Diffuse lungesygdomme hos børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diffuse lungesygdomme hos børn"

Transkript

1 1568 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ august 2014 Diffuse lungesygdomme hos børn Frederik Buchvald & Kim G. Nielsen KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL Center for Diffuse Lungesygdomme hos børn, Dansk BørneLunge Center, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet Ugeskr Læger 2014;176:V Diffus lungesygdom (DL) hos børn omfatter tilstande, som kan involvere både bronkiolære, alveolære, interstitielle og vaskulære strukturer [1] (Figur 1). Den tidligere betegnelse interstitiel lungesygdom er derfor ikke retvisende. DL er karakteriseret ved diffuse radiologiske og histopatologiske forandringer, eventuelt med varierende grader af abnorm alveolær gasudveksling (diffusion) og pulmonal arteriel hypertension (PAH). Den hidtidige terminologi er adapteret fra det lungemedicinske speciale hos voksne og er utilstrækkelig hos børn, hvorfor en længe ventet pædiatrisk klassifikation for nylig er blevet publiceret [2]. Flere tilstande ses nemlig kun hos mindre børn, og forløb, behandling og prognose er forskellig hos børn og hos voksne. Det er vigtigt, at speciallæger i både almen medicin og pædiatri kender til DL, da det kliniske billede ofte er ukarakteristisk og mistolkes som astma, hvorved udredning og behandling forsinkes. Formålet med denne statusartikel er at give en kort oversigt over DL hos børn. ÆTIOLOGI OG PATOGENESE En lang række forskellige faktorer kendes som årsager til DL hos børn: præmaturitet, infektioner, kronisk aspiration og refluks, genmutationer, transplantationsrelaterede, immunologiske og infektiøse reaktioner, abnorm reaktion på en række luftbårne Type 1-epitel Alveolære rum FIGUR 1 Skematisk fremstilling af den alveolære struktur. Endotel Kapillær lumen Type 1-pneumocyt Alveolære rum Interstits Type 2-pneumocyt Endotelcelle Celle i interstits antigener fra det omgivende miljø, cytostatika samt sekundært til eller som led i systemiske bindevævslidelser, vaskulære og metaboliske sygdomme. Årsagen er dog ofte ukendt ved flere af de typer, som primært ses hos de mindste børn [1]. DL hos børn foregår, til forskel fra hos voksne, under samtidig lungevækst og modning, hvilket yderligere betinger forskelle i patogenese og prognose [3]. Ved mange typer DL er der formentlig tale om en abnorm og ubalanceret helingsproces efter en lungeskade [4], der har medført destruktion af epitellaget i alveolære/bronkiolære strukturer. Normal heling afhænger af type 2-pneumocytterne, som ud over deres surfaktantproduktion kan proliferere og undergå transition til type 1-pneumocytter, som beklæder > 97% af alveolernes areal [4]. En svær lungepåvirkning (f.eks. infektion) med tilhørende epitelskade kan forsinke reepitelialiseringsprocessen med en prolongeret denudering af basalmembranen, hvilket kan bidrage til ændrede cellulære interaktioner og ubalanceret produktion af polypeptider, diverse cytokiner, vækstfaktorer, oxidanter og proteaser med ændret arkitektur og fibrose som resultat [5]. En bedre TABEL 1 Kriterier (tre ud af fire) for mistanke om diffus lungesygdom hos børn [6]. 1. Respiratoriske symptomer Hurtig vejrtrækning, hoste, hvæsen, nedsat fysisk formåen 2. Objektive tegn Hviletakypnø (> 90-percentil) [7]: 0-½ år: RF > 60/min ½-1 år: RF > 50/min 1-2 år: RF > 40/min > 2 år: RF > 30/min Dyspnø, abnorm stetoskopi (»velcrolyd«), indtrækninger, trommestikfingre/urglasnegle, respiratorisk insufficiens, utilsigtet vægttab 3. Hypoxæmi Iltsaturation < 92% over 15 min uden ilttilskud 4. Radiologi Diffuse forandringer på thoraxrøntgen eller HRCT HRCT = high-resolution-ct; RF = respirationsfrekvens.

2 Ugeskr Læger 176/ august 2014 VIDENSKAB 1569 evne til opheling er dog muligvis medvirkende til den ofte bedre prognose hos børn end hos voksne. HYPPIGHED OG SYMPTOMER Hyppigst ses DL efter præmaturitet og som postinfektiøse forandringer, men ellers er der tale om relativt sjældne tilfælde. På Rigshospitalet diagnosticeres der 5-15 nye tilfælde om året. Symptomerne på DL er sjældent specifikke for den underliggende type, men omfatter mindst tre af fire kriterier [6] (Tabel 1), hvoraf takypnø er det hyppigste. Endvidere ses der ofte trivselsproblematik hos de mindste børn eller utilsigtet vægttab hos større børn [8] og ineffektivt behandlingsforsøg med inhalationssteroid. UDREDNING Udredning skal foregå i højtspecialiseret regi i samarbejde mellem en pædiatrisk pulmonolog, en pædiatrisk radiolog, en thoraxkirurg og en patolog med specialviden om pædiatrisk lungehistopatologi (niveau 3). Udredningsprogrammet tilrettelægges i forhold til den aktuelle sygehistorie, objektive fund og patientens alder, idet ikke alle undersøgelser er relevante hos alle patienter. Enkelte undersøgelser kan dog med fordel foretages i samarbejde med primærsektoren (niveau 1) eller en regional børneafdeling (niveau 2), hvis der er tilstrækkelig erfaring (Figur 2). Man kan finde normale forhold ved stetoskopi, men med en typisk slutinspiratorisk»velcrolyd«i karakteristiske tilfælde. Respirationsfrekvensen varierer afhængigt af patientens alder [7] og bør måles standardiseret under søvn > 1 min, hvilket også gælder for iltsaturation [9]. Hos raske børn kan der under søvn ses en naturlig fluktuation af iltsaturation med værdier < 90%, og måling bør derfor også ske, mens barnet er vågent. Ved DL er hypoxæmi hyppigere end hyperkapni pga. den betydeligt større diffusionskapacitet for CO 2 end for O 2. Sekundær PAH, der er opstået efter hypoksiinduceret pulmonal vasokonstriktion eller ændrede flowforhold pga. forandringer af de pulmonale kar, bør altid evalueres [10]. High-resolution (HR)-CT af lungerne er en udfordring hos de mindste børn, hvor der er risiko for artefakter, som kan fejltolkes som sygdom [11]. CTskannere med hurtig responstid eller ventilations - kontrolleret CT kan muligvis mindske dette problem noget, men det er ikke udbredt. Radiologiske forandringer fundet på HRCT (Figur 2) kan for en erfaren pædiatrisk radiolog give et fingerpeg om den underliggende diagnose [12], men en efterfølgende lungebiopsi kan sjældent undværes [13]. FIGUR 2 Diagnostiske muligheder ved mistanke om diffus lungesygdom hos et barn fordelt på tre niveauer: niveau 1 i hvide felter; niveau 2 i lysegrå felter og niveau 3 i mørkegrå felter. Klinisk gennemgang Anamnese: dispositioner, gestationsalder og neonatal periode, ekspositioner og symptomer, dårlig trivsel/vægttab Objektiv undersøgelse: respirationsfrekvens, stetoskopi, iltsaturation, fingernegleforandringer og vækstkurve Hud, muskel, led eller neurologiske abnormiteter Billeddiagnostik Thoraxrøntgenundersøgelse HRCT: a mælkeglaselementer (ground glass), bronkiektaser, bronkialvægsfortykkelse, centrilobulære forandringer, atelektaser, densitet af lungevæv m.m. Blodprøver Hæmatologi og organstatus: rødt og hvidt blodbillede, lever- og nyretal, syre-base-status Allergi: totale og specifikke IgE-antistoffer Immundefekt: immunglobuliner, IgG-subklasser, vaccinationsrespons m.fl. Autoimmune bindevævssygdomme: ANA- og ANCA-screening m.fl. Hypersensitivitet: specifikke IgG-antistoffer CF eller PCD: CF-mutationer/svedtest, ciliebiopsi, nasal NO Genmutationer: SP-B, SP-C, ABCA-3, GM-CSFR, TTF1 Andre undersøgelser Urinmetabolisk screening: metabolisk sygdom Lungefunktion: a sraw, spirometri, body-pletysmografi og diffusionskapacitet Ekkokardiografi og EKG: a strukturelle abnormiteter, PAH ph- eller impedansmåling: a refluks, aspiration Røntgenundersøgelse af øsofagus Gastroskopi a Laryngoskopi a Kontraststudier af synkefunktion: aspiration Bronkoskopi + BAL: anatomi i luftveje, infektion, blødning, aspiration og inflammation Lungebiopsi: histologisk undersøgelse af lungevæv ANA = antinuclear antibody; ANCA = antineutrophil cytoplasmic antibodies; BAL = bronkoalveolær lavage; CF = cystisk fibrose; HRCT = high-resolution-ct; Ig = immunglobulin; PAH = pulmonal arteriel hypertension; PCD = primær ciliedyskinesi; sraw = specifik luftvejsmodstand. a) Afhænger af erfaringsniveau og bør overvejes udført på specialafdeling. HRCT hos mindre børn før skolealder bør foretages på tertiær specialafdeling. Bronkoskopi benyttes primært til udelukkelse af anatomiske problemstillinger, mens bronkialskyllevæske kan have en betydning for vurderingen af bl.a. infektion, aspiration (lipidholdige makrofager) og hæmosiderose (hæmosiderinholdige makrofager). Lungefunktionsmåling hos større børn bør som minimum bestå af både dynamiske (spirometri) og statiske (body-pletysmografi) volumina samt diffusionskapacitet, men er sjældent specifik. Ved DL med primær alveolær/interstitiel affektion (f.eks. hypersensitivitetspneumonitis (HP)) ses der oftest et restriktivt mønster og reduceret diffusionskapacitet (D L CO og KCO) [7, 14], mens andre (f.eks. bronchiolitis obliterans og neuroendocrine hyperplasia of infancy (NEHI)) har et oplagt obstruktivt mønster og

3 1570 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ august 2014 forhøjet residualvolumen [15], mens en kombination kan ses ved lunge-graft versus host efter en knoglemarvstransplantation [16]. Ved pulmonal hæmosiderose (lungeblødning) kan der ses forhøjet KCO pga. et højt antal erytrocytter i alveolerne. Blodprøver har ofte begrænset værdi og tages på specifik mistanke (Figur 2). Lungebiopsi kan både udføres som videoassisteret torakoscopisk operation eller som åben lungebiopsi [13], mens transbronkial eller -torakal biopsi ikke kan bruges pga. for lille mængde biopsimateriale med hensyn til bedømmelse af de til tider spredte bronkiolære forandringer. Lungebiopsien skal efterfølgende håndteres ud fra gældende rekommandationer [17]. KLASSIFIKATION Der er nyligt publiceret en klassifikation af DL hos børn [1, 2, 18]. En række tilstande er unikke eller hyppigere hos børn og beskrives nedenfor: Diffuse udviklingsforstyrrelser i lungerne Børn med diffuse udviklingsforstyrrelser i lungerne vil allerede kort efter fødslen have hurtigt progredierende respirationsinsufficiens og svær PAH, som afhængig af modningsstadie fører til døden inden for timer til få måneder trods intensiv behandling. FAKTABOKS Diffus lungesygdom (DL) hos børn omfatter et bredt spektrum fra medfødte udviklingsforstyrrelser til inflammatoriske, infektiøse og reaktive tilstande, hvori der kan indgå både bronkiolære, alveolære, interstitielle og vaskulære strukturer. Nogle former for DL ses udelukkende hos børn under to år og har ingen kendt årsag. Symptomerne er ofte ukarakteristiske og omfatter takypnø og hypoxæmi, men også dårlig trivsel og nedsat fysisk formåen. Diagnose stilles på baggrund af anamnese, symptomer, lungefunktion, CT og lungebiopsi. Der findes ingen evidensbaseret behandling. Behandlingen er primært symptomatisk og antiinflammatorisk. Behandlingsresponsen varierer og afhænger af den underliggende årsag. Prognosen er almindeligvis bedre end sammenlignelige tilstande hos voksne. Forstyrrelser i alveolær modning Forstyrrelser i alveolær modning er hyppigt forekommende, men ofte svært erkendelig for en uøvet patolog og er associeret med en prænatal eller postnatal alveolariseringsdefekt, der resulterer i varierende grader af alveolær simplifikation. Det pulmonale kapillærnet vil ofte også være underudviklet, eller der ses let PAH. I mange tilfælde finder man ikke oplagte disponerende faktorer som f.eks. præmaturitet, Downs syndrom, kongenit diafragmahernie, medfødt hjerte- eller neuromuskulær sygdom. Pulmonal interstitiel glykogenose Pulmonal interstitiel glykogenose (PIG) blev første gang beskrevet i 2002 [19] og er karakteriseret ved runde, glykogenholdige mesenkymale celler i interstitset. Betydningen af disse celler er ikke kendt. PIG er muligvis en reaktion på en uspecifik lungepåvirkning hos de mindste børn pga. det hastigt udviklende lungevæv og ses ofte i forbindelse med alveolære vækstforstyrrelser. Ingen mortalitet er beskrevet, men prognosen er dårligere ved samtidige alveolære modningsforstyrrelser og PAH. Neuroendocrine hyperplasia of infancy NEHI er beskrevet første gang i 2001 og viser sig ofte i løbet af det første leveår hos fuldbårne børn med takypnø, indtrækninger, hypoxæmi og krepitition ved stetoskopi [20]. NEHI kan forveksles med svær vedvarende astmatisk bronkitis. De respiratoriske symptomer er ofte betydeligt sværere, end forandringerne i lungebiopsien tyder på, med et karakteristisk øget antal neuroendokrine celler i bronkiolevæggene/alveolære ducti uden anden oplagt patologi eller betydende inflammation. Diagnosen stilles på baggrund af lungepatohistologi, radiologi og klinik [21]. Betydningen af neuroendokrine celler er ikke kendt i detaljer, men de tænkes at spille en rolle i bronkokonstriktion, vasoaktivitet og immunmodulation. En genetisk disposition for NEHI er mulig, men den kan ligesom PIG være en reaktion på tidlig lungepåvirkning af ukendt art. Surfaktantdysfunktion Genmutationer, som indgår i surfaktantmetabolismen (SP-B; SP-C; ABCA-3), kan være underliggende årsag til DL [22]. Debuttidspunktet varierer fra umiddelbart efter fødslen til senere i barnealderen. Mutation i TTF-1-genet bevirker ud over lungeaffektion en varierende grad af hypotyroidisme og forsinket udvikling. TTF-1 har vist sig at indgå i den pulmonale forgrening hos embryonet og i surfaktanthomøostase [23]. Resultaterne af lungehistopatologi er meget varierende og overlapper mellem de enkelte grupper. Andre En hyppig årsag til DL i alle aldre er postinfektiøse komplikationer pga. en inadækvat injury repair-proces [15], der varierer mellem kronisk bronkiolitis og bronkiolitis obliterans med submukøs fibrose og for-

4 Ugeskr Læger 176/ august 2014 VIDENSKAB 1571 snævring eller obliterering af bronkiolelumen. Bronkiolitis obliterans ses også efter knoglemarvstransplantationer [16], Stevens Johnsons syndrom, kronisk lunge-allograft-afstødning [24] og aspiration [2]. Interstitiel lymfocytær hyperplasi ses i varierende grader ved postinfektiøse tilstande, men er især hyppig hos immundefekte, immunsupprimerede børn, og ved systemiske bindevævssygdomme, hvor follikulær bronkiolitis og lymfocytær interstitiel pneumonitis er dominerende [1, 25, 26]. HP ses primært fra skolealderen og skyldes oftest eksposition for skimmelsvamp- eller fjerantigener og viser sig ofte ved aftagende funktionsniveau, takypnø og vægttab [14]. BEHANDLING Behandlingen planlægges ud fra en samlet vurdering af det kliniske billede, radiologifund, histologisk klassifikation, forventet prognose og anden komorbiditet. Der foreligger endnu ingen publicerede, randomiserede undersøgelser, hvorfor evidensniveauet er lavt (C og D). Behandlingsprincipperne er skitseret i Tabel 2. Behandlingen bør varetages på en højtspecialiseret enhed, hvor man har erfaring på området. Behandlingsresponset er meget varierende og afhænger af den underliggende problemstilling [27]. HP responderer oftest godt på behandling med binyrebarkhormon [14], mens sygdomme som PIG har mere begrænset respons [19], muligvis betinget af en under - liggende alveolær modningsforstyrrelse. Isoleret NEHI antages at svinde spontant over år uden behov for langvarig behandling med binyrebarkhormon [27]. Lungetransplantation (LTX) hos børn udføres på ca. 50 centre i verden, men kun ganske få steder udfører man flere end ti årligt [28]. LTX har været foretaget i Danmark (Rigshospitalet) siden 1992 og kan i Danmark tilbydes til patienter fra ca. 12 år. I USA er DL årsag til 30% af alle LTX hos børn med alveolære modningsforstyrrelser og surfaktantdysfunktion som hyppigste årsager efter cystisk fibrose [29]. En række kirurgiske problemstillinger af teknisk art, organstørrelse, manglende standardiseret kontrol af lungefunktion og diffusion hos førskolebørn, behov for andre administrationsformer (mikstur) med ændret absorptionskinetik og mere betydende infektionseksposition komplicerer pædiatrisk LTX [30]. Femårs overlevelsen efter LTX hos børn er ca. 85% ved DL [29]. KONKLUSION DL hos børn omfatter en række sjældne tilstande med forskellig årsag og prognose. Praktiserende speciallæger og pædiatere bør kende til eksistensen, da symptomerne er ukarakteristiske med stort overlap til astma, og ingen simpel test kan give den specifikke TABEL 2 Behandlingsmuligheder for diffus lungesygdom hos børn. Behandling Type Ernæring Ernæringsdrikke, sonde, intravenøs ernæring Ilt Hjemmeilt på tragt eller via nasal airway Respirationsstøtte Noninvasiv ventilation (BiPAP) Bronkodilation Adrenergika (β2-agonist), antikolinergika (ipratropium) Leukotrienreceptorantagonist (montelukast) Antiinflammation Binyrebarkhormon: inhalation, peroral og intravenøs højdosispulsbehandling Hydroxychloroquin, azathioprin, ciclosporin, mycophenolatmofetil, cyclophosphamid Anticida Syrepumpehæmmere Antiinfektiøs Antibiotika Lungetransplantation Aktuelt i Danmark fra 12. leveår BiPAP = bilevel positive airway pressure. diagnose. Tidlig opsporing vil dog kunne forhindre unødig forsinkelse af yderligere udredning og behandling, som bør foregå på en højtspecialiseret enhed, hvor man har erfaring inden for dette område. Yderligere centralisering og samarbejde på nordisk plan er ønskeligt og vil kunne bidrage til forskning og erfaringsudveksling og dermed bedre behandlingsresultater ved DL hos børn. KORRESPONDANCE: Frederik Buchvald, Dansk BørneLunge Center, BørneUnge- Klinikken, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. ANTAGET: 26. juni 2013 PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 26. august 2013 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Dishop MK. Paediatric interstitial lung disease: classification and definitions. Paediatr Respir Rev 2011;12: Deutsch GH, Young LR, Deterding RR et al. Diffuse lung disease in young children: application of a novel classification scheme. Am J Respir Crit Care Med 2007;176: Nathan N, Thouvenin G, Fauroux B et al. Interstitial lung disease: physiopathology in the context of lung growth. Paediatr Respir Rev 2011;12: Clement A, Eber E. Interstitial lung diseases in infants and children. Eur Respir J 2008;31: Clement A, Henrion-Caude A, Fauroux B. The pathogenesis of interstitial lung diseases in children. Paediatr Respir Rev 2004;5: Deterding R. Evaluating infants and children with interstitial lung disease. Semin Respir Crit Care Med 2007;28: Fleming S, Thompson M, Stevens R et al. Normal ranges of heart rate and respiratory rate in children from birth to 18 years of age: a systematic review of observational studies. Lancet 2011;377: Clement A. Task force on chronic interstitial lung disease in immunocompetent children. Eur Respir J 2004;24: Fouzas S, Priftis KN, Anthracopoulos MB. Pulse oximetry in pediatric practice. Pediatrics 2011;128: Roy R, Couriel JM. Secondary pulmonary hypertension. Paediatr Respir Rev 2006;7: Guillerman RP, Brody AS. Contemporary perspectives on pediatric diffuse lung disease. Radiol Clin North Am 2011;49: Owens C. Radiology of diffuse interstitial pulmonary disease in children. Eur Radiol 2004;14(suppl 4):L2-L Coren ME, Nicholson AG, Goldstraw P et al. Open lung biopsy for diffuse interstitial lung disease in children. Eur Respir J 1999;14: Buchvald F, Petersen BL, Damgaard K et al. Frequency, treatment, and functional outcome in children with hypersensitivity pneumonitis. Pediatr Pulmonol 2011;46:

5 1572 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ august Fischer GB, Sarria EE, Mattiello R et al. Post infectious bronchiolitis obliterans in children. Paediatr Respir Rev 2010;11: Uhlving HH, Buchvald F, Heilmann CJ et al. Bronchiolitis obliterans after allo- SCT: clinical criteria and treatment options. Bone Marrow Transplant 2012;47: Langston C, Patterson K, Dishop MK et al. A protocol for the handling of tissue obtained by operative lung biopsy: recommendations of the child pathology co-operative group. Pediatr Dev Pathol 2006;9: Langston C, Dishop MK. Diffuse lung disease in infancy: a proposed classification applied to 259 diagnostic biopsies. Pediatr Dev Pathol 2009;12: Canakis AM, Cutz E, Manson D et al. Pulmonary interstitial glycogenosis: a new variant of neonatal interstitial lung disease. Am J Respir Crit Care Med 2002;165: Deterding RR, Pye C, Fan LL et al. Persistent tachypnea of infancy is associated with neuroendocrine cell hyperplasia. Pediatr Pulmonol 2005;40: Young LR, Brody AS, Inge TH et al. Neuroendocrine cell distribution and frequency distinguish neuroendocrine cell hyperplasia of infancy from other pulmonary disorders. Chest 2011;139: Wert SE, Whitsett JA, Nogee LM. Genetic disorders of surfactant dysfunction. Pediatr Dev Pathol 2009;12: Mendelson CR. Role of transcription factors in fetal lung development and surfactant protein gene expression. Annu Rev Physiol 2000;62: Dishop MK, Mallory GB, White FV. Pediatric lung transplantation: perspectives for the pathologist. Pediatr Dev Pathol 2008;11: Dell S, Cernelc-Kohan M, Hagood JS. Diffuse and interstitial lung disease and childhood rheumatologic disorders. Curr Opin Rheumatol 2012;24: Guinee DG, Jr. Update on nonneoplastic pulmonary lymphoproliferative disorders and related entities. Arch Pathol Lab Med 2010;134: Deterding RR. Infants and young children with children s interstitial lung disease. Pediatr Allergy Immunol Pulmonol 2010;23: Aurora P, Boucek MM, Christie J et al. Registry of the International Society for Heart and Lung Transplantation: tenth official pediatric lung and heart/lung transplantation report J Heart Lung Transplant 2007;26: Rama JA, Fan LL, Faro A et al. Lung transplantation for childhood diffuse lung disease. Pediatr Pulmonol 2013;48; Sweet SC. Pediatric lung transplantation. Proc Am Thorac Soc 2009;6: Metal-metal-hofteproteser Michael Ulrich 1, Søren Overgaard 2 & Jeannette Penny 3 STATUSARTIKEL 1) Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital 2) Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital 3) Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus Ugeskr Læger 2014;176:V I Danmark indsættes der ca hofteproteser årligt. 20% af de opererede patienter, som er yngre end 55 år, kan forvente at skulle opereres igen i løbet af år efter, at de har fået deres første hofteprotese [1]. De hyppigste årsager til revisionerne er fraktur af knoglen omkring protesen, gentagne luksationer, infektion og aseptisk løsning. Patienter med hofteproteser har tidligere været pålagt livslange omfattende bevægerestriktioner og anbefalinger om et moderat aktivitetsniveau for at undgå luksation og nedsætte slid [2]. Metal-metal (MoM)-hoftepro teserne blev lanceret som proteser med bedre stabilitet og større slidstyrke [3, 4] end de hidtidige proteser. Samtidig forventede man, at det store metal -hoved gav bedre bevægelse, og at patienterne kunne undgå de tidligere restriktioner. Der har været benyttet to typer af MoM-hofteproteser: 1) resurfacing og 2) large-head (Figur 1). Ved resurfacing-hofteprotesen udskiftes kun ledfladen af hofteleddet, mens den underliggende knogle bevares. Dette bevarer hofteleddets fysiologiske biomekanik og giver fordele ved eventuelle senere revisionsoperationer. Ved large-head-hofteprotesen benyttes det traditionelle lårbensspyd (femurstem). Denne protesetype er karakteriseret ved at have en konisk samling af det store ledhoved og stemmet i lårbenet. Denne samling anses i dag som en betydelig generator af metalliske slidpartikler. På danske sygehuse er der siden 1997 blevet indsat MoM-hofteallo pla sti k- ker, hvoraf er resurfacing-hofteproteser [1]. Omkring 2005 begyndte nye plastikmaterialer (highly crosslinked polyethylen) med formodede højere slidstyrker at komme på markedet. Det har betydet, at plastikindsatserne (linerne) er blevet markant tyndere end tidligere. Således kan kugleledshovedet også have større diameter, hvilket forbedrer ledstabiliteten og dermed giver lavere risiko for ledskred. De vigtigste argumenter mod anvendelse af MoM kan således nu imødegås ved brug af plastikmaterialer. I 2008 blev det tydeligt, at der kunne være problemer forbundet med visse MoM-hofteproteser, idet Zimmer frivilligt trak deres Durom-hofteskål tilbage fra markedet pga. af høje revisionsrater. I 2010 medførte revisionsrater på 12,5% efter fem år, at Depuy tilbagekaldte deres ASR-hofteprotese [5]. I april 2010 udsendte de britiske sundhedsmyndigheder en bekymring over revisionsraterne af MoM-hofteproteser samt en anbefaling til opfølgning af patienterne. Dansk Ortopædisk Selskab godkendte i oktober 2010 en anbefaling om opfølgning af de danske patienter med MoM-hoftealloplastikker. Der er i 2013 etableret en national database for denne opfølgning, som er godkendt af de danske regioner. KROM OG KOBOLT Alle typer af bevægelige led danner slidpartikler. Ledoverfladerne på MoM-hofteproteser består af metalligeringer, hvor krom (Cr) (> 34%) og kobolt (Co) (> 19%) er de vigtigste metaller pga. deres meget høje slidstyrker og antikorrosionsegenskaber. Slidpartikler

Diffuse lungesygdomme hos børn

Diffuse lungesygdomme hos børn 2 Diffuse lungesygdomme hos børn Frederik Buchvald & Kim G. Nielsen STATUSARTIKEL Center for Diffuse Lungesygdomme hos børn, Dansk BørneLunge Center, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet Diffus lungesygdom

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Interstitielle Lungesygdomme Dato: 15.1.2007 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Martin Iversen, Elisabeth Bendstrup, Helle Dahl Madsen, Jesper Rømhild Davidsen Revision:

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Addendum. Metal - Metal (MoM)

Addendum. Metal - Metal (MoM) Addendum: Udredningsprogram: Metal-Metal hoftealloplastik 2. marts 2012 Side 1 af 5 Addendum Metal - Metal (MoM) Udredningsprogram for patienter med MoM standard THA med stort hoved (større end 28 mm)

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Fagområde uddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi (Paediatric Respiratory Medicine)

Fagområde uddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi (Paediatric Respiratory Medicine) Fagområde uddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi (Paediatric Respiratory Medicine) INDHOLD AF FAGOMRÅDETS TRÆNING (1.2.1.) Detaljeret kendskab til udvikling, struktur og funktion af det respiratoriske system

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Speciallægens viden Det ved jeg ikke noget om... Det ved jeg ikke ret

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital De diagnostiske kriterier Diagnosen kan nu også udelukkende stilles ved hjælp af en gen-test. Tidspunkt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: nefrologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Ultralydsscanning af Lunger

Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Lungefysiologiske undersøgelser Dato: 9.3.2009 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Flemming Madsen, Ole Find Pedersen, Niels Maltbæk, Jann Mortensen Dato for revision:

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere