universitet sig for at afprøve ved en række tværfaglige seminarer på Europastudier og Center for Kulturforskning i foråret 1999.Temaet var antikken og europæisk civilisation. Trods specialisering og fragmentering viste de enkelte fag sig at være fælles om stadig at have et mellemværende med antikken, der ofte dukkede op i de mest overraskende sammenhænge. Det skabte udgangspunktet for nogle levende og ikke sjældent øjenåbnende diskussioner på tværs af de enkelte discipliner. Resultatet er indeværende bog, hvis bestræbelse det er at præsentere arven fra antikken i en række skæve, overraskende og forhåbentligt udfordrende sammenhænge både fremmed og moderne. Arven fra antikken er ikke nogen ligefrem størrelse, ikke et spørgsmål om simpel kontinuitet. Latin leverer i sig selv en glimrende illustration af det forhold. Fra Romerriget har vi i alt væsentligt arvet vores alfabet, det latinske, samt en lang række ord og begreber. For så vidt som vi hver dag gør brug af dette, er vi altså, som Eliot bemærkede, stadig borgere i imperiet, og dog er det de færreste, der i dag kender til sproget latin. Latin har fået en aura, ikke sjældent fordomsfuld, af noget fremmedartet, mærkeligt og svært. Symboliseret ved Scherfigs lektor Blomme kan det optræde som indbegrebet af formørket og meningsløst terperi, læring for skolen snarere end for livet, sådan som de romerske digtere spøgefuldt forudsagde, det skulle gå deres værker. 3 Eliots bemærkning faldt som led i en behandling af den romerske digter Vergils helt centrale placering i den kristne, vesteuropæiske kulturtradition. Den 2. Verdenskrigs ragnarok var netop overstået, de fascistiske diktaturer overvundne og civilisationen skulle genrejses. I den sammenhæng kunne Vergil, forstået som anker for kulturtraditionen, gentage sin rolle som vejviser for Dante i Den Guddommelige Komedie og virke som garant for orden og sammenhæng. 4 Men for Eliot var det en skrøbelig, påtaget sammenhæng. Den var let- Fremmed og moderne 7

2 tere at postulere i foredrag og essays end at udmønte i det kunstneriske virke. Den antik vi møder i hovedværket The Wasteland (1922) er del af en fragmenteret modernitet og truer uafvendeligt med at forvandle sig til meningsløse murbrokker: These fragments I have shored against my ruins (v. 431). Traditionen var ingen sikker ledestjerne for det moderne menneske. 5 Sibylla, hvad vil du? Hun svarede, jeg ønsker at dø, er dén gådefulde sentens, der indleder digtet. Den er et citat hentet fra den romerske forfatter Petronius, som bestemt ikke bliver mere tilgængeligt af at være skrevet på en blanding af latin og græsk, også hos Eliot.Valget af den excentriske Petronius er næppe tilfældigt. Han hørte ikke til den etablerede klassiske kanon. Hans fragmentarisk overleverede roman, Satyricon blev i Eliots samtid anset for både dristig, udfordrende og grænseoverskridende.til serien The Loeb Classical Library valgte oversætteren ligefrem at lade nogle af de mest kontroversielle passager blive stående i the decent obscurity of Latin. 6 Eliots tradition var ikke indbegrebet af sat soliditet; den var fuld af usikkerheder, både fragmentarisk og farlig. Hver på sin vis peger de to eksempler, Eliot og latinen, på det forhold, at fortiden og dermed den historiske tradition i stadig stigende omfang opleves som et fremmed land, noget der adskiller sig væsentligt fra nutiden. 7 Det er ikke kun et resultat af det moderne menneskes fordomsfulde selvovervurdering. Indsigten i fortidens anderledeshed bekræftes stort set af historieforskningen. Fortiden og den præindustrielle verdens samfund i særdeleshed er vitterligt ofte meget, ja ikke sjældent ligefrem udfordrende, anderledes fra den verden, der omgiver os i dag. Antikforskningen var et af de første felter til for alvor at mærke konsekvenserne af den erfaring. De fulgte i kølvandet på universiteternes professionalisering og specialisering i sidste halvdel af det 19. århundrede. 8 I takt med at man opbyggede et stadig mere detaljeret og historisk fyldigt billede af den græsk-romerske fortid, oplevede man, at det blev stadig sværere at gøre offentligheden interesseret i den nye viden. Almen dannelse og den gode historie lod sig kun vanskeligt udskifte med specialiseret faglighed. Antikfagene var ikke ene om den erfaring. I Danmark, til eksempel, så middelalderhistorikeren og det professionaliserede fags grundlægger, Kristian Erslev, sig stillet overfor det samme paradoks. I et lille legendarisk skrift fra 1911 om Historieskrivningen endte han med at opstille en skarp skelnen mellem den videnskabelige, kildekritiske detailanalyse og den populariserende syntese, Historieskrivningen. Den spænding mellem historicitet og aktualitet er blevet et grundvilkår for fortidsbeskæftigelsen. Imidlertid er det ikke sådan, at tradition og fortid i sig selv er irrelevante for moderniteten. Forestillingen om den moderne verden som en tabula rasa, resultatet af et fortidsudslettende syrebad, var et produkt af de første mere håndfaste og efterhånden forladte moderniseringsteorier. Det der er sket er snarere, som Anthony Giddens gør opmærksom på, at historie og tradition har mistet deres iboende autoritet. De er som al anden viden blevet underkastet et krav om at retfærdiggøre sig. Deres fortsatte relevans må løbende begrundes i forhold til den aktuelle debat og herskende samfundssituation. Kulturtraditionen har dermed mistet sin selvfølgelighed. 9 Det har i stigende grad fået forskere til at interessere sig for, hvordan den er blevet brugt og dermed også hvordan den er blevet konstrueret gennem tiderne. Det ser man fx i 8 Fremmed og moderne

3 opblomstringen af den såkaldte begrebshistorie anført af Reinhard Koselleck, hvor man har sat sig for at afdække det skiftende indhold af centrale begreber specielt i de forskellige nationale politiske kulturer. 10 I den angelsaksiske verden manifesterede denne interesse sig ikke mindst med den af Hobsbawm og Ranger redigerede nyklassiker The Invention of Tradition (1983) samt Benedict Andersons Imagined Communities (1983). Titlerne hentyder til værkernes hovedindsigt, at (nationale) traditioner ikke var objektivt foreliggende størrelser, naturlige vækster, men var resultatet af en ofte meget bevidst udvælgelse og konstruktion af fortidige fænomener med henblik på helt bestemte formål. Herhjemme er disse indsigter bl.a. kommet til udtryk i den lange række af numre fra Den Jyske Historiker, hvori skiftende forfatterhold har undersøgt dannelsen af nationale identiteter i Europas mange stater. Fokus har som det fremgår været rettet mod konstruktionen af Europas nationale politiske kulturer. Derimod har interessen for antikkens rolle i identitetsdannelsen og konstruktionen af den europæiske civilisation pudsigt nok ikke spillet den store rolle indenfor forskningens dominerende hovedstrøm. Det kan umiddelbart undre siden den græsk-romerske kultur gennem sin litteratur og den kristne religion frembyder et af de mest centrale og længstvarende eksempler på kulturelt efterliv til rådighed for historikeren. 11 Når den alligevel ikke er markant tilstede i den almene diskussion, er det i sig selv et lettere ironisk udslag af konstruktionen af det moderne humaniora. Dominansen af nationale historier og sprog samt specialiseringen har i vidt omfang gjort den antikke kulturarv hjemløs i den internationale debat. Den betragtes sjældent som de moderne fagområders gebet. I stedet er den blevet genstand for en hastigt fremvoksende underafdeling af antikforskningen. 12 Til en vis grad udgør Danmark dog her en undtagelse. I løbet af de sidste 20 år har man med en bemærkelsesværdig tværfaglig indsats skabt en række store værker om de antikke kulturers efterliv op gennem europæisk historie. Serien blev indledt i 1986 med tobindsværket Det Athenske Demokrati (R.Thomsen, red.) og fortsatte i 1993 med tre bind om Imperium Romanum.Realitet,idé,ideal (O.Steen Due og J. Isager, red.), som nyligt i 2001 har fået følgeskab af to bind om Arven fra Ægypten (E. Christiansen, red.). Den øgede opmærksomhed på elementet af aktiv konstruktion i den kollektive identitetsdannelse har ændret perspektivet for forståelsen af den antikke kulturarv afgørende. Skiftet kan beskrives som forskellen mellem et fokus på Nachleben og undersøgelsen af græsk-romerske kulturelementers receptionshistorie. Efterhånden som man er blevet mere opmærksom på forskellene mellem den græsk-romerske civilisation og den verden som efterfølgende udviklede sig i Europa, er man blevet mere forsigtig med at lokalisere den europæiske civilisations essens i antikken, det være sig indenfor for kunst, filosofi, videnskab og politik. Som påpeget af Erik Christiansen steg det athenske demokrati først afgørende i kurs efter, at demokratiske forfatninger var begyndt at spire frem i løbet af det 19. århundredes Europa. Det oldathenske demokrati kan derfor kun vanskeligt betragtes som den direkte forløber for det moderne demokrati. 13 Det skal ikke forstås derhen, at den antikke kulturs efterliv var uden praktisk indflydelse på udformningen af europæisk kultur, at det var en fuldstændigt vilkårligt opfundet, frit svævende ideologisk forestilling. Den var med til at præge folks forestillingsunivers og Fremmed og moderne 9

4 kulturelle fundament i mange sammenhænge. 14 Kristendommen, euklidisk matematik eller det latinske alfabet kan ikke blot tænkes ud af den europæiske samfundsudvikling. Forståelsen for betydningen af aktiv konstruktion i dannelsen af identitet og kultur betyder altså ikke, at man frakender historien andet end marginal indflydelse på indretningen af efterfølgende perioders samfund. Derimod henleder den opmærksomheden på, at historiske levn for at overleve indgår i en kontinuerlig omtolknings- og reorienteringsproces. Fortidens kulturproduktion er underlagt en konstant omformning, udvælgelse og frasortering, hvorigennem den tilpasses en ny tids krav. Den indgår med andre ord i en aktiv receptionsproces. Det var ikke simpelthen Romerrigets kirke, der fortsatte i middelalderen. Den havde ændret og tilpasset sig på en lang række punkter. Oldtidens videnskabelige bedrifter blev ikke blot overtaget. De blev udnyttet og brugt i sammenhænge, der rakte ud over den antikke verdens spørgehorisont. 15 Skiftende perioder har således også hæftet sig ved forskellige dele af den antikke kulturarv, nemlig de dele som passede til deres behov. Kulturtraditionens antik har ikke været én konstant virkende kraft, men mange forskellige. Renæssancen, der i sin egen selvforståelse ofte fremstillede sig som den antikke verdens genfødsel, markerer fx paradoksalt et kraftigt og bevidst brud med den kulturudvikling, der var vokset ud af den senromerske verden og derfor så sig selv som liggende i forlængelse af oldtiden. En af de første til at gøre den indsigt til omdrejningspunktet for sin forskning var den tyske kunsthistoriker Aby Warburg ( ). 16 Hele hans forskningsindsats rettede sig mod at forstå betydningen af antikken for udviklingen af europæisk kunst. I modsætning til Winckelmann, æsteten, arkæologen og den pavelige antikvar med ansvar for de store romerske antiksamlinger, der siden sidste halvdel af 1700-tallet havde præget kunsthistorien, søgte han ikke svaret på die Bedeutung der Einfluss der Antike gennem en direkte beskæftigelse med oldtidens kunst, skulptur og arkitektur. Den græsk-romerske verdens betydning lå ikke i at have udviklet én almengyldig norm, som det var efterfølgende tidsaldres opgave at efterligne. I stedet for at søge kunsthistoriens essens i antikken omdefinerede Warburg problemet til et spørgsmål om, hvordan senere tiders kunstnere konkret havde hentet inspiration i bestemte sider af det antikke materiale. Renæssancekunsten var fx ikke en egentlig genfødsel af det antikke projekt. Derimod havde den fundet hjælp i den antikke kunst til at skabe mere bevægede, aktivt gestikulerende figurer. Det benævnte Warburg pathos-formlen. Dermed sigtede han til, at det, man havde hentet fra den antikke arv, ikke kun var klassikkens apollinske harmoni. Tværtimod havde man bevidst udnyttet de vilde, utøjlede, dionysiske elementer i den græsk-romerske kunst til at ændre renæssancekunstens udtryk og befri den fra en i hans øjne alt for nøgtern realisme. 17 Warburgs egen produktion er ikke enorm. Men han var af rig bankierfamilie. Da familiefirmaet overgik til hans slægtled, indgik han den aftale, at firmaet blev overladt til broderens ledelse mod, at denne tilgengæld købte alle de bøger, som Warburg måtte få brug for til sine receptionshistoriske studier. Det resulterede efterhånden i opbygningen af et stort, excentrisk, forskningsbibliotek og etableringen af et egentligt institut rettet mod studiet af den klassiske tradition indenfor kunsten. Da nazisterne kom til magten flyttedes instituttet fra Hamborg til London, hvor det i dag hører under 10 Fremmed og moderne

5 University of London og blandt andet har været hjemsted for Ernest Gombrich ( ), sin generations vel nok mest prominente kunsthistoriker. Herfra har man videreført Warburgs projekt med fortsat understregning af behovet for at rette opmærksomheden mod bestemte antikke kulturtræk og de konkrete sammenhænge, hvori de blev optaget i renæssancetraditionen, snarere end at operere med forestillingen om den tætte forbindelse mellem hele antikkens kultur og renæssancen som sådan. 18 Den receptionshistoriske tilgang betragter altså antikkens efterliv i en omformningens og forskydningens optik. Det er Max Weber, antikhistorikeren, modernitetens sociolog og Warburgs samtidige, der måske mest fundamentalt har ytret sig om det sidste element. Det skete i en skelsættende metodisk behandling af det historiesyn, der lå til grund for Eduard Meyer s ( ) monumentale Geschichte des Altertums. Heri gjorde Weber opmærksom på, at de elementer, der måske fra en senere tids perspektiv syntes vigtigst i den antikke kultur, ikke nødvendigvis kunne gøres til omdrejningspunktet for en oldtidshistorie. Det ville nemlig få som konsekvens, at meget af det som var af størst betydning for den antikke verdens sammenhæng og histories forløb ville blive udeladt. Antikkens Nachleben gav ikke et dækkende indtryk af den græsk-romerske verden. 19 Det kan man fx illustrere med den indflydelse som Pantheon templet i Rom og dets ærefrygtindgydende kuppel har haft på eftertiden. Det er blevet et ikon på romersk arkitektur, benyttet som forbillede for utallige byggerier i romersk stil, og dog var der i oldtiden netop tale om en usædvanlig bygning, et stykke bevidst atypisk arkitektur. 20 I stedet for en ligefrem kontinuitetsbetragtning sætter receptionshistorien altså en øget opmærksomhed på spændet mellem fortid og nutid.ved at se på eftertidens tilvalg såvel som dens fravalg i den antikke kulturs frembringelser gør den os klogere på de tilgrundliggende forudsætninger for nutidens kultur, dens tilblivelses- og reproduktionsproces.ved ikke blot at vise os, hvordan vi er blevet og har ladet os forme af den græsk-romerske fortid, men også, hvordan senere tider afveg fra antikke mønstre, omformede dem og satte dem ind i nye sammenhænge, viser den grænserne for vores egen horisont gennem kontrasten til fortiden. Den viser os, at selv nogle af de mest centrale elementer i vores egen kultur, såsom demokrati og en republikansk styreform (erklæret eller de facto) kan tænkes anderledes. Spørgsmålet om antikkens efterliv kan da aldrig udtømmes. Det bliver snarere at ligne ved et kulturmøde, hvor en europæisk eftertid har ladet sig inspirere, anfægte og frastøde i en kreativ dialog med de gamle med hvad dertil hører af misforståelser, uerkendt påvirkning, tilegnelse af fremmede forestillinger til egne formål, idealisering og opdagelse af dybere lag i sig selv i mødet med det fremmede. Det er håbet, at denne samling af artikler vil kunne bidrage til oplysningen af dette kulturmøde mellem Europa og Antikken. I det første bidrag søger undertegnede at udfordre nogle af vores vante forestillinger om antikkens placering i europæisk kultur gennem et forsøg på en tværfaglig syntese over antikreceptionen fra middelalderen til ind i det 20. århundrede. Hensigten har været at skabe en ramme for de efterfølgende bidrag, der i form af specialstudier fra antropologi, historie, filologi, kunsthistorie og arkæologi søger at uddybe karakteren af den spænding mellem tradition og udfordrende anderledeshed, der har kendetegnet antikreceptionen gennem tiderne. Fremmed og moderne 11

Fremmed og moderne. - Glimt af antikken i Europa. Redigeret af Peter Fibiger Bang. Aarhus Universitetsforlag a

Fremmed og moderne. - Glimt af antikken i Europa. Redigeret af Peter Fibiger Bang. Aarhus Universitetsforlag a Fremmed og moderne - Glimt af antikken i Europa Redigeret af Peter Fibiger Bang Aarhus Universitetsforlag a Når aftenen falder på, vender jeg tilbage til mit hus og går ind i studerekammeret.ved døren

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Historiensverden.dk Rundvisning

Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk er udviklet og forfattet af historikere med undervisnings- og formidlingserfaring bl.a. indenfor grundskole, gymnasie og universitet. 3. RUNDTUR I HISTORIENSVERDEN.DK

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Hellas Byzans Grækenland

Hellas Byzans Grækenland Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati Syv foredrag i Elsted, Lystrup og Elev Vinteren 2016 Akropolis i Athen med Areopagos i forgrunden En foredragsrække

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1 Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

maria fabricius hansen GenbruGs kirker i rom når antik bliver til middelalder aarhus universitetsforlag

maria fabricius hansen GenbruGs kirker i rom når antik bliver til middelalder aarhus universitetsforlag maria fabricius hansen GenbruGs kirker i rom når antik bliver til middelalder aarhus universitetsforlag 1 2 maria fabricius hansen 3 GENBRUGS KIRKER I ROM Når antik bliver til middelalder aarhus universitetsforlag

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Malebøger til børn og voksne

Malebøger til børn og voksne Malebøger til børn og voksne Et pædagogisk- og billedkunstfagligt materiale. Mit materiale er i stadig udvikling, da jeg er sammen med børn hver dag. Jeg udvikler konstant nye fortællinger igennem mine

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place)

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Johannes Christoffersen/ Lars Bent Petersen. 2009 Kort om projektet: Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place), er et kunstprojekt, der vil undersøge eksisterende

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015 Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015 Bachelortilvalg på ARTS Fag Niveaukrav Adgangsbegrænsning* Udvælgelseskriterier Krav om bestået ECTS på det centrale fag (propædeutik indgår ikke

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

PROCESSEN Fascination & Skepticisme

PROCESSEN Fascination & Skepticisme 1 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup www.visdomsnettet.dk 2 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup Trilogien er på 1.290 sider, og

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Historiensverden.dk. rundvisning i historiensverden.dk. 3. rundtur i historiensverden.dk. 1. Velkommen i Historiens Verden

Historiensverden.dk. rundvisning i historiensverden.dk. 3. rundtur i historiensverden.dk. 1. Velkommen i Historiens Verden 1. Velkommen i Historiens Verden Her får du en kort præsentation af potalen Historiensverden.dk samt opbygningen og funktionerne på portalen. 2. Kort om Historiensverden.dk Gennem Historiensverden.dk gennemgås

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich.

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Antikken Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vil beskæftige sig med antik kultur: Nogle har været på ferie i Italien eller Grækenland og

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 til juni 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling Sukkertoppen Uddannelse Fag

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere