Preben Kaarsholrn George Thomson og antikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Preben Kaarsholrn George Thomson og antikken"

Transkript

1 Preben Kaarsholrn George Thomson og antikken Om nogle livtag med den historiske materialisme Indhold Indledning I. StammefaAlesskabet og dets udvikling til polis-demokrati II. Den grzske tragedie III. Aischylos og Orestien IV. Tragedien efter Aischylos. Katharsis V. Kritik VI. Marxism and Poetry VII. Filosofferne og pengene»igennem reproduktionsakten selv zndrer sig ikke blot de objektive betingelser, f.eks. landsbyen bliver til by, vildnisset til ryddet mark etc., også producenterne zendrer sig, idet de skaber nye kvaliteter hos sig selv, udvikler og omdanner sig selv gennem produktionen, skaber nye kr~fter og nye forestillinger, nye omgangsformer, nye behov og nyt sprog.«marxl»hvilke opgaver står vi overfor på den klassiske filosofis område? Forst og fremmest må her som på alle andre omrader teori forenes med praksis. Den historiker, som lukker sine ajne for nutiden, kan ikke skue dybt tilbage i fortiden. Derfor må alle, der beskzeftiger sig med klassisk filologi, vzere aktive i kampen for fred og socialisme.«thomson2 Indledning Det er svzrt at finde en fagbetegnelse, der er vid nok til at dzkke alle de felter, der sages indbefattet i George Thomsons undersagelser af den grzske oldtids kultur. Thomson forsager at udnytte og samarbejde kategorier og resultater fra sprogvidenskab, arkzologi, etnografi, kulturantropologi, politisk akonomi, klassisk filologi og litteraturvidenskab. Dette hamger sammen med, at Thomsons tilgang ikke vil vzre borgerlig og ikke forstår sig selv som positivistisk szrvidenskab, men som et bidrag til en marxistisk forståelse af en bestemt historisk epoke, den grzske antik:»vi må frigare os fra de traditionelle metoder, som gjorde god nytte i deres tid, men nu ikke kan bidrage med mere. Aischylos' kunst, som al anden kunst, må undersages som et produkt af den samfundsmzssige udvikling og til det formål må adskillelsen af den klassiske filologis fagområder og

2 skellet mellem klassisk filologi og de historiske videnskabers andre grene nedbrydes.d Men selvom George Thomson har vzret vidt omkring og publiceret bager og artikler om såvel sproghistorie, sprogpzdagogik og metrik som om antropologi, litteratur, filosofi og politisk teori4, er hans produktion og interesser alligevel przget af hans skoling indenfor den borgerligt arbejdsdelte universitetsverden og hans karriere indenfor klassisk filologi; han var indtil fornylig professor i grzsk ved universitetet i Birmingham. Det betyder, at hans analyser tager udgangspunkt i og er centreret omkring den klassiske grzske kultur og herunder specielt litteraturen, selvom analyserne anbringer de kulturelle og litterzre fznomener i en samfundsmæssig og historisk sammenhzng og forsager at fremstille dem som organiske bestanddele af en starre udviklingsmzssig totalitet. Thomsons arbejder må således betragtes mere som ansatser til en kritik end en egentlig overskridelse af en borgerlig forskningstradition. Disse ansatser giver imidlertid anledning til at pege på nogle af de steder en sådan overskridelse må sztte ind. Det er således klart, at Thomson f.eks. i sin behandling af den klassiske grzske tragedie og dens teori kommer til at formulere sig i polemik med de traditionelle, omend uensartede, borgerlige opfattelser af denne og dermed kommer til at indgå kritisk i en kritikhistorisk dialog. Det væsentlige er imidlertid, at han i den forbindelse beskzftiger sig med problemer, der er af ganske szrlig betydning for en marxistisk teori om litteratur og selv leverer eksempler på praktiske marxistiske analyser af konkrete litterære vzrker. Man kan således med udgangspunkt i Thomson give et omrids af nogle af de problemer, der omgiver en marxistisk litteraturkritik i almindelighed og i særdeleshed de vanskeligheder, en sådan stader på, når den går i gang med at analysere en litteratur, der tager sit udspring i fur-kapitalistiske produktionsforhold. Disse vanskeligheder er imidlertid ikke specielt litteraturvidenskabelige, men berorer den historiske materialisme i det hele taget og bunder i spargsmålet om, hvilken plads historieteorien indtager i den marxistiske teori, i problemer, der angår den nodvendighed, hvormed produk tionsmåderne afloser hinanden og digse produktionsmåders status overhovedet. Den folgende behandling af George Thomson er skrevet i foråret 1972 og indeholdt oprindelig et efterskrift, der forsagte at historisere forståelsen af hans teoretiske standpunkt ved at sztte det i forhold til den akonomiske og politiske situation i 30'erne og 40'ernes England og iszr sammenholde Thomsons positioner med dem, der blev indtaget af andre marxistiske kulturkritikere fra perioden som Christopher Caudwell, Alick West og Ralph Fox. Dette afsnit er her udeladt. Jeg vil i det falgende koncentrere mig om det, som Thomsons vzrker beskzftiger sig mest med, nemlig analyserne af det graeske drama og dets opståen på baggrund af det grzske samfunds udvikling fra stammefaellesskab til stat, til det graeske polis-demokrati. Det betyder, at de boger, jeg farst og fremmest vil beskzftige mig med, er Æsch?~lus and Athens fra 1941, Thomsons udgave af Orestien fra 1938, pjecen Marxism and Poetry fra 1945, de dele

3 af i%e Prehistoric Ægean fra 1949, der udbygger det kulturantropologiske materiale i Æsch~ylus and Athens, mens jeg vil lade de afsnit i The Prehistoric Ægean ligge, der drejer sig om epikkens opkomst og Homer. Endvidere vil jeg kort diskutere nogle af de teser, der fremszttes i The First Philosophers fra 1955 og drejer sig om sammenhzngen mellem pengeokonomiens opståen og de abstraktioner, den for-sokratiske filosofi bygger på. I den forbindelse vil jeg også kort inddrage nogle af de teoretiske refleksioner, Alfred Sohn- Rethel har foretaget over Thomsons materiale i bogerne Geistige und korperliche Arbeit fra 1970, Warenform und Denkform og Materialistische Erkenntniskritik und Vergesellschaftung der Arbeit, begge fra 1971, hvor Sohn- Rethel eksplicit foretager en»udvidelse«af Marx, der allerede er impliceret i visse aspekter af George Thomsons måde at arbejde pi, en»udvidelse«, der samtidig netop fremhxver nogle af de vanskeligheder et materiale som den grzske antik og for-kapitalistiske produktionsmåder i det hele taget frembyder for en marxistisk analyse. I. Stammefællesskabet og dets udvikling til polis-demokrati Thomson vil i sin fremstilling gerne begynde med begyndelsen. Således tager han i i%e First Philosophers sit udgangspunkt i udviklingen fra abe til menneske5. I beskrivelsen af forskellene mellem abe og menneske bliver det klart, at menneskets videre udvikling ikke styres af nogen artsmzssig eller åndelig evolution, men af et fundamentalt modsætningsforhold eller en dialektik, om man vil:»i stedet for blot at forandre sig og tilpasse sig de nye omgivelser begyndte de langsomt, men sikkert at forandre deres omgivelser i overensstemmelse med deres behov ved at producere deres livsfornodenheder. Således er de tre karakteristika, vi har opstillet - redskaber, tale, samarbejde - der af en og samme proces: Arbejdsprocessen. Denne proces er szregen for mennesket og formes af samfundet.(& Det er denne modsætning mellem menneske og natur, som mennesket gennem sit livtag med naturen soger at videreudvikle og overvinde, der er grundlaget for al historie. Hermed synes Thomson altså at vxre i god overensstemmelse med, hvad Marx og Engels skriver i Die deutsche Ideologie fra om»historiens virkelige forudsztninger«:»de forudsætninger, som vi begynder med, er ikke vilkårligt valgt, det er ikke dogmer, det er virkelige forudsætninger, som man kun i indbildningen kan abstrahere fra. Det er de virkelige individer, deres handlinger og deres materielle livsbetingelser - såvel dem de forefinder, som dem de frembringer ved deres egne handlinger. Disse forudsætninger kan altså konstateres ad rent empirisk vej...

4 Man kan skille menneskene fra dyrene i kraft af bevidstheden, i kraft af religionen, i kraft af hvad man nu vil. Selv begynder menneskene at adskille sig fra dyrene, idet ojeblik de begynder atproducerederes levnedsmidler... Marx og Engels fremhzevede disse»virkelige forudsætningercc bl.a. som udgangspunkt for en kritik af den idealistiske historieopfattelse, der grasserede i deres samtid. George Thomson fremhæver dem, fordi de er det grundlag, han bygger på, når han fremstiller dels det primitive stammefællesskab, dels dettes sammenbrud og den udvikling, der fdger efter, og herigennem bliver Thomsons fremstilling også en kritik af de idealistiskeantropologier, der grasserer irhans samtid. Dette kommer tydeligst frem, når man ser på den fremstilling, han giver af institutionerne totemisme og eksogami. Det var L. H. Morgan, der i Ancient Society fra 1877 for forste gang gav en sammenhzngende beskrivelse af de slægtskabssystemer, som primitive stammefzllesskaber bygger deres sociale organisation på. Det var dette værk, der fik Marx og Engels til at revidere deres antagelse af, at familien gik forud for stammen som social organisationsforms. Skotten McLennan havde beskæftiget sig med institutionerne totemisme og eksogami i The Worship of Animal3 and Plants fra og Primitive Marriage fra 1865, men det var Morgan, der gennem sine undersogelser af irokeser-indianernes stammeorganisation forst var i stand til at opstille det klassifikatoriske slægtskabssystem, som han så gennem komparative undersogelser sogte at vise dannede grundlaget for alle primitive stammefællesskabers sociale organisation. Denne tankegang blev akcepteret af Engels, som i Familiens, privatejendommens og statens oprindelse fra 1884 ikke blot gik ud fra, at dette klassifikatoriske system kunne genfindes hos alle nulevende primitive folkeslag, men at det også havde været grundlaget for den sociale organisation historisk, altså hos de stammefællesskaber, der senere udviklede sig til antikke og feudale samfund. Det er da også dette synspunkt, George Thomson overtager, når han argumenterer for, at resultaterne af arkæologisk og etnografisk forskning må samarbejdesg. Morgans slzgtskabssystem byggede på, at Irokesernationen var en sammenslutning af seks stammer. De fire af disse stammer var hver delt op i to fratrier, der så igen var delt op i tre eller fire klaner, mens de sidste to stammer ikke var delt op i fratrier, men hver bestod af tre klaner. Hans undersogelser viste imidlertid, at denne nationsdannelse betegnede et ret sent udviklingstrin, og at den oprindelige enhed havde vzeret en stamme bestående af to klaner. Hver af klanerne var grupperet omkring et totem i form af et dyr, og endvidere var klanerne eksogame, hvilket vil sige, at det ikke var tilladt at gifte sig med et medlem af sin egen klan, men kun med et medlem af en anden klanlo. Eksogamiet er altså kernen i slægtskabssystemet:»de stadige indbyrdes giftermål, der kendetegner en stamme, som er eksogamt tvedelt danner automatisk et indviklet net af slzegtskabsforhold, hvorigennem hvert af individerne er knyttet til alle de andre i to henseender: Gennem nedstamning og gennem giftermål. Denne indbyrdes forbundethed genspejles i den slzgtskabsterminologi, der er beregnet til at udtrykke den.«'[

5 At klanerne er grupperet omkring hvert sit totem vil sige, at de for det forste betragter sig som besliegtede med dette og antager, at de nedstammer fra det, for det andet at de ikke mh spise det, det er tabu, og endelig at klanen udover ceremonier, der har til formål at 0ge totemets frugtbarhed. Hvis man antager, at denne stamme, der er delt i to eksogame og totemistiske klaner, er ethvert stammefællesskabs oprindelige form bliver problemet imidlertid, hvordan man skal forklare institutionerne eksogami og totemismes opståen og deres funktion for stammen. Mange gode hoveder har slået revner, når de lab panden mod dette sporgsmål. Her kommer det tilsynela- dende George ~homson til gode, at han har gjort sig nogle tanker om»historiens virkelige forudsætninger«. Han kan i mangt og meget, specielt hvad angår stammefællesskabets videre skabne, stotte sig til, hvad Engels skriver i Familiens, privatejendommens og statens oprindelse, men Engels skriver næ- sten intet om totemismen. som han betragter som en form for religion: u»det er en dyrkelse af naturen og elementerne, som er i fard med at udvikle sig til flerguderi.«l2 Og eksogami-reglerne ser han som udtryk for en naturlig trang til at forhindre indavl og dermed undgå artens degenerationl3. Hvad totemismen angår, statter Thomson sig til en teori, som A. C. Haddon fremsatte i 1902, og som forsager at forklare institutionen materialistiskl4. Freud giver i Totem og Tabu et referat af denne»sociologiske teori«:»således har A. C. Haddon antaget, at enhver primitiv stamme oprindelig levede af en særlig dyre- eller planteart og måske også drev handel med dette næringsmiddel og skaffede andre stammer det ved tuskhandel. Det kunne da ikke undgåes, at stammen blev bekendt for de andre under navnet på det dyr, der spillede en så vigtig rolle for den. Samtidig måtte der hos denne stamme udvikle sig en særlig fortrolighed med det pågældende dyr og en interesse for det;«freud må selvf0lgelig tage afstand fra teorien:»denne interesse byggede dog ikke p5 noget andet psykisk motiv end det mest elementære og påtrzngende af de menneskelige behov, nemlig sulten.«15 Ifalge Freud interesserede J. G. Frazer sig også under indtryk af Spencer og Gillens The Native Tribes of Central Australia fra 1891 i de forste bind af sit store vmk Totemism and Exogamy fra 1910 for Haddons teori, men forkastede den senere, fordi»det er usandsynligt, at et samfund af vilde bevidst skulle udstykke naturens rige i provinser, tildele hver enkelt provins til en speciel flok troldmiend og pabyde alle flokkene at drive deres magt og praktisere deres trylleformler til fælles behov.«i6 George Thomson synes dog både at mene, at udet mest elementære og påtrængende af de menneskelige behov«danner grundlaget for en samfundsmassig institution som totemismen, og at»de vilde«netop lever i samfund for at kunne beherske»naturens rige«til»fælles behov«. Han folger nemlig Haddon i at antage, at eftersom storstedelen af de totemer, man kender, er spiselige plan-

6 ter eller dyr eller i hvert fald kan forklares som dannede i analogi med sådanne totemer, er det sandsynligt, at»[totemismens] oprindelse hænger sammen med tilvejebringelsen af næringsmidler... visse traditioner viser, at denne særlige art tidligere fjernt fra at være tabu tværtimod udgjorde det væsentligste n~ringsmiddel. Disse traditioner viser tilbage til en tid, hvor det uhyre lave tekniske niveau satte meget snævre grænser for tilvejebringelsen af næringsmidler og derigennem begrænsede variationen af kosten. Den totemistiske klan havde sin oprindelse i en horde af samlere, der efterhånden blev tiltrukket af en bestemt dyre- eller plantearts yngleplads eller grosted, og for hvem denne art blev hovednzenngsmidlet.«~7 I modsætning til Haddon hævder han bare ikke, at totemet var knyttet til stammen, men til klanen, og ikke at der blev drevet tuskhandel med dette grundlæggende fodemiddel, fordi tuskhandel og varebytte tværtimod forst kan komme i stand på et langt senere udviklingstrin, hvor udviklingen af redskaber, altså af produktivkræfter, danner basis for en overskudsproduktion. Endvidere tillader hans teori ham ikke bare at forklare totemismen, men også eksogamiet:»jeg har begrundet udviklingen af den primitive horde, som selvfalgelig var endogam, til stamme eller gruppe af eksogame klaner med overgangen fra simpel tilegnelse til fdles produktion. Klanernes indbyrdes 0konomiske afhængighed i det nye system sikredes gennem tabueringen af totem-arten, som forpligtede den enkelte klan til at overdrage en del af de nmingsmidler, den skaffede sig på sit jagtområde, til de andre... Ved at erhverve sig Egtemænd fra andre klaner kunne den enkelte klan ud- vide sin kost gennem adgangen til næringsmidler, den ikke selv frembragte. Eksogamiets oprindelige funktion var at få n~ringsmidlerne til at cirkulere.«ls Basis for totemismen og eksogamiet er altså for George Thomson det omtalte livtag med naturen, idet selve stammefællesskabet forstås som et resultat af naturens tvang, som en produktivkraft ved hjælp af hvilken mennesket reproducerer sine livsbetingelser. Det er derfor også ud fra denne basis, at man må forstå de bevidsthedsformer, der er karakteristiske for stammefzellesskabet, og som knytter sig til totemismen og eksogamiet. Ifdge Thomson kan man næppe forstå totemismen som en art religion, sådan som Engels g0r det. Den bliver senere udgangspunktet for ritualer og ceremonier, der kan betegnes som religiose, men det hænger sammen med, at klanerne fra at være ligeberettigede udvikler sig til et hierarki, til et primitivt klassesystem, som jeg senere skal vende tilbage til. Totemismen frembyder heller ikke bare en tænkemetode, som»menneskeanden«abstrakt kan betjene sig afly, ligesom Thomson nzppe vil godtage, at»det totemistiske system er resulteret af Oedipuskompleksets betingelser.go Det er imidlertid beklageligt, at Thomson, der netop er interesseret i, hvordan bevidsthedsformer er udviklet af og påvirker den samfundsm~ssige praksis, altså sådan set i det Wilhelm Reich kalder denne praksis' internalisering,

7 ))hvorledes og med hvilke midler den samfundsmæssige totalitet omsættes i en psykisk struktur og hvorledes disse psykiske strukturer virker tilbage på de samfundsmæssige forhold«21 hverken formulerer en kritik af Freuds Totem og tabu fra 1913 eller tager stilling til Reichs kritik af denne i Einbruch der Sexualmoralfra 1931, på trods af at Reichs udgangspunkt ligger hans eget meget nær. Arsagen til at Thomson, der blev medlem af det engelske kommunistparti i 1935, tier på dette punkt, må vel soges i tredivernes spændte forhold mellem marxister og psykoanalytikere overhovedet (Reich blev smidt ud af det tyske kommunistparti i 1933). ThomSon beskæftiger sig især med de riter og ceremonier, der har til formål at 0ge totemdyret eller -plantens frugtbarhed eller vækst. Disse forstår han som et redskab, som et umiddelbart hjælpemiddel i livtaget med naturen:»primitiv magi bygger på den antagelse, at man ved at skabe en illusion om at kunne kontrollere virkeligheden faktisk kan kontrollere den. Det er en indbildt teknik, som opvejer de virkelige tekniske færdigheders mangler.«22 At der er tale om mere end en blot og bar illusion, er klart, når det fejes til, at disse ceremonier tjener til at styrke det fællesskab, som er stammens væsentligste produktivkraft, de påkalder jo netop samtidig frugtbarheden indenfor klanen selv, der betragtes som nedstammet fra og beslzgtet med totemet. Det dramatisk-mimetiske, det rytmiske og evokationen af fzllesskabet og omverdenen i disse ceremonier genfinder Thomson på senere trin af udviklingen i den egentlige religion og den kunst der gradvis udskiller sig fra religionen, men her med helt andre funktioner end i det primitive stammefaalesskab. Thomsons videre fremstilling går nu på at vise, hvordan naturgroede, urkommunistiske arbejdsdeling i stammefællesskabet udvikler sig til en socialt tvangsmæssig arbejdsdeling, og hvordan grundlaget for den private grundejendom og de farste klassemodsætninger mellem klanerne opstår. I forbindelse hermed er han specielt interesseret i de forandringer, denne udvikling medforer i det ideologiske felt, altså hvordan totem-riterne udvikles til religion, og hvordan en del af denne religion senere sækulariseres og bliver til den dramatiske kunst, det er hovedaindet at analysere i denne omgang. Thomson mener, at kimen til den private ejendomsret og til de f~rste former for klassemodsætninger kan findes allerede på et stade, hvor stammefællesskabet endnu ikke er blevet agerdyrkende, men stadig ernærer sig ved jagt. Dette skulle ske i det ojeblik, hvor udviklingen af jagtredskaber tillader den enkelte at gå på jagt for sig selv:»da man begyndte at gå på jagt hver for sig, opstod der en modsigelse mellem produktionsmåden, der nu blev individuel, og konsumtionsmåden, der stadig var kollektiv, og i denne modsigelse lå kimen til Det er dog forst ved overgangen til agerdyrkning, at der kommer fart i denne udvikling, eller at der i hvert fald g0r det i Grækenland. Det er nemlig den szrlige form for privat grundejendom, der udvikles her, der adskiller den antikke produktionsmåde fra de to andre for-kapitalistiske produktionsmåder, som Marx omtaler, nemlig den asiatiske og den germanske (hvoraf sidstnævnte modificeret af den antikke danner udgangspunkt for feudalismen)24.

8 At en klan kommer til at nyde en szrlig forret fremfor de andre, tilskriver Thomson i forste omgang militzre hensyn. På grund af de store geografiske forskelligheder i landet omkring Ægzerhavet og den relativt store befolkning bliver det nemlig nodvendigt for stammerne at kzmpe om de dyrkbare arealer. Den videre udvikling er ifolge Thomson, at den lederrolle, den kongemagt, der i forste omgang tildeles en bestemt klan for et afgrznset tidsrum, på lzngere sigt bliver permanent og arvelig. Samtidig og i vekselspil hermed stadfzstes den private grundejendom indenfor fzllesejendommen ved, at den témenos, den jordlod, der af det erobrede areal tildeles hzrforeren og hans klan som tribut for militære ydelser, bliver til en permanent institution. Det er imidlertid afgorende, at deri fælles grundejendom vedbliver at bestå. Den ovrige del af det erobrede areal tillzgges stammens fælles jord og dyrkes som denne på skift mellem de enkelte klaner. I kraft af at en klan bliver hovdingeklan, og at dens forret fremfor de andre klaner efterhånden bliver permanent iszr i kraft af denne klans private ejendomsret til jord, sker der også en fastfrysning af de ovrige klaner, således at mange af dem udvikler sig til»craft clanw. Det vil sige, at hver af klanerne identificeres med med en bestemt arbejdsfunktion, der går i arv indenfor klanen's. Dette gælder også udovelsen af totem-riterne, der nu bliver hemmelige og udoves af et specielt przsteskab, en særlig troldmandsklan, der oftest er identisk med eller nzrt forbundet med hovdingeklanen26. Hermed forandres disse ceremonien funktion fra blot at vzre en påkaldelse af et reelt fællesskab overfor den fjendtlige natur til samtidig at vzre en påkaldelse af et mytiskfzllesskab, der går på tvzrs af de enkelte arbejdsdelte klaners særinteresser og samler dem under hovdingeklanens ledelse. I Horkheimer og Adornos formulering:»ligesom de forste kategorier repræsenterede den organiserede stamme og dens magt over den enkelte, har hele begrebernes samlede logiske orden, afhængighed, sammenkædning, omfang og sammenfatning sin grund i de modsvarende forhold i den sociale virkelighed, i Totem-dyrkelsen, der for var et redskab til beherskelse af naturen, bliver religios og dermed et redskab til beherskelse af mennesker:»på denne måde blev totemismen efter at have mistet sin okonomiske begrundelse forvandlet til et udelukkende magisk-religiost system, der fungerede som en stadfæstelse af den etablere samfundsstruktur.«28 Thomson forsoger på denne måde at forklare den grzske gudeverdens antropomorfisering som homolog til hovdingeklassens stabilisering af sin magt. Dette gælder i hvert fald den gudeverden, der afspejles i de homeriske digte: )>Som det almindelige folk forholder sig til hovdingene, sådan er forholdet mellem disse og guderne... Den achaiske Olymp genspejlede mytisk den sarnfundsnxessige Samtidig med at præste-hovdingeklanen således får eneret på udovelsen af de religiose riter og derigennem på forvaltningen af stammens traditioner, dens fortid, bliver den også den hojeste juridiske myndighed, eftersom hvad der er ret og rimeligt, er det i forhold til denne tradition. Hermed mener

9 Thomson, at stammefzllesskabets forvandling til stat er fuldbyrdet30. Denne forvandling må dog ses i lyset af byernes opkomst. I og med den private grundejendom indenfor stammens fzllesejendom er basis også givet for en overskudsproduktion (produktion er ikke mere lig konsumtion) og dermed for en udveksling af overskudsprodukter, for varebytte. En af de funktioner, byerne har, er at være handelspladser. Derudover bliver de szdet for den hojeste statslige myndighed, som indehaves af det stammearistokrati, de medlemmer af hovdingeklanerne, der slår sig ned i byerne:»det lokale selvstyre fortrzngtes af centraliseret kontrol... På denne måde opstod den herskende Eupatridai-klasse.«31 ~upatridai-kasten baserer sin magt på sin private grundejendom, men de juridiske former, hvori dette forhold udtrykkes, understreger tvzrtimod fzllesskabet i grundejendommen, idet jord kun kan ejes af klan-medlemmer. På den anden side har kun de private jordbesiddere statslige borgerrettigheder32. Men samtidig danner den private grundejendom og udviklingen af produktivkrzfter basis for overskudsproduktion og varebytte og dermed for en klasse af handelsmnd, af primitive kobmandskapitalister. Således indfores guldog solvpenge i det 7. århundrede for K. Disse handelsmznd er imidlertid udelukket fra politisk indflydelse i kraft af, at forfatningen bygger på den private grundejendom, og hermed er basis dannet for det modsztningsforhold, der ifolge Thomsons bestemmer de folgende århundreders athenske historie. Solons reformer (593 f.k.), de omvzltninger, der gennemfores under tyrannerne Peisistratos, Hippias og Hipparchos fra 540 til 510 f.k. og endelig Kleisthenes demokratiske revolution i 509 f.k. er således på det politiske plan udtrvk for voldsomme transformationer. den antikke okonomiske basis gennemgår. Modsigelsen kommer da også tydeligst frem, hvis vi ser på de reformer, Kleisthenes gennemforer. For det forste nedbryder disse det klansystem, der byggede på det oprindelige attiske stammef~llesskab, men g0r det på en måde, så skinnet af en stammeforfatning bevares. Ganske vist regnes borgerret nu ikke lzngere efter det fodselsm~ssige tilhorsforhold, men efter den geografiske bopzl i en demos, men disse demoi ordnes i trittyes på en måde, der formelt bevarer forholdet mellem stamme og klan33. De 400s råd, som Solon havde indfort ved siden af Eupatridai-kastens Areopagos-råd, udvides til de 500s råd, hvis medlemmer vzlges fra demoi. Om denne demokratiske revolution siger Thomson:»Virkningen af det nye system og dets hovedformål var selvfdgelig at fjerne den sidste hindring for udviklingen af middelklassens - den mest fremskredne del af samfundets - eiendom.«34 Det er disse modsigelser i det athenske samfund, for det forste den okonomiske mellem Eupatridai-kasten, det landaristokrati, der bygger sin magt på udviklingen af den private grundejendom indenfor stammefaellesskabet, og det Thomson kalder den nye middelklasse bestående af kobmands- og ågerkapitalister, håndvzrkere og bonder, der drives til byerne pga. forgzldelse, og for det andet den politiske og juridiske strid, der kommer til udtryk i disse gruppers kamp om borgerretten og den statslige magt, det er disse modsigel-

10 ser, der er baggrunden for de forandringer, der finder sted i det ideologiske felt, i den religiase udvikling, i dramaets szkularisering og endelig i Aischylos' dramatik. Jeg har refereret Thomsons fremstilling af denne udvikling så grundigt, dels fordi den er central for hans forklaringsmåde, dels fordi den ligesom må hentes frem af det store empiriske materiale, han forarbejder og henviser til, intetsteds fremtrzder udviklingen i Thomsons vzrker så»rent«, som jeg ovenfor har gengivet den. Men denne»renhed«er forudsztningen for at forstå, hvad han faktisk siger. II. Den græske tragedie I sine betragtninger over hvorfor og hvordan den antikke grzske kunst kunne vedblive ikke blot at have betydning for det nittende århundredes mennesker, men også )>i visse henseender gzlde som norm og uopnaeligt ideal«, angiver Marx som en mulig grund netop den mangelfulde udvikling, den naturgroethed, der kendetegner det samfund, den antikke kunst udsprang af, og taler om visse former for kunst, der»i sin verdensepokeskabende, klassiske skikkelse aldrig kunne produceres, så snart kunstproduktionen optrådte som sådan«(min understregning), fordi denne kunst endnu ikke er kunst som sådan, men ulaseligt forbundet med mytologien: ))Al mytologi overvinder og behersker og fremstiller naturkrzfterne i og gennem indbildningen; forsvinder altså med den virkelige beherskelse af disse.(p Thomsons fremstilling er i god tråd hermed, forsåvidt det også hos ham er historien, der sztter forskellene, og at denne udsondring af religion og kunst i hver sin retning fra det fzlles mytologiske og stammekultiske materiale netop når sit hajdepunkt samtidig med, at det antikke samfund kulminerer, med den athenske polis-stats blomstrinsperiode. Det er da heller ikke noget utraditionelt synspunkt i beskzftigelsen med den grzske tragedie, at den tager sit udgangspunkt i >)religionen«. Jeg skal ikke forsage at referere hele den kritikhistoriske traditions udsagn om dette punkt, men blot anfare nogle grznsepositioner. Bachofen tolker i Das Mutterrecht fra 1861 Orestien som centreret omkring to religiase principper, de demetrisk-moderretslige og det apollinsk-faderretslige ('jeg skal nedenfor komme lidt nzrmere ind på denne tolkning, der på sin egen»omvendte«måde kan minde om Thomsons). Tolkningen viderefores af Nietzche, der i Die Geburt der Tragodie fra 1872 gar den almen, forsåvidt den grzske tragedies opståen forklares som et lykkeligt sammenstad mellem det apollinske og det dionysiske:»i kraft af denne erkendelse må vi forstå den grzske tragedie som det dionysiske kor, der om og om igen udlader sig i en apollinsk billedverden.«og videre:

11 »oprindelig er tragedien kun 'kor' og ikke 'drama'. Senere g0r man så fors0g på at vise guden som virkelighed og stille denne visionsgestalt i dens forklarede skzr til skue for alles ojne: Dermed begynder 'dramaet' i snzvrere forstand.(+ Et nyere tilskud til traditionen, der er mindre åbenlyst idealistisk, kan findes hos H. D. F. Kitto:»I begyndelsen af det femte århundrede fulgtes poesi, religion, historie, myte og filosofi endnu ad, men deres adskillelse blev stadig mere overhzngende. ((37 Eller hos Francis Fergusson: ))Hr. Thomsons freudiansk-marxistiske [sic!] tolkning... tilfredsstiller mig ikke, men den forbindelse, han peger på, mellem tragediens 'rensende' funktion og det grzske dramas rituelle basis er der umiskendeligt.(p Alle kan de henvise til Aristoteles, der i Poetikkens fjerde kapital (1449a) taler om tragediens oprindelse i de improvisationer, som lederen af Dithyrambekoret udforte til Dionvsos' ris. Lad os nu se på, hvordan Thomson forklarer tragediens genesis. Ifolge den fremstilling, der gives i Æschylus and Athens er tragediens genetiske baggrund en religios udvikling, der er ujzvn, eller rettere tosidet. For parallelt med de olympiske guders stabilisering som aristokratiets og den athenske stats guddomme fremstår dyrkelsen af Dionysos og Orfeus som et samlingspunkt for de samfundsklasser, der holdes nede af aristokratiet; for metoikerne (de ))fastboende fremmede«), for theterne (de proletariserede bonder) og for kvinderne. Der er iszr to ting, der kendetegner Dionysos-dyrkelsen. For det forste dens nzre forbundethed med ritualer, der horer hjemme i det urkommunistiske stammesamfund for aristokratiets opkomst, for det andet dens karakter af aflobskanal for den seksualitet, som den aristokratiske stat tenderer imod at fortrznge. I kraft af disse to karakteristika fremstår Diony- SOS-toget således som en udfordring til den aristokratiske magt, der kun eksisterer i kraft af at have negeret klanernes lighed i urstammen og legitimeres af en religion, der netop vender sig mod den frugtbarhedskultus, som bandt stammen sammen. Dyrkelsen af Dionysos bliver derfor også et våben i hznderne på de tyranner, der soger at bryde aristokratiets magt og institutionaliseres under Peisistratos i form af Dionysos-festen i Athen. Denne fest indledtes af en procession, der bragte en statue af Dionysos til teatret, hvor der afholdtes dithyrambe- og tragediekonkurrencer. Men forud for disse officielle konkurrencer går der en lang udvikling, hvor tragedien forst sent udskilles og kommer til at eksistere selvstzndigt ved siden af dithyramben. Blandt Dionysos-dyrkelsens ritualer er indvielses-ceremonien af szrlig betydning. Mens indvielsen i stammesamfundet var sammenfaldende med den unges konsmodning og ensbetydende med zgteskab og derigennem optagelse i fzllesskabet, kommer den efter stammef~llesskabets sammenbrud til at betyde indvielse til en mystisk erkendelse, et»nyt liv«, som kun er sekten forundt. På denne måde kommer Dionysos-dyrkerne til at viderefore stammesamfundets traditioner i religios form, og ifolge Thomson antager deres indvielsesceremoni karakter af drama:

12 »både myte og ritual lever videre i dramaet hos det magiske broderskab, som bevarer... klanens struktur. Under disse betingelser, hvor broderskabet er hemmeligt, bliver myterne til mysterier, som kun afslnres for de uindviede i deres ydre og synlige form, mens den indre mening er reserveret 'dem, som forstår'. Endelig er det, når broderskabet selv går i forfald, som regel dets dramatiske funktion, der overlever lzengst. De indviedes broderskab bliver et skuespillerlav, hvis skuespil godt nok har mistet deres esoteriske betydning, men dog stadig i nogen udstrzekning bevarer deres karakter af mysterier, som på egen vis giver nyt liv.69 Det centrale er altså, at tragedien i Thomsons fremstilling efter at have frigjort sig fra Dionysos-dyrkelsen vedbliver at forholde sig til dens»guddommelighed«(indvielsesforholdet), men også igennem Dionysos-dyrkelsen videreforer den primitive oprindelige poesi, der kom til udtryk i stammefzellesskabets besyngelse af den natur, der ernzrede det. Jeg skal senere i forbindelse med Marxism and Poetrq' komme ind på dette aspekt af Thomsons fremstilling, hvor poesien bliver noget»oprindeligt menneskeligt«, forsåvidt den udspringer af det livtag med naturen, der er Thomsons antropologiske udgangspunkt. Men hvordan kommer tragedien til at fremtrzede som en selvstzendig institution ved siden af dithyramben, der vedbliver umiddelbart at forholde sig til Dionysos? Dette hzenger sammen med, at Dionysos-festerne opnår officiel status, forvandles fra at vzre en subversiv underklasse-bevzgelse til et ideologisk våben i de athenske borgeres hzender. Efter at have vzret brugt som samlingspunkt for modstanden mod aristokratiet bliver det mere eller mindre szkulariserede drama udtryk for det udviklede polis-demokrati og for de klasser, dette hviler på. Thomson skitserer udviklingen således, idet han går ind på Dionysos-dyrkelsens funktion som driftsaflnbskanal:»de primitive ritualer er rige på seksuel selvudfoldelse på alle leder, fordi deres funktion er at få ting til at gro ved mimetisk magi; samtidig er de dybt alvorlige, fordi opfyldelsen af denne funktion er strengt nndvendig. Men efterhånden som produktionens virkelige tekniske niveau udvikles, forfalder det magiske element, hvilket kan medfnre to ting. Ritualerne kan enten indgå i den herskende klasses officielle liturgi. I så fald bliver deres funktion repressiv, og elementerne af seksuel selvudfoldelse forsvinder enten helt eller holdes indenfor foreskrevne grzenser. Eller også kan ritualerne efter at vzere opgivet af den herskende klasse overleve blandt bnnderne, for hvem de fungerer som en ventil for det pres, som den samfundsmzessige repression udnver, ved at give anledning til obsknne og tnjleslnse festligheder.(p Ved at Dionysos-dyrkelsen gnres officiel og ved at tragedien szkulariseres bliver det muligt at slå begge fluer med et smzk. Den officielle religion vedbliver at bestå som legitimationsinstans for den bestående orden, men samtidig institutionaliseres selve subversiviteten. I dramaet kan guderne anskues uden at tilbedes, og de kan endda latterliggnres i det satyrspil, der bliver en ulsselig del af den tragiske trilogi, men de vedbliver at bestå. ))Således var både tragediens udvikling og komediens opkomst direkte for-

13 bundet med det vekselspil af indre spzendinger, som udgnr samfundets dynarnik.dl Tragediens status bliver således parallel til Kleisthenes' bor,gerretsreform. Igennem denne blev skinnet af en stammeforfatning (inddelingen i demoi og trittyes) benyttet til reelt at udstrzekke borgerretten til medlemmerne af den nye middelklasse. I tragedien kommer skinnet af stammeritual til at dzekke over et forsvar for en forfatning, der er det radikaleste brud med stammens urkommunisme, man endnu havde oplevet. Jeg skal vende tilbage til denne fremstilling af tragediens funktion senere i forbindelse med Thomsons korte gennemgang af Platon og Aristoteles og deres opfattelse af problemet. Ovenfor blev det sagt, at det ikke var szrlig epokegmende, når Thomson forklarede tragediens opkomst som forbundet med en udvikling af religionen. At måden han g0r det på alligevel ikke er helt traditionel, kan man vise ved at se på, hvad f.eks. Kitto siger om sagen. Det er nemlig ikke ret meget, bortset fra det ovenfor citerede. Som god funktionalist må Kitto naturligvis anerkende den politiske»know-how«, Peisistratos gav udtryk for, idet han indforte Dionysos-festerne:»Dionysos var en gud, der appellerede til alle og enhver, en gud for menneskeheden som sådan. Andre guder havde en szerlig kult, som udelukkende angik bestemte familier eller klaner; Dionysos skar tvzers igennem sådanne skel. Med dette gode politiske motiv - og muligvis andre - til at foroge Dionysos' betydning hvad kunne Peisistratos gnre mere passende end at knytte den nye kunstart, som han med interesse så, at de nye betingelser og nye ideer var i fzrd med at udvikle, til de festligheder, der afholdtes til zre for den i allerhnjeste grad dynamiske gud Dionysos? Jeg finder det vanskeligt at tro, at forbindelsen mellem tragisk drama og Dionysos-dyrkelse skulle bestå i mere end dette. Derfor menerjeg at have ret i at sige, at tragedie-digterne opfandt dramaet Ud af den mere eller mindre blå luft. At Dionysos-dyrkelsen og Peisistratos' anvendelse af denne skulle have noget med tragediens»form and Meaning«at gme. kan Kitto ligeså lidt forstå, som han kan begribe Dionysos-dyrkelsen selv eller Peisistratos' politik:»tragedien eksisterer ikke undtagen som abstraktion. Der eksisterer kun skuespil, og oprindelsen til disse skuespil er de hjerner, som skaber dem... Hvis man blot tznker på mennesker (engelsk: men), virkelige mennesker, der prnver på at gore noget nyt, så forstår man, hvor meningslmt det er at sige, at Tragediens Oprindelse var dette og ikke Kitto må altså rekurrere til en abstraktion af vzerste liberalistiske skuffe for at forklare, hvorfor det grzeske drama opstår i den skikkelse, det g0r, nemlig den individuelle bevidsthed, der»forstås«som eksisterende i et tomrum, fuldstzendig uformidlet af nogensomhelst historisk eller social virkelighed og kun hzmmet i sin absolut frie udfoldelse af, hvad der»funktionelt«set er mest»comfortable«. At det grzske drama i sin klassiske form benytter sig af tre skuespillere plus kor skulle således vsere udtryk for den samme funktionalitet, som kan findes i, at et crickethold består af elleve spilleredd.

14 Alt dette blot for at påpege, hvor langt George Thomson i sin fremstilling fjerner sig fra gzngse behandlinger af samme emne. Langt nzrmere ligger fremstillingen den eksplicit idealistiske kritik fra forrige århundrede, f.eks. Bachofens gennemgang af Orestien. At der så også i forbindelse med Thomsons opfattelse af ))social evolution conceived as an organic process<<45 er meget, der for en marxistisk betragtning er problematisk, viser blot at der i forbindelse med hans fremstilling er noget at diskutere, modsat den ny-borgerlige ngeist-lose<( kritik, der af gode grunde ser sig blind på nogle»plot«-mzssige detaljer. Efter således at have resumeret Thomsons fremstilling af det grzske dramas genesis og dets funktion som ideologi i en konkret historisk klassekampssituation vil jeg, far jeg går over til at diskutere denne fremstilling, gennemgå hvilke konsekvenser, den får i en konkret litteraturkritisk sammenhzng, som det viser sig i den analyse, Thomson giver af Aischylos' Orestien. III. Aischylos og Orestien I Das Mutterrecht fra 1861 gennemgår J. J. Bachofen stammesamfundets forvandling til stat udfra den synsvinkel, at det, der skaber dynamikken i denne forvandling, er kampen mellem to åndelige principper, det kvindelige og det mandlige, hvoraf det sidstnzvnte er det stzrkeste og derfor danner basis for fremskridtet, for civilisationen og staten. I Familiens, privatejendornmens og statens oprindelse falger Engels 23 år senere under indtryk af Morgans undersogelser Bachofen i at antage, at»den vilde tilstand«, stammesamfundet, overalt er moderretsligt organiseret. og at denne moderret negeres med nodvendighed ved udviklingen af stat og privatejendom: ))Moderrettens omstyrtelse er kvindekonnets verdenshistoriske Thomsons undersogelser af den grzske arverets udvikling leder ham da også til samme konklusion: I stammesamfundet falder den afdades ejendom tilbage til den klan, han tilharer gennem sin moder, men i og med privatejendommens udvikling bliver arv fra far til s0n det gamgse, og hermed mister kvinden sin sociale betydning og sine samfundsmzssige privilegier og rettigheder. Hvor Bachofen altså ser udviklingen som determineret af»ånd«, bliver den hos Engels og Thomson betragtet som materialistisk bestemt, som led i en kompleks socialhistorisk transformation. Der er imidlertid en krakteristisk lighed mellem Bachofen og Thomson, hvad angår den lovmressighed, hvormed de antager, at udviklingen finder sted. Hos Bachofen hedder det: ))Det, som vi ved undersogelsens begyndelse forefinder i mytisk iklzdning, antager i slutningen en meget nutidig historisk karakter og beviser ved denne saminenhzng, hvor helt igennem lovmzssigt den menneskelige udvikling og fremskridtet fuldbyrder sig, på trods af friheden i menneskets

15 Og Thomson betoner gang på gang den historiske udviklings organiske karakter. Til demonstration af sin tese om overgangen fra mvderret til faderret giver Bachofen også en gennemgang af Orestien. Det, der for ham bzerer konflikten i trilogien er konfrontationen mellem Apollon og Erinyerne: ))Erinyerne beskytter Klytaimnestra, Apollon Agamemnon. De forstnzevnte reprzesenterer moderretten, den sidstnzevnte faderretten.«4g Gennem Athenes og Areopagos-rådets frikendelse af Orestes sejrer faderretten over moderretten, det åndelige og maskuline over det stoflige og kvindelige. Men herigennem kommer trilogien også til at fremstille selve den grzeske stats udviklingshistorie og derigennem for Bachofen ogsa hele menneskehedens udviklingshistorie. Aischylos' trilogi forstås som del af en totalitet, men denne totalitet bliver så igen opfattet hegeliansk-idealistisk som en kamp mellem to åndelige principper. Herom siger Lukacs: )>Bachofens analyse af Aischylos' Orestien driver ganske vist de mystificerende tendenser endnu videre end Hegel, men formulerer dog denne samfundsmzessige konflikt mere konkret, end Hegel gjorde: Nemlig som det tragiske sammenstnd mellem de uddoende moderretslige forhold og den ny patriarkalske samfundsorden. Den indtrzengende og dybsindige analyse, som Engels fremlzegger i Familiens, privatejendommens og statens oprindelse, vender materialistisk Bachofens mystisk-idealistiske teori om, så den kommer til at stå på benene, og begrunder klart såvel teoretisk som historisk den nodvendige sammenhzeng mellem den grzeske tragedies opståen og denne verdenshistoriske omvzeltning i menneskehedens Thomsons projekt ligger således i forlzengelse af Engels; at videreudbygge den»omvending«af den borgerligt-idealistiske forståelse af Athens kultur og historie, der er ansatser til i Familiens, privatejendommens og statens oprindelse. Det fremhzeves forst, at Orestien egentlig er den eneste klassiske trilogi. der er bevaret, bortset fra at det tilhorende saturspil, Proreus, er tabt. Dette er af betydning, eftersom tragedien efter Aischylos tenderer imod at blive»a self contained unit<<, selvom den fortsat formelt optrzder som del af en trilogi. Således er det også i Orestien, det ifolge Thomson kommer tydeligst frem, hvordan trilogiformen videreforarbejder Dionysos-passionen - gudens fodsel, d0d og opstandelse - og derigennem passionens karakter af indvielse og renselse. Som hos Bachofen opfattes Orestien som en fremstilling af stammefzllesskabets udvikling til polis-demokratisk stat:»historien om Orestes er et lagdelt stykke socialhistorie, som indeholder sammenfattede aflejringer fra den primitive stamme, det tidlige kongedomme, aristokratiet og demokratiet.do Men det er her ikke ))faderretten«, der sejrer over»moderretten«, men det etablerede polis-demokrati, der legitimerer sig overfor overskredne samfundsformer, overfor det urkommunistiske og moderretslige stammesamfund og overfor aristokratvzeldet og tyranniet. Dette kommer til udtryk i de to rets-

16 opfattelser, der står overfor hinanden i trilogien, en stammeretslig, ifolge hvilken drabet på en klanfzlle er en forbrydelse af helt andre dimensioner end drabet på et medlem af en anden klan, og en statslig, der har ophzvet klantilhorsforholdet og gjort drabet på en medborger til en sag for den statslige retfzrdighed. Erinyerne, som forfolger Orestes, efter at han har myrdet sin mor og klanfzlle, reprzsenterer stammens retfzrdighed. Ligesom Moirerne er de tre kvinder og i Thomsons fremstilling er de genetisk forbundet med disse. Mens Moirerne nemlig er inkarnationer af den retfzrdighed, der i stammen kom til udtryk ved den Arlige lodtrzkning, der fordelte den fzlles jordejendom, står Erinyerne som repraentanter for den samme retfzrdighed, når den vendes mod den, der forulemper stammens cirkulationssfzre ved at myrde et medlem af sin egen klan51. Striden står således i forste omgang mellem to szt guddomme tilhorende hvert sit lag i den sociale udviklingshistorie, mellem ErinyerneIMoirerne og Zeus/ Apollon,»the younger Gods, Who transgress the powers appointed them«(eum , jeg citerer Thomsons udgave og o~erszttelse)"~, der har deres oprindelse i det ariskokratiske havdingesamfund:»sådan behandles fejden mellem Erinyerne og Apollon af Aischylos - som et symbol på konflikten mellem stammens szdvaner overfor manddrab og den omarbejdning af loven om manddrab, der bringes til udfarelse under aristokratiet.(p Det er imidlertid ikke den aristokratiske retsopfattelse, som reprasenteres af Apollon, der sejrer. Konflikten loses karakteristisk nok af en tredje guddom, der bogstavelig talt er affodt af det gudestratum, Apollon tilhorer: Pallas Athene. Athene, der jo netop karakteriseres af at vzre moderlos, som er sprunget ud af Zeus's pande, frikender Orestes fra blodskylden:»kvinden selv anerkender mandens hojere autoritet. I Athene fremtrzder det stoflige moderprincip som fort igennem til moderlos Således kommer ifolge Thomson Orestien til at fremstå som et stykke socialhistorie, idet autoriteten overfores fra et szt guddomme til et andet. Udviklingen kan skematiseres: Den dom, som Athene afsiger gennem Areopagos-rådet, betyder imidlertid ikke, at Erinyerne totalt mister deres autoritet. men at de tildeles nye funktioner, indrangeres i polis-statens ideologiske overbygning på en måde, der netop er karakteristisk for polis-forfatningens vzsen: Ligesom inddelingen i demoi tjener til at forlige den nye Athenske middelklasses stat med dens stammefortid, betoner Orestiens konklusion den påståede fdesinteresse, polis-demokratiet tjener:»t striden mellem Erinyerne og Apollon om Orestes' skzbne og i fejden mellem Zeus og Moirerne, som nu står overfor at blive forligt gennem Athe-

17 ne, ser man, som var den genspejlet i himlen, den jordiske proces, som begyndte med den primitive stamme og endte med statens opkomst, hvor det jzvne folk i en ny form genvandt den lighed, der var blevet nzgtet under aristokratiet.«55 Orestien forstås altså dels som udtryk for denne nye stat og dels som en halvrituel evokation af det fzllesskab, staten påstår at reprmentere. En lignende konklusion kommer Thomson til i sin rekonstruktion af Aischvlos' Prometheia: ))ved trilogiens slutning fremtrzder disse tre - Prometheus, Herakles og Athene - sammen som reprzsentanter for Guds-begrebets oprindelse, udvikling og fuldbyrdelse og som grundlzgger, beskytter og fuldender af menneskets At det fzllesskab, der giver sig udtryk i polis-statens udvidelse af borgerretten og valgretten til de 500s råd, imidlertid ikke er reelt på samme måde som det fzllesskab, der grunder sig i stammesamfundets fzlles grundejendom, kommer i Thomsons fremstilling til udtryk hos Aischylos ved understregningen af den nye lovm~~ssigheds tvangskarakter. Selvom Athene kalder Athen»a city in justice and equity ruleda (Eum. 994), uddyber hun også et andet aspekt af denne retfaxdighed:»the Areopagus - here Reverencel And inbred Fear enthroned among my people/ Shall hold their hands from evil night and day,/ Only let them not tamper with their laws;/for, should a stream of mire pollute the pure/ Fountain, the lips shall never find it sweet.11 bid my people honour and uphold/the mean between the despot and the slave,/and not to banish terror utterly,/for what man shall be upright without Fear?«(Eum )56a Her kommer to centrale opfattelser for dagen, dels the mean - isonomia - det balancepunkt, som polis-demokratiet postulerer at vxre mellem stammesamfund og aristokrati, mellem de oprindelige, jordbesiddende athenske borgere og den nye middelklasse, og dels dette begrebs klassetilh0rsforhold. Der er netop ikke tale om en reelt eksisterende balance, men om en ligevzgt, der må opretholdes ved lovmzssig tvang:»aischylosl senere vzrker bringer os til et punkt i Athens historie, hvor isonomi-begrebet hos den middel-klasse Kleisthenes stotter sig til stadig tydeligere fremtrzder som et tvangsinstrument for denne klasses opretholdelse af sin egen priviligerede stilling.(p Tragedien bliver et hjzlpemiddel til opretholdelse af ligevzgten. For Aischylos, der skriver sine trilogier under polis-statens blomstring, bliver konklusionen derfor forsoning, mens den hos Sofokles, den ifdge Aristoteles typiske tragedie-digter, bliver anderledes problematisk og»tragisk«, eftersom Sofokles' tragedier bliver til i den efterfnlgende fase, hvor polis-statens reelle modsigelser trzder igennem til overfladen, og ligevzgten derigennem får en helt forandret status.

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen:

Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen: Spørgsmål 1 Redegør ud fra primærteksterne for henholdsvis Platons, Adam Smiths og Marx opfattelse af økonomi. I forlængelse heraf ønskes en sammenlignende diskussion af de tre økonomiske teorier. Tilgang

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk 1 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Djwhal Khul www.visdomsnettet.dk 2 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Af Djwhal Khul Fra Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne (Redigeret

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning. Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013

Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning. Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013 Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013 Forførelsen og begæret Det imaginære Forførelsen Begæret Det kropslige Begæret

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun

Læs mere

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser Shamanisme Ildledning Shamaner er åndetilbedere som typisk kommer fra Treagonn-Sletten. De trækker på ånderne og deres kræfter og har lange hellige og spirituelle traditioner som gør dem i stand til at

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Et kulturanalytisk blik på læremidler

Et kulturanalytisk blik på læremidler Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan

Læs mere

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00 Det narcissistiske i os. 4 sværhedsgrader Narcissistiske træk Narcissistisk personlighed Narcissistiske

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

PROCESSEN Fascination & Skepticisme

PROCESSEN Fascination & Skepticisme 1 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup www.visdomsnettet.dk 2 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup Trilogien er på 1.290 sider, og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Imperialismen som kapitalismens højeste stadium Næste VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Vi må nu forsøge at drage visse slutninger og at sammenfatte, hvad vi hidtil har sagt om

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Beslutningsfasen i arbejdsprocessen

Beslutningsfasen i arbejdsprocessen Beslutningsfasen i arbejdsprocessen Michael Husen, 1984 Stimulus eller problem Startsignalet til en menneskelig arbejdsproces er en menneskelig beslutning. Herved adskiller den sig fra almindelige naturprocesser,

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Sag C-507/04. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

Sag C-507/04. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig Sag C-507/04 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig»Traktatbrud beskyttelse af vilde fugle direktiv 79/409/EØF gennemførelsesforanstaltninger«forslag til afgørelse fra generaladvokat

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag.

KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag. KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag. Det er vigtigt at understrege at nedenstående mest drejer sig om en "Fuld" rejsning men at der er mange mindre aspekter af Kundalinienergien

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Den urimelige kunst. Om tragediens former og de tragiske følelser. Anne Birgitte Richard

Den urimelige kunst. Om tragediens former og de tragiske følelser. Anne Birgitte Richard Den urimelige kunst Om tragediens former og de tragiske følelser Anne Birgitte Richard Anne Birgitte Richard Den urimelige kunst Om tragediens former og de tragiske følelser Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere